Lov om patienters retsstilling
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 119 afgørelser
Retsinformation 116, Domsdatabasen 2, Datatilsynet 1
- § 6 34
- § 23 23
- § 20 17
- § 21 17
- § 26 15
- § 7 12
- § 28 12
- § 8 5
- § 24 4
- § 27 4
- § 15 2
- § 10 2
- § 9 2
- § 16 1
De nyeste afgørelser
- Ændring af landsrettens dom om, hvorvidt hospitalets foretagelse af blodtransfusion var i strid med afdødes ret til selvbestemmelse efter sundhedslovens bestemmelser eller artikel 8 og 9 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og om sagsøgtes afgørelse af 17. december 2015 derfor skal tilsidesættes, idet der endvidere er spørgsmål om godtgørelse for tort, således at, appellanten frifindes Domsdatabasen · 1. februar 2022
- Sag om, hvorvidt hospitalets foretagelse af blodtransfusion var i strid med afdødes ret til selvbestemmelse efter sundhedslovens bestemmelser eller artikel 8 og 9 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og om sagsøgtes afgørelse af 17. december 2015 derfor skal tilsidesættes, idet der endvidere er spørgsmål om godtgørelse for tort. Domsdatabasen · 7. december 2020
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00116 Retsinformation · 7. oktober 2011
- Klage over fejl i forbindelse med fjernelse af strækmærker Retsinformation · 23. september 2009
- Klage over information af patient af anden etnisk oprindelse Retsinformation · 23. september 2009
- Klage over videregivelse af oplysninger om helbredstilstand og prognose til patientens børn Retsinformation · 23. september 2009
- Klage over manglende imødekommelse af aktindsigt inden 10 dage Retsinformation · 23. september 2009
- Klage over manglende korrekt behandling i forbindelse med operation Retsinformation · 23. september 2009
- Klage over behandling med chokbølger Retsinformation · 23. september 2009
- Klage over utilstrækkelig information ved gynækologisk behandling Retsinformation · 23. september 2009
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Lov om patienters retsstilling
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
Kapitel 1
Formål, anvendelsesområde, definitioner
m.v.
§ 1. Loven skal medvirke til at sikre, at patienters
værdighed, integritet og selvbestemmelsesret respekteres. Loven skal
endvidere medvirke til at sikre tillids- og fortrolighedsforholdet mellem
patient og sundhedsperson.
§ 2. Loven gælder for patienter, der inden for
sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig
virksomhed, modtager eller har modtaget behandling af sundhedspersoner,
medmindre andet særligt er fastsat i lovgivningen.
§ 3. Ved behandling forstås i denne lov undersøgelse,
diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje og
sundhedsfaglige forebyggelsestiltag over for den enkelte patient, m.v.
§ 4. Ved sundhedspersoner forstås i denne lov
personer, der er autoriseret i henhold til særlig lovgivning til at varetage
sundhedsfaglige opgaver og personer, der handler på disses ansvar.
§ 5. For en patient, der ikke selv kan varetage sine
interesser, indtræder den eller de personer, som efter lovgivningen er
bemyndiget hertil, i patientens rettigheder efter loven, i det omfang dette
er nødvendigt for at varetage patientens interesser i den pågældende
situation.
Kapitel 2
Selvbestemmelse
Informeret samtykke
§ 6. Ingen behandling må indledes eller fortsættes
Læs alt
uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller
bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 8-10.
Stk. 2. Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde
sit samtykke efter stk. 1.
Stk. 3 . Ved informeret samtykke forstås i denne lov et
samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra
sundhedspersonens side, jf. § 7.
Stk. 4. Et informeret samtykke efter dette kapitel kan
være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende.
Stk. 5. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
samtykkets form og indhold.
§ 7. Patienten har ret til at få information om sin
helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for
komplikationer og bivirkninger.
Stk. 2. Patienten har ret til at frabede sig
information efter stk. 1.
Stk. 3. Informationen skal gives løbende og give en
forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte
behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset
modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed,
erfaring m.v.
Stk. 4. Informationen skal omfatte oplysninger om
relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder
oplysninger om andre, lægeligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt
oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes.
Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører
nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.
Stk. 5. Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om
forhold, der har betydning for patientens stillingtagen, jf. § 6, skal
sundhedspersonen særligt oplyse herom, medmindre patienten har frabedt sig
information, jf. stk. 2.
Stk. 6. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
informationens form og indhold.
Mindreårige
§ 8. En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give
informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal
tillige have information, jf. § 7, og inddrages i den mindreåriges
stillingtagen.
Stk. 2. Såfremt sundhedspersonen efter en individuel
vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til
at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedens
indehaver give informeret samtykke.
Stk. 3. En patient, der er fyldt 15 år, er berettiget
til aktindsigt efter bestemmelserne i kapitel 4 og kan give samtykke til
videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter bestemmelserne i kapitel 5.
Patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret
samtykke
§ 9. For en patient, der varigt mangler evnen til at
give informeret samtykke, kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke
til behandling. I de tilfælde, hvor patienten er under værgemål, der omfatter
personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan
informeret samtykke dog gives af værgen.
Stk. 2. Har en patient, der varigt mangler evnen til at
give informeret samtykke, ingen nærmeste pårørende eller værge, kan
sundhedspersonen gennemføre en påtænkt behandling, hvis en anden
sundhedsperson, der har faglig indsigt på området, og som ikke tidligere har
deltaget i eller skal deltage i behandlingen af den pågældende patient, giver
sin tilslutning hertil.
Stk. 3. I de tilfælde, der er omfattet af stk. 2, kan
sundhedspersonen dog uden inddragelse af en anden sundhedsperson gennemføre
en påtænkt behandling, hvis behandlingen er af mindre indgribende karakter
med hensyn til omfang og varighed.
Stk. 4. Skønner sundhedspersonen, at de nærmeste
pårørende eller værgen, jf. stk. 1, forvalter samtykket på en måde, der
åbenbart vil skade patienten eller behandlingsresultatet, kan
sundhedspersonen gennemføre behandlingen, såfremt vedkommende
embedslægeinstitution giver sin tilslutning hertil.
Øjeblikkeligt behandlingsbehov
§ 10. Hvis en patient, der midlertidigt eller varigt
mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år, befinder
sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens
overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for
overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en
sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra
patienten eller fra forældremyndighedens indehaver, nærmeste pårørende eller
værge.
Patientens inddragelse
§ 11. En patient, der ikke selv kan give informeret
samtykke, skal informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det
omfang patienten forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan skade
patienten. Patientens tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og
relevante, tillægges betydning.
Sundhedspersonens ansvar
§ 12. Den sundhedsperson, der er ansvarlig for
behandlingen, er forpligtet til at drage omsorg for, at
1) informeret samtykke indhentes efter §§ 6-8 og § 9, stk. 1,
2) der foreligger tilslutning fra en anden sundhedsperson efter § 9, stk.
2,
3) der foreligger tilslutning fra vedkommende embedslægeinstitution efter
§ 9, stk. 4, og
4) patienten informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen efter
§ 11.
Kapitel 3
Selvbestemmelse i særlige tilfælde
§ 13. For bestemmelserne i dette kapitel finder §§ 6
og 7 om informeret samtykke, § 8 om mindreårige, § 11 om patientens
inddragelse samt § 12 om sundhedspersonens ansvar tilsvarende anvendelse. Dog
finder § 8 om mindreårige ikke anvendelse for § 17 om livstestamenter.
Sultestrejke
§ 14. Hvis en patient utvivlsomt har iværksat en
sultestrejke og patienten er informeret om sultestrejkens helbredsmæssige
konsekvenser, må en sundhedsperson ikke afbryde denne.
Afvisning af at modtage blod
§ 15. En behandling, der indebærer transfusion af
blod eller blodprodukter, må ikke indledes eller fortsættes uden patientens
informerede samtykke.
Stk. 2. Patientens afvisning af at modtage blod eller
blodprodukter skal være givet i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation
og være baseret på information fra sundhedspersonen om de helbredsmæssige
konsekvenser af at undlade tilførsel af blod eller blodprodukter ved
behandlingen.
Stk. 3. Såfremt det strider mod en sundhedspersons
etiske opfattelse at udføre en behandling uden anvendelse af blod eller
blodprodukter, er vedkommende ikke forpligtet hertil, og patienten skal
henvises til en anden sundhedsperson, medmindre der foreligger et tilfælde af
påtrængende nødvendig lægehjælp, jf. § 7, stk. 1, i lov om udøvelse af
lægegerning.
Behandling af uafvendeligt døende
§ 16. En uafvendeligt døende patient kan afvise
behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden.
Stk. 2. Såfremt en uafvendeligt døende patient ikke
længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan en
sundhedsperson undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende
behandling, jf. § 17, stk. 3.
Stk. 3. En uafvendeligt døende patient kan modtage de
smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at
lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af
dødstidspunktet.
Livstestamenter
§ 17. Enhver, der er fyldt 18 år og ikke er under
værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf.
værgemålslovens § 5, kan oprette et livstestamente. I livstestamentet kan den
pågældende udtrykke sine ønsker med hensyn til behandling, hvis vedkommende
måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan
udøves af patienten selv.
Stk. 2. I et livstestamente kan optages bestemmelser
om, at
1) der ikke ønskes livsforlængende behandling i en situation, hvor
testator er uafvendeligt døende, og
2) der ikke ønskes livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom,
fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har medført
så svær invaliditet, at testator varigt vil være ude af stand til at tage
vare på sig selv fysisk og mentalt.
Stk. 3. Ved livsforlængende behandling forstås
behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring,
men alene til en vis livsforlængelse.
Stk. 4. Såfremt en sundhedsperson, i tilfælde hvor
patienten ikke selv er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, påtænker
at iværksætte livsforlængende behandling af en uafvendeligt døende eller
påtænker at fortsætte livsforlængende behandling i en situation som nævnt i
stk. 2, nr. 2, skal sundhedspersonen kontakte Livstestamenteregistret, jf. §
18, med henblik på at undersøge, om der foreligger et livstestamente.
Stk. 5. Testators ønske i medfør af stk. 2, nr. 1, er
bindende for sundhedspersonen, medens et ønske efter stk. 2, nr. 2, er
vejledende for sundhedspersonen og skal indgå i dennes overvejelser om
behandling.
§ 18. Sundhedsministeren opretter et
livstestamenteregister og fastsætter nærmere regler om livstestamenters
oprettelse, udformning, registrering, tilbagekaldelse m.v.
Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter bestemmelser om
gebyrer for registrering af livstestamenter.
Kapitel 4
Aktindsigt
§ 19. Reglerne i dette kapitel gælder for
patientjournaler m.v., der udarbejdes af sundhedspersoner, og som føres på
offentlige eller private sygehuse, klinikker, ambulatorier, i privat praksis
eller i forbindelse med behandling i private hjem samt på andre offentlige
eller private institutioner m.v., hvor der som led i sundhedsmæssig
virksomhed foretages behandling af patienter.
Stk. 2. Reglerne i dette kapitel gælder ikke for
registre omfattet af lov om offentlige myndigheders registre eller for
registrering, der alene finder sted til videnskabelige eller statistiske
formål.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler
om, hvilke oplysninger og institutioner m.v. der er omfattet af stk. 1.
§ 20. Fremsætter en patient begæring herom, skal
patienten have meddelelse om, hvorvidt der behandles helbredsoplysninger om
vedkommende indeholdt i patientjournaler m.v. Behandles sådanne oplysninger,
skal der på patientens begæring og på en let forståelig måde gives patienten
meddelelse om,
1) hvilke oplysninger der behandles,
2) behandlingens formål,
3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og
4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.
Stk. 2. Retten efter stk. 1 kan dog begrænses, i det
omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes
at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre
private interesser.
§ 21. Afgørelser om retten til aktindsigt træffes af
den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har patientjournalerne
m.v. i sin besiddelse.
Stk. 2. Vedkommende myndighed, institution eller
sundhedsperson afgør snarest, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes,
og om aktindsigten skal gennemføres ved, at der gives adgang til gennemsyn af
patientjournalen m.v. på stedet, eller ved, at der udleveres en afskrift
eller kopi.
Stk. 3. Er en anmodning om aktindsigt ikke imødekommet
eller afslået inden 10 dage efter, at den er modtaget af vedkommende
myndighed, institution eller sundhedsperson, skal myndigheden, institutionen
eller sundhedspersonen underrette patienten om grunden hertil samt om,
hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.
Stk. 4. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter
stk. 1-3 er tillagt beføjelser, påhviler det overordnede ansvar for, at
aktindsigt meddeles i i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige
myndighed.
§ 22. Sundhedsministeren fastsætter regler om gebyr
til dækning af kopierings- og forsendelsesomkostninger m.v. i forbindelse med
aktindsigten.
Kapitel 5
Tavshedspligt og videregivelse af
helbredsoplysninger m.v.
Patientens krav på sundhedspersoners tavshed
§ 23. En patient har krav på, at sundhedspersoner
iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller
får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og
andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson i dette
kapitel er tillagt beføjelser efter de enkelte bestemmelser, påhviler det
overordnede ansvar for, at oplysninger videregives i overensstemmelse med
loven, den driftsansvarlige myndighed.
Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling
af patienter
§ 24. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner
videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens
helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger
i forbindelse med behandling af patienten.
Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger
kan uden patientens samtykke ske, når
1) det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for
patienten og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse
og behov,
2) videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar
almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen
eller andre eller
3) videregivelsen sker til patientens alment praktiserende læge fra en
læge, der virker som stedfortræder for denne.
Stk. 3. Ved videregivelse efter stk. 2, nr. 1, kan
patienten på ethvert tidspunkt af det aktuelle behandlingsforløb frabede sig,
at oplysningerne videregives.
Stk. 4. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en
fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er
berettiget.
Stk. 5. Såfremt der videregives oplysninger efter stk.
2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om
videregivelsen og formålet hermed.
Stk. 6. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter denne bestemmelse.
§ 25. Samtykke efter § 24, stk. 1, skal være
mundtligt eller skriftligt. Samtykket kan afgives til den sundhedsperson, der
videregiver oplysninger, eller til den sundhedsperson, der modtager
oplysninger. Samtykket skal indføres i patientjournalen.
Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
det i stk. 1 nævnte samtykke.
Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål
§ 26. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner
til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens
helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger
til myndigheder, organisationer, private personer m.fl.
Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger
kan uden patientens samtykke ske, når
1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at
oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig
betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling,
2) videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar
almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen
eller andre eller
3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre
tilsyns- og kontrolopgaver.
Stk. 3. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en
fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er
berettiget.
Stk. 4. Såfremt der videregives oplysninger efter stk.
2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om
videregivelsen og formålet hermed.
§ 27. Samtykke efter § 26, stk. 1, skal være
skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter
eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i
patientjournalen.
Stk. 2. Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest et år
efter, at det er givet.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
det i stk. 1 nævnte samtykke.
Videregivelse af helbredsoplysninger til pårørende vedrørende afdøde
patienter
§ 28. En sundhedsperson kan videregive oplysninger om
en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste
pårørende, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og
hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende
herimod. Der kan endvidere videregives oplysninger til afdødes nærmeste
pårørende efter reglen i § 26, stk. 2, nr. 2.
Stk. 2. Afdødes alment praktiserende læge eller den
læge, som havde afdøde i behandling, kan fra et sygehus eller fra en
sundhedsperson få de samme oplysninger som nævnt i stk. 1, 1. pkt., såfremt
afdødes nærmeste pårørende har fremsat begæring om at modtage oplysningerne
over for den pågældende læge.
Videregivelse af helbredsoplysninger til særlige formål (forskning,
statistik m.v.)
§ 29. Oplysninger om enkeltpersoners helbredsforhold,
øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger fra
patientjournaler m.v. kan videregives til en forsker til brug for et konkret
biomedicinsk forskningsprojekt, såfremt der er meddelt tilladelse til
projektet efter lov om et videnskabsetisk komitesystem og behandling af
biomedicinske forskningsprojekter.
Stk. 2. Oplysninger som nævnt i stk. 1 kan, når et
forskningsprojekt ikke er omfattet af lov om et videnskabsetisk komitesystem
m.v., endvidere videregives til en forsker til brug ved et konkret
forskningsprojekt af væsentlig samfundsmæssig interesse efter godkendelse af
Sundhedsstyrelsen, som fastsætter vilkår for videregivelsen.
Stk. 3. Der må kun ske efterfølgende henvendelse til
enkeltpersoner i det omfang, de sundhedspersoner, der har behandlet de
pågældende, giver tilladelse hertil.
§ 30. Oplysninger som nævnt i § 29 kan videregives
til brug for statistik eller planlægning efter godkendelse af
Sundhedsstyrelsen, som fastsætter vilkår for oplysningernes anvendelse m.v.,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger
kan ske uden godkendelse af Sundhedsstyrelsen, når det følger af lov, at
oplysningerne skal videregives.
§ 31. Oplysninger, der er indhentet efter §§ 29 og 30
til brug for forskning, statistik eller planlægning, må ikke senere behandles
i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed.
Stk. 2. Offentliggørelse af oplysninger som nævnt i
stk. 1 må kun ske i en form, hvori oplysningerne ikke kan henføres til
enkeltpersoner.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
videregivelse af oplysninger efter § 29, stk. 2, og § 30, stk. 1.
Videregivelse til tredjelande
§ 32. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
videregivelse af oplysninger efter dette kapitel til tredjelande.
Kapitel 6
Klage- og straffebestemmelser
§ 33. Klager over forhold omfattet af denne lov kan
indbringes for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn efter reglerne herom i lov
om sundhedsvæsenets centralstyrelse, medmindre særlig klageadgang er
foreskrevet i lovgivningen. Patientklagenævnets afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 34. Den, der uberettiget videregiver eller udnytter
fortrolige oplysninger efter kapitel 5, straffes efter straffelovens §§
152-152 f.
Kapitel 7
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 35. Loven træder i kraft den 1. oktober 1998.
Stk. 2. Samtidig ophæves
1) § 6, stk. 2-5, og § 6 a i lov om udøvelse af
lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 20. juli 1995, som senest
ændret ved § 7, stk. 2, i lov nr. 463 af 10. juni 1997,
2) lov nr. 504 af 30. juni 1993 om aktindsigt i helbredsoplysninger.
Stk. 3. Følgende bekendtgørelser, der er fastsat i
medfør af de i stk. 2 nævnte love, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt efter denne lov:
1) Bekendtgørelse nr. 782 af 18. september 1992 om livstestamenter.
2) Bekendtgørelse nr. 938 af 7. december 1993 om betaling for afskrifter,
edb-udskrifter og fotokopier, der udleveres efter lov om aktindsigt i
helbredsoplysninger.
§ 36. I lov om udøvelse af lægegerning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 632 af 20. juli 1995, som senest ændret ved § 7, stk.
2, i lov nr. 463 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. I § 31, stk. 2, udgår », dog at det skal have sit
forblivende ved de i medfør af § 1, nr. 1 b, i lov nr. 273 af 28. juni 1920
om udvidelse af sundhedslovgivningens gyldighed til de sønderjydske landsdele
ved bekendtgørelse nr. 405 af 12. september 1922 fastsatte bestemmelser om
udøvelse af virksomhed som lægepraktikant i de nævnte landsdele«.
§ 37. Kapitel 4 har virkning for patientjournaler
m.v. oprettet efter 1. januar 1994 og for tilførsler til eksisterende
patientjournaler m.v. foretaget efter denne dato. For oplysninger i
patientjournaler m.v., der føres ved hjælp af elektronisk databehandling, har
kapitlet også virkning for registreringer foretaget før 1. januar 1994. For
manuelle sygehusjournaler, der føres for den offentlige forvaltning, har
kapitlet virkning for journaler oprettet efter 1. januar 1987 og for
tilførsler foretaget efter denne dato til journaler oprettet før 1. januar
1987.
§ 38. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med
de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Givet på Marselisborg, den 1. juli 1998
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/ Carsten Koch
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 15 FORSLAG TIL LOV OM PATIENTERS RETSSTILLING Retsinformation · 3. juli 1998
- 1997 LSF 128 FORSLAG TIL LOV OM PATIENTERS RETSSTILLING Retsinformation · 16. januar 1998
- Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Retsinformation · 24. september 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af psykologer) Retsinformation · 28. marts 2025
- Skriftlig fremsættelse (30. januar 2014) - L 126 Retsinformation · 31. januar 2014
- 1997 BTL 15 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM PATIENTERS RETSSTILLING NR L 15 1997-98. 2. SAMLING Retsinformation · 15. juli 1998