Pressenævnets kendelse i sag nr. 2026-08015
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2026-08015
Presse-fotos.dk får alvorlig kritik i egen drift-sag
Presse-fotos.dk bragte i juni 2026 en artikel med omtale af en straffesag, hvor en person i byretten blev idømt en fængselsstraf for blandt andet flere voldtægter af særlig grov karakter begået mod en person, som han havde haft en forudgående nær relation til. I artiklen havde Presse-fotos.dk gengivet særdeles detaljerede beskrivelser af forholdene fra anklageskriftet. Pressenævnet besluttede af egen drift at tage artiklen op til behandling og udtalte alvorlig kritik af Presse-fotos.dk for ved at have gengivet de detaljerede beskrivelser af forholdene fra anklageskriftet ikke at have udvist størst muligt hensyn til offeret i den omtalte straffesag.
Pressenævnet har i medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2, besluttet af egen drift at tage¬Presse-fotos.dk’s artikel ”Advarsel mod ufattelig voldsom sag: Hund voldtager fikseret offer”, bragt den 18. juni 2026, op til behandling med henblik på at fastslå, om god presseskik er tilsidesat.
1 Sagsfremstilling
Presse-fotos.dk’s offentliggørelse
Presse-fotos.dk bragte den 18. juni 2026 kl. 20.46 artiklen ”Advarsel mod ufattelig voldsom sag: Hund voldtager fikseret offer” på presse-fotos.dk. Artiklen havde følgende underrubrik:
”Presse-fotos.dk er kommet i besiddelse af et ufatteligt og fuldstændig makabert anklageskrift, der er rettet mod en 45-årig mand. Manden har ifølge politiet begået grusomme seksualforbrydelser, der involverer kvinder, mænd, børn – små drenge og små piger – handicappede og hunde”
Af artiklen fremgik følgende:
”Til en start skal en advarsel lyde om, at artiklen indeholder voldsomme og detaljerede beskrivelser, som må være er ud over de flestes fatteevne.
Beskrivelserne kommer fra et anklageskrift, der er udformet af anklagemyndigheden ved [Politikredsen] og er rettet mod en 45-årig mand, som er bosat i [Bynavn A]-området.
Anklageskriftet er seks sider langt med i alt 12 forskellige forhold, der vidner om ufatteligt modbyde seksualforbrydelser.
Forbrydelserne er ifølge tiltalen begået mod en handicappet mandlig beboer på et bosted, mindst en kvinde, en hund, en lille dreng og tre små piger – de sidstnævnte viste sig at være fiktive, men var dem, der endte med at få den 45-årige mand anholdt og varetægtsfængslet.
Den voldsomme sag mod den 45-årige mand løber i disse uger ved Retten i Aarhus.
Mandens forbrydelser foregik ifølge politiet i en periode fra november 2023 og helt frem til oktober 2025.
Presse-fotos.dk har fået aktindsigt i anklageskriftet mod den 45-årige mand og her fremgår det, at han tilbage i slutningen af 2023 lagde sig ind i sengen til en mentalt- og fysisk handicappet mandlig beboere på et bosted i [Kommunen].
Her arbejdede den 45-årige mand som nattevagt, og mens han lå i sengen med den handicappede mand begik han et seksuelt overgreb mod ham, fremgår det af anklageskriftet.
De næste forhold i anklageskriftet beskriver seksuelle forbrydelser, som er ufatteligt brutale.
Forbrydelserne er ifølge politiet begået på mandens båd i vandet omkring [Bynavn A]- og [Bynavn B]området.
Anklageskriftet beskriver mindst syv voldtægter begået mod en eller flere kvinder i tiden mellem august 2024 og oktober 2025.
[Forhold fra anklageskriftet]
I anklageskriftet er det uklart, om der er tale om flere forskellige ofre, eller om det er et enkelt offer på båden.
Aarhus Stiftstidende har været til stede gennem de første to retsdage Retten ved Aarhus i disse dage – og mediet skriver, at voldtægterne på båden blandt andet er gået ud over den 45-årige mands tidligere partner.
To forhold i anklageskriftet mod den 45-årige mand omhandler voldtægtsforsøg på tre piger – på fem, otte og 11 år – og voldtægtsforsøg på en seksårig dreng.
I forhold til den seksårige dreng skrev den 45-årige mand ifølge tiltalen til en bruger på et socialt medie, der oplyste, at profilen solgte den seksårige dreng til sex.
I anklageskriftet fremgår det blandt andet, at den 45-årige mand skrev følgende til brugeren:
‘Må jeg sperme I ham? ’, ‘Må jer sperme i hans røv,’ ‘dejligt med sådan en lille luderdreng,’ ‘hvor dybt kan han tage pik’ og ‘tager han det pænt, når han får pik. ’
De voldsomme ord er blot nogle af et hav af ord, som han sendte til profilen om den seksårige dreng, fremgår det af anklageskriftet.
Presse-fotos.dk udelader en stor del af det.
Den 45-årige mand nåede aldrig at møde den seksårige dreng, da manden blev anholdt.
Læs alt
Ved det forhold, der endte med at få den 45-årige mand anholdt og varetægtsfængslet, var han i en periode fra den 29. september 2025 og frem til den 13. oktober 2025 kommet i kontakt med en profil på et socialt medie, der udgav sig for at være mor til tre piger på henholdsvis fem, otte og 11 år, står der i anklageskriftet.
Den 45-årige mand aftalte med ‘moren,’ at han skulle komme til Malmø i Sverige for at voldtage de tre piger, mens hun kiggede på [der er indsat et link til artiklen ”‘Vil gerne have dem alle på samme tid’: 45-årig sigtet i frygtelig overgrebssag med tre børn” bragt den 30. oktober 2025 på presse-fotos.dk, Pressenævnet].
Blandt andet skrev den 45-årige mand ifølge anklageskriftet til ‘moren’ over de sociale medier:
‘Jeg håber, du vil hjælpe den otteårige med at holde hendes hår op, så jeg kan kneppe hende hårdt. ’
‘Jeg vil gerne have dem alle på samme tid, lege med dem på skift. ’
‘Høre den lille skrige, når jeg presser min pik op i hende. ’
‘Det tænder mig kun mere, hvis de græder. ’
Igen har den 45-årige mand ifølge anklageskriftet skrevet et hav af langt flere voldsomme ord til ‘moren,’ men Presse-fotos.dk udelader en stor del af det.
Manden satte sig mandag den 13. oktober 2025 ind i et tog på vej mod først København og siden Burlöv Station ved Malmø for at mødes ‘moren’ og de tre små piger [der er indsat et link til artiklen ”45-årig mand ville voldtage tre børn: Aftalte det med ‘moren’ til børnene” bragt den 13. oktober 2025 på presse-fotos.dk, Pressenævnet].
Men det forholdt sig ikke helt, som han troede.
‘Moren’ var nemlig i virkeligheden privat personer, der ikke solgte nogle børn, men i stedet havde til hensigt at få manden anholdt.
Privat personerne havde derfor givet alle oplysningerne til dansk politi, som foretog en anholdelse af manden på [Stationen].
Her fremgik det, at han havde købt billet helt frem til den pågældende adresse i Sverige.
De tre piger på fem, otte og 11 år var altså fiktive.
Ifølge Aarhus Stiftstidende har den 45-årige mand i retten fortalt, at han nægter sig skyldig i overgrebet på bostedsbeboeren, ligesom han nægter at have fået sin hund til at voldtage den tidligere partner [der er indsat et link til artiklen ”Ufatteligt anklageskrift: Gennemførte brutale voldtægter med hanhund og ville voldtage små børn” bragt den 15. juni 2026 på stiften.dk, Pressenævnet].
Manden erkender dog, at han tænder på hunde og tidligere har dyrket sex med hunde, da det var lovligt.
Presse-fotos.dk er ikke bekendt med, hvordan den 45-årige mand forholder sig til de øvrige anklager.
Den voldsomme sag løber i denne uge og næste uge ved Retten i Aarhus over i alt fem retsdage.
Der forventes at falde dom torsdag den 25. juni.
Da der er nedlagt navneforbud i sagen, afholder det Presse-fotos.dk fra at beskrive den 45-årige mands identitet nærmere.
Ifølge anklageskriftet har anklagemyndigheden nedlagt påstand om bolig- og besøgsforbud samt udrejseforbud til den 45-årige mand, hvis han kendes skyldig.
Et bolig- og besøgsforbud betyder, at manden ikke uden politiets tilladelse må lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller selv tage ophold hos personer, hvor der opholder sig børn under 18 år.
Han må desuden heller ikke gå besøg af børn, der er under 18 år – uden de er ledsaget af en voksen.
Et udrejseforbud betyder, at manden – hvis han kendes skyldig – ikke må rejse ud af Danmark. Udrejseforbuddet vil i så fald gælde i fem år.
Sagen foregår som en nævningesag, hvor almindelige borgere – nævninge – deltager sammen med profesionelle dommere i at vurdere skyld og straf.
Nævningesager behandler mere alvorligt kriminalitet, hvor anklagemyndigheden sigter efter mindst fire års fængsel. ”
Presse-fotos.dk bragte den 18. juni 2026 kl. 21.07 et opslag på mediets Facebook-side ”Presse-fotos.dk”. Af opslaget fremgår følgende tekst:
”Advarsel mod ufattelig voldsom sag: Hund voldtager fikseret offer
Læs mere i kommentarfeltet”
I kommentarsektionen til opslaget har Presse-fotos.dk indsat et link til artiklen ”Advarsel mod ufattelig voldsom sag: Hund voldtager fikseret offer” bragt den 18. juni 2026 på presse-fotos.dk.
Presse-fotos.dk bragte den 18. juni 2026 kl. 23.40 et opslag på mediets Facebook-side ”Presse-fotos.dk”. Af opslaget fremgår følgende tekst:
”Advarsel om ufattelig voldsom sag: Hund voldtager fikseret offer”
I kommentarsektionen til opslaget har Presse-fotos.dk indsat et link til artiklen ”Advarsel mod ufattelig voldsom sag: Hund voldtager fikseret offer” bragt den 18. juni 2026 på presse-fotos.dk.
Efter offentliggørelsen
Presse-fotos.dk indsatte den 29. juni 2026 følgende note øverst i artiklens brødtekst fremhævet med kursiv:
”Læs opdateringen i bunden af artiklen”
Presse-fotos.dk indsatte endvidere følgende opdatering nederst i artiklens brødtekst:
”OPDATERING:
Der er nu faldet dom i sagen. Læs den HER [der er indsat et link til artiklen ”Får sin hund til at voldtage sit voldtægtsoffer – og voldtager så offeret igen: Her er dommen til 45-årig” bragt den 29. juni 2026 på presse-fotos.dk, Pressenævnet]”
Pressenævnet besluttede i medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2, af egen drift at tage Presse-fotos.dk’s artikel ”Advarsel mod ufattelig voldsom sag: Hund voldtager fikseret offer”, bragt den 18. juni 2026, op til behandling med henblik på at fastslå, om god presseskik er tilsidesat.
I medfør af samme bestemmelse anmodede Pressenævnet advokat Mette Lund Thomsen som beskikket bistandsadvokat for den forurettede 34-årige mand om en udtalelse. Advokat Mette Lund Thomsen oplyste, at forurettede ikke havde indvendinger mod, at Pressenævnet af egen drift tog sagen op.
2 Presse-fotos.dk’s synspunkter
Presse-fotos.dk har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende:
”Presse-fotos.dk står fast på, at de detaljerede beskrivelser i den påklagede artikel har en journalistisk relevans – og at vi i den konkrete sag vurderede hensynet til offeret og offentlighedens interesse for at forstå, hvorfor sagens alvor vejede tungt.
Vi er naturligvis opmærksomme på, at der efter de presseetiske regler skal vises størst muligt hensyn til ofre for kriminalitet. Det er ikke et hensyn, vi på nogen måde ønsker at tilsidesætte.
Det er samtidig vores opfattelse, at hensynet til et offer ikke kan betyde, at offentligheden i en helt ekstraordinær straffesag alene skal præsenteres for en meget overordnet beskrivelse af, at der er begået ’grove voldtægter. ’
Netop i denne sag mener vi, at det ville have fjernet noget helt centralt fra historien for at offentligheden kunne forstå sagen.
Det var ikke en almindelig voldtægtssag
Det er efter vores opfattelse afgørende at se på sagens samlede karakter.
Der var tale om en sag med flere meget alvorlige forhold, gentagne overgreb og særdeles grove omstændigheder, der nærmest ikke er set før i Danmark. Det afspejler sig også i dommen, hvor den tiltalte efterfølgende blev idømt ti års fængsel.
Det er en helt ekstraordinær straf i en dansk voldtægtssag og ligger meget højt i forhold til de strafniveauer, der normalt forbindes med voldtægt.
Praksis vedrørende overtrædelse af straffelovens bestemmelser om voldtægt viser, at det som udgangspunkt giver et til to års fængsel for fuldbyrdet voldtægt, omkring tre års fængsel for fuldbyrdet voldtægt ved vold eller trussel om vold og tre til fem års fængsel for overfaldsvoldtægter, når der ikke er andre skærpende omstændigheder.
Det er samtidig utrolig få domme, hvor voldtægt er henført under den skærpede bestemmelse om særligt farlig karakter eller andre særligt skærpende omstændigheder, som det er tilfældet med denne sag.
Det er derfor ikke bare et spørgsmål om, at der var tale om en alvorlig sag. Det var en sag, som placerede sig helt i den tunge ende af skalaen i dansk retshistorie.
Efter straffelovens § 216 kan straffen for voldtægt under særligt skærpende omstændigheder stige til 12 års fængsel. Når en sag ender med ti års fængsel, mener vi derfor, at det er legitimt at spørge, hvad det var, der gjorde sagen så alvorlig.
Det spørgsmål kan ikke besvares ordentligt, hvis man samtidig fjerner de konkrete omstændigheder fra historien. ¬¬Ofte bruger medier begreber som ’grov voldtægt’ og lignende, som andre medier også har beskrevet denne voldtægtssag som. Igen og igen bliver voldtægter omtalt som ’grove voldtægter,’ selv om de har givet langt under ti års fængsel, og derfor var det nødvendigt at beskrive sagens alvor mere konkret i dette tilfælde.
Vi mener ikke, at et standardbegreb var nok.
De konkrete detaljer forklarede, hvorfor sagen var så alvorlig
For os var de voldsomme beskrivelser ikke et mål i sig selv eller et forsøg på at lave artiklen mere sensationspræget, men beskrivelserne havde en direkte funktion, der er i samfundets interesse.
Detaljerne gjorde det muligt for læseren at forstå forskellen mellem en almindelig omtale af en voldtægtssag og den sag, vi faktisk stod med.
Hvis vi alene havde skrevet, at en mand var tiltalt for flere grove voldtægter, ville mange læsere naturligt sidde tilbage uden at forstå, hvorfor sagen var så ekstraordinær, og hvorfor den senere kunne føre til ti års fængsel.
Det ville efter vores opfattelse være en meget ufuldstændig form for retsjournalistik.
En journalistisk beskrivelse af en alvorlig kriminalsag behøver ikke gengive alle detaljer, men nogle gange er de konkrete handlinger netop det, der gør det muligt for samfundet at forstå sagens karakter.
I denne sag var der tale om handlinger, som var så ekstreme, at det efter vores vurdering ville være misvisende at pakke dem ind i et enkelt udtryk som ’grove voldtægter,’ som medier ofte benytter.
Det er ikke det samme som at sige, at offentligheden har krav på enhver detalje - fordi det mener vi bestemt ikke, og derfor er dele af anklageskriftet også udeladt efter en vurdering.
Vi mener derimod stadig, at nogle af de også voldsomme detaljer var nødvendige for at forklare alvoren for samfundet.
Man kan ikke forstå ti års fængsel uden at forstå, hvad sagen handlede om
Det er også vigtigt for os, at medier ikke kun fortæller, hvad domstolene når frem til, men også giver offentligheden mulighed for at forstå baggrunden for domsresultatet.
Det er vigtigt, at medier tør gå den vej i ekstraordinære sager, så samfundet også får mulighed for at forså dem.
Hvis en dommer idømmer en person en meget lang fængselsstraf, har offentligheden en legitim interesse i at vide, hvad der ligger bag.
En straf på ti år er ikke en almindelig reaktion på en almindelig voldtægt, som vi før har beskrevet.
Derfor mener vi også, at det ville være problematisk, hvis medier af hensyn til ønsket om at skåne læseren for ubehagelige oplysninger ender med at beskrive de mest alvorlige straffesager på en måde, hvor alvoren reelt forsvinder.
Vi mener ikke, at man skal skåne offentligheden for virkeligheden, når virkeligheden netop er historien.
Det betyder ikke, at medier skal være sensationsprægede. Det betyder, at vi også skal turde beskrive, hvor voldsom kriminalitet faktisk kan være.
Det skal naturligvis ske med hensyn til det mandlige offer i sagen – og til ofre for kriminalitet generelt.
Offentligheden har en interesse i at kende virkeligheden
Vi mener, at der er en bredere samfundsmæssig interesse i, at medier tør beskrive de mest alvorlige former for kriminalitet, også når det er ubehageligt at læse om.
Voldtægt er et alvorligt samfundsproblem, og når der er tale om så ekstreme overgreb, mener vi ikke, at offentligheden kun skal præsenteres for de juridiske overskrifter eller de mainstream begreber, som medier tit tyer til.
Vi har på Presse-fotos.dk i en længere periode kørt en kampagne, hvor vi retter fokus på voldtægter i Danmark og strafudmålingerne her til.
Det har vi gjort gennem aktindsigter og domme ved domstolene.
Det fremgår af læsernes kontakt til os via mails, beskeder og opringninger samt vores kommentarspor på sociale medier, at mange danskere er forfærdede over de strafudmålinger, som der gives i danske voldtægtssager.
Vores artikler har igen og igen skabt debat om de strafudmålinger, der bliver givet. Det kan vi se, når politikere har delt artiklerne herunder blandt andet [Politiker A] og [Politiker B] sammen med andre folketingsmedlemmer. Vi kan også se det, når vores artikler bliver delt på Facebook og X af menige danskere.
Debatten går hver eneste gang på længden af straffen, der bliver givet i danske voldtægtssager.
Når vi så står med en ekstraordinær sag, hvor der bliver givet ti års fængsel – som er væsentligt mere end den enorme række af sager, som vi igennem længere tid har dækket – har det været vigtigt for os at vise læseren, hvad der gør forskellen.
Det er essentielt for den debat, der længe har kørt i Danmark på Christiansborg og blandt danskerne om strafudmålinger til straffesager herunder vold og voldtægter, at offentligheden forstår og kender til virkeligheden i de mest alvorlige sager.
I den forbindelse er det relevant at se på den aktuelle udvikling i strafniveauet for voldtægt. Folketinget vedtog tilbage i februar 2026 en strafreform, hvor straffen blandt andet blev skærpet med 50 procent for voldtægt begået ved vold eller trussel om vold, herunder overfalds- og gruppevoldtægt.
Formålet fra Folketinget lød på, at ’straffen i højere grad skal afspejle forbrydelsens grovhed. ’
På den baggrund mener vi også, at detaljer i de alvorligste sager er relevante.
Når samfundet ønsker hårdere straffe for de mest alvorlige voldtægtssager – det kan vi se i debatten som benævnt før – må det også være legitimt, at medierne beskriver, hvad der konkret gør disse sager så alvorlige.
I vores sag blev den tiltalte efterfølgende idømt ti års fængsel. Det understreger, at der var tale om en sag helt i den tunge ende, og at offentligheden har en legitim interesse i at forstå, hvad der lå bag en så ekstraordinær straf.
Hvis man konsekvent reducerer voldtægtssager til formuleringer som ’grov voldtægt’ eller ’seksuelle overgreb,’ risikerer man at gøre kriminaliteten så abstrakt, at offentligheden ikke længere kan forstå, hvad der faktisk er tale om.
Vi mener, at medierne også har en opgave i at vise virkeligheden, som den er. Det kan være ubehageligt, og det kan være voldsomt, men det er ikke i sig selv et argument for, at oplysningerne ikke har offentlig interesse.
Tværtimod mener vi, at det i nogle tilfælde netop er nødvendigt at beskrive de konkrete handlinger for at vise, hvor alvorlig kriminaliteten er.
Samlet set mener vi altså, at detaljerne er vigtige i forhold til den offentlige debat om straf i sager om personfarlig kriminalitet.
Denne konkrete sag er blandt andet taget op i en Reddit-tråd og helt særligt på Facebook, hvor det er tydeligt, at det er en vigtig sag for danskerne at diskutere.
Her diskuterer et hav af danskere netop strafudmålingen, og hvorfor der ikke bliver gået efter forvaring: [der er indsat et link til en tråd på Reddit bragt under subreddit ”r/TrueCrimeDK”, hvor der i det øverste opslag er indsat et link til Presse-fotos.dk’s artikel ”Advarsel mod ufattelig voldsom sag: Hund voldtager fikseret offer”, Pressenævnet]
Den konkrete debat var aldrig startet ved at beskrive detaljerne som grove voldtægter.
Detaljerne giver altså offentligheden mulighed for at diskutere, om strafniveauet er passende, som jeg har beskrevet, at vores kampagne om fokus på voldtægtssager tidligere har skabt debat om i Folketinget og blandt et stort antal danskere på sociale medier.
Og som man kan se et konkret eksempel i Reddit-tråden – blandt flere.
Man kan efter vores opfattelse ikke have en reel debat om strafniveauet i de mest alvorlige sager, hvis offentligheden ikke samtidig får mulighed for at forstå, hvad der ligger bag.
Hensynet til offeret skal naturligvis indgå
Vi er helt indforstået med, at den forurettede skal vises størst muligt hensyn.
Men vi mener, at det hensyn skal afvejes konkret over for offentlighedens interesse i at få beskrevet en helt ekstraordinær straffesag.
Det er efter vores opfattelse vigtigt at skelne mellem at udstille offeret og at beskrive den kriminalitet, som offeret ifølge anklageskriftet blev udsat for.
Artiklen handlede ikke om den 34-årige som person. Vi bragte ikke oplysninger om hans privatliv, familie eller andre personlige forhold, som ikke havde betydning for sagen. Vi bringer faktisk ikke engang hans alder, som andre medier har gjort. Det er et bevidst valg, at vi ikke har bragt hans alder. De oplysninger, vi bragte om ham, var knyttet direkte til de overgreb, som anklagemyndigheden gjorde gældende havde fundet sted.
Han blev heller ikke identificeret med navn, billede, bopælsområde eller andet lignende.
Det mener vi er væsentligt i den konkrete vurdering. Vi forsøgte ikke at gøre den forurettede til en personhistorie eller at udstille ham. Vi beskrev en straffesag, hvor hans rolle var, at han ifølge tiltalen havde været udsat for nogle af de meget alvorlige overgreb, sagen handlede om.
Vi har naturligvis forståelse for, at det kan være meget voldsomt for et offer at se sin sag beskrevet så detaljeret. Men det kan efter vores opfattelse ikke i sig selv hver eneste gang føre til, at medier skal undlade at beskrive de mest alvorlige dele af en straffesag.
Slet ikke at forenkle en sag, der historisk ligger i den helt tunge ende af voldtægtssager i Danmark, til ’grove voldtægter. ’
Hvis hensynet til offeret altid skulle føre til, at de konkrete handlinger blev fjernet fra omtalen, ville det i praksis betyde, at jo mere alvorlig en forbrydelse er, jo mindre mulighed ville offentligheden have for at forstå den.
Det så vi tidligere i sager som [Personen]-sagen og sagen om den 13-årige pige fra [Bynavn C], hvor de mest alvorlige forbrydelser om voldtægter og partering blev forenklet af medierne og gjort til noget mindre end, hvad de egentlig var. Den praksis ændrede medierne hurtigt og beskrev kort efter, at [Personen] var blevet parteret i 231 dele, og at [Gerningspersonen] ikke blot havde begået overgreb, men hvad han havde udsat pigen fra [Bynavn C] for.
Det til trods for, at der var tale om et barn og en meget ung kvinde.
Vi foretog faktisk en vurdering af, hvad der skulle med
Det er samtidig vigtigt at understrege, at vi ikke ukritisk gengav alt, hvad der stod i anklageskriftet.
Vi havde adgang til et omfattende materiale, men valgte at udvælge de oplysninger, som vi vurderede var relevante for historien. Der var også oplysninger, som vi ikke bragte, herunder mere grafiske detaljer, som ikke var nødvendige for at forklare sagens karakter.
Vi satte samtidig en tydelig advarsel i begyndelsen af artiklen herunder i rubrikken og i indledningen, så læseren på forhånd blev gjort opmærksom på, at artiklen indeholdt meget voldsomme og detaljerede beskrivelser.
Det mener vi også er en del af den ansvarlige journalistiske behandling af sagen.
Vores vurdering var altså ikke, at alle detaljer fra anklageskriftet skulle offentliggøres. Vores vurdering var, at nogle af de konkrete oplysninger var nødvendige for at fortælle historien ordentligt.
Sagens alvor må også have betydning for den presseetiske vurdering
Vi mener i sidste ende, at det er vigtigt, at vurderingen efter B. 1 og B. 3 sker med blik for hele sagen og ikke kun for, at oplysningerne var voldsomme.
De var voldsomme, fordi sagen var uden fortilfælde i Danmark.
Det var ikke en historie, hvor vi forsøgte at gøre en almindelig straffesag mere dramatisk. Det var en sag, hvor de konkrete handlinger i sig selv var ekstraordinære, og hvor retten efterfølgende idømte ti års fængsel.
Netop derfor mener vi, at der må være en større journalistisk interesse i at beskrive nogle af de konkrete omstændigheder end i en almindelig voldtægtssag.
Vi mener ikke, at hensynet til den forurettede skal tilsidesættes på nogen måde, og det gør vi alt for at være opmærksom på – men vi mener heller ikke, at hensynet kan betyde, at offentligheden kun må få en meget forsigtig og abstrakt beskrivelse af kriminalitet, der ligger helt i den yderste ende af alvorlighedsskalaen.
For os handler det om at finde den rigtige balance.
Vi mener, at vi i denne sag tog hensyn til den forurettede ved ikke at identificere ham, ved ikke at bringe uvedkommende private oplysninger om ham, ved at foretage et udvalg af oplysningerne og ved at advare læserne om indholdet og ved at veje hensynet op til offentlighedens interesse også set i lyset af den kampagne, som vi i Presse-fotos.dk har kørt omkring voldtægtssager og den debat, vi har set, at kampagnen har skabt blandt danskere og danske politikere.
Vi foretog en vurdering af hensynet til offentligheden og offeret.
Under vores fane PF i Retten kan ses mange af de sager, som vi har skrevet. Vi har kørt kampagnen i omkring et år.
Samtidig gav vi som det eneste medie også offentligheden mulighed for at forstå, hvad der lå bag en sag, der senere endte med ti års fængsel.
Det mener vi er en legitim og vigtig journalistisk opgave, som vi kan se det direkte resultat af i blandt andet debatten på Reddit, i vores egne kommentarspor og generelt på X og Facebook.
Presse-fotos.dk mener derfor fortsat, at offentliggørelsen af de konkrete oplysninger var berettiget efter en samlet vurdering af sagens helt ekstraordinære karakter, den meget alvorlige kriminalitet, den efterfølgende dom på ti års fængsel og den betydelige offentlige interesse i at forstå, hvad der ligger bag en så alvorlig straf. ”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Peter Munk Povlsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnets behandling af sagen er sket i overensstemmelse med medieansvarslovens § 44, stk. 2, og med § 7, stk. 3, i bekendtgørelse om forretningsorden for Pressenævnet (nr. 86 af 09. februar 1998), der lyder således:
”Stk. 3. Forslag fra et medlem af nævnet om at optage en sag til behandling efter stk. 2 udsendes gennem sekretariatet til samtlige øvrige medlemmer, der inden 7 dage tilkendegiver, om de kan tiltræde forslaget. Sagen optages herefter til behandling, hvis et flertal af samtlige medlemmer stemmer herfor. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Ved behandling af sagen medvirker de i § 2 anførte medlemmer. ”
Pressenævnet bemærker endvidere, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og retningslinjer for god presseskik.
God presseskik
Pressenævnet har i medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2, besluttet af egen drift at tage Presse-fotos.dk’s artikel ”Advarsel mod ufattelig voldsom sag: Hund voldtager fikseret offer”, bragt den 18. juni 2026, op til behandling med henblik på at fastslå, om god presseskik er tilsidesat.
Nævnets begrundelse for at tage sagen op er, at Presse-fotos.dk har offentliggjort detaljerede beskrivelser i artiklen af forholdene begået mod den forurettede 34-årige mand.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale. Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede, jf. punkt B. 1 og B. 3.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at en 45-årig mand blev tiltalt ved Retten i Aarhus for blandt andet flere voldtægter af særlig grov karakter begået mod en person – en 34-årig mand – som han havde haft en forudgående nær relation til. Den 45-årige mand blev den 26. juni 2026 ved Retten i Aarhus idømt en ubetinget fængselsstraf på 10 år. Dommen er anket med påstand om frifindelse. Nævnet lægger i den forbindelse til grund, at den 34-årige mand i den oprindelige version af Presse-fotos.dk’s artikel var omtalt som ”kvinder”, ”mindst en kvinde” og ”en eller flere kvinder”, som efterfølgende er blevet rettet til ”mindst en mand” og ”en mand”.
Pressenævnet finder generelt, at omtale af straffesager har offentlig interesse.
Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at medier skal udvise varsomhed ved dækningen af straffesager om seksuelle overgreb. Dette gælder ikke mindst ved gengivelsen af detaljer om de forhold, der er omfattet af sagen.
Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Presse-fotos.dk i dækningen af straffesagen ikke har udvist størst muligt hensyn til den 34-årige mand som offer i den omtalte straffesag. Nævnet har lagt vægt på, at artiklen indeholder formuleringer om de begåede seksuelle overgreb, der må opfattes som krænkende for den 34-årige mand. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter, herunder at der er tale om sædelighedsforbrydelser af særlig grov karakter, og at Presse-fotos.dk har gengivet samtlige detaljer fra anklageskriftet om overgrebene uden at det ses, at mediet har foretaget en tilstrækkelig presseetisk afvejning af hensynet til offeret over for hensynet til offentlighedens interesse i de pågældende oplysninger.
Nævnet finder således, at det ikke som led i den almindelige omtale af straffesagen var nødvendigt for Presse-fotos.dk at gengive de særdeles detaljerede beskrivelser af forholdene fra anklageskriftet i omtalen af straffesagen, som ville kunne gengives på anden vis med størst muligt hensyn over for den 34-årige mand. De detaljerede beskrivelser i artiklen, som bidrager til at belaste offeret, har efter nævnets opfattelse ikke en nyheds- og informationsværdi, som bidrager til dækningen af den konkrete straffesag, og som kan berettige en offentliggørelse heraf.
Det er herefter nævnets vurdering, at hensynet til den 34-årige mands krav på beskyttelse ud fra en presseetisk betragtning må veje tungere end hensynet til mediets adgang til at referere fra og omtale straffesagen.
Pressenævnet udtaler derfor alvorlig kritik af Presse-fotos.dk for ikke at have udvist størst muligt hensyn til den 34-årige mand som offer i den omtalte straffesag.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Presse-fotos.dk at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration:
”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer Presse-fotos.dk
[underrubrik]
Presse-fotos.dk får alvorlig kritik for omtale af straffesag
[tekst]
Presse-fotos.dk bragte i juni 2026 en artikel med omtale af en straffesag, hvor en person i byretten blev idømt en fængselsstraf for blandt andet flere voldtægter af særlig grov karakter begået mod en person, som han havde haft en forudgående nær relation til. I artiklen havde Presse-fotos.dk gengivet særdeles detaljerede beskrivelser af forholdene fra anklageskriftet.
Pressenævnet besluttede af egen drift at tage artiklen op til behandling og udtaler alvorlig kritik af Presse-fotos.dk for ved at have gengivet de detaljerede beskrivelser af forholdene fra anklageskriftet ikke at have udvist størst muligt hensyn til offeret i den omtalte straffesag.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, som er anmeldt til Pressenævnet, og hvor artiklen har været bragt. Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration. Artiklen skal prioriteres med placering på en forside i den øverste kategori i mindst tre døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur. Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.
Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den kritiserede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den kritiserede artikel har været tilgængelig.
Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den kritiserede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal endvidere ske snarest på mediets profil på Facebook med Pressenævnets logo som illustration og med et layout og en skrifttype, der svarer til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet. Offentliggørelsen skal ske således, at kendelsen er umiddelbart synlig på Facebook i en periode på mindst tre døgn. Der skal endvidere være et link fra den offentliggjorte kritik på Facebook til den offentliggjorte kendelse på nævnets hjemmeside. Endelig skal der ved de kritiserede opslag være et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af opslaget” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk.
Afgjort den 20. oktober 2026
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-10401 Retsinformation · 21. august 2024
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04197 Retsinformation · 1. marts 2024
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04746 Retsinformation · 5. juni 2024
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03950 Retsinformation · 24. november 2023
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1042 Retsinformation · 13. oktober 2010
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00227 Retsinformation · 19. juni 2012
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-08921 Retsinformation · 22. marts 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06106 Retsinformation · 30. januar 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-06802 Retsinformation · 18. december 2024
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09951 Retsinformation · 1. oktober 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06029 Retsinformation · 9. maj 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05722 Retsinformation · 30. januar 2024