Udarbejdelse af kommunale miljøhandlingsplaner
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udarbejdelse af kommunale miljøhandlingsplaner
Indhold
1 Forord
2 Indledning
3 Vejledningens anvendelse
4 Udarbejdelse af plan
4.1 Faseopdeling og planforløb
4.1.1 Overvejelser før planarbejdet
4.2 Statusbeskrivelse
4.2.1 Afgrænsning af miljøområdet
4.2.2 Etablering af grundlaget for miljøhandlingsplanen
4.2.3 Opdeling af miljøområdet i emner
4.2.4 Emnevis statusbeskrivelse
4.3 Målsætning og konsekvenser
4.3.1 Prioritering af kommunens miljøindsats
4.3.2 Opstilling af miljøpolitisk målsætning
4.3.3 Konsekvensredegørelse
4.3.4 Justering af målsætninger
4.4 Program og arbejdsplan
5 Miljøhandlingsplanens anvendelse
6 Opfølgning og revision
6.1 Budgetlægning og indberetning til miljøstyrelsen
Temadel
Introduktion til beskrivelse af 4 kommuners miljøhandlingsplaner
7 Kjellerup kommunes miljøhandlingsplan
7.1 Kommuneprofil
7.2 Baggrund for plan
7.3 Planudarbejdelse
7.4 Politiske målsætninger og debat
7.5 Planens anvendelse
Læs alt
7.6 Opfølgning
8 Pandrup kommunes miljøhandlingsplan
8.1 Kommuneprofil
8.2 Baggrund for plan
8.3 Planudarbejdelse
8.4 Politiske målsætninger og debat
8.5 Planens anvendelse
8.6 Opfølgning
8.7 Evaluering
9 Sakskøbings kommunes miljøhandlingsplan
9.1 Kommuneprofil
9.2 Baggrund for plan
9.3 Planudarbejdelse
9.4 Politiske målsætninger og debat
9.5 Planens anvendelse
9.6 Opfølgning/revision
9.7 Generelle erfaringer
10 Slangerup kommunes miljøhandlingsplan
10.1 Kommuneprofil
10.2 Baggrund for plan
10.3 Planudarbejdelse
10.4 Politiske målsætninger og debat
10.5 Planens anvendelse
10.6 Opfølgning
Bilag 1 Hjælpeskemaer
1 Forord
Nærværende vejledning er udarbejdet for Miljøstyrelsen af en arbejdsgruppe
bestående af: Kjeld Christensen, Kjellerup Kommune Gitte Clausen, Pandrup
Kommune Tom Henrik Johansen, Slangerup Kommune Susan West, Sakskøbing Kommune
samt Hans Lauritzen, Enviroplan A/S
Projektet er fulgt af en følgegruppe bestående af: Kommuneingeniør Jørgen
Andersen, Otterup Kommune Stads- og havneingeniør Erik Buchardt, Haderslev
Kommune Teknisk Direktør Henning Christiansen, Roskilde Kommune Stadsingeniør
Erik Rasmussen, Ringkøbing Kommune Stadsingeniør Helge Skrubbeltrang,
Brønderslev Kommune Orla Jørgensen, Foreningen af Miljømedarbejdere i
kommunerne Søren Hjortsø Kristensen, Kommunernes Landsforening Axel Bendtsen,
Miljøstyrelsen Ole Kaae, Miljøstyrelsen Gudmund Nielsen, Miljøstyrelsen
Sidsnævnte har fungeret som formand for gruppen
Interesserede kan ved henvendelse til Kjellerup, Pandrup, Sakskøbing eller
Slangerup kommuner få udleveret et eksemplar af den respektive kommunens
miljøhandlingsplan.
2 Indledning
Begrebet miljøhandlingsplan dækker et bredt spekter af planer, lige fra
detaljerede planer over en kommunes samlede indsats på miljøområdet til
simple planer for tilsynsaktiviteten eller andre enkeltaktiviteter et eller
to år frem i tiden.
Denne vejledning er tænkt som et arbejdsredskab for kommuner med interesse
for at udarbejde en miljøhandlingsplan, omfattende dels en samlet oversigt
over kommunens opgaver og besluttede aktiviteter på miljøområdet, dels en
prioriteret strategi for arbejdets udførelse.
Miljøstyrelsen ønsker med vejledningen at styrke kommunernes arbejde med
miljøhandlingsplanerne, uanset en sådan plan naturligvis er en frivillig sag
for den enkelte kommune.
Der har derfor ved udformningen af vejledningen været lagt vægt på, at
kommunerne selv, det vil sige uden brug af ekstern bistand, skulle være i
stand til at udarbejde en miljøhandlingsplan ved hjælp af vejledningen. Dette
skulle gælde også for de mindste kommuner.
Gennem miljøhandlingsplanen synliggøres og styrkes de kommunale
miljøaktiviteter. Desuden oplyses og bevidstgøres borgere og virksomheder i
den enkelte kommune om netop deres kommunes særlige miljøforhjold og de
tiltag, som kommunalbestyrelsen har iværksat i den anledning.
Miljøhandlingsplanen kan derved yderligere tjene som inspirationskilde i
kommunernes fortsatte bestræbelser på at gavne miljøet. Endelig viser
erfaringerne fra en række kommuner, at en miljøhandlingsplan kan være til
stor praktisk hjælp såvel i kommunalbestyrelse og udvalg som i det daglige
forvaltningsarbejde.
De kommuner, der har udtrykt størst glæde over miljøhandlingsplanen, er
kommuner, hvor planen er udarbejdet som en overskuelig og handlingsorienteret
rettesnor for den kommunale miljøforvaltning. Her er planen typisk opbygget
med en statusdel, en målsætningsdel, en prioriteringsdel og en handlingsdel
med tilhørende årligt evalueringstillæg.
Ved udarbejdelsen af vejledningen blev det derfor besluttet at videreføre
de gode erfaringer, der er opnået med denne strukturelle opbygning af
miljøhandlingsplanen. I vejledningens generelle del gennemgås i detaljer
arbejdet med at udarbejde en miljøhandlingsplan efter en sådan skabelon.
Men selv om miljøhandlingsplaner bygges over samme læst, betyder det
naturligvis ikke, at det individuelle særpræg skal underkendes. Tværtimod er
det overordentlig vigtigt, at den enkelte kommune finder sine egne veje på
miljøområdet. Det er netop det lokale særpræg - »sjælen« - i
miljøhandlingsplanen, som kommunen og dens indbyggere kan identificere sig
med.
For at anskue denne forskellighed er der i vejledningens temadel beskrevet
fire konkrete miljøhandlingsplaner. Beskrivelserne er alle fra kommuner, hvor
miljøhandlingsplanen igennem, en længere årrække har vist sig velfungerende
og dermed har bevist sin værdi.
3 Vejledningens anvendelse
En operationel miljøhandlingsplan kræver, at den er tilpasset lokale
forhold og ambitionsniveau. Vejledningen er derfor opbygget således, at den
kan anvendes både til udarbejdelse af helt enkle miljøhandlingsplaner -
f.eks. for tilsynsområdet ved gradvist at tilpasse den årlige beretning til
Miljøstyrelsen - og til mere udbyggede planer.
Operationelle miljøhandlingsplaner
Første del af vejledningen er en generel beskrivelse af metode og indhold
i miljøhandlingsplaner. Planforløbet og det indholdsmæssige i en
miljøhandlingsplan gennemgås, og der gives eksempler på, hvordan arbejdet kan
gribes an. Følgende elementer er gennemgående i formålet og opbygningen af de
mest operationelle planer, som hidtil er udarbejdet.
Vejledningens generelle del
Synliggørelse af miljøindsatsen ved udarbejdelse af en statusdel,
som beskriver miljøtilstanden og de opgaver, som kommunen skal løse.
Målsætninger for miljøindsatsen, herunder de politiske ønsker i
kommunen for udvikling indenfor de forskellige sektorer af miljøområdet - for
eksempel tilsyn, affald, vandforsyning, osv.
Prioritering af opgaverne på miljøområdet ved en politisk
prioritering af kommunens miljøindsats og ressourceanvendelse.
Information til borgere og virksomheder om kommunens indsats på
miljøområdet.
Handlingsplan, et program til brug som rettesnor for
forvaltningens opgaveløsning.
Opfølgning, udarbejdelse af et årligt tillæg til evaluering af
indsatsen.
Vejledningens temadel
I vejledningens anden del har 4 kommuner beskrevet, hvordan de har
udarbejdet en miljøhandlingsplan på grundlag af lokale forudsætninger og
lokalt ambitionsniveau. De fire kommuner har således vægtet forskellige
forhold og problemstillinger ved udarbejdelsen og anvendelsen af deres
miljøhandlingsplan. Netop dette forhold er afgørende for, at
miljøhandlingsplanen er operationel og opfylder sine formål, hvilket den gør
i de fire kommuner.
De fire eksempler er udformet som en beskrivelse af, hvordan arbejdet med
miljøhandlingsplanen er grebet an, hvilke forhold den enkelte kommune har
vægtet, hvordan miljøhandlingsplanen bliver anvendt og fulgt op og endelig
kommunernes erfaringer med arbejdet med planen.
På temaforsiden s. 21 er en kort introduktion i skemaform til de 4
beskrivelser.
4 Udarbejdelse af plan
4.1 Faseopdeling og planforløb
En grundig tilrettelæggelse af planforløbet ved udarbejdelsen af
miljøhandlingsplanen er et godt grundlag for at prioritere kommunens
miljøindsats.
Processen bør bestå af 3 faser:
Fase 1: Udarbejdelse af statusbeskrivelse
Fase 2: Udarbejdelse af målsætning og redegørelse for konsekvenser
Fase 3: Udarbejdelse af handlingsplan med program og arbejdslplan
Figur 1 Eksempel på et hensigtsmæssigt planforløb
Indledningsvis bør forvaltningens overvejelser om kommunens behov, mål og
planforløb ved udarbejdelsen af en miljøhandlingsplan indstilles til det
politiske fagudvalg sammen med budget og tidsplan for udarbejdelsen.
Politisk behandling
Den politiske behandling allerede på dette tidspunkt i processen har et
dobbeltformål. Dels at få »grønt lys« og bevilling af de nødvendige
ressourcer, men nok så vigtigt at sælge ideen ved at påpege fordelene ved en
samlet prioritering af kommunens miljøindsats. En grundig drøftelse i
fagudvalget vil give forståelse for formålet med miljøhandlingsplanen. Et tæt
samarbejde mellem forvaltningen og fagudvalget vil lette processen og være et
godt udgangspunkt for en konstruktiv og frugtbar proces. Et eksempel på
hvordan den politiske behandling af planen kan tilrettelægges er vist i
nedenstående figur.
Figur 2 Eksempel på planforløb og politisk behandling
Koordinering med kommuneplan
Samspil med kommuneplanlægningen
Arbejdet med at udarbejde en miljøhandlingsplan bør koordineres tæt med
kommuneplanarbejdet.
Oversigten over miljøtilstanden i kommunen er et vigtigt grundlag for
kommuneplanlægningen. Kommuneplanen vil herefter indeholde kommunernes
overordnede politik og prioritering - også på miljøområdet - og på den måde
udgøre det overordnede grundlag for den mere detaljerede miljøhandlingsplan.
Samspillet mellem kommuneplan og miljøhandlingsplan vil ikke blive berørt
yderligere i denne vejledning. Der henvises til publikationen »Håndbog
om miljø og planlægning«, udarbejdet i 1991 af Miljøstyrelsen og den
daværende Planstyrelse.
4.1.1 Overvejelser før planarbejdet
For at sikre et godt forløb af arbejdet med planudarbejdelsen, samt sikre
at det færdige resultat, miljøhandlingsplanen, er et anvendeligt værktøj i
det daglige arbejde, er det nødvendigt med følgende overvejelser, inden
arbejdet med planen påbegyndes:
Behov og mål
- Kommunens behov og mål i forbindelse med en miljøhandlingsplan. Det kan
for eksempel være en politisk prioritering af opgaveløsningen, bedre
ressourcestyring og synliggørelse af miljøområdet.
Ambitionsniveau
- Fastlæggelse af ambitionsniveau for planen. Ambitionsniveauet er vigtigt
at forholde sig til, fordi det afgør hvor mange ressourcer, der skal afsættes
til at gennemføre planen.
Ambitionsniveauet har også betydning for brug af ressourcer til
vedligeholdelse og opdatering af planen. Det er således afgørende at
fastlægge et realistisk ambitionsniveau for at sikre, at planen bliver
udarbejdet og vedligeholdt.
Der kan eventuelt som en begyndelse vælges et eller flere områder f.eks.
tilsyn, affaldsplanlægning etc.
Samarbejde på tværs af afdelinger
- Samarbejdet på tværs af afdelinger ved udarbejdelse af
miljøhandlingsplanen. Miljøområdet er i mange kommuner delt op på flere
afdelinger. Det er derfor vigtigt at etablere og sikre tværfaglig forståelse
og samarbejde om udarbejdelse af planen, før dette arbejde påbegyndes.
4.2 Statusbeskrivelse
Statusbeskrivelsen er en opgørelse over, hvad der kan kaldes
miljøtilstanden i kommunen. Den skal i princippet indeholde al den
baggrundsviden, som er nødvendig for at foretage en prioritering af
miljøindsatsen. Statusbeskrivelsen bør derfor indeholde en gennemgang af
miljøets tilstand, forureningskilderne samt det lovmæssige grundlag og de
gældende planer.
4.2.1 Afgrænsning af miljøområdet
Forinden statusbeskrivelsen udarbejdes, foretages en afgrænsning af, hvad
der forstås ved miljøområdet, og hvad miljøhandlingsplanen skal omfatte.
Miljøområdets afgrænsning
Miljøbeskyttelse er de aktiviteter og opgaver, som kan henføres til
miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, affaldsdepotloven,
vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven, etc. Men varetagelsen af
miljøhensynene knytter sig til et bredt spektrum af love og aktiviteter. Det
kan også dreje sig om naturpleje, information og service overfor virksomheder
og borger eller klarlægning af kompetence mellem fagudvalg og forvaltningen
ved sagsafgørelser mv.
Organisatoriske forhold
Miljøområdet går ofte på tværs af den traditionelle afdelingsstruktur i
den tekniske forvaltning. Det er derfor nødvendigt ved afgrænsningen af
miljøområdet at klarlægge de organisatoriske forhold og koblinger til andre
områder, herunder forholdet til kommune- og lokalplanlægningen. Dette kan
f.eks. være kompetencefordeling, sagsgange afdelingerne imellem og koblinger
i forhold til amtet og MLK.
Gennemgang af baggrundsmateriale
4.2.2 Etablering af grundlag for miljøhandlingsplanen
Grundlaget for udarbejdelse af planen udgøres af den baggrundsviden, som
foreligger om det afgrænsede miljøområde. Materialet bør gennemgås og
systematiseres og være tilgængeligt ved udarbejdelse af statusbeskrivelsen.
(jf. Fig 1; Arbejdsgrundlag)
Lovgrundlag
Oversigt over det gældende lovgrundlag, samt hvilke kommunale opgaver det
medfører.
Kommuneplan, lokalplaner og sektorplaner
Forhold i kommuneplanlægningen, som sætter rammer/betingelser for
miljøområdet, for eksempel arealanvendelse. Relevante sektorplaner for
vandforsyning, spildevand, varmeplan, affaldsplan, etc. med tilhørende
regulativer, samt amtets recipientkvalitetsplan og vandindvindingsplan.
Erhvervsstruktur
Opgørelser over listevirksomheder, branchevirksomhder og
anmeldelsespligtige virksomheder samt landbrug.
Andet materiale om miljøtilstanden
Kortlægninger og undersøgelser, for eksempel undersøgelser af
drikkevandskvalitet og overholdelse af recipientkvalitetsplaner.
4.2.3 Opdeling af miljøområdet i emner
Det er hensigtsmæssigt at opdele det afgrænsede miljøområde i emneblokke.
Det giver en god oversigt ved opgørelser af målsætninger og opgaver samt
ressourceforbrug. Desuden muliggør emneopdelingen, at den politiske
behandling af planen kan foregå som en række temadrøftelser.
Følgende emneopdeling kan være relevant:
- Drikkevand/grundvand
- Spildevand, og udledningstilladelser og slamdeponering/-disponering
- Støj- og luftforurening
- Virksomheder/godkendelser og tilsyn
- Landbrug og pelsdyrfarme
- Affald og genanvendelse
- Olie- og kemikalieaffald
- Forurende grunde
- Samarbejde med Arbejdstilsynet
- Egen virksomhed (grønt regnskab, miljørevision og -styring)
- Naturpleje og skovrejsning
- Vandløb og biotoper
- Badevandskvalitet (Blå flag)
- Information og service
- Andet
Ovenstående opdeling i emner er generel, men kan umiddelbart finde
anvendelse i de fleste kommuner.
4.2.4 Emnevis statusbeskrivelse
For hvert emne udarbejdes der en statusbeskrivelse. Afhængig af det valgte
ambitionsniveau kan udformningen af statusbeskrivelsen være af større eller
mindre omfang, fra enkle skemaopgørelser til mere uddybdende beskrivelser.
I Bilag 1 er der optrykt en række hjælpeskemaer, som eventuelt kan
anvendes ved udarbejdelsen af opgørelserne i statusbeskrivelsen.
Disponering af statusbeskrivelser
Det foreslås at holde følgende disposition for hver emne:
1. Indledning
2. Opgørelser
3. Arbejdets omfang
4. Opgaveløsning
5. Oversigtsskema
Ad. 1 Indledning
I indledningen bør rammerne for kommunens opgaveløsning inden for emnet
kort beskrives. Rammerne udgøres af lovgrundlag, evt. sektorplaner,
regionplan, kommune- og lokalplanlægning, samt lokalt besluttede opgaver.
Eventuelle målsætninger og specielle forhold/problemer beskrives.
Ad. 2 Opgørelser
Der foretages opgørelser området af anlæg, mængder, kvalitet, etc.
Opgørelserne inden for eksempel emnet drikkevand/grundvand kan være:
- Antal vandværker/egen vandforsyning
- Forbrug i forhold til indvindingstilladelser
- Drikkevandskvalitet
Opgørelserne kan suppleres med tekstmæssig uddybning om for eksempel
forbrug i forhold til landsgennemsnit, specielle forhold om grundvand mv.
Afsnittet suppleres med relevant kortmateriale.
Ad. 3 Arbejdets omfang
Arbejdets omfang anføres på aktiviteter inden for administration og
planlægning samt tilsyn og kontrol.
Ved opgørelsen af arbejdets omfang på aktiviteter kan hjælpeskemaernes
opdeling på aktiviteter anvendes eller bruges som checkliste. (Bilag nr. 1).
Ad. 4 Opgaveløsning
Opgaveløsningen beskrives. Hvilke områder, der i dag er vægtet, samt
eventuelle begrænsninger i opgaveløsningen. Kompetencefordeling mellem udvalg
og forvaltning samt i forhold til andre myndigheder.
Forvaltningens vurdering af opgaveløsningen i forhold til lovgivningen og
eventuelle målsætninger tilkendegives, og der anføres hvilke tiltag, der bør
iværksættes.
Der redegøres for eventuelle kommende opgaver/problemområder indenfor
emnet.
Ad. 5 Oversigtsskema
For hvert emne udarbejdes et oversigtsskema over enkeltaktiviteter,
opgaveløsning, nuværende ressourceforbrug samt nødvendigt mer-/mindre forbrug
ved en »ideel« opgaveløsning. Hjælpeskemaerne i Bilag 1 kan bruges
ved opgørelserne.
Anvendelse af skemaer
Skemaerne indeholder en opgørelse over kommunale opgaver på miljøområdet,
som er betinget af lovgivningen. Derudover er medtaget opgaver, som typisk
hører til miljøområdet. Skemaerne kan ændres efter behov.
Skemaerne i bilag 1 er opbygget med følgende kolonner:
Udføres:
Hvorvidt aktiviteten udføres helt, delvist eller slet ikke.
Nuværende forbrug:
Opgørelse af nuværende årlige forbrug ved opgaveløsningen, opdelt på
kommunens eget timeforbrug og konsulentforbrug (fremmede tjenesteydelser,
herunder miljø- og levnedsmiddelkontrollen), og opgjort på udgifter pr. år.
Nødvendigt mer-/mindreforbrug:
Opgørelse over mer-/mindreforbrug, opdelt på samme måde som nuværende
forbrug, som anslås nødvendigt, når kommunen skal opfylde sine lovbetingede
forpligtelser og eventuelle kommende målsætninger.
Efter at de enkelte emneblokke er gennemgået, foreligger der en
statusbeskrivelse af kommunens miljøområde. Oversigtsskemaerne for de enkelte
emner samles i et hovedskema, som giver en samlet oversigt over hele
miljøområdet.
4.3 Målsætning og konsekvenser
4.3.1 Prioritering af kommunens miljøindsats
Den udarbejdede statusbeskrivelse danner grundlag for en politisk
prioritering af indsatsen på området.
Politisk behandling
Den politiske behandling i denne fase kan være en debat i fagudvalget,
eller der kan for eksempel vælges en bredere debat med inddragelse af
interesserede parter (foreninger, borgergrupper, etc.), som ved en temadag
eller lignende kan drøfte sagen. Uanset hvilken form der vælges, er det en
god idee at lade debatten tage udgangspunkt i de emner, som er gennemgået i
statusbeskrivelsen og gennemføre debatten som en række temadrøftelser.
Skitse til miljøpolitisk målsætning
I statusbeskrivelsen er opgaverne og opgaveløsningen indenfor hvert emne
beskrevet, og forvaltningen har vurderet opgaveløsningen og anført hvilke
tiltag, der bør iværksættes i forhold til lovgrundlag og eventuelle
eksisterende målsætninger. På dette grundlag foretages, ved den politiske
debat af sagen, en prioritering af indsatsen ved at opstille en skitse til en
miljøpolitisk målsætning.
4.3.2 Opstilling af miljøpolitisk målsætning
Det kan være praktisk, at forvaltningen udarbejder et forslag til en
skitse til miljøpolitisk målsætning, inden den politiske debat derom i
fagudvalget.
For den fremtidige anvendelse af handlingsplanen er det vigtigt, at
opstillingen af målsætninger er realistiske, og at formuleringerne er
operationelle. Det kan derfor være praktisk, at skitsen til miljøpolitik
målsætning består af:
1. Overordnet målsætning
2. Konkrete målsætninger
3. Prioriteringsplan/ressourceanvendelse
Ad. 1 Overordnet målsætning
Nogle kommuner angiver sin overordnede miljøpolitiske målsætning i
Kommuneplanen. Andre kommuner har endnu ikke en sådan samlet miljøpolitisk
målsætning, men en række målsætninger og retningslinier i tilknytning til
forskellige kommunale aktiviteter.
Formulering af målsætninger
Formulering af en samlet miljøpolitisk målsætning er nogle generelle
retningslinier for den kommunale miljøpolitik i almindelighed, som skal være
retningsgivende for handlingsplanens programdel. Eksempler på overordnede
miljøpolitiske målsætninger og debatten i forbindelse med formuleringen kan
ses i eksemplet fra Slangerup kommune, side 57.
Ad. 2 Konkrete målsætninger
Konkrete målsætninger bør sættes for hvert emneområde som udtryk for
prioriteringen af indsatsen. For at sikre at målene er realistiske og af
hensyn til udarbejdelsen af planens programdel, bør målene for de enketle
emneområder forsynes med operationelle mål og en tidshorisont.
Operationelle mål inden for områder
De operationelle mål kan for eksempel være:
- Kvalitetsmål for vandløb/vandområder
- Kvalitetsmål for vandforsyning
- Tilsynskampagner (brancher, oplande, tematisk, etc.)
- Tilrettelæggelse af tilsynet (frekvens/kvalitet)
- Anvendelse af registreringsværktøjer
- Etablering af tømningsordning for trix- og septiktanke
- Tilsyn med almene vandforsyningsanlæg
- Iværksættele af informationskampagner
- Udarbejdelse af retningslinier for miljøhensyn i planlægningen
- Miljøstyring/revision af egen virksomhed
- Iværksættelse af en informationskampagne, feks. Renere Teknologi,
landbrugstilsyn, affaldssortering mv.
Ad. 3 Prioriteringsplan/ressourceanvendelse
Prioritering af ressourceanvendelsen
Angiver hvilke opgavetyper, som skal prioriteres. Det kan for eksempel
være opgaver, som er lovbetingede eller opgaver, som kommunen ud fra lokale
hensyn vil vægte, for eksempel vandforsyning, landbrug, etc., samt hvilke
ressourcer (egne ressourcer, fremmede tjenesteydelser), som skal anvendes ved
opgaveløsningen.
4.3.3 Konsekvensredegørelse
Belysning af konsekvenser
På grundlag af den politiske prioritering og den opstillede skitse til
miljøpolitiske målsætninger udarbejdes en konsekvensredegørelse, som skal
belyse konsekvenserne af prioriteringen og den vedtagne skitse til
målsætninger.
Konsekvenserne for opgaveløsningen indenfor de enkelte emneområder
gennemgås i forhold til den overordnede målsætning og især i forhold til de
konkrete mål for området.
For hver enkeltaktivitet vurderes konsekvenserne i forhold til
ressourceforbrug og budget.
Redegørelsen samles i et notat, som kort beskriver emneområderne i forhold
til:
- Målsætninger
- Opgaveløsning
- Ressourceanvendelse og budget.
4.3.4 Justering af målsætninger
På baggrund af redegørelsen kan der foretages en ny politisk behandling af
planen i fagudvalget. Politikerne kan her vurdere, om man vil holde fast ved
den foreslåede miljøpolitiske målsætning, eller om man på baggrund af de
skitserede konsekvenser i redegørelsen ønsker målsætningen justeret.
Det er nødvendigt, at der i denne fase opnås balance mellem målsætninger
og de ressourcer, som ønskes anvendt. I praksis kan denne proces være
tidskrævende og nødvendiggøre flere behandlinger i fagudvalget.
4.4 Program og arbejdsplan
Når der politisk er opnået den ønskede balance mellem målsætninger og
ressourcer, som ønskes anvendt på miljøområdet, kan miljøhandlingsplanen
færdiggøres med en programdel.
Programdelen udarbejdes på grundlag af den prioritering, som den politiske
debat har affødt. Programmet kan for eksempel omfatte:
Udarbejdelse af program
- Et detaljeret program for tilsyn og kontrol.
- Program for undersøgelser, der skal iværksættes, herunder behovet for
opdatering af sektorplaner.
- En oversigt over budgetmæssige konsekvenser med henblik på kommunens
budgetlægning.
Udarbejdelse af arbejdsplan
Som nævnt, skal de miljøpolitiske målsætninger omsættes til handling i
programmet. Der skal derfor i forbindelse med programmet udarbejdes en 1-årig
arbejdsplan for opgaveløsningen på området.
I eksemplet fra Pandrup Kommune (side 40) er den 1-årige arbejdsplan
udformet på et skema med angivelse af opgaver og ressourcefordeling.
Arbejdsplanen skal angive hvilke arbejdsopgaver, der som følge af
prioriteringen og de konkrete mål for emneområderne skal løses indenfor det
næste år, samt hvilke ressourcer der forventes brugt. Desuden skitseres
indsatsen i de efterfølgende to år.
5 Miljøhandlingsplanens anvendelse
Daglig arbejdstilrettelæggelse
Programdelen er miljøforvaltningens arbejdsredskab for den daglige
tilrettelæggelse af arbejdet. Den indeholder en klar politisk tilkendegivelse
af hvilke arbejdsopgaver, der skal prioriteres højest. Den udarbejdede
arbejdsplan giver en oversigt over de næste års arbejdsopgaver og vil derfor
være et godt redskab i den daglige arbejdstilrettelæggelse.
Fastholdelse af prioritering
For eksempel med hensyn til kommunens tilsynsarbejde, som jo er opsøgende,
vil arbejdsplanen være et godt redskab til at fastholde prioriteringen og
følge op på det fastsatte antal tilsyn. I eksemplet fra Sakskøbing Kommune
(side 48) opgøres, foruden den årlige revision af planen, antallet af udførte
tilsyn en gang i kvartalet for at opnå et overblik over forvaltningens
indsats i forhold til det planlagte. Herved kan eventuelt slip og
»hængepartier« indhentes i tide.
Arbejdsfordeling og ressourcestyring
Programdelen giver mulighed for en bedre ressourcestyring gennem
overvejelser om arbejdsfordelingen og -tilrettelæggelsen i forvaltningen.
Forvaltningens faglige profil kan overvejes i forhold til opgaveløsning, og
det kan besluttes, om der skal satses på at opbygge specialviden og
efteruddannes på nogle områder. Omrokering internt i forvaltningen kan
frigøre ressourcer til udvalgte opgaver. Ved den rigtige anvendelse kan
miljøhandlingsplanen således være med til at øge arbejdsglæden og
ressourceudnyttelsen i forvaltningen.
Kompetencefordeling
Kompetencefordelingen mellem fagudvalg og forvaltning bør tages op til
revision i forbindelse med miljøhandlingsplanen. Der kan således opstilles
retningslinier for behanlding af de forskellige sagstyper, med henblik på
delegering af egnede sagsafgørelser fra fagudvalget til forvaltningen. Herved
opnås kortere sagsbehandlingstider og en mere ensartet sagsbehandling. Ved
revisionen af kompetencefordelingen udarbejdes en procedure for orientering
af udvalget om de afgørelser, som er truffet af forvaltningen. På side 28 kan
det ses, hvordan Kjellerup Kommune har grebet spørgsmålet om
kompetencefordeling an.
Miljøhandlingsplanen udgør et godt grundlag for information til borgere og
virksomheder mv. om kommunens målsætninger og indsats på miljøområdet.
Offentliggørelse og Information
Miljøhandlingsplanen kan dels offentliggøres som den foreligger, men også
bruges som udgangspunkt for formidling af informationer i aviser, lokalradio,
mv. I eksemplet fra Pandrup Kommune (side 40) kan ses en månedlig
miljøkalender, som bliver bragt i egnens lokale aviser.
6 Opfølgning og revision
Revision af planen - en dynamisk proces
Miljøhandlingsplanen bør revideres løbende for at vedblive at være et
brugbart værktøj for indsatsen på miljøområdet. Ved jævnligt at forholde
resultater til målsætninger bliver miljøhandlingsplanen en del af en dynamisk
proces. Nogle kommuner vil formentlig revidere sin miljøhandlingsplan hvert
fjerde år - parallelt med kommuneplanlægningen (og kommunevalget). Her vil
det årlige arbejde med planen alene bestå i udarbejdelse af et tillæg som
beskrevet i det følgende.
Udarbejdelse af tillæg
Opfølgning på planen kan gøres ved at udarbejde et tillæg til planen hvert
år. For relativt enkle planer kan evt. hele planen revideres som i eksemplet
fra Sakskøbing. Den årlige opfølgning giver fagudvalget lejlighed til at tage
stilling til det udførte arbejde det foregående år og det planlagte arbejde
det kommende år. Oplægget til tillægget udarbejdes af forvaltningen på
baggrund af henholdsvis de overordnede miljøpolitiske målsætning og de
konkrete målsætninger for de enkelte emneområder.
Tillægget, eller evt. den reviderede plan, bør indeholde:
1. En beretning om det forgangne års arbejde
2. En tilkendegivelse om det kommende års arbejde
3. Skitsering af de kommende to års arbejde
Ad. 1 Beretning om det forgangne års arbejde
Beretningen om det forrige års arbejde indeholder en evaluering af
indsatsen med hensyn til målopfyldelsen, for eksempel hvor mange
virksomhedstilsyn, der er udført i forhold til det planlagte.
Ressourceforbruget i faktiske forbrugte timer og udgifter opgøres for at
kunne sammenligne forbrug år for år og for at kunne se fordelingen på de
enkelte emneområder.
Opgørelserne suppleres med en gennemgang af hvert emneområde, hvor
indsatsen kort beskrives, og der gøres rede for udførte tilsyn og resultater
samt eventuelle afvigelser i forhold til fastsatte mål.
Ad. 2 Tilkendegivelse om det kommende års arbejde
Tilkendegivelsen om det kommende års arbejde disponeres på samme måde som
beretningen. Det forventede ressourceforbrug opgøres på emneområder. Der
udarbejdes en gennemgang af de forventede aktiviteter og deres omfang.
Det kan være en ide at vælge et eller nogle overordnede temaer, som vil
blive vægtet i det kommende års arbejde. Et eksempel kan være affald som tema
ved tilsyn.
Ad. 3 Skitsering af de næste to års arbejde
I tillægget skitseres de næste 2 års indsats med hensyn til opgaver og
ressourceforbrug, herunder de budgetmæssige konsekvenser for hvert af årene.
Når fagudvalget har behandlet tillægget, og det eventuelt er blevet justeret
i forhold til politiske ønsker, kan tillægget offentliggøres.
6.1 Budgetlægning og indberetning til Miljøstyrelsen
Den årlige udarbejdelse af tillægget til miljøhandlingsplanen bør
tidsmæssigt tilrettelægges således, at de budgetmæssige konsekvenser af de to
følgende års indsats kan blive indarbejdet i kommunens budgetlægning.
Samtidig kan tillægget anvendes som prosadelen i den årlige indberetning til
Miljøstyrelsen om kommunens indsats på miljøområdet. Tillægget til
miljøhandlingsplanen bør derfor være udarbejdet og færdigbehandlet i løbet af
det første kvartal af kalenderåret.
Tidsforløbet ved den årlige udarbejdelse af tillægget er vist i Figur 3.
Figur 3 Tidsmæssig sammenhæng mellem plantillæg, indberetning
til Miljøstyrelsen og budgetudarbejdelse
Som nævnt i indledningen er de bedst fungerende miljøhandlingsplaner
udarbejdet som en overskuelig og handlingsorienteret rettesnor for den
kommunale miljøforvaltning, hvori også den enkelte kommunes særpræg kommer
til udtryk.
I den efterfølgende temadel beskrives eksempler og erfaringer ved
udarbejdelsen af miljøhandlingsplaner fra 4 forskellige kommuner, hvor
miljøhandlingsplanen gennem en længere periode har vist sig velfungerende.
Temadel
Introduktion til beskrivelse af 4 kommuner med
miljøhandlingsplaner
Kommune Kjellerup Pandrup Sakskøbing Slangerup
kommune kommune kommune kommune
Midtjylland Nordjylland Lolland Nordsjælland
Kap. 7 s. 23 Kap. 8 s. 31 Kap. 9 s. 43 Kap. 10 s. 52
Kommune- Ca. 13.500 Ca. 10.500 Ca. 9.400 ind- Ca. 8.000
profil indbyggere. indbyggere. indbyggere. indbyggere.
Landkommune. Landkommune. Købstad, land- Landkommune.
Landbrug m. Landbrug m. kommune. Land- Mindre land-
dyrehold, dam- dyrehold, brug samt frem- brug, servi-
brug, tekstil-,turisme, lev-stillingservice ce, jern- og
jern og metal- nedsmiddel-, og handelsvirk- metalindu-
industri. jern- og me- somhed. stri.
talindustri
samt service-
og handels-
virksomhed.
Baggrund Udarbejdet i Udarbejdet i Udarbejdet i Udarbejdet i
for plan 1990. Nye med- 1986. Ønske 1989. Fælles- 1989. Ny med-
udarbejdel- arbejdere. om: kommunalt sam- arbejder.
se Behov for: information arbejde. Ønske Ønske om po-
samlet over- (politisk/ om synliggørel- litisk prio-
sigt eksternt) se af opgaver ritering af
skærpet miljø- etablering indenfor miljø- opgaver samt
tilsyn af grundlag området. ressource-
effektivise- for politi- diskussion.
ring af miljø- ske målsæt-
forvaltning. ninger.
Målsætnin- Indgår som Indgår som Indgår som pri- Overordnet
ger og po- prioritering prioritering oritering af målsætning
litisk de- af planens af planens planens hoved- samt konkre-
bat i for- hovedområder hovedområder områder og af te mål for
bindelse og af program- og af pro- programmets ar- hvert hoved-
med plan mets arbejds- grammets ar- bejdsopgaver. område. Poli-
opgaver bejdsopgaver tisk målsæt-
ningsdebat
Planens Opdelt i ho- Formål Formål Miljøpoliti-
metode og vedområder in- Status Administrativt ske målsæt-
opbygning deholdende: (områdeind- grundlag ninger
Administrativt delt) Status, plan og Status
grundlag Perspektiv indsats (skema- (områdeind-
Status (skemaform) form) delt)
Handling (pro- Handlings- Ressourcefor- Perspektiv og
gram) plan (skema- brug program (om-
Ressourcer form) Kompetancefor- rådevis med
(skema) deling målsætning
Ressourcefor-
brug (skema-
form)
Anvendelse Arbejds-, res- Arbejds-/ Arbejds-/res- Arbejds-/res-
af plan source- og ressource- sourceværktøj sourceværktøj
organisations- værktøj Tilsynsopgørel- Koordinering
værktøj Information ser mellem afde-
Information (miljøkalen- Tidsregistre- linger
Kompetancefor- der) ring Information
deling Efteruddan- Information Kompetance-
nelse Kompetancefor- fordeling
Kompetance- deling
fordeling
Opfølg- Årlig opdate- Årlig opda- Årlig revision Årligt til-
ning af ring i forbin- tering af o- i forbindelse læg:
plan delse med ind- perationelle med indberet- Evaluering af
beretning til mål og de ning til MST. indsats ift.
MST. kommende 4 Der gøres sta- målsætninger.
års indsats. tus i forhold Kommende års
Arbejdspro- til plan og arbejde angi-
gram med fastlægges op- ves med for-
priorite- gaver og tids- ventet res-
ring, res- forbrug i det sourcefor-
sourcefor- kommende år. brug.
brug, bud- Indberetning
getkonsekven- til MST.
ser samt ind-
beretning til
MST.
Forhold Er koordineret Koordineres Sektorplaner Koordineret
til anden med spilde- med kommune- indgår i sta- med sektor-
planlæg- vandsplan. plan, hvori tusdelen. planer samt
ning Skal koordine- miljøvurde- Overordnet kob- overordnet
res med andre ring skal ling til kommu- kobling til
sektorplaner. integreres i neplan. kommuneplan.
hovedstruk- Budget. Tillæg opta-
turen. ges som plan-
Budget. redegørelse
ved revision
af kommune-
plan.
Revision Påregnes re- Revision ef- Hele planen Påregnes re-
videret hvert ter behov. revideres hvert videret hvert
år. år. 4. år.
Andet Der er oprettet
»Grønt råd«,
som bliver hørt
i større miljø-
sager.
7 Kjellerup kommunes miljøhandlingplan
7.1 Kommuneprofil
Beliggenhed
Kjellerup kommune er beliggende i midtjylland, har ca. 13.500 indbyggere
fordelt med ca. 4.000 i Kjellerup by, ca. 2000 i hver af 2 lidt større
landsbyer og resten i mindre landsbyer og på landet.
Erhvervsstruktur og arealanvendelse
Ca. 80% af kommunens areal anvendes indenfor landbrug og skovbrug.
Erhvervsstrukturen er landbrug med dyr, træ- og møbelindustri, jern- og
metalindustri og tekstilindustri.
Organisation
Teknisk forvaltning er opdelt i to afdelinger, teknik- og miljøafdeling og
bygge- og planafdeling. Der er beskæftiget 14 heltidsansatte i forvaltningen,
ligeligt fordelt på de to afdelinger.
Total set beskæftiges 3-3,5 personer med miljøforhold. Miljøtilsynet
udføres pt. hovedsageligt af en landbrugstekniker og en civilingeniør.
7.2 Baggrund for plan
Fra slutningen af 1987 og i løbet af 1988 blev 4 stillinger i teknik- og
miljøafdelingen genbesat, dvs at alle personer der havde været beskæftiget
med miljøforhold var blevet udskiftet. Dette medførte et stort ønske om et
samlet overblik over hvilke arbejdsopgaver der skulle løses og hvilke man
politisk ønskede løst.
Dette harmonerede godt med, at der fra centralt hold blev meldt ud med et
ønske om en skærpet miljøindsats fra kommunernes side.
7.3 Planudarbejdelse
Ambitionsniveau
Som udgangspunkt blev følgende forudsætninger opstillet for indholdet af
planen:
- Oversigt over gældende lovgrundlag.
- Status over de enkelte hovedområder.
- Forslag til løsning/handling.
- Forpligtelser i henhold til lovgivning.
- Forslag til kompetencefordeling mellem forvaltning og politisk udvalg.
- Løsning uden mandskabsforøgelse.
Hovedområder der ønskedes behandlet var følgende:
Afgrænsning af miljøområdet
- Virksomheder
- Landbrug
- Genesager (Reglementsager)
- Affald
- Olie- og kemikalieaffald
- Forurenede grunde (medtaget efter 1. revision)
- Olietanke (medtaget efter 1. revision)
- Spildevand
- Vandløb
- Badevand, søer og svømmebade (medtaget efter 1. revision)
- Vandforsyning
- Miljø- og levnedsmiddelkontrol
- Samarbejde med arbejdstilsynet (medtaget efter 1. revision)
- Retshåndhævelse
- Information
For de enkelte hovedområder blev angivet:
- Administrationsgrundlag
- Status
- Handling
Planmetode
Administrationsgrundlaget blev medtaget for, at vi selv kunne få
en oversigt over gældende lovstof til brug i forbindelse med udarbejdelsen af
handlingsplanen og ikke minst som et »opslagværk« i det daglige
arbejde. Andre interesserede havde også mulighed for, på en nem måde, at se
lovgrundlaget for de enkelte områder.
Statusdelen var for os den absolut vigtigste del af planen og også
den mest tidskrævende. Da vi alle var ret »unge« i afdelingen gav
arbejdet med indsamling af data os alle en uvurderlig viden, som nu også blev
tilgængelig for andre og for fremtidige ansatte i afdelingen.
Handlingsdelen skulle danne grundlag for vores arbejde de kommende
år. Der blev i første omgang taget mest hensyn til, at lovmæssige krav blev
opfyldt og at ressourcerne blev brugt på områder, hvor vi havde forventning
om størst miljømæssig værdi. Der blev ikke i første omgang taget hensyn til,
at der ikke måtte ske mandskabsudvidelse.
Bemærkninger til hvert enkelt hovedområde:
Udarbejdelse af virksomhedsoversigt
Virksomheder
Der havde ikke været ført aktive tilsyn med virksomheder, hvorfor der
heller ikke fandtes en oversigt over antallet og arten af virksomheder.
Tilsyn blev udført i forbindelse med udstedelse af kap. 5 godkendelser.
Der blev udarbejdet en virksomhedsoversigt på grundlag af det centrale
erhvervsregister under Danmarks Statistik. Der blev medtaget de kategorier,
der med rimelig sikkerhed omfattede virksomheder, der var omfattet af kap. 5
eller branchebekendtgørelser. Virksomhederne blev opdelt efter følgende:
- omfattet af kap. 5
- omfattet af branchebekendtgørelse
- omfattet af miljøreglementet
som igen blev opdelt efter hvem der var godkendelsesmyndighed for
virksomheden og om virksomheden var godkendt.
Virksomhedsregistreringen gav os et virkeligt godt redskab til planlægning
af tilsyn og et godt overblik over hvor mange kap. 5 ansøgninger, der kunne
forventes at skulle behandles. Dette var vigtigt, da der blev brugt mange
ressourcer i forbindelse med godkendelsen.
Efter vedtagelse af den nye miljølov med ikrafttrædelse den 1. jan 1992,
blev antallet af liste(kap 5)virksomheder reduceret kraftigt.
Virksomhedslisten er suppleret med en oversigt over hvornår de forskellige
virksomheder senest skal søge om miljøgodkendelse.
Virksomhedsopdelingen blev ved 1. revision ændret således, at den kom i
overensstemmelse med miljøinformationssystemet MIS.
Fastlæggelse af tilsynsfrekvens
Da der ikke havde været udført aktive tilsyn blev disse prioriteret højt,
dog ikke højere end at kap. 5 ansøgninger skulle behandles først.
Tilsynene skulle helst udføres branchevis. Alle kap. 5 virksomheder skulle
tilses, for ud fra 1. gangstilsynet at fastlægge en egentlig tilsynsfrekvens
for den enkelte virksomhed.
Landbrug
Udarbejdelse af oversigt over landbrug
Alle landbrug var blevet tilset i 86 og 87 i forbindelse med cirkulæret
»stop for alle ulovlige udledninger«. Dette tilsyn var desværre
ikke særlig tilbundsgående. Tilsynet gav ikke en klar oversigt over antal
landbrugsejendomme med dyrehold, men kunne dog benyttes til en rimelig
opgørelse af status.
Følgende kategorier blev gjort op:
- Landbrug ialt
- Landbrug med erhvervsmæssig dyrehold
- Landbrug med mere end 250 dyreenheder
- Bolignære landbrug
- Pelsdyrfarme
- Hundekenneler
- Fjerkræfarme
- Rideskoler
Fastlæggelse af tilsyn
Det blev vurderet, at et nyt »1. gangstilsyn« var nødvendigt.
Dette tilsyn blev fulgt op af en miljømæssig vurdering af ejendommen.
Vurderingen skulle indeholde bemærkninger til krav fastsat i
husdyrbekendtgørelsen, dvs en vurdering af opbevaringskapacitet, arealkrav,
opbevaring ensilage, gylle og møddingspladser. Gældende tidsfrister for
opfyldelse krav blev også angivet.
Ved tilsynet registreredes endvidere ejendommens afløbsforhold og
vandforsyning.
1. januar 1993 blev fastsat som »dead line«
for 1. gangstilsynet, bl.a. på baggrund af husdyrbekendtgørelsens krav om
opfyldelse af kapacitetskravet pr. 1. januar 1993. Kravet er udsat til 1.
januar 1995.
Genesager (Reglementsager)
Retningslinier for genesager
Genesager, miljøsager der ikke kan relateres til erhverv, blev medtaget på
grund af deres tidskrævende behandling, uden at en evt. løsning gav en
egentlig miljømæssig effekt.
Ex. på sager:
- røggener fra brændeovne
- støj fra naboen
- husdyr i villakvarter
Mange af sagerne »bunder« i nabostridigheder.
For at nedsætte antallet af »ligegyldige« sager blev følgende
forsøgt:
- alle klager blev forlangt skriftligt, medmindre der var tale om akut
forurening eller umiddelbar sundhedsfare
- kompetence til afgørelser blev overdraget teknisk forvaltning
- sager der skønnedes, at bunde i nabostridigheder blev afvist, med
klageadgang til følge.
Stiger antallet af klager indenfor samme kategori af sager, overvejes om
vedtagelse af et regulativ for området er nødvendigt.
Affald
Affaldsplan
Affaldsplanens hovedpunkter blev medtaget, dvs. at følgende kort omtales:
- Dagrenovation
- Papir og pap
- Sygehusaffald
- Problemaffald private
- Haveaffald
- Storskrald
- Erhvervsaffald
- Animalsk affald
- Madaffald
- Bygningsaffald
Affaldsmængderne blev ligeledes medtaget, dette giver et hurtigt overblik
over udviklingen indenfor de enkelte områder, eller mangel på samme. Giver
grundlaget for opstilling af handlingsforslag.
Olie- og kemikalieaffald
Udarbejdelse af opgørelser
Omfatter olie- og kemikalieaffald fra virksomheder, status indholdt
opgørelse over:
- Meddelte fritagelser fra afleveringspligt
- Indsamlede mængder fordelt på affaldsmodtager.
Forurenede grunde
Indeholdt opgørelse over:
- Amtets registrerede grunde.
- Amtets tinglyste grunde.
- Antal oprydninger.
- Antal mindre forureningssager.
Myndighedsfordelingen omtales kort.
Olietanke
Kort omtale af hvordan lovgivningen administreres samt en opgørelse af
antal olietanke der skal sløjfes og hvor mange der er sløjfet.
Spildevand
Spildevandsplan
Spildevandsområdet blev opdelt i offentlige og private anlæg. En stor del
af informationerne hertil blev selvfølgelig hentet fra spildevandsplanen.
Offentlige. Antallet af renseanlæg, rensemetode, størrelse og
opland blev nævnt.
Anlæggenes funktionsdygtighed blev omtalt ud fra amtets tilsynsrapport.
Herudover blev slamhåndtering, betalingsvedtægt og tilslutningstilladelser
omtalt.
Private. Følgende emner omtaltes:
- Spildevandsanlæg byer
- Spildevandsanlæg enkeltejendomme
- Feltudskillere
- Olie- og benzinudskillere
Vandløb
Vandløbsplan
I løbet af 1988 var der blevet udarbejdet en vandløbsplan for alle
kommunale og større private vandløb. Vandløbsplanen var udarbejdet efter
følgende disposition for det enkelte vandløb:
- status
- omgivelser
- Beskrivelser
- spærringer
- biologiske forhold
- målsætning
- miljøforbedringer
- omklassificering
Vandløbslaug
Ud fra planen blev der foretaget en række omklassifikationer, således blev
en del rørlagte strækninger nedklassificeret til private vandløb.
Efter vedtagelse af et nyt regulativ for et større sammenhængende
vandsystem, besluttedes det at oprette et vandløbslaug. Lauget består af
lodsejere, der hver repræsenterer en vandløbsstrækning. Meningen med lauget
var at bedre dialogen lodsejere og forvaltning imellem.
Laugsmedlemmerne skulle fungere som en slags tilsynsførende for øvrige
lodsejere og for kommunen. Der afholdes et møde om året, normalt når
grødeskæringssæsonen er slut.
Vi har gode erfaringer med lauget og vil anbefale oprettelse ved de øvrige
større vandløb, dog bør lauget oprettes før udarbejdelse af nye regulativer
og inddrages i dette arbejde. Landboorganisationerne udpeger
laugsmedlemmerne.
Længden af vandløb blev selvfølgelig medtaget i status.
Badevand - søer og svømmebade
Blev medtaget for fuldstændighedens skyld. Omfattede opgørelse over antal
sø- og svømmebade og deres tilstand.
Vandforsyning
Vandforsyningsplan
Vandforsyningsplanens hovedintentioner blev nævnt.
I status blev medtaget:
Antal fælles vandværker
Antal enkelt indvindingsanlæg
Antal der ikke opfylder kravene (skøn)
Administrationspraksis blev kort omtalt.
Miljø- og levnedsmiddelkontrol
Samarbejde med MLK
Samarbejdsrelationer til miljø- og levnedsmiddelkontrollen blev medtaget
for fuldstændighedens skyld. Det blev opgjort på hvilke områder MLK er
tillagt kompetencen og hvad de iøvrigt udfører.
Samarbejde med arbejdstilsyn
Samarbejde med arbejdstilsyn
Samarbejdets praktiske tilrettelægning blev omtalt. Konkrete
samarbejdssager kan nævnes og resultatet heraf bør nævnes.
Retshåndhævelse (Kompetencefordeling)
Kompetancefordelingsplan
Da vi startede op på arbejdet med udarbejdelse af planen, indså vi hurtigt
at klare retningslinier for håndhævelse af loven var nødvendigt.
Retningslinierne skulle helst indeholde en »køreplan« for
forvaltningen om hvornår der gøres hvad og i særdeleshed af hvem, altså en
klar kompetencefordeling mellem forvaltning og udvalg.
Som oplæg til politisk drøftelse blev følgende retningslinier opstillet:
Retningslinier for sagsbehandling
1. Når der konstateres et ulovligt forhold søger
forvaltningen dette bragt til ophør, enten fysisk eller retsligt. Giver
forholdet ikke anledning til akut forurening udstedes der henstilling om
ophør af forholdet inden nærmere fastsat tidsfrist.
2. Efterkommes en henstilling ikke rettidigt meddeles
der påbud eller forbud med nærmere angivet tidsfrist. Er der fare for akut
forurening igangsættes afhjælpende foranstaltninger. Kendes forureneren
påbydes denne mundtligt at foretage afhjælpende foranstaltninger omgående.
3. Der meddeles kun undtagelsesvis dispensation fra en
fastsat tidsfrist for lovliggørelse af et ulovligt forhold og kun under
forudsætning af, at det kan dokumenteres, at der er indtruffet forhold, som
godtgør en udsættelse.
4. Når der foreligger en grov overtrædelse, eller når
forvaltningen ikke kan komme længere med administrative virkemidler indgiver
forvaltningen politianmeldelse. I tvivlstilfælde og ved sager af væsentlig
økonomisk omfang forelægges sagen teknisk udvalg, der træffer den endelige
afgørelse.
5. Samarbejdet mellem forvaltningen og politiet
foregår efter retningslinier, der aftales mellem forvaltningen og politiet,
idet der tilrettelægges en standard procedure, som har til formål at sikre
grundlaget for retsforfølgning, at fremme en hurtig sagsbehandling og at
begrænse forvaltningens og politiets sagsbehandling mest muligt.
Betingelsen for politisk godkendelse af retningslinierne blev en
regelmæssig information af teknisk udvalg om forvaltningens beslutninger og
afgørelser.
Orientering om miljøsager
Vi indførte et fast punkt på udvalgsdagsordenen, miljøefterretningssager.
For at have samling på informationerne benyttes et skema, der udleveres
til udvalgsmedlemmerne.
Skemaet indeholder navn, adresse, sagstype og afgørelsens art.
Da arbejdsområdet er meget bredt og underlagt en del forskellige love bør
miljøhandlingsplanens indhold om kompetencefordeling ledsages af en egentlig
kompetencefordelingsplan, der godkendes politisk sideløbende med miljøplanen.
Information
Forvaltningen fandt, at der skulle gøres mere ud af informationen til
offentligheden og specielle grupper. Formålet skulle være at skabe en bedre
forståelse for forvaltningens arbejde og øge miljøbevidstheden blandt
borgerne.
Rådgivning til borgere og virksomheder
Forvaltningen skal helst opfattes som en rådgivende instans istedet for
som en myndighed.
Af konkrete tiltag kan nævnes:
- Udsendelse af pjecer
- Deltagelse i dyrskue
- Oprettelse af et »grønt råd«
Grønt råd
Det grønne råd består af repræsentanter fra Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforening, Landboforening,
Husmandsforening, Fælles Jægerråd, erhvervschefen og teknisk forvaltning.
Rådets mandat er en udtaleret i større »grønne sager« før disse
behandles politisk. Ex. på sager der behandles er miljøhandlingsplan,
planlægning af det åbne land, tømningsordninger for hustanke,
vandløbsregulativer, affaldsplan, osv. Der afholdes møder efter behov.
Ressourceforbrug
Opgørelser over ressourceforbrug
Ud fra de handlinger der blev medtaget i planen, blev dagsforbruget for
den fremtidige indsats forsøgt opgjort for følgende hovedområder:
virksomheder, landbrug, spildevand, vandløb og diverse.
Opgørelsen byggede på en 4-årig periode, hvor de sidste år selvfølgelig
var noget teoretiske.
Handlingerne i planen var ikke tidsbestemt indenfor planperioden på 4 år,
dette skete først ved opgørelsen af ressourceforbruget, idet vores
udgangspunkt var, at der ikke kunne forventes ekstra ressourcer.
Tidsforbruget for de enkelte handlinger kan derfor kun ses i dette afsnit
af planen.
7.4 Politiske målsætninger og debat
Målsætninger indgår i prioriteringen
De politiske målsætninger indgår som prioritering af planens elementer og
i de vedtagne handlinger.
Planen blev forelagt Det grønne Råd før politisk behandling.
7.5 Planens anvendelse
Daglig arbejdstilrettelæggelse
De handlinger der er vedtaget i planen benyttes til den daglige
arbejdstilrettelægning.
Da arbejdsopgaverne der er medtaget i planen ikke alle er tilhørende i
teknik- og miljøafdelingen, anvendes planen også til en bedre tilrettelægning
på tværs i forvaltningen og dermed en bedre udnyttelse af de menneskelige
ressourcer.
Præcisering af kompetancefordeling
Vi brugte planen til, at få en klar præcisering af kompetencefordelingen
forvaltning og politisk udvalg imellem.
Retningslinierne har fungeret godt. Det har været lettere og hurtigere at
følge de enkelte sager op, der har været mere kontinuitet i sagerne. De
trufne afgørelser har ikke givet anledning til politisk diskussion.
Erfaringer
Vi har draget den erfaring at følgende »pinde« er vigtige:
- handlinger bør være meget konkrete
- en klar kompetence afgrænsning
- revision hvert år (bevare politisk interesse)
- opfølgning på handlinger
7.6 Opfølgning
Årlig revision
Vi har til hensigt at revidere planen 1. gang årligt.
Hovedopbygningen bliver den samme, nu vil statusdelen også indeholde en
evaluering af de målsatte handlinger.
Den reviderede plan udgør redegørelsesdelen ved den årlige indberetning
til Miljøstyrelsen.
Medfører revisionens nye handlinger afledte driftsudgifter, medtages de i
kommunens budget efterfølgende år.
Ved revisionen afgøres om der skal medtages nye hovedområder eller om
nogle er blevet uaktuelle.
Nye områder
Emner vi overvejer at medtage:
- det åbne land
- vandhuller
8 Pandrup kommunes miljøhandlingsplan
8.1 Kommuneprofil
Beliggenhed
Pandrup Kommune er en udpræget feriekommune med 10.500 indbyggere, hvoraf
4.500 er bosat i kommunecentret Pandrup-Kås, ca. 890 i lokalcentret Saltum og
resten fordelt på 6 mindre bysamfund samt landdistriktet.
Erhvervsstruktur
I sommerperioden får kommunen ca. 100.000 besøgende pr. dag (beliggende i
internationalt tusristområde).
Udviklingen i turisterhvervet afspejles direkte i erhvervsstrukturen, der
fordeler sig inden for følgende hovedgrupper:
Fremstillingsvirksomhed som levnedsmiddelindustri, jern- og metalindustri
m.v., servicevirksomhed, handel samt landbrug.
Arealanvendelse
Arealanvendelsen i kommunen omfatter primært jordbrugsformål, rekreative
områder (sommerhusområder, turisterhvervsområde o.lign.) samt naturområder.
Større områder af værdifulde landskabstyper som 21 km kystlinie,
indenlandsklitter, højmose m.v. forekommer i området.
Organisation
Teknisk Forvaltning er organisatorisk opdelt i 5 afdelinger:
Bygningsinspektorat, administration, miljøafdeling, projekteringsafdeling
og driftsafdeling.
I forvaltningen beskæftiges i alt 15 heltidsansatte.
Ca. 3 medarbejdere varetager forvaltningens egen indsats på miljøområdet.
Der er afsat 1 1/2 medarbejder til udarbejdelse af miljøtilsyn.
Alle miljøsager behandles politisk i eet udvalg - teknisk udvalg.
8.2 Baggrund for plan
Synliggørelsen af stadig voksende miljøproblemer udløste i midten af
80'erne større krav til kommunerne på miljøområdet.
Pandrup Kommune ansatte i den anledning 2 nye miljømedarbejdere til
varetagelse af det brede spektrum af miljøopgaver, hvor opmærksomheden
specielt blev henledt på områderne: Udførelse af landbrugstilsyn, spildevand
og vandforsyningsplanlægning. Miljøarbejdet blev på daværende tidspunkt i høj
grad dikteret af aktuelle sager - uden helhed i det samlede arbejde.
For at sikre overskueligheden i den fremtidige sagsbehandling var der et
udbredt ønske om at få et samlet overblik over de nuværende
arbejdsopgaver jf. miljølovene samt særlige lokale ønsker på områder.
Allerede i 1986 godkendte byrådet en miljøhandlingsplan med følgende
målsætning:
Ambitionsniveau
- Overskuelig generel information til det politiske udvalg - med
udgangspunkt i miljøområdets kerneydelser
- Værktøj til prioritering af opgaver
- Dokumentation for ressourceforbruget til de prioriterede opgaver
- Grundlag for udarbejdelse af materiale til brug for information til
offentligheden.
Som det fremgår af planens målsætninger, er den primære målgruppe:
Politikerne: Med det sigte at anvende planen som
informationsmiddel og prioriteringsværktøj.
Forvaltning: Anvendelse som arbejdsredskab i daglig
sagsbehandling, langsigtet arbejdstilrettelæggelse, konkret
ressourceopgørelse, efteruddannelse.
Kommunernes borgere indgår ikke i den primære målgruppe under hensyntagen
til planens kortfattede form. I stedet ønskede man en særlig indsats for
løbende MILJØ/INFO af forskellig karakter.
8.3 Planudarbejdelse
Planegenskaber
Teknisk forvaltning beskæftigede sig indgående med at opstille metoden til
planudarbejdelse. Der er her taget udgangspunkt i egenskaberne:
- enkel og operationel
- alsidig anvendelse
- helhedskoordinerede helhedsbestemmelser (tværsektionel)
- EDB-baseret samkøring
- kontinuerlig opdatering
Fordringerne belv stillet for at fastholde miljøhandlingsplanen som et
permanent arbejdsredskab, dvs. tilpasning efter de tilstedeværende
ressourcer.
Planmetode
Metoden bag udarbejdelsen af planen er Pandrup kommunes
Miljøplansystem, som er en rullende proces, opdelt i 4 faser:
- Oplæg (planforudsætninger)
- Status
- Perspektiv
- Handlingsplan
Hver fase kan afsluttes af rapport til politisk behandling.
Fase 1: Oplæg
Afgrænsning af miljøområdet
Der blev tidligt i oplægsfasen foretaget en problemafgrænsning af det
brede spektrum af miljøopgaver, som var fremkommet efter en høringsrunde i
forvaltningen. Følgende hovedområder blev udpeget:
- Spildevand
- Recipienter/vandløb
- Drikkevand/grundvand
- Affald/genanvendelse
- Olie/kemikalieaffald
- Støj/luft (kortlægning)
- Virksomheder
- Landbrug - miljøstøtte
- Borgerinformation, kampagner
Niveaudeling af arbejdsopgaver
Til hvert hovedområde er udarbejdet en samlet fortegnelse over de
lovpligtige arbejdsopgaver jf. miljølovene, opgørelse over ikke udførte
målsætninger jf. sektorplanen, samt opgaver afledt af sideløbende
kommuneplanlægning.
Opgørelsen er udført på 3 niveauer:
Niveau 1 Planlægning - kortlægning
Niveau 2 Administrative opgaver
Niveau 3 Kontrol- og tilsynsopgaver
Niveaudelingen er indført med henblik på den senere fastlæggelse af
indsatsen, således at den står i forhold til de faktiske miljøforhold
(ligelig fordeling).
Figur 1 Eksempel på niveauafdeling af opgaver
Hovedområde: Drikkevand/grundvand
Niveau 1 Revision af den kommunale vandforsyningsplan
Niveau 2 Godkendelse af takstblade
Pålæg om forbedring af vandkvaliteten
Pålæg til vandværker om udbedring af anlæg
Sagsbehandling/godkendelser i forbindelse med vandindvin-
dingstilladelse, forsyningsområder m.v.
Kildepladsbeskyttelse/undersøgelse
Initiativer med henblik på opfølgning af kommuneplans/
vandforsyningsplansmålsætning
Rådgivning og information
Registrering af tilsynsindsatsen
Niveau 3 Løbende kontrol med fælles vandforsyning
Løbende kontrol med enkelt vandforsyning
Teknisk tilsyn med vandforsyningsanlæg, vandværker,
markvandingsanlæg m.v.
Kontrol med kildepladser
Den samlede opgavefortegnelse er fremstillet på standardskemaer for hvert
niveau.
Fremstillingsformen har været en stor hjælp til at synliggøre muligheden
for koordinering af opgaveløsninger (tværsektionelt).
Figur 2 Opbygning af standardskemaer
Den skematiske fortegnelse danner grundlag for den videre
planlægningsproces indlagt som standard på EDB. Opgaver kan tilføjes/slettes
efter behov.
Opgavefordelingen blev sammenfattet i et arbejdsnotat til intern
information/brug i forvaltningen.
Fase 2: Status
Nuværende aktiviteter
For at belyse status over den kommunale miljøindsats blev de
nuværende aktiviteter indlagt på standardskemaer (se figur 3), hvoraf
det fremgår, hvilke opgaver der udføres i dag, hvilke opgaver der udføres i
nogen udstrækning, og endelig hvilke opgaver der ikke udføres.
Figur 3 Tematisering af standardskemaer: Status
Beskrivelse af hovedområder
Den skematiske oversigt suppleres med en kort statusbeskrivelse inden for
de udpegede hovedområder, som i nedenstående eksempel:
Drikkevand - vandforsyningen skal opfylde de kvalitetsmæssige krav
i henhold til vandforsyningsloven. Kommunen er tilsynsmyndighed
(drikkevandskvalitet samt teknisk tilsyn) på de private vandværker samt
enkeltvandforsyninger. Gennem tilsynene er der konstateret vandværker og et
øget antal enkeltindvindere med utilfredsstillende vandforsyning.
For at opfylde disse borgeres behov for en forsvarlig vandforsyning er det
vigtigt at sikre muligheden for tilslutning til nærliggende vandværk.
Vandforsyningsplanen skal jvf. krav fra Nordjyllands Amt revideres inden
udgangen af 1992.
Spildevand og recipienter er primært anført med henblik på en
skærpet opmærksomhed og indsats på spildevandsanlæggenes drift og funktion,
specielt individuelle anlæg i det åbne land/kystområder. Desuden tilsyn og
tømningsordning for de private olie- og fedtudskillere. En udvidet samordnet
indsats til forbedring af recipienterne.
En stor indsats er allerede ydet ved etablering af
mekanisk-biologisk-kemisk rensning på centralrenseanlægget samt indførelse af
tømningsordning for septitanke.
Som et led i den løbende spildevandsplanlægning er der i forbindelse med
såvel kommuneplanlægningen samt den udførte nedsivningsundersøgelse i
kystområdet formuleret mål og retningslinier for den videre
spildevandsplanlægning. Efterlevelse af målsætning kræver en
»samlet« revision af spildevandsplanen. Indsatsen på
spildevandsområdet har nøje sammenhæng med recipientkvaliteten.
Planperioden rummer i øvrigt en lovgivningsmæssig forpligtelse til
revision af betalingsvedtægt for kloakforsyningen.
De miljømæssige tiltag på spildevandsområdet danner grundlag for
forarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af vandløbsregulativer.
Opgørelse af antal virksomheder, anlæg m.v.
Der er til kortlægning af de fremtidige aktiviteter udarbejdet en
opgørelse over antallet af virksomheder, anlæg m.v., som i nedenstående
eksempler:
Drikkevand
Vedrørende kontrol med vandkvaliteten er teknisk udvalg beslutningstagende
myndighed i vandforsyningens hygiejniske og miljømæssige kvalitet med
embedslæge og teknisk forvaltning som rådgiver. I praksis udmøntes dette ved,
at der efter indstilling vedtages eventuelle pålæg til de respektive
vandindvindere (jvf. vedtaget kompetencefordelingsplan).
Private vandværker i alt ca. 26
Enkeltvandforsyninger i alt ca. 140
Markvandingsanlæg i alt ca. 25
MLK-Hjørring deltager i løbende tilsyn m.v. Der er konstateret mange
enkeltanlæg/områder med dårlig vandkvalitet, hvilket er et væsentligt
problem, der skal inddrages i den igangværende vandforsyningsplan.
Spildevand og recipienter
1. Private spildevandsanlæg m.v.
Følgende private spildevandsanlæg m.v. kræver behandling med hensyn til
funktions- og driftskontrol.
Olie- og benzinudskillere i alt ca. 40
Fedtudskillere i alt ca.
Bundfældnings- og septiktanke i alt ca. 6.400
Andre private anlæg i alt ca. 3
2. Offentlige spildevandsanlæg
Tilsyn med renseanlæg, overfaldsbygværker m.v. føres af amtet,
driftsmyndighed er teknisk udvalg.
Som led i den løbende ajourføring af spildevandsplanen - bl.a. for at opnå
de vedtagne recipientkvalitetskrav - skal teknisk udvalg ud fra samlede
planlægningsmæssige og miljømæssige overvejelser medvirke til, at
spildevandsplanen ajourføres.
Jvf. i øvrigt kommuneplanlægningens mål og retningslinier.
3. Recipienter
Et led i arbejdet med forbedring af recipienterne er den løbende kontrol
med badevand, som udføres af levnedsmiddel- og miljøkontrollen med udvalget
og amtet som beslutningstagende myndighed.
Andre led i kæden af planer og beslutninger, som alle har til formål at
beskytte landskab og vandløb m.v. er:
- Den fysiske planlægning - herunder naturfredningslovens §43
- Vandindvindingsplaner
- Spildevandsplaner
- Landbrugsplaner - og driftsform
- Recipientkvalitetsplaner
- Vandløbsregulativer og vandløbsvedligeholdelse
Vandløbsstrækning ialt 120 km. I indeværende år udarbejdet nye regulativer
for 30 km vandløb, jvf. målsætning.
Der er behov for en meget stor og tæt samordning af forskellige interesser
af ovennævnte hensyn, når resterende regulativer udarbejdes. Samordningen bør
ske gennem kommuneplanlægningen.
Principielle tilsynsfrekvenser
Efterfølgende fastlægges de principielle tilsynsfrekvenser ved de
forskellige typer virksomheder, anlæg m.v. Sammenholdt med antallet af
tilsynsobjekter afspejles de samlede årlige tilsynsopgaver. Dog skal der
under ressourceopgørelsen tages højde for, at der f.eks. inden for øvrige
virksomheder, hvor der ikke er udført 1. gangs tilsyn, hvilket
erfaringsmæssigt kræver dobbelt tidsforbrug.
Figur 4 Eksempel på principielle tilsynsfrekvenser
TILSYNSFREKVENSER
Kategori Antal Tilsynsfrekvens Antal tilsyn
virksomheder Tilsyn/år/virks. i alt pr. år
Kapital V virksomheder
Særligt miljøbelastende
virksomheder 10 2 1) 20
Kemisk fabrikation 5
Overfladebehandlings-
virksomheder
Plastvarer
Virksomheder med betyde-
lig forurening 12 1 1) 12
Elektronik 3
Fiskehermetik 0
Levnedsmiddelindustri 3
Varmeværk 6
Pelsdyrfarme o.lign. 32 1 1/2 1) 16
Øvrige kap. V virksom-
heder 13 1 1/2 1) 4
Reglementsvirksomheder
m.v.
Landbrug 250 1/5 2) 50
Øvrige reglementsvirk-
somheder 100 1/10 3) 10
Forskellige anlæg/områder
Større olietanke og
olieoplag 22 1 22
Udskiftning af små olie-
tanke 75 1/6 4) 13
Jord- og grundvands-
varmeanlæg 5 1/10 1
---------------------------------------------------------------------
Nedsivningsanlæg 6000 1 6000
(tømnings-
ordning)
Private spildevands-
anlæg
Gamle kemikalieaffalds-
depoter (1) (?)6)
Vandværksforsynings-
anlæg
Vandværker 26 7) 26
---------------------------------------------------------------------
Enkeltvandforsyningsanlæg 145 1/5
1) Anden tilsynsfrekvens kan være fastsat i den konkrete
miljølovsgodkendelse.
2) Alle landbrugsejendomme gennemgås og registreres - derefter
tilsynsfrekvens 1/5.
3) Aktuelle sager kan medføre behov for forøget tilsyn.
4) Der udskiftes ca. 75 tanke pr. år.
5) Ingen fast tilsynsfrekvens.
6) Fastsættes af amtsrådet.
7) 1 teknisk tilsyn pr. år. 3 årlige kontrol med drikkevandskvalitet.
Tilsynsfrekvensen er fastsat under forudsætning af, at virksomheder/anlæg
er førstegangs gennemgået, og at produktion, forureningsrisici og
begrænsninger er kendte, samt at virksomheden har etableret egenkontrol.
Sammenfatning af statusdel
Sammenfattende i ndeholder statusdelen informationer om kommunens
nuværende og kommende aktiviteter, hvori de væsentlige målsætninger er
formuleret via lovgivningens krav. Statusdelen har fundet bred anvendelse ved
administration af planloven og udarbejdelse af tilsynsberetning.
Fase 3: Perspektiver
Forslag til prioritering
Indeholder administrationens forslag til, hvorledes miljøindsatsen
prioriteres i den kommende 4 års periode. Naturligvis ud fra det hensyn, at
de lovgivningsmæssige krav blev opfyldt samt på områder, hvor der forekom et
reelt behov.
Forslaget til indsatsen er indført på standardskemaer som dem i figur 3.
Perspektivdelen afsluttes med en ressourceopgørelse over
mandskabsforbruget til varetagelse af de prioriterede opgaver (jf.
miljøloven).
Fase 4: Handlingsplan
Politisk behandling
Med sammenfatning af resultaterne af tidligere faser forelå
»Forslag« til handlingsplan til politisk behandling.
Planen blev behandlet på et temamøde for at opnå en indgående drøftelse af
planens hovedområder, kortlægning, administrative opgaver, tilsyn m.v. for at
øge kendskabet til sammenhængen mellem de enkelte områder.
De lokalpolitiske mål er anført på standardskemaerne med pile =>,
hvilket giver en klar tilkendegivelse af, på hvilke niveauer opgaverne ønskes
løst.
Ved realitetsbehandlingen blev der på visse områder besluttet en øget
indsats (specielt på affaldsområdet), hvilket medførte en ajourføring af
handlingsplanen inden endelig godkendelse i byrådet.
Affødt af teknisk udvalgs indstilling til byrådet om at øge indsatsen
vedtog man at ansætte de fornødne medarbejdere.
8.4 Politiske målsætninger og debat
Målsætning og opgaveløsning
De lokalpolitiske mål blev klart tilkendegivet under handlingsplanens
behandling og hermed, på hvilket niveau opgaverne ønskes løst. Eksempel på
mål er vist nedenfor:
Operationelle mål:
Udarbejdelse af betalingsvedtægt
Revision af vandløbsregulativer
Kortlægning af direkte spildevandsudledninger
Udarbejdelse af samlet affaldsregulativ
Revision af vandforsyningsplan
Virksomhedstilsyn på særligt miljøbelastende virksomheder
MILJØINFO: Borger, erhverv, forening og turist.
Planen er rekvieret af flere lokalpolitiske partiforeninger,
naturfredningsforening m.v.
8.5 Planens anvendelse
Arbejdsprogram
Efter endelig godkendelse af planen tilrettelægges et arbejdsprogram for
miljøafdelingens medarbejdere (uddeles til teknisk udvalg samt internt i
forvaltningen). Det langsigtede arbejdsprogram danner grundlag for
planlægning af relevant efteruddannelse. Samarbejdet mellem
bygningsinspektorat og projekteringsafdeling blev styrket/rationaliseret
såvel i den administrative sagsbehandling som tilsyn.
Handlingsprogrammet har været til stor nytte i forbindelse med vor løbende
miljøinformation i egnens lokalavis, lokalradio, turistinformation m.v.
Figur 5 Arbejdsprogram med ressourcefordeling
En gang om måneden bringes aktuel miljøinformation i
»Miljøkalender«, bragt i egnens lokalavis.
Figur 6 Eksempel på miljøkalender
Information og borgerservice
Det høje informationsniveau har givet anledning til en positiv dialog
mellem kommunen og borgerne.
Planen har desuden været katalysator for afholdelse af temamøder i
arbejdsprojekter vedrørende vandforsyning, affaldsdepoter m.v. med
repræsentanter fra de relevante værker, foreninger og brogere.
Afholdelse af natur- og miljøarrangementer, temaundervisning i kommunens
folkeskoler og efterskoler.
8.6 Opfølgning
Opdatering af plan
Med henblik på at bibeholde handlingsplanens aktualitet opdateres planen
hvert år i forbindelse med udarbejdelse af tilsynsberetning til
Miljøstyrelsen. Handlingsplanen drages samtidig frem som arbejdsgrundlag for
den årlige budgetlægning. Desuden fastlægges arbejdsprogrammet for de ansatte
i miljøafdelingen.
Ajourføringen omfatter kortlægning til forureningskilder og ændringer i
det fysiske miljø i kommunen og opdatering af standardskemaer og foretages
løbende.
Revision af plan sideløbende med kommuneplanen
Miljøhandlingsplanen gennemgår her i foråret 1993 en gennemgribende
revision sideløbende med kommuneplan.
8.7 Evaluering
Præsentationen af den kommunale miljøhandlingsplan har primært været
møntet på at belyse den metodiske del af planudarbejdelsen.
Kompetencefordelingsplan - hovedhjørnesten
Forvaltningen har siden 1986 arbejdet med det koordinerende
planlægningssystem som styringsredskab for indsatsen på miljøområdet. En
særskilt kompetencefordelingsplan har været en af grundhjørnestenene bag
effektiviseringen af indsatsen.
Planlægningsprocessens form og indhold har fungeret fuldt ud efter
hensigten med at skabe et overskueligt videngrundlag for den politiske
prioritering af indsatsen på området, angivet som operationelle mål.
Redskab til støtte for arbejdet
For forvaltningen har handlingsplanen fungeret som fornuftredskab til
støtte for eget arbejde. Dog er planen tilstrækkelig »grovmasket«,
hvilket åbner mulighed for alternative løsningsmuligheder.
Et stort og kompliceret område er gjort overskueligt via det overordnede
ambitionsniveau, der er grundlæggende for miljøsystemets indhold. Det er
vigtigt at slå fast, at der er tale om planlægning, ikke registrering eller
databehandling. Specielt skal nævnes, at den løbende fremstilling af
informationer/data på standardskemaer har spillet en væsentlig rolle for
informationsværdien. Statusfasens prosadel, der har et tværsektorielt
tilsnit, har været katalysator for flere helhedsorienterede målsætninger.
Opdatering sikrer overensstemmelse
Den løbende opdatering sikrer, at planen er i overensstemmelse med de
faktiske forhold og gældende lovgivning. Koblet med forvaltningens øvrige
programmer vedrørende miljøtilsyn, affaldshåndtering,
spildevand/tømningsordning, giver udskrift af statusfasen en
»miljøvurdering« af de faktiske forhold.
Nye hovedområder
I forbindelse med den igangværende revision udvides plangrundlaget med
hovedområderne: naturpleje/naturgenopretning, affaldsdepoter/jordforurening,
energi/varme og kampagner (blå flag) m.v.
Samspil med kommuneplan
Der arbejdes i øvrigt på at udvikle en status- og perspektivfase, der
direkte kan indgå i kommuneplanen. Miljøområdet er en vigtig del af helheden,
den bør derfor tages op til debat i en overordnet plan.
I statusdelen anføres de gældende krav/bestemmelser, der regulerer
arealernes anvendelse, f.eks. støj, afstandskrav til boliganvendelse m.v. til
forebyggelse af nabokonflikter (kommuneplanens rammedel).
Planmaterialet er ikke egnet til borgerdeltagelse. Participation
fremkommer i forbindelse med offentliggørelse af kommuneplanen.
Sammenfatning
Ændret miljøpolitik
Miljøhandlingsplanen blev startskuddet til en ændret miljøpolitik i
kommunen. Blandt andet ved de handlingsorienterede målsætninger, som har
udkrystalliseret sig i følgende:
- Driftsordninger for borgerne
- Øget indsats på tilsyns- og kontrolområdet
- Løbende miljøinformation
Hvorvidt miljøtilstande er forbedret ved målsætningernes realisering, er
ikke umiddelbart målbart. Dog skal det fremhæves, at miljøbevidstheden er
fremherskende blandt kommunens borger, hvilket må anses som en forebyggende
foranstaltning.
9 Sakskøbings kommunesmiljøhandlingsplan
9.1 Kommuneprofil
Beliggenhed
Sakskøbing kommune er beligende i Storstrøms amt på den nordøstlige del af
Lolland. Kommunens areal er 17.600 ha, og dens befolkningsmængde er 9.400
indbyggere. Heraf bor ca. 4.800 i Sakskøbing byområde.
Det dominerende erhverv er landbrug.
Af nedenstående fås et indtryk af erhvervsstrukturen m.m.:
Erhvervsstruktur
Oversigt over enheder i kommunen: antal
Landbrug med erhvervsmæssigt husdyrhold (excl. kap. 5) 185
Landbrug kap. 5-godkendte 1
Landbrug med hobbybetonet husdyrhold 59
Landbrug uden husdyrhold 343
Godkendte kap. 5 virksomheder (excl. landbrug) 25
Ikke godkendte virksomheder (excl. landbrug) 1
Virksomheder pålagt egenkontrol ca. 60
Virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser 25
Virksomheder omfattet af anmeldepligten 43
Virksomheder iøvrigt 8
Almene vandforsyningsanlæg 18
Ikke-almene vandforsyningsanlæg 250
Private spildevandsanlæg og nedsivningsanlæg 1200
Rensningsanlæg, mekaniske 4
Rensningsanlæg, andet end mekaniske 2*
Åbne vandløb (kilometer) ca. 74
Rørlagte vandløb (kilometer) ca. 40
Badevandsstationer 6
*: inkl. det fælleskommunale rensningsanlæg, Hunseby Strand.
Naturværdier: Kommunen er rig på smukke og varierede
kyststrækninger, bl.a. er Sakskøbing Fjord en flot indgangsvinkel til byen.
Derudover rummer kommunen en del skove som sammen med de mange gårde og
godser, er med til at præge landskabet.
Organisation
Organisatoriske forhold: Teknisk forvaltning består af 12 personer
samt 1-2 elever. Heraf er de 3 personer beskæftiget med miljøopgaver. De
opgaver der sorterer under miljø, er alle medtaget i miljøhandlingsplanen.
Derudover foregår der et samarbejde mellem de enkelte medarbejdere på
tværs af opgaveområderne, f.eks. mellem de tilsynsførende på miljøområdet og
byggesagsbehandlerne.
Områdeansvarlige
Hver medarbejder (totalt i forvaltningen) har et område som de er fagligt
ansvarlige for, men derudover er der ikke faste grænser mellem dem.
9.2 Baggrund for plan
Vedtagelsen af håndhævelsescirkulæret samt bek. om landbrugstilsyn i
1985-86, medførte at kommunerne på Lolland-Falster og Møn blev mere
opmærksomme på deres tilsynsforpligtigelse.
Nogle kommuner valgte at udføre arbejdet selv, og andre valgte fortsat at
overlade opgaverne til Miljø- og levnedsmiddelkontrollen (MLK).
Da hver kommune betalte MLK ud fra antallet af indbyggere, og ikke ud fra
antallet af udførte opgaver, opstod der utilfredshed i kommunerne, dels fra
de kommuner der havde sat ressourcer af i forvaltningen til løsning af
opgaverne, men også generelt idet de lovpligtige opgaver tilsyneladende ikke
blev udført, eller blev udført i meget forskelligt omfang for de enkelte
kommuner.
Kommunalt samarbejde om omfang og synliggørelse
Kommunerne indgik derfor et samarbejde for at få arbejdet og dets omfang
mere synliggjort, hvilket startede udarbejdelsen af den første
miljøhandlingsplan.
I 1988 blev der nedsat fælleskommunale arbejdsgrupper til belysning af
kommunernes opgaver på miljøområdet. Endvidere blev der foretaget en
konsulentundersøgelse af MLK's arbejdsopgaver og organisation m.v.
Paradigma for miljøhandlingsplaner
Arbejdsgruppen og konsulentfirmaet udarbejdede derefter i fællesskab et
paradigma vedrørende miljøhandlingsplaner for kommunerne på Lolland, Falster
og Møn.
Paradigmaet indeholdt en generel beskrivelse af kommunernes
forpligtigelser i.h.t. miljøbeskyttelsesloven, samt en liste over
opgavetyperne.
Derudover udarbejdede arbejdsgruppen et skøn over ressourceforbruget på
hver enkel opgave.
Ud fra paradigmaet udarbejdede hver kommune sin egen miljøhandlingsplan,
tilpasset kommunens forhold/intentioner.
For Sakskøbing's vedkommende betød dette, at der blev tilføjet en mere
omfattende beskrivelse af lovgrundlaget for hver enkel opgave (virksomheder,
landbrug, drikkevand, spildevand o.s.v.), og samtlige miljøopgaver blev taget
»hjem« til forvaltningen.
Miljøhandlingsplanen blev godkendt af politisk udvalg samt Byrådet, og der
blev ansat yderligere en miljømedarbejder, så der nu er 3 på miljøområdet,
herunder driftsopgaver på affalds- og spildevandsområdet.
Formålet med miljøhandlingsplanen blev formuleret således:
Ambitionsniveau
- At skabe overblik over de mange og sammenhængende opgaver, der skal
løses i relation til miljøbeskyttelse (planlægning, administration, drift af
behandlingsanlæg og indsamlingsordninger samt tilsyn og kontrol).
- At give en dokumentation for og vurdering af de ressourcer, der er
nødvendige for at løse opgaverne på et veldefineret kvalitetsniveau.
- At give fagudvalget en overskuelig information om opgaverne med en
tilhørende konsekvensvurdering som grundlag for den politiske prioritering.
- At skabe grundlag for en systematisk opfølgning på resultaterne i
forhold til de opstillede mål og de anvendte ressourcer.
- At give grundlag for udarbejdelse af information til borgerne om
indsatsen på miljøområdet.
Redskab for miljøarbejdet
Miljøhandlingsplanen skal således tjene som redskab til at skabe et
systematisk og prioriteret arbejde på det samlede miljøområde, således at de
begrænsede ressourcer anvendes, hvor effekten bliver størst mulig.
De opgaver, som er omtalt i handlingsplanen, er stort set alle opgaver,
som skal løses ifølge lovgivningen.
Det skal specielt fremhæves, at tilsynsmyndigheden (kommunen) har pligt
til at tilrettelægge et aktivt tilsyn, hvis omfang skal være udtryk for
en forsvarlig administration af miljøbeskyttelsesloven. Kommunen kan derfor
ikke nøjes med at tage anmeldelser eller klager til behandling.
9.3 Planudarbejdelse
Planmetode
Miljøhandlingsplanen indeholder følgende:
- Formål
- Oversigt over enheder i kommunen
- tilsynsfrekvenser
- Tilsynsberetning samt planlægning
Generelt
Vandforsyning og drikkevand
Virksomheder m..v
Landbrug
Spildevand
Recipienter og vandløb
Fast affald m.v.
Diverse miljøopgaver
- Samlet oversigt over ressourceforbrug
- Skematisk oversigt for de enkelte områder
- Kompetencefordeling mellem udvalg for Teknik og Miljø og teknisk
forvaltning
- Bilag: Oplysningsskema til miljøstyrelsen.
Statusdel som tilsynsberetning
Miljøhandlingsplanen består af en statusdel og en planlægningsdel.
Statusdelen opbygges således at den samtidig fungerer som tilsynsberetning.
Tilsynsberetningen indeholder en generel del og en evalueringsdel.
I den generelle del anføres den samlede indsats på miljøområdet i mandår
(se beregning under ressourceforbrug ), samt »prosadelen«
til miljøstyrelsen (beskrivelse af et bestemt emne, fastsat af
miljøstyrelsen).
Evaluering af hovedområder
Evalueringsdelen indeholder en opgørelse for hvert af områderne:
- vandforsyning og drikkevand
- virksomheder m.v.
- landbrug
- spildevand
- recipienter og vandløb
- fast affald m.v.
- diverse miljøopgaver
Beskrivelse af indsats
Indsatsen på hvert område beskrives udfra opgaver til Planlægning,
Administration og drift samt tilsyn og kontrol.
Se eksempel på opgaver indenfor 2 områder i figur 1.
Figur 1 Eksempel på opgaver
LANDBRUG
Planlægning
EDB - registrering
Registrering af gødningsmængder
Planlægning af tilsynsarbejde
Administration og drift
Godkendelse iht. kap. 5
Sagsbeh. ved etabl. af opbev. anlæg m.v.
Påbud ved overskridelse af love eller vilkår, samt opfølgning heraf
Rådgivning og information
Tilsyn og kontrol
Tilsyn med kap. 5
Tilsyn m. erhv.mæssigt dyrehold (ex. kap. 5)
Tilsyn med plantebrug
Tilsyn med hobbybrug
Opfølgende tilsyn
Tilsyn i forbindelse med klager
Ialt
FAST AFFALD M.V.
Planlægning
Ajourføring af affaldsplan
Iværksættelse af affaldsplan
Administration og drift
Dispensationer fra gældende indsaml. ordninger
Behandling af klagesager
Drift af nærgenbrugsstation m.v.
Vejledning og information
Drift af renovationsordning
Tilsyn og kontrol
Overholdelse af indsaml.ordninger (virksomheder)
Ialt
Evaluering af ressourceforbrug og udførte opgaver
Ressourceforbruget samt udførte opgaver sammenlignes med det forventede:
- Hvad er nået/ikke nået.
- Begrundelse/vurdering.
- Resultater/relaktioner.
Afvigelse fra det planlagte f.eks. ekstraordinære opgaver, ny lovgivning
o.s.v. med deraf følgende forøget tidsforbrug anføres under de enkelte
områder.
Såfremt nogle planlagte opgaver er nedprioriteret i årets løb, begrundes
dette i beretningen.
Eksempel på evaluering indenfor området landbrug:
Status
- I 199x blev der foretaget .... antal tilsyn.
- Ved tilsynene blev der lagt særlig vægt på ....
- Reaktioner på tilsynene (antal påbud, henstillinger, politianmeldelse).
- Forklaring til reaktionerne, f.eks. håndtering af olie- og
kemikalieaffald eller opbevaringsanlæg for husdyrgødning.
- Antal opgaver indenfor godkendelser, dispensationer m.v.
- Er der overensstemmelse mellem status og det forventede, både m.h.t.
tidsforbruget og antallet af udførte opgaver - vurdering/begrundelse.
Plan
- Forventet indsats i det kommende år, - vurdering af opgaveantal samt
tidsforbrug.
Sektorplaner
Sektorplanerne indgår i evalueringsdelen, for de områder hvor de relaterer
direkte til (f.eks. spildevandsplanen). Derimod er der ikke en direkte
sammenhæng mellem kommuneplanen og miljøhandlingsplanen.
Ressourceforbruget samt planen for næste periode opstilles i skemaform (se
figur 2).
9.4 Politiske målsætninger og debat
Godkendelse af årlig revision
Den første miljøhandlingsplan tjente i høj grad til at synliggøre
opgaverne, og dermed ressourcebehovet, for politikerne.
Da den årlige revision skal godkendes af politisk udvalg samt Byrådet, har
politikerne mulighed for at komme med bemærkninger/ændringer til
forvaltningens forslag. Endvidere har forvaltningen besluttet, at forelægge
en kvartalsopgørelse på tilsynsområdet for politikerne, hvorved de har
mulighed for op- eller nedprioritering af opgaver i løbet af året.
Det er politikernes ansvar at opgaverne løses i overensstemmelse med
lovgivningen, samt at sikre sig at de tilstedeværende ressourcer bliver
anvendt på en forsvarlig økonomisk måde. Derfor er det nødvendigt at de kan
følge med i udviklingen på miljøområdet i kommunen.
9.5 Planens anvendelse
Planlægning af tilsynsarbejdet
Da tilsynsopgaverne er opsøgende arbejde, mens de øvrige opgaver stort set
er fastlagte, indgår miljøhandlingsplanen i planlægningen af tilsynsarbejdet
med landbrug og virksomheder, hvorimod den på de øvrige områder mest fungerer
som statusopgørelse og synliggørelse af opgavetyperne.
Kvartalsvise opgørelser over udført tilsyn
Foruden den årlige revision, opgøres antallet af udførte tilsyn en gang i
kvartalet, og dette sammenlignes med det planlagte for perioden. Herved opnås
jævnligt et overblik over forvaltningens indsats i forhold til det planlagte,
og evt. »hængepartier« kan reddes i tide. Opgørelsen sendes til
orientering i politisk udvalg.
Eksempel på opgørelse over tilsynsindsatsen for året til dato:
Udført pr. 1/x 199x tilsyn: Planlagt for hele året
Virksomheder 49 (inkl. opfølgende) 112
Landbrug m. dyr 60 (inkl. opfølgende) 80
Landbrug 27 (>20 ha) 45
Div. Miljø 12 (forurening) -
Klager 12 (lugt, syn) 4
Ialt 161 241
Figur 2 Eksempel på opgaver og tidsforbrug indenfor et område
Status for 1991
Landbrug Forventet Faktiske
Antal Tids- Antal Tids-
opgaver forbrug opgaver forbrug
Planlægning 90 56,5
EDB - registrering 50
Registrering af
gødningsmængder
Planlægning af tilsyns-
arbejde 40
Administration og drift 386 129,5
Godkendelser iht. kap. 5 3 120 1
Sagsbehandling, ved etab.
af opbev.anlæg m.v. 12 96 8
Påbud ved overskridelse af
love eller vilkår, samt op-
følgning heraf 15 120 4
Rådgivning og information 50
Tilsyn og kontrol 440 298,5
Tilsyn med kap. 5 6 30 2
Tilsyn med erhv.mæssigt
dyrehold (ex. kap. 5) 185 308 32
Tilsyn med plantebrug 347 2
Tilsyn med hobbybrug 54
Opfølgende tilsyn 26 96 11
Tilsyn i forbindelse
med klager 2 6 2
Ialt 916 485
Samlet arbejdsoversigt 1992
Antal Tilsyns- Tidsfor- Samlet
virksom- frekvens brug pr. timefor-
Landbrug heder/ Tilsyn pr. opgave/ brug
opgaver år pr. tilsyn
virksomhed timer timer
Planlægning 90
EDB - registrering 50
Registrering af
gødningsmængder
Planlægning af tilsyns-
arbejde 40
Administration og drift 236
Godkendelser iht. kap. 5 1 40 40
Sagsbehandling, ved etab.
af opbev.anlæg m.v. 12 8 96
Påbud ved overskridelse af
love eller vilkår, samt op-
følgning heraf 6 50
Rådgivning og information 50
Tilsyn og kontrol 498
Tilsyn med kap. 5 6 1 5 30
Tilsyn med erhv.mæssigt
dyrehold (ex. kap. 5) 180 0,33 5 297
Tilsyn med plantebrug 347 0,13 3 135
Tilsyn med hobbybrug 59 0,33 3 0
Opfølgende tilsyn 15 2 30
Tilsyn i forbindelse
med klager 2 3 6
Ialt 824
Opgavefordeling 1993
Landbrug Antal Samlet
virksom- timefor-
heder/ brug
opgaver timer
Planlægning 90
EDB - registrering 50
Registrering af gødningsmængder
Planlægning af tilsynsarbejde 40
Administration og drift 250
Godkendelser iht. kap. 5 1 40
Sagsbehandling, ved etab. af opbev.anlæg m.v. 10 80
Påbud ved overskridelse af love eller vilkår,
samt opfølgning heraf 10 80
Rådgivning og information 50
Tilsyn og kontrol 566
Tilsyn med kap. 5 6 30
Tilsyn med erhv.mæssigt dyrehold (ex. kap. 5) 180 297
Tilsyn med plantebrug 347 135
Tilsyn med hobbybrug 59 58
Opfølgende tilsyn 20 40
Tilsyn i forbindelse med klager 2 6
Ialt 906
I praksis udarbejdes kvartalsopgørelsen via MIS (EDB-program), og tager
ca. 1/2-1 time.
Et brugbart værktøj
Ved udarbejdelse af planen, og senere revision, er der lagt vægt på, at
den skal være lettilgængelig, og dermed anvendelig både i det daglige
arbejde, og til synliggørelse af arbejdet. I den forbindelse har
forvaltningen inden for de sidste to år »kogt« den ned til et
minimum (f.eks. er lovtekst udtaget idet det tog en del tid at revidere hvert
år), og derved gjort den til et mere brugbart »værktøj« fremfor
bare et værk.
Ressourceforbrug
Tidsregistrering
Teknisk forvaltning har siden 1990 ført tidsregistrering. Denne
registrering anvendes bl.a. i forbindelse med opgørelsen over
ressourceforbruget på miljøområdet.
Kategorisering af tidsforbrug
På miljøområdet er tidsregistreringen delt op i 3 kategorier:
Planlægning, Administration og drift samt Tilsyn og kontrol for
hvert enkelt område. Da denne opdeling stort set er identisk med opdelingen i
miljøhandlingsplanen, kan tidsforbruget aflæses direkte og overføres til
planen.
Endvidere beregnes de »effektive« timer pr. medarbejder udfra
tidsregistreringen, d.v.s. der tages hensyn til ferier, sygdom, kurser, møder
ect. Indsatsen i mandår beregnes ud fra det samlede timeforbrug samt de
»effektive« timer. For 1991 blev antallet af effektive timer
beregnet til 1205 timer pr. medarbejder. Da der totalt var brugt 5963 timer
blev indsatsen beregnet til 4,7 mandår.
Faktisk og forventet tidsforbrug
Skemaet på figur 2 viser det forventede og faktiske tidsforbrug på
landbrugsområdet i 1991, samt forventet tidsforbrug for 1992 og 1993.
Tidsforbrugene pr. opgave er sat dels ud fra skøn, men også ud fra
erfaringerne fra de foregående år. Da miljøhandlingsplanen revideres hvert
år, er der mulighed for at »ramme« det rigtige forbrug efterhånden.
Borgerne
Offentliggørelse af planen
Efter den årlige revision lægges den samlede miljøhandlingsplan til
gennemlæsning i kommunens servicebutik og på biblioteket. Fremlæggelsen
annonceres desuden i den lokale avis. Herved har også borgerne mulighed for
at følge kommunens arbejde på miljøområdet.
Det skal dog samtidig nævnes, at der p.t. ikke har været den helt store
søgning fra borgernes side.
Interessen kan sandsynligvis skærpes, ved udsendelse af pressemeddelelse i
forbindelse med den årlige revision. Pressemeddelelsen kan bestå af en kort
orientering (statusopgørelse): udførte opgaver/tilsyn, reaktioner (antallet
af påbud og politianmeldelser m.v.) samt ressourceforbrug i m andår.
Samspil med kommuneplanen
Miljøhandlingsplanen har en overordnet, men ikke en direkte sammenhæng med
kommuneplanen og sektorplanerne.
Kompetencefordeling mellem udvalget for Teknik og Miljø og teknisk
forvaltning
Retningslinier for sagsbehandling
Der har hidtil i Teknisk forvaltning været arbejdet ud fra nedenstående
retningslinier.
- Alle tilsynssager behandles administrativt.
- Alle godkendelsessager, som er i overensstemmelse med gældende
lovgivning, behandles administrativt.
- Kap. 5 godkendelser godkendes af udvalget efter indstilling fra
forvaltningen.
- Alle dispensationssager forelægges udvalget med indstilling fra
forvaltningen. Såfremt der er tale om sager, som er ens, tildeles
forvaltningen kompetencen efter de retningslinier udvalget har vedtaget.
- Indstillinger om politianmeldelser forelægges altid udvalget (hastesager
evt. formanden).
- Alle projekter og planer forelægges udvalget til godkendelse.
Særlige opgaver
Såfremt kommunen pålægges særlige opgaver af Miljøstyrelsen eller Amtet,
som f.eks. brugerinvolvering, information eller kampagner, vil dette blive
forelagt udvalget til orientering og/eller beslutning, inden der fra
forvaltningens side udarbejdes endelige forslag til løsning af de særlige
opgaver.
9.6 Opfølgning/revision
Årlig revision af hele planen
Efter udarbejdelsen af den første plan i 1989, bliver den taget op til
revision hvert år. Dette sker i forbindelse med den årlige indberetning til
miljøstyrelsen, d.v.s. i januar/februar måned.
Tilsynsberetning
Tilsynsberetningen til Miljøstyrelsen indgår således i
miljøhandlingsplanen, og derfor indsendes den samlede plan hvert år.
Derimod er der ikke en direkte sammenhæng mellem miljøhandlingsplanen og
den kommunale budgetlægning.
Ved revisionen bliver hele planen gennemgået. Status for året sammenlignes
med det planlagte, og erfaringerne anvendes til fastlæggelse af tidsforbrug
samt antal forventede opgaver for det kommende år.
9.7 Generelle erfaringer
Løbende tilpasning af plan
I forbindelse med den årlige revision af miljøhandlingsplanen, bliver
udformningen/indholdet tilpasset mere og mere i forhold til de erfaringer der
indhøstes hvert år.
Erfaringerne har bl.a. vist, at jo mere enkelt planen opbygges, desto mere
bliver den anvendt i det daglige arbejde.
overblik over arbejdsopgaverne
Miljøhandlinsplanen har givet et betydeligt bedre overblik over
arbejdsopgaverne, som især er til gavn ved planlægning af tilsynsarbejdet.
Ved at foretage kvartalsmæssige opgørelser på tilsynsområdet, kan arbejdet
planlægges optimalt, og uforudsete hængepartier undgås.
Tilsynstilrettelæggelse
Overblikket over opgaverne har også gjort det muligt at tage bedre hensyn
til virksomhedernes aktivitetsperioder, f.eks. prioriteres landbrugstilsynene
lavt i høstperioden/roekampagnen, og tilsynet med maskinstationerne lægges
ikke i perioden lige før og lige efter høst.
For virksomhedernes vedkommende lægges tilsynene udenfor f.eks.
industriferien, da bemandingen i denne periode som regel er meget begrænset.
Bedre tilsynsafvikling
Disse forholdsregler medfører, at samarbejdet mellem miljømedarbejderen og
landmanden/virksomhedsejeren glider lettere, og der bliver færre tilfælde,
hvor et tilsyn må aflyses/genoptages.
Endvidere betyder den årlige godkendelse i politisk udvalg, at politikerne
hele tiden er ajour med opgaverne/ressourceforbruget på miljøområdet.
10 Slangerup kommunes miljøhandlingsplan
10.1 Kommuneprofil
(km2): 46
Indbyggere: ca. 8000
Beliggenhed
Slangerup Kommune er beliggende i Nordsjælland, umiddelbart øst for
Frederikssund. Kommunen er en landkommune præget af det åbne land og med
boligområderne koncentreret omkring selve Slangerup by. Cirka 5500 af
kommunens indbyggere er bosiddende i Slangerup by, mens 1700 er bosiddende i
kommunens fem landsbyer. De resterende knap 800 er bosat på landejendomme.
Kommunens erhvervsmæssige profil bærer præg af beliggenheden mellem de to
regionale centre, Frederikssund og Hillerød, og den nære beliggenhed ved de
københavnske forstæder.
Erhvervsstruktur
Det er især mindre virksomheder inden for service, der i de seneste år har
lokaliseret sig i Slangerup. Herudover er der etableret virksomheder og
institutioner der drager fordel af en lokalisering mellem de to regionale
centre.
Kommunens største virksomheder findes inden for jern- og plastikindustri.
Antal virksomheder
Efter den sidste revision af miljøbeskyttelsesloven er der ca.:
10 godkendelsespligtige virksomheder
100 anmeldelsespligtige virksomheder
100 landbrug med dyrehold
100 landbrug uden dyrehold
ca. 150 andre virksomheder
Industriområder
Omkring Slangerup by findes 2 områder udlagt til industriformål -
områdernes faktiske anvendelse er i dag blandet erhvervs- og boligformål,
hvor boligerne er under afvikling. I tilknytning til industriområderne er der
udlagt såkaldte håndværkerområder til blandet bolig og erhverv. Herudover
findes der områder til blandet bolig og erhverv i to af kommunens landsbyer.
Landzone
I de seneste år er der sket en vækst i antallet af virksomheder, der
etableres i landzone - d.v.s. i landbrugsbygninger. Det er virksomheder, som
ikke stiller særlige krav til lokalisering, men kun til omkostningsniveauet.
Fritidsaktiviteter
Miljømæssigt interessante karakteristika ved kommunen er, at den er
hjemsted for flere støjende fritidsaktiviteter - speedway, motorcross,
flugtskydning, skiveskydning samt en modelflyvebane.
Affald
Affaldsbortskaffelsen for virksomheder og landbrug er baseret på
afleveringsordninger, som hidtil har været valgfri med undtagelse af
ordningen for olie- og kemikalieaffald.
10.2 Baggrund for plan
Miljøplanen blev besluttet udført foranlediget af, at kommunens to
miljømedarbejdere på det daværende tidspunkt skiftede til nye job. Dette var
en god anledning til at revurdere arbejdsområdet og give den nye
miljømedarbejder indblik i processen med at udarbejde planen og disponere
forslagene til prioritering og program.
Baggrunden for planen var af den administrative og politiske ledelse
beskrevet som ønsket om:
Ambitionsniveau
- overblik over arbejdsopgaverne
- politisk prioritering af opgaverne
- status over ressourceforbrug og opgaveløsning
- et kontinuerligt styringsmiddel (ressourcestyring)
- et opgavefordelingsværktøj for forvaltningen
- et grundlag for vurdering af kompetancefordeling
- åbenhed om miljøadministrationen
Tidsfølge for udarbejdelsen
Der gik to år fra beslutningen om at lade udarbejde en plan, til der
forelå et operationelt værktøj. Selve planen og planens form blev udarbejdet
af et rådgivende ingeniørfirma. Kommunen leverede statusmateriale, mens
prioriteringer, perspektiver og program blev til i et samarbejde mellem
konsulent og kommune.
Målgruppe
Da planen skulle opfylde alle de ovenstående ønsker og formål var
målgruppen tilsvarende bred. Målgruppernes overordnede interesse i planen
kunne ligeledes aflæses af planens formål:
Målgruppe Interesse
Borgerne Information/åbenhed
Politikerne/ledelsen Prioriteringsværktøj
Forvaltningen Arbejdsredskab
Med denne brede målgruppe skulle planen være meget detaljeret for at kunne
anvendes. Planen blev derfor meget beskrivende i modsætning til, at med en
snævrere målgruppe kunne den være holdt i en mere summarisk form.
10.3 Planudarbejdelse
Faser i arbejdet
Udarbejdelsen af planen var delt op i fem faser som vist:
1. Oplæg til statusbeskrivelse, målsætningsdebat,
ressourceforbrug
2. Politisk debat og stillingtagen til målsætninger
3. Perspektiv og program
4. Politisk behandling
5. Miljøplan
Opgaveafgrænsning
Miljø eller ej?
Afgrænsningen af opgaver som planen omfatter, blev foretaget på baggrund
af den daværende miljøbeskyttelseslov med tilhørende bekendtgørelser samt til
en vis grad på baggrund af hvilke opgaver der traditionelt bliver opfattet
som »miljø«. For eksempel blev vandløbsvedligeholdelse og
naturpleje medtaget, mens tilsyn i medfør af den tidligere zonelov og
planloven ikke blev medtaget, - selvom disse love regulerer
anvendelsen af ejendomme, hvor miljøloven nok så meget regulerer
konsekvenserne ved anvendelsen af ejendommene.
Hvert fagområde tillagde vi nogle generelle opgaver:
Lovhåndhævelsestilsyn (T)
Planlægning (P)
Information (I)
Driftsopgaver (D)
For Slangerup Kommune fordeler opgaverne på de valgte fagområder sig som
følger:
Fagområder
1. Vandforsyning TPI
2. Spildevand TPID
3. Virksomheder TI
4. Landbrug TI (P=Kortlægning jfr. miljøstøtteloven)
5. Affald & genanvendelse TPID
6. Olie- & kemikalieaffald TPID
7. Kemikalieaffaldsdepoter PI
8. Vandløb & naturpleje TPID
9. Andet (TPID) Opgaveafhængig
Driftsopgaver
For driftsopgaverne gælder, at de er medtaget for såvidt angår selve
iværksættelsen af lovpligtige tiltag f.eks. affalds- og genbrugsordninger,
eller f.eks. tømningsordninger for trix- og septictanke og tilsynet hermed.
Den egentlige driftorganisation for disse fagområder er ikke omfattet af
planen.
Grunden til administration, sagsbehandling og tilsyn med anvendelsen af
affalds- og genbrugsordninger, kloakker og lignende er med i planen er, at
benyttelsen af ordningerne er væsentlige i det samlede billede af
miljøarbejdet. Den fremherskende skillelinie for afgrænsningen går som regel
hvor brugerbetalingen starter. Men i det samlede billede vil konsekvenserne
af en god eller dårlig affaldsordning afspejle sig i den samlede
tilsynsopgørelse ved antallet af tilsyn med affaldsdeponering og henkastning
af affald.
Rent organisatorisk er disse opgaver ikke placeret som en decideret
miljøopgave, men i et driftkontor, der varetager kommunens driftopgaver.
Myndighedsopgaver
Det var et formål med planen, at få overblik over myndighedsopgaverne på
hele miljøområdet og netop anskue området som en helhed og derved at kunne
anvende ressourcerne der, hvor de vil have størst effekt. Dette
fleksibilitetskrav blev ført videre i et arbejde med strukturtilpasning på
Teknisk forvaltning, hvor de traditionelle afdelingsstrukturer blev opløst og
nye arbejdsfordelings- og kompetanceplaner udarbejdet.
Statusbeskrivelsen
Planens statusdel eller tilstandsbeskrivelsen, er søgt holdt så
detaljeret, at den indholdsmæssige sammenhæng mellem de enkelte fagområder
fremstår tydeligt. Som nævnt tidligere har detaljeringsgraden været afhændig
af, at planens målgruppe var både borgere, politikere og administration.
Beskrivelsens detaljeringsgrad
Selve statusbeskrivelsen består for hvert fagområde af følgende
delelementer:
1. Beskrivelse af fagområdet med hensyn til indhold og
relation til andre fagområder.
2. Beskrivelse af politikker og tiltag som er sat i
værk.
3. Beskrivelse af arbejdets omfang ved en oplistning
af enkeltopgaver fordelt på administation, planlægning samt tilsyn og
kontrol.
4. Beskrivelse af opgaveløsningen, herunder også
kompetancefordeling mellem udvalg og forvaltning samt andre myndigheder.
Enkeltopgaver
Oplistningen af enkeltopgaverne som nævnt under punkt 3 er vist i bilaget.
Samtidig med udarbejdelsen af statusdelen foretoges en opgørelse af forrige
års tidsforbrug på de enkelte områder. Opgørelsen blev lavet til brug for
programdelen.
Opgaver der ikke udføres
Som følge af kravet om en stor detaljeringsgrad og også krav om
aktualitet, blev allerede planlagte tiltag og opgaver under udførelse også
medtaget, ligesom det til en vis grad også blev nævnt hvilke lovpligtige
opgaver der ikke udføres. Herudover blev der også oplistet opgaver, der var
fastlagt i de kommunale sektorplaner. Så ud over de opgaver, der er fastlagt
i medfør af lovgivningen, skal de kommunale (lokale) prioriteringer være
synlige i planen.
Kommunens forpligtelser
Beskrivelsen af opgaveløsningen er en evaluering af kommunens indsats set
i lyset af de givne forpligtelser i medfør af de hidtil gældende
målsætninger, lovgivning og samarbejdsaftaler. Denne evaluering er
forudsætningen for prioriteringen af opgaver i programdelen. I modsætning til
programdelen angives der dog ikke operationelle mål.
Kortmateriale
Til støtte for og illustration af statusbeskrivelsen, blev der fremstillet
kortmateriale for flere af fagområderne. En udpræget brug af grafisk
præsentation vil lette tilgangen til at fremstille kommunens miljøhistorie i
andre sammenhænge.
Perspektiv og program
Med udgangspunkt i statusdelen og den overordnede politiske målsætning,
(som beskrives i næste afsnit) er der for hvert område redegjort for:
- Målsætning for delområdet.
- Prioritering af delopgaver.
- Program for opfyldelse af målsætning.
- Ressourceforbrug ved opfyldelse af målsætning.
Eksisterende målsætninger
Hvad angår målsætninger, blev den overordnede målsætning besluttet i
forbindelse med planen, mens målsætningerne for delområderne er det, der hele
tiden har været grundlaget for det daglige arbejde. Disse målsætninger findes
i sektorplaner, retningslinier, redegørelse, instrukser og lignende.
På baggrund af målsætningerne og de lovmæssige krav er der foretaget en
prioritering af arbejdsopgaverne med konkrete mål - det vil sige af typen: -
der skal iværksættes undersøgelsesprogram for ikke almene vandforsyningsanlæg
inden udgangen af 1990. Prioriteringen tager ikke hensyn til
ressourcetildelingen, da der først og fremmest er tale om at få opgjort alle
målsatte opgaver. Senere i planen tages diskussionen om ressourcernes
størrelse i forhold til opgaverne op.
For Slangerups vedkommende har ambitionen været en udvidelse af
aktiviteterne med ca. et årsværk. Det betyder at nogle af de prioriterede
opgaver ikke kan iværksættes førend de nødvendige ressourcer er tilvejebragt.
Oversigt over retningslinier og målsætninger
Perspektiv- og programdelen er også det eneste sted man finder
retningslinier og målsætninger for fagområderne samlet. Ved en systematisk
vedligeholdelse og komplettering af retningslinierne, har man hjulpet sig
selv et godt stykke på vej i forhold til at få indarbejdet miljøhensyn i
kommuneplanen og lokalplaner. I Slangerup ventes retningslinierne at få
størst effekt ved at blive optaget i den årlige planredegørelse.
Koordinering af opgaveløsninger
Som omtalt tidligere bliver opgaver vedrørende spildevand og affald
varetaget af et driftskontor. Tidligere skete der ikke en formel koordinering
med miljøarbejdet, hvilket hænger sammen med det forhold, at spildevand og
affald er rent brugerbetalte områder, som traditionelt har været skelnet fra
myndighedsudøvelsen. I planens program- og perspektivdel er der gjort en
indsats for at skelne driftsopgaverne fra myndighedsopgaverne. En sådan
skelnen er en forudsætning for en egentlig koordinering med resten af
miljøområdet.
Konkret har det givet sig udslag i at tilsyn med affalds- og
spildevandsforhold koordineres med virksomhedstilsynene. Dette er også en
serviceforbedring for virksomhederne som kan nøjes med at blive besøgt en
enkelt gang.
Den politiske prioritering af indsatsen
Opgaveprioriteringen
Planen krævede en konkret stillingtagen til, hvordan ressourcerne skulle
prioriteres. Hermed skulle der laves et forslag til hvilke områder, der
skulle prioriteres op og hvilke områder der skulle prioriteres ned.
Prioriteringen skete med baggrund i at nye opgaver var opstået som følge af
ændret lovgivning. Som før nævnt andragede de prioriterede opgaver et
merforbrug på ca. et årsværk. Da der ikke umiddelbart blev tilført flere
ressourcer, blev de prioriterede opgaver forsynet med en bemærkning om,
hvornår iværksættelse forventes. Den faktiske prioritering indeholder derfor
to niveauer - det ønskede og det faktiske. For at gøre det ønskede niveau
realistisk at opnå, er der opstillet operationelle mål for alle de
prioriterede opgaver, uanset niveau. De operationelle mål er af følgende
typer:
Operationelle mål
- Angivelse af antal tilsyn og tilsynsfrekvenser.
- Iværksættelse af regelmæssige tilsyn med virksomheder og landbrug.
- Iværksættelse af tilsynskampagne for landbrug.
- Informationskampagne for affalds- og genbrugsordninger.
- Anvendelse af registreringsværktøjer - anskaffelse af MIS.
- Udarbejdelse a affaldsforskrifter for erhvervsaffald.
- Udarbejdelse af vandløbsregulativer.
- Etablering af tømningsordning for trix- og septictanke.
- Bygning af renseanlæg.
- Regelmæssigt tilsyn med almene vandforsyningsanlæg.
- Revision af private vandværkers takstblad.
- Iværksættelse af vandkvalitetskontrolprogrammer.
- Udarbejdelse af retningslinier for miljøhensyn i planlægningen.
Det skal bemærkes, at dette var målene på tidspunktet for planens
udarbejdelse. På nuværende tidspunkt er de fleste af de tidsbegrænsede mål
nået.
10.4 Politiske målsætninger og debat
Overordnet kommunalt mål
I Slangerup Kommune fandtes der ikke en samlet miljøpolitisk målsætning
inden planens udarbejdelse. Dog fandtes der retningslinier og målsætninger i
tilknytning til formulerede politikker og sektorplaner.
Efter udarbejdelsen af statusdelen blev den overordnede målsætning
formuleret af forvaltningen sammen med konsulenten og godkendt af byrådet.
Der er tale om nogle generelle retningslinier for den kommunale miljøpolitik
i almindelighed og for planens programdel i særdeleshed.
Slangerup Kommunes miljøpolitiske målsætninger:
- at forurening af luft, jord og vand forebygges og bekæmpes.
- at der ved bedømmelse af omfanget og arten af foranstaltninger til
forebyggelse og bekæmpelse af forurening lægges vægt på de ydre omgivelsers
beskaffenhed og forureningens indvirkning på disse.
- at godkendelser og tilladelser til forurening af omgivelserne, så vidt
muligt er neutrale i forhold til miljøet, ikke giver anledning til
uacceptable forhold eller at de medvirker til en forbedring af
miljøtilstanden i forhold til nugældende status.
- at kommunen på kort sigt opfylder sine lovmæssige forpligtigelser på
miljøbeskyttelsesområdet ved at sikre de nødvendige ressourcer hertil.
- at der på længere sigt opbygges og vedligeholdes en administration, der
til stadighed er egnet til varetagelse og prioritering af indsatsen på
miljøbeskyttelsesområdet.
Målsætningen blev lavet med sigte på at opfylde følgende hensyn:
- generelle hensyn om forureningsbegrænsning.
- lokale hensyn som er tilpasset Slangerups behov for på den ene
side at undgå uacceptabel forurening og på den anden side at give de bedst
mulige betingelser for erhvervsmæssige aktiviteter.
- lovmæssige hensyn om at sikre de nødvendige ressourcer til at
opfylde lovgivningens mindstekrav.
- forvaltningsmæssige hensyn som tager sigte på at tilpasse
ressourceforbruget til den aktuelle prioritering og at uddelegere opgaver fra
politisk udvalg til forvaltning.
Den overordnede målsætning er i sit sigte meget præcis til trods for sine
generelle formuleringer. Målsætningen er retningsgivende for planens
programafsnit og var derfor vigtig at have på plads, inden beskrivelsen af de
konkrete mål.
Beskrivelsen af de konkrete mål gav ikke anledning til debat, men det
gjorde derimod forslagene til løsning af opgaverne. På baggrund af den
politiske debat herom blev forslagene til hvordan de prioriterede opgaver
løses, bestemt ved som hovedregel, at længerevarende og tilbagevendende
opgaver løses af forvaltningens egne medarbejdere. Enkeltstående,
korterevarende og særlig fagligt krævende opgaver ansås derimod for egnede
til at blive løst af konsulenter.
Forvaltningens faglige profil
Endelig blev der også taget hensyn til medarbejdernes faglige profiler,
således at omrokering af opgaver internt i forvaltningen kan frigøre
ressourcer til udvalgte delområder.
Ressourcehov ved målopfyldelse
Opgørelsen af det nødvendige merforbrug er et skøn på baggrund af det
aktuelle forbrug. I forslagene til ressourceforbrug er der taget højde for
målsætningerne således, at der er foretaget en vurdering af, hvorvidt det
aktuelle forbrug var tilstrækkeligt eller der skulle bruges flere ressourcer.
Som et apropos kan det nævnes, at på ingen områder blev forbruget foreslået
skåret ned.
Løbende målsætningsdebat
Hvert år tager Teknisk Udvalg stilling til det udførte arbejde foregående
år og arbejdet der er planlagt i indeværende år. Oplægget udarbejdes af
Teknisk Forvaltning på baggrund af hhv. de overordnede målsætninger og
målsætningernre for delområderne. Herved bliver målsætningerne konfirmeret
løbende og miljøplanen bliver del af en dynamisk proces.
10.5 Planens anvendelse
Budget
Til anskueliggørelse af planens programdel lavede vi en oversigt over det
nuværende ressourceforbrug og det nødvendige ressourceforbrug ved udførelse
af de prioriterede opgaver. Oversigtens form bliver brugt i forbindelse med
behandling af budgetforslag samt af forvaltningen i de årlige opgørelser af
indsatsen. Forvaltningens egenindsats veksler meget i størrelse fra år til
år.
Opgavefordeling
Det skyldes at personalet kan allokeres til opgaver inden for andre af
forvaltningens arbejdsområder, hvilket igen hænger sammen med medarbejdernes
faglige profiler og arbejdsområder.
Opgaverne på miljøområdet er fordelt mellem fire personer som følger:
Nr. 1 tager sig af spildevand og spildevandsanlæg, affaldsordninger,
herunder olie- og kemikalieaffald samt genanvendelse.
Nr. 2 tager sig af planlægningsopgaver vedr. spildevand og
affaldsordninger samt vandløb og naturpleje.
Nr. 3 tager sig af vandforsyning, virksomheder, landbrug, klager og
tilsynsopgaver i øvrigt.
Nr. 4 tager sig af administrative opgaver vedrørende vandforsyning og
registrering.
Ved et prioriteret merforbrug på området med virksomhedstilsyn, kan der
således kun trækkes på en person og derfor ikke flyttes ressourcer, hvilket
jo er et generelt problem i de mindre forvaltninger, hvor der ved fordelingen
af arbejdsopgaver ikke er mulighed for at have flere personer til at varetage
samme fagområde.
Opgaveløsning
Ved prioritering af de opgaver, der kan udføres inden for de givne
ressourcer, er der således også forvaltningens faglige profil at tage højde
for. I Slangerup medførte det, at en generel opprioritering af
vandindvindingsområdet betød en mindskning af tilsyn med virksomheder og
landbrug. Da disse opgaver ikke kan varetages af forvaltningens eget
personale medførte det, at tilsynsforpligtigelserne på landbrugsområdet blev
opfyldt ved at engagere en konsulent til en tilsynskampagne. Tilbage stod så,
at virksomhedsområdet blev det område som ikke kunne tilgodeses i første
omgang.
Anskueliggørelsen af hvor vigtigt det er, at medarbejdernes faglige
profiler er sammenfaldende på nogle nøgleområder, er en af de betydningsfulde
sider ved planen. Den faktiske ressourcefordeling kombineret med
medarbejdernes faglige profiler afdækkede nogle uerkendte ressourcer, som kan
bringes til anvendelse gennem organisatoriske tiltag.
Evaluering og erfaringer
Koordinering
Det var en målsætning at planen skulle koordinere alle løsrevne
målsætninger og retningslinier til et sammenhængende og veldokumenteret
værktøj til styring af aktiviteterne på miljøområdet. Det er kommunens
erfaring, at en samlet beskrivelse og målsætning for området ikke kan
undværes på sigt. Dette både af interne arbejdsmæssige årsager, hvor opgave-
og ressourcestyring er en nødvendighed set i lyset af øgede effektivitets- og
kvalitetskrav, men også set i lyset af øgede krav om service og åbenhed i
forhold til borgerne.
Et andet af målene med planen var, at få udført de prioriterede opgaver.
Hertil krævedes en ressourceudvidelse på et årsværk og 1/2 mill. kr. Den
foreløbige status er, at udvidelsen på et årsværk ikke er blevet realiseret.
Arbejdsstyring
Ud over kontante resultater er der værdier som er mindre målbare. Først og
fremmest er det en styrke, at planen kan anvendes som et værktøj til
arbejdsstyring på tværs af arbejdsområder og faggrænser - således er
koordinerede tilsyn numere reglen end undtagelsen, hvilket er både en
serviceforbedring og en effektivisering af Teknisk forvaltnings
administrative lovhåndhævelsesfunktioner.
Uddelegering af kompetence
Det er også vores erfaring, at planen har gjort det nemmere at uddelegere
kompetence fra det politiske udvalg til forvaltningen, idet overblikket over
opgaverne gør det nemt, at identificere de nøgleområder, hvor politiske
beslutninger skal tages.
Selve planen er en afspejling af den politiske prioritering, men den kan
ikke bruges som facitliste, fordi der af hensyn til de overordnede
samfundsmæssige strømninger skal være en dynamik i arbejdet.
Øget åbenhed
En overordnet samfundsmæssig strømning som planen tager hensyn til er øget
åbenhed. Med planen og de årlige tillæg kan alle kigge os i kortene. Dette
stiller som konsekvens krav om en overbevisende dokumentation for det arbejde
der udføres - både med hensyn til efffektivitet og kvalitet.
Samspil med kommuneplanen
Set i relation til kommuneplanen er koblingen holdt på et overordnet
niveau, således at målsætninger og hovedtendenser fremgår af kommuneplanen,
men herudover er der lagt vægt på, at miljøplanen lever sit eget liv. Dette
skal ses i lyset af kravene om dynamik og fleksibilitet. Heri ligger ikke, at
der ikke kan laves miljøprioriteret planlægning i relation til kommuneplanen,
men at fastsættelsen af konkrete operationelle mål nødvendigvis må kobles til
ressourcefordeling og -tildeling for ikke at ende som hensigtserklæringer.
Det årlige plantillæg
Konkret vil koordineringen på kommuneplanniveau ske ved, at planens årlige
tillæg med beretning og tilkendegivelser om det kommende års arbejde, optages
i kommunens årlige planredegørelse.
Det lokale præg
Som det fremgår, mener vi at have stor gavn af planen. Kommunen vil derfor
fremover blive ved at vedligeholde den. Der vil dog ske ændringer på visse
punkter, idet planen skal have et endnu større indhold af lokalt betingede
opgaver. Den skal i højere grad tage sit udgangspunkt i lokale forhold, - dog
på en måde som ikke tilsidesætter eventuelle lovmæssige krav til
opgaveløsningen. Grunden til dette er, at det kan skabe større interesse for
og indflydelse på området fra borgere og brugere.
Det er også meningen, at inddrage flere aspekter og sider af de kommunale
opgaver, - således at skabe en strammere form for de koordinerede/kombinerede
tilsyn og at samordne indsatsen med kommunens beskæftigelsessekretariat på
områder med berøringsflader.
10.6 Opfølgning
Med en meget konkret plan oplever man, at det stillede mål opfyldes i
løbet af et par år ligesom den hurtige udvikling i lovgivningen kan gøre
planen uaktuel.
Tilsynsberetning
I Slangerup laver vi hvert år et tillæg til planen, som indeholder en
beretning om sidste års arbejde og tilkendegivelser om det kommende års
arbejde.
Beretningen om sidste års arbejde er en evaluering af indsatsen med hensyn
til målopfyldelsen. Vi opgør ressourceforbruget i faktiske forbrugte timer
for at kunne sammenligne forbruget år for år og for at kunne se udviklingen i
fordelingen af timeforbruget på de enkelte områder. Efterfølgende er hvert
enkelt område gennemgået i en prosadel, hvor der gøres rede for udførte
tilsyn og resultatet af tilsynene.
Synliggørelse af andre miljøproblemer
Dette er en betydelig forbedring i forhold til at anvende den årlige
indberetning til Miljøstyrelsen, idet hele arbejdsområdet synliggøres. Bl.a.
dækker indberetningskategorien »andet« over en mangfoldighed af
opgaver som er beskrivende for de problemer der er oppe i tiden - f.eks.
sæsonbestemte gener som motorsave og brændeovne eller modeluner som hanegal,
- det kan også være mere generelle problemer som lokale forureninger af
enkeltvandforsyningsanlæg eller spontant opståede affaldsdeponeringer - alt
sammen vigtige ting i det lokale samfund.
Næste års tema!
Tilkendegivelsen om det kommende års arbejde er disponeret på samme måde
som beretningen, med et forventet mandskabsforbrug i timer, opgjort på de
otte områder. Ved den efterfølgende gennemgang af de forventede aktiviteter
lægges der vægt et overordnet tema - i 1992 var det affald - d.v.s. at ved
virksomhedstilsynene er der fokuseret særligt på affaldshåndtering af
bortskaffelse, samt at der har været særlig fokus på henkastet affald og
egentlig affaldsdeponering på ubebyggede grunde. Herudover har der ved
kombinerede tilsyn - d.v.s. både miljø-, brand- og planlovstilsyn, været lagt
vægt på affaldsforhold.
Det samlede plantillæg bilægges indberetningen til Miljøstyrelsen og
offentliggøres ved annoncering. Det er vores opfattelse, at den læses af de
lokale miljøinteresserede foreninger samt af borgere som er
fagligt/professionelt involveret i miljøarbejde.
Koordineringen med kommuneplanen
Som nævnt i forrige afsnit koordineres miljøplanen med kommuneplanen
gennem den årlige planredegørelse. Næste skridt i plankoordineringen er, at
muliggøre en samordning med de øvrige områder, hvor der ydes borgerserice.
Hidtil har der ikke været foretaget en skelnen mellem, hvornår der foretages
lovhåndhævelse og hvornår der er tale om borgerservice.
Planen kan revideres efter behov, og vi regner med en revision ca. hvert
fjerde eller femte år. Revisionen vil blive udført i en arbejdsgang med
efterfølgende politisk behandling. Nye ting som vil indgå i planen efter
revisionen, er en beretning for den foregående planperiode med angivelse af
udviklingen på området - og altså første skridt i retning mod en kommunal
miljøhistorie.
Bilag 1
Hjælpeskemaer
Til brug for statusbeskrivelse, jf. afsnit 4.2.4 side 13.
Skemaerne i bilag 1 kan anvendes som hjælpeskemaer og kan udbyges efter
behov. Skemaerne er opbygget med følgende kolonner.
Udføres:
Hvorvidt aktiviteten udføres helt, delvist eller slet ikke.
Nuværende forbrug:
Opgørelse af nuværende årlige forbrug ved opgaveløsningen opdelt på
kommunens eget timeforbrug og konsulentforbrug (fremmede tjenesteydelser,
herunder miljø- og levnedsmiddelkontrollen) opgjort på udgifter pr. år.
Nødvendigt mer-/mindreforbrug:
Opgørelse over mer-/mindreforbrug, opdelt på samme måde som nuværende
forbrug, som anslås nødvendigt, når kommunen skal opfylde sine lovbetingede
forpligtigelser og eventuelle kommende målsætninger.
Opgaver i forbindelse med Administration, planlægning, tilsyn og kontrol
på miljøområdet
(Poster overført fra underskemaer)
Hovedskema
Nuværende Nødvendigt Fremtidigt
forbrug mer-/mindre forbrug
forbrug ialt
Tek. Konsu- Tek. Konsu- Tek. Konsu-
forv. lent forv. lent forv. lent
Time- udgift/ time- udgift/ Time- udgift/
forbrug år forbrug år forbrug år
Hovedområder
1. Vandforsyning
2. Spildevand
3. Virksomheder
4. Landbrug
5. Affald og genan-
vendelse
6. OK affald
7. Kemikalieaffalds-
depoter
8. Vandløb og natur-
pleje
9. Andet
Total
Underskema 1
Vandforsyning Nuværende Nødvendigt
forbrug mer-/mindre
forbrug
Udføres Tek. Konsu- Tek. Konsu-
ja/ forv. lent forv. lent
delvist/ Time- udgift/ Time- udgift/
nej for- år for- år
brug brug
1.1. Vandforsyningsplanlægning
Ajourføring af plan
Udførelse af delplaner
1.2. Regulataiiver og takster
Sagsbehandling ved god-
kendelser
1.3. Indvindingstilladelser
Sagsbehandling ved udarbej-
delse af tilladelser
Tilsyn med overholdelse af
tilladelser
1.4. Indvundne vandmængder
Indberetninger til amtet
Tilsyn med indvundne
mængder
1.5. Vandværkernes tekniske
anlæg
Besigtigelse og gennemgang
af anlæg
1.6. Drikkevandskvalitet
Sagsbehandling m.m. i sam-
arbejde med embedslægen
Tilsyn med drikkevands-
kvaliteten
1.7. Borgerservice
Informationer, vejledning,
forespørgsler m.v.
Overført til hovedskema
Underskema 2
Spildevand Nuværende Nødvendigt
forbrug mer-/mindre
forbrug
Udføres Tek. Konsu- Tek. Konsu-
ja/ forv. lent forv. lent
delvist/ Time- udgift/ Time- udgift/
nej for- år for- år
brug brug
2.1. Spildevandsplanlægning
Ajourføring af spilde-
vandsplan
2.2. Spildevandstilladelser
Sagsbehandling ved
tilladelser
Kontrol med overholdelse
af vilkår
2.3. Nyanlæg - renovering
Godkendelse og projek-
tering
Tilsyn med udførelse
2.4. Kloakbetalingsvedtægt
Påligning af kloakbidrag
2.5. Nedsivnings- og samle-
tankanlæg
Sagsbehandling ved
tilladelser
Kontrol med tømning
2.6. Tømningsordning for
trix og septiktanke
Administration
Tilsyn med ordningen
2.7. Udledningskrav til
renseanlæg
Sagsanlæg
Tilsyn med drift og ved-
ligeholdelse af rense-
anlæg, pumpestationer og
kloaker m.v.
2.8. Slamdeponering/-dispo-
nering
2.9. Borgerservice
Informationer, vejledning,
forespørgsler m.v.
Overført til hovedskema
Underskema 3
Virksomheder Nuværende Nødvendigt
forbrug mer-/mindre
forbrug
Udføres Tek. Konsu- Tek. Konsu-
ja/ forv. lent forv. lent
delvist/ Time- udgift/ Time- udgift/
nej for- år for- år
brug brug
3.1. EDB-registrering
Opbygning og vedligehold
3.2. Listevirksomheder
Sagsbehandling og
udarbejdelse af
godkendelser
Revision af meddelte
godkendelser
Kapitel 5 godkendelser
af eksisterende før 1974
Behandling af klagesager
Førstegangs tilsyn
Regelmæssigt tilsyn
3.3. Virksomheder omfattet af
anmeldeord., branchebkg.
og andre
Sagsbehandling vedrørende
anmeldeordninger
Behandling af dispensa-
tionsansøgninger
Behandling af klagesager
Tilsyn
3.4. Borgerservice
Informationer, vejledning,
forespørgsler m.v.
Overført til hovedskema
Underskema 4
Landbrug Nuværende Nødvendigt
forbrug mer-/mindre
forbrug
Udføres Tek. Konsu- Tek. Konsu-
ja/ forv. lent forv. lent
delvist/ Time- udgift/ Time- udgift/
nej for- år for- år
brug brug
4.1. EDB-registrering
Opbygning og vedligehold
4.2. Landbrug med erhvervs-
mæssigt dyrehold o.a.
Sagsbehandling og udarbej-
delse af godkendelser
Ekstraordinært tilsyn
Tilsyn
4.3. Landbrug i øvrigt
Behandling af forhånds-
anmeldelser
Behandling af ansøgnin-
ger om miljøstøtte
Behandling af ansøgnin-
ger om dispensationer
Behandling af klagesager
4.4. Borgerservice
Informationer, vejledning,
forespørgsler m.v.
Overført til hovedskema
Underskema 5
Affald og genanvendelse Nuværende Nødvendigt
forbrug mer-/mindre
forbrug
Udføres Tek. Konsu- Tek. Konsu-
ja/ forv. lent forv. lent
delvist/ Time- udgift/ Time- udgift/
nej for- år for- år
brug brug
5.1. Affaldsplanlægning
Udarbejdelse og ajour-
føring af affaldsplan
5.2. Renovationsordning
Administration af den
kommunale renovations-
ordning i henhold til re-
gulativer
Regulativer
5.3. Modtageplads og gen-
brugsstation
Administration i for-
bindelse med driften af
pladsen
Tilsyn med drift
5.4. Evt. fælleskommunalt
affaldsselskab
Behandling af sager i
forbindelse med affalds-
samarbejdet
Deltagelse i teknikermøder
5.5. Genbrugsordninger
Administration af indsam-
lingsordning for private
husstande
Indsamling for madaffald
fra storkøkkener
Indsamlingsordning fra
erhvervsvirksomheder
Indsamling for kommunale
institutioner
Behandling af sager vedr.
dispensation og anvisning
af behandlingssted
Tilsyn og kontrol med
virksomheders sortering
og genanvendelse
5.6. Borgerservice
Informationer, vejledning,
forespørgsler m.v.
Overført til hovedskema
Underskema 6
Olie- og kemikalieaffald Nuværende Nødvendigt
forbrug mer-/mindre
forbrug
Udføres Tek. Konsu- Tek. Konsu-
ja/ forv. lent forv. lent
delvist/ Time- udgift/ Time- udgift/
nej for- år for- år
brug brug
6.1. Anmeldelse af olie- og
kemikalieaffald
Behandling af dispensa-
sationssager
Kontrol med anmeldelse og
aflevering af OK affald
Etablering af husstands-
indsamling
6.2. Modtagepladsen
Administration og tilsyn
med drift
6.3. Fælleskommunal modtage-
station
Behandling af sager
6.4. Sygehusaffald
Administration og tilsyn
med indsamling i henhold
til regulativ
6.5. Batteriindsamling
Administration af indsam-
samlingsordning
6.6. Borgerservice
Informationer, vejledning,
forespørgsler m.v.
Overført til hovedskema
Underskema 7
Kemikalieaffaldsdepoter Nuværende Nødvendigt
forbrug mer-/mindre
forbrug
Udføres Tek. Konsu- Tek. Konsu-
ja/ forv. lent forv. lent
delvist/ Time- udgift/ Time- udgift/
nej for- år for- år
brug brug
Kortlægning af potientielle
depoter
Behandling af sager i forbin-
delse med indberetning til amtet
Deltagelse i styregrupper ved
undersøgelse og oprydning
Andet tilsyn
Overført til hovedskema
Underskema 8
Vandløb og Naturpleje Nuværende Nødvendigt
forbrug mer-/mindre
forbrug
Udføres Tek. Konsu- Tek. Konsu-
ja/ forv. lent forv. lent
delvist/ Time- udgift/ Time- udgift/
nej for- år for- år
brug brug
8.1. Vandløbsregulativer
Udarbejdelse og admini-
stration af regulativer
8.2. Vandløbspleje
Tilsyn med vandløb og
vådområder
Kontrol med udløb og dræn
Behandling af klagesager
8.3. Natur- og vådområdepleje m.m.
Administration og tilsyn i hen-
hold til Naturfredningslovens
§ 43
Kortlægning af værdifulde
områder
Udarbejdelse af anlægs- og
plejeplaner for udvalgets om-
råde
Projektstyring
8.4. Strandrensning
8.5. Borgerservice
Informationer, vejledning,
forespørgsler m.v.
Overført til hovedskema
Underskema 9
Andet Nuværende Nødvendigt
forbrug mer-/mindre
forbrug
Udføres Tek. Konsu- Tek. Konsu-
ja/ forv. lent forv. lent
delvist/ Time- udgift/ Time- udgift/
nej for- år for- år
brug brug
9.1. Oplag af olie og farlige
stoffer
Administration og syn af
sløjfede olietanke
Tilsyn i forbindelse med
oplag af farlige stoffer
9.2. Forureningsuheld
Beredskab (Brandvæsen)
Varetagelse af oprydning,
sagsbeh.
9.3. Andre myndigheder
Behandling af sager hvor
andre myndigheder har
kompetance
Varetage samarbejdet med
embedslægen, Arbejdstilsynet
Miljø- og levnedsmiddelkon-
trollen samt miljøtekniker-
forum
Indsamling og vurdering af
information til andre
myndigheder
9.4. Kommune- og lokalplanlægning
Vurdering og udtalelser om
miljøhensyn i kommuneplanlæg-
ning
9.5. EDB-styring
Varetagelse af miljøområdets
opbygning af dataindsamling og
udbygning af EDB-anvendelsen
9.6. Efteruddannelse
Vedligeholdelse og udvikling
af faglige kvalifikationer i
forhold til udviklingen af op-
gaverne på miljøområdet
Overført til hovedskema
REGISTRERINGSBLAD
Udgiver: Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K.
Serietitel, nr.: Vejledning fra Miljøstyrelsen, 6/1993
Udgivelsesår: 1993
Titel: Udarbejdelse af kommunale miljøhandlingsplaner
Undertitel:
Forfatter(e): Lauritzen, Hans; Christensen, Kjeld; Clausen, Gitte;
Johansen, Tom Henrik; West, Susan
Udførende institution(er): Miljøstyrelsen; Enviroplan A/S
Resume: Vejledningen er tænkt som et arbejdsredskab for kommuner
med interesse for at udarbejde en miljøhandlingsplan, omfattende dels en
samlet oversigt over kommunens opgaver og besluttede aktiviteter på
miljøområdet, dels en prioriteeret strategi for arbejdets udførelse. Der har
ved udformningen af vejledningen været lagt vægt på, at kommunerne selv,
d.v.s. uden brug af ekstern bistand, skulle være i stand til at udarbejde en
miljøhandlingsplan ved hjælp af vejledningen. Dette skulle gælde også for de
mindste kommuner.
Emneord: kommuner; miljøhandlingsplaner
ISSN: 87-7810-102-6
ISSN: 0108-6375
Pris (inkl. moms): 90 kr.
Format: A4
Sideantal: 76
Md./år for redaktionens afslutning: september 1993
Oplag: 1200
Andre oplysninger:
Tryk: P.J. Schmidt Tryk, Vojens
Trykt på 100% genbrugspapir Cyclus
Lignende dokumenter
- Indsigelse mod rente på prioritetslån og krav om tilbagebetaling af renter. — AL Sydbank Det finansielle ankenævn · 29. juni 2026
- Skrivelse om bestemmelse om miljø- og naturbeskyttelse m.v. Retsinformation · 1. juli 2004
- Krav om nedsættelse af rente på prioritetslån. — Sydbank Det finansielle ankenævn · 10. april 2025
- 1997 BSF 49 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM KOMMUNERNES AFGIVELSE AF BERETNING OM MILJØINDSATS OG STYRKELSE AF LOKALT AGENDA 21-ARBEJDE (»GRØNNE KOMMUNER OG AMTER«) Retsinformation · 4. november 1997
- Krav om rentegodtgørelse og rentenedsættelse på boliglån og om ydelseshenstand på realkreditlån. Individuelle rente-forhøjelser. Afvisning af anmodning om… — Sydbank Det finansielle ankenævn · 30. april 2020
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Fennelly fremsat den 4. februar 1999. - Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Comune di Montorio al Vomano. - Artikel 238 EF (tidligere artikel 181) - Voldgiftsklausul - Misligholdelse af to kontrakter. - Sag C-334/97 EU-domme · 4. februar 1999