Spring til indhold

Retsinformation

Lov om patienters retsstilling

Ikke gældende siden 24. juni 2005 LOV nr 482 af 01/07/1998LovIndenrigs- og Sundhedsministeriet2. juli 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 119 afgørelser

Retsinformation 116, Domsdatabasen 2, Datatilsynet 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Lov om patienters retsstilling

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov:

Kapitel 1

Formål, anvendelsesområde, definitioner

m.v.

§ 1. Loven skal medvirke til at sikre, at patienters

værdighed, integritet og selvbestemmelsesret respekteres. Loven skal

endvidere medvirke til at sikre tillids- og fortrolighedsforholdet mellem

patient og sundhedsperson.

§ 2. Loven gælder for patienter, der inden for

sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig

virksomhed, modtager eller har modtaget behandling af sundhedspersoner,

medmindre andet særligt er fastsat i lovgivningen.

§ 3. Ved behandling forstås i denne lov undersøgelse,

diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje og

sundhedsfaglige forebyggelsestiltag over for den enkelte patient, m.v.

§ 4. Ved sundhedspersoner forstås i denne lov

personer, der er autoriseret i henhold til særlig lovgivning til at varetage

sundhedsfaglige opgaver og personer, der handler på disses ansvar.

§ 5. For en patient, der ikke selv kan varetage sine

interesser, indtræder den eller de personer, som efter lovgivningen er

bemyndiget hertil, i patientens rettigheder efter loven, i det omfang dette

er nødvendigt for at varetage patientens interesser i den pågældende

situation.

Kapitel 2

Selvbestemmelse

Informeret samtykke

§ 6. Ingen behandling må indledes eller fortsættes

Læs alt

uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller

bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 8-10.

Stk. 2. Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde

sit samtykke efter stk. 1.

Stk. 3 . Ved informeret samtykke forstås i denne lov et

samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra

sundhedspersonens side, jf. § 7.

Stk. 4. Et informeret samtykke efter dette kapitel kan

være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende.

Stk. 5. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om

samtykkets form og indhold.

§ 7. Patienten har ret til at få information om sin

helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for

komplikationer og bivirkninger.

Stk. 2. Patienten har ret til at frabede sig

information efter stk. 1.

Stk. 3. Informationen skal gives løbende og give en

forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte

behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset

modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed,

erfaring m.v.

Stk. 4. Informationen skal omfatte oplysninger om

relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder

oplysninger om andre, lægeligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt

oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes.

Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører

nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Stk. 5. Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om

forhold, der har betydning for patientens stillingtagen, jf. § 6, skal

sundhedspersonen særligt oplyse herom, medmindre patienten har frabedt sig

information, jf. stk. 2.

Stk. 6. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om

informationens form og indhold.

Mindreårige

§ 8. En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give

informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal

tillige have information, jf. § 7, og inddrages i den mindreåriges

stillingtagen.

Stk. 2. Såfremt sundhedspersonen efter en individuel

vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til

at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedens

indehaver give informeret samtykke.

Stk. 3. En patient, der er fyldt 15 år, er berettiget

til aktindsigt efter bestemmelserne i kapitel 4 og kan give samtykke til

videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter bestemmelserne i kapitel 5.

Patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret

samtykke

§ 9. For en patient, der varigt mangler evnen til at

give informeret samtykke, kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke

til behandling. I de tilfælde, hvor patienten er under værgemål, der omfatter

personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan

informeret samtykke dog gives af værgen.

Stk. 2. Har en patient, der varigt mangler evnen til at

give informeret samtykke, ingen nærmeste pårørende eller værge, kan

sundhedspersonen gennemføre en påtænkt behandling, hvis en anden

sundhedsperson, der har faglig indsigt på området, og som ikke tidligere har

deltaget i eller skal deltage i behandlingen af den pågældende patient, giver

sin tilslutning hertil.

Stk. 3. I de tilfælde, der er omfattet af stk. 2, kan

sundhedspersonen dog uden inddragelse af en anden sundhedsperson gennemføre

en påtænkt behandling, hvis behandlingen er af mindre indgribende karakter

med hensyn til omfang og varighed.

Stk. 4. Skønner sundhedspersonen, at de nærmeste

pårørende eller værgen, jf. stk. 1, forvalter samtykket på en måde, der

åbenbart vil skade patienten eller behandlingsresultatet, kan

sundhedspersonen gennemføre behandlingen, såfremt vedkommende

embedslægeinstitution giver sin tilslutning hertil.

Øjeblikkeligt behandlingsbehov

§ 10. Hvis en patient, der midlertidigt eller varigt

mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år, befinder

sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens

overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for

overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en

sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra

patienten eller fra forældremyndighedens indehaver, nærmeste pårørende eller

værge.

Patientens inddragelse

§ 11. En patient, der ikke selv kan give informeret

samtykke, skal informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det

omfang patienten forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan skade

patienten. Patientens tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og

relevante, tillægges betydning.

Sundhedspersonens ansvar

§ 12. Den sundhedsperson, der er ansvarlig for

behandlingen, er forpligtet til at drage omsorg for, at

1) informeret samtykke indhentes efter §§ 6-8 og § 9, stk. 1,

2) der foreligger tilslutning fra en anden sundhedsperson efter § 9, stk.

2,

3) der foreligger tilslutning fra vedkommende embedslægeinstitution efter

§ 9, stk. 4, og

4) patienten informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen efter

§ 11.

Kapitel 3

Selvbestemmelse i særlige tilfælde

§ 13. For bestemmelserne i dette kapitel finder §§ 6

og 7 om informeret samtykke, § 8 om mindreårige, § 11 om patientens

inddragelse samt § 12 om sundhedspersonens ansvar tilsvarende anvendelse. Dog

finder § 8 om mindreårige ikke anvendelse for § 17 om livstestamenter.

Sultestrejke

§ 14. Hvis en patient utvivlsomt har iværksat en

sultestrejke og patienten er informeret om sultestrejkens helbredsmæssige

konsekvenser, må en sundhedsperson ikke afbryde denne.

Afvisning af at modtage blod

§ 15. En behandling, der indebærer transfusion af

blod eller blodprodukter, må ikke indledes eller fortsættes uden patientens

informerede samtykke.

Stk. 2. Patientens afvisning af at modtage blod eller

blodprodukter skal være givet i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation

og være baseret på information fra sundhedspersonen om de helbredsmæssige

konsekvenser af at undlade tilførsel af blod eller blodprodukter ved

behandlingen.

Stk. 3. Såfremt det strider mod en sundhedspersons

etiske opfattelse at udføre en behandling uden anvendelse af blod eller

blodprodukter, er vedkommende ikke forpligtet hertil, og patienten skal

henvises til en anden sundhedsperson, medmindre der foreligger et tilfælde af

påtrængende nødvendig lægehjælp, jf. § 7, stk. 1, i lov om udøvelse af

lægegerning.

Behandling af uafvendeligt døende

§ 16. En uafvendeligt døende patient kan afvise

behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden.

Stk. 2. Såfremt en uafvendeligt døende patient ikke

længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan en

sundhedsperson undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende

behandling, jf. § 17, stk. 3.

Stk. 3. En uafvendeligt døende patient kan modtage de

smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at

lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af

dødstidspunktet.

Livstestamenter

§ 17. Enhver, der er fyldt 18 år og ikke er under

værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf.

værgemålslovens § 5, kan oprette et livstestamente. I livstestamentet kan den

pågældende udtrykke sine ønsker med hensyn til behandling, hvis vedkommende

måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan

udøves af patienten selv.

Stk. 2. I et livstestamente kan optages bestemmelser

om, at

1) der ikke ønskes livsforlængende behandling i en situation, hvor

testator er uafvendeligt døende, og

2) der ikke ønskes livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom,

fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har medført

så svær invaliditet, at testator varigt vil være ude af stand til at tage

vare på sig selv fysisk og mentalt.

Stk. 3. Ved livsforlængende behandling forstås

behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring,

men alene til en vis livsforlængelse.

Stk. 4. Såfremt en sundhedsperson, i tilfælde hvor

patienten ikke selv er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, påtænker

at iværksætte livsforlængende behandling af en uafvendeligt døende eller

påtænker at fortsætte livsforlængende behandling i en situation som nævnt i

stk. 2, nr. 2, skal sundhedspersonen kontakte Livstestamenteregistret, jf. §

18, med henblik på at undersøge, om der foreligger et livstestamente.

Stk. 5. Testators ønske i medfør af stk. 2, nr. 1, er

bindende for sundhedspersonen, medens et ønske efter stk. 2, nr. 2, er

vejledende for sundhedspersonen og skal indgå i dennes overvejelser om

behandling.

§ 18. Sundhedsministeren opretter et

livstestamenteregister og fastsætter nærmere regler om livstestamenters

oprettelse, udformning, registrering, tilbagekaldelse m.v.

Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter bestemmelser om

gebyrer for registrering af livstestamenter.

Kapitel 4

Aktindsigt

§ 19. Reglerne i dette kapitel gælder for

patientjournaler m.v., der udarbejdes af sundhedspersoner, og som føres på

offentlige eller private sygehuse, klinikker, ambulatorier, i privat praksis

eller i forbindelse med behandling i private hjem samt på andre offentlige

eller private institutioner m.v., hvor der som led i sundhedsmæssig

virksomhed foretages behandling af patienter.

Stk. 2. Reglerne i dette kapitel gælder ikke for

registre omfattet af lov om offentlige myndigheders registre eller for

registrering, der alene finder sted til videnskabelige eller statistiske

formål.

Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler

om, hvilke oplysninger og institutioner m.v. der er omfattet af stk. 1.

§ 20. Fremsætter en patient begæring herom, skal

patienten have meddelelse om, hvorvidt der behandles helbredsoplysninger om

vedkommende indeholdt i patientjournaler m.v. Behandles sådanne oplysninger,

skal der på patientens begæring og på en let forståelig måde gives patienten

meddelelse om,

1) hvilke oplysninger der behandles,

2) behandlingens formål,

3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og

4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.

Stk. 2. Retten efter stk. 1 kan dog begrænses, i det

omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes

at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre

private interesser.

§ 21. Afgørelser om retten til aktindsigt træffes af

den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har patientjournalerne

m.v. i sin besiddelse.

Stk. 2. Vedkommende myndighed, institution eller

sundhedsperson afgør snarest, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes,

og om aktindsigten skal gennemføres ved, at der gives adgang til gennemsyn af

patientjournalen m.v. på stedet, eller ved, at der udleveres en afskrift

eller kopi.

Stk. 3. Er en anmodning om aktindsigt ikke imødekommet

eller afslået inden 10 dage efter, at den er modtaget af vedkommende

myndighed, institution eller sundhedsperson, skal myndigheden, institutionen

eller sundhedspersonen underrette patienten om grunden hertil samt om,

hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

Stk. 4. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter

stk. 1-3 er tillagt beføjelser, påhviler det overordnede ansvar for, at

aktindsigt meddeles i i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige

myndighed.

§ 22. Sundhedsministeren fastsætter regler om gebyr

til dækning af kopierings- og forsendelsesomkostninger m.v. i forbindelse med

aktindsigten.

Kapitel 5

Tavshedspligt og videregivelse af

helbredsoplysninger m.v.

Patientens krav på sundhedspersoners tavshed

§ 23. En patient har krav på, at sundhedspersoner

iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller

får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og

andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson i dette

kapitel er tillagt beføjelser efter de enkelte bestemmelser, påhviler det

overordnede ansvar for, at oplysninger videregives i overensstemmelse med

loven, den driftsansvarlige myndighed.

Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling

af patienter

§ 24. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner

videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens

helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger

i forbindelse med behandling af patienten.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger

kan uden patientens samtykke ske, når

1) det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for

patienten og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse

og behov,

2) videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar

almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen

eller andre eller

3) videregivelsen sker til patientens alment praktiserende læge fra en

læge, der virker som stedfortræder for denne.

Stk. 3. Ved videregivelse efter stk. 2, nr. 1, kan

patienten på ethvert tidspunkt af det aktuelle behandlingsforløb frabede sig,

at oplysningerne videregives.

Stk. 4. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en

fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er

berettiget.

Stk. 5. Såfremt der videregives oplysninger efter stk.

2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om

videregivelsen og formålet hermed.

Stk. 6. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om

videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter denne bestemmelse.

§ 25. Samtykke efter § 24, stk. 1, skal være

mundtligt eller skriftligt. Samtykket kan afgives til den sundhedsperson, der

videregiver oplysninger, eller til den sundhedsperson, der modtager

oplysninger. Samtykket skal indføres i patientjournalen.

Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om

det i stk. 1 nævnte samtykke.

Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål

§ 26. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner

til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens

helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger

til myndigheder, organisationer, private personer m.fl.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger

kan uden patientens samtykke ske, når

1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at

oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig

betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling,

2) videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar

almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen

eller andre eller

3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre

tilsyns- og kontrolopgaver.

Stk. 3. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en

fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er

berettiget.

Stk. 4. Såfremt der videregives oplysninger efter stk.

2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om

videregivelsen og formålet hermed.

§ 27. Samtykke efter § 26, stk. 1, skal være

skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter

eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i

patientjournalen.

Stk. 2. Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest et år

efter, at det er givet.

Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om

det i stk. 1 nævnte samtykke.

Videregivelse af helbredsoplysninger til pårørende vedrørende afdøde

patienter

§ 28. En sundhedsperson kan videregive oplysninger om

en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste

pårørende, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og

hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende

herimod. Der kan endvidere videregives oplysninger til afdødes nærmeste

pårørende efter reglen i § 26, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2. Afdødes alment praktiserende læge eller den

læge, som havde afdøde i behandling, kan fra et sygehus eller fra en

sundhedsperson få de samme oplysninger som nævnt i stk. 1, 1. pkt., såfremt

afdødes nærmeste pårørende har fremsat begæring om at modtage oplysningerne

over for den pågældende læge.

Videregivelse af helbredsoplysninger til særlige formål (forskning,

statistik m.v.)

§ 29. Oplysninger om enkeltpersoners helbredsforhold,

øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger fra

patientjournaler m.v. kan videregives til en forsker til brug for et konkret

biomedicinsk forskningsprojekt, såfremt der er meddelt tilladelse til

projektet efter lov om et videnskabsetisk komitesystem og behandling af

biomedicinske forskningsprojekter.

Stk. 2. Oplysninger som nævnt i stk. 1 kan, når et

forskningsprojekt ikke er omfattet af lov om et videnskabsetisk komitesystem

m.v., endvidere videregives til en forsker til brug ved et konkret

forskningsprojekt af væsentlig samfundsmæssig interesse efter godkendelse af

Sundhedsstyrelsen, som fastsætter vilkår for videregivelsen.

Stk. 3. Der må kun ske efterfølgende henvendelse til

enkeltpersoner i det omfang, de sundhedspersoner, der har behandlet de

pågældende, giver tilladelse hertil.

§ 30. Oplysninger som nævnt i § 29 kan videregives

til brug for statistik eller planlægning efter godkendelse af

Sundhedsstyrelsen, som fastsætter vilkår for oplysningernes anvendelse m.v.,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger

kan ske uden godkendelse af Sundhedsstyrelsen, når det følger af lov, at

oplysningerne skal videregives.

§ 31. Oplysninger, der er indhentet efter §§ 29 og 30

til brug for forskning, statistik eller planlægning, må ikke senere behandles

i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed.

Stk. 2. Offentliggørelse af oplysninger som nævnt i

stk. 1 må kun ske i en form, hvori oplysningerne ikke kan henføres til

enkeltpersoner.

Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om

videregivelse af oplysninger efter § 29, stk. 2, og § 30, stk. 1.

Videregivelse til tredjelande

§ 32. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om

videregivelse af oplysninger efter dette kapitel til tredjelande.

Kapitel 6

Klage- og straffebestemmelser

§ 33. Klager over forhold omfattet af denne lov kan

indbringes for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn efter reglerne herom i lov

om sundhedsvæsenets centralstyrelse, medmindre særlig klageadgang er

foreskrevet i lovgivningen. Patientklagenævnets afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 34. Den, der uberettiget videregiver eller udnytter

fortrolige oplysninger efter kapitel 5, straffes efter straffelovens §§

152-152 f.

Kapitel 7

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 35. Loven træder i kraft den 1. oktober 1998.

Stk. 2. Samtidig ophæves

1) § 6, stk. 2-5, og § 6 a i lov om udøvelse af

lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 20. juli 1995, som senest

ændret ved § 7, stk. 2, i lov nr. 463 af 10. juni 1997,

2) lov nr. 504 af 30. juni 1993 om aktindsigt i helbredsoplysninger.

Stk. 3. Følgende bekendtgørelser, der er fastsat i

medfør af de i stk. 2 nævnte love, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af regler udstedt efter denne lov:

1) Bekendtgørelse nr. 782 af 18. september 1992 om livstestamenter.

2) Bekendtgørelse nr. 938 af 7. december 1993 om betaling for afskrifter,

edb-udskrifter og fotokopier, der udleveres efter lov om aktindsigt i

helbredsoplysninger.

§ 36. I lov om udøvelse af lægegerning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 632 af 20. juli 1995, som senest ændret ved § 7, stk.

2, i lov nr. 463 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 31, stk. 2, udgår », dog at det skal have sit

forblivende ved de i medfør af § 1, nr. 1 b, i lov nr. 273 af 28. juni 1920

om udvidelse af sundhedslovgivningens gyldighed til de sønderjydske landsdele

ved bekendtgørelse nr. 405 af 12. september 1922 fastsatte bestemmelser om

udøvelse af virksomhed som lægepraktikant i de nævnte landsdele«.

§ 37. Kapitel 4 har virkning for patientjournaler

m.v. oprettet efter 1. januar 1994 og for tilførsler til eksisterende

patientjournaler m.v. foretaget efter denne dato. For oplysninger i

patientjournaler m.v., der føres ved hjælp af elektronisk databehandling, har

kapitlet også virkning for registreringer foretaget før 1. januar 1994. For

manuelle sygehusjournaler, der føres for den offentlige forvaltning, har

kapitlet virkning for journaler oprettet efter 1. januar 1987 og for

tilførsler foretaget efter denne dato til journaler oprettet før 1. januar

1987.

§ 38. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med

de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Givet på Marselisborg, den 1. juli 1998

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/ Carsten Koch

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter