Ekstern støj fra virksomheder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Ekstern støj fra virksomheder
ERSTATTER VEJL. NR. 3-1974
Vejledning fra
Miljøstyrelsen
Ekstern støj fra
virksomheder
Vejledning nr. 5/1984
November 1984
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen . Strandgade 29 . 1401 København K . Tlf. 01 57 83 10
Ekstern støj fra
virksomheder
trykt på genbrugspapir
ISBN 87-503-5278-4
ISSN 0108-6375
Stougaard Jensen/København
Fu 00-30
Forord
Miljøstyrelsen udsendte i 1974 vejledning nr. 3/1974: »Ekstern støj
fra virksomheder«. Vejledningen har i de forløbne år fundet udstrakt
anvendelse i forbindelse med behandling af sager vedrørende støjulemper.
Værdifuldt erfaringsmateriale er indsamlet. Det er derfor fundet rimeligt at
udbygge, justere og tydeliggøre vejledningen i lyset af de gjorte erfaringer.
Resultatet af dette arbejde er nedfældet i 2. udgave af vejledning nr.
3/1974, »Ekstern støj fra virksomheder«. 2. udgave består af to
vejledninger, nemlig en administrativ vejledning og en måleteknisk
vejledning.
Den administrative vejledning er nærværende vejledning nr. 5/1984:
»Ekstern støj fra virksomheder«.
Den måletekniske vejledning er vejledning nr. 6/1984: »Måling af
Læs alt
ekstern støj fra virksomheder«. Denne er udarbejdet af miljøstyrelsens
referencelaboratorium for Støjmålinger Lydteknisk Institut tilknyttet
Akademiet for de tekniske Videnskaber (ATV).
De to vejledninger er udsendt med henblik på at vejlede
kommunalbestyrelserne og amtsrådene vedrørende behandling af sager om ekstern
støj fra virksomheder.
Det er tilstræbt, at de enkelte afsnit kan løses uafhængigt af hinanden,
hvilket medfører, at der i et vist omfang forekommer gentagelser.
Endvidere har man ved udformningen af de reviderede vejledninger ønsket at
give en bredere kreds af brugere en bedre mulighed for at sætte sig ind i
problemerne med ekstern støj fra virksomheder. Dette ønske har betinget, at
vejledningerne medtager en række uddybende forklaringer til de berørte
problemer.
Det bør bemærkes, at der ved udarbejdelsen af 2. udgave af vejledningen er
foretaget principielle og vigtige ændringer på enkelte punkter i forhold til
1. udgave. De vigtigste ændringer er:
1. Det er præciseret, at de vejledende grænseværdier
for støjbelastning er tænkt anvendt for den enkelte virksomhed og ikke for
den samlede støjbelastning fra alle relevante virksomheder.
2. Definitionen af begrebet »Baggrundsstøj«
er ændret på afgørende måde. I 2. udgave betegner »Baggrundsstøj«
al støj bortset fra den af virksomheden frembragte støj.
3. Der er åbnet mulighed for, at støjbelastningen i
visse tilfælde kan bestemmes på grundlag af beregninger, eventuelt suppleret
med simple målinger.
Det bør endelig bemærkes, at de i vejledning nr. 6/1984: »Måling af
ekstern støj fra virksomheder« givne forskrifter for udførelse af
støjmålinger er væsentlig mere detaljerede end de forskrifter, der findes i
vejledning nr. 3/1974: »Ekstern støj fra virksomheder« og i de
tidligere udgivne specialvejledninger. De nye forskrifter tilgodeser mange af
de vanskeligheder, man i de forløbne år har været udsat for i forbindelse med
måling af ekstern støj fra virksomheder.
Indhold
1. Indledning
1.1. Generelt
1.2. Vejledningens indhold
1.3. Vejledningens anvendelsesområde
2. Vejledende grænseværdier for ekstern støjbelastning
fra
virksomheder
2.1. Begreber
2.2. Vejledende grænseværdier for støjbelastning og for
maksimalværdier af støjniveau
2.2.1. Generelle synspunkter vedrørende fastsættelse af
vejledende grænseværdier
2.2.2. Tabeller over vejledende grænseværdier for støjbelastning
og maksimalværdier af støjniveauer målt udendørs
2.2.3. Uddybende beskrivelse af områdetyperne
2.2.4. Forurenende virksomheder med dyrehold
2.2.5. Afvigelse fra den tidsmæssige definition af dag, aften
og nat
2.2.6. Sæsonbetonede virksomheder
2.3. Tabeller over vejledende grænseværdier for støjbelastning
og for maksimalværdier af støjniveau, som skyldes støj, der
hovedsagelig transmitteres gennem bygningskonstruktioner,
målt indendørs
3. Støj og planlægning af arealanvendelser
3.1. Generelle betragtninger
3.2. Planlægning af arealanvendelse
3.3. Områder, hvis anvendelse allerede er planlagt
3.4. Etablering af konsekvensområder
3.5. Tilladelse til etablering af mindre servicevirksomheder og
andre virksomheder i boligområder
3.6. Bygherrens overvejelser ved valg af byggegrund
4. Godkendelse af nye særligt forurenende
virksomheder.
Fastsættelse af støjvilkår
4.1. Lovmæssig baggrund
4.2. Etablering af en ny virksomhed
4.3. Udvidelse eller ændring af en virksomhed
5. Særligt forurenende virksomheder, der er etableret
før
miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden den 1. oktober 1974.
Behandling af sager vedrørende støjulemper
5.1. Lovmæssig baggrund
5.2. Sagsbehandling
5.2.1. Målsætning
5.2.2. Fastsættelse af støjgrænser
6. Andre virksomheder. Behandling af sager vedrørende
støjulemper
6.1. Lovmæssig baggrund
6.2. Sagsbehandling
7. Retningslinier for kontrol med overholdelse af de
for en
virksomhed fastsatte støjgrænser
7.1. Målepositioner for kontrolmålinger
7.2. Målebetingelser
7.3. Måleresultatets variation
7.4. Overvågning af målinger
7.5. Ubestemthed og støjgrænser
7.5.1. Ubestemthed
7.5.2. Overskridelse af de i et påbud eller vilkår fastsatte
støjgrænser
8. Tilsyn og kontrol
8.1. Lovmæssig baggrund
8.2. Sagsbehandling
9. Støjmålinger
9.1. Generelt
9.2. Måleinstitutioner (laboratorier, miljøkontrolenheder m.fl.)
9.3. Måleudstyr
9.4. Tilrettelæggelse af støjmålinger
9.5. Målepositioner
9.6. Målebetingelser
9.7. Måletidsrum
9.8. Støj indeholdende tydeligt hørbare toner eller tydelig
hørbare impulser
9.8.1. Tydeligt hørbare toner
9.8.2. Tydeligt hørbare impulser
9.9. Udarbejdelse af måleprogram
9.10 Målerapport
Ordforklaringer
1. Indledning
1.1. Generelt
Lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse tilsigter - som led i den
fremtidige indsats mod forureningen og miljøforringelsen - bl.a. at bekæmpe
og forebygge støjulemper.
Loven skal særligt anvendes til at sikre de kvaliteter i de ydre
omgivelser, som er af betydning for menneskets hygiejniske og rekreative
levevilkår.
Kommunalbestyrelserne og amtsrådene er pligtige til at påse, at
støjulemper bekæmpes og forebygges inden for de rammer, der er fastsat i
miljøbeskyttelsesloven.
Lovens hensigt er, at enhver unødig forurening skal undgås, hvilket i
denne forbindelse vil sige enhver unødig støjforurening. Den støjforurening,
der optræder i de ydre omgivelser vil i modsætning til støjforureningen på
arbejdspladsen - normalt ikke medføre høreskader. Støjforureningen i de ydre
omgivelser vil derimod medføre støjulemper, selvom støjens styrke ligger
langt under styrken af den støj, der optræder på arbejdspladser.
Støjulemperne kan vise sig på mange måder. Støj kan genere samtale. Støj kan
påvirke menneskets nervesystem, hvilket kan give fysiologiske og psykiske
effekter. Støj kan forstyrre hvile og søvn. Sidstnævnte virkning af støj er
formentlig den hyppigst optrædende støjulempe.
Det må erkendes, at det ofte kan være svært i praksis helt at undgå
støjulemper og miljøbeskyttelseslovens § 1, stk. 3 bestemmer da også, at der
ved fastlæggelse af de konkrete miljøkrav skal foretages en afvejning af på
den ene side miljøpåvirkningen og på den anden side den samfundsmæssige nytte
af virksomheden samt omkostningerne ved beskyttelsesforanstaltningerne.
Ved fastsættelse af støjgrænser i en konkret sag bør man tilstræbe at
komme så langt ned med støjbelastningen som det er muligt. I en konkret sag
bør der kun fastsættes støjgrænser, der er højere end de vejledende
grænseværdier, såfremt miljømyndigheden finder, at der foreligger så
veldokumenterede og tungtvejende tekniske/økonomiske grunde, at det vil være
nødvendigt at acceptere, at støjen er kraftigere end svarende til de i denne
vejledning anførte vejledende grænseværdier.
Det foreslås undertiden, at der i forbindelse med en klage over støj fra
en virksomhed godt kan fastsættes støjgrænser, der ligger over de vejledende
grænseværdier, hvis virksomheden er etableret, før klageren flyttede ind i
sin bolig. Synspunkter af denne art bør ikke accepteres. Lovens hensigt, at
enhver unødig støjforurening skal undgås, gælder uden hensyntagen til hvem,
der kom først.
De foreslåede vejledende grænseværdier er ikke alene tænkt anvendt ved
behandling af konkrete sager vedrørende støjulemper, men de bør også lægges
til grund ved planlægningen, især ved udarbejdelsen af kommuneplaner.
1.2. Vejledningens indhold
Afsnit 1 indeholder ud over nogle helt grundlæggende synspunkter om
støjulemper en omtale af vejledningens indhold og anvendelsesområde.
I afsnit 2 omtales dels de vejledende grænseværdier for ekstern støj fra
virksomheder dels problemerne, der er forbundet med kontrollen af, om de for
en virksomhed fastsatte støjgrænser overholdes.
Endelig omtales vejledende grænseværdier for støj, der hovedsagelig
transmitteres gennem bygningskonstruktioner.
Afsnit 3 behandler samspillet mellem støj og planlægning af
arealanvendelser.
I afsnit 4 redegøres der for godkendelse af nye særligt forurenende
virksomheder, mens afsnit 5 behandler støjsager i tilknytning til særligt
forurenende virksomheder, der er etableret før miljøbeskyttelseslovens
ikrafttræden den 1. oktober 1974. Støjsager vedrørende andre virksomheder
omtales i afsnit 6.
Afsnit 7 giver retningslinier for kontrol med overholdelse af de for en
virksomhed fastsatte støjgrænser.
Afsnit 8 omtaler kommuner og amtskommuners tilsyn og kontrol.
I afsnit 9 redegøres der for en række af de problemer, der foreligger i
forbindelse med udførelse af måling af ekstern støj fra virksomheder. De
detaljerede tekniske forskrifter for udførelse af målinger af ekstern støj
fra virksomheder er ret komplicerede og normalt kun af interesse for
måleteknikere. Disse forskrifter er samlet i vejledning nr. 6/1984
»Måling af ekstern støj fra virksomheder« udarbejdet af
miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger, Lydteknisk Institut
tilknyttet ATV.
Til grund for en afgørelse om nedbringelse af støj fra en virksomhed, hvor
indgreb er nødvendig, bør der normalt foreligge en støjmålerapport, som
redegør for den støj, de omboende er udsat for.
I afsnit 9 redegøres der derfor også for de krav, der bør stilles til en
støjmålerapport. Da resultaterne af støjmålingerne er afgørende for de
konklusioner, der drages ved sagsbehandlingen, er det vigtigt, at
støjmålingerne udføres af en institution, et laboratorium, en
miljøkontrolenhed, eller et rådgivende ingeniørfirma, der er kvalificeret til
at udføre støjmålinger.
Der findes en række sager, hvor det ikke er muligt at fremskaffe en
støjmålerapport. Det er f.eks. tilfældet ved sager, der angår godkendelse af
nye virksomheder. Man er i sådanne tilfælde henvist til et kvalificeret skøn
med hensyn til den støj, som virksomheden vil give anledning til, eller til
beregninger baseret på kendskab til den af støjkilderne udstrålede støj samt
til lydudbredelsesforholdene. Der vil naturligvis være en vis usikkerhed
knyttet til resultaterne opnået både ved skøn og ved beregninger.
Vejledningen indeholder i øvrigt en bred orientering af generel natur om
forhold, der er af betydning for behandling af sager vedrørende bekæmpelse og
forebyggelse af støjulemper.
1.3. Vejledningens anvendelsesområde
Denne vejlednings anvendelsesområde omfatter ekstern støj fra:
1. Virksomheder,* anlæg og indretninger, som er
optaget på miljøbeskyttelseslovens bilag over særligt forurenende
virksomheder m.v.
* I loven om miljøbeskyttelse og de tilhørende bekendtgørelser omtales
normalt: Virksomheder, anlæg og indretninger. I denne vejledning vil ordet
»virksomheder« blive benyttet som en fællesbetegnelse.
2. Virksomheder, anlæg og fritidsaktiviteter, som er
omtalt i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 663 af 16. december 1982:
»Bekendtgørelse af reglement om miljøbeskyttlse«.
3. Virksomheder, som er omfattet af lov nr. 237 af 8.
juni 1977 om råstoffer.
I visse tilfælde gør specielle forhold sig gældende i forbindelse med
denne vejlednings anvendelse.
Vejanlæg
Vejledningen anvendes ikke ved vurdering af støj hidrørende fra den
almindelige vejtrafik.
Det skal bemærkes, at lovens bestemmelser omfatter al kørsel på en
virksomheds eget område.
Særlige vejledninger for visse aktiviteter:
Ved behandling af sager vedrørende støj fra knallertbaner og
motorsportsbaner benyttes de retningslinier, der findes i vejledningen om
støj fra motorsportsbaner, 1984.
Skydebaner
Ved behandling af sager vedrørende støj fra skydebaner benyttes de
retningslinier, der findes i Vejledning nr. 1/1979 »Støj fra
skydebaner«.
Restauranter
Ved behandling af sager vedrørende støj fra restauranter benyttes de
retningslinier, der findes i Vejledning nr. 3/1982 »Støj og lugt fra
restaurationer«.
Der forventes udsendt specielle vejledninger om støj fra de nedenfor
nævnte virksomheder. Retningslinierne i nærværende vejledning kan i et
betydeligt omfang benyttes, indtil de ny specielle vejledninger foreligger.
1. Støj fra jernbaner
2. Lufthavne og flyvepladser
3. Affaldsdeponering
Udover de ovenfor nævnte vejledninger har miljøstyrelsen udgivet følgende
publikationer, som omtaler problemer i relation til ekstern støj fra
virksomheder.
1. Vejledning nr. 1/1974: »Miljøhensyn ved
planlægning«.
2. Miljøplan - miljøforudsætninger, December 1983.
»Vejledning og signaturer til støjkortlægning«.
3. Nyt fra Miljøstyrelsen. NFM 3. September 1978:
Måling af ekstern støj fra virksomheder. Prototypemålinger'.
4. Vejledning nr. 8/1983: Tilsyn og kontrol med
forurening fra virksomheder'.
2. Vejledende grænseværdier for ekstern støjbelastning
fra virksomheder
2.1. Begreber
Det af en virksomhed frembragte støjniveau (Lydtrykniveauet) * kan
i de simpleste tilfælde måles med en støjmåler. Dette er f.eks. tilfældet,
hvis støjen stammer fra en ventilator, der udsender en konstant støj. Man
placerer støjmåleren på det sted, på hvilket man ønsker at måle støjniveauet.
Viserudslaget på støjmåleren angiver støjniveauet i decibel, forkortet dB.
(Lydtrykniveau i dB re 20 uPa, bogstavsymbol Lp).**
*) Her og i det følgende vil de i det akustiske fagsprog benyttede ord og
betegnelser blive skrevet med kursiv og placeret i parenteser.
) I det følgende udelades referencelydtrykket 20 uPa ved angivelse af
grænseværdier.
Man ønsker imidletid at få en talværdi, der er et udtryk for støjulempen.
Da det menneskelige øre er mindre følsomt for dybe toner (lave
frekvenser end for høje toner (høje frekvenser), indstiller man
støjmåleren sådan, at den også er mindre følsom for dybe end for høje toner.
Det på støjmåleren aflæste viserudslag betegnes under disse forhold osm
støjniveauet i decibel A, forkortet dB(A) (Det a-vægtede lydtrykniveau i
dB - bogstavsymbol Lpa).
Langt de fleste virksomheder har flere støjkilder, og disse støjkilder
benyttes i kortere eller længere tid i løbet af en arbejdsdag, ligesom den af
den enkelte støjkilde udsendte støj gerne varierer en del med tiden på grund
af varierende driftsbetingelser. Dette indebærer, at udslaget på støjmåleren
sjældent er konstant, men varierer - ofte meget - med tiden. Det er i sådanne
tilfælde ikke muligt at aflæse en enkelt talværdi, der kan benyttes som et
mål for støjniveauet. På grundlag af studier af ørets virkemåde og
sammenhængen mellem støjniveauet i dB(A) og støjulempen har man opstillet den
teori, at en »middelværdi« af det varierende støjniveau (Det
energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau i dB - bogstavsymbol LAeq),
kan benyttes som mål for støjulempe. Denne middelværdi vil i denne vejledning
blive betegnet om det ækvivalente støjniveau i dB(A). Det ækvivalente
støjniveau kan bestemmes inden for et vilkårligt valgt tidsrum. Tidsrum på 8
timer, 1 time og 1/2 time er ofte anvendt, se nærmere i afsnit 2.2.2.
Det er almindeligt anerkendt, at tydeligt hørbare toner i en støj
medfører, at støjen er mere generende end en tilsvarende støj med samme
styrke, men uden hørbare toner, selvom det ækvivalente støjniveau i dB er det
samme.
Denne kendsgerning tilgodeses ved, at man giver et tillæg på 5 dB til den
målte værdi af det ækvivalente støjniveau i dB(A) for at få et mere korrekt
mål for støjulempen.
Som eksempel på støj, der ofte indeholder tydeligt hørbare toner, kan
nævnes ventilatorstøj.
Lignende forhold gør sig gældende, hvis der findes tydeligt hørbare
impulser i støjen. Der gives derfor et tillæg på 5 dB til den målte værdi af
det ækvivalente støjniveau i dB(A), hvis der findes tydeligt hørbare impulser
i støjen. Som eksempel på støj, der indeholder tydeligt hørbare impulser, kan
nævnes støj fra bankning og nitning.
Der gives aldrig mere end et tillæg på 5 dB, selvom begge fænomener
optræder samtidigt.
Når der er foretaget en vurdering af, ,om der skal gives et tillæg, og
herefter eventuelt givet et tillæg til den målte værdi af det ækvivalente
støjniveau i dB(A), på grund af tydeligt hørbare toner eller tydeligt hørbare
impulser, betegnes størrelsen som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i
dB(A) eller mere kortfattet som: støjbelastningen. (Det energiækvivalente,
korrigerede, A-vægtede lydtrykniveau i dB - bogstavsymbol Lr).
Den vigtigste størrelse, der benyttes som mål for et varierende
støjniveau, er den ovenfor beskrevne størrelse: »Det ækvivalente -
eventuelt korrigerede - støjniveau i dB(A)». Der findes imidlertid endnu
en karakteristisk størrelse for et varierende støjniveau, nemlig:
»Maksimalværdien af støjniveauet i dB(A)» (Maksimalværdien
(tidsvægtning F) af det A-vægtede lydtrykniveau i dB).
2.2. Vejledende grænseværdier for støjbelastning og maksimalværdier og
støjniveauet*
*) Det skal understreges, at ordet »grænseværdi« i denne
vejledning alene benyttes i forbindelse med de af miljøstyrelsen fastsatte
»vejledende grænseværdier«. De af en miljømyndighed i en konkret
sag fastsatte grænser benævnes »støjgrænser«. Støjgrænser er ikke
nødvendigvis identiske med de vejledende grænseværdier.
2.2.1. Generelle synspunkter vedrørende fastsættelse af vejledende
grænseværdier
Miljøbeskyttelseslovens hensigt er - som allerede nævnt i afsnit 1.1. - at
sikre, at bl.a. støjulemper bekæmpes og forebygges. Da det imidlertid i
praksis kan være svært eller praktisk umuligt helt at undgå støjulemper, har
miljøstyrelsen - på grundlag af den idag eksisterende viden om støjens
indflydelse på menneskets livsvilkår i denne vejledning fremsat forslag til
grænseværdier for den støj, virksomheder må påføre omgivelserne.
Det skal understreges, at grænseværdierne vedrører den støj, der påføres
omgivelserne (immissionen) og ikke den støj, der udstråles fra
virksomheder (emissionen) . Dette betyder bl.a., at en virksomhed,
der udstråler en stor støjeffekt, mest hensigtsmæssigt placeres langt fra
støjfølsomme områder (eksempelvis boligområder), således at støjen dæmpes
væsentligt, inden den når de områder, hvor kravet til emissionen er strengt.
Der er ikke tale om en enkelt grænseværdi, der bør overholdes alle steder.
Der er tværtimod tale om en række grænseværdier, hvis størrelse afhænger af
den generelle anvendelse af de områder, indenfor hvilken støjen optræder.
Denne differentiering skyldes, at ulemperne fremkaldt af støj fra en
virksomhed bl.a. afhænger af størrelsen af den baggrundsstøj, der optræder på
stedet. Grænseværdierne i området med et højt baggrundsniveau, f.eks.
erhvervs- og industriområder er således fastsat væsentligt højere end
grænseværdier i områder med et lavt baggrundsniveau, f.eks. boligområder.
En virksomhed skal ikke alene overholde den grænseværdi, der gælder for
det område, indenfor hvilket virksomheden er beliggende. Virksomheden skal
også overholde de grænseværdier, der gælder i omliggende områder, f.eks.
boligområder, der belastes af støj fra virksomheden.
Der forekommer ligeledes en differentiering af grænseværdierne under
hensyntagen til tidspunktet på døgnet. Støjniveauet bør således være relativt
lavt om aftenen og natten, mens der kan accepteres et højere støjniveau om
dagen. Et givet støjniveau medfører større støjulemper, når man vil slappe af
eller sove, end når man er på arbejde.
Det skal understreges, at den omtalte differentiering også er begrundet i
ønsket om, at miljømæssige hensyn ikke giver anledning til, at der stilles
større krav end nødvendigt til virksomheder.
Overholdes de vejledende grænseværdier, skulle borgerne være sikre på, at
de ikke udsættes for støj, der er urimelig. Det bør i denne forbindelse haves
i erindring, at nogle mennesker er meget støjrobuste, mens andre er meget
støjfølsomme. De nævnte grænseværdier er sat så lavt, at 85-90% af naboer til
virksomheden finder, at støj svarende til grænseværdierne, ikke medfører
ulemper af nævneværdigt omfang.
Grænseværdierne vil normalt blive anvendt i forbindelse med fastsættelse
af støjgrænser for den enkelte virksomhed. Den totale støj, som borgerne
udsættes for, vil i almindelighed være kraftigere end den støj der skyldes en
enkelt virksomhed, idet der på et givet sted, ud over støjen fra den konkrete
virksomhed yderligere vil være baggrundsstøj.* Baggrundsstøjen kan for
eksempel bestå af støj fra andre virksomheder og støj fra trafik.
Baggrundsstøjen kan dels skyldes identificerbare støjkilder, f.eks.
nærvedliggende virksomheder eller transportmidler - biler, tog og fly - der
passerer tæt fordi, dels uidentificerbare støjkilder, f.eks. fjertliggende
virksomheder eller transportmidler, der passerer fordi i stor afstand.
*) Det skal understreges, at baggrundsstøjen) er al anden støj end
virksomhedsstøjen. Denne definition af baggrundsstøjen afviger fundamentalt
fra den i 1. udgave givne definition, jf. afsnit 8.4 i vejledning 3/1974.
Baggrundsstøj karakteriseres på samme måde som virkosmhedsstøj, dvs. bl.a.
ved det ækvivalente støjniveau i dB(A) og ved maksimalværdien af støjniveauet
i dB(A).
Såfremt man ønsker at sikre, at de i tabel I i afsnit 2.2.2 anførte
grænseværdier skal gælde for den samlede støjbelastning fra samtlige
virksomheder i nabolaget, vil dette i almindelighed kunne opnås ved, at
støjgrænserne for de enkelte virksomheder fastsættes noget lavere end de i
tabellen anførte grænseværdier.
Det skal endnu engang understreges,
1) at en virksomhed naturligvis både bør overholde grænseværdierne
gældende for det område, i hvilket virksomheden er beliggende, og
grænseværdierne gældende for omliggende områder. Dette forhold er i årenes
løb gentagne gange blevet overset.
2) at grænseværdierne er tænkt benyttet for den enkelte virksomheds
bidrag til støjbelastningen og ikke for den totale støj, dvs. virksomhedsstøj
plus baggrundsstøj (inklusiv støj fra andre virksomheder).
2.2.2. Tabeller over vejledende grænseværdier for støjbelastning og for
maksimalværdier af støjniveauer målt udendørs
Tabel 1. Vejledende grænseværdier for støjbelastningen fra
virksomheder målt udendørs.
---------------------------------------------------------------------
Tidsrum Mandag-fredag Mandag-fredag Alle dage
kl. 07.00-18.00 kl. 18.00-22.00 kl. 22.00-07.00
lørdag lørdag
kl. 07.00-14.00 kl. 14.00-22.00
Områdetype søn- og helligdage
(faktisk anv.) kl. 07.00-22.00
---------------------------------------------------------------------
1. Erhvervs- og
industriområder 70 70 70
2. Erhvervs- og
industriområder
med forbud mod
generende virk-
somheder 60 60 60
3. Områder med
blandet bolig- og
erhvervsbebyggelse,
centerområder (by-
kerne 55 45 40
4. Etageboligområder 50 45 40
5. Boligområder for
åben og lav bolig-
bebyggelse 45 40 35
6. Sommerhusområder
og offentligt til-
gængelige rekreative
områder. Særlige
naturområder 40 35 35
7. Kolonihaveområder Se teksten i afsnit 2.2.3
8. Det åbne land
(incl. landsbyer og
landbrugsarealer) Se teksten i afsnit 2.2.3
---------------------------------------------------------------------
Tallene er angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A) som
funktion af tidsrum og områdetype.
Tabellen bør kun anvendes i forbindelse med vejledningens tekst.
Tabel II. Vejledende maksimalværdier for støjniveauet fra
virksomheder målt udendørs.
---------------------------------------------------------------------
Tidsrum Dag Aften nat
Områdetype kl. 07.00-18.00 kl. 18.00-22.00 kl. 22.00-07.00
---------------------------------------------------------------------
1 og 2 - - -
3 - - 55
4 - - 55
5 - - 50
6 - - 50
7 og 8 - - -
---------------------------------------------------------------------
Tallene er angivet som maksimalværdi med tidsvægtning »fast« i
dB(A). Tallene er en funktion af tidsrum om områdetype.
Grænseværdierne skal som hovedregel overholdes i en højde af 1,5 m over
terræn, hvilket betyder, at kontrolmålinger normalt udføres i denne højde. Er
lydudbredelsesforholdene mellem støjkilde og måleposition komplicerede,
f.eks. på grund af en eller flere bygninger eller støjskærme, der giver en
væsentlig skærmende virkning i en måleposition 1,5 m over terræn, kan der
blive tale om at fastsætte andre højder over terræn, i hvilke de for en
virksomhed fastsatte støjgrænser skal overholdes, jfr. i øvrigt afsnit 4.2 og
afsnit 5.2.2.
Grænseværdierne er som hovedregel forudsat at gælde for støjen i frit
felt. Der henvises til underafsnittet »Refleksioner« i afsnit 7.2.
Der gives der en nærmere forklaring på begrebet »frit felt«.
I lukkede gårdrum kan måleresultaterne normalt ikke korrigeres til frit
felt situationen, inden der sammenlignes med de vejledende grænseværdier, se
nærmere i ovennævnte underafsnit i afsnit 7.2.
Tabel II viser, at der kun er fastsat vejledende grænseværdier for
maksimalværdierne af støjniveauet i områderne af typerne 3-6 og kun for
natperioden. De anførte talværdier er 15 dB højere end de i Tabel I anførte
talværdier. Maksimalværdierne er fastsat af hensyn til uforstyrret søvn.
De vejledende grænseværdier i Tabel I og Tabel II vedrører støjen målt
udendørs.
De for en virksomhed i gårdrum fastsatte støjgrænser skal normalt gælde
for de i målepositionerne fundne værdier, idet der dog ved »+ 6 dB
måling« skal korrigeres med - 6 dB for den »sidste«
reflektion.
Begrundelsen for at der i gårdrum gælder specielle bestemmelser er, at
reflektioner ofte giver et stort bidrag til støjen i målepositionerne,
hvorved støjen ville blive kraftigere end rimeligt, hvis man fastholdt, at
grænseværdierne skulle gælde fritfeltsværdierne.
De i tabellerne anførte vejledende grænseværdier for støjbelastning og for
maksimalværdier af støjniveauet er fastsat som dB(A) værdier. Såfremt en
støjs styrke hovedsagelig er bestemt af meget lavfrekvent støj (Frekvenser
under 50 Hz) skal man være varsom med at vurdere støjulemperne alene på
grundlag af dB(A) værdien, idet denne værdi ikke giver et fyldestgørende mål
for støjulemperne hidrørende fra lavfrekvent støj. Benyttes dB(A) værdien
ikke desto mindre, vil man få en for mild bedømmelse af støjulemperne. Der
findes imidlertid ikke idag en almen anerkendt metode til bedømmelse af
ulemperne fra støj, der er udpræget lavfrekvent.
De i Tabel I anførte grænseværdier for støjbelastningen er fastsat ud fra
den forudsætning, at de skal overholdes inden for de nedenfor anførte
tidsrum.
For dagperioden kr. 07.00-18.00 skal grænseværdierne overholdes indenfor
det mest støjbelastede tidsrum på 8 timer.
For aftenperioden kr. 18.00-22.00 skal grænseværdierne overholdes indenfor
den mest støjbelastede time.
For natperioden kl. 22.00-07.00 skal grænseværdierne overholdes indenfor
den mest støjbelastede halve time.
Disse tidsrum betegnes som referencetidsrum.
Såfremt en virksomhed kun arbejder inden for en del af dagperioden kl.
07.00-18.00, f.eks. kun 6 timer, gælder grænseværdierne for det ækvivalente
støjniveau i dB(A) for en periode på 8 timer, dvs. 6 timer med støj og 2
timer uden støj fra virksomheden.
2.2.3. Uddybende beskrivelse af områdetyperne
Før støjgrænserne for en virksomhed fastsættes, er det nødvendigt at
afgøre, hvilke af områdetyperne 1-8 virksomheden ligger i og støder op til.
Det er normalt den planlagte anvendelse af et konkret område, der er
bestemmende for hvilken områdetype som et givet område skal henføres til.
Findes der imidlertid en mere støjfølsom anvendelse af et givet område, er
det den faktiske anvendelse der er bestemmende ved fastlæggelse af
områdetypen.
Tilsvarende tages der normalt udgangspunkt i de planlægningsmæssige
områdetyper, som disse er fastlagt ved lokalplan, byplanvedtægt eller lign.
Hvor den faktiske anvendelse ikke svarer til de planlægningsmæssige -
eller hvor der ikke findes en planlægningsmæssig fastlæggelse af områderne,
skal miljømyndigheden i den enkelte afgørelse nøje fastlægge de relevante
områders grænse og angivne områdetype.
I denne forbindelse bemærkes, at de ikke ved en planlægningsmæssig ændring
af anvendelsesbestemmelserne for et givet område - herunder ved ændring af
afgrænsningen mellem et eksisterende boligområde og et erhvervsområde/blandet
bolig- og erhvervsområde - kan tillades en større støjbelastning af det
således »omklassificerede« boligområde. Ud fra princippet om, at
det er den faktiske anvendelse, der skal lægges til grund ved den
miljømæssige vurdering, er det således de vejledende grænseværdier for
boligområder, der bør anvendes, så længe den faktiske anvendelse fortsat er
boligområde.
Med henblik på at hjælpe til en bedre forståelse af hvilke kriterier, der
skal lægges til grund i forbindelse med afgørelsen, af til hvilken
områdetype, et konkret område skal henføres, er der nedenfor givet
supplerende oplysninger om de enkelte områdetyper.
Områdetyperne 1 og 2: Erhvervs- og industriområder
Til områdetyperne 1 og 2 henføres områder, der er udlagt eller anvendes
til erhvervs- og industriformål.
Områdetype 1 omfatter områder, der primært er udlagt til eller skal
udlægges til og anvendes af virksomheder, for hvilke det er vanskeligt eller
meget bekosteligt at reducere den frembragte støjforurening. Der må på denne
baggrund ikke placeres boliger i områdetype 1.
Områdetype 2 omfatter områder, der er udlagt til eller skal udlægges til
og anvendes af almindelige erhvervs- og industriområder.
Tilladelse til - i et konkret tilfælde - at indrette en bolig i
forbindelse med en virksomhed i områdetype 2, bør kun gives, såfremt det kan
dokumenteres, at virksomhedens forsvarlige drift kræver, at der uden for
normal arbejdstid er en person (f.eks. vagtmand eller portner) i
virksomhedens umiddelbare nærhed, således at vedkommende med meget kort
varsel kan træde i funktion i tilfælde af aktivering af alarmsignaler eller
af andre sikkerhedsmæssige årsager. Portnerens tilstedeværelse kan i
specielle tilfælde være begrundet i nødvendigheden af modtagelsen af varer
(f.eks. fra udlandet) udenfor normal arbejdstid.
Tilladelsen til indretning af en bolig i forbindelse med en virksomhed
begrunder ikke, at der - på grund af denne boligs eksistens - skal stilles
strengere krav til den af virksomheden frembragte eksterne støj end de for
området normalt gældende.
Det vil derimod være rimeligt at virksomheden sørger for, at boligen får
en væsentlig bedre lydisolation mod udefra kommende støj end den
lydisolation, der findes ved almindeligt boligbyggeri.
Områdetype 3: Blandet bolig- og erhvervsområde - centerområder
Til områdetype 3 henføres tre ret forskellige undergrupper.
For alle tre undergrupper gælder det, at der i sådanne områder dels findes
boliger, dels virksomheder eller andre aktiviteter, der kan medføre visse
støjulemper.
De vejledende grænseværdier er af hensyn til boligerne sat væsentligt
lavere end i områdetyperne 1 og 2. Hensynet til virksomhederne har på den
anden side krævet, at grænseværdierne er noget højere end i områdetyperne 4
og 5, der er udlagt til og udelukkende anvendes til boliger.
Under begrebet »Blandet bolig- og erhvervsområde« henføres tre
undergrupper:
- Den første undergruppe er udlagt eller anvendes til »Let industri,
lager, håndværks- og værkstedsområder«.
Disse områder rummer normalt mange mindre virksomheder, ofte med
tilknyttede boliger for virksomhedsindehaverne.
- Den anden undergruppe er typisk uplanlagte områder. Disse områder er
kendetegnet ved, at der normalt ikke i større omfang er forbindelse mellem
erhvervsaktiviteterne og boligernes indehavere.
Områder af denne type findes i mange mindre bysamfund, hvor det ikke - i
hvert tilfælde ikke hidtil - har været muligt og naturligt at tilstræbe en
planlægningsmæssig adskillelse af erhvervs- og boligområder.
- Den tredie undergruppe »Centerområder« er kendetegnet ved, at
der i disse områder er sket en så stor koncentration af forretninger især for
detailhandel, at det er nødvendigt i støjmæssig henseende at ligestille dem
med områder, der er udlagt til »Blandet bolig og erhverv«.
Områder af denne type findes oftest i større bysamfund. Baggrundsstøjen
vil normalt primært hidrøre fra stor trafik. Da trafikken normalt er meget
beskeden om aftenen og natten, er det vigtigt at sikre, at eventuelle
virksomheder, der er placeret i centerområder, giver anledning til et lavt
støjniveau om aftenen og natten.
Det hænder undertiden, at et område, der i øjeblikket er udlagt som et
blandet bolig- og erhvervsområde, ved en lokalplan ønskes overført til et
boligområde. I sådanne tilfælde bør støjvilkårene for nye virksomheder
fastsættes i overensstemmelse med de vejledende grænseværdier for
boligområdetyperne 4 eller 5.
Områdetyperne 4 og 5: Boligområder
Til områdetyperne 4 og 5 henføres områder for henholdsvis
etageboligområder og boligområder for åben og lav boligbebyggelse.
Områdetype 6: Sommerhusområder og rekreative områder
Til områdetype 6 henføres tre undergrupper, nemlig sommerhusområder,
offentligt tilgængelige rekreative områder i det åbne land og særlige
naturområder. Da alle disse områder er udpræget rekreative områder, stilles
der krav om et særligt lavt støjniveau.
Områdetype 7: Kolonihaveområder
Til områdetype 7 henføres kolonihaveområder. Disse områder må betragtes
som rekreative områder, men da områderne meget ofte er beliggende i byområder
med en del baggrundsstøj, er kravene differentierede afhængigt af hvilken
planlægningssituation der er tale om.
For kolonihaveområder i det åbne land, der må sidestilles med
sommerhusområder, vil kravene for områdetype 6 være gældende. Hvis områderne
udlægges i eller nær byzoneområder vil kravene for områdetype 4 eller 5 være
gældende.
For områder udlagt til nyttehaver som, til forskel for kolonihaver
ikke benyttes til overnatning, vil kravene i de særlige situationer hvor der
ikke er alternative planlægningsmuligheder, kunne lempes, så de svarer til
områdetype 3.
De støjgener, som virksomheder skal overholde bør sædvanligvis fastsættes
i overensstemmelse med kravene til områdetyperne 4 og 5.
Områdetype 8: Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer)
Det er ud fra miljømæssige synspunkter ønskeligt, at niveauet af støjen
fra virksomheder er meget lavt i det åbne land, ikke mindst på grund af det
normalt lave baggrundsstøjniveau. Hensynet til en række virksomheder, som det
er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i et
vist omfang at acceptere et støjniveau, der kan påføre omboende støjulemper.
Det forekommer ikke rimeligt at fastsætte generelle vejledende
grænseværdier for områdetype 8. Der bør foretages en konkret vurdering for
hvert enkelt område, eventuelt for hver enkelt sag.
Landbrugsdrift
Den støj der normalt opstår ved almindelige landbrugsaktiviteter må i
reglen accepteres. Støj fra fjerkræfarme, svinefarme og lignende
stordriftsforetagender, herunder også dem, der drives i tilknytning til
almindelige landbrugsejendomme, bør begrænses, således at omboende ikke
tilføjes væsentlige støjgener.
Hvis almindelige landbrugsaktiviteter giver anledning til væsentlige
støjulemper i særligt støjfølsomme områder, bør disse så vidt muligt
reduceres.
Tekniske installationer som ventilatorer installeret på avlsbygninger
medfører ofte betydelige støjulemper selv i ret store afstande, især hvis
støjen indeholder tydeligt hørbare toner.
Korntørreanlæg, som primært bruges sidst på sommeren, kan ligeledes give
betydelige støjulemper.
Det kan komme på tale at stille krav om, at støj hidrørende fra visse
tekniske installationer på landbrugsejendomme holdes på et rimeligt lavt
niveau.
Som udgangspunkt ved fastsættelse af støjvilkår i et konkret tilfælde, vil
det være rimeligt at overveje at anvende de for områdetype 3 gældende
vejledende grænseværdier for støjen ved den nærmestliggende enkeltbolig. Man
bør have for øje, at det ofte vil være muligt uden større økonomiske
problemer at overholde disse grænseværdier, hvis ventilatorafkast og/eller
ventilatorindsugning placeres hensigtsmæssigt. Simple støjdæmpende
foranstaltninger vil ligeledes kunne komme på tale.
Hvis det i en konkret sag er muligt at overholde lavere grænseværdier,
f.eks. grænseværdierne for områdetyperne 4, 5 eller 6, bør disse
grænseværdier selvfølgelig anvendes ved fastsættelse af støjgrænser.
virksomheder
En virksomhed, der påfører omgivelserne en væsentlig støjbelastning, bør
ikke placeres i det åbne land, med mindre det er den eneste naturlige
placering af virksomheden. Blandt de virksomheder, der ofte placeres i det
åbne land, skal nævnes virksomheder knyttet til råstofindvinding,
vejmaterialer og byggematerialevirksomheder. Sådanne virksomheders placering
vil i større eller mindre grad være bestemt af andre hensyn end de
støjmæssige. Eventuelle støjgrænser må fastsættes i hvert enkelt tilfælde ud
fra en vurdering af de tekniske og økonomiske muligheder for at reducere
støjen.
En placering af en sådan virksomhed i det åbne land kræver i øvrigt
dispensation fra zoneloven.
Som udgangspunkt ved den konkrete vurdering i forbindelse med fastsættelse
af støjgrænser gældende ved nærmest liggende enkeltbolig bør der her anvendes
de grænseværdier, som gælder for områdetype 3.
Det skal understreges, at det er vigtigt at holde sig for øje, at der i
det åbne land kan være planer om senere at etablere sommerhusområder,
offentligt tilgængelige rekreative områder, særlige naturområder eller
kolonihaver. Dette kan medføre at man i konkrete tilfælde må fastsætte
strengere krav, end den i dag foreliggende udnyttelse af områderne betinger.
Det kan undertiden være ønskeligt at placere enkelte, mindre virksomheder
i landsbyer, f.eks. mindre maskinstationer. Da landsbyers fysiske udstrækning
normalt er lille, vil det ikke være muligt at udlægge særlige områder til
sådanne virksomheder. Landsbyer hører - set i relation til sådanne
virksomheder - principielt hjemme i områdetype 5. Det kan dog i visse
tilfælde komme på tale at fastsætte støjgrænser for dagperioden, der svarer
til de vejledende grænseværdier hørende til områdetype 4.
2.2.4. Forurenende virksomheder med dyrehold
Ved forurenende virksomheder med dyrehold, forstås fjerkræfarme og
svinefarme o.lign. stordriftsvirksomheder, endvidere hundekenneler,
hundehandlere, hundepensioner, pelsdyrsfarme, spec. rævefarme, rideskoler,
dyrehospitaler, dyreklinikker, dyrepensioner og stalde for forsøgsdyr.
Det kan være uhensigtsmæssigt at vurdere støjen fra en virksomhed med
dyrehold (specielt for hundekenneler, rævefarme m.v.) alene ud fra
støjbelastningen udtrykt ved det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A).
Dette skyldes dels støjens særlige karakter, dels at støjen i visse tilfælde
optræder i relativt korte perioder inden for hvert døgn. Det vil i mange
tilfælde være mere hensigtsmæssigt at benytte maksimalværdierne af
støjniveauet frembragt af et enkelt dyrs gøen og bjæffen. Der findes ikke i
øjeblikket et tilstrækkeligt stort erfaringsmateriale til, at der kan stilles
et konkret forslag til vejledende grænseværdier.
Den eneste realistiske mulighed for at undgå støjulemper i forbindelse med
hundekenneler, rævefarme m.v. vil være at vælge en hensigtsmæssig
lokalisering af virksomheden, hvilket vil sige mindst 100 m for hundekenneler
og 200 m for rævefarme til nærmeste bolig.
Opmærksomheden henledes på, at det i mange tilfælde, f.eks. ved
hundekenneler, vil være rimeligt at begrænse støjulemperne om natten og
aftenen ved at holde hundene indelukket i disse tidsrum.
2.2.5. Afvigelse fra den tidsmæssige definition af dag, aften og nat
Hvis en virksomheds drift kræver, at arbejdet udføres i toholdsdrift, kan
grænsen mellem nat og dag fastsættes til kl. 06.00 eller grænsen
mellem aften og nat til kl. 23.00. Da der må lægges afgørende vægt på, at der
gives de omboende mulighed for at få 8 timers uforstyrret søvn, bør der ikke
gives en både og afvigelse.
Hvis en virksomheds arbejde kræver, at virksomheden begynder særligt
tidligt om morgenen, kan grænsen mellem nat og dag fastsættes til kl. 06.00.
Som typisk eksempel kan nævnes et asfaltblandeanlæg, der skal levere sine
produkter hurtigst muligt efter kl. 07.00.
2.2.6. Sæsonbetonede virksomheder
Der findes en række virksomheder, hvis aktiviteter er stærkt
sæsonbetonede. Dette giver undertiden anledning til overvejelser om, hvorvidt
det vil være rimeligt i sådanne tilfælde at afvige fra de i denne vejledning
anførte vejledende grænseværdier, når der skal fastsættes støjgrænser for
virksomheder.
To eksempler skal omtales:
Eksempel I
Asfaltblandeanlægs aktiviteter forekommer i langt overvejende grad om
sommeren. Da aktiviteterne således hovedsageligt forekommer på tidspunkter,
hvor borgerne opholder sig relativt meget udendørs og ofte har åbentstående
vinduer, når de opholder sig indendørs, vil det være rimeligt at fastholde
grænseværdierne, selvom det drejer sig om en sæsonbetonet aktivitet.
Eksempel II
Sukkerfabrikkers hovedaktiviteter forekommer ret sent på efteråret og i
begyndelsen af vinteren. Da der her er tale om aktiviteter, der optræder på
tidspunkter, hvor borgerne hovedsageligt opholder sig indendørs og har
vinduerne lukkede, kan det være forsvarligt at lempe de i denne vejledning
anførte grænseværdier.
2.3. Tabeller over vejledende grænseværdier for støjbelastning og for
maksimalværdier af støjniveau, som skyldes støj der hovedsagelig
transmitteres gennem bygningskonstruktioner, målt indendørs
Hvis støj hovedsageligt bliver transmitteret gennem
bygningskonstruktioner, hvilket f.eks. kan være tilfældet, når en virksomhed
og en bolig eller et kontor ligger i samme bygning, gælder de i Tabel III
anførte vejledende grænseværdier, for det ækvivalente, korrigerede,
støjniveau i dB(A) og de i Tabel IV maksimalværdier af støjniveauet i dB(A).
Tabel III. Vejledende grænseværdier for støjbelastningen fra
virksomheder ved bygningstransmitteret støj målt indendørs.
--------------------------------------------------------------------
Tidsrum Dag og aften Nat
Anvendelse kl. 07.00-22.00 kl. 22.00-07.00
--------------------------------------------------------------------
1. Virksomheder* (bortset fra
kontorer) 50 50
2. kontorer 40 40
3. beboelsesrum 30 25
--------------------------------------------------------------------
Tallene er angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau ved en
efterklangstid på 1,0 s, 0,8 s og 0,5 s som funktion af tidsrum og
anvendelse.
*) For de af virksomhedens lokaler, hvor der foregår støjfølsomme
aktiviteter (kontorarbejde o.lign.) bør grænseværdien for kontorer være
gældende.
Tabel IV. Vejledende maksimalværdi for støjniveau fra
virksomheder ved bygningstransmitteret støj målt indendørs.
--------------------------------------------------------------------
Tidsrum Dag og aften Nat
Anvendelse kl. 07.00-22.00 kl. 22.00-07.00
--------------------------------------------------------------------
1. Virksomheder
2. kontorer
3. beboelsesrum 40
--------------------------------------------------------------------
Tallet er angivet som maksimalværdi ved en efterklangstid på 0,5 s.
Tabel IV viser, at der kun er fastsat en grænseværdi for maksimalværdien
af støjniveauet i beboelsesrum og kun for natperioden. Den anførte værdi er
15 dB højere end den i tabel III anførte talværdi.
De anførte vejledende grænseværdier for støjbelastning og maksimalværdien
af støjniveau gælder for støjen målt indendørs med lukkede vinduer.
Efterklangstiden* i møblerede rum er antaget at være 0,5 s for
beboelsesrum, 0,8 s for kontorer og 1,0 s for rum i virksomheder.
*) Støjniveauet i et rum afhænger af, om rummet er tomt eller møbleret.
Er rummet tomt, er efterklangstiden lang og støjniveauet højt, er rummet
møbleret, er efterklangstiden kort og støjniveauet lavt. Det er derfor
nødvendigt at fastsætte den efterklangstid, der er lagt til grund ved
fastsættelsen af de vejledende grænseværdier.
3. Støj og planlægning af arealanvendelser
3.1. Generelle betragtninger
Planlægning af arealanvendelse og placering af virksomheder er et vigtigt
- i mange tilfælde det vigtigste - administrative styringsmiddel til
begrænsning af støjulemper.
Støjulempoer i forbindelse med virksomheder kan - ligesom andre
forureningsulemper - meget ofte føres tilbage til, at man ved planlægning af
arealanvendelse og placering af virksomheder ikke har taget miljøhensyn i
fornødent omfang.
Det er myndighedernes ansvar, at der ved planlægning sikres en
hensigtsmæssig adskillelse af områder til erhvervs- og industriområder -
områdetyperne 1 og 2 (se tabel I i afsnit 2.2.2 og den uddybende beskrivelse
af oprådetyperne i afsnit 2.2.3) - på den ene side, og områder for hvilke der
stilles krav om lavt støjniveau - områdetyperne 4, 5, 6, 7 og 8 - på den
anden side. Dette ansvar gælder både ved placering af nye erhvervs- og
industriområder på steder, hvor der allerede findes støjfølsomme områder i
nærheden, og ved placering af nye støjfølsomme områder, hvor der allerede
findes erhvervs- og industriområder i nærheden.
Det er i en virksomheds egen interesse nøje at analysere, om den
økonomiske indsats, der er nødvendig for at overholde miljøvilkårene -
herunder støjniveau - er rimelig, hvis virksomheden placeres på en udvalgt
grund, eller om det vil være klogere at finde en anden grund, hvor
miljøkravene er mindre restriktive. Der henvises til en mere uddybende
behandling af dette emne i afsnit 3.6.
3.2. Planlægning af arealanvendelse
Den ud fra støjmæssige synspunkter vigtigste foranstaltning i forbindelse
med planlægning af arealanvendelse er, som nævnt ovenfor, at sikre en
hensigtsmæssig geografisk adskillelse af områder for støjfrembringende
aktiviteter og områder for støjfølsomme aktiviteter. I praksis vil det ofte
være vanskeligt eller uigennemførligt at etablere et
»ingenmandsland« mellem de to kategorier af områder, der er
tilstrækkeligt bredt til, at man alene gennem denne foranstaltning kan opnå
tilfredsstillende forhold. Det vil derfor som regel være nødvendigt at
anvende supplerende foranstaltninger. Eksempler på sådanne supplerende
foranstaltninger gives i det følgende.
Anvendelse af en skærmende randbebyggelse
En randbebyggelse ved ydergrænserne for områdetyperne 1 og 2 kan være en
effektiv støjdæmpende foranstaltning, såfremt brugen af denne bebyggelse ikke
selv giver anledning til støjende aktiviteter. En konsekvent gennemførelse af
dette princip leder til en zoneopdeling af erhvervs- og industriområder.
Virkosmheder, der har en stor støjemission placeres midt i områderne, medens
virksomheder, der kun udstråler en lille støjeffekt - kontorbygninger,
lagerbygninger m.fl. - placeres langs områdernes ydergrænser. Det vil iøvrigt
i visse tilfælde også være muligt at placere den skærmende randbebyggelse ved
støjfølsomme områders ydergrænse.
Der findes eksempelvis tilfælde, hvor man har placeret
forretningsbygninger, der kun medfører en lille trafik, mellem en stærkt
trafikeret vej og et boligområde.
Placering af en jordvold i »ingenmandsland«
En jordvold bør enten placeres tæt ved støjkilden eller tæt ved det
område, der skal beskyttes mod støj. Det er muligt gennem beregninger at
bestemme den nødvendige højde af jordvolden, såfremt man kender den af
støjkilden udstrålede effekt, miljøkravene og de geografiske afstande. En
jordvold kan som regel anvendes med fordel, såfremt støjkilden er tæt ved
jordoverfalden, f.eks. i 0-3 m's højde. Man må yderligere gøre sig klart, at
den dæmpende virkning - under forudsætning af faldt terræn - normalt kun
optræder nær ved jordoverfalden, f.eks. op til en højde af 3-5 meter.
En jordvold tager megen plads. Dens bredde ved jordoverfladen er 3-5 gange
jordvoldens højde plus et tillæg svarende til bredden af jordvoldens krone.
Placering af en skærm i »ingenmandsland«
Der gælder nøjagtigt de samme synspunkter for en skærm som anført ovenfor
for en jordvold. En skærm har imidlertid den fordel, at den kun kræver lidt
plads i sammenligning med den plads, som en jordvold kræver. En skærm
placeres ofte i virksomhedens skel. Der findes en række kommercielt
fremstillede skærme på markedet.
Beplantningsbælter i »ingenmandsland«
Et beplantningsbælte vil ikke give en nævneværdig dæmpning med mindre:
a. Beplantningens bredde er 20-50 m eller mere.
b. Beplantningen er rimelig høj dvs. mindst 8-10 , og
c. Beplantningen er tæt helt ned til jordoverfladen.
Beplantningen må være stedsegrøn, hvis den skal være effektiv som
støjdæmpende foranstaltning hele året.
Placering af veje i »ingenmandsland«
Det foreslås undertiden, at anvende »ingenmandsland« til
fremføring af veje. En vej kan naturligvis sikre en vis afstand mellem
områder for støjende aktiviteter og områder for støjfølsomme aktiviteter, men
denne afstand er i de fleste tilfælde næsten betydningsløs i støjmæssig
henseende. Man må ikke glemme, at en vej er en støjkilde i sig selv, hvorfor
det næsten altid er en dårlig ide at placere veje i
»ingenmandsland«. Det kan kun accepteres, hvis der er tale om en
vej for ren lokaltrafik til mindre boligområder.
3.3. Områder hvis anvendelse allerede er planlagt
Der er ifølge sagens natur grænser for administrative dispositioner m.h.t.
arealanvendelse inden for områder, hvis anvendelse allerede er planlagt. Der
er dog visse betydningsfulde muligheder, der bør haves i erindring i det
daglige arbejde.
Den ovenfor omtalte zoneopdeling af erhvervs- og industriområder bør
således søges gennemført i den udstrækning, det måtte være muligt.
Myndighederne bør derfor gøre virksomheder, der står overfor nyetablering,
opmærksom på de fordele, der kan opnås ved at placere en virksomhed, der
udsender stor støjeffekt, midt i et erhvervs- og industriområde frem for ved
områdets ydergrænse.
Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse - områdetype 3 - bør
holdes under nøje observation. Det bør tilstræbes at undgå opførelse af nye
virksomheder eller at foretage væsentlige udvidelser af eksisterende
virksomheder på grunde, der ligger i delområder, hvor hovedparten af
bebyggelsen er beboelsesejendomme. Undtagelser bør kun gøres, hvis det er
muligt at fastsætte støjgrænser for virksomheden, der svarer til
grænseværdierne for områdetype 5. På tilsvarende måde bør det tilstræbes at
undgå opførelse af nye beboelsesejendomme på grunde, der ligger i delområder,
hvor hovedparten af bebyggelsen er virksomheder.
3.4. Etablering af konsekvensområder
Et konsekvensområde er et område, hvor der er lagt sådanne bånd på
områdets fremtidige arealanvendelse, at der ikke kan placeres støjfølsomme
anlæg eller aktiviteter, f.eks. boligbebyggelse, i konsekvensområdet.
På ikke planlagte områder, der støder op til erhvervs- og industriområder,
og ikke planlagte områder, der støder op til virksomheder, som er placeret i
det åbne land, er der ofte et relativt højt støjniveau. Det er - ikke mindst
af hensyn til virksomhederne - ønskeligt, at der etableres konsekvensområder
omkring nyplanlagte erhvervs- og industriområder og omkring nyetablerede
virksomheder i det åbne land med henblik på at undgå fremtidige
konfliktsituationer.
Man har i årenes løb set en del eksempler på, at virksomheder, der har
etableret sig i områder udlagt til erhvervs- og industrivirksomheder, i løbet
af få år er løbet ind i alvorlige støjproblemer, fordi tilstødende områder er
blevet udlagt til boligbebyggelse. En sådan konfliktsituation er meningsløs
og bør forhindres af hensyn til virksomheder og de personer, der lever i
boligerne. Det er klart et myndighedsansvar at sikre, at sådanne situationer
ikke opstår. Etablering af konsekvensområder er en effektiv fremgangemåde til
løsning af disse problemer.
Luftfartsmyndighederne har gennem en del år været opmærksom på værdien af
etablering af konsekvensområder omkring lufthavne og flyvepladser. Dette har
medført, at der allerede er etableret konsekvensområder omkring nogle store
provinslufthavne. Denne udvikling bør have afsmittende virkning m.h.t.
etablering af konsekvensområder omkring erhvervs- og industriområder og
omkring virksomheder i det åbne land.
3.5. Tilladelse til etablering af mindre servicevirksomheder og andre
virksomheder i boligområder
Ud fra støjmæssige synspunkter bør der i princippet kun findes boliger i
boligområder, men andre - ikke miljømæssige - hensyn, kan ofte gøre det
ønskeligt at placere bl.a. mindre servicevirksomheder, f.eks. forretninger, i
store boligområder. Sådanne virksomheder bør overholde de i afsnit 2 anførte
vejledende grænseværdier.
I forbindelse med de overvejelser, der gøres af myndigheder og
virksomheder, inden der gives tilladelse til etablering af nye
servicevirksomheder og andre virksomheder i boligområder, er der en række
forhold, der bør haves for øje.
Placering af servicevirksomheder
Det er ønskeligt, at servicevirksomheder placeres på steder, hvor
støjulemperne bliver mindst mulige. Da trafik til og fra servicevirksomheder
tit er hovedkilden til støjulemperne, vil det være hensigtsmæssigt at placere
servicevirksomhederne på steder, hvor der i forvejen er en del trafikstøj.
Benzinsalgssteder og taxaholdepladser kan give støjulemper størstedelen af
døgnet. Restaurationer og diskoteker giver især støjulemper sent om aftenen,
mens avis- og bladfordelingscentraler medfører støjulemper meget tidligt om
morgenen.
3.6. Bygherrens overvejelser ved valg af byggegrund
Det er særdeles vigtigt, at en bygherre inddrager overvejelser angående
miljøproblemer - herunder støjproblemer - i sine overvejelser i forbindelse
med valg af byggegrund for en virksomhed. Et hensigtsmæssigt valg kan medføre
væsentlige økonomiske besparelser. Nedenfor nævnes og kommentares en række
problemer, der bør indgå i sådanne overvejelser. Disse overvejelser bygger
på, at man regner med, at støjvilkårene for virksomheden vil blive fastsat i
overensstemmelse med de vejledende grænseværdier.
Valg af områdetype
Områdetyperne 1 og 2 er områder, der er udlagt til erhvervs- og
industriformål. Det vil derfor, ud fra støjmæssige synspunkter, være logisk
at overveje placering af en ny støjende virksomhed i en af disse områdetyper.
Stærkt støjende virksomheder bør primært placeres i områdetype 1.
Områdetype 3 bør kun komme på tale ved placering af mindre og lidet
støjende virksomheder. Man må imidlertid gøre sig klart, at kravene til et
relativt lavt støjniveau i områdetype 3 kan medføre forskellige
driftstekniske problemer, hvis man placerer en virksomhed i denne områdetype.
1. Udendørs arbejde kan af støjmæssige grunde være
umuligt.
2. Man kan blive nødt til at træffe ekstraordinære
lydisolerende foranstaltninger for at sikre, at indendørs støj dæmpes
tilstrækkeligt, inden støjen kommer ud i det fri.
3. Det bliver vanskeligt eventuelt umuligt at arbejde
på normal måde om aftenen og natten, idet det ikke vil være muligt at
overholde de ret lave vejledende grænseværdier for aften- og natperioderne.
4. Eventuelt senere udvidelser af virksomheden kan
vise sig umulige af støjmæssige grunde.
Områdetyperne 4 og 5 er boligområder. Virksomheder bør derfor ikke
placeres i disse områder, med mindre det er små servicevirksomheder, som man
af andre - ikke miljømæssige - hensyn finder det ønskeligt at placere her.
Der henvises til afsnit 3.5, hvor der findes en nærmere omtale af problemerne
knyttet til servicevirksomheder og »fremmede« virksomheder i
boligområder.
I områdetyperne 6 og 7 bør der ikke placeres virksomheder bortset fra små
lokale servicevirksomheder.
I områdetype 8 bør kun placeres virksomheder, som naturligt hører hjemme
der, se nærmere omtale af områdetyperne 8 i afsnit 2.2.3.
Omliggende områders indflydelse på valg af byggegrunde
Det er ikke tilstrækkeligt, at man i forbindelse med valg af byggegrunde
sikrer sig, at det er muligt at overholde de vejledende grænseværdier for den
områdetype, i hvilken virksomheden tænkes placeret. Man skal nøje overveje,
om virksomheden også kan overholde grænseværdierne for de omliggende områder,
der belastes af støj fra virksomheden, idet grænseværdierne for de omliggende
områder kan være væsentlig lavere og derfor også vanskeligere at overholde.
Dette forhold overses jævnligt, og kan medføre ubehagelige overraskelser, når
virksomheden sættes i drift. Problemerne med overholdelse af grænseværdierne
for de omliggende områder kan reduceres betydeligt, eventuelt helt
elimineres, såfremt man undgår at placere virksomheden på en grund, der
støder umiddelbagt op til omliggende områder med lave grænseværdier. Holdes
der en rimelig afstand til omliggende områder med lave grænseværdier, og
findes der andre, passende høje bygninger mellem byggegrunden og de
omliggende områder, vil disse bygninger i mange tilfælde kunne skærme
tilstrækkeligt til, at grænseværdierne for de omliggende områder kan
overholdes.
Skærmende virkning af egne bygninger
Det vil være hensigtsmæssigt at udnytte den skærmende virkning af
virksomhedens egne bygninger. Dette betyder, at støjende maskiner og anlæg
ikke placeres på den side af bygningen, der vender over mod et støjfølsomt
naboområde, men derimod placeres på den modsatte side. Denne foranstaltning
vil i de fleste tilfælde være billig og enkel at gennemføre på
projekteringsstadiet.
Kontakt med myndighederne
Det vil være hensigtsmæssigt inden endelige beslutninger træffes - og
endnu bedre på ety tidligt tidspunkt af overvejelserne - at etablere kontakt
med myndighederne for at fremskaffe oplysninger, der ikke måtte være
offentlig tilgængelige, f.eks. eventuelle planer om fremtidig anvendelse af
ikke planlagte områder.
4. Godkendelse af nye særligt forurenende
virksomheder. Fastsættelse af støjvilkår
4.1. Lovmæssig baggrund
Særligt forurenende virksomheder* er virksomheder, der er optaget på bilag
til miljøbeskyttelsesloven. Disse virksomheder må ikke anlægges eller
påbegyndes, før godkendelse er meddelt, jfr. lovens kapitel 5, § 35.
*) I loven om miljøbeskyttlse og de tilhørende bekendtgørelser omtales
normalt: Virksomheder, anlæg og indretninger. I denne vejledning benyttes
ordet »virksomheder som en fællesbetegnelse.
Ansøgning om godkendelse skal være ledsaget af de nødvendige planer,
tegninger og beskrivelser til forståelse af projektet samt en angivelse af
arten og omfanget af den forventede forurening. Det skal oplyses, hvilke
foranstaltninger der vil blive foretaget til afhjælpning af denne forurening.
Godkendelsen skal, jfr. § 41 indeholde angivelse af de omstændigheder, der
er lagt til grund ved godkendelsen, herunder placeringen af virksomheden på
den faste ejendom, og de foranstaltninger, som forudsættes gennemført til
begrænsning af forureningen. I godkendelsen skal tillige anføres de fastsatte
vilkår med hensyn til virksomhedens etablering og drift.
4.2. Etablering af en ny virksomhed
Et af hovedpunkterne i godkendelsen af en virksomhed er de støjgrænser,
som virksomheden skal overholde, dels i det område, hvor virksomheden er
beliggende, dels i de omliggende områder, der belastes at støj fra
virksomheden.
Ved myndighedernes fastsættelse af støjgrænserne bør både den planlagte og
den faktiske anvendelse af såvel det område, hvori virksomheden tænkes
etableret, som de omliggende områder haves for øje. Desuden bør det erindres:
- at det er miljøbeskyttelseslovens hensigt, at enhver unødig forurening
skal undgås,
at de for virksomheden fastsatte støjgrænser kun undtagelsesvis bør være
højere end de gældende vejledende grænseværdier, der er anført i afsnit 2,
dvs.:
1. de i tabel 1 anførte grænseværdier for
støjbelastning og
2. de i tabel II anførte grænseværdier for
maksimalværdier af støjniveauet, samt hvis relevant:
3. de i tabel III anførte grænseværdier for
støjbelastning, der skyldes støj, der hovedsagelig transmitteres gennem
bygningskonstruktioner og
4. de i tabel IV anførte grænseværdier for
maksimalværdierne af støjniveauet, frembragt af støj der hovedsagelig
transmitteres gennem bygningskonstruktioner.
Støjgrænserne skal som hovedregel overholdes i en højde af 1,5 m over
terræn. Er lydudbredelsesforholdene mellem støjkilde og måleposition
komplicerede, f.eks. på grund af en eller flere bygninger eller støjskærme,
der giver væsentlig skærmende virkning, kan det være rimeligt i en konkret
sat at fastsætte andre højder over terræn, i hvilke de for virksomheden
fastsatte støjgrænser skal overholdes. Dette er særligt vigtigt, når en
virksomhed medfører støjulemper ved etageboliger i omliggende områder, se i
øvrigt afsnit 2.2.2. Såfremt det er rimeligt at fastsætte andre højder, må
disse højder tydeligt angives i støjvilkårene.
Det er væsentligt, at vilkårene nøje præciserer de fastsatte støjgener.
Dette kan eksempelvis ske på den måde, det er gjort i følgende konkrete
eksempel:
»Da virksomheden er beliggende i et blandet bolig- og erhvervsområde,
må virksomhedens bidrag - målt udendørs - til det ækvivalente, korrigerede
støjniveau i dB(A) i intet punkt i området - uden for virksomhedens egen
grund - overstige de nedenfor anførte værdier:
Dag
Mandag-fredag kl. 07.00-18.00 55 dB(A)
lørdag kl. 07.00-14.00 55 dB(A)
lørdag kl. 14.00-18.00 45 dB(A)
søn- og helligdage kl. 07.00-18.00 45 dB(A)
Aften
Alle dage kl. 18.00-22.00 45 dB(A)
Nat
Alle dage kl. 22.00-07.00 40 dB(A)
Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 dB(A).
Da de omliggende områder alle er boligområder med åben og lav
boligbebyggelse*, må virksomhedens bidrag til det ækvivalente, korrigerede
støjniveau i dB(A) i intet punkt i disse områder overstige de nedenfor
anførte værdier:
*) Normalt tages der udgangspunkt i de planlægningsmæssige områdetyper,
som disse er fastlagt ved lokalplan, byplanvedtægt el.lign.
Hvor den faktiske anvendelse ikke svarer til den planlægningsmæssige -
eller hvor der ikke findes en planlægningsmæssig fastlæggelse af områderne,
skal miljømyndigheden i den enkelte afgørelse nøje fastlægge de relevante
områders grænser og angivne områdetype.
Dag
Mandag-fredag kl. 07.00-18.00 45 dB(A)
lørdag kl. 07.00-14.00 45 dB(A)
lørdag kl. 14.00-18.00 40 dB(A)
søn- og helligdage kl. 07.00-18.00 40 dB(A)
Aften
Alle dage kl. 18.00-22.00 40 dB(A)
Nat
Alle dage kl. 22.00-07.00 35 dB(A)
Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 50 dB(A)»
Der bør i støjvilkårene redegøres for, i hvilket omfang virksomheden selv
skal dokumentere overfor miljømyndighederne, at virksomheden overholder de
fastsatte støjvilkår. Der bør findes en rimelig balance mellem myndighedernes
krav om en jævnlig dokumentation, og virksokmhedens ønske om at begrænse
kontrolmålingernes omfang mest muligt.
Det bør kræves, at virksomheden gennemfører kontrollen efter de samme
principper og med den samme omhu, som anvendes af de af myndighederne
benyttede institutioner. Det bør derfor i støjvilkårene fastsættes, at
virksomhedens kontrol bør ske ud fra de i afsnit 7 og afsnit 9 givne
retningslinier. Det er særlig vigtigt at kræve, at målerapporten er
udfærdiget i overensstemmelse med retningslinierne nedfældet i afsnit 9.10.
Det er væsentligt, at det nøje præciseres i støjvilkårene, på hvilken måde
virksomheden gennem egenkontrol skal dokumentere overfor myndighederne, at
støjvilkårene overholdes. Dette kan eksempelvis ske på følgende måde:
»Virksomheden skal inden tre måneder, efter at virksomheden er taget
i brug, gennem målinger dokumenterer overfor kommunalbestyrelsen, at
ovennævnte støjvilkår er overholdt. Målingerne skal udføres under forhold
hvor virksomheden er i fuld drift.
Målingerne skal udføres som angivet i miljøstyrelsens vejledning nr.
5/1984: »Ekstern støj fra virksomheder« afsnit 7 og afsnit 9.
Målerapporten skal i relevante dele udfærdiges osm angivet i vejledningens
afsnit 9.10.
Et eksemplar af målerapporten indsendes til kommunalbestyrelsen, og et
eksemplar opbevares i mindst 3 år på virksomheden.
Målingerne skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet, dog
højst 1 gang om året.'
Såfremt det anses for rimeligt, at støjvilkårene overtrædes i forbindelse
med påregnelige særligt støjende aktiviteter, skal sådanne undtagelser
anføres i godkendelsen.
Mange virksomheder vil ikke selv være i stand til at udføre
kontrolmålingerne på forsvarlig måde og bør derfor engagere et kvalificeret
firma eller en institution til at udføre målingerne.
4.3. Udvidelse eller ændring af en virksomhed
De virksomheder, der er optaget på miljølovens liste over særligt
forurenende virksomheder, må ikke udvides eller ændres bygnings- eller
driftsmæssigt på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen
eller ændringen er godkendt, jfr. lovens kapitel 5, § 35.
Godkendelsen gennemføres efter de samme principper, som gælder ved
godkendelse af en ny virksomhed. De i vilkårene fastsatte støjgrænser
omfatter normalt kun selve udvidelsen eller den ændrede del af virksomheden.
I nogle tilfælde vil det ikke være muligt at måle støjbelastningen
frembragt af udvidelsen eller den ændrede del af enlægget. Dette forekommer
f.eks. når udvidelsen eller den ændrede del ikke kan fungere alene. Det kan
så komme på tale at overveje, om det gennem beregninger er muligt at
godtgøre, at de støjgener, der ifølge denne vejledning bør gælde for nye
virksomheder overholdes, eller om der skal stilles krav til reduktion af
støjen fra den samlede virksomhed.
5. Særligt forurenende virksomheder, der er etableret
før miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden den 1. oktober 1974. Behandling af
sager vedrørende støjulemper
5.1. Lovmæssig baggrund
Virksomheder, som er optaget på miljøbeskyttelseslovens liste over
forurenende virksomheder, men som er etableret før lovens ikrafttræden den 1.
oktober 1974, skal ikke have miljøgodkendelse med mindre virksomheden siden
lovens ikrafttræden har foretaget bygnings- eller driftsmæssige ændringer,
som indebærer forøget forurening, jfr. afsnit 4.3.
Sådanne bestående virksomheder kan dog ansøge om frivillig godkendelse,
jfr. miljøbeskyttelseslovens § 37. Herved opnår virksomheden den
retsbeskyttelse som gælder for godkendte virksomheder. Det vil sige, at
virksomheden ikke kan mødes med yderligere miljøkrav fra myndighederne, med
mindre virksomhedens forurening går væsentligt ud over det, som blev lagt til
grund ved godkendelsen, jfr. miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 4.
En række virksomheder har søgt om frivillig godkendelse. Disse
godkendelser har også omfattet støjforhold.
Over for bestående virksomheder, som er omfattet af lovens bilag, men som
ikke har søgt om godkendelse, kan kommunalbestyrelsen meddele påbud om
foretagelse af afhjælpende foranstaltninger, hvis virksomheden medfører
forurening, som ikke skønnes at være uvæsentlig, jfr. miljøbeskyttelseslovens
§ 44, stk. 1.
Denne adgang til at meddele påbud anvendes i udstrækt grad i sager, hvor
miljømyndigheden finder, at en klage over de støjulemper i virksomheden
påfører klageren, er berettiget.
Herudover indeholder miljøbeskyttelsesloven nogle særlige regler om, at
miljøministeren (miljøstyrelsen) kan pålægge nærmere bestemte virksomheder at
søge godkendelse, jfr. miljøbeskyttelseslovens §§ 36 og 38.
5.2. Sagsbehandling
5.2.1. Målsætning
Det bør ved behandling af sager vedrørende bestående virksomheder holdes
for øje, at lovens hensigt er, at enhver unødig forurening skal undgås.
Begrundelsen for at fremhæve lovens hensigt i forbindelse med de i
nærværende afsnit omhandlede virksomheder er, at der for de i dette afsnit
omtalte virksomheder kan blive tale om væsentlige større tekniske/økonomiske
problemer i forbindelse med overholdelse af de i afsnit 2 anførte vejledende
grænseværdier end ved nye virksomheder. Ved nye virksomheder har man i stor
udstrækning for - gennem planmæssige foranstaltninger og ved indkøb af
støjsvage maskiner - at reducere støjen hidrørende fra virksomheden. Denne
mulighed eksisterer kun i begrænset omfang ved bestående virksomheder.
Målsætningen ved bestående virksomheder bør imidlertid være den samme som
ved nye virksomheder, idet det dog må erkendes, at det for bestående
virksomheder kan være nødvendigt at acceptere støjgrænser højere end de
vejledende grænseværdier anført i afsnit 2.
5.2.2. Fastsættelse af støjgrænser
Behandlingen af sager vedrørende bestående virksomheder afviger en del fra
behandlingen af sager, der angår godkendelse af nye virksomheder. Ved
bestående virksomheder har man mulighed for gennem målinger at fastslå,
hvilken støj virksomhederne giver anledning til, og på grundlag heraf
vurdere, om støjulemperne er væsentlige. Målinger spiller derfor en stor
rolle. Der bør udarbejdes en rapport over målingerne, og denne rapport bør
give mulighed for en sammenligning af måleresultater og de relevante
vejledende grænseværdier. Hvis måleresultaterne ligger over de vejledende
grænseværdier, bør myndighederne nøje overveje at give virksomheden påbud om
at nedbringe støjen, således at de vejledende grænseværdier kan overholdes.
Myndighedernes overvejelser vil kunne lettes betydeligt, såfremt der ved de
ovenfor omtalte målinger er foretaget en bestemmelse af de enkelte
(væsentligste) støjkilders bidrag til støjbelastningen. Foranstaltninger til
reduktion af støjen kan enten bestå i en reduktion af støjen eller en
dæmpning af støjen under dennes udbredelse. Miljømyndighederne bør - på
grundlag af de i målerapporten givne oplysninger om mulighederne for at
nedbringe støjniveauet - overveje, om det er sandsynligt, at det er muligt
inden for rimelige tekniske/økonomiske rammer at reducere støjbelastningen så
meget, at de vejledende grænseværdier kan overholdes. Det er naturligvis
virksomhedens opgave at udarbejde et egentligt projekt til støjreducerende
foranstaltninger. Myndighedernes overvejelser vedrørende støjdæmpende
foranstaltninger har alene til formål at belyse, om de støjvilkår, der tænkes
fastlagt, kan anses for økonomisk overkommelige.
Det bør bemærkes, at begrebet »bestående virksomheder« i denne
vejledning kun omfatter virksomheder, der er etableret før
miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden 1. oktober 1974.
Støjbelastningen, som en virksomhed påfører et område, er større, når
vinden blæser fra virksomheden mod området, end når vinden blæser fra området
mod virksomheden. Det hænder derfor undertiden, at en bestående virksomhed
ønsker fastsat støjgrænser for et støjfølsomt område, der er højere end de
vejledende grænseværdier, under henvisning til, at vinden forholdsvis
sjældent blæser fra virksomheden mod det støjfølsomme område.
Dette anføres f.eks. ofte, hvis virksomheden ligger nordøst for
boligområdet.
Det er korrekt, at det antal dage af året, på hvilke vinden blæser fra
nordøst er forholdsvis lille. Det er derimod ikke korrekt, at man kun ser på
det antal dage, vinden blæser fra nordøst. Man skal tage alle de dage, på
hvilke vindretningen ligger inden for området
nordvest-nord-nordøst-øst-sydøst. (Vindhastigheden har i dette område en
positiv komposant i retningen fra virksomheden til boligområdet).
Den anførte begrundelse for at fastsætte højere støjgrænser end de for
området gældende vejledende grænseværdier bør derfor ikke accepteres.
Det hænder undertiden, at en bestående virksomhed ønsker, at støjgrænserne
for virksomheden skal sættes højere end de vejledende grænseværdier, idet der
henvises til, at der er andre virksomheder - eller andre støjkilder - der
medfører lige så høje eller endog højere støjniveauer. Denne begrundelse bør
ikke accepteres, da det alene er støjen fra den enkelte virksoimhed, der bør
være afgørende for de støjvilkår, der fastsættes. Er der andre virksomheder,
der ikke overholder de vejledende grænseværdier, bør den logiske konsekvens
være, at det undersøges, om støjen fra disse virksomheder bør nedbringes.
Det må erkendes, at det i nogle tilfælde vil være rimeligt at fastsætte
støjgrænser, der ligger over de vejledende grænseværdier. Det vil således
være tilfældet, hvis:
a) Miljømydighedernes egne overvejelser godtgør, at de
tekniske/økonomiske konsekvenser af et krav om overholdelse af grænseværdier
påfører virksomheden urimelige udgifter eller driftsbetingelser.
b) Virksomheden fremlægger så veldokumenterede og tungtvejende
tekniske/økonomiske grunde, at miljømyndigheden føler sig overbevist om, at
det er urimeligt at kræve grænseværdierne overholdt.
Vælger miljømyndighederne i en konkret sag at fastsætte støjgrænser, der
ligger højere end grænseværdierne, vil det ikke være rimleigt at tillade
værdier, der ligger mere end 5-10 dB(A) højere. Tillæg til aften- og
natværdierne bør kun gives, hvor det er nødvendigt for virksomheden at
arbejde i to- eller treskiftsdrift.
Såfremt miljømyndighederne finder, at et påbud om umiddelbar gennemførelse
af afhjælpende foranstaltninger, der sikrer grænseværdiernes overholdelse,
medfører urimelige tekniske/økonomiske konsekvenser for virksomheden, bør det
overvejes, om det vil være rimeligt at give påbud om en gradvis nedsættelse
af støjen over en nærmere fastlagt tidsperiode.
De i afsnit 4.2 beskrevne retningslinier for, i hvilket omfang og på
hvilken måde en virksomhed skal dokumentere overfor myndighederne, at den
overholder de fastsatte støjvilkår, kan også anvendes i forbindelse med påbud
overfor bestående virksomheder.
De i afsnit 4.2 anførte synspunkter med hensyn til den højde over terræn,
i hvilken de for en virksomhed fastsatte støjgrænser skal overholdes, finder
også anvendelse ved bestående virksomheder.
Til belysning af, hvorledes et påbud kan udformes, anføres et konkret
eksempel på et påbud udstedt af X-købing kommune:
»Kommunen har modtaget klager fra beboerne i parcelhusområder S-SØ
for virksomheden Chromplast over støjulemper fra virksomheden. Der klages
over støjulemper både om dagen og om aftenen. Det anføres i
klageskrivelserne, at støjulemperne især optræder ved de parcelhuse, der
ligger umiddelbart op til virksomheden.
Miljø- og levnedsmiddelkontrolenheden har for kommunens regning udført
målinger af Chromoplasts bidrag til støjen i parcelhusområdet. Det fremgår af
målerapporten, at støjbelastningen frembragt af Chromplast i det i rapporten
angivne målepunkt er som anført nedenfor. De anførte talværdier for
støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede støjniveauer i dB(A).
Hverdage kl. 07.00-18.00 54 dB(A)
Aften (man-fred) kl. 18.00-22.00 50 dB(A)
Andre tidspunkter Virksomheden er ikke i drift
Målingerne er udført som angivet i miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984,
afsnit 7 og afsnit 9. Målerapporten er udfærdiget som angivet i vejledningens
afsnit 9.10.
Efter modtagelse af målerapporten besluttede kommunalbestyrelsen - i
overensstemmelse med § 68 i miljøbeskyttelsesloven - skriftligt at underrette
virksomheden om, at kommunalbestyrelsen agtede at meddele virksomheden påbud
om nedbringelse af virksomhedens bidrag til støjbelastningen i
parcelhusområdet. Konkrete støjgrænser blev anført i skrivelsen, og samtidig
blev virksomheden opfordret til at bidrage med oplysninger om omkostninger,
fordele og ulemper ved påbudet.
Efter modtagelse af virksomhedens kommentarer meddelte kommunalbestyrelsen
virksomheden følgende påbud med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 44, 1:
Idet X-købing kommunalbestyrelse finder, at virksomheden Chromplast giver
anledning til væsentlig støjforurening både i dag- og aftentimerne, jfr.
vedlagte støjmålerapport og kommunalbestyrelsens forhåndsvarsling, pålægger
kommunalbestyrelsen virksomheden at gennemføre støjdæmpende foranstaltnigner
inden 4 måneder fra dato, således at virksomhedens bidrag til det
ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A) - målt i parcelhusområdet S-SØ
for virksomhedens areal - ikke overskrider følgende værdier:
Mandag-fredag kl. 07.00-18.00 45 dB(A)
lørdag kl. 07.00-14.00 45 dB(A)
kl. 14.00-18.00 40 dB(A)
Aften kl. 18.00-22.00 40 dB(A)
Kommunalbestyrelsen har samtidig forudsat, at virksomheden ikke er i drift
uden for de nævnte tidsrum.
Virksomheden skal inden tre måneder, efter at de støjdæmpende
foranstaltninger er gennemført, gennem målinger dokumentere overfor
kommunalbestyrelsen, at ovennævnte støjgrænser er overholdt.
Målingerne skal udføres som angivet i miljøstyrelsens vejledning nr.
5/1984, afsnit 7 og afsnit 9.
Målerapporten skal i relevante dele udfærdiges som angivet i vejledningens
afsnit 9.10.
Et eksemplar af målerapporten indsendes til kommunalbestyrelsen og et
eksemplar opbevares i mindst 3 år på virksomheden.
Kommunalbestyrelsens afgørelse vil blive offentliggjort i Dagbladet og
Aftenbladet den 1.3.1984.
Kommunalbestyrelsens afgørelse kan inden 4 uger fra offentliggørelsen
påklages til miljøstyrelsen.
Eventuel klage indsendes til kommunalbestyrelsen i X-købing og skal være
kommunalbestyrelsen i hænde senest den 29. marts 1984.«
6. Andre virksomheder. Behandling af sager vedrørende
støjulemper
6.1. Lovmæssig baggrund
Overfor erhvervsvirksomheder, som ikke er omfattet af bilaget til
miljøbeskyttelsesloven over særligt forurenende virksomheder, kan
kommunalbestyrelsen meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger, hvis
virksomheden i en ikke uvæsentlig grad medfører uhygiejniske forhold eller
ulemper for omgivelserne.
Det samme gælder for idrætsanlæg, fritidsklubber og lignende
(organiserede) fritidsaktiviteter, som medfører væsentlige støjulemper for
omgivelserne.
Der kan også meddeles påbud om afhjælpende foranstaltninger, hvis et fast
anlæg, der anvendes til energiproduktion, udsender støj eller på anden måde
medfører væsentlig ulempe for omgivelserne.
Reglerne herom findes i miljøreglementet (bekendtgørelse nr. 663 af 16.
december 1982 af reglement om miljøbeskyttlse) kapitel 11 og kapitel 10.
6.2. Sagsbehandling
Sagsbehandlingen foretages efter samme retningslinier, som anført i afsnit
5. Det skal dog bemærkes, at der ikke kan søges om godkendelse af disse
virksomheder.
7. Retningslinier for kontrol med overholdelse af de
for en virksomhed fastsatte støjgrænser
7.1. Målepositioner for kontrolmålinger
Det er måleteknikerens opgave at tage stilling til antallet og placeringen
af målepositionerne, når der skal udføres målinger med henblik på at
kontrollere, om de for en virksomhed fastsatte støjgrænser er overholdt.
Støjgrænser er i de fleste tilfælde fastsat områdevis for de for
virksomheden relevante områder. De relevante områder omfatter normalt det
område, i hvilket virksomheden er beliggende, og de omliggende områder, der
belastes af støj fra virksomheden. Støjgenerne for et konkret område skal
principielt overholdes på ethvert sted i området.
Måleteknikeren bør vælge målepositioner på de steder, hvor det kan
forventes, at der vil være størst sandsynlighed for at støjgrænserne ikke er
overholdt. Skal målingerne udføres for at belyse en sag, i hvilken der
foreligger en klage over støjforurening fra en virksomhed, bør mindst en af
målepositionerne vælges ved klagerens bopæl.
Det vil ofte være vanskeligt at konstatere, om virksomheder beliggende i
områdetyperne 1 og 2 overholder støjgrænserne i ethvert punkt inden for disse
områder, idet de andre i disse områder beliggende virksomheder tit
frembringer et højt støjniveau. Det vil i sådanne tilfælde normalt være
tilstrækkeligt at kontrollere, at virksomheden overholder den virksomheden
pålagte støjgrænse - indenfor området i hvilket virksomheden er beliggende -
ved virksomhedens eget skel. Man må dog ikke vælge målepositioner på steder,
hvor bygninger, skærme m.v. på virksomhedens egen grund medfører et særligt
lavt støjniveau.
Det er en selvfølge, at kontrollen af om støjgrænserne overholdes ved
virksomhedens eget skel skal suppleres med kontrol - efter de sædvanlige
retningslinier - af støjgrænsernes overholdelse i de omliggende områder.
Normalt vil man vælge målepositioner for kontrolmålinger på de dele af de
omliggende områders skel, der ligger tættest ved virksomheden. Her vil der
være størst sandsynlighed for, at støjgrænserne vil blive overskredet,
såfremt der er tale om frie lydudbredelsesforhold. Der bør i hvert enkelt
tilfælde tages stilling til, om bygninger, støjskærme eller stærkt kuperede
terrænforhold medfører, at der er størst sandsynlighed for overtrædelse i
andre positioner. Er dette tilfældet, skal man naturligvis udføre
kontrolmålinger i disse positioner.
Kontrolmålinger under særligt vanskelige forhold
Det må erkendes, at det i visse tilfælde kan være meget vanskeligt at
kontrollere, om en virksomhed overholder de for virksomheden fastsatte
støjgrænser. Et typisk eksempel er en virksomhed, der ligger tæt ved en
stærkt trafikeret vej, på hvis anden side der findes et boligområde.
Trafikstøjen vil kun undtagelsesvis have et niveau, der er så lavt, at man
med tilstrækkelig sikkerhed kan måle støjbelastningen, som virksomheden
frembringer i boligområdet.
7.2. Målebetingelser
Resultatet af støjmålinger er i meget høj grad påvirket af de betingelser,
under hvilke målingerne udføres. Det er derfor nødvendigt at gøre sig klart,
hvilke målebetingelser der skal foreligge, når man gennem målinger ønsker at
kontrollere, om de i denne vejledning anførte vejledende grænseværdier er
overholdt. Nøjagtigt de samme problemer foreligger naturligvis, når man
gennem målinger ønsker at kontrollere, om de for en virksomhed fastsatte
støjgrænser er overholdt.
Nedenfor omtales kort de målebetingelser, der skal være opfyldt, hvis
måleresultatet skal benyttes til en relevant sammenligning med de i denne
vejledning anførte grænseværdier eller de for en virksomhed fastsatte
støjgrænser.
Virksomhedens driftsforhold
Den af en virksomhed frembragte støj afhænger naturligvis af virksomhedens
driftsforhold. Målingerne skal udføres under de i praksis forekommende mest
støjende driftsforhold. Der kræves ofte omfattende specialviden om en
virksomheds produktionsapparat og de af virksomheden procuderede produkter
for at fastslå, hvilke driftsbetingelser der er relevante i forbindelse med
en måling. Det kan i mere komplicerede tilfælde være hensigtsmæssigt at få
hjælp af en af virksomheden uafhængig specialist til at fastlægge under
hvilke forhold, der skal måles.
Meteorologiske forhold
De meterologiske forhold, og her tænkes primært på vindretningen og
vindhastigheden samt lufttemperaturen afhængig af højden over jorden, har
stor indflydelse på måleresultatet. Det er derfor nødvendigt at fastlægge de
meteorologiske forhold, under hvilke målingerne skal udføres. Den
meterologiske ramme, inden for hvilken man kan udføre relevante målinger, er
detaileret beskrevet i vejledning nr. 6/1984: »Måling af ekstern støj
fra virksomheder«.
Baggrundsstøjen
Målemikrofonen registrerer ud over støjen fra den konkrete virksomhed
tillige baggrundsstøjen. Det er altså totalstøjen det vil sige summen af
virksomhedsstøjen og baggrundsstøjen, der måles. Virksomhedsstøjen kan
bestemmes ud fra totalstøjen, hvis man korrigerer for baggrundsstøjens
indflydelse. Denne korrektion skal udføres, hvis man skal afgøre om fastsatte
støjgrænser eller de vejledende grænseværdier er overholdt. Baggrundsstøjens
bidrag til totalstøjen er uvæsentligt, hvis målingerne gennemføres på et
tidspunkt, hvor baggrundsstøjniveauet er betydeligt lavere end niveauet af
virksomhedsstøjen. Denne situation kan eventuelt opnås, hvis baggrundsstøjen
er domineret af enkelte identificerbare støjkilder, der kan standses under
målingernes udførelse. Der foreligger i vejledningen nr. 6/1984 »Måling
af ekstern støj fra virksomheder«, en detaljeret redegørelse for,
hvordan man i andre tilfælde korrigerer for baggrundsstøjens indflydelse på
måleresulatet.
Refleksioner
Den støj, en virksomhed frembringer i en måleposition, er sammensat er tre
bidrag, nemlig:
1. Et bidrag der skyldes støj, der transmitteres
direkte fra støjkilde til måleposition.
2. Et bidrag der skyldes støj, der under
transmissionen fra støjkilde til måleposition er blevet reflekteret fra
terræn.
3. Et bidrag der skyldes støj, der under
transmissionen fra støjkilde til måleposition er blevet reflekteret en eller
flere gange fra genstande, f.eks. bygninger uden for virksomhedens egen
grund.
De i tabel I og tabel II i afsnit 2.2. anførte vejledende grænseværdier er
som hovedregel forudsat at gælde i frit felt, hvilket definitionsmæssigt er
en situation, hvor de under 1 og 2 anførte bidrag forekommer, mens bidrag 3
er uden betydning.
De for en virksomhed fastsatte støjgrænser skal normalt også gælde for
frit felt.
Når man gennem målinger ønsker at kontrollere, om de vejledende
grænseværdier eller fastsatte støjgrænser er overholdt, skal man altså måle
støjen i frit felt.
Den simpleste måde at eliminere de nævnte refleksioners indflydelse på er
at vælge målepositioner, hvor der ikke i nærheden findes store genstande, som
giver anledning til refleksioner, der er så kraftige ved målepositionen, at
de har indflydelse på måleresultatet. Er det ikke muligt at vælge sådanne
målepositioner, må man ty til vejledning nr. 6/1984: »Måling af ekstern
støj fra virksomheder«, idet der i denne gives retningslinier for,
hvorledes man korrigerer måleresultatet, for sådanne reflektioners
indflydelse. Problemerne med reflektionen fra genstande er betydelig, når der
måles et etageboligområde med flere tæt ved hinanden liggende bygninger.
Forholdene bliver særlig outrerede i lukkede gårdrum.
7.3. Måleresultatets variation
Udfører man en række målinger af den støj en virksomhed frembringer i en
måleposition, vil man konstatere, at måleresultatet ikke er konstant, men at
der er tale om en vis variation. Årsagen til denne variation skal kort
omtales.
Driftsforhold
Målingerne skal, som nævnt i afsnit 7.2, udføres under de i praksis
forekommende mest støjende driftsforhold. Det kan undertiden være vanskeligt
at fastslå, hvilke driftsforhold, der er mest støjende. Det kan desuden være
vanskeligt at etablere disse driftsforhold på de tidspunkter, man ønsker at
udføre støjmålinger. Variationer i driftsforholedne fra måling til måling kan
medføre en ret betydelig variation i måleresultatet. Såfremt man har kendskab
til støjens variation med driftsforholdene - f.eks. støjens variation med
belastningen på et kraftværk - kan man korrigere de enkelte måleresultater og
dermed med rimelig tilnærmelse finde måleresultatet svarende til de mest
støjende driftsforhold, selvom driftsforholdene under målingernes udførelse
ikke svarer til de mest støjende.
Meterologiske forhold
Som nævnt i afsnit 7.2 kan man ikke foreskrive, at målingerne skal udføres
ved et bestemt sæt fastlagte meterologiske forhold, idet dette ville begrænse
det antal dage, på hvilke der kan udføres målinger, til et uacceptabelt lille
antal. Der er derfor fastlagt en meterologisk ramme, der er så vid, at der
kan udføres målinger på et passende stort antal dage.
Konsekvensen heraf bliver variation i måleresultatet. Såfremt afstanden
mellem virksomheden og måleposition er mindre end 100-200 m, vil variationen
normalt være af størrelsesordenen 2-4 dB. Er afstanden større, kan
variationen blive en del større, især hvis støjkilden findes nær ved
jordoverfladen.
Måletidsrum
Af praktiske grunde foretages støjmålinger normalt ikke over hele dag-,
henholdsvis aften- og natperioden, men kun i kortere perioder, kaldet
måletidsrum.
Dette kommer især på tale, hvis støjudsendelsen fra virksomheden er
konstant.
I vejledning nr. 6/ 1984: »Måling af ekstern støj fra
virksomheder« er der redegjort for de problemer, der er knyttet til
anvendelse af et måletidsrum m.v.
Måleapparaturet
Såfremt man anvender præcisionsmåleudstyr, vedligeholder måleudstyret godt
og kontrollerer måleudstyrets visning i forbindelse med hver måling gennem
anvendelse af en kalibreret lydkilde, vil måleresultatet være så nøjagtigt,
at man kan se bort fra måleapparaturets indflydelse på variationen i
måleresultatet fundet ved gentagne målinger.
Overholdelse af støjgrænser
Variationen i måleresultatet ved en række gentagne målinger skaber
naturligvis let et problem i forbindelse med afgørelsen af, om en fastsat
støjgrænse er overholdt.
Dette er omtalt i afsnit 7.5.
7.4. Overvågning af målinger
Målinger af støj fra virksomheder må ofte udføres om aftenen eller natten.
Dette gælder f.eks. målinger som gennemføres i forbindelse med klager over
støj, der medfører støjulemper om aftenen eller natten. Mange målinger
udføres tillige om aftenen eller natten for at begrænse baggrundsstøjens
indflydelse på måleresultaterne.
I sådanne tilfælde kan det være fristende at udføre målingerne ved hjælp
af automatisk registrerende måleapparatur, således at man ikke behøver at
opholde sig ved målepositionen i hele måleperioden. En sådan fremgangsmåde må
anses for meget betænkelig. Målingerne bør overvåges af måleteknikeren selv,
således at der er sikkerhed for, at støj fra uvedkommende støjkilder (trafik
på offentlige veje, lufttrafik, hunde, fugle m.v.) ikke påvirker
måleresultaterne på ukendt måde. Overvåges målingerne, kan måleteknikeren
eventuelt stoppe målingerne, hvis baggrundsstøjniveauet inden for et kortere
tidsrum uacceptabelt højt. Overvågning giver ligeledes mulighed for
værdifulde subjektive iagttagelser.
Det må stærkt anbefales altid at overvåge målinger, også om dagen.
Undlader man helt undtagelsesvis at overvåge en måling, skal der være koblet
en båndoptager til måleudstyret, således at man senere har mulighed for
gennem aflytning af båndet at konstatere hvilke støjbegivenheder, der
optrådte under målingen.
7.5. Ubestemthed og støjgrænser
7.5.1. Ubestemthed
De i denne vejledning anførte vejledende grænseværdier er fastsat ud fra
det synspunkt, at grænseværdierne er overholdt, hvis gennemsnitsværdien af
resultaterne af uendelig mange målinger - gerne kaldet den sande værdi - af
støjen ligger under de vejledende grænseværdier. Et tilsvarende synspunkt
skal derfor anlægges ved afgørelsen af, om de for en virksomhed fastsatte
støjgrænser er overholdt.
Den sande værdi kan ikke bestemmes i praksis. Man kan imidlertid ud fra
det målte støjniveau, måleværdien, bestemme et interval omkring måleværdien,
inden for hvilket den sande værdi vil ligge med en vis valgt sandsynlighed.
Intervallets bredde er to gange ubestemtheden på måleværdien. Intervallet
symmetrisk om måleværdien.
Ubestemtheden er relativt stor, hvis måleværdien er resultatet af en
enkelt måling eller gennemsnitsværdien af resultaterne af nogle få målinger.
Ubestemtheden bliver relativt lille, hvis måleværdien er gennemsnitsværdien
af resultaterne af mange målinger. Alle målinger skal naturligvis udføres
under overholdelse af de i afsnit 7.2. anførte målebetingelser.
Ubestemtheden er ifølge ovennævnte definition afhængig af den valgte
sandsynlighedsprocent. En stor sandsynlighedsprocent vil give et stort
interval, det vil sige en stor ubestemthed. Miljøstyrelsen finder det
hensigtsmæssigt at anvende en sandsynlighedsprocent på 90. (Student's t,
90 pct. dobbeltsidig, 95 pct. enkeltsidig test). I vejledning nr.
6/1984: »Måling af ekstern støj fra virksomheder« findes der
oplysninger om hvorledes ubestemtheden fastsættes.
Er måleværdien bestemt ved måling af den eksterne støj fra en virksomhed
fundet at være f.eks. 43 dB(A), og ubestemtheden i forbindelse med den
udførte måling beregnet til 2 dB(A), ligger den sande værdi med 90 pct.
sandsynlighed i intervallet mellem 41 dB(A) og 45 dB(A).
7.5.2. Overskridelse af de i et påbud eller vilkår fastsatte støjgrænser
I forbindelse med forvaltningen af miljøbeskyttelsesloven er det et
almindeligt princip, at der fra miljømyndighedernes side kun foretages
indgreb overfor en virksomhed, såfremt det med 95 pct. sandsynlighed kan
dokumenteres, at der er tale om en overskridelse af den fastsatte støjgrænse.
En støjgrænse er overskredet, hvis måleværdien minus ubestemtheden er
større end støjgrænsen. Den sande værdi af virksomhedens bidrag til
støjbelastningen er da med 95 pct. sandsynlighed større end støjgrænsen.
I det ovenfor anførte eksempel er støjgrænsen overskredet såfremt
måleværdien er større end 47 dB(A), idet 47 dB(A) - 2 dB(A) = 45 dB(A).
Hvis det konstateres, at fastsatte støjgrænser med 95 pct. sandsynlighed
er overskredet, bør miljømyndighederne overveje, hvilke reaktioner der skal
anvendes.
8. Tilsyn og kontrol
8.1. Lovmæssig baggrund
»Kommunalbestyrelsen påser, med mindre andre regler fastsættes af
miljøministeren, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven
overholdes« (jfr. § 48 i miljøbeskyttelsesloven).
»Kommunalbestyrelsen skal påse, at påbud eller forbud efterkommes, og
at vilkår i forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes«
(jfr. § 49 i miljøbeskyttelsesloven).
Tilsvarende tilsyn føres af amtsrådet (i hovedstadsområdet af
hovedstadsrådet) for så vidt angår de virksomheder, anlæg og indretninger,
der drives af kommunalbestyrelserne. Drives virksomhederne, anlæggene eller
indretningerne af amtsrådet eller hovedstadsrådet, føres tilsynet af
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor anlægget, etc. er beliggende, (jfr. §
50 i miljøbeskyttelsesloven).
8.2. Sagsbehandling
Den forpligtelse, der i henhold til § 48, § 49 og § 50 påhviler
tilsynsmyndigheden med hensyn til at udøve tilsyn og kontrol med dels at
påbud eller forbud efterkommes, dels at vilkår i forbindelse med godkendelser
og tilladelser overholdes, er - hvad angår støjulemper - blevet efterlevet i
et begrænset omfang. Det må anses for nødvendigt, at tilsyn og kontrol bliver
intensiveret betydeligt i de kommende år.
Tilsyn bør gennemføres med passende mellemrum gennem uanmeldte besøg.
Frekvensen afhænger af virksomhedens art og udviklingstempo.
Ved tilsynet bør det påses, at de i støjvilkårene fastsatte specielle
bestemmelser bliver overholdt. Som eksempler på sådanne bestemmelser kan
nævnes:
- tidsmæssige begrænsninger vedrørende virksomhedens drift (typisk
eksempel: tidsrummet inden for hvilket en produktion må finde sted),
- vilkår om, at der ikke må udføres udendørs støjende arbejder og
- vilkår om, at porte og/eller vinduer skal holdes lukkede.
Ved tilsynet bør det ligeledes konstateres, om den beskrivelse af
virksomheden, der er givet dels i ansøgningen om godkendelse dels i
godkendelsen, stadig er i overensstemmelse med de faktiske forhold.
Det bør specielt undersøges, om der er gennemført ændringer, der eventuelt
kan medføre en væsentlig forøgelse af støjen i de omliggende områder. Som
eksempelvis på sådanne ændringer kan nævnes:
- udvidelser eller ombygninger,
- anskaffelse af nye støjende maskiner,
- indførelse af nye støjende arbejdsmetoder,
- ændring af ældre maskiner der medfører forøget støjudsendelser, og
- bygningsændringer
Det er endelig vigtigt, at det kontrolleres, at de i støjvilkårene
fastsatte bestemmelser vedrørende virksomhedens pligt til at dokumentere
overholdelse af de fastsatte støjgrænser respekteres.
Det vil være hensigtsmæssigt, om den miljøkontrolenhed, der i henhold til
laboratorieplanen er udpeget til at udføre støjmålinger inden for det enkelte
amt, deltager i det første tilsyn- og kontrolbesøg. Ved det første besøg bør
alle væsentlige faktorer i forbindelse med støjmålingerne afklares, for
såvidt dette ikke allerede er sket ved udarbejdelse af støjvilkårene. Det vil
f.eks. i mange tilfælde være hensigtsmæssigt at diskutere hvilke
målepositioner, der bør benyttes ved virksomhedens egenkontrol.
Målepositionerne bør vælges på de steder, hvor det skønnes, at der er størst
sandsynlighed for, at støjgrænserne måtte være overskredet. Målingerne skal
gennemføres efter de i afsnit 7 og afsnit 9 givne retningslinier.
Der kan være tale om målinger dels i forbindelse med uanmeldte besøg dels
i forbindelse med anmeldte besøg. Fordele og mangler ved de to typer er
omtalt i afsnit 9.4.
De henvises iøvrigt til miljøstyrelsens vejledning nr. 8/1983 »Tilsyn
og kontrol med forurening fra virksomheden«.
9. Støjmålinger
9.1. Generelt
Dette afsnit er begrænset til en omtale af de i administrativ henseende
vigtigste problemer i forbindelse med gennemførelsen af støjmålinger. De
detaljerede, tekniske forskrifter for udførelse af målinger af den eksterne
støj fra virksomheder er ret komplicerede og normalt kun af interesse for
måleteknikere. Forskrifterne er samlet i vejledning nr. 6/1984 »Måling
af ekstern støj fra virksomheder«.
9.2. Måleinstitutioner (laboratorier, miljøkontrolenheder m.fl.)
Der findes en lang række institutioner, der udfører støjmålinger. Disse
institutioner kan - i lyset af de her omtalte måleopgaver skematisk inddeles
i følgende fire hovedgrupper:
A) Laboratorier der er godkendt Autoriseret) af Statens tekniske
Prøvenævn til udførelse af måling af ekstern støj fra virksomheder.
B) Miljøkontrolenheder* der i henhold til miljøministeriets
laboratorieplan er godkendt til udførelse af støjmålinger.
*) Ordet benyttes som fællesbetegnelse. Betegnelsen af de enkelte
institutioner varierer fra tilfælde til tilfælde.
C) Speciallaboratorier samt egentlige lydtekniske afdelinger ved enkelte
rådgivende ingeniørvirksomheder, ved enkelte større kommunale tekniske
forvaltninger og ved enkelte større erhvervsvirksomheder for hvilke det
gælder, at de har specialuddannet personale og det nødvendige måleudstyr til
brug ved udførelse af støjmålinger.
D) Myndigheder - herunder almindelige miljøforvaltninger og almindelige
tekniske forvaltninger - almindelige rådgivende ingeniørvirksomheder samt en
række erhvervsvirksomheder for hvilke det gælder, at de har personale med ret
begrænset lydteknisk uddannelse og kun simple måleinstrumenter til
støjmålinger.
Miljøstyrelsen arbejder for øjeblikket på at få etableret en mindre
omfattende autorisationsanordning.
Ordningen vil bestå i en mulighed for at opnå autorisation alene til
måling af ekstern støj efter miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984
»Måling af ekstern støj fra virksomheder«.
Kontrol med måleudstyret vil kunne finde sted på Lydteknisk Institut mod
betaling.
Ordningen vil blive tilbudt både private og offentlige laboratorier.
Når denne ordning er gennemført vil miljøstyrelsen anbefale, at alene
støjmålinger udført af et laboratorium, der er autoriseret til måling efter
vejledning nr. 6/1984, vil kunne anvende til behandling af sager med indgreb,
i form at påbud eller forbud, overfor virksomheder.
For tiden regnes med at ordningen tidligst vil træde i kraft primo 1986,
og miljøstyrelsen vil til sin tid udsende en meddelelse herom.
9.3. Måleudstyr
Miljøkontrolenhederne skal - lige som de autoriserede laboratorier - have
måleudstyr af høj kvalitet. Måleinstitutionen skal i det mindste have udstyr
til måling af:
- lydtrykniveau
- det ækvivalente støjniveau i dB(A)
- vibrationer
- vindhastighed og vindretning.
Måleinstitutionen bør have følgende hjælpeudstyr:
- båndoptager
- niveauskriver
- smalbåndsanalysator
- registrerende apparatur till vindhastigheds- og vindretningsmålinger.
Alt måleudstyr skal være underkastet periodisk kvalitetskontrol.
9.4. Tilrettelæggelse af støjmålinger
Støjmålinger kan udføres efter to forskellige principper:
1) Målinger i samarbejde med virksomheden
2) Uanmeldte målinger.
Man kan ved anmeldte målinger bestemme de enkelte (væsentligste)
støjkilders bidrag til støjniveauet og udfra kendskab til støjkildernes
driftstid beregne det ækvivalente støjniveau. Denne fremgangsmåde giver
samtidig værdifulde oplysninger om de støjkilder på virksomheden, der giver
det væsentligste bidrag til støjen. Sådanne oplysninger kan som omtalt
nedenfor være meget værdifulde ved vurdering af mulighederne for en reduktion
af støjen.
Den første handling, der bør foretages ved behandling af en sag vedrørende
støjulemper forårsaget af en virksomhed, bør - såfremt man ikke først ønsker
at lave uanmeldte målinger - består i et besøg af kommunens tekniker på
virksomheden. Under besøget udføres - om muligt - orienterende støjmålinger.
Orienterende målinger kan være til stor støtte ved tilsynsmyndighedens
afgørelse af, om der foreligger væsentlige støjulemper.
Udføres målingerne uanmeldt, er man naturligvis henvist til at måle
støjen, der udsendes under de driftsbetingelser, der forekommer på det
tidspunkt, målingerne skal gennemføres. Det må derfor vurderes, om
driftsforholdene i måletidsrummet er sådanne, at kravet om, at støjmålingerne
skal udføres, når virksomheden støjer mest, er opfyldt. Det kan være
hensigtsmæssigt at indhente eventuelle klageres syn på sagen. Endvidere vil
virksomhedens ledelse naturligvis - efter målingernes afslutning - kunne give
oplysning om driftstilstanden i måletidsrummet.
Uanmeldte målinger har den fordel, at man undgår, at virksomhedens
driftsforhole evt. påvirkes af, at der udføres målinger. Dette gælder
naturligvis specielt virksomheder, hvor man på simple måde kan kontrollere
støjudsendelsen. Til gengæld må uanmeldte målinger ofte udføres under
forhold, hvor støj fra uvedkommende støjkilder kan få forstyrrende
indflydelse på resultaterne af målingerne, ligesom virksomheden ikke
nødvendigvis arbejder under de for kontrolmålinger foreskrevne
driftsbetingelser. Dersom målingerne foretages i samarbejde med virksomheden,
er der mulighed for at belyse støjforholdene betydeligt bedre end ved
uanmeldte målinger. Dette gælder specielt for mindre virksomheder, hvor de
enkelte støjkilder kun er i drift en del af arbejdstiden.
9.5. Målepositioner
Der henvises til afsnit 4.2. og 7.1. angående valg af målehøjde og
målepositioner.
9.6. Målebetingelser
Der henvises til afsnit 7.2. angående målebetingelser.
9.7. Måletidsrum
Der henvises til vejledning nr. 6/1984 »Måling af ekstern støj fra
virksomheder« angående måletidsrum.
9.8. Støj indeholdende tydeligt hørbare toner eller tydeligt hørbare
impulser
Det er i afsnit 2.1 anført, at der skal gives et tillæg på 5 dB til den
målte værdi af det ækvivalente støjniveau i dB(A), hvis støjen indeholder
tydeligt hørbare toner* eller tydeligt hørbare impulser.
*) Der tales her og i det følgende om toner. Dette betyder ikke, at der
nødvendigvis skal være flere toner, en enkelt tone er tilstrækkelig.
9.8.1. Tydeligt hørbare toner
(Dette tillæg gives kun i den del af referencetidspunktet inden for
hvilken støjen indeholder toner)
Som eksempler på støjtyper, der kan indeholde tydeligt hørbare toner, kan
nævnes:
- støj fra ventilationsanlæg
- støj fra elektriske motorer
- støj fra pumper.
Det har hidtil været normal praksis at afgøre, om der findes tydeligt
hørbare toner i en støj på grundlag af en subjektiv vurdering. Såfremt det er
vanskeligt at opnå enighed mellem sagens parter, om hvorvidt der findes
tydeligt hørbare toner, bør sagen afgøres ved en objektiv måling af
toneindholdet, jfr. vejledning 6/1984.
Det hænder undertiden, især ved behandling af sager ved store
virksomheder, at det kan medføre betydelige økonomiske konsekvenser, hvis der
gives et tillæg på 5 dB. Hvis man ved den subjektive vurdering er i tvivl, om
hvorvidt der findes tydeligt hørbare toner, bør dette afgøres ved en objektiv
måling.
9.8.2. Tydeligt hørbare impulser
Som eksempler på støjtyper, der indeholder tydeligt hørbare impulser, kan
nævnes:
- støj fra nitning
- støj fra bankning
- støj fra trykluftsværktøj
- støj fra trykluftafblæsning
- støj fra ventilåbning.
Tillæg på grund af tydeligt hørbare impulser idag alene på grundlag af en
subjektiv vurdering, idet der ikke foreligger en almindelig anerkendt
objektiv målemetode, der kan danne basis for afgørelse af, om et tillæg skal
gives.
Der findes heller ikke almindeligt anerkendte retningslinier for, hvor
hyppigt impulserne skal optræde, for at der skal gives tillæg.
9.9. Udarbejdelse af måleprogram
Der er meget vigtigt, at der udarbejdes et detaljeret måleprogram, inden
målingerne igangsættes.
Et måleprogram skal omfatte:
A. En beskrivelse af virksomheden
B. En beskrivelse af de planlagte målinger.
ad A. Beskrivelsen af virksomheden skal omfatte:
a) Kortbilag - med målestok og nordpil - der dels viser virksomhedens
placering i forhold til de omliggende områder, dels angiver til hvilke
områdetyper, de enkelte områder skal henføres.
Såfremt det ikke er muligt at fremskaffe egnet kortbilag, må oplysningerne
gives gennem en fyldestgørende beskrivelse med målsatte skitser og nordpil.
Eventuel klagers bopæl skal markeres på kortbilag.
b) Kortbilag - med målestok og nordpil - eller fyldestgørende beskrivelse
- med målsatte skitser og nordpil - der viser selve virksomheden med
angivelse af placering og arten af eventuelt dominerende støjkilder.
c) Fyldestgørende beskrivelse af virksomhedens maskiner, anlæg og
arbejdsprocesser i den udstrækning disse oplysninger er af betydning ved
sagens behandling.
ad B. Beskrivelse af de planlagte målinger skal omfatte:
a) Formålet med målingerne.
b) Målepositioner - indtegnet på kortbilag eller skitser - med angivelse
af mikrofonhøjder.
c) En oversigtsmæssig beskrivelse af hvilke målinger, der planlægges
udført, med angivelse af hvilke oplysninger der er tanken at indsamle gennem
målingerne og databehandlingen.
d) Redegørelse for de under målingernes udførelse ønskede
driftsbetingelser for maskiner og anlæg samt forekommende særligt støjende
arbejdsprocesser.
e) Almen beskrivelse af baggrundsstøjen, dvs. støjkildernes art og
placering, baggrundsstøjens karakter og tidsmæssige variation samt
redegørelse for, hvorledes eventuelle måletekniske vanskeligheder, forårsaget
af baggrundsstøjen, tænkes overvundet.
Såfremt resultaterne af støjmålingerne skal benyttes i forbindelse med
miljømyndighedernes sagsbehandling, bør man sikre sig, at miljømyndighederne
vil acceptere måleinstitutionens rapport som grundlag for sagsbehandlingen.
9.10. Målerapport
En målerapport bør indeholde fyldestgørende oplysninger om alle relevante
forhold i forbindelse med støjmålingerne, således at alle, der bliver
impliceret i sagens behandling, kan få et fuldgyldigt billede af
støjproblemerne, i den udstrækning disse kan beskrives gennem målinger og de
dertil knyttede subjektive iagttagelser.
En rapports indhold kan opdeles i elleve hovedafsnit.
A Beskrivelse af virksomheden.
B Måleprogram.
C Meteorologiske forhold under målingerne.
D Faktorer der har midlertidig indflydelse på lydudbredelsen.
E Driftsbetingelser.
F Anvendt måleudstyr.
G Måletidsrum.
H Måleresultater.
I Subjektive iagttagelser.
J Muligheder for reduktion af støjen.
K. Øvrige oplysninger.
Målerapporten skal dateres og underskrives.
Ad A Beskrivelse af virksomheden
Se afsnit 9.9 punkt A.
Ad B Måleprogram.
De relevante dele af det i afsnit 9,9, punkt B beskrevne, planlagte
måleprogram overføres til målerapporten efter eventuel nødvendig justering
under hensyntagen til de faktiske forhold i forbindelse med målingernes
udførelse.
Ad C Meteorologiske forhold under målingerne.
De meteorologiske forhold under målingerne rapporteres.
Ad D Redegørelse for faktorer der har midlertidig indflydelse på
lydudbredelsesforholdene under målingerne, f.eks.
- midlertidige indendørs støjdæmpende eller støjafskærmende
foranstaltninger på virksomheden, som f.eks. lydabsorberende eller
afskærmende genstande (materialer etc) i nærheden af støjkilderne,
- midlertidigt lukkede vinduer, døre eller porte,
- midlertidigt afskærmende genstande på eller udenfor virksomhedens grund
(parkerede lastbiler, materialeoplæg etc.).
ad E Redegørelsen for driftsbetingelserne under målingerne må omfatte
omhyggelig beskrivelse af driftsbetingelser for alle væsentlige støjkilder og
anlæg samt beskrivelse af særligt støjende arbejdsprocesser.
Denne redegørelse kan eventuelt gives i forbindelse med måleresultaterne,
hvis dette gør rapporten mere overskuelig.
Ad F Det anvendte måleudstyr bør nøje registreres.
ad G Måletidsrum.
Der må redegøres både for måletidsrum og observationstidsrum med angivelse
af dato og klokkeslet.
Disse oplysninger kan eventuelt gives sammen med måleresultaterne.
ad H Måleresultaterne skal omfatte:
a) Støjniveauet i dB(A) uden korrektion,
b) Støjbelastningen i dB(A) med eventuel korrektion.
c) Den tidsmæssige variation af støjbelastningen (dag-aften-nat).
d) Maksimalværdien af lydtryknmiveauet i dB(A) (tidsvægtning F).
e) Eventuel frekvenssammensætning af støjen, hvis disse oplysninger
skønnes af betydning ved sagens behandling.
f) Relevante måleresultater for baggrundsstøjen.
g) Måleresultatets variation, jfr. afsnit 7.3.
h) Øvrige måleresultater som måtte være af interesse.
ad I) Subjektive iagttagelser skal omfatte:
a) En vurdering af det relative bidrag fra de enkelte væsentligste
støjkilder til måleresultaterne, eventuel suppleret med måleresultater for de
enkelte støjkilders bidrag.
b) Eventuelle toner om muligt med skøn over tonehøjde (frekvenser).
c) Eventuelle impulser.
d) Vurdering af støjens ulempemæssige omfang.
ad J Vurderingen af mulighederne for en reduktion af støjen skal
indeholde:
a) Omtale af eventuelle hidtil gennemførte støjreducerende
foranstaltninger.
b) Principper for tænkelige yderligere støjreducerende foranstaltninger
med en vurdering - om muligt - at størrelsesordenen af den opnåelige
støjreduktion og størrelsesordenen af den tilhørende økonomiske indsats, idet
det bemærkes, at der ikke skal udarbejdes et konkret projektforslag.
Der henvises til den i afsnit 5.2.2 givne nærmere omtale af anvendelsen af
denne vurdering.
ad K Øvrige oplysninger.
a) Virksomhedens navn og adresse samt kontaktperson.
b) Rekvirenten af støjmålingerne. Navn og adresse.
c) Eventuel klagers navn og adresse.
d) Klagerens bedømmelse af støjulemperne inden for måletidsrummet - hvis
han er orienteret om målingernes gennemførelse - set i relation til de
støjulemper, som han »normalt« føler sig udsat for.
e) Sagsbehandlerens navn.
Oplysningerne under K, vil med fordel kunne gives i indledningen til
rapporten.
Ordforklaring
Lydtrykniveau (støjniveau) Lp i dB
Lydtrykniveauet (støjniveau) Lp er defineret i ligningen
P
Lp = 20 log (---)dB,
P0
hvor p er lydtrykket (i Pa) og p0 er referencelydtrykket 20 u Pa.
Maksimalværdi af lydtrykniveauet (støjniveauet) i dB
Maksimalværdien af lydtrykniveauet (støjniveauet) er den største værdi
lydtrykniveauet (støjniveauet) antager som funktion af tiden, idet
måleinstrumentet skal indstilles på tidsvægtning F.
A-vægtet lydtrykniveau (støjniveau) LpA i dB
Det A-vægtede lydtrykniveau (støjniveau) LpA i dB er den værdi af
lydtrykniveauet (støjniveauet), der opnås, når man anvender det i IEC 651
definderede frekvensvægtende netværk A.
Energiækvivalent, konstant, A-vægtet lydtrykniveau (støjniveau) LAeq,T i
dB bestemt for tidsperioden T
Det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau (støjniveau) LAeq,T er det
A-vægtede lydtrykniveau af en lyd (støj) med et konstant lydtrykniveau
(støjniveau), som inden for tidsperioden T har samme akustiske energi som den
betragtede lyd (støj), hvis lydtrykniveau (støjniveau) normalt varierer inden
for tidsperioden.
Støjbelastning
Støjbelastningen i dB er det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau
(støjniveau) af en støj, efter at der er udført en korrektion, der tager
hensynb til, at lyden (støjen) indeholder tydeligt hørbare toner(r), eller
tydeligt hørbare impulser.
Ordforklaringen af de nedenfor anførte ord refererer specielt til disse
ord anvendelse i denne vejledning.
Vejledende grænseværdier for støjbelastning
Vejledende grænseværdier for støjbelastning er de af Miljøstyrelsen
anbefalede maksimale værdier for støjbelastning under forskellige forhold
(tidspunkt på døgnet og anvendelsen af det område, hvor støjbelastningen
forekommer).
Støjgrænser
Støjgrænser er de maksimale værdier for støjbelastning, som forekommer i
de støjvilkår, som en miljømyndighed fastlægger for en virksomhed.
Baggrundsstøj
Baggrundsstøj er al anden støj end støjen fra den konkrete virksomhed.
Områdetyper
Betydningen af de i denne vejledning anvendte områdetypebetegnelse findes
i afsnittene 2.2.2 og 2.2.3.
Efterklangstid
Efterklangstid for et rum er den tid, det tager lydtrykniveauet at falde
til det lydtrykniveau, der ligger 60 dB under det lydtrykniveau, der
forekommer i det øjeblik, en lydkilde i rummet afbrydes.
Lignende dokumenter
- Vejledning om godkendelse af husdyr Retsinformation · 15. marts 1998
- Brdr. Christensens Haner, Skuderløse. Godkendelse. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. november 2006
- Udarbejdelse af kommunale miljøhandlingsplaner Retsinformation · 15. marts 1998
- Sag om etablering og godkendelse af skydebane Retsinformation · 13. marts 2019
- Vejledning om ekstern støj ved midlertidige opholdssteder til flygtninge - Regulering af støj fra virksomheder m.v. og støjafskærmning i forbindelse med etablering af midlertidige opholdssteder Retsinformation · 4. maj 2016
- Støj fra motorsportsbaner Retsinformation · 9. november 1998