Støj fra motorsportsbaner
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Støj fra motorsportsbaner
Indhold
1 Forord
2 Vejledningens anvendelsesområde
2.1 Nye motorsportsbaner
2.2 Eksisterende motorsportsbaner
2.3 Beslægtede aktiviteter
3 Motorsportsbaner i den fysiske planlægning
3.1 Planlægningssystemet
3.2 Principper for forebyggelse af støjulemper i den fysiske
planlægning
3.3 Vurdering af virkningen på miljøet, VVM
Motorsporten i Danmark
4.1 Automobilsport
4.2 Karting
4.3 Motorcykelsport
4.4 Knallertsport
5 Støj fra motorsportskøretøjer
5.1 Automobilsport
5.2 Karting
5.3 Motorcykelsport
5.4 Knallertsport
5.5 Motorsportskøretøjernes støjudsendelse
6 Vejledende støjgrænser
7 Støjudsendelse fra motorsportsbaner
7.1 Meteorologiske forhold
7.2 Afstandsdæmpning
7.3 Luftabsorbtion
7.4 Terrændæmpning
7.5 Lydbaner
Læs alt
7.6 Skærme, volde og lign.
7.7 Bevoksning
7.8 Sammenfatning
8 Beregning af støj fra motorsportsbaner
8.1 Beregning med henblik på miljøgodkendelse
8.2 Enkel beregningsmetode
8.2.1 Fremgangsmåde
8.2.2 Eksempel
8.2.3 Typetilfælde
9 Miljøgodkendelse
9.1 Miljøbeskyttelsesloven
9.2 Godkendelsesvilkår
9.3 Spildevand
9.4 Olieaffald
9.5 Tilsyn og kontrol
1 Forord
Miljøstyrelsen udsendte i 1984 den første vejledning om
støj fra motorsportsbaner. Siden da har motorsporten udviklet sig
kraftigt og antallet af baner er øget væsentligt i takt med den
stigende interesse for sporten.
Siden 1984 er der gennemført en række undersøgelser af
sammenhængen mellem målinger og beregninger af støjen
omkring motorsportsbaner og der er indhentet en del administrative
erfaringer.
Der foregår til stadighed en udvikling vedrørende støj
fra motorsportsbaner og der er fortsat ikke foretaget undersøgelser af
befolkningens reaktioner på denne form for støjbelastning. Fra
motorsportsudøvernes side arbejdes der til stadighed på at
begrænse støjudsendelsen fra køretøjerne.
Miljøstyrelsen har på baggrund af behovet for et
ajourført vejledningsmateriale valgt at udsende den nu foreliggende
opdaterede, men ellers uændrede udgave. Opdateringen består i
ajourføring af en række oplysninger, som siden vejledningens
første udgivelse er blevet forældet, samt visse
præciseringer på baggrund af Miljøstyrelsens erfaringer
med brugen af vejledningen. Endvidere er vejledningen udvidet med kapitel 3
om den fysiske planlægning.
Desuden er der i bilag 1 udeladt angivelser af lydeffektniveauer for
motocross- og speedwayknallerter i Landsforeningen Ungdomsringens regi
på grund af ændringer i køretøjernes
klasseopdeling.
De akustiske undersøgelser, der ligger til grund for den mere
tekniske del af vejledningen, er udført af rådgivende
ingeniørfirma Ødegaard & Danneskiold - Samsøe ApS,
af Lydteknisk Institut (nu Delta Akustik & Vibration) og af
Akustikbyrån i Sverige.
2 Vejledningens anvendelsesområde
Ved en motorsportsbane forstås et anlæg til udøvelse af
motorsport. Desuden skal følgende betingelser være opfyldt:
·
Kørslen med motorsportskøretøjer skal finde sted
på en anlagt eller afmærket bane, eller indenfor et
afgrænset areal.
·
Kørslen skal foregå regelmæssigt og aktiviteterne skal
være organiseret i en klub eller lignende.
Motorsportsbaner er en fælles betegnelse for motorsports- og
knallertbaner.
Denne vejledning er i første række udarbejdet til brug for
myndighedernes behandling af miljøsager om motorsportsbaner.
Vejledningen kan imidlertid også anvendes i region- og
kommuneplanlægningen ved lokalisering af motorsportsbaner.
2.1 Nye
motorsportsbaner
Motorsportsbaner er omfattet af punkt H.1 "Motorbaner og knallertbaner
samt køretekniske anlæg" på miljøbeskyttelseslovens
liste over særligt forurenende virksomheder, som er omfattet af lovens
kapitel 5. Denne vejledning omfatter motorsports- og knallertbaner. Sager om
køretekniske anlæg behandles efter Miljøstyrelsens
vejledning om ekstern støj fra virksomheder.
Indendørs baner er godkendelsespligtige hvis ovennævnte
betingelser vedrørende kørsel opfyldes.
Motorsportsbaner må ikke anlægges, før der er meddelt
miljøgodkendelse i henhold til lovens § 33. Der er i kapitel 9 givet
en nærmere redegørelse for godkendelsesordningen.
Inden motorsportsbaner ændres eller udvides på en sådan
måde, at de medfører forøget forurening, skal der
foreligge en ny miljøgodkendelse, der omfatter de påtænkte
ændringer eller udvidelser.
Miljøgodkendelsen skal gives af amtsrådet. Hvis
motorsportsbanen ligger i Københavns- eller Frederiksberg kommune,
skal godkendelsen dog gives af kommunalbestyrelsen.
2.2 Eksisterende motorsportsbaner
Alle motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske
anlæg bortset fra lukkede øvelsespladser, der udelukkende
benyttes til den indledende praktiske køreundervisning, som var anlagt
før 1. oktober 1974, og som ikke havde en miljøgodkendelse,
skal i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 39 inden 1. januar 1995
have indsendt ansøgning om godkendelse.
Eksisterende baner, der er anlagt før den 1. oktober 1974 og endnu
ikke miljøgodkendt, er omfattet af miljøbeskyttelseslovens §
41.
Hvis banens drift giver anledning til en væsentlig
støjbelastning af omgivelserne, kan amtsrådet meddele
motorsportsbanen påbud om at foretage afhjælpende
foranstaltninger eller eventuelt helt forbyde aktiviteten, hvis
støjgenerne ikke kan afhjælpes.
Hvis eksisterende baners indretning eller drift udvides eller
ændres, så det forøger støjbelastningen, skal der
forinden, som nævnt i forrige afsnit, ansøges om
miljøgodkendelse.
2.3 Beslægtede aktiviteter
Rally, bilorientering, manøvre- og specialprøver samt
bedømt trial og enduro, som med politiets tilladelse afholdes på
afspærrede vejstrækninger eller på private områder,
manøvregårde eller øvelsespladser til obligatorisk
knallertundervisning for de 16-17 årige er ikke omfattet af
miljøbeskyttelseslovens godkendelsesordning.
Modelmotorbaner, d.v.s. anlæg for radiokontrollerede modelbiler er
ligeledes ikke omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Hvis
sporten imidlertid udøves under organiserede former og med en vis
regelmæssighed et bestemt sted, vil aktiviteterne være omfattet
af bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 3. Dette
indebærer, at kommunalbestyrelsen i givet fald vil kunne gribe ind med
påbud eller eventuelt forbud for at afhjælpe væsentlige
støjgener i omgivelserne.
I henhold til § 16, stk. 1, i Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992 kan kommunalbestyrelsen meddele
påbud eller fastsætte bestemmelser, som begrænser generende
knallertkørsel eller lignende på privat grund uden for godkendte
baner.
Der kan dog ikke gives helt præcise retningslinier for, hvilke
aktiviteter der er omfattet af miljølovgivningens
reguleringsmuligheder. I tvivlstilfælde må derfor foretages en
konkret vurdering.
3 Motorsportsbaner i den fysiske
planlægning
Den administrative behandling af motorsportsbaner sker i samspil mellem
planlægningen og miljøgodkendelsen.
3.1 Planlægningssystemet
Placeringen af nye og udvidelser af eksisterende motorsportsbaner skal
være i overensstemmelse med den planlægning, som amtsråd og
kommunalbestyrelser tilvejebringer i region-, kommune- og lokalplaner.
Planlægningen sker efter reglerne i lov om planlægning
(lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994). Der kan endvidere
henvises til "Vejledning om planloven" (ajourført udgave af
vejledningen er udsendt i november 1996).
Regionplanerne indeholder retningslinier om blandt andet anvendelsen af
arealerne i det åbne land, herunder om placeringen af virksomheder og
anlæg, således at der så vidt muligt undgås gener,
herunder støjgener, i forhold til anvendelsen af andre arealer.
Kommuneplanen indeholder - inden for rammerne i regionplanen -
bestemmelser om blandt andet anvendelsen af arealerne i kommunen.
Lokalplanen fastsætter den mere detaljerede regulering af
anvendelsen og bebyggelsen af ejendommene i et delområde af
kommunen.
Etablering af en motorsportsbane forudsætter som regel
tilvejebringelse af en lokalplan efter bestemmelsen i § 13, stk. 2, i lov om
planlægning, der fastsætter, at en lokalplan skal tilvejebringes,
før der gennemføres større udstykninger eller
større bygge- eller anlægsarbejder. Det er kommunalbestyrelsens
afgørelse, om det er nødvendigt at tilvejebringe en lokalplan,
men afgørelsen kan påklages til Naturklagenævnet.
I landzone kræves en landzonetilladelse, jf. § 35, stk. 1, i lov om
planlægning. Tilladelsen kan være indeholdt i en lokalplan, jf.
lovens § 36, stk. 1, nr. 5.
3.2
Principper for forebyggelse af støjulemper i den fysiske
planlægning
Efter planlovens samlebekendtgørelse skal regionplaner indeholde
retningslinier til sikring af, at støjbelastede arealer i landzone
ikke udlægges til støjfølsom anvendelse. Kommuneplaner
skal indeholde retningslinier til sikring af, at støjbelastede arealer
i byzone og sommerhusområder ikke udlægges til
støjfølsom anvendelse, medmindre der i lokalplanen
indsættes bestemmelser om etablering af
afskærmningsforanstaltninger.
Det betyder, at der omkring motorsportsbaner bliver et område
(støjkonsekvensområde), hvor der ikke må planlægges
for støjfølsom anvendelse.
3.3 Vurdering af virkningen på miljøet, VVM
Etablering af en motorsportsbane kræver efter omstændighederne
en særlig vurdering af virkningerne på miljøet, VVM. Det
betyder, at der i så fald skal tilvejebringes et regionplantillæg
med retningslinier om beliggenheden og udformningen af anlægget, og at
forslaget til regionplantillægget skal være ledsaget af en
redegørelse, som indeholder en særlig vurdering af
anlæggets virkning på miljøet.
Reglerne findes i lov om planlægning og i Miljø- og
Energiministeriets bekendtgørelse nr. 847 af 30. september 1994 om
supplerende regler i medfør af lov om planlægning
(samlebekendtgørelse) § 3, stk. 2, jf. bilag 2, punkt 8 f. Der kan
endvidere henvises til vejledning nr. 182 af 17. oktober 1994 til brug for
vurdering af om et anlæg eller projekt er omfattet af planlovens regler
om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).
Efter bekendtgørelse nr. 848 af 30. september 1994 om ændring
af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed skal forslag til
miljøgodkendelse offentliggøres sammen med forslaget til
regionplantillæg, og der må tidligst træffes
afgørelse i sagen samtidig med den endelige vedtagelse af
regionplantillægget.
4 Motorsporten i Danmark
Motorsport på bane foregår fortrinsvis under to hovedunioner.
Dansk Automobil Sports Union (DASU) står for al automobilsport herunder
karting og RC-racere (modelbiler) og Danmarks Motor Union (DMU) står
for motorcykelsporten. Begge er medlem af Danmarks Idræts-Forbund
(DIF).
Unionerne er organiseret i en fælles samarbejdsorganisation, Dansk
Motorsports Råd (DMR). DMR har nedsat Motorsportens Miljøudvalg,
der varetager motorsportens interesser i forhold til bl.a. de gældende
miljøbestemmelser.
Den organiserede knallertsport i Danmark foregår gennem en fritids-
eller ungdomsklub tilsluttet Landsforeningen Ungdomsringens Knallert Sektion
(LUKS).
Den organiserede minikarting foregår i fritids- eller
ungdomsklubber, som er medlem af Landsforeningen Ungdomsringens
Kartgruppe.
En motorsportsklubs formål er primært af sportslig karakter,
mens knallertaktiviteter og minikarting i fritids- og ungdomsklubber har et
bredere socialpædagogisk sigte.
4.1 Automobilsport
Automobilsport på bane foregår på følgende
banetyper:
- Asfaltbaner
- Autocrossbaner/Jordbaner
- Rallycrossbaner
- Folkeracebaner
- Dragracingbaner.
Asfaltbaner
En asfaltbane udformes normalt med en passende blanding af "langsomme" og
"hurtige" sving og enkelte lange lige strækninger, der kan lette
overhaling. Banerne bør være fra 1 km til ca. 5 km lange. I
udlandet findes der meget længere baner, men den hyppigste længde
er mellem 2 og 4 km.
På banerne køres der med følgende klasser:
Kategori I:
Gruppe N: Seriefremstillede biler
Gruppe A: Touring biler
Gruppe B: Grand touring biler
Gruppe ST: Super touring biler
Gruppe CLI: Klasse 1 biler
Gruppe T1: Serie terrængående biler
Gruppe T2: Forbedrede terrængående biler
Kategori II:
Gruppe T3: Prototype terrængående biler
Gruppe GT: Grand touring sportsbiler
Gruppe C: Sportsvogne
Gruppe D: Internationale Formel racebiler
Gruppe E: Formel Libre biler
Kategori III:
Gruppe F: Racing trucks
Gruppe T4: Terrængående trucks
Autocrossbaner/Jordbaner
Autocrossbaner anlægges i et kuperet terræn med mange sving og
har normalt ingen fast overfladebelægning. Jordbaner har heller ikke
fast overfladebelægning men ikke så mange sving. Der køres
jordbaneløb på de samme baner, som bruges til 1.000 m
sandbaneløb for motorcykler (speedway).
Længden af banen skal være mellem 600 m og 2.000 m.
På banerne køres der med følgende klasser:
Nationale:
Crosskarts med rørrammechassis, motor indtil 100 ccm
Crosskarts med rørrammechassis, motor indtil 500 ccm
(to-taktsmotorer højst 250 ccm)
Citroën 2 CV.
Internationale:
Gruppe N: Med reglementsfastsatte modifikationer
Gruppe A: Med reglementsfastsatte modifikationer
Autocross biler (4-hjulstrukne, specielt bygget til autocross)
Rallycrossbaner
Rallycrossbaner anlægges i et kuperet terræn, mindst 20% af
overfladen skal være fast, d.v.s. asfalt, beton eller lignende og
mindst 30% skal være løst, d.v.s. sand, jord, græs eller
lignende. Længden skal være mellem 800 m og 2.000 m. Der findes
for tiden ingen rallycrossbaner i Danmark, men der er planer om at få
nogle etableret.
Folkeracebaner
Folkeracebaner er terrænbaner, der er anlagt således, at
bilernes hastighed ikke kan overstige 80 km/t. Overfladen skal være
sand, jord, grus eller græs. Længden skal være mellem 500 m
og 1.000 m.
På banerne køres der med følgende klasser:
Nationalt:
Standardvogne klasse 1, forpligtet salgspris højst 4.000 kr.
Standardvogne klasse 2, forpligtet salgspris højst 8.000 kr.
Dragracingbaner
Dragracingbaner består af en lige, jævn, asfaltbelagt
strækning på mindst 1.000 m, hvoraf konkurrencestrækningen
udgør 402,33 m (1/4 mile).
Der køres i mange forskellige klasser, såvel nationale som
internationale; lige fra indregistrerede gadebiler til toptunede specielle
dragsters. Der findes for tiden ingen specielle dragracingbaner i Danmark.
Dragracingaktiviteterne som regel foregår på nedlagte
flyvepladser o. lign.
4.2 Karting
Karting er motorsport med go-karts, som køretøjerne normalt
kaldes. Der køres på asfaltbelagte baner. Banerne er mellem 500
m og 1500 m lange og ca. 7 m bredde.
Ved karting anvendes tre hovedtyper af køretøjer:
A Klasser uden gear:
Klasse 1: Formel Junior (85 ccm stempelstyret motor)
Klasse 2/3: Pop 1 og Pop 2 (100 ccm stempelstyret motor)
Klasse 4: Intercontinental Junior (100 ccm stempelstyret motor)
Klasse 5: National-A (100 ccm membran- og drejeventilstyret
motor)
Klasse 6: Intercontinental-A (100 ccm membranstyret motor)
Klasse 7: Formula-A (100 ccm drejeventilstyret motor)
Klasse 8: Old-boys (100 ccm membran- og drejeventilstyret mo-
tor, teknisk som klasse 5)
B Klasser med gear:
Klasse 9: Intercontinental-C (125 ccm membranstyret motor)
Klasse 10: Nordic-C (125 ccm membranstyret motor, teknisk som
klasse 9)
Klasse 11: Formula-E (250 ccm membran- og drejeventilstyret
motor)
C P-klasser/mærkeklasser (promotion klasser):
Klasse 12: Formel-Yamaha (100 ccm stempelstyret motor)
Klasse 13: Green-Line og P-2000 (125 ccm membranstyret
motor)
Ved minikarting anvendes 50 ccm motorer.
4.3 Motorcykelsport
Motorcykelsporten på bane omfatter følgende discipliner:
- Motocross
- Speedway
- Sandbaneløb og græsbaneløb
- Road racing
Motocross
Den typiske motocrossbane er anlagt i en nedlagt grusgrav eller i et
stærkt kuperet terræn. Banens længde varierer mellem 1.000
m og 5.000 m. Banelegemet skal overalt have en minimumsbredde på
2 m. Startfeltets bredde varierer med det tilladte antal startende
kørere, men er typisk 10 - 40 m.
Der benyttes specialbyggede motorcykler med cylindervolumen på 80,
125, 250 og 500 ccm, motorcykler med sidevogne dog op til 750 ccm. Ved
minicross gælder klasseinddelingen 50 og 80 ccm laveffektmaskiner.
Speedway
En speedwaybane anlægges i plant terræn og er belagt med jord
eller slagger. Banen skal være ovalformet og med følgende
mål:
Micro- og 80 ccm speedway:
Længde: 180 - 200 m
Bredde: min. 7,5 - 9,5 m
500 ccm speedway:
Længde: 285 - 400 m
Bredde: min. 10 - 15 m
Speedway køres med specialbyggede motorcykler med cylindervolumen
på 80 og 500 ccm.
Ved microspeedway gælder klasseinddelingen 50 og 80 ccm
laveffektmaskiner.
Sandbaneløb og græsbaneløb
Sandbaneløb og græsbaneløb køres på
hestevæddeløbsbaner eller specielt anlagte motorbaner med
længden mellem 450 m og 1300 m og minimumsbredden på 12 - 17
m.
Der anvendes stort set samme klasseinddeling som i speedway. Antallet af
deltagere i et heat er højst 8, men afhænger i øvrigt af
banebredden.
Road racing
Road racing er asfaltbaneløb med specialbyggede motorcykler med
cylindervolumen indtil 1300 ccm.
I forbindelse med alle banetyper indrettes normalt en ryttergård med
sanitære installationer og et reparationsområde.
4.4 Knallertsport
En knallert er karakteriseret ved, at motorens cylindervolumen ikke
overstiger 80 ccm.
Knallertsporten afvikles på et lukket baneareal, enten en
knallertcrossbane eller en knallertspeedwaybane.
Knallertbaner anvendes fortrinsvis til træningsarrangementer,
herunder afprøvning af maskinerne, indøvning af
kørselsteknik m.v. Egentlige løbsarrangementer afholdes efter
regler, som er fastlagt af LUKS.
Knallertsporten dyrkes i forbindelse med fritidsklub, ungdomsklub eller
ungdomsskolevirksomhed, og klubaktiviteterne har, udover det rent sportslige,
et bredt socialpædagogisk sigte.
Knallertcross
En knallertcrossbane anlægges i kuperet terræn for at
udnytte naturlige stigninger og fald. Banesporet bør ideelt have en
længde mellem 600 m og 1.000 m og anlægges med så mange
sving som muligt, ligesom strækningen bør indeholde
væsentlige stigninger og fald. Ved startstedet anlægges banen
på forholdsvis plant areal i en bredde på 10 - 20 m, mens
banesporets bredde på den øvrige strækning kan variere
mellem 2,5 m og 5 m.
Der køres med følgende klasser:
Klasse 2a: 1-gears 50 ccm seriefremstillet motor
Klasse 2b: 2-gears 50 ccm seriefremstillet motor
Klasse 3: Max. 4-gears 50 ccm seriefremstillet motor,
luftkølet
Klasse 4: 50 ccm seriefremstillet motor
Klasse 5: 80 ccm motor til banebrug
Klasse 6: 80 ccm motor til banebrug
Speedway
En knallertspeedwaybane anlægges på et plant terræn.
Banesporet er ovalformet med underlag af grus, slagger eller lignende
materiale.
Der gælder følgende klasseinddeling:
Standard: 50 ccm seriefremstillet motor, ingen gear
Special: 50 ccm seriefremstillet motor, frit gearantal
5 Støj fra
motorsportskøretøjer
Den støjbelastning af omgivelserne, som motorsportsbaner giver
anledning til, afhænger i første række af
støjudsendelsen fra de enkelte motorsportskøretøjer.
Støjbelastningen af omgivelserne udtrykkes som det
energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau inden for 1 time med
repræsentative kørselsforhold på banen.
I forbindelse med beregninger af støjbelastningen udtrykkes
køretøjernes støjudsendelse som lydeffektniveauer.
Lydeffekten er et mål for den mængde lyd, som udsendes fra et
køretøj.
Lydeffektniveauet er altså et mål for
køretøjernes evne til at udsende lyd, mens lydtrykniveauet er
lydens styrke i et bestemt punkt.
Der er i de seneste år fra motorsportsorganisationernes side udvist
en stigende opmærksomhed overfor mulighederne for at
støjdæmpe køretøjerne. Dette har blandt andet
givet sig udtryk i, at støjgrænserne i organisationernes
reglementer er blevet sænket.
I det omfang det er nødvendigt at foretage
støjmålinger, bør disse foretages under kørsel
fremfor som standmålinger.
5.1 Automobilsport
Dansk Automobil Sports Unions banesportsudvalg har fra 1. august 1993
fastsat følgende grænser for støjudsendelse fra
biler:
Gruppe N: 100 dB(A)
Gruppe A: 100 dB(A)
Auto- og rallycross: 100 dB(A)
Folkerace: 100 dB(A)
Jordbaneløb: 100 dB(A)
Støjniveauet måles 0,5 m fra udstødningsrøret i
en vinkel på 45 grader i forhold til udstødningsretningen.
Målingen skal foretages ved 4500 omdr/min og med ubelastet motor.
5.2 Karting
Ifølge "Reglement for karting", januar 1994, fra Dansk Automobil
Sports Union gælder en støjgrænse på 107,5 dB(A) med
en tolerance på 3 dB(A). Starttilladelse til træning om
konkurrencer nægtes ved et støjniveau på eller over 113,5
dB(A).
Støjniveauet registreres når karten, med maksimum ydelse og
fart, passerer under en mikrofon ophængt over banen i en højde
af 1,8 m. Støjen måles med tidskontakten "fast".
Ifølge "Minikartreglement", januar 1995, fra Landsforeningen
Ungdomsringens Kartgruppe er det højst tilladte støjniveau 103
dB(A). Støjniveauet måles 1 m fra midten af karten midt for
på den side, hvor udstødningsåbningen er placeret.
Mikrofonhøjden skal være 1 m over jorden. Der måles
på et stillestående køretøj. Gaspedalen trykkes i
bund og slippes, når motoren når maksimalt omdrejningstal.
5.3 Motorcykelsport
I Danmarks Motor Unions 1996-reglementer er der fastsat følgende
støjgrænser:
Motocross: 98 dB(A)
Speedway: 98 dB(A)
Road racing: 105 dB(A)
Ved al træning og konkurrence håndhæves de angivne
støjgrænser med nedennævnte tolerancer:
Ved udendørs temperaturer mellem 0 og 10 grader tillades
ovennævnte støjniveauer med en tolerance på +1 dB(A).
Ved udendørstemperaturer under 0 grader tillades oven-
nævnte støjniveauer med en tolerance på +2 dB(A).
Den foreskrevne målemetode er baseret på en måling af
støjniveauet i en afstand af 0,5 m fra
udstødningsåbningen i en vinkel på 45 grader i
forhold til udstødningsrørets centerlinie, i samme højde
som udstødningsåbningen, dog mindst 0,2 m over
jordoverfladen.
Støjmålingen foretages på et stillestående
køretøj i frigear ved et omdrejningstal, som afhænger af
motorens størrelse og type.
5.4 Knallertsport
Ifølge "Reglement 96 - 97" fra Landsforeningen Ungdomsringens
Knallert Sektion er det højst tilladte støjniveau 100 dB(A).
Ved udendørstemperatur mellem 0 og +10 grader dog 101 dB(A) og ved
udendørstemperatur under 0 grader 102 dB(A). Støjgrænsen
er gældende indenfor alle klasser af motocross- og
speedwayknallerter.
Den maksimale værdi af støjniveauet måles i en afstand
af 0,5 m fra mundingen af udstødningsrøret i en vinkel på
45 grader i forhold til udstødningsrørets centerlinie og i
samme højde som udstødningsåbningen, dog mindst 0,2 meter
over jordoverfladen. Målingen foretages på et stillestående
køretøj med motoren i frigear ved et omdrejningstal på
8000 omdr/min.
5.5 Motorsportskøretøjernes
støjudsendelse
Motorsportsorganisationernes reglementsbestemte støjgrænser
relaterer sig, bortset fra go-karts, til en måling på et
stillestående køretøj med ubelastet motor ved et bestemt
omdrejningstal. Organisationernes støjmålemetoder er indrettet
således, at støj fra andre køretøjer kun får
ringe indflydelse på målingen, hvilket letter udførelsen
under praktiske omstændigheder.
Det er imidlertid ikke muligt at anvende støjgrænserne til at
sammenligne støjudsendelsen fra forskellige
køretøjskategorier. Der er herudover en ringe sammenhæng
mellem støjudsendelsen fra et stillestående, ubelastet
køretøj og støjudsendelsen fra et
motorsportskøretøj under kørsel.
Miljøstyrelsen har på denne baggrund i 1982 og 1991 ladet
gennemføre en kortlægning af en række forskellige
motorsportskøretøjers faktiske støjudsendelse ved
banekørsel.
I bilag 1 er den målte støj angivet som lydeffektniveauer.
Disse er udtryk for den samlede lydenergi som køretøjerne
udsender under kørsel og giver indtryk af den relative forskel mellem
køretøjskategorierne for de forskellige motorsportsgrene samt
for køretøjstyperne indbyrdes. Lydeffektniveauerne kan benyttes
som indgangsdata til beregningsmetoden beskrevet i kapitel 8.
6 Vejledende støjgrænser
Ved fastsættelse af motorsportsbaners højst tilladte
støjbelastning af omgivelserne bør der tages hensyn til, hvor
ofte banen anvendes (antal dage pr. uge) og til banens driftstider.
Motorsportsbaner vil normalt blive benyttet til almindelig
træningskørsel et par gange om ugen på hverdage eller
lørdage. Det samme gælder knallertbanerne med undtagelse af dem,
som er tilknyttet en fritids- eller ungdomsklub med klubhus på banen.
Disse vil normalt være åbne næsten alle ugens dage, men dog
kun i dagtimerne.
Hertil kommer konkurrencearrangementer, der normalt afholdes i weekender.
Der vil normalt være behov for 3-5 weekender til dette formål.
Lørdagen vil normalt blive benyttet til træning før den
egentlige konkurrence om søndagen.
Der bør ved fastsættelsen af støjgrænser
ligeledes tages hensyn til omgivelsernes karakter. Ved større samlede
boligområder bør støjgrænsen således
fastsættes noget lavere end ved spredt bebyggelse i det åbne
land.
Når en motorsportsbane anvendes 1 eller 2 gange om ugen til
almindelig træningskørsel, kan den endelige fastsættelse
af den højst tilladte støjbelastning af omgivelserne ske i
overensstemmelse med følgende skema:
Omgivelsernes Karakter
Hverdage indtil kl. 18.00
Lørdage indtil kl 14.00
Hverdage kl. 18.00 20.00
Lørdage kl. 14.00 18.00
Spredt bebyggelse
I det åbne land
55
50
Større samlede
Boligområder
50
45
Tabel 6.1
Vejledende støjgrænser for støjbelastningen fra
motorsportsbaner angivet som det energiækvivalente A-vægtede
lydniveau i dB inden for 1 time med repræsentative
støjforhold.
Støjbelastningen Lr fra motorsportsbaner bestemmes som
det energiækvivalente A-vægtede lydniveau i dB inden for
én time med repræsentative støjforhold.
Der er i tabel 6.1 angivet højere grænseværdier
for hverdage indtil kl. 18.00 samt lørdage indtil kl. 14.00 og lavere
grænseværdier for de mere støjfølsomme perioder
på hverdage kl. 18.00 - 20.00 samt lørdage kl. 14.00 - 18.00.
Dette indebærer, at aktiviteterne på banen i de mere
støjfølsomme perioder skal begrænses væsentligt,
således at støjbelastningen af omgivelserne her reduceres med
5 dB(A).
Motorsportsbaner bør, som det ligeledes er angivet, ikke benyttes
på hverdage efter kl. 20.00 og lørdage efter kl. 18.00,
medmindre støjbelastningen af omgivelserne er meget lav.
Der bør ved fastlæggelsen af støjgrænserne
også tages hensyn til, hvor mange dage om ugen banen anvendes. For
motorsportsbaner, som anvendes mere end 2 gange om ugen bør der
fastsættes lavere grænseværdier for de øvrige dage.
Nedsættelsen må bero på en nærmere vurdering af de
lokale forhold, herunder antallet af støjbelastede boliger, banens
driftstider m.v.
Hvis der ikke køres på banen konstant i en hel time,
bestemmes støjbelastningen Lr på grundlag af den
målte LAeq-værdi i køretiden samt en
opgørelse over den tid pr. time, der normalt vil kunne påregnes
at foregå kørsel på banen:
Lr = LAeq + 10 log (normal køretid [min] pr.
time/60).
En støjmåling skal, for så vidt angår
måleudstyr, målebetingelser, meteorologiske forhold og lignende,
foretages i henhold til retningslinier i Miljøstyrelsens vejledning
nr. 6/1984 om måling af ekstern støj fra virksomheder.
Der bør normalt ikke fastsættes støjgrænser for
konkurrencearrangementer eller lignende aktiviteter, hvor der typisk deltager
et stort antal motorsportskøretøjer. Til gengæld
bør der fastsættes en grænse for antallet af
arrangementer. Begrundelsen herfor er, at støjbelastningen vil
være vanskelig at kontrollere, ligesom den relativt høje
støjbelastning i øvrigt modsvares af arrangementernes
sjældne forekomst. Det forudsættes her, at de enkelte
køretøjer overholder motorsportens reglementer om
støjbegrænsning under hele arrangementet.
De angivne vejledende støjgrænser er gældende ved
miljøgodkendelser af nye motorsportsbaner. Ved behandling af
miljøsager om eksisterende baner skal der som udgangspunkt
lægges vægt på de samme hensyn som ved godkendelse af nye
baner, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1993 om godkendelse af
listevirksomheder.
I mange tilfælde vil bestående baner dog først på
kortere eller længere sigt kunne overholde disse krav. Også i
disse tilfælde bør der meddeles godkendelse, men under
forudsætning af, at klubben i forbindelse med fremlæggelsen af en
handlingsplan for nedbringelse af støjbelastningen viser evne og vilje
til at nedbringe denne til et acceptabelt niveau inden for en rimelig
tidsfrist. Dette skal indgå som et vilkår i
miljøgodkendelsen.
For visse eksisterende baner kan det vise sig, at det ikke er muligt at
overholde de vejledende støjgrænser. I sådanne situationer
kan det efter en konkret vurdering være nødvendigt, at der ved
meddelelse af vilkår i godkendelsen gives et tillæg til
vejledningens grænseværdier.
7 Støjudbredelse fra
motorsportsbaner
Den støjbelastning af omgivelserne, som motorsportsbaner giver
anledning til, afhænger af styrken og varigheden af den støj,
der udsendes fra motorsportskøretøjerne og af dæmpningen
under lydudbredelsen.
Den fællesnordiske metode til beregning af støj fra
virksomheder er fuldt ud anvendelig til beregning af støjbelastningen
fra motorsportsbaner.
7.1 Meteorologiske forhold
Støjudbredelsen påvirkes meget stærkt af de
meteorologiske forhold. Dette betyder, at man i samme punkt i nogen afstand
fra en motorsportsbane vil kunne måle meget forskellige
støjniveauer på forskellige dage, selv om der sker det samme
på banen. Hvis støjen udbreder sig i modvind eller i stille vejr
med stærkt solskin, vil man måle lave støjniveauer, fordi
lydbølgerne afbøjes opad. Hvis støjen udbreder sig i
medvind i overskyet vejr, eller i klart vejr efter solnedgang, vil man
måle høje støjniveauer, fordi lydbølgerne
bøjes nedad mod terrænoverfladen. Forskellen i
måleresultater kan let blive mere end 20 dB(A) i 500 meters
afstand.
Ved vurdering af støjbelastningen skal man anvende de
støjniveauer, som forekommer, når der måles i medvind.
Disse støjniveauer er højest, hvilket reducerer andre
støjkilders indflydelse på målingen, og man kan med
rimelig nøjagtighed opnå samme resultat ved gentagne
målinger.
7.2 Afstandsdæmpning
Den mest effektive måde at sikre et lavt støjniveau hos
motorsportsbaners naboer er at sørge for, at der er stor afstand
mellem banen og de omboende. Støjniveauet reduceres ved, at
lydenergien spredes over stadig større områder med voksende
afstand fra banen.
I nogen afstand giver fortyndningen af lydenergien en reduktion af
støjniveauet på 6 dB(A) for hver gang afstanden fordobles, idet
motorsportsbanen kan betragtes som en punktformet støjkilde placeret
midt på banearealet. Tæt på banen vil denne virkning
aftage, fordi banen ikke længere kan betragtes som værende
punktformet. Motorsportsbaner kan have meget varierende størrelse. Man
kan derfor ikke angive nogen fast afstand for, hvor overgangen til 6 dB(A)
pr. fordobling finder sted. Denne overgang sker i en afstand fra
baneanlæggets midte omtrent svarende til baneanlæggets
største udstrækning.
7.3 Luftabsorption
Noget af lydenergien omdannes til varmeenergi. Denne såkaldte
luftabsorption giver ekstra reduktion af støjniveauet. Ved afstande
på 500 meter og 1000 meter er dette dæmpningsbidrag henholdsvis
ca. 2 dB(A) og ca. 5 dB(A).
7.4 Terrændæmpning
Støjens dæmpning under udbredelsen afhænger også
af terrænoverfladen. Denne terrændæmpning er svær at
beregne nøjagtigt. Hvis støjen udbreder sig i medvind over et
nogenlunde plant terræn af typen agerjord, lav græsbevoksning
eller lignende vil støjniveauet på grund af
terrændæmpningen reduceres med yderligere 2 - 4 dB(A) i afstande
på 125 - 1000 meter.
7.5 Lydbaner
Krumningen af lydbølgernes udbredelsesbaner er især af
betydning ved bestemmelse af den dæmpende virkning af skærme og
volde, samt af bevoksninger. Under de nævnte meteorologiske
målebetingelser kan lydbanerne antages at være cirkelbuer med
radius 8 gange afstanden mellem støjkilden og målepunktet.
+++FIGUR+++
Figur 7.1
Illustration af lydbanernes krumningsradius = 8 x d. Lodret snit gennem
støjkilde og målepunkt. Højdeforskellene er overdrevet
på figuren.
7.6 Skærme, volde og lign.
Skærme, volde, afgravninger m.v. kan give en væsentlig
dæmpningsvirkning, hvis de effektivt bryder lydbølgernes direkte
vej fra kilde til målepunkt. Dæmpningsvirkningen af f.eks. et
tæt plankeværk, en tæt skærm af
bølgeeternitplader eller kommercielt producerede egentlige
støjskærmelementer kan i praksis anses for at være den
samme som dæmpningsvirkningen af jordvolde eller andre
terrænhindringer, så længe den effektive højde af
den skærmende genstand er den samme.
Den effektive højde he er det stykke, en skærm
rager op over den krumme lydbane mellem lydkilde og målepunkt. For at
give en væsentlig reduktion af støjniveauet skal en skærm
have en effektiv højde, der er noget større end nul, helst et
par meter eller mere. I så fald bliver dæmpningsvirkningen af
størrelsesordenen 5 - 10 dB(A) eller mere, afhængigt af den
effektive højde og af afstandene fra lydkilde til skærm og fra
skærm til målepunkt.
Hvis en skærm er så lav, at lydbanerne går hen over
toppen af volden, er den effektive højde mindre end eller lig med nul,
og volden bliver i praksis virkningsløs.
En skærm med en bestemt total højde kan have en positiv
effektiv højde, hvis den placeres nær støjkilden.
Placeres den samme skærm længere væk fra støjkilden,
kan dens effektive højde imidlertid blive negativ, se figur
7.2. Skærmen bliver dermed virkningsløs.
+++FIGUR+++
Figur 7.2
Illustration af virkningen af den samme vold ved forskellig
placering.
·
vold nær støjkilden er virksom, he > 0
·
vold i større afstand er uden virkning, fordi lyden "går
over" volden, he< 0
Højdeforskellene er overdrevet på figuren.
Man opnår størst virkning af en skærm ved at placere
den så tæt som muligt ved de delstrækninger af en
motorsportsbane, hvorfra der kommer mest lydenergi frem til
målepunktet. Dette kan eksempelvis være fra startfeltet eller fra
langsider, hvorfra der udsendes mest støj eller fra særligt
højt beliggende delstrækninger, hvor dæmpningen mellem
bane og målepunkt er lille.
Ved vurdering af den samlede dæmpningsvirkning af en skærm
skal man være opmærksom på, at dens virkning er mindre over
for støj fra delstrækninger af banen, som ligger lang fra
skærmen end over for støj fra delstrækninger nær
skærmen.
Ved at bygge lave, lokale skærme langs de enkelte
delstrækninger kan man supplere virkningen af en større
skærm eller vold langs en langside.
En skærm skal være så lang, at støjen ikke kan
udbrede sig rundt om skærmens ender. Skærmens effektive
længde skal, som vist i figur 7.3, være mindst 10
meter og gerne 20 meter.
+++FIGUR+++
Figur 7.3
Illustration af den skærmlængde, der er nødvendig for
at undgå, at støjen udbreder sig rundt om skærmens
ender.
7.7 Bevoksning
Støj dæmpes mindre ved udbredelse gennem en bevoksning end
mange forestiller sig. Det kan alligevel anbefales, at der tilplantes omkring
motorsportsbaner af hensyn til de omkringboende, idet støjkilder man
ikke kan se forekommer mindre påtrængende.
Hvis en bevoksning er så tæt langs den krumme lydbane, at man
ikke kan se gennem bevoksningen, se figur 7.4, kan man påregne
en ekstra reduktion af støjniveauet på 1 dB(A) - ud over
terrændæmpningen.
Udbreder støjen sig gennem flere sådanne bevoksninger, kan
der regnes med 1 dB(A) reduktion af støjniveauet pr. bevoksning.
Udbreder støjen sig gennem større sammenhængende
bevoksninger kan man regne med 1 dB(A) reduktion af støjniveauet for
hver 50 meter, lydbanen går gennem bevoksningen. Bevoksningen skal
være mindst 1 meter højere end lydbanens højde. Man
bør dog ikke regne med en samlet dæmpning på grund af
bevoksning på mere end 4 - 5 dB(A).
Nogle måleresultater tyder på, at bevoksning direkte på
toppen af en vold kan reducere skærmvirkningen lidt ved at sprede
lydenergi ned i skyggezonen bag volden. Man bør derfor undgå
bevoksning nær toppen af skærmen.
+++FIGUR+++
Figur 7.4
Illustration af den nødvendige højde af en tæt
bevoksning for at opnå støjdæmpning.
7.8 Sammenfatning
Støjen fra motorsportsbaner vil under udbredelsen dæmpes ved
luftabsorption, terrændæmpning og på grund af
forøget afstand.
Afstand, m
125
200
250
400
500
750
1000
Dæmpning, dB(A)
0
5
7
12
15
20
23
Tabel 7.1
Støjdæmpning ved lydudbredelse over plant terræn -
græsbevokset eller lign. - i forhold til støjniveauet
LAeq 125 meter fra banemidte.
Herudover vil afskærmning give en yderligere reduktion af
støjniveauet - skærmdæmpningen.
Det er ikke muligt at udarbejde en lettilgængelig oversigt over
forskellige afskærmningers støjdæmpende virkning, idet
denne afhænger af mange forskellige faktorer. Der kan imidlertid gives
visse generelle retningslinier for effektiviteten af skærme:
·
Skærmdæmpningen stiger jo tættere skærmen er
på lydkilden.
Eksempel:
1 meter høj skærm giver i 500 meters afstand
fra banen følgende skærmdæmpninger afhængig af
afstanden mellem lydkilden og skærmen:
Afstand: 2 meter 5 meter 10 meter
------------------------------------------------------------------------
Skærmdæmpning: 10 dB(A) 6 dB(A) 1 dB(A)
·
Skærmdæmpningen stiger ved forøgelse af skærmens
højde.
Eksempel:
En vold i afstand 10 meter fra lydkilden giver i 250
meters afstand fra banen følgende skærmdæmpninger
afhængig af voldens højde:
Voldhøjde: 1 meter 3 meter 5 meter
------------------------------------------------------------------------
Skærmdæmpning: 1 dB(A) 4 dB(A) 17 dB(A)
·
Afgravning giver næsten samme virkning.
8 Beregning af støj fra
motorsportsbaner
8.1 Beregning med henblik på
miljøgodkendelse
Behandlingen af sager om støj fra motorsportsbaner baseres i
almindelighed på beregnede støjniveauer. Hvis det i stedet
besluttes at måle støjen, skal målingerne udføres i
overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 om
måling af ekstern støj fra virksomheder.
Støjberegningerne udføres som angivet i
Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om beregning af ekstern
støj fra virksomheder. Sådanne "komplette" beregninger
gennemført af et godkendt firma/laboratorium giver et
tilstrækkeligt grundlag for miljøgodkendelse af en
motorsportsbane.
Overvejelser om lokalisering af et nyt baneanlæg eller om
afskærmning af støjen fra et eksisterende anlæg kan
baseres på overslagsberegninger som beskrevet i afsnit 8.2.
Afgørelser i sager om støj fra motorsportsbaner bør kun
baseres på overslagsberegninger, når det beregnede
støjniveau er mere end 10 dB lavere end den gældende
støjgrænse.
8.2 Enkel
beregningsmetode
Den her beskrevne metode giver mulighed for at vurdere støjniveauet
i en motorsportsbanes omgivelser. Samtidig gør metoden det muligt at
bestemme den relative støjdæmpende virkning af forskellige
støjafskærmende foranstaltninger.
Der skal gøres opmærksom på, at metodens resultater kun
bør være vejledende
·
fordi det er vanskeligt at opnå god overensstemmelse mellem
resultater af målinger og forenklede beregninger, og fordi det er
svært at opnå ideelle målebetingelser
·
fordi køretøjernes støjudsendelse, som er
indgangsdata til beregningsmetoden, kan variere meget og i øvrigt
må forventes at blive mindre i de kommende år.
Metoden giver resultater, der er miljømæssigt sikre, dvs. den
højest forventede værdi af det målte
støjniveau.
8.2.1 Fremgangsmåde
Udgangspunktet for beregningen er lydeffektniveauet for de
køretøjstyper, der anvendes på banen, jf. bilag 1.
I de tilfælde, hvor den nøjagtige fordeling af
køretøjskategorier ikke kendes, kan man anvende følgende
værdier for det gennemsnitlige lydeffektniveau, afhængig af
banens type:
LUKS Motocross 118 dB(A)
LUKS Speedway 119 dB(A)
DMU Motocross 128 dB(A)
DMU Speedway 135 dB(A)
Karting 123 dB(A)
Road racing 132 dB(A)
De angivne lydeffektniveauer for forskellige banetyper er afledt af
værdierne i bilag 1.
Dernæst opdeles banen i delstrækninger med ensartet
støjdæmpning fra delstrækning til beregningspunktet.
For hver delstrækning bestemmes en korrektionsværdi, der
svarer til terrænformen, se tabel 8.1, side 32.
Korrektionsværdien subtraheres fra lydeffektniveauet for
delstrækningen. Herefter har man delstrækningernes enkeltbidrag
til støjniveauet i beregningspunktet.
Det resulterende støjniveau bestemmes ved en sammenlægning af
delstrækningernes bidrag.
Støjbelastningen findes til slut ved at korrigere
støjniveauet for den effektive køretid inden for 1 time.
8.2.2
Eksempel
En knallertspeedwaybane benyttes af speedwayknallerter klasse 2
(Lw = 116 dB(A)), klasse 3 (Lw = 118 dB(A)) og klasse 5
(Lw = 124 dB(A)) i forholdet 15%, 35% og 50%. Der kører 4
knallerter på banen samtidigt og den effektive driftstid er 20 minutter
pr. time. Banen er afskærmet med en 5 meter høj jordvold, hvis
krone er 10 meter fra banesporet. Banen er ca. 50 meter i udstrækning i
længste retning. Afstanden til beregningspunktet er 250 meter fra
banens midte, jf. figur 8.1.
+++FIGUR+++
Figur 8.1
Indgangsdata, Lw
Lydeffektniveauet Lw bestemmes for det antal
køretøjer N, der kører på banen samtidigt, med den
typiske benyttelsesgrad Pi af køretøjskategorierne
og med lydeffektniveauet L wi for hver kategori.
Lw = 10 log S Ni Pi
10Lwi/10
N = 4 P1 = 0,15 Lw1 = 116 dB(A)
P2 = 0,35 Lw2 = 118 dB(A)
P3 = 0,50 Lw3 = 124 dB(A)
Lw = 10 log 4 (0,15 ×
10116/10 + 0,35 ×
10118/10 + 0,50 ×
10124/10) = 127,9
Delstrækningsbidrag, Lwj
Opdel banen i delstrækninger Sj, der hver for
sig har nogenlunde samme dæmpning til beregningspunktet. Bestem
lydeffektniveauet Lwj for hver delstrækning nr. j:
Lwj = Lw + 10 log tj, hvor tj
er den del af den totale køretid for én omgang, hvor
køretøjerne befinder sig på delstrækning nr. j.
Speedwaybanen opdeles i to delstrækninger S1 og
S2. Køretiden er den samme for hver delstrækning,
nemlig halvdelen af køretiden for én omgang.
Lw1 = 127,9 + 10 log 0,5 = 124,9
Lw2 = 127,9 + 10 log 0,5 = 124,9
Støjniveau LAj pr. delstrækning
Bestem korrektionsværdien Lj for hver
delstrækning ud fra typetilfældene og beregn hver
delstræknings bidrag:
LAj = Lwj - Lj
Ud fra typetilfældene, afsnit 8.2.3 - tabel 8.1, fås
følgende korrektionsværdier for 5 meter høj jordvold 10
meter fra banesporet og 5 meter høj jordvold 50 meter fra banesporet
med 250 meter fra banemidte til beregningspunktet.
L1 = 80 dB(A) L2 = 74 dB(A)
På dette grundlag beregnes hver delstræknings bidrag til
støjniveauet i beregningspunktet.
LA1 = 124,9 - 80 = 44,9
LA2 = 124,9 - 74 = 50,9
Resulterende støjniveau, LA
Det resulterende støjniveau i beregningspunktet bestemmes
ved en energiaddition af hver delstræknings bidrag.
LA = 10 log S 10LAj/10
Det resulterende støjniveau bestemmes.
LA = 10 log (1044.9/10 + 1050.9/10) =
51.9 dB(A)
Støjbelastningen, Lr
Støjbelastningen i beregningspunktet bestemmes ud fra
kendskabet til den effektive køretid.
Lr = LA + 10 log (effektiv køretid [min] pr.
time/60)
Støjbelastningen i beregningstidspunktet bestemmes når den
effektive køretid er 20 minutter.
Lr = 51,9 + 10 log(20/60) = 47,1
Beregnet støjbelastning: 47 dB(A)
8.2.3 Typetilfælde
Skærm
Skærm
Afstand
125 m
200 m
250 m
400 m
500 m
750 m
1000 m
-
Uskærmet
-
56
61
63
68
71
76
80
-
50m beplant.
-
57
62
64
69
72
77
81
1 m
Jordvold
2 m
67
71
74
79
81
87
90
1 m
Afgravning
2 m
66
71
73
78
81
86
89
1 m
mur el. lign.
5 m
63
67
70
75
77
83
86
1 m
mur el. lign.
10 m
58
62
64
69
72
77
81
2 m
mur el. lign.
4 m
70
75
77
82
84
89
92
3 m
Jordvold
7 m
71
76
78
83
85
91
93
3 m
Jordvold
10 m
70
75
77
82
84
89
92
3 m
Jordvold
50 m
63
63
64
69
71
77
80
3 m
Afgravning
11 m
69
73
76
81
83
89
91
3 m
Afgravning
50 m
56
61
64
69
71
76
80
5 m
Jordvold
10 m
73
78
80
85
88
93
96
5 m
Jordvold
50 m
68
73
74
79
81
86
89
8 m
Jordvold
15 m
74
78
81
86
88
93
97
8 m
Jordvold
50 m
71
76
77
83
85
90
93
8 m
Afgravning
19 m
73
78
80
85
88
93
96
8 m
Afgravning
50 m
68
73
76
81
84
89
92
Tabel 8.1
Korrektionsværdi, L
Korrektionsværdiens størrelse afhænger af:
·
afstanden mellem banesporet og afskærmningen
·
afskærmningens højde
·
afstanden til beregningspunktet.
Hvis denne korrektion subtraheres fra støjkildens lydeffektniveau
LW opnås værdien af støjniveauet LA
i beregningspunktet 1,5 meter over terræn. Skærmens afstand fra
lydkilden er afstanden mellem skærmens højeste punkt og
banesporets midte.
9 Miljøgodkendelse
For så vidt angår samspillet med planlægningen henvises
til kapitel 3.
9.1 Miljøbeskyttelsesloven
Følgende lovbestemmelser er relevante ved miljøgodkendelse
af motorsportsbaner:
Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994
af lov om miljøbeskyttelse.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991
om godkendelse af listevirksomhed.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1992 om
indkaldelse af ansøgninger om godkendelse af bestående
listevirksomheder.
Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1993 om godkendelse af
listevirksomheder.
I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9.
december 1991 skal ansøgning om miljøgodkendelse af en
motorsportsbane ledsages af bl.a. følgende oplysninger, der gør
det muligt for den godkendende myndighed at vurdere forureningen af
omgivelserne:
A Planer om motorsportsbanens beliggenhed.
·
Plan i passende målestok, der angiver matr. nr. og banens placering
i forhold til omgivelserne.
·
Oversigtsplan i passende målestok, der viser placeringen af banen,
bygninger, ryttergård, støjafskærmning m.v. på
ejendommen.
·
Oplysninger om den stedfundne fysiske planlægning for det
område, hvor ejendommen er beliggende.
B Oplysninger om motorsportsbanens etablering.
·
De forventede tidspunkter for bygge- og anlægsarbejdernes
påbegyndelse og afslutning samt ibrugtagningstidspunkt.
C Oplysninger om motorsportsbanens indretning og drift.
·
Køretøjstyper
·
Antal af køretøjer
·
Træningstidspunkter
·
Konkurrencearrangementer, antal og tidspunkter.
D Renere teknologi.
·
Redegørelse og dokumentation for, i hvilket omfang det valgte
projekt bygger på anvendelse af den mindst forurenende teknologi.
Oplysninger om de bedst mulige miljøbeskyttende foranstaltninger.
E Oplysninger om forurening.
·
Angivelse af køretøjernes støjudsendelse.
·
Angivelse af det beregnede/målte støjniveau, som banen vil
påføre omgivelserne.
·
Oplysninger om sammensætning og mængde af spildevand.
·
Oplysninger om til- og frakørselsforhold.
F Oplysninger om affald m.v.
·
Oplysninger om sammensætning og mængde af affald, herunder de
årlige mængder af olie- og kemikalieaffald.
·
Oplysninger om metode og sted for bortskaffelse af affald.
G Oplysninger om forureningsbegrænsende foranstaltninger.
·
Beskrivelse af støjvolde, beplantninger, naturlige
afskærmninger m.v.
·
Oplysning om hvorvidt motorkøretøjerne vil være
underlagt støjgrænser og kontrol hermed.
I Oplysninger om egenkontrol.
·
Klubbens forslag til vilkår og kontrol med overholdelse af
fastsatte vilkår for banens etablering og drift.
Ved miljøgodkendelse af motorsportsbaner bør det på
forhånd, fortrinsvis ved en støjberegning være
sandsynliggjort, at de i godkendelsen angivne vilkår kan overholdes, og
at der kan iværksættes yderligere støjdæmpende
foranstaltninger om nødvendigt.
En sandsynliggørelse af at grænseværdierne kan
overholdes vil sige, at beregnings-/måleresultatet ikke er
højere end den fastsatte støjgrænse og at
beregnings-/måleresultatet plus usikkerheden på resultatet ikke
er højere end den fastsatte støjgrænse plus 5 dB(A).
Da støjmålinger og støjberegninger anses for
ligeværdige, vil det ikke være nødvendigt med
efterfølgende kontrolmålinger af støjniveauet,
såfremt de oplysninger om støj, der ligger til grund for
godkendelsen er baseret på en støjberegning. Denne beregning vil
være tilstrækkelig dokumentation for, at
støjvilkårene ikke er overskredet, såfremt
forudsætningerne for støjberegningen er overholdt.
Såfremt de oplysninger om støj, der ligger til grund for
godkendelsen er baseret på en orienterende støjmåling,
bør det efterfølgende, ved en egentlig støjmåling
eller støjberegning kontrolleres, at støjvilkårene ikke
overskrides. En overskridelse af støjvilkårene kan anses for
dokumenteret, såfremt måle-/beregningsresultatet minus
usikkerheden er højere end den fastsatte støjgrænse.
Hvis det ved den efterfølgende kontrolmåling eller beregning
viser sig, at grænserne overskrides, kan støjbelastningen af
omgivelserne reduceres ved en nedsættelse af antallet af
køretøjer på banen eller ved opførelse af
supplerende støjafskærmende foranstaltninger. Støjgenerne
for de omboende kan desuden formindskes ved en reduktion af banens
driftstider.
9.2 Godkendelsesvilkår
En godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 33 kan
indeholde følgende principielle vilkår for motorsportsbanens
indretning og drift m.v.
Anlæg af banen
·
Banen skal anlægges i overensstemmelse med oversigtsplanen med de
angivne banespor, støjvolde, ryttergård, tilkørselsveje,
parkeringspladser m.v.
·
Tidspunkt for anlægsarbejdernes afslutning og banens
ibrugtagning.
Banens drift
·
De anvendte køretøjstyper, klasser.
·
Træningstidspunkter (periode på året, ugedage og
tidspunkter).
·
Antal konkurrencearrangementer, weekends, tidspunkter.
·
Højest tilladte antal køretøjer på banen
samtidig ved træning og ved konkurrencearrangementer.
·
Tilsynsførende, der er ansvarlig for overholdelse af
driftstidspunkterne og støjgrænserne for
køretøjerne.
·
Afspærring af banen uden for åbningstiden med kæder
på tværs af banesporet eller ved indhegning.
·
Skiltning ved banen af åbnings- og driftstider.
Offentliggørelse eller meddelelse til omkringboende om tidspunkter for
konkurrencearrangementer.
Støj
·
Højest tilladt støjudsendelse fra
køretøjerne, eventuelt med henvisning til organisationens
regler.
·
Højest tilladt støjbelastning af omgivelserne ved
træningskørsel. Angivelse af kontrolmetoder.
·
Kontrolmåling/-beregning af støjbelastning før og
evt. efter ibrugtagning.
·
Regler for brug af eventuelt højtaleranlæg.
Andet
·
Imødegåelse af støvgener.
·
Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald.
·
Bortskaffelse eller udledning af spildevand fra sanitære
installationer m.v.
·
Brug af slagger til banens belægning.
9.3 Spildevand
Ved spildevand forstås alt vand, der afledes fra bebyggelser og fra
befæstede arealer. Det vil sige, at også regnvand, der afledes
fra en motorsportsbane er at betragte som spildevand.
Såfremt der skal udledes spildevand direkte til søer, skal
der gives tilladelse hertil af amtsrådet samtidig med godkendelse af
motorsportsbanen.
Skal spildevandet bortskaffes ved nedsivning i jorden, anvendes reglerne i
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om
spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og
4.
9.4 Olieaffald
Hvis der på motorsportsbanens område fremkommer olieaffald,
skal det anmeldes til kommunalbestyrelsen efter reglerne i
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 804 af 15. december 1989
om olie- og kemikalieaffald.
9.5 Tilsyn og kontrol
Inden der træffes afgørelse om påbud eller forbud, skal
den ansvarlige for motorsportsbanen skriftligt underrettes, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 75.
En af amtsrådet meddelt godkendelse kan påklages til
Miljøstyrelsen. Klagen indgives til amtsrådet. Klagefristen er 4
uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klageberettiget er de i
miljøbeskyttelseslovens §§ 98 - 100 anførte personer og
institutioner. Klagevejledning skal gives skriftligt til alle de i sagen
involverede parter samt til de klageberettigede og skal offentligt
annonceres. Klager over godkendte motorsportsbaner behandles af
amtsrådet. En godkendelse medfører, at banen opnår en
væsentlig beskyttelse mod indgreb fra tilsynsmyndighedens side.
En klage vil derfor normalt alene give tilsynsmyndigheden anledning til at
kontrollere, om godkendelsens vilkår er overtrådt. Viser dette
sig at være tilfældet, skal tilsynsmyndigheden meddele den for
forholdets ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør,
jf. miljøbeskyttelseslovens § 69. En sådan afgørelse kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Påbud om støjbegrænsende foranstaltninger kan i
princippet omfatte:
·
Nedbringelse af antallet af køretøjer og/eller af
støjudsendelse.
·
Etablering af støjafskærmende foranstaltninger.
·
Reduktion af banens driftstid.
Bilag 1
Støjemission fra
motorsportskøretøjer
Gennemsnitligt, A-vægtet lydeffektniveau LW [dB re 1
pW]
(angivet som 1/1-oktav værdier i frekvensområdet 63 Hz - 8 kHz
samt total LW):
1/1-oktav centerfrekvens
Total
type
63 Hz
125 Hz
250 Hz
500 Hz
1 kHz
2 kHz
4 kHz
8 kHz
LW
Motocross 80 ccm
61
100
98
114
117
115
113
110
121
Motocross 125 ccm
73
101
112
122
121
123
119
113
128
Motocross 250 ccm
71
104
112
125
121
121
118
114
128
Motocross 500 ccm
72
98
108
120
118
116
113
111
124
Motocross 4-takt
91
108
117
125
123
122
119
112
129
Speedway 80 ccm
69
83
107
119
118
118
115
112
124
Speedway 500 ccm
102
112
123
131
126
130
125
120
135
Kart Formel Junior
67
94
103
110
118
112
111
100
120
Kart Formel Danmark
70
91
102
110
116
115
115
102
121
Kart Pop Danmark
70
86
104
114
118
117
118
104
123
Kart Formel Nordic
69
87
111
113
119
119
117
105
124
Kart Klasse A
70
86
104
111
117
118
117
104
123
Kart Formel A
68
79
107
111
120
120
119
106
125
Kart Klasse C
72
91
104
116
121
116
114
102
124
Road racing 125 ccm
81
108
110
118
125
122
115
105
128
Road racing 250 ccm
77
103
117
123
128
126
121
112
132
Road racing Superbike
103
115
125
124
127
125
120
113
132
Road racing MCS
82
98
129
132
139
134
126
116
141
Rallycross sport
85
104
119
119
119
126
125
114
130
Rallycross stand. nat.
82
110
120
120
121
121
119
109
127
Folkerace (kun Saab 99)
76
101
105
112
111
110
104
101
117
Referencer:
Motocross, speedway og karting:
"Støj fra motorsportskøretøjer. Emissionskatalog
1991",
Ødegaard & Danneskiold - Samsøe ApS, december 1991.
Road racing, rallycross og folkerace:
"Buller från motorsportsfordon. Emissionskatalog 1991", KM
Akustikbyrån AB, Sverige, 20. december 1991.
Lignende dokumenter
- Afgørelse i sag om [...] - § 33 - udlejningsaktivitet med køretøjer Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. november 2013
- Afgørelse i sag om godkendelse af motorsportsaktiviteter på motorsportsbanen [...], [adresse1], Vesterbæk Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. marts 2012
- Vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder Retsinformation · 22. december 1998
- Ekstern støj fra virksomheder Retsinformation · 15. marts 1998
- ARRÊT DU TRIBUNAL DE LA FONCTION PUBLIQUE EU-domme · 29. juni 2010
- Vejledning om skydebaner Retsinformation · 25. september 1997