Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 195 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE(KONSEKVENSÆNDRINGER M.V. I ANLEDNING AF LOVREVISION AF KURSGEVINSTLOVEN)

1996/1 LSF 195Lovforslag som fremsatFolketinget13. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august

1996, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1212 af 27. december 1996 og senest

ved § 4 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i

anpartsselskaber, andelsbeviser, konvertible obligationer, omsættelige

investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer.«

2. I § 2 d, stk. 1, 2., 3. og 7. pkt., ændres

»kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G« til: »kursgevinstlovens §§

29-33«.

3. I § 2 d, stk. 3, 1. pkt., ændres »kursgevinstlovens

§ 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

4. § 4, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en

fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en børs, der er medlem eller

associeret medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeurs

(FIBV).«

5. § 4, stk. 6, 2. pkt., affattes således:

»Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde.«

6. I § 6, stk. 7, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens § 6

B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

7. § 8 ophæves.

§ 2

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, som ændret bl.a. ved § 4 i

lov nr. 1217 af 27. december 1996, § 15 i lov nr. 1219 af 27. december 1996

og senest ved § 28 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende

ændringer:

Læs alt

1. § 4, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som

omfattes af kursgevinstlovens § 17.«

2. § 13 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en

gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst

uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og

ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere

indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom

(ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 10. juli

1995, som ændret ved § 7 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages

følgende ændringer:

1. § 4, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Er den afståede ejendom erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres den

skattepligtiges anskaffelsessum som enten

1) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. eller

2) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. og med

tillæg af et beløb opgjort som halvdelen af forskellen mellem denne værdi og

ejendomsværdien pr. 1. januar 1996.«

2. § 4, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Afståelsessummen omregnes til kontantværdi, der

beregnes ved, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med

kursværdien af de overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet. Medmindre

kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes inkonverterbare lån,

der af sælger er stiftet eller overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100,

såfremt lånet er stiftet eller overtaget til en kurs på 100 eller

derunder.«

3. § 4, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

4. I § 10, stk. 5, 1. og 2. pkt., ændres

»Ligningsrådet« til: »Skatteministeren«, og i § 10,

stk. 5, sidste pkt., ændres »Ligningsrådet« til:

»skatteministeren«.

§ 4

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som senest ændret ved § 16 i

lov nr. 1219 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 1, nr. 2 a, affattes således:

»2 a) gevinst og tab på finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstloven,».

2. I § 3, stk. 3, indsættes efter nr. 5:

»5 a) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå

og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 3 eller 7 nævnte værdipapirer

eller konvertible obligationer bortset fra de tab, der kan fradrages efter §

4 e.«

3. Efter § 4 d indsættes:

»§ 4 e. De i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og stk. 3, nr. 5 a,

omtalte gevinster og tab på finansielle kontrakter opgøres efter

kursgevinstlovens § 33, stk. 1, dog således at afgiftsåret træder i stedet

for indkomståret. Tab på en af de i § 3, stk. 3, nr. 5 a, omtalte kontrakter

kan fradrages i realrenteafgiftsgrundlaget i det omfang, tabet ikke

overstiger de 5 senest forudgående afgiftsårs afgiftspligtige nettogevinster

på kontrakten, hvori ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet

tab fra kontrakten kan fradrages i afgiftsårets og de følgende 5 afgiftsårs

nettogevinster på alle kontrakter omfattet af § 3, stk. 3, nr. 5 a, der er

baseret på samme aktiv som den tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun

fremføres til et senere afgiftsår, hvis det ikke kan rummes i afgiftspligtig

nettogevinst i et tidligere afgiftsår.«

4. I § 6 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Skattepligtige livsforsikringsselskaber, der som følge af

reglerne i kursgevinstlovens § 28, jf. § 41, stk. 13, overgår til at anvende

reglerne i § 4, stk. 3 og 4, eller reglerne i kursgevinstlovens § 28, stk. 2,

i stedet for realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab, kan ved

opgørelsen efter stk. 3 for afgiftsåret 1998 til gennemsnittet af de

skattepligtige indkomster i de forudgående tre indkomstår lægge et beløb

svarende til forskellen mellem de berørte fordringers skattemæssige

anskaffelsessum og deres regnskabsmæssige værdi ved begyndelsen af

indkomståret 1998.«

§ 5

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996,

som senest ændret ved § 19 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages

følgende ændring:

1. § 12, stk. 1, affattes således:

»I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere

indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår, herunder tab, der kan

fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,

kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk.

4, ikke fradrages i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog

stk. 2 og 5.«

§ 6

I lov nr. 1221 af 27. december 1996 om beskatning ved dødsfald

(dødsboskatteloven), foretages følgende ændring:

1. I § 43, stk. 5, ændres »kursgevinstlovens § 5, stk.

8« til: »kursgevinstlovens § 22, stk. 4«.

§ 7

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.a. ved § 2 i lov

nr. 988 af 22. november 1996, § 9 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og

senest ved § 4 i lov nr. 238 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 33 C, stk. 1, 6. pkt., affattes således:

»Stk. 2-10 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes

efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i § 13,

stk. 1, § 16 eller § 23.«

2. I § 56, stk. 4, 3. pkt., ændres »kursgevinstlovens

§ 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 8

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret bl.a. ved § 9 i

lov nr. 376 af 22. maj 1996, § 1 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, § 2 i lov nr.

401 af 22. maj 1996, § 2 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, § 13 i lov nr. 1219

af 27. december 1996 og senest ved § 4 i lov nr. 238 af 2. april 1997,

foretages følgende ændringer:

1. I § 5 G, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B,

stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

2. I § 5 H ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B,

stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

3. § 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær

indfrielse af det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte

årlige fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, jf. dog stk. 4. For

kontantlån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til

forholdet mellem det ekstraordinære afdrag og kursværdien af

pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For andre lån sker

nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det

til det ekstraordinære afdrag svarende obligationsafdrag og lånets

obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker med virkning

fra sidste forfaldne termin inden indfrielsestidspunktet.«

4. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse ved hel eller delvis

ekstraordinær indfrielse af det nye lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller

ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af lån, der gennem en eller

flere lånomlægninger fremtræder som erstatning for omlægningslånet, såfremt

indfrielsen sker ved optagelse af et realkreditlån med mindst samme

restløbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Hvor flere lån

indfries ved optagelse af et realkreditlån, er det en betingelse, at

løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af

restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af

kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er

tale om kontantlån, og efter størrelsen af obligationsrestgælden på

indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om andre lån. Anvendelse af reglen i

1. pkt. er endvidere betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to

transaktioner - indfrielse og optagelse. Det resterende kurstab på

tidspunktet for den ekstraordinære indfrielse fordeles over det nye låns

samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Ved det resterende

kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen på amortisationskontoen ved

den første omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt., med fradrag af alle de

kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet

eller senere lån, som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

5. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Stk.

1-4« til: »Stk. 1-5«.

6. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord,

nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede,

fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og

ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere

indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«

7. § 15, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i

det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal

medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen.«

8. I § 15, stk. 4, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens §

6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

9. § 15, stk. 5, 5. pkt., affattes således:

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i

det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet

for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen eller den regresfordring,

kautionisten ville have opnået ved en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle

medregne en eventuel gevinst på fordringen eller regresfordringen ved

indkomstopgørelsen.«

10. I § 16 A, stk. 5, 2. pkt., ændres

»kursgevinstlovens § 3« til: »kursgevinstlovens § 13«.

11. I § 16 C, stk. 3, nr. 3, ændres »kursgevinstlovens

§ 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

12. I § 16 C, stk. 3, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens

§ 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. § 14«.

13. § 16 C, stk. 3, nr. 5, affattes således:

»5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i

kursgevinstlovens §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle kontrakter efter

reglerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 2-4, og § 32, stk. 2 og 3.«

14. I § 16 C, stk. 3, nr. 10, ændres

»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §

14«.

15. I § 16 C, stk. 4, ændres »kursgevinstlovens §

6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

16. I § 16 F, stk. 4, ændres »efter stk. 1 og 2 til et

beløb svarende til overdragerens skattepligtige fortjeneste efter § 16

E« til: »efter stk. 1 med et beløb svarende til den ikke

afskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum«.

17. Efter § 27 E indsættes som ny paragraf:

»§ 28. For personer, der af et selskab modtager køberetter

til aktier som vederlag som led i et ansættelsesforhold eller som led i en

aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, indtræder beskatningen af

den modtagne køberet først på det tidspunkt, hvor køberetter udnyttes eller

afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, som personer,

der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager

som vederlag. Beskatningen sker på grundlag af køberettens værdi på

udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.

Stk. 2. Den for selskabet modsvarende udgift ved ydelse af

køberetter til aktier omfattet af stk. 1 kan fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten udnyttes eller

afstås. Den fradragsberettigede udgift udgør køberettens værdi på

udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.«

18. I § 33 D, stk. 5, 1. pkt., ændres

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

19. I § 33 D, stk. 7, ændres to steder

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

20. I § 33 E, stk. 2, 1. pkt., ændres

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

21. I § 33 E, stk. 3, ændres to steder

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

§ 9

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, som senest ændret ved § 3

i lov nr. 237 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens §

6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

2. I § 31, stk. 1, 5. pkt., ændres »kursgevinstlovens

§ 6 B, stk. 6« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 5«, og

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« ændres til:

»kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

3. I § 31, stk. 1, 6. pkt., ændres to steder

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

4. I § 32, stk. 1, 3. pkt., ændres »kursgevinstlovens

§ 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

5. I § 33 A, stk. 2, 2. pkt., ændres

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

§ 10

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,

foretages følgende ændringer:

1. I § 8 P, stk. 2, nr. 11, ændres »§ 5, stk. 7, 1.

pkt.« til: »§ 22, stk. 3, 1. pkt.«.

2. I § 10 A, stk. 1, sidste pkt., ændres

»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §

14«.

3. I § 10 B, stk. 1, 1. pkt. , ændres

»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §

14«.

§ 11

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.

december 1993, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 1223 af 27. december 1996,

foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf.

kursgevinstlovens § 7« til: »jf. kursgevinstlovens § 38«.

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 3 og 5-7, § 2, § 3, nr. 1-3, §§ 5-7, § 8, nr.

1, 2, 6-12, 14, 15, 17 og 18-21, og §§ 9-11 har virkning fra og med

indkomståret 1998, jf. dog stk. 5.

Stk. 3. § 1, nr. 2, og § 8, nr. 13, har virkning fra den 1. januar

1997.

Stk. 4. § 1, nr. 4, har virkning fra den 13. marts 1997.

Stk. 5. § 3, nr. 2 og 3, har virkning for ejendomme, der afstås

den 1. januar 1998 eller senere eller udloddes fra dødsboer den 1. januar

1998 eller senere eller ved skifte af uskiftet bo, når skiftebegæring er

indgivet den 1. januar 1998 eller senere. Reglerne i § 3 kan dog anvendes ved

afståelse af ejendomme, der afstås i perioden fra den 13. marts 1997 og til

den i 1. pkt. nævnte dato, hvis reglerne fører til en lavere beskatning end

de hidtil gældende regler.

Stk. 6. § 4 har virkning fra og med afgiftsåret 1998.

Stk. 7. § 8, nr. 3 og 4, har virkning for ekstraordinære

indfrielser, der finder sted den 1. januar 1998 eller senere.

Stk. 8. § 8, nr. 16, har virkning for overdragelser, der foretages

den 18. juni 1993 eller senere.

Stk. 9. Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli

1981 og ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, anses for

anskaffet for obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den

faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13.

august 1996, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1212 af 27. december

1996 og senest ved § 4 i lov nr. 1223 af 27. december 1996,

foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse

på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, konvertible obligationer,

omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer.«.

2. I § 2 d, stk. 1, 2., 3. og 7. pkt., ændres

»kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G« til: »kursgevinstlovens §§ 29

- 33«.

3. I § 2 d, stk. 3, 1. pkt. , ændres

»kursgevinstlovens § 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

4. § 4, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en

fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en børs, der er medlem eller

associeret medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeurs

(FIBV).«.

5. § 4, stk. 6, 2. pkt., affattes således:

»Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde.«.

6. I § 6, stk. 7, nr. 4 , ændres »kursgevinstlovens §

6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

7. § 8 ophæves.

§ 2

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, som ændret bl.a. ved § 4 i

lov nr. 1217 af 27. december 1996, § 15 i lov nr. 1219 af 27. december 1996

og senest ved § 28 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende

ændringer:

1. § 4, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som

omfattes af kursgevinstlovens § 17.«.

2. § 13 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller

en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud, og

dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne

i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3,

og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og

tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«.

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom

(Ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 10. juli

1995, som ændret ved § 7 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages

følgende ændringer:

1. § 4, stk. 4 , affattes således:

»Stk. 4. Afståelsessummen omregnes til kontantværdi, der

beregnes ved, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med

kursværdien af de overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet.«.

2. § 4, stk. 5 , ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

3. I § 10, stk. 5, 1. og 2. pkt. , ændres

»Ligningsrådet« til: »Skatteministeren«, og i § 10,

stk. 5, sidste pkt., ændres »Ligningsrådet« til:

»skatteministeren«.

§ 4

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som senest ændret ved § 16 i

lov nr. 1219 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 1, nr. 2a, affattes således:

»2a) gevinst og tab på finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstloven,».

2. I § 3, stk. 3, indsættes efter nr. 5 :

»5a) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå,

og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 3 eller 7 nævnte værdipapirer

eller konvertible obligationer, bortset fra de tab, der kan fradrages efter §

4 e.«.

3. Efter § 4 d indsættes:

»§ 4 e. De i § 3, stk. 1, nr. 2a, og stk. 3, nr. 5a, omtalte

gevinster og tab på finansielle kontrakter opgøres efter kursgevinstlovens §

33, stk. 1, dog således at afgiftsåret træder i stedet for indkomståret. Tab

på en af de i § 3, stk. 3, nr. 5a, omtalte kontrakter kan fradrages i

realrenteafgiftsgrundlaget i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest

forudgående afgiftsårs afgiftspligtige nettogevinster på kontrakten, hvori

ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet tab fra kontrakten

kan fradrages i afgiftsårets og de følgende 5 afgiftsårs nettogevinster på

alle kontrakter omfattet af nr. 5a, der er baseret på samme aktiv som den

tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere

afgiftsår, hvis det ikke kan rummes i afgiftspligtig nettogevinst i et

tidligere afgiftsår.«.

§ 5

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996,

som senest ændret ved § 19 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages

følgende ændring:

1. § 12, stk. 1, affattes således:

»§ 12. I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og

senere indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår, herunder tab, der

kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,

kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk.

4, ikke fradrages i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog

stk. 2 og 5.«.

§ 6

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lov nr. 1221 af

27. december 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 43, stk. 5 , ændres »kursgevinstlovens § 5,

stk. 8« til: »kursgevinstlovens § 22, stk. 4«.

§ 7

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.a. ved § 2 i lov

nr. 988 af 22. november 1996, § 9 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og

senest ved § 17 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende

ændringer:

1. § 33 C, stk. 1, 6. pkt., affattes således:

»Stk. 2-10 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes

efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i § 13,

stk. 1, § 16 eller § 23.«.

2. I § 56, stk. 4, 3. pkt. , ændres »kursgevinstlovens

§ 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 8

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret bl.a. ved

§ 9 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, § 1 i lov nr. 399 af 22. maj 1996,

§ 2 i lov nr. 401 af 22. maj 1996, § 2 i lov nr. 487 af 12. juni

1996, § 13 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 23 i

lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 G, 2. pkt. , ændres »kursgevinstlovens § 6 B,

stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

2. I § 5 H ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B,

stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

3. § 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær

indfrielse af det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte

årlige fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, jf. dog stk. 4. For

kontantlån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til

forholdet mellem det ekstraordinære afdrag og kursværdien af

pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For andre lån sker

nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det

til det ekstraordinære afdrag svarende obligationsafdrag og lånets

obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker med virkning

fra sidste forfaldne termin inden indfrielsestidspunktet.«.

4. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse ved hel eller delvis

ekstraordinær indfrielse af det nye lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller

ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af lån, der gennem en eller

flere låneomlægninger fremtræder som erstatning for omlægningslånet, såfremt

indfrielsen sker ved optagelse af et realkreditlån med mindst samme

restløbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Hvor flere lån

indfries ved optagelse af et realkreditlån, er det en betingelse, at

løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af

restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af

kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er

tale om kontantlån og efter størrelsen af obligationsrestgælden på

indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om andre lån. Anvendelse af reglen i

1. pkt. er endvidere betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to

transaktioner - indfrielse og optagelse. Det resterende kurstab på

tidspunktet for den ekstraordinære indfrielse fordeles over det nye låns

samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Ved det resterende

kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen på amortisationskontoen ved

den første omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt., med fradrag af alle de

kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet

eller senere lån, som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.«.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

5. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Stk.

1-4« til: »Stk. 1-5«.

6. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en

tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud, og dernæst

uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og

ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere

indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«.

7. § 15, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i

det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal

medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen.«.

8. I § 15, stk. 4, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens §

6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

9. § 15, stk. 5, 5. pkt. , affattes således:

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i

det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet

for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen eller den regresfordring,

kautionisten ville have opnået ved en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle

medregne en eventuel gevinst på fordringen eller regresfordringen ved

indkomstopgørelsen.«.

10. I § 16 A, stk. 5, 2. pkt., ændres

»kursgevinstlovens § 3« til: »kursgevinstlovens § 13«.

11. I § 16 C, stk. 3, nr. 3 , ændres

»kursgevinstlovens § 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

12. I § 16 C, stk. 3, nr. 4 , ændres

»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §

14«.

13. § 16 C, stk. 3, nr. 5 , affattes således:

»5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i

kursgevinstlovens §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle kontrakter efter

reglerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 2-4, og § 32, stk. 2 og 3.«.

14. I § 16 C, stk. 3, nr. 10 , ændres

»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §

14«.

15. I § 16 C, stk. 4 , ændres »kursgevinstlovens §

6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

16. I § 16 F, stk. 4, ændres »efter stk. 1 og 2 til et

beløb svarende til overdragerens skattepligtige fortjeneste efter § 16

E« til: »efter stk. 1 med et beløb svarende til den ikke

afskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum«.

17. I § 33 D, stk. 5, 1. pkt. , ændres

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

18. I § 33 D, stk. 7, ændres to steder

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

19. I § 33 E, stk. 2, 1. pkt. , ændres

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

20. I § 33 E, stk. 3, ændres to steder

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

§ 9

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober

1996, som senest ændret ved § 17 i lov nr. 1219 af 27. december 1996,

foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens §

6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

2. I § 31, stk. 1, 5. pkt., ændres »kursgevinstlovens

§ 6 B, stk. 6« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 5« og

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« ændres til:

»kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

3. I § 31, stk. 1, 6. pkt. , ændres to steder

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

4. I § 32, stk. 1, 3. pkt., ændres »kursgevinstlovens

§ 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

5. I § 33 A, stk. 2, 2. pkt., ændres

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

§ 10

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som

ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996 og senest ved § 29 i lov

nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 P, stk. 2, nr. 11 , ændres »§ 5, stk. 7, 1.

pkt.« til: »§ 22, stk. 3, 1. pkt.«.

2. I § 10 A, stk. 1, sidste pkt., ændres

»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §

14«.

3. I § 10 B, stk. 1, 1. pkt. , ændres

»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §

14«.

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 3 og 5-7, § 2, § 3, nr. 1 og 2, § 5, § 6, § 7,

§ 8, nr. 1-2, 6-12, 14-15 og 17-20, § 9 og § 10 har virkning fra og med

indkomståret 1998, jf. dog stk. 5.

Stk. 3. § 1, nr. 2 og § 8, nr. 13, har virkning fra den 1. januar

1997.

Stk. 4. § 1, nr. 4, har virkning fra den 13. marts 1997.

Stk. 5. § 3, nr. 1 og 2, har virkning for ejendomme, der afstås

den 1. januar 1998 eller senere, eller udloddes fra dødsboer den 1. januar

1998 eller senere, eller ved skifte af uskiftet bo, når skiftebegæring er

indgivet den 1. januar 1998 eller senere. Reglerne i § 3 kan dog anvendes ved

afståelse af ejendomme, der afstås i perioden fra den 13. marts 1997, og til

den i 1. pkt. nævnte dato, hvis reglerne fører til en lavere beskatning end

de hidtil gældende regler.

Stk. 6. § 4 har virkning fra og med afgiftsåret 1998.

Stk. 7. § 8, nr. 16, har virkning for overdragelser, der foretages

den 18. juni 1993 eller senere.

Stk. 8. Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli

1981 og ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, anses for

anskaffet for obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den

faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder forslag til ændring af

aktieavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven som led

i lovrevisionen af kursgevinstloven, jf. lovforslaget om den

skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og

finansielle kontrakter, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Forslaget indeholder desuden en ændring til realrenteafgiftsloven

samt mindre justeringer af en række andre love. Endvidere

indeholder forslaget konsekvensændringer til en række love som

følge af forslaget til den nye kursgevinstlov.

De enkelte elementer i lovforslaget er følgende:

1. Det foreslås, at beskatningen af konvertible obligationer fuldt ud

overføres til aktieavancebeskatningsloven - omtales nærmere under pkt. 1.

2. Ejendomsavancebeskatningslovens kontantomregningsregler ændres til, at

kontantomregningen af afståelsessummen sker til kursen på

afståelsestidspunktet i stedet for til kursen på anskaffelsestidspunktet.

Reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven bringes herved i overensstemmelse

med kursgevinstlovens regler og afskrivningslovens regler. Ændringerne

omtales nærmere under pkt. 2.

3. Det foreslås, at reglen om, at der ikke sker underskudsbegrænsning hos

debitorselskaber ved gældseftergivelser i det omfang, kreditor ikke har

fradragsret for tabet efter reglerne om gældseftergivelser i koncernforhold,

udvides til også at gælde tilfælde, hvor kreditorselskabet er et udenlandsk

selskab. Se pkt. 3.

4. Harmonisering af visse regler om fremførsel af tab efter

aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og

ejendomsavancebeskatningsloven med de almindelige regler om

underskudsbegrænsning. Der redegøres nærmere for ændringerne under pkt. 4.

5. Der foreslås endvidere en justering af den i

aktieavancebeskatningsloven indeholdte definition af børsnoterede aktier, en

ændring af den i ejendomsavancebeskatningsloven indeholdte

dispensationskompetence vedrørende genopførelse samt en ændring af den i

ligningsloven indeholdte værnsregel ved overdragelse af goodwill m.m. mellem

interesseforbundne parter og ligningslovens regler vedrørende

kurstabsfradrag. Se pkt. 5.

6. Konsekvensændringer som følge af det nye lovforslag til lov om

skattemæssig behandling af gevinster og tab på fordringer, gæld og

finansielle kontrakter. Se pkt. 6.

1. Aktieavancebeskatningsloven - konvertible obligationer

Fortjeneste og tab ved afståelse af konvertible obligationer samt retten

til at tegne konvertible obligationer kan efter de gældende regler beskattes

efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. § 8, og afståelsessummen

kan beskattes efter ligningslovens § 16 B.

Fortjeneste og tab ved afståelse af konvertible obligationer kan endvidere

efter de gældende regler være omfattet af reglerne i kursgevinstloven, jf. §

6, stk. 2 og § 7, stk. 7.

En konvertibel obligation er et gældsbrev udstedt af et aktie- eller

anpartsselskab, som giver långiveren ret til at konvertere sin fordring på

selskabet til aktier eller anparter i selskabet. Indehaveren af en

konvertibel obligation kan vælge mellem at lade den konvertere til aktier

eller anparter eller kræve den indfriet ved kontant betaling. Konvertible

obligationer indeholder dermed både en fordring imod selskabet og en ret for

kreditor til på et nærmere fastsat tidspunkt at forlange obligationerne

ombyttet med aktier.

Tegningsretter til konvertible obligationer behandles skattemæssigt på

samme måde som tegningsretter til aktier.

De gældende beskatningsregler for konvertible obligationer og

tegningsretter til konvertible obligationer består således af et tre

leddet-regelsæt, der er indbyrdes forbundet.

For det første sker der beskatning efter ligningslovens § 16 B, når der

sker kontant indfrielse af en konvertibel obligation (indfrielsessummen

beskattes), og når den konvertible obligation afstås til det udstedende

selskab (afståelsessummen beskattes). Bestemmelsen i ligningslovens § 16 B

finder dog ikke anvendelse ved kontant indfrielse på det på forhånd aftalte

indfrielsestidspunkt til den på forhånd aftalte indfrielseskurs.

Når afståelsen er omfattet af ligningslovens § 16 B, finder hverken

aktieavancebeskatningslovens eller kursgevinstlovens regler anvendelse.

Forholdet mellem aktieavancebeskatningslovens og kursgevinstlovens områder

fremgår af forskellen mellem afståelse inden 3 års ejertid og afståelse efter

en ejertid på mindst 3 år.

Ved afståelse inden 3 års ejertid behandles fortjeneste eller tab

på konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer

efter aktieavancebeskatningslovens regler, dvs. aktieavancebeskatningslovens

§ 2, medmindre aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3 finder anvendelse. Det

gælder for såvel selskaber som for personer.

Fortjeneste beskattes for personer som kapitalindkomst. Tab kan for

personers vedkommende fradrages i fortjenester på andre aktier, der afstås

inden 3 års ejertid, og eventuelt overskydende tab kan overføres til fradrag

i en ægtefælles fortjenester på aktier, der er ejet i mindre end 3 år eller

fremføres i op til 5 år.

For selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2a

og 3a-5b, samt efter fondsbeskatningsloven beskattes fortjeneste, og tab er

fradragsberettiget i fortjenester på andre aktier, der afstås inden 3 års

ejertid. Eventuelt overskydende tab kan fremføres til fradrag i op til 5 år.

Ved afståelse efter en ejertid på mindst 3 år skelnes mellem

personer og selskaber.

For personers vedkommende tages først udgangspunkt i

kursgevinstlovens regler og dernæst i aktieavancebeskatningslovens regler.

Beskatning efter kursgevinstloven omfatter således afståelse af

sortstemplede konvertible obligationer i danske kroner og afståelse af

konvertible obligationer i fremmed valuta, medmindre de pågældende

obligationer er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3.Ved

sortstemplede konvertible obligationer forstås konvertible obligationer, som

ikke opfylder mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet. For beskatning af

fremmedmøntede konvertible obligationer efter kursgevinstloven er det en

betingelse, at det pågældende indkomstårs samlede nettofortjeneste eller

nettotab på fordringer, gæld og konvertible obligationer i fremmed valuta

overstiger grundbeløbet i den nuværende kursgevinstlovs § 6.

Beskatning efter aktieavancebeskatningsloven foreligger, når der ikke er

hjemmel til beskatning efter kursgevinstloven. Det gælder således

blåstemplede konvertible obligationer i danske kroner. Endvidere kan der ske

beskatning efter aktieavancebeskatningsloven ved afståelse af fremmedmøntede

konvertible obligationer, når årets samlede nettofortjeneste eller nettotab

på fordringer, gæld og konvertible obligationer i fremmed valuta ikke

overstiger grundbeløbet i den nuværende kursgevinstlovs § 6. Endelig kan der

ske beskatning efter aktieavancebeskatningsloven, når der er tale om

sortstemplede konvertible obligationer og fremmedmøntede konvertible

obligationer, hvor grundbeløbet er oversteget, og de pågældende obligationer

er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3.

For selskabers vedkommende er fortjenester og tab på konvertible

obligationer ikke skattepligtige efter aktieavancebeskatningsloven efter en

ejertid på 3 år eller mere, medmindre der er tale om konvertible

obligationer, som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3.

Selskaber beskattes imidlertid efter den nuværende kursgevinstlovs § 7,

når der er tale om konvertible obligationer i danske kroner, hvor

mindsterentekravet ikke er opfyldt. Tab er ikke fradragsberettiget.

Beskatning efter kursgevinstloven omfatter for selskabers vedkommende også

konvertible obligationer i fremmed valuta. Fortjeneste og tab medregnes

uanset beløbets størrelse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter

den nuværende kursgevinstlovs § 6.

Reglerne foreslås ændret for at skabe klare og mere enkle regler.

Det foreslås, at beskatningen af konvertible obligationer fuldt ud

overføres til aktieavancebeskatningsloven. De konvertible obligationer vil

her blive behandlet efter samme regler, som gælder for aktier. Dog vil

ligningslovens § 16 B fortsat finde anvendelse ved afståelse af konvertible

obligationer til det udstedende selskab og ved visse former for indfrielse.

Som hidtil vil ligningslovens § 16 B dog ikke finde anvendelse ved indfrielse

på det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt til den på forhånd aftalte

indfrielseskurs. I de tilfælde, hvor indfrielser ikke beskattes efter

ligningslovens § 16 B, vil aktieavancebeskatningslovens regler finde

anvendelse.

Forslaget om revision af kursgevinstloven indeholder således ingen regler

om beskatning af konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible

obligationer.

Beskatningen af fortjeneste og tab på konvertible obligationer efter de

regler, der gælder for aktier, forudsætter, at den konvertible obligation er

udformet på en sådan måde, at konverteringsretten er reel. Er

konverteringsretten illusorisk, således at der reelt er tale om, at den

konvertible obligation alene fungerer som en fordring, skal den konvertible

obligation også behandles som en fordring, dvs. fortjeneste og tab skal

beskattes efter kursgevinstlovens regler.

Som efter de hidtil gældende regler omfatter beskatningen af konvertible

obligationer alene erhververen. Det udstedende selskab er ikke omfattet af

disse regler, idet udstederen af konvertible obligationer behandles på samme

måde som udstederen af aktier. Udstederen skal således hverken beskattes af

fortjeneste eller have fradrag for tab i forbindelse med udstedelsen,

indfrielsen eller konverteringen.

Reglerne for beskatning af konvertible obligationer vil herefter være

følgende:

a) Fortjenester på konvertible obligationer ejet i mindre end tre år

beskattes som kapitalindkomst hos personer og som selskabsindkomst hos

selskaber. Tab på sådanne konvertible obligationer kan efter samme paragraf

fradrages i fortjenester på aktier og andre konvertible obligationer ejet i

mindre end tre år.

b) Selskabers fortjenester på konvertible obligationer er skattefri efter

en ejertid på tre år eller mere. Tab på sådanne konvertible obligationer kan

ikke fradrages.

c) Personers fortjenester på børsnoterede konvertible obligationer ejet i

tre år eller mere beskattes som aktieindkomst, hvis 100.000 kr½s grænsen har

været overskredet indenfor de seneste tre år. Hvis grænsen ikke har været

overskredet, er fortjenesterne skattefri. I det omfang en fortjeneste ville

have været skattepligtig, kan tab fradrages i fortjenester på børsnoterede

aktier og andre børsnoterede konvertible obligationer ejet i tre år eller

mere.

d) Personers fortjenester på unoterede konvertible obligationer ejet i tre

år eller mere beskattes som aktieindkomst, og tab på sådanne kan fradrages

uden begrænsninger i aktieindkomsten.

e) Fortjenester og tab på konvertible obligationer omfattet af

aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3 beskattes efter disse bestemmelser. I

disse tilfælde finder de ovenfor under litra a-d beskrevne regler ikke

anvendelse. Fortjenester ved afståelse af konvertible obligationer udstedt af

et udenlandsk lavt beskattet finansielt selskab eller af et selskab, som i

væsentligt omfang ejer aktier i sådanne udenlandske lavt beskattede

selskaber, beskattes således efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a uanset

ejertiden. Dette gælder, uanset om fortjenesten er oppebåret af en person

eller et selskab m.v. Tab på sådanne konvertible obligationer kan ikke

fradrages. Fortjenester og tab på konvertible obligationer medregnes efter

aktieavancebeskatningslovens § 3 ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst uanset ejertiden, hvis obligationerne er erhvervet som led i næring.

f) I det omfang fortjenester og tab på aktier og konvertible obligationer

skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, skal der beregnes en gennemsnitlig

anskaffelsessum for såvel aktier som konvertible obligationer udstedt af

samme selskab, og ved beregningen heraf indgår anskaffelsessummerne for såvel

aktierne som de konvertible obligationer. Ved opgørelsen af den

gennemsnitlige anskaffelsessum fordeles den samlede anskaffelsessum for

aktierne og de konvertible obligationer på grundlag af de nominelle værdier.

Den nominelle værdi af en konvertibel obligation opgøres i denne forbindelse

til den nominelle værdi af de(n) aktie(r), obligationen kan konverteres til.

g) Indfrielsesbeløb ved indfrielse på et andet tidspunkt end det på

forhånd aftalte og ved indfrielse til en anden kurs end den oprindeligt

aftalte beskattes efter ligningslovens § 16 B.

Det vil sige, at de foreslåede ændringer alene indebærer en ændring af den

skattemæssige behandling af konvertible obligationer, der afstås efter en

ejertid på mindst 3 år, og som ikke er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3. For de øvrige situationer er der tale

om en videreførsel af gældende regler.

For selskaber betyder de foreslåede ændringer, at fortjeneste på

konvertible obligationer i danske kroner, der ikke opfylder

mindsterentekravet, bliver skattefri. Endvidere bliver fortjeneste på

konvertible obligationer i fremmed valuta skattefri, mens der ikke vil være

fradragsret for tab.

For personer betyder de foreslåede ændringer, at fortjeneste på

konvertible obligationer i danske kroner, der ikke opfylder

mindsterentekravet, beskattes som aktieindkomst eller er skattefri - mod i

dag beskatning som kapitalindkomst, og der bliver fradragsret for tab - for

børsnoterede konvertible obligationer dog kun i det omfang en fortjeneste

ville have været skattepligtig, jf. litra c og d. Endvidere indebærer

ændringerne, at fortjeneste på konvertible obligationer i fremmed valuta

beskattes som aktieindkomst eller er skattefri - mod i dag beskatning som

kapitalindkomst eller skattefri (f.eks nettofortjeneste under grundbeløbet),

og at tab kan fradrages i aktieindkomst - for børsnoterede konvertible

obligationer dog kun i tilsvarende fortjenester og kun i det omfang en

fortjeneste ville have været skattepligtig - mod i dag fradrag i

kapitalindkomst eller ingen fradragsret (f.eks nettotab under grundbeløbet),

jf. litra c og d.

De foreslåede ændringer af den skattemæssige behandling af konvertible

obligationer vedrører alene de skattemæssige konsekvenser af afståelser og

indfrielser af konvertible obligationer. Ændringerne betyder ikke, at den

skattemæssige behandling af renter af konvertible obligationer ændres. Disse

renter vil fortsat skulle behandles efter reglerne for renter.

Den ændrede skattemæssige behandling af konvertible obligationer skal have

virkning fra samme tidspunkt, som ændringerne af kursgevinstloven, hvilket

vil sige fra og med indkomståret 1998.

Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli 1981 og ikke er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, anses for anskaffet for

obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den faktiske

anskaffelsessum, medmindre denne er højere. Dette svarer til den gældende

regel i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

2. Ejendomsavancebeskatningsloven

De gældende regler for avanceopgørelsen

Efter de gældende regler opgøres den skattepligtige fortjeneste og

tab efter ejendomsavancebeskatningsloven som forskellen mellem den

kontantomregnede afståelsessum og den kontantomregnede og regulerede

anskaffelsessum.

Afståelsessummen omregnes til kontantværdi ved, at den kontante del af

afståelsessummen lægges sammen med en omregnet værdi af ejendommens

gældsposter på afståelsestidspunktet. Ved omregningen ansættes værdien af

gældsposterne efter kursen på anskaffelsestidspunktet . Hvis gælden er

stiftet efter anskaffelsen ansættes værdien af gælden dog efter kursen på

gældsstiftelsestidspunktet.

Anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den

kontante del af anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af

ejendommens gældsposter på anskaffelsestidspunktet.

Regler om opgørelse af den skattemæssige fortjeneste eller tab efter

ejendomsavancebeskatningsloven er ens for selskaber og for personer.

Principperne for kontantomregning af anskaffelses- og afståelsessummen ved

avanceopgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven vil indledningsvis

blive vist i to eksempler.

Det vil i samtlige eksempler i dette afsnit blive lagt til grund,

at ejendommen købes og sælges samme år (ingen ejertidsfradrag). Da

eksemplerne endvidere alene har til formål at illustrere virkningerne af

kontantomregningsreglerne, er der i eksemplerne taget udgangspunkt i, at der

ikke afdrages på gælden i ejertiden, og at der ikke tages hensyn til, at der

efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1 gives et tillæg på 10.000

kr. til anskaffelsessummen, når ejendommen er købt og solgt samme år.

Eksempel 1:

Eksemplet skal illustrere de gældende kontantomregningsreglers

hovedprincip om, at anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi på grundlag

af kursen på anskaffelsestidspunktet, og at afståelsessummen ligeledes

omregnes til kontantværdi på grundlag af kursen på anskaffelsestidspunktet.

Der er i eksemplet sket en kursstigning på gælden i den faste

ejendom fra anskaffelsestidspunktet til afståelsestidspunktet.

---------------------------------------------------------------------

Nominel Kurs Kontant

kr. Faktisk/EBL-kurs kr.

---------------------------------------------------------------------

Afståelsessummen:

Kontant .................. 100.000 100.000

Lån ...................... 900.000 90/80 720.000

---------------------------------------------------------------------

820.000

---------------------------------------------------------------------

Anskaffelsessummen:

Kontant .................. 100.000 100.000

Lån ...................... 900.000 80/80 720.000

---------------------------------------------------------------------

Fortjeneste .............. 0

---------------------------------------------------------------------

Eksempel 1 viser, at kursstigningen på gælden i ejerperioden ikke har

nogen økonomisk indvirkning på den skattemæssige avance ved afståelsen.

Hvis forudsætningen om kursstigningen på gælden i ejerperioden blev ændret

til et kursfald i ejerperioden, ville det skattemæssige resultat være

det samme. Eksemplet ville i så fald se således ud:

---------------------------------------------------------------------

Nominel Kurs Kontant

kr. Faktisk/EBL-kurs kr.

---------------------------------------------------------------------

Afståelsessummen:

Kontant .................. 100.000 100.000

Lån ...................... 900.000 70/80 720.000

---------------------------------------------------------------------

820.000

---------------------------------------------------------------------

Anskaffelsessummen:

Kontant .................. 100.000 100.000

Lån ...................... 900.000 80/80 720.000

---------------------------------------------------------------------

Fortjeneste .............. 0

---------------------------------------------------------------------

Da gælden i ejendommen ikke nødvendigvis er den samme på

afståelsestidspunktet, som den gæld der blev overtaget på

anskaffelsestidspunktet, gælder der yderligere følgende regler for gæld, der

er indfriet i ejertiden, og for kontantomregning af gæld på

afståelsestidspunktet, der er stiftet efter anskaffelsestidspunktet.

Indgår der en gældspost i den kontantomregnede anskaffelsessum, som er

helt eller delvis indfriet gennem ekstraordinære afdrag, opgøres forskellen

mellem den indfriede gældsposts kursværdi på henholdsvis

anskaffelsestidspunktet og indfrielsestidspunktet. Forskelsbeløbet

repræsenterer enten en kursgevinst eller et kurstab, der skal tillægges

henholdsvis fratrækkes i afståelsessummen for at undgå, at avancen ved

afståelsen påvirkes af kursgevinsten eller kurstabet i ejerperioden.

Ved kontantomregning af afståelsessummen skal gæld, der er stiftet efter

anskaffelsestidspunktet, omregnes til kontantværdi på grundlag af kursen på

stiftelsestidspunktet.

Disse principper for kontantomregning af anskaffelses- og afståelsessum

ved avanceopgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven er indarbejdet i

det næste eksempel, som beskriver de gældende kontantomregningsregler.

Eksempel 2:

Angående forudsætningerne for eksemplet henvises der til bemærkningerne

ovenfor om de generelle forudsætninger, der er lagt til grund for samtlige

eksempler i dette afsnit.

---------------------------------------------------------------------

Kontant Kurs Kontant

kr. Faktisk/EBL-kurs I alt kr.

---------------------------------------------------------------------

Afståelsessummen:

kontant kr. 2.325.000

Kontant .................... 465.000

Lån 2, nom. 2.000.000 ...... 1.860.000 95/93 2.325.000

---------------------------------------------------------------------

Kurstab, jf. § 4, stk. 5,

der opgøres således:

Gældens (lån 1) kursværdi

ved stiftelse .............. 1.600.000 80/80

Gældens (lån 1) kursværdi

ved indfrielse ............. 1.860.000 93/93 -260.000

(= lån 2's kursværdi ved

stiftelse)

Reguleret afståelsessum .... 2.065.000

---------------------------------------------------------------------

Anskaffelsessummen:

kontant kr. 2.000.000

Kontant .................... 400.000

Lån 1, nom. 2.000.000 ...... 1.600.000 80/80 2.000.000

---------------------------------------------------------------------

Fortjeneste ................ 65.000

---------------------------------------------------------------------

Anskaffelsessummen er i eksemplet omregnet til kontantværdi på grundlag af

kursen på anskaffelsestidspunktet.

Lånet, der er overtaget ved ejendommens anskaffelse, indfries til kurs 93.

Det vil sige en kurs, der er højere end den kurs, som gælden blev overtaget

til. Når kursen på gælden er steget fra kurs 80 til kurs 93 betyder det, at

gældens værdi er steget, og at den skal indfries med et større beløb, end da

gælden blev overtaget. Der realiseres således et kurstab på gælden ved

indfrielsen. Kurstabet udgør 260.000 kr. i det pågældende eksempel.

Der vil senere blive vendt tilbage til de skattemæssige konsekvenser for

gevinster og tab på gælden efter kursgevinstlovens regler.

I kraft af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, som

omtalt ovenfor fratrækkes kurstabet i afståelsessummen og derved

reduceres den skattemæssige fortjeneste.

Afståelsessummen er i eksemplet omregnet til kontantværdi på grundlag af

kursen på stiftelsestidspunktet , da lån 2 er optaget efter

anskaffelsestidspunktet. I eksemplet er den faktiske kurs på lån 2 fra

stiftelsestidspunktet til afståelsestidspunktet steget fra kurs 93 til kurs

95.

Eksemplet viser, at de gældende kontantomregningsregler i det pågældende

tilfælde medfører, at kurstabet ved den ekstraordinære indfrielse af et lån i

ejertiden reducerer den skattemæssig avance, der er beregnet i forhold til

den kontantomregnede afståelses- og anskaffelsessum.

Den kontante afståelsessum ............ 2.325.000 kr.

Den kontante anskaffelsessum .......... -2.000.000 kr.

----------------

Fortjeneste ........................... 325.000 kr.

Kurstab ved ekstraordinær indfrielse

af lån ................................ -260.000 kr.

----------------

Skattemæssig fortjeneste .............. 65.000 kr.

-----------------

Reglerne om kontantomregning ved opgørelse af fortjeneste ved afståelse af

fast ejendom blev indført i forbindelse med ejendomsavancebeskatningsloven i

1982. Kontantomregningsmetoden baserede sig på de almindelige principper for

kontantomregning, hvorefter anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi

efter kursen på anskaffelsestidspunktet , og afståelsessummen omregnes

til kontantværdi efter kursen på afståelsestidspunktet.

Dette kontantomregningsprincip blev ændret ved lov nr. 88 af 14. marts

1984, til fordel for de gældende regler om, at afståelsessummen omregnes til

kontantværdi efter kursen på anskaffelsestidspunktet. Ændringen fik virkning

for afståelser, der finder sted den 1. juli 1982 eller senere, og har således

været anvendt under ejendomsavancebeskatningsloven, uanset at dette princip

ikke anvendes i afskrivningsloven eller i andre skattemæssige sammenhænge.

Ændringen var begrundet i, at omregning til kontantværdi ved anvendelse af

kursværdien på afståelsestidspunktet i perioder med kursstigninger kan

medføre, at der fremkommer en fortjeneste til beskatning, selv om den

nominelle ejendomspris ikke er steget.

Formålet var, at den del af den skattepligtige fortjeneste, der

udelukkende kunne henføres til kursændringer, skulle holdes uden for

beskatningsgrundlaget, og at fortjenesten ikke skulle omfatte hverken

kursstigninger eller kursfald i ejerperioden.

De første tegn på, at ejendomsavancebeskatningslovens principper for

kontantomregning ikke fungerer som de skal, begyndte så småt at vise sig

efter, at selskaber m.v. i 1991 blev generelt skattepligtige efter

kursgevinstloven. Med skatteomlægningen i 1993, hvor kontantlånene blev

genindført og ejendomsavancebeskatningsloven ændret, idet reglerne om

skattefrihed ved afståelse af fast ejendom efter 7 års ejertid blev ophævet,

er det blevet tydeligere, at de nuværende kontantomregningsprincipper ikke

fungerer.

De gældende regler for kontantomregning og regulering ved ekstraordinær

indfrielse bygger på et neutralitetsprincip, der går ud på, at kursændringer

på gælden i ejendommen, der har fundet sted i ejerperioden, ikke skal påvirke

fortjenesten eller tabet, der beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Dette princip er imidlertid ikke opfyldt, idet resultaterne viser et andet

billede, når avanceberegninger for en konkret ejendom, dels under

forudsætning af en prioriteret overdragelse, dels under forudsætning af en

ren kontant handel, sammenholdes.

Udgangspunktet og principperne for de gældende regler blev konkret

illustreret i eksempel 1 , hvor den skattemæssige fortjeneste blev den

samme, når den nominelle anskaffelses- og afståelsessum er den samme, uanset

at gældens værdi i øvrigt er steget eller formindsket på grund af henholdsvis

en kursstigning og et kursfald.

Resume af eksempel 1.

---------------------------------------------------------------------

1 2 3

Nominel Kontant I Kontant II

kr. (kursstigning) (kursfald)

kr. kr.

---------------------------------------------------------------------

Afståelsessummen:

Kontant ...................... 100.000 100.000 100.000

Lån .......................... 900.000 720.000 720.000

---------------------------------------------------------------------

1.000.000 820.000 820.000

---------------------------------------------------------------------

Anskaffelsessummen:

Kontant ...................... 100.000 100.000 100.000

Lån .......................... 900.000 720.000 720.000

---------------------------------------------------------------------

1.000.000 820.000 820.000

---------------------------------------------------------------------

Fortjeneste .................. 0 0

---------------------------------------------------------------------

Årsagen til, at fortjenesten bliver 0 kr., er, at kontantomregningen af

afståelsessummen sker til den historiske kurs ved ejendommens anskaffelse,

når den pågældende gældspost også indgår i anskaffelsessummen.

Virkeligheden er imidlertid, at den stigende/faldende kurs på gælden netop

påvirker ejendomsavancen, idet avanceberegningerne ovenfor ikke viser, at der

er henholdsvis en økonomisk gevinst i kolonne 2, og et tab i kolonne 3 i

tabellen.

Det kan således kritiseres, at de gældende regler kæder gældens værdi og

ejendommens kontantværdi sammen, dels ved at anvende historiske kurser ved

kontantomregningen af afståelsessummen, dels ved at regulere afståelsessummen

for gevinster og tab på gæld. Gældens nominelle størrelse og gældens værdi og

udviklingen heri i opadgående og nedadgående retning følger ikke ejendommens

kontantværdi og dennes udvikling. Gældens størrelse og ejendommens

kontantværdi er to uafhængige økonomiske størrelser, der påvirkes af flere og

af forskellige faktorer.

Til nærmere beskrivelse af den misforståelse, der hersker omkring de

gældende regler kan nævnes, at hvis kurserne stiger (rentefald) betyder det

ikke, at ejendommen tilsvarende stiger i (kontant-)værdi. I eksempel 1

steg gældens værdi reelt med 90.000 kr. beregnet som:

Nominel gæld 900.000 kr. - kurs 80 .......... kr. 720.000

Nominel gæld 900.000 kr. - kurs 90 .......... kr. 810.000

------------

Stigning i gældens værdi .................... kr. 90.000

------------

Denne stigning afspejler ikke automatisk, at ejendommens kontantværdi også

er steget med 90.000 kr., men da der i det pågældende tilfælde sker en

overdragelse af ejendommen med den samme gæld på afståelsestidspunktet, som

på anskaffelsestidspunktet, er det udtryk for en økonomisk gevinst på

ejendommen. Denne ejendomsgevinst bør beskattes, fordi den ikke adskiller sig

fra andre ejendomsgevinster. Ejendomsgevinster kan ikke opsplittes i

forskellige former afhængig af hvilke faktorer som f. eks. inflation,

efterspørgsel eller lign., der påvirker ejendommens kontantværdi.

Modsat kan det heller ikke antages, at en ejendoms kontantværdi falder,

fordi gældens værdi falder. Når en ejendom som i eksemplet alligevel afstås

til den samme nominelle værdi, som den blev anskaffet til, er der reelt tale

om, at ejendommen afstås til et lavere beløb, end den er anskaffet for. Dette

tab bør derfor også kunne fradrages efter ejendomsavancebeskatningslovens

regler i anden ejendomsgevinst, men tabet er fjernet ved, at loven anvender

kursen på anskaffelsestidspunktet i det pågældende eksempel.

Imod de gældende regler kan det for det andet siges, at det ikke er

korrekt, at de er neutrale i forhold til, at det skulle være underordnet for

den skattemæssige avance, hvorledes ejendomshandlen bliver finansieret ved

anskaffelsen og afståelsen, og om et eksisterende lån i ejendommen bliver

indfriet eller videreoverdraget i forbindelse med afståelsen af ejendommen,

som det har været hensigten ved reglernes udformning.

Hvis der vendes tilbage til eksempel 2, og handlen af ejendommen ved såvel

dens køb som ved dens salg var gennemført som kontanthandler, og de anførte

lån var optaget og indfriet i ejertiden, ville fortjenesten have været

følgende:

Eksempel 3:

Afståelsessummen ........... 2.325.000 kr.

Anskaffelsessummen ......... 2.000.000 kr.

--------------

Skattemæssig fortjeneste

efter ejendomsavance-

beskatningsloven ........... 325.000 kr.

--------------

I det pågældende tilfælde i eksempel 2 blev fortjenesten i stedet 65.000

kr. Det vil sige, at der ikke er neutralitet ved anvendelsen af de gældende

regler, således som det har været angivet som begrundelse for reglerne. De

nuværende regler virker begunstigende i eksempel 2.

Eksemplet viser netop hvilken indflydelse kursgevinster og kurstab på

gælden har på avanceopgørelsen efter de gældende regler. De gældende regler

er således ikke upåvirket af finansieringen af ejendommen og udviklingen af

kursforholdene mellem købs- og salgstidspunktet.

Problemet med de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven er, at

den reelle økonomiske virkning på ejendommen er sat ud af kraft ved at

anvende den historiske kurs ved omregningen af afståelsessummen. Det betyder,

som anført ovenfor, at der sker en reduktion af ejendommens gevinst fra

325.000 kr. til 65.000 kr., når der er kursstigninger på gælden.

Hvis forudsætningen for eksemplet ændres, således at der i stedet havde

været et kursfald på gælden, ville der modsat have været et skattemæssigt tab

på ejendommen på 65.000 kr., men tabet ville reelt have udgjort 325.000 kr.

Det vil sige, at der sker en nedsættelse af tabet på ejendommen efter de

gældende regler, når der er et kursfald på gælden fra anskaffelsestidspunktet

til afståelsestidspunket.

Ejendomsavancebeskatningslovens nuværende regler tager således primært

hensyn til den likviditetsmæssige synsvinkel i en overdragelse i modsætning

til den økonomiske virkning af en overdragelse af en fast ejendom i

prioriteret stand.

De gældende regler indeholder tillige en asymmetri. Efter de gældende

regler i ejendomsavancebeskatningsloven beskattes sælgeren i eksempel

1 af en fortjeneste, der har udgangspunkt i en afståelsessum på 820.000

kr., mens køberen i eksemplet anvender kontantværdien på 910.000 kr., som sin

anskaffelsessum ved en senere avanceopgørelse efter

ejendomsavancebeskatningsloven. Der er således ikke kontinuitet mellem

sælgers afståelsessum og købers anskaffelsessum efter de gældende regler i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Når de skattemæssige resultater i ejendomsavancebeskatningsloven opgjort

ud fra de gældende regler i øvrigt sammenholdes med reglerne i

kursgevinstloven, viser det sig, at der ud fra en samlet vurdering kan blive

tale om vilkårlige og usammenhængende skattemæssige resultater.

Har et selskab lidt et kurstab ved en ekstraordinær indfrielse af et

kontantlån, vil selskabet ved salg af ejendommen kunne fratrække kurstabet i

afståelsessummen. Som følge af selskabers generelle skattepligt vil selskabet

kunne fradrage det samme tab efter kursgevinstlovens regler. Det kommer

derved til at virke som om, der gives fradrag for det samme tab to gange. Det

modsatte resultat kan naturligvis også forekomme for kursgevinster. Den

generelle skattepligt omfatter godt nok kun gæld stiftet efter skattepligtens

indførelse, men efter genindførelsen af kontantlånsordningen har langt de

flest selskaber omlagt deres gamle obligationslån til nye kontantlån. Der er

således tale om en problemstilling, der vil kunne få betydelig relevans i

fremtiden.

For personer vil det »alene« kunne forekomme, at samme

kursgevinst beskattes to gange. Personer er efter kursgevinstloven kun

skattepligtige af en kursgevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån.

Kursgevinstloven

Kursgevinstloven blev indført ved lov nr. 532 af 13. december

1985, og der er ved senere ændringer af kursgevinstloven gennemført generel

beskatning af gevinster og tab på gæld for selskaber, generel beskatning af

gevinster og tab på gæld i fremmed valuta, der også gælder for personer og

beskatning af gevinster ved indfrielse af kontantlån for personer.

Kursgevinstlovens regler er og har også altid været uafhængig af reglerne om

beskatningen ved afståelse af fast ejendom. Der er principielt tale om to

uafhængige regelsæt i henholdsvis kursgevinstloven og

ejendomsavancebeskatningsloven.

Selskaber beskattes generelt af gevinster og tab på gæld. Det

gælder også gevinster og tab på gæld i fremmed valuta. Den generelle

skattepligt for selskaber blev indført ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 med

virkning fra den 27. december 1990.

Gevinster og tab på gæld opstår ved afdrag, indfrielse eller overdragelse,

der realiseres vedrørende gælden i den faste ejendom. Gevinster og tab på

kontantlån forekommer dog ikke ved afdrag, når det er et lån, som selskabet

selv har optaget, idet optagelsen og indfrielsen sker til pari. Efter

kursgevinstlovens § 5, stk. 4, der foreslås overført til § 7, stk. 2 i

forslaget til en ny kursgevinstlov, kan selskaber dog ikke fradrage tab på

gæld, som kan indfries til en forud fastsat overkurs. Bestemmelsen omfatter

eksempelvis obligationslån optaget i realkreditinstitutter.

Personer er som udgangspunkt ikke skattepligtige af gevinster og

tab på gæld medmindre gælden er i fremmed valuta. Personer er skattepligtige

af gevinst og tab på gæld i fast ejendom, hvis gælden er i fremmed mønt, jf.

kursgevinstlovens § 6, der foreslås overført til § 23 i forslaget til en ny

kursgevinstlov. Personer er dog skattepligtige af gevinst på gæld ved hel

eller delvis ekstraordinær indfrielse af kontantlån, jf. kursgevinstlovens §

5, stk. 7. Kursgevinstlovens § 5, stk. 7 foreslås overført til § 22, stk. 3 i

forslaget til en ny kursgevinstlov. Beskatning ved ekstraordinær indfrielse

af kontantlån er dog undtaget under visse forudsætninger i forbindelse med

ejendomsoverdragelse.

De skattemæssige konsekvenser efter ejendomsavancebeskatningsloven og

kursgevinstloven efter de gældende regler for selskaber belyses i de følgende

eksempler. Der er alene taget udgangspunkt i de skattemæssige situationer for

selskaber, fordi kursgevinstloven primært har betydning for selskaber, men i

de tilfælde, hvor personer er skattepligtige af gevinst og tab på gæld som f.

eks. ved gæld i fremmed valuta, er de anførte eksempler også udtryk for de

skattemæssige konsekvenser for personer.

Eksempel 4:

Angående forudsætningerne for eksemplet henvises der til bemærkningerne

ovenfor om de generelle forudsætninger, der er lagt til grund for samtlige

eksempler i dette afsnit

---------------------------------------------------------------------

Ejendomsavance- Kursgevinstloven

beskatningsloven

-----------------------------------------------

Nominel Kurs Kontant kr.

kr. Faktisk/EBL-kurs kr.

---------------------------------------------------------------------

Afståelsessummen:

Kontant ........... 200.000 100 200.000

Gæld .............. 800.000 90/80 640.000 720.000

Pantebrev ......... 100.000 88/88 88.000

---------------------------------------------------------------------

1.100.000 928.000

---------------------------------------------------------------------

-Anskaffelsessummen:

Kontant ........... 200.000 100 200.000

Gæld .............. 800.000 80/80 640.000 640.000

---------------------------------------------------------------------

1.000.000 840.000

---------------------------------------------------------------------

Fortjeneste efter

ejendomsavance-

beskatningsloven .. 88.000

Kurstab efter

kursgevinstloven .. 80.000

---------------------------------------------------------------------

Ved beregning af kurstabet på 80.000 kr. efter kursgevinstlovens regler

anvendes de faktiske kurser på henholdsvis stiftelses-/påtagelsestidspunktet

og indfrielsestidspunktet.

Eksempel 5:

Angående forudsætningerne for eksemplet henvises der til bemærkningerne

ovenfor om de generelle forudsætninger, der er lagt til grund for samtlige

eksempler i dette afsnit.

---------------------------------------------------------------------

Ejendomsavance- Kursgevinstloven

beskatningsloven

-----------------------------------------------

Nominel Kurs Kontant kr.

kr. Faktisk/EBL-kurs kr.

---------------------------------------------------------------------

Afståelsessummen:

Kontant ........... 200.000 100 200.000

Gæld .............. 800.000 80/90 720.000 640.000

Pantebrev ......... 100.000 88/88 88.000

---------------------------------------------------------------------

1.100.000 1.008.000

---------------------------------------------------------------------

- Anskaffelsessummen:

Kontant ........... 200.000 100 200.000

Gæld .............. 800.000 90/90 720.000 720.000

---------------------------------------------------------------------

1.000.000 920.000

---------------------------------------------------------------------

Fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven 88.000

Skattepligtig kursgevinst på gælden efter kursgevinstloven 80.000

Ved beregning af kursgevinsten efter kursgevinstlovens regler anvendes den

faktiske kurs på henholdsvis stiftelses-/påtagelsestidspunktet og

indfrielsestidspunktet.

Eksempel 4 og 5 viser for det første, at opgørelsen af den skattemæssige

fortjeneste og tab efter ejendomsavancebeskatningsloven er den samme, uanset

om der i ejertiden har været en kursstigning som i eksempel 4 eller et

kursfald som i eksempel 5.

Fortjenesten i eksempel 4 og 5 på 88.000 kr. skyldes alene den

værdistigning, der har været på ejendommen, og som fremgår af pantebrevet.

Pantebrevet er nominelt på 100.000 kr. og det værdiansættes til kurs 88.

Den økonomiske realitet er imidlertid en anden, end det som fremgår af de

skattemæssige resultater.

I eksempel 4 konstateres et kurstab på gælden efter kursgevinstlovens

regler som følge af en kursstigning. Kurstabet fremkommer således:

Gældens værdi ved påtagelsen ....... 640.000 kr.

Gældens værdi ved frigørelsen ...... 720.000 kr.

-------------

Kurstab på gælden .................. 80.000 kr.

-------------

Ved ejendommens overtagelse påtages der således en forpligtelse, der har

en samlet værdi på 640.000 kr., som på grund af kursudviklingen stiger til

720.000 kr. I det pågældende tilfælde overtages gælden af den nye køber af

ejendommen, men dette er i realiteten det samme for sælgeren /ejendommens

indehaver, som hvis gælden blev indfriet.

Ved vurderingen af ejendommen og ejendommens værdi på

afståelsestidspunktet er det alene afgørende, hvad ejendommen kontant er

værd. Den kontante værdi, der er udgangspunktet for enhver ejendomshandel, er

uafhængig af hvorledes ejendommen er finansieret. Finansieringen er alene en

betalingsmåde, og som tidligere anført ikke et værdiansættelsesspørgsmål for

ejendommen. En stigende gældsforpligtelse afspejler ikke en tilsvarende

værdistigning. Hvis en køber er villig til at overtage den i eksempel 4

større gæld på 80.000 kr. ved overtagelse af ejendommen, skyldes det kun, at

ejendommen også er det mere værd.

I eksempel 4 er den reelle værdi for ejendommen således ikke 928.000 kr.,

som er den værdi, der benyttes ved opgørelsen af avancen efter

ejendomsavancebeskatningsloven, idet den kontante værdi på

afståelsestidspunktet er 1.008.000 kr., der fremkommer således:

Kontant ....................... 200.000 kr.

gæld, 800.000 kurs 90 ......... 720.000 kr.

pantebrev, 100.000 kurs 88 .... 88.000 kr.

-------------

Ejendommens kontantværdi ...... 1.008.000 kr.

-------------

Efter de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven beskattes

selskabet som vist ikke af værdistigningen på 80.000 kr. på ejendommen, på

grund af anvendelsen af den historiske kurs ved kontantantomregningen af

gælden på afståelsestidspunktet. Samtidig er kurstabet på gælden på 80.000

kr. fradragsberettiget efter kursgevinstlovens regler, medmindre kurstabet er

omfattet af fradragsbegrænsningen i kursgevinstlovens § 5, stk. 4, der vil

omfatte obligationslån.

I eksempel 5 konstateres en kursgevinst på gælden efter kursgevinstlovens

regler som følge af et kursfald. Kursgevinsten fremkommer således:

Gældens værdi ved påtagelsen .......... 720.000 kr.

Gældens værdi ved frigørelsen ......... 640.000 kr.

-------------

Kursgevinst på gælden ................. 80.000 kr.

-------------

Ved ejendommens overtagelse påtages der således en forpligtelse, der har

en samlet værdi på 720.000 kr., som på grund af kursudviklingen er reduceret

til 640.000 kr. på afståelsestidspunktet. I det pågældende tilfælde overtages

gælden af den nye køber af ejendommen, men dette er i realiteten det samme

for sælgeren /ejendommens indehaver, som hvis gælden var blev indfriet. Ved

en sådan indfrielse ville der således også være konstateret en gevinst.

Set i relation til ejendommens værdi på afståelsestidspunktet er det som

tidligere nævnt afgørende, hvad ejendommen er værd kontant.

Den reelle værdi for ejendommen i eksempel 5 er ikke 1.008.000 kr., som er

den værdi, der teknisk benyttes ved opgørelsen af avancen efter

ejendomsavancebeskatningsloven, fordi der benyttes historiske

anskaffelseskurser. Den kontante værdi på afståelsestidspunktet er 928.000

kr., der fremkommer således:

Kontant .................... 200.000 kr.

gæld, 800.000 kurs 80 ...... 640.000 kr.

pantebrev, 100.000 kurs 88 . 88.000 kr.

------------

Ejendommens kontantværdi ... 928.000 kr.

------------

Efter de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven bliver selskabet

som vist beskattet af en fortjeneste på 88.000 kr., men denne fortjeneste er

for høj, idet avanceberegningen tager udgangspunkt i en for høj

afståelsessum.

Hvis der som anført ovenfor tages udgangspunkt i den kontante

afståelsessum, vil det få følgende betydning for avanceopgørelsen:

Afståelsesessum ............ 928.000 kr.

Anskaffelsessummen er

uændret i forhold til

eksempel 5 ................. 920.000 kr.

------------

Fortjeneste ................ 8.000 kr.

------------

Forslaget

Det foreslås, at fortjenesten efter ejendomsavancebeskatningsloven ændres,

for så vidt angår omregning af afståelsessummen til kontantværdi. Det

foreslås, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med en

omregnet værdi af ejendommens gældsposter på afståelsestidspunktet ud fra

gældsposternes kursværdi på afståelsestidspunktet i stedet for kursværdien på

anskaffelsestidspunktet.

Ændringen består således i, at gæld på afståelsestidspunktet ikke længere

skal omregnes efter den »historiske« kursværdi på

anskaffelsestidspunktet, men efter kursværdien på afståelsestidspunktet.

Forslaget vil for det første betyde, at avanceopgørelsen kommer til at

udtrykke den reelle økonomiske gevinst vedrørende den afståede ejendom,

uanset om ejeren i øvrigt er skattepligtig af kursgevinster og -tab på gæld

efter kursgevinstloven. Gevinst og tab på gæld skal fortsat behandles separat

efter kursgevinstlovens regler.

Forslaget vil dernæst betyde, at der vil være sammenhæng mellem reglerne i

ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven.

For selskabers vedkommende vil forslaget løse det skattemæssige dilemma,

der blev synligt, da selskaber generelt blev skattepligtige af gevinst og tab

på gæld ved ændringen af kursgevinstloven i 1991, fordi de gældende regler i

ejendomsavancebeskatningsloven er en sammenblanding mellem en avanceopgørelse

efter kontantværdier og efter nominelle værdier. De skattemæssige

konsekvenser efter de gældende regler og efter forslaget illustreres nedenfor

i eksempel 6 og 7.

Det får tilsvarende betydning for personers vedkommende, for så vidt angår

kontantlån, da der fra den 1. januar 1996 sker en beskatning af gevinst ved

hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af kontantlån, der er stiftet eller

overtaget den 1. januar 1996 eller senere. For så vidt angår gæld i fremmed

valuta er problemerne de samme for selskaber og personer.

Forslaget vil endvidere »løse« et forståelsesproblem, der er

opstået i forbindelse med indførelsen af indgangsværdier ved

skatteomlægningen i 1993. Ved ændringen af ejendomsavancebeskatningsloven ved

skatteomlægningen i 1993, blev der indført særlige indgangsværdier for

ejendomme, der allerede var erhvervet på tidspunktet for de nye reglers

ikrafttrædelse. Som udgangspunkt benyttes ejendomsværdien den 1. januar 1993

med tillæg af 10 pct. som indgangsværdi. Ejendomsværdien er en kontantværdi,

som derfor ikke skal omregnes.

Uanset dette skal gældsposterne på afståelsestidspunktet omregnes til

kontantværdi efter kursen på anskaffelsestidspunktet eller ved gældens

stiftelse, der kan ligge før den 1. januar 1993. Der er således ikke symmetri

mellem indgangsværdierne og den kontantomregnede afståelsessum i de nuværende

regler ved avanceopgørelsen.

Forslaget vil endelig også betyde, at ejendomsavancebeskatningslovens

kontantomregningsregler vil svare til afskrivningslovens

kontantomregningsregler. Efter afskrivningsloven omregnes gælden på

afståelsestidspunktet til kontantværdi efter kursen på afståelsestidspunktet

i forbindelse med opgørelse af genvundne afskrivninger.

Forslagets betydning vises i det følgende i eksempel 6 og 7, der tidligere

er anvendt til at beskrive de gældende regler.

Eksempel 6:

Angående forudsætningerne for eksemplet henvises der til bemærkningerne

ovenfor om de generelle forudsætninger, der er lagt til grund for samtlige

eksempler i dette afsnit.

---------------------------------------------------------------------

Ejendomsavance- Kursgevinst-

beskatningsloven loven

---------------------------------------------------------------------

Gældende regler Forslaget

-----------------------------------------------------

kurs Kontant kurs Kontant

kr. kr. kr.

---------------------------------------------------------------------

Afståelsessummen

1.100.000:

Kontant, 200.000 .... 100 200.000 100 200.000

Gæld, 800.000 ....... 80 640.000 90 720.000 720.000

Pantebrev, 100.000 .. 88 88.000 88 88.000

---------------------------------------------------------------------

928.000 1.008.000

---------------------------------------------------------------------

- Anskaffelsessummen

1.000.000:

Kontant, 200.000 .... 100 200.000 100 200.000

Gæld, 800.000 ....... 80 640.000 80 640.000 640.000

---------------------------------------------------------------------

840.000 840.000

---------------------------------------------------------------------

Fortjeneste på

ejendommen .......... 88.000 168.000

---------------------------------------------------------------------

Tab på gælden ....... 80.000

---------------------------------------------------------------------

Den skattemæssige fortjeneste på ejendommen efter forslaget

fremkommer således:

Værdiforøgelse på ejendommen:

gældsværdi ved påtagelse ..... 640.000

gældsværdi ved frigørelse .... 720.000 kr. 80.000

Pantebrevet .................. kr. 88.000

-----------------------------------------------------

Fortjeneste .................. kr. 168.000

-----------------------------------------------------

Efter de gældende regler sker der således ikke en beskatning af

værdiforøgelsen på ejendommen, som tilsvares af en betaling fra køberens side

i form af overtagelse af en større gældsforpligtelse.

Som tidligere nævnt er der for selskaber opstået en asymmetri i den

skattemæssige behandling af fortjeneste på fast ejendom og den skattemæssige

behandling af gevinst og tab på gæld efter kursgevinstloven. Efter de

gældende regler betyder eksempel 6, at et selskab har en skattemæssig

fortjeneste på den faste ejendom på 88.000 kr., der alene skyldes

pantebrevet, mens der er et kurstab, der som udgangspunkt er

fradragsberettiget efter kursgevinstlovens regler. Eksemplet viser, at

forslaget vil medføre en skattemæssig fortjeneste efter

ejendomsavancebeskatningsloven på 168.000 kr. og som udgangspunkt et

fradragsberettiget kurstab på 80.000 kr. efter kursgevinstloven. Virkningen

af de gældende regler er således, at selskabet begunstiges af en reduktion af

ejendomsgevinsten efter ejendomsavancebeskatningsloven med 80.000 kr, men

bibeholder det fradragsberettigede kurstab omfattet af kursgevinstlovens

regler på 80.000 kr.

Eksempel 7:

Angående forudsætningerne for eksemplet henvises der til bemærkningerne

ovenfor om de generelle forudsætninger, der er lagt til grund for samtlige

eksempler i dette afsnit.

---------------------------------------------------------------------

Ejendomsavance- Kursgevinst-

beskatningsloven loven

---------------------------------------------------------------------

Gældende regler Forslaget

-------------------------------

kurs Kontant kurs Kontant

kr. kr. kr.

---------------------------------------------------------------------

Afståelsessummen

1.100.000:

Kontant, 200.000 .... 100 200.000 100 200.000

Gæld, 800.000 ....... 90 720.000 80 640.000 640.000

Pantebrev, 100.000 .. 88 88.000 88 88.000

---------------------------------------------------------------------

1.008.000 928.000

---------------------------------------------------------------------

- Anskaffelsessummen

1.000.000:

Kontant, 200.000 .... 100 200.000 100 200.000

Gæld, 800.000 ....... 90 720.000 90 720.000 720.000

---------------------------------------------------------------------

920.000 920.000

---------------------------------------------------------------------

Fortjeneste på

ejendommen .......... 88.000 8.000

Gevinst på gælden ... 80.000

---------------------------------------------------------------------

Den skattemæssige fortjeneste på ejendommen efter forslaget

fremkommer således:

Nedgang i ejendommens værdi:

Gældens værdi ved

påtagelsen .............................. 720.000

Gældens værdi ved frigørelsen ........... 640.000 - kr. 80.000

Pantebrevet ............................. kr. 88.000

---------------------------------------------------------------------

Fortjeneste ............................. kr. 8.000

---------------------------------------------------------------------

Eksemplerne viser, at de gældende regler for kontantomregning er en

sammenblanding mellem kontantomregning og gevinst og tab på gæld. Det giver

naturligvis et samspilsproblem mellem reglerne i

ejendomsavancebeskatningsloven, der alene skulle beskatte fortjeneste og tab

på ejendommen og kursgevinstloven, der alene beskatter gevinst og tab på

gæld.

Efter gældende regler betyder eksempel 7, at selskabet har en skattemæssig

fortjeneste på den faste ejendom på 88.000 kr., mens der er en skattepligtig

kursgevinst efter kursgevinstlovens regler på 80.000 kr. Eksemplet viser, at

forslaget vil medføre en skattemæssig fortjeneste efter

ejendomsavancebeskatningsloven på 8.000 kr. og en skattepligtig kursgevinst

efter kursgevinstloven på 80.000 kr. Virkningen af de gældende regler er

således, at selskabet beskattes af en for stor ejendomsgevinst efter

ejendomsavancebeskatningsloven med 80.000 kr, samtidig med, at selskabet

beskattes af en kursgevinst på 80.000 kr. efter kursgevinstlovens regler.

Problemet ved forslaget ligger i det almindelige forståelsesproblem, som

eksempel 6 er udtryk for, at forskellen mellem den nominelle værdi på

anskaffelses- og afståelsessummen er 100.000 kr., men den skattemæssige

fortjeneste efter forslaget vil udgøre 168.000 kr. De 80.000 kr., der stammer

fra værdistigning på ejendommen opfattes ikke som en fortjeneste, idet den

modsvares af en værdiforøgelse af gælden. Det opfattes ikke som en

»reel« fortjeneste, at den større gældsforpligtelse overdrages til

en anden person, fordi det ikke har givet den skattepligtige penge i hånden.

Det at blive fritaget for en gældsforpligtelse forbindes i almindelighed ikke

med en økonomisk gevinst, der er skattepligtig.

Den manglende forståelse af at benytte kontantomregning ved

avanceopgørelsen af den faste ejendom og at opgøre gevinst og tab på gælden

hver for sig løses ikke på en rimelig og tilfredsstillende skattemæssig måde

ved at ændre kontantbegrebet, som det hidtil har været antaget. Dette begreb

er, som ordet siger, kontantværdien på et givent tidspunkt. De gældende

regler benytter godt nok kontantomregning som princip, men anvendelsen af

historiske kursværdier betyder, at der ikke er den adskillelse mellem

ejendommen og gælden, som ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven

forudsætter.

De foreslåede ændringer får primært og væsentligst betydning for

selskaber, når ejendommen beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Dette skyldes, at selskaberne har nye lån, dvs. lån optaget efter indførelsen

af denne generelle skattepligt efter kursgevinstloven, og at disse nye lån er

kontantlån. Ændringen vil for selskabers vedkommende generelt betyde, at der

opnås symmetri mellem de skattemæssige resultater efter

ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven.

Der vil, som det også er vist i forbindelse med eksempel 6 og 7, være tale

om såvel skærpelser som lempelser i forhold til de gældende regler.

Forslaget får derimod begrænset betydning for personer, idet ejere af en-

og tofamilieshuse, ejerlejligheder og sommerhuse (parcelhusreglen) er

fritaget for beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, når huset

eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en

del af eller hele den periode, hvori ejeren har ejet ejendommen.

Forslaget får betydning for personer, der ejer udlejningsejendomme,

erhvervsejendomme, som f. eks. forretningsejendomme, landbrugs- og

skovejendomme, og øvrige ejendomme, der ikke er omfattet af parcelhusreglen.

Der vil ske en skærpelse for disse ejere i tilfældet af kursstigninger på

gælden og modsat en lempelse ved kursfald på gælden.

Når det foreslås, at reglerne skal ændres for såvel personer som for

selskaber hænger det sammen med, at det ville skabe en ny asymmetri, der

skattemæssigt kunne udnyttes ved at overdrage en ejendom mellem

interesseforbundne parter, hvis reglerne er forskellige for selskaber og

personer.

Det foreslås, at ændringen i kontantomregningsmetoden som udgangspunkt

skal have virkning fra samme tidspunkt, som ændringerne i lovforslaget om

revision af kursgevinstloven. Det betyder, at ændringerne generelt vil få

virkning for ejendomme, der afstås den 1. januar 1998 eller senere.

Da et af de væsentligste kritikpunkter imod de gældende regler er, at

ejendomsavancebeskatningslovens regler ikke hænger sammen med

kursgevinstlovens regler og vel at mærke allerede de gældende regler i

kursgevinstloven, gives der adgang til at anvende de foreslåede regler

allerede fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse, hvis de foreslåede

regler medfører en lavere beskatning end de gældende regler.

3. Underskudsbegrænsning ved gældseftergivelse

Ligningslovens § 15 indeholder reglerne for underskudsbegrænsning ved

gældseftergivelser. Efter den gældende § 15 i ligningsloven nedsættes det

beløb, hvormed underskuddet begrænses, med tab på den eftergivne fordring,

som kreditor ikke har kunnet fradrage på grund af reglerne om fordringer

mellem koncernforbundne selskaber i den gældende kursgevinstlovs § 6 B. Det

samme gælder ved konvertering af gæld til aktier og konvertible obligationer,

som sidestilles med gældseftergivelser. I de tilfælde, hvor et kontant

indskud efterfulgt af indfrielse af gælden sidestilles med

gældseftergivelser, gælder tilsvarende, at underskudsbegrænsningen nedsættes

med det beløb, som kreditoren (eller i visse tilfælde kautionisten) ikke

ville kunne fradrage efter kursgevinstlovens § 6 B, hvis fordringen (eller

for kautionistens vedkommende en eventuel regresfordring) blev indfriet til

kursværdien, idet der ved beregningen af kursværdien ses bort fra det

foretagne indskud.

Kursgevinstloven finder alene anvendelse på selskaber (og personer), som

er skattepligtige til Danmark. Et udenlandsk kreditorselskab, som ikke er

skattepligtigt til Danmark, vil dermed ikke få afskåret sin fradragsret efter

den gældende § 6 B. Dermed finder de ovenfor beskrevne regler om nedsættelse

af underskudsbegrænsningen alene anvendelse for danske debitorselskaber, hvis

kreditorselskabet er skattepligtig til Danmark.

Reglen i kursgevinstlovens § 6 B overføres ved forslaget til revision af

kursgevinstloven til kursgevinstlovens § 4. Efter kursgevinstlovens § 6 B,

stk. 2, som ved forslaget til revision af kursgevinstloven overføres til § 8,

bliver et debitorselskab ikke beskattet af den gevinst på gælden, der opnås

ved en gældseftergivelse, når kreditor ikke kan fradrage tabet på fordringen

efter kursgevinstlovens § 6 B, (som overføres til § 4). Denne bestemmelse

foreslås i forslaget til revision af kursgevinstloven udvidet således, at

debitorselskaber med udenlandske koncernforbundne kreditorer også bliver

skattefri af gevinsten på gælden, hvis kreditorselskabet ikke ville kunne

fradrage tabet, hvis kreditorselskabet var skattepligtigt til Danmark, og

såfremt der ikke foreligger sambeskatning - hvis kreditorselskabets tab på

fordringen ikke kan fradrages efter de (udenlandske) regler, som finder

anvendelse.

Med henblik på at sikre, at denne lempelse ikke blot medfører, at

underskuddet i debitorselskabet begrænses, foreslås reglerne om nedsættelse

af underskudsbegrænsningen i ligningslovens § 15, stk. 2 og 5, udvidet,

således at underskudsbegrænsningen også nedsættes med det tab,

kreditorselskabet ikke ville have fradragsret for efter den foreslåede

kursgevinstlovs § 4 (svarende til den nugældende § 6 B), hvis

kreditorselskabet var skattepligtigt til Danmark, og - uden for

sambeskatningssituationen - dette tab ikke kan fradrages efter de

(udenlandske) regler, som finder anvendelse.

I de tilfælde, hvor et kontant indskud efterfulgt af indfrielse af gælden

sidestilles med gældseftergivelser, får udvidelsen det indhold, at

underskudsbegrænsningen nedsættes med det beløb, som kreditoren (eller i

visse tilfælde kautionisten) i tilfælde af skattepligt til Danmark ikke ville

kunne fradrage efter kursgevinstlovens § 4 (svarende til den nugældende § 6

B), hvis fordringen (eller for kautionistens vedkommende en eventuel

regresfordring) blev indfriet til kursværdien på indfrielsestidspunktet, idet

der ved beregningen af kursværdien ses bort fra det foretagne indskud. Det er

- uden for sambeskatningssituationen - yderligere en forudsætning, at de

omhandlede tab ikke ville kunne fradrages efter de (udenlandske) regler, som

finder anvendelse.

4. Fremførsel af kildeartsbegrænset tab

Som et led i forslaget til revision af kursgevinstloven - hvortil dette

forslag knytter sig - foreslås det, at en række regler om retten til at

fremføre tab i særlige indkomstarter bringes i overensstemmelse med de

almindelige regler om underskudsfremførsel.

Efter de almindelige regler i ligningsloven og personskatteloven begrænses

således retten til at fremføre et underskud i tilfælde, hvor den

skattepligtige har fået eftergivet gæld gennem en tvangsakkord, en

gældssanering eller en frivillig akkord. Tilsvarende ophører retten til at

fremføre et underskud i tilfælde, hvor den skattepligtige har været gennem en

konkurs. Visse regler i henholdsvis aktieavancebeskatningsloven,

kursgevinstloven og ejendomsavancebeskatningsloven giver imidlertid mulighed

for at fremføre et tab, uanset en tvangsakkord, gældssanering, frivillig

akkord eller konkurs.

Det foreslås på denne baggrund, at reglerne i ligningsloven,

personskatteloven og konkursskatteloven justeres, således at

fremførselsretten i disse særlige tilfælde tilsvarende begrænses i tilfælde

af en tvangsakkord, gældssanering, frivillig akkord eller konkurs.

5. Mindre justeringer

Der foreslås for det første en ændring af den i

aktieavancebeskatningsloven indeholdte definition af børsnoterede aktier, der

har til formål at ophæve den utilsigtede indsnævring af definitionen, der

blev gennemført i forbindelse med loven om værdipapirhandel m.v.

For det andet foreslås en ændring af ejendomsavancebeskatningslovens

regler vedrørende behandlingen af fortjeneste ved modtagelse af erstatnings-

eller forsikringssummer i anledning af indtruffen skade, idet det foreslås,

at kompetencen til at dispensere fra betingelsen om genopførelse på samme

ejendom, flyttes fra Ligningsrådet til skatteministeren. Det er tanken at

skatteministerens kompetence skal delegeres til den kommunale skattemyndighed

med klageadgang til den lokale told- og skatteregion.

For det tredie foreslås en ændring af den i ligningsloven indeholdte

værnsregel ved overdragelse af goodwill og andre immaterielle aktiver mellem

interesseforbundne parter, således at reglen kun kommer til at omfatte

overdragelse af goodwill og således , at købers afskrivningsgrundlag alene

reduceres til den ikke afskrivningsberettigede del af overdragerens

anskaffelsessum.

Endelige foreslås en ændring af ligningslovens regler vedrørende

kurstabsfradrag. Det drejer sig dels om en præcisering af reglerne for

beregning af nedsættelsen af kurstabsfradraget ved ekstraordinær indfrielse,

dels om en ophævelse af kravet om afgivelse af lånetilbud ved genomlægning.

6. Konsekvensændringer

Forslaget indeholder en lang række ændringer, der primært består i ændring

af paragrafhenvisninger, som følge af lovrevisionen af kursgevinstloven.

Administrative konsekvenser Lovforslaget skønnes for Told-Skat at

medføre en engangsudgift til edb på 300.000 kr. som følge af

konsekvensændringerne til aktieavancebeskatningsloven.

Provenumæssige konsekvenser Der henvises til omtalen af de

provenumæssige konsekvenser i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov

om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og

finansielle kontrakter (kursgevinstloven)

Erhvervsøkonomiske konsekvenser Det skønnes, at lovforslaget ikke

vil have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget anses ikke for at indeholde

miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten Lovforslaget skønnes ikke at indeholde

EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1 Til nr. 1

Det præciseres indledningsvis i aktieavancebeskatningsloven, at loven også

omfatter konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible

obligationer samt omsættelige investeringsforeningsbeviser.

Investeringsforeningsbeviser omfatter beviser for indskud i

investeringsforeninger, hvad enten indskudsbeviserne er udstedt af

akkumulerende eller udloddende investeringsforeninger.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om konsekvensrettelser i aktieavancebeskatningsloven som følge

af lovrevisionen af kursgevinstloven.

Til nr. 4

Som en følge af børsreformen var det nødvendigt at foretage en

konsekvensrettelse af definitionen af børsnoterede aktier, idet definitionen

byggede på en henvisning til lov om Københavns Fondsbørs, og denne lov ville

blive ophævet i forbindelse med indførelsen af lov om værdipapirhandel m.v.

§ 4, stk. 2, 2. pkt. blev ændret ved § 108 i lov nr. 1072 af 20. december

1995 om værdipapirhandel m.v., idet der som sagt ikke var tilsigtet egentlige

indholdsmæssige ændringer af definitionen af børsnoterede aktier. Det har

imidlertid efterfølgende vist sig, at definitionen nok har fået et mere

begrænset indhold end den tidligere gældende definition. Der er ikke tale om,

at Finanstilsynet i henhold til § 16, stk. 1, nr. 2 eller 3 i lov om

værdipapirhandel godkender udenlandske fondsbørser (fondsbørser inden

for EU og i lande Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, dvs.

EØS-landene). Der findes således rent principielt ikke nogen godkendte

udenlandske fondsbørser. Tilbage er danske fondsbørser in casu Københavns

Fondsbørs A/S og fondsbørser uden for EU, der er anerkendt i medfør af § 16,

stk. 1, nr. 4 i lov om værdipapirhandel m.v.. P.t. har Finanstilsynet dog

ikke anerkendt nogen fondsbørser efter § 16, stk. 1, nr. 4.

Den tidligere definition af børsnoterede aktier omfattede aktier noteret

på fondsbørser i EU-landene samt visse særligt godkendte fondsbørser, der er

medlemmer eller associerede medlemmer af FIBV. Blandt EØS-landene omfatter

listen over godkendte fondsbørser Oslo børs.

Det foreslås, at definitionen af børsnoterede aktier rettes, således at

denne, som det hele tiden har været hensigten, principielt kommer til at

svare til definitionen før ændringen ved lov om værdipapirhandel m.v. Dog

foreslås det at medtage alle børser, der er medlem eller associeret medlem af

FIBV og ikke kun særligt godkendte fondsbørser. Et medlemskab af FIBV må

således anses for at være en tilstrækkelig kvalifikation i sig selv, således

at særskilte godkendelser er unødvendige. Ændringen indebærer en udvidelse af

den kreds af børser, som kan anerkendes som børser for noterede aktier.

Fremover vil eksempelvis også aktier, der er noteret på Nasdaq, børsen i

Chicago, børsen i Santiago og børsen i Johannesburg, falde ind under

definitionen af børsnoterede aktier.

Til nr. 5

Efter forslaget til revision af kursgevinstloven omfatter

kursgevinstlovens regler ikke konvertible obligationer. Virkningen heraf er,

at konvertible obligationer alene behandles efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven for beskatning ved afståelse af aktier. Dog vil

der ske beskatning efter ligningslovens § 16 B af indfrielsesbeløb ved

indfrielse på et andet tidspunkt end det på forhånd aftalte og ved indfrielse

til en anden kurs end den oprindeligt aftalte.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, 3. pkt., at

reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1-5, om beskatning af

almindelige aktier ejet i tre år eller mere ikke finder anvendelse på

næringsaktier eller i de tilfælde, hvor fortjenester eller tab på konvertible

obligationer medregnes ved indkomstopgørelsen efter kursgevinstloven. Da

kursgevinstloven efter forslaget til revision af denne ikke længere omfatter

konvertible obligationer, foreslås det, at bestemmelsen i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, 3. pkt., indskrænkes til alene at

undtage næringsaktier fra beskatning efter reglerne for almindelige aktier

ejet i tre år eller mere. Det bemærkes, at reglerne for beskatning af

almindelige aktier ejet i tre år eller mere i aktieavancebeskatningslovens §

4, stk. 1-5, ej heller omfatter aktier, som behandles efter særreglerne i

aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-2 d.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensrettelse i aktieavancebeskatningsloven som

følge af lovrevisionen af kursgevinstloven.

Til nr. 7

Ophævelsen af aktieavancebeskatningslovens § 8 er en konsekvensændring som

følge af forslaget om at beskatte fortjeneste ved afståelse af konvertible

obligationer efter de samme regler, som gælder for aktier.

Aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, der fastsætter indgangsværdier for

konvertible obligationer, der ikke er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3, og som er erhvervet før den 1. juli 1981 er

overført til lovens ikrafttrædelsesbestemmelser.

Til § 2 Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse i personskatteloven som følge af

lovrevisionen af kursgevinstloven. Lovrevisionen betyder en ophævelse af

vederlagsnæringsbegrebet. Det vil sige, at gevinst og tab på

vederlagsfordringer og -kontrakter efter erhvervelsestidspunktet skal

behandles efter kursgevinstlovens regler og dermed for personer beskattes som

kapitalindkomst. Da der imidlertid indføres fradragsret for tab på

vederlagsfordringer efter statsskattelovens regler, jf. den foreslåede

kursgevinstlovs § 17, bl.a. under henvisning til, at fordringen er blevet

beskattet på erhvervelsestidpunktet, foreslås det dog, at sådanne tab fortsat

skal kunne fradrages i den personlige indkomst.

Til nr. 2

Efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kan tab ved

afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år efter

erhvervelsen, i tilfælde, hvor fortjenesten ville have været skattepligtig,

fradrages i indkomstårets fortjeneste ved afståelse af aktier. Hvis de

samlede tab overstiger de samlede fortjenester, kan det overskydende tab

fradrages i fortjenester ved afståelse af aktier i de fem efterfølgende

indkomstår. Inden et sådant tab kan fremføres, kan det dog i tabsåret og i de

fem efterfølgende indkomstår overføres til fradrag i en eventuel, samlevende

ægtefælles fortjeneste ved afståelse af aktier.

Efter den foreslåede kursgevinstlovs § 32, stk. 1, kan fuldt eller

begrænset skattepligtige fysiske personer fradrage tab på kontrakter, der har

tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, i den skattepligtige indkomst.

Endvidere kan personer, der omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3,

fradrage tab på kontrakter, herunder sådanne, som er baseret på et

aktieindeks, der indeholder ret eller pligt til afstå aktier m.v. omfattet af

aktieavancebeskatningsloven i den skattepligtige indkomst. Tab på andre

kontrakter kan efter det foreslåede stk. 2, alene fradrages i det

omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs

skattepligtige nettogevinster på kontrakter. Yderligere tab herudover kan

efter det foreslåede stk. 3 efter nærmere regler fradrages i

indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på kontrakter. Tab,

der ikke kan fradrages efter det foreslåede stk. 2, og som ikke kan fradrages

i indkomstårets nettogevinster, kan i indkomståret og de efterfølgende 5

indkomstår overføres til fradrag i en eventuel, samlevende ægtefælles

nettogevinster i indkomståret på de omhandlede kontrakter.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, kan den

skattepligtige som udgangspunkt fradrage indkomstårets tab ved afståelse af

fast ejendom i indkomstårets skattepligtige fortjenester ved afståelse af

fast ejendom. Hvis indkomstårets tab overstiger årets fortjeneste, kan den

skattepligtige efter nærmere regler fradrage det overskydende beløb i sådanne

fortjenester i de fem efterfølgende indkomstår. Hvis en ægtefælles tab

overstiger den pågældendes fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, kan det

overskydende beløb i indkomståret og de fem efterfølgende indkomstår efter

nærmere regler overføres til fradrag i den samlevende ægtefælles fortjenester

ved afståelse af fast ejendom. Tabet kan ligeledes overføres til fradrag i

den samlevende ægtefælles fortjenester ved afståelse af fast ejendom i de 5

efterfølgende indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i den

skattepligtiges nettofortjeneste ved afståelse af fast ejendom i det

pågældende indkomstår.

For personer, der opnår en tvangsakkord, gældssanering eller frivillig

akkord, indebærer forslaget, at retten til at fremføre tab efter

aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og

ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, begrænses med den del af

gældsnedsættelsen, der ikke begrænser den skattepligtiges ret til at fremføre

underskud i den pågældendes skattepligtige indkomst.

Nedsættelsen sker sådan, at fremførselsberettigede, uudnyttede tab efter

aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, begrænses før eventuelle

fremførselsberettigede, uudnyttede tab efter kursgevinstlovens § 32, stk. 3,

som igen begrænses før eventuelle fremførselsberettigede, uudnyttede tab

efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4.

Begrænsningen af de her omhandlede tab følger i øvrigt de almindelige

regler om underskudsbegrænsning. Der skal således være tale om uudnyttede,

fradragsberettigede tab, hvilket indebærer, at det alene er de tab, der kan

fremføres efter modregning i indkomstårets beregnede gevinster, der

begrænses. Det betyder også, at den skattepligtiges fremførselsberettigede,

uudnyttede tab begrænses før et eventuelt resterende tab overføres til den

pågældendes eventuelle samlevende ægtefælle.

De tilknyttede forslag om ændring af konkursskatteloven og ligningsloven

fremgår af forslagets § 5 henholdsvis § 8.

Til § 3 Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at der fastsættes nye regler for omregning af

afståelsessummen til kontantværdi.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, sker omregningen til

kontantværdi ved at lægge en kontant udbetaling ved salget sammen med en

omregnet værdi af ejendommens gældsposter på afståelsestidspunktet.

Omregningen af ejendommens gældsposter foretages efter kursen på

anskaffelsestidspunktet eller, hvis gælden er stiftet senere, på

gældsstiftelsestidspunktet.

Det foreslås, at omregningen af ejendommens gældsposter foretages efter

kursen på afståelsestidspunktet.

Ved den foreslåede ændring af reglerne for omregning til kontantværdi er

der ikke længere behov for at regulere afståelsessummen for kursændringer på

gældsposter, der er indfriet ekstraordinært inden afståelsen, jf.

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5. Bestemmelsen foreslås derfor

ophævet.

Til nr. 3

Efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1, skal

fortjeneste, der er opnået ved modtagelse af erstatnings- og

forsikringssummer i anledning af indtruffen skade, ikke medregnes i

fortjenesten, når den skattepligtige foretager genopførelse på den

beskadigede ejendom. Det er en betingelse, at den skattepligtige søger den

kommunale skattemyndighed om fritagelse for at medregne fortjenesten. Efter

ejendomsavancebeskatningslovens §10, stk. 5, kan Ligningsrådet under visse

betingelser dispensere fra kravet om, at genopførelse skal ske på den

skaderamte ejendom.

Det foreslås, at kompentencen til at meddele dispensation fra kravet om

samme ejendom overflyttes til skatteministeren. Det er tanken, at

skatteministerens kompetence i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 14

B, skal delegeres til den kommunale skattemyndighed med klageadgang til den

lokale told- og skatteregion. Forslaget indebærer således, at den

skattepligtige fremover kun vil skulle henvende sig et sted og dermed kan

indsende en samlet ansøgning.

Til § 4 Til nr. 1-3

Der er tale om en redaktionel tilpasning af realrenteafgiftsloven

(realrenteafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 2 a) til den ændrede kursgevinstlov.

Efter den gældende realrenteafgiftslov medregnes tab og gevinst på alle

finansielle kontrakter i det afgiftspligtige grundlag. Det gælder dog ikke

ved kontrakter, der er baseret på aktier. Her er tabet kun fradragsberettiget

i samme omfang som efter kursgevinstloven, d.v.s. at det kun kan fradrages i

beslægtede gevinster efter de nærmere regler i denne lov.

Den manglende fradragsret i realrenteafgiftsgrundlaget for tab på

aktiebaserede kontrakter skyldes, at gevinster på aktierne selv ikke er

afgiftspligtige.

Forslaget fastholder de gældende regler. Afgrænsningen af de beslægtede

gevinster som tab på aktier m.v. kan fradrages i, sker på samme måde som i

kursgevinstloven.

Kursgevinst på konvertible obligationer er ligesom kursgevinster på aktier

fritaget for realrenteafgift. Af samme grund foreslås, at tab på finansielle

kontrakter baseret på konvertible obligationer ikke kan fradrages.

Til § 5 Efter forslaget vil en konkurs indebære, at retten til at

fremføre tab begrænses for personer, sådan at i øvrigt uudnyttede tab, der er

fremførselsberettigede efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,

kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk.

4 fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, alene kan

fradrages i gevinster, der efter konkursskattelovens regler inddrages under

skyldnerens konkursindkomst. Tabet kan således ikke overføres til fradrag i

fortjenester uden for konkursindkomsten og heller ikke til en eventuel

samlevende ægtefælles fortjeneste.

Det er foreslået tilsvarende begrænsninger i retten til at fremføre tab

efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk.

3 samt ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, ved en tvangsakkord,

gældssanering eller frivillig akkord i lighed med de almindelige regler om

underskudsbegrænsning. Der henvises til bemærkningerne til § 2.

Til § 6 Der er tale om en konsekvensrettelse i dødboskatteloven

som følge af lovrevisionen af kursgevinstloven.

Til § 7 Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensrettelser i kildeskatteloven som følge af

lovrevisionen af kursgevinstloven.

Til § 8 Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensrettelser i ligningsloven som følge af

lovrevisionen af kursgevinstloven.

Til nr. 3

Efter reglerne i ligningslovens § 6, stk. 3, nedsættes det årlige

fradragsbeløb, såfremt det nye lån (omlægningslånet) indfries ekstraordinært

helt eller delvis. Fradragsbeløbet nedsættes med en forholdsmæssig andel, der

svarer til forholdet mellem det ekstraordinært indbetalte beløb og restgælden

på indfrielsestidspunktet.

I pkt. 14.1.4. i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven er

det præciseret, at nedsættelsen sker med en forholdsmæssig andel svarende til

forholdet mellem på den ene side det til det ekstraordinært indbetalte beløb

svarende obligationsafdrag og på den anden side det pågældende låns

obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Denne præcisering tager

imidlertid kun højde for den situation, hvor omlægningslånet er et

obligationslån. Er omlægningslånet et kontantlån, bør nedsættelsen således

tage udgangspunkt i pantebrevsrestgælden svarende til det princip, der gælder

efter kursgevinstloven ved opgørelse af gevinst ved ekstraordinær indfrielse

af kontantlån.

Der foreslås på den baggrund en ændring af bestemmelsen, således at det

for såvel obligationslån som kontantlån udtrykkeligt kommer til at fremgå af

selve lovteksten, hvorledes nedsættelsen skal beregnes.

Til nr. 4 og 5

Det foreslåede stk. 4 svarer med en enkelt ændring til de gældende regler

i ligningslovens § 6, stk. 3, 3.-7. pkt.

Efter de gældende regler er bevarelse af kurstabsfradraget ved en

genomlægning betinget af, at der - hvor det gamle lån indfries før det nye

lån optages - er afgivet et lånetilbud på det nye lån forinden indfrielsen.

Det foreslås, at kravet om afgivelse af lånetilbud ophæves. Det andet

krav, der stilles, nemlig at der maksimalt må forløbe 1 år mellem de to

transaktioner - indfrielse og optagelse - må således anses for tilstrækkeligt

til at sikre det krav om samtidighed, der ligger i betingelsen om, at

indfrielse af det gamle lån sker med provenuet fra et nyt realkreditlån.

Til nr. 6

Efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kan tab ved

afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år efter

erhvervelsen, i tilfælde, hvor fortjenesten ville have været skattepligtig,

fradrages i indkomstårets fortjeneste ved afståelse af aktier. Hvis de

samlede tab overstiger de samlede fortjenester, kan det overskydende tab

fradrages i fortjenester ved afståelse af aktier i de fem efterfølgende

indkomstår.

Efter den foreslåede kursgevinstlovs § 31, stk. 1, kan selskaber,

der omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3 - d.v.s. selskaber, der som

led i deres næringsvej opnår fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier -

fradrage tab på kontrakter, herunder sådanne, som er baseret på et

aktieindeks, der indeholder ret eller pligt til afstå aktier m.v. omfattet af

aktieavancebeskatningsloven i selskabets skattepligtige indkomst. Er

selskabet ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, kan sådanne tab

efter det foreslåede stk. 2 fradrages i selskabets skattepligtige

indkomst i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående

indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori der ikke er

fradraget tab på andre sådanne kontrakter. Efter det foreslåede stk. 3

kan yderligere tab efter nærmere regler herudover fradrages i indkomstårets

og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på kontrakter, der indeholder ret

eller pligt til at afstå eller erhverve aktier.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, kan selskaber

som udgangspunkt fradrage indkomstårets tab ved afståelse af fast ejendom i

indkomstårets skattepligtige fortjenester ved afståelse af fast ejendom. Hvis

indkomstårets tab overstiger årets fortjeneste, kan selskabet efter nærmere

regler fradrage det overskydende beløb i sådanne fortjenester i de fem

efterfølgende indkomstår.

Efter forslaget vil en tvangsakkord eller frivillig akkord for et selskab

indebære, at retten til at fremføre tab efter aktieavancebeskatningslovens §

2, stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens

§ 6, stk. 4, begrænses med den del af gældsnedsættelsen, der ikke begrænser

selskabets ret til at fremføre underskud i selskabets skattepligtige

indkomst.

Nedsættelsen sker sådan, at fremførselsberettigede, uudnyttede tab efter

aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2 begrænses før eventuelle

fremførselsberettigede, uudnyttede tab efter kursgevinstlovens § 31, stk. 3,

som igen begrænses før eventuelle fremførselsberettigede, uudnyttede tab

efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4.

Til nr. 7

Det foreslås, at underskudsbegrænsningen ved gældseftergivelser nedsættes

med det beløb, som et debitorselskab ikke skal medregne ved

indkomstopgørelsen efter § 8 i forslaget til revision af kursgevinstloven.

Når kreditorselskabet er skattepligtigt til Danmark, svarer bestemmelsen

til den gældende regel om, at underskudsbegrænsningen nedsættes med et beløb

svarende til det tab på fordringen, som kreditor efter den nugældende

kursgevinstlovs § 6 B ikke har fradragsret for.

Efter den foreslåede bestemmelse skal der dog også ske nedsættelse af

underskudsbegrænsningen med det tab, et udenlandsk kreditorselskab ikke ville

kunne fradrage efter § 4 i forslaget til revision af kursgevinstloven

(svarende til den nugældende § 6 B). Der stilles således samme krav til

tilknytningen mellem debitor og kreditor og til fordringens karakter, som

stilles, når kreditorselskabet er skattepligtigt til Danmark. Hvor der ikke

foreligger sambeskatning kræves herudover, at kreditorselskabet ikke har

fradragsret for tabet på fordringen. Kravet om manglende fradragsret hos

kreditor for tabet på fordringen er efter forslaget udformet således, at det

afgørende er, om kreditor efter de regler, som finder anvendelse, vil kunne

fradrage et tab af den pågældende type. Dette er ikke tilfældet, hvis de

udenlandske skatteregler, som finder anvendelse, åbner mulighed for fradrag

for tabet, uanset at kreditor i det konkrete tilfælde ikke kan udnytte eller

faktisk ikke udnytter fradragsretten, f.eks. fordi kreditorselskabet ingen

indtægter har at fradrage tabet i, eller fordi kreditorselskabet vælger ikke

at fradrage tabet.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensrettelse i ligningsloven som følge af

lovrevisionen af kursgevinstloven.

Til nr. 9

Det foreslås, at underskudsbegrænsningen ved kapitalindskud efterfulgt af

indfrielse af gæld nedsættes med det beløb, som et debitorselskab ikke skulle

medregne ved indkomstopgørelsen efter § 8 i forslaget til revision af

kursgevinstloven, hvis indfrielsen af fordringen eller en eventuel

regresfordring var sket til kursværdien på indfrielsestidspunktet, idet der

ved beregningen af kursværdien ses bort fra det foretagne indskud.

Når kreditorselskabet er skattepligtigt til Danmark, svarer bestemmelsen

til den gældende regel om, at underskudsbegrænsningen nedsættes med et beløb

svarende til det tab på fordringen eller en eventuel regresfordring, som

kreditoren eller kautionisten ville få ved indfrielse til kursværdien på

indfrielsestidspunktet, idet der ved beregningen af kursværdien ses bort fra

det foretagne indskud, og som ikke ville være fradragsberettiget efter den

nugældende kursgevinstlovs § 6 B.

Efter den foreslåede bestemmelse skal der dog også ske en tilsvarende

nedsættelse af underskudsbegrænsningen i det omfang kreditorselskabet er

udenlandsk. To forudsætninger skal dog være opfyldt: 1. Hvis

kreditorselskabet var skattepligtigt til Danmark, ville tabet ved indfrielse

til kursværdien på indfrielsestidspunktet, idet der ved beregningen heraf ses

bort fra det foretagne indskud, ikke kunne fradrages efter § 4 i forslaget

til revision af kursgevinstloven (svarende til den nugældende § 6 B). Dette

medfører, at der stilles samme krav til tilknytningen mellem debitor og

kreditor og til fordringens karakter, som stilles, når kreditorselskabet er

skattepligtigt til Danmark. 2. Uden for sambeskatningssituationen

kræves det, at kreditorselskabet ikke ville have fradragsret for det

ovennævnte tab på fordringen. Kravet om manglende fradragsret hos kreditor

for tabet på fordringen er efter forslaget udformet således, at det afgørende

er, om kreditor efter de regler, som finder anvendelse, ville kunne fradrage

et tab af den pågældende type. Dette er ikke tilfældet, hvis de udenlandske

skatteregler, som finder anvendelse, åbner mulighed for fradrag for tabet,

uanset at kreditor i det konkrete tilfælde ikke kunne udnytte fradraget,

f.eks. fordi kreditorselskabet ingen indtægter har at fradrage tabet i.

Til nr. 10-15

Der er tale om konsekvensrettelser i ligningsloven som følge af

lovforslaget om lovrevision af kursgevinstloven.

Til nr. 16

Bestemmelsen indeholder regler om nedsættelse af afskrivningsgrundlaget i

tilfælde af overdragelse af goodwill mellem parter, hvor den ene part har

bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde. Der foreslås en

ændring af princippet for opgørelsen af erhververens afskrivningsgrundlag,

idet erhververens afskrivningsgrundlag i stedet opgøres som

anskaffelsessummen med fradrag af et beløb svarende til den ikke

afskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum. Ændringen

svarer til, at erhververens afskrivningsgrundlag ikke nedsættes til et beløb,

der svarer til overdragerens skattepligtige fortjeneste, men til et beløb

svarende til overdragerens skattepligtige fortjeneste + den uafskrevne del af

overdragerens afskrivningsberettigede anskaffelsessum. Som en konsekvens af,

at det kun er i forhold til goodwill, at en ikke afskrivningsberettiget

anskaffelsessum for overdrageren kan forekomme, foreslås bestemmelsen

samtidig indskrænket til kun at omfatte goodwill.

Baggrunden for den foreslåede indskrænkning af anvendelsesområdet for

værnsreglen er, at reglen i sin nuværende udformning er fundet for bred i

forhold til sit hovedsigte, som er at imødegå muligheden for omkostningsfri

konvertering af ikke afskrivningsberettiget goodwill til

afskrivningsberettiget goodwill.

Til nr. 17-20

Der er tale om konsekvensrettelser i ligningsloven som følge af

lovforslaget om lovrevision af kursgevinstloven.

Til § 9 Til nr. 1-5

Der er tale om konsekvensrettelser i selskabsskatteloven som følge af

lovforslaget om lovrevision af kursgevinstloven.

Til § 10 Til nr. 1-3

Der er tale om konsekvensrettelser i skattekontrolloven som følge af

lovforslaget om lovrevision af kursgevinstloven.

Til § 11 Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Den foreslåede ændring af ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 5,

jf. forslagets § 3, nr. 3 og de foreslåedes ændringer af ligningslovens § 6,

jf. forslagets § 8, nr. 35, træder således i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at loven, bortset fra de ændringer, der er indeholdt i § 1,

nr. 2 og 4, § 3, nr. 3, § 4 og § 8, nr. 35, 13 og 16, skal have virkning fra

samme tidspunkt, som de ændringer af kursgevinstloven, der ikke vedrører

finansielle kontrakter, hvilket vil sige fra og med indkomståret 1998.

Til stk. 3

Det foreslås, at de konsekvensændringer, der vedrører reglerne om

finansielle kontrakter, skal have virkning fra samme tidspunkt, som

ændringerne i kursgevinstloven vedrørende finansielle kontrakter, hvilket vil

sige fra den 1. januar 1997.

Til stk. 4

Det foreslås, at ændringen vedrørende den i aktieavancebeskatningsloven

indeholdte definition af børsnoterede aktier skal have virkning fra

lovforslagets fremsættelsesdato.

Til stk. 5

Det foreslås, at ændringen af ejendomsavancebeskatningslovens regler om

kontantomregning skal have virkning for ejendomme, der afstås, og for

ejendomme der udloddes fra dødsboer og ved skifte af uskiftet bo, den 1.

januar 1998 eller senere.

I det omfang de foreslåede regler fører til en lavere beskatning end de

hidtil gældende regler, kan de foreslåede regler dog anvendes allerede fra

lovforslagets fremsættelsesdato.

Til stk. 6

Det foreslås, at ændringerne af realrenteafgiftsloven skal have virkning

fra og med afgiftsåret 1998.

Til stk. 7

Det foreslås, at værnsreglen ved overdragelse af goodwill mellem

interesseforbundne parter skal have virkning for aftaler om overdragelse af

goodwill, der er indgået den 18. juni 1993 eller senere. Det foreslås

således, at den nye værnsregel skal have samme ikrafttrædelsestidspunkt, som

den hidtidige værnsregel i ligningslovens § 16 F, stk. 4. Denne værnsregel

blev således indført med virkning for formuegoder, der overdrages den 18.

juni 1993 eller senere. Begrundelsen for sammenfald af

ikrafttrædelsestidspunktet er, at det er fundet rimeligt, at den nye og mere

lempelige værnsregel helt erstatter den gældende værnsregel.

Som følge af den foreslåede lempelse af reglen med virkning tilbage fra

den gældende regels virkningstidspunkt, kan der opstå behov for genoptagelse

af skatteansættelser vedrørende tidligere indkomstår. Reglerne for

genoptagelse findes i skattestyrelseslovens § 4, stk. 1. Efter bestemmelsen

kan skatteansættelsen genoptages af den kommunale skattemyndighed, når

begæring herom indgives inden 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår

eller, hvor indkomståret ikke er sammenfaldende med kalenderåret, efter

udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for. For indkomstår, der

ligger længere tilbage end denne frist, kan der indgives begæring om

ekstraordinær genoptagelse efter reglen i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2.

Begæringen skal indgives til den lokale told- og skatteregion uden ugrundet

ophold (vejledende inden 3 måneder, jf. cirkulære nr. 71 af 12. april 1996 om

skattemyndighedernes skatteansættelsespligter efter skattestyrelsesloven)

efter offentliggørelse i Lovtidende af det vedtagne lovforslag.

Til stk. 8

Det foreslås, at den ændrede skattemæssige behandling af konvertible

obligationer, får virkning fra det tidspunkt, hvor den reviderede

kursgevinstlov får virkning. Det vil sige fra og med indkomståret 1998.

Ændringen af beskatningen består i, at konvertible obligationer ikke længere

behandles efter reglerne i kursgevinstloven, men alene efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens § 16 B for beskatning ved

afståelse af aktier.

Ved opgørelse af fortjeneste og tab ved afståelse af konvertible

obligationer anses konvertible obligationer, der ikke er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3, og som er erhvervet før den 1. juli 1981

for anskaffet for obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den

faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

Skriftlig fremsættelse

Skatteministeren (Carsten Koch):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove.

(Konsekvensændringer m.v. i anledning af lovrevision af

kursgevinstloven).

(Lovforslag nr. L 195).

Der er med forslaget til en ny kursgevinstlov tale om en generel

revision af loven, som har til formål at skabe en mere overskuelig og

sammenhængende lov. Revisionen er forberedt af en arbejdsgruppe under

Skatteministeriet, hvor også eksterne eksperter har deltaget.

Revisionen indebærer bl.a. en ændring af lovens systematik, således at der

med baggrund i forskellen i regelsættet for selskaber og personer bliver en

klar adskillelse mellem den skattemæssige behandling af gevinst og tab på

fordringer og gæld for henholdsvis selskaber og personer.

Ud over den rent tekniske revision indeholder forslaget en række

materielle ændringer.

For det første foreslås det, at den gældende begrænsning i adgangen til at

fradrage tab ved indeksregulering af gæld, indskrænkes til kun at omfatte

gæld i danske kroner, hvor den pålydende rente er lig med eller over

mindsterenten. Fradragsbegrænsningen er begrundet i hensynet til symmetrien i

beskatningen. Med den foreslåede begrænsning sikres, at fradragsbegrænsningen

alene indtræder, hvor denmodsvarende gevinst kan være skattefri hos

fordringshaveren.

For det andet foreslås det, at vederlagsnæringsbegrebet ophæves indenfor

kursgevinstlovens område. Det vil sige, at gevinst og tab, der vedrører tiden

efter vederlagsfordringens erhvervelse, vil blive behandlet som gevinst og

tab på andre fordringer. Ophævelsen af vederlagsnæringsbegrebet har ingen

betydning for beskatningen på erhvervelsestidspunktet, idet denne afgøres

direkte ud fra statsskattelovens regler.

Endvidere indeholder forslaget en ændring af reglerne for den

skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld, som

vedrører realkreditinstitutternes m.v. og Danmarks Skibskreditfonds

vedtægtsmæssige og lovregulerede udlånsvirksomhed. Hidtil har de pågældende

institutter ikke skullet medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, der

er omfattet af det såkaldte strikte balanceprincip, ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Det foreslås, at denne særregel ophæves for

fremtidige udlån, således at realkreditinstitutterne m.v. og Danmarks

Skibskreditfond i stedet skal følge kursgevinstlovens almindelige regler for

selskabers beskatning af gevinst og tab på fordringer og gæld. Dog foreslås

det, at realkreditinstitutterne m.v. og Danmarks Skibskreditfond får

fradragsret for tab på gæld (obligationer), som er en følge af, at

institutterne skal indfri udstedte kroneobligationer til en forud fastsat

overkurs. Der foreslås samtidig en overgangsordning, således at institutterne

får mulighed for at overføre gamle udlån og de dertil svarende obligationer

under det nye regelsæt.

I tilknytning til forslaget om overgang til anvendelse af de generelle

regler foreslås det, at realkreditinstitutterne m.v. og Danmarks

Skibskreditfond skal anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld,

dvs. også for fordringer og gæld, der indgår i fondsbeholdningen. For

Danmarks Skibskreditfond foreslås dog en overgangsordning, således at fonden

fortsat kan anvende realisationsprincippet for fordringer, gæld og

finansielle kontrakter, som vedrører den statslige rentestøtteordning

vedrørende skibsbygning på danske værfter.

For det fjerde foreslås det, at reglerne om skattefrihed for

debitorselskaber ved gældseftergivelser i koncernforhold udvides til også at

omfatte gældseftergivelser, hvor kreditorselskabet er udenlandsk.

Endelig foreslås en række ændringer af reglerne for finansielle

kontrakter.

Der foreslås en udvidelse af kredsen af de finansielle kontrakter, der er

undtaget fra kursgevinstlovens hovedregel om beskatning af finansielle

kontrakter som et selvstændigt aktiv. Det foreslås, at den hidtidige

undtagelse vedrørende kurskontrakter, dels udvides til at omfatte alle former

for finansielle kontrakter, dvs. ikke kun terminskontrakter, men også

optioner m.m., dels udvides til at også at omfatte refinansiering og

rentetilpasning. Endvidere foreslås som noget nyt, at aftaler om køb og salg

af ikke-børsnoterede aktier undtages. Endelig foreslås valutakontrakter i

forbindelse med køb og salg af værdipapirer, valutakontrakter indgået i

forbindelse med sædvanlige aftaler angående levering af varer og andre

aktiver samt tjenesteydelser samt aftaler om hel eller delvis afståelse af

virksomhed ligeledes som noget nyt undtaget fra reglerne om beskatning af

finansielle kontrakter som et selvstændigt aktiv.

Undtagelsen fra beskatning som finansielle kontrakter er betinget af, at

det underliggende aktiv leveres.

Dernæst foreslås en ændring af tabsfradragsbegrænsningsreglerne, således

at de tilpasses de skattepligtige, hvor tabsfradragsbegrænsningen har

betydning set i forhold til de gældende regler for beskatning af det

underliggende aktiv. For selskaber m.v. foreslås

tabsfradragsbegrænsningsreglen for aktiebaserede kontrakter videreført med

den ændring, at overskydende tab kan fradrages i nettogevinster på

kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve

aktier, og ikke kun i nettogevinster hidrørende fra kontrakter vedrørende

samme aktie, som den aktie den tabsgivende kontrakt vedrører. For personer

foreslås tabsfradragsbegrænsningsreglerne for aktiebaserede kontrakter og

øvrige kontrakter slået sammen til en regel. Forslaget betyder, at tab på

aktiebaserede kontrakter vil kunne modregnes i nettogevinster på øvrige

kontrakter og omvendt.

I tilknytning til forslaget om en ny kursgevinstlov fremsættes et

følgeforslag , der foruden almindelige konsekvensrettelser indeholder

forslag om ændring af aktieavancebeskatningsloven og

ejendomsavancebeskatningsloven m.fl. som led i lovrevisionen af

kursgevinstloven samt mindre justeringer af en række andre love.

Med det formål, at skabe klare og mere enkle regler foreslås det, at

beskatningen af konvertible obligationer fuldt ud overføres til

aktieavancebeskatningsloven. Der vil dermed ikke længere kunne blive tale om

beskatning af gevinst og tab på konvertible obligationer efter

kursgevinstlovens regler.

For det andet foreslås ejendomsavancebeskatningslovens regler om

kontantomregning ændret, således at kontantomregningen af afståelsessummen

skal ske til kursen på afståelsestidspunktet i stedet for til kursen på

anskaffelsestidspunktet. Herved bringes ejendomsavancebeskatningslovens

kontantomregningsregler i bedre overensstemmelse med kursgevinstlovens og

afskrivningslovens regler.

For det tredie foreslås det, at reglerne i ligningsloven om, at der ikke

skal ske underskudsbegrænsning hos debitorselskabet ved en gældseftergivelse

i det omfang, kreditorselskabet ikke har fradragsret for tabet, udvides til

også at omfatte den situation, hvor kreditorselskabet er udenlandsk.

For det fjerde foreslås det, at en række regler om retten til at fremføre

tab i særlige indkomstarter bringes i overensstemmelse med de almindelige

regler om underskudsfremførsel. Det drejer sig om reglerne i

aktieavancebeskatningsloven om fradrag for tab i tilsvarende fortjenester ved

afståelse inden tre års ejertid, om kursgevinstlovens regler om fradrag for

tab på finansielle kontrakter i gevinster på finansielle kontrakter og

reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven om fradrag for tab i tilsvarende

fortjenester. Forslaget indebærer, at fremførselsretten i disse særlige

situationer begrænses i tilfælde af en tvangsakkord, gældssanering, frivillig

akkord eller konkurs - svarende til hvad der gælder i forhold til retten til

at fremføre underskud.

Det foreslås som udgangspunkt, at ændringerne skal have virkning fra og

med indkomståret 1998. Dog foreslås det, at reglerne vedrørende de

finansielle kontrakter skal have virkning fra den 1. januar 1997.

De foreslåede præciseringer og mindre justeringer af regelsættet, skønnes

under et at være nogenlunde provenuneutrale.

Den foreslåede ændring af ejendomsavancebeskatningslovens

kontantomregningsregler skønnes alt i alt at medføre et merprovenu, der dog

ikke er grundlag for at skønne nærmere over.

Forslaget om, at realkreditinstitutter m.v. og Danmarks Skibskreditfond

fra og med 1998 skal opgøre kursgevinster og -tab på fondsbeholdninger efter

lagerprincippet indebærer, at de institutter, der hidtil har opgjort

kursgevinster efter realisationsprincippet, skal indtægtsføre forskellen

mellem anskaffelsessummen og markedsværdien ultimo 1998 af fondsbeholdningen

ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1998.

Denne del af forslaget skønnes alt andet lige at udløse et skatteprovenu

på skønsmæssigt ca. 1.000 mill. kr. for indkomståret 1998, hvoraf kommunernes

andel udgør ca. 135 mill. kr. Finansårsvirkningen i 1998 skønnes at andrage

ca. 900 mill. kr. Hvis renten falder yderligere frem til ultimo 1998, vil

merprovenuet blive større og omvendt ved rentestigning.

Den del af provenuet, der skyldes fremrykket beskatning af urealiserede

kursgevinster som følge af de senere års rentefald, modsvares af et

mindreprovenu i 1999 og følgende år. Derimod er der tale om en mere permanent

fremrykning af beskatningstidspunktet - og dermed en mere varig rentegevinst

- for urealiserede kursgevinster som følge af løbetidsforkortelse.

Engangsprovenuets størrelse vil afhænge af rente- og kursforholdene ultimo

1998, og selv beskedne renteændringer vil kunne ændre størrelsen af

engangsprovenuet markant. Et yderligere rentefald vil forøge

engangsprovenuet, mens en rentestigning frem til udgangen af 1998 vil

reducere provenuet, eventuelt vende det til et provenutab.

For de institutter, der skal overgå til lagerprincippet, vil effekten være

en mistet rentefordel, der kan anslås til ca. 60 mill. kr. i 1998 (før skat)

og gradvis aftagende de følgende år.

Forslaget til en ny kursgevinstlov skønnes lignings- og kontrolmæssig at

resultere i en ikke ubetydelig administrativ lettelse på sigt. Samlet skønnes

lovforslagene at medføre en engangsudgift for Told-Skat på 500.000 kr. til

edb-tilretning.

Der er med forslaget til ny kursgevinstlov tale om forenkling af en meget

kompliceret lov, hvilket bl.a. har betydet, at der har været behov for at

sende lovforslaget til høring flere gange. Det har derfor ikke været muligt,

at nå at få lovforslaget fremsat inden udgangen af februar måned.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagenes bemærkninger, skal jeg

anbefale forslagene til Folketingets hurtige og velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august

1996, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1212 af 27. december 1996 og senest

ved § 4 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse

på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, konvertible obligationer,

omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer.«.

§ 1. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på

anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer.

- - -

2. I § 2 d, stk. 1, 2., 3. og 7. pkt., ændres

»kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G« til: »kursgevinstlovens §§ 29

- 33«.

3. I § 2 d, stk. 3, 1. pkt. , ændres

»kursgevinstlovens § 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

§ 2 d. Fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for

indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk.

1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder

ikke anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er

forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens

administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke

aktier som omhandlet i § 2 a og konvertible obligationer og retten til at

tegne sådanne, og til højst at foretage anbringelser i kontanter samt

anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8

G og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af

foreningens øvrige aktivmasse. Ved anbringelse på sikret basis i aktiver som

nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G og kontanter i tilknytning hertil

forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i

Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at

anbringe midler i finansielle instrumenter samt at indgå terminsforretninger.

Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis

investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge

vedtægterne må overskride de i 2. pkt. anførte grænser, og det ved

overskridelse af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem

på hinanden følgende bankdage, finder 1. pkt. anvendelse. Der ses dog bort

fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. inden for en

periode på en måned efter tegningsperiodensudløb i henhold til prospektet i

forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra

overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres,

at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig

eller uagtsom. Ved opgørelserne i relation til de i 2. pkt. nævnte grænse på

25 pct. medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G med

værdien af det underliggende aktiv.

Stk. 2. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-2 c og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven kan ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som

omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende

investerer i fordringer som omhandlet i kursgevinstloven, dog ikke

konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne. 1. pkt. finder

tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i

fordringer har anbragt en del af midlerne i aktier i det

administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration,

i foreningens administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstloven, dog forudsat at det godtgøres, at investeringsforeningens

anvendelse af finansielle kontrakter opfylder reglerne i bekendtgørelse nr.

455 af 19. juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler

i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger.

Stk. 3. Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller

dødsboskattelovens § 1, stk. 2 kan ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i

stk. 1, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i

fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6. 1. pkt.

finder tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at

investere i fordringer i fremmed valuta har anbragt en del af midlerne i

aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens

administration, i foreningens administrationsbygning og i finansielle

kontrakter omfattet af kursgevinstloven, dog forudsat at

investeringsforeningen er omfattet af direktiv 85/611/EØF og det godtgøres,

at investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder

reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om investeringsforeningers

adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå

terminsforretninger.

- - -

4. § 4, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en

fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en børs, der er medlem eller

associeret medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeurs

(FIBV).«.

5. § 4, stk. 6, 2. pkt., affattes således:

»Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde.«.

§ 4. - - -

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, hvis aktierne ved

afståelsen er børsnoterede. Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er

noteret på en dansk fondsbørs eller på en udenlandsk fondsbørs godkendt af

Finanstilsynet i medfør af § 16, stk. 1, nr. 2 eller 3, i lov om

værdipapirhandel m.v. eller anerkendt i medfør af § 16, stk. 1, nr. 4, i lov

om værdipapirhandel m.v. Det er dog en betingelse for skattefritagelse, at

kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier

ikke inden for de seneste tre år har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et

indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en

erhvervelse af aktier af den omhandlede art. Har den skattepligtige for hele

det pågældende indkomstår været samlevende med en ægtefælle, jf.

kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede

aktier. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 3-5. - - -

Stk. 6. Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på skattepligtige

efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, og 3 a-5 b, eller

fondsbeskatningsloven, jf. dog dødsboskattelovens § 36, stk. 3. Stk. 1-5

finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde eller i de tilfælde, hvor

fortjeneste eller tab på konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven.

6. I § 6, stk. 7, nr. 4 , ændres »kursgevinstlovens §

6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 6. - - -

Stk. 7. I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring

sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab

m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen, reduceres anskaffelsessummen for de herved erhvervede

aktier med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger

fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af

reduktionen ses bort fra det foretagne kapitalindskud. Reduktion foretages,

når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:

1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle.

2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller

indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller

direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller

indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i

kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der

har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.

6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af

personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den

tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens

eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i

forbindelse med kapitalindskuddet.

- - -

7. § 8 ophæves.

§ 8. Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på konvertible

obligationer og retten til at tegne sådanne.

Stk. 2. Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli

1981 og ikke omfattet af § 3, anses for anskaffet for obligationernes

kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den faktiske anskaffelsessum,

medmindre denne er højere.

§ 2 I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, som ændret bl.a. ved § 4

i lov nr. 1217 af 27. december 1996, § 15 i lov nr. 1219 af 27. december 1996

og senest ved § 28 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende

ændringer:

1. § 4, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som

omfattes af kursgevinstlovens § 17.«.

§ 4. - - -

Stk. 3. Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i

stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de udøver næring

ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved

finansiering. Endvidere medregnes i den personlige indkomst gevinster og tab

på fordringer og kontrakter, som omfattes af § 4 i lov om skattemæssig

behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld.

- - -

2. § 13 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller

en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud, og

dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne

i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3,

og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og

tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«.

§ 13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en

gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud hos den

skattepligtige fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb,

hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af

skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for

gældsforpligtelser. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det

indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes, eller kendelse om gældssanering

afsiges, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal

nedsættes efter 1. og 2. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før

underskud fra et senere år.

- - -

§ 3 I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast

ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af

10. juli 1995, som ændret ved § 7 i lov nr. 1223 af 27. december 1996,

foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 4 , affattes således:

»Stk. 4. Afståelsessummen omregnes til kontantværdi, der

beregnes ved, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med

kursværdien af de overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet.«.

2. § 4, stk. 5 , ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

§ 4. - - -

Stk. 4. Afståelsessummen omregnes til kontantværdi, der beregnes

ved, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med en omregnet

værdi af ejendommens gældsposter på afståelsestidspunktet. Ved omregningen

ansættes værdien af gældsposterne efter kursen på anskaffelsestidspunktet

eller, hvis gælden er stiftet efter anskaffelsen, på

gældsstiftelsestidspunktet.

Stk. 5. Er en gældspost, der er medregnet ved beregningen af

anskaffelsessummens kontantværdi, indfriet helt eller delvis gennem

ekstraordinære afdrag, opgøres forskellen mellem den således indfriede

gældsposts kursværdi på henholdsvis anskaffelsestidspunktet og

indfrielsestidspunktet. Hvis kursværdien er steget i tiden mellem

anskaffelsen og indfrielsen, skal afståelsessummen nedsættes med

forskelsbeløbet. Hvis kursværdien er faldet i det nævnte tidsrum, skal

afståelsessummen forhøjes med forskelsbeløbet.

- - -

3. I § 10, stk. 5, 1. og 2. pkt. , ændres

»Ligningsrådet« til: »Skatteministeren«, og i § 10,

stk. 5, sidste pkt., ændres »Ligningsrådet« til:

»skatteministeren«.

§ 10. - - -

Stk. 5. Ligningsrådet kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, 2.

pkt., såfremt en lov eller en offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at

genopførelse sker på den ejendom, hvor de skaderamte formuegoder fandtes.

Ligningsrådet kan endvidere dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt.,

såfremt skade har ramt en af flere erhvervsejendomme, som tilhører samme

ejer, og som udgør en driftsenhed, og ejeren ønsker at foretage genopførelse

på en anden af disse ejendomme end den skaderamte. Der kan kun gives

dispensation efter 1. og 2. pkt., såfremt den skattepligtige inden for de i

stk. 2 fastsatte frister foretager genopførelse på en anden ejendom for et

beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen. I

forbindelse med dispensationen træffer Ligningsrådet bestemmelse om det

fremtidige afskrivningsgrundlag og om grundlaget for opgørelsen af

anskaffelsessummen ved eventuel senere afståelse af den ejendom, hvorpå

genopførelse er sket.

- - -

§ 4 I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som senest ændret ved §

16 i lov nr. 1219 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 1, nr. 2a, affattes således:

»2a) gevinst og tab på finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstloven,».

2. I § 3, stk. 3, indsættes efter nr. 5 :

»5a) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå,

og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 3 eller 7 nævnte værdipapirer

eller konvertible obligationer, bortset fra de tab, der kan fradrages efter §

4 e.«.

§ 3. Afgiftsgrundlaget omfatter alle former for formueafkast, der

ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog §§ 3 a og 3 f, herunder:

1) renteindtægt af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og

andre fordringer,

2) urealiserede ændringer i kursværdien som følge af forkortelse af

restløbetiden samt realiserede kursgevinster og -tab på de i nr. 1nævnte

værdipapirer i danske kroner bortset fra konvertible obligationer,

2a) realiserede gevinster og tab på finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstlovens § 8 C og urealisere de ændringer i værdien af disse opgjort

efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 E, og for så vidt angår kontrakter,

der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, tillige § 8 F, stk. 2,

stk. 3, 1. og 2. pkt., samt stk. 5, men dog således, at afgiftsåret m.v.

træder i stedet for indkomståret,

3) udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab

vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder

omsættelige beviser for medlemmernes indskud,

4) kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab på værdipapirer

i fremmed valuta samt øvrige urealiserede og realiserede valutakursgevinster

og -tab vedrørende afgiftspligtigt afkast,

5) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom, stigning eller fald

i værdien af fast ejendom samt fortjeneste eller tab ved afståelse af fast

ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 10 og 11.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget medregnes ikke:

1) urealiserede ændringer i kursværdien som følge af ændringer i den

effektive markedsrente vedrørende de i stk. 1, nr. 1, nævnte værdipapirer i

danske kroner,

2) renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af

danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks

Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,

3) udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser,

4) urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og

-tab på de i nr. 2 og 3 nævnte værdipapirer samt på konvertible obligationer,

jf. aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25,

5) urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og

-tab ved afståelse af tegningsretter og andre rettigheder omfattet af

aktieavancebeskatningsloven til de i nr. 3 nævnte værdipapirer samt til

konvertible obligationer,

- - -

3. Efter § 4 d indsættes:

»§ 4 e. De i § 3, stk. 1, nr. 2a, og stk. 3, nr. 5a, omtalte

gevinster og tab på finansielle kontrakter opgøres efter kursgevinstlovens §

33, stk. 1, dog således at afgiftsåret træder i stedet for indkomståret. Tab

på en af de i § 3, stk. 3, nr. 5a, omtalte kontrakter kan fradrages i

realrenteafgiftsgrundlaget i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest

forudgående afgiftsårs afgiftspligtige nettogevinster på kontrakten, hvori

ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet tab fra kontrakten

kan fradrages i afgiftsårets og de følgende 5 afgiftsårs nettogevinster på

alle kontrakter omfattet af nr. 5a, der er baseret på samme aktiv som den

tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere

afgiftsår, hvis det ikke kan rummes i afgiftspligtig nettogevinst i et

tidligere afgiftsår.«.

§ 5 I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1.

september 1996, som senest ændret ved § 19 i lov nr. 1223 af 27. december

1996, foretages følgende ændring:

1. § 12, stk. 1, affattes således:

»§ 12. I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og

senere indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår, herunder tab, der

kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,

kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk.

4, ikke fradrages i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog

stk. 2 og 5.«.

§ 12. I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere

indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår ikke fradrages i indkomst

hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog stk. 2 og 5.

- - -

§ 6 I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lov

nr. 1221 af 27. december 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 43, stk. 5 , ændres »kursgevinstlovens § 5,

stk. 8« til: »kursgevinstlovens § 22, stk. 4«.

§ 43. - - -

Stk. 5. Ved udlodning af fast ejendom gælder kursgevinstlovens §

5, stk. 8.

§ 7 I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.a.

ved § 2 i lov nr. 988 af 22. november 1996, § 9 i lov nr. 1219 af 27.

december 1996 og senest ved § 17 i lov nr. 1223 af 27. december 1996,

foretages følgende ændringer:

1. § 33 C, stk. 1, 6. pkt., affattes således:

»Stk. 2-10 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes

efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i § 13,

stk. 1, § 16 eller § 23.«.

§ 33 C. Ved overdragelse i levende live af en virksomhed eller en

andel heraf til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes

børnebørn kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-10.

Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt

slægtskabsforhold. Stk. 2-10 gælder ikke for beskatning af fast ejendom efter

ejendomsavancebeskatningsloven, medmindre der er tale om fast ejendom, der

helt eller delvis anvendes i overdragerens erhvervsvirksomhed. Udlejning af

fast ejendom er ikke erhvervsvirksomhed i 3. pkt.s forstand. Bortforpagtning

af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i

denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. Stk. 2-10

gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes efter reglerne i

kursgevinstbeskatningsloven, medmindre det sker efter reglerne i samme lovs §

3, stk. 1, § 4 eller § 6, stk. 1. For aktier, anparter og andelsbeviser og

lignende gælder aktieavancebeskatningslovens § 11, uanset om de indgår i

virksomheden.

- - -

2. I § 56, stk. 4, 3. pkt. , ændres »kursgevinstlovens

§ 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 56. - - -

Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge indeholdelsespligtige

virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet

afregningsperiode m.v. efter reglerne i stk. 2. Krav om forkortet

afregningsperiode m.v. kan pålægges, når en ejer af virksomheden eller den

person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme

måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et

medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion inden for de seneste 5 år

har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden

virksomhed, som inden for dette tidsrum ikke rettidigt har indbetalt A-skat

eller har været i restance vedrørende andre registreringsforhold. Er den

indeholdelsespligtige et selskab m.v., anses som ejer også en person, der

besidder sådanne kapitalandele i den indeholdelsespligtige virksomhed, som

henregnes til hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 2-4, eller et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i den

indeholdelsespligtige virksomhed, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 6 B,

stk. 3. Stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Forkortet

afregningsperiode m.v. skal dog kun anvendes, når der efter et konkret skøn

vurderes at være behov herfor for at sikre rettidig indbetaling.

- - -

§ 8 I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som

ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, § 1 i lov nr. 399 af 22.

maj 1996, § 2 i lov nr. 401 af 22. maj 1996, § 2 i lov nr. 487 af 12. juni

1996, § 13 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 23 i lov nr.

1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 G, 2. pkt. , ændres »kursgevinstlovens § 6 B,

stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 5 G. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1,

selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 kan ikke opnå

fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i

indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder,

hvis fradrag for udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til

fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af

dansk skat.

2. I § 5 H ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B,

stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 5 H. Underskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom

beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, erhvervet af

skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller

fondsbeskatningslovens § 1 fra et koncernforbundet selskab m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, kan alene fremføres efter § 15 til

modregning i senere overskud fra samme faste driftssted eller faste ejendom.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overskud i selskabet

m.v., hvorfra det faste driftssted eller den faste ejendom blev erhvervet, på

overdragelsestidspunktet beskattes her i landet efter skattelovgivningens

almindelige regler, og selskabet ikke selv har erhvervet det faste driftssted

eller den faste ejendom fra et koncernforbundet selskab m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

3. § 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær

indfrielse af det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte

årlige fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, jf. dog stk. 4. For

kontantlån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til

forholdet mellem det ekstraordinære afdrag og kursværdien af

pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For andre lån sker

nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det

til det ekstraordinære afdrag svarende obligationsafdrag og lånets

obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker med virkning

fra sidste forfaldne termin inden indfrielsestidspunktet.«.

4. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse ved hel eller delvis

ekstraordinær indfrielse af det nye lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller

ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af lån, der gennem en eller

flere låneomlægninger fremtræder som erstatning for omlægningslånet, såfremt

indfrielsen sker ved optagelse af et realkreditlån med mindst samme

restløbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Hvor flere lån

indfries ved optagelse af et realkreditlån, er det en betingelse, at

løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af

restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af

kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er

tale om kontantlån og efter størrelsen af obligationsrestgælden på

indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om andre lån. Anvendelse af reglen i

1. pkt. er endvidere betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to

transaktioner - indfrielse og optagelse. Det resterende kurstab på

tidspunktet for den ekstraordinære indfrielse fordeles over det nye låns

samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Ved det resterende

kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen på amortisationskontoen ved

den første omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt., med fradrag af alle de

kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet

eller senere lån, som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.«.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

5. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Stk.

1-4« til: »Stk. 1-5«.

§ 6. - - -

Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af

det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige

fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem

det ekstraordinært indbetalte beløb og restgælden på indfrielsestidspunktet.

Nedsættelsen sker med virkning fra sidste forfaldne termin inden

indfrielsestidspunktet. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse ved hel eller

delvis indfrielse af det nye lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller ved hel

eller delvis indfrielse af lån, der gennem en eller flere låneomlægninger

fremtræder som erstatning for omlægningslånet, såfremt indfrielsen sker ved

optagelse af et realkreditlån med mindst samme løbetid som restløbetiden på

det lån, der indfries. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Det resterende kurstab på tidspunktet for den ekstraordinære indfrielse

fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr.

termin. Ved det resterende kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen

på amortisationskontoen ved den første omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt.,

med fradrag af alle de kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer

på omlægningslånet eller senere lån, som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2.

og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Ved debitorskifte overgår fradragsretten efter stk. 1 til

den nye debitor. Fradraget i overdragelsesåret fordeles i forhold til antal

dage, de pågældende har været debitorer, opgjort med udgangspunkt i

overtagelsesdagen (skæringsdatoen).

Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse i det omfang, kurstabet

efter stk. 2 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter

kursgevinstloven.

6. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en

tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud, og dernæst

uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og

ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere

indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«.

7. § 15, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i

det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal

medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen.«.

8. I § 15, stk. 4, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens §

6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

9. § 15, stk. 5, 5. pkt. , affattes således:

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i

det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet

for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen eller den regresfordring,

kautionisten ville have opnået ved en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle

medregne en eventuel gevinst på fordringen eller regresfordringen ved

indkomstopgørelsen.«.

§ 15. - - -

Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en

tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud fra det

pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.

Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der

hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Den resterende del af

nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere, såfremt kreditor ikke har

tabsfradrag herfor på grund af reglerne i kursgevinstlovens § 6 B.

Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden

stadfæstes, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår

skal nedsættes efter 1.-3. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før

underskud fra et senere år. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis

konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.

Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed den

konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings

kursværdi på tidspunktet for konverteringen.

Stk. 3. - - -

Stk. 4. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, i det omfang

nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et

kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren

ejer mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, når kapitalindskuddet

direkte eller indirekte foretages:

1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle.

2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller

indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller

direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller

indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i

kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der

har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.

6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af

personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den

tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens

eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i

forbindelse med kapitalindskuddet.

Stk. 5. Stk. 4 finder kun anvendelse, hvis nedbringelsen eller

indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes

kreditorer. Såfremt kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhvervelse af

aktier eller konvertible obligationer i skyldnerselskabet, finder § 15, stk.

2, sidste pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af nedsættelsesbeløbet

bortses fra det foretagne kapitalindskud. Nedsættelsesbeløbet formindskes med

den del af skyldnerens indkomst, der hidhører fra det foretagne

kapitalindskud. Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes

endvidere, såfremt kreditor eller kautionist, jf. stk. 4, på grund af

reglerne i kursgevinstlovens § 6 B på tidspunktet for nedbringelsen eller

indfrielsen af fordringen ikke ville have haft fradrag for et eventuelt tab

på fordringen eller for kautionistens vedkommende den regresfordring, som

ville være opnået ved en eventuel kautionsbetaling. Formindskelsen efter 5.

pkt. opgøres som forskellen mellem på den ene side kreditors anskaffelsessum

for den pågældende fordring eller den anskaffelsesssum for regresfordringen,

kautionisten ville have efter en eventuel kautionsbetaling vedrørende den

pågældende fordring, og på den anden side fordringens kursværdi på

indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det foretagne kapitalindskud.

- - -

10. I § 16 A, stk. 5, 2. pkt., ændres

»kursgevinstlovens § 3« til: »kursgevinstlovens § 13«.

§ 16 A. --

Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. §

16 C, stk. 1, er skattefri i det omfang, der fremgår af stk. 6 og 7, hvis

udlodningerne modtages af personer m.v., der er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden

gælder dog ikke, hvis modtageren af udlodningen omfattes af kursgevinstlovens

§ 3.

- - -

11. I § 16 C, stk. 3, nr. 3 , ændres

»kursgevinstlovens § 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

12. I § 16 C, stk. 3, nr. 4 , ændres

»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §

14«.

13. § 16 C, stk. 3, nr. 5 , affattes således:

»5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i

kursgevinstlovens §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle kontrakter efter

reglerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 2-4, og § 32, stk. 2 og 3.«.

14. I § 16 C, stk. 3, nr. 10 , ændres

»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §

14«.

15. I § 16 C, stk. 4 , ændres »kursgevinstlovens §

6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

§ 16 C. - - -

Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende

indtægter:

1) indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.

2) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter § 16 B, som

ikke omfattes af nr. 9.

3) Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i

kursgevinstlovens § 6.

4) Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der

opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7.

5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§

8 C-8 G fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i

kursgevinstlovens § 8 F, stk. 2-5. og § 8 G, stk. 2 og 3.

6) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2

fratrykket tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.

7) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2

a.

8) Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, ved afståelse

af beviser for indskud i investeringsforeninger.

9) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter § 16 B, som

for skattepligtige personer ville være omfattet af personskattelovens § 4 a,

stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6.

10) Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der

opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7, fratrukket tab på

sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke

overstiger gevinsterne.

Stk. 4. I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-8, fradrages

tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6 samt

tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for

skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 ville have været

fradragsberettigede efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Et

negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter stk. 3,

nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i

nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.

- - -

16. I § 16 F, stk. 4, ændres »efter stk. 1 og 2 til et

beløb svarende til overdragerens skattepligtige fortjeneste efter § 16

E« til: »efter stk. 1 med et beløb svarende til den ikke

afskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum«.

§ 16 F. - - -

Stk. 4. Ved overdragelser mellem en person og et selskab m.v. som

nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1 eller

mellem sådanne selskaber indbyrdes, hvor den ene af parterne i overdragelsen

på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse

har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde, nedsættes

erhververens afskrivningsgrundlag efter stk. 1 og 2 til et beløb svarende til

overdragerens skattepligtige fortjeneste efter § 16 E.

- - -

17. I § 33 D, stk. 5, 1. pkt. , ændres

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

18. I § 33 D, stk. 7, ændres to steder

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

§ 33 D. - - -

Stk. 5. Afhændes et fast driftssted eller en del heraf beliggende

i fremmed stat, Færøerne eller Grønland til et koncernforbundet selskab m.v.,

jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, eller flyttes ledelsens sæde, jf.

selskabsskattelovens § 5, stk. 7, skal fratrukket underskud, der ikke

modsvares af senere års overskud, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Dette gælder, uanset hvilken lempelsesmetode der

anvendes. Stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. - - -

Stk. 7. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk.

1-4, medregnes ved opgørelsen af den tidligere ejers skattepligtige indkomst,

hvis det faste driftssted er solgt til et selskab, som den tidligere ejer

alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter

salget opnår kontrol over, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Tilsvarende

gælder, hvis en fast ejendom inden 5 år efter salget generhverves af den

tidligere ejer eller et hermed koncernforbundet selskab, jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

- - -

19. I § 33 E, stk. 2, 1. pkt. , ændres

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

20. I § 33 E, stk. 3, ændres to steder

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

§ 33 E. - - -

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis et

udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvis afhænder virksomheden til

et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Dette

gælder dog ikke, hvis samtlige aktiver overdrages til et datterselskab

omfattet af sambeskatningen, jf. selskabsskattelovens § 31, og underskuddet

for det overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det

erhvervende selskab. I så fald genbeskattes underskuddet hos det erhvervende

selskab.

Stk. 3. Hvis sambeskatningen ophører som følge af salg af aktier,

således at moderselskabet sammen med koncernforbundne selskaber m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, ikke længere kontrollerer det udtrædende

selskab, eller hvis sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets

konkurs eller likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller

delvis overføres til koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B,

stk. 3, medregnes højst et beløb svarende til den fortjeneste, som

datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og salg til

handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet af det

sidste indkomstår under sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende til

skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i

de seneste fem år af sambeskatningsperioden.

- - -

§ 9 I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, som

senest ændret ved § 17 i lov nr. 1219 af 27. december 1996, foretages

følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens §

6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 1. - - -

Stk. 2. Ved opgørelsen af medlemskredsen for de i stk. 1, nr. 3,

omhandlede andelsforeninger skal koncernforbundne selskaber anses som et

medlem. Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger koncernforbundne selskaber,

sker i overensstemmelse med bestemmelserne i kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

Hvis et af medlemmerne i en andelsforening er en andelsforening omfattet af

stk. 1, nr. 3, indgår denne forenings medlemmer ved opgørelsen af

medlemskredsen.

- - -

2. I § 31, stk. 1, 5. pkt., ændres »kursgevinstlovens

§ 6 B, stk. 6« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 5« og

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« ændres til:

»kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

3. I § 31, stk. 1, 6. pkt. , ændres to steder

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

§ 31. Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere aktieselskaber

sambeskattes. Det er dog en betingelse herfor, at aktieselskaberne har samme

regnskabsår. Hvis aktieselskaberne er hjemmehørende her i landet, kan

tilladelse kun meddeles, hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes af

moderselskabet eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages

under sambeskatningen. Er et eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i

udlandet, kan tilladelse meddeles, såfremt de danske aktieselskaber, der

inddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med

Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene eller Investeringsfonden for

Østlandene ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital,

som efter lovgivningen i det pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i

landet. Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab kan ikke meddeles,

hvis tab på fordringer mod datterselskabet er fradraget eller vil kunne

fradrages efter kursgevinstlovens § 6 B, stk. 6, af moderselskabet eller et

andet selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet, jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Tilladelse til sambeskatning med et

datterselskab, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan ikke

meddeles, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet er

erhvervet fra et eller flere koncernforbundne selskaber m.v., jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, medmindre moderselskabet direkte eller

indirekte har ejet mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i

hele perioden, hvor moderselskabet har været koncernforbundet med

datterselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. De nærmere vilkår for

sambeskatningen - herunder bestemmelser om, hvorledes der skal gås frem i

tilfælde af dennes ophævelse - fastsættes af Ligningsrådet.

- - -

4. I § 32, stk. 1, 3. pkt., ændres »kursgevinstlovens

§ 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 32. Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1,

stk. 1, nr. 1, 2, 2 a, 2 b, 2 c, 3 a, 4, 5 og 5 b, kontrollerer et udenlandsk

selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis virksomhed overvejende

er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentligt lavere end

efter danske regler, medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske

regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens

moderselskab (tvungen sambeskatning). Moderselskabet anses for at kontrollere

datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af

aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over

mere end 50 pct af stemmerne i datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om

moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet, medregnes aktier og

stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, af personlige aktionærer og deres

nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1, eller af en fond eller trust

stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber,

nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Et selskab

eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

- - -

5. I § 33 A, stk. 2, 2. pkt., ændres

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

§ 33 A. - - -

Stk. 2. Hvis overdrageren er en person, finder bestemmelsen i stk.

1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele, der

henregnes til hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 2-4, dog således, at en ejerandel på 10 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen anses som hovedaktionæraktier. Hvis overdrageren er et

selskab m.v., finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når

overdragelsen vedrører kapitalandele i koncernforbundne selskaber, jf.

kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, dog således, at der ved en ejerandel på 10

pct. af aktiekapitalen i hvert selskab anses at foreligge koncernforbundne

selskaber.

- - -

§ 10 I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8.

februar 1996, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996 og

senest ved § 29 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende

ændringer:

1. I § 8 P, stk. 2, nr. 11 , ændres »§ 5, stk. 7, 1.

pkt.« til: »§ 22, stk. 3, 1. pkt.«.

§ 8 P. - - -

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger til

identifikation af låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For det

enkelte låneforhold skal oplyses:

- - -

11) vedrørende kontantlån, om der er foretaget skattepligtig ekstraordinær

indfrielse som nævnt i § 5, stk. 7, 1. pkt. i kursgevinstloven, uanset om

debitor er en fysisk eller juridisk person,

- - -

2. I § 10 A, stk. 1, sidste pkt., ændres

»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §

14«.

§ 10 A. Offentlige kasser, realkreditinstitutter,

værdipapircentraler, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser,

investeringsforeninger, vekselerere og andre, som indløser rentekuponer eller

tilskriver renter vedrørende obligationer, skal til brug ved skatteligningen

mindst en gang årligt uden opfordring efter nærmere af skatteministeren

fastsatte regler give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om

beløbsstørrelsen af den enkelte obligationsejers indløste rentekuponer eller

tilskrevne renter det foregående år og om den pågældende obligations

betegnelse og kursværdi ved samme års udløb samt oplysninger som nævnt i stk.

2 og 4. På samme måde skal oplysning gives om indfrielse af udbyttekuponer

vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger eller

kalenderårsperiodisering af renter og tilskrivning eller forfald af udbytter

m.v. fra kontoførende investeringsforeninger samt investeringsbevisernes

respektive den kontoførende investeringsforenings betegnelse og kursværdien

ved årets udgang. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at

indberetningspligtige som nævnt i 1. pkt. indbyrdes skal afgive oplysninger

til brug for opfyldelse af indberetningspligten over for de statslige told-

og skattemyndigheder. På tilsvarende måde skal oplysning endvidere gives om

indfrielse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en

pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 7.

- - -

3. I § 10 B, stk. 1, 1. pkt. , ændres

»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §

14«.

§ 10 B. Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal

der gives de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om overdragelse

af obligationer og rentekuponer, herunder oplysning om overdragelse af

obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende

rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 7. Det samme gælder om

overdragelse af investeringsbeviser og udbyttekuponer vedrørende sådanne samt

om hævninger, herunder om tidspunktet for den enkelte hævning, af indestående

i en kontoførende investeringsforening, samt den til den enkelte hævning

svarende del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende

investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen.

Oplysningspligten kan pålægges den, der formidler overdragelsen, eller

erhververen eller overdrageren. Der kan pålægges formidleren pligt til at

underrette parterne om de oplysninger, der skal indberettes til de statslige

told- og skattemyndigheder. Der kan pålægges parterne pligt til at oplyse

personnummer m.v. som nævnt i § 10 A, stk. 2 og 4.

- - -

Efter 2. behandling den 28. maj 1997

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august

1996, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1212 af 27. december 1996 og senest

ved § 4 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i

anpartsselskaber, andelsbeviser, konvertible obligationer, omsættelige

investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer.«

2. I § 2 d, stk. 1, 2., 3. og 7. pkt., ændres

»kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G« til: »kursgevinstlovens §§

29-33«.

3. I § 2 d, stk. 3, 1. pkt., ændres »kursgevinstlovens

§ 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

4. § 4, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en

fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en børs, der er medlem eller

associeret medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeurs

(FIBV).«

5. § 4, stk. 6, 2. pkt., affattes således:

»Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde.«

6. I § 6, stk. 7, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens § 6

B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

7. § 8 ophæves.

§ 2

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, som ændret bl.a. ved § 4 i

lov nr. 1217 af 27. december 1996, § 15 i lov nr. 1219 af 27. december 1996

og senest ved § 28 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende

ændringer:

1. § 4, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som

omfattes af kursgevinstlovens § 17.«

2. § 13 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en

gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst

uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og

ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere

indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom

(ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 10. juli

1995, som ændret ved § 7 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages

følgende ændringer:

1. § 4, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Er den afståede ejendom erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres den

skattepligtiges anskaffelsessum som enten

1) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. eller

2) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. og med

tillæg af et beløb opgjort som halvdelen af forskellen mellem denne værdi og

ejendomsværdien pr. 1. januar 1996.«

2. § 4, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Afståelsessummen omregnes til kontantværdi, der

beregnes ved, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med

kursværdien af de overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet. Medmindre

kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes inkonverterbare lån,

der af sælger er stiftet eller overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100,

såfremt lånet er stiftet eller overtaget til en kurs på 100 eller

derunder.«

3. § 4, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

4. I § 10, stk. 5, 1. og 2. pkt., ændres

»Ligningsrådet« til: »Skatteministeren«, og i § 10,

stk. 5, sidste pkt., ændres »Ligningsrådet« til:

»skatteministeren«.

§ 4

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som senest ændret ved § 16 i

lov nr. 1219 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 1, nr. 2 a, affattes således:

»2 a) gevinst og tab på finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstloven,».

2. I § 3, stk. 3, indsættes efter nr. 5:

»5 a) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå

og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 3 eller 7 nævnte værdipapirer

eller konvertible obligationer bortset fra de tab, der kan fradrages efter §

4 e.«

3. Efter § 4 d indsættes:

»§ 4 e. De i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og stk. 3, nr. 5 a,

omtalte gevinster og tab på finansielle kontrakter opgøres efter

kursgevinstlovens § 33, stk. 1, dog således at afgiftsåret træder i stedet

for indkomståret. Tab på en af de i § 3, stk. 3, nr. 5 a, omtalte kontrakter

kan fradrages i realrenteafgiftsgrundlaget i det omfang, tabet ikke

overstiger de 5 senest forudgående afgiftsårs afgiftspligtige nettogevinster

på kontrakten, hvori ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet

tab fra kontrakten kan fradrages i afgiftsårets og de følgende 5 afgiftsårs

nettogevinster på alle kontrakter omfattet af nr. 5 a, der er baseret på

samme aktiv som den tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres

til et senere afgiftsår, hvis det ikke kan rummes i afgiftspligtig

nettogevinst i et tidligere afgiftsår.«

4. I § 6 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Skattepligtige livsforsikringsselskaber, der som følge af

reglerne i kursgevinstlovens § 28, jf. § 41, stk. 13, overgår til at anvende

reglerne i § 4, stk. 3 og 4, eller reglerne i kursgevinstlovens § 28, stk. 2,

i stedet for realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab, kan ved

opgørelsen efter stk. 3 for afgiftsåret 1998 til gennemsnittet af de

skattepligtige indkomster i de forudgående tre indkomstår lægge et beløb

svarende til forskellen mellem de berørte fordringers skattemæssige

anskaffelsessum og deres regnskabsmæssige værdi ved begyndelsen af

indkomståret 1998.«

§ 5

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996,

som senest ændret ved § 19 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages

følgende ændring:

1. § 12, stk. 1, affattes således:

»I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere

indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår, herunder tab, der kan

fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,

kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk.

4, ikke fradrages i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog

stk. 2 og 5.«

§ 6

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lov nr. 1221 af

27. december 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 43, stk. 5, ændres »kursgevinstlovens § 5, stk.

8« til: »kursgevinstlovens § 22, stk. 4«.

§ 7

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.a. ved § 2 i lov

nr. 988 af 22. november 1996, § 9 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og

senest ved § 17 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende

ændringer:

1. § 33 C, stk. 1, 6. pkt., affattes således:

»Stk. 2-10 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes

efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i § 13,

stk. 1, § 16 eller § 23.«

2. I § 56, stk. 4, 3. pkt., ændres »kursgevinstlovens

§ 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 8

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret bl.a. ved § 9 i

lov nr. 376 af 22. maj 1996, § 1 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, § 2 i lov nr.

401 af 22. maj 1996, § 2 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, § 13 i lov nr. 1219

af 27. december 1996 og senest ved § 23 i lov nr. 1223 af 27. december 1996,

foretages følgende ændringer:

1. I § 5 G, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B,

stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

2. I § 5 H ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B,

stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

3. § 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær

indfrielse af det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte

årlige fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, jf. dog stk. 4. For

kontantlån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til

forholdet mellem det ekstraordinære afdrag og kursværdien af

pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For andre lån sker

nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det

til det ekstraordinære afdrag svarende obligationsafdrag og lånets

obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker med virkning

fra sidste forfaldne termin inden indfrielsestidspunktet.«

4. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse ved hel eller delvis

ekstraordinær indfrielse af det nye lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller

ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af lån, der gennem en eller

flere lånomlægninger fremtræder som erstatning for omlægningslånet, såfremt

indfrielsen sker ved optagelse af et realkreditlån med mindst samme

restløbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Hvor flere lån

indfries ved optagelse af et realkreditlån, er det en betingelse, at

løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af

restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af

kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er

tale om kontantlån, og efter størrelsen af obligationsrestgælden på

indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om andre lån. Anvendelse af reglen i

1. pkt. er endvidere betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to

transaktioner - indfrielse og optagelse. Det resterende kurstab på

tidspunktet for den ekstraordinære indfrielse fordeles over det nye låns

samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Ved det resterende

kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen på amortisationskontoen ved

den første omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt., med fradrag af alle de

kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet

eller senere lån, som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

5. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Stk.

1-4« til: »Stk. 1-5«.

6. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord,

nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede,

fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og

ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere

indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«

7. § 15, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i

det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal

medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen.«

8. I § 15, stk. 4, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens §

6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

9. § 15, stk. 5, 5. pkt., affattes således:

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i

det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet

for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen eller den regresfordring,

kautionisten ville have opnået ved en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle

medregne en eventuel gevinst på fordringen eller regresfordringen ved

indkomstopgørelsen.«

10. I § 16 A, stk. 5, 2. pkt., ændres

»kursgevinstlovens § 3« til: »kursgevinstlovens § 13«.

11. I § 16 C, stk. 3, nr. 3, ændres »kursgevinstlovens

§ 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

12. I § 16 C, stk. 3, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens

§ 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. § 14«.

13. § 16 C, stk. 3, nr. 5, affattes således:

»5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i

kursgevinstlovens §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle kontrakter efter

reglerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 2-4, og § 32, stk. 2 og 3.«

14. I § 16 C, stk. 3, nr. 10, ændres

»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §

14«.

15. I § 16 C, stk. 4, ændres »kursgevinstlovens §

6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

16. I § 16 F, stk. 4, ændres »efter stk. 1 og 2 til et

beløb svarende til overdragerens skattepligtige fortjeneste efter § 16

E« til: »efter stk. 1 med et beløb svarende til den ikke

afskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum«.

17. Efter § 27 E indsættes som ny paragraf:

»§ 28. For personer, der af et selskab modtager køberetter

til aktier som vederlag som led i et ansættelsesforhold eller som led i en

aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, indtræder beskatningen af

den modtagne køberet først på det tidspunkt, hvor køberetter udnyttes eller

afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, som personer,

der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager

som vederlag. Beskatningen sker på grundlag af køberettens værdi på

udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.

Stk. 2. Den for selskabet modsvarende udgift ved ydelse af

køberetter til aktier omfattet af stk. 1 kan fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten udnyttes eller

afstås. Den fradragsberettigede udgift udgør køberettens værdi på

udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.«

18. I § 33 D, stk. 5, 1. pkt., ændres

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

19. I § 33 D, stk. 7, ændres to steder

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

20. I § 33 E, stk. 2, 1. pkt., ændres

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

21. I § 33 E, stk. 3, ændres to steder

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

§ 9

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, som senest ændret ved § 17

i lov nr. 1219 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens §

6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

2. I § 31, stk. 1, 5. pkt., ændres »kursgevinstlovens

§ 6 B, stk. 6« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 5«, og

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« ændres til:

»kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

3. I § 31, stk. 1, 6. pkt., ændres to steder

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

4. I § 32, stk. 1, 3. pkt., ændres »kursgevinstlovens

§ 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

5. I § 33 A, stk. 2, 2. pkt., ændres

»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,

stk. 2«.

§ 10

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som

ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996 og senest ved § 29 i lov

nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 P, stk. 2, nr. 11, ændres »§ 5, stk. 7, 1.

pkt.« til: »§ 22, stk. 3, 1. pkt.«.

2. I § 10 A, stk. 1, sidste pkt., ændres

»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §

14«.

3. I § 10 B, stk. 1, 1. pkt. , ændres

»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §

14«.

§ 11

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.

december 1993, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 1223 af 27. december 1996,

foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf.

kursgevinstlovens § 7« til: »jf. kursgevinstlovens § 38«.

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 3 og 5-7, § 2, § 3, nr. 1-3, §§ 5-7, § 8, nr.

1, 2, 6-12, 14, 15, 17 og 18-21, og §§ 9-11 har virkning fra og med

indkomståret 1998, jf. dog stk. 5.

Stk. 3. § 1, nr. 2, og § 8, nr. 13, har virkning fra den 1. januar

1997.

Stk. 4. § 1, nr. 4, har virkning fra den 13. marts 1997.

Stk. 5. § 3, nr. 1 og 2, har virkning for ejendomme, der afstås

den 1. januar 1998 eller senere eller udloddes fra dødsboer den 1. januar

1998 eller senere eller ved skifte af uskiftet bo, når skiftebegæring er

indgivet den 1. januar 1998 eller senere. Reglerne i § 3 kan dog anvendes ved

afståelse af ejendomme, der afstås i perioden fra den 13. marts 1997 og til

den i 1. pkt. nævnte dato, hvis reglerne fører til en lavere beskatning end

de hidtil gældende regler.

Stk. 6. § 4 har virkning fra og med afgiftsåret 1998.

Stk. 7. § 8, nr. 3 og 4, har virkning for ekstraordinære

indfrielser, der finder sted den 1. januar 1998 eller senere.

Stk. 8. § 8, nr. 16, har virkning for overdragelser, der foretages

den 18. juni 1993 eller senere.

Stk. 9. Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli

1981 og ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, anses for

anskaffet for obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den

faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter