Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 119 af 25. juni 1963 om sikring af maskineri (* 1)

BKI nr 1 af 17/01/1991Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet30. januar 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 119 af 25.

juni 1963 om sikring af maskineri (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 3. november 1989 har Danmark ratificeret

en af Den internationale Arbejdskonference i Geneve den 25. juni 1963

vedtagen konvention nr. 119 om sikring af maskineri. Konventionen har

følgende ordlyd:

KONVENTION OM SIKRING AF MASKINERI

Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet

sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og

som den 5. juni 1963 er trådt sammen til sin 47. samling, og

som er blevet enig om vedtagelsen af visse forslag med hensyn til forbud

mod salg, udlejning og anvendelse af utilstrækkeligt afskærmet maskineri, der

er optaget som 4. punkt på dagsordenen, og

som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international

konvention,

vedtager i dag den 25. juni 1963 følgende konvention, der betegnes

konventionen af 1963 om sikring af maskineri:

Afsnit I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

1. Alle maskiner, der ikke er manuelt drevne,

hvadenten de er nye eller brugte, skal anses for maskineri i nærværende

konventions forstand.

2. Den kompetente myndighed i de enkelte lande skal

afgøre, hvorvidt og i hvilket omfang nyt eller brugt maskineri, der drives

manuelt, frembyder ulykkesrisiko for arbejderne og skal anses for maskineri i

nærværende konventions forstand. Afgørelsen skal træffes efter forhandling

med de mest repræsentative arbejdsgiver- og arbejderorganisationer inden for

det pågældende område. Enhver af disse organisationer kan tage initiativet

til sådanne forhandlinger.

Læs alt

3. Nærværende konventions bestemmelser

a) finder kun anvendelse på vej- eller skinnekørende materiel i den

udstrækning, den tjener til at sikre det betjenende personel;

b) finder kun anvendelse på mobile landbrugsmaskiner i den udstrækning,

den tjener til at fremme sikkerheden for de arbejdere, der er beskæftiget i

forbindelse med sådanne maskiner.

Afsnit II

Salg, udlejning, overdragelse på anden måde

og udstilling

Artikel 2

1. Salg og udlejning af maskiner, hvoraf de i stk. 3

og 4 nærmere angivne farlige dele ikke er forsvarligt afskærmet, skal være

forbudt ved lovgivning eller administrative forskrifter i de enkelte lande

eller udelukket ved andre lige så effektive foranstaltninger.

2. Enhver anden overdragelse samt udstilling af

maskiner, hvoraf de i stk. 3 og 4 nærmere angivne farlige dele ikke er

forsvarligt afskærmet, skal i det omfang vedkommende myndighed bestemmer være

forbudt ved lovgivning eller administrative forskrifter i de enkelte lande

eller udelukket ved andre lige så effektive foranstaltninger. Under

udstilling af maskiner skal midlertidig fjernelse af sikringsdele med henblik

på demonstration af maskinerne dog ikke anses for en overtrædelse af

nærværende bestemmelse, for så vidt der er truffet forsvarlige

beskyttelsesforanstaltninger til forhindring af personskader.

3. Alle sætskruer, bolte og kiler samt - efter

vedkommende myndigheds skøn - andre fremspringende dele af arbejdende organer

i maskineriet, som ligeledes kan frembyde en fare for personer, der kommer i

berøring med dem under maskinens gang, skal være således konstrueret,

forsænket eller afskærmet, at en sådan fare undgås.

4. Alle svinghjul, tandhjulsforbindelser,

friktionskegler eller friktionsdrev, kamhjul, remskiver, drivremme, kæder,

drev, snækkehjul, krumtaparme og glidere samt - i det omfang vedkommende

myndighed foreskriver - aksler (herunder akselenderne) og andet drivværk, der

kan frembyde fare for personer, der kommer i berøring med det, når det er i

gang, skal være således konstrueret eller afskærmet, at en sådan fare undgås.

Artikel 3

1. Bestemmelserne i artikel 2 finder ikke anvendelse

på de i den nævnte artikel nærmere angivne maskiner eller farlige dele deraf,

som

a) ifølge deres konstruktion er lige så sikre, som om de var forsynet med

forsvarlige beskyttelsesanordninger; eller

b) skal opstilles eller anbringes på en sådan måde, at de ifølge deres

opstilling eller anbringelse er lige så sikre, som om de var forsynet med

forsvarlige beskyttelsesanordninger.

2. Det i artikel 2, stk. 1 og 2, fastsatte forbud mod

salg, udlejning, overdragelse på anden måde, eller udstilling af maskiner

finder ikke anvendelse på maskiner blot fordi disse er således konstrueret,

at de under eftersyn, smøring, montering eller justering ikke fuldt ud

opfylder de i den nævnte artikels stk. 3 og 4 omhandlede krav, for så vidt de

pågældende arbejder kan udføres i overensstemmelse med de almindeligt

gældende sikkerhedsbestemmelser.

3. Bestemmelserne i artikel 2 er ikke til hinder for

salg eller anden overdragelse af maskiner med henblik på oplagring, ophugning

eller istandsættelse; de pågældende maskiner må dog ikke sælges, udlejes,

overdrages på anden måde eller udstilles efter oplagringen eller

istandsættelsen, medmindre de er sikret i overensstemmelse med de nævnte

bestemmelser.

Artikel 4

Ansvaret for, at bestemmelserne i artikel 2 overholdes, påhviler den, der

sælger, udlejer eller på anden måde overdrager eller udstiller maskinerne

samt - alt efter det enkelte lands lovgivning eller administrative

forskrifter - deres respektive stedfortrædere. Det samme ansvar påhviler

fabrikanter, der sælger, udlejer, på anden måde overdrager, eller udstiller

maskiner.

Artikel 5

1. Enhver medlemsstat kan tilstå midlertidig

dispensation fra bestemmelserne i artikel 2.

2. Varigheden af en sådan midlertidig dispensation,

som i intet tilfælde må overstige 3 år regnet fra det tidspunkt, da

konventionen træder i kraft for den pågældende medlemsstat, og eventuelle

andre betingelser herfor skal fastsættes ved lovgivning eller administrative

forskrifter eller ved andre lige så effektive foranstaltninger i de enkelte

lande.

3. Vedkommende myndighed skal med henblik på

gennemførelsen af nærværende artikel forhandle med de mest repræsentative

arbejdsgiver- og arbejderorganisationer inden for det pågældende område og i

givet fald med vedkommende fabrikantorganisationer.

Afsnit III

Anvendelse

Artikel 6

1. Anvendelse af maskineri, hvoraf en eller flere

farlige dele, herunder de arbejdende organer, ikke er forsvarligt afskærmet,

skal være forbudt ved lovgivning eller administrative forskrifter i de

enkelte lande eller udelukket ved andre lige så effektive foranstaltninger,

dog således at hvor dette forbud ikke kan overholdes fuldt ud uden at

forhindre anvendelse af maskineriet, skal det iagttages i det omfang, hvor

anvendelsen af maskineriet gør det muligt.

2. Maskineri skal være således sikret, at de i de

enkelte lande gældende bestemmelser og normer med hensyn til sikkerhed og

hygiejne på arbejdspladsen overholdes.

Artikel 7

Det påhviler arbejdsgiveren at drage omsorg for, at bestemmelserne i

artikel 6 overholdes.

Artikel 8

1. Bestemmelserne i artikel 6 finder ikke anvendelse

på maskineri eller dele heraf, som ifølge deres konstruktion, opstilling

eller anbringelse er lige så sikre, som om de var forsynet med forsvarlige

beskyttelsesanordninger.

2. Bestemmelserne i artiklerne 6 og 11 er ikke til

hinder for, at der i overensstemmelse med de almindeligt gældende

sikkerhedsbestemmelser udføres arbejder med eftersyn, smøring, montering

eller justering af maskiner eller maskindele.

Artikel 9

1. Enhver medlemsstat kan tilstå midlertidig

dispensation fra bestemmelserne i artikel 6.

2. Varigheden af en sådan midlertidig dispensation,

som i intet tilfælde må overstige 3 år regnet fra det tidspunkt, da

konventionen træder i kraft for den pågældende medlemsstat, og eventuelle

andre betingelser herfor skal fastsættes ved lovgivning eller administrative

forskrifter eller ved andre lige så effektive foranstaltninger i de enkelte

lande.

3. Vedkommende myndighed skal med henblik på

gennemførelsen af nærværende artikel forhandle med de mest repræsentative

arbejdsgiver- og arbejderorganisationer inden for det pågældende område.

Artikel 10

1. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejderne bliver

gjort bekendt med lovbestemmelser eller administrative forskrifter i de

enkelte lande med hensyn til sikring af maskineri, og skal i fornødent omfang

gøre dem opmærksom på de farer, der kan opstå, og de forholdsregler, der skal

iagttages, ved anvendelse af maskineri.

2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at forholdene på

arbejdspladsen er af en sådan art, at de arbejdere, der er beskæftiget ved de

af nærværende konvention omfattede maskinerier, ikke udsættes for farer.

Artikel 11

1. Arbejderne må ikke anvende maskineri, hvis

sikringsdele ikke er på plads, lige så lidt som det kan pålægges dem at

anvende maskiner, hvis sikringsdele ikke er på plads.

2. Arbejdere, der anvender maskineri forsynet med

sikringsdele, må ikke sætte disse ud af funktion, lige så lidt som andre må

sætte sikringsdele på en maskine, der skal benyttes af en arbejder, ud af

funktion.

Artikel 12

Ratifikationen af nærværende konvention berører ikke arbejdernes

rettigheder i henhold til det enkelte lands lovgivning om social tryghed

eller socialforsikring.

Artikel 13

Bestemmelserne i nærværende afsnit om arbejdsgivernes og arbejdernes

forpligtelser finder efter den kompetente myndigheds skøn anvendelse på

selvstændige næringsdrivende.

Artikel 14

Begrebet »arbejdsgiver« i den i nærværende afsnit anvendte

betydning omfatter også arbejdsgiverens stedfortræder i den udstrækning, de

enkelte landes lovgivning fastsætter det.

Afsnit IV

Foranstaltninger vedrørende konventionens

gennemførelse

Artikel 15

1. Der træffes alle nødvendige foranstaltninger,

herunder fastsættelse af passende straffebestemmelser, for at sikre en

effektiv gennemførelse af nærværende konventions bestemmelser.

2. Enhver medlemsstat, som ratificerer nærværende

konvention, forpligter sig til at oprette det fornødne tilsyn med henblik på

kontrol med gennemførelsen af konventionens bestemmelser eller sikre sig, at

det fornødne tilsyn finder sted.

Artikel 16

De love eller administrative forskrifter i de enkelte lande, hvorved

nærværende konventions bestemmelser sættes i kraft, skal udarbejdes af

vedkommende myndighed efter forhandling med de mest repræsentative

arbejdsgiver- og arbejderorganisationer inden for det pågældende område samt

i givet fald med vedkommende fabrikantorganisationer.

Afsnit V

Område

Artikel 17

1. Nærværende konventions bestemmelser finder

anvendelse på samtlige grene af erhvervslivet, medmindre en medlemsstat, der

ratificerer konventionen, ved en erklæring, der afgives samtidig med

ratifikationen, nærmere angiver en mere begrænset anvendelse.

2. I tilfælde, hvor der afgives en erklæring om en

mere begrænset anvendelse,

a) skal konventionens bestemmelser mindst finde anvendelse på sådanne

virksomheder eller erhvervsgrene, som efter vedkommende myndigheds skøn, der

er foretaget efter forhandling med arbejdstilsynet og med de mest

repræsentative arbejdsgiver- og arbejderorganisationer inden for det

pågældende område, anvender maskiner i betydeligt omfang; enhver af de

omhandlede organisationer kan tage initiativet til sådanne forhandlinger;

b) skal den pågældende medlemsstat i sine i henhold til artikel 22 i Den

internationale Arbejdsorganisations statut afgivne rapporter angive, hvilke

fremskridt der er sket med henblik på en videre anvendelse af konventionens

bestemmelser.

3. Enhver medlemsstat, som har afgivet en erklæring i

henhold til stk. 1, kan nårsomhelst helt eller delvis annulere denne

erklæring ved afgivelse af en ny erklæring.

Afsnit VI

Afsluttende bestemmelser

Artikel 18

De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til registrering.

Artikel 19

1. Nærværende konvention er kun bindende for de

medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er

blevet registreret hos generaldirektøren.

2. Den træder i kraft tolv måneder efter det

tidspunkt, da 2 medlemsstaters ratifikation er blevet registreret hos

generaldirektøren.

3. Derefter træder nærværende konvention i kraft for

enhver medlemsstat tolv måneder efter, at dens ratifikation er blevet

registreret.

Artikel 20

1. En medlemsstat, som har ratificeret nærværende

konvention, kan opsige den efter 10 års forløb fra tidspunktet for

konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der

fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til

registrering. En sådan opsigelse træder først i kraft 1 år efter datoen for

dens registrering.

2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret nærværende

konvention, og som ikke inden for 1 år efter udløbet af den i foregående

stykke omhandlede 10 års-periode benytter sig af den i nærværende artikel

hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i yderligere 10 år og kan derefter

opsige konventionen ved udløbet af hver 10 års-periode på de i nærværende

artikel fastsatte betingelser.

Artikel 21

1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør

skal underrette samtlige Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om

registreringen af de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra

Organisationens medlemmer.

2. Samtidig med at generaldirektøren underretter

Organisationens medlemmer om registreringen af ratifikation nr. 2, skal han

gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel 22

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel

102 i De forenede Nationers pagt fremsende udførlige oplysninger om alle de

ratifikationer og opsigelser, han har registreret i henhold til

bestemmelserne i de foregående artikler, til De forenede Nationers

generalsekretærs registrering.

Artikel 23

Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for

nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om

gennemførelsen af nærværende konvention og overveje ønskeligheden af at sætte

spørgsmålet om en hel eller delvis ændring af den på konferencens dagsorden.

Artikel 24

1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der

helt eller delvis ændrer nærværende konvention, skal, medmindre andet måtte

være bestemt i den nye konvention,

a) en medlemsstats ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso

jure medføre øjeblikkelig opsigelse af nærværende konvention uanset

bestemmelserne i artikel 20 ovenfor, såfremt og såsnart den nye, ændrede

konvention er trådt i kraft;

b) nærværende konvention ikke længere kunne ratificeres af

medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye, ændrede konvention er

trådt i kraft.

2. Nærværende konvention skal under alle

omstændigheder forblive i kraft i den foreliggende form og det foreliggende

indhold for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har

ratificeret den ændrede konvention.

Artikel 25

De engelske og franske gengivelser af nærværende konvention er lige

autentiske.

Ovenstående er konventionens autentiske tekst, behørigt vedtaget af Den

internationale Arbejdsorganisations generalkonference under dens

syvogfyrretyvende møde, der blev afholdt i Geneve og erklæret afsluttet den

seksogtyvende juni 1963.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har vi påført vore underskrifter i dag den

syvogtyvende juni 1963.

Konventionen trådte i kraft den 21. april 1965.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos ILO den 22. december

1989, hvorefter konventionen i medfør af artikel 19, stk. 3, for Danmarks

vedkommende trådte i kraft den 22. december 1990. Ved deponeringen er der

taget forbehold med hensyn til konventionens anvendelse på Færøerne og

Grønland samt på skibstilsynsområdet.

Konventionen er foruden af Danmark ratificeret af: Algeriet, Den

Hviderussiske Socialistiske Sovjetrepublik, Den Centralafrikanske Republik,

Congo, Cypern, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Finland Ghana, Guatemala,

Guinea, Irak, Italien, Japan, Jordan Kuwait, Madagaskar, Malaysia, Malta,

Marokko, Nicaragua, Niger, Norge, Panama, Paraguay, Polen, San Marino,Sierra

Leone, Spanien, Sverige, Syrien, Tunesien, Tyrkiet, Den Ukrainske

Socialistiske Sovjetrepublik, Uruguay, Jugoslavien og Za re.

Udenrigsministeriet, den 17. januar 1991

Uffe Ellemann-Jensen

Lignende dokumenter