1996 LSF 195 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE(KONSEKVENSÆNDRINGER M.V. I ANLEDNING AF LOVREVISION AF KURSGEVINSTLOVEN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august
1996, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1212 af 27. december 1996 og senest
ved § 4 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i
anpartsselskaber, andelsbeviser, konvertible obligationer, omsættelige
investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer.«
2. I § 2 d, stk. 1, 2., 3. og 7. pkt., ændres
»kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G« til: »kursgevinstlovens §§
29-33«.
3. I § 2 d, stk. 3, 1. pkt., ændres »kursgevinstlovens
§ 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.
4. § 4, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en
fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en børs, der er medlem eller
associeret medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeurs
(FIBV).«
5. § 4, stk. 6, 2. pkt., affattes således:
»Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde.«
6. I § 6, stk. 7, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens § 6
B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
7. § 8 ophæves.
§ 2
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, som ændret bl.a. ved § 4 i
lov nr. 1217 af 27. december 1996, § 15 i lov nr. 1219 af 27. december 1996
og senest ved § 28 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende
ændringer:
Læs alt
1. § 4, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som
omfattes af kursgevinstlovens § 17.«
2. § 13 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en
gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst
uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere
indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«
§ 3
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
(ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 10. juli
1995, som ændret ved § 7 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages
følgende ændringer:
1. § 4, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Er den afståede ejendom erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres den
skattepligtiges anskaffelsessum som enten
1) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. eller
2) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. og med
tillæg af et beløb opgjort som halvdelen af forskellen mellem denne værdi og
ejendomsværdien pr. 1. januar 1996.«
2. § 4, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Afståelsessummen omregnes til kontantværdi, der
beregnes ved, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med
kursværdien af de overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet. Medmindre
kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes inkonverterbare lån,
der af sælger er stiftet eller overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100,
såfremt lånet er stiftet eller overtaget til en kurs på 100 eller
derunder.«
3. § 4, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
4. I § 10, stk. 5, 1. og 2. pkt., ændres
»Ligningsrådet« til: »Skatteministeren«, og i § 10,
stk. 5, sidste pkt., ændres »Ligningsrådet« til:
»skatteministeren«.
§ 4
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som senest ændret ved § 16 i
lov nr. 1219 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 1, nr. 2 a, affattes således:
»2 a) gevinst og tab på finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstloven,».
2. I § 3, stk. 3, indsættes efter nr. 5:
»5 a) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå
og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 3 eller 7 nævnte værdipapirer
eller konvertible obligationer bortset fra de tab, der kan fradrages efter §
4 e.«
3. Efter § 4 d indsættes:
»§ 4 e. De i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og stk. 3, nr. 5 a,
omtalte gevinster og tab på finansielle kontrakter opgøres efter
kursgevinstlovens § 33, stk. 1, dog således at afgiftsåret træder i stedet
for indkomståret. Tab på en af de i § 3, stk. 3, nr. 5 a, omtalte kontrakter
kan fradrages i realrenteafgiftsgrundlaget i det omfang, tabet ikke
overstiger de 5 senest forudgående afgiftsårs afgiftspligtige nettogevinster
på kontrakten, hvori ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet
tab fra kontrakten kan fradrages i afgiftsårets og de følgende 5 afgiftsårs
nettogevinster på alle kontrakter omfattet af § 3, stk. 3, nr. 5 a, der er
baseret på samme aktiv som den tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun
fremføres til et senere afgiftsår, hvis det ikke kan rummes i afgiftspligtig
nettogevinst i et tidligere afgiftsår.«
4. I § 6 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Skattepligtige livsforsikringsselskaber, der som følge af
reglerne i kursgevinstlovens § 28, jf. § 41, stk. 13, overgår til at anvende
reglerne i § 4, stk. 3 og 4, eller reglerne i kursgevinstlovens § 28, stk. 2,
i stedet for realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab, kan ved
opgørelsen efter stk. 3 for afgiftsåret 1998 til gennemsnittet af de
skattepligtige indkomster i de forudgående tre indkomstår lægge et beløb
svarende til forskellen mellem de berørte fordringers skattemæssige
anskaffelsessum og deres regnskabsmæssige værdi ved begyndelsen af
indkomståret 1998.«
§ 5
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996,
som senest ændret ved § 19 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages
følgende ændring:
1. § 12, stk. 1, affattes således:
»I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere
indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår, herunder tab, der kan
fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,
kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk.
4, ikke fradrages i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog
stk. 2 og 5.«
§ 6
I lov nr. 1221 af 27. december 1996 om beskatning ved dødsfald
(dødsboskatteloven), foretages følgende ændring:
1. I § 43, stk. 5, ændres »kursgevinstlovens § 5, stk.
8« til: »kursgevinstlovens § 22, stk. 4«.
§ 7
I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 988 af 22. november 1996, § 9 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og
senest ved § 4 i lov nr. 238 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer:
1. § 33 C, stk. 1, 6. pkt., affattes således:
»Stk. 2-10 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes
efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i § 13,
stk. 1, § 16 eller § 23.«
2. I § 56, stk. 4, 3. pkt., ændres »kursgevinstlovens
§ 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
§ 8
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret bl.a. ved § 9 i
lov nr. 376 af 22. maj 1996, § 1 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, § 2 i lov nr.
401 af 22. maj 1996, § 2 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, § 13 i lov nr. 1219
af 27. december 1996 og senest ved § 4 i lov nr. 238 af 2. april 1997,
foretages følgende ændringer:
1. I § 5 G, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B,
stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
2. I § 5 H ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B,
stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
3. § 6, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær
indfrielse af det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte
årlige fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, jf. dog stk. 4. For
kontantlån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til
forholdet mellem det ekstraordinære afdrag og kursværdien af
pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For andre lån sker
nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det
til det ekstraordinære afdrag svarende obligationsafdrag og lånets
obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker med virkning
fra sidste forfaldne termin inden indfrielsestidspunktet.«
4. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse ved hel eller delvis
ekstraordinær indfrielse af det nye lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller
ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af lån, der gennem en eller
flere lånomlægninger fremtræder som erstatning for omlægningslånet, såfremt
indfrielsen sker ved optagelse af et realkreditlån med mindst samme
restløbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Hvor flere lån
indfries ved optagelse af et realkreditlån, er det en betingelse, at
løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af
restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af
kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er
tale om kontantlån, og efter størrelsen af obligationsrestgælden på
indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om andre lån. Anvendelse af reglen i
1. pkt. er endvidere betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to
transaktioner - indfrielse og optagelse. Det resterende kurstab på
tidspunktet for den ekstraordinære indfrielse fordeles over det nye låns
samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Ved det resterende
kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen på amortisationskontoen ved
den første omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt., med fradrag af alle de
kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet
eller senere lån, som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
5. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Stk.
1-4« til: »Stk. 1-5«.
6. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord,
nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede,
fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere
indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«
7. § 15, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i
det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal
medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen.«
8. I § 15, stk. 4, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens §
6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
9. § 15, stk. 5, 5. pkt., affattes således:
»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i
det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet
for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen eller den regresfordring,
kautionisten ville have opnået ved en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle
medregne en eventuel gevinst på fordringen eller regresfordringen ved
indkomstopgørelsen.«
10. I § 16 A, stk. 5, 2. pkt., ændres
»kursgevinstlovens § 3« til: »kursgevinstlovens § 13«.
11. I § 16 C, stk. 3, nr. 3, ændres »kursgevinstlovens
§ 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.
12. I § 16 C, stk. 3, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens
§ 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. § 14«.
13. § 16 C, stk. 3, nr. 5, affattes således:
»5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i
kursgevinstlovens §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle kontrakter efter
reglerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 2-4, og § 32, stk. 2 og 3.«
14. I § 16 C, stk. 3, nr. 10, ændres
»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §
14«.
15. I § 16 C, stk. 4, ændres »kursgevinstlovens §
6« til: »kursgevinstlovens § 16«.
16. I § 16 F, stk. 4, ændres »efter stk. 1 og 2 til et
beløb svarende til overdragerens skattepligtige fortjeneste efter § 16
E« til: »efter stk. 1 med et beløb svarende til den ikke
afskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum«.
17. Efter § 27 E indsættes som ny paragraf:
»§ 28. For personer, der af et selskab modtager køberetter
til aktier som vederlag som led i et ansættelsesforhold eller som led i en
aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, indtræder beskatningen af
den modtagne køberet først på det tidspunkt, hvor køberetter udnyttes eller
afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, som personer,
der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager
som vederlag. Beskatningen sker på grundlag af køberettens værdi på
udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.
Stk. 2. Den for selskabet modsvarende udgift ved ydelse af
køberetter til aktier omfattet af stk. 1 kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten udnyttes eller
afstås. Den fradragsberettigede udgift udgør køberettens værdi på
udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.«
18. I § 33 D, stk. 5, 1. pkt., ændres
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
19. I § 33 D, stk. 7, ændres to steder
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
20. I § 33 E, stk. 2, 1. pkt., ændres
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
21. I § 33 E, stk. 3, ændres to steder
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
§ 9
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, som senest ændret ved § 3
i lov nr. 237 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens §
6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
2. I § 31, stk. 1, 5. pkt., ændres »kursgevinstlovens
§ 6 B, stk. 6« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 5«, og
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« ændres til:
»kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
3. I § 31, stk. 1, 6. pkt., ændres to steder
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
4. I § 32, stk. 1, 3. pkt., ændres »kursgevinstlovens
§ 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
5. I § 33 A, stk. 2, 2. pkt., ændres
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
§ 10
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997,
foretages følgende ændringer:
1. I § 8 P, stk. 2, nr. 11, ændres »§ 5, stk. 7, 1.
pkt.« til: »§ 22, stk. 3, 1. pkt.«.
2. I § 10 A, stk. 1, sidste pkt., ændres
»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §
14«.
3. I § 10 B, stk. 1, 1. pkt. , ændres
»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §
14«.
§ 11
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.
december 1993, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 1223 af 27. december 1996,
foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf.
kursgevinstlovens § 7« til: »jf. kursgevinstlovens § 38«.
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 1, 3 og 5-7, § 2, § 3, nr. 1-3, §§ 5-7, § 8, nr.
1, 2, 6-12, 14, 15, 17 og 18-21, og §§ 9-11 har virkning fra og med
indkomståret 1998, jf. dog stk. 5.
Stk. 3. § 1, nr. 2, og § 8, nr. 13, har virkning fra den 1. januar
1997.
Stk. 4. § 1, nr. 4, har virkning fra den 13. marts 1997.
Stk. 5. § 3, nr. 2 og 3, har virkning for ejendomme, der afstås
den 1. januar 1998 eller senere eller udloddes fra dødsboer den 1. januar
1998 eller senere eller ved skifte af uskiftet bo, når skiftebegæring er
indgivet den 1. januar 1998 eller senere. Reglerne i § 3 kan dog anvendes ved
afståelse af ejendomme, der afstås i perioden fra den 13. marts 1997 og til
den i 1. pkt. nævnte dato, hvis reglerne fører til en lavere beskatning end
de hidtil gældende regler.
Stk. 6. § 4 har virkning fra og med afgiftsåret 1998.
Stk. 7. § 8, nr. 3 og 4, har virkning for ekstraordinære
indfrielser, der finder sted den 1. januar 1998 eller senere.
Stk. 8. § 8, nr. 16, har virkning for overdragelser, der foretages
den 18. juni 1993 eller senere.
Stk. 9. Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli
1981 og ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, anses for
anskaffet for obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den
faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13.
august 1996, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1212 af 27. december
1996 og senest ved § 4 i lov nr. 1223 af 27. december 1996,
foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
»§ 1. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse
på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, konvertible obligationer,
omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer.«.
2. I § 2 d, stk. 1, 2., 3. og 7. pkt., ændres
»kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G« til: »kursgevinstlovens §§ 29
- 33«.
3. I § 2 d, stk. 3, 1. pkt. , ændres
»kursgevinstlovens § 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.
4. § 4, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en
fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en børs, der er medlem eller
associeret medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeurs
(FIBV).«.
5. § 4, stk. 6, 2. pkt., affattes således:
»Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde.«.
6. I § 6, stk. 7, nr. 4 , ændres »kursgevinstlovens §
6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
7. § 8 ophæves.
§ 2
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, som ændret bl.a. ved § 4 i
lov nr. 1217 af 27. december 1996, § 15 i lov nr. 1219 af 27. december 1996
og senest ved § 28 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende
ændringer:
1. § 4, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som
omfattes af kursgevinstlovens § 17.«.
2. § 13 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller
en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud, og
dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne
i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3,
og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og
tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«.
§ 3
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
(Ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 10. juli
1995, som ændret ved § 7 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages
følgende ændringer:
1. § 4, stk. 4 , affattes således:
»Stk. 4. Afståelsessummen omregnes til kontantværdi, der
beregnes ved, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med
kursværdien af de overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet.«.
2. § 4, stk. 5 , ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
3. I § 10, stk. 5, 1. og 2. pkt. , ændres
»Ligningsrådet« til: »Skatteministeren«, og i § 10,
stk. 5, sidste pkt., ændres »Ligningsrådet« til:
»skatteministeren«.
§ 4
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som senest ændret ved § 16 i
lov nr. 1219 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 1, nr. 2a, affattes således:
»2a) gevinst og tab på finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstloven,».
2. I § 3, stk. 3, indsættes efter nr. 5 :
»5a) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå,
og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 3 eller 7 nævnte værdipapirer
eller konvertible obligationer, bortset fra de tab, der kan fradrages efter §
4 e.«.
3. Efter § 4 d indsættes:
»§ 4 e. De i § 3, stk. 1, nr. 2a, og stk. 3, nr. 5a, omtalte
gevinster og tab på finansielle kontrakter opgøres efter kursgevinstlovens §
33, stk. 1, dog således at afgiftsåret træder i stedet for indkomståret. Tab
på en af de i § 3, stk. 3, nr. 5a, omtalte kontrakter kan fradrages i
realrenteafgiftsgrundlaget i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest
forudgående afgiftsårs afgiftspligtige nettogevinster på kontrakten, hvori
ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet tab fra kontrakten
kan fradrages i afgiftsårets og de følgende 5 afgiftsårs nettogevinster på
alle kontrakter omfattet af nr. 5a, der er baseret på samme aktiv som den
tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere
afgiftsår, hvis det ikke kan rummes i afgiftspligtig nettogevinst i et
tidligere afgiftsår.«.
§ 5
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996,
som senest ændret ved § 19 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages
følgende ændring:
1. § 12, stk. 1, affattes således:
»§ 12. I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og
senere indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår, herunder tab, der
kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,
kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk.
4, ikke fradrages i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog
stk. 2 og 5.«.
§ 6
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lov nr. 1221 af
27. december 1996, foretages følgende ændring:
1. I § 43, stk. 5 , ændres »kursgevinstlovens § 5,
stk. 8« til: »kursgevinstlovens § 22, stk. 4«.
§ 7
I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 988 af 22. november 1996, § 9 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og
senest ved § 17 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende
ændringer:
1. § 33 C, stk. 1, 6. pkt., affattes således:
»Stk. 2-10 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes
efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i § 13,
stk. 1, § 16 eller § 23.«.
2. I § 56, stk. 4, 3. pkt. , ændres »kursgevinstlovens
§ 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
§ 8
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret bl.a. ved
§ 9 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, § 1 i lov nr. 399 af 22. maj 1996,
§ 2 i lov nr. 401 af 22. maj 1996, § 2 i lov nr. 487 af 12. juni
1996, § 13 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 23 i
lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 G, 2. pkt. , ændres »kursgevinstlovens § 6 B,
stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
2. I § 5 H ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B,
stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
3. § 6, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær
indfrielse af det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte
årlige fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, jf. dog stk. 4. For
kontantlån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til
forholdet mellem det ekstraordinære afdrag og kursværdien af
pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For andre lån sker
nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det
til det ekstraordinære afdrag svarende obligationsafdrag og lånets
obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker med virkning
fra sidste forfaldne termin inden indfrielsestidspunktet.«.
4. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse ved hel eller delvis
ekstraordinær indfrielse af det nye lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller
ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af lån, der gennem en eller
flere låneomlægninger fremtræder som erstatning for omlægningslånet, såfremt
indfrielsen sker ved optagelse af et realkreditlån med mindst samme
restløbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Hvor flere lån
indfries ved optagelse af et realkreditlån, er det en betingelse, at
løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af
restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af
kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er
tale om kontantlån og efter størrelsen af obligationsrestgælden på
indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om andre lån. Anvendelse af reglen i
1. pkt. er endvidere betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to
transaktioner - indfrielse og optagelse. Det resterende kurstab på
tidspunktet for den ekstraordinære indfrielse fordeles over det nye låns
samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Ved det resterende
kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen på amortisationskontoen ved
den første omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt., med fradrag af alle de
kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet
eller senere lån, som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.«.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
5. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Stk.
1-4« til: »Stk. 1-5«.
6. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en
tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud, og dernæst
uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere
indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«.
7. § 15, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i
det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal
medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen.«.
8. I § 15, stk. 4, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens §
6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
9. § 15, stk. 5, 5. pkt. , affattes således:
»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i
det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet
for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen eller den regresfordring,
kautionisten ville have opnået ved en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle
medregne en eventuel gevinst på fordringen eller regresfordringen ved
indkomstopgørelsen.«.
10. I § 16 A, stk. 5, 2. pkt., ændres
»kursgevinstlovens § 3« til: »kursgevinstlovens § 13«.
11. I § 16 C, stk. 3, nr. 3 , ændres
»kursgevinstlovens § 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.
12. I § 16 C, stk. 3, nr. 4 , ændres
»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §
14«.
13. § 16 C, stk. 3, nr. 5 , affattes således:
»5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i
kursgevinstlovens §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle kontrakter efter
reglerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 2-4, og § 32, stk. 2 og 3.«.
14. I § 16 C, stk. 3, nr. 10 , ændres
»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §
14«.
15. I § 16 C, stk. 4 , ændres »kursgevinstlovens §
6« til: »kursgevinstlovens § 16«.
16. I § 16 F, stk. 4, ændres »efter stk. 1 og 2 til et
beløb svarende til overdragerens skattepligtige fortjeneste efter § 16
E« til: »efter stk. 1 med et beløb svarende til den ikke
afskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum«.
17. I § 33 D, stk. 5, 1. pkt. , ændres
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
18. I § 33 D, stk. 7, ændres to steder
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
19. I § 33 E, stk. 2, 1. pkt. , ændres
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
20. I § 33 E, stk. 3, ændres to steder
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
§ 9
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober
1996, som senest ændret ved § 17 i lov nr. 1219 af 27. december 1996,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens §
6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
2. I § 31, stk. 1, 5. pkt., ændres »kursgevinstlovens
§ 6 B, stk. 6« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 5« og
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« ændres til:
»kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
3. I § 31, stk. 1, 6. pkt. , ændres to steder
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
4. I § 32, stk. 1, 3. pkt., ændres »kursgevinstlovens
§ 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
5. I § 33 A, stk. 2, 2. pkt., ændres
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
§ 10
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som
ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996 og senest ved § 29 i lov
nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 8 P, stk. 2, nr. 11 , ændres »§ 5, stk. 7, 1.
pkt.« til: »§ 22, stk. 3, 1. pkt.«.
2. I § 10 A, stk. 1, sidste pkt., ændres
»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §
14«.
3. I § 10 B, stk. 1, 1. pkt. , ændres
»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §
14«.
§ 11
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 1, 3 og 5-7, § 2, § 3, nr. 1 og 2, § 5, § 6, § 7,
§ 8, nr. 1-2, 6-12, 14-15 og 17-20, § 9 og § 10 har virkning fra og med
indkomståret 1998, jf. dog stk. 5.
Stk. 3. § 1, nr. 2 og § 8, nr. 13, har virkning fra den 1. januar
1997.
Stk. 4. § 1, nr. 4, har virkning fra den 13. marts 1997.
Stk. 5. § 3, nr. 1 og 2, har virkning for ejendomme, der afstås
den 1. januar 1998 eller senere, eller udloddes fra dødsboer den 1. januar
1998 eller senere, eller ved skifte af uskiftet bo, når skiftebegæring er
indgivet den 1. januar 1998 eller senere. Reglerne i § 3 kan dog anvendes ved
afståelse af ejendomme, der afstås i perioden fra den 13. marts 1997, og til
den i 1. pkt. nævnte dato, hvis reglerne fører til en lavere beskatning end
de hidtil gældende regler.
Stk. 6. § 4 har virkning fra og med afgiftsåret 1998.
Stk. 7. § 8, nr. 16, har virkning for overdragelser, der foretages
den 18. juni 1993 eller senere.
Stk. 8. Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli
1981 og ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, anses for
anskaffet for obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den
faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget indeholder forslag til ændring af
aktieavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven som led
i lovrevisionen af kursgevinstloven, jf. lovforslaget om den
skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og
finansielle kontrakter, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.
Forslaget indeholder desuden en ændring til realrenteafgiftsloven
samt mindre justeringer af en række andre love. Endvidere
indeholder forslaget konsekvensændringer til en række love som
følge af forslaget til den nye kursgevinstlov.
De enkelte elementer i lovforslaget er følgende:
1. Det foreslås, at beskatningen af konvertible obligationer fuldt ud
overføres til aktieavancebeskatningsloven - omtales nærmere under pkt. 1.
2. Ejendomsavancebeskatningslovens kontantomregningsregler ændres til, at
kontantomregningen af afståelsessummen sker til kursen på
afståelsestidspunktet i stedet for til kursen på anskaffelsestidspunktet.
Reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven bringes herved i overensstemmelse
med kursgevinstlovens regler og afskrivningslovens regler. Ændringerne
omtales nærmere under pkt. 2.
3. Det foreslås, at reglen om, at der ikke sker underskudsbegrænsning hos
debitorselskaber ved gældseftergivelser i det omfang, kreditor ikke har
fradragsret for tabet efter reglerne om gældseftergivelser i koncernforhold,
udvides til også at gælde tilfælde, hvor kreditorselskabet er et udenlandsk
selskab. Se pkt. 3.
4. Harmonisering af visse regler om fremførsel af tab efter
aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og
ejendomsavancebeskatningsloven med de almindelige regler om
underskudsbegrænsning. Der redegøres nærmere for ændringerne under pkt. 4.
5. Der foreslås endvidere en justering af den i
aktieavancebeskatningsloven indeholdte definition af børsnoterede aktier, en
ændring af den i ejendomsavancebeskatningsloven indeholdte
dispensationskompetence vedrørende genopførelse samt en ændring af den i
ligningsloven indeholdte værnsregel ved overdragelse af goodwill m.m. mellem
interesseforbundne parter og ligningslovens regler vedrørende
kurstabsfradrag. Se pkt. 5.
6. Konsekvensændringer som følge af det nye lovforslag til lov om
skattemæssig behandling af gevinster og tab på fordringer, gæld og
finansielle kontrakter. Se pkt. 6.
1. Aktieavancebeskatningsloven - konvertible obligationer
Fortjeneste og tab ved afståelse af konvertible obligationer samt retten
til at tegne konvertible obligationer kan efter de gældende regler beskattes
efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. § 8, og afståelsessummen
kan beskattes efter ligningslovens § 16 B.
Fortjeneste og tab ved afståelse af konvertible obligationer kan endvidere
efter de gældende regler være omfattet af reglerne i kursgevinstloven, jf. §
6, stk. 2 og § 7, stk. 7.
En konvertibel obligation er et gældsbrev udstedt af et aktie- eller
anpartsselskab, som giver långiveren ret til at konvertere sin fordring på
selskabet til aktier eller anparter i selskabet. Indehaveren af en
konvertibel obligation kan vælge mellem at lade den konvertere til aktier
eller anparter eller kræve den indfriet ved kontant betaling. Konvertible
obligationer indeholder dermed både en fordring imod selskabet og en ret for
kreditor til på et nærmere fastsat tidspunkt at forlange obligationerne
ombyttet med aktier.
Tegningsretter til konvertible obligationer behandles skattemæssigt på
samme måde som tegningsretter til aktier.
De gældende beskatningsregler for konvertible obligationer og
tegningsretter til konvertible obligationer består således af et tre
leddet-regelsæt, der er indbyrdes forbundet.
For det første sker der beskatning efter ligningslovens § 16 B, når der
sker kontant indfrielse af en konvertibel obligation (indfrielsessummen
beskattes), og når den konvertible obligation afstås til det udstedende
selskab (afståelsessummen beskattes). Bestemmelsen i ligningslovens § 16 B
finder dog ikke anvendelse ved kontant indfrielse på det på forhånd aftalte
indfrielsestidspunkt til den på forhånd aftalte indfrielseskurs.
Når afståelsen er omfattet af ligningslovens § 16 B, finder hverken
aktieavancebeskatningslovens eller kursgevinstlovens regler anvendelse.
Forholdet mellem aktieavancebeskatningslovens og kursgevinstlovens områder
fremgår af forskellen mellem afståelse inden 3 års ejertid og afståelse efter
en ejertid på mindst 3 år.
Ved afståelse inden 3 års ejertid behandles fortjeneste eller tab
på konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer
efter aktieavancebeskatningslovens regler, dvs. aktieavancebeskatningslovens
§ 2, medmindre aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3 finder anvendelse. Det
gælder for såvel selskaber som for personer.
Fortjeneste beskattes for personer som kapitalindkomst. Tab kan for
personers vedkommende fradrages i fortjenester på andre aktier, der afstås
inden 3 års ejertid, og eventuelt overskydende tab kan overføres til fradrag
i en ægtefælles fortjenester på aktier, der er ejet i mindre end 3 år eller
fremføres i op til 5 år.
For selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2a
og 3a-5b, samt efter fondsbeskatningsloven beskattes fortjeneste, og tab er
fradragsberettiget i fortjenester på andre aktier, der afstås inden 3 års
ejertid. Eventuelt overskydende tab kan fremføres til fradrag i op til 5 år.
Ved afståelse efter en ejertid på mindst 3 år skelnes mellem
personer og selskaber.
For personers vedkommende tages først udgangspunkt i
kursgevinstlovens regler og dernæst i aktieavancebeskatningslovens regler.
Beskatning efter kursgevinstloven omfatter således afståelse af
sortstemplede konvertible obligationer i danske kroner og afståelse af
konvertible obligationer i fremmed valuta, medmindre de pågældende
obligationer er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3.Ved
sortstemplede konvertible obligationer forstås konvertible obligationer, som
ikke opfylder mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet. For beskatning af
fremmedmøntede konvertible obligationer efter kursgevinstloven er det en
betingelse, at det pågældende indkomstårs samlede nettofortjeneste eller
nettotab på fordringer, gæld og konvertible obligationer i fremmed valuta
overstiger grundbeløbet i den nuværende kursgevinstlovs § 6.
Beskatning efter aktieavancebeskatningsloven foreligger, når der ikke er
hjemmel til beskatning efter kursgevinstloven. Det gælder således
blåstemplede konvertible obligationer i danske kroner. Endvidere kan der ske
beskatning efter aktieavancebeskatningsloven ved afståelse af fremmedmøntede
konvertible obligationer, når årets samlede nettofortjeneste eller nettotab
på fordringer, gæld og konvertible obligationer i fremmed valuta ikke
overstiger grundbeløbet i den nuværende kursgevinstlovs § 6. Endelig kan der
ske beskatning efter aktieavancebeskatningsloven, når der er tale om
sortstemplede konvertible obligationer og fremmedmøntede konvertible
obligationer, hvor grundbeløbet er oversteget, og de pågældende obligationer
er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3.
For selskabers vedkommende er fortjenester og tab på konvertible
obligationer ikke skattepligtige efter aktieavancebeskatningsloven efter en
ejertid på 3 år eller mere, medmindre der er tale om konvertible
obligationer, som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3.
Selskaber beskattes imidlertid efter den nuværende kursgevinstlovs § 7,
når der er tale om konvertible obligationer i danske kroner, hvor
mindsterentekravet ikke er opfyldt. Tab er ikke fradragsberettiget.
Beskatning efter kursgevinstloven omfatter for selskabers vedkommende også
konvertible obligationer i fremmed valuta. Fortjeneste og tab medregnes
uanset beløbets størrelse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter
den nuværende kursgevinstlovs § 6.
Reglerne foreslås ændret for at skabe klare og mere enkle regler.
Det foreslås, at beskatningen af konvertible obligationer fuldt ud
overføres til aktieavancebeskatningsloven. De konvertible obligationer vil
her blive behandlet efter samme regler, som gælder for aktier. Dog vil
ligningslovens § 16 B fortsat finde anvendelse ved afståelse af konvertible
obligationer til det udstedende selskab og ved visse former for indfrielse.
Som hidtil vil ligningslovens § 16 B dog ikke finde anvendelse ved indfrielse
på det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt til den på forhånd aftalte
indfrielseskurs. I de tilfælde, hvor indfrielser ikke beskattes efter
ligningslovens § 16 B, vil aktieavancebeskatningslovens regler finde
anvendelse.
Forslaget om revision af kursgevinstloven indeholder således ingen regler
om beskatning af konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible
obligationer.
Beskatningen af fortjeneste og tab på konvertible obligationer efter de
regler, der gælder for aktier, forudsætter, at den konvertible obligation er
udformet på en sådan måde, at konverteringsretten er reel. Er
konverteringsretten illusorisk, således at der reelt er tale om, at den
konvertible obligation alene fungerer som en fordring, skal den konvertible
obligation også behandles som en fordring, dvs. fortjeneste og tab skal
beskattes efter kursgevinstlovens regler.
Som efter de hidtil gældende regler omfatter beskatningen af konvertible
obligationer alene erhververen. Det udstedende selskab er ikke omfattet af
disse regler, idet udstederen af konvertible obligationer behandles på samme
måde som udstederen af aktier. Udstederen skal således hverken beskattes af
fortjeneste eller have fradrag for tab i forbindelse med udstedelsen,
indfrielsen eller konverteringen.
Reglerne for beskatning af konvertible obligationer vil herefter være
følgende:
a) Fortjenester på konvertible obligationer ejet i mindre end tre år
beskattes som kapitalindkomst hos personer og som selskabsindkomst hos
selskaber. Tab på sådanne konvertible obligationer kan efter samme paragraf
fradrages i fortjenester på aktier og andre konvertible obligationer ejet i
mindre end tre år.
b) Selskabers fortjenester på konvertible obligationer er skattefri efter
en ejertid på tre år eller mere. Tab på sådanne konvertible obligationer kan
ikke fradrages.
c) Personers fortjenester på børsnoterede konvertible obligationer ejet i
tre år eller mere beskattes som aktieindkomst, hvis 100.000 kr½s grænsen har
været overskredet indenfor de seneste tre år. Hvis grænsen ikke har været
overskredet, er fortjenesterne skattefri. I det omfang en fortjeneste ville
have været skattepligtig, kan tab fradrages i fortjenester på børsnoterede
aktier og andre børsnoterede konvertible obligationer ejet i tre år eller
mere.
d) Personers fortjenester på unoterede konvertible obligationer ejet i tre
år eller mere beskattes som aktieindkomst, og tab på sådanne kan fradrages
uden begrænsninger i aktieindkomsten.
e) Fortjenester og tab på konvertible obligationer omfattet af
aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3 beskattes efter disse bestemmelser. I
disse tilfælde finder de ovenfor under litra a-d beskrevne regler ikke
anvendelse. Fortjenester ved afståelse af konvertible obligationer udstedt af
et udenlandsk lavt beskattet finansielt selskab eller af et selskab, som i
væsentligt omfang ejer aktier i sådanne udenlandske lavt beskattede
selskaber, beskattes således efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a uanset
ejertiden. Dette gælder, uanset om fortjenesten er oppebåret af en person
eller et selskab m.v. Tab på sådanne konvertible obligationer kan ikke
fradrages. Fortjenester og tab på konvertible obligationer medregnes efter
aktieavancebeskatningslovens § 3 ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst uanset ejertiden, hvis obligationerne er erhvervet som led i næring.
f) I det omfang fortjenester og tab på aktier og konvertible obligationer
skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, skal der beregnes en gennemsnitlig
anskaffelsessum for såvel aktier som konvertible obligationer udstedt af
samme selskab, og ved beregningen heraf indgår anskaffelsessummerne for såvel
aktierne som de konvertible obligationer. Ved opgørelsen af den
gennemsnitlige anskaffelsessum fordeles den samlede anskaffelsessum for
aktierne og de konvertible obligationer på grundlag af de nominelle værdier.
Den nominelle værdi af en konvertibel obligation opgøres i denne forbindelse
til den nominelle værdi af de(n) aktie(r), obligationen kan konverteres til.
g) Indfrielsesbeløb ved indfrielse på et andet tidspunkt end det på
forhånd aftalte og ved indfrielse til en anden kurs end den oprindeligt
aftalte beskattes efter ligningslovens § 16 B.
Det vil sige, at de foreslåede ændringer alene indebærer en ændring af den
skattemæssige behandling af konvertible obligationer, der afstås efter en
ejertid på mindst 3 år, og som ikke er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3. For de øvrige situationer er der tale
om en videreførsel af gældende regler.
For selskaber betyder de foreslåede ændringer, at fortjeneste på
konvertible obligationer i danske kroner, der ikke opfylder
mindsterentekravet, bliver skattefri. Endvidere bliver fortjeneste på
konvertible obligationer i fremmed valuta skattefri, mens der ikke vil være
fradragsret for tab.
For personer betyder de foreslåede ændringer, at fortjeneste på
konvertible obligationer i danske kroner, der ikke opfylder
mindsterentekravet, beskattes som aktieindkomst eller er skattefri - mod i
dag beskatning som kapitalindkomst, og der bliver fradragsret for tab - for
børsnoterede konvertible obligationer dog kun i det omfang en fortjeneste
ville have været skattepligtig, jf. litra c og d. Endvidere indebærer
ændringerne, at fortjeneste på konvertible obligationer i fremmed valuta
beskattes som aktieindkomst eller er skattefri - mod i dag beskatning som
kapitalindkomst eller skattefri (f.eks nettofortjeneste under grundbeløbet),
og at tab kan fradrages i aktieindkomst - for børsnoterede konvertible
obligationer dog kun i tilsvarende fortjenester og kun i det omfang en
fortjeneste ville have været skattepligtig - mod i dag fradrag i
kapitalindkomst eller ingen fradragsret (f.eks nettotab under grundbeløbet),
jf. litra c og d.
De foreslåede ændringer af den skattemæssige behandling af konvertible
obligationer vedrører alene de skattemæssige konsekvenser af afståelser og
indfrielser af konvertible obligationer. Ændringerne betyder ikke, at den
skattemæssige behandling af renter af konvertible obligationer ændres. Disse
renter vil fortsat skulle behandles efter reglerne for renter.
Den ændrede skattemæssige behandling af konvertible obligationer skal have
virkning fra samme tidspunkt, som ændringerne af kursgevinstloven, hvilket
vil sige fra og med indkomståret 1998.
Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli 1981 og ikke er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, anses for anskaffet for
obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den faktiske
anskaffelsessum, medmindre denne er højere. Dette svarer til den gældende
regel i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.
2. Ejendomsavancebeskatningsloven
De gældende regler for avanceopgørelsen
Efter de gældende regler opgøres den skattepligtige fortjeneste og
tab efter ejendomsavancebeskatningsloven som forskellen mellem den
kontantomregnede afståelsessum og den kontantomregnede og regulerede
anskaffelsessum.
Afståelsessummen omregnes til kontantværdi ved, at den kontante del af
afståelsessummen lægges sammen med en omregnet værdi af ejendommens
gældsposter på afståelsestidspunktet. Ved omregningen ansættes værdien af
gældsposterne efter kursen på anskaffelsestidspunktet . Hvis gælden er
stiftet efter anskaffelsen ansættes værdien af gælden dog efter kursen på
gældsstiftelsestidspunktet.
Anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den
kontante del af anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af
ejendommens gældsposter på anskaffelsestidspunktet.
Regler om opgørelse af den skattemæssige fortjeneste eller tab efter
ejendomsavancebeskatningsloven er ens for selskaber og for personer.
Principperne for kontantomregning af anskaffelses- og afståelsessummen ved
avanceopgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven vil indledningsvis
blive vist i to eksempler.
Det vil i samtlige eksempler i dette afsnit blive lagt til grund,
at ejendommen købes og sælges samme år (ingen ejertidsfradrag). Da
eksemplerne endvidere alene har til formål at illustrere virkningerne af
kontantomregningsreglerne, er der i eksemplerne taget udgangspunkt i, at der
ikke afdrages på gælden i ejertiden, og at der ikke tages hensyn til, at der
efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1 gives et tillæg på 10.000
kr. til anskaffelsessummen, når ejendommen er købt og solgt samme år.
Eksempel 1:
Eksemplet skal illustrere de gældende kontantomregningsreglers
hovedprincip om, at anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi på grundlag
af kursen på anskaffelsestidspunktet, og at afståelsessummen ligeledes
omregnes til kontantværdi på grundlag af kursen på anskaffelsestidspunktet.
Der er i eksemplet sket en kursstigning på gælden i den faste
ejendom fra anskaffelsestidspunktet til afståelsestidspunktet.
---------------------------------------------------------------------
Nominel Kurs Kontant
kr. Faktisk/EBL-kurs kr.
---------------------------------------------------------------------
Afståelsessummen:
Kontant .................. 100.000 100.000
Lån ...................... 900.000 90/80 720.000
---------------------------------------------------------------------
820.000
---------------------------------------------------------------------
Anskaffelsessummen:
Kontant .................. 100.000 100.000
Lån ...................... 900.000 80/80 720.000
---------------------------------------------------------------------
Fortjeneste .............. 0
---------------------------------------------------------------------
Eksempel 1 viser, at kursstigningen på gælden i ejerperioden ikke har
nogen økonomisk indvirkning på den skattemæssige avance ved afståelsen.
Hvis forudsætningen om kursstigningen på gælden i ejerperioden blev ændret
til et kursfald i ejerperioden, ville det skattemæssige resultat være
det samme. Eksemplet ville i så fald se således ud:
---------------------------------------------------------------------
Nominel Kurs Kontant
kr. Faktisk/EBL-kurs kr.
---------------------------------------------------------------------
Afståelsessummen:
Kontant .................. 100.000 100.000
Lån ...................... 900.000 70/80 720.000
---------------------------------------------------------------------
820.000
---------------------------------------------------------------------
Anskaffelsessummen:
Kontant .................. 100.000 100.000
Lån ...................... 900.000 80/80 720.000
---------------------------------------------------------------------
Fortjeneste .............. 0
---------------------------------------------------------------------
Da gælden i ejendommen ikke nødvendigvis er den samme på
afståelsestidspunktet, som den gæld der blev overtaget på
anskaffelsestidspunktet, gælder der yderligere følgende regler for gæld, der
er indfriet i ejertiden, og for kontantomregning af gæld på
afståelsestidspunktet, der er stiftet efter anskaffelsestidspunktet.
Indgår der en gældspost i den kontantomregnede anskaffelsessum, som er
helt eller delvis indfriet gennem ekstraordinære afdrag, opgøres forskellen
mellem den indfriede gældsposts kursværdi på henholdsvis
anskaffelsestidspunktet og indfrielsestidspunktet. Forskelsbeløbet
repræsenterer enten en kursgevinst eller et kurstab, der skal tillægges
henholdsvis fratrækkes i afståelsessummen for at undgå, at avancen ved
afståelsen påvirkes af kursgevinsten eller kurstabet i ejerperioden.
Ved kontantomregning af afståelsessummen skal gæld, der er stiftet efter
anskaffelsestidspunktet, omregnes til kontantværdi på grundlag af kursen på
stiftelsestidspunktet.
Disse principper for kontantomregning af anskaffelses- og afståelsessum
ved avanceopgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven er indarbejdet i
det næste eksempel, som beskriver de gældende kontantomregningsregler.
Eksempel 2:
Angående forudsætningerne for eksemplet henvises der til bemærkningerne
ovenfor om de generelle forudsætninger, der er lagt til grund for samtlige
eksempler i dette afsnit.
---------------------------------------------------------------------
Kontant Kurs Kontant
kr. Faktisk/EBL-kurs I alt kr.
---------------------------------------------------------------------
Afståelsessummen:
kontant kr. 2.325.000
Kontant .................... 465.000
Lån 2, nom. 2.000.000 ...... 1.860.000 95/93 2.325.000
---------------------------------------------------------------------
Kurstab, jf. § 4, stk. 5,
der opgøres således:
Gældens (lån 1) kursværdi
ved stiftelse .............. 1.600.000 80/80
Gældens (lån 1) kursværdi
ved indfrielse ............. 1.860.000 93/93 -260.000
(= lån 2's kursværdi ved
stiftelse)
Reguleret afståelsessum .... 2.065.000
---------------------------------------------------------------------
Anskaffelsessummen:
kontant kr. 2.000.000
Kontant .................... 400.000
Lån 1, nom. 2.000.000 ...... 1.600.000 80/80 2.000.000
---------------------------------------------------------------------
Fortjeneste ................ 65.000
---------------------------------------------------------------------
Anskaffelsessummen er i eksemplet omregnet til kontantværdi på grundlag af
kursen på anskaffelsestidspunktet.
Lånet, der er overtaget ved ejendommens anskaffelse, indfries til kurs 93.
Det vil sige en kurs, der er højere end den kurs, som gælden blev overtaget
til. Når kursen på gælden er steget fra kurs 80 til kurs 93 betyder det, at
gældens værdi er steget, og at den skal indfries med et større beløb, end da
gælden blev overtaget. Der realiseres således et kurstab på gælden ved
indfrielsen. Kurstabet udgør 260.000 kr. i det pågældende eksempel.
Der vil senere blive vendt tilbage til de skattemæssige konsekvenser for
gevinster og tab på gælden efter kursgevinstlovens regler.
I kraft af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, som
omtalt ovenfor fratrækkes kurstabet i afståelsessummen og derved
reduceres den skattemæssige fortjeneste.
Afståelsessummen er i eksemplet omregnet til kontantværdi på grundlag af
kursen på stiftelsestidspunktet , da lån 2 er optaget efter
anskaffelsestidspunktet. I eksemplet er den faktiske kurs på lån 2 fra
stiftelsestidspunktet til afståelsestidspunktet steget fra kurs 93 til kurs
95.
Eksemplet viser, at de gældende kontantomregningsregler i det pågældende
tilfælde medfører, at kurstabet ved den ekstraordinære indfrielse af et lån i
ejertiden reducerer den skattemæssig avance, der er beregnet i forhold til
den kontantomregnede afståelses- og anskaffelsessum.
Den kontante afståelsessum ............ 2.325.000 kr.
Den kontante anskaffelsessum .......... -2.000.000 kr.
----------------
Fortjeneste ........................... 325.000 kr.
Kurstab ved ekstraordinær indfrielse
af lån ................................ -260.000 kr.
----------------
Skattemæssig fortjeneste .............. 65.000 kr.
-----------------
Reglerne om kontantomregning ved opgørelse af fortjeneste ved afståelse af
fast ejendom blev indført i forbindelse med ejendomsavancebeskatningsloven i
1982. Kontantomregningsmetoden baserede sig på de almindelige principper for
kontantomregning, hvorefter anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi
efter kursen på anskaffelsestidspunktet , og afståelsessummen omregnes
til kontantværdi efter kursen på afståelsestidspunktet.
Dette kontantomregningsprincip blev ændret ved lov nr. 88 af 14. marts
1984, til fordel for de gældende regler om, at afståelsessummen omregnes til
kontantværdi efter kursen på anskaffelsestidspunktet. Ændringen fik virkning
for afståelser, der finder sted den 1. juli 1982 eller senere, og har således
været anvendt under ejendomsavancebeskatningsloven, uanset at dette princip
ikke anvendes i afskrivningsloven eller i andre skattemæssige sammenhænge.
Ændringen var begrundet i, at omregning til kontantværdi ved anvendelse af
kursværdien på afståelsestidspunktet i perioder med kursstigninger kan
medføre, at der fremkommer en fortjeneste til beskatning, selv om den
nominelle ejendomspris ikke er steget.
Formålet var, at den del af den skattepligtige fortjeneste, der
udelukkende kunne henføres til kursændringer, skulle holdes uden for
beskatningsgrundlaget, og at fortjenesten ikke skulle omfatte hverken
kursstigninger eller kursfald i ejerperioden.
De første tegn på, at ejendomsavancebeskatningslovens principper for
kontantomregning ikke fungerer som de skal, begyndte så småt at vise sig
efter, at selskaber m.v. i 1991 blev generelt skattepligtige efter
kursgevinstloven. Med skatteomlægningen i 1993, hvor kontantlånene blev
genindført og ejendomsavancebeskatningsloven ændret, idet reglerne om
skattefrihed ved afståelse af fast ejendom efter 7 års ejertid blev ophævet,
er det blevet tydeligere, at de nuværende kontantomregningsprincipper ikke
fungerer.
De gældende regler for kontantomregning og regulering ved ekstraordinær
indfrielse bygger på et neutralitetsprincip, der går ud på, at kursændringer
på gælden i ejendommen, der har fundet sted i ejerperioden, ikke skal påvirke
fortjenesten eller tabet, der beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven.
Dette princip er imidlertid ikke opfyldt, idet resultaterne viser et andet
billede, når avanceberegninger for en konkret ejendom, dels under
forudsætning af en prioriteret overdragelse, dels under forudsætning af en
ren kontant handel, sammenholdes.
Udgangspunktet og principperne for de gældende regler blev konkret
illustreret i eksempel 1 , hvor den skattemæssige fortjeneste blev den
samme, når den nominelle anskaffelses- og afståelsessum er den samme, uanset
at gældens værdi i øvrigt er steget eller formindsket på grund af henholdsvis
en kursstigning og et kursfald.
Resume af eksempel 1.
---------------------------------------------------------------------
1 2 3
Nominel Kontant I Kontant II
kr. (kursstigning) (kursfald)
kr. kr.
---------------------------------------------------------------------
Afståelsessummen:
Kontant ...................... 100.000 100.000 100.000
Lån .......................... 900.000 720.000 720.000
---------------------------------------------------------------------
1.000.000 820.000 820.000
---------------------------------------------------------------------
Anskaffelsessummen:
Kontant ...................... 100.000 100.000 100.000
Lån .......................... 900.000 720.000 720.000
---------------------------------------------------------------------
1.000.000 820.000 820.000
---------------------------------------------------------------------
Fortjeneste .................. 0 0
---------------------------------------------------------------------
Årsagen til, at fortjenesten bliver 0 kr., er, at kontantomregningen af
afståelsessummen sker til den historiske kurs ved ejendommens anskaffelse,
når den pågældende gældspost også indgår i anskaffelsessummen.
Virkeligheden er imidlertid, at den stigende/faldende kurs på gælden netop
påvirker ejendomsavancen, idet avanceberegningerne ovenfor ikke viser, at der
er henholdsvis en økonomisk gevinst i kolonne 2, og et tab i kolonne 3 i
tabellen.
Det kan således kritiseres, at de gældende regler kæder gældens værdi og
ejendommens kontantværdi sammen, dels ved at anvende historiske kurser ved
kontantomregningen af afståelsessummen, dels ved at regulere afståelsessummen
for gevinster og tab på gæld. Gældens nominelle størrelse og gældens værdi og
udviklingen heri i opadgående og nedadgående retning følger ikke ejendommens
kontantværdi og dennes udvikling. Gældens størrelse og ejendommens
kontantværdi er to uafhængige økonomiske størrelser, der påvirkes af flere og
af forskellige faktorer.
Til nærmere beskrivelse af den misforståelse, der hersker omkring de
gældende regler kan nævnes, at hvis kurserne stiger (rentefald) betyder det
ikke, at ejendommen tilsvarende stiger i (kontant-)værdi. I eksempel 1
steg gældens værdi reelt med 90.000 kr. beregnet som:
Nominel gæld 900.000 kr. - kurs 80 .......... kr. 720.000
Nominel gæld 900.000 kr. - kurs 90 .......... kr. 810.000
------------
Stigning i gældens værdi .................... kr. 90.000
------------
Denne stigning afspejler ikke automatisk, at ejendommens kontantværdi også
er steget med 90.000 kr., men da der i det pågældende tilfælde sker en
overdragelse af ejendommen med den samme gæld på afståelsestidspunktet, som
på anskaffelsestidspunktet, er det udtryk for en økonomisk gevinst på
ejendommen. Denne ejendomsgevinst bør beskattes, fordi den ikke adskiller sig
fra andre ejendomsgevinster. Ejendomsgevinster kan ikke opsplittes i
forskellige former afhængig af hvilke faktorer som f. eks. inflation,
efterspørgsel eller lign., der påvirker ejendommens kontantværdi.
Modsat kan det heller ikke antages, at en ejendoms kontantværdi falder,
fordi gældens værdi falder. Når en ejendom som i eksemplet alligevel afstås
til den samme nominelle værdi, som den blev anskaffet til, er der reelt tale
om, at ejendommen afstås til et lavere beløb, end den er anskaffet for. Dette
tab bør derfor også kunne fradrages efter ejendomsavancebeskatningslovens
regler i anden ejendomsgevinst, men tabet er fjernet ved, at loven anvender
kursen på anskaffelsestidspunktet i det pågældende eksempel.
Imod de gældende regler kan det for det andet siges, at det ikke er
korrekt, at de er neutrale i forhold til, at det skulle være underordnet for
den skattemæssige avance, hvorledes ejendomshandlen bliver finansieret ved
anskaffelsen og afståelsen, og om et eksisterende lån i ejendommen bliver
indfriet eller videreoverdraget i forbindelse med afståelsen af ejendommen,
som det har været hensigten ved reglernes udformning.
Hvis der vendes tilbage til eksempel 2, og handlen af ejendommen ved såvel
dens køb som ved dens salg var gennemført som kontanthandler, og de anførte
lån var optaget og indfriet i ejertiden, ville fortjenesten have været
følgende:
Eksempel 3:
Afståelsessummen ........... 2.325.000 kr.
Anskaffelsessummen ......... 2.000.000 kr.
--------------
Skattemæssig fortjeneste
efter ejendomsavance-
beskatningsloven ........... 325.000 kr.
--------------
I det pågældende tilfælde i eksempel 2 blev fortjenesten i stedet 65.000
kr. Det vil sige, at der ikke er neutralitet ved anvendelsen af de gældende
regler, således som det har været angivet som begrundelse for reglerne. De
nuværende regler virker begunstigende i eksempel 2.
Eksemplet viser netop hvilken indflydelse kursgevinster og kurstab på
gælden har på avanceopgørelsen efter de gældende regler. De gældende regler
er således ikke upåvirket af finansieringen af ejendommen og udviklingen af
kursforholdene mellem købs- og salgstidspunktet.
Problemet med de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven er, at
den reelle økonomiske virkning på ejendommen er sat ud af kraft ved at
anvende den historiske kurs ved omregningen af afståelsessummen. Det betyder,
som anført ovenfor, at der sker en reduktion af ejendommens gevinst fra
325.000 kr. til 65.000 kr., når der er kursstigninger på gælden.
Hvis forudsætningen for eksemplet ændres, således at der i stedet havde
været et kursfald på gælden, ville der modsat have været et skattemæssigt tab
på ejendommen på 65.000 kr., men tabet ville reelt have udgjort 325.000 kr.
Det vil sige, at der sker en nedsættelse af tabet på ejendommen efter de
gældende regler, når der er et kursfald på gælden fra anskaffelsestidspunktet
til afståelsestidspunket.
Ejendomsavancebeskatningslovens nuværende regler tager således primært
hensyn til den likviditetsmæssige synsvinkel i en overdragelse i modsætning
til den økonomiske virkning af en overdragelse af en fast ejendom i
prioriteret stand.
De gældende regler indeholder tillige en asymmetri. Efter de gældende
regler i ejendomsavancebeskatningsloven beskattes sælgeren i eksempel
1 af en fortjeneste, der har udgangspunkt i en afståelsessum på 820.000
kr., mens køberen i eksemplet anvender kontantværdien på 910.000 kr., som sin
anskaffelsessum ved en senere avanceopgørelse efter
ejendomsavancebeskatningsloven. Der er således ikke kontinuitet mellem
sælgers afståelsessum og købers anskaffelsessum efter de gældende regler i
ejendomsavancebeskatningsloven.
Når de skattemæssige resultater i ejendomsavancebeskatningsloven opgjort
ud fra de gældende regler i øvrigt sammenholdes med reglerne i
kursgevinstloven, viser det sig, at der ud fra en samlet vurdering kan blive
tale om vilkårlige og usammenhængende skattemæssige resultater.
Har et selskab lidt et kurstab ved en ekstraordinær indfrielse af et
kontantlån, vil selskabet ved salg af ejendommen kunne fratrække kurstabet i
afståelsessummen. Som følge af selskabers generelle skattepligt vil selskabet
kunne fradrage det samme tab efter kursgevinstlovens regler. Det kommer
derved til at virke som om, der gives fradrag for det samme tab to gange. Det
modsatte resultat kan naturligvis også forekomme for kursgevinster. Den
generelle skattepligt omfatter godt nok kun gæld stiftet efter skattepligtens
indførelse, men efter genindførelsen af kontantlånsordningen har langt de
flest selskaber omlagt deres gamle obligationslån til nye kontantlån. Der er
således tale om en problemstilling, der vil kunne få betydelig relevans i
fremtiden.
For personer vil det »alene« kunne forekomme, at samme
kursgevinst beskattes to gange. Personer er efter kursgevinstloven kun
skattepligtige af en kursgevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån.
Kursgevinstloven
Kursgevinstloven blev indført ved lov nr. 532 af 13. december
1985, og der er ved senere ændringer af kursgevinstloven gennemført generel
beskatning af gevinster og tab på gæld for selskaber, generel beskatning af
gevinster og tab på gæld i fremmed valuta, der også gælder for personer og
beskatning af gevinster ved indfrielse af kontantlån for personer.
Kursgevinstlovens regler er og har også altid været uafhængig af reglerne om
beskatningen ved afståelse af fast ejendom. Der er principielt tale om to
uafhængige regelsæt i henholdsvis kursgevinstloven og
ejendomsavancebeskatningsloven.
Selskaber beskattes generelt af gevinster og tab på gæld. Det
gælder også gevinster og tab på gæld i fremmed valuta. Den generelle
skattepligt for selskaber blev indført ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 med
virkning fra den 27. december 1990.
Gevinster og tab på gæld opstår ved afdrag, indfrielse eller overdragelse,
der realiseres vedrørende gælden i den faste ejendom. Gevinster og tab på
kontantlån forekommer dog ikke ved afdrag, når det er et lån, som selskabet
selv har optaget, idet optagelsen og indfrielsen sker til pari. Efter
kursgevinstlovens § 5, stk. 4, der foreslås overført til § 7, stk. 2 i
forslaget til en ny kursgevinstlov, kan selskaber dog ikke fradrage tab på
gæld, som kan indfries til en forud fastsat overkurs. Bestemmelsen omfatter
eksempelvis obligationslån optaget i realkreditinstitutter.
Personer er som udgangspunkt ikke skattepligtige af gevinster og
tab på gæld medmindre gælden er i fremmed valuta. Personer er skattepligtige
af gevinst og tab på gæld i fast ejendom, hvis gælden er i fremmed mønt, jf.
kursgevinstlovens § 6, der foreslås overført til § 23 i forslaget til en ny
kursgevinstlov. Personer er dog skattepligtige af gevinst på gæld ved hel
eller delvis ekstraordinær indfrielse af kontantlån, jf. kursgevinstlovens §
5, stk. 7. Kursgevinstlovens § 5, stk. 7 foreslås overført til § 22, stk. 3 i
forslaget til en ny kursgevinstlov. Beskatning ved ekstraordinær indfrielse
af kontantlån er dog undtaget under visse forudsætninger i forbindelse med
ejendomsoverdragelse.
De skattemæssige konsekvenser efter ejendomsavancebeskatningsloven og
kursgevinstloven efter de gældende regler for selskaber belyses i de følgende
eksempler. Der er alene taget udgangspunkt i de skattemæssige situationer for
selskaber, fordi kursgevinstloven primært har betydning for selskaber, men i
de tilfælde, hvor personer er skattepligtige af gevinst og tab på gæld som f.
eks. ved gæld i fremmed valuta, er de anførte eksempler også udtryk for de
skattemæssige konsekvenser for personer.
Eksempel 4:
Angående forudsætningerne for eksemplet henvises der til bemærkningerne
ovenfor om de generelle forudsætninger, der er lagt til grund for samtlige
eksempler i dette afsnit
---------------------------------------------------------------------
Ejendomsavance- Kursgevinstloven
beskatningsloven
-----------------------------------------------
Nominel Kurs Kontant kr.
kr. Faktisk/EBL-kurs kr.
---------------------------------------------------------------------
Afståelsessummen:
Kontant ........... 200.000 100 200.000
Gæld .............. 800.000 90/80 640.000 720.000
Pantebrev ......... 100.000 88/88 88.000
---------------------------------------------------------------------
1.100.000 928.000
---------------------------------------------------------------------
-Anskaffelsessummen:
Kontant ........... 200.000 100 200.000
Gæld .............. 800.000 80/80 640.000 640.000
---------------------------------------------------------------------
1.000.000 840.000
---------------------------------------------------------------------
Fortjeneste efter
ejendomsavance-
beskatningsloven .. 88.000
Kurstab efter
kursgevinstloven .. 80.000
---------------------------------------------------------------------
Ved beregning af kurstabet på 80.000 kr. efter kursgevinstlovens regler
anvendes de faktiske kurser på henholdsvis stiftelses-/påtagelsestidspunktet
og indfrielsestidspunktet.
Eksempel 5:
Angående forudsætningerne for eksemplet henvises der til bemærkningerne
ovenfor om de generelle forudsætninger, der er lagt til grund for samtlige
eksempler i dette afsnit.
---------------------------------------------------------------------
Ejendomsavance- Kursgevinstloven
beskatningsloven
-----------------------------------------------
Nominel Kurs Kontant kr.
kr. Faktisk/EBL-kurs kr.
---------------------------------------------------------------------
Afståelsessummen:
Kontant ........... 200.000 100 200.000
Gæld .............. 800.000 80/90 720.000 640.000
Pantebrev ......... 100.000 88/88 88.000
---------------------------------------------------------------------
1.100.000 1.008.000
---------------------------------------------------------------------
- Anskaffelsessummen:
Kontant ........... 200.000 100 200.000
Gæld .............. 800.000 90/90 720.000 720.000
---------------------------------------------------------------------
1.000.000 920.000
---------------------------------------------------------------------
Fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven 88.000
Skattepligtig kursgevinst på gælden efter kursgevinstloven 80.000
Ved beregning af kursgevinsten efter kursgevinstlovens regler anvendes den
faktiske kurs på henholdsvis stiftelses-/påtagelsestidspunktet og
indfrielsestidspunktet.
Eksempel 4 og 5 viser for det første, at opgørelsen af den skattemæssige
fortjeneste og tab efter ejendomsavancebeskatningsloven er den samme, uanset
om der i ejertiden har været en kursstigning som i eksempel 4 eller et
kursfald som i eksempel 5.
Fortjenesten i eksempel 4 og 5 på 88.000 kr. skyldes alene den
værdistigning, der har været på ejendommen, og som fremgår af pantebrevet.
Pantebrevet er nominelt på 100.000 kr. og det værdiansættes til kurs 88.
Den økonomiske realitet er imidlertid en anden, end det som fremgår af de
skattemæssige resultater.
I eksempel 4 konstateres et kurstab på gælden efter kursgevinstlovens
regler som følge af en kursstigning. Kurstabet fremkommer således:
Gældens værdi ved påtagelsen ....... 640.000 kr.
Gældens værdi ved frigørelsen ...... 720.000 kr.
-------------
Kurstab på gælden .................. 80.000 kr.
-------------
Ved ejendommens overtagelse påtages der således en forpligtelse, der har
en samlet værdi på 640.000 kr., som på grund af kursudviklingen stiger til
720.000 kr. I det pågældende tilfælde overtages gælden af den nye køber af
ejendommen, men dette er i realiteten det samme for sælgeren /ejendommens
indehaver, som hvis gælden blev indfriet.
Ved vurderingen af ejendommen og ejendommens værdi på
afståelsestidspunktet er det alene afgørende, hvad ejendommen kontant er
værd. Den kontante værdi, der er udgangspunktet for enhver ejendomshandel, er
uafhængig af hvorledes ejendommen er finansieret. Finansieringen er alene en
betalingsmåde, og som tidligere anført ikke et værdiansættelsesspørgsmål for
ejendommen. En stigende gældsforpligtelse afspejler ikke en tilsvarende
værdistigning. Hvis en køber er villig til at overtage den i eksempel 4
større gæld på 80.000 kr. ved overtagelse af ejendommen, skyldes det kun, at
ejendommen også er det mere værd.
I eksempel 4 er den reelle værdi for ejendommen således ikke 928.000 kr.,
som er den værdi, der benyttes ved opgørelsen af avancen efter
ejendomsavancebeskatningsloven, idet den kontante værdi på
afståelsestidspunktet er 1.008.000 kr., der fremkommer således:
Kontant ....................... 200.000 kr.
gæld, 800.000 kurs 90 ......... 720.000 kr.
pantebrev, 100.000 kurs 88 .... 88.000 kr.
-------------
Ejendommens kontantværdi ...... 1.008.000 kr.
-------------
Efter de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven beskattes
selskabet som vist ikke af værdistigningen på 80.000 kr. på ejendommen, på
grund af anvendelsen af den historiske kurs ved kontantantomregningen af
gælden på afståelsestidspunktet. Samtidig er kurstabet på gælden på 80.000
kr. fradragsberettiget efter kursgevinstlovens regler, medmindre kurstabet er
omfattet af fradragsbegrænsningen i kursgevinstlovens § 5, stk. 4, der vil
omfatte obligationslån.
I eksempel 5 konstateres en kursgevinst på gælden efter kursgevinstlovens
regler som følge af et kursfald. Kursgevinsten fremkommer således:
Gældens værdi ved påtagelsen .......... 720.000 kr.
Gældens værdi ved frigørelsen ......... 640.000 kr.
-------------
Kursgevinst på gælden ................. 80.000 kr.
-------------
Ved ejendommens overtagelse påtages der således en forpligtelse, der har
en samlet værdi på 720.000 kr., som på grund af kursudviklingen er reduceret
til 640.000 kr. på afståelsestidspunktet. I det pågældende tilfælde overtages
gælden af den nye køber af ejendommen, men dette er i realiteten det samme
for sælgeren /ejendommens indehaver, som hvis gælden var blev indfriet. Ved
en sådan indfrielse ville der således også være konstateret en gevinst.
Set i relation til ejendommens værdi på afståelsestidspunktet er det som
tidligere nævnt afgørende, hvad ejendommen er værd kontant.
Den reelle værdi for ejendommen i eksempel 5 er ikke 1.008.000 kr., som er
den værdi, der teknisk benyttes ved opgørelsen af avancen efter
ejendomsavancebeskatningsloven, fordi der benyttes historiske
anskaffelseskurser. Den kontante værdi på afståelsestidspunktet er 928.000
kr., der fremkommer således:
Kontant .................... 200.000 kr.
gæld, 800.000 kurs 80 ...... 640.000 kr.
pantebrev, 100.000 kurs 88 . 88.000 kr.
------------
Ejendommens kontantværdi ... 928.000 kr.
------------
Efter de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven bliver selskabet
som vist beskattet af en fortjeneste på 88.000 kr., men denne fortjeneste er
for høj, idet avanceberegningen tager udgangspunkt i en for høj
afståelsessum.
Hvis der som anført ovenfor tages udgangspunkt i den kontante
afståelsessum, vil det få følgende betydning for avanceopgørelsen:
Afståelsesessum ............ 928.000 kr.
Anskaffelsessummen er
uændret i forhold til
eksempel 5 ................. 920.000 kr.
------------
Fortjeneste ................ 8.000 kr.
------------
Forslaget
Det foreslås, at fortjenesten efter ejendomsavancebeskatningsloven ændres,
for så vidt angår omregning af afståelsessummen til kontantværdi. Det
foreslås, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med en
omregnet værdi af ejendommens gældsposter på afståelsestidspunktet ud fra
gældsposternes kursværdi på afståelsestidspunktet i stedet for kursværdien på
anskaffelsestidspunktet.
Ændringen består således i, at gæld på afståelsestidspunktet ikke længere
skal omregnes efter den »historiske« kursværdi på
anskaffelsestidspunktet, men efter kursværdien på afståelsestidspunktet.
Forslaget vil for det første betyde, at avanceopgørelsen kommer til at
udtrykke den reelle økonomiske gevinst vedrørende den afståede ejendom,
uanset om ejeren i øvrigt er skattepligtig af kursgevinster og -tab på gæld
efter kursgevinstloven. Gevinst og tab på gæld skal fortsat behandles separat
efter kursgevinstlovens regler.
Forslaget vil dernæst betyde, at der vil være sammenhæng mellem reglerne i
ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven.
For selskabers vedkommende vil forslaget løse det skattemæssige dilemma,
der blev synligt, da selskaber generelt blev skattepligtige af gevinst og tab
på gæld ved ændringen af kursgevinstloven i 1991, fordi de gældende regler i
ejendomsavancebeskatningsloven er en sammenblanding mellem en avanceopgørelse
efter kontantværdier og efter nominelle værdier. De skattemæssige
konsekvenser efter de gældende regler og efter forslaget illustreres nedenfor
i eksempel 6 og 7.
Det får tilsvarende betydning for personers vedkommende, for så vidt angår
kontantlån, da der fra den 1. januar 1996 sker en beskatning af gevinst ved
hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af kontantlån, der er stiftet eller
overtaget den 1. januar 1996 eller senere. For så vidt angår gæld i fremmed
valuta er problemerne de samme for selskaber og personer.
Forslaget vil endvidere »løse« et forståelsesproblem, der er
opstået i forbindelse med indførelsen af indgangsværdier ved
skatteomlægningen i 1993. Ved ændringen af ejendomsavancebeskatningsloven ved
skatteomlægningen i 1993, blev der indført særlige indgangsværdier for
ejendomme, der allerede var erhvervet på tidspunktet for de nye reglers
ikrafttrædelse. Som udgangspunkt benyttes ejendomsværdien den 1. januar 1993
med tillæg af 10 pct. som indgangsværdi. Ejendomsværdien er en kontantværdi,
som derfor ikke skal omregnes.
Uanset dette skal gældsposterne på afståelsestidspunktet omregnes til
kontantværdi efter kursen på anskaffelsestidspunktet eller ved gældens
stiftelse, der kan ligge før den 1. januar 1993. Der er således ikke symmetri
mellem indgangsværdierne og den kontantomregnede afståelsessum i de nuværende
regler ved avanceopgørelsen.
Forslaget vil endelig også betyde, at ejendomsavancebeskatningslovens
kontantomregningsregler vil svare til afskrivningslovens
kontantomregningsregler. Efter afskrivningsloven omregnes gælden på
afståelsestidspunktet til kontantværdi efter kursen på afståelsestidspunktet
i forbindelse med opgørelse af genvundne afskrivninger.
Forslagets betydning vises i det følgende i eksempel 6 og 7, der tidligere
er anvendt til at beskrive de gældende regler.
Eksempel 6:
Angående forudsætningerne for eksemplet henvises der til bemærkningerne
ovenfor om de generelle forudsætninger, der er lagt til grund for samtlige
eksempler i dette afsnit.
---------------------------------------------------------------------
Ejendomsavance- Kursgevinst-
beskatningsloven loven
---------------------------------------------------------------------
Gældende regler Forslaget
-----------------------------------------------------
kurs Kontant kurs Kontant
kr. kr. kr.
---------------------------------------------------------------------
Afståelsessummen
1.100.000:
Kontant, 200.000 .... 100 200.000 100 200.000
Gæld, 800.000 ....... 80 640.000 90 720.000 720.000
Pantebrev, 100.000 .. 88 88.000 88 88.000
---------------------------------------------------------------------
928.000 1.008.000
---------------------------------------------------------------------
- Anskaffelsessummen
1.000.000:
Kontant, 200.000 .... 100 200.000 100 200.000
Gæld, 800.000 ....... 80 640.000 80 640.000 640.000
---------------------------------------------------------------------
840.000 840.000
---------------------------------------------------------------------
Fortjeneste på
ejendommen .......... 88.000 168.000
---------------------------------------------------------------------
Tab på gælden ....... 80.000
---------------------------------------------------------------------
Den skattemæssige fortjeneste på ejendommen efter forslaget
fremkommer således:
Værdiforøgelse på ejendommen:
gældsværdi ved påtagelse ..... 640.000
gældsværdi ved frigørelse .... 720.000 kr. 80.000
Pantebrevet .................. kr. 88.000
-----------------------------------------------------
Fortjeneste .................. kr. 168.000
-----------------------------------------------------
Efter de gældende regler sker der således ikke en beskatning af
værdiforøgelsen på ejendommen, som tilsvares af en betaling fra køberens side
i form af overtagelse af en større gældsforpligtelse.
Som tidligere nævnt er der for selskaber opstået en asymmetri i den
skattemæssige behandling af fortjeneste på fast ejendom og den skattemæssige
behandling af gevinst og tab på gæld efter kursgevinstloven. Efter de
gældende regler betyder eksempel 6, at et selskab har en skattemæssig
fortjeneste på den faste ejendom på 88.000 kr., der alene skyldes
pantebrevet, mens der er et kurstab, der som udgangspunkt er
fradragsberettiget efter kursgevinstlovens regler. Eksemplet viser, at
forslaget vil medføre en skattemæssig fortjeneste efter
ejendomsavancebeskatningsloven på 168.000 kr. og som udgangspunkt et
fradragsberettiget kurstab på 80.000 kr. efter kursgevinstloven. Virkningen
af de gældende regler er således, at selskabet begunstiges af en reduktion af
ejendomsgevinsten efter ejendomsavancebeskatningsloven med 80.000 kr, men
bibeholder det fradragsberettigede kurstab omfattet af kursgevinstlovens
regler på 80.000 kr.
Eksempel 7:
Angående forudsætningerne for eksemplet henvises der til bemærkningerne
ovenfor om de generelle forudsætninger, der er lagt til grund for samtlige
eksempler i dette afsnit.
---------------------------------------------------------------------
Ejendomsavance- Kursgevinst-
beskatningsloven loven
---------------------------------------------------------------------
Gældende regler Forslaget
-------------------------------
kurs Kontant kurs Kontant
kr. kr. kr.
---------------------------------------------------------------------
Afståelsessummen
1.100.000:
Kontant, 200.000 .... 100 200.000 100 200.000
Gæld, 800.000 ....... 90 720.000 80 640.000 640.000
Pantebrev, 100.000 .. 88 88.000 88 88.000
---------------------------------------------------------------------
1.008.000 928.000
---------------------------------------------------------------------
- Anskaffelsessummen
1.000.000:
Kontant, 200.000 .... 100 200.000 100 200.000
Gæld, 800.000 ....... 90 720.000 90 720.000 720.000
---------------------------------------------------------------------
920.000 920.000
---------------------------------------------------------------------
Fortjeneste på
ejendommen .......... 88.000 8.000
Gevinst på gælden ... 80.000
---------------------------------------------------------------------
Den skattemæssige fortjeneste på ejendommen efter forslaget
fremkommer således:
Nedgang i ejendommens værdi:
Gældens værdi ved
påtagelsen .............................. 720.000
Gældens værdi ved frigørelsen ........... 640.000 - kr. 80.000
Pantebrevet ............................. kr. 88.000
---------------------------------------------------------------------
Fortjeneste ............................. kr. 8.000
---------------------------------------------------------------------
Eksemplerne viser, at de gældende regler for kontantomregning er en
sammenblanding mellem kontantomregning og gevinst og tab på gæld. Det giver
naturligvis et samspilsproblem mellem reglerne i
ejendomsavancebeskatningsloven, der alene skulle beskatte fortjeneste og tab
på ejendommen og kursgevinstloven, der alene beskatter gevinst og tab på
gæld.
Efter gældende regler betyder eksempel 7, at selskabet har en skattemæssig
fortjeneste på den faste ejendom på 88.000 kr., mens der er en skattepligtig
kursgevinst efter kursgevinstlovens regler på 80.000 kr. Eksemplet viser, at
forslaget vil medføre en skattemæssig fortjeneste efter
ejendomsavancebeskatningsloven på 8.000 kr. og en skattepligtig kursgevinst
efter kursgevinstloven på 80.000 kr. Virkningen af de gældende regler er
således, at selskabet beskattes af en for stor ejendomsgevinst efter
ejendomsavancebeskatningsloven med 80.000 kr, samtidig med, at selskabet
beskattes af en kursgevinst på 80.000 kr. efter kursgevinstlovens regler.
Problemet ved forslaget ligger i det almindelige forståelsesproblem, som
eksempel 6 er udtryk for, at forskellen mellem den nominelle værdi på
anskaffelses- og afståelsessummen er 100.000 kr., men den skattemæssige
fortjeneste efter forslaget vil udgøre 168.000 kr. De 80.000 kr., der stammer
fra værdistigning på ejendommen opfattes ikke som en fortjeneste, idet den
modsvares af en værdiforøgelse af gælden. Det opfattes ikke som en
»reel« fortjeneste, at den større gældsforpligtelse overdrages til
en anden person, fordi det ikke har givet den skattepligtige penge i hånden.
Det at blive fritaget for en gældsforpligtelse forbindes i almindelighed ikke
med en økonomisk gevinst, der er skattepligtig.
Den manglende forståelse af at benytte kontantomregning ved
avanceopgørelsen af den faste ejendom og at opgøre gevinst og tab på gælden
hver for sig løses ikke på en rimelig og tilfredsstillende skattemæssig måde
ved at ændre kontantbegrebet, som det hidtil har været antaget. Dette begreb
er, som ordet siger, kontantværdien på et givent tidspunkt. De gældende
regler benytter godt nok kontantomregning som princip, men anvendelsen af
historiske kursværdier betyder, at der ikke er den adskillelse mellem
ejendommen og gælden, som ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven
forudsætter.
De foreslåede ændringer får primært og væsentligst betydning for
selskaber, når ejendommen beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven.
Dette skyldes, at selskaberne har nye lån, dvs. lån optaget efter indførelsen
af denne generelle skattepligt efter kursgevinstloven, og at disse nye lån er
kontantlån. Ændringen vil for selskabers vedkommende generelt betyde, at der
opnås symmetri mellem de skattemæssige resultater efter
ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven.
Der vil, som det også er vist i forbindelse med eksempel 6 og 7, være tale
om såvel skærpelser som lempelser i forhold til de gældende regler.
Forslaget får derimod begrænset betydning for personer, idet ejere af en-
og tofamilieshuse, ejerlejligheder og sommerhuse (parcelhusreglen) er
fritaget for beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, når huset
eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en
del af eller hele den periode, hvori ejeren har ejet ejendommen.
Forslaget får betydning for personer, der ejer udlejningsejendomme,
erhvervsejendomme, som f. eks. forretningsejendomme, landbrugs- og
skovejendomme, og øvrige ejendomme, der ikke er omfattet af parcelhusreglen.
Der vil ske en skærpelse for disse ejere i tilfældet af kursstigninger på
gælden og modsat en lempelse ved kursfald på gælden.
Når det foreslås, at reglerne skal ændres for såvel personer som for
selskaber hænger det sammen med, at det ville skabe en ny asymmetri, der
skattemæssigt kunne udnyttes ved at overdrage en ejendom mellem
interesseforbundne parter, hvis reglerne er forskellige for selskaber og
personer.
Det foreslås, at ændringen i kontantomregningsmetoden som udgangspunkt
skal have virkning fra samme tidspunkt, som ændringerne i lovforslaget om
revision af kursgevinstloven. Det betyder, at ændringerne generelt vil få
virkning for ejendomme, der afstås den 1. januar 1998 eller senere.
Da et af de væsentligste kritikpunkter imod de gældende regler er, at
ejendomsavancebeskatningslovens regler ikke hænger sammen med
kursgevinstlovens regler og vel at mærke allerede de gældende regler i
kursgevinstloven, gives der adgang til at anvende de foreslåede regler
allerede fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse, hvis de foreslåede
regler medfører en lavere beskatning end de gældende regler.
3. Underskudsbegrænsning ved gældseftergivelse
Ligningslovens § 15 indeholder reglerne for underskudsbegrænsning ved
gældseftergivelser. Efter den gældende § 15 i ligningsloven nedsættes det
beløb, hvormed underskuddet begrænses, med tab på den eftergivne fordring,
som kreditor ikke har kunnet fradrage på grund af reglerne om fordringer
mellem koncernforbundne selskaber i den gældende kursgevinstlovs § 6 B. Det
samme gælder ved konvertering af gæld til aktier og konvertible obligationer,
som sidestilles med gældseftergivelser. I de tilfælde, hvor et kontant
indskud efterfulgt af indfrielse af gælden sidestilles med
gældseftergivelser, gælder tilsvarende, at underskudsbegrænsningen nedsættes
med det beløb, som kreditoren (eller i visse tilfælde kautionisten) ikke
ville kunne fradrage efter kursgevinstlovens § 6 B, hvis fordringen (eller
for kautionistens vedkommende en eventuel regresfordring) blev indfriet til
kursværdien, idet der ved beregningen af kursværdien ses bort fra det
foretagne indskud.
Kursgevinstloven finder alene anvendelse på selskaber (og personer), som
er skattepligtige til Danmark. Et udenlandsk kreditorselskab, som ikke er
skattepligtigt til Danmark, vil dermed ikke få afskåret sin fradragsret efter
den gældende § 6 B. Dermed finder de ovenfor beskrevne regler om nedsættelse
af underskudsbegrænsningen alene anvendelse for danske debitorselskaber, hvis
kreditorselskabet er skattepligtig til Danmark.
Reglen i kursgevinstlovens § 6 B overføres ved forslaget til revision af
kursgevinstloven til kursgevinstlovens § 4. Efter kursgevinstlovens § 6 B,
stk. 2, som ved forslaget til revision af kursgevinstloven overføres til § 8,
bliver et debitorselskab ikke beskattet af den gevinst på gælden, der opnås
ved en gældseftergivelse, når kreditor ikke kan fradrage tabet på fordringen
efter kursgevinstlovens § 6 B, (som overføres til § 4). Denne bestemmelse
foreslås i forslaget til revision af kursgevinstloven udvidet således, at
debitorselskaber med udenlandske koncernforbundne kreditorer også bliver
skattefri af gevinsten på gælden, hvis kreditorselskabet ikke ville kunne
fradrage tabet, hvis kreditorselskabet var skattepligtigt til Danmark, og
såfremt der ikke foreligger sambeskatning - hvis kreditorselskabets tab på
fordringen ikke kan fradrages efter de (udenlandske) regler, som finder
anvendelse.
Med henblik på at sikre, at denne lempelse ikke blot medfører, at
underskuddet i debitorselskabet begrænses, foreslås reglerne om nedsættelse
af underskudsbegrænsningen i ligningslovens § 15, stk. 2 og 5, udvidet,
således at underskudsbegrænsningen også nedsættes med det tab,
kreditorselskabet ikke ville have fradragsret for efter den foreslåede
kursgevinstlovs § 4 (svarende til den nugældende § 6 B), hvis
kreditorselskabet var skattepligtigt til Danmark, og - uden for
sambeskatningssituationen - dette tab ikke kan fradrages efter de
(udenlandske) regler, som finder anvendelse.
I de tilfælde, hvor et kontant indskud efterfulgt af indfrielse af gælden
sidestilles med gældseftergivelser, får udvidelsen det indhold, at
underskudsbegrænsningen nedsættes med det beløb, som kreditoren (eller i
visse tilfælde kautionisten) i tilfælde af skattepligt til Danmark ikke ville
kunne fradrage efter kursgevinstlovens § 4 (svarende til den nugældende § 6
B), hvis fordringen (eller for kautionistens vedkommende en eventuel
regresfordring) blev indfriet til kursværdien på indfrielsestidspunktet, idet
der ved beregningen af kursværdien ses bort fra det foretagne indskud. Det er
- uden for sambeskatningssituationen - yderligere en forudsætning, at de
omhandlede tab ikke ville kunne fradrages efter de (udenlandske) regler, som
finder anvendelse.
4. Fremførsel af kildeartsbegrænset tab
Som et led i forslaget til revision af kursgevinstloven - hvortil dette
forslag knytter sig - foreslås det, at en række regler om retten til at
fremføre tab i særlige indkomstarter bringes i overensstemmelse med de
almindelige regler om underskudsfremførsel.
Efter de almindelige regler i ligningsloven og personskatteloven begrænses
således retten til at fremføre et underskud i tilfælde, hvor den
skattepligtige har fået eftergivet gæld gennem en tvangsakkord, en
gældssanering eller en frivillig akkord. Tilsvarende ophører retten til at
fremføre et underskud i tilfælde, hvor den skattepligtige har været gennem en
konkurs. Visse regler i henholdsvis aktieavancebeskatningsloven,
kursgevinstloven og ejendomsavancebeskatningsloven giver imidlertid mulighed
for at fremføre et tab, uanset en tvangsakkord, gældssanering, frivillig
akkord eller konkurs.
Det foreslås på denne baggrund, at reglerne i ligningsloven,
personskatteloven og konkursskatteloven justeres, således at
fremførselsretten i disse særlige tilfælde tilsvarende begrænses i tilfælde
af en tvangsakkord, gældssanering, frivillig akkord eller konkurs.
5. Mindre justeringer
Der foreslås for det første en ændring af den i
aktieavancebeskatningsloven indeholdte definition af børsnoterede aktier, der
har til formål at ophæve den utilsigtede indsnævring af definitionen, der
blev gennemført i forbindelse med loven om værdipapirhandel m.v.
For det andet foreslås en ændring af ejendomsavancebeskatningslovens
regler vedrørende behandlingen af fortjeneste ved modtagelse af erstatnings-
eller forsikringssummer i anledning af indtruffen skade, idet det foreslås,
at kompetencen til at dispensere fra betingelsen om genopførelse på samme
ejendom, flyttes fra Ligningsrådet til skatteministeren. Det er tanken at
skatteministerens kompetence skal delegeres til den kommunale skattemyndighed
med klageadgang til den lokale told- og skatteregion.
For det tredie foreslås en ændring af den i ligningsloven indeholdte
værnsregel ved overdragelse af goodwill og andre immaterielle aktiver mellem
interesseforbundne parter, således at reglen kun kommer til at omfatte
overdragelse af goodwill og således , at købers afskrivningsgrundlag alene
reduceres til den ikke afskrivningsberettigede del af overdragerens
anskaffelsessum.
Endelige foreslås en ændring af ligningslovens regler vedrørende
kurstabsfradrag. Det drejer sig dels om en præcisering af reglerne for
beregning af nedsættelsen af kurstabsfradraget ved ekstraordinær indfrielse,
dels om en ophævelse af kravet om afgivelse af lånetilbud ved genomlægning.
6. Konsekvensændringer
Forslaget indeholder en lang række ændringer, der primært består i ændring
af paragrafhenvisninger, som følge af lovrevisionen af kursgevinstloven.
Administrative konsekvenser Lovforslaget skønnes for Told-Skat at
medføre en engangsudgift til edb på 300.000 kr. som følge af
konsekvensændringerne til aktieavancebeskatningsloven.
Provenumæssige konsekvenser Der henvises til omtalen af de
provenumæssige konsekvenser i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov
om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og
finansielle kontrakter (kursgevinstloven)
Erhvervsøkonomiske konsekvenser Det skønnes, at lovforslaget ikke
vil have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget anses ikke for at indeholde
miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget skønnes ikke at indeholde
EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1 Til nr. 1
Det præciseres indledningsvis i aktieavancebeskatningsloven, at loven også
omfatter konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible
obligationer samt omsættelige investeringsforeningsbeviser.
Investeringsforeningsbeviser omfatter beviser for indskud i
investeringsforeninger, hvad enten indskudsbeviserne er udstedt af
akkumulerende eller udloddende investeringsforeninger.
Til nr. 2 og 3
Der er tale om konsekvensrettelser i aktieavancebeskatningsloven som følge
af lovrevisionen af kursgevinstloven.
Til nr. 4
Som en følge af børsreformen var det nødvendigt at foretage en
konsekvensrettelse af definitionen af børsnoterede aktier, idet definitionen
byggede på en henvisning til lov om Københavns Fondsbørs, og denne lov ville
blive ophævet i forbindelse med indførelsen af lov om værdipapirhandel m.v.
§ 4, stk. 2, 2. pkt. blev ændret ved § 108 i lov nr. 1072 af 20. december
1995 om værdipapirhandel m.v., idet der som sagt ikke var tilsigtet egentlige
indholdsmæssige ændringer af definitionen af børsnoterede aktier. Det har
imidlertid efterfølgende vist sig, at definitionen nok har fået et mere
begrænset indhold end den tidligere gældende definition. Der er ikke tale om,
at Finanstilsynet i henhold til § 16, stk. 1, nr. 2 eller 3 i lov om
værdipapirhandel godkender udenlandske fondsbørser (fondsbørser inden
for EU og i lande Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, dvs.
EØS-landene). Der findes således rent principielt ikke nogen godkendte
udenlandske fondsbørser. Tilbage er danske fondsbørser in casu Københavns
Fondsbørs A/S og fondsbørser uden for EU, der er anerkendt i medfør af § 16,
stk. 1, nr. 4 i lov om værdipapirhandel m.v.. P.t. har Finanstilsynet dog
ikke anerkendt nogen fondsbørser efter § 16, stk. 1, nr. 4.
Den tidligere definition af børsnoterede aktier omfattede aktier noteret
på fondsbørser i EU-landene samt visse særligt godkendte fondsbørser, der er
medlemmer eller associerede medlemmer af FIBV. Blandt EØS-landene omfatter
listen over godkendte fondsbørser Oslo børs.
Det foreslås, at definitionen af børsnoterede aktier rettes, således at
denne, som det hele tiden har været hensigten, principielt kommer til at
svare til definitionen før ændringen ved lov om værdipapirhandel m.v. Dog
foreslås det at medtage alle børser, der er medlem eller associeret medlem af
FIBV og ikke kun særligt godkendte fondsbørser. Et medlemskab af FIBV må
således anses for at være en tilstrækkelig kvalifikation i sig selv, således
at særskilte godkendelser er unødvendige. Ændringen indebærer en udvidelse af
den kreds af børser, som kan anerkendes som børser for noterede aktier.
Fremover vil eksempelvis også aktier, der er noteret på Nasdaq, børsen i
Chicago, børsen i Santiago og børsen i Johannesburg, falde ind under
definitionen af børsnoterede aktier.
Til nr. 5
Efter forslaget til revision af kursgevinstloven omfatter
kursgevinstlovens regler ikke konvertible obligationer. Virkningen heraf er,
at konvertible obligationer alene behandles efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven for beskatning ved afståelse af aktier. Dog vil
der ske beskatning efter ligningslovens § 16 B af indfrielsesbeløb ved
indfrielse på et andet tidspunkt end det på forhånd aftalte og ved indfrielse
til en anden kurs end den oprindeligt aftalte.
Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, 3. pkt., at
reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1-5, om beskatning af
almindelige aktier ejet i tre år eller mere ikke finder anvendelse på
næringsaktier eller i de tilfælde, hvor fortjenester eller tab på konvertible
obligationer medregnes ved indkomstopgørelsen efter kursgevinstloven. Da
kursgevinstloven efter forslaget til revision af denne ikke længere omfatter
konvertible obligationer, foreslås det, at bestemmelsen i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, 3. pkt., indskrænkes til alene at
undtage næringsaktier fra beskatning efter reglerne for almindelige aktier
ejet i tre år eller mere. Det bemærkes, at reglerne for beskatning af
almindelige aktier ejet i tre år eller mere i aktieavancebeskatningslovens §
4, stk. 1-5, ej heller omfatter aktier, som behandles efter særreglerne i
aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-2 d.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensrettelse i aktieavancebeskatningsloven som
følge af lovrevisionen af kursgevinstloven.
Til nr. 7
Ophævelsen af aktieavancebeskatningslovens § 8 er en konsekvensændring som
følge af forslaget om at beskatte fortjeneste ved afståelse af konvertible
obligationer efter de samme regler, som gælder for aktier.
Aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, der fastsætter indgangsværdier for
konvertible obligationer, der ikke er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3, og som er erhvervet før den 1. juli 1981 er
overført til lovens ikrafttrædelsesbestemmelser.
Til § 2 Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensrettelse i personskatteloven som følge af
lovrevisionen af kursgevinstloven. Lovrevisionen betyder en ophævelse af
vederlagsnæringsbegrebet. Det vil sige, at gevinst og tab på
vederlagsfordringer og -kontrakter efter erhvervelsestidspunktet skal
behandles efter kursgevinstlovens regler og dermed for personer beskattes som
kapitalindkomst. Da der imidlertid indføres fradragsret for tab på
vederlagsfordringer efter statsskattelovens regler, jf. den foreslåede
kursgevinstlovs § 17, bl.a. under henvisning til, at fordringen er blevet
beskattet på erhvervelsestidpunktet, foreslås det dog, at sådanne tab fortsat
skal kunne fradrages i den personlige indkomst.
Til nr. 2
Efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kan tab ved
afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år efter
erhvervelsen, i tilfælde, hvor fortjenesten ville have været skattepligtig,
fradrages i indkomstårets fortjeneste ved afståelse af aktier. Hvis de
samlede tab overstiger de samlede fortjenester, kan det overskydende tab
fradrages i fortjenester ved afståelse af aktier i de fem efterfølgende
indkomstår. Inden et sådant tab kan fremføres, kan det dog i tabsåret og i de
fem efterfølgende indkomstår overføres til fradrag i en eventuel, samlevende
ægtefælles fortjeneste ved afståelse af aktier.
Efter den foreslåede kursgevinstlovs § 32, stk. 1, kan fuldt eller
begrænset skattepligtige fysiske personer fradrage tab på kontrakter, der har
tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, i den skattepligtige indkomst.
Endvidere kan personer, der omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3,
fradrage tab på kontrakter, herunder sådanne, som er baseret på et
aktieindeks, der indeholder ret eller pligt til afstå aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningsloven i den skattepligtige indkomst. Tab på andre
kontrakter kan efter det foreslåede stk. 2, alene fradrages i det
omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs
skattepligtige nettogevinster på kontrakter. Yderligere tab herudover kan
efter det foreslåede stk. 3 efter nærmere regler fradrages i
indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på kontrakter. Tab,
der ikke kan fradrages efter det foreslåede stk. 2, og som ikke kan fradrages
i indkomstårets nettogevinster, kan i indkomståret og de efterfølgende 5
indkomstår overføres til fradrag i en eventuel, samlevende ægtefælles
nettogevinster i indkomståret på de omhandlede kontrakter.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, kan den
skattepligtige som udgangspunkt fradrage indkomstårets tab ved afståelse af
fast ejendom i indkomstårets skattepligtige fortjenester ved afståelse af
fast ejendom. Hvis indkomstårets tab overstiger årets fortjeneste, kan den
skattepligtige efter nærmere regler fradrage det overskydende beløb i sådanne
fortjenester i de fem efterfølgende indkomstår. Hvis en ægtefælles tab
overstiger den pågældendes fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, kan det
overskydende beløb i indkomståret og de fem efterfølgende indkomstår efter
nærmere regler overføres til fradrag i den samlevende ægtefælles fortjenester
ved afståelse af fast ejendom. Tabet kan ligeledes overføres til fradrag i
den samlevende ægtefælles fortjenester ved afståelse af fast ejendom i de 5
efterfølgende indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i den
skattepligtiges nettofortjeneste ved afståelse af fast ejendom i det
pågældende indkomstår.
For personer, der opnår en tvangsakkord, gældssanering eller frivillig
akkord, indebærer forslaget, at retten til at fremføre tab efter
aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, begrænses med den del af
gældsnedsættelsen, der ikke begrænser den skattepligtiges ret til at fremføre
underskud i den pågældendes skattepligtige indkomst.
Nedsættelsen sker sådan, at fremførselsberettigede, uudnyttede tab efter
aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, begrænses før eventuelle
fremførselsberettigede, uudnyttede tab efter kursgevinstlovens § 32, stk. 3,
som igen begrænses før eventuelle fremførselsberettigede, uudnyttede tab
efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4.
Begrænsningen af de her omhandlede tab følger i øvrigt de almindelige
regler om underskudsbegrænsning. Der skal således være tale om uudnyttede,
fradragsberettigede tab, hvilket indebærer, at det alene er de tab, der kan
fremføres efter modregning i indkomstårets beregnede gevinster, der
begrænses. Det betyder også, at den skattepligtiges fremførselsberettigede,
uudnyttede tab begrænses før et eventuelt resterende tab overføres til den
pågældendes eventuelle samlevende ægtefælle.
De tilknyttede forslag om ændring af konkursskatteloven og ligningsloven
fremgår af forslagets § 5 henholdsvis § 8.
Til § 3 Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at der fastsættes nye regler for omregning af
afståelsessummen til kontantværdi.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, sker omregningen til
kontantværdi ved at lægge en kontant udbetaling ved salget sammen med en
omregnet værdi af ejendommens gældsposter på afståelsestidspunktet.
Omregningen af ejendommens gældsposter foretages efter kursen på
anskaffelsestidspunktet eller, hvis gælden er stiftet senere, på
gældsstiftelsestidspunktet.
Det foreslås, at omregningen af ejendommens gældsposter foretages efter
kursen på afståelsestidspunktet.
Ved den foreslåede ændring af reglerne for omregning til kontantværdi er
der ikke længere behov for at regulere afståelsessummen for kursændringer på
gældsposter, der er indfriet ekstraordinært inden afståelsen, jf.
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5. Bestemmelsen foreslås derfor
ophævet.
Til nr. 3
Efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1, skal
fortjeneste, der er opnået ved modtagelse af erstatnings- og
forsikringssummer i anledning af indtruffen skade, ikke medregnes i
fortjenesten, når den skattepligtige foretager genopførelse på den
beskadigede ejendom. Det er en betingelse, at den skattepligtige søger den
kommunale skattemyndighed om fritagelse for at medregne fortjenesten. Efter
ejendomsavancebeskatningslovens §10, stk. 5, kan Ligningsrådet under visse
betingelser dispensere fra kravet om, at genopførelse skal ske på den
skaderamte ejendom.
Det foreslås, at kompentencen til at meddele dispensation fra kravet om
samme ejendom overflyttes til skatteministeren. Det er tanken, at
skatteministerens kompetence i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 14
B, skal delegeres til den kommunale skattemyndighed med klageadgang til den
lokale told- og skatteregion. Forslaget indebærer således, at den
skattepligtige fremover kun vil skulle henvende sig et sted og dermed kan
indsende en samlet ansøgning.
Til § 4 Til nr. 1-3
Der er tale om en redaktionel tilpasning af realrenteafgiftsloven
(realrenteafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 2 a) til den ændrede kursgevinstlov.
Efter den gældende realrenteafgiftslov medregnes tab og gevinst på alle
finansielle kontrakter i det afgiftspligtige grundlag. Det gælder dog ikke
ved kontrakter, der er baseret på aktier. Her er tabet kun fradragsberettiget
i samme omfang som efter kursgevinstloven, d.v.s. at det kun kan fradrages i
beslægtede gevinster efter de nærmere regler i denne lov.
Den manglende fradragsret i realrenteafgiftsgrundlaget for tab på
aktiebaserede kontrakter skyldes, at gevinster på aktierne selv ikke er
afgiftspligtige.
Forslaget fastholder de gældende regler. Afgrænsningen af de beslægtede
gevinster som tab på aktier m.v. kan fradrages i, sker på samme måde som i
kursgevinstloven.
Kursgevinst på konvertible obligationer er ligesom kursgevinster på aktier
fritaget for realrenteafgift. Af samme grund foreslås, at tab på finansielle
kontrakter baseret på konvertible obligationer ikke kan fradrages.
Til § 5 Efter forslaget vil en konkurs indebære, at retten til at
fremføre tab begrænses for personer, sådan at i øvrigt uudnyttede tab, der er
fremførselsberettigede efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,
kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk.
4 fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, alene kan
fradrages i gevinster, der efter konkursskattelovens regler inddrages under
skyldnerens konkursindkomst. Tabet kan således ikke overføres til fradrag i
fortjenester uden for konkursindkomsten og heller ikke til en eventuel
samlevende ægtefælles fortjeneste.
Det er foreslået tilsvarende begrænsninger i retten til at fremføre tab
efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk.
3 samt ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, ved en tvangsakkord,
gældssanering eller frivillig akkord i lighed med de almindelige regler om
underskudsbegrænsning. Der henvises til bemærkningerne til § 2.
Til § 6 Der er tale om en konsekvensrettelse i dødboskatteloven
som følge af lovrevisionen af kursgevinstloven.
Til § 7 Til nr. 1 og 2
Der er tale om konsekvensrettelser i kildeskatteloven som følge af
lovrevisionen af kursgevinstloven.
Til § 8 Til nr. 1 og 2
Der er tale om konsekvensrettelser i ligningsloven som følge af
lovrevisionen af kursgevinstloven.
Til nr. 3
Efter reglerne i ligningslovens § 6, stk. 3, nedsættes det årlige
fradragsbeløb, såfremt det nye lån (omlægningslånet) indfries ekstraordinært
helt eller delvis. Fradragsbeløbet nedsættes med en forholdsmæssig andel, der
svarer til forholdet mellem det ekstraordinært indbetalte beløb og restgælden
på indfrielsestidspunktet.
I pkt. 14.1.4. i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven er
det præciseret, at nedsættelsen sker med en forholdsmæssig andel svarende til
forholdet mellem på den ene side det til det ekstraordinært indbetalte beløb
svarende obligationsafdrag og på den anden side det pågældende låns
obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Denne præcisering tager
imidlertid kun højde for den situation, hvor omlægningslånet er et
obligationslån. Er omlægningslånet et kontantlån, bør nedsættelsen således
tage udgangspunkt i pantebrevsrestgælden svarende til det princip, der gælder
efter kursgevinstloven ved opgørelse af gevinst ved ekstraordinær indfrielse
af kontantlån.
Der foreslås på den baggrund en ændring af bestemmelsen, således at det
for såvel obligationslån som kontantlån udtrykkeligt kommer til at fremgå af
selve lovteksten, hvorledes nedsættelsen skal beregnes.
Til nr. 4 og 5
Det foreslåede stk. 4 svarer med en enkelt ændring til de gældende regler
i ligningslovens § 6, stk. 3, 3.-7. pkt.
Efter de gældende regler er bevarelse af kurstabsfradraget ved en
genomlægning betinget af, at der - hvor det gamle lån indfries før det nye
lån optages - er afgivet et lånetilbud på det nye lån forinden indfrielsen.
Det foreslås, at kravet om afgivelse af lånetilbud ophæves. Det andet
krav, der stilles, nemlig at der maksimalt må forløbe 1 år mellem de to
transaktioner - indfrielse og optagelse - må således anses for tilstrækkeligt
til at sikre det krav om samtidighed, der ligger i betingelsen om, at
indfrielse af det gamle lån sker med provenuet fra et nyt realkreditlån.
Til nr. 6
Efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kan tab ved
afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år efter
erhvervelsen, i tilfælde, hvor fortjenesten ville have været skattepligtig,
fradrages i indkomstårets fortjeneste ved afståelse af aktier. Hvis de
samlede tab overstiger de samlede fortjenester, kan det overskydende tab
fradrages i fortjenester ved afståelse af aktier i de fem efterfølgende
indkomstår.
Efter den foreslåede kursgevinstlovs § 31, stk. 1, kan selskaber,
der omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3 - d.v.s. selskaber, der som
led i deres næringsvej opnår fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier -
fradrage tab på kontrakter, herunder sådanne, som er baseret på et
aktieindeks, der indeholder ret eller pligt til afstå aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningsloven i selskabets skattepligtige indkomst. Er
selskabet ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, kan sådanne tab
efter det foreslåede stk. 2 fradrages i selskabets skattepligtige
indkomst i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående
indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori der ikke er
fradraget tab på andre sådanne kontrakter. Efter det foreslåede stk. 3
kan yderligere tab efter nærmere regler herudover fradrages i indkomstårets
og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på kontrakter, der indeholder ret
eller pligt til at afstå eller erhverve aktier.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, kan selskaber
som udgangspunkt fradrage indkomstårets tab ved afståelse af fast ejendom i
indkomstårets skattepligtige fortjenester ved afståelse af fast ejendom. Hvis
indkomstårets tab overstiger årets fortjeneste, kan selskabet efter nærmere
regler fradrage det overskydende beløb i sådanne fortjenester i de fem
efterfølgende indkomstår.
Efter forslaget vil en tvangsakkord eller frivillig akkord for et selskab
indebære, at retten til at fremføre tab efter aktieavancebeskatningslovens §
2, stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6, stk. 4, begrænses med den del af gældsnedsættelsen, der ikke begrænser
selskabets ret til at fremføre underskud i selskabets skattepligtige
indkomst.
Nedsættelsen sker sådan, at fremførselsberettigede, uudnyttede tab efter
aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2 begrænses før eventuelle
fremførselsberettigede, uudnyttede tab efter kursgevinstlovens § 31, stk. 3,
som igen begrænses før eventuelle fremførselsberettigede, uudnyttede tab
efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4.
Til nr. 7
Det foreslås, at underskudsbegrænsningen ved gældseftergivelser nedsættes
med det beløb, som et debitorselskab ikke skal medregne ved
indkomstopgørelsen efter § 8 i forslaget til revision af kursgevinstloven.
Når kreditorselskabet er skattepligtigt til Danmark, svarer bestemmelsen
til den gældende regel om, at underskudsbegrænsningen nedsættes med et beløb
svarende til det tab på fordringen, som kreditor efter den nugældende
kursgevinstlovs § 6 B ikke har fradragsret for.
Efter den foreslåede bestemmelse skal der dog også ske nedsættelse af
underskudsbegrænsningen med det tab, et udenlandsk kreditorselskab ikke ville
kunne fradrage efter § 4 i forslaget til revision af kursgevinstloven
(svarende til den nugældende § 6 B). Der stilles således samme krav til
tilknytningen mellem debitor og kreditor og til fordringens karakter, som
stilles, når kreditorselskabet er skattepligtigt til Danmark. Hvor der ikke
foreligger sambeskatning kræves herudover, at kreditorselskabet ikke har
fradragsret for tabet på fordringen. Kravet om manglende fradragsret hos
kreditor for tabet på fordringen er efter forslaget udformet således, at det
afgørende er, om kreditor efter de regler, som finder anvendelse, vil kunne
fradrage et tab af den pågældende type. Dette er ikke tilfældet, hvis de
udenlandske skatteregler, som finder anvendelse, åbner mulighed for fradrag
for tabet, uanset at kreditor i det konkrete tilfælde ikke kan udnytte eller
faktisk ikke udnytter fradragsretten, f.eks. fordi kreditorselskabet ingen
indtægter har at fradrage tabet i, eller fordi kreditorselskabet vælger ikke
at fradrage tabet.
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensrettelse i ligningsloven som følge af
lovrevisionen af kursgevinstloven.
Til nr. 9
Det foreslås, at underskudsbegrænsningen ved kapitalindskud efterfulgt af
indfrielse af gæld nedsættes med det beløb, som et debitorselskab ikke skulle
medregne ved indkomstopgørelsen efter § 8 i forslaget til revision af
kursgevinstloven, hvis indfrielsen af fordringen eller en eventuel
regresfordring var sket til kursværdien på indfrielsestidspunktet, idet der
ved beregningen af kursværdien ses bort fra det foretagne indskud.
Når kreditorselskabet er skattepligtigt til Danmark, svarer bestemmelsen
til den gældende regel om, at underskudsbegrænsningen nedsættes med et beløb
svarende til det tab på fordringen eller en eventuel regresfordring, som
kreditoren eller kautionisten ville få ved indfrielse til kursværdien på
indfrielsestidspunktet, idet der ved beregningen af kursværdien ses bort fra
det foretagne indskud, og som ikke ville være fradragsberettiget efter den
nugældende kursgevinstlovs § 6 B.
Efter den foreslåede bestemmelse skal der dog også ske en tilsvarende
nedsættelse af underskudsbegrænsningen i det omfang kreditorselskabet er
udenlandsk. To forudsætninger skal dog være opfyldt: 1. Hvis
kreditorselskabet var skattepligtigt til Danmark, ville tabet ved indfrielse
til kursværdien på indfrielsestidspunktet, idet der ved beregningen heraf ses
bort fra det foretagne indskud, ikke kunne fradrages efter § 4 i forslaget
til revision af kursgevinstloven (svarende til den nugældende § 6 B). Dette
medfører, at der stilles samme krav til tilknytningen mellem debitor og
kreditor og til fordringens karakter, som stilles, når kreditorselskabet er
skattepligtigt til Danmark. 2. Uden for sambeskatningssituationen
kræves det, at kreditorselskabet ikke ville have fradragsret for det
ovennævnte tab på fordringen. Kravet om manglende fradragsret hos kreditor
for tabet på fordringen er efter forslaget udformet således, at det afgørende
er, om kreditor efter de regler, som finder anvendelse, ville kunne fradrage
et tab af den pågældende type. Dette er ikke tilfældet, hvis de udenlandske
skatteregler, som finder anvendelse, åbner mulighed for fradrag for tabet,
uanset at kreditor i det konkrete tilfælde ikke kunne udnytte fradraget,
f.eks. fordi kreditorselskabet ingen indtægter har at fradrage tabet i.
Til nr. 10-15
Der er tale om konsekvensrettelser i ligningsloven som følge af
lovforslaget om lovrevision af kursgevinstloven.
Til nr. 16
Bestemmelsen indeholder regler om nedsættelse af afskrivningsgrundlaget i
tilfælde af overdragelse af goodwill mellem parter, hvor den ene part har
bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde. Der foreslås en
ændring af princippet for opgørelsen af erhververens afskrivningsgrundlag,
idet erhververens afskrivningsgrundlag i stedet opgøres som
anskaffelsessummen med fradrag af et beløb svarende til den ikke
afskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum. Ændringen
svarer til, at erhververens afskrivningsgrundlag ikke nedsættes til et beløb,
der svarer til overdragerens skattepligtige fortjeneste, men til et beløb
svarende til overdragerens skattepligtige fortjeneste + den uafskrevne del af
overdragerens afskrivningsberettigede anskaffelsessum. Som en konsekvens af,
at det kun er i forhold til goodwill, at en ikke afskrivningsberettiget
anskaffelsessum for overdrageren kan forekomme, foreslås bestemmelsen
samtidig indskrænket til kun at omfatte goodwill.
Baggrunden for den foreslåede indskrænkning af anvendelsesområdet for
værnsreglen er, at reglen i sin nuværende udformning er fundet for bred i
forhold til sit hovedsigte, som er at imødegå muligheden for omkostningsfri
konvertering af ikke afskrivningsberettiget goodwill til
afskrivningsberettiget goodwill.
Til nr. 17-20
Der er tale om konsekvensrettelser i ligningsloven som følge af
lovforslaget om lovrevision af kursgevinstloven.
Til § 9 Til nr. 1-5
Der er tale om konsekvensrettelser i selskabsskatteloven som følge af
lovforslaget om lovrevision af kursgevinstloven.
Til § 10 Til nr. 1-3
Der er tale om konsekvensrettelser i skattekontrolloven som følge af
lovforslaget om lovrevision af kursgevinstloven.
Til § 11 Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Den foreslåede ændring af ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 5,
jf. forslagets § 3, nr. 3 og de foreslåedes ændringer af ligningslovens § 6,
jf. forslagets § 8, nr. 35, træder således i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til stk. 2
Det foreslås, at loven, bortset fra de ændringer, der er indeholdt i § 1,
nr. 2 og 4, § 3, nr. 3, § 4 og § 8, nr. 35, 13 og 16, skal have virkning fra
samme tidspunkt, som de ændringer af kursgevinstloven, der ikke vedrører
finansielle kontrakter, hvilket vil sige fra og med indkomståret 1998.
Til stk. 3
Det foreslås, at de konsekvensændringer, der vedrører reglerne om
finansielle kontrakter, skal have virkning fra samme tidspunkt, som
ændringerne i kursgevinstloven vedrørende finansielle kontrakter, hvilket vil
sige fra den 1. januar 1997.
Til stk. 4
Det foreslås, at ændringen vedrørende den i aktieavancebeskatningsloven
indeholdte definition af børsnoterede aktier skal have virkning fra
lovforslagets fremsættelsesdato.
Til stk. 5
Det foreslås, at ændringen af ejendomsavancebeskatningslovens regler om
kontantomregning skal have virkning for ejendomme, der afstås, og for
ejendomme der udloddes fra dødsboer og ved skifte af uskiftet bo, den 1.
januar 1998 eller senere.
I det omfang de foreslåede regler fører til en lavere beskatning end de
hidtil gældende regler, kan de foreslåede regler dog anvendes allerede fra
lovforslagets fremsættelsesdato.
Til stk. 6
Det foreslås, at ændringerne af realrenteafgiftsloven skal have virkning
fra og med afgiftsåret 1998.
Til stk. 7
Det foreslås, at værnsreglen ved overdragelse af goodwill mellem
interesseforbundne parter skal have virkning for aftaler om overdragelse af
goodwill, der er indgået den 18. juni 1993 eller senere. Det foreslås
således, at den nye værnsregel skal have samme ikrafttrædelsestidspunkt, som
den hidtidige værnsregel i ligningslovens § 16 F, stk. 4. Denne værnsregel
blev således indført med virkning for formuegoder, der overdrages den 18.
juni 1993 eller senere. Begrundelsen for sammenfald af
ikrafttrædelsestidspunktet er, at det er fundet rimeligt, at den nye og mere
lempelige værnsregel helt erstatter den gældende værnsregel.
Som følge af den foreslåede lempelse af reglen med virkning tilbage fra
den gældende regels virkningstidspunkt, kan der opstå behov for genoptagelse
af skatteansættelser vedrørende tidligere indkomstår. Reglerne for
genoptagelse findes i skattestyrelseslovens § 4, stk. 1. Efter bestemmelsen
kan skatteansættelsen genoptages af den kommunale skattemyndighed, når
begæring herom indgives inden 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår
eller, hvor indkomståret ikke er sammenfaldende med kalenderåret, efter
udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for. For indkomstår, der
ligger længere tilbage end denne frist, kan der indgives begæring om
ekstraordinær genoptagelse efter reglen i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2.
Begæringen skal indgives til den lokale told- og skatteregion uden ugrundet
ophold (vejledende inden 3 måneder, jf. cirkulære nr. 71 af 12. april 1996 om
skattemyndighedernes skatteansættelsespligter efter skattestyrelsesloven)
efter offentliggørelse i Lovtidende af det vedtagne lovforslag.
Til stk. 8
Det foreslås, at den ændrede skattemæssige behandling af konvertible
obligationer, får virkning fra det tidspunkt, hvor den reviderede
kursgevinstlov får virkning. Det vil sige fra og med indkomståret 1998.
Ændringen af beskatningen består i, at konvertible obligationer ikke længere
behandles efter reglerne i kursgevinstloven, men alene efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens § 16 B for beskatning ved
afståelse af aktier.
Ved opgørelse af fortjeneste og tab ved afståelse af konvertible
obligationer anses konvertible obligationer, der ikke er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3, og som er erhvervet før den 1. juli 1981
for anskaffet for obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den
faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.
Skriftlig fremsættelse
Skatteministeren (Carsten Koch):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove.
(Konsekvensændringer m.v. i anledning af lovrevision af
kursgevinstloven).
(Lovforslag nr. L 195).
Der er med forslaget til en ny kursgevinstlov tale om en generel
revision af loven, som har til formål at skabe en mere overskuelig og
sammenhængende lov. Revisionen er forberedt af en arbejdsgruppe under
Skatteministeriet, hvor også eksterne eksperter har deltaget.
Revisionen indebærer bl.a. en ændring af lovens systematik, således at der
med baggrund i forskellen i regelsættet for selskaber og personer bliver en
klar adskillelse mellem den skattemæssige behandling af gevinst og tab på
fordringer og gæld for henholdsvis selskaber og personer.
Ud over den rent tekniske revision indeholder forslaget en række
materielle ændringer.
For det første foreslås det, at den gældende begrænsning i adgangen til at
fradrage tab ved indeksregulering af gæld, indskrænkes til kun at omfatte
gæld i danske kroner, hvor den pålydende rente er lig med eller over
mindsterenten. Fradragsbegrænsningen er begrundet i hensynet til symmetrien i
beskatningen. Med den foreslåede begrænsning sikres, at fradragsbegrænsningen
alene indtræder, hvor denmodsvarende gevinst kan være skattefri hos
fordringshaveren.
For det andet foreslås det, at vederlagsnæringsbegrebet ophæves indenfor
kursgevinstlovens område. Det vil sige, at gevinst og tab, der vedrører tiden
efter vederlagsfordringens erhvervelse, vil blive behandlet som gevinst og
tab på andre fordringer. Ophævelsen af vederlagsnæringsbegrebet har ingen
betydning for beskatningen på erhvervelsestidspunktet, idet denne afgøres
direkte ud fra statsskattelovens regler.
Endvidere indeholder forslaget en ændring af reglerne for den
skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld, som
vedrører realkreditinstitutternes m.v. og Danmarks Skibskreditfonds
vedtægtsmæssige og lovregulerede udlånsvirksomhed. Hidtil har de pågældende
institutter ikke skullet medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, der
er omfattet af det såkaldte strikte balanceprincip, ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Det foreslås, at denne særregel ophæves for
fremtidige udlån, således at realkreditinstitutterne m.v. og Danmarks
Skibskreditfond i stedet skal følge kursgevinstlovens almindelige regler for
selskabers beskatning af gevinst og tab på fordringer og gæld. Dog foreslås
det, at realkreditinstitutterne m.v. og Danmarks Skibskreditfond får
fradragsret for tab på gæld (obligationer), som er en følge af, at
institutterne skal indfri udstedte kroneobligationer til en forud fastsat
overkurs. Der foreslås samtidig en overgangsordning, således at institutterne
får mulighed for at overføre gamle udlån og de dertil svarende obligationer
under det nye regelsæt.
I tilknytning til forslaget om overgang til anvendelse af de generelle
regler foreslås det, at realkreditinstitutterne m.v. og Danmarks
Skibskreditfond skal anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld,
dvs. også for fordringer og gæld, der indgår i fondsbeholdningen. For
Danmarks Skibskreditfond foreslås dog en overgangsordning, således at fonden
fortsat kan anvende realisationsprincippet for fordringer, gæld og
finansielle kontrakter, som vedrører den statslige rentestøtteordning
vedrørende skibsbygning på danske værfter.
For det fjerde foreslås det, at reglerne om skattefrihed for
debitorselskaber ved gældseftergivelser i koncernforhold udvides til også at
omfatte gældseftergivelser, hvor kreditorselskabet er udenlandsk.
Endelig foreslås en række ændringer af reglerne for finansielle
kontrakter.
Der foreslås en udvidelse af kredsen af de finansielle kontrakter, der er
undtaget fra kursgevinstlovens hovedregel om beskatning af finansielle
kontrakter som et selvstændigt aktiv. Det foreslås, at den hidtidige
undtagelse vedrørende kurskontrakter, dels udvides til at omfatte alle former
for finansielle kontrakter, dvs. ikke kun terminskontrakter, men også
optioner m.m., dels udvides til at også at omfatte refinansiering og
rentetilpasning. Endvidere foreslås som noget nyt, at aftaler om køb og salg
af ikke-børsnoterede aktier undtages. Endelig foreslås valutakontrakter i
forbindelse med køb og salg af værdipapirer, valutakontrakter indgået i
forbindelse med sædvanlige aftaler angående levering af varer og andre
aktiver samt tjenesteydelser samt aftaler om hel eller delvis afståelse af
virksomhed ligeledes som noget nyt undtaget fra reglerne om beskatning af
finansielle kontrakter som et selvstændigt aktiv.
Undtagelsen fra beskatning som finansielle kontrakter er betinget af, at
det underliggende aktiv leveres.
Dernæst foreslås en ændring af tabsfradragsbegrænsningsreglerne, således
at de tilpasses de skattepligtige, hvor tabsfradragsbegrænsningen har
betydning set i forhold til de gældende regler for beskatning af det
underliggende aktiv. For selskaber m.v. foreslås
tabsfradragsbegrænsningsreglen for aktiebaserede kontrakter videreført med
den ændring, at overskydende tab kan fradrages i nettogevinster på
kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve
aktier, og ikke kun i nettogevinster hidrørende fra kontrakter vedrørende
samme aktie, som den aktie den tabsgivende kontrakt vedrører. For personer
foreslås tabsfradragsbegrænsningsreglerne for aktiebaserede kontrakter og
øvrige kontrakter slået sammen til en regel. Forslaget betyder, at tab på
aktiebaserede kontrakter vil kunne modregnes i nettogevinster på øvrige
kontrakter og omvendt.
I tilknytning til forslaget om en ny kursgevinstlov fremsættes et
følgeforslag , der foruden almindelige konsekvensrettelser indeholder
forslag om ændring af aktieavancebeskatningsloven og
ejendomsavancebeskatningsloven m.fl. som led i lovrevisionen af
kursgevinstloven samt mindre justeringer af en række andre love.
Med det formål, at skabe klare og mere enkle regler foreslås det, at
beskatningen af konvertible obligationer fuldt ud overføres til
aktieavancebeskatningsloven. Der vil dermed ikke længere kunne blive tale om
beskatning af gevinst og tab på konvertible obligationer efter
kursgevinstlovens regler.
For det andet foreslås ejendomsavancebeskatningslovens regler om
kontantomregning ændret, således at kontantomregningen af afståelsessummen
skal ske til kursen på afståelsestidspunktet i stedet for til kursen på
anskaffelsestidspunktet. Herved bringes ejendomsavancebeskatningslovens
kontantomregningsregler i bedre overensstemmelse med kursgevinstlovens og
afskrivningslovens regler.
For det tredie foreslås det, at reglerne i ligningsloven om, at der ikke
skal ske underskudsbegrænsning hos debitorselskabet ved en gældseftergivelse
i det omfang, kreditorselskabet ikke har fradragsret for tabet, udvides til
også at omfatte den situation, hvor kreditorselskabet er udenlandsk.
For det fjerde foreslås det, at en række regler om retten til at fremføre
tab i særlige indkomstarter bringes i overensstemmelse med de almindelige
regler om underskudsfremførsel. Det drejer sig om reglerne i
aktieavancebeskatningsloven om fradrag for tab i tilsvarende fortjenester ved
afståelse inden tre års ejertid, om kursgevinstlovens regler om fradrag for
tab på finansielle kontrakter i gevinster på finansielle kontrakter og
reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven om fradrag for tab i tilsvarende
fortjenester. Forslaget indebærer, at fremførselsretten i disse særlige
situationer begrænses i tilfælde af en tvangsakkord, gældssanering, frivillig
akkord eller konkurs - svarende til hvad der gælder i forhold til retten til
at fremføre underskud.
Det foreslås som udgangspunkt, at ændringerne skal have virkning fra og
med indkomståret 1998. Dog foreslås det, at reglerne vedrørende de
finansielle kontrakter skal have virkning fra den 1. januar 1997.
De foreslåede præciseringer og mindre justeringer af regelsættet, skønnes
under et at være nogenlunde provenuneutrale.
Den foreslåede ændring af ejendomsavancebeskatningslovens
kontantomregningsregler skønnes alt i alt at medføre et merprovenu, der dog
ikke er grundlag for at skønne nærmere over.
Forslaget om, at realkreditinstitutter m.v. og Danmarks Skibskreditfond
fra og med 1998 skal opgøre kursgevinster og -tab på fondsbeholdninger efter
lagerprincippet indebærer, at de institutter, der hidtil har opgjort
kursgevinster efter realisationsprincippet, skal indtægtsføre forskellen
mellem anskaffelsessummen og markedsværdien ultimo 1998 af fondsbeholdningen
ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1998.
Denne del af forslaget skønnes alt andet lige at udløse et skatteprovenu
på skønsmæssigt ca. 1.000 mill. kr. for indkomståret 1998, hvoraf kommunernes
andel udgør ca. 135 mill. kr. Finansårsvirkningen i 1998 skønnes at andrage
ca. 900 mill. kr. Hvis renten falder yderligere frem til ultimo 1998, vil
merprovenuet blive større og omvendt ved rentestigning.
Den del af provenuet, der skyldes fremrykket beskatning af urealiserede
kursgevinster som følge af de senere års rentefald, modsvares af et
mindreprovenu i 1999 og følgende år. Derimod er der tale om en mere permanent
fremrykning af beskatningstidspunktet - og dermed en mere varig rentegevinst
- for urealiserede kursgevinster som følge af løbetidsforkortelse.
Engangsprovenuets størrelse vil afhænge af rente- og kursforholdene ultimo
1998, og selv beskedne renteændringer vil kunne ændre størrelsen af
engangsprovenuet markant. Et yderligere rentefald vil forøge
engangsprovenuet, mens en rentestigning frem til udgangen af 1998 vil
reducere provenuet, eventuelt vende det til et provenutab.
For de institutter, der skal overgå til lagerprincippet, vil effekten være
en mistet rentefordel, der kan anslås til ca. 60 mill. kr. i 1998 (før skat)
og gradvis aftagende de følgende år.
Forslaget til en ny kursgevinstlov skønnes lignings- og kontrolmæssig at
resultere i en ikke ubetydelig administrativ lettelse på sigt. Samlet skønnes
lovforslagene at medføre en engangsudgift for Told-Skat på 500.000 kr. til
edb-tilretning.
Der er med forslaget til ny kursgevinstlov tale om forenkling af en meget
kompliceret lov, hvilket bl.a. har betydet, at der har været behov for at
sende lovforslaget til høring flere gange. Det har derfor ikke været muligt,
at nå at få lovforslaget fremsat inden udgangen af februar måned.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagenes bemærkninger, skal jeg
anbefale forslagene til Folketingets hurtige og velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august
1996, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1212 af 27. december 1996 og senest
ved § 4 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
»§ 1. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse
på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, konvertible obligationer,
omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer.«.
§ 1. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på
anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer.
- - -
2. I § 2 d, stk. 1, 2., 3. og 7. pkt., ændres
»kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G« til: »kursgevinstlovens §§ 29
- 33«.
3. I § 2 d, stk. 3, 1. pkt. , ændres
»kursgevinstlovens § 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.
§ 2 d. Fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for
indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk.
1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder
ikke anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er
forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens
administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke
aktier som omhandlet i § 2 a og konvertible obligationer og retten til at
tegne sådanne, og til højst at foretage anbringelser i kontanter samt
anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8
G og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af
foreningens øvrige aktivmasse. Ved anbringelse på sikret basis i aktiver som
nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G og kontanter i tilknytning hertil
forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i
Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at
anbringe midler i finansielle instrumenter samt at indgå terminsforretninger.
Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis
investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge
vedtægterne må overskride de i 2. pkt. anførte grænser, og det ved
overskridelse af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem
på hinanden følgende bankdage, finder 1. pkt. anvendelse. Der ses dog bort
fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. inden for en
periode på en måned efter tegningsperiodensudløb i henhold til prospektet i
forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra
overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres,
at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig
eller uagtsom. Ved opgørelserne i relation til de i 2. pkt. nævnte grænse på
25 pct. medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G med
værdien af det underliggende aktiv.
Stk. 2. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1-2 c og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som
omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende
investerer i fordringer som omhandlet i kursgevinstloven, dog ikke
konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne. 1. pkt. finder
tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i
fordringer har anbragt en del af midlerne i aktier i det
administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration,
i foreningens administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstloven, dog forudsat at det godtgøres, at investeringsforeningens
anvendelse af finansielle kontrakter opfylder reglerne i bekendtgørelse nr.
455 af 19. juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler
i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger.
Stk. 3. Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller
dødsboskattelovens § 1, stk. 2 kan ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i
stk. 1, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i
fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6. 1. pkt.
finder tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at
investere i fordringer i fremmed valuta har anbragt en del af midlerne i
aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens
administration, i foreningens administrationsbygning og i finansielle
kontrakter omfattet af kursgevinstloven, dog forudsat at
investeringsforeningen er omfattet af direktiv 85/611/EØF og det godtgøres,
at investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder
reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om investeringsforeningers
adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå
terminsforretninger.
- - -
4. § 4, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en
fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en børs, der er medlem eller
associeret medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeurs
(FIBV).«.
5. § 4, stk. 6, 2. pkt., affattes således:
»Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde.«.
§ 4. - - -
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, hvis aktierne ved
afståelsen er børsnoterede. Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er
noteret på en dansk fondsbørs eller på en udenlandsk fondsbørs godkendt af
Finanstilsynet i medfør af § 16, stk. 1, nr. 2 eller 3, i lov om
værdipapirhandel m.v. eller anerkendt i medfør af § 16, stk. 1, nr. 4, i lov
om værdipapirhandel m.v. Det er dog en betingelse for skattefritagelse, at
kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier
ikke inden for de seneste tre år har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et
indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en
erhvervelse af aktier af den omhandlede art. Har den skattepligtige for hele
det pågældende indkomstår været samlevende med en ægtefælle, jf.
kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede
aktier. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 3-5. - - -
Stk. 6. Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på skattepligtige
efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, og 3 a-5 b, eller
fondsbeskatningsloven, jf. dog dødsboskattelovens § 36, stk. 3. Stk. 1-5
finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde eller i de tilfælde, hvor
fortjeneste eller tab på konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven.
6. I § 6, stk. 7, nr. 4 , ændres »kursgevinstlovens §
6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
§ 6. - - -
Stk. 7. I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring
sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab
m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen, reduceres anskaffelsessummen for de herved erhvervede
aktier med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger
fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af
reduktionen ses bort fra det foretagne kapitalindskud. Reduktion foretages,
når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:
1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle.
2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller
indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller
direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne.
3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller
indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i
kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.
4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.
5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der
har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.
6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af
personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den
tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens
eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i
forbindelse med kapitalindskuddet.
- - -
7. § 8 ophæves.
§ 8. Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på konvertible
obligationer og retten til at tegne sådanne.
Stk. 2. Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli
1981 og ikke omfattet af § 3, anses for anskaffet for obligationernes
kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den faktiske anskaffelsessum,
medmindre denne er højere.
§ 2 I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, som ændret bl.a. ved § 4
i lov nr. 1217 af 27. december 1996, § 15 i lov nr. 1219 af 27. december 1996
og senest ved § 28 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende
ændringer:
1. § 4, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som
omfattes af kursgevinstlovens § 17.«.
§ 4. - - -
Stk. 3. Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i
stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de udøver næring
ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved
finansiering. Endvidere medregnes i den personlige indkomst gevinster og tab
på fordringer og kontrakter, som omfattes af § 4 i lov om skattemæssig
behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld.
- - -
2. § 13 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller
en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud, og
dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne
i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3,
og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og
tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«.
§ 13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en
gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud hos den
skattepligtige fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb,
hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af
skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for
gældsforpligtelser. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det
indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes, eller kendelse om gældssanering
afsiges, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal
nedsættes efter 1. og 2. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før
underskud fra et senere år.
- - -
§ 3 I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af
10. juli 1995, som ændret ved § 7 i lov nr. 1223 af 27. december 1996,
foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 4 , affattes således:
»Stk. 4. Afståelsessummen omregnes til kontantværdi, der
beregnes ved, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med
kursværdien af de overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet.«.
2. § 4, stk. 5 , ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
§ 4. - - -
Stk. 4. Afståelsessummen omregnes til kontantværdi, der beregnes
ved, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med en omregnet
værdi af ejendommens gældsposter på afståelsestidspunktet. Ved omregningen
ansættes værdien af gældsposterne efter kursen på anskaffelsestidspunktet
eller, hvis gælden er stiftet efter anskaffelsen, på
gældsstiftelsestidspunktet.
Stk. 5. Er en gældspost, der er medregnet ved beregningen af
anskaffelsessummens kontantværdi, indfriet helt eller delvis gennem
ekstraordinære afdrag, opgøres forskellen mellem den således indfriede
gældsposts kursværdi på henholdsvis anskaffelsestidspunktet og
indfrielsestidspunktet. Hvis kursværdien er steget i tiden mellem
anskaffelsen og indfrielsen, skal afståelsessummen nedsættes med
forskelsbeløbet. Hvis kursværdien er faldet i det nævnte tidsrum, skal
afståelsessummen forhøjes med forskelsbeløbet.
- - -
3. I § 10, stk. 5, 1. og 2. pkt. , ændres
»Ligningsrådet« til: »Skatteministeren«, og i § 10,
stk. 5, sidste pkt., ændres »Ligningsrådet« til:
»skatteministeren«.
§ 10. - - -
Stk. 5. Ligningsrådet kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, 2.
pkt., såfremt en lov eller en offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at
genopførelse sker på den ejendom, hvor de skaderamte formuegoder fandtes.
Ligningsrådet kan endvidere dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt.,
såfremt skade har ramt en af flere erhvervsejendomme, som tilhører samme
ejer, og som udgør en driftsenhed, og ejeren ønsker at foretage genopførelse
på en anden af disse ejendomme end den skaderamte. Der kan kun gives
dispensation efter 1. og 2. pkt., såfremt den skattepligtige inden for de i
stk. 2 fastsatte frister foretager genopførelse på en anden ejendom for et
beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen. I
forbindelse med dispensationen træffer Ligningsrådet bestemmelse om det
fremtidige afskrivningsgrundlag og om grundlaget for opgørelsen af
anskaffelsessummen ved eventuel senere afståelse af den ejendom, hvorpå
genopførelse er sket.
- - -
§ 4 I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som senest ændret ved §
16 i lov nr. 1219 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 1, nr. 2a, affattes således:
»2a) gevinst og tab på finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstloven,».
2. I § 3, stk. 3, indsættes efter nr. 5 :
»5a) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå,
og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 3 eller 7 nævnte værdipapirer
eller konvertible obligationer, bortset fra de tab, der kan fradrages efter §
4 e.«.
§ 3. Afgiftsgrundlaget omfatter alle former for formueafkast, der
ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog §§ 3 a og 3 f, herunder:
1) renteindtægt af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og
andre fordringer,
2) urealiserede ændringer i kursværdien som følge af forkortelse af
restløbetiden samt realiserede kursgevinster og -tab på de i nr. 1nævnte
værdipapirer i danske kroner bortset fra konvertible obligationer,
2a) realiserede gevinster og tab på finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstlovens § 8 C og urealisere de ændringer i værdien af disse opgjort
efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 E, og for så vidt angår kontrakter,
der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, tillige § 8 F, stk. 2,
stk. 3, 1. og 2. pkt., samt stk. 5, men dog således, at afgiftsåret m.v.
træder i stedet for indkomståret,
3) udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab
vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder
omsættelige beviser for medlemmernes indskud,
4) kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab på værdipapirer
i fremmed valuta samt øvrige urealiserede og realiserede valutakursgevinster
og -tab vedrørende afgiftspligtigt afkast,
5) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom, stigning eller fald
i værdien af fast ejendom samt fortjeneste eller tab ved afståelse af fast
ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 10 og 11.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget medregnes ikke:
1) urealiserede ændringer i kursværdien som følge af ændringer i den
effektive markedsrente vedrørende de i stk. 1, nr. 1, nævnte værdipapirer i
danske kroner,
2) renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af
danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks
Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,
3) udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser,
4) urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og
-tab på de i nr. 2 og 3 nævnte værdipapirer samt på konvertible obligationer,
jf. aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25,
5) urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og
-tab ved afståelse af tegningsretter og andre rettigheder omfattet af
aktieavancebeskatningsloven til de i nr. 3 nævnte værdipapirer samt til
konvertible obligationer,
- - -
3. Efter § 4 d indsættes:
»§ 4 e. De i § 3, stk. 1, nr. 2a, og stk. 3, nr. 5a, omtalte
gevinster og tab på finansielle kontrakter opgøres efter kursgevinstlovens §
33, stk. 1, dog således at afgiftsåret træder i stedet for indkomståret. Tab
på en af de i § 3, stk. 3, nr. 5a, omtalte kontrakter kan fradrages i
realrenteafgiftsgrundlaget i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest
forudgående afgiftsårs afgiftspligtige nettogevinster på kontrakten, hvori
ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet tab fra kontrakten
kan fradrages i afgiftsårets og de følgende 5 afgiftsårs nettogevinster på
alle kontrakter omfattet af nr. 5a, der er baseret på samme aktiv som den
tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere
afgiftsår, hvis det ikke kan rummes i afgiftspligtig nettogevinst i et
tidligere afgiftsår.«.
§ 5 I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1.
september 1996, som senest ændret ved § 19 i lov nr. 1223 af 27. december
1996, foretages følgende ændring:
1. § 12, stk. 1, affattes således:
»§ 12. I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og
senere indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår, herunder tab, der
kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,
kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk.
4, ikke fradrages i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog
stk. 2 og 5.«.
§ 12. I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere
indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår ikke fradrages i indkomst
hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog stk. 2 og 5.
- - -
§ 6 I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lov
nr. 1221 af 27. december 1996, foretages følgende ændring:
1. I § 43, stk. 5 , ændres »kursgevinstlovens § 5,
stk. 8« til: »kursgevinstlovens § 22, stk. 4«.
§ 43. - - -
Stk. 5. Ved udlodning af fast ejendom gælder kursgevinstlovens §
5, stk. 8.
§ 7 I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v.
(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.a.
ved § 2 i lov nr. 988 af 22. november 1996, § 9 i lov nr. 1219 af 27.
december 1996 og senest ved § 17 i lov nr. 1223 af 27. december 1996,
foretages følgende ændringer:
1. § 33 C, stk. 1, 6. pkt., affattes således:
»Stk. 2-10 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes
efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i § 13,
stk. 1, § 16 eller § 23.«.
§ 33 C. Ved overdragelse i levende live af en virksomhed eller en
andel heraf til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes
børnebørn kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-10.
Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold. Stk. 2-10 gælder ikke for beskatning af fast ejendom efter
ejendomsavancebeskatningsloven, medmindre der er tale om fast ejendom, der
helt eller delvis anvendes i overdragerens erhvervsvirksomhed. Udlejning af
fast ejendom er ikke erhvervsvirksomhed i 3. pkt.s forstand. Bortforpagtning
af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i
denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. Stk. 2-10
gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes efter reglerne i
kursgevinstbeskatningsloven, medmindre det sker efter reglerne i samme lovs §
3, stk. 1, § 4 eller § 6, stk. 1. For aktier, anparter og andelsbeviser og
lignende gælder aktieavancebeskatningslovens § 11, uanset om de indgår i
virksomheden.
- - -
2. I § 56, stk. 4, 3. pkt. , ændres »kursgevinstlovens
§ 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
§ 56. - - -
Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge indeholdelsespligtige
virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet
afregningsperiode m.v. efter reglerne i stk. 2. Krav om forkortet
afregningsperiode m.v. kan pålægges, når en ejer af virksomheden eller den
person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme
måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et
medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion inden for de seneste 5 år
har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden
virksomhed, som inden for dette tidsrum ikke rettidigt har indbetalt A-skat
eller har været i restance vedrørende andre registreringsforhold. Er den
indeholdelsespligtige et selskab m.v., anses som ejer også en person, der
besidder sådanne kapitalandele i den indeholdelsespligtige virksomhed, som
henregnes til hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 2-4, eller et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i den
indeholdelsespligtige virksomhed, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 6 B,
stk. 3. Stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Forkortet
afregningsperiode m.v. skal dog kun anvendes, når der efter et konkret skøn
vurderes at være behov herfor for at sikre rettidig indbetaling.
- - -
§ 8 I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som
ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, § 1 i lov nr. 399 af 22.
maj 1996, § 2 i lov nr. 401 af 22. maj 1996, § 2 i lov nr. 487 af 12. juni
1996, § 13 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 23 i lov nr.
1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 G, 2. pkt. , ændres »kursgevinstlovens § 6 B,
stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
§ 5 G. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1,
selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 kan ikke opnå
fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i
indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder,
hvis fradrag for udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til
fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af
dansk skat.
2. I § 5 H ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B,
stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
§ 5 H. Underskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom
beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, erhvervet af
skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller
fondsbeskatningslovens § 1 fra et koncernforbundet selskab m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, kan alene fremføres efter § 15 til
modregning i senere overskud fra samme faste driftssted eller faste ejendom.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overskud i selskabet
m.v., hvorfra det faste driftssted eller den faste ejendom blev erhvervet, på
overdragelsestidspunktet beskattes her i landet efter skattelovgivningens
almindelige regler, og selskabet ikke selv har erhvervet det faste driftssted
eller den faste ejendom fra et koncernforbundet selskab m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.
3. § 6, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær
indfrielse af det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte
årlige fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, jf. dog stk. 4. For
kontantlån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til
forholdet mellem det ekstraordinære afdrag og kursværdien af
pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For andre lån sker
nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det
til det ekstraordinære afdrag svarende obligationsafdrag og lånets
obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker med virkning
fra sidste forfaldne termin inden indfrielsestidspunktet.«.
4. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse ved hel eller delvis
ekstraordinær indfrielse af det nye lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller
ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af lån, der gennem en eller
flere låneomlægninger fremtræder som erstatning for omlægningslånet, såfremt
indfrielsen sker ved optagelse af et realkreditlån med mindst samme
restløbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Hvor flere lån
indfries ved optagelse af et realkreditlån, er det en betingelse, at
løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af
restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af
kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er
tale om kontantlån og efter størrelsen af obligationsrestgælden på
indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om andre lån. Anvendelse af reglen i
1. pkt. er endvidere betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to
transaktioner - indfrielse og optagelse. Det resterende kurstab på
tidspunktet for den ekstraordinære indfrielse fordeles over det nye låns
samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Ved det resterende
kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen på amortisationskontoen ved
den første omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt., med fradrag af alle de
kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet
eller senere lån, som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.«.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
5. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Stk.
1-4« til: »Stk. 1-5«.
§ 6. - - -
Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af
det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige
fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem
det ekstraordinært indbetalte beløb og restgælden på indfrielsestidspunktet.
Nedsættelsen sker med virkning fra sidste forfaldne termin inden
indfrielsestidspunktet. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse ved hel eller
delvis indfrielse af det nye lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller ved hel
eller delvis indfrielse af lån, der gennem en eller flere låneomlægninger
fremtræder som erstatning for omlægningslånet, såfremt indfrielsen sker ved
optagelse af et realkreditlån med mindst samme løbetid som restløbetiden på
det lån, der indfries. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Det resterende kurstab på tidspunktet for den ekstraordinære indfrielse
fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr.
termin. Ved det resterende kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen
på amortisationskontoen ved den første omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt.,
med fradrag af alle de kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer
på omlægningslånet eller senere lån, som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2.
og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Ved debitorskifte overgår fradragsretten efter stk. 1 til
den nye debitor. Fradraget i overdragelsesåret fordeles i forhold til antal
dage, de pågældende har været debitorer, opgjort med udgangspunkt i
overtagelsesdagen (skæringsdatoen).
Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse i det omfang, kurstabet
efter stk. 2 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter
kursgevinstloven.
6. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en
tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud, og dernæst
uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere
indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«.
7. § 15, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i
det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal
medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen.«.
8. I § 15, stk. 4, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens §
6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
9. § 15, stk. 5, 5. pkt. , affattes således:
»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i
det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet
for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen eller den regresfordring,
kautionisten ville have opnået ved en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle
medregne en eventuel gevinst på fordringen eller regresfordringen ved
indkomstopgørelsen.«.
§ 15. - - -
Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en
tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud fra det
pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.
Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der
hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Den resterende del af
nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere, såfremt kreditor ikke har
tabsfradrag herfor på grund af reglerne i kursgevinstlovens § 6 B.
Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden
stadfæstes, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår
skal nedsættes efter 1.-3. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før
underskud fra et senere år. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis
konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.
Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed den
konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings
kursværdi på tidspunktet for konverteringen.
Stk. 3. - - -
Stk. 4. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, i det omfang
nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et
kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren
ejer mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, når kapitalindskuddet
direkte eller indirekte foretages:
1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle.
2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller
indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller
direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne.
3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller
indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i
kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.
4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.
5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der
har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.
6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af
personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den
tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens
eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i
forbindelse med kapitalindskuddet.
Stk. 5. Stk. 4 finder kun anvendelse, hvis nedbringelsen eller
indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes
kreditorer. Såfremt kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhvervelse af
aktier eller konvertible obligationer i skyldnerselskabet, finder § 15, stk.
2, sidste pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af nedsættelsesbeløbet
bortses fra det foretagne kapitalindskud. Nedsættelsesbeløbet formindskes med
den del af skyldnerens indkomst, der hidhører fra det foretagne
kapitalindskud. Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes
endvidere, såfremt kreditor eller kautionist, jf. stk. 4, på grund af
reglerne i kursgevinstlovens § 6 B på tidspunktet for nedbringelsen eller
indfrielsen af fordringen ikke ville have haft fradrag for et eventuelt tab
på fordringen eller for kautionistens vedkommende den regresfordring, som
ville være opnået ved en eventuel kautionsbetaling. Formindskelsen efter 5.
pkt. opgøres som forskellen mellem på den ene side kreditors anskaffelsessum
for den pågældende fordring eller den anskaffelsesssum for regresfordringen,
kautionisten ville have efter en eventuel kautionsbetaling vedrørende den
pågældende fordring, og på den anden side fordringens kursværdi på
indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det foretagne kapitalindskud.
- - -
10. I § 16 A, stk. 5, 2. pkt., ændres
»kursgevinstlovens § 3« til: »kursgevinstlovens § 13«.
§ 16 A. --
Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. §
16 C, stk. 1, er skattefri i det omfang, der fremgår af stk. 6 og 7, hvis
udlodningerne modtages af personer m.v., der er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden
gælder dog ikke, hvis modtageren af udlodningen omfattes af kursgevinstlovens
§ 3.
- - -
11. I § 16 C, stk. 3, nr. 3 , ændres
»kursgevinstlovens § 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.
12. I § 16 C, stk. 3, nr. 4 , ændres
»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §
14«.
13. § 16 C, stk. 3, nr. 5 , affattes således:
»5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i
kursgevinstlovens §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle kontrakter efter
reglerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 2-4, og § 32, stk. 2 og 3.«.
14. I § 16 C, stk. 3, nr. 10 , ændres
»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §
14«.
15. I § 16 C, stk. 4 , ændres »kursgevinstlovens §
6« til: »kursgevinstlovens § 16«.
§ 16 C. - - -
Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende
indtægter:
1) indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.
2) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter § 16 B, som
ikke omfattes af nr. 9.
3) Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i
kursgevinstlovens § 6.
4) Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der
opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7.
5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§
8 C-8 G fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i
kursgevinstlovens § 8 F, stk. 2-5. og § 8 G, stk. 2 og 3.
6) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2
fratrykket tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.
7) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2
a.
8) Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, ved afståelse
af beviser for indskud i investeringsforeninger.
9) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter § 16 B, som
for skattepligtige personer ville være omfattet af personskattelovens § 4 a,
stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6.
10) Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der
opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7, fratrukket tab på
sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke
overstiger gevinsterne.
Stk. 4. I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-8, fradrages
tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6 samt
tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for
skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 ville have været
fradragsberettigede efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Et
negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter stk. 3,
nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i
nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.
- - -
16. I § 16 F, stk. 4, ændres »efter stk. 1 og 2 til et
beløb svarende til overdragerens skattepligtige fortjeneste efter § 16
E« til: »efter stk. 1 med et beløb svarende til den ikke
afskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum«.
§ 16 F. - - -
Stk. 4. Ved overdragelser mellem en person og et selskab m.v. som
nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1 eller
mellem sådanne selskaber indbyrdes, hvor den ene af parterne i overdragelsen
på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse
har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde, nedsættes
erhververens afskrivningsgrundlag efter stk. 1 og 2 til et beløb svarende til
overdragerens skattepligtige fortjeneste efter § 16 E.
- - -
17. I § 33 D, stk. 5, 1. pkt. , ændres
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
18. I § 33 D, stk. 7, ændres to steder
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
§ 33 D. - - -
Stk. 5. Afhændes et fast driftssted eller en del heraf beliggende
i fremmed stat, Færøerne eller Grønland til et koncernforbundet selskab m.v.,
jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, eller flyttes ledelsens sæde, jf.
selskabsskattelovens § 5, stk. 7, skal fratrukket underskud, der ikke
modsvares af senere års overskud, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Dette gælder, uanset hvilken lempelsesmetode der
anvendes. Stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. - - -
Stk. 7. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk.
1-4, medregnes ved opgørelsen af den tidligere ejers skattepligtige indkomst,
hvis det faste driftssted er solgt til et selskab, som den tidligere ejer
alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter
salget opnår kontrol over, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Tilsvarende
gælder, hvis en fast ejendom inden 5 år efter salget generhverves af den
tidligere ejer eller et hermed koncernforbundet selskab, jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.
- - -
19. I § 33 E, stk. 2, 1. pkt. , ændres
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
20. I § 33 E, stk. 3, ændres to steder
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
§ 33 E. - - -
Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis et
udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvis afhænder virksomheden til
et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Dette
gælder dog ikke, hvis samtlige aktiver overdrages til et datterselskab
omfattet af sambeskatningen, jf. selskabsskattelovens § 31, og underskuddet
for det overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det
erhvervende selskab. I så fald genbeskattes underskuddet hos det erhvervende
selskab.
Stk. 3. Hvis sambeskatningen ophører som følge af salg af aktier,
således at moderselskabet sammen med koncernforbundne selskaber m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, ikke længere kontrollerer det udtrædende
selskab, eller hvis sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets
konkurs eller likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller
delvis overføres til koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B,
stk. 3, medregnes højst et beløb svarende til den fortjeneste, som
datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og salg til
handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet af det
sidste indkomstår under sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende til
skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i
de seneste fem år af sambeskatningsperioden.
- - -
§ 9 I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, som
senest ændret ved § 17 i lov nr. 1219 af 27. december 1996, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens §
6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
§ 1. - - -
Stk. 2. Ved opgørelsen af medlemskredsen for de i stk. 1, nr. 3,
omhandlede andelsforeninger skal koncernforbundne selskaber anses som et
medlem. Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger koncernforbundne selskaber,
sker i overensstemmelse med bestemmelserne i kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.
Hvis et af medlemmerne i en andelsforening er en andelsforening omfattet af
stk. 1, nr. 3, indgår denne forenings medlemmer ved opgørelsen af
medlemskredsen.
- - -
2. I § 31, stk. 1, 5. pkt., ændres »kursgevinstlovens
§ 6 B, stk. 6« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 5« og
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« ændres til:
»kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
3. I § 31, stk. 1, 6. pkt. , ændres to steder
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
§ 31. Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere aktieselskaber
sambeskattes. Det er dog en betingelse herfor, at aktieselskaberne har samme
regnskabsår. Hvis aktieselskaberne er hjemmehørende her i landet, kan
tilladelse kun meddeles, hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes af
moderselskabet eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages
under sambeskatningen. Er et eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i
udlandet, kan tilladelse meddeles, såfremt de danske aktieselskaber, der
inddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med
Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene eller Investeringsfonden for
Østlandene ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital,
som efter lovgivningen i det pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i
landet. Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab kan ikke meddeles,
hvis tab på fordringer mod datterselskabet er fradraget eller vil kunne
fradrages efter kursgevinstlovens § 6 B, stk. 6, af moderselskabet eller et
andet selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet, jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Tilladelse til sambeskatning med et
datterselskab, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan ikke
meddeles, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet er
erhvervet fra et eller flere koncernforbundne selskaber m.v., jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, medmindre moderselskabet direkte eller
indirekte har ejet mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i
hele perioden, hvor moderselskabet har været koncernforbundet med
datterselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. De nærmere vilkår for
sambeskatningen - herunder bestemmelser om, hvorledes der skal gås frem i
tilfælde af dennes ophævelse - fastsættes af Ligningsrådet.
- - -
4. I § 32, stk. 1, 3. pkt., ændres »kursgevinstlovens
§ 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
§ 32. Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1,
stk. 1, nr. 1, 2, 2 a, 2 b, 2 c, 3 a, 4, 5 og 5 b, kontrollerer et udenlandsk
selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis virksomhed overvejende
er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentligt lavere end
efter danske regler, medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske
regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens
moderselskab (tvungen sambeskatning). Moderselskabet anses for at kontrollere
datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over
mere end 50 pct af stemmerne i datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om
moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet, medregnes aktier og
stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, af personlige aktionærer og deres
nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1, eller af en fond eller trust
stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber,
nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Et selskab
eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
- - -
5. I § 33 A, stk. 2, 2. pkt., ændres
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
§ 33 A. - - -
Stk. 2. Hvis overdrageren er en person, finder bestemmelsen i stk.
1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele, der
henregnes til hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 2-4, dog således, at en ejerandel på 10 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen anses som hovedaktionæraktier. Hvis overdrageren er et
selskab m.v., finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når
overdragelsen vedrører kapitalandele i koncernforbundne selskaber, jf.
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, dog således, at der ved en ejerandel på 10
pct. af aktiekapitalen i hvert selskab anses at foreligge koncernforbundne
selskaber.
- - -
§ 10 I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8.
februar 1996, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996 og
senest ved § 29 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende
ændringer:
1. I § 8 P, stk. 2, nr. 11 , ændres »§ 5, stk. 7, 1.
pkt.« til: »§ 22, stk. 3, 1. pkt.«.
§ 8 P. - - -
Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger til
identifikation af låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For det
enkelte låneforhold skal oplyses:
- - -
11) vedrørende kontantlån, om der er foretaget skattepligtig ekstraordinær
indfrielse som nævnt i § 5, stk. 7, 1. pkt. i kursgevinstloven, uanset om
debitor er en fysisk eller juridisk person,
- - -
2. I § 10 A, stk. 1, sidste pkt., ændres
»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §
14«.
§ 10 A. Offentlige kasser, realkreditinstitutter,
værdipapircentraler, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser,
investeringsforeninger, vekselerere og andre, som indløser rentekuponer eller
tilskriver renter vedrørende obligationer, skal til brug ved skatteligningen
mindst en gang årligt uden opfordring efter nærmere af skatteministeren
fastsatte regler give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om
beløbsstørrelsen af den enkelte obligationsejers indløste rentekuponer eller
tilskrevne renter det foregående år og om den pågældende obligations
betegnelse og kursværdi ved samme års udløb samt oplysninger som nævnt i stk.
2 og 4. På samme måde skal oplysning gives om indfrielse af udbyttekuponer
vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger eller
kalenderårsperiodisering af renter og tilskrivning eller forfald af udbytter
m.v. fra kontoførende investeringsforeninger samt investeringsbevisernes
respektive den kontoførende investeringsforenings betegnelse og kursværdien
ved årets udgang. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at
indberetningspligtige som nævnt i 1. pkt. indbyrdes skal afgive oplysninger
til brug for opfyldelse af indberetningspligten over for de statslige told-
og skattemyndigheder. På tilsvarende måde skal oplysning endvidere gives om
indfrielse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en
pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 7.
- - -
3. I § 10 B, stk. 1, 1. pkt. , ændres
»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §
14«.
§ 10 B. Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal
der gives de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om overdragelse
af obligationer og rentekuponer, herunder oplysning om overdragelse af
obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende
rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 7. Det samme gælder om
overdragelse af investeringsbeviser og udbyttekuponer vedrørende sådanne samt
om hævninger, herunder om tidspunktet for den enkelte hævning, af indestående
i en kontoførende investeringsforening, samt den til den enkelte hævning
svarende del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende
investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen.
Oplysningspligten kan pålægges den, der formidler overdragelsen, eller
erhververen eller overdrageren. Der kan pålægges formidleren pligt til at
underrette parterne om de oplysninger, der skal indberettes til de statslige
told- og skattemyndigheder. Der kan pålægges parterne pligt til at oplyse
personnummer m.v. som nævnt i § 10 A, stk. 2 og 4.
- - -
Efter 2. behandling den 28. maj 1997
§ 1
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august
1996, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1212 af 27. december 1996 og senest
ved § 4 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i
anpartsselskaber, andelsbeviser, konvertible obligationer, omsættelige
investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer.«
2. I § 2 d, stk. 1, 2., 3. og 7. pkt., ændres
»kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G« til: »kursgevinstlovens §§
29-33«.
3. I § 2 d, stk. 3, 1. pkt., ændres »kursgevinstlovens
§ 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.
4. § 4, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en
fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en børs, der er medlem eller
associeret medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeurs
(FIBV).«
5. § 4, stk. 6, 2. pkt., affattes således:
»Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde.«
6. I § 6, stk. 7, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens § 6
B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
7. § 8 ophæves.
§ 2
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, som ændret bl.a. ved § 4 i
lov nr. 1217 af 27. december 1996, § 15 i lov nr. 1219 af 27. december 1996
og senest ved § 28 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende
ændringer:
1. § 4, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som
omfattes af kursgevinstlovens § 17.«
2. § 13 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en
gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst
uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere
indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«
§ 3
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
(ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 10. juli
1995, som ændret ved § 7 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages
følgende ændringer:
1. § 4, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Er den afståede ejendom erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres den
skattepligtiges anskaffelsessum som enten
1) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. eller
2) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. og med
tillæg af et beløb opgjort som halvdelen af forskellen mellem denne værdi og
ejendomsværdien pr. 1. januar 1996.«
2. § 4, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Afståelsessummen omregnes til kontantværdi, der
beregnes ved, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med
kursværdien af de overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet. Medmindre
kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes inkonverterbare lån,
der af sælger er stiftet eller overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100,
såfremt lånet er stiftet eller overtaget til en kurs på 100 eller
derunder.«
3. § 4, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
4. I § 10, stk. 5, 1. og 2. pkt., ændres
»Ligningsrådet« til: »Skatteministeren«, og i § 10,
stk. 5, sidste pkt., ændres »Ligningsrådet« til:
»skatteministeren«.
§ 4
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som senest ændret ved § 16 i
lov nr. 1219 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 1, nr. 2 a, affattes således:
»2 a) gevinst og tab på finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstloven,».
2. I § 3, stk. 3, indsættes efter nr. 5:
»5 a) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå
og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 3 eller 7 nævnte værdipapirer
eller konvertible obligationer bortset fra de tab, der kan fradrages efter §
4 e.«
3. Efter § 4 d indsættes:
»§ 4 e. De i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og stk. 3, nr. 5 a,
omtalte gevinster og tab på finansielle kontrakter opgøres efter
kursgevinstlovens § 33, stk. 1, dog således at afgiftsåret træder i stedet
for indkomståret. Tab på en af de i § 3, stk. 3, nr. 5 a, omtalte kontrakter
kan fradrages i realrenteafgiftsgrundlaget i det omfang, tabet ikke
overstiger de 5 senest forudgående afgiftsårs afgiftspligtige nettogevinster
på kontrakten, hvori ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet
tab fra kontrakten kan fradrages i afgiftsårets og de følgende 5 afgiftsårs
nettogevinster på alle kontrakter omfattet af nr. 5 a, der er baseret på
samme aktiv som den tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres
til et senere afgiftsår, hvis det ikke kan rummes i afgiftspligtig
nettogevinst i et tidligere afgiftsår.«
4. I § 6 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Skattepligtige livsforsikringsselskaber, der som følge af
reglerne i kursgevinstlovens § 28, jf. § 41, stk. 13, overgår til at anvende
reglerne i § 4, stk. 3 og 4, eller reglerne i kursgevinstlovens § 28, stk. 2,
i stedet for realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab, kan ved
opgørelsen efter stk. 3 for afgiftsåret 1998 til gennemsnittet af de
skattepligtige indkomster i de forudgående tre indkomstår lægge et beløb
svarende til forskellen mellem de berørte fordringers skattemæssige
anskaffelsessum og deres regnskabsmæssige værdi ved begyndelsen af
indkomståret 1998.«
§ 5
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996,
som senest ændret ved § 19 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages
følgende ændring:
1. § 12, stk. 1, affattes således:
»I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere
indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår, herunder tab, der kan
fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,
kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk.
4, ikke fradrages i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog
stk. 2 og 5.«
§ 6
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lov nr. 1221 af
27. december 1996, foretages følgende ændring:
1. I § 43, stk. 5, ændres »kursgevinstlovens § 5, stk.
8« til: »kursgevinstlovens § 22, stk. 4«.
§ 7
I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 988 af 22. november 1996, § 9 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og
senest ved § 17 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende
ændringer:
1. § 33 C, stk. 1, 6. pkt., affattes således:
»Stk. 2-10 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes
efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i § 13,
stk. 1, § 16 eller § 23.«
2. I § 56, stk. 4, 3. pkt., ændres »kursgevinstlovens
§ 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
§ 8
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret bl.a. ved § 9 i
lov nr. 376 af 22. maj 1996, § 1 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, § 2 i lov nr.
401 af 22. maj 1996, § 2 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, § 13 i lov nr. 1219
af 27. december 1996 og senest ved § 23 i lov nr. 1223 af 27. december 1996,
foretages følgende ændringer:
1. I § 5 G, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B,
stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
2. I § 5 H ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B,
stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
3. § 6, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær
indfrielse af det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte
årlige fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, jf. dog stk. 4. For
kontantlån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til
forholdet mellem det ekstraordinære afdrag og kursværdien af
pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For andre lån sker
nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det
til det ekstraordinære afdrag svarende obligationsafdrag og lånets
obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker med virkning
fra sidste forfaldne termin inden indfrielsestidspunktet.«
4. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse ved hel eller delvis
ekstraordinær indfrielse af det nye lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller
ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af lån, der gennem en eller
flere lånomlægninger fremtræder som erstatning for omlægningslånet, såfremt
indfrielsen sker ved optagelse af et realkreditlån med mindst samme
restløbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Hvor flere lån
indfries ved optagelse af et realkreditlån, er det en betingelse, at
løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af
restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af
kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er
tale om kontantlån, og efter størrelsen af obligationsrestgælden på
indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om andre lån. Anvendelse af reglen i
1. pkt. er endvidere betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to
transaktioner - indfrielse og optagelse. Det resterende kurstab på
tidspunktet for den ekstraordinære indfrielse fordeles over det nye låns
samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Ved det resterende
kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen på amortisationskontoen ved
den første omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt., med fradrag af alle de
kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet
eller senere lån, som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
5. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Stk.
1-4« til: »Stk. 1-5«.
6. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord,
nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede,
fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere
indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«
7. § 15, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i
det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal
medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen.«
8. I § 15, stk. 4, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens §
6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
9. § 15, stk. 5, 5. pkt., affattes således:
»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i
det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet
for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen eller den regresfordring,
kautionisten ville have opnået ved en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle
medregne en eventuel gevinst på fordringen eller regresfordringen ved
indkomstopgørelsen.«
10. I § 16 A, stk. 5, 2. pkt., ændres
»kursgevinstlovens § 3« til: »kursgevinstlovens § 13«.
11. I § 16 C, stk. 3, nr. 3, ændres »kursgevinstlovens
§ 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.
12. I § 16 C, stk. 3, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens
§ 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. § 14«.
13. § 16 C, stk. 3, nr. 5, affattes således:
»5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i
kursgevinstlovens §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle kontrakter efter
reglerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 2-4, og § 32, stk. 2 og 3.«
14. I § 16 C, stk. 3, nr. 10, ændres
»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §
14«.
15. I § 16 C, stk. 4, ændres »kursgevinstlovens §
6« til: »kursgevinstlovens § 16«.
16. I § 16 F, stk. 4, ændres »efter stk. 1 og 2 til et
beløb svarende til overdragerens skattepligtige fortjeneste efter § 16
E« til: »efter stk. 1 med et beløb svarende til den ikke
afskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum«.
17. Efter § 27 E indsættes som ny paragraf:
»§ 28. For personer, der af et selskab modtager køberetter
til aktier som vederlag som led i et ansættelsesforhold eller som led i en
aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, indtræder beskatningen af
den modtagne køberet først på det tidspunkt, hvor køberetter udnyttes eller
afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, som personer,
der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager
som vederlag. Beskatningen sker på grundlag af køberettens værdi på
udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.
Stk. 2. Den for selskabet modsvarende udgift ved ydelse af
køberetter til aktier omfattet af stk. 1 kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten udnyttes eller
afstås. Den fradragsberettigede udgift udgør køberettens værdi på
udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.«
18. I § 33 D, stk. 5, 1. pkt., ændres
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
19. I § 33 D, stk. 7, ændres to steder
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
20. I § 33 E, stk. 2, 1. pkt., ændres
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
21. I § 33 E, stk. 3, ændres to steder
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
§ 9
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, som senest ændret ved § 17
i lov nr. 1219 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens §
6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
2. I § 31, stk. 1, 5. pkt., ændres »kursgevinstlovens
§ 6 B, stk. 6« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 5«, og
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« ændres til:
»kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
3. I § 31, stk. 1, 6. pkt., ændres to steder
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
4. I § 32, stk. 1, 3. pkt., ændres »kursgevinstlovens
§ 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.
5. I § 33 A, stk. 2, 2. pkt., ændres
»kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4,
stk. 2«.
§ 10
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som
ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996 og senest ved § 29 i lov
nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 8 P, stk. 2, nr. 11, ændres »§ 5, stk. 7, 1.
pkt.« til: »§ 22, stk. 3, 1. pkt.«.
2. I § 10 A, stk. 1, sidste pkt., ændres
»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §
14«.
3. I § 10 B, stk. 1, 1. pkt. , ændres
»kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. §
14«.
§ 11
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2.
december 1993, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 1223 af 27. december 1996,
foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf.
kursgevinstlovens § 7« til: »jf. kursgevinstlovens § 38«.
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 1, 3 og 5-7, § 2, § 3, nr. 1-3, §§ 5-7, § 8, nr.
1, 2, 6-12, 14, 15, 17 og 18-21, og §§ 9-11 har virkning fra og med
indkomståret 1998, jf. dog stk. 5.
Stk. 3. § 1, nr. 2, og § 8, nr. 13, har virkning fra den 1. januar
1997.
Stk. 4. § 1, nr. 4, har virkning fra den 13. marts 1997.
Stk. 5. § 3, nr. 1 og 2, har virkning for ejendomme, der afstås
den 1. januar 1998 eller senere eller udloddes fra dødsboer den 1. januar
1998 eller senere eller ved skifte af uskiftet bo, når skiftebegæring er
indgivet den 1. januar 1998 eller senere. Reglerne i § 3 kan dog anvendes ved
afståelse af ejendomme, der afstås i perioden fra den 13. marts 1997 og til
den i 1. pkt. nævnte dato, hvis reglerne fører til en lavere beskatning end
de hidtil gældende regler.
Stk. 6. § 4 har virkning fra og med afgiftsåret 1998.
Stk. 7. § 8, nr. 3 og 4, har virkning for ekstraordinære
indfrielser, der finder sted den 1. januar 1998 eller senere.
Stk. 8. § 8, nr. 16, har virkning for overdragelser, der foretages
den 18. juni 1993 eller senere.
Stk. 9. Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli
1981 og ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, anses for
anskaffet for obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den
faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 35 A FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAFGIFTSLOVEN (AFGIFT AF ANPARTER OG KONVERTIBLE OBLIGATIONER) Retsinformation · 17. december 1997
- 1997 LSF 35 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAFGIFTSLOVEN, AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN OG FUSIONSSKATTELOVEN (LETTELSE AF STRUKTURTILPASNINGER SAMT AKTIEAFGIFT AF ANPARTER OG KONVERTIBLE OBLIGATIONER) Retsinformation · 22. oktober 1997
- 1997 LSF 35 B FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAFGIFTSLOVEN, AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN OG FUSIONSSKATTELOVEN (LETTELSE AF STRUKTURTILPASNINGER) Retsinformation · 17. december 1997
- 1996 LSF 236 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN OG LIGNINGSLOVEN(TEGNINGSRETTER) Retsinformation · 13. juni 1997
- DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 5. juli 2007 EU-domme · 5. juli 2007
- Højesteret stadfæster landsrettens dom om fradrag for tab på konvertibel obligation efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3 Domsdatabasen · 23. september 2026