Spring til indhold

Retsinformation

Klage over afslag på anmodning om genoptagelse af sag om handel af landbrugsejendom mellem ægtefællerne K1 og K2

KEN nr 10313 af 05/09/2006Endelig adm. afgørelseMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri31. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Klage

over afslag på anmodning om genoptagelse af sag om handel af landbrugsejendom

mellem ægtefællerne K1 og K2

Direktoratet for

FødevareErhvervs skrivelse af 5. september 2006

, j.nr. 3101-080-06-3196.

»---

I brev af 17. februar 2006 har De for K1 klaget over, at

Jordbrugskommissionen for Århus Amt den 23. januar 2006 har afslået at

genoptage sag om handel af landbrugsejendommen E mellem ægtefællerne K1 og

K2.

Direktoratets afgørelse

Direktoratet for FødevareErhverv ophæver hermed afgørelsen og

hjemviser sagen til fornyet behandling i kommissionen, da det er en retlig

fejl, at kommissionen har gjort sin afgørelse betinget af, at der inden 3

måneder

til kommissionen fremsendes endeligt tinglyst skøde til K 2 på

landbrugsejendommen

E, jf. § 39 i lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme.

Det er desuden en retlig fejl, at kommissionen ikke har taget

stilling til L's tilkendegivelse af, at der efter hans opfattelse er tale om

omgåelse, når K1 sælger landbrugsejendommen E til ægtefællen K2 med den

konsekvens, at hans fortrinsstilling bortfalder.

Direktoratets afgørelse kan efter § 16, stk. 3, i bekendtgørelse

nr. 863 af 19. august 2004 om regionale jordbrugskommissioner mv. ikke

påklages

til anden administrativ myndighed.

Redegørelse for sagen

Med brev af 12. april 2005 har De for K søgt

Jordbrugskommissionen for Århus om tilladelse til at købe landbrugsejendommen

Læs alt

H

på 69,3 ha som ejendom nr. 5.

K1 ejer i forvejen landbrugsejendommene E på 69,7 ha, F på 7 ha,

G på 66 ha og F på 49,8 ha eller i alt ca. 193 ha.

Da K1 således er ejer af mere end 100 ha landbrugsjord, blev der

foretaget offentlig annoncering med henblik på at undersøge, om der var ejere

af nærliggende landbrugsejendomme, der ønskede og opfyldte betingelserne for

at

opnå fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. § 31 i lov nr. 435 af 9. juni

2004 om landbrugsejendomme.

Den 17. maj 2005 fremsatte L ønske om at få fortrinsstilling til

30 ha suppleringsjord.

Med brev af 8. juni 2005 meddelte jordbrugskommissionen Dem, at

kommissionen

fandt, at L opfyldte betingelserne for at opnå suppleringsjord

til 30 ha, jf. lovens § 32.

Som følge heraf blev Deres ansøgning om tilladelse til at købe

landbrugsejendommen H med henvisning til lovens § 31.

Kommissionen gav herefter K1 og L en frist på 4 uger til at

træffe aftale om afhændelse af suppleringsjorden. Det bemærkedes samtidig, at

K1 kunne frafalde handelen eller afhænde ejendommen eller arealet til en

tredjemand, hvorefter L's fortrinsstilling bortfaldt. Dog skulle naboers

fortrinsstilling i en sådan situation vurderes på ny i forhold til

tredjemanden.

Med brev af 24. juni 2005 til kommissionen trak De ansøgningen

tilbage med henvisning til, at det ikke havde været muligt at finde en

løsning

vedrørende afgivelse af suppleringsjord.

Med brev af 5. juli 2005 meddelte L kommissionen, at

tilbagetrækningen af ansøgningen efter hans opfattelse var et forsøg på at

omgå

landbrugsloven og hans mulighed for suppleringsjord.

Med breve af 15. juli og 28. september 2005 søgte De på ny for

K1 om jordbrugskommissionens tilladelse til at erhverve landbrugsejendommen

H.

Den fornyede ansøgning var vedlagt en slutseddel, hvorefter K1

den 26. juni 2005 solgte landbrugsejendommen E til sin ægtefælle K2.

Den 10. oktober 2005 meddelte kommissionen tilladelse til, at K1

kunne købe landbrugsejendommen H og sammenlægge den med hovedejendommen F,

uden

at reglerne om fortrinsstilling skulle bringes i anvendelse.

Afgørelsen var givet på en række betingelser, herunder af, at

der inden 3 måneder til kommissionen blev fremsendt endeligt tinglyst skøde

til

K2 på landbrugsejendommen E.

I brev af 25. november 2005 bad De kommissionen om at revurdere

kravet om, at der skal tinglyses skøde til K2. De oplyste, at der ville blive

udarbejdet ægtepagt/skøde til K2, som ville blive anmeldt til registrering i

kommunen og tinglyst som ægtepagt i personbogen. Tinglysning i tingbogen var

efter Deres opfattelse alene en sikringsakt for køber, så det afgørende måtte

være, at ejendommen retligt var overdraget til K2.

Den 20. december 2005 fremsendte De kopi af det betingede skøde

til kommissionen med bemærkning om, at det var sendt til påtegning hos

Skanderborg kommune, og at skødet efterfølgende ville blive sendt til

tinglysning.

Med brev af 23. januar 2006 meddelte kommissionen Dem, at den

ikke fandt, at der forelå sådanne nye oplysninger, at sagen burde optages til

fornyet behandling. Den oprindelige betingelse om, at handelen skal

tinglyses,

blev fastholdt, således at det af tingbogens adkomstrubrik skulle fremgå, at

K2

var ejer af ejendommen, jf. § 39 i landbrugsloven.

Den 17. februar 2006 påklagede De kommissionens afgørelse

hertil, idet De ikke fandt, at der i landbrugsloven var hjemmel til at stille

krav om tinglysning af skødet.

Kommissionen fremsendte klagen hertil den 7. marts 2006, idet

den fastholdt sin afgørelse.

Direktoratets afgørelse

Af § 39 i lov nr. 435 af 9. juni 2004 fremgår det, at

tilladelser og dispensationer efter loven kan betinges og tidsbegrænses.

Betingelser og tidsbegrænsninger er bindende for indehavere af rettigheder i

ejendommen uanset tidspunktet for rettens stiftelse og kan af ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri foranlediges tinglyst på ejerens bekostning.

Ifølge § 76, stk. 1, i cirkulære nr. nr. 36 af 3. juni 2005 om

lov om landbrugsejendommen skal betingelser efter lovens § 39, som går ud

over

de normale erhvervelsesbetingelser, f.eks. fast bopæl mv., normalt tinglyses.

Tinglysning er ikke en betingelse, der følger af landbrugsloven,

og det er derfor efter Direktoratet for FødevareErhvevs opfattelse ikke

muligt

at knytte et krav om tinglysning af skøde i tingbogen til en tilladelse til

erhvervelse af en landbrugsejendom efter lovens § 39.

Det er således en retlig fejl, når kommissionen har gjort sin

afgørelse betinget af, at der inden 3 måneder til kommissionen fremsendes

endeligt tinglyst skøde til K2 på landbrugsejendommen E.

Det er desuden en retlig fejl, at kommissionen ikke har taget

stilling til L's tilkendegivelse af, at der efter hans opfattelse er tale om

omgåelse, når K1 sælger landbrugsejendommen E til ægtefællen K2 med den

konsekvens, at hans fortrinsstilling bortfalder.

Direktoratet har derfor - som nævnt - ophævet jordbrugskommissionens

afgørelse og hjemvist sagen til fornyet behandling i kommissionen.

Med venlig hilsen

---«

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter