Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-11961
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-11961
Ingeniøren bragte i september 2025 en podcastudsendelse om en iværksætter og hendes selskab, som blev erklæret konkurs i efteråret 2025. Udsendelsen indeholdt kritik og en række skadelige oplysninger om selskabet og iværksætteren. Udsendelsen indeholdt blandt andet en udtalelse om, at der var oplistet 120 klienter på selskabets hjemmeside, hvoraf flere havde afvist at have et samarbejde med selskabet, og det fremgik af udsendelsen, at iværksætteren via sin advokat havde oplyst, at hun ikke ønskede at tage til genmæle.
Iværksætteren, som var en af flere klageparter, klagede til Pressenævnet blandt andet over Ingeniørens gengivelse af deres svar på forelæggelsen, samt at Ingeniøren ikke havde givet dem mulighed for at kommentere de skadelige oplysninger om klienterne nævnt på selskabets hjemmeside.
Pressenævnet fandt, at de skadelige oplysninger om klienterne på selskabets hjemmeside burde have været forelagt inden offentliggørelsen, og nævnet fandt endvidere grundlag for at kritisere Ingeniøren for i udsendelsen at gengive, at iværksætteren igennem sin advokat havde oplyst, at hun ikke ønskede at tage til genmæle. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det af klagers advokats svar på forelæggelsen klart fremgik, at klager bestred korrektheden af de skadelige oplysninger og udtalelser, som hun blev forelagt, og at Ingeniørens redigering af klagers svar efterlod lytteren med et ikke retvisende indtryk, som var med til at forstærke den samlede kritiske vinkel. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.
Afgjort den 20. oktober 2026
[Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og [Klager 5] har navnlig klaget over, at udsendelsen indeholder ukorrekt og skadelig information, der ikke er efterprøvet tilstrækkeligt.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
[Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og [Klager 5] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, de havde med Ingeniøren forud for offentliggørelsen.
Den 25. september 2025 sendte Ingeniøren følgende mail til [Klager 1]:
”Kære [Klager 1]
Jeg skriver for at 1) forelægge kritik i forbindelse med et journalistisk podcast og 2) give dig en åben interviewinvitation.
Forelæggelse
Ugens afsnit af Ingeniørens podcast Radar, handler om [Koncernnavn] og om dig i kraft af din rolle som direktør for virksomheden. Du har også været inviteret til at deltage i podcasten som nævnt pr mail d. 22. september 2025. Gæsterne er [Journalist A], chefredaktør for [Medie A], samt [Journalist B], journalist ved Ingeniøren. Værterne er undertegnede [Journalist C] og [Journalist D]. Redaktør er [Redaktør A] (Cc). I podcasten fremsættes en række kritikpunkter og udtalelser af kritisk karakter om [Koncernnavn] og/eller dig. Dem skal du naturligvis have lov at svare på. Deadline er fredag den 26 september 2025 kl. 9.00. Det drejer sig om følgende udtalelser:
A) [Journalist A]: "Det er lag på lag af bedrag, løgn, forstillelse og forvrængning, det er ligesom at arbejde med en kinesisk æske, hvor man finder hemmelige rum inde i den." Hvad er din kommentar til, at du beskrives som et menneske omgærdet af lag på lag af bedrag og løgne?
B) [Journalist A] bruger filmen Usual Suspects som et billede på og en sammenligning med dig, hvor du sammenlignes med mesterforbryderen i filmen. Hvad er din kommentar til, at du sammenlignes med en mesterforbryder?
C) [Journalist A]: "Verden vil bedrages. Og [Klager 1] har nærmest papir på, hvor dygtig hun er til det." Hvad er din kommentar til, at du beskrives som værende dygtig til at bedrage?
D) [Journalist A] og [Journalist D] sammenligner [Koncernnavn] med Theranos og dig med Theranos' CEO Elizabeth Holmes: "Det (Theranos Edison maskine, red.) var jo en lille maskine, som heller ikke kan noget som helst", siger [Journalist D]. Hvad er din kommentar til, at [Koncernnavn] indirekte beskrives som noget, der ikke kan noget som helst? Åben interviewinvitation Som jeg også netop har nævnt overfor [Person 1], så vil jeg meget gerne interviewe dig om [Koncernnavn] og selskabets fremtid. Derfor får du her en åben interviewforespørgsel - kunne du på et tidspunkt have lyst til at stille op til interview med mig? Jeg er åben, hvad tid og sted angår - det kan også være pr. telefon.
[…]”
[Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og [Klager 5] har til Pressenævnet indsendt deres svar af 26. september 2025 kl. 19.58 ved advokat [Advokat A] på Ingeniørens forelæggelse:
”[Klager 1] - [Klager 3]
[Klager 1] har rettet henvendelse til mig i anledning af Deres e-mail af d.d., hvor min klient anmodes om at kommentere udtalelser til brug for en podcast, hvor hun fremstilles som kriminel, mesterforbryder, bedrager og løgner, ligesom det anføres, at [Koncernnavn]s systemer ”heller ikke kan noget som helst”.
De forelagte citater er som følger:
A) [Journalist A]: "Det er lag på lag af bedrag, løgn, forstillelse og forvrængning, det er ligesom at arbejde med en kinesisk æske, hvor man finder hemmelige rum inde i den."
B) [Journalist A] bruger filmen Usual Suspects som et billede på og en sammenligning med dig, hvor du sammenlignes med mesterforbryderen i filmen.
C) [Journalist A]: "Verden vil bedrages. Og [Klager 1] har nærmest papir på, hvor dygtig hun er til det."
D) [Journalist A] og [Journalist D] sammenligner [Koncernnavn] med Theranos og dig med Theranos' CEO Elizabeth Holmes: "Det (Theranos Edison maskine, red.) var jo en lille maskine, som heller ikke kan noget som helst", siger [Journalist D].
Der er tale om udtalelser, som der ikke er konkretiseret eller dokumenteret, hvilket gør det umådeligt svært for min klient at forholde sig til.
Min klient har tidligere været udsat for tilsvarende beskyldninger, hvilket foranledigede Erhvervsstyrelsen til at foretage en undersøgelse af tre projekter. Jeg vedlægger Erhvervsstyrelsens lukkebreve af den 2. november 2022 i alle tre sager, hvor Styrelsen enslydende nåede frem til, at [Klager 3] deltog i samt udførte de forventede aktiviteter, samt at der ikke var uregelmæssigheder.
Styrelsen nåede herefter i alle sager frem til følgende afgørelse/konklusion:
Læs alt
”Styrelsen har nu gennemgået sagen og finder på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke, at der er grundlag for at antage, at der er afgivet urigtige oplysninger, fortiet oplysninger eller udvist svigagtigt forhold, der kan begrunde, at Erhvervsstyrelsen indgiver en anmeldelse til politiet, for så vidt angår [Klager 3] og [Klager 1]. Styrelsen forventer på den baggrund ikke at foretage sig yderligere i sagen. ”
Styrelsen anførte endvidere:
”Samme dag sendte Erhvervshus Fyn svar til styrelsen. De oplyste, at [Klager 3] havde udført de forventede aktiviteter i projektet. De havde i den forbindelse vedlagt et dokument vedrørende TRL_test_[Klager 3]…, hvor de oplyste, at det fremgik af dokumentet, at de havde set [Klager 3]’ udviklede system i funktion. [Klager 3] ansøgte om deltagelse i DigitaliseringsBoost, fordi de gerne ville udvikle et it-system, som kunne hjælpe HR-afdelinger i virksomheder og organisationer med at tilrettelægge individuelle, skræddersyede kompetenceudviklingsforløb til hver enkelt medarbejder. Erhvervshuset havde set, hvordan systemet ud fra nogle indtastede parametre for den pågældende person afsøgte internettet (og eventuelt andre tilgængelige databaser) for artikler, bøger, kurser, foredrag m.m. om det aktuelle emne, og lavede en plan for, hvordan den aktuelle person kunne tilegne sig øget viden om emnet. ”
og bekræftede således funktionaliteten.
Sådanne udtalelser, hvor der anvendes udtryk som bedrageri, forbryder og tilsvarende er klare overtrædelser af straffelovens § 267: [Ordlyd af bestemmelsen gengivet, Pressenævnet] og § 268: [Ordlyd af bestemmelsen gengivet, Pressenævnet. ]
Såfremt podcasten gøres offentlig med de anførte citater eller tilsvarende udtalelser, vil dette medføre øjeblikkelig klage til Pressenævnet, indgivelse af politianmeldelse samt anlæg af injuriesag med krav om en ikke ubetydelig erstatning og/eller godtgørelse.
Jeg imødeser øjeblikkeligt en bekræftelse på, at podcasten ikke vil blive offentliggjort med et indhold som varslet ovenfor.
Jeg skal i øvrigt forbeholde mig min klients retsstilling i enhver henseende. ”
Ingeniørens ansvarshavende chefredaktør [Chefredaktøren] sendte fredag den 26. september 2025 kl. 09.14 følgende svar til klagernes advokat:
”Kære [Advokat A],
Jeg kvitterer hermed for modtagelsen af din henvendelse. Vi noterer os, at I ikke ønsker genmæle, og ser ikke anledning til at foretage ændringer.
Vi anerkender ikke, at vi er inde i straffelovens bestemmelser, da vi alene anvender
almindeligt journalistisk sprogbrug, foretager vurderinger og tager de rette forbehold. God dag. ”
Påklaget udsendelse
Ingeniøren bragte den 26. september 2025 kl. 11.15 dsendelsen ”Guess Who’s Back? – [Koncernnavn]! [Journalist A] dissekerer ”Tech-dronningen”” i podcastserien ”Radar”.
Af programomtalen fremgår:
”Radar tager de vigtigste tech-samtaler med hovedroller, meningsdannere og klogåger fra den digitale sfære. Her møder du både mikro og makro, og vi drysser list filosofi oveni. ”
Af programteksten til den påklagede udsendelse fremgår:
”Det skulle have været »det nye Google« og sågar et dansk et af slagsen, men i sidste uge endte det i stedet med en tvangsopløsning i Sø- og Handelsretten. I denne uges udgave af Radar opruller [Medie A]s chefredaktør den gamle saga om den danske edtech-komet [Koncernnavn], virksomhedens »crazy AI engine« og direktøren [Klager 1]. Og så kommer Ingeniørens journalist [Journalist B] hvorfor tvangsopløsningen af [Klager 3] måske alligevel ikke er det sidste vi har hørt til [Klager 1]. ”
Af den påklagede udsendelse, som har en varighed på ca. 44 minutter, fremgår blandt andet følgende:
[Tidskode 00:00-42:20]
”[Journalist C]: [Journalist A], øhm, er du egentlig nem at forføre?
[Journalist A]: Nu er jeg jo professionel skeptiker, al den stund at jeg er journalist. Og jeg har jo også i tidens løb mødt alle mulige taskenspillere og svindlere og bedragere, så jeg har – synes jeg selv – en ret veludviklet radar, hvad det angår. Men jeg kan også hoppe på limpinden.
[Journalist C]: [Fniser]. Det er et godt svar. Den stemme, som du lige hørte her, det er naturligvis [Journalist A] – chefredaktør, direktør, journalist, forfatter, prisvindende dokumentarist og mediemand ”at large”, kan man vidst godt tillade sig at sige. Selv om Rader egentlig er en digitaliseringspolitisk podcast, så er vi altså ikke for fine til en god tabloidhistorie, og det er det, vi også skal have her i dag, hvor det skal handle om den danske edtech-virksomhed [Koncernnavn], som skulle have været – og nu citerer jeg – ”det nye Google” og en såkaldt ”unicorn”, altså flere milliarder værd. Men i stedet for, så er det endt med en tvangsopløsning i Sø- og Handelsretten i sidste uge. Og til at hjælpe os med at oprulle den gamle skandale, der har vi [Journalist A] i studiet.
[Journalist D]: [Journalist A] er nemlig én af flere, som blev forført og måske også ført bag lyset af [Koncernnavn]s kulørte direktør og grundlægger [Klager 1]. Og han vil – måske modsat visse af de andre – fortælle om det. Vi får også besøg af Ingeniørens journalist, [Journalist B], som kommer for at fortælle om en dom fra Sø- og Handelsretten. Og han skal fortælle, hvorfor den her dom måske ikke er det sidste, vi hører til [Klager 1] og [Koncernnavn].
[Journalist C]: Så velkommen til Radar. En podcast, der analyserer verden ud fra den præmis, at teknologi er politisk, teknologi er magt. Teknologi former adfærd, og derfor er designet af vores digitale verden en af de stærkeste forandringskræfter i det 21. århundrede. Mit navn er [Journalist C], jeg er journalist på Ingeniøren, og min medvært er [Journalist D], Ingeniørens tech-korrespondent.
[Der afspilles en skiller]
[Journalist C]: [Journalist A], velkommen til Radar.
[Journalist A]: Tak for det.
[Journalist D]: Inden vi kommer alt for godt i gang med det her portræt af [Klager 1] og historien om [Klager 3], så vil jeg indskyde, at vi selvfølgelig har kontaktet [Klager 1] og tilbudt hende at være med i udsendelsen. Det ønsker hun ikke. I stedet har hun sendt os et skriftligt svar, som vi hører mere om senere.
[Journalist C]: Yes. I stedet for, så har vi jo inviteret dig, [Journalist A].
[Journalist A]: [Klager 1]s gamle bordherre.
[Journalist C]: Ja, lige nøjagtig, og det skal vi snakke lidt om. Du har jo det medie, der hedder [Medie A], hvor du er chefredaktør, og I har faktisk dækket hele sagaen om [Klager 3] og dets grundlægger [Klager 1] ret indgående i den absolut anbefalelsesværdige podcast ”[Podcastudsendelse A]”. Og det er den ene grund til, at vi har inviteret dig. Den anden grund det er, at du faktisk har et ret unikt forhold til selvsamme [Klager 1]. Så [Journalist A], jeg kunne godt tænke mig lige at tage dig med tilbage i tid. Tilbage til efterår/vinter 2021. Du er til et privat middagsselskab i Gentofte, og her der møder du [Klager 1] for første gang. Vil du ikke lige prøve at fortælle os om det møde og om dit førstehåndsindtryk af hende?
[Journalist A]: Jo. Det er en middag, der foregår hos en diplomat, der hedder [Person 2], der holder en afskedsmiddag for en Süddeutsche Zeitung-korrespondent, der skal forlade Danmark. Og øhm der havde han inviteret mig med. Og nu må den sagesløse lytter ikke tro, at jeg deltager i den slags selskaber hver og hver anden weekend. Det gør jeg ikke. Bare lige for at, hvad skal man sige, øhm, hvad hedder det, trække en snor til virkeligheden. Der kommer jeg til at sidde ved siden af [Klager 1], som jeg møder for første gang. Og øhm, som bordherre så spørger jeg selvfølgelig: ”jamen, hvem er du? ”, ”fortæl om dit liv” og så videre, og så fortæller hun mig en historie, der blæser mig fuldstændig bagover.
[Journalist C]: Hvad er det for en historie?
[Journalist A]: Jamen det er historien om [Koncernnavn], hendes liv, hendes forskning, hun er ph.d., hun skal til USA og modtage en pris, hun er Obama Foundation Alumne hun sidder i [Organisation A]s bestyrelse, [Klager 3] er en vild og vanvittig Gazelle-virksomhed med kontorer i Asien og Latinamerika. Jeg begynder også at få mere og mere…
[Journalist C]: Begynder du at få lidt mindreværdskomplekser?
[Journalist A]: Øh ja.
[[Journalist C] fniser. ]
[Journalist A]: Jeg får det også mere og mere underligt over, at jeg ikke har hørt om [Klager 1] og [Klager 3]. Jeg føler mig sådan lidt underfrankeret. Og jeg siger hele tiden hver og hver anden sætning, der kommer ud af min mund, det er: ”det var dog utroligt”. Og så er hun jo også enormt øhm, jamen altså bjergtagende, øhm forførende. Hun er charmerende, sjov, kvik i replikken, hun ser godt ud.
Jeg kører fra selskabet eller middagen fuld af forundring, men også begejstring over, at der findes en [Klager 1]. Og så tager det ene ligesom det andet. [Medie A] har en bestyrelse, hvor der udelukkende er mænd. Jeg tænker, at det ville være godt, at der kom en kvinde i bestyrelsen. Jeg synes også, at det ville være godt, at der kom en kvindelig iværksætter i bestyrelsen med forstand på it, scaleups, startups. Hun er på en måde perfekt til vores behov.
[Journalist C]: Nu siger du, at hun har forstand på it, scaleups og startups. Altså den her virksomhed her, som hun fortæller dig om, at hun har, [Koncernnavn], hvad er det?
[Journalist A]: Det har jeg fra starten af meget svært ved at forstå og overskue. Men der er den jo igen, så bebrejder man sig selv. Og alt den stund, at hun jo er, som man ville sige det på engelsk, hun er blevet ”vetted” af [Organisation A], af Anders Fogh Rasmussen der har stået fadder for, at hun er kommet ind i Obama Foundation. Så alle de her, hvad skal man sige, ”checks”, som man typisk ville foretage på en person som hende, dem springer jeg over, fordi jeg tænker, at: ”jamen hun må være mere end god nok”.
[Journalist C]: Hun sidder og namedropper magtmænd, på magtmænd, på magtmænd, som står inde for hende og udpeger hende til både det ene og det andet.
[Journalist A]: Præcis, så jeg tænker: ”hun er lurmærket”. Så hvis der er nogen, der har et problem her, så er det mig.
[Journalist C]: Så du sidder med et indtryk af at det her, det er en kvinde og en virksomhed med succes.
[Journalist A]: Helt vild succes, og hun fortæller om, at [Klager 3], det er e-learning sluttet til kunstig intelligens, og det kommer til at revolutionere måden, folk lærer på. Og når det bliver rullet ud i verden, så vil det nærmest medføre revolution på revolution.
[Journalist C]: [Griner]. Okay.
[Journalist A]: Ja.
[Journalist C]: Det lyder voldsomt.
[Journalist D]: Så er det ikke undersolgt i hvert fald.
[Journalist A]: Nej, nej, bestemt ikke. Så jeg taler med [Medie A]s bestyrelsesformand, [Bestyrelsesformand A], om det ikke ville være interessant at byde hende indenfor i [Medie A]s bestyrelse.
[Journalist C]: Mmh.
[Journalist A]: Og det syntes [Bestyrelsesformand A], at det er, og vi aftaler så, at jeg inviterer [Klager 1] på frokost og der gør mit forehavende gældende. Og det gør jeg så. Vi mødes på Restaurant Møntergade i Møntergade i København, og hun dukker op i en sådan smaragdgrøn, øhm, Christian Dior, Chanel-agtig spadseredragt med nogle sko, der er – altså nu går jeg ikke selv med damesko, men jeg har trods alt købt nogle i tidens løb – alene skoene ligner en million. Højhælede stiletter. Jamen altså, hun ligner en fra toppen af poppen og er igen meget veloplagt, sjov, charmerende. Hun fortæller om, at hun en gang om ugen går i Det Kongelige Teater for at se ballet sammen med – hvis jeg husker rigtigt – hendes to sønner.
[Journalist C]: Okay.
[Journalist A]: Der tænker jeg, altså hvilke forældre gør det? og hvem har børn, der gider at gå i Det Kongelige Teater for at se ballet en gang om ugen?
[Journalist C]: Det er også det, jeg tænker.
[Journalist A]: Men der igen kigger man jo indad og tænker: ”jeg har også to sønner, men de sidder og ser Bamse og Kylling – eller hvad de nu gjorde på det tidspunkt, ikke.
[Journalist C]: Mmh.
[Journalist A]: Der får man også igen, hvad skal man sige, man bebrejder sig selv og tænker: ”jamen hun er bare på et andet niveau”.
[Journalist C]: Jamen lykkedes det så? Lykkedes det så at få hende med ind i bestyrelsen her.
[Journalist A]: Jeg spørger hende, om hun vil med i bestyrelsen, og det vil hun gerne. Det næste, der så sker, er, at hun spiser frokost med [Medie A]s bestyrelsesformand, [Bestyrelsesformand A], der kort tid efter melder tilbage: ”jamen du har helt ret, hun er fantastisk. ” Så det bliver aftalt, at hun skal med i [Medie A]s bestyrelse. Så det er kun fordi, at – nu snakker vi altså 11. time – det er ikke røget til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så der er ikke blevet bundet sløjfe på det. Der er folk på [Medie A], der begynder at ane uråd.
[Journalist C]: Den venter vi lige lidt med – i forhold til det her med at ane uråd – for jeg tænker, at her der springer vi lidt i tid jo. Lad os lige blive tilbage dengang her, hvor hun kommer med ind i bestyrelsen, alle omkring [Medie A] er sådan set rimelig begejstrede for, hvad der foregår med denne her unge iværksætter, fremadstormende, kan øjensynligt det hele. Bare lige for. Jeg kunne godt tænke mig lige at opridse, hvorfor det er, at du og de andre i [Medie A] måske er lidt, kan man tillade sig at sige ukritiske?
[Journalist A]: Ja.
[Journalist C]: Altså [Klager 1] er jo faktisk på det her tidspunkt i starten af 2022 – hvor hun også kommer med i [Medie A]s bestyrelse – der bliver hun udpeget til det, vi har talt om før, et Obama Leadership-program Det er et program for unge iværksættere under 40 år, som Obama ser et særligt lys i.
[Journalist A]: Morgendagens leder.
[Journalist C]: Lige præcis. Morgendagens store, europæiske ledere – dem, der skal bygge en lysere fremtid for Europa. Og det er Anders Fogh Rasmussen, altså vores forhenværende statsminister i Danmark, som personligt har prikket til hende og spurgt, om hun kunne være interesseret i det, og så har han sendt et brev til Obama og sagt, at ”jeg syntes faktisk, at det skal være hende her, der skal være med i det her program”. Men det er altså ikke kun den tidligere amerikanske præsident og den tidligere danske statsminister, der står inde for [Klager 1]. Vi kan også se, at der er en række erhvervsfolk, som ikke bare står inde for hende, men også kaster midler efter hendes forehavende. Det inkluderer blandt andet et Mærsk-barnebarn, som investerer penge i det. Det inkluderer Saxo-stifteren, som også investerer nogle penge i det. Og der er en hel række. Det er altså ikke de små folk, må man sige. Øhm jeg tror, at vi skal til at spole tiden en lille smule frem.
[Der afspilles en skiller. ]
[Journalist D]: Ja, vi spoler tiden frem til februar 2022. Ekstra Bladet begynder og publicere nogle af de første artikler, som peger på, at der er noget helt galt i [Koncernnavn]. Flere medier, herunder også [Medie A], begynder at kaste et kritisk blik på virksomheden og på hendes egne meritter og hendes påstande om virksomheden. [Medie A] kommer i den forbindelse med ret mange afsløringer. [Journalist A], kan du lige prøve at skitsere frit fra din hukommelse? Nu har vi jo ikke fået dig til at læse op på hver eneste passage af denne her saga hjemmefra, men hvad er det for nogle afsløringer, der står skarpest for dig?
[Journalist A]: Jamen, da vi begynder at granske [Klager 1] i dybden, så finder vi ud af, at øhm. Jamen det er lag på lag af bedrag, løgn, forstillelse, forvrængning. Det er jo ligesom at arbejde med en kinesisk æske, hvor man oplever, finder hemmelige rum inde. Der er simpelthen ikke ende på det. Altså hun påstår, at hun har undervist hos NASA. Hun påstår, at hun er ph.d. Og jo mere man efterprøver og faktatjekker, jo mere falder alt hvad hun har fortalt og sagt til jorden. [Koncernnavn] bliver jo også – hvis man begynder at dissekere det – en mere og mere underlig virksomhed. Spørgsmålet er, om det overhovedet er en virksomhed i gængs forstand? Og vi finder ud af, at hun har levet flere liv. Hun har tidligere, har hun boet i USA i en periode, hvor hun har været gift med en amerikaner, finder vi ud af. Der er simpelthen ikke ende på det. Hun er en tusindkunstner ud i fikumdik, hvis jeg skal sammenfatte det.
[Journalist C]: På godt dansk.
[Journalist A]: Og det er faktisk, altså det er imponerende det, hun gør. I en eller anden forstand aftvinger det respekt. Vi opdager også, at når vi så forholder Obama Foundation, hvad vi har opdaget omkring [Klager 1], så vil de overhoved ikke kendes ved det.
[Journalist C]: Nej, her skal jeg faktisk måske lige indskyde, jeg kiggede lige inde på Obama Foundation i går. Bare lige for at tjekke. Har de pillet hende af? Har de gjort opmærksom på noget her? Er der noget? Der står ikke noget.
[Journalist A]: Det virker som om, at det lykkedes hende at få Obama Foundation med på en fortælling, et narrativ om, at [Medie A] og Ekstra Bladet er lidt ligesom Fox News, der med et politisk afsæt og et ønske om at bagvaske [Klager 1] på grund af hendes tilknytning til Obama, snyder på vægten. Øhm hvad hedder det – er ude i et ufint journalistisk ærinde. De vil ikke engang kommentere på noget af det, vi bringer til torvs.
[Journalist D]: I forhold til det her med hvor mange kunder de egentlig har. Altså de siger jo selv på deres hjemmeside, at de har omkring 120 kunder, klienter, samarbejdspartnere. Flere af dem afviser fuldstændig, at der er et samarbejde. De fortæller om sådan nogle mærkelige pilottests og sådan noget. Altså kommer det bag på dig det her? Du har siddet til bords med hende. Du har siddet og er blevet fuldstændig blæst bagover. Kommer det bag på dig, altså?
[Journalist A]: Jamen det minder lidt om slutningen af filmen ”Usual Suspects”, hvor politimanden sidder og kigger rundt i kontoret og på opslagstavlen, efter han har afhørt forbryderen Verbal Klint. Og så går det langsomt op for dem, at det Verbal Klint har fortalt ham, det er en kompositfortælling, der består af dele, som han simpelthen har sammenstykket fra de oplysninger, han har til rådighed på kontoret. Og det har han lavet om til en meget overbevisende fortælling. Sagen er bare, at Verbal Klint er – det peger filmen i hvert fald meget klart på – han er mesterforbryderen Keyser Söze.
[Journalist D]: Kevin Spacey?
[Journalist A]: Kevin Spacey. Og på samme måde, altså når vi så begyndte at opdage, at der virkelig var ugler i mosen med [Klager 1], og man så spolede tilbage og huskede på, hvad hun havde fortalt og sagt og så videre.
[Journalist C]: Mmh.
[Journalist A]: Når man så holdt det op imod, hvad man opdagede, og hvad der var til rådighed af oplysninger på [Koncernnavn]s hjemmeside, så var der jo ting, der med tilbagevirkende kraft begyndte at give mening. Altså da jeg første gang går ind på [Koncernnavn]s hjemmeside – ja, jeg synes, at det er noget mærkeligt noget. Med noget mærkeligt grafik, sådan noget Barpapapa-agtigt grafik.
[Der grines i studiet. ]
[Journalist A]: Jeg har svært ved at forstå, hvad det er, det går ud på, når jeg læser de forklaringer, der er om det. Men igen så tænker man jo: ”jamen hun er ”for real””. Hun er Obama alumne, hun er i [Organisation A]s bestyrelse, hun skal til USA og modtage en pris. Øh… Hun er… Altså hun skyder mod stjernerne. Problemet må være mig. Men altså det fandt jeg så ud af senere, det forholder sig stik modsat.
[Journalist D]: Jeg kan godt huske, at [Journalist B] og jeg kiggede på det dengang også. Den der hjemmeside, det lignede noget et barn havde programmeret med ChatGPT.
[Journalist A]: Ja, meget barnligt.
[Journalist D]: Det var så inden ChatGPT, skal vi lige huske.
Nå, [Journalist A], i forhold til det her med de her meritter. Altså du har jo selv påtaget dig sådan fiktive identiteter for at kunne lave dokumentarfilm, forskellige journalistiske projekter. Er der noget, der udmærker den måde, hun ligesom bruger de her forskellige tangenter, man kan spille på, når man skaber sådan en rolle? Er der et eller andet, som du hæfter dig ved? Du er selv sådan lidt en kamæleon på en eller anden måde.
[Journalist A]: Jeg er i hvert fald god til det, der hedder Google-optimering for superskurke.
[[Journalist D] griner. ]
[Journalist A]: Jamen, hun er enormt dygtig til at agere socialt i den virkelige verden. Hvis man ikke ved noget om hende og kommer til at sidde ved siden af hende til et middagsselskab, møder hende til et cocktailparty, står ved siden af hende i en elevator, og man falder i snak med hende, så er hun enormt overbevisende, charmerende, interessant. Hun er god til at drive sit spil. Virkelig god. Og det gælder både hendes påklædning, fremtoning, væremåde. Man fatter med det samme sympati for hende. Og så skal man også bare lige huske, at alt menneskelig interaktion er jo baseret på en præmis om, at folk er det, de siger, de er. Det er meget, meget grænseoverskridende – og det har jeg jo lukreret meget på i tidens løb – det er meget, meget grænseoverskridende at sige til en given person: ”prøv at høre her, jeg tror simpelthen ikke på, at du er jægerpilot”. Der er mange personer, der har svært ved ligesom at overskride den grænse, fordi så ved man jo – så bliver det ubehageligt. Så på den måde er hun jo også foran på point, når hun tager rundt og viser sig frem. For det er jo reelt det, hun gør.
[Journalist D]: Den her læringsplatform, som er en sjov blanding af noget læring og noget socialt medie, og så er der sådan nogle plusord i ”tech”, som er noget med noget ”NLP”, altså ”natural language processing”. Der er noget AI. Der er fuld plade i ”tech”-ord, ikke. I begynder at opdage, at den her, der står ”en crazy AI engine” – skulle det også have været – I begynder at opdage, at den ikke helt er, hvad den måske udgiver sig for at være. Prøver I så at få et interview med det samme? Prøver I på at få nogle kommentarer? Hvordan griber I det an, når I kommer til den del?
[Journalist A]: Jamen vores mistanke starter faktisk ikke på redaktionen, men i vores salgsafdeling på [Medie A], hvor vi sidder og arbejder på en pressemeddelelse om, at [Klager 1] træder ind i [Medie A]s bestyrelse. Og i den forbindelse skal hun komme med en udtalelse om, hvorfor gør hun det, og der omtaler hun [Medie A] som en SAS-virksomhed.
[Journalist C]: Kan du lige uddybe, hvad det er?
[Journalist A]: SAS er en forkortelse for ”software as a service”. [Medie A] er ikke en SAS-virksomhed, hvilket en ansat i vores salgsafdeling gør mig opmærksom på. Jeg vidste ikke engang, hvad SAS stod for, men det kom jeg så meget hurtigt til at vide. Og det gjorde simpelthen, at vi fattede mistanke til, at der var et eller andet her, der ikke giver mening. Så heldigvis så når hun aldrig at være med til et bestyrelsesmøde, og vi når at få trukket i håndbremsen i sidste øjeblik.
[Journalist D]: Ud over de historier, som I så ender med at skrive, som handler om falske meritter, programmer og virksomheder, der ikke er, hvad de giver sig ud for at være. Hvordan slipper du så din vals her med [Klager 1]? Og sådan hvordan slutter denne her relation?
[Journalist A]: Jamen sidste gang jeg ser [Klager 1], det er da Obama besøger Næstved Arena.
[Journalist C]: Var det ikke sidste år?
[Journalist A]: Jo, øhm, og en af grundene til, at jeg tager til det, det er blandt andet fordi, at jeg er nysgerrig på, om [Klager 1] har tænkt sig at deltage. Og øhm, jeg får øje på hende efter arrangementet, hvor hun kommer gående i sådan en pink, øhm pink dragt med krykker og så et barn på slæb, som jeg antager har været hendes søn. Og hun har – lad mig sige det sådan her – ikke særlig meget lyst til at tale med mig. Det er sidste gang, jeg ser hende, men jeg vil for altid være interesseret i og nysgerrig på [Klager 1]. Fordi det er, prøv at hør her, det er den vildeste historie.
[Der afspilles en skiller. ]
[Journalist C]: Godt, nu kan vi byde velkommen her i studiet til [Journalist B], journalist, min kollega her på Ingeniøren og faktisk en af de oprindelige grundlæggere af Radar, da det bare var – eller i gåseøjne bare – var et skriftligt medie. Så velkommen til [Journalist B].
[Journalist B]: Tak skal du have.
[Journalist C]: [Journalist B], jeg har egentlig inviteret dig i studiet for at få dig til at fortælle om den nye udvikling, der har været i hele sagaen om [Klager 3], som du og jeg også breakede i sidste uge sammen i nogle artikler. Men vi er nødt til at starte et andet sted simpelthen. Vi er nødt til at starte med en disclaimer, spille med åbne kort overfor vores kære lyttere her og simpelthen gøre opmærksom på, at ja, [Koncernnavn] de mener at vores journalistiske dækning den – og nu citerer jeg: ”indeholder en række faktuelle fejl, misvisende oplysninger og uunderbyggede beskyldninger”, citat slut. Og de kalder også vores artikler for henholdsvis injurierende og ærekrænkende. Sagen, den er blevet anmeldt til Pressenævnet, hvor den ikke er afgjort endnu. Og vi er, det er selvsagt, overhovedet ikke enige i den klage, så vi fortsætter med at dække historien.
[Journalist B]: Ja, ja, selvfølgelig.
[Journalist C]: Ja, så øhm, nu vil jeg gerne lige spole tiden nogle måneder frem til sommeren 2022, hvor man må sige, at [Koncernnavn] og [Klager 1]s gode ry og rygte, det øhm, det altså har lidt hårdt. Berlingske, Ekstra Bladet, [Medie A] og faktisk også os selv på Version2 har afdækket fusk med titler, samarbejder, som måske ikke var så meget samarbejder, og kunder, der rent faktisk ikke var kunder. Medarbejdere, der måske, måske ikke findes og en platform, som faktisk ikke var kørt op til, eller den var kørt alt for meget op. Den var ikke alt det, den blev præsenteret som. Her kan jeg så også – helt for egen regning – sige, at jeg har selv været inde og undersøge den her platform, den her angiveligt ”crazy AI engine”, som skulle ligge til grund for platformen. Det har været vanskeligt for mig at få øje på. Det var det dengang for tre år siden. Det er det i dag, hvor jeg også har været inde og kigge på det. Man behøver ikke bare tage mit ord for det. [Medie A], de engagerede også den fremragende ekspert, der hedder [Person 5], han er ekspert indenfor kunstig intelligens, og han sagde også, at det var vanskeligt for ham at få øje på, hvad der lige foregik her.
[Journalist D]: Det var kunstigt, men ikke så intelligent.
[Journalist C]: Ja, det, tror jeg faktisk, var en meget fin måde at beskrive det på. Det tror jeg virkelig. Tak for den [Journalist D]. Øhm lige pludselig, ret meget ud af det blå her i sommeren 2022, så blev [Klager 3] simpelthen sat under tvangsopløsning. [Journalist B], vil du ikke lige forklare, hvad skete der? Og hvad betyder det, at en virksomhed bliver sat under tvangsopløsning?
[Journalist B]: Ja, altså det skal jeg gerne prøve at redegøre for, men det er jo hele den her saga med tvangsopløsningen dengang, og nu står vi her i 2025. Det er mega besværligt at forstå, det vil jeg gerne starte med at sige, også selv om jeg skal virke som den her journalist, der har det fulde overblik, må tilstå. Men dengang for, ja nu er det jo så tre år siden efterhånden, der bliver der sendt et regnskab ind til Erhvervsstyrelsen, eller som ikke bliver sendt ind til Erhvervsstyrelsen. Det kommer simpelthen for sent, og så på den baggrund der sender Erhvervsstyrelsen selskabet under likvidation, hedder det, i Skifteretten.
[Journalist C]: Men der er vel ikke noget ulovligt i at sende et regnskab en lille smule for sent? Kunne de ikke bare indlevere et nyt? Og så er vi videre. Ovre det.
[Journalist B]: Jo, det er rigtigt nok. Det kan man normalt under normale omstændigheder også godt gøre. Men i det her tilfælde, der øhm, der har der været forskellige skriverier også allerede i medierne og så videre. Der er jo en masse historier om, at der ikke er den aktivitet i selskabet. Men det regnskab, der så ender med at komme, det er jo blodrødt. Jeg tror, det er et underskud på 13 mio. kr. og egenkapitalen er fuldstændig forsvundet og på et eller andet med 7 mio. kroner i minus. Så selskabets likvide beholdning er fuldstændig væk.
[Journalist C]: Så du siger, at Mærsk-pengene og Saxo.com-pengene, de er gone?
[Journalist B]: Det er i hvert fald det, man kan se i det regnskab, der bliver sendt ind, ikke.
[Journalist C]: Så går der 3 år, hvor der faktisk er rimelig stille omkring [Koncernnavn] i den her periode her. Men i sidste uge, så skete der pludselig noget nyt. Hvad var det [Journalist B]?
[Journalist B]: Altså igen, det er jo en lang fortælling. En lang saga som vi skal have rullet ud. Og man må sige, at det starter helt tilbage dengang. Og der har været nogle tvister omkring et datterselskab, som i virkeligheden også er ret relevant i den her sag. Men helt kort: I fredags, jamen der ender det her [Klager 3]-selskab, som jeg tror bliver startet eller stiftet i 2015, der bliver lavet en begæring fra den likvidator, der er på selskabet, som har fået til opgave de sidste tre år at finde ud af, hvad er op og ned i det her selskab. Hvilke indtægter er der, hvilke udgifter og så videre. Det har været deres opgave, for på den måde – forhåbentligt – på vegne af ejerne altså investorerne blandt andet EIFO – den danske stats investeringsforening her – at finde ud af kan vi få det her selskab tilbage på rette spor. Det er jo så det, der her efter tre år er kommet frem nu. Det har de så ikke lykkedes med. Derfor har man lavet en konkursbegæring til Sø- og Handelsretten, og det er så dem, der så nu har sagt, at selskabet er begæret konkurs.
[Journalist C]: Okay, så selskabet det skulle sådan set reelt ophøre med at eksistere nu?
[Journalist B]: Ja, og det er så nu, at likvidatoren, som det så fint hedder, nu er blevet udpeget som kurator, og så nu kan begynde og finde ud af, hvad for nogen midler, hvad for nogen penge er der, hvad for nogle aktiver er der, som man kan fordele til investorerne.
[Journalist C]: Men hvordan finder du egentlig ud af det her [Journalist B]?
[Journalist B]: Jamen det var på grund af, at du siger til mig, at [Klager 1], hun har skrevet på LinkedIn, at hun simpelthen. . .
[Journalist C]: [Afbryder] så det gjorde du næsten?
[Journalist B]: … vil til Mexico. Og så tænker man jo, hvordan kan man rejse til Mexico, når man, altså der er jo en lang række forhold, som kan være ansvarspådragende i sidste ende i det, hun har gjort. Altså der er jo, ja, der er en lang stribe af forhold, som kan ende med at gøre, at der kan komme et, at hun kan blive pålagt et ansvar, ikke. Og man har jo stadigvæk ikke fået det her selskab afviklet. Så jeg synes da, det er interessant at spørge: ”hvad sker der egentlig i denne her sag? ” Og vi kan desværre ikke rigtig få nogle interviews op at stå med hverken EIFO eller med nuværende kurator. Så vi har så spurgt EIFO: ”hvad kommer der til at ske nu? ” Og det er så der, vi får at vide, at fredag der kommer der den her kendelse i Sø- og Handelsretten. Og så har vi så gået og ventet på, at vi kunne få aktindsigt i selve hele den begæring, som er kommet fra likvidatoren, som nu er kurator, om, hvorfor de siger, at hele det her selskab skal gå konkurs.
[Journalist C]: Ja, godt. Men samtidig med alt det her, som er meget, meget teknisk – og jeg kan virkelig godt mærke, at jeg ikke er erhvervsjournalist – så skriver [Klager 1] jo også på sociale medier, at hun er rykket til Mexico. Og nu vil hun så overføre alle de juridiske enheder i [Koncernnavn] til Mexico. Øhm, hvad, kan hun det?
[Journalist B]: Ja, det er jo så det spændende spørgsmål, ikke? Fordi altså hvem ejer den her platform, som jo i virkeligheden er det, selskabet er, altså den her e-læringsplatform – hvem har egentlig ejendomsretten over den? Er det hende og hendes mand, som dengang har stiftet selskabet? Eller er det dem, der har skudt penge ind i [Koncernnavn]?
[Journalist C]: Ja, for det ved. Det er vel også det aktiv, der er tilbage her, er det ikke?
[Journalist B]: Det er jo det. Og man kan sige, hun har jo så en række andre selskaber udover det her hovedselskab. Der har været et selskab, som faktisk oprindeligt hed ”[Klager 3] Latam, som jeg tror betyder Sydamerika. Det er så det selskab, som at kurator troede, at de havde retten til, men som man så har valgt at gå ind og ændre ejerforholdene omkring, sådan så det nu er [Klager 1] og hendes mand, der ejer det her underselskab, som det så er lykkedes dem at køre videre med. For at gøre endnu en lang og kompliceret historie kort, så er det der hvor, at man fra Erhvervsstyrelsen har taget stilling til og sagt: ”vi kan ikke afgøre, hvem der ejer det her selskab”. Hvilket er en ret besynderlig situation egentlig, i og med at så er det selskab de facto sat ud af drift, fordi der ikke er nogle muligheder for at kunne registrere noget omkring selskabet hos Erhvervsstyrelsen. Så er der et tredje selskab. Og det er så det, som formentligt er det, der skal køre videre. Et selskab, som hedder ”what the fuck”, har jeg tænkt det som, men det er ”[SELSKABSNAVN A]”.
[Journalist C]: Det var fint, du lige rettede den misforståelse.
[Journalist B]: … som skal køre den her innovative e-læringsplatform videre ifølge deres formål, ikke.
[Journalist C]: Ja, og fordi det er nemlig lidt sjovt, øhm, altså jeg har rent faktisk skrevet til [Klager 1] og tilbød hende jo at være med her i podcasten i dag. Jeg er meget ked af, at jeg ikke kunne få hende med til at tale med os alle sammen. Jeg tænker, vi er mange, der gerne ville stille en masse spørgsmål. Men jeg fik hende til gengæld til at svare på det her med, om meningen er, at [Koncernnavn] og den her platform ”[Platformen]” skal køre videre på trods af Sø- og Handelsrettens afgørelse. Og der har jeg simpelthen fået følgende svar her. Det er et noget længere svar, nu tager vi bare lige den sidste del af det, som opsummerer det meget godt. Citat: ”[Koncernnavn] fortsætter driften uforstyrret, ligesom man har gjort det de sidste tre år igennem [Koncernnavn]s juridiske enheder i ind- og udland”. Derfra må man vel konkludere, at selskabet det kommer til at køre videre, og ved siden af det, så kan man jo så også konkludere, at [Klager 1] og ægtefælle er flyttet til Mexico. [Journalist B], kommer du til at følge op på sagen her?
[Journalist B]: Jeg vil meget gerne til Mexico med [Journalist A]. Det kunne være en spændende tur faktisk.
[[Journalist C] griner. ]
[Journalist B]: Du har jo været i Mexico City før, ved jeg.
[Journalist A]: Det har jeg. Og øhm, altså [Klager 1] har blokeret mig på sociale medier, ved jeg. Så øhm, bare det at blive opdateret på, hvad hun skriver, synes jeg, er virkelig spændende. Men at komme til Mexico for at finde hende, det øhm, det gad jeg virkelig godt.
[Journalist C]: De herre, jeg synes bare, at I skal tage en tur til Mexico. Nu går vi til gengæld over i næste afsnit.
[Der afspilles en skiller. ]
[Journalist D]: Jeg vil godt lige prøve og. Hvis vi kigger lidt på det store perspektiv i den her historie, så vil jeg gerne prøve at gå lidt kontra, fordi vi står jo her fire journalister, fråde om munden, mytologi, iværksætteri, fantastiske personager. Det hele spiller. Hele orglet spiller. Men, hvis vi lige vender den 180 grader: hvorfor er den her kvinde overhovedet vigtig? Hun har en lille bitte virksomhed, som viser sig ikke at have noget tøj på. Alligevel har vi herinde på [Medie A], på Ekstra Bladet, på Berlingske – vi har brugt en masse tid, en masse ressourcer. Hvorfor er den her historie så vigtig, [Journalist A]?
[Journalist A]: Jamen det er den, fordi det er en almen, menneskelig og universal fortælling om den gamle talemåde, der hedder: ”verden vil bedrages”. Og dertil kommer, at [Klager 1] har jo nærmest papir på, hvor dygtig hun er til det. Hvis hun var en eller anden pladespiller i en forstad til København, der havde lavet en suspekt hjemmeside og fået et CVR-nummer. Det ville jo ikke være nogens opmærksomhed værd. Men det, at hun er kommet ind i [Organisation A], at hun er kommet ind i bestyrelsen der, har fået forbindelse til det, man på engelsk kalder ”industriens kaptajner”, at hun er lykkedes med, hvad hedder det, bjergtage, forføre, fascinere Anders Fogh Rasmussen, som har været fødselshjælper på, at hun er kommet med i Obama Foundation, hvor hun jo så lige pludselig er tæt på en af verdens mest magtfulde mænd, tidligere præsident Obama. Det gør det til en fortælling, der er, altså oppe i flyvehøjde sammenlignet med alle mulige andre. Og så er der selvfølgelig også alle de investorer, som hun har fået millioner ud af. Og man må nok også erkende, at hun jo – lidt ligesom [Person 3] – har nydt godt af drømmen om, i [Person 3]s tilfælde, kvindelige topforskere, kvindelige topvidenskabsmænd M/K.
På samme måde, har man jo i it-branchen drømt om en kvindelig iværksætter med knald i, der kommer ud af det blå med et stykke software, der blæser benene væk under enhver. Og på den måde så er der jo også en masse ting, hvad skal man sige, fraregnet – blandt andet at det jo ikke involverer menneskeliv, [Koncernnavn]. Men det minder lidt om fortællingen om Elizabeth Holmes.
[Journalist D]: Jamen det skulle jeg lige til at sige, fordi Elizabeth Holmes det er jo en historie. Theranos, de har også et produkt, som i virkeligheden slet ikke kan noget som helst. De siger; ”med denne her lille maskine, der er på størrelse med en symaskine, så kan vi tage en blodprøve, og så kan vi stort set fortælle dig, hvad du fejler, lige meget hvad du fejler. ” Det er et helt vildt postulat, som jo ville sende resten af lægevidenskaben hjem og vugge. Altså, vi har sådan et lille element, vi kalder ”spekulysen” herinde, ikke. Hvis nu vi spekulerer lidt mere. Lige nu lever vi i sådan en meget vild AI-tid. Hvis du sætter AI i dit navn på en eller anden form for it-virksomhed, så skal du nok blive til noget på børserne, ikke. Det er omtrent sådan, som det fungerer. Man kaster milliarder efter datacentre, alt det her. Altså er det her sådan en ”cautionary tale”, er det dét, hun er? Altså er hun sådan advarselslampen for når, at vores samfund bevæger sig over i denne her vilde spekulation, ja altså, at vi spekulerer vildt ud i en eller anden branche, som vi tror ikke har nogen ende.
[Journalist A]: Jamen hun er en øhm huskekage – for mig især – om at man både i forhold til journalistisk virksomhed, men generelt her i livet, så skal man jo så vidt muligt ikke stole på nogen og sætte spørgsmålstegn ved alt.
[Journalist C]: Husk dét børn. [Griner. ]
[Journalist A]: Øhm ja. Og øhm, der er jo personer derude, der er enormt dygtige til hele tiden at øhm sno sig udenom og fortsætte med at drive deres spil, selv om de bliver dømt ude, får det røde kort, endda bliver dømt ved en domstol, så klør de bare på og finder hele tiden på nyt og nægter til det yderste, at de har gjort noget galt. [Person 4] er jo et meget godt eksempel. Det har jo stået på i årtier. Han har fået – så vidt jeg kan regne ud – omkring seks, syv domme. Han brager stadig derudaf. Jeg tror, at [Klager 1] – det kan man jo også høre her – hun kaster ikke håndklædet i ringen. Hun fortsætter. Og øhm, som, hvad er det nu han hedder, P. T Barnum den amerikanske cirkuskonge, sagde: ”hvert minut fødes der en idiot”.
[Der grines i studiet. ]
[Journalist A]: Det er jo det, han levede godt af. Det er også det, [Klager 1] lever godt af. Så skal man sige, i mit tilfælde var det jo så mig, der var idioten, ikke.
[Journalist B]: Jeg tror, at Kforum har skrevet: ”fake it til you [Koncernnavn] it”. Altså det der med at blive ved med at fortælle om den her fantastiske historie og blive ved med at sælge drømmen om at blive den her ”unicorn”-virksomhed. Hvis du bare siger det nok gange, så kan det jo godt være, at du får nogle til at tro på det. Og på et eller andet tidspunkt, hvis du har nok penge fra investorer, jamen hallo, hvorfor skulle du så ikke også kunne bygge en eller anden ny virksomhed med en vis succes. Om det så var blevet det nye Google, som hun jo sagde – det var jo også det, der var fantastisk, altså i hendes første interview nogensinde siger hun, at det er det nye Google, ikke. Det kan godt være, at det ikke var blevet det. Men hvis det var blevet en forretning, som bare kunne løbe rundt, så havde det da også været fint. Så det er jo også et spørgsmål om, at man nogle gange kan måske få folk til at tro på, at man har det største talent i verden til at drive forretning, ikke.
[Journalist D]: Handler det om den her længsel efter ”unicorns”? Altså hvis vi tager den største danske it-virksomhed, vi har lige nu, Netcompany, som jo lever i høj grad af at servicere staten med alverdens it-systemer. Det er jo sådan nærmest den eneste de sidste 20 år, den eneste danske virksomhed, som stadigvæk har sin hovedaktivitet i Danmark, hvor der er over tusinde ansatte. De har nok også, hvis du kigger omtrent på børsværdien, så ville jeg skyde den til at være tæt på en mia. dollars, ikke. Altså er det længslen efter det der? Fordi i USA bliver der jo skabt det her konstant. Altså det er jo nærmest dagligt, ikke. Er det sådan en udlængsel efter det nye store danske erhvervseventyr?
[Journalist A]: Det tror jeg bestemt har noget at sige, at øhm det er noget, vi alle går og savner og mangler. Og så tror jeg også, jamen der er ting i [Klager 3]-fortællingen, som bare føles godt i maven. Øhm spændende, medrivende, kunstig intelligens, læring. Øhm hvad hedder det… Det er allerede nærmest – hun præsenterer det, da hun dukker op ud af det blå, som om det nærmest allerede er en fuldbyrdet succes med oversøiske kontorer. Der er danskere jo også tit meget nemme at, hvad skal man sige, imponere. Vi har et kontor i Bogota, og hvis jeg husker rigtigt i Hanoi for eksempel – så tænker man som dansker: hold da op, så må det virkelig være noget, ikke? Men hun er dygtig til at, hvad skal min sige, identificere de rigtige knapper at trykke på. Og øhm så var hun jo så lige, hvad skal man sige, en postgang eller to for tidlig i forhold til kunstig intelligens. Hvis hun var gået i gang i dag, så tror jeg, at hun måske var kommet meget længere. […]
[Der afspilles en skiller. ]
”[Journalist C]: Kritikken, der rejses i denne podcast af [Klager 1] og [Klager 3] er blevet forelagt [Klager 1]. Hun oplyser igennem sin advokat, at hun ikke ønsker at tage til genmæle. ”
Øvrige oplysninger
[Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og [Klager 5] har til Pressenævnet indsendt følgende dokumenter:
– Erhvervsstyrelsens udtalelse af 2. november 2022 vedrørende [Klager 3]’ deltagelse i et regionalfondsprojekt ”Partnerskabsdreven innovation til vækstmarkederne i Østafrika”, hvor styrelsen ikke fandt, at der var grundlag for at antage, at der var afgivet urigtige oplysninger, fortiet oplysninger eller udvist svigagtigt forhold, der kunne begrunde, at styrelsen politianmeldte [Klager 3] og [Klager 1].
– Erhvervsstyrelsens udtalelse af 2. november 2022 vedrørende [Klager 3]’ deltagelse i et regionalfondsprojekt ”Industri 4.0: DigitaliseringsBoost”, hvor styrelsen ikke fandt, at der var grundlag for at antage, at der var afgivet urigtige oplysninger, fortiet oplysninger eller udvist svigagtigt forhold, der kunne begrunde, at styrelsen politianmeldte [Klager 3] og [Klager 1].
– Erhvervsstyrelsens udtalelse af 2. november 2022 vedrørende [Klager 3]’ deltagelse i et regionalfondsprojekt ”Zealand International”, hvor styrelsen ikke fandt, at der var grundlag for at antage, at der var afgivet urigtige oplysninger, fortiet oplysninger eller udvist svigagtigt forhold, der kunne begrunde, at styrelsen politianmeldte [Klager 3] og [Klager 1].
[Klager 1]s, [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og [Klager 5]’ klage er modtaget i Pressenævnet den 2. oktober 2025.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og [Klager 5]’ synspunkter
[Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og [Klager 5] (herefter klagerne) har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet:
”Podcasten indeholder fejlagtige oplysninger, injurier, falske tilskrivninger og grove karakteristikker uden dokumentation.
Injurierende sammenligning med Theranos og urigtige udsagn om platformens funktionalitet
I podcasten sammenlignes [Koncernnavn] og direktør [Klager 1] direkte med det amerikanske selskab Theranos og dets stifter Elizabeth Holmes. Værten [Journalist D] udtaler i den forbindelse om Theranos’ produkt:
”… det var jo en lille maskine, som heller ikke kan noget som helst. ”
Ved at kæde denne sammenligning sammen med [Koncernnavn] efterlades lytteren med det indtryk, at [Koncernnavn], ligesom Theranos, er baseret på svindel, og at platformen “heller ikke kan noget som helst”.
Denne fremstilling er både urigtig og injurierende. Theranos og Elizabeth Holmes er dømt for omfattende svindel og økonomisk kriminalitet, og Holmes afsoner en flerårig fængselsstraf. Når en navngiven dansk direktør sammenlignes med en dømt forbryder, fremsættes der implicit en beskyldning om strafbar adfærd.
Påstanden om, at [Koncernnavn]s platform “ikke kan noget som helst”, er tillige faktuelt urigtig og fremsat uden dokumentation. Platformen var i drift hos en lang række kunder, og funktionaliteten blev verificeret af Erhvervsstyrelsens operatør. Dette fremgår af Erhvervsstyrelsens afgørelser af 2. november 2022, hvori det udtrykkeligt konkluderes:
”… finder på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke, at der er grundlag for at antage, at der er afgivet urigtige oplysninger, fortiet oplysninger eller udvist svigagtigt forhold, der kan begrunde, at Erhvervsstyrelsen indgiver en anmeldelse til politiet, for så vidt angår [Klager 3] og [Klager 1]. ”
Ingeniøren havde disse afgørelser i hænde. Når redaktionen alligevel bringer en påstand fra sin egen vært om, at platformen “ikke kan noget som helst”, uden at nævne, at en offentlig myndighed havde testet og bekræftet platformens funktionalitet, er der tale om en udtalelse fremsat mod bedre vidende. Dette er en særligt skærpende tilsidesættelse af presseskikkens pkt. A. 1 og A. 2.
Injurierende anklager om ”bedrag”
I podcasten betegner [Journalist A] gentagne gange [Koncernnavn] og direktør [Klager 1] som skyldige i “lag på lag af bedrag, løgn, forstillelse og forvrængning”. Han sammenligner derudover direkte med filmen The Usual Suspects, hvor [Klager 1] kobles til “mesterforbryderen” i filmen - en fiktiv karakter, der er indbegrebet af organiseret svindel. Endvidere udtaler han:
”Verden vil bedrages. Og [Klager 1] har nærmest papir på, hvor dygtig hun er til det. ”
Tilsammen udgør disse udsagn en gentagen og gennemgående påstand om, at [Klager 1] har bedrag som en personlig egenskab og en særlig evne til at føre andre bag lyset.
Betegnelsen bedrag er et strafferetligt begreb defineret i straffelovens § 279 som en kriminel handling, der kan medføre fængselsstraf. Når Ingeniøren viderebringer sådanne påstande mod en navngiven virksomhed og direktør, fremsættes der dermed en beskyldning om strafbar kriminalitet. Det udgør en grov injurie i straffelovens forstand (§ 267 jf. § 279).
Ingeniøren valgte at bringe disse anklager på trods af, at [Koncernnavn]s advokat i svarskrivelse af 25. september 2025 (vedlagt) gjorde klart, at udsagnene er usande og injurier, og at offentliggørelse ville medføre klage, politianmeldelse og injuriesag. Hverken [Klager 3] eller medstifter [Klager 1] er anklaget for kriminelle forhold, og der nævnes ikke, hvori bedraget består.
I 2022 fremsatte Ekstra Bladet en lignede usand og udokumenteret påstand, og de kontaktede Erhvervsstyrelsen herom. Erhvervsstyrelsen har i tre separate afgørelser af 2. november 2022 (vedlagt) konkluderet, at [Koncernnavn] og [Klager 1] ikke har afgivet urigtige oplysninger eller begået svig jf. de fremsendte bilag:
Påstandene fremsættes uden hjemmel og uden faktuel basis. Der gives ingen eksempler på, hvori et “bedrag” skulle bestå, og Ingeniøren fremlægger ingen dokumentation, der underbygger anklagerne. Tværtimod forelå der på tidspunktet de nævnte tre skriftlige afgørelser fra Erhvervsstyrelsen af 2. november 2022, hvori det fastslås, at:
”… finder på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke, at der er grundlag for at antage, at der er afgivet urigtige oplysninger, fortiet oplysninger eller udvist svigagtigt forhold, der kan begrunde, at Erhvervsstyrelsen indgiver en anmeldelse til politiet, får så vidt angår [Klager 3] og [Klager 1]. ”
Disse afgørelser var Ingeniøren bekendt med, men de valgte bevidst at fortie dem. Lytterne fik således alene præsenteret en alvorlig påstand om kriminalitet, mens de afgørende myndighedsafgørelser, der frikender, blev udeladt.
Det er yderligere skærpende, at der aldrig har været rejst andre politianmeldelser, tiltaler eller domme om svig eller bedrag mod [Klager 1] eller [Koncernnavn]. Ingeniøren har derfor ikke blot udeladt relevant dokumentation, men skabt en fortælling om kriminalitet, der savner ethvert faktuelt grundlag.
Dermed foreligger en særligt grov tilsidesættelse af presseskikkens pkt. A. 1 og A. 2, idet redaktionen både bringer injurierende påstande uden dokumentation og undertrykker myndighedsafgørelser, de er bekendt med, der dokumenterer det modsatte.
Fejlagtig gengivelse af selskabsnavn
I podcasten udtaler værten, [Journalist C], at et tredje selskab, som “angiveligt skulle videreføre e-læringsplatformen”, hed “What the fuck”.
Denne udtalelse er faktuelt urigtig, idet selskabet rettelig hedder [SELSKABSNAVN A] ApS, hvilket fremgår af CVR.
Fejlen kan ikke forklares som en tilfældig forveksling, da to bogstaver er fjernet, og navnet dermed er omdannet til et groft slangudtryk. Der er tale om en forvanskning, som anvendes til at skabe et nedsættende indtryk af selskabet og dets ejere. Udtalelsen indgår desuden i en kontekst, hvor selskabsstrukturen fremstilles som uigennemsigtig, og forstærker dermed indtrykket af en skandaliserende helhed. Der foreligger således en tilsidesættelse af krav om nøjagtighed og fair gengivelse af faktuelle oplysninger. Man kan ikke blot fjerne to bogstaver fra et selskabsnavn og herefter påstå at det hedder noget andet.
Urigtige og injurierende oplysninger om kundebase og drift
I podcasten udtaler [Journalist A], at [Koncernnavn]s oplyste ca. 120 kunder “ikke fandtes”, idet “flere af dem afviste fuldstændig, at der var et samarbejde” og alene henviste til “mærkelige pilottests”. Denne udtalelse er uden dokumentation, uden efterprøvning og uden fremlæggelse af konkrete eksempler, og den er faktuelt urigtig.
Ingen af de kunder eller partnere, som fremgik af [Koncernnavn]s hjemmeside under sektionen “Clients and Partners”, har afvist at have samarbejde med virksomheden. Tværtimod forelå der forudgående skriftlige erklæringer fra samtlige kunder og partnere, inden de blev opført på hjemmesiden, som dokumenterede det pågældende samarbejde.
At hævde, at kunderne “ikke fandtes” eller “afviste samarbejde”, er en generaliserende og udokumenteret påstand, som er egnet til at skade både virksomhedens kommercielle renommé og [Klager 1]s omdømme som direktør. Det udgør en ærekrænkelse efter straffelovens § 267 og har karakter af injurier.
Når Ingeniøren viderebringer udsagnet uden kontrol og på trods af tilgængelig dokumentation, tilsidesættes presseskikkens pkt. A. 1 og A. 2. Der er her tale om en særlig grov tilsidesættelse, da påstanden fremsættes både uden dokumentation, uden efterprøvning og uden et eneste konkret eksempel.
Falsk tilskrivning og faktuel fejl: ”Det nye Google”
I podcasten udtaler [Journalist A]: “… hendes første interview nogensinde siger hun, det er det nye Google. ” Denne udtalelse er i sin helhed faktuelt forkert: [Klager 1] har aldrig udtalt, at [Koncernnavn] var “det nye Google”. Formuleringen stammer fra en journalists indledning i 2021 og ikke fra [Klager 1] selv. Hendes citater i interviewet er tydeligt angivet med citationstegn.
Det er ligeledes usandt, når podcasten hævder, at der var tale om “hendes første interview nogensinde”. [Klager 1] havde på dette tidspunkt givet interviews til både danske og internationale medier gennem mange år.
Når podcasten kombinerer en journalistisk overskrift, en urigtig tidsangivelse og en påstået udtalelse, skabes der et billede som er groft misvisende og som ikke kan betegnes som en holdningstilkendegivelse.
At tillægge en navngiven person et citat, som vedkommende aldrig har udtalt, er en klassisk form for forkert tilskrivning og en alvorlig tilsidesættelse af god presseskik. Når fejlen samtidig kobles til et narrativ om “bedrag” og strafbar adfærd, forstærkes den ærekrænkende karakter. Pressenævnet har tidligere understreget, at medier skal udvise særlig omhu, når udtalelser tillægges navngivne personer.
Fejlagtig og fordomsfuld fremstilling af selskabsstruktur
I podcasten fremstilles [Koncernnavn]s selskabsstruktur som “suspekt” og uigennemsigtig. Der tales om et “hovedselskab”, som om de øvrige selskaber var underlagt dette som datterselskaber. Denne fremstilling er faktuelt forkert. [Koncernnavn] har ikke ét hovedselskab med tilhørende datterselskaber, men selvstændige juridiske enheder, registreret i CVR og i de respektive landes erhvervsregistre. At fremstille strukturen som et hierarki med skjulte datterselskaber er vildledende og egnet til at skabe en fejlagtig mistanke om manglende gennemsigtighed.
Derudover forvanskes selskabsnavnet [SELSKABSNAVN A] ApS som nævnt ovenfor til “What the fuck”. Det er en bevidst fordrejning af et registreret selskabsnavn, som virker latterliggørende og giver lytteren det fejlagtige indtryk, at selskabet selv har valgt et groft og useriøst navn.
Det bliver særligt tydeligt, at podcastens dækning bygger på uvidenhed, når journalist [Journalist B] i udsendelsen siger om selskabet [Klager 3] Latam: “… som jeg tror betyder Sydamerika. ” Det må være muligt at slå en almindelig forkortelse som LATAM op, såfremt betydningen ikke kendes. Det afslører en manglende forståelse af helt basale forhold, samtidig med at selskabsstrukturen udlægges som “suspekt”. For en international edtech-virksomhed er det fuldt ud legitimt og almindeligt at have selskaber i de markeder, hvor man driver forretning.
Samlet skaber podcasten et billede af, at [Koncernnavn]s selskabsstruktur er hemmelig, illegitim eller latterlig, selvom den i realiteten var lovlig, korrekt registreret og offentligt tilgængelig. Fremstillingen bygger på mangel på research, åbenlys uvidenhed og fordomsfulde præmisser.
Manglende research og fejlagtig fremstilling af [Klager 4]
I podcasten udtaler værterne, at “vi kan ikke afgøre, hvem der ejer det her selskab” med henvisning til [Klager 4], og det antydes, at selskabet var sat “ud af drift”. Denne fremstilling er urigtig, vildledende og bygger på manglende journalistisk research.
Den faktiske situation var, at ejerskabet fremgik af CVR, hvor de oprindelige stiftere stod registreret som ejere. Likvidator havde anmodet om at ændre registreringen, men gennemførte det ikke rettidigt. Erhvervsstyrelsen udtalte i sine afgørelser, at en tvist om ejerregistrering ikke kunne afgøres administrativt, men måtte indbringes for domstolene. Det betød ikke, at ejerskabet var uafgørligt, eller at selskabet var sat ud af drift, men alene at likvidator skulle have rejst sagen ved retten, hvis han ønskede en ændring.
At Ingeniøren alligevel fremstiller selskabet som ude af spil, er en fejlfremstilling. Fejlen er særligt skærpende, fordi Ingeniøren ikke indhentede de relevante afgørelser ved aktindsigt hos Erhvervsstyrelsen. Havde de gjort dette, ville de have haft dokumentation for, at tvisten alene vedrørte en registrering, og at selskabet i øvrigt var aktivt med klart registreret ejerskab.
Erhvervsstyrelsen har i en korrespondance med Erhvervsankenævnet præciseret, at sagen alene vedrører registrering af ejerskab – ikke selskabets drift eller øvrige forhold. Denne præcisering understøtter utvetydigt, at podcastens udsagn var fejlagtige.
Når et medie vælger at bringe en alvorlig påstand om, at et selskab ikke har registreret ejerskab og er sat ud af drift, uden at indhente de tilgængelige myndighedsoplysninger, og i direkte modstrid med myndighedens egen præcisering, er der tale om en særligt grov tilsidesættelse af sandheden.
Misvisende fremstilling af relation til [Journalist A]
Artiklen skaber indtryk af, at [Journalist A] har særlig indsigt i [Klager 1]s forhold eller [Koncernnavn]. Citat: “[Journalist A], der selv har haft et unikt forhold til direktøren i [Koncernnavn]”. Dette er ikke korrekt.
[Klager 1] har mødt [Journalist A] to gange - en gang til middag og en gang til frokost.
[Klager 1] blev derefter inviteret til at indtræde i [Medie A]s bestyrelse, men startede aldrig, da hun trak sig af egen vilje inden første møde, hvilket [Journalist A] selv har bekræftet i en SMS.
[Klager 1] oplevede, at [Journalist A]’s egne interne tal fra [Medie A] blev pustet kunstigt op, når de blev kommunikeret eksternt, imens der kun var ca. 4.000 betalende medlemmer.
Det skal i øvrigt påpeges, at [Journalist A] aldrig har haft adgang til [Koncernnavn]s data, og at den eneste frokost, de to deltog i sammen, handlede om [Journalist A]s forretning. At fremstille [Journalist A] som en person eller en kilde med særlig indsigt er vildledende og usandt.
Manglende kildekritik
Når Ingeniøren vælger at viderebringe grove beskyldninger med [Journalist A] som eneste kilde, uden skriftlig dokumentation, tilsidesætter de de vejledende regler for god presseskik, punkt A. 2 om kildekritik: “Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt”.
Problemet forværres af, at mediet samtidig undlader at oplyse, at de er i besiddelse af tre myndighedsafgørelser, som direkte vedrører sagen.
Generel mangel på research, tilsidesættelse af dokumentation og injurierende udsagn fra værten
Podcasten er præget af en grundlæggende mangel på research, dokumentation og teknisk kompetence. Redaktionens tilgang er kendetegnet ved, at de ikke forstår de forhold, de dækker, ikke foretager basal research, ikke indhenter centrale myndighedsoplysninger. Når man er i besiddelse af dokumentation, vælger man at fortie den.
Denne generelle tilgang ses særligt tydeligt i værtsudtalelserne fra Ingeniørens egen journalist, [Journalist D]. Han udtaler om [Koncernnavn]s platform:
”… det var jo en lille maskine, som heller ikke kan noget som helst. ”
”… AI-delen var kunstig, men ikke så intelligent. ”
Udsagnene fremsættes som konstaterede fakta, ikke som subjektive vurderinger, og er både urigtige og ærekrænkende. At påstå, at en virksomheds platform “ikke kan noget som helst”, er en direkte påstand om, at virksomhedens produkt er værdiløst og uden funktion. Det er egnet til at nedsætte virksomhedens troværdighed og skade dens erhvervsmæssige renommé, og udgør derfor en ærekrænkelse i straffelovens forstand (§ 267).
Det er særligt groft, fordi Ingeniøren som nævnt længere oppe på det tidspunkt var i besiddelse af Erhvervsstyrelsens afgørelser af 2. november 2022, hvoraf det fremgår, at styrelsens egen operatør havde testet platformen på selskabets kontor og konstateret, at den virkede som den skulle.
I samme afgørelser konkluderede styrelsen udtrykkeligt, at der ikke var grundlag for at antage, at [Koncernnavn] eller [Klager 1] havde afgivet urigtige oplysninger eller udvist svigagtigt forhold.
Når værten i stedet fremsætter det stik modsatte, at platformen “ikke kan noget som helst”, forties centrale myndighedsoplysninger, og redaktionen tilsidesætter bevidst den dokumentation, de var bekendt med. Dette er ikke blot en fejl, men en handling imod bedre vidende, som udgør en særligt skærpende tilsidesættelse af presseskikkens pkt. A. 1 (korrekthed) og A. 2 (kildekritik).
Derudover blev [Koncernnavn]s AI-algoritmer allerede i 2021 evalueret af det anerkendte analysehus Damvad Analytics som leverede en faglig vurdering og forslag til forbedringer. Dermed forelå der både ekstern ekspertvalidering og myndighedsverificeret funktionalitet, som Ingeniøren valgte at ignorere.
Denne fremgangsmåde er ikke et enkeltstående svigt, men en systematisk metode, hvor redaktionen undlader at indhente eller anvende dokumentation, ikke forstår de forhold de dækker, og i stedet baserer deres udsagn på uvidenhed og egne forestillinger. Når dette munder ud i værtsudsagn, der til trods for verificerede oplysninger hævder, at en platform “ikke kan noget som helst”, er resultatet en grov og injurierende overtrædelse af både god presseskik og straffelovens § 267.
Konklusion
Ingeniørens podcast af 26. september 2025 udgør en systematisk og grov overtrædelse af god presseskik.
Podcasten er præget af injurierende udsagn og faktuelt urigtige oplysninger, der savner dokumentation og hviler på redaktionens manglende research og tekniske indsigt. Der fremsættes påstande om “lag på lag af bedrag” og at [Klager 1] er “dygtig til at bedrage”, sammenligninger med Theranos og en dømt svindler, værtsudsagn om at platformen “ikke kan noget som helst”, fejlagtig omtale af en “tvangsopløsning af [Koncernnavn]”, forvanskning af selskabsnavne, falske tilskrivninger samt udokumenterede angreb på kundebasen. Disse udsagn er egnet til at påføre både [Koncernnavn] og [Klager 1] alvorlig skade på omdømme og troværdighed.
Særligt skærpende er, at Ingeniøren var i besiddelse af Erhvervsstyrelsens afgørelser af 2. november 2022, hvori det fremgår, at platformens funktionalitet var testet og bekræftet af styrelsens operatør, og at der ikke var grundlag for at antage svig eller urigtige oplysninger. Disse oplysninger blev bevidst fortiet, mens værten fremsatte det stik modsatte: at platformen “ikke kan noget som helst”. At undlade at indhente og inddrage centrale myndighedsoplysninger, eller at fortie afgørende dokumentation, er en handling fremsat mod bedre vidende, som udgør en særligt grov tilsidesættelse af presseskikkens pkt. A. 1 (korrekthed) og pkt. A. 2 (kildekritik). ”
2.2 Ingeniørens synspunkter
Ingeniøren har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet:
”Vi skal indledningsvis igen notere os, at klager går direkte til Pressenævnet uden først at forsøge at rette henvendelse til os med henblik på at få rettelser igennem uden om Pressenævnet.
Denne klage vedrører en podcast, hvor værter og gæster også udtrykker holdninger og vurderinger, hvilket der ifølge praksis og Pressenævnets tidligere afgørelser er vide rammer for. I dette tilfælde mener vi derfor, at vi holder os inden for grænserne af det tilladelige.
Klagen er omfangsrig og i en vis grad præget af gentagelser, men vi skal forsøge at svare på det hele.
Dog undrer vi os over, at klagen kommer fra det nuværende [Koncernnavn] - mens omtalen i podcasten drejer sig om det tidligere [Klager 3] (det, som nu er konkurs). Hvis det konkursramte selskab ønsker at klage, skal klagen vel komme fra konkursboets kurator. Derfor stiller vi spørgsmålstegn om klagen overhovedet er begrundet.
Det anføres at:
[Koncernnavn] og direktør [Klager 1] sammenlignes direkte med selskabet Theranos og dets stifter Elizabeth Holmes, og at [Koncernnavn] er baseret på svindel.
Dette bestrider vi at skulle have sagt. I podcasten sammenlignes hverken [Klager 1] person eller hendes selskab direkte med Elizabeth Holmes og dennes Thyranos. I stedet beskrives det, at Thyranos’ produkt “var en lille maskine”. Og via AI-ekspert og direktør i selskabet [Selskabsnavn B] [Person 5], som [Medie A] tidligere har talt med, beskrives det, at [Koncernnavn]s læringsplatform ifølge eksperten havde relativt simple tekniske funktionaliteter, og at den AI-drevne personalisering af opgavespørgsmål var svær at få øje på. Dermed anføres det, at [Koncernnavn]s produkt ikke slog igennem med den succes, som [Klager 1] havde forudset.
[Ingeniøren har henvist til udsendelsen ”Our crazy AI engine”, der er episode 4 i podcastserien ”[Podcastudsendelse A]”, bragt den 4. september 2022 på [Medie A]. dk, Pressenævnet. ]
Det anføres at:
Podcasten indeholder injurierende anklager om bedrag i strafferetlig sammenhæng, og at det giver et indtryk af, at [Klager 1] “har bedrag som en personlig egenskab og en særlig evne til at føre andre bag lyset. ” Desuden problematiseres det, at [Klager 1] sammenlignes med en filmkarakter.
Dette bestrider vi at have konkluderet. Ingeniøren samt både værter og gæster i omtalte podcast bruger ikke begrebet bedrageri i en strafferetlig sammenhæng.
I stedet siger gæsten [Journalist A], at “det er lag på lag af bedrag, løgn og forstillelse og forvrængning. ” Her henviser han til den brede dækning af sagen omkring [Koncernnavn] i adskillige medier som Ekstra Bladet, Version2, Berlingske og [Medie A].
Her har medierne bl.a. skrevet om, at [Klager 1] ikke havde den PhD-grad, hun havde berettet om [Ingeniøren har henvist til udsendelsen ”Et sminket CV”, der er episode 2 i podcastserien ”[Podcastudsendelse A]”, bragt den 4. september 2022 på [Medie A]. dk, Pressenævnet] ej heller havde hun undervist på NASA men blot deltaget på et kursus samme sted.
Derfor er der i stedet tale om almindelig journalistisk praksis, når man bygger videre på en allerede eksisterende og kendt sag.
Desuden vurderes det, at det er værtens subjektive vurdering at sammenligne [Klager 1] med en filmkarakter fra filmen Usual Suspects - dette bør ikke høre hjemme i en pressenævnssag.
Det anføres at:
Det er problematisk, at værten i omtalte podcast, [Journalist C], omtaler et selskabsnavns forkortelse som ”What the fuck”.
Dette vurderes ikke som værende relevant i en pressenævnssag. Desuden rodes der fra klagers side rundt i journalisterne, da det ikke er ovennævnte, der nævner selskabsnavnet, men journalist [Journalist B]. Han beskriver i podcasten, at han bruger udtrykket ”what the fuck” som en huskeregel til at huske selskabets navn, der har følgende bogstaver: [SELSKABSNAVN A]. Det anføres i klagen, at Ingeniøren i podcasten påstår, at selskabet hedder noget andet end det korrekte [SELSKABSNAVN A] – der er altså udelukkende tale om en journalists egen huskeregel.
Det anføres at:
Der i nævnte podcast fremføres ”urigtige og injurierende oplysninger om kundebase og drift. ” Heri problematiseres det, at [Journalist A] fortæller om [Medie A]s journalistiske arbejde, hvor ”flere af deres kilder og [Koncernnavn]s såkaldte kunder fuldstændigt afviste, at der var et samarbejde (… med [Koncernnavn]. red.)”
Citatet fra [Journalist A] er almindelig journalistisk praksis, når der refereres til en allerede kendt og dækket sag i flere danske medier – som tidligere nævnt ovenfor.
Det anføres at:
[Klager 1] aldrig har udtalt, at [Koncernnavn] var ”det nye Google. ”
Dette er ikke korrekt, og omtaltes citat kan findes i denne Berlingske-artikel – [Ingeniøren har henvist til artiklen ”Der er mange historier om [Klager 1] – og de kan ikke alle være sande” bragt den 14. maj 2022 på berlingske.dk, Pressenævnet] – lige efter mellemrubrikken med navnet ”Fire løgne og en sandhed”.
Der står følgende i Berlingskes artikel: Ambitionen var at skabe ”det nye Google”. En læringsplatform, bygget som et socialt medie, der skulle tjene penge, rigtige penge.
Derfor er der ikke tale om ”alvorlig tilsidesættelse af god presseskik,” når Ingeniøren i podcasten lægger platform til udtalelsen fra [Journalist A].
Om det er [Klager 1]s første interview nogensinde, vurderer vi ikke relevant i dette henseende.
Det anføres at:
Der i omtalte podcast henvises til klagers selskabsstruktur som værende ”suspekt og uigennemsigtig”.
For det første henviser klager igen til en af journalisternes brug af huskereglen ”what the fuck,” hvilken ikke har noget at gøre med dette klagepunkt, og desuden fortsat ikke er et navn, journalisten hævder, at omtalte selskab hedder.
Derudover nævnes det i podcasten, at [Klager 1]s selskab for tre år siden sender et regnskab for sent ind til Erhvervsstyrelsen, og at der i den forbindelse bliver anledning til at tage selskabet under likvidation i skifteretten. Herefter beskrives der blot, at selskabet havde røde tal, og at likvidator – senere kurator – har brugt de seneste år på at finde likvide midler i selskabet til ejerne og investorerne. Ganske som det er almindelig praksis, når et selskab havner i en sådan situation.
Desuden udtaler journalisten, at ”jeg tror”, at ordet Latam betyder Sydamerika. Den vending betyder ikke direkte, at journalisten anklager selskabsstrukturen for at være eksempelvis suspekt.
Derudover er det værd at nævne, at hvis noget kaldes suspekt, må det gerne finde sted, da det i så fald er en personlig vurdering.
Det anføres at:
Det er problematisk, at værterne i podcastafsnittet beretter, at det er svært at afgøre, hvem der ejer et af de omtalte selskaber.
Det er naturligvis ærgerligt, at journalisterne i podcasten ikke kunne afgøre den omtalte ejerstruktur. Journalisten henviser efter bedste evne til Erhvervsstyrelsen og dennes anmodning om ændring af ejerforholdene i selskabet.
Det anføres at:
Artiklen skaber en misvisende fremstilling af klagers relation til [Journalist A].
Først må det pointeres, at der i denne specifikke pressenævnssag er tale om et podcastafsnit og ikke en artikel – at klager efterhånden ikke selv kan finde hoved og hale i dennes pressenævnssager omhandlende [Koncernnavn], bør tages til efterretning i forhold til parternes ressourceforbrug i behandling af disse efterhånden mange sager.
Klagepunktet her bestrides naturligvis, da [Journalist A]s relation til [Klager 1] må siges at være unik, da førstnævnte i perioden ikke har inviteret andre kvindelige iværksættere ind i [Medie A]s bestyrelse. Og desuden er alle relationer mellem to eller flere parter de facto unikke.
Det anføres at:
Ingeniøren viderebringer grove beskyldninger med [Journalist A] som eneste kilde.
Dette er ikke korrekt. Det anses som almindelig journalistisk praksis at belyse en eksisterende sag med allerede kendte kilder, som eksempelvis [Journalist A], der som bekendt har en unik relation til klager. Samtidig har [Klager 1] fået adskillelige muligheder for at medvirke i på denne podcast, men også i andre journalistiske produkter undervejs i Ingeniørens dækning af sagen. Det har klager ikke ønsket.
Det anføres at:
Afsnittet mangler research og teknisk kompetence.
Dette er et subjektivt standpunkt. Ovenstående udsagn må derfor stå for klagers egen regning, og Ingeniøren finder umiddelbart ikke anledning til at gå i rette med dette.
Det nævnes som eksempel på ovenstående, at en af værterne, [Journalist D], siger, at ”AI-delen var kunstig, men ikke så intelligent. ” Dette er en subjektiv vurdering og et udtryk for almindelig journalistisk praksis, når man behandler en sag i en podcast.
På baggrund af ovenstående må vi således afvise at have overtrådt reglerne vedrørende god presseskik. ”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Peter Munk Povlsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik. Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.
Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
God presseskik
Korrekt information, vinkling, kildekritik, forelæggelse samt angreb og svar
[Klager 1], [Klager 2], [Klager 3], [Klager 4] og [Klager 5] (herefter klagerne) har klaget over, at podcast-udsendelsen indeholder ukorrekt og skadelig information, der ikke er efterprøvet tilstrækkeligt, og at mediet ikke har udvist fornøden kildekritik.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A. 1, A. 2, A. 3 og A. 4.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Der henvises til den delvise gengivelse af udsendelsen under punkt 1, Sagsfremstilling under overskriften ”Påklaget udsendelse”.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet indledningsvis til grund, at Ingeniøren ved mail af 25. september 2025 kontaktede [Klager 1] og forelagde en række kritiske udtalelser, der blev fremsat i den påklagede udsendelse.
Nævnet lægger videre til grund, at advokat [Advokat A] den 25. september 2025 besvarede Ingeniørens forelæggelsesmail af samme dato og i dette svar tilkendegav, at [Klager 1] ikke kunne kommentere de forelagte udtalelser, idet disse ikke var konkretiserede eller dokumenterede. Advokat [Advokat A] henviste imidlertid til Erhvervsstyrelsens lukkebreve af 2. november 2022 vedrørende en række regionalfondsprojekter, hvor styrelsen fandt, at [Koncernnavn] havde deltaget i og udført de forventede aktiviteter, samt at der ikke var nogen uregelmæssigheder i forbindelse med afviklingen/udførelsen af de tre projekter.
Redigering
- Erhvervsstyrelsens afgørelser
Klagerne har klaget over, at Ingeniøren i podcasten ikke omtaler de lukkebreve fra Erhvervsstyrelsen af 2. november 2022, som klagernes advokat i forbindelse med Ingeniørens forelæggelsesmail fremsendte til mediet. Klagerne har henvist til, at Erhvervsstyrelsen i disse sager vedrørende tre konkrete projekter fandt, at [Koncernnavn] havde deltaget i og udført de forventede aktiviteter, samt at der ikke var nogen uregelmæssigheder i forbindelse med udførelsen af disse, og at styrelsen således havde bekræftet platformens funktionalitet. Klagerne har anført, at det er en skærpende omstændighed, at dette ikke omtales, når det samtidig i udsendelsen gøres gældende, at [Koncernnavn]s platform “ikke kan noget som helst”.
Af den påklagede udsendelse fremgår blandt andet følgende om [Klager 1]s svar til mediet:
”[Journalist C]: [Journalist A], velkommen til Radar.
[Journalist A]: Tak for det.
[Journalist D]: Inden vi kommer alt for godt i gang med det her portræt af [Klager 1] og historien om [Koncernnavn], så vil jeg indskyde, at vi selvfølgelig har kontaktet [Klager 1] og tilbudt hende at være med i udsendelsen. Det ønsker hun ikke. I stedet har hun sendt os et skriftligt svar, som vi hører mere om senere.
[Journalist C]: Yes. I stedet for, så har vi jo inviteret dig, [Journalist A]. ”
[…. ]
[Journalist C]: Ja, og fordi det er nemlig lidt sjovt, øhm, altså jeg har rent faktisk skrevet til [Klager 1] og tilbød hende jo at være med her i podcasten i dag. Jeg er meget ked af, at jeg ikke kunne få hende med til at tale med os alle sammen. Jeg tænker, vi er mange, der gerne ville stille en masse spørgsmål. Men jeg fik hende til gengæld til at svare på det her med, om meningen er, at [Koncernnavn] og den her platform ”[Platformen]” skal køre videre på trods af Sø- og Handelsrettens afgørelse. Og der har jeg simpelthen fået følgende svar her. Det er et noget længere svar, nu tager vi bare lige den sidste del af det, som opsummerer det meget godt. Citat: ”[Koncernnavn] fortsætter driften uforstyrret, ligesom man har gjort det de sidste tre år igennem [Koncernnavn]s juridiske enheder i ind- og udland”. Derfra må man vel konkludere, at selskabet det kommer til at køre videre, og ved siden af det, så kan man jo så også konkludere, at [Klager 1] og ægtefælle er flyttet til Mexico. [Journalist B], kommer du til at følge op på sagen her?
[Journalist B]: Jeg vil meget gerne til Mexico med [Journalist A]. Det kunne være en spændende tur faktisk.
[[Journalist C] griner. ]
Afslutningsvist fremgår af udsendelsen følgende:
”[Journalist C]: Kritikken, der rejses i denne podcast af [Klager 1] og [Koncernnavn] er blevet forelagt [Klager 1]. Hun oplyser igennem sin advokat, at hun ikke ønsker at tage til genmæle. ”
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Ingeniøren kvitterede for [Klager 1]s advokats svar den 26 september 2025 kl. 09.14, og at den påklagede podcastudsendelse blev offentliggjort samme dag kl. 11.15.
Nævnet finder, at det ligger inden for mediets redigeringsret at undlade at omtale og gengive indholdet af Erhvervsstyrelsens lukkebreve af 2. november 2022 i podcastudsendelsen.
Pressenævnet finder efter en samlet vurdering imidlertid grundlag for at kritisere Ingeniøren for i udsendelsen at gengive, at [Klager 1] igennem sin advokat ikke ønskede at tage til genmæle, hvilket på baggrund af sagens oplysninger ikke fremstår som en loyal gengivelse af det svar, som [Klager 1]s advokat fremsendte som svar på forelæggelsen forud for udsendelsen.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår klart af advokatens svar til Ingeniøren, at [Klager 1] bestrider korrektheden af de skadelige oplysninger og udtalelser, som hun er blevet forelagt. Ved at udelade dette synspunkt i sammenhæng med udsendelsens øvrige omtale af stifter og tidligere direktør i [Klager 3] [Klager 1] og [Koncernnavn]s produkt, må Ingeniørens gengivelse af hendes kommentar til udsendelsen med sætningen ”Hun oplyser igennem sin advokat, at hun ikke ønsker at tage til genmæle. ” anses for at efterlade lytteren med et ikke retvisende indtryk af det svar, som [Klager 1]s advokat fremsendte til Ingeniøren, hvilket også er med til at forstærke den samlede kritiske vinkling.
Det forhold, at Ingeniøren kvitterede [Klager 1]s advokat og oplyste, at ”Vi noterer os, at I ikke ønsker genmæle” kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Ingeniøren offentliggjorde podcastudsendelsen ca. 2 timer efter kvitteringsmailen og ikke afventede advokatens eventuelle reaktion på denne mail, hvilket henset til indholdet og karakteren af advokatens svar på forelæggelsen havde været rimeligt. Nævnet udtaler kritik.
- sammenligning med selskabet Theranos og stifteren Elizabeth Holmes
Klagerne har klaget over, at [Journalist D] og [Journalist A]s sammenligning af [Koncernnavn] og [Klager 1] med virksomheden Theranos og stifteren Elizabeth Holmes er krænkende og giver lytterne et ukorrekt indtryk af, at [Koncernnavn] er baseret på svindel og ”ikke kan noget som helst”.
Pressenævnet finder, at sammenligningen fremstår som [Journalist D] og [Journalist A]s subjektive vurderinger af [Koncernnavn] og [Klager 1]. Nævnet finder samtidig, at sammenligningen har en sådan faktisk karakter, der kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne, at den skulle forelægges for dem.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Ingeniøren ved mail af 25. september 2025 kontaktede [Klager 1] og forelagde en række kritiske udtalelser, der blev fremsat i den påklagede udsendelse, herunder at [Journalist D] og [Journalist A] havde sammenlignet [Koncernnavn] og [Klager 1] med Theranos og Elizabeth Holmes, og at [Journalist D] i den forbindelse havde udtalt ”det (Theranos Edison maskine, red.) var jo en lille maskine, som heller ikke kan noget som helst”. Ingeniøren bad i den forbindelse [Klager 1] om at kommentere dette.
Samme dag besvarede advokat [Advokat A] mailen med oplysning om, at [Klager 1] ikke kunne kommentere de pågældende udtalelser, idet disse ikke var konkretiserede eller dokumenterede. [Advokat A] henviste imidlertid til Erhvervsstyrelsens lukkebreve af 2. november 2022 vedrørende en række regionalfondsprojekter, hvor styrelsen fandt, at [Koncernnavn] havde deltaget i og udført de forventede aktiviteter, samt at der ikke var nogen uregelmæssigheder i forbindelse med udførelsen af disse.
Ingeniøren bragte herefter samme dag udsendelsen ”Guess Who’s back? – [Koncernnavn]! [Journalist A] dissekerer ”Tech-dronningen”” i podcastserien ”Radar”.
Pressenævnet finder, at Ingeniøren i tilstrækkeligt omfang har gjort klagerne bekendt med sammenligningen, og at klagerne dermed fik fornøden mulighed for at kommentere den. Nævnet har lagt vægt på, at Ingeniøren i tilstrækkelig grad har konkretiseret, hvad der er blevet sagt, herunder hvem der fremsatte kritikken, og at Ingeniøren i udsendelsen løbende har gengivet [Klager 1]s svar på kritikken. Nævnet udtaler ikke kritik.
- [Journalist A]s udtalelser
Klagerne har klaget over, at Ingeniøren har bragt [Journalist A]s udokumenterede og krænkende udtalelser om [Koncernnavn] og [Klager 1], og at Ingeniøren ikke har forholdt sig kildekritisk til disse.
I den forbindelse har klagerne henvist til følgende forhold:
– ”[…] det er lag på lag af bedrag, løgn, forstillelse, forvrængning”
– ”Verden vil bedrages. Og dertil kommer, at [Klager 1] har jo nærmest papir på, hvor dygtig hun er til det”
– Sammenligning med ”Usual Suspects”
Det er Pressenævnets opfattelse, at [Journalist A]s udtalelser fremstår som hans subjektive vurderinger af [Koncernnavn] og [Klager 1] baseret på hans egen research og relation til dem.
Pressenævnet finder samtidig, at [Journalist A]s subjektive vurderinger indeholder beskyldninger mod [Koncernnavn] og [Klager 1], som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for dem, hvorfor der er tale om beskyldninger, der som udgangspunkt skal forelægges.
Det fremgår af sagens oplysninger, at Ingeniøren ved mail af 25. september 2025 kontaktede [Klager 1] og forelagde [Journalist A]s konkrete udtalelser og hans sammenligning med ”Usual Suspects”. Ingeniøren spurgte i den forbindelse, om hun havde nogen kommentarer, hvilket advokat [Advokat A] besvarede ved ovenfor gengivne mail af 25. september 2025.
Pressenævnet finder, at Ingeniøren ved mediets forelæggelse i tilstrækkeligt omfang har gjort klagerne bekendt med beskyldningen i, og at klagerne fik fornøden mulighed for at kommentere denne. Nævnet har lagt vægt på, at Ingeniøren har forelagt den konkrete beskyldning for [Klager 1], og at mailen fra Ingeniøren til [Klager 1] havde en karakter, som det for klagerne burde være muligt at besvare uden at blive ledsaget af dokumentation.
Nævnet finder videre, at Ingeniøren ved mediets forelæggelse i tilstrækkelig grad har forsøgt at kontrollere rigtigheden af [Journalist A]s udtalelse. Nævnet udtaler ikke kritik.
- omtale af [SELSKABSNAVN A] ApS
Klagerne har klaget over, at [Journalist B] har omtalt [Selskabsnavn A] ApS som ”what the fuck”, da det er ukorrekt og skaber et nedsættende indtryk af selskabet og ejerne.
Pressenævnet finder, at det af [Journalist B]s omtale af [Selskabsnavn A] klart fremgår, at udtrykket ”what the fuck” er hans måde at huske det pågældende selskabs initialer på, og at omtalen ikke kan anses for at give et ukorrekt eller nedsættende indtryk af selskabet og dets ejere. Nævnet har lagt vægt på, at [Journalist B] udtaler, at han har tænkt selskabsnavnet som ”what the fuck”, men at det er [Selskabsnavn A]. Nævnet udtaler ikke kritik.
- ”det nye Google”
Klagerne har klaget over, at det er ukorrekt, at [Klager 1] har udtalt, at [Koncernnavn] er ”det nye Google”, og at dette udsagn skulle være fremsat i hendes første interview.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager 1] tidligere offentligt har udtalt, at ambitionen med [Koncernnavn] var at bygge ”det nye Google”, og at udsagnet har været bragt i flere medier efterfølgende, herunder i artiklen ”Der er mange historier om [Klager 1] – og de kan ikke alle være sande” bragt af Berlingske den 14. maj 2022, hvor det i artiklen er sat i citationstegn.
Nævnet finder, at oplysningen – uanset at [Klager 1] ikke i sit første interview måtte have udtalt, at ambitionen med [Koncernnavn] var at bygge ”det nye Google” – har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold. Nævnet udtaler ikke kritik.
- omtale af klientliste
Klagerne har klaget over, at Ingeniøren ikke har efterprøvet [Journalist D]s udtalelse om, at der er oplistet 120 klienter på [Koncernnavn]s hjemmeside, hvoraf flere har afvist at have et samarbejde med selskabet.
Det er Pressenævnets opfattelse, at den pågældende oplysning kan anses for skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne, og at der derfor er tale om en oplysning, der skulle forelægges.
Det fremgår af sagens oplysninger, at Ingeniøren ved mail af 25. september 2025 kontaktede [Klager 1] og forelagde en række af [Journalist A]s udtalelser. Forelæggelsesmailen omfattede ikke beskyldningen om, at [Koncernnavn] havde oplistet 120 klienter, hvoraf flere havde afvist at have et samarbejde med selskabet. Advokat [Advokat A] besvarede mediets henvendelse på vegne af [Klager 1] ved ovenfor gengivne mail af 25. september 2025.
Pressenævnet finder, at der ikke er sket tilstrækkelig forelæggelse af beskyldningen om, at [Koncernnavn] har oplistet 120 klienter, hvoraf flere har afvist et samarbejde med selskabet. Nævnet udtaler derfor kritik af Ingeniøren for ikke i tilstrækkelig grad at have efterprøvet rigtigheden af oplysningen ved forelæggelse for klagerne og dermed givet dem mulighed for at kommentere den skadelige oplysning.
- omtale af selskabsstruktur
Klagerne har klaget over, at omtalen af [Koncernnavn]s selskabsstruktur giver lytterne et indtryk af, at selskabsstrukturen er hemmelig, illegitim og ”suspekt”.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Koncernnavn] er en koncern, der har bestået af blandt andet [Klager 3], [Klager 4] og [Selskabsnavn A] ApS.
Nævnet finder, at Ingeniørens fremstilling af [Klager 3]s selskabsstruktur ikke kan anses for at give lytterne et indtryk af, at selskabsstrukturen er hemmelig, illegitim og ”suspekt”. Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af udsendelsen, at [Klager 3] er erklæret konkurs, og at [Klager 1] herudover har to selskaber, [Klager 3] Latam og [Selskabsnavn A] ApS, som skal køre [Koncernnavn] videre i Mexico. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af udsendelsen, at Ingeniøren har kontaktet [Klager 1] vedrørende den videre drift af [Koncernnavn], og at hendes svar er gengivet i udsendelsen, herunder at [Klager 3] fortsætter driften uforstyrret, som de har gjort det sidste tre år gennem [Klager 3]s juridiske enheder i ind- og udland. Nævnet udtaler ikke kritik.
- omtale af [Klager 4]
Klagerne har klaget over, at omtalen af [Klager 4] som ”ude af drift” er urigtig, vildledende og bygger på manglende research.
Pressenævnet lægger til grund, at Erhvervsstyrelsen ved en afgørelse i maj 2025 fandt, at der var uenighed omkring ejerskabet af [Klager 4], at spørgsmålet herom skulle afgøres ved en domstol, og at selskabet indtil da ikke kunne registrere det reelle ejerskab.
Nævnet finder, at omtalen af [Klager 4] fremstår som [Journalist B]s udlægning af Erhvervsstyrelsens afgørelse, som har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold. Nævnet udtaler ikke kritik.
- [Journalist A]s relation til [Klager 1]
Klagerne har klaget over, at det i udsendelsen fejlagtigt fremstår som om, at [Journalist A] har et særligt kendskab til [Klager 1] og [Koncernnavn].
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Journalist A] har mødt [Klager 1] til et privat middagsselskab og til et frokostmøde. Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager 1] blev tilbudt at blive medlem af [Medie A]s bestyrelse.
Pressenævnet finder, at omtalen af [Journalist A]s relation til [Klager 1] klart fremstår som [Journalist A]s subjektive vurdering af relationen på baggrund af hans møder og oplevelser med [Klager 1], herunder til et middagsselskab, et frokostmøde og i relation til den journalistiske research og dækning, som [Medie A] foretog i forbindelse med hendes mulige medlemskab af [Medie A]s bestyrelse. Nævnet udtaler ikke kritik.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ingeniøren at offentliggøre nævnets kendelse i en tilsvarende udsendelse på samme tidspunkt som den kritiserede udsendelse og i følgende udformning:
Speakeren oplyser:
”Pressenævnet har udtalt kritik af en udsendelse af Radar-podcasten, som vi bragte i september sidste år. ”
Herefter oplæser speakeren følgende om nævnets kendelse:
”Podcastudsendelsen handlede om iværksætteren [Klager 1] og hendes selskab [Klager 3], som blev erklæret konkurs i efteråret 2025. Udsendelsen indeholdt kritik og en række skadelige oplysninger om selskabet og [Klager 1], herunder om funktionaliteten af selskabets platform.
I forbindelse med Ingeniørens forelæggelse for blandt andet [Klager 1] fremsendte [Klager 1] og [Koncernnavn]s advokat et svar, hvor det fremgik af sammenhængen, at [Klager 1] klart bestred korrektheden af de skadelige oplysninger og udtalelser i podcastudsendelsen. Udsendelsen indeholdt desuden en udtalelse om, at der var oplistet 120 klienter på [Koncernnavn]s hjemmeside, hvoraf flere havde afvist at have et samarbejde med selskabet.
[Klager 1], som er en af flere klageparter, klagede til Pressenævnet over Ingeniørens gengivelse af deres svar på forelæggelsen, samt at Ingeniøren ikke havde givet dem mulighed for at kommentere de skadelige oplysninger om klienterne nævnt på [Koncernnavn]s hjemmeside.
Pressenævnet er enig med klagerne i, at de skadelige oplysninger om klienterne på selskabets hjemmeside burde have været forelagt inden offentliggørelsen. Nævnet finder desuden grundlag for at kritisere Ingeniøren for i udsendelsen at gengive, at [Klager 1] via sin advokat havde oplyst, at hun ikke ønskede at tage til genmæle, hvilket – henset til hendes advokats svar på forelæggelsen – gav et ikke retvisende indtryk af hendes synspunkt.
Pressenævnet har derfor udtalt kritik af Ingeniøren for redigering af udsendelsen og for utilstrækkelig forelæggelse. ”
Endvidere oplyser speakeren:
”Hele Pressenævnets kendelse kan ses på Pressenævnets hjemmeside, www.pressenaevnet.dk”
Er udsendelsen fortsat tilgængelig via en internetside eller lignende, skal indslaget, der indeholder Pressenævnets kritik, på tilsvarende vis gøres tilgængelig. Det skal ske på en sådan måde, at man ikke kan tilgå den kritiserede udsendelse uden først at have hørt indslaget, der indeholder Pressenævnets kritik. Endvidere skal der ved udsendelsen (om muligt) være et link med teksten: ”Pressenævnet har udtalt kritik af udsendelsen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-11461 Retsinformation · 11. november 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12505 Retsinformation · 10. december 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04118 Retsinformation · 23. december 2023
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00870 Retsinformation · 5. februar 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-11273 Retsinformation · 13. juni 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-00395 Retsinformation · 20. december 2025
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-11461 Retsinformation · 11. november 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-11281 Retsinformation · 21. august 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-04749 Retsinformation · 28. marts 2024
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-11107 Retsinformation · 4. september 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-11279 Retsinformation · 26. august 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06209 Retsinformation · 2. oktober 2026