Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 190 afgørelser
Retsinformation 183, Det finansielle ankenævn 6, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1
- § 13 61
- § 4 41
- § 2 28
- § 6 20
- § 3 18
- § 2 a 17
- § 1 16
- § 11 14
- § 5 8
- § 2 c 7
- § 13 a 7
- § 2 d 6
- § 2 b 6
- § 7 4
- § 8 2
De nyeste afgørelser
- Kommanditselskab skattefri aktieombytning - afslag Retsinformation · 6. december 2005
- Kooperationabeskattede selskaber ikke omfattet af begrebet "selskab" i fusionsskattedirektivet Retsinformation · 22. november 2005
- Skattefri aktieombytning af idéaktier Retsinformation · 29. september 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. annullering af køberetter. Tildeling af tegningsretter som vederlag for annullerede køberetter. Retsinformation · 26. juli 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. næring ved køb og salg af aktier. Retsinformation · 5. juli 2005
- Skattefri ombytning af aktier i Rentokil Initial Plc. med aktier i nystiftet selskab Retsinformation · 29. juni 2005
- Skattefri aktieombytning variabelt vederlag delvist afslag Retsinformation · 29. juni 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. afslag på ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning. Retsinformation · 9. juni 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. tilbagekaldelse af tilladelse til skattefri aktieombytning Retsinformation · 9. juni 2005
- Tilbagesalg til udstedende selskab efter fraflytning fra Danmark Retsinformation · 8. juni 2005
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om beskatning af
fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) (* 1)
Herved bekendtgøres lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august 1996,
med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1212 af 27. december 1996, § 1
i lov nr. 1219 af 27. december 1996, § 4 i lov nr. 1223 af 27. december 1996,
§ 1 i lov nr. 440 af 10. juni 1997 og § 1 i lov nr. 447 af 10. juni 1997.
§ 1. (* 2) Lovens regler om aktier finder tilsvarende
anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, konvertible
obligationer, omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende
værdipapirer.
Stk. 2. (* 3) Fortjeneste eller tab ved afståelse af
aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst
efter reglerne i denne lov. Det samme gælder fortjeneste eller tab ved
afståelse af tegningsret til aktier samt ved afståelse af aktieretter.
Tegningsret til aktier som nævnt i § 5, stk. 3 og 4, § 6, stk. 4, og § 13 a,
stk. 11, omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på
tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen.
Såfremt der tegnes aktier til markedskursen eller en kurs, der er højere end
markedskursen, anses de hidtidige aktionærer ikke for at have afstået en
tegningsret.
Stk. 3. Fortjeneste eller tab ved udlodning af
likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsforeninger
m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles
skattemæssigt efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke ved udlodning
af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og selskaber
efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk.
3.
Stk. 4. Skattepligten påhviler personer, dødsboer,
selskaber og skattepligtige efter lov om beskatning af fonde, visse
Læs alt
foreninger og institutter m.v., der ved erhvervelse, henholdsvis
konstatering, af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier er
skattepligtige her i landet. Det samme gælder andre foreninger m.v. i det
omfang, de besidder aktier, der er omfattet af deres erhvervsmæssige
virksomhed.
Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse i de tilfælde,
hvor hele afståelsessummen for aktier efter ligningslovens § 16 B skal
medregnes i den skattepligtige almindelige indkomst.
§ 2. Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, når den
skattepligtige har erhvervet aktierne på et tidspunkt, der ligger mindre end
tre år forud for afståelsen.
Stk. 2. Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt,
der ligger mindre end tre år efter erhvervelsen, kan i de tilfælde, hvor en
fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i
indkomstårets fortjeneste efter stk. 1. Overstiger de samlede tab de samlede
fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 i
de fem efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan tabet kun
overføres til fradrag i et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i
nettofortjeneste ved afståelse af aktier i et tidligere indkomstår.
Overstiger en ægtefælles samlede tab de samlede fortjenester, kan det
overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i den anden
ægtefælles fortjenester efter stk. 1, såfremt ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes efter
reglen i 4. pkt. overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester
ved afståelse af aktier i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis tabet ikke kan
indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved afståelse af aktier i
det pågældende indkomstår.
Stk. 3. Fortjeneste og tab opgøres efter § 5.
Fortjeneste og tab på unoterede aktier opgøres dog efter § 6. Endvidere skal
udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, opgøre
fortjeneste og tab efter § 6. Tilsvarende opgøres fortjeneste og tab for
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b,
eller fondsbeskatningsloven efter § 6. For skattepligtige, som har erhvervet
aktier som led i deres næringsvej, opgøres fortjeneste og tab efter § 3.
§ 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af
selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne
eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, hvis det må antages,
1) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel
karakter, og
2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter
danske beskatningsregler.
Stk. 2. Endvidere medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber, som
i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i
selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne
eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,
1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været
af finansiel karakter,
2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter
danske regler, og
3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet
beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i
selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.
Stk. 3. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i
stk. 1 og 2 opgøres efter reglerne i § 6.
Stk. 4. (* 4) I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og
2, finder §§ 2, 2 e og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse
i de i § 3 nævnte tilfælde.
Stk. 5. Hvis et selskab har indgået aftale om
skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor
det er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende
stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele i selskabet er
hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, for
opfyldt.
§ 2 b. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst
medregnes fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i
andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, når
udlodningen finder sted i det kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt
opløses.
Stk. 2. Fortjeneste eller tab ved afståelse af
andelsbeviser eller andele i andelsforeninger som nævnt i stk. 1 medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis andelsbeviset m.v. afstås
den 22. maj 1987 eller senere.
Stk. 3. Fortjenesten eller tabet opgøres efter stk. 1
som forskellen mellem likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen og efter
stk. 2 som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de
pågældende andelsbeviser m.v. § 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. I tilfælde, der omfattes af stk. 1 eller stk.
2, finder reglerne i § 2, § 2 a, § 2 c, §§ 3-9 og § 13 ikke anvendelse.
Stk. 5. Skatteministeren eller den, han bemyndiger
dertil, kan i det enkelte tilfælde tillade, at fortjeneste ved afståelse af
andelsbeviser m.v. ikke omfattes af stk. 2-4, hvis andelsforeningen er
stiftet før den 22. maj 1987 og det må anses for godtgjort, at afståelsen
ikke er sket for at undgå beskatning efter stk. 1.
§ 2 c. Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, i det omfang de
pågældende aktier er erhvervet for lånte midler og det pågældende selskab i
det væsentlige må antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved
finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at selskabets
overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan opgøres
på forhånd.
Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses
for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har
optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den
skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis
sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af
omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles
med lånoptagelse.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den
skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det
pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de
skattepligtige udlodninger fra og skattepligtige fortjenester ved afståelse
af aktier i det pågældende selskab. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse,
hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og
aktiebesiddelsen, herunder fortjeneste ved afståelse af aktierne, under et er
negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.
Stk. 4. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning
efter stk. 1 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.
Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i
stk. 1 opgøres efter reglerne i § 6.
Stk. 6. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder
§§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a og 3
nævnte tilfælde.
§ 2 d. (* 5) Fortjeneste ved afståelse af omsættelige
beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens §
16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1.
pkt. finder ikke anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine
vedtægter er forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens
administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke
aktier som omhandlet i § 2 a og konvertible obligationer og retten til at
tegne sådanne, og til højst at foretage anbringelser i kontanter samt
anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33
og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af
foreningens øvrige aktivmasse. Ved anbringelse på sikret basis i aktiver som
nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 og kontanter i tilknytning hertil forstås
anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i
Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at
anbringe midler i finansielle instrumenter samt at indgå terminsforretninger.
Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis
investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge
vedtægterne må overskride de i 2. pkt. anførte grænser, og det ved
overskridelse af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem
på hinanden følgende bankdage, finder 1. pkt. anvendelse. Der ses dog bort
fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. inden for en
periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i
forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra
overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres,
at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig
eller uagtsom. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte grænse på
25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 29-33 med
værdien af det underliggende aktiv.
Stk. 2. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven kan ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af
investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at
investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer som omhandlet i
kursgevinstloven, dog ikke konvertible obligationer og retten til at tegne
sådanne. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen
ud over at investere i fordringer har anbragt en del af midlerne i aktier i
det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens
administration, i foreningens administrationsbygning og i finansielle
kontrakter omfattet af kursgevinstloven, dog forudsat at det godtgøres, at
investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder
reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om investeringsforeningers
adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå
terminsforretninger.
Stk. 3. (* 2) (* 6) Skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kan ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af
investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at
investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta
som omhandlet i kursgevinstlovens § 16. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer i
fremmed valuta har anbragt en del af midlerne i aktier i det
administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration,
i foreningens administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstloven, dog forudsat at investeringsforeningen er omfattet af
direktiv 85/611/EØF og det godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse
af finansielle kontrakter opfylder reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19.
juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i
finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger.
Stk. 4. Fortjeneste og tab efter stk. 1-3 opgøres efter
reglerne i § 6.
Stk. 5. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-3, finder
§§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a, 2 c
og 3 nævnte tilfælde.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere
regler om administrationen af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.
§ 2 e. (* 4) Fortjeneste og tab ved afståelse af
aktier, som en person har modtaget som vederlag ved afhændelse af et
forsknings- eller udviklingsarbejde, jf. ligningslovens § 27 E, stk. 1,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Fortjeneste og tab efter stk. 1 opgøres efter §
6.
Stk. 3. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 2 og 4
ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a og 3 nævnte
tilfælde.
§ 3. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier,
som er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.
Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte aktier opgøres
fortjeneste eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og den del af
den samlede anskaffelsessum for aktierne i hvert enkelt selskab, der efter en
forholdsmæssig fordeling falder på de afståede aktier. Den skattepligtige kan
dog i stedet vælge at medregne urealiseret fortjeneste eller tab på
beholdningen af aktier til den skattepligtige indkomst. Skatteministeren
fastsætter de nærmere regler for opgørelserne. Det en gang valgte princip for
opgørelse af fortjeneste eller tab på aktier kan kun ændres efter tilladelse
fra Ligningsrådet.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 6, stk. 6-8, finder
tilsvarende anvendelse på de her omhandlede aktier.
§ 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et
tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog
stk. 2 og 6.
Stk. 2. (* 6) (* 7) Stk. 1 finder ikke anvendelse for
skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk.
2, hvis aktierne ved afståelsen er børsnoterede. Ved børsnoterede aktier
forstås aktier, som er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS
eller på en børs, der er medlem eller associeret medlem af Federation
Internationale des Bourses de Valeurs (FIBV). Det er dog en betingelse for
skattefritagelse, at kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af
børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år har oversteget 83.300
kr. ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller
umiddelbart efter en erhvervelse af aktier af den omhandlede art. Har den
skattepligtige for hele det pågældende indkomstår været samlevende med en
ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af
børsnoterede aktier. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 3. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier på et
tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i
de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1,
fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1 på børsnoterede aktier. §
2, stk. 2, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Tab ved afståelse af unoterede aktier på et
tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i
de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1,
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.
Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse for aktier, som i
den skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis fortjeneste
eller tab ved en afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til
unoterede ikke ville have været omfattet af stk. 1 eller 3.
Stk. 6. (* 2) (* 6) Stk. 1, 3 og 4 finder ikke
anvendelse på skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2
c og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven, jf. dog dødsboskattelovens § 36,
stk. 3. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde.
§ 5. Fortjenesten eller tabet ved afståelse af aktier
opgøres i de i § 2, stk. 3, 1. pkt., omhandlede tilfælde som forskellen
mellem det ved afståelsen indvundne beløb og anskaffelsessummen for de
pågældende aktier. Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter, der er tildelt
den skattepligtige, anses for erhvervet af denne for 0 kr.
Stk. 2. Hvis en aktionær ejer aktier med samme
rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først
erhvervede aktier for de først afståede.
Stk. 3. Aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af
tildelte aktieretter eller tegningsretter, anses for erhvervet samtidig med
den eller de moderaktier, som de nævnte aktieretter eller tegningsretter
knytter sig til.
Stk. 4. Aktieretter eller tegningsretter, som ikke
udnyttes af aktionæren, men afstås, anses for erhvervet samtidig med
moderaktien.
Stk. 5. § 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 6. (* 4) (* 6) Fortjeneste eller tab ved afståelse
af aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., § 2 a, § 2 c, § 2 d, § 2 e
og § 4 omhandlede tilfælde efter reglerne i stk. 2-6. I de i §§ 2 og 4
omhandlede tilfælde tages for skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og
2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, ved opgørelser efter stk. 2 og 3
ikke hensyn til børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet
mindre end tre år forud for afståelsen.
Stk. 2. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen
mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier.
Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at
indbetale det beløb, der skal erlægges i forbindelse med aktietegningen.
Stk. 3. Afstår en skattepligtig en del af sine aktier i
et selskab, fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen imellem de
afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Dette gælder
også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser beskatning. Fordelingen
foretages på grundlag af aktiernes pålydende. Den del af den samlede
anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier,
lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelsen.
Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i
behold værende aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne
fordeles efter foranstående regler.
Stk. 4. Aktieretter eller tegningsretter, der er
tildelt den skattepligtige, samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af
disse retter, anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som
de nævnte retter eller aktier knytter sig til. § 5, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier, der skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter § 2
a, forhøjes med 1 pct. for hvert års besiddelsestid dog mindst 10 pct.
Perioder, hvor besidderen af aktier er undergivet tvungen sambeskatning med
det udstedende selskab, jf. selskabsskattelovens § 32, medregnes ikke ved
beregningen af tillægget efter 1. pkt. Er besidderen af aktierne undergivet
tvungen sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 32, i hele ejerperioden,
finder 1. pkt. ikke anvendelse. Er besidderen af aktierne undergivet
beskatning efter ligningslovens § 16 H i hele ejerperioden eller i mindst tre
indkomstår, finder 1. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 6. For selskaber m.v. kan tab ved afståelse af
aktier kun fradrages i det omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende
aktier, som selskabet m.v. har været fritaget for at medregne ved
indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og §
13, stk. 3, samt fondsbeskatningslovens § 10. Tab ved afståelse af aktier,
hvor selskabet har været fritaget for at medregne en del af udbytterne ved
indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 4 eller 5, eller
fondsbeskatningslovens § 10, stk. 3 eller 4, kan kun fradrages med det beløb,
hvormed tabet overstiger den del af udbytterne, som ikke er blevet medregnet
ved indkomstopgørelsen.
Stk. 7. I det omfang nedbringelse eller indfrielse af
en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til
et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen, reduceres anskaffelsessummen for de herved erhvervede
aktier med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger
fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af
reduktionen ses bort fra det foretagne kapitalindskud. Reduktionen foretages,
når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:
1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle.
2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller
indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller
direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne.
3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller
indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i
kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.
4) (* 2) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet,
jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v.,
der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.
6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af
personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den
tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens
eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i
forbindelse med kapitalindskuddet.
Stk. 8. Stk. 7 finder alene anvendelse, såfremt et
eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for den indfriede
fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller kautionist for
den pågældende fordring. Tilsvarende gælder for en tidligere kreditor eller
kautionist for den pågældende fordring, når fordringens eller
kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse
med kapitalindskuddet.
Stk. 9. Udloddede beløb fra et anpartsselskab, som i
medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 8, ikke er medregnet ved opgørelsen af
anpartshaverens skattepligtige indkomst, fragår i den samlede anskaffelsessum
for anparterne i selskabet. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes
som anskaffelsessum for de i behold værende anparter.
§ 7. Hvis kursværdien af den skattepligtiges
beholdning af børsnoterede aktier ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart
før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af børsnoterede
aktier overstiger 83.300 kr., mens kursværdien på det senest forudgående af
de nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller derunder, anses børsnoterede
aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for det
tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300 kr., for erhvervet for
aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt. 1. pkt. finder dog alene
anvendelse, hvis den skattepligtige opfyldte betingelsen for skattefritagelse
i § 4, stk. 2, umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor kursværdien som
nævnt i 1. pkt. overstiger 83.300 kr. § 4, stk. 2, 4. og 5. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for aktier, som
ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1. pkt. nævnte
tidspunkter.
Stk. 2. Hvis en aktie overgår fra børsnoteret til
unoteret på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af
aktien, og fortjeneste eller tab ved en afståelse af aktien på førstnævnte
tidspunkt ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3, anses aktien
ved en senere opgørelse af en fortjeneste eller et tab for erhvervet for
aktiens kursværdi på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for aktier
som nævnt i §§ 2 a-3.
§ 7 a. Skattepligtige, der afstår aktier med
fortjeneste, og hvor fortjeneste eller tab ved en eventuel afståelse af disse
aktier den 18. maj 1993 skulle have været opgjort efter § 6, jf.
lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af
19. december 1992, kan opnå et nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige
fortjeneste på de pågældende aktier. Tilsvarende gælder ved opgørelsen af
fortjeneste på eventuelle fondsaktier eller aktieretter, som er tildelt den
skattepligtige på grundlag af de pågældende aktier. Der beregnes ikke nedslag
i fortjeneste på aktier omfattet af § 2 a eller § 2 c.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den
pågældende alene skulle have opgjort fortjenesten i kraft af § 6, stk. 6, i
den i stk. 1 nævnte lovbekendtgørelse.
Stk. 3. (* 6) Nedslag efter stk. 1 beregnes med 1 pct.
pr. år, den skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af
indkomståret 1998. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct. Overdrages eller
udloddes aktierne med skattemæssig succession, jf. § 11 og dødsboskattelovens
§ 36, anvendes aktiernes værdi ved overdragelsen eller udlodningen i stedet
for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.
Stk. 4. Er aktierne erhvervet på forskellige
tidspunkter, fordeles fortjenesten ved beregningen af nedslaget for ejertid
forholdsmæssigt efter aktiernes pålydende. Afstås en del af aktierne i samme
selskab, anses de først erhvervede aktier for først afstået.
§ 8. (* 2) (Ophævet).
§ 9. Overdragelse og erhvervelse af aktier ved gave
eller arveforskud betragtes som henholdsvis afståelse og anskaffelse. Som
afståelsessum henholdsvis anskaffelsessum anvendes den værdi, der lægges til
grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med
gaven eller arveforskuddet. Er overdragelsen eller erhvervelsen ikke
gaveafgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, benyttes i stedet værdien i
handel og vandel på overdragelsestidspunktet.
Stk. 2. Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles i
denne lov med salgssummer.
Stk. 3. Indskud af aktier samt tegningsret til aktier i
en rateopsparing i pensionsøjemed eller i en opsparing i pensionsøjemed, der
er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., sidestilles med
afståelse. Som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet
foretages.
Stk. 4. Udlodning af aktier samt tegningsret til aktier
fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed som
omtalt i stk. 1 sidestilles med anskaffelse. Som anskaffelsessum anses
værdien på udlodningstidspunktet.
§ 10. (* 6) (Ophævet).
§ 11. (* 8) Ved overdragelse i levende live af
hovedaktionæraktier, jf. stk. 2-4, kan parterne i overdragelsen anvende
reglerne i stk. 5-7, når de overdragne aktier mindst udgør 15 pct. af
stemmeværdien og overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes
børn eller søskendes børnebørn. For aktier omfattet af § 2 b, stk. 2-4, eller
§ 3 gælder reglerne uanset aktiebesiddelsens størrelse. Stk. 5-7 kan ikke
anvendes på aktier omfattet af §§ 2 a og 2 c. Adoptivforhold eller
stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Hvis der indgår
børsnoterede aktier i overdragelsen, gælder stk. 5-7 ikke for den dels
vedkommende, der ikke overstiger en kursværdi på 83.300 kr. reguleret efter
personskattelovens § 20. Hvis anskaffelsessummerne for de i 5. pkt. nævnte
aktier vedrører forskellige tidspunkter, anses de aktier, der har ældst
anskaffelsessum, for fortrinsvis at indgå i den del af overdragelsen, der
efter 5. pkt. ikke omfattes af stk. 5-7.
Stk. 2. (* 8) Som hovedaktionæraktier anses aktier
eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt
inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen,
eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50
pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med
omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri
virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den
skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier
svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet
over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et
selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.
Stk. 3. (* 8) Ved afgørelsen af, om den skattepligtige,
herunder den skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af
aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct.
af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har
tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn
og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.
Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier
tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og
aktier, som en nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har
afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes
aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den
nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale
eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.
Stk. 4. (* 8) Konvertible obligationer medregnes ikke
ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter stk. 2 og 3 ejer eller har
ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over
mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen.
Stk. 5. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke
hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige
stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår
aktierne. Ved opgørelsen af erhververens fortjeneste eller tab ved afståelse
af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på
det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren. Ved børsnoterede
aktier indtræder erhververen kun i overdragerens stilling, så længe
erhververens beholdning af børsnoterede aktier i overensstemmelse med lovens
almindelige regler kan begrunde beskatning.
Stk. 6. (* 8) Stk. 5 gælder ikke, hvis erhververen på
grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter
kildeskattelovens § 1 eller erhververen i henhold til bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland
må anses for hjemmehørende der.
Stk. 7. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3-6 og 10,
finder tilsvarende anvendelse på aktier.
§ 12. (Ophævet).
§ 13. Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det
erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i
fusionsskatteloven, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
90/434/EØF. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for
aktieombytningen. Det er en betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden
for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag. Det er
endvidere en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil fra
Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.
Stk. 2. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås
den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs
aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette
selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet
selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og
eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi
eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af
de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.
Stk. 3. Ligningsrådet kan tillade, at der ikke sker
beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele
aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer
aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet
selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som
vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant
udligningssum på højst 10 pct. af de ombyttede aktiers værdi. Tilladelse
gives kun under særlige omstændigheder, hvis det erhvervende selskab har
foretaget opkøb af aktier i det erhvervede selskab i det indkomstår, hvori
selskabet erhverver resten af aktiekapitalen, eller i de 4 forudgående
indkomstår. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse.
Ligningsrådet kan under tilsvarende betingelser tillade, at der i disse
tilfælde ikke sker beskatning efter §§ 2-3.
§ 13 a. (* 8) Ophører en persons skattepligt efter
kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver en person efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland, skal fortjeneste på aktier m.v., som den
pågældende ejer på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af
skattemæssigt hjemsted, beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var
afstået på dette tidspunkt. For aktier omfattet af § 2 gælder dette dog kun,
hvis aktionæren er omfattet af den i § 11, stk. 2-4, nævnte personkreds,
eller hvis aktierne blev erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en
personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.
Stk. 2. Hvis en person samtidig med ophøret af fuld
skattepligt bliver skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted
her i landet som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, gælder
reglerne i stk. 1 dog ikke for aktier, som er en del af denne
erhvervsvirksomhed. Tilsvarende gælder, hvis personen efter flytning af
skattemæssigt hjemsted ejer aktier som en del af en erhvervsmæssig virksomhed
med fast driftssted her i landet. Stk. 1 finder derimod tilsvarende
anvendelse for ophør af skattepligt vedrørende aktier, der ejes af en person
eller et udenlandsk selskab m.v. som en del af en erhvervsvirksomhed med fast
driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Aktierne anses for afstået på det
tidspunkt, hvor de ophører med at være en del af en skattepligtig
erhvervsvirksomhed som nævnt i 3. pkt. Bliver aktier skattepligtige som nævnt
i 3. pkt., uden at erhvervsvirksomheden ophører, gælder bestemmelserne i
selskabsskattelovens § 7 tilsvarende for disse aktier.
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige
fortjeneste efter stk. 1 anses aktierne for afstået for et beløb svarende til
værdien på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af
skattemæssigt hjemsted. Tab, der kan fradrages efter lovens almindelige
regler, kan dog kun fradrages i fortjeneste på andre aktier, der er omfattet
af stk. 1.
Stk. 4. (* 9) Reglerne i stk. 1-2 gælder kun for
personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2,
stk. 1, litra d, og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt
mindst 5 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller
flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1-2 gælder dog også,
hvis aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denne
opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1-2 gælder endvidere for
aktionærer, der tidligere har været skattepligtige efter stk. 1-2, men hvor
denne skattepligt er ophævet efter stk. 9. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder
ligeledes for aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11 er
indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling.
Stk. 5. (* 6) Skatteministeren kan imod sikkerhed give
henstand med betaling af skatter pålignet efter stk. 1. Henstandsbeløbet
forfalder til betaling, når aktierne afstås eller aktionæren dør.
Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen efter
kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 a. Der beregnes et tillæg til
henstandsbeløbet fra forfaldstid for skatten pålignet efter stk. 1, indtil
henstandsbeløbet forfalder. Tillægget fastsættes for hvert kalenderår til den
officielle diskonto pr. 1. januar det pågældende år. Omfatter henstanden en
del af et kalenderår, foretages en forholdsmæssig beregning af tillægget.
Tillægget forfalder til betaling samtidig med henstandsbeløbet. Betales
skatten eller henstandsbeløb med tillæg ikke rettidigt, forrentes det
forfaldne beløb med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om sikkerhedsstillelse for og
indbetaling af henstandsbeløbet.
Stk. 6. (* 9) Ved efterfølgende afståelse af aktier kan
den skattepligtige vælge for disse aktier at opgøre fortjenesten eller tabet
på grundlag af afståelsessummen, henholdsvis handelsværdien, og
besiddelsestiden på dette tidspunkt. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse. Ved beregning af skatten efter 1. pkt. medregnes til
afståelsessummen de udbytter af de afståede aktier, der er udloddet, efter at
skattepligten efter stk. 1 og 2 indtrådte. Dette gælder dog kun, hvis den
danske skat af udbytterne er nedsat efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med fremmed stat, Færøerne eller Grønland og
udbytterne ikke medregnes til den skattepligtige indkomst i denne stat. Skat,
der efter ligningslovens § 16 A er betalt af disse udbytter, kan fradrages i
den beregnede skat efter 1. pkt. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den
skat, der efter 1. pkt. er beregnet af de aktier, udbyttet vedrører. Bliver
en efterfølgende aktieafståelse beskattet efter ligningslovens § 16 B, kan
den skattepligtige ikke vælge at opgøre fortjenesten eller tabet ved
afståelsen af disse aktier efter 1. pkt. Skat, der efter ligningslovens § 16
B er betalt af afståelsessummen for aktier, kan fradrages i den beregnede
skat efter stk. 1. Det gælder dog kun i det omfang, den betalte skat vedrører
den afståelsessum, der er lagt til grund ved beskatningen efter stk. 1.
Fradragsbeløbet kan ikke overstige den skat, der efter stk. 1 er beregnet af
denne fortjeneste.
Stk. 7. Skat, der er betalt til fremmed stat, til
Færøerne eller til Grønland af fortjeneste ved afståelse af aktier, kan
fradrages i den beregnede skat efter stk. 1 eller stk. 6, i det omfang den
skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den fortjeneste, der er
beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede
danske skat af denne fortjeneste. Såfremt der med den fremmede stat, med
Færøerne eller med Grønland er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
skal der dog ikke gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne
stat, Færøerne eller Grønland efter overenskomsten har et ubetinget krav på
at oppebære. I de tilfælde, hvor der sker beskatning efter stk. 2, 3. pkt.,
gives der dog ikke fradrag for skat, som er betalt i den stat, hvor den
skattepligtige er hjemmehørende.
Stk. 8. Får aktionæren på ny skattemæssigt hjemsted
her, bortfalder pligten til at svare skat af fortjeneste på aktier, der ikke
er afstået. Bliver aktionæren skattepligtig til Danmark af erhvervsvirksomhed
med fast driftssted her i landet som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1,
litra d, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, gælder det samme for
aktier, som er en del af denne erhvervsvirksomhed. Ved senere afståelser
opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum
og anskaffelsestidspunkt, og fortjenesten eller tabet behandles efter lovens
almindelige regler.
Stk. 9. Er aktierne afstået før den fornyede indtræden
af skattepligt efter stk. 8, uden at der er indgivet selvangivelse i
forbindelse med indtræden af skattepligt efter stk. 1-2 og givet meddelelse
til skattemyndighederne om afståelsen, anses aktierne for afstået ved
fraflytningen.
Stk. 10. Nedsættes skatten efter stk. 6 eller 7, eller
bortfalder pligten til at svare skat efter stk. 8, bortfalder tillægget til
henstandsbeløb efter stk. 5 vedrørende det skattebeløb, der nedsættes
henholdsvis bortfalder. Eventuel for meget betalt skat tilbagebetales efter
anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.
Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 11. Aktieretter eller tegningsretter, der efter
indtræden af skattepligt efter stk. 1-2 er tildelt den skattepligtige, samt
aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses ved
skatteberegning efter stk. 6 for erhvervet samtidig med den eller de
moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til. Det samme
gælder for konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af
tegningsretter, samt aktier erhvervet ved konvertering af disse obligationer.
§ 13 b. Uanset reglerne i kildeskattelovens §§ 26 A
og 26 B beskattes fortjeneste ved overdragelse af aktier m.v. som omhandlet i
§ 13 a, stk. 1, til en på overdragelsestidspunktet samlevende ægtefælle, jf.
kildeskattelovens § 4, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige
fortjeneste eller tab efter stk. 1 anses aktierne for afstået på tidspunktet
for overdragelsen for et beløb svarende til værdien på dette tidspunkt.
§ 13 c. (* 6) (Ophævet).
§ 13 d. Skatteministeren kan bemyndige de statslige
eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.
Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,
herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
§ 13 e. § 2 finder ikke anvendelse på overdragelse af
aktier i forbindelse med en fusion mellem en andelsforening omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og et selskab eller en forening
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4. Det er en
forudsætning, at den modtagende andelsforening besidder samtlige aktier eller
andelsbeviser i det indskydende selskab m.v.
Stk. 2. Ved andelsforeningens afståelse af aktien på et
tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter det indskydende selskabs m.v.
erhvervelse af aktien, er en fortjeneste skattepligtig for andelsforeningen.
Tab kan fradrages i samme eller efterfølgende indkomstårs fortjenester efter
1. pkt. Tab herudover kan ikke fradrages. Ved opgørelse af fortjeneste eller
tab anvendes aktiens værdi på fusionstidspunktet som afståelsessum. De
opgjorte tab og fortjenester ganges med 2,3, hvis andelsforeningen på
afståelsestidspunktet beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 3.
§ 14. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i
Lovtidende. Den har virkning for afståelse af aktier, der sker den 1. juli
1981 eller senere.
§ 15. Loven gælder ikke for Grønland ogFærøerne.
Skatteministeriet, den 30. oktober 1997
Carsten Koch
/ Lise Bo Nielsen
Officielle noter
(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 1996-97.
(* 2) Bestemmelserne i § 1, stk. 1, § 2 d, stk. 3, § 4, stk. 6, § 6, stk.
7, nr. 4, i de her anførte affattelser samt ophævelse af § 8, har virkning
fra og med indkomståret 1998, jf. § 12, stk. 2, i lov nr. 440 af 10. juni
1997.
(* 3) Bestemmelserne i § 1, stk. 2, 3. og 4. pkt., i de her anførte
affattelser har virkning fra den 16. april 1997, jf. § 3, stk. 1, i lov nr.
447 af 10. juni 1997. § 1, stk. 2, 4. pkt., i den her anførte affattelse har
endvidere virkning før den 16. april 1997. Hvis det medfører en lempeligere
beskatning af den hidtidige aktionær finder bestemmelsen dog ikke anvendelse
i perioden fra den 14. august 1996 til og med den 15. april 1997, jf. § 3,
stk. 2, i lov nr. 447 af 10. juni 1997.
(* 4) Bestemmelserne i § 2 a, stk. 4, § 6, stk. 1, i de her anførte
affattelser samt indsættelse af § 2 e, har virkning for aktier afstået den
31. oktober 1996 eller senere, jf. § 4 i lov nr. 1212 af 27. december 1996.
(* 5) Bestemmelsen i § 2 d, stk. 1, i den her anførte affattelse har
virkning fra den 1. januar 1997, jf. § 12, stk. 3, i lov nr. 440 af 10. juni
1997.
(* 6) Bestemmelserne i § 2 d, stk. 3, § 4, stk. 2 og 6, § 6, stk. 1, § 7
a, stk. 3, i de her anførte affattelser samt ophævelse af § 4, stk. 6, 2.
pkt., § 10, § 13 a, stk. 5, sidste pkt. og § 13 c, træder i kraft den 1.
januar 1997, jf. § 37, stk. 1, i lov nr. 1223 af 27. december 1996. For så
vidt angår indkomstbeskatning m.v. i forbindelse med dødsfald, finder
bestemmelserne anvendelse på boer og mellemperioder vedrørende personer, som
er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden, på beskatningen af
efterlevende ægtefæller og modtagere af udlodning og boudlæg efter personer,
som er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden, samt på skifte af uskiftet
bo i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte
indgives efter lovens ikrafttræden, jf. § 37, stk. 2, i lov nr. 1223 af 27.
december 1996.
(* 7) Bestemmelsen i § 4, stk. 2, i den her anførte affattelse har
virkning fra den 13. marts 1997, jf. § 12, stk. 4, i lov nr. 440 af 10. juni
1997.
(* 8) Bestemmelserne i § 11, stk. 1 og stk. 3, der bliver stk. 6, § 13 a,
stk. 1, i de her anførte affattelser samt indsættelse af § 11, stk. 2-4,
hvorefter stk. 2-4 bliver stk. 5-7, har virkning fra og med indkomståret
1997, jf. § 27 i lov nr. 1219 af 27. december 1996.
(* 9) Bestemmelserne i § 13 a, stk. 4 og 6, i de her anførte affattelser
træder i kraft den 1. januar 1997, jf. § 37, stk. 1, i lov nr. 1223 af 27.
december 1996.
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 236 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN OG LIGNINGSLOVEN(TEGNINGSRETTER) Retsinformation · 13. juni 1997
- 1996 LSF 195 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE(KONSEKVENSÆNDRINGER M.V. I ANLEDNING AF LOVREVISION AF KURSGEVINSTLOVEN) Retsinformation · 13. juni 1997
- 1997 LSF 35 A FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAFGIFTSLOVEN (AFGIFT AF ANPARTER OG KONVERTIBLE OBLIGATIONER) Retsinformation · 17. december 1997
- 1997 LSF 35 B FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAFGIFTSLOVEN, AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN OG FUSIONSSKATTELOVEN (LETTELSE AF STRUKTURTILPASNINGER) Retsinformation · 17. december 1997
- 1997 LSF 35 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAFGIFTSLOVEN, AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN OG FUSIONSSKATTELOVEN (LETTELSE AF STRUKTURTILPASNINGER SAMT AKTIEAFGIFT AF ANPARTER OG KONVERTIBLE OBLIGATIONER) Retsinformation · 22. oktober 1997
- Højesteret stadfæster landsrettens dom om fradrag for tab på konvertibel obligation efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3 Domsdatabasen · 23. september 2026