Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-11461

KEN nr 10276 af 20/10/2026Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet11. november 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-11461

Ingeniøren får kritik for omtale i nyhedsbrev

Ingeniøren bragte i september 2025 en artikel, som omhandlede og indeholdt link til en podcast fra Ingeniøren om en navngiven iværksætter og hendes selskab, som blev erklæret konkurs i efteråret 2025. I et af Ingeniøren udsendt nyhedsbrev fra september 2025 fremgik det, at den navngivne iværksætter var gået konkurs. Iværksætteren, som var en af flere klageparter, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt en række ukorrekte og krænkende oplysninger, og at oplysningen i nyhedsbrevet gav indtryk af, at hun var blevet erklæret personligt konkurs. Nævnet fandt, at nyhedsbrevet efterlod læseren med et indtryk af, at iværksætteren var blevet begæret personligt konkurs, hvilket på baggrund af sagens oplysninger ikke fremstod retvisende, og nævnet kritiserede på denne baggrund Ingeniøren for at have bragt den ukorrekte oplysning i nyhedsbrevet. For så vidt angik de øvrige klagepunkter fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

[Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og [Klager 5] ved strategic advisor [Person 1] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”[Journalist A] gæster Radar-podcasten: Tech-dronningen er »en kinesisk æske«”, der blev bragt af Ingeniøren den 26. september 2025 på radar.dk samt Ingeniørens (Radar) nyhedsbrev af samme dato, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og [Klager 5] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt og krænkende information, der ikke er efterprøvet tilstrækkeligt.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og [Klager 5] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, de havde med Ingeniøren forud for offentliggørelsen.

Den 25. september 2025 sendte Ingeniøren følgende mail til [Klager 1]:

”Kære [Klager 1]

Jeg skriver for at 1) forelægge kritik i forbindelse med et journalistisk podcast og 2) give dig en åben interviewinvitation.

Forelæggelse

Ugens afsnit af Ingeniørens podcast Radar, handler om [Koncernnavn] og om dig i kraft af din rolle som direktør for virksomheden. Du har også været inviteret til at deltage i podcasten som nævnt pr mail d. 22. september 2025. Gæsterne er [Journalist A], chefredaktør for [Medie A], samt [Journalist D], journalist ved Ingeniøren. Værterne er undertegnede [Journalist B] og [Journalist C]. Redaktør er [Redaktør A] (Cc).

I podcasten fremsættes en række kritikpunkter og udtalelser af kritisk karakter om [Koncernnavn] og/eller dig. Dem skal du naturligvis have lov at svare på.

Deadline er fredag den 26 september 2025 kl. 9.00.

Det drejer sig om følgende udtalelser:

A) [Journalist A]: "Det er lag på lag af bedrag, løgn, forstillelse og forvrængning, det er ligesom at arbejde med en kinesisk æske, hvor man finder hemmelige rum inde i den." Hvad er din kommentar til, at du beskrives som et menneske omgærdet af lag på lag af bedrag og løgne?

B) [Journalist A] bruger filmen Usual Suspects som et billede på og en sammenligning med dig, hvor du sammenlignes med mesterforbryderen i filmen.

Hvad er din kommentar til, at du sammenlignes med en mesterforbryder?

C) [Journalist A]: "Verden vil bedrages. Og [Klager 1] har nærmest papir på, hvor dygtig hun er til det." Hvad er din kommentar til, at du beskrives som værende dygtig til at bedrage?

D) [Journalist A] og [Journalist C] sammenligner [Koncernnavn] med Theranos og dig med Theranos' CEO Elizabeth Holmes:

"Det (Theranos Edison maskine, red.) var jo en lille maskine, som heller ikke kan noget som helst", siger [Journalist C].

Hvad er din kommentar til, at [Koncernnavn] indirekte beskrives som noget, der ikke kan noget som helst?

Åben interviewinvitation

Som jeg også netop har nævnt overfor [Person 1], så vil jeg meget gerne interviewe dig om [Koncernnavn] og selskabets fremtid. Derfor får du her en åben interviewforespørgsel - kunne du på et tidspunkt have lyst til at stille op til interview med mig?

Jeg er åben, hvad tid og sted angår - det kan også være pr. telefon.

[…]”

Advokat [Advokat A] besvarede samme dag mailen med følgende skrivelse:

”[Klager 1] - [Klager 3]

[Klager 1] har rettet henvendelse til mig i anledning af Deres e-mail af d.d., hvor min klient anmodes om at kommentere udtalelser til brug for en podcast, hvor hun fremstilles som kriminel, mesterforbryder, bedrager og løgner, ligesom det anføres, at [Koncernnavn]s systemer ”heller ikke kan noget som helst”.

Læs alt

De forelagte citater er som følger:

A) [Journalist A]: "Det er lag på lag af bedrag, løgn, forstillelse og for vrængning, det er ligesom at arbejde med en kinesisk æske, hvor man finder hemmelige rum inde i den."

B) [Journalist A] bruger filmen Usual Suspects som et billede på og en sammenligning med dig, hvor du sammenlignes med mesterforbryderen i filmen.

C) [Journalist A]: "Verden vil bedrages. Og [Klager 1] har nær mest papir på, hvor dygtig hun er til det."

D) [Journalist A] og [Journalist C] sammenligner [Koncernnavn] med Theranos og dig med Theranos' CEO Elizabeth Holmes: "Det (Theranos Edison maskine, red.) var jo en lille maskine, som heller ikke kan noget som helst", siger [Journalist C].

Der er tale om udtalelser, som der ikke er konkretiseret eller dokumenteret, hvilket gør det umådeligt svært for min klient at forholde sig til.

Min klient har tidligere været udsat for tilsvarende beskyldninger, hvilket foranledigede Erhvervsstyrelsen til at foretage en undersøgelse af tre projekter. Jeg ved lægger Erhvervsstyrelsens lukkebreve af den 2. november 2022 i alle tre sager, hvor Styrelsen enslydende nåede frem til, at [Klager 3] deltog i samt udførte de forventede aktiviteter, samt at der ikke var uregelmæssigheder.

Styrelsen nåede herefter i alle sager frem til følgende afgørelse/konklusion:

”Styrelsen har nu gennemgået sagen og finder på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke, at der er grundlag for at antage, at der er afgivet urigtige oplysninger, fortiet oplysninger eller udvist svigagtigt forhold, der kan begrunde, at Erhvervsstyrelsen indgiver en anmeldelse til politiet, for så vidt angår [Klager 3] og [Klager 1]. Styrelsen forventer på den baggrund ikke at foretage sig yderligere i sagen. ”

Styrelsen anførte endvidere:

”Samme dag sendte Erhvervshus Fyn svar til styrelsen. De oplyste, at [Klager 3] havde udført de forventede aktiviteter i projektet. De havde i den forbindelse vedlagt et dokument vedrørende TRL_test_[Klager 3]…, hvor de oplyste, at det fremgik af dokumentet, at de havde set [Klager 3]s udviklede system i funktion. [Klager 3] ansøgte om deltagelse i DigitaliseringsBoost, fordi de gerne ville udvikle et it-system, som kunne hjælpe HR-afdelinger i virksomheder og organisationer med at tilrettelægge individuelle, skræddersyede kompetenceudviklingsforløb til hver enkelt medarbejder. Erhvervshuset havde set, hvordan systemet ud fra nogle indtastede parametre for den pågældende person afsøgte internettet (og eventuelt andre tilgængelige databaser) for artikler, bøger, kurser, foredrag m.m. om det aktuelle emne, og lavede en plan for, hvordan den aktuelle person kunne tilegne sig øget viden om emnet. ”

og bekræftede således funktionaliteten.

Sådanne udtalelser, hvor der anvendes udtryk som bedrageri, forbryder og tilsvarende er klare overtrædelser af straffelovens § 267: [Ordlyd af bestemmelsen gengivet, Pressenævnet] og § 268: [Ordlyd af bestemmelsen gengivet, Pressenævnet. ]

Såfremt podcasten gøres offentlig med de anførte citater eller tilsvarende udtalelser, vil dette medføre øjeblikkelig klage til pressenævnet, indgivelse af politianmeldelse samt anlæg af injuriesag med krav om en ikke ubetydelig erstatning og/eller godtgørelse.

Jeg imødeser øjeblikkeligt en bekræftelse på, at podcasten ikke vil blive offentlig gjort med et indhold som varslet ovenfor.

Jeg skal i øvrigt forbeholde mig min klients retsstilling i enhver henseende. ”

Påklaget artikel

Ingeniøren bragte den 26. september 2025 artiklen ”[Journalist A] gæster Radar-podcasten: Tech-dronningen er »en kinesisk æske«” på radar.dk.

Artiklen har følgende underrubrik:

”[Koncernnavn] skulle have været et dansk AI-drevet milliardforetagende, men endte med en tvangsopløsning i Sø- og Handelsretten. [Medie A]s chefredaktør [Journalist A], der selv har haft et unikt forhold til direktøren i [Koncernnavn], kalder det »lag på lag af bedrag, løgn, forstillelse og forvrængning.«”

Af artiklen fremgår blandt andet:

”[Der er øverst i artiklen indsat et link til podcastserien ”Radar” i en sort boks med teksten ”KLIK OG LYT TIL PODCAST OM [KONCERNNAVN] OG DEN FORFØRENDE TECH-DRONNING”].

»Det er lag på lag af bedrag, løgn, forstillelse og forvrængning. Det er ligesom at arbejde med en kinesisk æske, hvor man finder hemmelige rum inde i den.«

Sådan siger ugens gæst i podcasten Radar, [Medie A]s chefredaktør [Journalist A], om den danske edtech-virksomhed [Klager 3] og dets skandaliserede direktør [Klager 1].

Efter en tre år lang proces blev [Klager 3] i sidste uge tvangsopløst i Sø- og Handelsretten. Det på trods af, at [Klager 1] engang påstod, at virksomheden var godt på vej til at blive et milliardforetagende, en såkaldt unicorn og »det nye Google« [Der er indsat links til artiklerne ”Forstå sagen: Tech-dronningens storhed og forfald”, ”’Tech-dronning’ konkurs i Danmark: [Koncernnavn] kører videre i Mexico” og ”Danske [Koncernnavn] kan blive Danmarks næste ’unicorn’ med en værdi på mere end millard dollar: ”Vi er jo meget ombejlede. Det er en meget privilegeret situation”” bragt af henholdsvis Ingeniøren og Computerworld den 19.september 2025 og 23. marts 2021, Pressenævnet].

[Koncernnavn] havde nemlig, ifølge direktøren, bygget en »crazy AI engine,« som lå til grund for den e-læringsplatform, der angiveligt har op mod en million brugere, og har haft 50 ansatte i flere lande og over 200 kunder i form af skoler, virksomheder og NGO’er [Der er indsat links til [Koncernens hjemmeside], siden ”[Klager 1]” på copenhagendemocracysummit.com samt artiklen ”Pludselig dukkede præsident Obama op i indbakken” bragt af TV 2 Nord den 24. januar 2022, Pressenævnet].

I 2022 afdækkede flere medier, herunder [Medie A], Berlingske, Ekstra Bladet og Version2, hvordan mange af påstandene om både [Koncernnavn]s og [Klager 1] succes var tvivlsomme eller ligefrem falske [Der er indsat links til podcastserien ”[Podcastudsendelse A]” på [Medie A]. dk og artiklen ”Skandaleramt dansk it-virksomheds medarbejdere bijobber tilsyneladende som stock photo-modeller” bragt af Ingeniøren den 9. september 2022, Pressenævnet].

Forført

Inden korthuset styrtede sammen for den unge fremadstormende iværksætter, havde hun dog formået at dupere en række fremtrædende magt- og pengemænd.

Blandt andre Obama, Anders Fogh, et Mærsk-barnebarn og ikke mindst [Journalist A], som i Radar-podcasten fortæller om sit første møde med [Klager 1], der foregik en sen aftentime i 2021 i Gentofte til et privat middagsselskab afholdt af dansk topdiplomat til ære for en tysk korrespondent fra avisen Süddeutsche Zeitung.

Her formår [Klager 1] at tryllebinde [Journalist A] med en fortælling om kunstig intelligens, vild vækst, Mærsk-millioner og om at blive succesfuld iværksætter. En fortælling, der skulle vise sig at være for god til at være sand, og som [Journalist A] i dag betragter som en vigtig lærestreg i hans eget virke som journalist og iværksætter.

I ugens afsnit af Radar opruller [Journalist A] den gamle sag om [Koncernnavn] og [Klager 1], og så fortæller Ingeniørens journalist [Journalist D] om den seneste udvikling i sagen, og hvorfor tvangsopløsningen af selskabet [Klager 3] måske alligevel ikke er det sidste, vi har hørt til [Klager 1]. ”

Påklaget nyhedsbrev

Ingeniøren udsendte den 26. september 2025 et nyhedsbrev via mail. Af nyhedsbrevet fremgår blandt andet:

”Kære læser og lytter,

[…]

I ugens Radar-podcast har vi besøg af selveste [Journalist A], der vender den skandaleramte såkaldte ’tech-dronning’ [Klager 1], som Ingeniøren for nylig kunne fortælle var blevet begæret konkurs, men nu driver sit selskab [Koncernnavn] videre i Mexico.

[…]”

Øvrige oplysninger

[Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og [Klager 5] har til Pressenævnet indsendt følgende dokumenter:

– Erhvervsstyrelsens udtalelse af 2. november 2022 vedrørende [Klager 3]s deltagelse i et regionalfondsprojekt ”Zealand International”, hvor styrelsen ikke fandt, at der var grundlag for at antage, at der var afgivet urigtige oplysninger, fortiet oplysninger eller udvist svigagtigt forhold, der kunne begrunde, at styrelsen politianmeldte [Klager 3] og [Klager 1].

– Erhvervsstyrelsens udtalelse af 2. november 2022 vedrørende [Klager 3]s deltagelse i et regionalfondsprojekt ”Industri 4.0: DigitaliseringsBoost”, hvor styrelsen ikke fandt, at der var grundlag for at antage, at der var afgivet urigtige oplysninger, fortiet oplysninger eller udvist svigagtigt forhold, der kunne begrunde, at styrelsen politianmeldte [Klager 3] og [Klager 1].

– Erhvervsstyrelsens udtalelse af 2. november 2022 vedrørende [Klager 3]s deltagelse i et regionalfondsprojekt ”Partnerskabsdreven innovation til vækstmarkederne i Østafrika”, hvor styrelsen ikke fandt, at der var grundlag for at antage, at der var afgivet urigtige oplysninger, fortiet oplysninger eller udvist svigagtigt forhold, der kunne begrunde, at styrelsen politianmeldte [Klager 3] og [Klager 1].

[Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og [Klager 5]s klage er modtaget i Pressenævnet den 26. september 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og [Klager 5]s synspunkter

[Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og [Klager 5] (herefter klagerne) har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende:

”Artiklen indeholder fejlagtige oplysninger, injurier, falske tilskrivninger og grove karakteristikker uden dokumentation.

Fejlagtig omtale af tvangsopløsning

Ingeniøren har skrevet “tvangsopløsningen af selskabet [Koncernnavn]”.

Dette er forkert og stærkt misvisende:

Det er alene [Klager 3], en selvstændig juridisk enhed uden drift siden 2022, der i 2025 blev taget under konkursbehandling efter tre års tvangsopløsning. At skrive, at der er sket en “tvangsopløsning af selskabet [Koncernnavn]”, giver læserne indtryk af, at hele koncernen er blevet tvangsopløst. Det er usandt og skadeligt. Journalisten er bekendt med, at der er flere [Koncernnavn] selskaber, samt at der ikke har været nogle serviceforstyrrelser for kunder eller brugere.

Brug af ordet ”bedrag” – injurier og imod bedre vidende

I artiklen omtales [Klager 1] og [Koncernnavn] som skyldige i “bedrag”. Dette er en direkte og alvorlig påstand om strafbar adfærd og dermed injurier i straffelovens forstand jf. §§ 267–268:

– [Journalist A] citeres for: “Det er lag på lag af bedrag, løgn, forstillelse og forvrængning…”

– Ingeniøren valgte at trykke disse anklager på trods af, at [Koncernnavn]s advokat i svarskrivelsen af 25. september 2025 (vedlagt) gjorde klart, at udsagnene er usande og injurier, og at offentliggørelse ville medføre klage, politianmeldelse og injuriesag. Hverken [Koncernnavn] eller medstifter [Klager 1] er anklaget for kriminelle forhold, og der nævnes ikke hvori bedraget består.

I 2022 fremsatte Ekstra Bladet en lignede usand og udokumenteret påstand, og de kontaktede Erhvervsstyrelsen herom. Erhvervsstyrelsen har i tre separate afgørelser af 2. november 2022 (vedlagt) konkluderet, at [Koncernnavn] og [Klager 1] ikke har afgivet urigtige oplysninger eller begået svig jf. de fremsendte bilag: “… finder på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke, at der er grundlag for at antage, at der er afgivet urigtige oplysninger, fortiet oplysninger eller udvist svigagtigt forhold, der kan begrunde, at Erhvervsstyrelsen indgiver en anmeldelse til politiet, for så vidt angår [Klager 3] og [Klager 1]. ”

Ingeniøren modtog disse breve i forbindelse med forelæggelsen. Når de alligevel bringer anklager om “bedrag”, sker det imod bedre vidende. De undlader både at beskrive eller dokumentere, hvori bedraget består, og undlader at nævne, at de har modtaget en myndighedsafgørelse, som konkluderer det modsatte, hvilket er skærpende.

Ingeniøren kan ikke fralægge sig ansvar ved at henvise til, at anklagerne er fremsat af en gæst. Efter medieansvarsloven hæfter udgiver og ansvarshavende chefredaktør for alt indhold. Når redaktionen, med kendskab til lukkebrevene, vælger at viderebringe ord som “bedrag” og fejlagtige konkursoplysninger, tilsidesættes det publicistiske ansvar.

At udtale, at nogen har begået bedrag, er ikke en meningstilkendegivelse, men en påstand om en forbrydelse.

Straffelovens § 279 definerer bedrageri som en strafbar handling, der kan medføre fængselsstraf. Når Ingeniøren trykker påstande om, at [Klager 1] og [Koncernnavn] har begået ‘bedrag’, fremsættes der altså en faktuel påstand om kriminalitet. Dette kan ikke forsvares som en holdning eller en journalistisk vurdering. En sådan anklage kræver tung dokumentation, og her foreligger der ingen. Tværtimod viser de tre officielle lukkebreve fra Erhvervsstyrelsen som nævnt, at der ikke var grundlag for politianmeldelse eller mistanke om svig. Dermed er der tale om en udokumenteret og strafbar ærekrænkelse.

Grove karakteristikker uden dokumentation

Artiklen gengiver et groft citat:

– “Det er lag på lag af bedrag, løgn, forstillelse og forvrængning…”

Der er her tale om rene skældsord uden dokumentation eller faktuel basis. Udtalelsen er egnede til at skade [Klager 1]s omdømme og udgør selvstændige injurier og brud på god presseskik.

Misvisende fremstilling af relation til [Journalist A]

Artiklen skaber indtryk af, at [Journalist A] har særlig indsigt i [Klager 1]s forhold eller [Koncernnavn]. Citat: “[Journalist A], der selv har haft et unikt forhold til direktøren i [Koncernnavn]”. Dette er ikke korrekt.

[Klager 1] har mødt [Journalist A] to gange – en gang til middag og en gang til frokost.

[Klager 1] blev derefter inviteret til at indtræde i [Medie A]s bestyrelse, men startede aldrig, da hun trak sig af egen vilje inden første møde, hvilket [Journalist A] selv har bekræftet i en SMS.

[Klager 1] oplevede, at [Journalist A]s egne interne tal fra [Medie A] blev pustet kunstigt op, når de blev kommunikeret eksternt, imens der kun var ca. 4.000 betalende medlemmer.

Det skal i øvrigt påpeges, at [Journalist A] aldrig har haft adgang til [Koncernnavn]s data, og at den eneste frokost, de to deltog i sammen, handlede om [Journalist A]s forretning.

At fremstille [Journalist A] som en person eller en kilde med særlig indsigt er vildledende og usandt.

Manglende kildekritik

Når Ingeniøren vælger at viderebringe grove beskyldninger med [Journalist A] som eneste kilde, uden skriftlig dokumentation, tilsidesætter de de vejledende regler for god presseskik, punkt A. 2 om kildekritik: “Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt”. Problemet forværres af, at mediet samtidig undlader at oplyse, at de er i besiddelse af tre myndighedsafgørelser, som direkte vedrører sagen.

Falske tilskrivninger og udokumenterede påstande om ”falske udsagn”

Journalisten skriver:

”Det på trods af, at [Klager 1] engang påstod, at virksomheden var godt på vej til at blive et milliardforetagende, en såkladt unicorn og ’det nye Google’. ”

Dette er forkert. [Klager 1] har aldrig fremsat en sådan udtalelse. Omtaler af [Koncernnavn] som “det nye Google” eller en “unicorn” stammer fra andre kilder, og ikke fra [Klager 1] selv. Når Ingeniøren tillægger [Klager 1] disse udsagn, er der tale om en falsk tilskrivning og dermed en faktuel fejl.

Derudover omtaler artiklen på generelt plan, at [Klager 1] og [Koncernnavn]s påstande “var falske”. Der gives ingen eksempler, og der fremlægges ingen dokumentation. At stemple udsagn som “falske” uden præcisering er en udokumenteret og skadelig beskyldning i strid med presseskikkens §§ 1–2.

Konklusion

Ingeniørens artikel om Radar-podcasten den 26. september 2025 indeholder faktuelt urigtige oplysninger, injurier, falske tilskrivninger og grove karakteristikker uden dokumentation.

Særligt anklagen om “bedrag” er alvorlig. Bedrag er ikke en holdning, men en forbrydelse efter straffelovens § 279. Når Ingeniøren bringer dette uden dokumentation og på trods af tre lukkebreve fra Erhvervsstyrelsen, der klart frikender [Klager 1] og [Koncernnavn], sker det imod bedre vidende. Det er et klart brud på presseskikkens §§ 1–4 og en strafbar ærekrænkelse.

Ingeniøren har tilsidesat sit publicistiske ansvar og givet platform til grove udokumenterede beskyldninger fra en kilde uden særlig indsigt, og samtidig tillagt [Klager 1] citater, hun aldrig har fremsat. Artiklen efterlader et fejlagtigt og skadeligt billede, som Pressenævnet må tage stilling til.

Anmodning

På vegne af [Koncernnavn] anmodes Pressenævnet om at:

1. Konstatere, at Ingeniøren har brudt god presseskik ved at bringe faktuelt urigtige og injurierende oplysninger.

2. Udtale alvorlig kritik af Ingeniøren.

3. Pålægge Ingeniøren at bringe en tydelig rettelse, hvori det præciseres, at:

– Oplysningen “[Koncernnavn] er blevet tvangsopløst” og “tvangsopløsningen af [Koncernnavn]” er forkert, hvorfor det skal tydeliggøres at det alene handler om selskabet [Klager 3].

– Anklagen om “bedrag” er udokumenteret, uspecificeret, usand og i strid med tre myndighedsafgørelser.

– Grove karakteristikker blev viderebragt uden dokumentation.

– Udsagnet om, at [Klager 1] skulle have sagt, at [Koncernnavn] var “det nye Google” eller en “unicorn”, er en forkert tilskrivning.

– Påstande om, at [Klager 1]s udsagn “var falske” er udokumenterede. ”

Klagerne har til Ingeniørens bemærkninger anført blandt andet:

”Sagen har efter klagers opfattelse efterhånden et usædvanligt enkelt udgangspunkt: Klager har fremlagt omfattende dokumentation fra en række forskellige og indbyrdes uafhængige kilder. Der er fremlagt tre afgørelser fra Erhvervsstyrelsen, dokumentation fra Erhvervshus Fyn for, at [Koncernnavn]s udviklede system blev set i funktion, Ingeniørens egen indhentede vurdering fra en ekstern data science-ekspert samt nu en ekstern teknisk analyse fra DAMVAD Analytics af [Koncernnavn]s konkrete teknologiske løsning.

Ingeniøren har derimod i sit svar til Pressenævnet ikke fremlagt et eneste dokument for det forhold, der skulle begrunde de meget alvorlige karakteristikker om “bedrag”, “løgn”, “forstillelse” og “forvrængning”. Mediet har heller ikke identificeret, hvilken konkret urigtig oplysning, handling eller hændelse der udgør det påståede bedrag.

Dette er efter klagers opfattelse sagens centrale presseetiske problem.

Når et medie fremstiller en person i en sammenhæng med “bedrag”, sammenligner vedkommende med en “mesterforbryder” og Elizabeth Holmes/Theranos og samtidig viderebringer udsagn om, at virksomhedens teknologi “ikke kan noget som helst”, må der kunne identificeres et konkret faktisk grundlag for så alvorlige og agtelsesforringende beskyldninger.

Pressenævnets retningslinjer fastslår netop, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende, skal efterprøves i særlig grad, og at medier så langt som muligt skal kontrollere rigtigheden af oplysninger, der både gives og gengives. At en formulering stammer fra en citeret tredjemand fritager således ikke mediet for det redaktionelle og presseetiske ansvar for at viderebringe den.

Ingeniørens eget svar skærper efter klagers opfattelse problemet. Mediet anerkender nu udtrykkeligt eksistensen af Erhvervsstyrelsens tre afgørelser og den konklusion, at styrelsen ikke fandt grundlag for at antage urigtige oplysninger, fortielse eller svigagtigt forhold, der kunne begrunde politianmeldelse. Ingeniøren afviser imidlertid dokumenterne som “blændværk” med den begrundelse, at de angiveligt vedrører andre forhold end dem, mediet kritiserer.

Hvis det er Ingeniørens standpunkt, følger der et helt grundlæggende spørgsmål:

Hvilket forhold er det så?

Hvis de undersøgte myndighedssager ikke vedrører det påståede “bedrag”, må Ingeniøren konkret identificere det andet forhold, som betegnelsen bygger på, og fremlægge det faktiske grundlag herfor. Det har mediet fortsat ikke gjort. Det kan efter klagers opfattelse ikke være tilstrækkeligt først at offentliggøre en alvorlig beskyldning, dernæst – når der fremlægges modstående myndighedsdokumentation – anføre, at dokumentationen vedrører “noget andet”, og samtidig fortsat undlade at oplyse, hvad det påståede bedrag konkret består i.

Ingeniørens svar indeholder derudover en række forsøg på efterfølgende at omformulere det dokumenterede hændelsesforløb. Mest tydeligt anfører mediet, at klagers advokat skulle have “afvist at gøre brug af muligheden for genmæle”. En sådan afvisning fremgår ikke af advokatens svar. Tværtimod afgav advokaten et omfattende substantielt svar og fremsendte myndighedsdokumentation. Ingeniøren har heller ikke fremlagt nogen meddelelse fra klager eller klagers advokat, hvori genmæle afvises.

Endelig forsøger Ingeniøren at reducere en væsentlig del af klagen til, at de alvorlige formuleringer er [Journalist A]s “subjektive karakteristik” og står for hans egen regning. Dette ændrer ikke mediets ansvar. De presseetiske regler gælder også oplysninger, som et medie gengiver, og Ingeniøren har selv valgt kilden, den journalistiske ramme, redigeringen og publiceringen. Hertil kommer, at flere af de påklagede belastende udsagn fremsættes af Ingeniørens egne journalister og ikke af [Journalist A].

Det bemærkes afslutningsvis, at Ingeniørens bemærkninger er afgivet næsten et år efter den oprindelige publicering og efter, at Teknologiens Mediehus er blevet mødt med både Pressenævnsklage og civil retssag. Alligevel indeholder svaret fortsat hverken en konkretisering af det påståede bedrag, dokumentation for dette eller korrektion af de faktuelle forhold, som klager har påpeget.

1. Påstanden om, at klager afviste genmæle

[…]

Dette er ikke dokumenteret. Klagers advokat besvarede forelæggelsen af 25. september 2025 skriftligt og substantielt. Han forholdt sig konkret til udsagnene om blandt andet “bedrag”, “løgn”, sammenligningen med en “mesterforbryder” og udsagnet om, at [Koncernnavn]s system “ikke kan noget som helst”. Han påpegede, at beskyldningerne ikke var konkretiserede eller dokumenterede, og fremsendte tre myndighedsafgørelser som dokumentation for klagers modsvar.

Der findes derimod ingen meddelelse fra klager eller klagers advokat, hvori genmæle afvises.

Det er Ingeniørens daværende chefredaktør, der efter modtagelsen af svaret selv skriver: “Vi noterer os, at I ikke ønsker genmæle. ” Ingeniørens egen efterfølgende karakteristik kan ikke i sig selv dokumentere, at klager faktisk havde afvist genmæle.

Hvis Ingeniøren fastholder oplysningen over for Pressenævnet, bør mediet fremlægge den konkrete meddelelse fra klager eller klagers advokat, hvoraf afvisningen fremgår.

Advokaten varslede ganske rigtigt retlige skridt, men først efter at have afgivet det substantielle svar og fremsendt dokumentationen. Formuleringen om, at advokaten “i stedet” truede med retlige skridt, omskriver derfor det dokumenterede forløb.

2. Omtalen af tvangsopløsning

Ingeniøren reducerer klagepunktet til et spørgsmål om, hvorvidt det journalistisk er acceptabelt at skrive “[Koncernnavn]” frem for “[Klager 3]”.

Det er ikke klagepunktet.

[Koncernnavn] var ikke én enkelt juridisk enhed. Der fandtes flere selskaber under [Koncernnavn]-navnet og i den samlede virksomhedsstruktur, herunder [Klager 3], [Klager 4] og selskaber i blandt andet USA, og Peru. Driften blev varetaget på tværs af koncernens selskaber.

Det var alene den konkrete danske juridiske enhed [Klager 3], CVR-nr. [Angivelse af CVR-nummer], der den 18. August 2022 blev sendt til tvangsopløsning. Årsagen var, at selskabets årsrapport ikke var indsendt inden for den lovpligtige frist.

Det er derfor misvisende, når artiklen uden selskabsangivelse skriver, at “[Koncernnavn]” blev tvangsopløst. Formuleringen giver den almindelige læser indtryk af, at virksomheden [Koncernnavn] som helhed ophørte, selv om den juridiske begivenhed vedrørte ét konkret selskab i en struktur bestående af flere selskaber.

Det kan ikke afhjælpes ved at henvise til, at journalister almindeligvis anvender et virksomheds- eller brandnavn i stedet for den fulde juridiske betegnelse. Netop hvor flere selskaber anvender samme navn eller brand, og kun ét af dem rammes af en insolvens- eller selskabsretlig begivenhed, er præcisionen afgørende. Man kan ikke uden videre gøre én juridisk enheds status til hele virksomhedens status.

3. Erhvervsstyrelsens afgørelser og betegnelsen ”blændværk”

Ingeniøren anerkender nu, at redaktionen inden publiceringen havde modtaget tre afgørelser fra Erhvervsstyrelsen, og at styrelsen i disse sager ikke fandt grundlag for at antage, at [Klager 3] eller [Klager 1] havde afgivet urigtige oplysninger, fortiet oplysninger eller udvist svigagtigt forhold, der kunne begrunde politianmeldelse.

Mediet betegner herefter dokumenterne som “blændværk”, fordi de angiveligt vedrører andre forhold.

Det svar gør problemet større, ikke mindre.

Hvis myndighedsundersøgelserne ikke vedrører det “bedrag”, den “løgn”, “forstillelse” og “forvrængning”, Ingeniøren offentliggjorde, må Ingeniøren oplyse, hvilket andet konkret forhold der gør.

Mediet har fortsat ikke identificeret:

– hvilken oplysning der var falsk,

– hvilken handling der udgjorde bedrag,

– hvem der blev bedraget,

– hvornår det skete,

– eller hvilken dokumentation redaktionen havde herfor.

Det kan ikke være et presseetisk fyldestgørende svar først at offentliggøre beskyldningen, dernæst afvise modstående myndighedsdokumentation som vedrørende “noget andet” og samtidig fortsat undlade at oplyse, hvad dette “andet” er.

[…]

5. “Bedrag” kan ikke bortforklares som en subjektiv vurdering

Ingeniøren anfører, at formuleringen “lag på lag af bedrag, løgn, forstillelse og forvrængning” er [Journalist A]s subjektive karakteristik og “står for kildens egen regning”.

Det er ikke tilstrækkeligt.

I den konkrete sammenhæng står ordet “bedrag” ikke isoleret som en løs værdidom. [Klager 1] sammenlignes med en “mesterforbryder”, Elizabeth Holmes og Theranos, og lytteren præsenteres for en samlet fortælling om bedrag, løgn og en teknologi, der angiveligt ikke virker.

Karakteristikken indeholder derfor et klart faktisk og stærkt agtelsesforringende element: at klager har vildledt andre.

Pressenævnets egen praksis viser, at alvorlige betegnelser af denne karakter ikke uden videre kan beskyttes ved at betegne dem som vurderinger. I sag 2022-80-0945 kritiserede Pressenævnet B. T.s brug af betegnelsen “kendt svindler”, fordi betegnelsen ikke havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold. Tilsvarende kritiserede Pressenævnet i sag 2025-08562 Fyens Stiftstidendes betegnelse “cateringsvindler”, fordi den konkrete svindlerbetegnelse ikke havde tilstrækkelig faktisk dækning. Det afgørende er således ikke alene, om ordet udtales af [Journalist A].

Det afgørende er, om den alvorlige karakteristik har tilstrækkelig dækning i faktiske forhold.

Ingeniøren har fortsat ikke identificeret disse forhold.

Hertil kommer, at det påklagede indhold ikke alene består af [Journalist A]s udsagn. Ingeniørens egne journalister fremsætter blandt andet udsagn om “fusk med titler og samarbejder”, “kunder, der faktisk ikke var kunder”, medarbejdere, “der måske, måske ikke findes”, samt udsagnene om [Koncernnavn]s teknologi. Ingeniøren kan derfor heller ikke fraskrive sig sit publicistiske ansvar ved at henvise til en ekstern kilde.

6. Tilskrivningen “unicorn” og “det nye Google”

Artiklen anfører som en konkret faktuel oplysning, at [Klager 1] “engang påstod”, at [Koncernnavn] var på vej til at blive et milliardforetagende, en “unicorn” og “det nye Google”.

Klager har bestridt at have fremsat disse udsagn.

Ingeniøren fremlægger fortsat ingen kilde, hvor [Klager 1] siger dette. Mediet svarer i stedet, at formuleringerne er en “opsummering af den offentlige profilering og de høje ambitioner, som direktøren og virksomheden historisk har kommunikeret i andre medier”. Det er cirkulært.

Ingeniøren kan ikke tilskrive klager et konkret udsagn, kritisere hende på baggrund af det og derefter, når hun bestrider at have sagt det, henvise til, at andre generelt har omtalt virksomheden på denne måde.

Hvis andre medier, investorer, journalister eller tredjemænd har anvendt betegnelser som “unicorn” eller “det nye Google”, gør det ikke disse udsagn til [Klager 1]s udsagn.

Og hvis tredjemands omtale er upræcis, kan klager naturligvis heller ikke gøres ansvarlig for denne upræcision.

Spørgsmålet er meget enkelt:

Hvor er den konkrete kilde, hvor [Klager 1] siger det, Ingeniøren skriver, at hun “påstod”?

Hvis Ingeniøren efter næsten et år fortsat ikke kan fremlægge en sådan kilde, bør den konkrete tilskrivning ikke opretholdes.

7. Artiklen konstaterer selv, at påstande var “falske”

Artiklen anfører i Ingeniørens egen journalistiske fortællerstemme, at medier i 2022 afdækkede, at “mange af påstandene om både [Koncernnavn]s og [Klager 1]s succes var tvivlsomme eller ligefrem falske”.

Dette er ikke [Journalist A]s vurdering. Det er Ingeniørens egen faktuelle konstatering.

Klager har udtrykkeligt bedt mediet identificere:

– hvilke konkrete påstande der var falske,

– hvad der var korrekt i stedet,

– og hvilken dokumentation Ingeniøren bygger konstateringen på.

Det har mediet fortsat ikke gjort.

Det er vanskeligt at se, hvordan en redaktionel konstatering om, at en persons udsagn var “falske”, kan anses for tilstrækkeligt efterprøvet, når mediet selv efter en Pressenævnsklage ikke kan identificere de konkrete udsagn eller dokumentationen for deres falskhed.

8. [Journalist A]s påståede “unikke forhold” til klager

Ingeniøren anfører, at artiklen er transparent om relationen mellem [Journalist A] og [Klager 1], fordi den beskriver et middagsselskab, hvor han efter eget udsagn blev “tryllebundet”. Det besvarer ikke klagepunktet.

[Journalist A] har mødt [Klager 1] to gange: én gang ved et middagsselskab og én gang til en frokost. Han har ikke siddet i [Koncernnavn]s bestyrelse, været rådgiver for virksomheden eller haft adgang til [Koncernnavn]s interne data, tekniske dokumentation, kundedata, regnskaber eller øvrige virksomhedsmateriale.

På hvilket faktisk grundlag beskriver Ingeniøren da relationen som et “unikt forhold” i en artikel, hvor netop denne formulering anvendes til at give [Journalist A] særlig autoritet som kilde til udsagn om klagers og virksomhedens forhold?

Et privat middagsselskab og en frokost etablerer ikke i sig selv særlig kildekompetence.

Tværtimod fremgår det af den oprindelige klage, at [Journalist A] aldrig havde adgang til [Koncernnavn]s data, og at frokosten handlede om hans egen virksomhed. Ingeniøren har fortsat ikke fremlagt noget, der viser det modsatte.

9. Påstanden om “fornøden kildekritik”

Ingeniøren anfører afslutningsvis, at mediet har “udvist den fornødne kildekritik”. Det er en konklusion, ikke en redegørelse. Pressenævnets retningslinjer opstiller konkrete presseetiske krav. Oplysninger skal så langt som muligt kontrolleres. Der skal udvises kritik over for kilder, særligt når deres udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Skadelige og agtelsesforringende oplysninger skal efterprøves i særlig grad. Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng. Og det skal fremgå, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er vurderinger.

Anvendt på denne sag rejser Ingeniørens egen research derfor et åbenbart spørgsmål:

Hvordan kan mediet hævde at have udvist “fornøden kildekritik”, når redaktionen:

– selv undersøgte teknologien og fik en ekstern ekspertvurdering, som anerkendte, at den beskrevne funktionalitet kunne være AI,

– modtog myndighedsdokumentation for, at det udviklede system var set i funktion,

– modtog tre myndighedsafgørelser, hvor der ikke blev fundet grundlag for at antage urigtige oplysninger, fortielse eller svigagtigt forhold, der kunne begrunde politianmeldelse,

– modtog et substantielt modsvar fra klagers advokat før publiceringen,

– men herefter offentliggjorde en fortælling om “bedrag”, Theranos og en teknologi, der “ikke kan noget som helst”, uden at gengive denne væsentlige modstående dokumentation?

Kildekritik består ikke blot i at indhente oplysninger. Oplysningerne skal også indgå reelt i den journalistiske vurdering.

Ingeniøren redegør fortsat ikke for, hvilken dokumentation der bar beskyldningen om “bedrag”, hvordan [Journalist A]s udsagn blev verificeret, hvorfor den modstående dokumentation blev udeladt, eller hvorfor klagers substantielle svar ikke blev bragt sammen med angrebet.

En generel erklæring om, at “fornøden kildekritik” er udvist, kan ikke erstatte svar på disse spørgsmål.

Afslutning

Efter Ingeniørens supplerende svar er situationen fortsat den samme:

Klager har fremlagt myndighedsafgørelser, dokumentation fra Erhvervshus Fyn, Ingeniørens egen ekspertundersøgelse og nu en ekstern teknisk DAMVAD-analyse af eksisterende AI-funktionalitet.

Ingeniøren har fortsat ikke fremlagt et eneste dokument, der identificerer eller dokumenterer det konkrete “bedrag”, som er omdrejningspunktet for den stærkt agtelsesforringende fremstilling.

Hvis Ingeniøren mener, at al denne dokumentation vedrører “noget andet”, må mediet endelig identificere, hvad dette andet forhold er, og dokumentere det.

Klager fastholder derfor klagen og anmodningen om, at Pressenævnet udtaler kritik. ”

[Klagernes indlæg vedrørende klagen over Ingeniørens (Radar) nyhedsbrev udsendt den 26. september 2025, Pressenævnet]:

”Denne tekst er faktuelt urigtig, ærekrænkende og i strid med god presseskik.

1. “. . . var blevet begæret konkurs”

Nyhedsbrevet skriver direkte, at [Klager 1] “var blevet begæret konkurs”. Dette er en objektivt urigtig oplysning.

Det faktiske forhold er, at konkursen alene vedrører selskabet [Klager 3], som har været uden drift siden 2022, og som i september 2025 blev taget under konkursbehandling efter flere år i tvangsopløsning.

[Klager 1] er ikke og har aldrig været personligt konkurs. Hun ejer alene en minoritetspost i [Klager 3], og endda indirekte via et holdingselskab.

Efter selskabslovens § 1, stk. 2 er et aktieselskab en selvstændig juridisk enhed. Konkurs i et A/S kan ikke tilskrives selskabets ejere.

Ved at skrive, at [Klager 1] “var blevet begæret konkurs”, bringer Ingeniøren derfor en direkte usand og ærekrænkende oplysning om en navngiven person.

2. “. . . men nu driver sit selskab [Koncernnavn] videre i Mexico”

Denne påstand er ligeledes faktuelt og juridisk forkert.

• Der eksisterer intet selskab i Mexico under navnet [Koncernnavn], og et sådant har aldrig været oprettet.

• Der findes heller ikke noget andet selskab i Mexico, der arbejder i regi af [Koncernnavn].

• Det er alene [Klager 1]s private bopæl, der er flyttet til Mexico.

Det danske selskab [Klager 3] under konkurs kan efter gældende ret ikke “flyttes” eller fortsætte i et tredjeland. Reglerne om grænseoverskridende fusioner gælder alene inden for EU/EØS (selskabslovens §§ 289–290). Mexico er et tredjeland.

At skrive, at “[Koncernnavn] kører videre i Mexico”, er derfor både juridisk umuligt og faktuelt usandt.

3. Skærpende omstændighed – Ingeniøren var allerede bekendt med urigtigheden

[Klager 3] indgav allerede den 19. september 2025 to klager til Pressenævnet vedrørende artikler i Ingeniøren, som indeholdt de samme urigtige påstande:

• At [Klager 1] er personligt konkurs.

• At [Koncernnavn] fortsætter i Mexico.

Ingeniøren var dermed fuldt bekendt med, at disse oplysninger er urigtige, da de valgte at gentage dem i nyhedsbrevet. Gentagelsen må derfor anses for at være sket i ond tro.

4. Retlige og presseetiske bemærkninger

• Nyhedsbrevets udsagn er egnet til at udgøre ærekrænkende påstande i strid med

straffelovens §§ 267–268, idet de er usande og udbredt gennem pressen.

• Nyhedsbrevet er i strid med de vejledende regler for god presseskik, herunder:

- § 1: kravet om korrekte oplysninger,

- § 2: kravet om særlig efterprøvelse af skadelige oplysninger,

- § 3: kravet om at skelne klart mellem fakta og spekulation, og

- § 4: pligten til forelæggelse.

5. Anmodning

På denne baggrund anmoder [Koncernnavn] om, at Pressenævnet:

1. Konstaterer, at Ingeniøren har brudt god presseskik ved at bringe faktuelt urigtige og ærekrænkende oplysninger i nyhedsbrevet.

2. Udtaler alvorlig kritik af Ingeniøren.

3. Pålægger Ingeniøren at bringe en tydelig rettelse, hvori det præciseres, at:

- konkursen alene vedrører [Klager 3], og [Klager 1] ikke er personligt konkurs, og

- der ikke findes et [Koncernnavn]-selskab i Mexico. ”

2.2 Ingeniørens synspunkter

Ingeniøren har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet:

”I sagen klages der over en enkelt sætning i et levende sprog i et nyhedsbrev, der henviser til en af de allerede indklagede artikler.

Der er ikke noget nyt i klagen.

Der klages over 1) vendingen “var blevet begæret konkurs”.

Vi fastholder - i lighed med samme klagepunkt som i klagen over selve artiklen - at det er almindeligt journalistisk sprog, og at det ikke er fejlagtigt at skrive, når [Klager 1] er topleder i selskabet. Vi skriver netop IKKE, at hun er personligt konkurs - den vending fremkommer udelukkende i klagen.

Der klages endvidere over 2) vendingen “men nu driver hun sit selskab [Koncernnavn] videre i Mexico. ”

Igen må vi fastholde, at det er almindelig sprogbrug for det, der rent faktisk foregår, om som [Klager 1] selv skriver i sit offentlige opslag på Linkedin.

Hun er i Mexico og driver [Koncernnavn] videre. Det er ordret, hvad hun selv skriver. Det er også i dette tilfælde klager, der begynder at rode rundt i hvorvidt selskaber er registreret i Mexico eller ej. Det står der ikke noget om i det pågældende nyhedsbrev.

Her vedhæftes to af [Klager 1]s egne opslag, hvor hun selv beskriver det samme, som vi skriver:

[Ingeniøren har henvist til to opslag fra [Klager 1]s LinkedIn-profil, hvoraf fremgår:

”I can’t believe it’s been 10 years since [Klager 2] and I started [Koncernnavn].

Back then, I was a young and somewhat naïve woman who didn’t know much about entrepreneurship. We made plenty of mistakes along the way, but we love running [Koncernnavn] and what it represents: empowering young people to have a support system in their pocket, a trusted source of information and reflection in a world fuelled by misinformation.

This year, I am moving to Mexico City, closer to our customers, living in their culture, and understanding the zeitgeist of Latin America. As we celebrate this milestone, we are also starting the process of moving the remaining legal entites out of Denmark, symbolically aligning the company with the markets where our community is strongest.

See the journet for yourself: From a hopeful 30-year-old to a resilient warriror ready for the next decade of [Koncernnavn]. ”

og

“¡Viva México! [Der er indsat tre hjerter i henholdsvis grøn, hvid og rød, Pressenævnet]

Independence Day is a celebration of resilience, creativity, and determination, qualities that are not only part of Mexico’s history but also the foundation of entrepreneurship.

At [Koncernnavn], Mexico has become one of our most important user communities. Serving them well means going beyond technology. It means learning from the culture, values, and perspectives that shape how people learn, collaborate, and grow.

For us, understanding Mexico isn’t just about respect; it’s about building better products. When we embed cultural insight into our work, we create platforms that truly empower people, not just connect them.

This day is a reminder that the entrepreneurial spirit and the spirit of independence share the same DNA: the courage to chart your own path.

¡Que viva la independencia! ”]

Vi afviser at have forbrudt os mod god presseskik i det omtalte nyhedsbrev”

Ingeniøren har endvidere anført blandt andet:

”Ingeniøren afviser klagers krav om rettelse og kritik. Vi fastholder, at artiklen overholder god presseskik, og at vi udelukkende anvender almindeligt journalistisk sprogbrug, foretager redaktionelle vurderinger, tager de rette forbehold i vores dækning og har givet mulighed for genmæle.

Omtale af tvangsopløsning

– Klager anfører, at det er misvisende at skrive, at "[Koncernnavn] er tvangsopløst", da der ifølge klager alene er tale om selskabet [Klager 3], mens koncernen fortsat eksisterer.

– I artiklen fremgår det, at selskabet [Koncernnavn] i sidste uge blev tvangsopløst i Sø- og Handelsretten efter en tre år lang proces.

– Det er almindelig og fuldt ud acceptabel journalistisk praksis at omtale et selskab ved dets gængse varemærkenavn uden at specificere den præcise selskabsform (A/S). Omtalen udgør derfor ikke en faktuel fejl.

Brugen af specifikke vendinger og Erhvervsstyrelsens afgørelser

– Klager henviser til tre lukkebreve fra Erhvervsstyrelsen dateret den 2. november 2022, der omhandler regionalfondsprojekterne RFNP-17-0004, RFS-18-0016 og RFN-16-0023.

– Erhvervsstyrelsen konkluderer i disse breve, at der ikke er grundlag for at antage, at [Klager 3] eller [Klager 1] har afgivet urigtige oplysninger, fortiet oplysninger eller udvist svigagtigt forhold, der kan begrunde en politianmeldelse i de specifikke sager. Altså i tre specifikke, offentligt støttede regionalfondsprojekter, der ikke er genstand for Ingeniørens dækning. Brevene forholder sig ikke til de ting, som artiklerne eller [Journalist A] omtaler eller kritiserer. I denne sag indtager de rollen som blændværk.

– De påklagede vendinger optræder i artiklen og podcasten som direkte citater fra [Journalist A]. De er udtryk for en karakteristik/vurdering, ikke en journalistisk konstatering af, at nogen er dømt eller har begået en bestemt strafbar handling.

– Citaterne, herunder [Journalist A]s udsagn om "lag på lag af bedrag, løgn, forstillelse og forvrængning", blev skriftligt forelagt [Klager 1] forud for publiceringen den 25. september 2025 med anmodning om kommentarer.

– Klagers advokat afviste at gøre brug af muligheden for genmæle og truede i stedet med politianmeldelse og injuriesag.

– Chefredaktør [Chefredaktøren] informerede herefter advokaten om, at Ingeniøren ikke anerkender, at straffelovens bestemmelser er overtrådt, da mediet alene anvender almindeligt journalistisk sprogbrug og tager de rette forbehold. Citaterne står for kildens egen regning som en subjektiv karakteristik.

Relationen mellem kilde og direktør

– Klager mener, at artiklen skaber et misvisende indtryk af, at [Journalist A] har en særlig indsigt, idet parterne angiveligt kun har mødtes to gange.

– Artiklen er fuldstændig transparent omkring relationens opståen, da det eksplicit beskrives, at [Journalist A] fortæller om sit første møde med [Klager 1].

– Dette møde beskrives i artiklen som foregående en sen aftentime i 2021 i Gentofte til et privat middagsselskab.

– Artiklen refererer således blot [Journalist A]s egen oplevelse af at være blevet "tryllebundet" af direktørens fortællinger ved dette møde

Tilskrivning af citater

– Klager afviser, at [Klager 1] nogensinde har udtalt, at virksomheden var "det nye Google" eller en "unicorn".

– Artiklen beskriver, at [Klager 1] engang påstod, at virksomheden var godt på vej til at blive et milliardforetagende, en unicorn og "det nye Google".

– Artiklen fremhæver også, at direktøren påstod at have bygget en "crazy AI engine" til virksomhedens e-læringsplatform.

– Disse formuleringer er en opsummering af den offentlige profilering og de høje ambitioner, som direktøren og virksomheden historisk har kommunikeret i andre medier, som det fremgår af vores tidligere svar i den righoldige korrespondance.

Ingeniøren har udvist den fornødne kildekritik, har taget højde for sagens akter og har givet klager rig mulighed for at forholde sig til den rejste kritik ingen publicering.

Chefredaktør [Chefredaktøren] meddelte allerede d. 26. september 2025 klagers advokat, at redaktionen noterede sig det manglende ønske om genmæle og ikke så anledning til at foretage ændringer i materialet.

På denne baggrund anmoder Ingeniøren om, at Pressenævnet ikke giver klager medhold. ”

Ingeniøren har i sine afsluttende bemærkninger anført blandt andet:

”Vi mener, at vi allerede har forholdt os til de ting i klagen, som har med en indbringelse for Pressenævnet at gøre.

At der nu fabuleres om alt muligt og indsendes en rapport fra Damvad, som slet ikke har været en del af dækningen og intet har med denne konkrete sag at gøre, vælger vi ikke at forholde os til.

Blot dette:

Klagers advokat anfører i klagen:

“Klagers advokat afviste at gøre brug af muligheden for genmæle og truede i stedet med politianmeldelse og injuriesag. ” Dette er ikke dokumenteret.

Vi mener, at det ER dokumenteret, men gør det nu igen. Vedhæftet er mailen med forelæggelsen af de pågældende udsagn samt i en anden vedhæftning advokatens svar på vegne af sin klient. Hvor han forholder sig til de forelagte udsagn og skriver, at spørgsmålene er svære at forholde sig til, hvorfor der ikke afgives svar. ”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik. Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

- Nyhedsbrev

Pressenævnet bemærker, at for at nævnet kan træffe afgørelse i en klagesag, kræves det, at der er tale om et medie underlagt medieansvarsloven. Pressenævnets kompetence følger af medieansvarslovens § 1. De elektroniske nyhedsmedier, der er omfattet af definitionen i medieansvarslovens § 1, nr. 3, er kun omfattet af loven, hvis de har indgivet anmeldelse til Pressenævnet, jf. lovens § 8, stk. 1, dog således at medier, der modtager mediestøtte er omfattet af loven, uanset om de har indgivet anmeldelse til Pressenævnet.

Det fremgår af ing.dk, at Radar er en del af Ingeniøren. Radar.dk kan endvidere tilgås direkte via henvisning på forsiden på ing.dk. Ingeniørens hovedside ing.dk indgav anmeldelse efter medieansvarslovens § 1, nr. 3, den 22. april 2002 og er derved omfattet af medieansvarslovens regler.

Ingeniøren indgav den 11. maj 2022 anmeldelse til Pressenævnet af mediets hjemmeside ”Radarmedia.dk”, som nu redelegeres til ”Radar.dk”, og siden er derved også omfattet af medieansvarslovens regler, hvorfor Pressenævnet kan behandle klagen for så vidt angår offentliggørelsen på radar.dk.

Klagerne har endvidere klaget over oplysninger, som er sendt til abonnenter på Radars nyhedsbrev, som på tidspunktet for offentliggørelsen ikke var selvstændig anmeldt til Pressenævnet. Radars nyhedsbrev var således ikke formelt underlagt medieansvarslovens ansvarsområde på offentliggørelsestidspunktet. Ingeniøren har først den 20. oktober 2026 anmeldt Radars nyhedsbrev efter medieansvarslovens § 1, nr. 3.

Ingeniøren har imidlertid over for Pressenævnet tilkendegivet at have haft til hensigt at anmelde Radars nyhedsbrev, ligesom Ingeniøren i forløbet efter indgivelsen af klagen til Pressenævnet har ageret, som havde nyhedsbrevet været anmeldt til Pressenævnet ved offentliggørelsen. Dette blandt andet ved at afgive høringssvar om nyhedsbrevet til Pressenævnet efter indgivelsen af klagen. Mediets tilkendegivelse og ageren kan efter Pressenævnets opfattelse sidestilles med et samtykke til at behandle klagen.

Da klagerne samtidig må anses for at have en berettiget forventning om, at klagen over nyhedsbrevet behandles i Pressenævnet, realitetsbehandles klagen derfor i sin helhed.

God presseskik

Korrekt information, kildekritik, forelæggelse samt berigtigelse

[Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og [Klager 5] (herefter klagerne) har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt og krænkende information, der ikke er efterprøvet tilstrækkeligt.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser. Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A. 1, A. 2, A. 3 og A. 7.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af artiklen fremgår:

”[Der er øverst i artiklen indsat et link til podcastserien ”Radar” i en sort boks med teksten ”KLIK OG LYT TIL PODCAST OM [KONCERNNAVN] OG DEN FORFØRENDE TECH-DRONNING”].

»Det er lag på lag af bedrag, løgn, forstillelse og forvrængning. Det er ligesom at arbejde med en kinesisk æske, hvor man finder hemmelige rum inde i den.«

Sådan siger ugens gæst i podcasten Radar, [Medie A]s chefredaktør [Journalist A], om den danske edtech-virksomhed [Koncernnavn] og dets skandaliserede direktør [Klager 1].

Efter en tre år lang proces blev [Klager 3] i sidste uge tvangsopløst i Sø- og Handelsretten. Det på trods af, at [Klager 1] engang påstod, at virksomheden var godt på vej til at blive et milliardforetagende, en såkaldt unicorn og »det nye Google« [Der er indsat links til artiklerne ”Forstå sagen: Tech-dronningens storhed og forfald”, ”’Tech-dronning’ konkurs i Danmark: [Koncernnavn] kører videre i Mexico” og ”Danske [Koncernnavn] kan blive Danmarks næste ’unicorn’ med en værdi på mere end millard dollar: ”Vi er jo meget ombejlede. Det er en meget privilegeret situation”” bragt af henholdsvis Ingeniøren og Computerworld den 19.september 2025 og 23. marts 2021, Pressenævnet. ].

[Koncernnavn] havde nemlig, ifølge direktøren, bygget en »crazy AI engine,« som lå til grund for den e-læringsplatform, der angiveligt har op mod en million brugere, og har haft 50 ansatte i flere lande og over 200 kunder i form af skoler, virksomheder og NGO’er [Der er indsat links til [Koncernens hjemmeside], siden ”[Klager 1]” på copenhagendemocracysummit.com samt artiklen ”Pludselig dukkede præsident Obama op i indbakken” bragt af TV 2 Nord den 24. januar 2022, Pressenævnet].

I 2022 afdækkede flere medier, herunder [Medie A], Berlingske, Ekstra Bladet og Version2, hvordan mange af påstandene om både [Koncernnavn]s og [Klager 1] succes var tvivlsomme eller ligefrem falske [Der er indsat links til podcastserien ”[Podcastudsendelse A]” på [Medie A]. dk og artiklen ”Skandaleramt dansk it-virksomheds medarbejdere bijobber tilsyneladende som stock photo-modeller” bragt af Ingeniøren den 9. september 2022, Pressenævnet].

Forført

Inden korthuset styrtede sammen for den unge fremadstormende iværksætter, havde hun dog formået at dupere en række fremtrædende magt- og pengemænd.

Blandt andre Obama, Anders Fogh, et Mærsk-barnebarn og ikke mindst [Journalist A], som i Radar-podcasten fortæller om sit første møde med [Klager 1], der foregik en sen aftentime i 2021 i Gentofte til et privat middagsselskab afholdt af dansk topdiplomat til ære for en tysk korrespondent fra avisen Süddeutsche Zeitung.

Her formår [Klager 1] at tryllebinde [Journalist A] med en fortælling om kunstig intelligens, vild vækst, Mærsks-millioner og om at blive succesfuld iværksætter. En fortælling, der skulle vise sig at være for god til at være sand, og som [Journalist A] i dag betragter som en vigtig lærestreg i hans eget virke som journalist og iværksætter.

I ugens afsnit af Radar opruller [Journalist A] den gamle sag om [Koncernnavn] og [Klager 1], og så fortæller Ingeniørens journalist [Journalist D] om den seneste udvikling i sagen, og hvorfor tvangsopløsningen af selskabet [Klager 3] måske alligevel ikke er det sidste, vi har hørt til [Klager 1]. ”

- tvangsopløsningen af [Klager 3]

Klagerne har klaget over, at det fremgår af artiklen, at [Koncernnavn] er tvangsopløst, da det giver læserne et ukorrekt indtryk af, at hele koncernen er tvangsopløst.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at koncernen [Klager 3] bestod af blandt andet [Klager 3], [Klager 4] og en række selskaber i udlandet, og at [Klager 3] blev sendt til tvangsopløsning den 18. august 2022.

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt Ingeniøren havde præciseret, hvilket selskab i koncernen der var blevet tvangsopløst. Nævnet finder imidlertid, at omtalen af [Klager 3] ikke i det konkrete tilfælde kan anses for at give læserne et ukorrekt indtryk af, at hele koncernen er gået konkurs. Nævnet har lagt vægt på, at det tidligere moderselskab var [Klager 3], og at det fremgår af artiklen, at det er selskabet [Klager 3], der er gået konkurs. Nævnet udtaler ikke kritik.

- [Journalist A]s udtalelse om bedrag

Klagerne har klaget over, at Ingeniøren har bragt [Journalist A]s udtalelse om, at ”det er lag på lag af bedrag, løgn, forstillelse og forvrængning” uden dokumentation eller omtale af Erhvervsstyrelsens lukkebreve af 2. november 2022 vedrørende [Klager 3] og [Klager 1]s involvering i en række regionalfondsprojekter.

Pressenævnet finder, at [Journalist A]s udtalelse fremstår som hans subjektive vurdering af [Koncernnavn]. Nævnet finder samtidig, at udtalelsen har karakter af en beskyldning, som kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne, og at der derfor er tale om en oplysning, der skulle forelægges.

På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at Ingeniøren ved mail af 25. september 2025 kontaktede [Klager 1] og forelagde blandt andet [Journalist A]s udtalelse om, at ”det er lag på lag af bedrag, løgn, forstillelse og forvrængning, det er ligesom at arbejde med en kinesisk æske, hvor man finder hemmelige rum inde i den”. Ingeniøren spurgte i den forbindelse, om hun havde en kommentar til denne udtalelse. Den 26. september 2025 besvarede advokat [Advokat A] mailen med oplysning om, at [Klager 1] har svært ved at forholde sig til den pågældende udtalelse, da den ikke var konkretiseret eller dokumenteret. [Advokat A] henviste imidlertid til tre lukkebreve af 2. november 2022 fra Erhvervsstyrelsen, hvoraf fremgår, at [Klager 3] deltog i og udførte de forventede aktiviteter i tre regionalfondsprojekter, samt at der ikke var uregelmæssigheder i forbindelse med afviklingen af disse.

Pressenævnet finder, at Ingeniøren ved mediets forelæggelse i tilstrækkeligt omfang har gjort klagerne bekendt med beskyldningen i artiklen, og at klagerne fik fornøden mulighed for at kommentere denne. Nævnet har lagt vægt på, at Ingeniøren har forelagt den konkrete beskyldning for [Klager 1], og at mailen fra Ingeniøren til [Klager 1] havde en karakter, som det for klagerne burde være muligt at besvare uden at blive ledsaget af dokumentation. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det klart fremgår af den påklagede artikel, at [Journalist A] i den podcast, som artiklen er baseret på og henviser til, udfolder, hvilke faktiske forhold han har baseret sine udtalelser på.

Nævnet finder videre, at Ingeniøren ved mediets forelæggelse i tilstrækkelig grad har forsøgt at kontrollere rigtigheden af [Journalist A]s udtalelse.

For så vidt angår Erhvervsstyrelsens lukkebreve af 2. november 2022 finder nævnet efter en samlet vurdering, at det ligger inden for mediets redigeringsret at undlade at omtale og gengive indholdet af disse i den konkrete sammenhæng. Nævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på karakteren af den påklagede artikel, som i det væsentligste udgør en henvisning til Ingeniørens podcastudsendelse ”Guess Who’s Back? – [Klager 3]! [Journalist A] dissekerer ”Tech-dronningen”” i podcastserien ”Radar”. Nævnet udtaler ikke kritik.

- [Journalist A]s relation til [Klager 1]

Klagerne har klaget over, at artiklen giver et misvisende indtryk af, at [Journalist A] har et unikt forhold til [Klager 1] og [Koncernnavn].

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Journalist A] har mødt [Klager 1] til et privat middagsselskab og til et frokostmøde. Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager 1] blev tilbudt at blive medlem af [Medie A]s bestyrelse.

Pressenævnet finder, at omtalen af relationen mellem [Journalist A] og [Klager 1] ikke kan anses for at give et indtryk af, at [Journalist A] har et unikt forhold til [Klager 1] og [Koncernnavn]. Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af artiklen, at [Journalist A] første gang mødte [Klager 1] til et privat middagsselskab afholdt af en dansk diplomat, og at han under mødet blev tryllebundet af hendes fortælling om blandt andet kunstig intelligens og om at blive en succesfuld iværksætter, og at dette har dækning i de faktiske forhold og [Journalist A]s møde med [Klager 1]. Nævnet udtaler ikke kritik.

- udsagn om ”unicon” og ”det nye Google”

Klagerne har klaget over, at det fremgår af artiklen, at [Klager 1] har udtalt, at [Koncernnavn] var ved at blive en ”unicorn” og ”det nye Google”, idet hun aldrig har udtalt dette.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager 1] i artiklen ”Danske [Koncernnavn] kan blive Danmarks næste ’unicorn’ med en værdi på mere end milliard dollar: ”Vi er jo meget ombejlede. Det er en meget privilegeret situation” bragt af Computerworld den 23. marts 2021 har udtalt, at ”[hun] har visionen om, at jeg er ved at bygge det nye Google”. Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager 1] var administrerende direktør og bestyrelsesmedlem i [Klager 3], og at det af ledelsesberetningen i [Klager 3]s årsregnskab for 2020 fremgår, at ledelsen og ejerne har en ambition om at skabe en edtech-enhjørning inden udgangen af 2026.

Nævnet finder, at oplysningen om, at [Klager 1] har udtalt, at [Koncernnavn] var ved at blive en ”unicorn” og ”det nye Google” har tilstrækkelig dækning i artiklen ”Danske [Klager 3] kan blive Danmarks næste ’unicorn’ med en værdi på mere end milliard dollar: ”Vi er jo meget ombejlede. Det er en meget privilegeret situation”, som Ingeniøren har linket til i artiklens brødtekst, samt i ledelsesberetningen, der fremgår af [Klager 3]s årsregnskab for 2020. Nævnet udtaler ikke kritik.

- nyhedsbrevet

Klagerne har klaget over, at det fremgår af nyhedsbrevet, at [Klager 1] ”var blevet begæret konkurs”, og at hun ”nu driver sit selskab [Koncernnavn] videre i Mexico”.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at selskabet [Klager 3] i september 2025 blev taget under konkursbehandling. Nævnet lægger samtidig til grund, at [Klager 1] ikke har været begæret personligt konkurs.

Endvidere lægger nævnet til grund, at [Klager 1] på sin LinkedIn-profil har offentliggjort følgende opslag:

”I can’t believe it’s been 10 years since [Klager 2] and I started [Koncernnavn].

Back then, I was a young and somewhat naïve woman who didn’t know much about entrepreneurship. We made plenty of mistakes along the way, but we love running [Koncernnavn] and what it represents: empowering young people to have a support system in their pocket, a trusted source of information and reflection in a world fuelled by misinformation.

This year, I am moving to Mexico City, closer to our customers, living in their culture, and understanding the zeitgeist of Latin America. As we celebrate this milestone, we are also starting the process of moving the remaining legal entites out of Denmark, symbolically aligning the company with the markets where our community is strongest.

See the journet for yourself: From a hopeful 30-year-old to a resilient warriror ready for the next decade of [Koncernnavn]. ”

Pressenævnet finder, at den konkrete formulering af nyhedsbrevet efterlader læseren med et indtryk af, at [Klager 1] er begæret personligt konkurs, hvilket på baggrund af sagens oplysninger ikke fremstår retvisende. På denne baggrund kritiserer nævnet Ingeniøren for at have bragt ukorrekte oplysninger i nyhedsbrevet.

For så vidt angår omtalen af, at [Klager 1] driver [Koncernnavn] videre i Mexico, finder Pressenævnet, at dette har tilstrækkelig dækning i sagens oplysninger, herunder [Klager 1]s eget LinkedIn-opslag om sin flytning til Mexico. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af denne del af nyhedsbrevets omtale.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ingeniøren at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration:

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Ingeniøren

[underrubrik]

Ingeniøren får kritik for at bringe ukorrekte oplysninger

[tekst]

”Ingeniøren sendte i september 2025 et nyhedsbrev til abonnenter på Ingeniørens side ”Radar”. Nyhedsbrevet indeholdt blandt andet en henvisning til en artikel og en podcastudsendelse med [kritisk] omtale af iværksætteren [Klager 1] og hendes selskab [Klager 3], som blev erklæret konkurs i efteråret 2025. Af nyhedsbrevet fremgik det blandt andet, at ”… [Klager 1], som Ingeniøren for nylig kunne fortælle var blevet begæret konkurs, men nu driver sit selskab [Koncernnavn] videre i Mexico. ”

[Klager 1], som er en af flere klageparter, klagede til Pressenævnet over, at nyhedsbrevet gav indtryk af, at hun var blevet erklæret personligt konkurs, hvilket var ukorrekt, da det rettelig var selskabet [Klager 3], der var blevet erklæret konkurs.

Pressenævnet kritiserer Ingeniøren for at have bragt ukorrekte oplysninger om [Klager 1] i nyhedsbrevet.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i nyhedsbrevet

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver af nyhedsbrevet, der offentliggøres efter nævnets kendelse. Offentliggørelse skal ske med Pressenævnets logo som illustration, og Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Afgjort den 20. oktober 2026

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter