Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 169 af 28. juni 1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 169 af 28.
juni 1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater
I henhold til kgl. resolution af 18. januar 1996 har Danmark ratificeret
en på Den Internationale Arbejdsorganisations 76. samling i Geneve den 28.
juni 1989 vedtagen konvention nr. 169 vedrørende oprindelige folk og
stammefolk i selvstændige stater.
Konventionen har følgende ordlyd:
Konvention nr. 169
KONVENTION VEDRØRENDE
OPRINDELIGE FOLK OG STAMMEFOLK I SELVSTÆNDIGE STATER
Den Internationale Arbejdsorganisations generalkonference,
der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det Internationale Arbejdsbureaus
Styrelsesråd, og som den 7. juni 1989 er trådt sammen til sin 76. samling og
der noterer sig de internationale normer, der er indeholdt i konventionen
og henstillingen om oprindelige folk og stammebefolkninger, 1957, og
som henviser til bestemmelserne i Verdenserklæringen om
menneskerettigheder, den internationale konvention vedrørende økonomiske,
sociale og kulturelle rettigheder, den internationale konvention vedrørende
civile og politiske rettigheder, og de mange internationale instrumenter
vedrørende forebyggelse af diskrimination,
som finder, at den udvikling, der har fundet sted i international ret
siden 1957, samt udviklingen i situationen for oprindelige folk og stammefolk
i alle områder i verden, har gjort det hensigtsmæssigt at vedtage nye
internationale normer vedrørende dette spørgsmål med henblik på at fjerne
tidligere normers orientering henimod assimilation, og
der anerkender disse folks ønske om at udøve kontrol over deres egne
institutioner, livsform og økonomiske udvikling og om at fastholde og udvikle
deres identitet, sprog og religion, inden for rammerne af de stater, i hvilke
de bor, og
som noterer sig, at disse folk i mange dele af verden ikke er i stand til
Læs alt
at nyde godt af de grundlæggende menneskerettigheder i samme grad som resten
af befolkningen i de stater, i hvilke de bor, og at deres love, værdier,
sædvaner og anskuelser ofte er blevet undergravet, og
der henleder opmærksomheden på oprindelige folks og stammefolks særlige
bidrag til menneskehedens kulturelle mangfoldighed og sociale og økologiske
harmoni og til internationalt samarbejde og forståelse, og
der noterer sig, at nedenstående bestemmelser er blevet udformet i
samarbejde med De Forenede Nationer, FAO, UNESCO, WHO, samt med
Inter-American Indian Institute, på passende niveauer og inden for disse
institutioners respektive områder, og at det foreslås at fortsætte dette
samarbejde med henblik på at fremme og sikre gennemførelsen af disse
bestemmelser, og
der har besluttet at vedtage visse forslag med hensyn til en delvis
revision af konventionen om oprindelige folk og stammebefolkninger, 1957 (nr.
107), hvilket spørgsmål er optaget som punkt 4 på samlingens dagsorden, og
der har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international
konvention, der reviderer konventionen om beskyttelse og samfundsmæssig
indpasning af oprindelige folk og andre stamme- og stammelignende
befolkningsgrupper i uafhængige lande, 1957,
vedtager i dag den 27. juni 1989 følgende konvention, der kan betegnes
konventionen om oprindelige folk og stammefolk, 1989:
Kapitel I
Generel politik
Artikel 1
1. Denne konvention finder anvendelse på:
a) stammefolk i selvstændige lande, hvis sociale, kulturelle og
økonomiske forhold adskiller dem fra andre dele af det nationale samfund, og
hvis status reguleres helt eller delvis af deres egne sædvaner eller
traditioner eller af særlige love eller forskrifter,
b) folk i selvstændige lande, der betragtes som tilhørende et oprindeligt
folk, på grund af deres nedstamning fra folk, som beboede landet eller en
geografisk region, som lan det tilhører, på tidspunktet for erobring eller
kolonisering eller oprettelse af de nuværende statsgrænser og som, uanset
deres juridiske status, opretholder nogle af eller alle deres egne sociale,
økonomiske, kulturelle og politiske institutioner.
2. Identificering af sig selv som tilhørende et
oprindeligt folk eller en stamme skal betragtes som et grundlæggende
kriterium for fastsættelse af de grupper, som bestemmelserne i denne
konvention finder anvendelse på.
3. Anvendelsen af udtrykket »folk« i denne
konvention skal ikke fortolkes som havende konsekvenser for så vidt angår
rettigheder, der måtte være knyttet til dette udtryk i henhold
tilfolkeretten.
Artikel 2
1. Regeringerne har ansvar for - i samarbejde med de
pågældende folk - at iværksætte en koordineret og systematisk indsats med
henblik på at beskytte disse folks rettigheder og at garantere respekten for
deres integritet.
2. En sådan indsats skal omfatte følgende
foranstaltninger med henblik på:
a) at sikre, at medlemmer af disse folk på lige fod nyder godt af de
rettigheder og muligheder, som nationale love og forskrifter giver andre
medlemmer af befolkningen,
b) at fremme den fulde gennemførelse af sociale, økonomiske og kulturelle
rettigheder for disse folk med respekt af deres sociale og kulturelle
identitet, deres sædvaner og traditioner og deres institutioner,
c) at bistå medlemmerne af de pågældende folk med at eliminere
socio-økonomiske forskelle, der måtte bestå mellem oprindelige folk og andre
medlemmer af det nationale samfund, på en måde, der er i overensstemmelse med
deres ønsker og livsform.
Artikel 3
1. Oprindelige folk og stammefolk skal i fuldt mål
nyde godt af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder uden
hindring eller diskrimination. Bestemmelserne i denne konvention skal finde
anvendelse uden diskrimination af mandlige og kvindelige medlemmer af disse
folk.
2. Der må ikke udøves nogen form for magt eller tvang
i strid med de pågældende folks menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder, herunder rettigheder i henhold til denne konvention.
Artikel 4
1. Der skal, efter behov, vedtages særlige
foranstaltninger med henblik på at sikre enkeltpersoner blandt de pågældende
folk samt deres institutioner, formuegoder, arbejde, kultur og miljø.
2. Sådanne særlige foranstaltninger må ikke være i
modstrid med de pågældende folks frit udtrykte ønsker.
3. Nydelsen af de generelle rettigheder, som er
forbundet med statsborgerskab, må ikke begrænses på nogen måde gennem sådanne
særlige foranstaltninger.
Artikel 5
I forbindelse med gennemførelsen af denne konventions bestemmelser:
a) skal disse folks sociale, kulturelle, religiøse og åndelige værdier og
skikke anerkendes og beskyttes, og der skal tages behørigt hensyn til
karakteren af de problemer, som de står over for, både som grupper og som
enkeltpersoner,
b) skal integriteten af disse folks værdier, skikke og institutioner
respekteres,
c) skal der under inddragelse af og i samarbejde med de berørte folk
vedtages foranstaltninger med henblik på at afbøde de vanskeligheder, som
disse folk møder, når de står over for nye leve- og arbejdsvilkår.
Artikel 6
1. Ved gennemførelserne af bestemmelsen i denne
konvention, skal regeringerne:
a) konsultere de pågældende folk, gennem passende procedurer og særlig
gennem deres repræsentative institutioner, når man overvejer
lovgivningsmæssige eller administrative foranstaltninger, der kan berøre dem
direkte,
b) gennemføre foranstaltninger, der sikrer, at disse folk frit kan
deltage - i mindst samme omfang som andre sektorer i befolkningen - på alle
niveauer i beslutningsprocessen i administrative, folkevalgte og andre
organer, der er ansvarlige for politikker og programmer, der vedrører dem,
c) gennemføre foranstaltninger for fuld udvikling af disse folks egne
institutioner og initiativer og, hvor det er hensigtsmæssigt, stille de
nødvendige ressourcer til rådighed til dette formål.
2. Konsultationer, der gennemføres i forbindelse med
gennemførelsen af denne konvention, skal finde sted i god tro og i en form,
der er afpasset omstændighederne, med den målsætning at opnå enighed om eller
samtykke til de foreslåede foranstaltninger.
Artikel 7
1. De pågældende folk skal have ret til at fastsætte
deres egne prioriteringer i forbindelse med udviklingsprocessen, i det omfang
den berører deres liv, tro, institutioner og åndelig velfærd og de
landområder, som de besidder eller på anden måde anvender, og til at udøve
kontrol, i videst muligt omfang, over deres egen økonomiske, sociale og
kulturelle udvikling. Desuden skal de deltage i formulering, gennemførelse og
evaluering af planer og programmer vedrørende national og regional udvikling,
der kan berøre dem direkte.
2. Forbedring af arbejds- og levevilkår og af
sundheds- og uddannelsesniveauet for de pågældende folk skal - med
inddragelse af og i samarbejde med dem - have en høj prioritet i planer for
generel økonomisk udvikling i de områder, de bor i. Særlige projekter for
udvikling af de pågældende områder skal udformes på en sådan måde, at de
fremmer en sådan forbedring.
3. Regeringerne skal sikre, at der, hvor det er
hensigtsmæssigt, gennemføres undersøgelser, i samarbejde med de pågældende
folk, med henblik på at vurdere de sociale, åndelige, kulturelle og
miljømæssige konsekvenser for dem af planlagte udviklingsaktiviteter.
Resultaterne af disse undersøgelser skal betragtes som grundlæggende
kriterier for gennemførelsen af disse aktiviteter.
4. Regeringerne skal, i samarbejde med de pågældende
folk, træffe foranstaltninger med henblik på at beskytte og bevare miljøet i
de områder, de bor i.
Artikel 8
1. Ved anvendelse af nationale love og forskrifter
over for de berørte folk skal der tages behørigt hensyn til deres sædvaner og
sædvaneretlige regler.
2. Disse folk skal have ret til at bevare egne
sædvaner og institutioner, hvor disse ikke er i strid med grundlæggende
rettigheder, som defineret i det nationale retssystem, og med internationalt
anerkendte menneskerettigheder. Der skal oprettes procedurer, i det omfang
det er nødvendigt, med henblik på at løse konflikter, som måtte opstå i
forbindelse med anvendelsen af dette princip.
3. Anvendelsen af denne artikels stk. 1 og 2 skal ikke
hindre medlemmer af disse folk i at udøve rettigheder, som alle borgere har
og i at påtage sig de dertil svarende pligter.
Artikel 9
1. I det omfang, det er foreneligt med det nationale
retssystem og internationalt anerkendte menneskerettigheder, skal de metoder,
der sædvanemæssigt praktiseres af de pågældende folk med hensyn til
sanktioner mod lovovertrædelser begået af deres medlemmer, respekteres.
2. Disse folks sædvaner med hensyn til straffesager,
skal tages i betragtning af de myndigheder og domstole, der behandler sådanne
sager.
Artikel 10
1. Når medlemmer af disse folk idømmes en straf i
henhold til den generelle lovgivning, skal der tages hensyn til deres
økonomiske, sociale og kulturelle karakteristika.
2. Andre straffemetoder end fængselsstraf bør
foretrækkes.
Artikel 11
Krav om, at medlemmer af de pågældende folk skal udføre tvungne personlige
tjenesteydelser i nogen form, uanset om der sker betaling herfor eller ej,
skal forbydes og gøres strafbart i henhold til gældende lov, undtagen i
detilfælde, hvor noget sådant er fastsat ved lovfor alle borgere.
Artikel 12
De pågældende folk skal sikres mod misbrug af deres rettigheder og skal
kunne anlægge retssag, enten individuelt eller gennem deres repræsentative
organer, med henblik på en effektiv beskyttelse af disse rettigheder. Der
skal træffes foranstaltninger med henblik på at sikre, at medlemmer af disse
folk kan forstå og selv blive forstået i forbindelse med sådanne retssager,
om nødvendigt gennem tilvejebringelse af tolkning eller på anden effektiv
måde.
Kapitel II
Landområder
Artikel 13
1. I forbindelse med anvendelsen af bestemmelserne i
dette kapitel i konventionen skal regeringerne respektere den særlige
betydning for de pågældende folks kultur og åndelige værdier af deres forhold
til de landområder og/ eller territorier, som de besidder eller på anden måde
udnytter, og især de kollektive aspekter af dette forhold.
2. Anvendelsen af udtrykket »landområder« i
artikel 15 og 16 omfatter begrebet »territorier«, der dækker det
samlede miljø i de områder, hvor de berørte folk bor eller som de på anden
måde udnytter.
Artikel 14
1. De pågældende folks ret til at eje og besidde de
landområder, som de traditionelt råder over, skal anerkendes. Desuden skal
der, hvor det er hensigtsmæssigt, træffes foranstaltninger med henblik på at
sikre de pågældende folks ret til at udnytte landområder, der ikke
udelukkende besiddes af dem, men hvortil de traditionelt har haft adgang til
at skaffe sig deres udkomme og udøve traditionelle aktiviteter. Der bør i
denne forbindelse særlig tages hensyn til situationen for nomadefolk og
omvandrende jordbrugere.
2. Regeringerne skal tage de skridt, der er
nødvendige, med henblik på at identificere de landområder, som de pågældende
folk traditionelt besidder, og garantere en effektiv beskyttelse af deres
ejendoms- og besiddelsesrettigheder.
3. Der skal indføres passende procedurer inden for det
nationale retssystem med henblik på at afgøre krav om landområder fra de
pågældende folk.
Artikel 15
1. De pågældende folks ret til naturressourcer i
forbindelse med deres landområder skal særligt sikres. Disse rettigheder
omfatter disse folks ret til at deltage i udnyttelsen, forvaltningen og
bevaringen af disse ressourcer.
2. I tilfælde, hvor staten bevarer ejendomsretten til
mineraler eller underjordiske ressourcer eller rettigheder til andre
ressourcer i forbindelse med landområder, skal regeringerne indføre eller
opretholde procedurer for konsultation af disse folk, med henblik på at
fastslå, om og i hvilket omfang deres interesser vil lide skade, før de
iværksætter eller tillader programmer vedrørende udforskning eller udnyttelse
af sådanne ressourcer i forbindelse med deres landområder. De pågældende folk
skal, hvor det er muligt, have del i udbyttet af en sådan virksomhed og skal
modtage en rimelig erstatning for enhver skade, som de måtte lide som
resultat af en sådan virksomhed.
Artikel 16
1. Med forbehold af de følgende stykker i denne
artikel skal de pågældende folk ikke kunne fjernes fra de landområder, som de
besidder.
2. Hvor flytning af disse folk undtagelsesvis findes
at være nødvendig, skal en sådan flytning kun finde sted med deres frie og
informerede samtykke. Hvis deres samtykke ikke kan opnås, skal en sådan
flytning kun kunne finde sted efter, at der er indført passende procedurer i
den nationale lovgivning og forskrifter, herunder offentlige høringer, hvor
det er hensigtsmæssigt, som giver de pågældende folk mulighed for reel
repræsentation.
3. Når det er muligt, skal disse folk have ret til at
vende tilbage til deres traditionelle landområder, så snart grunden til
flytningen ikke længere eksisterer.
4. Når en sådan tilbagevenden ikke er mulig, som
fastsat ved aftale eller - såfremt en sådan aftale ikke findes - gennem
passende procedurer, skal disse folk, i alle tilfælde hvor dette er muligt,
gives landområder af en kvalitet og juridisk status, der mindst svarer til de
tidligere landområders, og som er egnede til at dække deres nuværende behov
og fremtidige udvikling. Såfremt de berørte folk udtrykker præference for
erstatning i penge eller naturalier, skal de have ret til en sådan erstatning
med de fornødne garantier.
5. Personer, der er blevet flyttet på denne måde, skal
have fuld erstatning for ethvert tab eller skade som følge heraf.
Artikel 17
1. Procedurer, som er etableret af disse folk for
overdragelse af rettigheder til landarealer mellem medlemmerne af disse folk,
skal respekteres.
2. De pågældende folk skal konsulteres ved vurdering
af deres bemyndigelse til at overdrage deres landområder eller på anden måde
overdrage deres rettigheder til nogen uden for deres eget samfund.
3. Personer, der ikke tilhører disse folk, skal
forhindres i at udnytte deres sædvaner eller mangel på forståelse af lovene
for at sikre sig ejendomsret, besiddelse eller udnyttelse af landområder, der
tilhører disse folk.
Artikel 18
Der skal ved lov fastsættes passende sanktioner for ulovlig indtrængen på
eller udnyttelse af de pågældende folks landområder og regeringerne skal
træffe foranstaltninger med henblik på at forhindre sådanne overgreb.
Artikel 19
Nationale landbrugsprogrammer skal sikre de pågældende folk en behandling,
der svarer til den, som gives andre sektorer af befolkningen med hensyn til:
a) tilvejebringelse af yderligere landområder til disse folk, i tilfælde
af at de ikke har tilstrækkelige arealer til at give dem det nødvendige til
livets normale opretholdelse eller til en eventuel forøgelse af deres antal,
b) tilvejebringelse af de nødvendige midler til at fremme udviklingen af
de landområder, som disse folk allerede besidder.
Kapitel III
Ansættelse og arbejdsvilkår
Artikel 20
1. Regeringerne skal, inden for rammerne af national
lovgivning og forskrifter, og i samarbejde med de pågældende folk, vedtage
særlige foranstaltninger med henblik på at sikre en effektiv beskyttelse med
hensyn til ansættelse og arbejdsvilkår for arbejdstagere, der tilhører disse
folk, i det omfang, at de ikke er effektivt beskyttet af den lovgivning, der
gælder for arbejdstagere generelt.
2. Regeringerne skal gøre alt, hvad der er muligt, for
at forhindre enhver diskrimination mellem arbejdstagere, der tilhører de
pågældende folk, og andre arbejdstagere, særlig med hensyn til:
a) adgang til beskæftigelse, herunder beskæftigelse som faglært, samt
foranstaltninger i forbindelse med forfremmelse og avancement,
b) lige løn for arbejde af lige værdi,
c) lægehjælp og social bistand, sikkerhed og sundhed på arbejdet, sociale
sikringsydelser, og andre ydelser knyttet til den erhvervsmæssige
beskæftigelse samt boligforhold,
d) foreningsfrihed og frihed til at udøve alle lovlige
fagforeningsaktiviteter og ret til at indgå kollektive overenskomster med
arbejdsgivere eller arbejdsgiverorganisationer.
3. De foranstaltninger, der træffes, skal omfatte
foranstaltninger med henblik på at sikre:
a) at arbejdstagere, der tilhører de pågældende folk, herunder
sæsonarbejdere, løsarbejdere og vandrende arbejdstagere inden for landbruget
og inden for anden beskæftigelse, samt arbejdstagere, der er beskæftiget af
personer, der lejer arbejdskraft ud, nyder den beskyttelse, som i henhold til
national lovgivning og praksis gives andre sådanne arbejdstagere inden for
samme sektorer, og at de er fuldt oplyste om deres rettigheder i henhold til
den arbejdsretlige lovgivning, og om de retsmidler, de kan påberåbe sig,
b) at arbejdstagere, der tilhører disse folk, ikke udsættes for
arbejdsvilkår, der er skadelige for deres helbred, særlig ved at de udsættes
for pesticider eller andre giftige stoffer,
c) at arbejdstagere, der tilhører disse folk, ikke udsættes for
tvangsrekruttering, herunder tvangsarbejde og gældsslaveri,
d) at mandlige og kvindelige arbejdstagere, der tilhører disse folk, har
lige muligheder og nyder ligebehandling med hensyn til beskæftigelse samt
beskyttelse mod seksuel chikane.
4. Der skal især lægges vægt på oprettelse af passende
arbejdstilsynsmyndigheder i områder, hvor arbejdstagere, der tilhører de
pågældende folk, påtager sig lønnet beskæftigelse, med henblik på at sikre
overholdelse af bestemmelserne i dette kapitel af konventionen.
Kapitel IV
Erhvervsuddannelse, håndværk og
landbrugsindustri
Artikel 21
Medlemmer af de pågældende folk skal nyde mindst samme muligheder som
andre borgere har med hensyn til erhvervsmæssig uddannelse.
Artikel 22
1. Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at
fremme den frivillige deltagelse fra medlemmer af de pågældende folk i
generelle erhvervsuddannelsesprogrammer.
2. I tilfælde af at eksisterende
erhvervsuddannelsesprogrammer af generel karakter ikke opfylder de særlige
behov hos de pågældende folk, skal regeringerne, under disse folks medvirken,
sikre, at der tilvejebringes særlige uddannelsesprogrammer og faciliteter.
3. Alle særlige uddannelsesprogrammer skal tage
udgangspunkt i det økonomiske klima, sociale og kulturelle forhold, og de
praktiske behov hos de pågældende folk. Alle undersøgelser, der gennemføres i
denne forbindelse, skal gennemføres i samarbejde med disse folk, der skal
konsulteres vedrørende tilrettelæggelsen og gennemførelsen af sådanne
programmer. Hvor det er muligt, skal disse folk gradvist overtage ansvaret
for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af sådanne særlige
uddannelses-programmer, såfremt de beslutter dette.
Artikel 23
1. De pågældende folks håndværk, landbrugsindustri og
lokale samfundsbaserede industrier samt deres naturaløkonomi og traditionelle
erhverv, som fx jagt, fiskeri, fangst og indsamling af produkter, skal
anerkendes som vigtige faktorer i opretholdelsen af deres kultur og for deres
økonomiske selvforsyning og udvikling. Regeringerne skal, under deltagelse af
disse folk, og hvor det er hensigtsmæssigt, sikre, at disse aktiviteter
styrkes og fremmes.
2. Efter anmodning fra de pågældende folk, skal der
stilles passende teknisk og økonomisk bistand til rådighed, i alle tilfælde,
hvor det er muligt, under hensyntagen til disse folks traditionelle
teknologier og kulturelle karakteristika, samt betydningen af en bæredygtig
og retfærdig udvikling.
Kapitel V
Social sikring og sundhed
Artikel 24
Sociale sikringsordninger skal gradvist udvides til at omfatte de
pågældende folk og skal finde anvendelse uden diskrimination over for dem.
Artikel 25
1. Regeringerne skal sikre, at der stilles et passende
sundhedsvæsen til rådighed for de pågældende folk, eller skal stille
ressourcer tilrådighed, der sætter dem i stand til selv at udforme og
præstere sådanne tjenesteydelser under eget ansvar og kontrol, således at de
kan nyde godt af den højst mulige opnåelige standard for fysisk og mental
sundhed.
2. Sundhedsvæsenet skal i højst mulig grad være
baseret i de lokale samfund. Disse tjenesteydelser skal planlægges og
administreres i samarbejde med de pågældende folk og tage hensyn til deres
økonomiske, geografiske, sociale og kulturelle forhold samt deres traditionel
forebyggende foranstaltninger, helbredelsesmetoder og medicinprodukter.
3. Sundhedsvæsenet skal give præference til uddannelse
og beskæftigelse af lokale sundhedsarbejdere og fokusere på den primære
sundhedstjeneste samtidig med at der opretholdes tæt kontakt med andre
niveauer indenfor sundhedsvæsenet.
4. Tilvejebringelse af sådanne tjenesteydelser inden
for sundhedsvæsenet skal koordineres med andre sociale, økonomiske og
kulturelle foranstaltninger i landet.
Kapitel VI
Uddannelse og kommunikationsmidler
Artikel 26
Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at sikre, at medlemmer af
de pågældende folk har mulighed for at opnå uddannelse på alle niveauer, i
det mindste på linie med resten af det nationale samfund.
Artikel 27
1. Uddannelsesprogrammer og uddannelsestilbud for de
pågældende folk skal udvikles og gennemføres i samarbejde med dem med henblik
på at imødekomme deres særlige behov, og skal omfatte deres historie, viden
og teknologi, deres værdisystemer og deres øvrige sociale, økonomiske og
kulturelle ønsker.
2. Den kompetente myndighed skal drage omsorg for
uddannelse af medlemmerne af disse folk og deres inddragelse i formulering og
gennemførelse af uddannelsesprogrammer, med henblik på en gradvis overførelse
af ansvaret for gennemførelsen af disse programmer til disse folk, hvor det
er hensigtsmæssigt.
3. Regeringerne skal desuden anerkende disse folks ret
til at oprette deres egne uddannelsesinstitutioner og faciliteter, forudsat
at sådanne institutioner opfylder minimumsstandarder, der er fastsat af den
kompetente myndighed i samarbejde med disse folk. Der skal stilles passende
ressourcer til rådighed til dette formål.
Artikel 28
1. De pågældende folks børn skal, hvor det er praktisk
muligt, lære at læse og skrive på deres eget oprindelige sprog eller det
sprog, der mest almindeligt anvendes af den gruppe, som de tilhører. Såfremt
dette ikke er muligt, skal de kompetente myndigheder konsultere disse folk
med henblik på at vedtage foranstaltninger for at opfylde denne målsætning.
2. Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at
sikre, at disse folk opnår mulighed for at kunne udtrykke sig flydende på det
nationale sprog eller et af landets officielle sprog.
3. Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at
bevare og fremme udvikling og anvendelse af de pågældende oprindelige folks
sprog.
Artikel 29
Det skal være et mål for undervisning af disse folk at bibringe dem
generel viden og færdigheder, som vil hjælpe de pågældende folks børn til at
deltage fuldt ud og på lige fod både inden for deres eget samfund og inden
for det nationale samfund.
Artikel 30
1. Regeringerne skal vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med de pågældende folks traditioner og kulturer med henblik
på at give dem kendskab til deres rettigheder og forpligtelser, særlig med
hensyn til arbejde, økonomiske muligheder, uddannelse og sundhedsspørgsmål,
social velfærd og deres rettigheder i henhold til denne konvention.
2. Såfremt det er nødvendigt, skal dette ske ved hjælp
af skriftlige oversættelser og gennem anvendelse af massekommunikationsmidler
på de pågældende folks sprog.
Artikel 31
Der skal træffes uddannelsesforanstaltninger blandt alle grupper i det
nationale samfund, og særlig blandt dem, der er i den mest direkte kontakt
med de berørte folk, med henblik på at fjerne fordomme, som måtte findes over
for disse folk. Med henblik herpå bør man bestræbe sig på at sikre, at
historiebøger og andet undervisningsmateriale giver et retfærdigt, korrekt og
informativt billede af disse folks samfund og kulturer.
Kapitel VII
Kontakter og samarbejde over landegrænser
Artikel 32
Regeringerne skal træffe passende foranstaltninger, herunder ved hjælp af
internationale aftaler, med henblik på at fremme kontakter og samarbejde
mellem oprindelige folk og stammefolk hen over landegrænserne, herunder
aktiviteter på det økonomiske, sociale, kulturelle, åndelige og miljømæssige
område.
Kapitel VIII
Administration
Artikel 33
1. Den regeringsmyndighed, der er ansvarlig for de
spørgsmål, der er omfattet af denne konvention, skal sikre, at der findes
organer og andre passende mekanismer med henblik på administration af de
programmer, der berører de pågældende folk, og skal sikre, at de har de
nødvendige midler til på passende måde at gennemføre de opgaver, som de
pålægges.
2. Disse programmer skal omfatte:
a) planlægning, koordinering, gennemførelse og evaluering i samarbejde
med de pågældende folk af de foranstaltninger, der omhandles i denne
konvention,
b) forslag vedrørende lovgivning og andre foranstaltninger til de
kompetente myndigheder og kontrol med gennemførelsen af de trufne
foranstaltninger i samarbejde med de pågældende folk.
Kapitel IX
Almindelige bestemmelser
Artikel 34
Arten og omfanget af foranstaltninger, der skal træffes med henblik på at
gennemføre denne konvention, skal fastsættes på fleksibel måde under
hensyntagen til de særlige forhold, der gælder i det enkelte land.
Artikel 35
Anvendelsen af bestemmelserne i denne konvention skal ikke præjudicere de
rettigheder og goder, som de pågældende folk måtte nyde i henhold til andre
konventioner og henstillinger, internationale instrumenter, traktater,
national lovgivning, retspraksis, sædvaneeller aftaler.
Kapitel X
Afsluttende bestemmelser
Artikel 36
Denne konvention reviderer konventionen om stamme- og stammelignende
befolkninger, 1957.
Artikel 37
De officielle ratifikationer af denne konvention skal sendes til Det
Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til registrering.
Artikel 38
1. Denne konvention er kun bindende for de medlemmer
af Den Internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet
registreret hos generaldirektøren.
2. Den træder i kraft et år efter den dato, da to
medlemsstaters ratifikation er blevet registreret hos generaldirektøren.
3. Derefter træder konventionen i kraft for enhver
medlemsstat et år efter, at dens ratifikation er blevet registreret.
Artikel 39
1. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne
konvention, kan opsige den, efter 10 års forløb fra datoen for konventionens
første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der sendes til Det
internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til registrering. Opsigelsen
får først virkning 1 år efter datoen for registreringen.
2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne
konvention, og som ikke inden 1 år efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede
10 års-periode gør brug af den i denne artikel hjemlede opsigelsesret, er
bundet i yderligere 10 år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet af
hver 10 års-periode på de i denne artikel fastsatte betingelser.
Artikel 40
1. Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør
skal underrette alle medlemmer af Den Internationale Arbejdsorganisation om
registreringen af alle de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra
organisationens medlemmer.
2. Samtidig med at generaldirektøren underretter
organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal
han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.
Artikel 41
Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel
102 i De Forenede Nationers pagt sende udførlige oplysninger om de
ratifikationer og opsigelser, han har registreret i henhold til
bestemmelserne i de foranstående artikler, til De Forenede Nationers
generalsekretær til registrering.
Artikel 42
Når Det Internationale Arbejdsbureaus Styrelsesråd måtte anse det for
nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om
gennemførelsen af denne konvention samt overveje ønskeligheden af at sætte
spørgsmålet om en hel eller delvis revision af den på konferencens dagsorden.
Artikel 43
1. Dersom konferencen vedtager en ny konvention, der
helt eller delvis reviderer denne konvention, skal, medmindre andet måtte
være bestemt i den nye konvention:
(a) en medlemsstats ratifikation af den nye, reviderede konvention
ipso jure medføre øjeblikkelig opsigelse af denne konvention, uanset
bestemmelserne i artikel 39, såfremt og så snart den nye, reviderede
konvention træder i kraft:
(b) denne konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne
fra den dato at regne, da den nye, reviderede konvention træder i kraft.
2. Denne konvention forbliver under alle
omstændigheder i kraft i den foreliggende form og med det foreliggende
indhold for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har
ratificeret den reviderede konvention.
Artikel 44
De engelske og franske gengivelser af denne konventions tekst har samme
gyldighed.
Ovenstående er konventionens autentiske tekst, behørigt vedtaget af Den
Internationale Arbejdsorganisations generalkonference under dens 76. møde,
der blev afholdt i Geneve og er klæret afsluttet den otteogtyvende juni 1989.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har vi påført vore underskrifter i dag den
otteogtyvende juni 1989. Konventionen trådte i kraft den 5. september 1991.
Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret den 22. februar 1996 hos
generaldirektøren i ILO, og konventionen trådte i.h.t. art. 38, stk. 2 i
kraft for Danmark et år efter deponeringen.
Foruden af Danmark er konventionen ratificeret af Bolivia, Colombia, Costa
Rica, Guatemala, Honduras, Mexico, Norge, Paraguay og Peru.
Ved ratifikationen blev der af Danmark afgivet følgende erklæring,
som redegør for ejendomsbegrebet i Grønland:
ERKLÆRING I FORBINDELSE MED RATIFIKATIONEN AF ILO-KONVENTION NR. 169
AF OPRINDELIGE FOLK OG STAMMEFOLK I SELVSTÆNDIGE STATER
Vedrørende konventionens artikel 14 ønsker den danske regering at udtale
følgende:
1. I Danmark findes der kun et indfødt folk i
konvention nr. 169's betydning. Det drejer sig om den oprindelige befolkning
i Grønland eller Inuit. Ved lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands
Hjemmestyre er der indført et hjemmestyre for Grønland. Hjemmestyret består
af en folkevalgt forsamling, Landstinget, som vælges af den fastboende
befolkning i Grønland, og en politisk valgt ledelse, Landsstyret, som vælges
af Landstinget. Det fremgår af den nævnte hjemmestyrelov, at Grønland udgør
et særligt folkesamfund inden for det danske rige.
2. Ved lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands
Hjemmestyre er der åbnet mulighed for, at lovgivningskompetencen og
administrationen på en lang række retsområder kan overgå til det grønlandske
hjemmestyre. Der er efterfølgende ved aftaler mellem den danske regering og
det grønlandske hjemmestyre sket overførelse af lovgivningskompetence og
administration på bl.a. en række af de områder, som er omfattet af den
foreliggende konvention.
3. Der har på intet tidspunkt været mulighed for at
opnå ejendomsret til jord i Grønland, hverken for fysiske eller juridiske
personer.
4. Ejendomsretten til jord i Grønland er ordnet på en
helt særlig måde, som er traditionelt bestemt. De forskellige retlige og
faktiske beføjelser, som samlet udgør ejendomsretten, er delt mellem staten,
Grønlands Hjemmestyre og de enkelte grønlændere. Udgangspunktet er, at det
offentlige - staten - har ejendomsretten til Grønlands jord som sådan. Den
daglige bestemmelsesret over jorden i Grønland er imidlertid hos Grønlands
Hjemmestyre, som bl.a. har kompetencen til at træffe afgørelse om tildeling
af brugsret til jord. Grønlændere, som får tildelt en brugsret over jord i
Grønland, har ret til at opføre bygninger på det tildelte areal. Bygningerne
kan i givet fald pantsættes, ligesom de med Hjemmestyrets tilladelse kan
overdrages sammen med brugsretten til den jord, de ligger på.
Den ovenfor beskrevne retstilstand gælder for alle borgere i Grønland,
både den oprindelige grønlandske befolkning og tilflyttere. Retstilstanden er
endvidere som nævnt af meget gammel oprindelse, idet der aldrig har været
mulighed for, at enkeltpersoner kan få fuldstændig ejendomsret til jord i
Grønland. Der er således tale om en traditionsbestemt retstilstand, som har
meget lange historiske rødder i det grønlandske samfund, og som Grønlands
Hjemmestyre lægger afgørende vægt på bibeholdes.
5. Både den danske regering og det grønlandske
hjemmestyre er på denne baggrund af den opfattelse, at den ovenfor beskrevne
retstilstand er hensigtsmæssig og i overensstemmelse med konventionens
artikel 14. Den nævnte retstilstand i Grønland, hvorefter Hjemmestyret har
den fulde bestemmelsesret over jorden, tilgodeser således fuldt ud de hensyn,
der ligger bag artikel 14, nemlig at den oprindelige befolknings
bestemmelsesret over de områder, de traditionelt besidder, bliver
respekteret.
Hertil kommer, at konventionen pålægger de deltagende staters regeringer
en række forpligtelser, bl.a. med henblik på at sikre respekten for stamme-
og oprindelige folks sædvaner og traditioner. I det omfang, der kunne opstå
modstrid mellem en særbestemmelse som f.eks. artikel 14 i konventionen og
dette overordnede princip, er det den danske regerings opfattelse, at
respekten for disse folks sædvaner og traditioner er et så fundamentalt
princip, at der ikke kan gøres indskrænkning heri som følge af en
særbestemmelse i konventionen.
Udenrigsministeriet, den 9. oktober 1997
Niels Helveg Petersen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 BSF 31 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF DEN AF DEN INTERNATIONALE ARBEJDSKONFERENCE I GENEVE I 1989 VEDTAGNE KONVENTION NR. 169 VEDRØRENDE OPRINDELIGE FOLK OG STAMMEFOLK I SELVSTÆNDIGE STATER Retsinformation · 15. december 1994
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1975 om landbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og sociale udvikling (* 1) (* 2) Retsinformation · 19. oktober 1979
- Bekendtgørelse af ILO-konventionen af 1976 om tresidede forhandlinger til fremme af gennemførelsen af internationale arbejdsstandarder (* 1) (* 2) Retsinformation · 21. februar 1980
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 150 af 26. juni 1978 om arbejdsmarkedsadministration: rolle, funktioner og organisation (* 1) Retsinformation · 7. september 1982
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2) Retsinformation · 8. februar 1972
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 119 af 25. juni 1963 om sikring af maskineri (* 1) Retsinformation · 30. januar 1991