Spring til indhold

Retsinformation

Støj fra motorsportsbaner

Gældende VEJ nr 60185 af 01/03/1997VejledningMiljø- og Ligestillingsministeriet9. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Støj fra motorsportsbaner

Indhold

1 Forord

2 Vejledningens anvendelsesområde

2.1 Nye motorsportsbaner

2.2 Eksisterende motorsportsbaner

2.3 Beslægtede aktiviteter

3 Motorsportsbaner i den fysiske planlægning

3.1 Planlægningssystemet

3.2 Principper for forebyggelse af støjulemper i den fysiske

planlægning

3.3 Vurdering af virkningen på miljøet, VVM

Motorsporten i Danmark

4.1 Automobilsport

4.2 Karting

4.3 Motorcykelsport

4.4 Knallertsport

5 Støj fra motorsportskøretøjer

5.1 Automobilsport

5.2 Karting

5.3 Motorcykelsport

5.4 Knallertsport

5.5 Motorsportskøretøjernes støjudsendelse

6 Vejledende støjgrænser

7 Støjudsendelse fra motorsportsbaner

7.1 Meteorologiske forhold

7.2 Afstandsdæmpning

7.3 Luftabsorbtion

7.4 Terrændæmpning

7.5 Lydbaner

Læs alt

7.6 Skærme, volde og lign.

7.7 Bevoksning

7.8 Sammenfatning

8 Beregning af støj fra motorsportsbaner

8.1 Beregning med henblik på miljøgodkendelse

8.2 Enkel beregningsmetode

8.2.1 Fremgangsmåde

8.2.2 Eksempel

8.2.3 Typetilfælde

9 Miljøgodkendelse

9.1 Miljøbeskyttelsesloven

9.2 Godkendelsesvilkår

9.3 Spildevand

9.4 Olieaffald

9.5 Tilsyn og kontrol

1 Forord

Miljøstyrelsen udsendte i 1984 den første vejledning om

støj fra motorsportsbaner. Siden da har motorsporten udviklet sig

kraftigt og antallet af baner er øget væsentligt i takt med den

stigende interesse for sporten.

Siden 1984 er der gennemført en række undersøgelser af

sammenhængen mellem målinger og beregninger af støjen

omkring motorsportsbaner og der er indhentet en del administrative

erfaringer.

Der foregår til stadighed en udvikling vedrørende støj

fra motorsportsbaner og der er fortsat ikke foretaget undersøgelser af

befolkningens reaktioner på denne form for støjbelastning. Fra

motorsportsudøvernes side arbejdes der til stadighed på at

begrænse støjudsendelsen fra køretøjerne.

Miljøstyrelsen har på baggrund af behovet for et

ajourført vejledningsmateriale valgt at udsende den nu foreliggende

opdaterede, men ellers uændrede udgave. Opdateringen består i

ajourføring af en række oplysninger, som siden vejledningens

første udgivelse er blevet forældet, samt visse

præciseringer på baggrund af Miljøstyrelsens erfaringer

med brugen af vejledningen. Endvidere er vejledningen udvidet med kapitel 3

om den fysiske planlægning.

Desuden er der i bilag 1 udeladt angivelser af lydeffektniveauer for

motocross- og speedwayknallerter i Landsforeningen Ungdomsringens regi

på grund af ændringer i køretøjernes

klasseopdeling.

De akustiske undersøgelser, der ligger til grund for den mere

tekniske del af vejledningen, er udført af rådgivende

ingeniørfirma Ødegaard & Danneskiold - Samsøe ApS,

af Lydteknisk Institut (nu Delta Akustik & Vibration) og af

Akustikbyrån i Sverige.

2 Vejledningens anvendelsesområde

Ved en motorsportsbane forstås et anlæg til udøvelse af

motorsport. Desuden skal følgende betingelser være opfyldt:

·

Kørslen med motorsportskøretøjer skal finde sted

på en anlagt eller afmærket bane, eller indenfor et

afgrænset areal.

·

Kørslen skal foregå regelmæssigt og aktiviteterne skal

være organiseret i en klub eller lignende.

Motorsportsbaner er en fælles betegnelse for motorsports- og

knallertbaner.

Denne vejledning er i første række udarbejdet til brug for

myndighedernes behandling af miljøsager om motorsportsbaner.

Vejledningen kan imidlertid også anvendes i region- og

kommuneplanlægningen ved lokalisering af motorsportsbaner.

2.1 Nye

motorsportsbaner

Motorsportsbaner er omfattet af punkt H.1 "Motorbaner og knallertbaner

samt køretekniske anlæg" på miljøbeskyttelseslovens

liste over særligt forurenende virksomheder, som er omfattet af lovens

kapitel 5. Denne vejledning omfatter motorsports- og knallertbaner. Sager om

køretekniske anlæg behandles efter Miljøstyrelsens

vejledning om ekstern støj fra virksomheder.

Indendørs baner er godkendelsespligtige hvis ovennævnte

betingelser vedrørende kørsel opfyldes.

Motorsportsbaner må ikke anlægges, før der er meddelt

miljøgodkendelse i henhold til lovens § 33. Der er i kapitel 9 givet

en nærmere redegørelse for godkendelsesordningen.

Inden motorsportsbaner ændres eller udvides på en sådan

måde, at de medfører forøget forurening, skal der

foreligge en ny miljøgodkendelse, der omfatter de påtænkte

ændringer eller udvidelser.

Miljøgodkendelsen skal gives af amtsrådet. Hvis

motorsportsbanen ligger i Københavns- eller Frederiksberg kommune,

skal godkendelsen dog gives af kommunalbestyrelsen.

2.2 Eksisterende motorsportsbaner

Alle motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske

anlæg bortset fra lukkede øvelsespladser, der udelukkende

benyttes til den indledende praktiske køreundervisning, som var anlagt

før 1. oktober 1974, og som ikke havde en miljøgodkendelse,

skal i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 39 inden 1. januar 1995

have indsendt ansøgning om godkendelse.

Eksisterende baner, der er anlagt før den 1. oktober 1974 og endnu

ikke miljøgodkendt, er omfattet af miljøbeskyttelseslovens §

41.

Hvis banens drift giver anledning til en væsentlig

støjbelastning af omgivelserne, kan amtsrådet meddele

motorsportsbanen påbud om at foretage afhjælpende

foranstaltninger eller eventuelt helt forbyde aktiviteten, hvis

støjgenerne ikke kan afhjælpes.

Hvis eksisterende baners indretning eller drift udvides eller

ændres, så det forøger støjbelastningen, skal der

forinden, som nævnt i forrige afsnit, ansøges om

miljøgodkendelse.

2.3 Beslægtede aktiviteter

Rally, bilorientering, manøvre- og specialprøver samt

bedømt trial og enduro, som med politiets tilladelse afholdes på

afspærrede vejstrækninger eller på private områder,

manøvregårde eller øvelsespladser til obligatorisk

knallertundervisning for de 16-17 årige er ikke omfattet af

miljøbeskyttelseslovens godkendelsesordning.

Modelmotorbaner, d.v.s. anlæg for radiokontrollerede modelbiler er

ligeledes ikke omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Hvis

sporten imidlertid udøves under organiserede former og med en vis

regelmæssighed et bestemt sted, vil aktiviteterne være omfattet

af bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 3. Dette

indebærer, at kommunalbestyrelsen i givet fald vil kunne gribe ind med

påbud eller eventuelt forbud for at afhjælpe væsentlige

støjgener i omgivelserne.

I henhold til § 16, stk. 1, i Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992 kan kommunalbestyrelsen meddele

påbud eller fastsætte bestemmelser, som begrænser generende

knallertkørsel eller lignende på privat grund uden for godkendte

baner.

Der kan dog ikke gives helt præcise retningslinier for, hvilke

aktiviteter der er omfattet af miljølovgivningens

reguleringsmuligheder. I tvivlstilfælde må derfor foretages en

konkret vurdering.

3 Motorsportsbaner i den fysiske

planlægning

Den administrative behandling af motorsportsbaner sker i samspil mellem

planlægningen og miljøgodkendelsen.

3.1 Planlægningssystemet

Placeringen af nye og udvidelser af eksisterende motorsportsbaner skal

være i overensstemmelse med den planlægning, som amtsråd og

kommunalbestyrelser tilvejebringer i region-, kommune- og lokalplaner.

Planlægningen sker efter reglerne i lov om planlægning

(lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994). Der kan endvidere

henvises til "Vejledning om planloven" (ajourført udgave af

vejledningen er udsendt i november 1996).

Regionplanerne indeholder retningslinier om blandt andet anvendelsen af

arealerne i det åbne land, herunder om placeringen af virksomheder og

anlæg, således at der så vidt muligt undgås gener,

herunder støjgener, i forhold til anvendelsen af andre arealer.

Kommuneplanen indeholder - inden for rammerne i regionplanen -

bestemmelser om blandt andet anvendelsen af arealerne i kommunen.

Lokalplanen fastsætter den mere detaljerede regulering af

anvendelsen og bebyggelsen af ejendommene i et delområde af

kommunen.

Etablering af en motorsportsbane forudsætter som regel

tilvejebringelse af en lokalplan efter bestemmelsen i § 13, stk. 2, i lov om

planlægning, der fastsætter, at en lokalplan skal tilvejebringes,

før der gennemføres større udstykninger eller

større bygge- eller anlægsarbejder. Det er kommunalbestyrelsens

afgørelse, om det er nødvendigt at tilvejebringe en lokalplan,

men afgørelsen kan påklages til Naturklagenævnet.

I landzone kræves en landzonetilladelse, jf. § 35, stk. 1, i lov om

planlægning. Tilladelsen kan være indeholdt i en lokalplan, jf.

lovens § 36, stk. 1, nr. 5.

3.2

Principper for forebyggelse af støjulemper i den fysiske

planlægning

Efter planlovens samlebekendtgørelse skal regionplaner indeholde

retningslinier til sikring af, at støjbelastede arealer i landzone

ikke udlægges til støjfølsom anvendelse. Kommuneplaner

skal indeholde retningslinier til sikring af, at støjbelastede arealer

i byzone og sommerhusområder ikke udlægges til

støjfølsom anvendelse, medmindre der i lokalplanen

indsættes bestemmelser om etablering af

afskærmningsforanstaltninger.

Det betyder, at der omkring motorsportsbaner bliver et område

(støjkonsekvensområde), hvor der ikke må planlægges

for støjfølsom anvendelse.

3.3 Vurdering af virkningen på miljøet, VVM

Etablering af en motorsportsbane kræver efter omstændighederne

en særlig vurdering af virkningerne på miljøet, VVM. Det

betyder, at der i så fald skal tilvejebringes et regionplantillæg

med retningslinier om beliggenheden og udformningen af anlægget, og at

forslaget til regionplantillægget skal være ledsaget af en

redegørelse, som indeholder en særlig vurdering af

anlæggets virkning på miljøet.

Reglerne findes i lov om planlægning og i Miljø- og

Energiministeriets bekendtgørelse nr. 847 af 30. september 1994 om

supplerende regler i medfør af lov om planlægning

(samlebekendtgørelse) § 3, stk. 2, jf. bilag 2, punkt 8 f. Der kan

endvidere henvises til vejledning nr. 182 af 17. oktober 1994 til brug for

vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler

om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

Efter bekendtgørelse nr. 848 af 30. september 1994 om ændring

af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed skal forslag til

miljøgodkendelse offentliggøres sammen med forslaget til

regionplantillæg, og der må tidligst træffes

afgørelse i sagen samtidig med den endelige vedtagelse af

regionplantillægget.

4 Motorsporten i Danmark

Motorsport på bane foregår fortrinsvis under to hovedunioner.

Dansk Automobil Sports Union (DASU) står for al automobilsport herunder

karting og RC-racere (modelbiler) og Danmarks Motor Union (DMU) står

for motorcykelsporten. Begge er medlem af Danmarks Idræts-Forbund

(DIF).

Unionerne er organiseret i en fælles samarbejdsorganisation, Dansk

Motorsports Råd (DMR). DMR har nedsat Motorsportens Miljøudvalg,

der varetager motorsportens interesser i forhold til bl.a. de gældende

miljøbestemmelser.

Den organiserede knallertsport i Danmark foregår gennem en fritids-

eller ungdomsklub tilsluttet Landsforeningen Ungdomsringens Knallert Sektion

(LUKS).

Den organiserede minikarting foregår i fritids- eller

ungdomsklubber, som er medlem af Landsforeningen Ungdomsringens

Kartgruppe.

En motorsportsklubs formål er primært af sportslig karakter,

mens knallertaktiviteter og minikarting i fritids- og ungdomsklubber har et

bredere socialpædagogisk sigte.

4.1 Automobilsport

Automobilsport på bane foregår på følgende

banetyper:

- Asfaltbaner

- Autocrossbaner/Jordbaner

- Rallycrossbaner

- Folkeracebaner

- Dragracingbaner.

Asfaltbaner

En asfaltbane udformes normalt med en passende blanding af "langsomme" og

"hurtige" sving og enkelte lange lige strækninger, der kan lette

overhaling. Banerne bør være fra 1 km til ca. 5 km lange. I

udlandet findes der meget længere baner, men den hyppigste længde

er mellem 2 og 4 km.

På banerne køres der med følgende klasser:

Kategori I:

Gruppe N: Seriefremstillede biler

Gruppe A: Touring biler

Gruppe B: Grand touring biler

Gruppe ST: Super touring biler

Gruppe CLI: Klasse 1 biler

Gruppe T1: Serie terrængående biler

Gruppe T2: Forbedrede terrængående biler

Kategori II:

Gruppe T3: Prototype terrængående biler

Gruppe GT: Grand touring sportsbiler

Gruppe C: Sportsvogne

Gruppe D: Internationale Formel racebiler

Gruppe E: Formel Libre biler

Kategori III:

Gruppe F: Racing trucks

Gruppe T4: Terrængående trucks

Autocrossbaner/Jordbaner

Autocrossbaner anlægges i et kuperet terræn med mange sving og

har normalt ingen fast overfladebelægning. Jordbaner har heller ikke

fast overfladebelægning men ikke så mange sving. Der køres

jordbaneløb på de samme baner, som bruges til 1.000 m

sandbaneløb for motorcykler (speedway).

Længden af banen skal være mellem 600 m og 2.000 m.

På banerne køres der med følgende klasser:

Nationale:

Crosskarts med rørrammechassis, motor indtil 100 ccm

Crosskarts med rørrammechassis, motor indtil 500 ccm

(to-taktsmotorer højst 250 ccm)

Citroën 2 CV.

Internationale:

Gruppe N: Med reglementsfastsatte modifikationer

Gruppe A: Med reglementsfastsatte modifikationer

Autocross biler (4-hjulstrukne, specielt bygget til autocross)

Rallycrossbaner

Rallycrossbaner anlægges i et kuperet terræn, mindst 20% af

overfladen skal være fast, d.v.s. asfalt, beton eller lignende og

mindst 30% skal være løst, d.v.s. sand, jord, græs eller

lignende. Længden skal være mellem 800 m og 2.000 m. Der findes

for tiden ingen rallycrossbaner i Danmark, men der er planer om at få

nogle etableret.

Folkeracebaner

Folkeracebaner er terrænbaner, der er anlagt således, at

bilernes hastighed ikke kan overstige 80 km/t. Overfladen skal være

sand, jord, grus eller græs. Længden skal være mellem 500 m

og 1.000 m.

På banerne køres der med følgende klasser:

Nationalt:

Standardvogne klasse 1, forpligtet salgspris højst 4.000 kr.

Standardvogne klasse 2, forpligtet salgspris højst 8.000 kr.

Dragracingbaner

Dragracingbaner består af en lige, jævn, asfaltbelagt

strækning på mindst 1.000 m, hvoraf konkurrencestrækningen

udgør 402,33 m (1/4 mile).

Der køres i mange forskellige klasser, såvel nationale som

internationale; lige fra indregistrerede gadebiler til toptunede specielle

dragsters. Der findes for tiden ingen specielle dragracingbaner i Danmark.

Dragracingaktiviteterne som regel foregår på nedlagte

flyvepladser o. lign.

4.2 Karting

Karting er motorsport med go-karts, som køretøjerne normalt

kaldes. Der køres på asfaltbelagte baner. Banerne er mellem 500

m og 1500 m lange og ca. 7 m bredde.

Ved karting anvendes tre hovedtyper af køretøjer:

A Klasser uden gear:

Klasse 1: Formel Junior (85 ccm stempelstyret motor)

Klasse 2/3: Pop 1 og Pop 2 (100 ccm stempelstyret motor)

Klasse 4: Intercontinental Junior (100 ccm stempelstyret motor)

Klasse 5: National-A (100 ccm membran- og drejeventilstyret

motor)

Klasse 6: Intercontinental-A (100 ccm membranstyret motor)

Klasse 7: Formula-A (100 ccm drejeventilstyret motor)

Klasse 8: Old-boys (100 ccm membran- og drejeventilstyret mo-

tor, teknisk som klasse 5)

B Klasser med gear:

Klasse 9: Intercontinental-C (125 ccm membranstyret motor)

Klasse 10: Nordic-C (125 ccm membranstyret motor, teknisk som

klasse 9)

Klasse 11: Formula-E (250 ccm membran- og drejeventilstyret

motor)

C P-klasser/mærkeklasser (promotion klasser):

Klasse 12: Formel-Yamaha (100 ccm stempelstyret motor)

Klasse 13: Green-Line og P-2000 (125 ccm membranstyret

motor)

Ved minikarting anvendes 50 ccm motorer.

4.3 Motorcykelsport

Motorcykelsporten på bane omfatter følgende discipliner:

- Motocross

- Speedway

- Sandbaneløb og græsbaneløb

- Road racing

Motocross

Den typiske motocrossbane er anlagt i en nedlagt grusgrav eller i et

stærkt kuperet terræn. Banens længde varierer mellem 1.000

m og 5.000 m. Banelegemet skal overalt have en minimumsbredde på

2 m. Startfeltets bredde varierer med det tilladte antal startende

kørere, men er typisk 10 - 40 m.

Der benyttes specialbyggede motorcykler med cylindervolumen på 80,

125, 250 og 500 ccm, motorcykler med sidevogne dog op til 750 ccm. Ved

minicross gælder klasseinddelingen 50 og 80 ccm laveffektmaskiner.

Speedway

En speedwaybane anlægges i plant terræn og er belagt med jord

eller slagger. Banen skal være ovalformet og med følgende

mål:

Micro- og 80 ccm speedway:

Længde: 180 - 200 m

Bredde: min. 7,5 - 9,5 m

500 ccm speedway:

Længde: 285 - 400 m

Bredde: min. 10 - 15 m

Speedway køres med specialbyggede motorcykler med cylindervolumen

på 80 og 500 ccm.

Ved microspeedway gælder klasseinddelingen 50 og 80 ccm

laveffektmaskiner.

Sandbaneløb og græsbaneløb

Sandbaneløb og græsbaneløb køres på

hestevæddeløbsbaner eller specielt anlagte motorbaner med

længden mellem 450 m og 1300 m og minimumsbredden på 12 - 17

m.

Der anvendes stort set samme klasseinddeling som i speedway. Antallet af

deltagere i et heat er højst 8, men afhænger i øvrigt af

banebredden.

Road racing

Road racing er asfaltbaneløb med specialbyggede motorcykler med

cylindervolumen indtil 1300 ccm.

I forbindelse med alle banetyper indrettes normalt en ryttergård med

sanitære installationer og et reparationsområde.

4.4 Knallertsport

En knallert er karakteriseret ved, at motorens cylindervolumen ikke

overstiger 80 ccm.

Knallertsporten afvikles på et lukket baneareal, enten en

knallertcrossbane eller en knallertspeedwaybane.

Knallertbaner anvendes fortrinsvis til træningsarrangementer,

herunder afprøvning af maskinerne, indøvning af

kørselsteknik m.v. Egentlige løbsarrangementer afholdes efter

regler, som er fastlagt af LUKS.

Knallertsporten dyrkes i forbindelse med fritidsklub, ungdomsklub eller

ungdomsskolevirksomhed, og klubaktiviteterne har, udover det rent sportslige,

et bredt socialpædagogisk sigte.

Knallertcross

En knallertcrossbane anlægges i kuperet terræn for at

udnytte naturlige stigninger og fald. Banesporet bør ideelt have en

længde mellem 600 m og 1.000 m og anlægges med så mange

sving som muligt, ligesom strækningen bør indeholde

væsentlige stigninger og fald. Ved startstedet anlægges banen

på forholdsvis plant areal i en bredde på 10 - 20 m, mens

banesporets bredde på den øvrige strækning kan variere

mellem 2,5 m og 5 m.

Der køres med følgende klasser:

Klasse 2a: 1-gears 50 ccm seriefremstillet motor

Klasse 2b: 2-gears 50 ccm seriefremstillet motor

Klasse 3: Max. 4-gears 50 ccm seriefremstillet motor,

luftkølet

Klasse 4: 50 ccm seriefremstillet motor

Klasse 5: 80 ccm motor til banebrug

Klasse 6: 80 ccm motor til banebrug

Speedway

En knallertspeedwaybane anlægges på et plant terræn.

Banesporet er ovalformet med underlag af grus, slagger eller lignende

materiale.

Der gælder følgende klasseinddeling:

Standard: 50 ccm seriefremstillet motor, ingen gear

Special: 50 ccm seriefremstillet motor, frit gearantal

5 Støj fra

motorsportskøretøjer

Den støjbelastning af omgivelserne, som motorsportsbaner giver

anledning til, afhænger i første række af

støjudsendelsen fra de enkelte motorsportskøretøjer.

Støjbelastningen af omgivelserne udtrykkes som det

energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau inden for 1 time med

repræsentative kørselsforhold på banen.

I forbindelse med beregninger af støjbelastningen udtrykkes

køretøjernes støjudsendelse som lydeffektniveauer.

Lydeffekten er et mål for den mængde lyd, som udsendes fra et

køretøj.

Lydeffektniveauet er altså et mål for

køretøjernes evne til at udsende lyd, mens lydtrykniveauet er

lydens styrke i et bestemt punkt.

Der er i de seneste år fra motorsportsorganisationernes side udvist

en stigende opmærksomhed overfor mulighederne for at

støjdæmpe køretøjerne. Dette har blandt andet

givet sig udtryk i, at støjgrænserne i organisationernes

reglementer er blevet sænket.

I det omfang det er nødvendigt at foretage

støjmålinger, bør disse foretages under kørsel

fremfor som standmålinger.

5.1 Automobilsport

Dansk Automobil Sports Unions banesportsudvalg har fra 1. august 1993

fastsat følgende grænser for støjudsendelse fra

biler:

Gruppe N: 100 dB(A)

Gruppe A: 100 dB(A)

Auto- og rallycross: 100 dB(A)

Folkerace: 100 dB(A)

Jordbaneløb: 100 dB(A)

Støjniveauet måles 0,5 m fra udstødningsrøret i

en vinkel på 45 grader i forhold til udstødningsretningen.

Målingen skal foretages ved 4500 omdr/min og med ubelastet motor.

5.2 Karting

Ifølge "Reglement for karting", januar 1994, fra Dansk Automobil

Sports Union gælder en støjgrænse på 107,5 dB(A) med

en tolerance på 3 dB(A). Starttilladelse til træning om

konkurrencer nægtes ved et støjniveau på eller over 113,5

dB(A).

Støjniveauet registreres når karten, med maksimum ydelse og

fart, passerer under en mikrofon ophængt over banen i en højde

af 1,8 m. Støjen måles med tidskontakten "fast".

Ifølge "Minikartreglement", januar 1995, fra Landsforeningen

Ungdomsringens Kartgruppe er det højst tilladte støjniveau 103

dB(A). Støjniveauet måles 1 m fra midten af karten midt for

på den side, hvor udstødningsåbningen er placeret.

Mikrofonhøjden skal være 1 m over jorden. Der måles

på et stillestående køretøj. Gaspedalen trykkes i

bund og slippes, når motoren når maksimalt omdrejningstal.

5.3 Motorcykelsport

I Danmarks Motor Unions 1996-reglementer er der fastsat følgende

støjgrænser:

Motocross: 98 dB(A)

Speedway: 98 dB(A)

Road racing: 105 dB(A)

Ved al træning og konkurrence håndhæves de angivne

støjgrænser med nedennævnte tolerancer:

Ved udendørs temperaturer mellem 0 og 10 grader tillades

ovennævnte støjniveauer med en tolerance på +1 dB(A).

Ved udendørstemperaturer under 0 grader tillades oven-

nævnte støjniveauer med en tolerance på +2 dB(A).

Den foreskrevne målemetode er baseret på en måling af

støjniveauet i en afstand af 0,5 m fra

udstødningsåbningen i en vinkel på 45 grader i

forhold til udstødningsrørets centerlinie, i samme højde

som udstødningsåbningen, dog mindst 0,2 m over

jordoverfladen.

Støjmålingen foretages på et stillestående

køretøj i frigear ved et omdrejningstal, som afhænger af

motorens størrelse og type.

5.4 Knallertsport

Ifølge "Reglement 96 - 97" fra Landsforeningen Ungdomsringens

Knallert Sektion er det højst tilladte støjniveau 100 dB(A).

Ved udendørstemperatur mellem 0 og +10 grader dog 101 dB(A) og ved

udendørstemperatur under 0 grader 102 dB(A). Støjgrænsen

er gældende indenfor alle klasser af motocross- og

speedwayknallerter.

Den maksimale værdi af støjniveauet måles i en afstand

af 0,5 m fra mundingen af udstødningsrøret i en vinkel på

45 grader i forhold til udstødningsrørets centerlinie og i

samme højde som udstødningsåbningen, dog mindst 0,2 meter

over jordoverfladen. Målingen foretages på et stillestående

køretøj med motoren i frigear ved et omdrejningstal på

8000 omdr/min.

5.5 Motorsportskøretøjernes

støjudsendelse

Motorsportsorganisationernes reglementsbestemte støjgrænser

relaterer sig, bortset fra go-karts, til en måling på et

stillestående køretøj med ubelastet motor ved et bestemt

omdrejningstal. Organisationernes støjmålemetoder er indrettet

således, at støj fra andre køretøjer kun får

ringe indflydelse på målingen, hvilket letter udførelsen

under praktiske omstændigheder.

Det er imidlertid ikke muligt at anvende støjgrænserne til at

sammenligne støjudsendelsen fra forskellige

køretøjskategorier. Der er herudover en ringe sammenhæng

mellem støjudsendelsen fra et stillestående, ubelastet

køretøj og støjudsendelsen fra et

motorsportskøretøj under kørsel.

Miljøstyrelsen har på denne baggrund i 1982 og 1991 ladet

gennemføre en kortlægning af en række forskellige

motorsportskøretøjers faktiske støjudsendelse ved

banekørsel.

I bilag 1 er den målte støj angivet som lydeffektniveauer.

Disse er udtryk for den samlede lydenergi som køretøjerne

udsender under kørsel og giver indtryk af den relative forskel mellem

køretøjskategorierne for de forskellige motorsportsgrene samt

for køretøjstyperne indbyrdes. Lydeffektniveauerne kan benyttes

som indgangsdata til beregningsmetoden beskrevet i kapitel 8.

6 Vejledende støjgrænser

Ved fastsættelse af motorsportsbaners højst tilladte

støjbelastning af omgivelserne bør der tages hensyn til, hvor

ofte banen anvendes (antal dage pr. uge) og til banens driftstider.

Motorsportsbaner vil normalt blive benyttet til almindelig

træningskørsel et par gange om ugen på hverdage eller

lørdage. Det samme gælder knallertbanerne med undtagelse af dem,

som er tilknyttet en fritids- eller ungdomsklub med klubhus på banen.

Disse vil normalt være åbne næsten alle ugens dage, men dog

kun i dagtimerne.

Hertil kommer konkurrencearrangementer, der normalt afholdes i weekender.

Der vil normalt være behov for 3-5 weekender til dette formål.

Lørdagen vil normalt blive benyttet til træning før den

egentlige konkurrence om søndagen.

Der bør ved fastsættelsen af støjgrænser

ligeledes tages hensyn til omgivelsernes karakter. Ved større samlede

boligområder bør støjgrænsen således

fastsættes noget lavere end ved spredt bebyggelse i det åbne

land.

Når en motorsportsbane anvendes 1 eller 2 gange om ugen til

almindelig træningskørsel, kan den endelige fastsættelse

af den højst tilladte støjbelastning af omgivelserne ske i

overensstemmelse med følgende skema:

Omgivelsernes Karakter

Hverdage indtil kl. 18.00

Lørdage indtil kl 14.00

Hverdage kl. 18.00 20.00

Lørdage kl. 14.00 18.00

Spredt bebyggelse

I det åbne land

55

50

Større samlede

Boligområder

50

45

Tabel 6.1

Vejledende støjgrænser for støjbelastningen fra

motorsportsbaner angivet som det energiækvivalente A-vægtede

lydniveau i dB inden for 1 time med repræsentative

støjforhold.

Støjbelastningen Lr fra motorsportsbaner bestemmes som

det energiækvivalente A-vægtede lydniveau i dB inden for

én time med repræsentative støjforhold.

Der er i tabel 6.1 angivet højere grænseværdier

for hverdage indtil kl. 18.00 samt lørdage indtil kl. 14.00 og lavere

grænseværdier for de mere støjfølsomme perioder

på hverdage kl. 18.00 - 20.00 samt lørdage kl. 14.00 - 18.00.

Dette indebærer, at aktiviteterne på banen i de mere

støjfølsomme perioder skal begrænses væsentligt,

således at støjbelastningen af omgivelserne her reduceres med

5 dB(A).

Motorsportsbaner bør, som det ligeledes er angivet, ikke benyttes

på hverdage efter kl. 20.00 og lørdage efter kl. 18.00,

medmindre støjbelastningen af omgivelserne er meget lav.

Der bør ved fastlæggelsen af støjgrænserne

også tages hensyn til, hvor mange dage om ugen banen anvendes. For

motorsportsbaner, som anvendes mere end 2 gange om ugen bør der

fastsættes lavere grænseværdier for de øvrige dage.

Nedsættelsen må bero på en nærmere vurdering af de

lokale forhold, herunder antallet af støjbelastede boliger, banens

driftstider m.v.

Hvis der ikke køres på banen konstant i en hel time,

bestemmes støjbelastningen Lr på grundlag af den

målte LAeq-værdi i køretiden samt en

opgørelse over den tid pr. time, der normalt vil kunne påregnes

at foregå kørsel på banen:

Lr = LAeq + 10 log (normal køretid [min] pr.

time/60).

En støjmåling skal, for så vidt angår

måleudstyr, målebetingelser, meteorologiske forhold og lignende,

foretages i henhold til retningslinier i Miljøstyrelsens vejledning

nr. 6/1984 om måling af ekstern støj fra virksomheder.

Der bør normalt ikke fastsættes støjgrænser for

konkurrencearrangementer eller lignende aktiviteter, hvor der typisk deltager

et stort antal motorsportskøretøjer. Til gengæld

bør der fastsættes en grænse for antallet af

arrangementer. Begrundelsen herfor er, at støjbelastningen vil

være vanskelig at kontrollere, ligesom den relativt høje

støjbelastning i øvrigt modsvares af arrangementernes

sjældne forekomst. Det forudsættes her, at de enkelte

køretøjer overholder motorsportens reglementer om

støjbegrænsning under hele arrangementet.

De angivne vejledende støjgrænser er gældende ved

miljøgodkendelser af nye motorsportsbaner. Ved behandling af

miljøsager om eksisterende baner skal der som udgangspunkt

lægges vægt på de samme hensyn som ved godkendelse af nye

baner, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1993 om godkendelse af

listevirksomheder.

I mange tilfælde vil bestående baner dog først på

kortere eller længere sigt kunne overholde disse krav. Også i

disse tilfælde bør der meddeles godkendelse, men under

forudsætning af, at klubben i forbindelse med fremlæggelsen af en

handlingsplan for nedbringelse af støjbelastningen viser evne og vilje

til at nedbringe denne til et acceptabelt niveau inden for en rimelig

tidsfrist. Dette skal indgå som et vilkår i

miljøgodkendelsen.

For visse eksisterende baner kan det vise sig, at det ikke er muligt at

overholde de vejledende støjgrænser. I sådanne situationer

kan det efter en konkret vurdering være nødvendigt, at der ved

meddelelse af vilkår i godkendelsen gives et tillæg til

vejledningens grænseværdier.

7 Støjudbredelse fra

motorsportsbaner

Den støjbelastning af omgivelserne, som motorsportsbaner giver

anledning til, afhænger af styrken og varigheden af den støj,

der udsendes fra motorsportskøretøjerne og af dæmpningen

under lydudbredelsen.

Den fællesnordiske metode til beregning af støj fra

virksomheder er fuldt ud anvendelig til beregning af støjbelastningen

fra motorsportsbaner.

7.1 Meteorologiske forhold

Støjudbredelsen påvirkes meget stærkt af de

meteorologiske forhold. Dette betyder, at man i samme punkt i nogen afstand

fra en motorsportsbane vil kunne måle meget forskellige

støjniveauer på forskellige dage, selv om der sker det samme

på banen. Hvis støjen udbreder sig i modvind eller i stille vejr

med stærkt solskin, vil man måle lave støjniveauer, fordi

lydbølgerne afbøjes opad. Hvis støjen udbreder sig i

medvind i overskyet vejr, eller i klart vejr efter solnedgang, vil man

måle høje støjniveauer, fordi lydbølgerne

bøjes nedad mod terrænoverfladen. Forskellen i

måleresultater kan let blive mere end 20 dB(A) i 500 meters

afstand.

Ved vurdering af støjbelastningen skal man anvende de

støjniveauer, som forekommer, når der måles i medvind.

Disse støjniveauer er højest, hvilket reducerer andre

støjkilders indflydelse på målingen, og man kan med

rimelig nøjagtighed opnå samme resultat ved gentagne

målinger.

7.2 Afstandsdæmpning

Den mest effektive måde at sikre et lavt støjniveau hos

motorsportsbaners naboer er at sørge for, at der er stor afstand

mellem banen og de omboende. Støjniveauet reduceres ved, at

lydenergien spredes over stadig større områder med voksende

afstand fra banen.

I nogen afstand giver fortyndningen af lydenergien en reduktion af

støjniveauet på 6 dB(A) for hver gang afstanden fordobles, idet

motorsportsbanen kan betragtes som en punktformet støjkilde placeret

midt på banearealet. Tæt på banen vil denne virkning

aftage, fordi banen ikke længere kan betragtes som værende

punktformet. Motorsportsbaner kan have meget varierende størrelse. Man

kan derfor ikke angive nogen fast afstand for, hvor overgangen til 6 dB(A)

pr. fordobling finder sted. Denne overgang sker i en afstand fra

baneanlæggets midte omtrent svarende til baneanlæggets

største udstrækning.

7.3 Luftabsorption

Noget af lydenergien omdannes til varmeenergi. Denne såkaldte

luftabsorption giver ekstra reduktion af støjniveauet. Ved afstande

på 500 meter og 1000 meter er dette dæmpningsbidrag henholdsvis

ca. 2 dB(A) og ca. 5 dB(A).

7.4 Terrændæmpning

Støjens dæmpning under udbredelsen afhænger også

af terrænoverfladen. Denne terrændæmpning er svær at

beregne nøjagtigt. Hvis støjen udbreder sig i medvind over et

nogenlunde plant terræn af typen agerjord, lav græsbevoksning

eller lignende vil støjniveauet på grund af

terrændæmpningen reduceres med yderligere 2 - 4 dB(A) i afstande

på 125 - 1000 meter.

7.5 Lydbaner

Krumningen af lydbølgernes udbredelsesbaner er især af

betydning ved bestemmelse af den dæmpende virkning af skærme og

volde, samt af bevoksninger. Under de nævnte meteorologiske

målebetingelser kan lydbanerne antages at være cirkelbuer med

radius 8 gange afstanden mellem støjkilden og målepunktet.

+++FIGUR+++

Figur 7.1

Illustration af lydbanernes krumningsradius = 8 x d. Lodret snit gennem

støjkilde og målepunkt. Højdeforskellene er overdrevet

på figuren.

7.6 Skærme, volde og lign.

Skærme, volde, afgravninger m.v. kan give en væsentlig

dæmpningsvirkning, hvis de effektivt bryder lydbølgernes direkte

vej fra kilde til målepunkt. Dæmpningsvirkningen af f.eks. et

tæt plankeværk, en tæt skærm af

bølgeeternitplader eller kommercielt producerede egentlige

støjskærmelementer kan i praksis anses for at være den

samme som dæmpningsvirkningen af jordvolde eller andre

terrænhindringer, så længe den effektive højde af

den skærmende genstand er den samme.

Den effektive højde he er det stykke, en skærm

rager op over den krumme lydbane mellem lydkilde og målepunkt. For at

give en væsentlig reduktion af støjniveauet skal en skærm

have en effektiv højde, der er noget større end nul, helst et

par meter eller mere. I så fald bliver dæmpningsvirkningen af

størrelsesordenen 5 - 10 dB(A) eller mere, afhængigt af den

effektive højde og af afstandene fra lydkilde til skærm og fra

skærm til målepunkt.

Hvis en skærm er så lav, at lydbanerne går hen over

toppen af volden, er den effektive højde mindre end eller lig med nul,

og volden bliver i praksis virkningsløs.

En skærm med en bestemt total højde kan have en positiv

effektiv højde, hvis den placeres nær støjkilden.

Placeres den samme skærm længere væk fra støjkilden,

kan dens effektive højde imidlertid blive negativ, se figur

7.2. Skærmen bliver dermed virkningsløs.

+++FIGUR+++

Figur 7.2

Illustration af virkningen af den samme vold ved forskellig

placering.

·

vold nær støjkilden er virksom, he > 0

·

vold i større afstand er uden virkning, fordi lyden "går

over" volden, he< 0

Højdeforskellene er overdrevet på figuren.

Man opnår størst virkning af en skærm ved at placere

den så tæt som muligt ved de delstrækninger af en

motorsportsbane, hvorfra der kommer mest lydenergi frem til

målepunktet. Dette kan eksempelvis være fra startfeltet eller fra

langsider, hvorfra der udsendes mest støj eller fra særligt

højt beliggende delstrækninger, hvor dæmpningen mellem

bane og målepunkt er lille.

Ved vurdering af den samlede dæmpningsvirkning af en skærm

skal man være opmærksom på, at dens virkning er mindre over

for støj fra delstrækninger af banen, som ligger lang fra

skærmen end over for støj fra delstrækninger nær

skærmen.

Ved at bygge lave, lokale skærme langs de enkelte

delstrækninger kan man supplere virkningen af en større

skærm eller vold langs en langside.

En skærm skal være så lang, at støjen ikke kan

udbrede sig rundt om skærmens ender. Skærmens effektive

længde skal, som vist i figur 7.3, være mindst 10

meter og gerne 20 meter.

+++FIGUR+++

Figur 7.3

Illustration af den skærmlængde, der er nødvendig for

at undgå, at støjen udbreder sig rundt om skærmens

ender.

7.7 Bevoksning

Støj dæmpes mindre ved udbredelse gennem en bevoksning end

mange forestiller sig. Det kan alligevel anbefales, at der tilplantes omkring

motorsportsbaner af hensyn til de omkringboende, idet støjkilder man

ikke kan se forekommer mindre påtrængende.

Hvis en bevoksning er så tæt langs den krumme lydbane, at man

ikke kan se gennem bevoksningen, se figur 7.4, kan man påregne

en ekstra reduktion af støjniveauet på 1 dB(A) - ud over

terrændæmpningen.

Udbreder støjen sig gennem flere sådanne bevoksninger, kan

der regnes med 1 dB(A) reduktion af støjniveauet pr. bevoksning.

Udbreder støjen sig gennem større sammenhængende

bevoksninger kan man regne med 1 dB(A) reduktion af støjniveauet for

hver 50 meter, lydbanen går gennem bevoksningen. Bevoksningen skal

være mindst 1 meter højere end lydbanens højde. Man

bør dog ikke regne med en samlet dæmpning på grund af

bevoksning på mere end 4 - 5 dB(A).

Nogle måleresultater tyder på, at bevoksning direkte på

toppen af en vold kan reducere skærmvirkningen lidt ved at sprede

lydenergi ned i skyggezonen bag volden. Man bør derfor undgå

bevoksning nær toppen af skærmen.

+++FIGUR+++

Figur 7.4

Illustration af den nødvendige højde af en tæt

bevoksning for at opnå støjdæmpning.

7.8 Sammenfatning

Støjen fra motorsportsbaner vil under udbredelsen dæmpes ved

luftabsorption, terrændæmpning og på grund af

forøget afstand.

Afstand, m

125

200

250

400

500

750

1000

Dæmpning, dB(A)

0

5

7

12

15

20

23

Tabel 7.1

Støjdæmpning ved lydudbredelse over plant terræn -

græsbevokset eller lign. - i forhold til støjniveauet

LAeq 125 meter fra banemidte.

Herudover vil afskærmning give en yderligere reduktion af

støjniveauet - skærmdæmpningen.

Det er ikke muligt at udarbejde en lettilgængelig oversigt over

forskellige afskærmningers støjdæmpende virkning, idet

denne afhænger af mange forskellige faktorer. Der kan imidlertid gives

visse generelle retningslinier for effektiviteten af skærme:

·

Skærmdæmpningen stiger jo tættere skærmen er

på lydkilden.

Eksempel:

1 meter høj skærm giver i 500 meters afstand

fra banen følgende skærmdæmpninger afhængig af

afstanden mellem lydkilden og skærmen:

Afstand: 2 meter 5 meter 10 meter

------------------------------------------------------------------------

Skærmdæmpning: 10 dB(A) 6 dB(A) 1 dB(A)

·

Skærmdæmpningen stiger ved forøgelse af skærmens

højde.

Eksempel:

En vold i afstand 10 meter fra lydkilden giver i 250

meters afstand fra banen følgende skærmdæmpninger

afhængig af voldens højde:

Voldhøjde: 1 meter 3 meter 5 meter

------------------------------------------------------------------------

Skærmdæmpning: 1 dB(A) 4 dB(A) 17 dB(A)

·

Afgravning giver næsten samme virkning.

8 Beregning af støj fra

motorsportsbaner

8.1 Beregning med henblik på

miljøgodkendelse

Behandlingen af sager om støj fra motorsportsbaner baseres i

almindelighed på beregnede støjniveauer. Hvis det i stedet

besluttes at måle støjen, skal målingerne udføres i

overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 om

måling af ekstern støj fra virksomheder.

Støjberegningerne udføres som angivet i

Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om beregning af ekstern

støj fra virksomheder. Sådanne "komplette" beregninger

gennemført af et godkendt firma/laboratorium giver et

tilstrækkeligt grundlag for miljøgodkendelse af en

motorsportsbane.

Overvejelser om lokalisering af et nyt baneanlæg eller om

afskærmning af støjen fra et eksisterende anlæg kan

baseres på overslagsberegninger som beskrevet i afsnit 8.2.

Afgørelser i sager om støj fra motorsportsbaner bør kun

baseres på overslagsberegninger, når det beregnede

støjniveau er mere end 10 dB lavere end den gældende

støjgrænse.

8.2 Enkel

beregningsmetode

Den her beskrevne metode giver mulighed for at vurdere støjniveauet

i en motorsportsbanes omgivelser. Samtidig gør metoden det muligt at

bestemme den relative støjdæmpende virkning af forskellige

støjafskærmende foranstaltninger.

Der skal gøres opmærksom på, at metodens resultater kun

bør være vejledende

·

fordi det er vanskeligt at opnå god overensstemmelse mellem

resultater af målinger og forenklede beregninger, og fordi det er

svært at opnå ideelle målebetingelser

·

fordi køretøjernes støjudsendelse, som er

indgangsdata til beregningsmetoden, kan variere meget og i øvrigt

må forventes at blive mindre i de kommende år.

Metoden giver resultater, der er miljømæssigt sikre, dvs. den

højest forventede værdi af det målte

støjniveau.

8.2.1 Fremgangsmåde

Udgangspunktet for beregningen er lydeffektniveauet for de

køretøjstyper, der anvendes på banen, jf. bilag 1.

I de tilfælde, hvor den nøjagtige fordeling af

køretøjskategorier ikke kendes, kan man anvende følgende

værdier for det gennemsnitlige lydeffektniveau, afhængig af

banens type:

LUKS Motocross 118 dB(A)

LUKS Speedway 119 dB(A)

DMU Motocross 128 dB(A)

DMU Speedway 135 dB(A)

Karting 123 dB(A)

Road racing 132 dB(A)

De angivne lydeffektniveauer for forskellige banetyper er afledt af

værdierne i bilag 1.

Dernæst opdeles banen i delstrækninger med ensartet

støjdæmpning fra delstrækning til beregningspunktet.

For hver delstrækning bestemmes en korrektionsværdi, der

svarer til terrænformen, se tabel 8.1, side 32.

Korrektionsværdien subtraheres fra lydeffektniveauet for

delstrækningen. Herefter har man delstrækningernes enkeltbidrag

til støjniveauet i beregningspunktet.

Det resulterende støjniveau bestemmes ved en sammenlægning af

delstrækningernes bidrag.

Støjbelastningen findes til slut ved at korrigere

støjniveauet for den effektive køretid inden for 1 time.

8.2.2

Eksempel

En knallertspeedwaybane benyttes af speedwayknallerter klasse 2

(Lw = 116 dB(A)), klasse 3 (Lw = 118 dB(A)) og klasse 5

(Lw = 124 dB(A)) i forholdet 15%, 35% og 50%. Der kører 4

knallerter på banen samtidigt og den effektive driftstid er 20 minutter

pr. time. Banen er afskærmet med en 5 meter høj jordvold, hvis

krone er 10 meter fra banesporet. Banen er ca. 50 meter i udstrækning i

længste retning. Afstanden til beregningspunktet er 250 meter fra

banens midte, jf. figur 8.1.

+++FIGUR+++

Figur 8.1

Indgangsdata, Lw

Lydeffektniveauet Lw bestemmes for det antal

køretøjer N, der kører på banen samtidigt, med den

typiske benyttelsesgrad Pi af køretøjskategorierne

og med lydeffektniveauet L wi for hver kategori.

Lw = 10 log S Ni Pi

10Lwi/10

N = 4 P1 = 0,15 Lw1 = 116 dB(A)

P2 = 0,35 Lw2 = 118 dB(A)

P3 = 0,50 Lw3 = 124 dB(A)

Lw = 10 log 4 (0,15 ×

10116/10 + 0,35 ×

10118/10 + 0,50 ×

10124/10) = 127,9

Delstrækningsbidrag, Lwj

Opdel banen i delstrækninger Sj, der hver for

sig har nogenlunde samme dæmpning til beregningspunktet. Bestem

lydeffektniveauet Lwj for hver delstrækning nr. j:

Lwj = Lw + 10 log tj, hvor tj

er den del af den totale køretid for én omgang, hvor

køretøjerne befinder sig på delstrækning nr. j.

Speedwaybanen opdeles i to delstrækninger S1 og

S2. Køretiden er den samme for hver delstrækning,

nemlig halvdelen af køretiden for én omgang.

Lw1 = 127,9 + 10 log 0,5 = 124,9

Lw2 = 127,9 + 10 log 0,5 = 124,9

Støjniveau LAj pr. delstrækning

Bestem korrektionsværdien Lj for hver

delstrækning ud fra typetilfældene og beregn hver

delstræknings bidrag:

LAj = Lwj - Lj

Ud fra typetilfældene, afsnit 8.2.3 - tabel 8.1, fås

følgende korrektionsværdier for 5 meter høj jordvold 10

meter fra banesporet og 5 meter høj jordvold 50 meter fra banesporet

med 250 meter fra banemidte til beregningspunktet.

L1 = 80 dB(A) L2 = 74 dB(A)

På dette grundlag beregnes hver delstræknings bidrag til

støjniveauet i beregningspunktet.

LA1 = 124,9 - 80 = 44,9

LA2 = 124,9 - 74 = 50,9

Resulterende støjniveau, LA

Det resulterende støjniveau i beregningspunktet bestemmes

ved en energiaddition af hver delstræknings bidrag.

LA = 10 log S 10LAj/10

Det resulterende støjniveau bestemmes.

LA = 10 log (1044.9/10 + 1050.9/10) =

51.9 dB(A)

Støjbelastningen, Lr

Støjbelastningen i beregningspunktet bestemmes ud fra

kendskabet til den effektive køretid.

Lr = LA + 10 log (effektiv køretid [min] pr.

time/60)

Støjbelastningen i beregningstidspunktet bestemmes når den

effektive køretid er 20 minutter.

Lr = 51,9 + 10 log(20/60) = 47,1

Beregnet støjbelastning: 47 dB(A)

8.2.3 Typetilfælde

Skærm

Skærm

Afstand

125 m

200 m

250 m

400 m

500 m

750 m

1000 m

-

Uskærmet

-

56

61

63

68

71

76

80

-

50m beplant.

-

57

62

64

69

72

77

81

1 m

Jordvold

2 m

67

71

74

79

81

87

90

1 m

Afgravning

2 m

66

71

73

78

81

86

89

1 m

mur el. lign.

5 m

63

67

70

75

77

83

86

1 m

mur el. lign.

10 m

58

62

64

69

72

77

81

2 m

mur el. lign.

4 m

70

75

77

82

84

89

92

3 m

Jordvold

7 m

71

76

78

83

85

91

93

3 m

Jordvold

10 m

70

75

77

82

84

89

92

3 m

Jordvold

50 m

63

63

64

69

71

77

80

3 m

Afgravning

11 m

69

73

76

81

83

89

91

3 m

Afgravning

50 m

56

61

64

69

71

76

80

5 m

Jordvold

10 m

73

78

80

85

88

93

96

5 m

Jordvold

50 m

68

73

74

79

81

86

89

8 m

Jordvold

15 m

74

78

81

86

88

93

97

8 m

Jordvold

50 m

71

76

77

83

85

90

93

8 m

Afgravning

19 m

73

78

80

85

88

93

96

8 m

Afgravning

50 m

68

73

76

81

84

89

92

Tabel 8.1

Korrektionsværdi, L

Korrektionsværdiens størrelse afhænger af:

·

afstanden mellem banesporet og afskærmningen

·

afskærmningens højde

·

afstanden til beregningspunktet.

Hvis denne korrektion subtraheres fra støjkildens lydeffektniveau

LW opnås værdien af støjniveauet LA

i beregningspunktet 1,5 meter over terræn. Skærmens afstand fra

lydkilden er afstanden mellem skærmens højeste punkt og

banesporets midte.

9 Miljøgodkendelse

For så vidt angår samspillet med planlægningen henvises

til kapitel 3.

9.1 Miljøbeskyttelsesloven

Følgende lovbestemmelser er relevante ved miljøgodkendelse

af motorsportsbaner:

Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994

af lov om miljøbeskyttelse.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991

om godkendelse af listevirksomhed.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1992 om

indkaldelse af ansøgninger om godkendelse af bestående

listevirksomheder.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1993 om godkendelse af

listevirksomheder.

I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9.

december 1991 skal ansøgning om miljøgodkendelse af en

motorsportsbane ledsages af bl.a. følgende oplysninger, der gør

det muligt for den godkendende myndighed at vurdere forureningen af

omgivelserne:

A Planer om motorsportsbanens beliggenhed.

·

Plan i passende målestok, der angiver matr. nr. og banens placering

i forhold til omgivelserne.

·

Oversigtsplan i passende målestok, der viser placeringen af banen,

bygninger, ryttergård, støjafskærmning m.v. på

ejendommen.

·

Oplysninger om den stedfundne fysiske planlægning for det

område, hvor ejendommen er beliggende.

B Oplysninger om motorsportsbanens etablering.

·

De forventede tidspunkter for bygge- og anlægsarbejdernes

påbegyndelse og afslutning samt ibrugtagningstidspunkt.

C Oplysninger om motorsportsbanens indretning og drift.

·

Køretøjstyper

·

Antal af køretøjer

·

Træningstidspunkter

·

Konkurrencearrangementer, antal og tidspunkter.

D Renere teknologi.

·

Redegørelse og dokumentation for, i hvilket omfang det valgte

projekt bygger på anvendelse af den mindst forurenende teknologi.

Oplysninger om de bedst mulige miljøbeskyttende foranstaltninger.

E Oplysninger om forurening.

·

Angivelse af køretøjernes støjudsendelse.

·

Angivelse af det beregnede/målte støjniveau, som banen vil

påføre omgivelserne.

·

Oplysninger om sammensætning og mængde af spildevand.

·

Oplysninger om til- og frakørselsforhold.

F Oplysninger om affald m.v.

·

Oplysninger om sammensætning og mængde af affald, herunder de

årlige mængder af olie- og kemikalieaffald.

·

Oplysninger om metode og sted for bortskaffelse af affald.

G Oplysninger om forureningsbegrænsende foranstaltninger.

·

Beskrivelse af støjvolde, beplantninger, naturlige

afskærmninger m.v.

·

Oplysning om hvorvidt motorkøretøjerne vil være

underlagt støjgrænser og kontrol hermed.

I Oplysninger om egenkontrol.

·

Klubbens forslag til vilkår og kontrol med overholdelse af

fastsatte vilkår for banens etablering og drift.

Ved miljøgodkendelse af motorsportsbaner bør det på

forhånd, fortrinsvis ved en støjberegning være

sandsynliggjort, at de i godkendelsen angivne vilkår kan overholdes, og

at der kan iværksættes yderligere støjdæmpende

foranstaltninger om nødvendigt.

En sandsynliggørelse af at grænseværdierne kan

overholdes vil sige, at beregnings-/måleresultatet ikke er

højere end den fastsatte støjgrænse og at

beregnings-/måleresultatet plus usikkerheden på resultatet ikke

er højere end den fastsatte støjgrænse plus 5 dB(A).

Da støjmålinger og støjberegninger anses for

ligeværdige, vil det ikke være nødvendigt med

efterfølgende kontrolmålinger af støjniveauet,

såfremt de oplysninger om støj, der ligger til grund for

godkendelsen er baseret på en støjberegning. Denne beregning vil

være tilstrækkelig dokumentation for, at

støjvilkårene ikke er overskredet, såfremt

forudsætningerne for støjberegningen er overholdt.

Såfremt de oplysninger om støj, der ligger til grund for

godkendelsen er baseret på en orienterende støjmåling,

bør det efterfølgende, ved en egentlig støjmåling

eller støjberegning kontrolleres, at støjvilkårene ikke

overskrides. En overskridelse af støjvilkårene kan anses for

dokumenteret, såfremt måle-/beregningsresultatet minus

usikkerheden er højere end den fastsatte støjgrænse.

Hvis det ved den efterfølgende kontrolmåling eller beregning

viser sig, at grænserne overskrides, kan støjbelastningen af

omgivelserne reduceres ved en nedsættelse af antallet af

køretøjer på banen eller ved opførelse af

supplerende støjafskærmende foranstaltninger. Støjgenerne

for de omboende kan desuden formindskes ved en reduktion af banens

driftstider.

9.2 Godkendelsesvilkår

En godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 33 kan

indeholde følgende principielle vilkår for motorsportsbanens

indretning og drift m.v.

Anlæg af banen

·

Banen skal anlægges i overensstemmelse med oversigtsplanen med de

angivne banespor, støjvolde, ryttergård, tilkørselsveje,

parkeringspladser m.v.

·

Tidspunkt for anlægsarbejdernes afslutning og banens

ibrugtagning.

Banens drift

·

De anvendte køretøjstyper, klasser.

·

Træningstidspunkter (periode på året, ugedage og

tidspunkter).

·

Antal konkurrencearrangementer, weekends, tidspunkter.

·

Højest tilladte antal køretøjer på banen

samtidig ved træning og ved konkurrencearrangementer.

·

Tilsynsførende, der er ansvarlig for overholdelse af

driftstidspunkterne og støjgrænserne for

køretøjerne.

·

Afspærring af banen uden for åbningstiden med kæder

på tværs af banesporet eller ved indhegning.

·

Skiltning ved banen af åbnings- og driftstider.

Offentliggørelse eller meddelelse til omkringboende om tidspunkter for

konkurrencearrangementer.

Støj

·

Højest tilladt støjudsendelse fra

køretøjerne, eventuelt med henvisning til organisationens

regler.

·

Højest tilladt støjbelastning af omgivelserne ved

træningskørsel. Angivelse af kontrolmetoder.

·

Kontrolmåling/-beregning af støjbelastning før og

evt. efter ibrugtagning.

·

Regler for brug af eventuelt højtaleranlæg.

Andet

·

Imødegåelse af støvgener.

·

Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald.

·

Bortskaffelse eller udledning af spildevand fra sanitære

installationer m.v.

·

Brug af slagger til banens belægning.

9.3 Spildevand

Ved spildevand forstås alt vand, der afledes fra bebyggelser og fra

befæstede arealer. Det vil sige, at også regnvand, der afledes

fra en motorsportsbane er at betragte som spildevand.

Såfremt der skal udledes spildevand direkte til søer, skal

der gives tilladelse hertil af amtsrådet samtidig med godkendelse af

motorsportsbanen.

Skal spildevandet bortskaffes ved nedsivning i jorden, anvendes reglerne i

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om

spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og

4.

9.4 Olieaffald

Hvis der på motorsportsbanens område fremkommer olieaffald,

skal det anmeldes til kommunalbestyrelsen efter reglerne i

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989

om olie- og kemikalieaffald.

9.5 Tilsyn og kontrol

Inden der træffes afgørelse om påbud eller forbud, skal

den ansvarlige for motorsportsbanen skriftligt underrettes, jf.

miljøbeskyttelseslovens § 75.

En af amtsrådet meddelt godkendelse kan påklages til

Miljøstyrelsen. Klagen indgives til amtsrådet. Klagefristen er 4

uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klageberettiget er de i

miljøbeskyttelseslovens §§ 98 - 100 anførte personer og

institutioner. Klagevejledning skal gives skriftligt til alle de i sagen

involverede parter samt til de klageberettigede og skal offentligt

annonceres. Klager over godkendte motorsportsbaner behandles af

amtsrådet. En godkendelse medfører, at banen opnår en

væsentlig beskyttelse mod indgreb fra tilsynsmyndighedens side.

En klage vil derfor normalt alene give tilsynsmyndigheden anledning til at

kontrollere, om godkendelsens vilkår er overtrådt. Viser dette

sig at være tilfældet, skal tilsynsmyndigheden meddele den for

forholdets ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør,

jf. miljøbeskyttelseslovens § 69. En sådan afgørelse kan

ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Påbud om støjbegrænsende foranstaltninger kan i

princippet omfatte:

·

Nedbringelse af antallet af køretøjer og/eller af

støjudsendelse.

·

Etablering af støjafskærmende foranstaltninger.

·

Reduktion af banens driftstid.

Bilag 1

Støjemission fra

motorsportskøretøjer

Gennemsnitligt, A-vægtet lydeffektniveau LW [dB re 1

pW]

(angivet som 1/1-oktav værdier i frekvensområdet 63 Hz - 8 kHz

samt total LW):

1/1-oktav centerfrekvens

Total

type

63 Hz

125 Hz

250 Hz

500 Hz

1 kHz

2 kHz

4 kHz

8 kHz

LW

Motocross 80 ccm

61

100

98

114

117

115

113

110

121

Motocross 125 ccm

73

101

112

122

121

123

119

113

128

Motocross 250 ccm

71

104

112

125

121

121

118

114

128

Motocross 500 ccm

72

98

108

120

118

116

113

111

124

Motocross 4-takt

91

108

117

125

123

122

119

112

129

Speedway 80 ccm

69

83

107

119

118

118

115

112

124

Speedway 500 ccm

102

112

123

131

126

130

125

120

135

Kart Formel Junior

67

94

103

110

118

112

111

100

120

Kart Formel Danmark

70

91

102

110

116

115

115

102

121

Kart Pop Danmark

70

86

104

114

118

117

118

104

123

Kart Formel Nordic

69

87

111

113

119

119

117

105

124

Kart Klasse A

70

86

104

111

117

118

117

104

123

Kart Formel A

68

79

107

111

120

120

119

106

125

Kart Klasse C

72

91

104

116

121

116

114

102

124

Road racing 125 ccm

81

108

110

118

125

122

115

105

128

Road racing 250 ccm

77

103

117

123

128

126

121

112

132

Road racing Superbike

103

115

125

124

127

125

120

113

132

Road racing MCS

82

98

129

132

139

134

126

116

141

Rallycross sport

85

104

119

119

119

126

125

114

130

Rallycross stand. nat.

82

110

120

120

121

121

119

109

127

Folkerace (kun Saab 99)

76

101

105

112

111

110

104

101

117

Referencer:

Motocross, speedway og karting:

"Støj fra motorsportskøretøjer. Emissionskatalog

1991",

Ødegaard & Danneskiold - Samsøe ApS, december 1991.

Road racing, rallycross og folkerace:

"Buller från motorsportsfordon. Emissionskatalog 1991", KM

Akustikbyrån AB, Sverige, 20. december 1991.

Lignende dokumenter