Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 169 af 28. juni 1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater

BKI nr 97 af 09/10/1997Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet22. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 169 af 28.

juni 1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater

I henhold til kgl. resolution af 18. januar 1996 har Danmark ratificeret

en på Den Internationale Arbejdsorganisations 76. samling i Geneve den 28.

juni 1989 vedtagen konvention nr. 169 vedrørende oprindelige folk og

stammefolk i selvstændige stater.

Konventionen har følgende ordlyd:

Konvention nr. 169

KONVENTION VEDRØRENDE

OPRINDELIGE FOLK OG STAMMEFOLK I SELVSTÆNDIGE STATER

Den Internationale Arbejdsorganisations generalkonference,

der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det Internationale Arbejdsbureaus

Styrelsesråd, og som den 7. juni 1989 er trådt sammen til sin 76. samling og

der noterer sig de internationale normer, der er indeholdt i konventionen

og henstillingen om oprindelige folk og stammebefolkninger, 1957, og

som henviser til bestemmelserne i Verdenserklæringen om

menneskerettigheder, den internationale konvention vedrørende økonomiske,

sociale og kulturelle rettigheder, den internationale konvention vedrørende

civile og politiske rettigheder, og de mange internationale instrumenter

vedrørende forebyggelse af diskrimination,

som finder, at den udvikling, der har fundet sted i international ret

siden 1957, samt udviklingen i situationen for oprindelige folk og stammefolk

i alle områder i verden, har gjort det hensigtsmæssigt at vedtage nye

internationale normer vedrørende dette spørgsmål med henblik på at fjerne

tidligere normers orientering henimod assimilation, og

der anerkender disse folks ønske om at udøve kontrol over deres egne

institutioner, livsform og økonomiske udvikling og om at fastholde og udvikle

deres identitet, sprog og religion, inden for rammerne af de stater, i hvilke

de bor, og

som noterer sig, at disse folk i mange dele af verden ikke er i stand til

Læs alt

at nyde godt af de grundlæggende menneskerettigheder i samme grad som resten

af befolkningen i de stater, i hvilke de bor, og at deres love, værdier,

sædvaner og anskuelser ofte er blevet undergravet, og

der henleder opmærksomheden på oprindelige folks og stammefolks særlige

bidrag til menneskehedens kulturelle mangfoldighed og sociale og økologiske

harmoni og til internationalt samarbejde og forståelse, og

der noterer sig, at nedenstående bestemmelser er blevet udformet i

samarbejde med De Forenede Nationer, FAO, UNESCO, WHO, samt med

Inter-American Indian Institute, på passende niveauer og inden for disse

institutioners respektive områder, og at det foreslås at fortsætte dette

samarbejde med henblik på at fremme og sikre gennemførelsen af disse

bestemmelser, og

der har besluttet at vedtage visse forslag med hensyn til en delvis

revision af konventionen om oprindelige folk og stammebefolkninger, 1957 (nr.

107), hvilket spørgsmål er optaget som punkt 4 på samlingens dagsorden, og

der har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international

konvention, der reviderer konventionen om beskyttelse og samfundsmæssig

indpasning af oprindelige folk og andre stamme- og stammelignende

befolkningsgrupper i uafhængige lande, 1957,

vedtager i dag den 27. juni 1989 følgende konvention, der kan betegnes

konventionen om oprindelige folk og stammefolk, 1989:

Kapitel I

Generel politik

Artikel 1

1. Denne konvention finder anvendelse på:

a) stammefolk i selvstændige lande, hvis sociale, kulturelle og

økonomiske forhold adskiller dem fra andre dele af det nationale samfund, og

hvis status reguleres helt eller delvis af deres egne sædvaner eller

traditioner eller af særlige love eller forskrifter,

b) folk i selvstændige lande, der betragtes som tilhørende et oprindeligt

folk, på grund af deres nedstamning fra folk, som beboede landet eller en

geografisk region, som lan det tilhører, på tidspunktet for erobring eller

kolonisering eller oprettelse af de nuværende statsgrænser og som, uanset

deres juridiske status, opretholder nogle af eller alle deres egne sociale,

økonomiske, kulturelle og politiske institutioner.

2. Identificering af sig selv som tilhørende et

oprindeligt folk eller en stamme skal betragtes som et grundlæggende

kriterium for fastsættelse af de grupper, som bestemmelserne i denne

konvention finder anvendelse på.

3. Anvendelsen af udtrykket »folk« i denne

konvention skal ikke fortolkes som havende konsekvenser for så vidt angår

rettigheder, der måtte være knyttet til dette udtryk i henhold

tilfolkeretten.

Artikel 2

1. Regeringerne har ansvar for - i samarbejde med de

pågældende folk - at iværksætte en koordineret og systematisk indsats med

henblik på at beskytte disse folks rettigheder og at garantere respekten for

deres integritet.

2. En sådan indsats skal omfatte følgende

foranstaltninger med henblik på:

a) at sikre, at medlemmer af disse folk på lige fod nyder godt af de

rettigheder og muligheder, som nationale love og forskrifter giver andre

medlemmer af befolkningen,

b) at fremme den fulde gennemførelse af sociale, økonomiske og kulturelle

rettigheder for disse folk med respekt af deres sociale og kulturelle

identitet, deres sædvaner og traditioner og deres institutioner,

c) at bistå medlemmerne af de pågældende folk med at eliminere

socio-økonomiske forskelle, der måtte bestå mellem oprindelige folk og andre

medlemmer af det nationale samfund, på en måde, der er i overensstemmelse med

deres ønsker og livsform.

Artikel 3

1. Oprindelige folk og stammefolk skal i fuldt mål

nyde godt af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder uden

hindring eller diskrimination. Bestemmelserne i denne konvention skal finde

anvendelse uden diskrimination af mandlige og kvindelige medlemmer af disse

folk.

2. Der må ikke udøves nogen form for magt eller tvang

i strid med de pågældende folks menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder, herunder rettigheder i henhold til denne konvention.

Artikel 4

1. Der skal, efter behov, vedtages særlige

foranstaltninger med henblik på at sikre enkeltpersoner blandt de pågældende

folk samt deres institutioner, formuegoder, arbejde, kultur og miljø.

2. Sådanne særlige foranstaltninger må ikke være i

modstrid med de pågældende folks frit udtrykte ønsker.

3. Nydelsen af de generelle rettigheder, som er

forbundet med statsborgerskab, må ikke begrænses på nogen måde gennem sådanne

særlige foranstaltninger.

Artikel 5

I forbindelse med gennemførelsen af denne konventions bestemmelser:

a) skal disse folks sociale, kulturelle, religiøse og åndelige værdier og

skikke anerkendes og beskyttes, og der skal tages behørigt hensyn til

karakteren af de problemer, som de står over for, både som grupper og som

enkeltpersoner,

b) skal integriteten af disse folks værdier, skikke og institutioner

respekteres,

c) skal der under inddragelse af og i samarbejde med de berørte folk

vedtages foranstaltninger med henblik på at afbøde de vanskeligheder, som

disse folk møder, når de står over for nye leve- og arbejdsvilkår.

Artikel 6

1. Ved gennemførelserne af bestemmelsen i denne

konvention, skal regeringerne:

a) konsultere de pågældende folk, gennem passende procedurer og særlig

gennem deres repræsentative institutioner, når man overvejer

lovgivningsmæssige eller administrative foranstaltninger, der kan berøre dem

direkte,

b) gennemføre foranstaltninger, der sikrer, at disse folk frit kan

deltage - i mindst samme omfang som andre sektorer i befolkningen - på alle

niveauer i beslutningsprocessen i administrative, folkevalgte og andre

organer, der er ansvarlige for politikker og programmer, der vedrører dem,

c) gennemføre foranstaltninger for fuld udvikling af disse folks egne

institutioner og initiativer og, hvor det er hensigtsmæssigt, stille de

nødvendige ressourcer til rådighed til dette formål.

2. Konsultationer, der gennemføres i forbindelse med

gennemførelsen af denne konvention, skal finde sted i god tro og i en form,

der er afpasset omstændighederne, med den målsætning at opnå enighed om eller

samtykke til de foreslåede foranstaltninger.

Artikel 7

1. De pågældende folk skal have ret til at fastsætte

deres egne prioriteringer i forbindelse med udviklingsprocessen, i det omfang

den berører deres liv, tro, institutioner og åndelig velfærd og de

landområder, som de besidder eller på anden måde anvender, og til at udøve

kontrol, i videst muligt omfang, over deres egen økonomiske, sociale og

kulturelle udvikling. Desuden skal de deltage i formulering, gennemførelse og

evaluering af planer og programmer vedrørende national og regional udvikling,

der kan berøre dem direkte.

2. Forbedring af arbejds- og levevilkår og af

sundheds- og uddannelsesniveauet for de pågældende folk skal - med

inddragelse af og i samarbejde med dem - have en høj prioritet i planer for

generel økonomisk udvikling i de områder, de bor i. Særlige projekter for

udvikling af de pågældende områder skal udformes på en sådan måde, at de

fremmer en sådan forbedring.

3. Regeringerne skal sikre, at der, hvor det er

hensigtsmæssigt, gennemføres undersøgelser, i samarbejde med de pågældende

folk, med henblik på at vurdere de sociale, åndelige, kulturelle og

miljømæssige konsekvenser for dem af planlagte udviklingsaktiviteter.

Resultaterne af disse undersøgelser skal betragtes som grundlæggende

kriterier for gennemførelsen af disse aktiviteter.

4. Regeringerne skal, i samarbejde med de pågældende

folk, træffe foranstaltninger med henblik på at beskytte og bevare miljøet i

de områder, de bor i.

Artikel 8

1. Ved anvendelse af nationale love og forskrifter

over for de berørte folk skal der tages behørigt hensyn til deres sædvaner og

sædvaneretlige regler.

2. Disse folk skal have ret til at bevare egne

sædvaner og institutioner, hvor disse ikke er i strid med grundlæggende

rettigheder, som defineret i det nationale retssystem, og med internationalt

anerkendte menneskerettigheder. Der skal oprettes procedurer, i det omfang

det er nødvendigt, med henblik på at løse konflikter, som måtte opstå i

forbindelse med anvendelsen af dette princip.

3. Anvendelsen af denne artikels stk. 1 og 2 skal ikke

hindre medlemmer af disse folk i at udøve rettigheder, som alle borgere har

og i at påtage sig de dertil svarende pligter.

Artikel 9

1. I det omfang, det er foreneligt med det nationale

retssystem og internationalt anerkendte menneskerettigheder, skal de metoder,

der sædvanemæssigt praktiseres af de pågældende folk med hensyn til

sanktioner mod lovovertrædelser begået af deres medlemmer, respekteres.

2. Disse folks sædvaner med hensyn til straffesager,

skal tages i betragtning af de myndigheder og domstole, der behandler sådanne

sager.

Artikel 10

1. Når medlemmer af disse folk idømmes en straf i

henhold til den generelle lovgivning, skal der tages hensyn til deres

økonomiske, sociale og kulturelle karakteristika.

2. Andre straffemetoder end fængselsstraf bør

foretrækkes.

Artikel 11

Krav om, at medlemmer af de pågældende folk skal udføre tvungne personlige

tjenesteydelser i nogen form, uanset om der sker betaling herfor eller ej,

skal forbydes og gøres strafbart i henhold til gældende lov, undtagen i

detilfælde, hvor noget sådant er fastsat ved lovfor alle borgere.

Artikel 12

De pågældende folk skal sikres mod misbrug af deres rettigheder og skal

kunne anlægge retssag, enten individuelt eller gennem deres repræsentative

organer, med henblik på en effektiv beskyttelse af disse rettigheder. Der

skal træffes foranstaltninger med henblik på at sikre, at medlemmer af disse

folk kan forstå og selv blive forstået i forbindelse med sådanne retssager,

om nødvendigt gennem tilvejebringelse af tolkning eller på anden effektiv

måde.

Kapitel II

Landområder

Artikel 13

1. I forbindelse med anvendelsen af bestemmelserne i

dette kapitel i konventionen skal regeringerne respektere den særlige

betydning for de pågældende folks kultur og åndelige værdier af deres forhold

til de landområder og/ eller territorier, som de besidder eller på anden måde

udnytter, og især de kollektive aspekter af dette forhold.

2. Anvendelsen af udtrykket »landområder« i

artikel 15 og 16 omfatter begrebet »territorier«, der dækker det

samlede miljø i de områder, hvor de berørte folk bor eller som de på anden

måde udnytter.

Artikel 14

1. De pågældende folks ret til at eje og besidde de

landområder, som de traditionelt råder over, skal anerkendes. Desuden skal

der, hvor det er hensigtsmæssigt, træffes foranstaltninger med henblik på at

sikre de pågældende folks ret til at udnytte landområder, der ikke

udelukkende besiddes af dem, men hvortil de traditionelt har haft adgang til

at skaffe sig deres udkomme og udøve traditionelle aktiviteter. Der bør i

denne forbindelse særlig tages hensyn til situationen for nomadefolk og

omvandrende jordbrugere.

2. Regeringerne skal tage de skridt, der er

nødvendige, med henblik på at identificere de landområder, som de pågældende

folk traditionelt besidder, og garantere en effektiv beskyttelse af deres

ejendoms- og besiddelsesrettigheder.

3. Der skal indføres passende procedurer inden for det

nationale retssystem med henblik på at afgøre krav om landområder fra de

pågældende folk.

Artikel 15

1. De pågældende folks ret til naturressourcer i

forbindelse med deres landområder skal særligt sikres. Disse rettigheder

omfatter disse folks ret til at deltage i udnyttelsen, forvaltningen og

bevaringen af disse ressourcer.

2. I tilfælde, hvor staten bevarer ejendomsretten til

mineraler eller underjordiske ressourcer eller rettigheder til andre

ressourcer i forbindelse med landområder, skal regeringerne indføre eller

opretholde procedurer for konsultation af disse folk, med henblik på at

fastslå, om og i hvilket omfang deres interesser vil lide skade, før de

iværksætter eller tillader programmer vedrørende udforskning eller udnyttelse

af sådanne ressourcer i forbindelse med deres landområder. De pågældende folk

skal, hvor det er muligt, have del i udbyttet af en sådan virksomhed og skal

modtage en rimelig erstatning for enhver skade, som de måtte lide som

resultat af en sådan virksomhed.

Artikel 16

1. Med forbehold af de følgende stykker i denne

artikel skal de pågældende folk ikke kunne fjernes fra de landområder, som de

besidder.

2. Hvor flytning af disse folk undtagelsesvis findes

at være nødvendig, skal en sådan flytning kun finde sted med deres frie og

informerede samtykke. Hvis deres samtykke ikke kan opnås, skal en sådan

flytning kun kunne finde sted efter, at der er indført passende procedurer i

den nationale lovgivning og forskrifter, herunder offentlige høringer, hvor

det er hensigtsmæssigt, som giver de pågældende folk mulighed for reel

repræsentation.

3. Når det er muligt, skal disse folk have ret til at

vende tilbage til deres traditionelle landområder, så snart grunden til

flytningen ikke længere eksisterer.

4. Når en sådan tilbagevenden ikke er mulig, som

fastsat ved aftale eller - såfremt en sådan aftale ikke findes - gennem

passende procedurer, skal disse folk, i alle tilfælde hvor dette er muligt,

gives landområder af en kvalitet og juridisk status, der mindst svarer til de

tidligere landområders, og som er egnede til at dække deres nuværende behov

og fremtidige udvikling. Såfremt de berørte folk udtrykker præference for

erstatning i penge eller naturalier, skal de have ret til en sådan erstatning

med de fornødne garantier.

5. Personer, der er blevet flyttet på denne måde, skal

have fuld erstatning for ethvert tab eller skade som følge heraf.

Artikel 17

1. Procedurer, som er etableret af disse folk for

overdragelse af rettigheder til landarealer mellem medlemmerne af disse folk,

skal respekteres.

2. De pågældende folk skal konsulteres ved vurdering

af deres bemyndigelse til at overdrage deres landområder eller på anden måde

overdrage deres rettigheder til nogen uden for deres eget samfund.

3. Personer, der ikke tilhører disse folk, skal

forhindres i at udnytte deres sædvaner eller mangel på forståelse af lovene

for at sikre sig ejendomsret, besiddelse eller udnyttelse af landområder, der

tilhører disse folk.

Artikel 18

Der skal ved lov fastsættes passende sanktioner for ulovlig indtrængen på

eller udnyttelse af de pågældende folks landområder og regeringerne skal

træffe foranstaltninger med henblik på at forhindre sådanne overgreb.

Artikel 19

Nationale landbrugsprogrammer skal sikre de pågældende folk en behandling,

der svarer til den, som gives andre sektorer af befolkningen med hensyn til:

a) tilvejebringelse af yderligere landområder til disse folk, i tilfælde

af at de ikke har tilstrækkelige arealer til at give dem det nødvendige til

livets normale opretholdelse eller til en eventuel forøgelse af deres antal,

b) tilvejebringelse af de nødvendige midler til at fremme udviklingen af

de landområder, som disse folk allerede besidder.

Kapitel III

Ansættelse og arbejdsvilkår

Artikel 20

1. Regeringerne skal, inden for rammerne af national

lovgivning og forskrifter, og i samarbejde med de pågældende folk, vedtage

særlige foranstaltninger med henblik på at sikre en effektiv beskyttelse med

hensyn til ansættelse og arbejdsvilkår for arbejdstagere, der tilhører disse

folk, i det omfang, at de ikke er effektivt beskyttet af den lovgivning, der

gælder for arbejdstagere generelt.

2. Regeringerne skal gøre alt, hvad der er muligt, for

at forhindre enhver diskrimination mellem arbejdstagere, der tilhører de

pågældende folk, og andre arbejdstagere, særlig med hensyn til:

a) adgang til beskæftigelse, herunder beskæftigelse som faglært, samt

foranstaltninger i forbindelse med forfremmelse og avancement,

b) lige løn for arbejde af lige værdi,

c) lægehjælp og social bistand, sikkerhed og sundhed på arbejdet, sociale

sikringsydelser, og andre ydelser knyttet til den erhvervsmæssige

beskæftigelse samt boligforhold,

d) foreningsfrihed og frihed til at udøve alle lovlige

fagforeningsaktiviteter og ret til at indgå kollektive overenskomster med

arbejdsgivere eller arbejdsgiverorganisationer.

3. De foranstaltninger, der træffes, skal omfatte

foranstaltninger med henblik på at sikre:

a) at arbejdstagere, der tilhører de pågældende folk, herunder

sæsonarbejdere, løsarbejdere og vandrende arbejdstagere inden for landbruget

og inden for anden beskæftigelse, samt arbejdstagere, der er beskæftiget af

personer, der lejer arbejdskraft ud, nyder den beskyttelse, som i henhold til

national lovgivning og praksis gives andre sådanne arbejdstagere inden for

samme sektorer, og at de er fuldt oplyste om deres rettigheder i henhold til

den arbejdsretlige lovgivning, og om de retsmidler, de kan påberåbe sig,

b) at arbejdstagere, der tilhører disse folk, ikke udsættes for

arbejdsvilkår, der er skadelige for deres helbred, særlig ved at de udsættes

for pesticider eller andre giftige stoffer,

c) at arbejdstagere, der tilhører disse folk, ikke udsættes for

tvangsrekruttering, herunder tvangsarbejde og gældsslaveri,

d) at mandlige og kvindelige arbejdstagere, der tilhører disse folk, har

lige muligheder og nyder ligebehandling med hensyn til beskæftigelse samt

beskyttelse mod seksuel chikane.

4. Der skal især lægges vægt på oprettelse af passende

arbejdstilsynsmyndigheder i områder, hvor arbejdstagere, der tilhører de

pågældende folk, påtager sig lønnet beskæftigelse, med henblik på at sikre

overholdelse af bestemmelserne i dette kapitel af konventionen.

Kapitel IV

Erhvervsuddannelse, håndværk og

landbrugsindustri

Artikel 21

Medlemmer af de pågældende folk skal nyde mindst samme muligheder som

andre borgere har med hensyn til erhvervsmæssig uddannelse.

Artikel 22

1. Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at

fremme den frivillige deltagelse fra medlemmer af de pågældende folk i

generelle erhvervsuddannelsesprogrammer.

2. I tilfælde af at eksisterende

erhvervsuddannelsesprogrammer af generel karakter ikke opfylder de særlige

behov hos de pågældende folk, skal regeringerne, under disse folks medvirken,

sikre, at der tilvejebringes særlige uddannelsesprogrammer og faciliteter.

3. Alle særlige uddannelsesprogrammer skal tage

udgangspunkt i det økonomiske klima, sociale og kulturelle forhold, og de

praktiske behov hos de pågældende folk. Alle undersøgelser, der gennemføres i

denne forbindelse, skal gennemføres i samarbejde med disse folk, der skal

konsulteres vedrørende tilrettelæggelsen og gennemførelsen af sådanne

programmer. Hvor det er muligt, skal disse folk gradvist overtage ansvaret

for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af sådanne særlige

uddannelses-programmer, såfremt de beslutter dette.

Artikel 23

1. De pågældende folks håndværk, landbrugsindustri og

lokale samfundsbaserede industrier samt deres naturaløkonomi og traditionelle

erhverv, som fx jagt, fiskeri, fangst og indsamling af produkter, skal

anerkendes som vigtige faktorer i opretholdelsen af deres kultur og for deres

økonomiske selvforsyning og udvikling. Regeringerne skal, under deltagelse af

disse folk, og hvor det er hensigtsmæssigt, sikre, at disse aktiviteter

styrkes og fremmes.

2. Efter anmodning fra de pågældende folk, skal der

stilles passende teknisk og økonomisk bistand til rådighed, i alle tilfælde,

hvor det er muligt, under hensyntagen til disse folks traditionelle

teknologier og kulturelle karakteristika, samt betydningen af en bæredygtig

og retfærdig udvikling.

Kapitel V

Social sikring og sundhed

Artikel 24

Sociale sikringsordninger skal gradvist udvides til at omfatte de

pågældende folk og skal finde anvendelse uden diskrimination over for dem.

Artikel 25

1. Regeringerne skal sikre, at der stilles et passende

sundhedsvæsen til rådighed for de pågældende folk, eller skal stille

ressourcer tilrådighed, der sætter dem i stand til selv at udforme og

præstere sådanne tjenesteydelser under eget ansvar og kontrol, således at de

kan nyde godt af den højst mulige opnåelige standard for fysisk og mental

sundhed.

2. Sundhedsvæsenet skal i højst mulig grad være

baseret i de lokale samfund. Disse tjenesteydelser skal planlægges og

administreres i samarbejde med de pågældende folk og tage hensyn til deres

økonomiske, geografiske, sociale og kulturelle forhold samt deres traditionel

forebyggende foranstaltninger, helbredelsesmetoder og medicinprodukter.

3. Sundhedsvæsenet skal give præference til uddannelse

og beskæftigelse af lokale sundhedsarbejdere og fokusere på den primære

sundhedstjeneste samtidig med at der opretholdes tæt kontakt med andre

niveauer indenfor sundhedsvæsenet.

4. Tilvejebringelse af sådanne tjenesteydelser inden

for sundhedsvæsenet skal koordineres med andre sociale, økonomiske og

kulturelle foranstaltninger i landet.

Kapitel VI

Uddannelse og kommunikationsmidler

Artikel 26

Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at sikre, at medlemmer af

de pågældende folk har mulighed for at opnå uddannelse på alle niveauer, i

det mindste på linie med resten af det nationale samfund.

Artikel 27

1. Uddannelsesprogrammer og uddannelsestilbud for de

pågældende folk skal udvikles og gennemføres i samarbejde med dem med henblik

på at imødekomme deres særlige behov, og skal omfatte deres historie, viden

og teknologi, deres værdisystemer og deres øvrige sociale, økonomiske og

kulturelle ønsker.

2. Den kompetente myndighed skal drage omsorg for

uddannelse af medlemmerne af disse folk og deres inddragelse i formulering og

gennemførelse af uddannelsesprogrammer, med henblik på en gradvis overførelse

af ansvaret for gennemførelsen af disse programmer til disse folk, hvor det

er hensigtsmæssigt.

3. Regeringerne skal desuden anerkende disse folks ret

til at oprette deres egne uddannelsesinstitutioner og faciliteter, forudsat

at sådanne institutioner opfylder minimumsstandarder, der er fastsat af den

kompetente myndighed i samarbejde med disse folk. Der skal stilles passende

ressourcer til rådighed til dette formål.

Artikel 28

1. De pågældende folks børn skal, hvor det er praktisk

muligt, lære at læse og skrive på deres eget oprindelige sprog eller det

sprog, der mest almindeligt anvendes af den gruppe, som de tilhører. Såfremt

dette ikke er muligt, skal de kompetente myndigheder konsultere disse folk

med henblik på at vedtage foranstaltninger for at opfylde denne målsætning.

2. Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at

sikre, at disse folk opnår mulighed for at kunne udtrykke sig flydende på det

nationale sprog eller et af landets officielle sprog.

3. Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at

bevare og fremme udvikling og anvendelse af de pågældende oprindelige folks

sprog.

Artikel 29

Det skal være et mål for undervisning af disse folk at bibringe dem

generel viden og færdigheder, som vil hjælpe de pågældende folks børn til at

deltage fuldt ud og på lige fod både inden for deres eget samfund og inden

for det nationale samfund.

Artikel 30

1. Regeringerne skal vedtage foranstaltninger i

overensstemmelse med de pågældende folks traditioner og kulturer med henblik

på at give dem kendskab til deres rettigheder og forpligtelser, særlig med

hensyn til arbejde, økonomiske muligheder, uddannelse og sundhedsspørgsmål,

social velfærd og deres rettigheder i henhold til denne konvention.

2. Såfremt det er nødvendigt, skal dette ske ved hjælp

af skriftlige oversættelser og gennem anvendelse af massekommunikationsmidler

på de pågældende folks sprog.

Artikel 31

Der skal træffes uddannelsesforanstaltninger blandt alle grupper i det

nationale samfund, og særlig blandt dem, der er i den mest direkte kontakt

med de berørte folk, med henblik på at fjerne fordomme, som måtte findes over

for disse folk. Med henblik herpå bør man bestræbe sig på at sikre, at

historiebøger og andet undervisningsmateriale giver et retfærdigt, korrekt og

informativt billede af disse folks samfund og kulturer.

Kapitel VII

Kontakter og samarbejde over landegrænser

Artikel 32

Regeringerne skal træffe passende foranstaltninger, herunder ved hjælp af

internationale aftaler, med henblik på at fremme kontakter og samarbejde

mellem oprindelige folk og stammefolk hen over landegrænserne, herunder

aktiviteter på det økonomiske, sociale, kulturelle, åndelige og miljømæssige

område.

Kapitel VIII

Administration

Artikel 33

1. Den regeringsmyndighed, der er ansvarlig for de

spørgsmål, der er omfattet af denne konvention, skal sikre, at der findes

organer og andre passende mekanismer med henblik på administration af de

programmer, der berører de pågældende folk, og skal sikre, at de har de

nødvendige midler til på passende måde at gennemføre de opgaver, som de

pålægges.

2. Disse programmer skal omfatte:

a) planlægning, koordinering, gennemførelse og evaluering i samarbejde

med de pågældende folk af de foranstaltninger, der omhandles i denne

konvention,

b) forslag vedrørende lovgivning og andre foranstaltninger til de

kompetente myndigheder og kontrol med gennemførelsen af de trufne

foranstaltninger i samarbejde med de pågældende folk.

Kapitel IX

Almindelige bestemmelser

Artikel 34

Arten og omfanget af foranstaltninger, der skal træffes med henblik på at

gennemføre denne konvention, skal fastsættes på fleksibel måde under

hensyntagen til de særlige forhold, der gælder i det enkelte land.

Artikel 35

Anvendelsen af bestemmelserne i denne konvention skal ikke præjudicere de

rettigheder og goder, som de pågældende folk måtte nyde i henhold til andre

konventioner og henstillinger, internationale instrumenter, traktater,

national lovgivning, retspraksis, sædvaneeller aftaler.

Kapitel X

Afsluttende bestemmelser

Artikel 36

Denne konvention reviderer konventionen om stamme- og stammelignende

befolkninger, 1957.

Artikel 37

De officielle ratifikationer af denne konvention skal sendes til Det

Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til registrering.

Artikel 38

1. Denne konvention er kun bindende for de medlemmer

af Den Internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet

registreret hos generaldirektøren.

2. Den træder i kraft et år efter den dato, da to

medlemsstaters ratifikation er blevet registreret hos generaldirektøren.

3. Derefter træder konventionen i kraft for enhver

medlemsstat et år efter, at dens ratifikation er blevet registreret.

Artikel 39

1. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne

konvention, kan opsige den, efter 10 års forløb fra datoen for konventionens

første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der sendes til Det

internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til registrering. Opsigelsen

får først virkning 1 år efter datoen for registreringen.

2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne

konvention, og som ikke inden 1 år efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede

10 års-periode gør brug af den i denne artikel hjemlede opsigelsesret, er

bundet i yderligere 10 år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet af

hver 10 års-periode på de i denne artikel fastsatte betingelser.

Artikel 40

1. Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør

skal underrette alle medlemmer af Den Internationale Arbejdsorganisation om

registreringen af alle de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra

organisationens medlemmer.

2. Samtidig med at generaldirektøren underretter

organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal

han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel 41

Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel

102 i De Forenede Nationers pagt sende udførlige oplysninger om de

ratifikationer og opsigelser, han har registreret i henhold til

bestemmelserne i de foranstående artikler, til De Forenede Nationers

generalsekretær til registrering.

Artikel 42

Når Det Internationale Arbejdsbureaus Styrelsesråd måtte anse det for

nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om

gennemførelsen af denne konvention samt overveje ønskeligheden af at sætte

spørgsmålet om en hel eller delvis revision af den på konferencens dagsorden.

Artikel 43

1. Dersom konferencen vedtager en ny konvention, der

helt eller delvis reviderer denne konvention, skal, medmindre andet måtte

være bestemt i den nye konvention:

(a) en medlemsstats ratifikation af den nye, reviderede konvention

ipso jure medføre øjeblikkelig opsigelse af denne konvention, uanset

bestemmelserne i artikel 39, såfremt og så snart den nye, reviderede

konvention træder i kraft:

(b) denne konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne

fra den dato at regne, da den nye, reviderede konvention træder i kraft.

2. Denne konvention forbliver under alle

omstændigheder i kraft i den foreliggende form og med det foreliggende

indhold for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har

ratificeret den reviderede konvention.

Artikel 44

De engelske og franske gengivelser af denne konventions tekst har samme

gyldighed.

Ovenstående er konventionens autentiske tekst, behørigt vedtaget af Den

Internationale Arbejdsorganisations generalkonference under dens 76. møde,

der blev afholdt i Geneve og er klæret afsluttet den otteogtyvende juni 1989.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har vi påført vore underskrifter i dag den

otteogtyvende juni 1989. Konventionen trådte i kraft den 5. september 1991.

Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret den 22. februar 1996 hos

generaldirektøren i ILO, og konventionen trådte i.h.t. art. 38, stk. 2 i

kraft for Danmark et år efter deponeringen.

Foruden af Danmark er konventionen ratificeret af Bolivia, Colombia, Costa

Rica, Guatemala, Honduras, Mexico, Norge, Paraguay og Peru.

Ved ratifikationen blev der af Danmark afgivet følgende erklæring,

som redegør for ejendomsbegrebet i Grønland:

ERKLÆRING I FORBINDELSE MED RATIFIKATIONEN AF ILO-KONVENTION NR. 169

AF OPRINDELIGE FOLK OG STAMMEFOLK I SELVSTÆNDIGE STATER

Vedrørende konventionens artikel 14 ønsker den danske regering at udtale

følgende:

1. I Danmark findes der kun et indfødt folk i

konvention nr. 169's betydning. Det drejer sig om den oprindelige befolkning

i Grønland eller Inuit. Ved lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands

Hjemmestyre er der indført et hjemmestyre for Grønland. Hjemmestyret består

af en folkevalgt forsamling, Landstinget, som vælges af den fastboende

befolkning i Grønland, og en politisk valgt ledelse, Landsstyret, som vælges

af Landstinget. Det fremgår af den nævnte hjemmestyrelov, at Grønland udgør

et særligt folkesamfund inden for det danske rige.

2. Ved lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands

Hjemmestyre er der åbnet mulighed for, at lovgivningskompetencen og

administrationen på en lang række retsområder kan overgå til det grønlandske

hjemmestyre. Der er efterfølgende ved aftaler mellem den danske regering og

det grønlandske hjemmestyre sket overførelse af lovgivningskompetence og

administration på bl.a. en række af de områder, som er omfattet af den

foreliggende konvention.

3. Der har på intet tidspunkt været mulighed for at

opnå ejendomsret til jord i Grønland, hverken for fysiske eller juridiske

personer.

4. Ejendomsretten til jord i Grønland er ordnet på en

helt særlig måde, som er traditionelt bestemt. De forskellige retlige og

faktiske beføjelser, som samlet udgør ejendomsretten, er delt mellem staten,

Grønlands Hjemmestyre og de enkelte grønlændere. Udgangspunktet er, at det

offentlige - staten - har ejendomsretten til Grønlands jord som sådan. Den

daglige bestemmelsesret over jorden i Grønland er imidlertid hos Grønlands

Hjemmestyre, som bl.a. har kompetencen til at træffe afgørelse om tildeling

af brugsret til jord. Grønlændere, som får tildelt en brugsret over jord i

Grønland, har ret til at opføre bygninger på det tildelte areal. Bygningerne

kan i givet fald pantsættes, ligesom de med Hjemmestyrets tilladelse kan

overdrages sammen med brugsretten til den jord, de ligger på.

Den ovenfor beskrevne retstilstand gælder for alle borgere i Grønland,

både den oprindelige grønlandske befolkning og tilflyttere. Retstilstanden er

endvidere som nævnt af meget gammel oprindelse, idet der aldrig har været

mulighed for, at enkeltpersoner kan få fuldstændig ejendomsret til jord i

Grønland. Der er således tale om en traditionsbestemt retstilstand, som har

meget lange historiske rødder i det grønlandske samfund, og som Grønlands

Hjemmestyre lægger afgørende vægt på bibeholdes.

5. Både den danske regering og det grønlandske

hjemmestyre er på denne baggrund af den opfattelse, at den ovenfor beskrevne

retstilstand er hensigtsmæssig og i overensstemmelse med konventionens

artikel 14. Den nævnte retstilstand i Grønland, hvorefter Hjemmestyret har

den fulde bestemmelsesret over jorden, tilgodeser således fuldt ud de hensyn,

der ligger bag artikel 14, nemlig at den oprindelige befolknings

bestemmelsesret over de områder, de traditionelt besidder, bliver

respekteret.

Hertil kommer, at konventionen pålægger de deltagende staters regeringer

en række forpligtelser, bl.a. med henblik på at sikre respekten for stamme-

og oprindelige folks sædvaner og traditioner. I det omfang, der kunne opstå

modstrid mellem en særbestemmelse som f.eks. artikel 14 i konventionen og

dette overordnede princip, er det den danske regerings opfattelse, at

respekten for disse folks sædvaner og traditioner er et så fundamentalt

princip, at der ikke kan gøres indskrænkning heri som følge af en

særbestemmelse i konventionen.

Udenrigsministeriet, den 9. oktober 1997

Niels Helveg Petersen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter