Ægtepagt: hvad det er, hvornår det bruges, og hvad man skal passe på
Opdateret 5. november 2026
En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller om deres formue, typisk om særeje. Den afgør, hvad der deles ved separation, skilsmisse og død, men den har grænser over for kreditorer og skattemyndigheder. Siden forklarer reglerne, som de fremgår af de anvendte kilder.
Kort fortalt
- Uden ægtepagt gælder det almindelige formuefællesskab med delingsformue [1].
- Ved ægtepagt kan ægtefæller aftale særeje, fx skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje [2].
- En ægtepagt skal være skriftlig, underskrevet og tinglyst i personbogen for at være gyldig [1].
- Har I ved ægtepagt ophævet formuefællesskabet i sin helhed, fx ved fuldstændigt særeje eller skilsmissesæreje for al formue, kan et senere ejerskifte af boligen ved skilsmisse koste fuld tinglysningsafgift [3][4].
- Særeje forhindrer ikke, at skattemyndighederne modregner i den ene ægtefælles overskydende skat for den andens skattegæld, når udlæg forgæves er forsøgt hos den ægtefælle, der skylder [5].
Hvad er en ægtepagt?
Udgangspunktet i et ægteskab er formuefællesskab baseret på delingsformue. Det vil sige, at formuen som hovedregel deles ved separation, skilsmisse eller død [1]. Ægtefæller kan før eller under ægteskabet ændre det ved at indgå en ægtepagt om særeje eller en forhåndsaftale om formuedelingen [1]. Reglerne står i lov om ægtefællers økonomiske forhold (ægtefælleloven) §§ 12-23 [1]. Særeje kan også opstå uden ægtepagt, fordi en gavegiver i et gavebrev eller en arvelader i et testamente bestemmer, at gaven eller arven skal være modtagerens særeje [1][6][7]. Ældre kilder henviser til retsvirkningsloven, som var den tidligere lov på området [8].
De vigtigste former for særeje
Skilsmissesæreje betyder, at hver ægtefælle beholder sin formue ved separation eller skilsmisse, men at formuen deles ved en ægtefælles død [2][6]. Fuldstændigt særeje betyder, at ægtefællen beholder sin formue ved separation og skilsmisse, og at formuen ved dødsfald tilfalder ægtefællen selv eller dennes arvinger [2]. Et fuldstændigt særeje skal skiftes ved dødsfald og kan ikke indgå i uskiftet bo [7]. Kombinationssæreje er fx fuldstændigt særeje, der kun gælder, hvis en bestemt ægtefælle dør først [2][1]. Særeje kan begrænses til bestemte aktiver, til formue erhvervet på en bestemt måde (fx arv) eller til en brøkdel [1]. Det kan også tidsbegrænses eller aftrappes [2]. Alt, hvad der træder i stedet for særejet, og indtægter af det, er som udgangspunkt også særeje [6][7].
Krav til gyldighed og tinglysning
En ægtepagt skal oprettes skriftligt, underskrives og tinglyses i personbogen for at være gyldig [1]. Ifølge en ældre vejledning er tinglysning ikke kun en betingelse over for kreditorer, men også mellem ægtefællerne selv [9]. En ægtepagt kan kun ændres eller ophæves ved at tinglyse en ny ægtepagt [10]. Oplysninger om indholdet af tinglyste ægtepagter kan kun videregives til brug i konkrete retsforhold. Den, oplysningerne angår, kan dog altid få dem [11]. Ved dødsfald indhenter skifteretten oplysninger om ægtepagt fra Tinglysningsretten [12]. Gæld kan ikke gøres til særeje. Tinglysningsretten har afvist ægtepagter, for så vidt de angik gæld [13][14]. Kilderne beskriver ikke de praktiske trin ved oprettelse, fx brug af advokat eller digital anmeldelse.
Gaver mellem ægtefæller og kreditorer
En ældre vejledning fra Skatteministeriet (2003) beskriver, at gaver mellem ægtefæller, der ikke er sædvanlige lejlighedsgaver, kræver gaveægtepagt. Uden tinglyst gaveægtepagt skal kreditorerne ikke respektere gaven, og de kan foretage udlæg i den [9]. Ved vurderingen af, om noget er en sædvanlig lejlighedsgave, ses på, om værdien står i misforhold til giverens økonomi [9]. Ægtefællerne har bevisbyrden for, at gaven ikke kræver ægtepagt [9]. For særejeaktiver gælder, at kreditorer kun kan forfølge aktiverne hos den ægtefælle, der ejer dem [9]. Vejledningen henviser til den tidligere retsvirkningslov. De øvrige kilder oplyser ikke, hvilken bestemmelse i ægtefælleloven der i dag stiller kravet.
Tinglysningsafgift ved ægtepagt og skilsmisse
Ifølge den version af Den juridiske vejledning, som siden bygger på, koster tinglysning af en ægtepagt i personbogen 1.850 kr. Det samme gælder en ændrings- eller ophævelsesægtepagt [10]. Kilden angiver ikke, fra hvilket år beløbet gælder, og beløbet ændrer sig over tid: I sager fra 2018-2019 var det faste afgiftsbeløb 1.660 kr. [15][4]. Overdrages fast ejendom mellem ægtefæller ved ægtepagt, betales som udgangspunkt den almindelige, værdibaserede afgift. Afgiften nedsættes til det faste beløb, hvis ægtepagten opløser formuefællesskabet i sin helhed [10][16]. Det kræver en særlig erklæring ved tinglysningen [10]. En ægtepagt om skilsmissesæreje anses som ophævelse af formuefællesskabet [3]. Er fællesskabet allerede ophævet ved en tidligere ægtepagt, er der intet fællesskab at opløse ved skilsmisse. Ejerskifte af ejendommen ved bodelingen udløser så den almindelige afgift [16][3].
Pension, skat og ægtepagt
Ægtefæller tager som udgangspunkt deres egne pensionsordninger med ud af ægteskabet [17]. Ved ægtepagt kan de aftale, at en pension skal være særeje, eller at værdien af en alders-, kapital- eller ratepension skal indgå i delingen ved separation og skilsmisse [2][8]. En ægtepagt, der først deler pensionen ved separation eller skilsmisse, udløser ikke afgift ved oprettelsen [17][18]. Overdrages pensionen reelt allerede ved ægtepagten, kan der efter en udtalelse fra 2006 skulle betales en afgift på 60 % [18]. Afgiftsfri udlodning gælder ved skifte af fællesbo, ikke ved deling ved særejeægtepagt [17]. Særeje ændrer heller ikke på, at et underskud kan overføres mellem ægtefæller [19]. Det ændrer heller ikke på modregning af skattegæld i ægtefællens overskydende skat [5].
Det går ofte galt
- Ægtefæller, der ved ægtepagt havde ophævet formuefællesskabet, regnede med det lave, faste afgiftsbeløb ved bodeling efter skilsmisse, men måtte betale fuld tinglysningsafgift, fordi der ikke længere var et formuefællesskab at opløse [15][20][4].
- Ægtefæller troede, at fuldstændigt særeje beskyttede mod den andens skattegæld, men skattemyndighederne modregnede lovligt i den ene ægtefælles overskydende skat [21][5].
- En ægtefælle med skilsmissesæreje ville undgå, at et underskud fra den andens særejemidler blev overført til hende, men der var ikke hjemmel til at fravige reglen [19].
- Ægtefæller delte pensionsordninger ved særejeægtepagt i stedet for ved skifte og fik ikke afgiftsfritagelsen [17].
- Gaver mellem ægtefæller uden tinglyst gaveægtepagt skal ikke respekteres af kreditorerne, som kan foretage udlæg i gaven [9]. I en gaveafgiftssag så ToldSkat bort fra gaver mellem forældrene, der var givet uden ægtepagt. Landsskatteretten ændrede beregningen, fordi det ikke var godtgjort, at gaverne fra forældrene kunne rummes i deres bodele eller særejer [22].
Eksempler fra afgørelserne
Fuld afgift ved skilsmisse trods særeje
Et par tinglyste en ægtepagt om fuldstændigt særeje før brylluppet i 2001 og blev skilt i 2018. Ved bodelingen betalte de kun den lave faste afgift for at overføre boligen. Landsskatteretten fandt, at formuefællesskabet allerede var ophørt ved ægtepagten, så afgiften skulle beregnes efter værdien. [4]
Særeje stoppede ikke modregning
To ægtefæller havde fuldstændigt særeje. Den ene havde restskat, og udlæg hos vedkommende var forgæves. Skattemyndighederne modregnede i den anden ægtefælles overskydende skat, og Landsskatteretten gav dem medhold. [5]
Underskud overført trods skilsmissesæreje
En ægtefælle tabte penge fra en personskadeerstatning, som var lånt ud til et selskab, der gik konkurs. Underskuddet blev overført til den anden ægtefælle, selv om parret havde skilsmissesæreje. Landsskatteretten stadfæstede, fordi loven ikke giver mulighed for at fravige reglen. [19]
Gave uden ægtepagt gav udlæg i fraskilt hustrus hus
En mand havde givet sin hustru en gave uden ægtepagt. I separationstiden erhvervede hun et hus, som til dels blev betalt med gaven. Landsretten fandt, at mandens kreditorer kunne foretage udlæg i den nu fraskilte hustrus hus. [9]
Spørgsmål og svar
Hvad er forskellen på skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje?
Begge dele beholder man ved separation og skilsmisse. Ved dødsfald deles skilsmissesæreje, mens fuldstændigt særeje tilfalder ægtefællen selv eller dennes arvinger [2][6][7].
Er en ægtepagt gyldig, hvis den ikke er tinglyst?
Nej. Den skal være skriftlig, underskrevet og tinglyst i personbogen for at være gyldig [1]. Ved ægtepagter oprettet i udlandet kan der gælde særlige forhold, og spørgsmålet afgøres i sidste ende af domstolene [23].
Hvad koster det at tinglyse en ægtepagt?
Den version af Den juridiske vejledning, siden bygger på, angiver en afgift på 1.850 kr. for tinglysning i personbogen, men oplyser ikke, fra hvilket år beløbet gælder [10]. Beløbet ændrer sig over tid; i sager fra 2018-2019 var det faste beløb 1.660 kr. [15][4]. Overdrages fast ejendom samtidig, kan der komme yderligere afgift [10][16].
Kan gæld gøres til særeje?
Nej. Tinglysningsretten har afvist ægtepagter, for så vidt de angik gæld [13][14].
Beskytter særeje mod min ægtefælles skattegæld?
Ikke fuldt ud. Skattemyndighederne kan modregne ægtefællens skattegæld i din overskydende skat, når udlæg hos ægtefællen er forgæves forsøgt, selv om I har særeje [5].
Kan andre se, hvad der står i vores ægtepagt?
Indholdet kan kun videregives til brug i konkrete retsforhold. Den, oplysningerne angår, kan altid få dem [11].
Søg i alle dokumenter om ægtepagt
Kilder
- Den juridiske vejledning G.A.3.1.5.2: G.A.3.1.5.2 Særeje Den juridiske vejledning: vejledning
- LBK nr 774 af 07/08/2019: Bekendtgørelse af lov om ægtefællers økonomiske forhold Retsinformation: lov
- Den juridiske vejledning E.B.4.2.3: E.B.4.2.3 Pantsætning mellem ægtefæller i forbindelse med opløsning af formuefællesskabet Den juridiske vejledning: vejledning
- Landsskatteretten, j.nr. 19-0048137: Skattestyrelsens opkrævning af 9.600 kr. i tinglysningsafgift for tinglysningen af en bodeling med løbenr. [...] på ejendommen med Skatteankestyrelsen: afgørelse
- KEN nr 9484 af 03/04/2009: Landsskatteretsafgørelse vedr. modregning i overskydende skat for ægtefællens skattegæld – særeje Retsinformation: afgørelse
- Den juridiske vejledning C.E.14.21: C.E.14.21 Definition af skilsmissesæreje Den juridiske vejledning: vejledning
- Den juridiske vejledning C.E.14.23: C.E.14.23 Definition af (fuldstændigt) særeje Den juridiske vejledning: vejledning
- VEJ nr 9399 af 26/06/2020: Vejledning om behandlingen af pensionsrettigheder ved separation, skilsmisse og død Retsinformation: vejledning
- STV nr 20107 af 01/01/2003: INDDRIVELSESVEJLEDNING 2003 B ÆGTEFÆLLEHÆFTELSE Retsinformation: vejledning
- Den juridiske vejledning E.B.3.1.3.5: E.B.3.1.3.5 Ægtepagt Den juridiske vejledning: vejledning
- LBK nr 285 af 31/01/2026: Bekendtgørelse af lov om tinglysning Retsinformation: lov
- LBK nr 1807 af 03/09/2021: Bekendtgørelse af lov om skifte af dødsboer Retsinformation: lov
- Det finansielle ankenævn, sag 99/2019: Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med ægtefælles død og mod rådgivning i forbindelse med underskrivelse af gældsovertagelses Det finansielle ankenævn: afgørelse
- Det finansielle ankenævn, sag 280/2025: Krav om ophævelse af pant og annullering af krav som følge af indsigelse om falsk underskrift og manglende besiddelse af original Det finansielle ankenævn: afgørelse
- Landsskatteretten, j.nr. 19-0027044: Skattestyrelsens opkrævning af yderligere 4.100 kr. i tinglysningsafgift for tinglysningen af en bodeling med løbenr. [...73] på e Skatteankestyrelsen: afgørelse
- Den juridiske vejledning E.B.3.1.4.4: E.B.3.1.4.4 Overdragelse mellem ægtefæller Den juridiske vejledning: vejledning
- Den juridiske vejledning C.A.10.2.1.6.1: C.A.10.2.1.6.1 Krav til og konsekvens af afgiftsfri udlodning Den juridiske vejledning: vejledning
- AFG nr 10022 af 19/11/2024: Udlodning af ratepension til ægtefælle ved skifte af fællesbo Retsinformation: afgørelse
- Landsskatteretten, j.nr. 14-3511272: Underskud i klagers ægtefælles skattepligtige indkomst for 2013 overføres til klager Skatteankestyrelsen: afgørelse
- Landsskatteretten, j.nr. 22-0024734: Skattestyrelsens opkrævning af yderligere 45.000 kr. i tinglysningsafgift som følge af klagerens tinglysning af en endelig bodelin Skatteankestyrelsen: afgørelse
- Landsskatteretten, j.nr. 09-00552: Modregning i klagerens overskydende skat for klagerens ægtefælles restskat Skatteankestyrelsen: afgørelse
- KEN nr 9823 af 04/11/2005: Landsskatteretskendelse vedr. Gaveafgift ikke børsnoterede anparter fra forældre Retsinformation: afgørelse
- UDT nr 11238 af 27/08/1991: Ægtepagt oprettet i Norge. Ægtepagten ikke tinglyst i Danmark. Spørgsmål om gyldighed inter partes. Retsinformation: afgørelse