Spring til indhold

Retsinformation

Klage over at bopælspligten ikke betragtes som opfyldt

KEN nr 10311 af 04/07/2006Endelig adm. afgørelseMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri29. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Klage

over at bopælspligten ikke betragtes som opfyldt

Direktoratet for FødevareErhvervs

skrivelse af 4. juli 2006

, j.nr. 3101-080-05-2914.

»---

Ved brev af 17. oktober 2005 har De for K klaget over, at

Jordbrugskommissionen for Nordjyllands Amt den 26. september 2005 har

meddelt,

at han ikke opfylder bopælspligten på landbrugsejendommen E,-på 43, 8 ha.

Direktoratets afgørelse

Direktoratet for FødevareErhverv ophæver hermed

jordbrugskommissionens afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling i

kommissionen, da det er en retlig fejl, at kommissionen i sin afgørelse

henviser til, at begge ægtefæller ikke har bopæl på landbrugsejendommen.

Oplysning om at kun den ene ægtefælle (erhververen) bor på ejendommen, kan

indgå som et moment i kommissionens samlede vurdering af, hvorvidt

bopælspligten er opfyldt, men der er ikke hjemmel i landbrugsloven til at

stille krav om, at andre end erhververen skal have bopæl på ejendommen, jf.

nedenfor.

Det tilføjes, at hjemvisningen af sagen betyder, at kommissionen

efterfølgende skal foretage en ny skønsudøvelse på det retlige grundlag, der

er

fastlagt i klageafgørelsen. Kommissionen kan herved enten fastholde

afgørelsen

med en uddybende begrundelse eller ændre afgørelsen.

Direktoratets afgørelse kan efter § 16, stk. 3, i bekendtgørelse

nr. 863 af 19. august 2004 om regionale jordbrugskommissioner mv. ikke

påklages

til anden administrativ myndighed.

Læs alt

Redegørelse for sagen

K erhvervede i 2001 sammen med 2 søskende landbrugsejendommen

E,- på 43,8 ha efter faderen, og der blev givet dispensation fra

bopælspligten,

så længe faderen havde fast bopæl på ejendommen. Faderen flyttede fra

ejendommen i juli 2003, og der blev givet K og hans søskende dispensation fra

bopælspligten frem til 1. april 2005.

Ifølge folkeregistret flyttede K's voksne datter ind på

ejendommen den 3. marts 2005. Da jordbrugskommissionen besigtigede ejendommen

den 29. juni 2005, forklarede datteren, at hendes far også boede på

ejendommen,

hvilket ikke fremgik af folkeregistret. Ifølge jordbrugskommissionen var der

heller ikke fysiske tegn på, at K boede på ejendommen.

Nyere folkeregisteroplysninger har vist, at K har flyttet sin

adresse til ejendommen pr. 1. juli 2005. Hans ægtefælle bor stadig på den

hidtidige fælles adresse i A,-.

Jordbrugskommissionen har den 8. juli 2005 anmodet K om

bemærkninger til, hvorfor bopælspligten endnu ikke er opfyldt.

Jordbrugskommissionen modtog den 16. august 2005 et skriftligt

svar fra K, hvori han oplyser, at hans ægtefælle ikke er flyttet med ud på

ejendommen, fordi ægtefællerne ønsker at sælge huset i A,- , men først skal

bruge ca. et halvt år på at få huset sat i stand før salg, og at der også er

andre grunde til, at de bor hver for sig, da de har behov for at finde ud af,

hvad de vil i den 3. alder.

Jordbrugskommissionen har den 26. september 2005 meddelt, at den

ikke betragter bopælspligten som værende opfyldt i forhold til reglerne i lov

om landbrugsejendomme, blandt andet fordi hele familien (K samt ægtefælle)

ikke

begge har bopæl på ejendommen.

Afgørelsen er truffet på baggrund af, at bopælspligten ikke har

været opfyldt siden juli 2003, samt at der ikke er specielle forhold, der kan

begrunde en yderligere dispensation.

I forlængelse heraf har jordbrugskommissionen meddelt K og hans

søskende påbud om at afhænde ejendommen inden den 1. april 2006.

I brev af 17. oktober 2005 har De for K klaget over afgørelsen.

De anfører, at Deres klient rent faktisk er flyttet ind på

ejendommen i foråret 2005, og at der ikke er noget formelt krav om, at en

ejers

ægtefælle har pligt til at tage bopæl på en landbrugsejendom. De bestrider,

at

det har betydning i denne sag, at hele familien p.t. ikke har fast bopæl på

ejendommen.

De bestrider, at der ikke var fysiske tegn på, at Deres klient

bor på ejendommen, idet jordbrugskommissionen under besigtigelsen på

ejendommen

den 29. juni 2005 traf Deres klients datter, som oplyste, at Deres klient

også

boede på ejendommen.

De påpeger, at stuehuset ikke blev besigtiget indvendigt,

hvorved det kunne være konstateret, at stuehuset er fuldt beboet med møbler,

mad i køleskabet osv.

De henviser til, at Deres klient var på arbejde som

lastbilchauffør på det tidspunkt, hvor besøget fandt sted, og at han tager af

sted meget tidligt om morgenen og ofte er sent hjemme om aftenen.

Jordbrugskommissionen har den 28. november 2005 fremsendt klagen

hertil, idet kommissionen fastholder afgørelsen.

Jordbrugskommissionen henviser til, at der ved besigtigelsen den

29. juni 2005 ikke var synlige tegn som f.eks. navneskilt eller postkasse på

ejendommen, som angav, hvem der boede på ejendommen. K var heller ikke på

besigtigelsestidspunktet tilmeldt folkeregisteret på adressen, og familien,

her

ægtefællerne, boede ikke sammen på ejendommen. Jordbrugskommissionen anser

ikke

bopælspligten for opfyldt, når kun den ene ægtefælle tager ophold på en

landbrugsejendom. For så vidt angår eventuel istandsættelse af huset i A,-

med

henblik på salg, havde der været rigeligt tid hertil. Jordbrugskommissionen

har

ikke fundet, at der er grundlag for at betragte bopælspligten som opfyldt,

blot

fordi K angiveligt flytter ind på ejendommen. At K's ægtefælle ikke kan

flytte

med ud på landbrugsejendommen, fordi boligen i A,- skal sættes i stand før

salg, anses ikke for at være et forhold af midlertidig karakter, der kan

begrunde en fravigelse af kommissionens sædvanlige krav om at begge

ægtefæller

skal bo på samme landbrugsejendom for at bopælspligten kan anses for opfyldt.

Redegørelse for direktoratets afgørelse

Erhvervelse af en landbrugsejendom ved familiehandel kan efter §

15 i landbrugsloven (lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme) ske

efter betydeligt mere lempelige regler om erhvervelse i fri handel. Der

gælder

således en længere frist (2 år) for opfyldelse af bopælskravet end ved

erhvervelse i fri handel efter § 12 (6 måneder).

Herudover gælder der ifølge § 17, stk. 1, en mulighed for

dispensation fra bestemmelserne i lovens §§ 12-16, når særlige forhold taler

for det. Der kan herunder dispenseres fra bopælskravet efter § 17, stk. 2, i

særlige tilfælde.

Spørgsmålet om, hvornår bopælskravet anses for opfyldt, fremgår

af lovens § 8, stk. 3, som fastslår, at den, der skal opfylde pligten, skal

have fast og varig bopæl på landbrugsejendommen, og boligen skal tjene som

hovedbopæl i skattemæssig forstand. Der skal foretages en konkret vurdering

af

de foreliggende omstændigheder, herunder om ejeren reelt benytter ejendommen

som sin faste bopæl, om ejeren er tilmeldt folkeregisteret som boende på

ejendommen, om ejeren har rådighed over en bolig, der kan anvendes til

helårsbolig for en familie med sædvanlig husførelse, om en eventuel familie

bor

på ejendommen, om den pågældende har alt bohave på ejendommen, og om der

føres

normal husholdning, jf. § 19, stk. 1, i cirkulære nr. 36 af 3. juni 2005 om

lov

om landbrugsejendomme.

Jordbrugskommissionen har givet K og hans søskende dispensation

til den 1. april 2005. Ved besigtigelse den 29. juni 2005 var

jordbrugskommissionen i tvivl, om K havde opfyldt bopælspligten. Oplysninger

fra folkeregisteret har vist, at K har været tilmeldt adressen siden 1. juli

2005. Jordbrugskommissionen vurderer dog fortsat, at bopælspligten ikke er

opfyldt, idet der ikke kan ses bort fra, at ikke hele familien bor på

ejendommen.

Vurderingen af om bopælspligten anses for opfyldt beror, inden

for de givne rammer, på et skøn, der udøves af jordbrugskommissionen. Efter

reglerne i § 16, stk. 1, i bekendtgørelsen om regionale jordbrugskommissioner

mv. kan direktoratet kun tage stilling til klager over retlige spørgsmål.

Jordbrugskommissionens afgørelse af skønsmæssige spørgsmål kan der derimod

ikke

klages over.

Ifølge landbrugslovscirkulærets § 19, stk. 1, indebærer

bopælspligten alene, at erhververen skal tage fast bopæl på ejendommen. Hvis

der er tvivl herom, skal der foretages en konkret vurdering af de

foreliggende

omstændigheder, og her kan spørgsmålet, om en eventuel familie bor på

ejendommen,

indgå som et moment i den samlede vurdering. Der kan derimod ikke i medfør af

landbrugsloven stilles krav, om at begge ægtefæller absolut skal bo på samme

landbrugsejendom, for at bopælspligten anses for opfyldt.

Det er derfor en retlig fejl, når kommissionen i sin afgørelse

henviser til, at begge ægtefæller ikke har bopæl på landbrugsejendommen. Det

er

i den forbindelse ikke tilstrækkeligt at indlede begrundelsen med »blandt

andet«. Det fremgår endvidere af kommissionens fremsendelsesskrivelse af

klagen

til direktoratet, at kommissionen generelt ikke anser bopælspligten for

opfyldt, når kun den ene ægtefælle tager ophold på en landbrugsejendom, og

der

henvises til kommissionens sædvanlige krav, om at begge ægtefæller skal bo på

samme landbrugsejendom.

Direktoratet har derfor ophævet jordbrugskommissionens afgørelse

og hjemvist sagen til fornyet behandling i kommissionen. Det tilføjes i den

forbindelse, at hjemvisningen af sagen betyder, at jordbrugskommissionen

efterfølgende skal foretage en ny skønsudøvelse på det retlige grundlag, der

er

fastlagt i klageafgørelsen. Jordbrugskommissionen kan herved enten fastholde

afgørelsen med en uddybende begrundelse eller ændre afgørelsen.

Direktoratet skal i øvrigt afslutningsvis gøre opmærksom på, at

når en klage angår en bebyrdende afgørelse, hvor jordbrugskommissionen har

meddelt et påbud af indgribende betydning for klageren såsom et påbud om

afhændelse af en landbrugsejendom, skulle jordbrugskommissionen ved

videresendelsen

af klagen til direktoratet have givet oplysning om, at påbuddet om afhændelse

af ejendommen stilles i bero, indtil direktoratet har truffet afgørelse i

sagen, jf. § 81, stk. 5, i landbrugslovscirkulæret.

Endelig skal direktoratet henlede opmærksomheden på, at

spørgsmålet om bopælspligtens forenelighed med EU-retten i øjeblikket er

genstand for en prøvelse ved EF-Domstolen. Indtil udfaldet af prøvelsen ved

EF-Domstolen foreligger, vil sager blive behandlet i overensstemmelse med

gældende

dansk lovgivning. Eventuelle retssager om manglende opfyldelse af

bopælspligten

efter landbrugsloven vil dog ikke blive afsluttet, før udfaldet af prøvelsen

ved

EF-Domstolen foreligger.

Med venlig hilsen

---«

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter