Spring til indhold

Retsinformation

Udarbejdelse af kommunale miljøhandlingsplaner

Gældende VEJ nr 14007 af 30/09/1993VejledningMiljø- og Ligestillingsministeriet15. marts 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udarbejdelse af kommunale miljøhandlingsplaner

Indhold

1 Forord

2 Indledning

3 Vejledningens anvendelse

4 Udarbejdelse af plan

4.1 Faseopdeling og planforløb

4.1.1 Overvejelser før planarbejdet

4.2 Statusbeskrivelse

4.2.1 Afgrænsning af miljøområdet

4.2.2 Etablering af grundlaget for miljøhandlingsplanen

4.2.3 Opdeling af miljøområdet i emner

4.2.4 Emnevis statusbeskrivelse

4.3 Målsætning og konsekvenser

4.3.1 Prioritering af kommunens miljøindsats

4.3.2 Opstilling af miljøpolitisk målsætning

4.3.3 Konsekvensredegørelse

4.3.4 Justering af målsætninger

4.4 Program og arbejdsplan

5 Miljøhandlingsplanens anvendelse

6 Opfølgning og revision

6.1 Budgetlægning og indberetning til miljøstyrelsen

Temadel

Introduktion til beskrivelse af 4 kommuners miljøhandlingsplaner

7 Kjellerup kommunes miljøhandlingsplan

7.1 Kommuneprofil

7.2 Baggrund for plan

7.3 Planudarbejdelse

7.4 Politiske målsætninger og debat

7.5 Planens anvendelse

Læs alt

7.6 Opfølgning

8 Pandrup kommunes miljøhandlingsplan

8.1 Kommuneprofil

8.2 Baggrund for plan

8.3 Planudarbejdelse

8.4 Politiske målsætninger og debat

8.5 Planens anvendelse

8.6 Opfølgning

8.7 Evaluering

9 Sakskøbings kommunes miljøhandlingsplan

9.1 Kommuneprofil

9.2 Baggrund for plan

9.3 Planudarbejdelse

9.4 Politiske målsætninger og debat

9.5 Planens anvendelse

9.6 Opfølgning/revision

9.7 Generelle erfaringer

10 Slangerup kommunes miljøhandlingsplan

10.1 Kommuneprofil

10.2 Baggrund for plan

10.3 Planudarbejdelse

10.4 Politiske målsætninger og debat

10.5 Planens anvendelse

10.6 Opfølgning

Bilag 1 Hjælpeskemaer

1 Forord

Nærværende vejledning er udarbejdet for Miljøstyrelsen af en arbejdsgruppe

bestående af: Kjeld Christensen, Kjellerup Kommune Gitte Clausen, Pandrup

Kommune Tom Henrik Johansen, Slangerup Kommune Susan West, Sakskøbing Kommune

samt Hans Lauritzen, Enviroplan A/S

Projektet er fulgt af en følgegruppe bestående af: Kommuneingeniør Jørgen

Andersen, Otterup Kommune Stads- og havneingeniør Erik Buchardt, Haderslev

Kommune Teknisk Direktør Henning Christiansen, Roskilde Kommune Stadsingeniør

Erik Rasmussen, Ringkøbing Kommune Stadsingeniør Helge Skrubbeltrang,

Brønderslev Kommune Orla Jørgensen, Foreningen af Miljømedarbejdere i

kommunerne Søren Hjortsø Kristensen, Kommunernes Landsforening Axel Bendtsen,

Miljøstyrelsen Ole Kaae, Miljøstyrelsen Gudmund Nielsen, Miljøstyrelsen

Sidsnævnte har fungeret som formand for gruppen

Interesserede kan ved henvendelse til Kjellerup, Pandrup, Sakskøbing eller

Slangerup kommuner få udleveret et eksemplar af den respektive kommunens

miljøhandlingsplan.

2 Indledning

Begrebet miljøhandlingsplan dækker et bredt spekter af planer, lige fra

detaljerede planer over en kommunes samlede indsats på miljøområdet til

simple planer for tilsynsaktiviteten eller andre enkeltaktiviteter et eller

to år frem i tiden.

Denne vejledning er tænkt som et arbejdsredskab for kommuner med interesse

for at udarbejde en miljøhandlingsplan, omfattende dels en samlet oversigt

over kommunens opgaver og besluttede aktiviteter på miljøområdet, dels en

prioriteret strategi for arbejdets udførelse.

Miljøstyrelsen ønsker med vejledningen at styrke kommunernes arbejde med

miljøhandlingsplanerne, uanset en sådan plan naturligvis er en frivillig sag

for den enkelte kommune.

Der har derfor ved udformningen af vejledningen været lagt vægt på, at

kommunerne selv, det vil sige uden brug af ekstern bistand, skulle være i

stand til at udarbejde en miljøhandlingsplan ved hjælp af vejledningen. Dette

skulle gælde også for de mindste kommuner.

Gennem miljøhandlingsplanen synliggøres og styrkes de kommunale

miljøaktiviteter. Desuden oplyses og bevidstgøres borgere og virksomheder i

den enkelte kommune om netop deres kommunes særlige miljøforhjold og de

tiltag, som kommunalbestyrelsen har iværksat i den anledning.

Miljøhandlingsplanen kan derved yderligere tjene som inspirationskilde i

kommunernes fortsatte bestræbelser på at gavne miljøet. Endelig viser

erfaringerne fra en række kommuner, at en miljøhandlingsplan kan være til

stor praktisk hjælp såvel i kommunalbestyrelse og udvalg som i det daglige

forvaltningsarbejde.

De kommuner, der har udtrykt størst glæde over miljøhandlingsplanen, er

kommuner, hvor planen er udarbejdet som en overskuelig og handlingsorienteret

rettesnor for den kommunale miljøforvaltning. Her er planen typisk opbygget

med en statusdel, en målsætningsdel, en prioriteringsdel og en handlingsdel

med tilhørende årligt evalueringstillæg.

Ved udarbejdelsen af vejledningen blev det derfor besluttet at videreføre

de gode erfaringer, der er opnået med denne strukturelle opbygning af

miljøhandlingsplanen. I vejledningens generelle del gennemgås i detaljer

arbejdet med at udarbejde en miljøhandlingsplan efter en sådan skabelon.

Men selv om miljøhandlingsplaner bygges over samme læst, betyder det

naturligvis ikke, at det individuelle særpræg skal underkendes. Tværtimod er

det overordentlig vigtigt, at den enkelte kommune finder sine egne veje på

miljøområdet. Det er netop det lokale særpræg - »sjælen« - i

miljøhandlingsplanen, som kommunen og dens indbyggere kan identificere sig

med.

For at anskue denne forskellighed er der i vejledningens temadel beskrevet

fire konkrete miljøhandlingsplaner. Beskrivelserne er alle fra kommuner, hvor

miljøhandlingsplanen igennem, en længere årrække har vist sig velfungerende

og dermed har bevist sin værdi.

3 Vejledningens anvendelse

En operationel miljøhandlingsplan kræver, at den er tilpasset lokale

forhold og ambitionsniveau. Vejledningen er derfor opbygget således, at den

kan anvendes både til udarbejdelse af helt enkle miljøhandlingsplaner -

f.eks. for tilsynsområdet ved gradvist at tilpasse den årlige beretning til

Miljøstyrelsen - og til mere udbyggede planer.

Operationelle miljøhandlingsplaner

Første del af vejledningen er en generel beskrivelse af metode og indhold

i miljøhandlingsplaner. Planforløbet og det indholdsmæssige i en

miljøhandlingsplan gennemgås, og der gives eksempler på, hvordan arbejdet kan

gribes an. Følgende elementer er gennemgående i formålet og opbygningen af de

mest operationelle planer, som hidtil er udarbejdet.

Vejledningens generelle del

Synliggørelse af miljøindsatsen ved udarbejdelse af en statusdel,

som beskriver miljøtilstanden og de opgaver, som kommunen skal løse.

Målsætninger for miljøindsatsen, herunder de politiske ønsker i

kommunen for udvikling indenfor de forskellige sektorer af miljøområdet - for

eksempel tilsyn, affald, vandforsyning, osv.

Prioritering af opgaverne på miljøområdet ved en politisk

prioritering af kommunens miljøindsats og ressourceanvendelse.

Information til borgere og virksomheder om kommunens indsats på

miljøområdet.

Handlingsplan, et program til brug som rettesnor for

forvaltningens opgaveløsning.

Opfølgning, udarbejdelse af et årligt tillæg til evaluering af

indsatsen.

Vejledningens temadel

I vejledningens anden del har 4 kommuner beskrevet, hvordan de har

udarbejdet en miljøhandlingsplan på grundlag af lokale forudsætninger og

lokalt ambitionsniveau. De fire kommuner har således vægtet forskellige

forhold og problemstillinger ved udarbejdelsen og anvendelsen af deres

miljøhandlingsplan. Netop dette forhold er afgørende for, at

miljøhandlingsplanen er operationel og opfylder sine formål, hvilket den gør

i de fire kommuner.

De fire eksempler er udformet som en beskrivelse af, hvordan arbejdet med

miljøhandlingsplanen er grebet an, hvilke forhold den enkelte kommune har

vægtet, hvordan miljøhandlingsplanen bliver anvendt og fulgt op og endelig

kommunernes erfaringer med arbejdet med planen.

På temaforsiden s. 21 er en kort introduktion i skemaform til de 4

beskrivelser.

4 Udarbejdelse af plan

4.1 Faseopdeling og planforløb

En grundig tilrettelæggelse af planforløbet ved udarbejdelsen af

miljøhandlingsplanen er et godt grundlag for at prioritere kommunens

miljøindsats.

Processen bør bestå af 3 faser:

Fase 1: Udarbejdelse af statusbeskrivelse

Fase 2: Udarbejdelse af målsætning og redegørelse for konsekvenser

Fase 3: Udarbejdelse af handlingsplan med program og arbejdslplan

Figur 1 Eksempel på et hensigtsmæssigt planforløb

Indledningsvis bør forvaltningens overvejelser om kommunens behov, mål og

planforløb ved udarbejdelsen af en miljøhandlingsplan indstilles til det

politiske fagudvalg sammen med budget og tidsplan for udarbejdelsen.

Politisk behandling

Den politiske behandling allerede på dette tidspunkt i processen har et

dobbeltformål. Dels at få »grønt lys« og bevilling af de nødvendige

ressourcer, men nok så vigtigt at sælge ideen ved at påpege fordelene ved en

samlet prioritering af kommunens miljøindsats. En grundig drøftelse i

fagudvalget vil give forståelse for formålet med miljøhandlingsplanen. Et tæt

samarbejde mellem forvaltningen og fagudvalget vil lette processen og være et

godt udgangspunkt for en konstruktiv og frugtbar proces. Et eksempel på

hvordan den politiske behandling af planen kan tilrettelægges er vist i

nedenstående figur.

Figur 2 Eksempel på planforløb og politisk behandling

Koordinering med kommuneplan

Samspil med kommuneplanlægningen

Arbejdet med at udarbejde en miljøhandlingsplan bør koordineres tæt med

kommuneplanarbejdet.

Oversigten over miljøtilstanden i kommunen er et vigtigt grundlag for

kommuneplanlægningen. Kommuneplanen vil herefter indeholde kommunernes

overordnede politik og prioritering - også på miljøområdet - og på den måde

udgøre det overordnede grundlag for den mere detaljerede miljøhandlingsplan.

Samspillet mellem kommuneplan og miljøhandlingsplan vil ikke blive berørt

yderligere i denne vejledning. Der henvises til publikationen »Håndbog

om miljø og planlægning«, udarbejdet i 1991 af Miljøstyrelsen og den

daværende Planstyrelse.

4.1.1 Overvejelser før planarbejdet

For at sikre et godt forløb af arbejdet med planudarbejdelsen, samt sikre

at det færdige resultat, miljøhandlingsplanen, er et anvendeligt værktøj i

det daglige arbejde, er det nødvendigt med følgende overvejelser, inden

arbejdet med planen påbegyndes:

Behov og mål

- Kommunens behov og mål i forbindelse med en miljøhandlingsplan. Det kan

for eksempel være en politisk prioritering af opgaveløsningen, bedre

ressourcestyring og synliggørelse af miljøområdet.

Ambitionsniveau

- Fastlæggelse af ambitionsniveau for planen. Ambitionsniveauet er vigtigt

at forholde sig til, fordi det afgør hvor mange ressourcer, der skal afsættes

til at gennemføre planen.

Ambitionsniveauet har også betydning for brug af ressourcer til

vedligeholdelse og opdatering af planen. Det er således afgørende at

fastlægge et realistisk ambitionsniveau for at sikre, at planen bliver

udarbejdet og vedligeholdt.

Der kan eventuelt som en begyndelse vælges et eller flere områder f.eks.

tilsyn, affaldsplanlægning etc.

Samarbejde på tværs af afdelinger

- Samarbejdet på tværs af afdelinger ved udarbejdelse af

miljøhandlingsplanen. Miljøområdet er i mange kommuner delt op på flere

afdelinger. Det er derfor vigtigt at etablere og sikre tværfaglig forståelse

og samarbejde om udarbejdelse af planen, før dette arbejde påbegyndes.

4.2 Statusbeskrivelse

Statusbeskrivelsen er en opgørelse over, hvad der kan kaldes

miljøtilstanden i kommunen. Den skal i princippet indeholde al den

baggrundsviden, som er nødvendig for at foretage en prioritering af

miljøindsatsen. Statusbeskrivelsen bør derfor indeholde en gennemgang af

miljøets tilstand, forureningskilderne samt det lovmæssige grundlag og de

gældende planer.

4.2.1 Afgrænsning af miljøområdet

Forinden statusbeskrivelsen udarbejdes, foretages en afgrænsning af, hvad

der forstås ved miljøområdet, og hvad miljøhandlingsplanen skal omfatte.

Miljøområdets afgrænsning

Miljøbeskyttelse er de aktiviteter og opgaver, som kan henføres til

miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, affaldsdepotloven,

vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven, etc. Men varetagelsen af

miljøhensynene knytter sig til et bredt spektrum af love og aktiviteter. Det

kan også dreje sig om naturpleje, information og service overfor virksomheder

og borger eller klarlægning af kompetence mellem fagudvalg og forvaltningen

ved sagsafgørelser mv.

Organisatoriske forhold

Miljøområdet går ofte på tværs af den traditionelle afdelingsstruktur i

den tekniske forvaltning. Det er derfor nødvendigt ved afgrænsningen af

miljøområdet at klarlægge de organisatoriske forhold og koblinger til andre

områder, herunder forholdet til kommune- og lokalplanlægningen. Dette kan

f.eks. være kompetencefordeling, sagsgange afdelingerne imellem og koblinger

i forhold til amtet og MLK.

Gennemgang af baggrundsmateriale

4.2.2 Etablering af grundlag for miljøhandlingsplanen

Grundlaget for udarbejdelse af planen udgøres af den baggrundsviden, som

foreligger om det afgrænsede miljøområde. Materialet bør gennemgås og

systematiseres og være tilgængeligt ved udarbejdelse af statusbeskrivelsen.

(jf. Fig 1; Arbejdsgrundlag)

Lovgrundlag

Oversigt over det gældende lovgrundlag, samt hvilke kommunale opgaver det

medfører.

Kommuneplan, lokalplaner og sektorplaner

Forhold i kommuneplanlægningen, som sætter rammer/betingelser for

miljøområdet, for eksempel arealanvendelse. Relevante sektorplaner for

vandforsyning, spildevand, varmeplan, affaldsplan, etc. med tilhørende

regulativer, samt amtets recipientkvalitetsplan og vandindvindingsplan.

Erhvervsstruktur

Opgørelser over listevirksomheder, branchevirksomhder og

anmeldelsespligtige virksomheder samt landbrug.

Andet materiale om miljøtilstanden

Kortlægninger og undersøgelser, for eksempel undersøgelser af

drikkevandskvalitet og overholdelse af recipientkvalitetsplaner.

4.2.3 Opdeling af miljøområdet i emner

Det er hensigtsmæssigt at opdele det afgrænsede miljøområde i emneblokke.

Det giver en god oversigt ved opgørelser af målsætninger og opgaver samt

ressourceforbrug. Desuden muliggør emneopdelingen, at den politiske

behandling af planen kan foregå som en række temadrøftelser.

Følgende emneopdeling kan være relevant:

- Drikkevand/grundvand

- Spildevand, og udledningstilladelser og slamdeponering/-disponering

- Støj- og luftforurening

- Virksomheder/godkendelser og tilsyn

- Landbrug og pelsdyrfarme

- Affald og genanvendelse

- Olie- og kemikalieaffald

- Forurende grunde

- Samarbejde med Arbejdstilsynet

- Egen virksomhed (grønt regnskab, miljørevision og -styring)

- Naturpleje og skovrejsning

- Vandløb og biotoper

- Badevandskvalitet (Blå flag)

- Information og service

- Andet

Ovenstående opdeling i emner er generel, men kan umiddelbart finde

anvendelse i de fleste kommuner.

4.2.4 Emnevis statusbeskrivelse

For hvert emne udarbejdes der en statusbeskrivelse. Afhængig af det valgte

ambitionsniveau kan udformningen af statusbeskrivelsen være af større eller

mindre omfang, fra enkle skemaopgørelser til mere uddybdende beskrivelser.

I Bilag 1 er der optrykt en række hjælpeskemaer, som eventuelt kan

anvendes ved udarbejdelsen af opgørelserne i statusbeskrivelsen.

Disponering af statusbeskrivelser

Det foreslås at holde følgende disposition for hver emne:

1. Indledning

2. Opgørelser

3. Arbejdets omfang

4. Opgaveløsning

5. Oversigtsskema

Ad. 1 Indledning

I indledningen bør rammerne for kommunens opgaveløsning inden for emnet

kort beskrives. Rammerne udgøres af lovgrundlag, evt. sektorplaner,

regionplan, kommune- og lokalplanlægning, samt lokalt besluttede opgaver.

Eventuelle målsætninger og specielle forhold/problemer beskrives.

Ad. 2 Opgørelser

Der foretages opgørelser området af anlæg, mængder, kvalitet, etc.

Opgørelserne inden for eksempel emnet drikkevand/grundvand kan være:

- Antal vandværker/egen vandforsyning

- Forbrug i forhold til indvindingstilladelser

- Drikkevandskvalitet

Opgørelserne kan suppleres med tekstmæssig uddybning om for eksempel

forbrug i forhold til landsgennemsnit, specielle forhold om grundvand mv.

Afsnittet suppleres med relevant kortmateriale.

Ad. 3 Arbejdets omfang

Arbejdets omfang anføres på aktiviteter inden for administration og

planlægning samt tilsyn og kontrol.

Ved opgørelsen af arbejdets omfang på aktiviteter kan hjælpeskemaernes

opdeling på aktiviteter anvendes eller bruges som checkliste. (Bilag nr. 1).

Ad. 4 Opgaveløsning

Opgaveløsningen beskrives. Hvilke områder, der i dag er vægtet, samt

eventuelle begrænsninger i opgaveløsningen. Kompetencefordeling mellem udvalg

og forvaltning samt i forhold til andre myndigheder.

Forvaltningens vurdering af opgaveløsningen i forhold til lovgivningen og

eventuelle målsætninger tilkendegives, og der anføres hvilke tiltag, der bør

iværksættes.

Der redegøres for eventuelle kommende opgaver/problemområder indenfor

emnet.

Ad. 5 Oversigtsskema

For hvert emne udarbejdes et oversigtsskema over enkeltaktiviteter,

opgaveløsning, nuværende ressourceforbrug samt nødvendigt mer-/mindre forbrug

ved en »ideel« opgaveløsning. Hjælpeskemaerne i Bilag 1 kan bruges

ved opgørelserne.

Anvendelse af skemaer

Skemaerne indeholder en opgørelse over kommunale opgaver på miljøområdet,

som er betinget af lovgivningen. Derudover er medtaget opgaver, som typisk

hører til miljøområdet. Skemaerne kan ændres efter behov.

Skemaerne i bilag 1 er opbygget med følgende kolonner:

Udføres:

Hvorvidt aktiviteten udføres helt, delvist eller slet ikke.

Nuværende forbrug:

Opgørelse af nuværende årlige forbrug ved opgaveløsningen, opdelt på

kommunens eget timeforbrug og konsulentforbrug (fremmede tjenesteydelser,

herunder miljø- og levnedsmiddelkontrollen), og opgjort på udgifter pr. år.

Nødvendigt mer-/mindreforbrug:

Opgørelse over mer-/mindreforbrug, opdelt på samme måde som nuværende

forbrug, som anslås nødvendigt, når kommunen skal opfylde sine lovbetingede

forpligtelser og eventuelle kommende målsætninger.

Efter at de enkelte emneblokke er gennemgået, foreligger der en

statusbeskrivelse af kommunens miljøområde. Oversigtsskemaerne for de enkelte

emner samles i et hovedskema, som giver en samlet oversigt over hele

miljøområdet.

4.3 Målsætning og konsekvenser

4.3.1 Prioritering af kommunens miljøindsats

Den udarbejdede statusbeskrivelse danner grundlag for en politisk

prioritering af indsatsen på området.

Politisk behandling

Den politiske behandling i denne fase kan være en debat i fagudvalget,

eller der kan for eksempel vælges en bredere debat med inddragelse af

interesserede parter (foreninger, borgergrupper, etc.), som ved en temadag

eller lignende kan drøfte sagen. Uanset hvilken form der vælges, er det en

god idee at lade debatten tage udgangspunkt i de emner, som er gennemgået i

statusbeskrivelsen og gennemføre debatten som en række temadrøftelser.

Skitse til miljøpolitisk målsætning

I statusbeskrivelsen er opgaverne og opgaveløsningen indenfor hvert emne

beskrevet, og forvaltningen har vurderet opgaveløsningen og anført hvilke

tiltag, der bør iværksættes i forhold til lovgrundlag og eventuelle

eksisterende målsætninger. På dette grundlag foretages, ved den politiske

debat af sagen, en prioritering af indsatsen ved at opstille en skitse til en

miljøpolitisk målsætning.

4.3.2 Opstilling af miljøpolitisk målsætning

Det kan være praktisk, at forvaltningen udarbejder et forslag til en

skitse til miljøpolitisk målsætning, inden den politiske debat derom i

fagudvalget.

For den fremtidige anvendelse af handlingsplanen er det vigtigt, at

opstillingen af målsætninger er realistiske, og at formuleringerne er

operationelle. Det kan derfor være praktisk, at skitsen til miljøpolitik

målsætning består af:

1. Overordnet målsætning

2. Konkrete målsætninger

3. Prioriteringsplan/ressourceanvendelse

Ad. 1 Overordnet målsætning

Nogle kommuner angiver sin overordnede miljøpolitiske målsætning i

Kommuneplanen. Andre kommuner har endnu ikke en sådan samlet miljøpolitisk

målsætning, men en række målsætninger og retningslinier i tilknytning til

forskellige kommunale aktiviteter.

Formulering af målsætninger

Formulering af en samlet miljøpolitisk målsætning er nogle generelle

retningslinier for den kommunale miljøpolitik i almindelighed, som skal være

retningsgivende for handlingsplanens programdel. Eksempler på overordnede

miljøpolitiske målsætninger og debatten i forbindelse med formuleringen kan

ses i eksemplet fra Slangerup kommune, side 57.

Ad. 2 Konkrete målsætninger

Konkrete målsætninger bør sættes for hvert emneområde som udtryk for

prioriteringen af indsatsen. For at sikre at målene er realistiske og af

hensyn til udarbejdelsen af planens programdel, bør målene for de enketle

emneområder forsynes med operationelle mål og en tidshorisont.

Operationelle mål inden for områder

De operationelle mål kan for eksempel være:

- Kvalitetsmål for vandløb/vandområder

- Kvalitetsmål for vandforsyning

- Tilsynskampagner (brancher, oplande, tematisk, etc.)

- Tilrettelæggelse af tilsynet (frekvens/kvalitet)

- Anvendelse af registreringsværktøjer

- Etablering af tømningsordning for trix- og septiktanke

- Tilsyn med almene vandforsyningsanlæg

- Iværksættele af informationskampagner

- Udarbejdelse af retningslinier for miljøhensyn i planlægningen

- Miljøstyring/revision af egen virksomhed

- Iværksættelse af en informationskampagne, feks. Renere Teknologi,

landbrugstilsyn, affaldssortering mv.

Ad. 3 Prioriteringsplan/ressourceanvendelse

Prioritering af ressourceanvendelsen

Angiver hvilke opgavetyper, som skal prioriteres. Det kan for eksempel

være opgaver, som er lovbetingede eller opgaver, som kommunen ud fra lokale

hensyn vil vægte, for eksempel vandforsyning, landbrug, etc., samt hvilke

ressourcer (egne ressourcer, fremmede tjenesteydelser), som skal anvendes ved

opgaveløsningen.

4.3.3 Konsekvensredegørelse

Belysning af konsekvenser

På grundlag af den politiske prioritering og den opstillede skitse til

miljøpolitiske målsætninger udarbejdes en konsekvensredegørelse, som skal

belyse konsekvenserne af prioriteringen og den vedtagne skitse til

målsætninger.

Konsekvenserne for opgaveløsningen indenfor de enkelte emneområder

gennemgås i forhold til den overordnede målsætning og især i forhold til de

konkrete mål for området.

For hver enkeltaktivitet vurderes konsekvenserne i forhold til

ressourceforbrug og budget.

Redegørelsen samles i et notat, som kort beskriver emneområderne i forhold

til:

- Målsætninger

- Opgaveløsning

- Ressourceanvendelse og budget.

4.3.4 Justering af målsætninger

På baggrund af redegørelsen kan der foretages en ny politisk behandling af

planen i fagudvalget. Politikerne kan her vurdere, om man vil holde fast ved

den foreslåede miljøpolitiske målsætning, eller om man på baggrund af de

skitserede konsekvenser i redegørelsen ønsker målsætningen justeret.

Det er nødvendigt, at der i denne fase opnås balance mellem målsætninger

og de ressourcer, som ønskes anvendt. I praksis kan denne proces være

tidskrævende og nødvendiggøre flere behandlinger i fagudvalget.

4.4 Program og arbejdsplan

Når der politisk er opnået den ønskede balance mellem målsætninger og

ressourcer, som ønskes anvendt på miljøområdet, kan miljøhandlingsplanen

færdiggøres med en programdel.

Programdelen udarbejdes på grundlag af den prioritering, som den politiske

debat har affødt. Programmet kan for eksempel omfatte:

Udarbejdelse af program

- Et detaljeret program for tilsyn og kontrol.

- Program for undersøgelser, der skal iværksættes, herunder behovet for

opdatering af sektorplaner.

- En oversigt over budgetmæssige konsekvenser med henblik på kommunens

budgetlægning.

Udarbejdelse af arbejdsplan

Som nævnt, skal de miljøpolitiske målsætninger omsættes til handling i

programmet. Der skal derfor i forbindelse med programmet udarbejdes en 1-årig

arbejdsplan for opgaveløsningen på området.

I eksemplet fra Pandrup Kommune (side 40) er den 1-årige arbejdsplan

udformet på et skema med angivelse af opgaver og ressourcefordeling.

Arbejdsplanen skal angive hvilke arbejdsopgaver, der som følge af

prioriteringen og de konkrete mål for emneområderne skal løses indenfor det

næste år, samt hvilke ressourcer der forventes brugt. Desuden skitseres

indsatsen i de efterfølgende to år.

5 Miljøhandlingsplanens anvendelse

Daglig arbejdstilrettelæggelse

Programdelen er miljøforvaltningens arbejdsredskab for den daglige

tilrettelæggelse af arbejdet. Den indeholder en klar politisk tilkendegivelse

af hvilke arbejdsopgaver, der skal prioriteres højest. Den udarbejdede

arbejdsplan giver en oversigt over de næste års arbejdsopgaver og vil derfor

være et godt redskab i den daglige arbejdstilrettelæggelse.

Fastholdelse af prioritering

For eksempel med hensyn til kommunens tilsynsarbejde, som jo er opsøgende,

vil arbejdsplanen være et godt redskab til at fastholde prioriteringen og

følge op på det fastsatte antal tilsyn. I eksemplet fra Sakskøbing Kommune

(side 48) opgøres, foruden den årlige revision af planen, antallet af udførte

tilsyn en gang i kvartalet for at opnå et overblik over forvaltningens

indsats i forhold til det planlagte. Herved kan eventuelt slip og

»hængepartier« indhentes i tide.

Arbejdsfordeling og ressourcestyring

Programdelen giver mulighed for en bedre ressourcestyring gennem

overvejelser om arbejdsfordelingen og -tilrettelæggelsen i forvaltningen.

Forvaltningens faglige profil kan overvejes i forhold til opgaveløsning, og

det kan besluttes, om der skal satses på at opbygge specialviden og

efteruddannes på nogle områder. Omrokering internt i forvaltningen kan

frigøre ressourcer til udvalgte opgaver. Ved den rigtige anvendelse kan

miljøhandlingsplanen således være med til at øge arbejdsglæden og

ressourceudnyttelsen i forvaltningen.

Kompetencefordeling

Kompetencefordelingen mellem fagudvalg og forvaltning bør tages op til

revision i forbindelse med miljøhandlingsplanen. Der kan således opstilles

retningslinier for behanlding af de forskellige sagstyper, med henblik på

delegering af egnede sagsafgørelser fra fagudvalget til forvaltningen. Herved

opnås kortere sagsbehandlingstider og en mere ensartet sagsbehandling. Ved

revisionen af kompetencefordelingen udarbejdes en procedure for orientering

af udvalget om de afgørelser, som er truffet af forvaltningen. På side 28 kan

det ses, hvordan Kjellerup Kommune har grebet spørgsmålet om

kompetencefordeling an.

Miljøhandlingsplanen udgør et godt grundlag for information til borgere og

virksomheder mv. om kommunens målsætninger og indsats på miljøområdet.

Offentliggørelse og Information

Miljøhandlingsplanen kan dels offentliggøres som den foreligger, men også

bruges som udgangspunkt for formidling af informationer i aviser, lokalradio,

mv. I eksemplet fra Pandrup Kommune (side 40) kan ses en månedlig

miljøkalender, som bliver bragt i egnens lokale aviser.

6 Opfølgning og revision

Revision af planen - en dynamisk proces

Miljøhandlingsplanen bør revideres løbende for at vedblive at være et

brugbart værktøj for indsatsen på miljøområdet. Ved jævnligt at forholde

resultater til målsætninger bliver miljøhandlingsplanen en del af en dynamisk

proces. Nogle kommuner vil formentlig revidere sin miljøhandlingsplan hvert

fjerde år - parallelt med kommuneplanlægningen (og kommunevalget). Her vil

det årlige arbejde med planen alene bestå i udarbejdelse af et tillæg som

beskrevet i det følgende.

Udarbejdelse af tillæg

Opfølgning på planen kan gøres ved at udarbejde et tillæg til planen hvert

år. For relativt enkle planer kan evt. hele planen revideres som i eksemplet

fra Sakskøbing. Den årlige opfølgning giver fagudvalget lejlighed til at tage

stilling til det udførte arbejde det foregående år og det planlagte arbejde

det kommende år. Oplægget til tillægget udarbejdes af forvaltningen på

baggrund af henholdsvis de overordnede miljøpolitiske målsætning og de

konkrete målsætninger for de enkelte emneområder.

Tillægget, eller evt. den reviderede plan, bør indeholde:

1. En beretning om det forgangne års arbejde

2. En tilkendegivelse om det kommende års arbejde

3. Skitsering af de kommende to års arbejde

Ad. 1 Beretning om det forgangne års arbejde

Beretningen om det forrige års arbejde indeholder en evaluering af

indsatsen med hensyn til målopfyldelsen, for eksempel hvor mange

virksomhedstilsyn, der er udført i forhold til det planlagte.

Ressourceforbruget i faktiske forbrugte timer og udgifter opgøres for at

kunne sammenligne forbrug år for år og for at kunne se fordelingen på de

enkelte emneområder.

Opgørelserne suppleres med en gennemgang af hvert emneområde, hvor

indsatsen kort beskrives, og der gøres rede for udførte tilsyn og resultater

samt eventuelle afvigelser i forhold til fastsatte mål.

Ad. 2 Tilkendegivelse om det kommende års arbejde

Tilkendegivelsen om det kommende års arbejde disponeres på samme måde som

beretningen. Det forventede ressourceforbrug opgøres på emneområder. Der

udarbejdes en gennemgang af de forventede aktiviteter og deres omfang.

Det kan være en ide at vælge et eller nogle overordnede temaer, som vil

blive vægtet i det kommende års arbejde. Et eksempel kan være affald som tema

ved tilsyn.

Ad. 3 Skitsering af de næste to års arbejde

I tillægget skitseres de næste 2 års indsats med hensyn til opgaver og

ressourceforbrug, herunder de budgetmæssige konsekvenser for hvert af årene.

Når fagudvalget har behandlet tillægget, og det eventuelt er blevet justeret

i forhold til politiske ønsker, kan tillægget offentliggøres.

6.1 Budgetlægning og indberetning til Miljøstyrelsen

Den årlige udarbejdelse af tillægget til miljøhandlingsplanen bør

tidsmæssigt tilrettelægges således, at de budgetmæssige konsekvenser af de to

følgende års indsats kan blive indarbejdet i kommunens budgetlægning.

Samtidig kan tillægget anvendes som prosadelen i den årlige indberetning til

Miljøstyrelsen om kommunens indsats på miljøområdet. Tillægget til

miljøhandlingsplanen bør derfor være udarbejdet og færdigbehandlet i løbet af

det første kvartal af kalenderåret.

Tidsforløbet ved den årlige udarbejdelse af tillægget er vist i Figur 3.

Figur 3 Tidsmæssig sammenhæng mellem plantillæg, indberetning

til Miljøstyrelsen og budgetudarbejdelse

Som nævnt i indledningen er de bedst fungerende miljøhandlingsplaner

udarbejdet som en overskuelig og handlingsorienteret rettesnor for den

kommunale miljøforvaltning, hvori også den enkelte kommunes særpræg kommer

til udtryk.

I den efterfølgende temadel beskrives eksempler og erfaringer ved

udarbejdelsen af miljøhandlingsplaner fra 4 forskellige kommuner, hvor

miljøhandlingsplanen gennem en længere periode har vist sig velfungerende.

Temadel

Introduktion til beskrivelse af 4 kommuner med

miljøhandlingsplaner

Kommune Kjellerup Pandrup Sakskøbing Slangerup

kommune kommune kommune kommune

Midtjylland Nordjylland Lolland Nordsjælland

Kap. 7 s. 23 Kap. 8 s. 31 Kap. 9 s. 43 Kap. 10 s. 52

Kommune- Ca. 13.500 Ca. 10.500 Ca. 9.400 ind- Ca. 8.000

profil indbyggere. indbyggere. indbyggere. indbyggere.

Landkommune. Landkommune. Købstad, land- Landkommune.

Landbrug m. Landbrug m. kommune. Land- Mindre land-

dyrehold, dam- dyrehold, brug samt frem- brug, servi-

brug, tekstil-,turisme, lev-stillingservice ce, jern- og

jern og metal- nedsmiddel-, og handelsvirk- metalindu-

industri. jern- og me- somhed. stri.

talindustri

samt service-

og handels-

virksomhed.

Baggrund Udarbejdet i Udarbejdet i Udarbejdet i Udarbejdet i

for plan 1990. Nye med- 1986. Ønske 1989. Fælles- 1989. Ny med-

udarbejdel- arbejdere. om: kommunalt sam- arbejder.

se Behov for: information arbejde. Ønske Ønske om po-

samlet over- (politisk/ om synliggørel- litisk prio-

sigt eksternt) se af opgaver ritering af

skærpet miljø- etablering indenfor miljø- opgaver samt

tilsyn af grundlag området. ressource-

effektivise- for politi- diskussion.

ring af miljø- ske målsæt-

forvaltning. ninger.

Målsætnin- Indgår som Indgår som Indgår som pri- Overordnet

ger og po- prioritering prioritering oritering af målsætning

litisk de- af planens af planens planens hoved- samt konkre-

bat i for- hovedområder hovedområder områder og af te mål for

bindelse og af program- og af pro- programmets ar- hvert hoved-

med plan mets arbejds- grammets ar- bejdsopgaver. område. Poli-

opgaver bejdsopgaver tisk målsæt-

ningsdebat

Planens Opdelt i ho- Formål Formål Miljøpoliti-

metode og vedområder in- Status Administrativt ske målsæt-

opbygning deholdende: (områdeind- grundlag ninger

Administrativt delt) Status, plan og Status

grundlag Perspektiv indsats (skema- (områdeind-

Status (skemaform) form) delt)

Handling (pro- Handlings- Ressourcefor- Perspektiv og

gram) plan (skema- brug program (om-

Ressourcer form) Kompetancefor- rådevis med

(skema) deling målsætning

Ressourcefor-

brug (skema-

form)

Anvendelse Arbejds-, res- Arbejds-/ Arbejds-/res- Arbejds-/res-

af plan source- og ressource- sourceværktøj sourceværktøj

organisations- værktøj Tilsynsopgørel- Koordinering

værktøj Information ser mellem afde-

Information (miljøkalen- Tidsregistre- linger

Kompetancefor- der) ring Information

deling Efteruddan- Information Kompetance-

nelse Kompetancefor- fordeling

Kompetance- deling

fordeling

Opfølg- Årlig opdate- Årlig opda- Årlig revision Årligt til-

ning af ring i forbin- tering af o- i forbindelse læg:

plan delse med ind- perationelle med indberet- Evaluering af

beretning til mål og de ning til MST. indsats ift.

MST. kommende 4 Der gøres sta- målsætninger.

års indsats. tus i forhold Kommende års

Arbejdspro- til plan og arbejde angi-

gram med fastlægges op- ves med for-

priorite- gaver og tids- ventet res-

ring, res- forbrug i det sourcefor-

sourcefor- kommende år. brug.

brug, bud- Indberetning

getkonsekven- til MST.

ser samt ind-

beretning til

MST.

Forhold Er koordineret Koordineres Sektorplaner Koordineret

til anden med spilde- med kommune- indgår i sta- med sektor-

planlæg- vandsplan. plan, hvori tusdelen. planer samt

ning Skal koordine- miljøvurde- Overordnet kob- overordnet

res med andre ring skal ling til kommu- kobling til

sektorplaner. integreres i neplan. kommuneplan.

hovedstruk- Budget. Tillæg opta-

turen. ges som plan-

Budget. redegørelse

ved revision

af kommune-

plan.

Revision Påregnes re- Revision ef- Hele planen Påregnes re-

videret hvert ter behov. revideres hvert videret hvert

år. år. 4. år.

Andet Der er oprettet

»Grønt råd«,

som bliver hørt

i større miljø-

sager.

7 Kjellerup kommunes miljøhandlingplan

7.1 Kommuneprofil

Beliggenhed

Kjellerup kommune er beliggende i midtjylland, har ca. 13.500 indbyggere

fordelt med ca. 4.000 i Kjellerup by, ca. 2000 i hver af 2 lidt større

landsbyer og resten i mindre landsbyer og på landet.

Erhvervsstruktur og arealanvendelse

Ca. 80% af kommunens areal anvendes indenfor landbrug og skovbrug.

Erhvervsstrukturen er landbrug med dyr, træ- og møbelindustri, jern- og

metalindustri og tekstilindustri.

Organisation

Teknisk forvaltning er opdelt i to afdelinger, teknik- og miljøafdeling og

bygge- og planafdeling. Der er beskæftiget 14 heltidsansatte i forvaltningen,

ligeligt fordelt på de to afdelinger.

Total set beskæftiges 3-3,5 personer med miljøforhold. Miljøtilsynet

udføres pt. hovedsageligt af en landbrugstekniker og en civilingeniør.

7.2 Baggrund for plan

Fra slutningen af 1987 og i løbet af 1988 blev 4 stillinger i teknik- og

miljøafdelingen genbesat, dvs at alle personer der havde været beskæftiget

med miljøforhold var blevet udskiftet. Dette medførte et stort ønske om et

samlet overblik over hvilke arbejdsopgaver der skulle løses og hvilke man

politisk ønskede løst.

Dette harmonerede godt med, at der fra centralt hold blev meldt ud med et

ønske om en skærpet miljøindsats fra kommunernes side.

7.3 Planudarbejdelse

Ambitionsniveau

Som udgangspunkt blev følgende forudsætninger opstillet for indholdet af

planen:

- Oversigt over gældende lovgrundlag.

- Status over de enkelte hovedområder.

- Forslag til løsning/handling.

- Forpligtelser i henhold til lovgivning.

- Forslag til kompetencefordeling mellem forvaltning og politisk udvalg.

- Løsning uden mandskabsforøgelse.

Hovedområder der ønskedes behandlet var følgende:

Afgrænsning af miljøområdet

- Virksomheder

- Landbrug

- Genesager (Reglementsager)

- Affald

- Olie- og kemikalieaffald

- Forurenede grunde (medtaget efter 1. revision)

- Olietanke (medtaget efter 1. revision)

- Spildevand

- Vandløb

- Badevand, søer og svømmebade (medtaget efter 1. revision)

- Vandforsyning

- Miljø- og levnedsmiddelkontrol

- Samarbejde med arbejdstilsynet (medtaget efter 1. revision)

- Retshåndhævelse

- Information

For de enkelte hovedområder blev angivet:

- Administrationsgrundlag

- Status

- Handling

Planmetode

Administrationsgrundlaget blev medtaget for, at vi selv kunne få

en oversigt over gældende lovstof til brug i forbindelse med udarbejdelsen af

handlingsplanen og ikke minst som et »opslagværk« i det daglige

arbejde. Andre interesserede havde også mulighed for, på en nem måde, at se

lovgrundlaget for de enkelte områder.

Statusdelen var for os den absolut vigtigste del af planen og også

den mest tidskrævende. Da vi alle var ret »unge« i afdelingen gav

arbejdet med indsamling af data os alle en uvurderlig viden, som nu også blev

tilgængelig for andre og for fremtidige ansatte i afdelingen.

Handlingsdelen skulle danne grundlag for vores arbejde de kommende

år. Der blev i første omgang taget mest hensyn til, at lovmæssige krav blev

opfyldt og at ressourcerne blev brugt på områder, hvor vi havde forventning

om størst miljømæssig værdi. Der blev ikke i første omgang taget hensyn til,

at der ikke måtte ske mandskabsudvidelse.

Bemærkninger til hvert enkelt hovedområde:

Udarbejdelse af virksomhedsoversigt

Virksomheder

Der havde ikke været ført aktive tilsyn med virksomheder, hvorfor der

heller ikke fandtes en oversigt over antallet og arten af virksomheder.

Tilsyn blev udført i forbindelse med udstedelse af kap. 5 godkendelser.

Der blev udarbejdet en virksomhedsoversigt på grundlag af det centrale

erhvervsregister under Danmarks Statistik. Der blev medtaget de kategorier,

der med rimelig sikkerhed omfattede virksomheder, der var omfattet af kap. 5

eller branchebekendtgørelser. Virksomhederne blev opdelt efter følgende:

- omfattet af kap. 5

- omfattet af branchebekendtgørelse

- omfattet af miljøreglementet

som igen blev opdelt efter hvem der var godkendelsesmyndighed for

virksomheden og om virksomheden var godkendt.

Virksomhedsregistreringen gav os et virkeligt godt redskab til planlægning

af tilsyn og et godt overblik over hvor mange kap. 5 ansøgninger, der kunne

forventes at skulle behandles. Dette var vigtigt, da der blev brugt mange

ressourcer i forbindelse med godkendelsen.

Efter vedtagelse af den nye miljølov med ikrafttrædelse den 1. jan 1992,

blev antallet af liste(kap 5)virksomheder reduceret kraftigt.

Virksomhedslisten er suppleret med en oversigt over hvornår de forskellige

virksomheder senest skal søge om miljøgodkendelse.

Virksomhedsopdelingen blev ved 1. revision ændret således, at den kom i

overensstemmelse med miljøinformationssystemet MIS.

Fastlæggelse af tilsynsfrekvens

Da der ikke havde været udført aktive tilsyn blev disse prioriteret højt,

dog ikke højere end at kap. 5 ansøgninger skulle behandles først.

Tilsynene skulle helst udføres branchevis. Alle kap. 5 virksomheder skulle

tilses, for ud fra 1. gangstilsynet at fastlægge en egentlig tilsynsfrekvens

for den enkelte virksomhed.

Landbrug

Udarbejdelse af oversigt over landbrug

Alle landbrug var blevet tilset i 86 og 87 i forbindelse med cirkulæret

»stop for alle ulovlige udledninger«. Dette tilsyn var desværre

ikke særlig tilbundsgående. Tilsynet gav ikke en klar oversigt over antal

landbrugsejendomme med dyrehold, men kunne dog benyttes til en rimelig

opgørelse af status.

Følgende kategorier blev gjort op:

- Landbrug ialt

- Landbrug med erhvervsmæssig dyrehold

- Landbrug med mere end 250 dyreenheder

- Bolignære landbrug

- Pelsdyrfarme

- Hundekenneler

- Fjerkræfarme

- Rideskoler

Fastlæggelse af tilsyn

Det blev vurderet, at et nyt »1. gangstilsyn« var nødvendigt.

Dette tilsyn blev fulgt op af en miljømæssig vurdering af ejendommen.

Vurderingen skulle indeholde bemærkninger til krav fastsat i

husdyrbekendtgørelsen, dvs en vurdering af opbevaringskapacitet, arealkrav,

opbevaring ensilage, gylle og møddingspladser. Gældende tidsfrister for

opfyldelse krav blev også angivet.

Ved tilsynet registreredes endvidere ejendommens afløbsforhold og

vandforsyning.

1. januar 1993 blev fastsat som »dead line«

for 1. gangstilsynet, bl.a. på baggrund af husdyrbekendtgørelsens krav om

opfyldelse af kapacitetskravet pr. 1. januar 1993. Kravet er udsat til 1.

januar 1995.

Genesager (Reglementsager)

Retningslinier for genesager

Genesager, miljøsager der ikke kan relateres til erhverv, blev medtaget på

grund af deres tidskrævende behandling, uden at en evt. løsning gav en

egentlig miljømæssig effekt.

Ex. på sager:

- røggener fra brændeovne

- støj fra naboen

- husdyr i villakvarter

Mange af sagerne »bunder« i nabostridigheder.

For at nedsætte antallet af »ligegyldige« sager blev følgende

forsøgt:

- alle klager blev forlangt skriftligt, medmindre der var tale om akut

forurening eller umiddelbar sundhedsfare

- kompetence til afgørelser blev overdraget teknisk forvaltning

- sager der skønnedes, at bunde i nabostridigheder blev afvist, med

klageadgang til følge.

Stiger antallet af klager indenfor samme kategori af sager, overvejes om

vedtagelse af et regulativ for området er nødvendigt.

Affald

Affaldsplan

Affaldsplanens hovedpunkter blev medtaget, dvs. at følgende kort omtales:

- Dagrenovation

- Papir og pap

- Sygehusaffald

- Problemaffald private

- Haveaffald

- Storskrald

- Erhvervsaffald

- Animalsk affald

- Madaffald

- Bygningsaffald

Affaldsmængderne blev ligeledes medtaget, dette giver et hurtigt overblik

over udviklingen indenfor de enkelte områder, eller mangel på samme. Giver

grundlaget for opstilling af handlingsforslag.

Olie- og kemikalieaffald

Udarbejdelse af opgørelser

Omfatter olie- og kemikalieaffald fra virksomheder, status indholdt

opgørelse over:

- Meddelte fritagelser fra afleveringspligt

- Indsamlede mængder fordelt på affaldsmodtager.

Forurenede grunde

Indeholdt opgørelse over:

- Amtets registrerede grunde.

- Amtets tinglyste grunde.

- Antal oprydninger.

- Antal mindre forureningssager.

Myndighedsfordelingen omtales kort.

Olietanke

Kort omtale af hvordan lovgivningen administreres samt en opgørelse af

antal olietanke der skal sløjfes og hvor mange der er sløjfet.

Spildevand

Spildevandsplan

Spildevandsområdet blev opdelt i offentlige og private anlæg. En stor del

af informationerne hertil blev selvfølgelig hentet fra spildevandsplanen.

Offentlige. Antallet af renseanlæg, rensemetode, størrelse og

opland blev nævnt.

Anlæggenes funktionsdygtighed blev omtalt ud fra amtets tilsynsrapport.

Herudover blev slamhåndtering, betalingsvedtægt og tilslutningstilladelser

omtalt.

Private. Følgende emner omtaltes:

- Spildevandsanlæg byer

- Spildevandsanlæg enkeltejendomme

- Feltudskillere

- Olie- og benzinudskillere

Vandløb

Vandløbsplan

I løbet af 1988 var der blevet udarbejdet en vandløbsplan for alle

kommunale og større private vandløb. Vandløbsplanen var udarbejdet efter

følgende disposition for det enkelte vandløb:

- status

- omgivelser

- Beskrivelser

- spærringer

- biologiske forhold

- målsætning

- miljøforbedringer

- omklassificering

Vandløbslaug

Ud fra planen blev der foretaget en række omklassifikationer, således blev

en del rørlagte strækninger nedklassificeret til private vandløb.

Efter vedtagelse af et nyt regulativ for et større sammenhængende

vandsystem, besluttedes det at oprette et vandløbslaug. Lauget består af

lodsejere, der hver repræsenterer en vandløbsstrækning. Meningen med lauget

var at bedre dialogen lodsejere og forvaltning imellem.

Laugsmedlemmerne skulle fungere som en slags tilsynsførende for øvrige

lodsejere og for kommunen. Der afholdes et møde om året, normalt når

grødeskæringssæsonen er slut.

Vi har gode erfaringer med lauget og vil anbefale oprettelse ved de øvrige

større vandløb, dog bør lauget oprettes før udarbejdelse af nye regulativer

og inddrages i dette arbejde. Landboorganisationerne udpeger

laugsmedlemmerne.

Længden af vandløb blev selvfølgelig medtaget i status.

Badevand - søer og svømmebade

Blev medtaget for fuldstændighedens skyld. Omfattede opgørelse over antal

sø- og svømmebade og deres tilstand.

Vandforsyning

Vandforsyningsplan

Vandforsyningsplanens hovedintentioner blev nævnt.

I status blev medtaget:

Antal fælles vandværker

Antal enkelt indvindingsanlæg

Antal der ikke opfylder kravene (skøn)

Administrationspraksis blev kort omtalt.

Miljø- og levnedsmiddelkontrol

Samarbejde med MLK

Samarbejdsrelationer til miljø- og levnedsmiddelkontrollen blev medtaget

for fuldstændighedens skyld. Det blev opgjort på hvilke områder MLK er

tillagt kompetencen og hvad de iøvrigt udfører.

Samarbejde med arbejdstilsyn

Samarbejde med arbejdstilsyn

Samarbejdets praktiske tilrettelægning blev omtalt. Konkrete

samarbejdssager kan nævnes og resultatet heraf bør nævnes.

Retshåndhævelse (Kompetencefordeling)

Kompetancefordelingsplan

Da vi startede op på arbejdet med udarbejdelse af planen, indså vi hurtigt

at klare retningslinier for håndhævelse af loven var nødvendigt.

Retningslinierne skulle helst indeholde en »køreplan« for

forvaltningen om hvornår der gøres hvad og i særdeleshed af hvem, altså en

klar kompetencefordeling mellem forvaltning og udvalg.

Som oplæg til politisk drøftelse blev følgende retningslinier opstillet:

Retningslinier for sagsbehandling

1. Når der konstateres et ulovligt forhold søger

forvaltningen dette bragt til ophør, enten fysisk eller retsligt. Giver

forholdet ikke anledning til akut forurening udstedes der henstilling om

ophør af forholdet inden nærmere fastsat tidsfrist.

2. Efterkommes en henstilling ikke rettidigt meddeles

der påbud eller forbud med nærmere angivet tidsfrist. Er der fare for akut

forurening igangsættes afhjælpende foranstaltninger. Kendes forureneren

påbydes denne mundtligt at foretage afhjælpende foranstaltninger omgående.

3. Der meddeles kun undtagelsesvis dispensation fra en

fastsat tidsfrist for lovliggørelse af et ulovligt forhold og kun under

forudsætning af, at det kan dokumenteres, at der er indtruffet forhold, som

godtgør en udsættelse.

4. Når der foreligger en grov overtrædelse, eller når

forvaltningen ikke kan komme længere med administrative virkemidler indgiver

forvaltningen politianmeldelse. I tvivlstilfælde og ved sager af væsentlig

økonomisk omfang forelægges sagen teknisk udvalg, der træffer den endelige

afgørelse.

5. Samarbejdet mellem forvaltningen og politiet

foregår efter retningslinier, der aftales mellem forvaltningen og politiet,

idet der tilrettelægges en standard procedure, som har til formål at sikre

grundlaget for retsforfølgning, at fremme en hurtig sagsbehandling og at

begrænse forvaltningens og politiets sagsbehandling mest muligt.

Betingelsen for politisk godkendelse af retningslinierne blev en

regelmæssig information af teknisk udvalg om forvaltningens beslutninger og

afgørelser.

Orientering om miljøsager

Vi indførte et fast punkt på udvalgsdagsordenen, miljøefterretningssager.

For at have samling på informationerne benyttes et skema, der udleveres

til udvalgsmedlemmerne.

Skemaet indeholder navn, adresse, sagstype og afgørelsens art.

Da arbejdsområdet er meget bredt og underlagt en del forskellige love bør

miljøhandlingsplanens indhold om kompetencefordeling ledsages af en egentlig

kompetencefordelingsplan, der godkendes politisk sideløbende med miljøplanen.

Information

Forvaltningen fandt, at der skulle gøres mere ud af informationen til

offentligheden og specielle grupper. Formålet skulle være at skabe en bedre

forståelse for forvaltningens arbejde og øge miljøbevidstheden blandt

borgerne.

Rådgivning til borgere og virksomheder

Forvaltningen skal helst opfattes som en rådgivende instans istedet for

som en myndighed.

Af konkrete tiltag kan nævnes:

- Udsendelse af pjecer

- Deltagelse i dyrskue

- Oprettelse af et »grønt råd«

Grønt råd

Det grønne råd består af repræsentanter fra Danmarks

Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforening, Landboforening,

Husmandsforening, Fælles Jægerråd, erhvervschefen og teknisk forvaltning.

Rådets mandat er en udtaleret i større »grønne sager« før disse

behandles politisk. Ex. på sager der behandles er miljøhandlingsplan,

planlægning af det åbne land, tømningsordninger for hustanke,

vandløbsregulativer, affaldsplan, osv. Der afholdes møder efter behov.

Ressourceforbrug

Opgørelser over ressourceforbrug

Ud fra de handlinger der blev medtaget i planen, blev dagsforbruget for

den fremtidige indsats forsøgt opgjort for følgende hovedområder:

virksomheder, landbrug, spildevand, vandløb og diverse.

Opgørelsen byggede på en 4-årig periode, hvor de sidste år selvfølgelig

var noget teoretiske.

Handlingerne i planen var ikke tidsbestemt indenfor planperioden på 4 år,

dette skete først ved opgørelsen af ressourceforbruget, idet vores

udgangspunkt var, at der ikke kunne forventes ekstra ressourcer.

Tidsforbruget for de enkelte handlinger kan derfor kun ses i dette afsnit

af planen.

7.4 Politiske målsætninger og debat

Målsætninger indgår i prioriteringen

De politiske målsætninger indgår som prioritering af planens elementer og

i de vedtagne handlinger.

Planen blev forelagt Det grønne Råd før politisk behandling.

7.5 Planens anvendelse

Daglig arbejdstilrettelæggelse

De handlinger der er vedtaget i planen benyttes til den daglige

arbejdstilrettelægning.

Da arbejdsopgaverne der er medtaget i planen ikke alle er tilhørende i

teknik- og miljøafdelingen, anvendes planen også til en bedre tilrettelægning

på tværs i forvaltningen og dermed en bedre udnyttelse af de menneskelige

ressourcer.

Præcisering af kompetancefordeling

Vi brugte planen til, at få en klar præcisering af kompetencefordelingen

forvaltning og politisk udvalg imellem.

Retningslinierne har fungeret godt. Det har været lettere og hurtigere at

følge de enkelte sager op, der har været mere kontinuitet i sagerne. De

trufne afgørelser har ikke givet anledning til politisk diskussion.

Erfaringer

Vi har draget den erfaring at følgende »pinde« er vigtige:

- handlinger bør være meget konkrete

- en klar kompetence afgrænsning

- revision hvert år (bevare politisk interesse)

- opfølgning på handlinger

7.6 Opfølgning

Årlig revision

Vi har til hensigt at revidere planen 1. gang årligt.

Hovedopbygningen bliver den samme, nu vil statusdelen også indeholde en

evaluering af de målsatte handlinger.

Den reviderede plan udgør redegørelsesdelen ved den årlige indberetning

til Miljøstyrelsen.

Medfører revisionens nye handlinger afledte driftsudgifter, medtages de i

kommunens budget efterfølgende år.

Ved revisionen afgøres om der skal medtages nye hovedområder eller om

nogle er blevet uaktuelle.

Nye områder

Emner vi overvejer at medtage:

- det åbne land

- vandhuller

8 Pandrup kommunes miljøhandlingsplan

8.1 Kommuneprofil

Beliggenhed

Pandrup Kommune er en udpræget feriekommune med 10.500 indbyggere, hvoraf

4.500 er bosat i kommunecentret Pandrup-Kås, ca. 890 i lokalcentret Saltum og

resten fordelt på 6 mindre bysamfund samt landdistriktet.

Erhvervsstruktur

I sommerperioden får kommunen ca. 100.000 besøgende pr. dag (beliggende i

internationalt tusristområde).

Udviklingen i turisterhvervet afspejles direkte i erhvervsstrukturen, der

fordeler sig inden for følgende hovedgrupper:

Fremstillingsvirksomhed som levnedsmiddelindustri, jern- og metalindustri

m.v., servicevirksomhed, handel samt landbrug.

Arealanvendelse

Arealanvendelsen i kommunen omfatter primært jordbrugsformål, rekreative

områder (sommerhusområder, turisterhvervsområde o.lign.) samt naturområder.

Større områder af værdifulde landskabstyper som 21 km kystlinie,

indenlandsklitter, højmose m.v. forekommer i området.

Organisation

Teknisk Forvaltning er organisatorisk opdelt i 5 afdelinger:

Bygningsinspektorat, administration, miljøafdeling, projekteringsafdeling

og driftsafdeling.

I forvaltningen beskæftiges i alt 15 heltidsansatte.

Ca. 3 medarbejdere varetager forvaltningens egen indsats på miljøområdet.

Der er afsat 1 1/2 medarbejder til udarbejdelse af miljøtilsyn.

Alle miljøsager behandles politisk i eet udvalg - teknisk udvalg.

8.2 Baggrund for plan

Synliggørelsen af stadig voksende miljøproblemer udløste i midten af

80'erne større krav til kommunerne på miljøområdet.

Pandrup Kommune ansatte i den anledning 2 nye miljømedarbejdere til

varetagelse af det brede spektrum af miljøopgaver, hvor opmærksomheden

specielt blev henledt på områderne: Udførelse af landbrugstilsyn, spildevand

og vandforsyningsplanlægning. Miljøarbejdet blev på daværende tidspunkt i høj

grad dikteret af aktuelle sager - uden helhed i det samlede arbejde.

For at sikre overskueligheden i den fremtidige sagsbehandling var der et

udbredt ønske om at få et samlet overblik over de nuværende

arbejdsopgaver jf. miljølovene samt særlige lokale ønsker på områder.

Allerede i 1986 godkendte byrådet en miljøhandlingsplan med følgende

målsætning:

Ambitionsniveau

- Overskuelig generel information til det politiske udvalg - med

udgangspunkt i miljøområdets kerneydelser

- Værktøj til prioritering af opgaver

- Dokumentation for ressourceforbruget til de prioriterede opgaver

- Grundlag for udarbejdelse af materiale til brug for information til

offentligheden.

Som det fremgår af planens målsætninger, er den primære målgruppe:

Politikerne: Med det sigte at anvende planen som

informationsmiddel og prioriteringsværktøj.

Forvaltning: Anvendelse som arbejdsredskab i daglig

sagsbehandling, langsigtet arbejdstilrettelæggelse, konkret

ressourceopgørelse, efteruddannelse.

Kommunernes borgere indgår ikke i den primære målgruppe under hensyntagen

til planens kortfattede form. I stedet ønskede man en særlig indsats for

løbende MILJØ/INFO af forskellig karakter.

8.3 Planudarbejdelse

Planegenskaber

Teknisk forvaltning beskæftigede sig indgående med at opstille metoden til

planudarbejdelse. Der er her taget udgangspunkt i egenskaberne:

- enkel og operationel

- alsidig anvendelse

- helhedskoordinerede helhedsbestemmelser (tværsektionel)

- EDB-baseret samkøring

- kontinuerlig opdatering

Fordringerne belv stillet for at fastholde miljøhandlingsplanen som et

permanent arbejdsredskab, dvs. tilpasning efter de tilstedeværende

ressourcer.

Planmetode

Metoden bag udarbejdelsen af planen er Pandrup kommunes

Miljøplansystem, som er en rullende proces, opdelt i 4 faser:

- Oplæg (planforudsætninger)

- Status

- Perspektiv

- Handlingsplan

Hver fase kan afsluttes af rapport til politisk behandling.

Fase 1: Oplæg

Afgrænsning af miljøområdet

Der blev tidligt i oplægsfasen foretaget en problemafgrænsning af det

brede spektrum af miljøopgaver, som var fremkommet efter en høringsrunde i

forvaltningen. Følgende hovedområder blev udpeget:

- Spildevand

- Recipienter/vandløb

- Drikkevand/grundvand

- Affald/genanvendelse

- Olie/kemikalieaffald

- Støj/luft (kortlægning)

- Virksomheder

- Landbrug - miljøstøtte

- Borgerinformation, kampagner

Niveaudeling af arbejdsopgaver

Til hvert hovedområde er udarbejdet en samlet fortegnelse over de

lovpligtige arbejdsopgaver jf. miljølovene, opgørelse over ikke udførte

målsætninger jf. sektorplanen, samt opgaver afledt af sideløbende

kommuneplanlægning.

Opgørelsen er udført på 3 niveauer:

Niveau 1 Planlægning - kortlægning

Niveau 2 Administrative opgaver

Niveau 3 Kontrol- og tilsynsopgaver

Niveaudelingen er indført med henblik på den senere fastlæggelse af

indsatsen, således at den står i forhold til de faktiske miljøforhold

(ligelig fordeling).

Figur 1 Eksempel på niveauafdeling af opgaver

Hovedområde: Drikkevand/grundvand

Niveau 1 Revision af den kommunale vandforsyningsplan

Niveau 2 Godkendelse af takstblade

Pålæg om forbedring af vandkvaliteten

Pålæg til vandværker om udbedring af anlæg

Sagsbehandling/godkendelser i forbindelse med vandindvin-

dingstilladelse, forsyningsområder m.v.

Kildepladsbeskyttelse/undersøgelse

Initiativer med henblik på opfølgning af kommuneplans/

vandforsyningsplansmålsætning

Rådgivning og information

Registrering af tilsynsindsatsen

Niveau 3 Løbende kontrol med fælles vandforsyning

Løbende kontrol med enkelt vandforsyning

Teknisk tilsyn med vandforsyningsanlæg, vandværker,

markvandingsanlæg m.v.

Kontrol med kildepladser

Den samlede opgavefortegnelse er fremstillet på standardskemaer for hvert

niveau.

Fremstillingsformen har været en stor hjælp til at synliggøre muligheden

for koordinering af opgaveløsninger (tværsektionelt).

Figur 2 Opbygning af standardskemaer

Den skematiske fortegnelse danner grundlag for den videre

planlægningsproces indlagt som standard på EDB. Opgaver kan tilføjes/slettes

efter behov.

Opgavefordelingen blev sammenfattet i et arbejdsnotat til intern

information/brug i forvaltningen.

Fase 2: Status

Nuværende aktiviteter

For at belyse status over den kommunale miljøindsats blev de

nuværende aktiviteter indlagt på standardskemaer (se figur 3), hvoraf

det fremgår, hvilke opgaver der udføres i dag, hvilke opgaver der udføres i

nogen udstrækning, og endelig hvilke opgaver der ikke udføres.

Figur 3 Tematisering af standardskemaer: Status

Beskrivelse af hovedområder

Den skematiske oversigt suppleres med en kort statusbeskrivelse inden for

de udpegede hovedområder, som i nedenstående eksempel:

Drikkevand - vandforsyningen skal opfylde de kvalitetsmæssige krav

i henhold til vandforsyningsloven. Kommunen er tilsynsmyndighed

(drikkevandskvalitet samt teknisk tilsyn) på de private vandværker samt

enkeltvandforsyninger. Gennem tilsynene er der konstateret vandværker og et

øget antal enkeltindvindere med utilfredsstillende vandforsyning.

For at opfylde disse borgeres behov for en forsvarlig vandforsyning er det

vigtigt at sikre muligheden for tilslutning til nærliggende vandværk.

Vandforsyningsplanen skal jvf. krav fra Nordjyllands Amt revideres inden

udgangen af 1992.

Spildevand og recipienter er primært anført med henblik på en

skærpet opmærksomhed og indsats på spildevandsanlæggenes drift og funktion,

specielt individuelle anlæg i det åbne land/kystområder. Desuden tilsyn og

tømningsordning for de private olie- og fedtudskillere. En udvidet samordnet

indsats til forbedring af recipienterne.

En stor indsats er allerede ydet ved etablering af

mekanisk-biologisk-kemisk rensning på centralrenseanlægget samt indførelse af

tømningsordning for septitanke.

Som et led i den løbende spildevandsplanlægning er der i forbindelse med

såvel kommuneplanlægningen samt den udførte nedsivningsundersøgelse i

kystområdet formuleret mål og retningslinier for den videre

spildevandsplanlægning. Efterlevelse af målsætning kræver en

»samlet« revision af spildevandsplanen. Indsatsen på

spildevandsområdet har nøje sammenhæng med recipientkvaliteten.

Planperioden rummer i øvrigt en lovgivningsmæssig forpligtelse til

revision af betalingsvedtægt for kloakforsyningen.

De miljømæssige tiltag på spildevandsområdet danner grundlag for

forarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af vandløbsregulativer.

Opgørelse af antal virksomheder, anlæg m.v.

Der er til kortlægning af de fremtidige aktiviteter udarbejdet en

opgørelse over antallet af virksomheder, anlæg m.v., som i nedenstående

eksempler:

Drikkevand

Vedrørende kontrol med vandkvaliteten er teknisk udvalg beslutningstagende

myndighed i vandforsyningens hygiejniske og miljømæssige kvalitet med

embedslæge og teknisk forvaltning som rådgiver. I praksis udmøntes dette ved,

at der efter indstilling vedtages eventuelle pålæg til de respektive

vandindvindere (jvf. vedtaget kompetencefordelingsplan).

Private vandværker i alt ca. 26

Enkeltvandforsyninger i alt ca. 140

Markvandingsanlæg i alt ca. 25

MLK-Hjørring deltager i løbende tilsyn m.v. Der er konstateret mange

enkeltanlæg/områder med dårlig vandkvalitet, hvilket er et væsentligt

problem, der skal inddrages i den igangværende vandforsyningsplan.

Spildevand og recipienter

1. Private spildevandsanlæg m.v.

Følgende private spildevandsanlæg m.v. kræver behandling med hensyn til

funktions- og driftskontrol.

Olie- og benzinudskillere i alt ca. 40

Fedtudskillere i alt ca.

Bundfældnings- og septiktanke i alt ca. 6.400

Andre private anlæg i alt ca. 3

2. Offentlige spildevandsanlæg

Tilsyn med renseanlæg, overfaldsbygværker m.v. føres af amtet,

driftsmyndighed er teknisk udvalg.

Som led i den løbende ajourføring af spildevandsplanen - bl.a. for at opnå

de vedtagne recipientkvalitetskrav - skal teknisk udvalg ud fra samlede

planlægningsmæssige og miljømæssige overvejelser medvirke til, at

spildevandsplanen ajourføres.

Jvf. i øvrigt kommuneplanlægningens mål og retningslinier.

3. Recipienter

Et led i arbejdet med forbedring af recipienterne er den løbende kontrol

med badevand, som udføres af levnedsmiddel- og miljøkontrollen med udvalget

og amtet som beslutningstagende myndighed.

Andre led i kæden af planer og beslutninger, som alle har til formål at

beskytte landskab og vandløb m.v. er:

- Den fysiske planlægning - herunder naturfredningslovens §43

- Vandindvindingsplaner

- Spildevandsplaner

- Landbrugsplaner - og driftsform

- Recipientkvalitetsplaner

- Vandløbsregulativer og vandløbsvedligeholdelse

Vandløbsstrækning ialt 120 km. I indeværende år udarbejdet nye regulativer

for 30 km vandløb, jvf. målsætning.

Der er behov for en meget stor og tæt samordning af forskellige interesser

af ovennævnte hensyn, når resterende regulativer udarbejdes. Samordningen bør

ske gennem kommuneplanlægningen.

Principielle tilsynsfrekvenser

Efterfølgende fastlægges de principielle tilsynsfrekvenser ved de

forskellige typer virksomheder, anlæg m.v. Sammenholdt med antallet af

tilsynsobjekter afspejles de samlede årlige tilsynsopgaver. Dog skal der

under ressourceopgørelsen tages højde for, at der f.eks. inden for øvrige

virksomheder, hvor der ikke er udført 1. gangs tilsyn, hvilket

erfaringsmæssigt kræver dobbelt tidsforbrug.

Figur 4 Eksempel på principielle tilsynsfrekvenser

TILSYNSFREKVENSER

Kategori Antal Tilsynsfrekvens Antal tilsyn

virksomheder Tilsyn/år/virks. i alt pr. år

Kapital V virksomheder

Særligt miljøbelastende

virksomheder 10 2 1) 20

Kemisk fabrikation 5

Overfladebehandlings-

virksomheder

Plastvarer

Virksomheder med betyde-

lig forurening 12 1 1) 12

Elektronik 3

Fiskehermetik 0

Levnedsmiddelindustri 3

Varmeværk 6

Pelsdyrfarme o.lign. 32 1 1/2 1) 16

Øvrige kap. V virksom-

heder 13 1 1/2 1) 4

Reglementsvirksomheder

m.v.

Landbrug 250 1/5 2) 50

Øvrige reglementsvirk-

somheder 100 1/10 3) 10

Forskellige anlæg/områder

Større olietanke og

olieoplag 22 1 22

Udskiftning af små olie-

tanke 75 1/6 4) 13

Jord- og grundvands-

varmeanlæg 5 1/10 1

---------------------------------------------------------------------

Nedsivningsanlæg 6000 1 6000

(tømnings-

ordning)

Private spildevands-

anlæg

Gamle kemikalieaffalds-

depoter (1) (?)6)

Vandværksforsynings-

anlæg

Vandværker 26 7) 26

---------------------------------------------------------------------

Enkeltvandforsyningsanlæg 145 1/5

1) Anden tilsynsfrekvens kan være fastsat i den konkrete

miljølovsgodkendelse.

2) Alle landbrugsejendomme gennemgås og registreres - derefter

tilsynsfrekvens 1/5.

3) Aktuelle sager kan medføre behov for forøget tilsyn.

4) Der udskiftes ca. 75 tanke pr. år.

5) Ingen fast tilsynsfrekvens.

6) Fastsættes af amtsrådet.

7) 1 teknisk tilsyn pr. år. 3 årlige kontrol med drikkevandskvalitet.

Tilsynsfrekvensen er fastsat under forudsætning af, at virksomheder/anlæg

er førstegangs gennemgået, og at produktion, forureningsrisici og

begrænsninger er kendte, samt at virksomheden har etableret egenkontrol.

Sammenfatning af statusdel

Sammenfattende i ndeholder statusdelen informationer om kommunens

nuværende og kommende aktiviteter, hvori de væsentlige målsætninger er

formuleret via lovgivningens krav. Statusdelen har fundet bred anvendelse ved

administration af planloven og udarbejdelse af tilsynsberetning.

Fase 3: Perspektiver

Forslag til prioritering

Indeholder administrationens forslag til, hvorledes miljøindsatsen

prioriteres i den kommende 4 års periode. Naturligvis ud fra det hensyn, at

de lovgivningsmæssige krav blev opfyldt samt på områder, hvor der forekom et

reelt behov.

Forslaget til indsatsen er indført på standardskemaer som dem i figur 3.

Perspektivdelen afsluttes med en ressourceopgørelse over

mandskabsforbruget til varetagelse af de prioriterede opgaver (jf.

miljøloven).

Fase 4: Handlingsplan

Politisk behandling

Med sammenfatning af resultaterne af tidligere faser forelå

»Forslag« til handlingsplan til politisk behandling.

Planen blev behandlet på et temamøde for at opnå en indgående drøftelse af

planens hovedområder, kortlægning, administrative opgaver, tilsyn m.v. for at

øge kendskabet til sammenhængen mellem de enkelte områder.

De lokalpolitiske mål er anført på standardskemaerne med pile =>,

hvilket giver en klar tilkendegivelse af, på hvilke niveauer opgaverne ønskes

løst.

Ved realitetsbehandlingen blev der på visse områder besluttet en øget

indsats (specielt på affaldsområdet), hvilket medførte en ajourføring af

handlingsplanen inden endelig godkendelse i byrådet.

Affødt af teknisk udvalgs indstilling til byrådet om at øge indsatsen

vedtog man at ansætte de fornødne medarbejdere.

8.4 Politiske målsætninger og debat

Målsætning og opgaveløsning

De lokalpolitiske mål blev klart tilkendegivet under handlingsplanens

behandling og hermed, på hvilket niveau opgaverne ønskes løst. Eksempel på

mål er vist nedenfor:

Operationelle mål:

Udarbejdelse af betalingsvedtægt

Revision af vandløbsregulativer

Kortlægning af direkte spildevandsudledninger

Udarbejdelse af samlet affaldsregulativ

Revision af vandforsyningsplan

Virksomhedstilsyn på særligt miljøbelastende virksomheder

MILJØINFO: Borger, erhverv, forening og turist.

Planen er rekvieret af flere lokalpolitiske partiforeninger,

naturfredningsforening m.v.

8.5 Planens anvendelse

Arbejdsprogram

Efter endelig godkendelse af planen tilrettelægges et arbejdsprogram for

miljøafdelingens medarbejdere (uddeles til teknisk udvalg samt internt i

forvaltningen). Det langsigtede arbejdsprogram danner grundlag for

planlægning af relevant efteruddannelse. Samarbejdet mellem

bygningsinspektorat og projekteringsafdeling blev styrket/rationaliseret

såvel i den administrative sagsbehandling som tilsyn.

Handlingsprogrammet har været til stor nytte i forbindelse med vor løbende

miljøinformation i egnens lokalavis, lokalradio, turistinformation m.v.

Figur 5 Arbejdsprogram med ressourcefordeling

En gang om måneden bringes aktuel miljøinformation i

»Miljøkalender«, bragt i egnens lokalavis.

Figur 6 Eksempel på miljøkalender

Information og borgerservice

Det høje informationsniveau har givet anledning til en positiv dialog

mellem kommunen og borgerne.

Planen har desuden været katalysator for afholdelse af temamøder i

arbejdsprojekter vedrørende vandforsyning, affaldsdepoter m.v. med

repræsentanter fra de relevante værker, foreninger og brogere.

Afholdelse af natur- og miljøarrangementer, temaundervisning i kommunens

folkeskoler og efterskoler.

8.6 Opfølgning

Opdatering af plan

Med henblik på at bibeholde handlingsplanens aktualitet opdateres planen

hvert år i forbindelse med udarbejdelse af tilsynsberetning til

Miljøstyrelsen. Handlingsplanen drages samtidig frem som arbejdsgrundlag for

den årlige budgetlægning. Desuden fastlægges arbejdsprogrammet for de ansatte

i miljøafdelingen.

Ajourføringen omfatter kortlægning til forureningskilder og ændringer i

det fysiske miljø i kommunen og opdatering af standardskemaer og foretages

løbende.

Revision af plan sideløbende med kommuneplanen

Miljøhandlingsplanen gennemgår her i foråret 1993 en gennemgribende

revision sideløbende med kommuneplan.

8.7 Evaluering

Præsentationen af den kommunale miljøhandlingsplan har primært været

møntet på at belyse den metodiske del af planudarbejdelsen.

Kompetencefordelingsplan - hovedhjørnesten

Forvaltningen har siden 1986 arbejdet med det koordinerende

planlægningssystem som styringsredskab for indsatsen på miljøområdet. En

særskilt kompetencefordelingsplan har været en af grundhjørnestenene bag

effektiviseringen af indsatsen.

Planlægningsprocessens form og indhold har fungeret fuldt ud efter

hensigten med at skabe et overskueligt videngrundlag for den politiske

prioritering af indsatsen på området, angivet som operationelle mål.

Redskab til støtte for arbejdet

For forvaltningen har handlingsplanen fungeret som fornuftredskab til

støtte for eget arbejde. Dog er planen tilstrækkelig »grovmasket«,

hvilket åbner mulighed for alternative løsningsmuligheder.

Et stort og kompliceret område er gjort overskueligt via det overordnede

ambitionsniveau, der er grundlæggende for miljøsystemets indhold. Det er

vigtigt at slå fast, at der er tale om planlægning, ikke registrering eller

databehandling. Specielt skal nævnes, at den løbende fremstilling af

informationer/data på standardskemaer har spillet en væsentlig rolle for

informationsværdien. Statusfasens prosadel, der har et tværsektorielt

tilsnit, har været katalysator for flere helhedsorienterede målsætninger.

Opdatering sikrer overensstemmelse

Den løbende opdatering sikrer, at planen er i overensstemmelse med de

faktiske forhold og gældende lovgivning. Koblet med forvaltningens øvrige

programmer vedrørende miljøtilsyn, affaldshåndtering,

spildevand/tømningsordning, giver udskrift af statusfasen en

»miljøvurdering« af de faktiske forhold.

Nye hovedområder

I forbindelse med den igangværende revision udvides plangrundlaget med

hovedområderne: naturpleje/naturgenopretning, affaldsdepoter/jordforurening,

energi/varme og kampagner (blå flag) m.v.

Samspil med kommuneplan

Der arbejdes i øvrigt på at udvikle en status- og perspektivfase, der

direkte kan indgå i kommuneplanen. Miljøområdet er en vigtig del af helheden,

den bør derfor tages op til debat i en overordnet plan.

I statusdelen anføres de gældende krav/bestemmelser, der regulerer

arealernes anvendelse, f.eks. støj, afstandskrav til boliganvendelse m.v. til

forebyggelse af nabokonflikter (kommuneplanens rammedel).

Planmaterialet er ikke egnet til borgerdeltagelse. Participation

fremkommer i forbindelse med offentliggørelse af kommuneplanen.

Sammenfatning

Ændret miljøpolitik

Miljøhandlingsplanen blev startskuddet til en ændret miljøpolitik i

kommunen. Blandt andet ved de handlingsorienterede målsætninger, som har

udkrystalliseret sig i følgende:

- Driftsordninger for borgerne

- Øget indsats på tilsyns- og kontrolområdet

- Løbende miljøinformation

Hvorvidt miljøtilstande er forbedret ved målsætningernes realisering, er

ikke umiddelbart målbart. Dog skal det fremhæves, at miljøbevidstheden er

fremherskende blandt kommunens borger, hvilket må anses som en forebyggende

foranstaltning.

9 Sakskøbings kommunesmiljøhandlingsplan

9.1 Kommuneprofil

Beliggenhed

Sakskøbing kommune er beligende i Storstrøms amt på den nordøstlige del af

Lolland. Kommunens areal er 17.600 ha, og dens befolkningsmængde er 9.400

indbyggere. Heraf bor ca. 4.800 i Sakskøbing byområde.

Det dominerende erhverv er landbrug.

Af nedenstående fås et indtryk af erhvervsstrukturen m.m.:

Erhvervsstruktur

Oversigt over enheder i kommunen: antal

Landbrug med erhvervsmæssigt husdyrhold (excl. kap. 5) 185

Landbrug kap. 5-godkendte 1

Landbrug med hobbybetonet husdyrhold 59

Landbrug uden husdyrhold 343

Godkendte kap. 5 virksomheder (excl. landbrug) 25

Ikke godkendte virksomheder (excl. landbrug) 1

Virksomheder pålagt egenkontrol ca. 60

Virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser 25

Virksomheder omfattet af anmeldepligten 43

Virksomheder iøvrigt 8

Almene vandforsyningsanlæg 18

Ikke-almene vandforsyningsanlæg 250

Private spildevandsanlæg og nedsivningsanlæg 1200

Rensningsanlæg, mekaniske 4

Rensningsanlæg, andet end mekaniske 2*

Åbne vandløb (kilometer) ca. 74

Rørlagte vandløb (kilometer) ca. 40

Badevandsstationer 6

*: inkl. det fælleskommunale rensningsanlæg, Hunseby Strand.

Naturværdier: Kommunen er rig på smukke og varierede

kyststrækninger, bl.a. er Sakskøbing Fjord en flot indgangsvinkel til byen.

Derudover rummer kommunen en del skove som sammen med de mange gårde og

godser, er med til at præge landskabet.

Organisation

Organisatoriske forhold: Teknisk forvaltning består af 12 personer

samt 1-2 elever. Heraf er de 3 personer beskæftiget med miljøopgaver. De

opgaver der sorterer under miljø, er alle medtaget i miljøhandlingsplanen.

Derudover foregår der et samarbejde mellem de enkelte medarbejdere på

tværs af opgaveområderne, f.eks. mellem de tilsynsførende på miljøområdet og

byggesagsbehandlerne.

Områdeansvarlige

Hver medarbejder (totalt i forvaltningen) har et område som de er fagligt

ansvarlige for, men derudover er der ikke faste grænser mellem dem.

9.2 Baggrund for plan

Vedtagelsen af håndhævelsescirkulæret samt bek. om landbrugstilsyn i

1985-86, medførte at kommunerne på Lolland-Falster og Møn blev mere

opmærksomme på deres tilsynsforpligtigelse.

Nogle kommuner valgte at udføre arbejdet selv, og andre valgte fortsat at

overlade opgaverne til Miljø- og levnedsmiddelkontrollen (MLK).

Da hver kommune betalte MLK ud fra antallet af indbyggere, og ikke ud fra

antallet af udførte opgaver, opstod der utilfredshed i kommunerne, dels fra

de kommuner der havde sat ressourcer af i forvaltningen til løsning af

opgaverne, men også generelt idet de lovpligtige opgaver tilsyneladende ikke

blev udført, eller blev udført i meget forskelligt omfang for de enkelte

kommuner.

Kommunalt samarbejde om omfang og synliggørelse

Kommunerne indgik derfor et samarbejde for at få arbejdet og dets omfang

mere synliggjort, hvilket startede udarbejdelsen af den første

miljøhandlingsplan.

I 1988 blev der nedsat fælleskommunale arbejdsgrupper til belysning af

kommunernes opgaver på miljøområdet. Endvidere blev der foretaget en

konsulentundersøgelse af MLK's arbejdsopgaver og organisation m.v.

Paradigma for miljøhandlingsplaner

Arbejdsgruppen og konsulentfirmaet udarbejdede derefter i fællesskab et

paradigma vedrørende miljøhandlingsplaner for kommunerne på Lolland, Falster

og Møn.

Paradigmaet indeholdt en generel beskrivelse af kommunernes

forpligtigelser i.h.t. miljøbeskyttelsesloven, samt en liste over

opgavetyperne.

Derudover udarbejdede arbejdsgruppen et skøn over ressourceforbruget på

hver enkel opgave.

Ud fra paradigmaet udarbejdede hver kommune sin egen miljøhandlingsplan,

tilpasset kommunens forhold/intentioner.

For Sakskøbing's vedkommende betød dette, at der blev tilføjet en mere

omfattende beskrivelse af lovgrundlaget for hver enkel opgave (virksomheder,

landbrug, drikkevand, spildevand o.s.v.), og samtlige miljøopgaver blev taget

»hjem« til forvaltningen.

Miljøhandlingsplanen blev godkendt af politisk udvalg samt Byrådet, og der

blev ansat yderligere en miljømedarbejder, så der nu er 3 på miljøområdet,

herunder driftsopgaver på affalds- og spildevandsområdet.

Formålet med miljøhandlingsplanen blev formuleret således:

Ambitionsniveau

- At skabe overblik over de mange og sammenhængende opgaver, der skal

løses i relation til miljøbeskyttelse (planlægning, administration, drift af

behandlingsanlæg og indsamlingsordninger samt tilsyn og kontrol).

- At give en dokumentation for og vurdering af de ressourcer, der er

nødvendige for at løse opgaverne på et veldefineret kvalitetsniveau.

- At give fagudvalget en overskuelig information om opgaverne med en

tilhørende konsekvensvurdering som grundlag for den politiske prioritering.

- At skabe grundlag for en systematisk opfølgning på resultaterne i

forhold til de opstillede mål og de anvendte ressourcer.

- At give grundlag for udarbejdelse af information til borgerne om

indsatsen på miljøområdet.

Redskab for miljøarbejdet

Miljøhandlingsplanen skal således tjene som redskab til at skabe et

systematisk og prioriteret arbejde på det samlede miljøområde, således at de

begrænsede ressourcer anvendes, hvor effekten bliver størst mulig.

De opgaver, som er omtalt i handlingsplanen, er stort set alle opgaver,

som skal løses ifølge lovgivningen.

Det skal specielt fremhæves, at tilsynsmyndigheden (kommunen) har pligt

til at tilrettelægge et aktivt tilsyn, hvis omfang skal være udtryk for

en forsvarlig administration af miljøbeskyttelsesloven. Kommunen kan derfor

ikke nøjes med at tage anmeldelser eller klager til behandling.

9.3 Planudarbejdelse

Planmetode

Miljøhandlingsplanen indeholder følgende:

- Formål

- Oversigt over enheder i kommunen

- tilsynsfrekvenser

- Tilsynsberetning samt planlægning

Generelt

Vandforsyning og drikkevand

Virksomheder m..v

Landbrug

Spildevand

Recipienter og vandløb

Fast affald m.v.

Diverse miljøopgaver

- Samlet oversigt over ressourceforbrug

- Skematisk oversigt for de enkelte områder

- Kompetencefordeling mellem udvalg for Teknik og Miljø og teknisk

forvaltning

- Bilag: Oplysningsskema til miljøstyrelsen.

Statusdel som tilsynsberetning

Miljøhandlingsplanen består af en statusdel og en planlægningsdel.

Statusdelen opbygges således at den samtidig fungerer som tilsynsberetning.

Tilsynsberetningen indeholder en generel del og en evalueringsdel.

I den generelle del anføres den samlede indsats på miljøområdet i mandår

(se beregning under ressourceforbrug ), samt »prosadelen«

til miljøstyrelsen (beskrivelse af et bestemt emne, fastsat af

miljøstyrelsen).

Evaluering af hovedområder

Evalueringsdelen indeholder en opgørelse for hvert af områderne:

- vandforsyning og drikkevand

- virksomheder m.v.

- landbrug

- spildevand

- recipienter og vandløb

- fast affald m.v.

- diverse miljøopgaver

Beskrivelse af indsats

Indsatsen på hvert område beskrives udfra opgaver til Planlægning,

Administration og drift samt tilsyn og kontrol.

Se eksempel på opgaver indenfor 2 områder i figur 1.

Figur 1 Eksempel på opgaver

LANDBRUG

Planlægning

EDB - registrering

Registrering af gødningsmængder

Planlægning af tilsynsarbejde

Administration og drift

Godkendelse iht. kap. 5

Sagsbeh. ved etabl. af opbev. anlæg m.v.

Påbud ved overskridelse af love eller vilkår, samt opfølgning heraf

Rådgivning og information

Tilsyn og kontrol

Tilsyn med kap. 5

Tilsyn m. erhv.mæssigt dyrehold (ex. kap. 5)

Tilsyn med plantebrug

Tilsyn med hobbybrug

Opfølgende tilsyn

Tilsyn i forbindelse med klager

Ialt

FAST AFFALD M.V.

Planlægning

Ajourføring af affaldsplan

Iværksættelse af affaldsplan

Administration og drift

Dispensationer fra gældende indsaml. ordninger

Behandling af klagesager

Drift af nærgenbrugsstation m.v.

Vejledning og information

Drift af renovationsordning

Tilsyn og kontrol

Overholdelse af indsaml.ordninger (virksomheder)

Ialt

Evaluering af ressourceforbrug og udførte opgaver

Ressourceforbruget samt udførte opgaver sammenlignes med det forventede:

- Hvad er nået/ikke nået.

- Begrundelse/vurdering.

- Resultater/relaktioner.

Afvigelse fra det planlagte f.eks. ekstraordinære opgaver, ny lovgivning

o.s.v. med deraf følgende forøget tidsforbrug anføres under de enkelte

områder.

Såfremt nogle planlagte opgaver er nedprioriteret i årets løb, begrundes

dette i beretningen.

Eksempel på evaluering indenfor området landbrug:

Status

- I 199x blev der foretaget .... antal tilsyn.

- Ved tilsynene blev der lagt særlig vægt på ....

- Reaktioner på tilsynene (antal påbud, henstillinger, politianmeldelse).

- Forklaring til reaktionerne, f.eks. håndtering af olie- og

kemikalieaffald eller opbevaringsanlæg for husdyrgødning.

- Antal opgaver indenfor godkendelser, dispensationer m.v.

- Er der overensstemmelse mellem status og det forventede, både m.h.t.

tidsforbruget og antallet af udførte opgaver - vurdering/begrundelse.

Plan

- Forventet indsats i det kommende år, - vurdering af opgaveantal samt

tidsforbrug.

Sektorplaner

Sektorplanerne indgår i evalueringsdelen, for de områder hvor de relaterer

direkte til (f.eks. spildevandsplanen). Derimod er der ikke en direkte

sammenhæng mellem kommuneplanen og miljøhandlingsplanen.

Ressourceforbruget samt planen for næste periode opstilles i skemaform (se

figur 2).

9.4 Politiske målsætninger og debat

Godkendelse af årlig revision

Den første miljøhandlingsplan tjente i høj grad til at synliggøre

opgaverne, og dermed ressourcebehovet, for politikerne.

Da den årlige revision skal godkendes af politisk udvalg samt Byrådet, har

politikerne mulighed for at komme med bemærkninger/ændringer til

forvaltningens forslag. Endvidere har forvaltningen besluttet, at forelægge

en kvartalsopgørelse på tilsynsområdet for politikerne, hvorved de har

mulighed for op- eller nedprioritering af opgaver i løbet af året.

Det er politikernes ansvar at opgaverne løses i overensstemmelse med

lovgivningen, samt at sikre sig at de tilstedeværende ressourcer bliver

anvendt på en forsvarlig økonomisk måde. Derfor er det nødvendigt at de kan

følge med i udviklingen på miljøområdet i kommunen.

9.5 Planens anvendelse

Planlægning af tilsynsarbejdet

Da tilsynsopgaverne er opsøgende arbejde, mens de øvrige opgaver stort set

er fastlagte, indgår miljøhandlingsplanen i planlægningen af tilsynsarbejdet

med landbrug og virksomheder, hvorimod den på de øvrige områder mest fungerer

som statusopgørelse og synliggørelse af opgavetyperne.

Kvartalsvise opgørelser over udført tilsyn

Foruden den årlige revision, opgøres antallet af udførte tilsyn en gang i

kvartalet, og dette sammenlignes med det planlagte for perioden. Herved opnås

jævnligt et overblik over forvaltningens indsats i forhold til det planlagte,

og evt. »hængepartier« kan reddes i tide. Opgørelsen sendes til

orientering i politisk udvalg.

Eksempel på opgørelse over tilsynsindsatsen for året til dato:

Udført pr. 1/x 199x tilsyn: Planlagt for hele året

Virksomheder 49 (inkl. opfølgende) 112

Landbrug m. dyr 60 (inkl. opfølgende) 80

Landbrug 27 (>20 ha) 45

Div. Miljø 12 (forurening) -

Klager 12 (lugt, syn) 4

Ialt 161 241

Figur 2 Eksempel på opgaver og tidsforbrug indenfor et område

Status for 1991

Landbrug Forventet Faktiske

Antal Tids- Antal Tids-

opgaver forbrug opgaver forbrug

Planlægning 90 56,5

EDB - registrering 50

Registrering af

gødningsmængder

Planlægning af tilsyns-

arbejde 40

Administration og drift 386 129,5

Godkendelser iht. kap. 5 3 120 1

Sagsbehandling, ved etab.

af opbev.anlæg m.v. 12 96 8

Påbud ved overskridelse af

love eller vilkår, samt op-

følgning heraf 15 120 4

Rådgivning og information 50

Tilsyn og kontrol 440 298,5

Tilsyn med kap. 5 6 30 2

Tilsyn med erhv.mæssigt

dyrehold (ex. kap. 5) 185 308 32

Tilsyn med plantebrug 347 2

Tilsyn med hobbybrug 54

Opfølgende tilsyn 26 96 11

Tilsyn i forbindelse

med klager 2 6 2

Ialt 916 485

Samlet arbejdsoversigt 1992

Antal Tilsyns- Tidsfor- Samlet

virksom- frekvens brug pr. timefor-

Landbrug heder/ Tilsyn pr. opgave/ brug

opgaver år pr. tilsyn

virksomhed timer timer

Planlægning 90

EDB - registrering 50

Registrering af

gødningsmængder

Planlægning af tilsyns-

arbejde 40

Administration og drift 236

Godkendelser iht. kap. 5 1 40 40

Sagsbehandling, ved etab.

af opbev.anlæg m.v. 12 8 96

Påbud ved overskridelse af

love eller vilkår, samt op-

følgning heraf 6 50

Rådgivning og information 50

Tilsyn og kontrol 498

Tilsyn med kap. 5 6 1 5 30

Tilsyn med erhv.mæssigt

dyrehold (ex. kap. 5) 180 0,33 5 297

Tilsyn med plantebrug 347 0,13 3 135

Tilsyn med hobbybrug 59 0,33 3 0

Opfølgende tilsyn 15 2 30

Tilsyn i forbindelse

med klager 2 3 6

Ialt 824

Opgavefordeling 1993

Landbrug Antal Samlet

virksom- timefor-

heder/ brug

opgaver timer

Planlægning 90

EDB - registrering 50

Registrering af gødningsmængder

Planlægning af tilsynsarbejde 40

Administration og drift 250

Godkendelser iht. kap. 5 1 40

Sagsbehandling, ved etab. af opbev.anlæg m.v. 10 80

Påbud ved overskridelse af love eller vilkår,

samt opfølgning heraf 10 80

Rådgivning og information 50

Tilsyn og kontrol 566

Tilsyn med kap. 5 6 30

Tilsyn med erhv.mæssigt dyrehold (ex. kap. 5) 180 297

Tilsyn med plantebrug 347 135

Tilsyn med hobbybrug 59 58

Opfølgende tilsyn 20 40

Tilsyn i forbindelse med klager 2 6

Ialt 906

I praksis udarbejdes kvartalsopgørelsen via MIS (EDB-program), og tager

ca. 1/2-1 time.

Et brugbart værktøj

Ved udarbejdelse af planen, og senere revision, er der lagt vægt på, at

den skal være lettilgængelig, og dermed anvendelig både i det daglige

arbejde, og til synliggørelse af arbejdet. I den forbindelse har

forvaltningen inden for de sidste to år »kogt« den ned til et

minimum (f.eks. er lovtekst udtaget idet det tog en del tid at revidere hvert

år), og derved gjort den til et mere brugbart »værktøj« fremfor

bare et værk.

Ressourceforbrug

Tidsregistrering

Teknisk forvaltning har siden 1990 ført tidsregistrering. Denne

registrering anvendes bl.a. i forbindelse med opgørelsen over

ressourceforbruget på miljøområdet.

Kategorisering af tidsforbrug

På miljøområdet er tidsregistreringen delt op i 3 kategorier:

Planlægning, Administration og drift samt Tilsyn og kontrol for

hvert enkelt område. Da denne opdeling stort set er identisk med opdelingen i

miljøhandlingsplanen, kan tidsforbruget aflæses direkte og overføres til

planen.

Endvidere beregnes de »effektive« timer pr. medarbejder udfra

tidsregistreringen, d.v.s. der tages hensyn til ferier, sygdom, kurser, møder

ect. Indsatsen i mandår beregnes ud fra det samlede timeforbrug samt de

»effektive« timer. For 1991 blev antallet af effektive timer

beregnet til 1205 timer pr. medarbejder. Da der totalt var brugt 5963 timer

blev indsatsen beregnet til 4,7 mandår.

Faktisk og forventet tidsforbrug

Skemaet på figur 2 viser det forventede og faktiske tidsforbrug på

landbrugsområdet i 1991, samt forventet tidsforbrug for 1992 og 1993.

Tidsforbrugene pr. opgave er sat dels ud fra skøn, men også ud fra

erfaringerne fra de foregående år. Da miljøhandlingsplanen revideres hvert

år, er der mulighed for at »ramme« det rigtige forbrug efterhånden.

Borgerne

Offentliggørelse af planen

Efter den årlige revision lægges den samlede miljøhandlingsplan til

gennemlæsning i kommunens servicebutik og på biblioteket. Fremlæggelsen

annonceres desuden i den lokale avis. Herved har også borgerne mulighed for

at følge kommunens arbejde på miljøområdet.

Det skal dog samtidig nævnes, at der p.t. ikke har været den helt store

søgning fra borgernes side.

Interessen kan sandsynligvis skærpes, ved udsendelse af pressemeddelelse i

forbindelse med den årlige revision. Pressemeddelelsen kan bestå af en kort

orientering (statusopgørelse): udførte opgaver/tilsyn, reaktioner (antallet

af påbud og politianmeldelser m.v.) samt ressourceforbrug i m andår.

Samspil med kommuneplanen

Miljøhandlingsplanen har en overordnet, men ikke en direkte sammenhæng med

kommuneplanen og sektorplanerne.

Kompetencefordeling mellem udvalget for Teknik og Miljø og teknisk

forvaltning

Retningslinier for sagsbehandling

Der har hidtil i Teknisk forvaltning været arbejdet ud fra nedenstående

retningslinier.

- Alle tilsynssager behandles administrativt.

- Alle godkendelsessager, som er i overensstemmelse med gældende

lovgivning, behandles administrativt.

- Kap. 5 godkendelser godkendes af udvalget efter indstilling fra

forvaltningen.

- Alle dispensationssager forelægges udvalget med indstilling fra

forvaltningen. Såfremt der er tale om sager, som er ens, tildeles

forvaltningen kompetencen efter de retningslinier udvalget har vedtaget.

- Indstillinger om politianmeldelser forelægges altid udvalget (hastesager

evt. formanden).

- Alle projekter og planer forelægges udvalget til godkendelse.

Særlige opgaver

Såfremt kommunen pålægges særlige opgaver af Miljøstyrelsen eller Amtet,

som f.eks. brugerinvolvering, information eller kampagner, vil dette blive

forelagt udvalget til orientering og/eller beslutning, inden der fra

forvaltningens side udarbejdes endelige forslag til løsning af de særlige

opgaver.

9.6 Opfølgning/revision

Årlig revision af hele planen

Efter udarbejdelsen af den første plan i 1989, bliver den taget op til

revision hvert år. Dette sker i forbindelse med den årlige indberetning til

miljøstyrelsen, d.v.s. i januar/februar måned.

Tilsynsberetning

Tilsynsberetningen til Miljøstyrelsen indgår således i

miljøhandlingsplanen, og derfor indsendes den samlede plan hvert år.

Derimod er der ikke en direkte sammenhæng mellem miljøhandlingsplanen og

den kommunale budgetlægning.

Ved revisionen bliver hele planen gennemgået. Status for året sammenlignes

med det planlagte, og erfaringerne anvendes til fastlæggelse af tidsforbrug

samt antal forventede opgaver for det kommende år.

9.7 Generelle erfaringer

Løbende tilpasning af plan

I forbindelse med den årlige revision af miljøhandlingsplanen, bliver

udformningen/indholdet tilpasset mere og mere i forhold til de erfaringer der

indhøstes hvert år.

Erfaringerne har bl.a. vist, at jo mere enkelt planen opbygges, desto mere

bliver den anvendt i det daglige arbejde.

overblik over arbejdsopgaverne

Miljøhandlinsplanen har givet et betydeligt bedre overblik over

arbejdsopgaverne, som især er til gavn ved planlægning af tilsynsarbejdet.

Ved at foretage kvartalsmæssige opgørelser på tilsynsområdet, kan arbejdet

planlægges optimalt, og uforudsete hængepartier undgås.

Tilsynstilrettelæggelse

Overblikket over opgaverne har også gjort det muligt at tage bedre hensyn

til virksomhedernes aktivitetsperioder, f.eks. prioriteres landbrugstilsynene

lavt i høstperioden/roekampagnen, og tilsynet med maskinstationerne lægges

ikke i perioden lige før og lige efter høst.

For virksomhedernes vedkommende lægges tilsynene udenfor f.eks.

industriferien, da bemandingen i denne periode som regel er meget begrænset.

Bedre tilsynsafvikling

Disse forholdsregler medfører, at samarbejdet mellem miljømedarbejderen og

landmanden/virksomhedsejeren glider lettere, og der bliver færre tilfælde,

hvor et tilsyn må aflyses/genoptages.

Endvidere betyder den årlige godkendelse i politisk udvalg, at politikerne

hele tiden er ajour med opgaverne/ressourceforbruget på miljøområdet.

10 Slangerup kommunes miljøhandlingsplan

10.1 Kommuneprofil

(km2): 46

Indbyggere: ca. 8000

Beliggenhed

Slangerup Kommune er beliggende i Nordsjælland, umiddelbart øst for

Frederikssund. Kommunen er en landkommune præget af det åbne land og med

boligområderne koncentreret omkring selve Slangerup by. Cirka 5500 af

kommunens indbyggere er bosiddende i Slangerup by, mens 1700 er bosiddende i

kommunens fem landsbyer. De resterende knap 800 er bosat på landejendomme.

Kommunens erhvervsmæssige profil bærer præg af beliggenheden mellem de to

regionale centre, Frederikssund og Hillerød, og den nære beliggenhed ved de

københavnske forstæder.

Erhvervsstruktur

Det er især mindre virksomheder inden for service, der i de seneste år har

lokaliseret sig i Slangerup. Herudover er der etableret virksomheder og

institutioner der drager fordel af en lokalisering mellem de to regionale

centre.

Kommunens største virksomheder findes inden for jern- og plastikindustri.

Antal virksomheder

Efter den sidste revision af miljøbeskyttelsesloven er der ca.:

10 godkendelsespligtige virksomheder

100 anmeldelsespligtige virksomheder

100 landbrug med dyrehold

100 landbrug uden dyrehold

ca. 150 andre virksomheder

Industriområder

Omkring Slangerup by findes 2 områder udlagt til industriformål -

områdernes faktiske anvendelse er i dag blandet erhvervs- og boligformål,

hvor boligerne er under afvikling. I tilknytning til industriområderne er der

udlagt såkaldte håndværkerområder til blandet bolig og erhverv. Herudover

findes der områder til blandet bolig og erhverv i to af kommunens landsbyer.

Landzone

I de seneste år er der sket en vækst i antallet af virksomheder, der

etableres i landzone - d.v.s. i landbrugsbygninger. Det er virksomheder, som

ikke stiller særlige krav til lokalisering, men kun til omkostningsniveauet.

Fritidsaktiviteter

Miljømæssigt interessante karakteristika ved kommunen er, at den er

hjemsted for flere støjende fritidsaktiviteter - speedway, motorcross,

flugtskydning, skiveskydning samt en modelflyvebane.

Affald

Affaldsbortskaffelsen for virksomheder og landbrug er baseret på

afleveringsordninger, som hidtil har været valgfri med undtagelse af

ordningen for olie- og kemikalieaffald.

10.2 Baggrund for plan

Miljøplanen blev besluttet udført foranlediget af, at kommunens to

miljømedarbejdere på det daværende tidspunkt skiftede til nye job. Dette var

en god anledning til at revurdere arbejdsområdet og give den nye

miljømedarbejder indblik i processen med at udarbejde planen og disponere

forslagene til prioritering og program.

Baggrunden for planen var af den administrative og politiske ledelse

beskrevet som ønsket om:

Ambitionsniveau

- overblik over arbejdsopgaverne

- politisk prioritering af opgaverne

- status over ressourceforbrug og opgaveløsning

- et kontinuerligt styringsmiddel (ressourcestyring)

- et opgavefordelingsværktøj for forvaltningen

- et grundlag for vurdering af kompetancefordeling

- åbenhed om miljøadministrationen

Tidsfølge for udarbejdelsen

Der gik to år fra beslutningen om at lade udarbejde en plan, til der

forelå et operationelt værktøj. Selve planen og planens form blev udarbejdet

af et rådgivende ingeniørfirma. Kommunen leverede statusmateriale, mens

prioriteringer, perspektiver og program blev til i et samarbejde mellem

konsulent og kommune.

Målgruppe

Da planen skulle opfylde alle de ovenstående ønsker og formål var

målgruppen tilsvarende bred. Målgruppernes overordnede interesse i planen

kunne ligeledes aflæses af planens formål:

Målgruppe Interesse

Borgerne Information/åbenhed

Politikerne/ledelsen Prioriteringsværktøj

Forvaltningen Arbejdsredskab

Med denne brede målgruppe skulle planen være meget detaljeret for at kunne

anvendes. Planen blev derfor meget beskrivende i modsætning til, at med en

snævrere målgruppe kunne den være holdt i en mere summarisk form.

10.3 Planudarbejdelse

Faser i arbejdet

Udarbejdelsen af planen var delt op i fem faser som vist:

1. Oplæg til statusbeskrivelse, målsætningsdebat,

ressourceforbrug

2. Politisk debat og stillingtagen til målsætninger

3. Perspektiv og program

4. Politisk behandling

5. Miljøplan

Opgaveafgrænsning

Miljø eller ej?

Afgrænsningen af opgaver som planen omfatter, blev foretaget på baggrund

af den daværende miljøbeskyttelseslov med tilhørende bekendtgørelser samt til

en vis grad på baggrund af hvilke opgaver der traditionelt bliver opfattet

som »miljø«. For eksempel blev vandløbsvedligeholdelse og

naturpleje medtaget, mens tilsyn i medfør af den tidligere zonelov og

planloven ikke blev medtaget, - selvom disse love regulerer

anvendelsen af ejendomme, hvor miljøloven nok så meget regulerer

konsekvenserne ved anvendelsen af ejendommene.

Hvert fagområde tillagde vi nogle generelle opgaver:

Lovhåndhævelsestilsyn (T)

Planlægning (P)

Information (I)

Driftsopgaver (D)

For Slangerup Kommune fordeler opgaverne på de valgte fagområder sig som

følger:

Fagområder

1. Vandforsyning TPI

2. Spildevand TPID

3. Virksomheder TI

4. Landbrug TI (P=Kortlægning jfr. miljøstøtteloven)

5. Affald & genanvendelse TPID

6. Olie- & kemikalieaffald TPID

7. Kemikalieaffaldsdepoter PI

8. Vandløb & naturpleje TPID

9. Andet (TPID) Opgaveafhængig

Driftsopgaver

For driftsopgaverne gælder, at de er medtaget for såvidt angår selve

iværksættelsen af lovpligtige tiltag f.eks. affalds- og genbrugsordninger,

eller f.eks. tømningsordninger for trix- og septictanke og tilsynet hermed.

Den egentlige driftorganisation for disse fagområder er ikke omfattet af

planen.

Grunden til administration, sagsbehandling og tilsyn med anvendelsen af

affalds- og genbrugsordninger, kloakker og lignende er med i planen er, at

benyttelsen af ordningerne er væsentlige i det samlede billede af

miljøarbejdet. Den fremherskende skillelinie for afgrænsningen går som regel

hvor brugerbetalingen starter. Men i det samlede billede vil konsekvenserne

af en god eller dårlig affaldsordning afspejle sig i den samlede

tilsynsopgørelse ved antallet af tilsyn med affaldsdeponering og henkastning

af affald.

Rent organisatorisk er disse opgaver ikke placeret som en decideret

miljøopgave, men i et driftkontor, der varetager kommunens driftopgaver.

Myndighedsopgaver

Det var et formål med planen, at få overblik over myndighedsopgaverne på

hele miljøområdet og netop anskue området som en helhed og derved at kunne

anvende ressourcerne der, hvor de vil have størst effekt. Dette

fleksibilitetskrav blev ført videre i et arbejde med strukturtilpasning på

Teknisk forvaltning, hvor de traditionelle afdelingsstrukturer blev opløst og

nye arbejdsfordelings- og kompetanceplaner udarbejdet.

Statusbeskrivelsen

Planens statusdel eller tilstandsbeskrivelsen, er søgt holdt så

detaljeret, at den indholdsmæssige sammenhæng mellem de enkelte fagområder

fremstår tydeligt. Som nævnt tidligere har detaljeringsgraden været afhændig

af, at planens målgruppe var både borgere, politikere og administration.

Beskrivelsens detaljeringsgrad

Selve statusbeskrivelsen består for hvert fagområde af følgende

delelementer:

1. Beskrivelse af fagområdet med hensyn til indhold og

relation til andre fagområder.

2. Beskrivelse af politikker og tiltag som er sat i

værk.

3. Beskrivelse af arbejdets omfang ved en oplistning

af enkeltopgaver fordelt på administation, planlægning samt tilsyn og

kontrol.

4. Beskrivelse af opgaveløsningen, herunder også

kompetancefordeling mellem udvalg og forvaltning samt andre myndigheder.

Enkeltopgaver

Oplistningen af enkeltopgaverne som nævnt under punkt 3 er vist i bilaget.

Samtidig med udarbejdelsen af statusdelen foretoges en opgørelse af forrige

års tidsforbrug på de enkelte områder. Opgørelsen blev lavet til brug for

programdelen.

Opgaver der ikke udføres

Som følge af kravet om en stor detaljeringsgrad og også krav om

aktualitet, blev allerede planlagte tiltag og opgaver under udførelse også

medtaget, ligesom det til en vis grad også blev nævnt hvilke lovpligtige

opgaver der ikke udføres. Herudover blev der også oplistet opgaver, der var

fastlagt i de kommunale sektorplaner. Så ud over de opgaver, der er fastlagt

i medfør af lovgivningen, skal de kommunale (lokale) prioriteringer være

synlige i planen.

Kommunens forpligtelser

Beskrivelsen af opgaveløsningen er en evaluering af kommunens indsats set

i lyset af de givne forpligtelser i medfør af de hidtil gældende

målsætninger, lovgivning og samarbejdsaftaler. Denne evaluering er

forudsætningen for prioriteringen af opgaver i programdelen. I modsætning til

programdelen angives der dog ikke operationelle mål.

Kortmateriale

Til støtte for og illustration af statusbeskrivelsen, blev der fremstillet

kortmateriale for flere af fagområderne. En udpræget brug af grafisk

præsentation vil lette tilgangen til at fremstille kommunens miljøhistorie i

andre sammenhænge.

Perspektiv og program

Med udgangspunkt i statusdelen og den overordnede politiske målsætning,

(som beskrives i næste afsnit) er der for hvert område redegjort for:

- Målsætning for delområdet.

- Prioritering af delopgaver.

- Program for opfyldelse af målsætning.

- Ressourceforbrug ved opfyldelse af målsætning.

Eksisterende målsætninger

Hvad angår målsætninger, blev den overordnede målsætning besluttet i

forbindelse med planen, mens målsætningerne for delområderne er det, der hele

tiden har været grundlaget for det daglige arbejde. Disse målsætninger findes

i sektorplaner, retningslinier, redegørelse, instrukser og lignende.

På baggrund af målsætningerne og de lovmæssige krav er der foretaget en

prioritering af arbejdsopgaverne med konkrete mål - det vil sige af typen: -

der skal iværksættes undersøgelsesprogram for ikke almene vandforsyningsanlæg

inden udgangen af 1990. Prioriteringen tager ikke hensyn til

ressourcetildelingen, da der først og fremmest er tale om at få opgjort alle

målsatte opgaver. Senere i planen tages diskussionen om ressourcernes

størrelse i forhold til opgaverne op.

For Slangerups vedkommende har ambitionen været en udvidelse af

aktiviteterne med ca. et årsværk. Det betyder at nogle af de prioriterede

opgaver ikke kan iværksættes førend de nødvendige ressourcer er tilvejebragt.

Oversigt over retningslinier og målsætninger

Perspektiv- og programdelen er også det eneste sted man finder

retningslinier og målsætninger for fagområderne samlet. Ved en systematisk

vedligeholdelse og komplettering af retningslinierne, har man hjulpet sig

selv et godt stykke på vej i forhold til at få indarbejdet miljøhensyn i

kommuneplanen og lokalplaner. I Slangerup ventes retningslinierne at få

størst effekt ved at blive optaget i den årlige planredegørelse.

Koordinering af opgaveløsninger

Som omtalt tidligere bliver opgaver vedrørende spildevand og affald

varetaget af et driftskontor. Tidligere skete der ikke en formel koordinering

med miljøarbejdet, hvilket hænger sammen med det forhold, at spildevand og

affald er rent brugerbetalte områder, som traditionelt har været skelnet fra

myndighedsudøvelsen. I planens program- og perspektivdel er der gjort en

indsats for at skelne driftsopgaverne fra myndighedsopgaverne. En sådan

skelnen er en forudsætning for en egentlig koordinering med resten af

miljøområdet.

Konkret har det givet sig udslag i at tilsyn med affalds- og

spildevandsforhold koordineres med virksomhedstilsynene. Dette er også en

serviceforbedring for virksomhederne som kan nøjes med at blive besøgt en

enkelt gang.

Den politiske prioritering af indsatsen

Opgaveprioriteringen

Planen krævede en konkret stillingtagen til, hvordan ressourcerne skulle

prioriteres. Hermed skulle der laves et forslag til hvilke områder, der

skulle prioriteres op og hvilke områder der skulle prioriteres ned.

Prioriteringen skete med baggrund i at nye opgaver var opstået som følge af

ændret lovgivning. Som før nævnt andragede de prioriterede opgaver et

merforbrug på ca. et årsværk. Da der ikke umiddelbart blev tilført flere

ressourcer, blev de prioriterede opgaver forsynet med en bemærkning om,

hvornår iværksættelse forventes. Den faktiske prioritering indeholder derfor

to niveauer - det ønskede og det faktiske. For at gøre det ønskede niveau

realistisk at opnå, er der opstillet operationelle mål for alle de

prioriterede opgaver, uanset niveau. De operationelle mål er af følgende

typer:

Operationelle mål

- Angivelse af antal tilsyn og tilsynsfrekvenser.

- Iværksættelse af regelmæssige tilsyn med virksomheder og landbrug.

- Iværksættelse af tilsynskampagne for landbrug.

- Informationskampagne for affalds- og genbrugsordninger.

- Anvendelse af registreringsværktøjer - anskaffelse af MIS.

- Udarbejdelse a affaldsforskrifter for erhvervsaffald.

- Udarbejdelse af vandløbsregulativer.

- Etablering af tømningsordning for trix- og septictanke.

- Bygning af renseanlæg.

- Regelmæssigt tilsyn med almene vandforsyningsanlæg.

- Revision af private vandværkers takstblad.

- Iværksættelse af vandkvalitetskontrolprogrammer.

- Udarbejdelse af retningslinier for miljøhensyn i planlægningen.

Det skal bemærkes, at dette var målene på tidspunktet for planens

udarbejdelse. På nuværende tidspunkt er de fleste af de tidsbegrænsede mål

nået.

10.4 Politiske målsætninger og debat

Overordnet kommunalt mål

I Slangerup Kommune fandtes der ikke en samlet miljøpolitisk målsætning

inden planens udarbejdelse. Dog fandtes der retningslinier og målsætninger i

tilknytning til formulerede politikker og sektorplaner.

Efter udarbejdelsen af statusdelen blev den overordnede målsætning

formuleret af forvaltningen sammen med konsulenten og godkendt af byrådet.

Der er tale om nogle generelle retningslinier for den kommunale miljøpolitik

i almindelighed og for planens programdel i særdeleshed.

Slangerup Kommunes miljøpolitiske målsætninger:

- at forurening af luft, jord og vand forebygges og bekæmpes.

- at der ved bedømmelse af omfanget og arten af foranstaltninger til

forebyggelse og bekæmpelse af forurening lægges vægt på de ydre omgivelsers

beskaffenhed og forureningens indvirkning på disse.

- at godkendelser og tilladelser til forurening af omgivelserne, så vidt

muligt er neutrale i forhold til miljøet, ikke giver anledning til

uacceptable forhold eller at de medvirker til en forbedring af

miljøtilstanden i forhold til nugældende status.

- at kommunen på kort sigt opfylder sine lovmæssige forpligtigelser på

miljøbeskyttelsesområdet ved at sikre de nødvendige ressourcer hertil.

- at der på længere sigt opbygges og vedligeholdes en administration, der

til stadighed er egnet til varetagelse og prioritering af indsatsen på

miljøbeskyttelsesområdet.

Målsætningen blev lavet med sigte på at opfylde følgende hensyn:

- generelle hensyn om forureningsbegrænsning.

- lokale hensyn som er tilpasset Slangerups behov for på den ene

side at undgå uacceptabel forurening og på den anden side at give de bedst

mulige betingelser for erhvervsmæssige aktiviteter.

- lovmæssige hensyn om at sikre de nødvendige ressourcer til at

opfylde lovgivningens mindstekrav.

- forvaltningsmæssige hensyn som tager sigte på at tilpasse

ressourceforbruget til den aktuelle prioritering og at uddelegere opgaver fra

politisk udvalg til forvaltning.

Den overordnede målsætning er i sit sigte meget præcis til trods for sine

generelle formuleringer. Målsætningen er retningsgivende for planens

programafsnit og var derfor vigtig at have på plads, inden beskrivelsen af de

konkrete mål.

Beskrivelsen af de konkrete mål gav ikke anledning til debat, men det

gjorde derimod forslagene til løsning af opgaverne. På baggrund af den

politiske debat herom blev forslagene til hvordan de prioriterede opgaver

løses, bestemt ved som hovedregel, at længerevarende og tilbagevendende

opgaver løses af forvaltningens egne medarbejdere. Enkeltstående,

korterevarende og særlig fagligt krævende opgaver ansås derimod for egnede

til at blive løst af konsulenter.

Forvaltningens faglige profil

Endelig blev der også taget hensyn til medarbejdernes faglige profiler,

således at omrokering af opgaver internt i forvaltningen kan frigøre

ressourcer til udvalgte delområder.

Ressourcehov ved målopfyldelse

Opgørelsen af det nødvendige merforbrug er et skøn på baggrund af det

aktuelle forbrug. I forslagene til ressourceforbrug er der taget højde for

målsætningerne således, at der er foretaget en vurdering af, hvorvidt det

aktuelle forbrug var tilstrækkeligt eller der skulle bruges flere ressourcer.

Som et apropos kan det nævnes, at på ingen områder blev forbruget foreslået

skåret ned.

Løbende målsætningsdebat

Hvert år tager Teknisk Udvalg stilling til det udførte arbejde foregående

år og arbejdet der er planlagt i indeværende år. Oplægget udarbejdes af

Teknisk Forvaltning på baggrund af hhv. de overordnede målsætninger og

målsætningernre for delområderne. Herved bliver målsætningerne konfirmeret

løbende og miljøplanen bliver del af en dynamisk proces.

10.5 Planens anvendelse

Budget

Til anskueliggørelse af planens programdel lavede vi en oversigt over det

nuværende ressourceforbrug og det nødvendige ressourceforbrug ved udførelse

af de prioriterede opgaver. Oversigtens form bliver brugt i forbindelse med

behandling af budgetforslag samt af forvaltningen i de årlige opgørelser af

indsatsen. Forvaltningens egenindsats veksler meget i størrelse fra år til

år.

Opgavefordeling

Det skyldes at personalet kan allokeres til opgaver inden for andre af

forvaltningens arbejdsområder, hvilket igen hænger sammen med medarbejdernes

faglige profiler og arbejdsområder.

Opgaverne på miljøområdet er fordelt mellem fire personer som følger:

Nr. 1 tager sig af spildevand og spildevandsanlæg, affaldsordninger,

herunder olie- og kemikalieaffald samt genanvendelse.

Nr. 2 tager sig af planlægningsopgaver vedr. spildevand og

affaldsordninger samt vandløb og naturpleje.

Nr. 3 tager sig af vandforsyning, virksomheder, landbrug, klager og

tilsynsopgaver i øvrigt.

Nr. 4 tager sig af administrative opgaver vedrørende vandforsyning og

registrering.

Ved et prioriteret merforbrug på området med virksomhedstilsyn, kan der

således kun trækkes på en person og derfor ikke flyttes ressourcer, hvilket

jo er et generelt problem i de mindre forvaltninger, hvor der ved fordelingen

af arbejdsopgaver ikke er mulighed for at have flere personer til at varetage

samme fagområde.

Opgaveløsning

Ved prioritering af de opgaver, der kan udføres inden for de givne

ressourcer, er der således også forvaltningens faglige profil at tage højde

for. I Slangerup medførte det, at en generel opprioritering af

vandindvindingsområdet betød en mindskning af tilsyn med virksomheder og

landbrug. Da disse opgaver ikke kan varetages af forvaltningens eget

personale medførte det, at tilsynsforpligtigelserne på landbrugsområdet blev

opfyldt ved at engagere en konsulent til en tilsynskampagne. Tilbage stod så,

at virksomhedsområdet blev det område som ikke kunne tilgodeses i første

omgang.

Anskueliggørelsen af hvor vigtigt det er, at medarbejdernes faglige

profiler er sammenfaldende på nogle nøgleområder, er en af de betydningsfulde

sider ved planen. Den faktiske ressourcefordeling kombineret med

medarbejdernes faglige profiler afdækkede nogle uerkendte ressourcer, som kan

bringes til anvendelse gennem organisatoriske tiltag.

Evaluering og erfaringer

Koordinering

Det var en målsætning at planen skulle koordinere alle løsrevne

målsætninger og retningslinier til et sammenhængende og veldokumenteret

værktøj til styring af aktiviteterne på miljøområdet. Det er kommunens

erfaring, at en samlet beskrivelse og målsætning for området ikke kan

undværes på sigt. Dette både af interne arbejdsmæssige årsager, hvor opgave-

og ressourcestyring er en nødvendighed set i lyset af øgede effektivitets- og

kvalitetskrav, men også set i lyset af øgede krav om service og åbenhed i

forhold til borgerne.

Et andet af målene med planen var, at få udført de prioriterede opgaver.

Hertil krævedes en ressourceudvidelse på et årsværk og 1/2 mill. kr. Den

foreløbige status er, at udvidelsen på et årsværk ikke er blevet realiseret.

Arbejdsstyring

Ud over kontante resultater er der værdier som er mindre målbare. Først og

fremmest er det en styrke, at planen kan anvendes som et værktøj til

arbejdsstyring på tværs af arbejdsområder og faggrænser - således er

koordinerede tilsyn numere reglen end undtagelsen, hvilket er både en

serviceforbedring og en effektivisering af Teknisk forvaltnings

administrative lovhåndhævelsesfunktioner.

Uddelegering af kompetence

Det er også vores erfaring, at planen har gjort det nemmere at uddelegere

kompetence fra det politiske udvalg til forvaltningen, idet overblikket over

opgaverne gør det nemt, at identificere de nøgleområder, hvor politiske

beslutninger skal tages.

Selve planen er en afspejling af den politiske prioritering, men den kan

ikke bruges som facitliste, fordi der af hensyn til de overordnede

samfundsmæssige strømninger skal være en dynamik i arbejdet.

Øget åbenhed

En overordnet samfundsmæssig strømning som planen tager hensyn til er øget

åbenhed. Med planen og de årlige tillæg kan alle kigge os i kortene. Dette

stiller som konsekvens krav om en overbevisende dokumentation for det arbejde

der udføres - både med hensyn til efffektivitet og kvalitet.

Samspil med kommuneplanen

Set i relation til kommuneplanen er koblingen holdt på et overordnet

niveau, således at målsætninger og hovedtendenser fremgår af kommuneplanen,

men herudover er der lagt vægt på, at miljøplanen lever sit eget liv. Dette

skal ses i lyset af kravene om dynamik og fleksibilitet. Heri ligger ikke, at

der ikke kan laves miljøprioriteret planlægning i relation til kommuneplanen,

men at fastsættelsen af konkrete operationelle mål nødvendigvis må kobles til

ressourcefordeling og -tildeling for ikke at ende som hensigtserklæringer.

Det årlige plantillæg

Konkret vil koordineringen på kommuneplanniveau ske ved, at planens årlige

tillæg med beretning og tilkendegivelser om det kommende års arbejde, optages

i kommunens årlige planredegørelse.

Det lokale præg

Som det fremgår, mener vi at have stor gavn af planen. Kommunen vil derfor

fremover blive ved at vedligeholde den. Der vil dog ske ændringer på visse

punkter, idet planen skal have et endnu større indhold af lokalt betingede

opgaver. Den skal i højere grad tage sit udgangspunkt i lokale forhold, - dog

på en måde som ikke tilsidesætter eventuelle lovmæssige krav til

opgaveløsningen. Grunden til dette er, at det kan skabe større interesse for

og indflydelse på området fra borgere og brugere.

Det er også meningen, at inddrage flere aspekter og sider af de kommunale

opgaver, - således at skabe en strammere form for de koordinerede/kombinerede

tilsyn og at samordne indsatsen med kommunens beskæftigelsessekretariat på

områder med berøringsflader.

10.6 Opfølgning

Med en meget konkret plan oplever man, at det stillede mål opfyldes i

løbet af et par år ligesom den hurtige udvikling i lovgivningen kan gøre

planen uaktuel.

Tilsynsberetning

I Slangerup laver vi hvert år et tillæg til planen, som indeholder en

beretning om sidste års arbejde og tilkendegivelser om det kommende års

arbejde.

Beretningen om sidste års arbejde er en evaluering af indsatsen med hensyn

til målopfyldelsen. Vi opgør ressourceforbruget i faktiske forbrugte timer

for at kunne sammenligne forbruget år for år og for at kunne se udviklingen i

fordelingen af timeforbruget på de enkelte områder. Efterfølgende er hvert

enkelt område gennemgået i en prosadel, hvor der gøres rede for udførte

tilsyn og resultatet af tilsynene.

Synliggørelse af andre miljøproblemer

Dette er en betydelig forbedring i forhold til at anvende den årlige

indberetning til Miljøstyrelsen, idet hele arbejdsområdet synliggøres. Bl.a.

dækker indberetningskategorien »andet« over en mangfoldighed af

opgaver som er beskrivende for de problemer der er oppe i tiden - f.eks.

sæsonbestemte gener som motorsave og brændeovne eller modeluner som hanegal,

- det kan også være mere generelle problemer som lokale forureninger af

enkeltvandforsyningsanlæg eller spontant opståede affaldsdeponeringer - alt

sammen vigtige ting i det lokale samfund.

Næste års tema!

Tilkendegivelsen om det kommende års arbejde er disponeret på samme måde

som beretningen, med et forventet mandskabsforbrug i timer, opgjort på de

otte områder. Ved den efterfølgende gennemgang af de forventede aktiviteter

lægges der vægt et overordnet tema - i 1992 var det affald - d.v.s. at ved

virksomhedstilsynene er der fokuseret særligt på affaldshåndtering af

bortskaffelse, samt at der har været særlig fokus på henkastet affald og

egentlig affaldsdeponering på ubebyggede grunde. Herudover har der ved

kombinerede tilsyn - d.v.s. både miljø-, brand- og planlovstilsyn, været lagt

vægt på affaldsforhold.

Det samlede plantillæg bilægges indberetningen til Miljøstyrelsen og

offentliggøres ved annoncering. Det er vores opfattelse, at den læses af de

lokale miljøinteresserede foreninger samt af borgere som er

fagligt/professionelt involveret i miljøarbejde.

Koordineringen med kommuneplanen

Som nævnt i forrige afsnit koordineres miljøplanen med kommuneplanen

gennem den årlige planredegørelse. Næste skridt i plankoordineringen er, at

muliggøre en samordning med de øvrige områder, hvor der ydes borgerserice.

Hidtil har der ikke været foretaget en skelnen mellem, hvornår der foretages

lovhåndhævelse og hvornår der er tale om borgerservice.

Planen kan revideres efter behov, og vi regner med en revision ca. hvert

fjerde eller femte år. Revisionen vil blive udført i en arbejdsgang med

efterfølgende politisk behandling. Nye ting som vil indgå i planen efter

revisionen, er en beretning for den foregående planperiode med angivelse af

udviklingen på området - og altså første skridt i retning mod en kommunal

miljøhistorie.

Bilag 1

Hjælpeskemaer

Til brug for statusbeskrivelse, jf. afsnit 4.2.4 side 13.

Skemaerne i bilag 1 kan anvendes som hjælpeskemaer og kan udbyges efter

behov. Skemaerne er opbygget med følgende kolonner.

Udføres:

Hvorvidt aktiviteten udføres helt, delvist eller slet ikke.

Nuværende forbrug:

Opgørelse af nuværende årlige forbrug ved opgaveløsningen opdelt på

kommunens eget timeforbrug og konsulentforbrug (fremmede tjenesteydelser,

herunder miljø- og levnedsmiddelkontrollen) opgjort på udgifter pr. år.

Nødvendigt mer-/mindreforbrug:

Opgørelse over mer-/mindreforbrug, opdelt på samme måde som nuværende

forbrug, som anslås nødvendigt, når kommunen skal opfylde sine lovbetingede

forpligtigelser og eventuelle kommende målsætninger.

Opgaver i forbindelse med Administration, planlægning, tilsyn og kontrol

på miljøområdet

(Poster overført fra underskemaer)

Hovedskema

Nuværende Nødvendigt Fremtidigt

forbrug mer-/mindre forbrug

forbrug ialt

Tek. Konsu- Tek. Konsu- Tek. Konsu-

forv. lent forv. lent forv. lent

Time- udgift/ time- udgift/ Time- udgift/

forbrug år forbrug år forbrug år

Hovedområder

1. Vandforsyning

2. Spildevand

3. Virksomheder

4. Landbrug

5. Affald og genan-

vendelse

6. OK affald

7. Kemikalieaffalds-

depoter

8. Vandløb og natur-

pleje

9. Andet

Total

Underskema 1

Vandforsyning Nuværende Nødvendigt

forbrug mer-/mindre

forbrug

Udføres Tek. Konsu- Tek. Konsu-

ja/ forv. lent forv. lent

delvist/ Time- udgift/ Time- udgift/

nej for- år for- år

brug brug

1.1. Vandforsyningsplanlægning

Ajourføring af plan

Udførelse af delplaner

1.2. Regulataiiver og takster

Sagsbehandling ved god-

kendelser

1.3. Indvindingstilladelser

Sagsbehandling ved udarbej-

delse af tilladelser

Tilsyn med overholdelse af

tilladelser

1.4. Indvundne vandmængder

Indberetninger til amtet

Tilsyn med indvundne

mængder

1.5. Vandværkernes tekniske

anlæg

Besigtigelse og gennemgang

af anlæg

1.6. Drikkevandskvalitet

Sagsbehandling m.m. i sam-

arbejde med embedslægen

Tilsyn med drikkevands-

kvaliteten

1.7. Borgerservice

Informationer, vejledning,

forespørgsler m.v.

Overført til hovedskema

Underskema 2

Spildevand Nuværende Nødvendigt

forbrug mer-/mindre

forbrug

Udføres Tek. Konsu- Tek. Konsu-

ja/ forv. lent forv. lent

delvist/ Time- udgift/ Time- udgift/

nej for- år for- år

brug brug

2.1. Spildevandsplanlægning

Ajourføring af spilde-

vandsplan

2.2. Spildevandstilladelser

Sagsbehandling ved

tilladelser

Kontrol med overholdelse

af vilkår

2.3. Nyanlæg - renovering

Godkendelse og projek-

tering

Tilsyn med udførelse

2.4. Kloakbetalingsvedtægt

Påligning af kloakbidrag

2.5. Nedsivnings- og samle-

tankanlæg

Sagsbehandling ved

tilladelser

Kontrol med tømning

2.6. Tømningsordning for

trix og septiktanke

Administration

Tilsyn med ordningen

2.7. Udledningskrav til

renseanlæg

Sagsanlæg

Tilsyn med drift og ved-

ligeholdelse af rense-

anlæg, pumpestationer og

kloaker m.v.

2.8. Slamdeponering/-dispo-

nering

2.9. Borgerservice

Informationer, vejledning,

forespørgsler m.v.

Overført til hovedskema

Underskema 3

Virksomheder Nuværende Nødvendigt

forbrug mer-/mindre

forbrug

Udføres Tek. Konsu- Tek. Konsu-

ja/ forv. lent forv. lent

delvist/ Time- udgift/ Time- udgift/

nej for- år for- år

brug brug

3.1. EDB-registrering

Opbygning og vedligehold

3.2. Listevirksomheder

Sagsbehandling og

udarbejdelse af

godkendelser

Revision af meddelte

godkendelser

Kapitel 5 godkendelser

af eksisterende før 1974

Behandling af klagesager

Førstegangs tilsyn

Regelmæssigt tilsyn

3.3. Virksomheder omfattet af

anmeldeord., branchebkg.

og andre

Sagsbehandling vedrørende

anmeldeordninger

Behandling af dispensa-

tionsansøgninger

Behandling af klagesager

Tilsyn

3.4. Borgerservice

Informationer, vejledning,

forespørgsler m.v.

Overført til hovedskema

Underskema 4

Landbrug Nuværende Nødvendigt

forbrug mer-/mindre

forbrug

Udføres Tek. Konsu- Tek. Konsu-

ja/ forv. lent forv. lent

delvist/ Time- udgift/ Time- udgift/

nej for- år for- år

brug brug

4.1. EDB-registrering

Opbygning og vedligehold

4.2. Landbrug med erhvervs-

mæssigt dyrehold o.a.

Sagsbehandling og udarbej-

delse af godkendelser

Ekstraordinært tilsyn

Tilsyn

4.3. Landbrug i øvrigt

Behandling af forhånds-

anmeldelser

Behandling af ansøgnin-

ger om miljøstøtte

Behandling af ansøgnin-

ger om dispensationer

Behandling af klagesager

4.4. Borgerservice

Informationer, vejledning,

forespørgsler m.v.

Overført til hovedskema

Underskema 5

Affald og genanvendelse Nuværende Nødvendigt

forbrug mer-/mindre

forbrug

Udføres Tek. Konsu- Tek. Konsu-

ja/ forv. lent forv. lent

delvist/ Time- udgift/ Time- udgift/

nej for- år for- år

brug brug

5.1. Affaldsplanlægning

Udarbejdelse og ajour-

føring af affaldsplan

5.2. Renovationsordning

Administration af den

kommunale renovations-

ordning i henhold til re-

gulativer

Regulativer

5.3. Modtageplads og gen-

brugsstation

Administration i for-

bindelse med driften af

pladsen

Tilsyn med drift

5.4. Evt. fælleskommunalt

affaldsselskab

Behandling af sager i

forbindelse med affalds-

samarbejdet

Deltagelse i teknikermøder

5.5. Genbrugsordninger

Administration af indsam-

lingsordning for private

husstande

Indsamling for madaffald

fra storkøkkener

Indsamlingsordning fra

erhvervsvirksomheder

Indsamling for kommunale

institutioner

Behandling af sager vedr.

dispensation og anvisning

af behandlingssted

Tilsyn og kontrol med

virksomheders sortering

og genanvendelse

5.6. Borgerservice

Informationer, vejledning,

forespørgsler m.v.

Overført til hovedskema

Underskema 6

Olie- og kemikalieaffald Nuværende Nødvendigt

forbrug mer-/mindre

forbrug

Udføres Tek. Konsu- Tek. Konsu-

ja/ forv. lent forv. lent

delvist/ Time- udgift/ Time- udgift/

nej for- år for- år

brug brug

6.1. Anmeldelse af olie- og

kemikalieaffald

Behandling af dispensa-

sationssager

Kontrol med anmeldelse og

aflevering af OK affald

Etablering af husstands-

indsamling

6.2. Modtagepladsen

Administration og tilsyn

med drift

6.3. Fælleskommunal modtage-

station

Behandling af sager

6.4. Sygehusaffald

Administration og tilsyn

med indsamling i henhold

til regulativ

6.5. Batteriindsamling

Administration af indsam-

samlingsordning

6.6. Borgerservice

Informationer, vejledning,

forespørgsler m.v.

Overført til hovedskema

Underskema 7

Kemikalieaffaldsdepoter Nuværende Nødvendigt

forbrug mer-/mindre

forbrug

Udføres Tek. Konsu- Tek. Konsu-

ja/ forv. lent forv. lent

delvist/ Time- udgift/ Time- udgift/

nej for- år for- år

brug brug

Kortlægning af potientielle

depoter

Behandling af sager i forbin-

delse med indberetning til amtet

Deltagelse i styregrupper ved

undersøgelse og oprydning

Andet tilsyn

Overført til hovedskema

Underskema 8

Vandløb og Naturpleje Nuværende Nødvendigt

forbrug mer-/mindre

forbrug

Udføres Tek. Konsu- Tek. Konsu-

ja/ forv. lent forv. lent

delvist/ Time- udgift/ Time- udgift/

nej for- år for- år

brug brug

8.1. Vandløbsregulativer

Udarbejdelse og admini-

stration af regulativer

8.2. Vandløbspleje

Tilsyn med vandløb og

vådområder

Kontrol med udløb og dræn

Behandling af klagesager

8.3. Natur- og vådområdepleje m.m.

Administration og tilsyn i hen-

hold til Naturfredningslovens

§ 43

Kortlægning af værdifulde

områder

Udarbejdelse af anlægs- og

plejeplaner for udvalgets om-

råde

Projektstyring

8.4. Strandrensning

8.5. Borgerservice

Informationer, vejledning,

forespørgsler m.v.

Overført til hovedskema

Underskema 9

Andet Nuværende Nødvendigt

forbrug mer-/mindre

forbrug

Udføres Tek. Konsu- Tek. Konsu-

ja/ forv. lent forv. lent

delvist/ Time- udgift/ Time- udgift/

nej for- år for- år

brug brug

9.1. Oplag af olie og farlige

stoffer

Administration og syn af

sløjfede olietanke

Tilsyn i forbindelse med

oplag af farlige stoffer

9.2. Forureningsuheld

Beredskab (Brandvæsen)

Varetagelse af oprydning,

sagsbeh.

9.3. Andre myndigheder

Behandling af sager hvor

andre myndigheder har

kompetance

Varetage samarbejdet med

embedslægen, Arbejdstilsynet

Miljø- og levnedsmiddelkon-

trollen samt miljøtekniker-

forum

Indsamling og vurdering af

information til andre

myndigheder

9.4. Kommune- og lokalplanlægning

Vurdering og udtalelser om

miljøhensyn i kommuneplanlæg-

ning

9.5. EDB-styring

Varetagelse af miljøområdets

opbygning af dataindsamling og

udbygning af EDB-anvendelsen

9.6. Efteruddannelse

Vedligeholdelse og udvikling

af faglige kvalifikationer i

forhold til udviklingen af op-

gaverne på miljøområdet

Overført til hovedskema

REGISTRERINGSBLAD

Udgiver: Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K.

Serietitel, nr.: Vejledning fra Miljøstyrelsen, 6/1993

Udgivelsesår: 1993

Titel: Udarbejdelse af kommunale miljøhandlingsplaner

Undertitel:

Forfatter(e): Lauritzen, Hans; Christensen, Kjeld; Clausen, Gitte;

Johansen, Tom Henrik; West, Susan

Udførende institution(er): Miljøstyrelsen; Enviroplan A/S

Resume: Vejledningen er tænkt som et arbejdsredskab for kommuner

med interesse for at udarbejde en miljøhandlingsplan, omfattende dels en

samlet oversigt over kommunens opgaver og besluttede aktiviteter på

miljøområdet, dels en prioriteeret strategi for arbejdets udførelse. Der har

ved udformningen af vejledningen været lagt vægt på, at kommunerne selv,

d.v.s. uden brug af ekstern bistand, skulle være i stand til at udarbejde en

miljøhandlingsplan ved hjælp af vejledningen. Dette skulle gælde også for de

mindste kommuner.

Emneord: kommuner; miljøhandlingsplaner

ISSN: 87-7810-102-6

ISSN: 0108-6375

Pris (inkl. moms): 90 kr.

Format: A4

Sideantal: 76

Md./år for redaktionens afslutning: september 1993

Oplag: 1200

Andre oplysninger:

Tryk: P.J. Schmidt Tryk, Vojens

Trykt på 100% genbrugspapir Cyclus

Lignende dokumenter