Spring til indhold

Retsinformation

Ekstern støj fra virksomheder

Gældende VEJ nr 14018 af 01/11/1984VejledningMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri15. marts 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ekstern støj fra virksomheder

ERSTATTER VEJL. NR. 3-1974

Vejledning fra

Miljøstyrelsen

Ekstern støj fra

virksomheder

Vejledning nr. 5/1984

November 1984

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen . Strandgade 29 . 1401 København K . Tlf. 01 57 83 10

Ekstern støj fra

virksomheder

trykt på genbrugspapir

ISBN 87-503-5278-4

ISSN 0108-6375

Stougaard Jensen/København

Fu 00-30

Forord

Miljøstyrelsen udsendte i 1974 vejledning nr. 3/1974: »Ekstern støj

fra virksomheder«. Vejledningen har i de forløbne år fundet udstrakt

anvendelse i forbindelse med behandling af sager vedrørende støjulemper.

Værdifuldt erfaringsmateriale er indsamlet. Det er derfor fundet rimeligt at

udbygge, justere og tydeliggøre vejledningen i lyset af de gjorte erfaringer.

Resultatet af dette arbejde er nedfældet i 2. udgave af vejledning nr.

3/1974, »Ekstern støj fra virksomheder«. 2. udgave består af to

vejledninger, nemlig en administrativ vejledning og en måleteknisk

vejledning.

Den administrative vejledning er nærværende vejledning nr. 5/1984:

»Ekstern støj fra virksomheder«.

Den måletekniske vejledning er vejledning nr. 6/1984: »Måling af

Læs alt

ekstern støj fra virksomheder«. Denne er udarbejdet af miljøstyrelsens

referencelaboratorium for Støjmålinger Lydteknisk Institut tilknyttet

Akademiet for de tekniske Videnskaber (ATV).

De to vejledninger er udsendt med henblik på at vejlede

kommunalbestyrelserne og amtsrådene vedrørende behandling af sager om ekstern

støj fra virksomheder.

Det er tilstræbt, at de enkelte afsnit kan løses uafhængigt af hinanden,

hvilket medfører, at der i et vist omfang forekommer gentagelser.

Endvidere har man ved udformningen af de reviderede vejledninger ønsket at

give en bredere kreds af brugere en bedre mulighed for at sætte sig ind i

problemerne med ekstern støj fra virksomheder. Dette ønske har betinget, at

vejledningerne medtager en række uddybende forklaringer til de berørte

problemer.

Det bør bemærkes, at der ved udarbejdelsen af 2. udgave af vejledningen er

foretaget principielle og vigtige ændringer på enkelte punkter i forhold til

1. udgave. De vigtigste ændringer er:

1. Det er præciseret, at de vejledende grænseværdier

for støjbelastning er tænkt anvendt for den enkelte virksomhed og ikke for

den samlede støjbelastning fra alle relevante virksomheder.

2. Definitionen af begrebet »Baggrundsstøj«

er ændret på afgørende måde. I 2. udgave betegner »Baggrundsstøj«

al støj bortset fra den af virksomheden frembragte støj.

3. Der er åbnet mulighed for, at støjbelastningen i

visse tilfælde kan bestemmes på grundlag af beregninger, eventuelt suppleret

med simple målinger.

Det bør endelig bemærkes, at de i vejledning nr. 6/1984: »Måling af

ekstern støj fra virksomheder« givne forskrifter for udførelse af

støjmålinger er væsentlig mere detaljerede end de forskrifter, der findes i

vejledning nr. 3/1974: »Ekstern støj fra virksomheder« og i de

tidligere udgivne specialvejledninger. De nye forskrifter tilgodeser mange af

de vanskeligheder, man i de forløbne år har været udsat for i forbindelse med

måling af ekstern støj fra virksomheder.

Indhold

1. Indledning

1.1. Generelt

1.2. Vejledningens indhold

1.3. Vejledningens anvendelsesområde

2. Vejledende grænseværdier for ekstern støjbelastning

fra

virksomheder

2.1. Begreber

2.2. Vejledende grænseværdier for støjbelastning og for

maksimalværdier af støjniveau

2.2.1. Generelle synspunkter vedrørende fastsættelse af

vejledende grænseværdier

2.2.2. Tabeller over vejledende grænseværdier for støjbelastning

og maksimalværdier af støjniveauer målt udendørs

2.2.3. Uddybende beskrivelse af områdetyperne

2.2.4. Forurenende virksomheder med dyrehold

2.2.5. Afvigelse fra den tidsmæssige definition af dag, aften

og nat

2.2.6. Sæsonbetonede virksomheder

2.3. Tabeller over vejledende grænseværdier for støjbelastning

og for maksimalværdier af støjniveau, som skyldes støj, der

hovedsagelig transmitteres gennem bygningskonstruktioner,

målt indendørs

3. Støj og planlægning af arealanvendelser

3.1. Generelle betragtninger

3.2. Planlægning af arealanvendelse

3.3. Områder, hvis anvendelse allerede er planlagt

3.4. Etablering af konsekvensområder

3.5. Tilladelse til etablering af mindre servicevirksomheder og

andre virksomheder i boligområder

3.6. Bygherrens overvejelser ved valg af byggegrund

4. Godkendelse af nye særligt forurenende

virksomheder.

Fastsættelse af støjvilkår

4.1. Lovmæssig baggrund

4.2. Etablering af en ny virksomhed

4.3. Udvidelse eller ændring af en virksomhed

5. Særligt forurenende virksomheder, der er etableret

før

miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden den 1. oktober 1974.

Behandling af sager vedrørende støjulemper

5.1. Lovmæssig baggrund

5.2. Sagsbehandling

5.2.1. Målsætning

5.2.2. Fastsættelse af støjgrænser

6. Andre virksomheder. Behandling af sager vedrørende

støjulemper

6.1. Lovmæssig baggrund

6.2. Sagsbehandling

7. Retningslinier for kontrol med overholdelse af de

for en

virksomhed fastsatte støjgrænser

7.1. Målepositioner for kontrolmålinger

7.2. Målebetingelser

7.3. Måleresultatets variation

7.4. Overvågning af målinger

7.5. Ubestemthed og støjgrænser

7.5.1. Ubestemthed

7.5.2. Overskridelse af de i et påbud eller vilkår fastsatte

støjgrænser

8. Tilsyn og kontrol

8.1. Lovmæssig baggrund

8.2. Sagsbehandling

9. Støjmålinger

9.1. Generelt

9.2. Måleinstitutioner (laboratorier, miljøkontrolenheder m.fl.)

9.3. Måleudstyr

9.4. Tilrettelæggelse af støjmålinger

9.5. Målepositioner

9.6. Målebetingelser

9.7. Måletidsrum

9.8. Støj indeholdende tydeligt hørbare toner eller tydelig

hørbare impulser

9.8.1. Tydeligt hørbare toner

9.8.2. Tydeligt hørbare impulser

9.9. Udarbejdelse af måleprogram

9.10 Målerapport

Ordforklaringer

1. Indledning

1.1. Generelt

Lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse tilsigter - som led i den

fremtidige indsats mod forureningen og miljøforringelsen - bl.a. at bekæmpe

og forebygge støjulemper.

Loven skal særligt anvendes til at sikre de kvaliteter i de ydre

omgivelser, som er af betydning for menneskets hygiejniske og rekreative

levevilkår.

Kommunalbestyrelserne og amtsrådene er pligtige til at påse, at

støjulemper bekæmpes og forebygges inden for de rammer, der er fastsat i

miljøbeskyttelsesloven.

Lovens hensigt er, at enhver unødig forurening skal undgås, hvilket i

denne forbindelse vil sige enhver unødig støjforurening. Den støjforurening,

der optræder i de ydre omgivelser vil i modsætning til støjforureningen på

arbejdspladsen - normalt ikke medføre høreskader. Støjforureningen i de ydre

omgivelser vil derimod medføre støjulemper, selvom støjens styrke ligger

langt under styrken af den støj, der optræder på arbejdspladser.

Støjulemperne kan vise sig på mange måder. Støj kan genere samtale. Støj kan

påvirke menneskets nervesystem, hvilket kan give fysiologiske og psykiske

effekter. Støj kan forstyrre hvile og søvn. Sidstnævnte virkning af støj er

formentlig den hyppigst optrædende støjulempe.

Det må erkendes, at det ofte kan være svært i praksis helt at undgå

støjulemper og miljøbeskyttelseslovens § 1, stk. 3 bestemmer da også, at der

ved fastlæggelse af de konkrete miljøkrav skal foretages en afvejning af på

den ene side miljøpåvirkningen og på den anden side den samfundsmæssige nytte

af virksomheden samt omkostningerne ved beskyttelsesforanstaltningerne.

Ved fastsættelse af støjgrænser i en konkret sag bør man tilstræbe at

komme så langt ned med støjbelastningen som det er muligt. I en konkret sag

bør der kun fastsættes støjgrænser, der er højere end de vejledende

grænseværdier, såfremt miljømyndigheden finder, at der foreligger så

veldokumenterede og tungtvejende tekniske/økonomiske grunde, at det vil være

nødvendigt at acceptere, at støjen er kraftigere end svarende til de i denne

vejledning anførte vejledende grænseværdier.

Det foreslås undertiden, at der i forbindelse med en klage over støj fra

en virksomhed godt kan fastsættes støjgrænser, der ligger over de vejledende

grænseværdier, hvis virksomheden er etableret, før klageren flyttede ind i

sin bolig. Synspunkter af denne art bør ikke accepteres. Lovens hensigt, at

enhver unødig støjforurening skal undgås, gælder uden hensyntagen til hvem,

der kom først.

De foreslåede vejledende grænseværdier er ikke alene tænkt anvendt ved

behandling af konkrete sager vedrørende støjulemper, men de bør også lægges

til grund ved planlægningen, især ved udarbejdelsen af kommuneplaner.

1.2. Vejledningens indhold

Afsnit 1 indeholder ud over nogle helt grundlæggende synspunkter om

støjulemper en omtale af vejledningens indhold og anvendelsesområde.

I afsnit 2 omtales dels de vejledende grænseværdier for ekstern støj fra

virksomheder dels problemerne, der er forbundet med kontrollen af, om de for

en virksomhed fastsatte støjgrænser overholdes.

Endelig omtales vejledende grænseværdier for støj, der hovedsagelig

transmitteres gennem bygningskonstruktioner.

Afsnit 3 behandler samspillet mellem støj og planlægning af

arealanvendelser.

I afsnit 4 redegøres der for godkendelse af nye særligt forurenende

virksomheder, mens afsnit 5 behandler støjsager i tilknytning til særligt

forurenende virksomheder, der er etableret før miljøbeskyttelseslovens

ikrafttræden den 1. oktober 1974. Støjsager vedrørende andre virksomheder

omtales i afsnit 6.

Afsnit 7 giver retningslinier for kontrol med overholdelse af de for en

virksomhed fastsatte støjgrænser.

Afsnit 8 omtaler kommuner og amtskommuners tilsyn og kontrol.

I afsnit 9 redegøres der for en række af de problemer, der foreligger i

forbindelse med udførelse af måling af ekstern støj fra virksomheder. De

detaljerede tekniske forskrifter for udførelse af målinger af ekstern støj

fra virksomheder er ret komplicerede og normalt kun af interesse for

måleteknikere. Disse forskrifter er samlet i vejledning nr. 6/1984

»Måling af ekstern støj fra virksomheder« udarbejdet af

miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger, Lydteknisk Institut

tilknyttet ATV.

Til grund for en afgørelse om nedbringelse af støj fra en virksomhed, hvor

indgreb er nødvendig, bør der normalt foreligge en støjmålerapport, som

redegør for den støj, de omboende er udsat for.

I afsnit 9 redegøres der derfor også for de krav, der bør stilles til en

støjmålerapport. Da resultaterne af støjmålingerne er afgørende for de

konklusioner, der drages ved sagsbehandlingen, er det vigtigt, at

støjmålingerne udføres af en institution, et laboratorium, en

miljøkontrolenhed, eller et rådgivende ingeniørfirma, der er kvalificeret til

at udføre støjmålinger.

Der findes en række sager, hvor det ikke er muligt at fremskaffe en

støjmålerapport. Det er f.eks. tilfældet ved sager, der angår godkendelse af

nye virksomheder. Man er i sådanne tilfælde henvist til et kvalificeret skøn

med hensyn til den støj, som virksomheden vil give anledning til, eller til

beregninger baseret på kendskab til den af støjkilderne udstrålede støj samt

til lydudbredelsesforholdene. Der vil naturligvis være en vis usikkerhed

knyttet til resultaterne opnået både ved skøn og ved beregninger.

Vejledningen indeholder i øvrigt en bred orientering af generel natur om

forhold, der er af betydning for behandling af sager vedrørende bekæmpelse og

forebyggelse af støjulemper.

1.3. Vejledningens anvendelsesområde

Denne vejlednings anvendelsesområde omfatter ekstern støj fra:

1. Virksomheder,* anlæg og indretninger, som er

optaget på miljøbeskyttelseslovens bilag over særligt forurenende

virksomheder m.v.

* I loven om miljøbeskyttelse og de tilhørende bekendtgørelser omtales

normalt: Virksomheder, anlæg og indretninger. I denne vejledning vil ordet

»virksomheder« blive benyttet som en fællesbetegnelse.

2. Virksomheder, anlæg og fritidsaktiviteter, som er

omtalt i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 663 af 16. december 1982:

»Bekendtgørelse af reglement om miljøbeskyttlse«.

3. Virksomheder, som er omfattet af lov nr. 237 af 8.

juni 1977 om råstoffer.

I visse tilfælde gør specielle forhold sig gældende i forbindelse med

denne vejlednings anvendelse.

Vejanlæg

Vejledningen anvendes ikke ved vurdering af støj hidrørende fra den

almindelige vejtrafik.

Det skal bemærkes, at lovens bestemmelser omfatter al kørsel på en

virksomheds eget område.

Særlige vejledninger for visse aktiviteter:

Ved behandling af sager vedrørende støj fra knallertbaner og

motorsportsbaner benyttes de retningslinier, der findes i vejledningen om

støj fra motorsportsbaner, 1984.

Skydebaner

Ved behandling af sager vedrørende støj fra skydebaner benyttes de

retningslinier, der findes i Vejledning nr. 1/1979 »Støj fra

skydebaner«.

Restauranter

Ved behandling af sager vedrørende støj fra restauranter benyttes de

retningslinier, der findes i Vejledning nr. 3/1982 »Støj og lugt fra

restaurationer«.

Der forventes udsendt specielle vejledninger om støj fra de nedenfor

nævnte virksomheder. Retningslinierne i nærværende vejledning kan i et

betydeligt omfang benyttes, indtil de ny specielle vejledninger foreligger.

1. Støj fra jernbaner

2. Lufthavne og flyvepladser

3. Affaldsdeponering

Udover de ovenfor nævnte vejledninger har miljøstyrelsen udgivet følgende

publikationer, som omtaler problemer i relation til ekstern støj fra

virksomheder.

1. Vejledning nr. 1/1974: »Miljøhensyn ved

planlægning«.

2. Miljøplan - miljøforudsætninger, December 1983.

»Vejledning og signaturer til støjkortlægning«.

3. Nyt fra Miljøstyrelsen. NFM 3. September 1978:

Måling af ekstern støj fra virksomheder. Prototypemålinger'.

4. Vejledning nr. 8/1983: Tilsyn og kontrol med

forurening fra virksomheder'.

2. Vejledende grænseværdier for ekstern støjbelastning

fra virksomheder

2.1. Begreber

Det af en virksomhed frembragte støjniveau (Lydtrykniveauet) * kan

i de simpleste tilfælde måles med en støjmåler. Dette er f.eks. tilfældet,

hvis støjen stammer fra en ventilator, der udsender en konstant støj. Man

placerer støjmåleren på det sted, på hvilket man ønsker at måle støjniveauet.

Viserudslaget på støjmåleren angiver støjniveauet i decibel, forkortet dB.

(Lydtrykniveau i dB re 20 uPa, bogstavsymbol Lp).**

*) Her og i det følgende vil de i det akustiske fagsprog benyttede ord og

betegnelser blive skrevet med kursiv og placeret i parenteser.

) I det følgende udelades referencelydtrykket 20 uPa ved angivelse af

grænseværdier.

Man ønsker imidletid at få en talværdi, der er et udtryk for støjulempen.

Da det menneskelige øre er mindre følsomt for dybe toner (lave

frekvenser end for høje toner (høje frekvenser), indstiller man

støjmåleren sådan, at den også er mindre følsom for dybe end for høje toner.

Det på støjmåleren aflæste viserudslag betegnes under disse forhold osm

støjniveauet i decibel A, forkortet dB(A) (Det a-vægtede lydtrykniveau i

dB - bogstavsymbol Lpa).

Langt de fleste virksomheder har flere støjkilder, og disse støjkilder

benyttes i kortere eller længere tid i løbet af en arbejdsdag, ligesom den af

den enkelte støjkilde udsendte støj gerne varierer en del med tiden på grund

af varierende driftsbetingelser. Dette indebærer, at udslaget på støjmåleren

sjældent er konstant, men varierer - ofte meget - med tiden. Det er i sådanne

tilfælde ikke muligt at aflæse en enkelt talværdi, der kan benyttes som et

mål for støjniveauet. På grundlag af studier af ørets virkemåde og

sammenhængen mellem støjniveauet i dB(A) og støjulempen har man opstillet den

teori, at en »middelværdi« af det varierende støjniveau (Det

energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau i dB - bogstavsymbol LAeq),

kan benyttes som mål for støjulempe. Denne middelværdi vil i denne vejledning

blive betegnet om det ækvivalente støjniveau i dB(A). Det ækvivalente

støjniveau kan bestemmes inden for et vilkårligt valgt tidsrum. Tidsrum på 8

timer, 1 time og 1/2 time er ofte anvendt, se nærmere i afsnit 2.2.2.

Det er almindeligt anerkendt, at tydeligt hørbare toner i en støj

medfører, at støjen er mere generende end en tilsvarende støj med samme

styrke, men uden hørbare toner, selvom det ækvivalente støjniveau i dB er det

samme.

Denne kendsgerning tilgodeses ved, at man giver et tillæg på 5 dB til den

målte værdi af det ækvivalente støjniveau i dB(A) for at få et mere korrekt

mål for støjulempen.

Som eksempel på støj, der ofte indeholder tydeligt hørbare toner, kan

nævnes ventilatorstøj.

Lignende forhold gør sig gældende, hvis der findes tydeligt hørbare

impulser i støjen. Der gives derfor et tillæg på 5 dB til den målte værdi af

det ækvivalente støjniveau i dB(A), hvis der findes tydeligt hørbare impulser

i støjen. Som eksempel på støj, der indeholder tydeligt hørbare impulser, kan

nævnes støj fra bankning og nitning.

Der gives aldrig mere end et tillæg på 5 dB, selvom begge fænomener

optræder samtidigt.

Når der er foretaget en vurdering af, ,om der skal gives et tillæg, og

herefter eventuelt givet et tillæg til den målte værdi af det ækvivalente

støjniveau i dB(A), på grund af tydeligt hørbare toner eller tydeligt hørbare

impulser, betegnes størrelsen som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i

dB(A) eller mere kortfattet som: støjbelastningen. (Det energiækvivalente,

korrigerede, A-vægtede lydtrykniveau i dB - bogstavsymbol Lr).

Den vigtigste størrelse, der benyttes som mål for et varierende

støjniveau, er den ovenfor beskrevne størrelse: »Det ækvivalente -

eventuelt korrigerede - støjniveau i dB(A)». Der findes imidlertid endnu

en karakteristisk størrelse for et varierende støjniveau, nemlig:

»Maksimalværdien af støjniveauet i dB(A)» (Maksimalværdien

(tidsvægtning F) af det A-vægtede lydtrykniveau i dB).

2.2. Vejledende grænseværdier for støjbelastning og maksimalværdier og

støjniveauet*

*) Det skal understreges, at ordet »grænseværdi« i denne

vejledning alene benyttes i forbindelse med de af miljøstyrelsen fastsatte

»vejledende grænseværdier«. De af en miljømyndighed i en konkret

sag fastsatte grænser benævnes »støjgrænser«. Støjgrænser er ikke

nødvendigvis identiske med de vejledende grænseværdier.

2.2.1. Generelle synspunkter vedrørende fastsættelse af vejledende

grænseværdier

Miljøbeskyttelseslovens hensigt er - som allerede nævnt i afsnit 1.1. - at

sikre, at bl.a. støjulemper bekæmpes og forebygges. Da det imidlertid i

praksis kan være svært eller praktisk umuligt helt at undgå støjulemper, har

miljøstyrelsen - på grundlag af den idag eksisterende viden om støjens

indflydelse på menneskets livsvilkår i denne vejledning fremsat forslag til

grænseværdier for den støj, virksomheder må påføre omgivelserne.

Det skal understreges, at grænseværdierne vedrører den støj, der påføres

omgivelserne (immissionen) og ikke den støj, der udstråles fra

virksomheder (emissionen) . Dette betyder bl.a., at en virksomhed,

der udstråler en stor støjeffekt, mest hensigtsmæssigt placeres langt fra

støjfølsomme områder (eksempelvis boligområder), således at støjen dæmpes

væsentligt, inden den når de områder, hvor kravet til emissionen er strengt.

Der er ikke tale om en enkelt grænseværdi, der bør overholdes alle steder.

Der er tværtimod tale om en række grænseværdier, hvis størrelse afhænger af

den generelle anvendelse af de områder, indenfor hvilken støjen optræder.

Denne differentiering skyldes, at ulemperne fremkaldt af støj fra en

virksomhed bl.a. afhænger af størrelsen af den baggrundsstøj, der optræder på

stedet. Grænseværdierne i området med et højt baggrundsniveau, f.eks.

erhvervs- og industriområder er således fastsat væsentligt højere end

grænseværdier i områder med et lavt baggrundsniveau, f.eks. boligområder.

En virksomhed skal ikke alene overholde den grænseværdi, der gælder for

det område, indenfor hvilket virksomheden er beliggende. Virksomheden skal

også overholde de grænseværdier, der gælder i omliggende områder, f.eks.

boligområder, der belastes af støj fra virksomheden.

Der forekommer ligeledes en differentiering af grænseværdierne under

hensyntagen til tidspunktet på døgnet. Støjniveauet bør således være relativt

lavt om aftenen og natten, mens der kan accepteres et højere støjniveau om

dagen. Et givet støjniveau medfører større støjulemper, når man vil slappe af

eller sove, end når man er på arbejde.

Det skal understreges, at den omtalte differentiering også er begrundet i

ønsket om, at miljømæssige hensyn ikke giver anledning til, at der stilles

større krav end nødvendigt til virksomheder.

Overholdes de vejledende grænseværdier, skulle borgerne være sikre på, at

de ikke udsættes for støj, der er urimelig. Det bør i denne forbindelse haves

i erindring, at nogle mennesker er meget støjrobuste, mens andre er meget

støjfølsomme. De nævnte grænseværdier er sat så lavt, at 85-90% af naboer til

virksomheden finder, at støj svarende til grænseværdierne, ikke medfører

ulemper af nævneværdigt omfang.

Grænseværdierne vil normalt blive anvendt i forbindelse med fastsættelse

af støjgrænser for den enkelte virksomhed. Den totale støj, som borgerne

udsættes for, vil i almindelighed være kraftigere end den støj der skyldes en

enkelt virksomhed, idet der på et givet sted, ud over støjen fra den konkrete

virksomhed yderligere vil være baggrundsstøj.* Baggrundsstøjen kan for

eksempel bestå af støj fra andre virksomheder og støj fra trafik.

Baggrundsstøjen kan dels skyldes identificerbare støjkilder, f.eks.

nærvedliggende virksomheder eller transportmidler - biler, tog og fly - der

passerer tæt fordi, dels uidentificerbare støjkilder, f.eks. fjertliggende

virksomheder eller transportmidler, der passerer fordi i stor afstand.

*) Det skal understreges, at baggrundsstøjen) er al anden støj end

virksomhedsstøjen. Denne definition af baggrundsstøjen afviger fundamentalt

fra den i 1. udgave givne definition, jf. afsnit 8.4 i vejledning 3/1974.

Baggrundsstøj karakteriseres på samme måde som virkosmhedsstøj, dvs. bl.a.

ved det ækvivalente støjniveau i dB(A) og ved maksimalværdien af støjniveauet

i dB(A).

Såfremt man ønsker at sikre, at de i tabel I i afsnit 2.2.2 anførte

grænseværdier skal gælde for den samlede støjbelastning fra samtlige

virksomheder i nabolaget, vil dette i almindelighed kunne opnås ved, at

støjgrænserne for de enkelte virksomheder fastsættes noget lavere end de i

tabellen anførte grænseværdier.

Det skal endnu engang understreges,

1) at en virksomhed naturligvis både bør overholde grænseværdierne

gældende for det område, i hvilket virksomheden er beliggende, og

grænseværdierne gældende for omliggende områder. Dette forhold er i årenes

løb gentagne gange blevet overset.

2) at grænseværdierne er tænkt benyttet for den enkelte virksomheds

bidrag til støjbelastningen og ikke for den totale støj, dvs. virksomhedsstøj

plus baggrundsstøj (inklusiv støj fra andre virksomheder).

2.2.2. Tabeller over vejledende grænseværdier for støjbelastning og for

maksimalværdier af støjniveauer målt udendørs

Tabel 1. Vejledende grænseværdier for støjbelastningen fra

virksomheder målt udendørs.

---------------------------------------------------------------------

Tidsrum Mandag-fredag Mandag-fredag Alle dage

kl. 07.00-18.00 kl. 18.00-22.00 kl. 22.00-07.00

lørdag lørdag

kl. 07.00-14.00 kl. 14.00-22.00

Områdetype søn- og helligdage

(faktisk anv.) kl. 07.00-22.00

---------------------------------------------------------------------

1. Erhvervs- og

industriområder 70 70 70

2. Erhvervs- og

industriområder

med forbud mod

generende virk-

somheder 60 60 60

3. Områder med

blandet bolig- og

erhvervsbebyggelse,

centerområder (by-

kerne 55 45 40

4. Etageboligområder 50 45 40

5. Boligområder for

åben og lav bolig-

bebyggelse 45 40 35

6. Sommerhusområder

og offentligt til-

gængelige rekreative

områder. Særlige

naturområder 40 35 35

7. Kolonihaveområder Se teksten i afsnit 2.2.3

8. Det åbne land

(incl. landsbyer og

landbrugsarealer) Se teksten i afsnit 2.2.3

---------------------------------------------------------------------

Tallene er angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A) som

funktion af tidsrum og områdetype.

Tabellen bør kun anvendes i forbindelse med vejledningens tekst.

Tabel II. Vejledende maksimalværdier for støjniveauet fra

virksomheder målt udendørs.

---------------------------------------------------------------------

Tidsrum Dag Aften nat

Områdetype kl. 07.00-18.00 kl. 18.00-22.00 kl. 22.00-07.00

---------------------------------------------------------------------

1 og 2 - - -

3 - - 55

4 - - 55

5 - - 50

6 - - 50

7 og 8 - - -

---------------------------------------------------------------------

Tallene er angivet som maksimalværdi med tidsvægtning »fast« i

dB(A). Tallene er en funktion af tidsrum om områdetype.

Grænseværdierne skal som hovedregel overholdes i en højde af 1,5 m over

terræn, hvilket betyder, at kontrolmålinger normalt udføres i denne højde. Er

lydudbredelsesforholdene mellem støjkilde og måleposition komplicerede,

f.eks. på grund af en eller flere bygninger eller støjskærme, der giver en

væsentlig skærmende virkning i en måleposition 1,5 m over terræn, kan der

blive tale om at fastsætte andre højder over terræn, i hvilke de for en

virksomhed fastsatte støjgrænser skal overholdes, jfr. i øvrigt afsnit 4.2 og

afsnit 5.2.2.

Grænseværdierne er som hovedregel forudsat at gælde for støjen i frit

felt. Der henvises til underafsnittet »Refleksioner« i afsnit 7.2.

Der gives der en nærmere forklaring på begrebet »frit felt«.

I lukkede gårdrum kan måleresultaterne normalt ikke korrigeres til frit

felt situationen, inden der sammenlignes med de vejledende grænseværdier, se

nærmere i ovennævnte underafsnit i afsnit 7.2.

Tabel II viser, at der kun er fastsat vejledende grænseværdier for

maksimalværdierne af støjniveauet i områderne af typerne 3-6 og kun for

natperioden. De anførte talværdier er 15 dB højere end de i Tabel I anførte

talværdier. Maksimalværdierne er fastsat af hensyn til uforstyrret søvn.

De vejledende grænseværdier i Tabel I og Tabel II vedrører støjen målt

udendørs.

De for en virksomhed i gårdrum fastsatte støjgrænser skal normalt gælde

for de i målepositionerne fundne værdier, idet der dog ved »+ 6 dB

måling« skal korrigeres med - 6 dB for den »sidste«

reflektion.

Begrundelsen for at der i gårdrum gælder specielle bestemmelser er, at

reflektioner ofte giver et stort bidrag til støjen i målepositionerne,

hvorved støjen ville blive kraftigere end rimeligt, hvis man fastholdt, at

grænseværdierne skulle gælde fritfeltsværdierne.

De i tabellerne anførte vejledende grænseværdier for støjbelastning og for

maksimalværdier af støjniveauet er fastsat som dB(A) værdier. Såfremt en

støjs styrke hovedsagelig er bestemt af meget lavfrekvent støj (Frekvenser

under 50 Hz) skal man være varsom med at vurdere støjulemperne alene på

grundlag af dB(A) værdien, idet denne værdi ikke giver et fyldestgørende mål

for støjulemperne hidrørende fra lavfrekvent støj. Benyttes dB(A) værdien

ikke desto mindre, vil man få en for mild bedømmelse af støjulemperne. Der

findes imidlertid ikke idag en almen anerkendt metode til bedømmelse af

ulemperne fra støj, der er udpræget lavfrekvent.

De i Tabel I anførte grænseværdier for støjbelastningen er fastsat ud fra

den forudsætning, at de skal overholdes inden for de nedenfor anførte

tidsrum.

For dagperioden kr. 07.00-18.00 skal grænseværdierne overholdes indenfor

det mest støjbelastede tidsrum på 8 timer.

For aftenperioden kr. 18.00-22.00 skal grænseværdierne overholdes indenfor

den mest støjbelastede time.

For natperioden kl. 22.00-07.00 skal grænseværdierne overholdes indenfor

den mest støjbelastede halve time.

Disse tidsrum betegnes som referencetidsrum.

Såfremt en virksomhed kun arbejder inden for en del af dagperioden kl.

07.00-18.00, f.eks. kun 6 timer, gælder grænseværdierne for det ækvivalente

støjniveau i dB(A) for en periode på 8 timer, dvs. 6 timer med støj og 2

timer uden støj fra virksomheden.

2.2.3. Uddybende beskrivelse af områdetyperne

Før støjgrænserne for en virksomhed fastsættes, er det nødvendigt at

afgøre, hvilke af områdetyperne 1-8 virksomheden ligger i og støder op til.

Det er normalt den planlagte anvendelse af et konkret område, der er

bestemmende for hvilken områdetype som et givet område skal henføres til.

Findes der imidlertid en mere støjfølsom anvendelse af et givet område, er

det den faktiske anvendelse der er bestemmende ved fastlæggelse af

områdetypen.

Tilsvarende tages der normalt udgangspunkt i de planlægningsmæssige

områdetyper, som disse er fastlagt ved lokalplan, byplanvedtægt eller lign.

Hvor den faktiske anvendelse ikke svarer til de planlægningsmæssige -

eller hvor der ikke findes en planlægningsmæssig fastlæggelse af områderne,

skal miljømyndigheden i den enkelte afgørelse nøje fastlægge de relevante

områders grænse og angivne områdetype.

I denne forbindelse bemærkes, at de ikke ved en planlægningsmæssig ændring

af anvendelsesbestemmelserne for et givet område - herunder ved ændring af

afgrænsningen mellem et eksisterende boligområde og et erhvervsområde/blandet

bolig- og erhvervsområde - kan tillades en større støjbelastning af det

således »omklassificerede« boligområde. Ud fra princippet om, at

det er den faktiske anvendelse, der skal lægges til grund ved den

miljømæssige vurdering, er det således de vejledende grænseværdier for

boligområder, der bør anvendes, så længe den faktiske anvendelse fortsat er

boligområde.

Med henblik på at hjælpe til en bedre forståelse af hvilke kriterier, der

skal lægges til grund i forbindelse med afgørelsen, af til hvilken

områdetype, et konkret område skal henføres, er der nedenfor givet

supplerende oplysninger om de enkelte områdetyper.

Områdetyperne 1 og 2: Erhvervs- og industriområder

Til områdetyperne 1 og 2 henføres områder, der er udlagt eller anvendes

til erhvervs- og industriformål.

Områdetype 1 omfatter områder, der primært er udlagt til eller skal

udlægges til og anvendes af virksomheder, for hvilke det er vanskeligt eller

meget bekosteligt at reducere den frembragte støjforurening. Der må på denne

baggrund ikke placeres boliger i områdetype 1.

Områdetype 2 omfatter områder, der er udlagt til eller skal udlægges til

og anvendes af almindelige erhvervs- og industriområder.

Tilladelse til - i et konkret tilfælde - at indrette en bolig i

forbindelse med en virksomhed i områdetype 2, bør kun gives, såfremt det kan

dokumenteres, at virksomhedens forsvarlige drift kræver, at der uden for

normal arbejdstid er en person (f.eks. vagtmand eller portner) i

virksomhedens umiddelbare nærhed, således at vedkommende med meget kort

varsel kan træde i funktion i tilfælde af aktivering af alarmsignaler eller

af andre sikkerhedsmæssige årsager. Portnerens tilstedeværelse kan i

specielle tilfælde være begrundet i nødvendigheden af modtagelsen af varer

(f.eks. fra udlandet) udenfor normal arbejdstid.

Tilladelsen til indretning af en bolig i forbindelse med en virksomhed

begrunder ikke, at der - på grund af denne boligs eksistens - skal stilles

strengere krav til den af virksomheden frembragte eksterne støj end de for

området normalt gældende.

Det vil derimod være rimeligt at virksomheden sørger for, at boligen får

en væsentlig bedre lydisolation mod udefra kommende støj end den

lydisolation, der findes ved almindeligt boligbyggeri.

Områdetype 3: Blandet bolig- og erhvervsområde - centerområder

Til områdetype 3 henføres tre ret forskellige undergrupper.

For alle tre undergrupper gælder det, at der i sådanne områder dels findes

boliger, dels virksomheder eller andre aktiviteter, der kan medføre visse

støjulemper.

De vejledende grænseværdier er af hensyn til boligerne sat væsentligt

lavere end i områdetyperne 1 og 2. Hensynet til virksomhederne har på den

anden side krævet, at grænseværdierne er noget højere end i områdetyperne 4

og 5, der er udlagt til og udelukkende anvendes til boliger.

Under begrebet »Blandet bolig- og erhvervsområde« henføres tre

undergrupper:

- Den første undergruppe er udlagt eller anvendes til »Let industri,

lager, håndværks- og værkstedsområder«.

Disse områder rummer normalt mange mindre virksomheder, ofte med

tilknyttede boliger for virksomhedsindehaverne.

- Den anden undergruppe er typisk uplanlagte områder. Disse områder er

kendetegnet ved, at der normalt ikke i større omfang er forbindelse mellem

erhvervsaktiviteterne og boligernes indehavere.

Områder af denne type findes i mange mindre bysamfund, hvor det ikke - i

hvert tilfælde ikke hidtil - har været muligt og naturligt at tilstræbe en

planlægningsmæssig adskillelse af erhvervs- og boligområder.

- Den tredie undergruppe »Centerområder« er kendetegnet ved, at

der i disse områder er sket en så stor koncentration af forretninger især for

detailhandel, at det er nødvendigt i støjmæssig henseende at ligestille dem

med områder, der er udlagt til »Blandet bolig og erhverv«.

Områder af denne type findes oftest i større bysamfund. Baggrundsstøjen

vil normalt primært hidrøre fra stor trafik. Da trafikken normalt er meget

beskeden om aftenen og natten, er det vigtigt at sikre, at eventuelle

virksomheder, der er placeret i centerområder, giver anledning til et lavt

støjniveau om aftenen og natten.

Det hænder undertiden, at et område, der i øjeblikket er udlagt som et

blandet bolig- og erhvervsområde, ved en lokalplan ønskes overført til et

boligområde. I sådanne tilfælde bør støjvilkårene for nye virksomheder

fastsættes i overensstemmelse med de vejledende grænseværdier for

boligområdetyperne 4 eller 5.

Områdetyperne 4 og 5: Boligområder

Til områdetyperne 4 og 5 henføres områder for henholdsvis

etageboligområder og boligområder for åben og lav boligbebyggelse.

Områdetype 6: Sommerhusområder og rekreative områder

Til områdetype 6 henføres tre undergrupper, nemlig sommerhusområder,

offentligt tilgængelige rekreative områder i det åbne land og særlige

naturområder. Da alle disse områder er udpræget rekreative områder, stilles

der krav om et særligt lavt støjniveau.

Områdetype 7: Kolonihaveområder

Til områdetype 7 henføres kolonihaveområder. Disse områder må betragtes

som rekreative områder, men da områderne meget ofte er beliggende i byområder

med en del baggrundsstøj, er kravene differentierede afhængigt af hvilken

planlægningssituation der er tale om.

For kolonihaveområder i det åbne land, der må sidestilles med

sommerhusområder, vil kravene for områdetype 6 være gældende. Hvis områderne

udlægges i eller nær byzoneområder vil kravene for områdetype 4 eller 5 være

gældende.

For områder udlagt til nyttehaver som, til forskel for kolonihaver

ikke benyttes til overnatning, vil kravene i de særlige situationer hvor der

ikke er alternative planlægningsmuligheder, kunne lempes, så de svarer til

områdetype 3.

De støjgener, som virksomheder skal overholde bør sædvanligvis fastsættes

i overensstemmelse med kravene til områdetyperne 4 og 5.

Områdetype 8: Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer)

Det er ud fra miljømæssige synspunkter ønskeligt, at niveauet af støjen

fra virksomheder er meget lavt i det åbne land, ikke mindst på grund af det

normalt lave baggrundsstøjniveau. Hensynet til en række virksomheder, som det

er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i et

vist omfang at acceptere et støjniveau, der kan påføre omboende støjulemper.

Det forekommer ikke rimeligt at fastsætte generelle vejledende

grænseværdier for områdetype 8. Der bør foretages en konkret vurdering for

hvert enkelt område, eventuelt for hver enkelt sag.

Landbrugsdrift

Den støj der normalt opstår ved almindelige landbrugsaktiviteter må i

reglen accepteres. Støj fra fjerkræfarme, svinefarme og lignende

stordriftsforetagender, herunder også dem, der drives i tilknytning til

almindelige landbrugsejendomme, bør begrænses, således at omboende ikke

tilføjes væsentlige støjgener.

Hvis almindelige landbrugsaktiviteter giver anledning til væsentlige

støjulemper i særligt støjfølsomme områder, bør disse så vidt muligt

reduceres.

Tekniske installationer som ventilatorer installeret på avlsbygninger

medfører ofte betydelige støjulemper selv i ret store afstande, især hvis

støjen indeholder tydeligt hørbare toner.

Korntørreanlæg, som primært bruges sidst på sommeren, kan ligeledes give

betydelige støjulemper.

Det kan komme på tale at stille krav om, at støj hidrørende fra visse

tekniske installationer på landbrugsejendomme holdes på et rimeligt lavt

niveau.

Som udgangspunkt ved fastsættelse af støjvilkår i et konkret tilfælde, vil

det være rimeligt at overveje at anvende de for områdetype 3 gældende

vejledende grænseværdier for støjen ved den nærmestliggende enkeltbolig. Man

bør have for øje, at det ofte vil være muligt uden større økonomiske

problemer at overholde disse grænseværdier, hvis ventilatorafkast og/eller

ventilatorindsugning placeres hensigtsmæssigt. Simple støjdæmpende

foranstaltninger vil ligeledes kunne komme på tale.

Hvis det i en konkret sag er muligt at overholde lavere grænseværdier,

f.eks. grænseværdierne for områdetyperne 4, 5 eller 6, bør disse

grænseværdier selvfølgelig anvendes ved fastsættelse af støjgrænser.

virksomheder

En virksomhed, der påfører omgivelserne en væsentlig støjbelastning, bør

ikke placeres i det åbne land, med mindre det er den eneste naturlige

placering af virksomheden. Blandt de virksomheder, der ofte placeres i det

åbne land, skal nævnes virksomheder knyttet til råstofindvinding,

vejmaterialer og byggematerialevirksomheder. Sådanne virksomheders placering

vil i større eller mindre grad være bestemt af andre hensyn end de

støjmæssige. Eventuelle støjgrænser må fastsættes i hvert enkelt tilfælde ud

fra en vurdering af de tekniske og økonomiske muligheder for at reducere

støjen.

En placering af en sådan virksomhed i det åbne land kræver i øvrigt

dispensation fra zoneloven.

Som udgangspunkt ved den konkrete vurdering i forbindelse med fastsættelse

af støjgrænser gældende ved nærmest liggende enkeltbolig bør der her anvendes

de grænseværdier, som gælder for områdetype 3.

Det skal understreges, at det er vigtigt at holde sig for øje, at der i

det åbne land kan være planer om senere at etablere sommerhusområder,

offentligt tilgængelige rekreative områder, særlige naturområder eller

kolonihaver. Dette kan medføre at man i konkrete tilfælde må fastsætte

strengere krav, end den i dag foreliggende udnyttelse af områderne betinger.

Det kan undertiden være ønskeligt at placere enkelte, mindre virksomheder

i landsbyer, f.eks. mindre maskinstationer. Da landsbyers fysiske udstrækning

normalt er lille, vil det ikke være muligt at udlægge særlige områder til

sådanne virksomheder. Landsbyer hører - set i relation til sådanne

virksomheder - principielt hjemme i områdetype 5. Det kan dog i visse

tilfælde komme på tale at fastsætte støjgrænser for dagperioden, der svarer

til de vejledende grænseværdier hørende til områdetype 4.

2.2.4. Forurenende virksomheder med dyrehold

Ved forurenende virksomheder med dyrehold, forstås fjerkræfarme og

svinefarme o.lign. stordriftsvirksomheder, endvidere hundekenneler,

hundehandlere, hundepensioner, pelsdyrsfarme, spec. rævefarme, rideskoler,

dyrehospitaler, dyreklinikker, dyrepensioner og stalde for forsøgsdyr.

Det kan være uhensigtsmæssigt at vurdere støjen fra en virksomhed med

dyrehold (specielt for hundekenneler, rævefarme m.v.) alene ud fra

støjbelastningen udtrykt ved det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A).

Dette skyldes dels støjens særlige karakter, dels at støjen i visse tilfælde

optræder i relativt korte perioder inden for hvert døgn. Det vil i mange

tilfælde være mere hensigtsmæssigt at benytte maksimalværdierne af

støjniveauet frembragt af et enkelt dyrs gøen og bjæffen. Der findes ikke i

øjeblikket et tilstrækkeligt stort erfaringsmateriale til, at der kan stilles

et konkret forslag til vejledende grænseværdier.

Den eneste realistiske mulighed for at undgå støjulemper i forbindelse med

hundekenneler, rævefarme m.v. vil være at vælge en hensigtsmæssig

lokalisering af virksomheden, hvilket vil sige mindst 100 m for hundekenneler

og 200 m for rævefarme til nærmeste bolig.

Opmærksomheden henledes på, at det i mange tilfælde, f.eks. ved

hundekenneler, vil være rimeligt at begrænse støjulemperne om natten og

aftenen ved at holde hundene indelukket i disse tidsrum.

2.2.5. Afvigelse fra den tidsmæssige definition af dag, aften og nat

Hvis en virksomheds drift kræver, at arbejdet udføres i toholdsdrift, kan

grænsen mellem nat og dag fastsættes til kl. 06.00 eller grænsen

mellem aften og nat til kl. 23.00. Da der må lægges afgørende vægt på, at der

gives de omboende mulighed for at få 8 timers uforstyrret søvn, bør der ikke

gives en både og afvigelse.

Hvis en virksomheds arbejde kræver, at virksomheden begynder særligt

tidligt om morgenen, kan grænsen mellem nat og dag fastsættes til kl. 06.00.

Som typisk eksempel kan nævnes et asfaltblandeanlæg, der skal levere sine

produkter hurtigst muligt efter kl. 07.00.

2.2.6. Sæsonbetonede virksomheder

Der findes en række virksomheder, hvis aktiviteter er stærkt

sæsonbetonede. Dette giver undertiden anledning til overvejelser om, hvorvidt

det vil være rimeligt i sådanne tilfælde at afvige fra de i denne vejledning

anførte vejledende grænseværdier, når der skal fastsættes støjgrænser for

virksomheder.

To eksempler skal omtales:

Eksempel I

Asfaltblandeanlægs aktiviteter forekommer i langt overvejende grad om

sommeren. Da aktiviteterne således hovedsageligt forekommer på tidspunkter,

hvor borgerne opholder sig relativt meget udendørs og ofte har åbentstående

vinduer, når de opholder sig indendørs, vil det være rimeligt at fastholde

grænseværdierne, selvom det drejer sig om en sæsonbetonet aktivitet.

Eksempel II

Sukkerfabrikkers hovedaktiviteter forekommer ret sent på efteråret og i

begyndelsen af vinteren. Da der her er tale om aktiviteter, der optræder på

tidspunkter, hvor borgerne hovedsageligt opholder sig indendørs og har

vinduerne lukkede, kan det være forsvarligt at lempe de i denne vejledning

anførte grænseværdier.

2.3. Tabeller over vejledende grænseværdier for støjbelastning og for

maksimalværdier af støjniveau, som skyldes støj der hovedsagelig

transmitteres gennem bygningskonstruktioner, målt indendørs

Hvis støj hovedsageligt bliver transmitteret gennem

bygningskonstruktioner, hvilket f.eks. kan være tilfældet, når en virksomhed

og en bolig eller et kontor ligger i samme bygning, gælder de i Tabel III

anførte vejledende grænseværdier, for det ækvivalente, korrigerede,

støjniveau i dB(A) og de i Tabel IV maksimalværdier af støjniveauet i dB(A).

Tabel III. Vejledende grænseværdier for støjbelastningen fra

virksomheder ved bygningstransmitteret støj målt indendørs.

--------------------------------------------------------------------

Tidsrum Dag og aften Nat

Anvendelse kl. 07.00-22.00 kl. 22.00-07.00

--------------------------------------------------------------------

1. Virksomheder* (bortset fra

kontorer) 50 50

2. kontorer 40 40

3. beboelsesrum 30 25

--------------------------------------------------------------------

Tallene er angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau ved en

efterklangstid på 1,0 s, 0,8 s og 0,5 s som funktion af tidsrum og

anvendelse.

*) For de af virksomhedens lokaler, hvor der foregår støjfølsomme

aktiviteter (kontorarbejde o.lign.) bør grænseværdien for kontorer være

gældende.

Tabel IV. Vejledende maksimalværdi for støjniveau fra

virksomheder ved bygningstransmitteret støj målt indendørs.

--------------------------------------------------------------------

Tidsrum Dag og aften Nat

Anvendelse kl. 07.00-22.00 kl. 22.00-07.00

--------------------------------------------------------------------

1. Virksomheder

2. kontorer

3. beboelsesrum 40

--------------------------------------------------------------------

Tallet er angivet som maksimalværdi ved en efterklangstid på 0,5 s.

Tabel IV viser, at der kun er fastsat en grænseværdi for maksimalværdien

af støjniveauet i beboelsesrum og kun for natperioden. Den anførte værdi er

15 dB højere end den i tabel III anførte talværdi.

De anførte vejledende grænseværdier for støjbelastning og maksimalværdien

af støjniveau gælder for støjen målt indendørs med lukkede vinduer.

Efterklangstiden* i møblerede rum er antaget at være 0,5 s for

beboelsesrum, 0,8 s for kontorer og 1,0 s for rum i virksomheder.

*) Støjniveauet i et rum afhænger af, om rummet er tomt eller møbleret.

Er rummet tomt, er efterklangstiden lang og støjniveauet højt, er rummet

møbleret, er efterklangstiden kort og støjniveauet lavt. Det er derfor

nødvendigt at fastsætte den efterklangstid, der er lagt til grund ved

fastsættelsen af de vejledende grænseværdier.

3. Støj og planlægning af arealanvendelser

3.1. Generelle betragtninger

Planlægning af arealanvendelse og placering af virksomheder er et vigtigt

- i mange tilfælde det vigtigste - administrative styringsmiddel til

begrænsning af støjulemper.

Støjulempoer i forbindelse med virksomheder kan - ligesom andre

forureningsulemper - meget ofte føres tilbage til, at man ved planlægning af

arealanvendelse og placering af virksomheder ikke har taget miljøhensyn i

fornødent omfang.

Det er myndighedernes ansvar, at der ved planlægning sikres en

hensigtsmæssig adskillelse af områder til erhvervs- og industriområder -

områdetyperne 1 og 2 (se tabel I i afsnit 2.2.2 og den uddybende beskrivelse

af oprådetyperne i afsnit 2.2.3) - på den ene side, og områder for hvilke der

stilles krav om lavt støjniveau - områdetyperne 4, 5, 6, 7 og 8 - på den

anden side. Dette ansvar gælder både ved placering af nye erhvervs- og

industriområder på steder, hvor der allerede findes støjfølsomme områder i

nærheden, og ved placering af nye støjfølsomme områder, hvor der allerede

findes erhvervs- og industriområder i nærheden.

Det er i en virksomheds egen interesse nøje at analysere, om den

økonomiske indsats, der er nødvendig for at overholde miljøvilkårene -

herunder støjniveau - er rimelig, hvis virksomheden placeres på en udvalgt

grund, eller om det vil være klogere at finde en anden grund, hvor

miljøkravene er mindre restriktive. Der henvises til en mere uddybende

behandling af dette emne i afsnit 3.6.

3.2. Planlægning af arealanvendelse

Den ud fra støjmæssige synspunkter vigtigste foranstaltning i forbindelse

med planlægning af arealanvendelse er, som nævnt ovenfor, at sikre en

hensigtsmæssig geografisk adskillelse af områder for støjfrembringende

aktiviteter og områder for støjfølsomme aktiviteter. I praksis vil det ofte

være vanskeligt eller uigennemførligt at etablere et

»ingenmandsland« mellem de to kategorier af områder, der er

tilstrækkeligt bredt til, at man alene gennem denne foranstaltning kan opnå

tilfredsstillende forhold. Det vil derfor som regel være nødvendigt at

anvende supplerende foranstaltninger. Eksempler på sådanne supplerende

foranstaltninger gives i det følgende.

Anvendelse af en skærmende randbebyggelse

En randbebyggelse ved ydergrænserne for områdetyperne 1 og 2 kan være en

effektiv støjdæmpende foranstaltning, såfremt brugen af denne bebyggelse ikke

selv giver anledning til støjende aktiviteter. En konsekvent gennemførelse af

dette princip leder til en zoneopdeling af erhvervs- og industriområder.

Virkosmheder, der har en stor støjemission placeres midt i områderne, medens

virksomheder, der kun udstråler en lille støjeffekt - kontorbygninger,

lagerbygninger m.fl. - placeres langs områdernes ydergrænser. Det vil iøvrigt

i visse tilfælde også være muligt at placere den skærmende randbebyggelse ved

støjfølsomme områders ydergrænse.

Der findes eksempelvis tilfælde, hvor man har placeret

forretningsbygninger, der kun medfører en lille trafik, mellem en stærkt

trafikeret vej og et boligområde.

Placering af en jordvold i »ingenmandsland«

En jordvold bør enten placeres tæt ved støjkilden eller tæt ved det

område, der skal beskyttes mod støj. Det er muligt gennem beregninger at

bestemme den nødvendige højde af jordvolden, såfremt man kender den af

støjkilden udstrålede effekt, miljøkravene og de geografiske afstande. En

jordvold kan som regel anvendes med fordel, såfremt støjkilden er tæt ved

jordoverfalden, f.eks. i 0-3 m's højde. Man må yderligere gøre sig klart, at

den dæmpende virkning - under forudsætning af faldt terræn - normalt kun

optræder nær ved jordoverfalden, f.eks. op til en højde af 3-5 meter.

En jordvold tager megen plads. Dens bredde ved jordoverfladen er 3-5 gange

jordvoldens højde plus et tillæg svarende til bredden af jordvoldens krone.

Placering af en skærm i »ingenmandsland«

Der gælder nøjagtigt de samme synspunkter for en skærm som anført ovenfor

for en jordvold. En skærm har imidlertid den fordel, at den kun kræver lidt

plads i sammenligning med den plads, som en jordvold kræver. En skærm

placeres ofte i virksomhedens skel. Der findes en række kommercielt

fremstillede skærme på markedet.

Beplantningsbælter i »ingenmandsland«

Et beplantningsbælte vil ikke give en nævneværdig dæmpning med mindre:

a. Beplantningens bredde er 20-50 m eller mere.

b. Beplantningen er rimelig høj dvs. mindst 8-10 , og

c. Beplantningen er tæt helt ned til jordoverfladen.

Beplantningen må være stedsegrøn, hvis den skal være effektiv som

støjdæmpende foranstaltning hele året.

Placering af veje i »ingenmandsland«

Det foreslås undertiden, at anvende »ingenmandsland« til

fremføring af veje. En vej kan naturligvis sikre en vis afstand mellem

områder for støjende aktiviteter og områder for støjfølsomme aktiviteter, men

denne afstand er i de fleste tilfælde næsten betydningsløs i støjmæssig

henseende. Man må ikke glemme, at en vej er en støjkilde i sig selv, hvorfor

det næsten altid er en dårlig ide at placere veje i

»ingenmandsland«. Det kan kun accepteres, hvis der er tale om en

vej for ren lokaltrafik til mindre boligområder.

3.3. Områder hvis anvendelse allerede er planlagt

Der er ifølge sagens natur grænser for administrative dispositioner m.h.t.

arealanvendelse inden for områder, hvis anvendelse allerede er planlagt. Der

er dog visse betydningsfulde muligheder, der bør haves i erindring i det

daglige arbejde.

Den ovenfor omtalte zoneopdeling af erhvervs- og industriområder bør

således søges gennemført i den udstrækning, det måtte være muligt.

Myndighederne bør derfor gøre virksomheder, der står overfor nyetablering,

opmærksom på de fordele, der kan opnås ved at placere en virksomhed, der

udsender stor støjeffekt, midt i et erhvervs- og industriområde frem for ved

områdets ydergrænse.

Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse - områdetype 3 - bør

holdes under nøje observation. Det bør tilstræbes at undgå opførelse af nye

virksomheder eller at foretage væsentlige udvidelser af eksisterende

virksomheder på grunde, der ligger i delområder, hvor hovedparten af

bebyggelsen er beboelsesejendomme. Undtagelser bør kun gøres, hvis det er

muligt at fastsætte støjgrænser for virksomheden, der svarer til

grænseværdierne for områdetype 5. På tilsvarende måde bør det tilstræbes at

undgå opførelse af nye beboelsesejendomme på grunde, der ligger i delområder,

hvor hovedparten af bebyggelsen er virksomheder.

3.4. Etablering af konsekvensområder

Et konsekvensområde er et område, hvor der er lagt sådanne bånd på

områdets fremtidige arealanvendelse, at der ikke kan placeres støjfølsomme

anlæg eller aktiviteter, f.eks. boligbebyggelse, i konsekvensområdet.

På ikke planlagte områder, der støder op til erhvervs- og industriområder,

og ikke planlagte områder, der støder op til virksomheder, som er placeret i

det åbne land, er der ofte et relativt højt støjniveau. Det er - ikke mindst

af hensyn til virksomhederne - ønskeligt, at der etableres konsekvensområder

omkring nyplanlagte erhvervs- og industriområder og omkring nyetablerede

virksomheder i det åbne land med henblik på at undgå fremtidige

konfliktsituationer.

Man har i årenes løb set en del eksempler på, at virksomheder, der har

etableret sig i områder udlagt til erhvervs- og industrivirksomheder, i løbet

af få år er løbet ind i alvorlige støjproblemer, fordi tilstødende områder er

blevet udlagt til boligbebyggelse. En sådan konfliktsituation er meningsløs

og bør forhindres af hensyn til virksomheder og de personer, der lever i

boligerne. Det er klart et myndighedsansvar at sikre, at sådanne situationer

ikke opstår. Etablering af konsekvensområder er en effektiv fremgangemåde til

løsning af disse problemer.

Luftfartsmyndighederne har gennem en del år været opmærksom på værdien af

etablering af konsekvensområder omkring lufthavne og flyvepladser. Dette har

medført, at der allerede er etableret konsekvensområder omkring nogle store

provinslufthavne. Denne udvikling bør have afsmittende virkning m.h.t.

etablering af konsekvensområder omkring erhvervs- og industriområder og

omkring virksomheder i det åbne land.

3.5. Tilladelse til etablering af mindre servicevirksomheder og andre

virksomheder i boligområder

Ud fra støjmæssige synspunkter bør der i princippet kun findes boliger i

boligområder, men andre - ikke miljømæssige - hensyn, kan ofte gøre det

ønskeligt at placere bl.a. mindre servicevirksomheder, f.eks. forretninger, i

store boligområder. Sådanne virksomheder bør overholde de i afsnit 2 anførte

vejledende grænseværdier.

I forbindelse med de overvejelser, der gøres af myndigheder og

virksomheder, inden der gives tilladelse til etablering af nye

servicevirksomheder og andre virksomheder i boligområder, er der en række

forhold, der bør haves for øje.

Placering af servicevirksomheder

Det er ønskeligt, at servicevirksomheder placeres på steder, hvor

støjulemperne bliver mindst mulige. Da trafik til og fra servicevirksomheder

tit er hovedkilden til støjulemperne, vil det være hensigtsmæssigt at placere

servicevirksomhederne på steder, hvor der i forvejen er en del trafikstøj.

Benzinsalgssteder og taxaholdepladser kan give støjulemper størstedelen af

døgnet. Restaurationer og diskoteker giver især støjulemper sent om aftenen,

mens avis- og bladfordelingscentraler medfører støjulemper meget tidligt om

morgenen.

3.6. Bygherrens overvejelser ved valg af byggegrund

Det er særdeles vigtigt, at en bygherre inddrager overvejelser angående

miljøproblemer - herunder støjproblemer - i sine overvejelser i forbindelse

med valg af byggegrund for en virksomhed. Et hensigtsmæssigt valg kan medføre

væsentlige økonomiske besparelser. Nedenfor nævnes og kommentares en række

problemer, der bør indgå i sådanne overvejelser. Disse overvejelser bygger

på, at man regner med, at støjvilkårene for virksomheden vil blive fastsat i

overensstemmelse med de vejledende grænseværdier.

Valg af områdetype

Områdetyperne 1 og 2 er områder, der er udlagt til erhvervs- og

industriformål. Det vil derfor, ud fra støjmæssige synspunkter, være logisk

at overveje placering af en ny støjende virksomhed i en af disse områdetyper.

Stærkt støjende virksomheder bør primært placeres i områdetype 1.

Områdetype 3 bør kun komme på tale ved placering af mindre og lidet

støjende virksomheder. Man må imidlertid gøre sig klart, at kravene til et

relativt lavt støjniveau i områdetype 3 kan medføre forskellige

driftstekniske problemer, hvis man placerer en virksomhed i denne områdetype.

1. Udendørs arbejde kan af støjmæssige grunde være

umuligt.

2. Man kan blive nødt til at træffe ekstraordinære

lydisolerende foranstaltninger for at sikre, at indendørs støj dæmpes

tilstrækkeligt, inden støjen kommer ud i det fri.

3. Det bliver vanskeligt eventuelt umuligt at arbejde

på normal måde om aftenen og natten, idet det ikke vil være muligt at

overholde de ret lave vejledende grænseværdier for aften- og natperioderne.

4. Eventuelt senere udvidelser af virksomheden kan

vise sig umulige af støjmæssige grunde.

Områdetyperne 4 og 5 er boligområder. Virksomheder bør derfor ikke

placeres i disse områder, med mindre det er små servicevirksomheder, som man

af andre - ikke miljømæssige - hensyn finder det ønskeligt at placere her.

Der henvises til afsnit 3.5, hvor der findes en nærmere omtale af problemerne

knyttet til servicevirksomheder og »fremmede« virksomheder i

boligområder.

I områdetyperne 6 og 7 bør der ikke placeres virksomheder bortset fra små

lokale servicevirksomheder.

I områdetype 8 bør kun placeres virksomheder, som naturligt hører hjemme

der, se nærmere omtale af områdetyperne 8 i afsnit 2.2.3.

Omliggende områders indflydelse på valg af byggegrunde

Det er ikke tilstrækkeligt, at man i forbindelse med valg af byggegrunde

sikrer sig, at det er muligt at overholde de vejledende grænseværdier for den

områdetype, i hvilken virksomheden tænkes placeret. Man skal nøje overveje,

om virksomheden også kan overholde grænseværdierne for de omliggende områder,

der belastes af støj fra virksomheden, idet grænseværdierne for de omliggende

områder kan være væsentlig lavere og derfor også vanskeligere at overholde.

Dette forhold overses jævnligt, og kan medføre ubehagelige overraskelser, når

virksomheden sættes i drift. Problemerne med overholdelse af grænseværdierne

for de omliggende områder kan reduceres betydeligt, eventuelt helt

elimineres, såfremt man undgår at placere virksomheden på en grund, der

støder umiddelbagt op til omliggende områder med lave grænseværdier. Holdes

der en rimelig afstand til omliggende områder med lave grænseværdier, og

findes der andre, passende høje bygninger mellem byggegrunden og de

omliggende områder, vil disse bygninger i mange tilfælde kunne skærme

tilstrækkeligt til, at grænseværdierne for de omliggende områder kan

overholdes.

Skærmende virkning af egne bygninger

Det vil være hensigtsmæssigt at udnytte den skærmende virkning af

virksomhedens egne bygninger. Dette betyder, at støjende maskiner og anlæg

ikke placeres på den side af bygningen, der vender over mod et støjfølsomt

naboområde, men derimod placeres på den modsatte side. Denne foranstaltning

vil i de fleste tilfælde være billig og enkel at gennemføre på

projekteringsstadiet.

Kontakt med myndighederne

Det vil være hensigtsmæssigt inden endelige beslutninger træffes - og

endnu bedre på ety tidligt tidspunkt af overvejelserne - at etablere kontakt

med myndighederne for at fremskaffe oplysninger, der ikke måtte være

offentlig tilgængelige, f.eks. eventuelle planer om fremtidig anvendelse af

ikke planlagte områder.

4. Godkendelse af nye særligt forurenende

virksomheder. Fastsættelse af støjvilkår

4.1. Lovmæssig baggrund

Særligt forurenende virksomheder* er virksomheder, der er optaget på bilag

til miljøbeskyttelsesloven. Disse virksomheder må ikke anlægges eller

påbegyndes, før godkendelse er meddelt, jfr. lovens kapitel 5, § 35.

*) I loven om miljøbeskyttlse og de tilhørende bekendtgørelser omtales

normalt: Virksomheder, anlæg og indretninger. I denne vejledning benyttes

ordet »virksomheder som en fællesbetegnelse.

Ansøgning om godkendelse skal være ledsaget af de nødvendige planer,

tegninger og beskrivelser til forståelse af projektet samt en angivelse af

arten og omfanget af den forventede forurening. Det skal oplyses, hvilke

foranstaltninger der vil blive foretaget til afhjælpning af denne forurening.

Godkendelsen skal, jfr. § 41 indeholde angivelse af de omstændigheder, der

er lagt til grund ved godkendelsen, herunder placeringen af virksomheden på

den faste ejendom, og de foranstaltninger, som forudsættes gennemført til

begrænsning af forureningen. I godkendelsen skal tillige anføres de fastsatte

vilkår med hensyn til virksomhedens etablering og drift.

4.2. Etablering af en ny virksomhed

Et af hovedpunkterne i godkendelsen af en virksomhed er de støjgrænser,

som virksomheden skal overholde, dels i det område, hvor virksomheden er

beliggende, dels i de omliggende områder, der belastes at støj fra

virksomheden.

Ved myndighedernes fastsættelse af støjgrænserne bør både den planlagte og

den faktiske anvendelse af såvel det område, hvori virksomheden tænkes

etableret, som de omliggende områder haves for øje. Desuden bør det erindres:

- at det er miljøbeskyttelseslovens hensigt, at enhver unødig forurening

skal undgås,

at de for virksomheden fastsatte støjgrænser kun undtagelsesvis bør være

højere end de gældende vejledende grænseværdier, der er anført i afsnit 2,

dvs.:

1. de i tabel 1 anførte grænseværdier for

støjbelastning og

2. de i tabel II anførte grænseværdier for

maksimalværdier af støjniveauet, samt hvis relevant:

3. de i tabel III anførte grænseværdier for

støjbelastning, der skyldes støj, der hovedsagelig transmitteres gennem

bygningskonstruktioner og

4. de i tabel IV anførte grænseværdier for

maksimalværdierne af støjniveauet, frembragt af støj der hovedsagelig

transmitteres gennem bygningskonstruktioner.

Støjgrænserne skal som hovedregel overholdes i en højde af 1,5 m over

terræn. Er lydudbredelsesforholdene mellem støjkilde og måleposition

komplicerede, f.eks. på grund af en eller flere bygninger eller støjskærme,

der giver væsentlig skærmende virkning, kan det være rimeligt i en konkret

sat at fastsætte andre højder over terræn, i hvilke de for virksomheden

fastsatte støjgrænser skal overholdes. Dette er særligt vigtigt, når en

virksomhed medfører støjulemper ved etageboliger i omliggende områder, se i

øvrigt afsnit 2.2.2. Såfremt det er rimeligt at fastsætte andre højder, må

disse højder tydeligt angives i støjvilkårene.

Det er væsentligt, at vilkårene nøje præciserer de fastsatte støjgener.

Dette kan eksempelvis ske på den måde, det er gjort i følgende konkrete

eksempel:

»Da virksomheden er beliggende i et blandet bolig- og erhvervsområde,

må virksomhedens bidrag - målt udendørs - til det ækvivalente, korrigerede

støjniveau i dB(A) i intet punkt i området - uden for virksomhedens egen

grund - overstige de nedenfor anførte værdier:

Dag

Mandag-fredag kl. 07.00-18.00 55 dB(A)

lørdag kl. 07.00-14.00 55 dB(A)

lørdag kl. 14.00-18.00 45 dB(A)

søn- og helligdage kl. 07.00-18.00 45 dB(A)

Aften

Alle dage kl. 18.00-22.00 45 dB(A)

Nat

Alle dage kl. 22.00-07.00 40 dB(A)

Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 dB(A).

Da de omliggende områder alle er boligområder med åben og lav

boligbebyggelse*, må virksomhedens bidrag til det ækvivalente, korrigerede

støjniveau i dB(A) i intet punkt i disse områder overstige de nedenfor

anførte værdier:

*) Normalt tages der udgangspunkt i de planlægningsmæssige områdetyper,

som disse er fastlagt ved lokalplan, byplanvedtægt el.lign.

Hvor den faktiske anvendelse ikke svarer til den planlægningsmæssige -

eller hvor der ikke findes en planlægningsmæssig fastlæggelse af områderne,

skal miljømyndigheden i den enkelte afgørelse nøje fastlægge de relevante

områders grænser og angivne områdetype.

Dag

Mandag-fredag kl. 07.00-18.00 45 dB(A)

lørdag kl. 07.00-14.00 45 dB(A)

lørdag kl. 14.00-18.00 40 dB(A)

søn- og helligdage kl. 07.00-18.00 40 dB(A)

Aften

Alle dage kl. 18.00-22.00 40 dB(A)

Nat

Alle dage kl. 22.00-07.00 35 dB(A)

Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 50 dB(A)»

Der bør i støjvilkårene redegøres for, i hvilket omfang virksomheden selv

skal dokumentere overfor miljømyndighederne, at virksomheden overholder de

fastsatte støjvilkår. Der bør findes en rimelig balance mellem myndighedernes

krav om en jævnlig dokumentation, og virksokmhedens ønske om at begrænse

kontrolmålingernes omfang mest muligt.

Det bør kræves, at virksomheden gennemfører kontrollen efter de samme

principper og med den samme omhu, som anvendes af de af myndighederne

benyttede institutioner. Det bør derfor i støjvilkårene fastsættes, at

virksomhedens kontrol bør ske ud fra de i afsnit 7 og afsnit 9 givne

retningslinier. Det er særlig vigtigt at kræve, at målerapporten er

udfærdiget i overensstemmelse med retningslinierne nedfældet i afsnit 9.10.

Det er væsentligt, at det nøje præciseres i støjvilkårene, på hvilken måde

virksomheden gennem egenkontrol skal dokumentere overfor myndighederne, at

støjvilkårene overholdes. Dette kan eksempelvis ske på følgende måde:

»Virksomheden skal inden tre måneder, efter at virksomheden er taget

i brug, gennem målinger dokumenterer overfor kommunalbestyrelsen, at

ovennævnte støjvilkår er overholdt. Målingerne skal udføres under forhold

hvor virksomheden er i fuld drift.

Målingerne skal udføres som angivet i miljøstyrelsens vejledning nr.

5/1984: »Ekstern støj fra virksomheder« afsnit 7 og afsnit 9.

Målerapporten skal i relevante dele udfærdiges osm angivet i vejledningens

afsnit 9.10.

Et eksemplar af målerapporten indsendes til kommunalbestyrelsen, og et

eksemplar opbevares i mindst 3 år på virksomheden.

Målingerne skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet, dog

højst 1 gang om året.'

Såfremt det anses for rimeligt, at støjvilkårene overtrædes i forbindelse

med påregnelige særligt støjende aktiviteter, skal sådanne undtagelser

anføres i godkendelsen.

Mange virksomheder vil ikke selv være i stand til at udføre

kontrolmålingerne på forsvarlig måde og bør derfor engagere et kvalificeret

firma eller en institution til at udføre målingerne.

4.3. Udvidelse eller ændring af en virksomhed

De virksomheder, der er optaget på miljølovens liste over særligt

forurenende virksomheder, må ikke udvides eller ændres bygnings- eller

driftsmæssigt på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen

eller ændringen er godkendt, jfr. lovens kapitel 5, § 35.

Godkendelsen gennemføres efter de samme principper, som gælder ved

godkendelse af en ny virksomhed. De i vilkårene fastsatte støjgrænser

omfatter normalt kun selve udvidelsen eller den ændrede del af virksomheden.

I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at måle støjbelastningen

frembragt af udvidelsen eller den ændrede del af enlægget. Dette forekommer

f.eks. når udvidelsen eller den ændrede del ikke kan fungere alene. Det kan

så komme på tale at overveje, om det gennem beregninger er muligt at

godtgøre, at de støjgener, der ifølge denne vejledning bør gælde for nye

virksomheder overholdes, eller om der skal stilles krav til reduktion af

støjen fra den samlede virksomhed.

5. Særligt forurenende virksomheder, der er etableret

før miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden den 1. oktober 1974. Behandling af

sager vedrørende støjulemper

5.1. Lovmæssig baggrund

Virksomheder, som er optaget på miljøbeskyttelseslovens liste over

forurenende virksomheder, men som er etableret før lovens ikrafttræden den 1.

oktober 1974, skal ikke have miljøgodkendelse med mindre virksomheden siden

lovens ikrafttræden har foretaget bygnings- eller driftsmæssige ændringer,

som indebærer forøget forurening, jfr. afsnit 4.3.

Sådanne bestående virksomheder kan dog ansøge om frivillig godkendelse,

jfr. miljøbeskyttelseslovens § 37. Herved opnår virksomheden den

retsbeskyttelse som gælder for godkendte virksomheder. Det vil sige, at

virksomheden ikke kan mødes med yderligere miljøkrav fra myndighederne, med

mindre virksomhedens forurening går væsentligt ud over det, som blev lagt til

grund ved godkendelsen, jfr. miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 4.

En række virksomheder har søgt om frivillig godkendelse. Disse

godkendelser har også omfattet støjforhold.

Over for bestående virksomheder, som er omfattet af lovens bilag, men som

ikke har søgt om godkendelse, kan kommunalbestyrelsen meddele påbud om

foretagelse af afhjælpende foranstaltninger, hvis virksomheden medfører

forurening, som ikke skønnes at være uvæsentlig, jfr. miljøbeskyttelseslovens

§ 44, stk. 1.

Denne adgang til at meddele påbud anvendes i udstrækt grad i sager, hvor

miljømyndigheden finder, at en klage over de støjulemper i virksomheden

påfører klageren, er berettiget.

Herudover indeholder miljøbeskyttelsesloven nogle særlige regler om, at

miljøministeren (miljøstyrelsen) kan pålægge nærmere bestemte virksomheder at

søge godkendelse, jfr. miljøbeskyttelseslovens §§ 36 og 38.

5.2. Sagsbehandling

5.2.1. Målsætning

Det bør ved behandling af sager vedrørende bestående virksomheder holdes

for øje, at lovens hensigt er, at enhver unødig forurening skal undgås.

Begrundelsen for at fremhæve lovens hensigt i forbindelse med de i

nærværende afsnit omhandlede virksomheder er, at der for de i dette afsnit

omtalte virksomheder kan blive tale om væsentlige større tekniske/økonomiske

problemer i forbindelse med overholdelse af de i afsnit 2 anførte vejledende

grænseværdier end ved nye virksomheder. Ved nye virksomheder har man i stor

udstrækning for - gennem planmæssige foranstaltninger og ved indkøb af

støjsvage maskiner - at reducere støjen hidrørende fra virksomheden. Denne

mulighed eksisterer kun i begrænset omfang ved bestående virksomheder.

Målsætningen ved bestående virksomheder bør imidlertid være den samme som

ved nye virksomheder, idet det dog må erkendes, at det for bestående

virksomheder kan være nødvendigt at acceptere støjgrænser højere end de

vejledende grænseværdier anført i afsnit 2.

5.2.2. Fastsættelse af støjgrænser

Behandlingen af sager vedrørende bestående virksomheder afviger en del fra

behandlingen af sager, der angår godkendelse af nye virksomheder. Ved

bestående virksomheder har man mulighed for gennem målinger at fastslå,

hvilken støj virksomhederne giver anledning til, og på grundlag heraf

vurdere, om støjulemperne er væsentlige. Målinger spiller derfor en stor

rolle. Der bør udarbejdes en rapport over målingerne, og denne rapport bør

give mulighed for en sammenligning af måleresultater og de relevante

vejledende grænseværdier. Hvis måleresultaterne ligger over de vejledende

grænseværdier, bør myndighederne nøje overveje at give virksomheden påbud om

at nedbringe støjen, således at de vejledende grænseværdier kan overholdes.

Myndighedernes overvejelser vil kunne lettes betydeligt, såfremt der ved de

ovenfor omtalte målinger er foretaget en bestemmelse af de enkelte

(væsentligste) støjkilders bidrag til støjbelastningen. Foranstaltninger til

reduktion af støjen kan enten bestå i en reduktion af støjen eller en

dæmpning af støjen under dennes udbredelse. Miljømyndighederne bør - på

grundlag af de i målerapporten givne oplysninger om mulighederne for at

nedbringe støjniveauet - overveje, om det er sandsynligt, at det er muligt

inden for rimelige tekniske/økonomiske rammer at reducere støjbelastningen så

meget, at de vejledende grænseværdier kan overholdes. Det er naturligvis

virksomhedens opgave at udarbejde et egentligt projekt til støjreducerende

foranstaltninger. Myndighedernes overvejelser vedrørende støjdæmpende

foranstaltninger har alene til formål at belyse, om de støjvilkår, der tænkes

fastlagt, kan anses for økonomisk overkommelige.

Det bør bemærkes, at begrebet »bestående virksomheder« i denne

vejledning kun omfatter virksomheder, der er etableret før

miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden 1. oktober 1974.

Støjbelastningen, som en virksomhed påfører et område, er større, når

vinden blæser fra virksomheden mod området, end når vinden blæser fra området

mod virksomheden. Det hænder derfor undertiden, at en bestående virksomhed

ønsker fastsat støjgrænser for et støjfølsomt område, der er højere end de

vejledende grænseværdier, under henvisning til, at vinden forholdsvis

sjældent blæser fra virksomheden mod det støjfølsomme område.

Dette anføres f.eks. ofte, hvis virksomheden ligger nordøst for

boligområdet.

Det er korrekt, at det antal dage af året, på hvilke vinden blæser fra

nordøst er forholdsvis lille. Det er derimod ikke korrekt, at man kun ser på

det antal dage, vinden blæser fra nordøst. Man skal tage alle de dage, på

hvilke vindretningen ligger inden for området

nordvest-nord-nordøst-øst-sydøst. (Vindhastigheden har i dette område en

positiv komposant i retningen fra virksomheden til boligområdet).

Den anførte begrundelse for at fastsætte højere støjgrænser end de for

området gældende vejledende grænseværdier bør derfor ikke accepteres.

Det hænder undertiden, at en bestående virksomhed ønsker, at støjgrænserne

for virksomheden skal sættes højere end de vejledende grænseværdier, idet der

henvises til, at der er andre virksomheder - eller andre støjkilder - der

medfører lige så høje eller endog højere støjniveauer. Denne begrundelse bør

ikke accepteres, da det alene er støjen fra den enkelte virksoimhed, der bør

være afgørende for de støjvilkår, der fastsættes. Er der andre virksomheder,

der ikke overholder de vejledende grænseværdier, bør den logiske konsekvens

være, at det undersøges, om støjen fra disse virksomheder bør nedbringes.

Det må erkendes, at det i nogle tilfælde vil være rimeligt at fastsætte

støjgrænser, der ligger over de vejledende grænseværdier. Det vil således

være tilfældet, hvis:

a) Miljømydighedernes egne overvejelser godtgør, at de

tekniske/økonomiske konsekvenser af et krav om overholdelse af grænseværdier

påfører virksomheden urimelige udgifter eller driftsbetingelser.

b) Virksomheden fremlægger så veldokumenterede og tungtvejende

tekniske/økonomiske grunde, at miljømyndigheden føler sig overbevist om, at

det er urimeligt at kræve grænseværdierne overholdt.

Vælger miljømyndighederne i en konkret sag at fastsætte støjgrænser, der

ligger højere end grænseværdierne, vil det ikke være rimleigt at tillade

værdier, der ligger mere end 5-10 dB(A) højere. Tillæg til aften- og

natværdierne bør kun gives, hvor det er nødvendigt for virksomheden at

arbejde i to- eller treskiftsdrift.

Såfremt miljømyndighederne finder, at et påbud om umiddelbar gennemførelse

af afhjælpende foranstaltninger, der sikrer grænseværdiernes overholdelse,

medfører urimelige tekniske/økonomiske konsekvenser for virksomheden, bør det

overvejes, om det vil være rimeligt at give påbud om en gradvis nedsættelse

af støjen over en nærmere fastlagt tidsperiode.

De i afsnit 4.2 beskrevne retningslinier for, i hvilket omfang og på

hvilken måde en virksomhed skal dokumentere overfor myndighederne, at den

overholder de fastsatte støjvilkår, kan også anvendes i forbindelse med påbud

overfor bestående virksomheder.

De i afsnit 4.2 anførte synspunkter med hensyn til den højde over terræn,

i hvilken de for en virksomhed fastsatte støjgrænser skal overholdes, finder

også anvendelse ved bestående virksomheder.

Til belysning af, hvorledes et påbud kan udformes, anføres et konkret

eksempel på et påbud udstedt af X-købing kommune:

»Kommunen har modtaget klager fra beboerne i parcelhusområder S-SØ

for virksomheden Chromplast over støjulemper fra virksomheden. Der klages

over støjulemper både om dagen og om aftenen. Det anføres i

klageskrivelserne, at støjulemperne især optræder ved de parcelhuse, der

ligger umiddelbart op til virksomheden.

Miljø- og levnedsmiddelkontrolenheden har for kommunens regning udført

målinger af Chromoplasts bidrag til støjen i parcelhusområdet. Det fremgår af

målerapporten, at støjbelastningen frembragt af Chromplast i det i rapporten

angivne målepunkt er som anført nedenfor. De anførte talværdier for

støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede støjniveauer i dB(A).

Hverdage kl. 07.00-18.00 54 dB(A)

Aften (man-fred) kl. 18.00-22.00 50 dB(A)

Andre tidspunkter Virksomheden er ikke i drift

Målingerne er udført som angivet i miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984,

afsnit 7 og afsnit 9. Målerapporten er udfærdiget som angivet i vejledningens

afsnit 9.10.

Efter modtagelse af målerapporten besluttede kommunalbestyrelsen - i

overensstemmelse med § 68 i miljøbeskyttelsesloven - skriftligt at underrette

virksomheden om, at kommunalbestyrelsen agtede at meddele virksomheden påbud

om nedbringelse af virksomhedens bidrag til støjbelastningen i

parcelhusområdet. Konkrete støjgrænser blev anført i skrivelsen, og samtidig

blev virksomheden opfordret til at bidrage med oplysninger om omkostninger,

fordele og ulemper ved påbudet.

Efter modtagelse af virksomhedens kommentarer meddelte kommunalbestyrelsen

virksomheden følgende påbud med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 44, 1:

Idet X-købing kommunalbestyrelse finder, at virksomheden Chromplast giver

anledning til væsentlig støjforurening både i dag- og aftentimerne, jfr.

vedlagte støjmålerapport og kommunalbestyrelsens forhåndsvarsling, pålægger

kommunalbestyrelsen virksomheden at gennemføre støjdæmpende foranstaltnigner

inden 4 måneder fra dato, således at virksomhedens bidrag til det

ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A) - målt i parcelhusområdet S-SØ

for virksomhedens areal - ikke overskrider følgende værdier:

Mandag-fredag kl. 07.00-18.00 45 dB(A)

lørdag kl. 07.00-14.00 45 dB(A)

kl. 14.00-18.00 40 dB(A)

Aften kl. 18.00-22.00 40 dB(A)

Kommunalbestyrelsen har samtidig forudsat, at virksomheden ikke er i drift

uden for de nævnte tidsrum.

Virksomheden skal inden tre måneder, efter at de støjdæmpende

foranstaltninger er gennemført, gennem målinger dokumentere overfor

kommunalbestyrelsen, at ovennævnte støjgrænser er overholdt.

Målingerne skal udføres som angivet i miljøstyrelsens vejledning nr.

5/1984, afsnit 7 og afsnit 9.

Målerapporten skal i relevante dele udfærdiges som angivet i vejledningens

afsnit 9.10.

Et eksemplar af målerapporten indsendes til kommunalbestyrelsen og et

eksemplar opbevares i mindst 3 år på virksomheden.

Kommunalbestyrelsens afgørelse vil blive offentliggjort i Dagbladet og

Aftenbladet den 1.3.1984.

Kommunalbestyrelsens afgørelse kan inden 4 uger fra offentliggørelsen

påklages til miljøstyrelsen.

Eventuel klage indsendes til kommunalbestyrelsen i X-købing og skal være

kommunalbestyrelsen i hænde senest den 29. marts 1984.«

6. Andre virksomheder. Behandling af sager vedrørende

støjulemper

6.1. Lovmæssig baggrund

Overfor erhvervsvirksomheder, som ikke er omfattet af bilaget til

miljøbeskyttelsesloven over særligt forurenende virksomheder, kan

kommunalbestyrelsen meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger, hvis

virksomheden i en ikke uvæsentlig grad medfører uhygiejniske forhold eller

ulemper for omgivelserne.

Det samme gælder for idrætsanlæg, fritidsklubber og lignende

(organiserede) fritidsaktiviteter, som medfører væsentlige støjulemper for

omgivelserne.

Der kan også meddeles påbud om afhjælpende foranstaltninger, hvis et fast

anlæg, der anvendes til energiproduktion, udsender støj eller på anden måde

medfører væsentlig ulempe for omgivelserne.

Reglerne herom findes i miljøreglementet (bekendtgørelse nr. 663 af 16.

december 1982 af reglement om miljøbeskyttlse) kapitel 11 og kapitel 10.

6.2. Sagsbehandling

Sagsbehandlingen foretages efter samme retningslinier, som anført i afsnit

5. Det skal dog bemærkes, at der ikke kan søges om godkendelse af disse

virksomheder.

7. Retningslinier for kontrol med overholdelse af de

for en virksomhed fastsatte støjgrænser

7.1. Målepositioner for kontrolmålinger

Det er måleteknikerens opgave at tage stilling til antallet og placeringen

af målepositionerne, når der skal udføres målinger med henblik på at

kontrollere, om de for en virksomhed fastsatte støjgrænser er overholdt.

Støjgrænser er i de fleste tilfælde fastsat områdevis for de for

virksomheden relevante områder. De relevante områder omfatter normalt det

område, i hvilket virksomheden er beliggende, og de omliggende områder, der

belastes af støj fra virksomheden. Støjgenerne for et konkret område skal

principielt overholdes på ethvert sted i området.

Måleteknikeren bør vælge målepositioner på de steder, hvor det kan

forventes, at der vil være størst sandsynlighed for at støjgrænserne ikke er

overholdt. Skal målingerne udføres for at belyse en sag, i hvilken der

foreligger en klage over støjforurening fra en virksomhed, bør mindst en af

målepositionerne vælges ved klagerens bopæl.

Det vil ofte være vanskeligt at konstatere, om virksomheder beliggende i

områdetyperne 1 og 2 overholder støjgrænserne i ethvert punkt inden for disse

områder, idet de andre i disse områder beliggende virksomheder tit

frembringer et højt støjniveau. Det vil i sådanne tilfælde normalt være

tilstrækkeligt at kontrollere, at virksomheden overholder den virksomheden

pålagte støjgrænse - indenfor området i hvilket virksomheden er beliggende -

ved virksomhedens eget skel. Man må dog ikke vælge målepositioner på steder,

hvor bygninger, skærme m.v. på virksomhedens egen grund medfører et særligt

lavt støjniveau.

Det er en selvfølge, at kontrollen af om støjgrænserne overholdes ved

virksomhedens eget skel skal suppleres med kontrol - efter de sædvanlige

retningslinier - af støjgrænsernes overholdelse i de omliggende områder.

Normalt vil man vælge målepositioner for kontrolmålinger på de dele af de

omliggende områders skel, der ligger tættest ved virksomheden. Her vil der

være størst sandsynlighed for, at støjgrænserne vil blive overskredet,

såfremt der er tale om frie lydudbredelsesforhold. Der bør i hvert enkelt

tilfælde tages stilling til, om bygninger, støjskærme eller stærkt kuperede

terrænforhold medfører, at der er størst sandsynlighed for overtrædelse i

andre positioner. Er dette tilfældet, skal man naturligvis udføre

kontrolmålinger i disse positioner.

Kontrolmålinger under særligt vanskelige forhold

Det må erkendes, at det i visse tilfælde kan være meget vanskeligt at

kontrollere, om en virksomhed overholder de for virksomheden fastsatte

støjgrænser. Et typisk eksempel er en virksomhed, der ligger tæt ved en

stærkt trafikeret vej, på hvis anden side der findes et boligområde.

Trafikstøjen vil kun undtagelsesvis have et niveau, der er så lavt, at man

med tilstrækkelig sikkerhed kan måle støjbelastningen, som virksomheden

frembringer i boligområdet.

7.2. Målebetingelser

Resultatet af støjmålinger er i meget høj grad påvirket af de betingelser,

under hvilke målingerne udføres. Det er derfor nødvendigt at gøre sig klart,

hvilke målebetingelser der skal foreligge, når man gennem målinger ønsker at

kontrollere, om de i denne vejledning anførte vejledende grænseværdier er

overholdt. Nøjagtigt de samme problemer foreligger naturligvis, når man

gennem målinger ønsker at kontrollere, om de for en virksomhed fastsatte

støjgrænser er overholdt.

Nedenfor omtales kort de målebetingelser, der skal være opfyldt, hvis

måleresultatet skal benyttes til en relevant sammenligning med de i denne

vejledning anførte grænseværdier eller de for en virksomhed fastsatte

støjgrænser.

Virksomhedens driftsforhold

Den af en virksomhed frembragte støj afhænger naturligvis af virksomhedens

driftsforhold. Målingerne skal udføres under de i praksis forekommende mest

støjende driftsforhold. Der kræves ofte omfattende specialviden om en

virksomheds produktionsapparat og de af virksomheden procuderede produkter

for at fastslå, hvilke driftsbetingelser der er relevante i forbindelse med

en måling. Det kan i mere komplicerede tilfælde være hensigtsmæssigt at få

hjælp af en af virksomheden uafhængig specialist til at fastlægge under

hvilke forhold, der skal måles.

Meteorologiske forhold

De meterologiske forhold, og her tænkes primært på vindretningen og

vindhastigheden samt lufttemperaturen afhængig af højden over jorden, har

stor indflydelse på måleresultatet. Det er derfor nødvendigt at fastlægge de

meteorologiske forhold, under hvilke målingerne skal udføres. Den

meterologiske ramme, inden for hvilken man kan udføre relevante målinger, er

detaileret beskrevet i vejledning nr. 6/1984: »Måling af ekstern støj

fra virksomheder«.

Baggrundsstøjen

Målemikrofonen registrerer ud over støjen fra den konkrete virksomhed

tillige baggrundsstøjen. Det er altså totalstøjen det vil sige summen af

virksomhedsstøjen og baggrundsstøjen, der måles. Virksomhedsstøjen kan

bestemmes ud fra totalstøjen, hvis man korrigerer for baggrundsstøjens

indflydelse. Denne korrektion skal udføres, hvis man skal afgøre om fastsatte

støjgrænser eller de vejledende grænseværdier er overholdt. Baggrundsstøjens

bidrag til totalstøjen er uvæsentligt, hvis målingerne gennemføres på et

tidspunkt, hvor baggrundsstøjniveauet er betydeligt lavere end niveauet af

virksomhedsstøjen. Denne situation kan eventuelt opnås, hvis baggrundsstøjen

er domineret af enkelte identificerbare støjkilder, der kan standses under

målingernes udførelse. Der foreligger i vejledningen nr. 6/1984 »Måling

af ekstern støj fra virksomheder«, en detaljeret redegørelse for,

hvordan man i andre tilfælde korrigerer for baggrundsstøjens indflydelse på

måleresulatet.

Refleksioner

Den støj, en virksomhed frembringer i en måleposition, er sammensat er tre

bidrag, nemlig:

1. Et bidrag der skyldes støj, der transmitteres

direkte fra støjkilde til måleposition.

2. Et bidrag der skyldes støj, der under

transmissionen fra støjkilde til måleposition er blevet reflekteret fra

terræn.

3. Et bidrag der skyldes støj, der under

transmissionen fra støjkilde til måleposition er blevet reflekteret en eller

flere gange fra genstande, f.eks. bygninger uden for virksomhedens egen

grund.

De i tabel I og tabel II i afsnit 2.2. anførte vejledende grænseværdier er

som hovedregel forudsat at gælde i frit felt, hvilket definitionsmæssigt er

en situation, hvor de under 1 og 2 anførte bidrag forekommer, mens bidrag 3

er uden betydning.

De for en virksomhed fastsatte støjgrænser skal normalt også gælde for

frit felt.

Når man gennem målinger ønsker at kontrollere, om de vejledende

grænseværdier eller fastsatte støjgrænser er overholdt, skal man altså måle

støjen i frit felt.

Den simpleste måde at eliminere de nævnte refleksioners indflydelse på er

at vælge målepositioner, hvor der ikke i nærheden findes store genstande, som

giver anledning til refleksioner, der er så kraftige ved målepositionen, at

de har indflydelse på måleresultatet. Er det ikke muligt at vælge sådanne

målepositioner, må man ty til vejledning nr. 6/1984: »Måling af ekstern

støj fra virksomheder«, idet der i denne gives retningslinier for,

hvorledes man korrigerer måleresultatet, for sådanne reflektioners

indflydelse. Problemerne med reflektionen fra genstande er betydelig, når der

måles et etageboligområde med flere tæt ved hinanden liggende bygninger.

Forholdene bliver særlig outrerede i lukkede gårdrum.

7.3. Måleresultatets variation

Udfører man en række målinger af den støj en virksomhed frembringer i en

måleposition, vil man konstatere, at måleresultatet ikke er konstant, men at

der er tale om en vis variation. Årsagen til denne variation skal kort

omtales.

Driftsforhold

Målingerne skal, som nævnt i afsnit 7.2, udføres under de i praksis

forekommende mest støjende driftsforhold. Det kan undertiden være vanskeligt

at fastslå, hvilke driftsforhold, der er mest støjende. Det kan desuden være

vanskeligt at etablere disse driftsforhold på de tidspunkter, man ønsker at

udføre støjmålinger. Variationer i driftsforholedne fra måling til måling kan

medføre en ret betydelig variation i måleresultatet. Såfremt man har kendskab

til støjens variation med driftsforholdene - f.eks. støjens variation med

belastningen på et kraftværk - kan man korrigere de enkelte måleresultater og

dermed med rimelig tilnærmelse finde måleresultatet svarende til de mest

støjende driftsforhold, selvom driftsforholdene under målingernes udførelse

ikke svarer til de mest støjende.

Meterologiske forhold

Som nævnt i afsnit 7.2 kan man ikke foreskrive, at målingerne skal udføres

ved et bestemt sæt fastlagte meterologiske forhold, idet dette ville begrænse

det antal dage, på hvilke der kan udføres målinger, til et uacceptabelt lille

antal. Der er derfor fastlagt en meterologisk ramme, der er så vid, at der

kan udføres målinger på et passende stort antal dage.

Konsekvensen heraf bliver variation i måleresultatet. Såfremt afstanden

mellem virksomheden og måleposition er mindre end 100-200 m, vil variationen

normalt være af størrelsesordenen 2-4 dB. Er afstanden større, kan

variationen blive en del større, især hvis støjkilden findes nær ved

jordoverfladen.

Måletidsrum

Af praktiske grunde foretages støjmålinger normalt ikke over hele dag-,

henholdsvis aften- og natperioden, men kun i kortere perioder, kaldet

måletidsrum.

Dette kommer især på tale, hvis støjudsendelsen fra virksomheden er

konstant.

I vejledning nr. 6/ 1984: »Måling af ekstern støj fra

virksomheder« er der redegjort for de problemer, der er knyttet til

anvendelse af et måletidsrum m.v.

Måleapparaturet

Såfremt man anvender præcisionsmåleudstyr, vedligeholder måleudstyret godt

og kontrollerer måleudstyrets visning i forbindelse med hver måling gennem

anvendelse af en kalibreret lydkilde, vil måleresultatet være så nøjagtigt,

at man kan se bort fra måleapparaturets indflydelse på variationen i

måleresultatet fundet ved gentagne målinger.

Overholdelse af støjgrænser

Variationen i måleresultatet ved en række gentagne målinger skaber

naturligvis let et problem i forbindelse med afgørelsen af, om en fastsat

støjgrænse er overholdt.

Dette er omtalt i afsnit 7.5.

7.4. Overvågning af målinger

Målinger af støj fra virksomheder må ofte udføres om aftenen eller natten.

Dette gælder f.eks. målinger som gennemføres i forbindelse med klager over

støj, der medfører støjulemper om aftenen eller natten. Mange målinger

udføres tillige om aftenen eller natten for at begrænse baggrundsstøjens

indflydelse på måleresultaterne.

I sådanne tilfælde kan det være fristende at udføre målingerne ved hjælp

af automatisk registrerende måleapparatur, således at man ikke behøver at

opholde sig ved målepositionen i hele måleperioden. En sådan fremgangsmåde må

anses for meget betænkelig. Målingerne bør overvåges af måleteknikeren selv,

således at der er sikkerhed for, at støj fra uvedkommende støjkilder (trafik

på offentlige veje, lufttrafik, hunde, fugle m.v.) ikke påvirker

måleresultaterne på ukendt måde. Overvåges målingerne, kan måleteknikeren

eventuelt stoppe målingerne, hvis baggrundsstøjniveauet inden for et kortere

tidsrum uacceptabelt højt. Overvågning giver ligeledes mulighed for

værdifulde subjektive iagttagelser.

Det må stærkt anbefales altid at overvåge målinger, også om dagen.

Undlader man helt undtagelsesvis at overvåge en måling, skal der være koblet

en båndoptager til måleudstyret, således at man senere har mulighed for

gennem aflytning af båndet at konstatere hvilke støjbegivenheder, der

optrådte under målingen.

7.5. Ubestemthed og støjgrænser

7.5.1. Ubestemthed

De i denne vejledning anførte vejledende grænseværdier er fastsat ud fra

det synspunkt, at grænseværdierne er overholdt, hvis gennemsnitsværdien af

resultaterne af uendelig mange målinger - gerne kaldet den sande værdi - af

støjen ligger under de vejledende grænseværdier. Et tilsvarende synspunkt

skal derfor anlægges ved afgørelsen af, om de for en virksomhed fastsatte

støjgrænser er overholdt.

Den sande værdi kan ikke bestemmes i praksis. Man kan imidlertid ud fra

det målte støjniveau, måleværdien, bestemme et interval omkring måleværdien,

inden for hvilket den sande værdi vil ligge med en vis valgt sandsynlighed.

Intervallets bredde er to gange ubestemtheden på måleværdien. Intervallet

symmetrisk om måleværdien.

Ubestemtheden er relativt stor, hvis måleværdien er resultatet af en

enkelt måling eller gennemsnitsværdien af resultaterne af nogle få målinger.

Ubestemtheden bliver relativt lille, hvis måleværdien er gennemsnitsværdien

af resultaterne af mange målinger. Alle målinger skal naturligvis udføres

under overholdelse af de i afsnit 7.2. anførte målebetingelser.

Ubestemtheden er ifølge ovennævnte definition afhængig af den valgte

sandsynlighedsprocent. En stor sandsynlighedsprocent vil give et stort

interval, det vil sige en stor ubestemthed. Miljøstyrelsen finder det

hensigtsmæssigt at anvende en sandsynlighedsprocent på 90. (Student's t,

90 pct. dobbeltsidig, 95 pct. enkeltsidig test). I vejledning nr.

6/1984: »Måling af ekstern støj fra virksomheder« findes der

oplysninger om hvorledes ubestemtheden fastsættes.

Er måleværdien bestemt ved måling af den eksterne støj fra en virksomhed

fundet at være f.eks. 43 dB(A), og ubestemtheden i forbindelse med den

udførte måling beregnet til 2 dB(A), ligger den sande værdi med 90 pct.

sandsynlighed i intervallet mellem 41 dB(A) og 45 dB(A).

7.5.2. Overskridelse af de i et påbud eller vilkår fastsatte støjgrænser

I forbindelse med forvaltningen af miljøbeskyttelsesloven er det et

almindeligt princip, at der fra miljømyndighedernes side kun foretages

indgreb overfor en virksomhed, såfremt det med 95 pct. sandsynlighed kan

dokumenteres, at der er tale om en overskridelse af den fastsatte støjgrænse.

En støjgrænse er overskredet, hvis måleværdien minus ubestemtheden er

større end støjgrænsen. Den sande værdi af virksomhedens bidrag til

støjbelastningen er da med 95 pct. sandsynlighed større end støjgrænsen.

I det ovenfor anførte eksempel er støjgrænsen overskredet såfremt

måleværdien er større end 47 dB(A), idet 47 dB(A) - 2 dB(A) = 45 dB(A).

Hvis det konstateres, at fastsatte støjgrænser med 95 pct. sandsynlighed

er overskredet, bør miljømyndighederne overveje, hvilke reaktioner der skal

anvendes.

8. Tilsyn og kontrol

8.1. Lovmæssig baggrund

»Kommunalbestyrelsen påser, med mindre andre regler fastsættes af

miljøministeren, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven

overholdes« (jfr. § 48 i miljøbeskyttelsesloven).

»Kommunalbestyrelsen skal påse, at påbud eller forbud efterkommes, og

at vilkår i forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes«

(jfr. § 49 i miljøbeskyttelsesloven).

Tilsvarende tilsyn føres af amtsrådet (i hovedstadsområdet af

hovedstadsrådet) for så vidt angår de virksomheder, anlæg og indretninger,

der drives af kommunalbestyrelserne. Drives virksomhederne, anlæggene eller

indretningerne af amtsrådet eller hovedstadsrådet, føres tilsynet af

kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor anlægget, etc. er beliggende, (jfr. §

50 i miljøbeskyttelsesloven).

8.2. Sagsbehandling

Den forpligtelse, der i henhold til § 48, § 49 og § 50 påhviler

tilsynsmyndigheden med hensyn til at udøve tilsyn og kontrol med dels at

påbud eller forbud efterkommes, dels at vilkår i forbindelse med godkendelser

og tilladelser overholdes, er - hvad angår støjulemper - blevet efterlevet i

et begrænset omfang. Det må anses for nødvendigt, at tilsyn og kontrol bliver

intensiveret betydeligt i de kommende år.

Tilsyn bør gennemføres med passende mellemrum gennem uanmeldte besøg.

Frekvensen afhænger af virksomhedens art og udviklingstempo.

Ved tilsynet bør det påses, at de i støjvilkårene fastsatte specielle

bestemmelser bliver overholdt. Som eksempler på sådanne bestemmelser kan

nævnes:

- tidsmæssige begrænsninger vedrørende virksomhedens drift (typisk

eksempel: tidsrummet inden for hvilket en produktion må finde sted),

- vilkår om, at der ikke må udføres udendørs støjende arbejder og

- vilkår om, at porte og/eller vinduer skal holdes lukkede.

Ved tilsynet bør det ligeledes konstateres, om den beskrivelse af

virksomheden, der er givet dels i ansøgningen om godkendelse dels i

godkendelsen, stadig er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Det bør specielt undersøges, om der er gennemført ændringer, der eventuelt

kan medføre en væsentlig forøgelse af støjen i de omliggende områder. Som

eksempelvis på sådanne ændringer kan nævnes:

- udvidelser eller ombygninger,

- anskaffelse af nye støjende maskiner,

- indførelse af nye støjende arbejdsmetoder,

- ændring af ældre maskiner der medfører forøget støjudsendelser, og

- bygningsændringer

Det er endelig vigtigt, at det kontrolleres, at de i støjvilkårene

fastsatte bestemmelser vedrørende virksomhedens pligt til at dokumentere

overholdelse af de fastsatte støjgrænser respekteres.

Det vil være hensigtsmæssigt, om den miljøkontrolenhed, der i henhold til

laboratorieplanen er udpeget til at udføre støjmålinger inden for det enkelte

amt, deltager i det første tilsyn- og kontrolbesøg. Ved det første besøg bør

alle væsentlige faktorer i forbindelse med støjmålingerne afklares, for

såvidt dette ikke allerede er sket ved udarbejdelse af støjvilkårene. Det vil

f.eks. i mange tilfælde være hensigtsmæssigt at diskutere hvilke

målepositioner, der bør benyttes ved virksomhedens egenkontrol.

Målepositionerne bør vælges på de steder, hvor det skønnes, at der er størst

sandsynlighed for, at støjgrænserne måtte være overskredet. Målingerne skal

gennemføres efter de i afsnit 7 og afsnit 9 givne retningslinier.

Der kan være tale om målinger dels i forbindelse med uanmeldte besøg dels

i forbindelse med anmeldte besøg. Fordele og mangler ved de to typer er

omtalt i afsnit 9.4.

De henvises iøvrigt til miljøstyrelsens vejledning nr. 8/1983 »Tilsyn

og kontrol med forurening fra virksomheden«.

9. Støjmålinger

9.1. Generelt

Dette afsnit er begrænset til en omtale af de i administrativ henseende

vigtigste problemer i forbindelse med gennemførelsen af støjmålinger. De

detaljerede, tekniske forskrifter for udførelse af målinger af den eksterne

støj fra virksomheder er ret komplicerede og normalt kun af interesse for

måleteknikere. Forskrifterne er samlet i vejledning nr. 6/1984 »Måling

af ekstern støj fra virksomheder«.

9.2. Måleinstitutioner (laboratorier, miljøkontrolenheder m.fl.)

Der findes en lang række institutioner, der udfører støjmålinger. Disse

institutioner kan - i lyset af de her omtalte måleopgaver skematisk inddeles

i følgende fire hovedgrupper:

A) Laboratorier der er godkendt Autoriseret) af Statens tekniske

Prøvenævn til udførelse af måling af ekstern støj fra virksomheder.

B) Miljøkontrolenheder* der i henhold til miljøministeriets

laboratorieplan er godkendt til udførelse af støjmålinger.

*) Ordet benyttes som fællesbetegnelse. Betegnelsen af de enkelte

institutioner varierer fra tilfælde til tilfælde.

C) Speciallaboratorier samt egentlige lydtekniske afdelinger ved enkelte

rådgivende ingeniørvirksomheder, ved enkelte større kommunale tekniske

forvaltninger og ved enkelte større erhvervsvirksomheder for hvilke det

gælder, at de har specialuddannet personale og det nødvendige måleudstyr til

brug ved udførelse af støjmålinger.

D) Myndigheder - herunder almindelige miljøforvaltninger og almindelige

tekniske forvaltninger - almindelige rådgivende ingeniørvirksomheder samt en

række erhvervsvirksomheder for hvilke det gælder, at de har personale med ret

begrænset lydteknisk uddannelse og kun simple måleinstrumenter til

støjmålinger.

Miljøstyrelsen arbejder for øjeblikket på at få etableret en mindre

omfattende autorisationsanordning.

Ordningen vil bestå i en mulighed for at opnå autorisation alene til

måling af ekstern støj efter miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984

»Måling af ekstern støj fra virksomheder«.

Kontrol med måleudstyret vil kunne finde sted på Lydteknisk Institut mod

betaling.

Ordningen vil blive tilbudt både private og offentlige laboratorier.

Når denne ordning er gennemført vil miljøstyrelsen anbefale, at alene

støjmålinger udført af et laboratorium, der er autoriseret til måling efter

vejledning nr. 6/1984, vil kunne anvende til behandling af sager med indgreb,

i form at påbud eller forbud, overfor virksomheder.

For tiden regnes med at ordningen tidligst vil træde i kraft primo 1986,

og miljøstyrelsen vil til sin tid udsende en meddelelse herom.

9.3. Måleudstyr

Miljøkontrolenhederne skal - lige som de autoriserede laboratorier - have

måleudstyr af høj kvalitet. Måleinstitutionen skal i det mindste have udstyr

til måling af:

- lydtrykniveau

- det ækvivalente støjniveau i dB(A)

- vibrationer

- vindhastighed og vindretning.

Måleinstitutionen bør have følgende hjælpeudstyr:

- båndoptager

- niveauskriver

- smalbåndsanalysator

- registrerende apparatur till vindhastigheds- og vindretningsmålinger.

Alt måleudstyr skal være underkastet periodisk kvalitetskontrol.

9.4. Tilrettelæggelse af støjmålinger

Støjmålinger kan udføres efter to forskellige principper:

1) Målinger i samarbejde med virksomheden

2) Uanmeldte målinger.

Man kan ved anmeldte målinger bestemme de enkelte (væsentligste)

støjkilders bidrag til støjniveauet og udfra kendskab til støjkildernes

driftstid beregne det ækvivalente støjniveau. Denne fremgangsmåde giver

samtidig værdifulde oplysninger om de støjkilder på virksomheden, der giver

det væsentligste bidrag til støjen. Sådanne oplysninger kan som omtalt

nedenfor være meget værdifulde ved vurdering af mulighederne for en reduktion

af støjen.

Den første handling, der bør foretages ved behandling af en sag vedrørende

støjulemper forårsaget af en virksomhed, bør - såfremt man ikke først ønsker

at lave uanmeldte målinger - består i et besøg af kommunens tekniker på

virksomheden. Under besøget udføres - om muligt - orienterende støjmålinger.

Orienterende målinger kan være til stor støtte ved tilsynsmyndighedens

afgørelse af, om der foreligger væsentlige støjulemper.

Udføres målingerne uanmeldt, er man naturligvis henvist til at måle

støjen, der udsendes under de driftsbetingelser, der forekommer på det

tidspunkt, målingerne skal gennemføres. Det må derfor vurderes, om

driftsforholdene i måletidsrummet er sådanne, at kravet om, at støjmålingerne

skal udføres, når virksomheden støjer mest, er opfyldt. Det kan være

hensigtsmæssigt at indhente eventuelle klageres syn på sagen. Endvidere vil

virksomhedens ledelse naturligvis - efter målingernes afslutning - kunne give

oplysning om driftstilstanden i måletidsrummet.

Uanmeldte målinger har den fordel, at man undgår, at virksomhedens

driftsforhole evt. påvirkes af, at der udføres målinger. Dette gælder

naturligvis specielt virksomheder, hvor man på simple måde kan kontrollere

støjudsendelsen. Til gengæld må uanmeldte målinger ofte udføres under

forhold, hvor støj fra uvedkommende støjkilder kan få forstyrrende

indflydelse på resultaterne af målingerne, ligesom virksomheden ikke

nødvendigvis arbejder under de for kontrolmålinger foreskrevne

driftsbetingelser. Dersom målingerne foretages i samarbejde med virksomheden,

er der mulighed for at belyse støjforholdene betydeligt bedre end ved

uanmeldte målinger. Dette gælder specielt for mindre virksomheder, hvor de

enkelte støjkilder kun er i drift en del af arbejdstiden.

9.5. Målepositioner

Der henvises til afsnit 4.2. og 7.1. angående valg af målehøjde og

målepositioner.

9.6. Målebetingelser

Der henvises til afsnit 7.2. angående målebetingelser.

9.7. Måletidsrum

Der henvises til vejledning nr. 6/1984 »Måling af ekstern støj fra

virksomheder« angående måletidsrum.

9.8. Støj indeholdende tydeligt hørbare toner eller tydeligt hørbare

impulser

Det er i afsnit 2.1 anført, at der skal gives et tillæg på 5 dB til den

målte værdi af det ækvivalente støjniveau i dB(A), hvis støjen indeholder

tydeligt hørbare toner* eller tydeligt hørbare impulser.

*) Der tales her og i det følgende om toner. Dette betyder ikke, at der

nødvendigvis skal være flere toner, en enkelt tone er tilstrækkelig.

9.8.1. Tydeligt hørbare toner

(Dette tillæg gives kun i den del af referencetidspunktet inden for

hvilken støjen indeholder toner)

Som eksempler på støjtyper, der kan indeholde tydeligt hørbare toner, kan

nævnes:

- støj fra ventilationsanlæg

- støj fra elektriske motorer

- støj fra pumper.

Det har hidtil været normal praksis at afgøre, om der findes tydeligt

hørbare toner i en støj på grundlag af en subjektiv vurdering. Såfremt det er

vanskeligt at opnå enighed mellem sagens parter, om hvorvidt der findes

tydeligt hørbare toner, bør sagen afgøres ved en objektiv måling af

toneindholdet, jfr. vejledning 6/1984.

Det hænder undertiden, især ved behandling af sager ved store

virksomheder, at det kan medføre betydelige økonomiske konsekvenser, hvis der

gives et tillæg på 5 dB. Hvis man ved den subjektive vurdering er i tvivl, om

hvorvidt der findes tydeligt hørbare toner, bør dette afgøres ved en objektiv

måling.

9.8.2. Tydeligt hørbare impulser

Som eksempler på støjtyper, der indeholder tydeligt hørbare impulser, kan

nævnes:

- støj fra nitning

- støj fra bankning

- støj fra trykluftsværktøj

- støj fra trykluftafblæsning

- støj fra ventilåbning.

Tillæg på grund af tydeligt hørbare impulser idag alene på grundlag af en

subjektiv vurdering, idet der ikke foreligger en almindelig anerkendt

objektiv målemetode, der kan danne basis for afgørelse af, om et tillæg skal

gives.

Der findes heller ikke almindeligt anerkendte retningslinier for, hvor

hyppigt impulserne skal optræde, for at der skal gives tillæg.

9.9. Udarbejdelse af måleprogram

Der er meget vigtigt, at der udarbejdes et detaljeret måleprogram, inden

målingerne igangsættes.

Et måleprogram skal omfatte:

A. En beskrivelse af virksomheden

B. En beskrivelse af de planlagte målinger.

ad A. Beskrivelsen af virksomheden skal omfatte:

a) Kortbilag - med målestok og nordpil - der dels viser virksomhedens

placering i forhold til de omliggende områder, dels angiver til hvilke

områdetyper, de enkelte områder skal henføres.

Såfremt det ikke er muligt at fremskaffe egnet kortbilag, må oplysningerne

gives gennem en fyldestgørende beskrivelse med målsatte skitser og nordpil.

Eventuel klagers bopæl skal markeres på kortbilag.

b) Kortbilag - med målestok og nordpil - eller fyldestgørende beskrivelse

- med målsatte skitser og nordpil - der viser selve virksomheden med

angivelse af placering og arten af eventuelt dominerende støjkilder.

c) Fyldestgørende beskrivelse af virksomhedens maskiner, anlæg og

arbejdsprocesser i den udstrækning disse oplysninger er af betydning ved

sagens behandling.

ad B. Beskrivelse af de planlagte målinger skal omfatte:

a) Formålet med målingerne.

b) Målepositioner - indtegnet på kortbilag eller skitser - med angivelse

af mikrofonhøjder.

c) En oversigtsmæssig beskrivelse af hvilke målinger, der planlægges

udført, med angivelse af hvilke oplysninger der er tanken at indsamle gennem

målingerne og databehandlingen.

d) Redegørelse for de under målingernes udførelse ønskede

driftsbetingelser for maskiner og anlæg samt forekommende særligt støjende

arbejdsprocesser.

e) Almen beskrivelse af baggrundsstøjen, dvs. støjkildernes art og

placering, baggrundsstøjens karakter og tidsmæssige variation samt

redegørelse for, hvorledes eventuelle måletekniske vanskeligheder, forårsaget

af baggrundsstøjen, tænkes overvundet.

Såfremt resultaterne af støjmålingerne skal benyttes i forbindelse med

miljømyndighedernes sagsbehandling, bør man sikre sig, at miljømyndighederne

vil acceptere måleinstitutionens rapport som grundlag for sagsbehandlingen.

9.10. Målerapport

En målerapport bør indeholde fyldestgørende oplysninger om alle relevante

forhold i forbindelse med støjmålingerne, således at alle, der bliver

impliceret i sagens behandling, kan få et fuldgyldigt billede af

støjproblemerne, i den udstrækning disse kan beskrives gennem målinger og de

dertil knyttede subjektive iagttagelser.

En rapports indhold kan opdeles i elleve hovedafsnit.

A Beskrivelse af virksomheden.

B Måleprogram.

C Meteorologiske forhold under målingerne.

D Faktorer der har midlertidig indflydelse på lydudbredelsen.

E Driftsbetingelser.

F Anvendt måleudstyr.

G Måletidsrum.

H Måleresultater.

I Subjektive iagttagelser.

J Muligheder for reduktion af støjen.

K. Øvrige oplysninger.

Målerapporten skal dateres og underskrives.

Ad A Beskrivelse af virksomheden

Se afsnit 9.9 punkt A.

Ad B Måleprogram.

De relevante dele af det i afsnit 9,9, punkt B beskrevne, planlagte

måleprogram overføres til målerapporten efter eventuel nødvendig justering

under hensyntagen til de faktiske forhold i forbindelse med målingernes

udførelse.

Ad C Meteorologiske forhold under målingerne.

De meteorologiske forhold under målingerne rapporteres.

Ad D Redegørelse for faktorer der har midlertidig indflydelse på

lydudbredelsesforholdene under målingerne, f.eks.

- midlertidige indendørs støjdæmpende eller støjafskærmende

foranstaltninger på virksomheden, som f.eks. lydabsorberende eller

afskærmende genstande (materialer etc) i nærheden af støjkilderne,

- midlertidigt lukkede vinduer, døre eller porte,

- midlertidigt afskærmende genstande på eller udenfor virksomhedens grund

(parkerede lastbiler, materialeoplæg etc.).

ad E Redegørelsen for driftsbetingelserne under målingerne må omfatte

omhyggelig beskrivelse af driftsbetingelser for alle væsentlige støjkilder og

anlæg samt beskrivelse af særligt støjende arbejdsprocesser.

Denne redegørelse kan eventuelt gives i forbindelse med måleresultaterne,

hvis dette gør rapporten mere overskuelig.

Ad F Det anvendte måleudstyr bør nøje registreres.

ad G Måletidsrum.

Der må redegøres både for måletidsrum og observationstidsrum med angivelse

af dato og klokkeslet.

Disse oplysninger kan eventuelt gives sammen med måleresultaterne.

ad H Måleresultaterne skal omfatte:

a) Støjniveauet i dB(A) uden korrektion,

b) Støjbelastningen i dB(A) med eventuel korrektion.

c) Den tidsmæssige variation af støjbelastningen (dag-aften-nat).

d) Maksimalværdien af lydtryknmiveauet i dB(A) (tidsvægtning F).

e) Eventuel frekvenssammensætning af støjen, hvis disse oplysninger

skønnes af betydning ved sagens behandling.

f) Relevante måleresultater for baggrundsstøjen.

g) Måleresultatets variation, jfr. afsnit 7.3.

h) Øvrige måleresultater som måtte være af interesse.

ad I) Subjektive iagttagelser skal omfatte:

a) En vurdering af det relative bidrag fra de enkelte væsentligste

støjkilder til måleresultaterne, eventuel suppleret med måleresultater for de

enkelte støjkilders bidrag.

b) Eventuelle toner om muligt med skøn over tonehøjde (frekvenser).

c) Eventuelle impulser.

d) Vurdering af støjens ulempemæssige omfang.

ad J Vurderingen af mulighederne for en reduktion af støjen skal

indeholde:

a) Omtale af eventuelle hidtil gennemførte støjreducerende

foranstaltninger.

b) Principper for tænkelige yderligere støjreducerende foranstaltninger

med en vurdering - om muligt - at størrelsesordenen af den opnåelige

støjreduktion og størrelsesordenen af den tilhørende økonomiske indsats, idet

det bemærkes, at der ikke skal udarbejdes et konkret projektforslag.

Der henvises til den i afsnit 5.2.2 givne nærmere omtale af anvendelsen af

denne vurdering.

ad K Øvrige oplysninger.

a) Virksomhedens navn og adresse samt kontaktperson.

b) Rekvirenten af støjmålingerne. Navn og adresse.

c) Eventuel klagers navn og adresse.

d) Klagerens bedømmelse af støjulemperne inden for måletidsrummet - hvis

han er orienteret om målingernes gennemførelse - set i relation til de

støjulemper, som han »normalt« føler sig udsat for.

e) Sagsbehandlerens navn.

Oplysningerne under K, vil med fordel kunne gives i indledningen til

rapporten.

Ordforklaring

Lydtrykniveau (støjniveau) Lp i dB

Lydtrykniveauet (støjniveau) Lp er defineret i ligningen

P

Lp = 20 log (---)dB,

P0

hvor p er lydtrykket (i Pa) og p0 er referencelydtrykket 20 u Pa.

Maksimalværdi af lydtrykniveauet (støjniveauet) i dB

Maksimalværdien af lydtrykniveauet (støjniveauet) er den største værdi

lydtrykniveauet (støjniveauet) antager som funktion af tiden, idet

måleinstrumentet skal indstilles på tidsvægtning F.

A-vægtet lydtrykniveau (støjniveau) LpA i dB

Det A-vægtede lydtrykniveau (støjniveau) LpA i dB er den værdi af

lydtrykniveauet (støjniveauet), der opnås, når man anvender det i IEC 651

definderede frekvensvægtende netværk A.

Energiækvivalent, konstant, A-vægtet lydtrykniveau (støjniveau) LAeq,T i

dB bestemt for tidsperioden T

Det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau (støjniveau) LAeq,T er det

A-vægtede lydtrykniveau af en lyd (støj) med et konstant lydtrykniveau

(støjniveau), som inden for tidsperioden T har samme akustiske energi som den

betragtede lyd (støj), hvis lydtrykniveau (støjniveau) normalt varierer inden

for tidsperioden.

Støjbelastning

Støjbelastningen i dB er det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau

(støjniveau) af en støj, efter at der er udført en korrektion, der tager

hensynb til, at lyden (støjen) indeholder tydeligt hørbare toner(r), eller

tydeligt hørbare impulser.

Ordforklaringen af de nedenfor anførte ord refererer specielt til disse

ord anvendelse i denne vejledning.

Vejledende grænseværdier for støjbelastning

Vejledende grænseværdier for støjbelastning er de af Miljøstyrelsen

anbefalede maksimale værdier for støjbelastning under forskellige forhold

(tidspunkt på døgnet og anvendelsen af det område, hvor støjbelastningen

forekommer).

Støjgrænser

Støjgrænser er de maksimale værdier for støjbelastning, som forekommer i

de støjvilkår, som en miljømyndighed fastlægger for en virksomhed.

Baggrundsstøj

Baggrundsstøj er al anden støj end støjen fra den konkrete virksomhed.

Områdetyper

Betydningen af de i denne vejledning anvendte områdetypebetegnelse findes

i afsnittene 2.2.2 og 2.2.3.

Efterklangstid

Efterklangstid for et rum er den tid, det tager lydtrykniveauet at falde

til det lydtrykniveau, der ligger 60 dB under det lydtrykniveau, der

forekommer i det øjeblik, en lydkilde i rummet afbrydes.

Lignende dokumenter