1996 LSF 236 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN OG LIGNINGSLOVEN(TEGNINGSRETTER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august
1996, som ændret ved § 1 i lov nr. 1212 af 27. december 1996, § 1 i lov nr.
1219 af 27. december 1996 og § 4 i lov nr. 1223 af 27. december 1996,
foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 2, indsættes som 3. og 4.
pkt.:
»Tegningsret til aktier som nævnt i § 5, stk. 3 og 4, § 6, stk. 4, og
§ 13 a, stk. 11, omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på
tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen.
Såfremt der tegnes aktier til markedskursen eller en kurs, der er højere end
markedskursen, anses de hidtidige aktionærer ikke for at have afstået en
tegningsret.«
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret bl.a. ved § 13 i
lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved lov nr. 239 af 2. april 1997,
foretages følgende ændring:
1. I § 7 A, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Uanset aktieavancebeskatningslovens bestemmelser anses selskabets
øvrige aktionærer ikke for at have afstået tegningsretter til aktier, der
udstedes i medfør af tilladelsen.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra den 16. april 1997.
Stk. 2. Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, 4. pkt., som
affattet ved denne lovs § 1, har endvidere virkning før den 16. april 1997.
Hvis det medfører en lempeligere beskatning af den hidtidige aktionær, finder
1. pkt. dog ikke anvendelse i perioden fra den 14. august 1996 til og med den
Læs alt
15. april 1997.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13.
august 1996, som ændret ved § 1 i lov nr. 1219 af 27. december 1996
og § 4 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende
ændring:
1. I § 1, stk. 2, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Tegningsret til aktier, som nævnt i § 5, stk. 3-4, § 6, stk. 4, og §
13 a, stk. 11, omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på
tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen.
Såfremt der tegnes aktier til markedskursen, eller en kurs der er højere end
markedskursen, anses de hidtidige aktionærer ikke for at have afstået en
tegningsret.«.
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret senest ved
§ 23 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændring:
1. I § 7 A, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Uanset aktieavancebeskatningslovens bestemmelser anses selskabets
øvrige aktionærer ikke for at have afstået tegningsretter til aktier, der
udstedes i medfør af tilladelsen.«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra den 16. april 1997.
Stk. 2. Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, 4. pkt., som
affattet ved denne lovs § 1, har endvidere virkning før den 16. april 1997.
Hvis det medfører en lempeligere beskatning af den hidtidige aktionær, finder
1. pkt. dog ikke anvendelse i perioden fra den 14. august 1996 til og med den
15. april 1997.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget til ændring af aktieavancebeskatningslovens regler om
tegningsretter er foranlediget af Højesterets dom af 14. august 1996,
som omtalt i TfS 1996.654.
Sagen vedrørte spørgsmålet, om en ret til tegning af aktier til en kurs,
som svarer til markedskursen eller overstiger denne, kan betegnes som en
tegningsret i relation til aktieavancebeskatningsloven. Skatteministeriet
argumenterede for, at en tegningsret alene er en ret til tegning til en kurs,
som ligger under aktiernes markedskurs (favørkurs), mens skatteyderen
argumenterede for, at også ret til tegning til markedskurs eller en kurs, der
er højere end markedskursen, kan benævnes en tegningsret i relation til
aktieavancebeskatningsloven.
Efter lovens § 5, stk. 3, og § 6, stk. 4, anses aktier tegnet ved
udnyttelse af tildelte tegningsretter for anskaffet på samme tidspunkt som de
moderaktier, tegningsretterne er blevet tildelt på grundlag af. Skatteyderen
fik medhold i, at anskaffelsestidspunktet for de aktier, som blev tegnet på
grundlag af de tildelte tegningsretter, var det samme som tidspunktet for
anskaffelse af moderaktierne. Ved afståelse af de nytegnede aktier oversteg
ejertiden således tre år på afståelsestidspunktet, hvorefter tabet var
fradragsberettiget efter de gamle hovedaktionærregler.
Højesteret underkendte således ved dommen, at aktieavancebeskatningslovens
regler om tildelte tegningsretter alene omhandler ret til tegning til
favørkurs.
Højesterets præmisser bygger på det synspunkt, at såfremt begrebet
tegningsret i aktieavancebeskatningsloven alene gælder ret til tegning til
favørkurs, skulle dette have fremgået klarere af loven og dens forarbejder,
end tilfældet var.
Begrundelsen for lovens regler om at tildelte tegningsretter anses for
anskaffet samtidig med moderaktierne er, at der ved kapitaludvidelser ved
udstedelse af tegningsretter til favørkurs overføres værdier fra
moderaktierne til i første omgang tegningsretterne og dernæst de nytegnede
aktier. Dommens resultat medfører, at ved tildeling af tegningsretter til
markedskurs til de hidtidige aktionærer skal de nytegnede aktier anses for
anskaffet samtidig med moderaktierne, uanset at den økonomiske begrundelse,
der har ligget bag reglerne, ikke gælder ved tegningsretter til markedskurs.
Højesterets dom må også anses for at have afledede konsekvenser. Efter den
praksis, der var gældende før Højesterets dom af 14. august 1996, hvor
aktieavancebeskatningslovens særlige bestemmelser om tegningsret alene fandt
anvendelse ved tegning af aktier til favørkurs, blev der ikke gennemført
beskatning af de aktionærer, som ikke udnytter deres tegningsret, men lader
nye aktionærer tegne aktier til markedskurs.
Højesteret fastslog imidlertid, at begrebet tegningsret omfatter såvel
tegningsret til favørkurs som til markedskurs, eller en kurs der er højere
end markedskursen. Dommen vedrører konkret anskaffelsestidspunktet for
aktier, der er tegnet på grundlag af en tegningsret. Efter praksis
gennemføres der beskatning af de hidtidige aktionærer, hvis andre kan tegne
til favørkurs. I disse tilfælde anses de hidtidige aktionærer for at have
afstået deres tegningsret, og der er gennemført en beskatning. Denne
afståelsesbeskatning bygger på sondringen mellem favørkurs og markedskurs.
Eftersom Højesteret nu har fastslået, at aktieavancebeskatningsloven omfatter
både tegningsret til favørkurs og markedskurs, kan dommen have den
konsekvens, at afståelse af en tegningsret til markedskurs tilsvarende skal
anses for en afståelse i skattemæssig forstand efter
aktieavancebeskatningsloven. Det vil betyde, at de hidtidige aktionærer kan
blive undergivet beskatning, hvis der tegnes aktier til markedskurs eller
mere.
Ved tegning til markedskursen vil tegningsretten ingen værdi have for den
hidtidige aktionær. De hidtidige aktionærer modtager intet vederlag i
forbindelse med overførslen af tegningsretterne til andre, og de har heller
ikke betalt for de overførte tegningsretter. Alligevel kan beskatning komme
på tale, da aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2, i disse tilfælde
bevirker, at tegningsretterne anses for anskaffet til tegningsbeløbet og
afstået til tegningsbeløbet. Gennem anvendelse af gennemsnitsmetoden for
opgørelse af fortjeneste eller tab i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk.
3, kan en del af anskaffelsessummen for tegningsretterne blive overført til
moderaktierne, og dermed vil der kunne opgøres en fortjeneste på
tegningsretterne.
Gennemsnitsmetoden kan belyses ved følgende eksempel:
Eksempel
En aktionær A anskaffede mere end tre år før kapitaludvidelsen nom.
1.000.000 kr. aktier i et selskab til kurs 100. A er eneaktionær. Værdien af
aktierne er nu 4.000.000 kr. A vil nu udvide selskabets aktiviteter, og den
nødvendige kapital fremskaffes ved en udvidelse af kapitalen med nom.
1.000.000 kr., som tegnes af B til kurs 400, dvs. mod indbetaling af
4.000.000 kr. Den samlede aktiekapital er nu nom. 2.000.000 kr. til en
kursværdi på 8.000.000 kr. svarende til kurs 400.
Ved afståelse af tegningsret til B skal der foretages følgende
avanceopgørelse for A:
Anskaffelsessum
Anskaffelsessum for moderaktierne,
nom. 1.000.000 kurs 100 ............. 1.000.000 kr.
Anskaffelsessum for tegningsretterne,
nom. 1.000.000 kurs 400 ............. 4.000.000 kr.
--------------
Samlet anskaffelsessum .............. 5.000.000 kr.
Afståelsessum
Tegningsret ......................... 0 kr.
Tegningsbeløb,
nom. 1.000.000 kurs 400 ............. 4.000.000 kr.
--------------
Samlet afståelsessum ................ 4.000.000 kr.
--------------
Tegningsretternes forholdsmæssige andel af anskaffelsssummen:
1.000.000 x 5.000.000=
---------------------- ............. 2.500.000 kr.
2.000.000 kr.
Fortjeneste ved afståelse af tegningsret
Afståelsessum ....................... 4.000.000 kr.
- andel af anskaffelsssum ........... 2.500.000 kr.
--------------
Fortjeneste ......................... 1.500.000 kr.
--------------
Restanskaffelsessum for A's aktier .. 2.500.000 kr.
Af eksemplet fremgår det således, at A beskattes af en fortjeneste på kr.
1.500.000, selvom tegning af de nye aktier sker til markedskurs.
Det findes som anført ovenfor ikke rimeligt at gennemføre beskatning af de
hidtidige aktionærer, når aktier nytegnes til markedskurs, eller en kurs der
er højere end markedskursen. Dertil kommer, at beskatning vil modvirke
udvidelser af selskabers kapitalgrundlag ved udstedelse af aktier til
markedskurs, f.eks. ved børsintroduktion. Forslaget er endvidere
hensigtsmæssigt i relation til rekonstruktioner af selskaber, hvor det er
nødvendigt for selskabets fortsatte virke, at der tilvejebringes ny kapital,
som f.eks. ved kapitalindskud ved tegning af aktier til overkurs.
Lovforslaget går derfor ud på at ændre aktieavancebeskatningsloven, så det
tydeligt fremgår af lovens ordlyd, at aktieavancebeskatningslovens særlige
bestemmelser om afståelse af tegningsretter alene omfatter tegningsretter,
der giver ret til tegning af aktier til en kurs, der er lavere end
markedskursen. Det præciseres endvidere i lovteksten, at tegning af aktier
til markedskurs, eller en kurs der er højere end markedskursen, ikke anses
for afståelse af tegningsret. Herved sikres det, at der ikke skal ske
beskatning i disse tilfælde.
Det foreslås således at lovfæste, at aktieavancebeskatningsloven
indeholder særlige regler for tegningsretter til aktier til favørkurs.
Administrative konsekvenser Lovforslaget skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser.
Provenumæssige konsekvenser Lovforslaget indebærer, at der ikke
skal ske beskatning i forbindelse med udstedelse af tegningsretter til
markedskurs eller derover, hvorved en utilsigtet fremrykning af
beskatningstidspunktet af aktieavancer i disse situationer bortfalder.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser Forslaget indebærer, at der ikke
skal ske beskatning af de hidtidige aktionærer, når der tegnes aktier til
markedskurs, eller en kurs der er højere end markedskursen. Det er
hensigtsmæssigt i forbindelse med rekonstruktioner af selskaber, hvor det er
nødvendigt for selskabets fortsatte virke, at der tilvejebringes ny kapital,
som f.eks. ved kapitalindskud ved tegning af aktier til overkurs. Dertil
kommer, at forslaget modvirker, at udvidelser af selskabers kapitalgrundlag
hæmmes ved udstedelse af aktier til markedskurs som f.eks. i forbindelse med
børsintroduktion.
Miljømæssige konsekvenser og forholdet til EU-retten Forslaget
skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser eller at indeholde EU-retlige
aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1 Det foreslås at ændre aktieavancebeskatningsloven således, at det
tydeligt fremgår, at de særlige regler vedrørende afståelse af tegningsretter
som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 3-4, § 6, stk. 4, og § 13
a, stk. 11, kun gælder for tegningsretter, der udnyttes til anskaffelse af
aktier til en kurs, der er lavere end markedskursen (favørkurs).
Hvis tegningsretten ikke udnyttes til denne favørkurs, anses
tegningsretten i skattemæssig henseende hverken for udnyttet eller afstået.
Nytegnes der aktier til markedskursen, eller en kurs der er højere end
markedskursen, er der ikke sket udnyttelse af tegningsretten, men tegning af
en aktie til markedskurs eller mere, og erhvervelsen af aktien skal behandles
efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler.
Det foreslås tillige at lovfæste, at der ved tegning af aktier til
markedskurs eller en kurs der er højere end markedskursen, ikke anses at
foreligge en afståelse af en tegningsret i skattemæssig forstand, jf. det
foreslåede § 1, stk. 2, 4. pkt. Det findes ikke rimeligt at beskatte de
hidtidige aktionærer, når aktier nytegnes til markedskurs, eller en kurs der
er højere end markedskursen. De hidtidige aktionærer modtager ikke et
vederlag for afståelse af tegningsretten, og der sker ingen overførsel af
værdier fra de hidtidige aktionærer til aktionærer, der nytegner til
markedskurs. Lovens særlige regler om afståelse af tegningsret finder således
ikke anvendelse ved tegning af aktier til markedskurs eller mere.
Lovforslaget betyder, at der som før Højesterets dom af 14. august 1996 ikke
skal ske beskatning af de hidtidige aktionærer ved afståelse af tegningsret
til markedskurs.
Ved afgørelse af om en tegningsret er til markedskurs eller ej, og dermed
om de hidtidige aktionærer skal undergives beskatning ved afståelse af en
tegningsret, foreslås det, at det afgørende tidspunkt for hvornår, der er
tale om markedskurs eller favørkurs, er tidspunktet for tildeling af
tegningsretten. På dette tidspunkt skal aktiernes markedskurs sammenholdes
med tegningsrettens tegningskurs.
Dette er forskelligt fra gældende praksis, hvor
retserhvervelsestidspunktet for den tildelte tegningsret er afgørende for, om
der er tale om en tegningsret til markedskurs eller favørkurs.
Det foreslås at lægge tildelingstidspunktet til grund for afgørelsen af,
om der er tale om en tegningsret til markedskurs eller favørkurs, fordi det
fra dette tidspunkt vil være klart for de hidtidige aktionærer, om de
tildelte tegningsretter vil udløse en beskatning hos dem.
I de fleste tilfælde vil tildelingstidspunktet være sammenfaldende med
retserhvervelsestidspunktet. I tilfælde, hvor tildeling af tegningsretter
anses for at være suspensivt betingede, er retserhvervelsen af tegningsretten
dog udskudt, indtil betingelserne opfyldes, jf. Landskatterettens kendelse i
TfS 1993.332. Også i sidstnævnte tilfælde vil det efter forslaget være kursen
på tildelingstidspunktet, der er afgørende for, om der er tale om favørkurs
eller markedskurs.
En væsentlig fordel ved at anvende tildelingstidspunktet ved afgørelse af
om en tegningsret i forhold til de hidtidige aktionærer skal anses for
afstået til markedskurs eller favørkurs er, at der allerede på dette
tidspunkt tages stilling til, om selskabets udstedelse af tegningsretter får
skattemæssig betydning for de hidtidige aktionærer.
Tildelingstidspunktet er det tidspunkt, hvor generalforsamlingen, eller
bestyrelsen efter generalforsamlingens bemyndigelse, træffer beslutning om
tildeling af tegningsretter.
Markedskurs på tildelingstidspunktet
Hvis tegningskursen på tegningsrettens tildelingstidspunkt er lig med
markedskursen eller højere end denne, vil tildelingen af tegningsretten ikke
udløse beskatning hos de hidtidige aktionærer.
De hidtidige aktionærer får allerede på dette tidspunkt vished om, at de
tildelte tegningsretter ikke senere vil udløse en beskatning hos dem. Det
gælder uanset om de, som har fået tildelt tegningsretten, har erhvervet
endelig ret til denne på tildelingstidspunktet. Hvis de, som har fået tildelt
tegningsretten først erhverver endelig ret til denne på et senere tidspunkt
eller senest ved udnyttelse af tegningsretten, får det ikke betydning for den
skattemæssige behandling af de hidtidige aktionærer. Det gælder også ved
kursstigninger på aktierne. Tegningsretten vil i disse tilfælde give mulighed
for at tegne til favørkurs, men da favørkurselementet først er indtrådt efter
det foreslåede skæringstidspunkt, som er tildelingen af tegningsretten,
udløser det ikke beskatning af de hidtidige aktionærer.
Anskaffelsestidspunktet for aktier, der er tegnet til markedskurs eller
derover, er tegningstidspunktet, jf. TfS 93.574.
Favørkurs på tildelingstidspunktet
Hvis tegningskursen på tegningsrettens tildelingstidspunkt er lavere end
markedskursen, vil tildelingen af tegningsretten udløse beskatning af de
hidtidige aktionærer, fordi der er tale om afståelse af en tegningsret til
favørkurs.
De hidtidige aktionærer får allerede på dette tidspunkt vished om, at de
tildelte tegningsretter vil udløse en beskatning hos dem. Det skattepligtige
beløb kan opgøres på tildelingstidspunktet, men beskatningen indtræder dog
først, når tegningsretten afståes. Afståelse af tegningsretten sker, når den,
der har fået tildelt tegningsretten, erhverver endelig ret til denne. Som
udgangspunkt sker dette på tildelingstidspunktet og beskatningen indtræder.
Hvis tildelingstidspunktet ikke er sammenfaldende med
retserhvervelsestidspunktet indtræder afståelsen først på
retserhvervelsestidspunktet. Retserhvervelsen kan ligge i et tidsinterval fra
tildelingstidspunktet og til tidspunktet for udnyttelse af tegningsretten.
For disse tilfælde kan beskatningen af de hidtidige aktionærer således først
gennemføres, når tegningsretten afstås, dvs. når erhvervelsen indtræder.
Sondringen mellem favørkurs og markedskurs finder som hidtil anvendelse
for såvel børsnoterede som ikke børsnoterede selskaber.
Eventuelle efterfølgende afståelser og overdragelser af tegningsretter
berører ikke de hidtidige aktionærer. Ej heller situationer, hvor en tildelt
tegningsret afstås til en anden, som udnytter tegningsretten.
De foreslåede tilføjelser til aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2,
finder tilsvarende anvendelse på tegningsretter til konvertible obligationer.
Adskilt fra eventuel beskatning af de hidtidige aktionærer ved afståelse
af tegningsretter skal det vurderes, om der for modtageren af en tegningsret
bliver tale om beskatning som personalegode efter ligningslovens § 16, eller
om der eventuelt skal betales gaveafgift. For beskatningen af modtageren er
det fortsat retserhvervelsestidspunktet, der er afgørende.
Til § 2 Ved godkendte medarbejderaktieordninger efter
ligningslovens § 7 A, kan selskaber give de ansatte en ret til tegning af
aktier i selskabet, uden at værdien af tegningsretten skal beskattes hos den
ansatte. Efter praksis beskattes de hidtidige aktionærer ikke ved afståelse
af tegningsretter, der er omfattet af ligningslovens § 7 A. Det gælder,
uanset om tegningsretten giver ret til tegning til favørkurs. Det foreslås at
lovfæste denne praksis ved en tilføjelse til bestemmelsen om, at de hidtidige
aktionærer ikke beskattes ved afståelse af tegningsretter, der er omfattet af
skatteministerens tilladelse til uden beskatning at kunne modtage
tegningsretter til tegning af aktier i selskabet, hvor man er ansat.
Til § 3 Da forslaget går ud på at lovfæste den praksis vedrørende
tegningsretter til favørkurs og markedskurs, som fandt anvendelse indtil
Højesterets dom af 14. august 1996, foreslås det, at forslaget skal have
virkning fra et så tidligt tidspunkt som muligt. Det foreslås, at forslaget
får virkning fra og med datoen for lovforslagets fremsættelse. Lovforslaget
finder således anvendelse fra denne dato på tildeling af tegningsretter samt
eventuel beskatning af de hidtidige aktionærer ved afståelse af
tegningsretter til favørkurs.
Det foreslås, at afståelser af tegningsretter til markedskurs eller mere,
der er sket før lovforslagets fremsættelse og før Højesteretsdommen,
fortsat ikke skal medføre beskatning af de hidtidige aktionærer i
overenstemmelse med den dagældende praksis. Dog foreslås det, at i perioden
fra og med den 14. august 1996 til lovforslagets fremsættelse, kan
anskaffelsestidspunktet for moderaktierne dog lægges til grund, jf.
Højesteretsdommen, såfremt det medfører en lempeligere beskatning af de
hidtidige aktionærer.
Som følge af Højesterets dom har Told- og Skattestyrelsen udsendt et
genoptagelsescirkulære om anskaffelsestidspunktet for aktier erhvervet
ved udnyttelse af tildelte tegningsretter (TS-cirkulære 1996-37). Aktionærer
kan efter anmodning få ændret skatteansættelsen for indkomstårene
1993-1994-1995, således at aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af
tildelte tegningsretter anses for erhvervet samtidig med moderaktierne.
Skriftlig fremsættelse
Skatteministeren (Carsten Koch):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og
ligningsloven. (Tegningsretter).
(Lovforslag nr. L 236).
Lovforslaget går ud på at lovfæste, at aktieavancebeskatningslovens
særlige regler om tildelte tegningsretter til aktier alene gælder ret til
tegning af aktier til favørkurs.
Forslaget er foranlediget af Højesterets dom af 14. augsut 1996, hvor
Højesteret tog stilling til anskaffelsestidspunktet for aktier, der tegnes på
grundlag af en tildelt tegningsret. Højesteret gav skatteyderen medhold i, at
anskaffelsestidspunktet for aktier, som blev tegnet på grundlag af tildelte
tegningsretter, var det samme tidspunkt som tidspunktet for anskaffelse af
moderaktierne, uanset om der var tale om favørkurs eller markedskurs.
En afledet konsekvens af dommen er, at det med dommen ikke længere findes
muligt at sondre mellem tegningsretter til favørkurs og tegningsretter til
markedskurs. Ved tildeling af tegningsretter anses de hidtidige aktionærer
for at have afstået deres tegningsret og der gennemføres en beskatning af de
hidtidige aktionærer. Efter hidtidig praksis er aktieavancebeskatningslovens
regler om tegningsretter alene anset for at vedrøre tegningsretter til
favørkurs. Ved tegningsretter til markedskurs eller derover er det ikke anset
for at være en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand, fordi disse
tegningsretter ingen værdi har for de hidtidige aktionærer. Dommen kan få den
konsekvens, at de hidtidige aktionærer ved selskabets tildeling af
tegningsretter til markedskurs eller derover, kan blive udsat for beskatning,
hvis det lægges til grund, at der herved foreligger en afståelse af en
tegningsret. For at undgå denne usikkerhed foreslås det at ændre
aktieavancebeskatningsloven. Forslaget går ud på at sikre, at der fortsat
ikke skal ske beskatning af de hidtidige aktionærer ved tildeling af
tegningsretter til markedskurs, således at der fortsat sondres mellem
tegningsretter til favørkurs og markedskurs.
Samtidig præciseres det i ligningsloven, at der ved tildeling af
tegningsretter til medarbejdere i henhold til godkendte
medarbejderaktieordninger efter ligningslovens § 7 A, ikke skal ske
beskatning af selskabets øvrige aktionærer, uanset om tegningsretten giver
ret til tegning af aktier til favørkurs eller markedskurs.
Lovforslaget har ikke administrative eller provenumæssige konsekvenser.
Det har ikke været muligt at fremsætte lovforslaget inden udgangen af
februar måned, fordi overvejelserne vedrørende følgerne af Højesterets dom på
daværende tidspunkt ikke var tilendebragt.
Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i lovforslaget, skal jeg
anbefale forslaget til Folketingets hurtige og velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1 I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier
m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13.
august 1996, som ændret ved § 1 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og § 4 i
lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 2, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Tegningsret til aktier, som nævnt i § 5, stk. 3-4, § 6, stk. 4, og §
13 a, stk. 11, omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på
tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen.
Såfremt der tegnes aktier til markedskursen, eller en kurs der er højere end
markedskursen, anses de hidtidige aktionærer ikke for at have afstået en
tegningsret.«.
§ 1. - - -
Stk. 2. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter reglerne i
denne lov. Det samme gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af
tegningsret til aktier samt ved afståelse af aktieretter.
- - -
§ 2 I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som
ændret senest ved § 23 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages
følgende ændring:
1. I § 7 A, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Uanset aktieavancebeskatningslovens bestemmelser anses selskabets
øvrige aktionærer ikke for at have afstået tegningsretter til aktier, der
udstedes i medfør af tilladelsen.«.
§ 7 A. Skatteministeren kan tillade, at værdien af den ret, som et
selskab giver de ansatte til at tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet,
ikke skal medregnes i de ansattes skattepligtige indkomst. Hvis tilladelse
gives, anses aktierne m.v. ved senere afståelse for anskaffet til den pris,
som de ansatte har erhvervet dem for.
- - -
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 195 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE(KONSEKVENSÆNDRINGER M.V. I ANLEDNING AF LOVREVISION AF KURSGEVINSTLOVEN) Retsinformation · 13. juni 1997
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger) Retsinformation · 27. maj 2003
- 1997 LSF 35 A FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAFGIFTSLOVEN (AFGIFT AF ANPARTER OG KONVERTIBLE OBLIGATIONER) Retsinformation · 17. december 1997
- 1997 LSF 35 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAFGIFTSLOVEN, AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN OG FUSIONSSKATTELOVEN (LETTELSE AF STRUKTURTILPASNINGER SAMT AKTIEAFGIFT AF ANPARTER OG KONVERTIBLE OBLIGATIONER) Retsinformation · 22. oktober 1997
- 1997 LSF 35 B FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAFGIFTSLOVEN, AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN OG FUSIONSSKATTELOVEN (LETTELSE AF STRUKTURTILPASNINGER) Retsinformation · 17. december 1997
- Skrivelse om Beskatning af tegningsretter til aktier i f.eks. Nordea - styresignal Retsinformation · 28. maj 2009