Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om godkendelse af husdyr

Gældende VEJ nr 14012 af 01/11/1988VejledningMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri15. marts 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om godkendelse af husdyr

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Miljøbeskyttelseslovens godkendelsesregler

3. Ansøgning om godkendelse

3.1. Godkendelsesmyndigheden

3.2. Ansøgningens indhold

4. Vurdering af virksomheden

4.1. Lokalisering

4.2. Husdyrbrugets art

4.3. Staldindretning

4.4. Ventilationsanlæg

4.5. Gødningshåndtering

4.6. Spildevand

5. Godkendelsens omfang og indhold

5.1. § 35 og § 37-situationen

5.2. Godkendelsens omfang

5.3. Vilkår for godkendelse

5.4. Generelle forhold

6. Tilsyn og håndhævelse

7. Forholdet til anden lovgivning

Bilag 1. Staldanlæg til kvæg og svin

Bilag 2. Staldanlæg til fjerkræ

Bilag 3. Ventilation og ventilationsanlæg

Bilag 4. Forslag til standardvilkår for godkendelse af husdyrbrug

Registreringsblad

1. Indledning

Baggrund

Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af nye regler om godkendelse af

særligt store eller bolignære dyrhold, jf. bekendtgørelse nr. 783 af 21.

Læs alt

november 1986 om godkendelse af særligt forurenende virksomheder

(godkendelsesbekendtgørelsen). Vejledningen omfatter punkt J.1. fjerkræfarme,

punkt J.3. husdyrbrug på over 120 dyreenheder og punkt J.4. bolignære

husdyrbrug.

En lang række landbrug falder hermed ind under godkendelsesordningen.

Miljøstyrelsen har derfor fundet det hensigtsmæssigt at udarbejde generelle

retningslinjer for godkendelse af husdyrbrug.

Formål

Vejledningen er tænkt som en støtte for de kommunale myndigheder, som skal

meddele godkendelse. Det er Miljøstyrelsens håb, at vejledningen kan

resultere i en rimelig ensartet sagsbehandling fra kommune til kommune, samt

give kommunerne et grundlag for at vejlede landmændene i forbindelse med en

ansøgning om godkendelse. Vejledningen kan herved forhåbentlig være med til

at nedbringe generne fra landbruget samt begrænse antallet af klagesager.

Vejledningen er endvidere tænkt som en hjælp for landbrugets konsulenter i

deres rådgivning af landmænd, der ønsker enten at etablere sig eller udvide

deres nuværende produktion.

Landsudvalget for Fjerkræ og Landbrugets Rådgivningscenter har ydet faglig

bistand til udarbejdelsen af de tekniske bilag til vejledningen.

2. Miljøbeskyttelseslovens godkendelsesregler

(Lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985 med de ændringer, der følger af

lov nr. 329 af 4. juni 1986.

Bekendtgørelse nr. 783 af 21. november 1986 om godkendelse af særligt

forurenende virksomheder m.v. (godkendelsesbekendtgørelsen).

Cirkulære af 2. december 1986 om ændring af miljøbeskyttelsesloven.

Cirkulære nr. 108 af 15. maj 1974 om godkendelse af særligt forurenende

virksomheder m.v.)

Listens pkt. J.1, J.3 og J.4

Fjerkræfarme, husdyrbrug for mere end 120 dyreenheder og bolignære

husdyrbrug listens punkt J.1., J.3. og J.4., som er optrykt herunder er i

miljøbeskyttelseslovens forstand »særligt forurenende

virksomheder«, og kræver derfor myndighedernes godkendelse inden

etablering, udvidelse eller ændring (jf. godkendelsesbekendtgørelsensd § 1).

Listens punkt J.1., J.3. og J.4..

J.1. Fjerkræfarme med plads til mere end 20.000 slagtekyllinger eller

10.000 stk. andet fjerkræ.

J.3. Husdyrbrug for mere end 120 dyreenheder, heri ikke medregnet pelsdyr.

J.4. Husdyrbrug for mere end 15 dyreenheder (heri ikke medregnet pelsdyr)

når de tilhørende stalde eller gødningsopbevaringsanlæg ligger nærmere end 50

m fra nabobeboelse eller nærmere end 100 m fra byzone, sommerhusområder eller

områder i landzone, der er udlagt til boligformål eller til blandet bolig og

erhverv. Afstanden beregnes mellem de nærmeste punkter på bygningerne,

anlæggene eller f.s.v. angår de nævnte områder, disses afgrænsning.

Sagens gang

Kommunens afgørelse kan påklages til Miljøstyrelsen, og Miljøstyrelsens

afgørelse kan påklages til Miljøankenævnet. Det kan derfor anbefales at

indsende projekt med fornødne oplysninger om indretning og drift (se kapitel

3) til kommunens godkendelse i god tid før man påregner at sætte byggeriet

igang, jf. endvidere vejledningens kapitel 7 om anden lovgivning.

Bygge- og anlægsarbejder

Påklages afgørelsen til Miljøstyrelsen, må bygge- og anlægsarbejder ikke

påbegyndes, før Miljøstyrelsens afgørelse foreligger. Kommunalbestyrelsen kan

i forbindelse med godkendelse meddele tilladelse til påbegyndelse af bygge-

og anlægsarbejder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 3. Miljøstyrelsen

kan i forbindelse med behandling af klagesagen meddele tilladelse til

påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 72,

stk. 4. Påklages afgørelsen til Miljøankenævnet, er der ikke et sådant

byggeforbud, men sættes byggeriet igang inden Miljøankenævnets afgørelse

foreligger, sker det på eget ansvar.

3. Ansøgning om godkendelse

3.1. Godkendelsesmyndigheden

Altid kommunalbestyrelsen

Ansøgning om godkendelse indsendes til kommunalbestyrelsen i den kommune,

hvor virksomheden ligger eller agtes anlagt. Kommunalbestyrelsen træffer

afgørelse om godkendelse af husdyrbruget. Dette gælder også, selv om der

udledes spildevand direkte til vandløb, søer eller havet, jf.

godkendelsesbekendtgørelsens § 2.

3.2. Ansøgningens indhold

Skriftlig ansøgning

Af godkendelsesbekendtgørelsens § 4 fremgår det, at en ansøgning skal være

skriftlig og ledsaget af oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for

myndighedernes bedømmelse af virksomhedens forurening af omgivelserne.

Herefter er der nævnt 26 punkter under hovedpunkterne A-H. Ikke alle disse

oplysninger skal foreligge ved enhver ansøgning. Her skal kort gennemgås de

oplysninger, der bør foreligge ved godkendelse af fjerkræfarme og husdyrbrug.

Etablering eller udvidelse

§ 35 ellere § 37

Det skal af ansøgningen fremgå, hvorvidt der er tale om en etablering, en

udvidelse eller en ændring af virksomheden. Det skal endvidere fremgå, om der

er tale om en lovpligtig godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens §

37.

Herudover bør følgende oplysninger foreligge:

A. Planer over virksomhedens beliggenhed:

Beliggenhed i forhold til naboer m.v.

1. Plan i passende målestok (f.eks. 1:4.000), der

angiver ejendommens matrikelnummer samt viser virksomhedens nuværende og

ansøgte placering i forhold til omgivelserne. Af plantetegningerne skal

fremgå afstande fra stalde/gødningsopbevaringsanlæg til:

- naboskel og nabobeboelse,

- byzone, sommerhusområder eller områder i landzone, der er udlagt til

boligformål eller til blandet bolig og erhverv,

- offentlig vej,

- vandforsyningsanlæg - enkelt og fælles,

- søer og vandløb (herunder drænledninger),

- levnedsmiddelvirksomhed.

Placering på ejendommen

2. Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:500),

der viser den samlede virksomheds placering på ejendommen efter etableringen,

udvidelsen eller ændringen.

Planlægning

3. Oplysninger om den stedfundne fysiske planlægning

for det område, hvor ejendommen er beliggende og tilgrænsende områder.

B. Oplysninger om virksomhedens etablering:

4. De forventede tidspunkter for bygge- og

anlægsarbejders påbegyndelse og afslutning samt for påbegyndelse af

virksomhedens drift.

C. Oplysninger om virksomhedens indretning og drift:

Dyreart og størrelse

5. Oplysninger om dyreart, antal af dyreenheder for

hver enkelt art med beregningsgrundlaget herfor og antal af dyr/pladser ved

etablering eller før og efter en udvidelse eller ændring.

6. Oplysninger om staldsystem og staldindretning.

7. Oplysninger om ventilationsanlæg herunder

oplysninger om type, kapacitet, antal afkast, afkastenes placering,

lufthastighed i afkast m.v.

8. Oplysninger om opbevaring og/eller forarbejdning af

foder.

9. Mængden af vand til rengøring af stald, maskiner

m.v. oplyses.

10. Oplysninger om udmugningssystem.

11. Årsproduktion af husdyrgødning (mængde/typer).

Angivelse af overskudsgødning samt kontrakter om opbevaring og afsætning

heraf.

12. Gødningsopbevaringsanlæg for alle stalde (type,

størrelse og kapacitet).

13. Oplysning om der opbevares eller anvendes

husdyrgødning fra andre ejendomme.

Areal til udbringning

14. Oplysning om det areal angivet i ha, der er til

rådighed til udbringning af husdyrgødning, herunder både egne arealer og

arealer, der kan disponeres over i medfør af gødningsleveringsaftaler og

aftaler for forpagtning.

15. Oplysning om bivirksomhed - f.eks. dambrug,

pelsdyrfarm, biogasanlæg, komposteringsanlæg, halmfyr m.v.

D. Oplysninger om virksomhedens forurening:

Støjkilder

16. Angivelse af støjkilder, der kan give væsentlige

støjgener for omgivelserne (ventilationsanlæg, kompressorer,

korntørringsanlæg m.v.). Driftstid og driftsperiode angives.

Luftkilder

17. Oplysninger om luftforureningskilder, de kan

indebære væsentlige gener for omgivelserne.

Spildevand

18. Opgørelse af mængden og arten af rengøringsvand,

mælkerumsvand, sanitært spildevand og vand fra vaskepladser.

E. Oplysninger om forureningsbegrænsende foranstaltninger:

19. Beskrivelse af eventuelle rensningsanordninger på

luftforureningskilder.

20. Beskrivelse af eventuelle støjdæmpende

foranstaltninger.

21. Beskrivelse af bortskaffelsen af spildevand samt

eventuelle rensningsforanstaltninger.

F. Oplysninger om virksomhedens affald m.v.:

22. Oplysninger om opbevaring og bortskaffelse af døde

dyr.

G. Oplysning om andet affald m.v.:

23. Oplysninger om opbevaring/forarbejdning/anvendelse

af slam, slagteriaffald eller andet affald.

4. Vurdering af virksomheden

4.1. Lokalisering

Landbrugets erhvervsområde

Et af de vigtigste kriterier for, om godkendelse kan meddeles, er

virksomhedens lokalisering. Landzoneområderne incl. landsbyer betragtes som

udgangspunkt som landbrugets erhvervsområde. Landbrugsvirksomhedernes naboer

må derfor i landzonen acceptere miljømæssige gener i højere grad, end

tilfældet er i rene boligområde i byerne (byzoner). Virksomheder omfattet af

listens punkt J.1. fjerkræfarme og punkt J.3. husdyrbrug med mere end 120

dyreenheder vil derfor normalt kunne godkendes, både når det drejer sig om

nyetablering og om udvidelse/ændring. Det vil nemlig som regel være muligt i

forbindelse med godkendelsen at stille vilkår for driften, så der ikke opstår

unødige gener for omgivelserne.

Byzoner m.v.

I byzoner, sommerhusområder samt områder i landzone, der er udlagt til

boligformål kan der som udgangspunkt ikke meddeles godkendelse til etablering

af de virksomhedstyper, der er omfattet af denne vejledning.

Ved bolignære husdyrbrug - listens punkt J.4. - herunder også store

husdyrbrug (J.3.) og fjerkræfarme (J.1.), som ligger bolignært, kræver

beliggenheden i sig selv, at der sker en grundig vurdering af det konkrete

projekt.

Bolignære husdyrbrug

Som tommelfingerregel kan siges, at hvis det drejer sig om et husdyrbrug

nærmere end 50 m fra nabobeboelse i landzone kan en lille udvidelse som

udgangspunkt godkendes. En udvidelse af husdyrbrug på 5-10 procent samt

renovering og modernisering af eksisterende stalde kan normalt betragtes som

en lille udvidelse. Hvis der er tale om nyetablering eller en stor udvidelse,

må man konkret vurdere beliggenheden, topografien, dyreholdets art,

standindretning m.v. - se kapitel 4.2-4.6. Ofte vil der være muligt at

meddele godkendelse, da der er tale om landbrugets erhvervsområde.

Ved husdyrbrug nærmere end 100 m fra en landsby i landzone bør en mindre

udvidelse som regel godkendes. Større udvidelse eller nyetableringer må i det

konkrete tilfælde vurderes.

Ved husdyrbrug nærmere end 100 m fra byzone, sommerhusområde, campingplads

og lignende bør man som udgangspunkt være tilbageholdende med at meddele

godkendelse, når der er tale om nyetablering eller en stor udvidelse. Ved en

lille udvidelse bør der ske en konkret vurdering, jf. kapitel 4.2.-4.6.

Figur 1 viser med hvilke placeringer af virksomheden, der som udgangspunkt

bør meddeles godkendelse.

--------------------------------------------------------------------

Nyetablering Udvidelse

lille stor

--------------------------------------------------------------------

BYZONE - pkt. J.1., J.3. og J.4. nej nej nej

--------------------------------------------------------------------

LANDZONE:

Pkt. J.1. Fjerkræfarme ja ja ja

--------------------------------------------------------------------

Pkt. J.3. Husdyrbrug større end

120 dyreenh. ja ja ja

--------------------------------------------------------------------

Pkt. J.4. Bolignære husdyrbrug

- nærmere end 50 m fra nabobeboelse konkret ja konkret

vurdering vurdering

- nærmere end 100 m fra landsby i konkret ja konkret

landzone vurdering vurdering

- nærmere end 100 m fra byzone, nej konkret nej

sommerhusområde m.v. vurdering

--------------------------------------------------------------------

Fig. 1: Beliggenhed i forhold til meddelelse af godkendelse.

4.2 Husdyrbrugets art

Husdyrbrugets art har stor betydning ved en vurdering af, om der bør

meddeles godkendelse. Der er erfaringsmæssigt stor forskel på, hvor store

miljøproblemer de enkelte dyrearter giver anledning til - specielt

lugtgenerne er forskellige.

Kvæg

Ved kvæghold vil der relativt sjældent være problemer. Problemerne vil i

givet fald som regel vedrøre gødningshåndteringen.

Svin og fjerkræ

Anderledes med svin og fjerkræ. Her vil ventilationen fra staldanlægget

ofte kunne give lugtproblemer. Inden for svinebesætninger vil

slagtesvinestalde generelt give anledning til større lugtproblemer end

sostalde. Fjerkræstalde vil kunne give lugtproblemer af samme størrelsesorden

som slagtesvinestalde.

4. 3 Staldindretning

Lugt og støv fra husdyrproduktionen stammer fra de dyr, der er i stalden,

fra strøelsen og gødningen samt fra foderet.

Lugt og støv

Lugt- og støvgener kan i høj grad undgås ved at hindre, at de opstår. Det

er derfor vigtigt med en god staldhygiejne. Som målestok for staldhygiejne

kan f.eks. bruges: Tørheden af stiernes/båsenes bund, dyrenes renhed, støv-

og smudsbelægning i stalden, renheden af fodringssystemet.

Nedenfor er nævnt forhold, som kan have betydning for lugt- og støvgener

fra staldanlæg.

Fodringssystemet kan have en væsentlig indflydelse af støvudviklingen.

Drikkevandssystemer skal være indrettet, så der forekommer mindst muligt

vandspild.

4.4 Ventilationsanlæg

Formål med ventilation

Ventilation har til formål at fjerne varme og vanddampe fra stalden for at

holde et stabilt staldklima. Den øgede pruduktionsintensitet i husdyrbruget

stiller særlige krav til staldklimaet, og dermed til klima- og

ventilationsanlæggets udformning og effektivitet.

Ventilationsanlægget er oftest den enkeltfaktor på et landbrug, der giver

anledning til flest lugt-, støv- og støjgener.

Ventilationsanlæg kan deles i fire typer efter ventilationsprincip:

Undertryksanlæg, ligetryksanlæg, overtryksanlæg og naturlig ventilation. (En

nærmere beskrivelse se bilag 3).

Lugtindtryk

Det samlede lugtindtryk fra staldventilationen skyldes en lang række

lugtintensive stoffer, som optræder i forskellige blandinger og i ret små

mængder. De vigtigste stoffer er NH3, aminer, H2S, mercaptaner og fedtsyrer.

Lugtindikator?

Det er endnu uvist om enkelte af disse stoffer kan være indikatorer for

den samlede lugtemission. P-cresol og flygtige fedtsyrer anses indtil videre

for at være de bedste indikatorer. Det vil derfor ikke være muligt at

udtrykke lugten fra en landbrugsvirksomhed ved at opstille et emissionsvilkår

for et enkelt stof.

Reduktion af lugt fra ventilationsluften kan princpielt ske på to måder:

1. Ved at behandle afkastluften fra

ventilationsanlægget, så lugten uden for stalden formindskes. Behandling kan

f.eks. ske ved biofilter, biovasker eller lignende.

2. Ved at forhindre, at lugten opstår. Dvs. ved at

undersøge de forskellige lugtkilder, som f.eks. gødningssystem,

fodringssystem, staldindretning, staldhygiejene m.v.

Lufthastighed og afkasthøjde

Hastigheden af afgangsluften og afkasthøjden har stor betydning for, i

hvor høj grad fortynding finder sted. Afkast bør ske lodret gennem ikke

afdækkede skorstene og således, at afkasthøjden er mindst 0,7 m over tagryg.

Ventilationsanlæg indrettes oftest med automatisk styret kapacitet. Herved

opnås en effektiv ventilation med begrænset energiforbrug. Anlæggene er

indrettet til maksimal ydelse i varme perioder og minimal ydelse i kolde

perioder. Ydelsen varierer fra maksimum 7 m/s i varme perioder til 0 m/s

(ventilationen er stoppet) i kolde perioder.

Biologisk rensning

Det er muligt at behandle afgangsluften med en biologisk rensning. Det kan

ske enten med et biofilter eller med en biovasker. Omkostningerne er

imidlertid så store, at det kun i særlige tilfælde vil være praktisk

gennemførlige løsninger.

Kemisk rensning

Det kan ikke anbefales at anvende kemiske stoffer til forbedring af

staldluften. Virkningen svarer sjældent til forventningerne. Desuden er

kendskabet til mulige ulemper utilstrækkeligt.

Gulvudsugning

Stalde med gulvudsugningsanlæg kan give anledning til større lugtgener end

andre stalde, specielt hvis udsugningen foregår via gødningskanalerne.

Støjkilde

Ventilationsanlæg er sædvanligvis den væsentligste støjkilde i staldene.

Specielt gamle ventilationsanlæg kan forvolde støjgener, hvorimod nye anlæg

oftest er lydsvage.

Afhjælpning af eventuelle støjgener kan ske ved følgende foranstaltninger:

Afhjælpning af støjgener

1. Der monteres ventilatorer med et lav(ere)

omdrejningstal (frekvenstal).

Der monteres ventilatorer med specielle lydisolerede beslag (kan reducere

støjen med indtil 2 dB(A)).

3. Isolering af ventilationskanaler og skorstene med

støjdæmpende materialer som f.eks. mineraluld, svampet kunststof eller

lignende (kan reducere støjen med 5-8 dB(A)).

4. Opsætning af nye ventilationsanlæg, idet nye anlæg

er betydeligt mere støjsvage end ældre modeller. Hertil kommer, at nye anlæg

ikke kræver nær så stor en energimængde, hvorfor det også ofte vil være

økonomisk attraktivt at udskifte ældre, støjende anlæg med nye støjsvage

anlæg.

4.5. Gødningshåndtering

Gødningssystemer

Der findes principielt tre forskellige husdyrgødningssystemer: Flydende

gødning (gylle), fast gødning og ajle samt dybstrøelse. Der kan ikke siges

noget sikkert om, hvorvidt der er større miljømæssige gener ved det ene

system fremfor det andet, når der tales om gener fra staldanlægget.

Fra gyllebeholdere kan der være betydelige lugtgener ved omrøring. Fra

møddingen kan der være lugt- og fluegener.

I øvrigt er opbevaring og anvendelse af husdyrgødning i vidt omfang

reguleret af husdyrgødningsbekendtgørelsen.

4.6. Spildevand

Det er vigtigt i godkendelsen at få taget stilling til mulige

spildevandsforekomster.

Spildevandstyper

I husdyrproduktionen kan der f.eks. være tale om spildevand fra mælkerum,

fra vask af kyllingehuse, fra vask af redskaber og maskiner, ægvaskevand,

tagvand, vand fra befæstede arealer samt eventuelt husspildevand fra toilet

tilknyttet erhvervsvirksomheden til brug for de ansatte.

4.6.1. Spildevand fra mælkerum og fra vask af redskaber og maskiner

Udledning

Amtsrådet kan give udledningstilladelsen. Såfremt amtskommunen anser det

for muligt at udlede spildevandet til den pågældende recipient, vil

udledningstilladelsen indeholde vilkår om, hvilken rensning der skal

foretages samt krav til, hvad spildevandet må indeholde.

Nedsivning

Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til, at spildevandet nedsives

på visse vilkår, jf. bekendtgørelse nr. 139 af 15. april 1980

(nedsivningsbekendtgørlsen).

Opsamling i beholder

Spildevandet kan føres til beholder for flydende husdyrgødning, jf.

bekendtgørelse nr. 568 af 22. september 1998 (husdyrgødningsbekendtgørelsen)

§ 17. Ofte vil det være praktisk at lede spildevandet til særskilt beholder,

der kan være uden overdækning. Som følge af, at spildevandet må behandles

efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 17, kan det udbringes på landbrugsjord

uden særlig tilladelse, dog under overholdelse af reglerne i

husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Offentlig kloak

Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til eventuelt på nærmere

vilkår, at spildevandet tilledes kloaksystemet, jf. kapitel 4 i

miljøbeskyttelsesloven.

4.6.2. Tagvand og vand fra befæstede arealer

Nedsivning

Tagvand og vand fra befæstede arealer kan med kommunalbestyrelsens

tilladelse ledes til nedsivning på visse vilkår, jf.

nedsivningsbekendtgørelsen.

Udledning

Amtsrådet kan meddele tilladelse til, at spildevandet ledes direkte til

recipient, jf. bekendtgørelse nr. 248 af 19. maj 1986.

4.6.3. Vand fra ægvask og fra afvaskning af kyllingestalde

Opsamling i beholder

Dette spildevand betragtes som flydende husdyrgødning og skal derfor

tilledes beholder i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsens

regler.

5. Godkendelsens omfang og indhold

5.1. § 35 og § 37 situationen

Fjerkræfarme, store husdyrbrug og bolignære husdyrbrug er i

miljøbeskyttelseslovens forstand »særligt forurenende

virksomheder«. Etablering af en sådan virksomhed kræver derfor en

forudgående godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven § 35.

Godkendelsespligtens indtræden

Godkendelsespligten indtræder, når virksomhederne bliver større end det

kvantitative kriterium, der er nævnt i henholdsvis punkt J.1., J.3. og J.4.

Udvides f.eks. et husdyrbrug fra 100 dyreenheder til 130 dyreenheder, bliver

det omfattet af listens punkt J. 3. Der skal altså søges om godkendelse,

inden udvidelsen kan ske.

Fjerkræfarme

For fjerkræfarme indtræder godkendelsespligten først, når der enten er

plads til mere end 20.000 slagtekyllinger, eller hvis der er plads til mere

end 10.000 stk. andet fjerkræ. Således vil en fjerkræfarm med 19.000

slagtekyllinger og 9.000 stk. andet fjerkræ ikke være godkendelsespligtig

efter punkt J. 1.

Udvidelse

Virksomhederne skal endvidere have en godkendelse for at måtte udvide

eller ændre drift eller bygninger på en måde, der indebærer forøget

forurening.

Ombygning af gødningsopbevaringsanlæg

Sker der alene en udvidelse eller ombygning af gødningsopbevaringsanlægget

til opfyldelse af reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, vil det normalt

ikke være en udvidelse eller ændring, der kræver godkendelse efter

miljøbeskyttelseslovens § 35, da udvidelsen normalt ikke vil give anledning

til forøget forurening. Dog kan en godkendelse være påkrævet, hvis det nye

gødningsanlæg placeres tættere ved en nabo end et eksisterende, eller hvis

gødningshåndteringen omlægges fra fast gødning/ajle til gylle.

Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om en godkendelse i den konkrete

situation er påkrævet. En sådan afgørelse kan påklages efter reglerne i

miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 og 12.

Eksisterende virksomheder

En del landbrugsvirksomheder er den 1. februar 1986 blevet omfattet af

listen over godkendelsespligtige virksomheder, uden at de tidligere har været

omfattet. Sådanne ejendomme kan lovligt fortsætte den igangværende drift uden

at søge godkendelse. Dette gælder også ved ejerskifte. De kan, hvis de ønsker

det, søge om en frivillig godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 37.

Alle virksomheder skal dog opfylde reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Frivillig godkendelse

Ønsker en eksisterende virksomhed en frivillig godkendelse, f.eks. fordi

man ønsker klarhed med hensyn til fortsat virksomhed på stedet, vil der blive

stillet samme vilkår som for drift af en ny virksomhed. Begrundelsen herfor

er, at en frivillig godkendelse giver samme retsbeskyttelse som en

godkendelse efter § 35. Godkendelsen meddeles til virksomheden som sådan og

er uafhængig af ejerforhold. Driftsherren er ansvarlig for, at vilkår i

medfør af godkendelsen overholdes.

Virksomheden kan tilbagekalde sin ansøgning om frivillig godkendelse, hvis

virksomheden finder de fremtidige vilkår ufordelagtige.

5.2. Godkendelsens omfang

Hele virksomheden

Som udgangspunkt skal virksomheden som helhed godkendes. Det gælder også,

når der er tale om udvidelse eller ændringer. Det vil nemlig normalt ikke

være muligt at skelne, om eventuelle gener kommer fra den eksisterende

virksomhed eller fra udvidelsen.

Godkendelsen skal som hovedregel indeholde de endelige vilkår for

virksomhedens etablering og drift.

Primært lokalisering

For landbrugsvirksomheder skal man være opmærksom på, at

godkendelsesordningen primært kan bruges til at lokalisere virksomhederne.

Derimod vil det ofte være næsten umuligt at fastlægge lugtemissionen og

dermed fastsætte konkrete vilkår herom i godkendelsen.

Tidsbegrænsning

Tidsbegrænsede godkendelser bør være undtagelsen, da der i

miljøbeskyttelsesloven er åbnet mulighed for revision af utidssvarende vilkår

i godkendelsen efter 8 år, når det er miljømæssigt begrundet, eller hvis der

er udviklet bedre rensningsformer eller mindre forurenende

produktionsmetoder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 44.

5.3. Vilkår for godkendelse

5.3.1. Generelle vilkår

En lang række vilkår om virksomhedens størrelse, placering og lignende vil

kunne være standardvilkår i alle godkendelser. Det drejer sig først og

fremmest om følgende vilkår:

Produktionens omfang

- »Godkendelsen omfattet x årssøer/slagtesvin

produceret/årskøer/kyllinger produceret/æglæggende høns svarende til i alt xx

dyreenheder«

Grundlag for godkendelsen

- »Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med de

oplysninger, der ligger til grund for godkendelsen.«

Døde dyr

Døde dyr transporteres snarest til destruktionsanstalt og må i tidsrummet

inden afhentning ikke give anledning til uhygiejniske forhold.

Fluer

- »Der skal overalt på ejendommen foretages en effektiv

fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens

Skadedyrlaboratorium.«

Da landbrugsvirksomheder ligger i landzone, ofte i områder med både bolig

og erhverv, vil det være rimeligt at tage udgangspunkt i støjvejledningens

grænser for områder for blandet bolig og erhvervsbebyggelse, når der skal

fastsættes støjvilkår.

Støjvilkår kan derfor udformes således:

Støj

- »Virksomhedens bidrag til de ækvivalente, korrigerede støjniveau i

dB(A) målt i skel ved nærmeste nabobeboelse, må ikke overstige:

Dag kl. 07.00 - 18.00 55 dB(A)

Aften kl. 18.00 - 22.00 45 dB(A)

Nat kl. 22.00 - 07.00 40 dB(A)

Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55

dB(A).«

Hvor måles støjen

Det vil ikke altid være relevant at måle støjniveauet i skel. I stedet kan

støjniveauet måles ved nærmeste nabobeboelse - specielt hvis der er tale om

en enkelt beboelse i det åbne land, kan dette være relevant.

Ligger virksomheden i nærheden af byzone eller sommerhusområde, bør

støjvilkåret skærpes, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om

»Ekstern støj fra virksomheder«.

Hygiejne

- »Hele ejendommen og dens omgivelser renholdes således, at lugtgener

begrænses mest muligt.«

Udnyttelse af godkendelse

- »Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år

fra dato.«

5.3.2. Vilkår i relation til husdyrgødningsbekendtgørelsen

Mere vidtgående vilkår

Kommunalbestyrelsen kan ved en godkendelse fastsætte mere vidtgående

vilkår end bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der kan ikke

stilles lempeligere vilkår, men det vil i særlige tilfælde være muligt at

anvende bekendtgørelsens dispensationsmuligheder.

Der skal altid stilles vilkår om opbevaringskapacitet og om areal til

udspredning.

Opbevaringskapacitet for brug mellem 31 og 120 dyreenheder

For virksomheder med 31 dyreenheder og derover er udgangspunktet en

opbevaringskapacitet på 9 måneder - for virksomheder på 30 dyreenheder og

derunder er udgangspunktet 6 måneder. For husdyrbrug mellem 31 og 120

dyreenheder kan kommunalbestyrelsen godkende en lavere opbevaringskapacitet

end 9 måneder i forbindelse med kapitel 5-godkendelsen. Konkret overlades det

til landbrugets konsulenttjeneste at vurdere og anbefale en eventuel lavere

kapacitet end 9 måneder ud fra landmandens sædskifte- og gødningsplaner, samt

driftsforhold i øvrigt. Kapaciteten skal dog som minimum sættes til 6 måneder

for kvægbrug og 7 måneder for andre husdyrbrug (svinebrug).

Kommunalbestyrelsen kan derfor i forbindelse med godkendelsen meddele

godkendelse til en lavere opbevaringskapacitet end angivet i

husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Opbevaringskapacitet for brug over 120 dyreenheder

For virksomheder med mere end 120 dyreenheder gælder, at er der omkring 50

procent eller mere areal i overskud i forhold til harmonibestemmelsen i

husdyrgødningsbekendtgørelsens § 25, kan der, hvis gødningssædskifteplaner

dokumenterer en miljømæssig forsvarlig udbringning, godkendes en mindre

opbevaringskapacitet end 9 måneder. Der kan dog ikke godkendes mindre

kapacitet end 8 måneder.

»Harmonireglen«

Har virksomheden mere gødning, end der kan udbringes på egne inklusive

forpagtede og samdrevne arealer, skal der indgås aftaler om afsætning af den

overskydende gødning, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 25. Sådanne

aftaler kan ikke begrunde en lavere kapacitet end 9 måneder, da man som

leverandør af gødningen ikke har kontrol over, hvordan modtageren anvender

gødningen, og det derfor ikke vil være muligt at sikre, at denne gødning

bliver brugt miljømæssigt forsvarligt.

Opfylder virksomheden husdyrgødningsbekendtgørelsens § 25

(harmonibestemmelsen) uden at have arealer i overskud, skal man være varsom

med at tillade en mindre opbevaringskapacitet end 9 måneder. Der skal i

sådanne tilfælde kun få ændringer i sædskiftet til, førind gødningen ikke kan

anvendes miljømæssigt forsvarligt.

Mere end 9 måneders opbevaringskapacitet

I visse tilfælde vil der være behov for en opbevaringskapacitet på mere

end 9 måneder. Det kan bl.a. være aktuelt, hvis et særligt følsomt område

skal sikres mod husdyrgødningsudbringning på specielle tidspunkter af året.

Har virksomheden f.eks. vandlidende arealer, som gør, at husdyrgødning kun

kan udbringes i en meget begrænset periode af året, vil det også kunne

betinge en øget kapacitet.

Kapacitetskravet vil i godkendelsessager herefter være som det fremgår af

figur 2.

---------------------------------------------------------------------

Opfylder ikke Opfylder 50 pct. eller

harmonibest. harmonibest. mere areal

i § 25 i § 25 i overskud

i forhold

til harmoni-

best. i § 25

---------------------------------------------------------------------

Mere end 120 9 mdr. 9 mdr. mindre end

dyreenheder 9 mdr. hvis

sædskifte/

gødningsplan

dokumenterer

dette. Ikke

under 8 mdr.

---------------------------------------------------------------------

Fra 31 dyre- 9 mdr. mindre end mindre end

enheder til 9 mdr. hvis 9 mdr. hvis

og med 120 sædskifte/ sædskifte/

dyreenheder dokumenterer dokumenterer

dette. Ikke dette. Ikke

under 6-7 under 6-7

måneder måneder

---------------------------------------------------------------------

Fra 16 dyre- 6 mdr. 6 mdr. 6 mdr.

enheder til

og med 30

---------------------------------------------------------------------

Figur 2: Kapacitetskrav til gødningsopbevaringsanlæg i forbindelse med

kapitel 5-godkendelse.

Udover vilkår om opbevaringskapacitet og arealer til udspredning kan der

f.eks. stilles vilkår om aftagerkontrakter og om maksimal belastning af

husdyrgødning pr. ha.

Vilkårene i relation til husdyrgødningsbekendtgørelsen kan herefter være

følgende:

Opbevaringskapacitet

- »Gødningsopbevaringsanlægget skal have en kapacitet svarende til

mindst x måneders tilførsel.«

Areal til udspredning

- »Der skal findes skriftlige aftaler, der sikrer, at der ialt rådes

over minimum x ha, hvorpå der kan udbringes gødning.«

Husdyrgødningsbekendtgørelsen overholdes

- »Indretning og drift af stalde og opbevaringsanlæg for

husdyrgødning samt opbevaring og udbringning af husdyrgødning skal ske i

overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen

(Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 568 af 22. september 1988).

Bekendtgørelsens bestemmelser skal overholdes straks, uanset

ikrafttrædelsesbestemmelserne i § 37.«

5.3.3. Øvrige vilkår

Det vil ofte være nødvendigt i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug

at bruge vilkår af typen: »Virksomheden må ikke give anledning til

væsentlige lugtgener«.

Ulempevilkår

Sådanne vilkår kan anvendes, når virksomheden ikke kan give præcise

oplysninger om emissionernes størrelse, og hvis det i praksis vil være

umuligt at fastlægge en præcis grænse for den acceptable forurening.

Det vil ofte være næsten umuligt at fastlægge lugtemissionen fra

ventilationsanlæg på et husdyrbrug, jf. kapitel 4.4. I de situationer vil

følgende vilkår om lugt - kunne anvendes:

Lugt

- »Virksomheden må ikke give anledning til væsentlige lugtgener uden

for ejendommens areal.«

Det skal bemærkes, at det kan være relevant at udforme lugtvilkåret

således, at der ikke må være væsentlige lugtgener ved beboelse uden for

ejendommens areal.

I konkret afgørelser kan det være nødvendigt at stille vilkår om

bortskaffelse af spildevand, tagvand, vand fra befæstede arealer, spildevand

fra mælkerum og lignende. Se i øvrigt kapitel 4.6.

Vilkår til fjerkræfarme

Specielt fjerkræproduktionen kan give anledning til, at der bør stilles

særlige vilkår.

I slagtekyllingeproduktionen og enkelte andre produktionsformer anvendes

dybstrøelse på gulv. Gødningen har derfor en sammensætning og et

tørstoftindhold, der gør, at den kan opbevares i markstakke. Følgende vilkår

kan derfor bruges.

Kyllingegødning

- »Gødningen kan opbevares i markstakke, der skal overdækkes. Oplaget

skal opfylde afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, og

må ikke medføre risiko for forurening af grundvand og overfladevand.«

Ved kyllingeproduktionen afvaskes staldene mellem hvert hold kyllinger.

Spildevandet herfra betragtes som flydende gødning og skal behandles efter

reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Opbevaringskapaciteten kan dog

sættes til mindst een gang afvaskning. Der bruges ca. 1 m(3) vand pr. 100

m(2) stald.

Sådanne forhold kunne medføre følgende vilkår:

Vaskevand

- »Vaskevandet fra rensning af staldene, fra ægvask og ægpakkeri skal

opsamles i beholder og opbevares og behandles som flydende husdyrgødning i

overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om husdyrgødning og

ensilage m.v.«

- »Opsamlingsbeholderen skal have en kapacitet svarende til mindst

een afvaskning af staldene. For ægvaskevand skal opbevaringskapaciteten være

mindst 3 måneder.«

Andeproduktionen

Ved produktionen af slagteænder og gæs sker den sidste del af produktionen

ofte ved, at ænderne/gæssene går i åbne markfolde. Belægningen i markfoldene

er 1/2 - 1 and/m(2) (1/4 - 1/2 gås/m(2). En sådan produktion giver en meget

stor belastning med kvælstof og fosfor på de gældende arealer samt en stor

risiko for udvaskning af kvælstof. Derfor bør der i hvert enkelte tilfælde

stilles vilkår som brugen af f.eks. åbne markfolde.

Belægning

- »Belægningen må højst være 1 and/m(2)/år eller (1/2

gås/m(2)/år).«

Folde indgå i sædskifte

- »En markfold må højst bruges til opfedning af ænder/gæs hvert 2.

år. Foldene skal i øvrigt indgå i det almindelige sædskifte.«

Ved produktion i åbne folde kan spild fra vandingssystemet give anledning

til problemer. Der kan derfor være grund til at stille vilkår om, at dette

spild skal opsamles, eller at vandautomaterne skal flyttes rundt i folden.

Derfor skal man vælge mellem de to følgende vilkår.

Placering af vandere

- »Vanderne skal placeres over støbte kummer, hvori spildet kan

opsamles.«

- »Vanderne skal mellem hvert hold flyttes rundt i folden efter en

forud fastlagt plan.«

I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at stille skærpede vilkår for

at hindre overfladisk afstrømning fra foldene. Det kan være tilfældet, hvis

foldarealerne skråner stærkt mod et vandløb.

5.3.4. Kontrolvilkår

Det er vigtigt, at godkendelsen indeholder vilkår om den driftskontrol,

som virksomheden selv skal foretage, så myndighedernes tilsyn som

udgangspunkt kan begrænses til en stikprøvekontrol.

Kontrolvilkår kan udformes således:

Skriftlige aftaler

- »Skriftlige aftaler om afsætning af overskydende gødning skal være

af mindst 1 års virksomhed. Kopi af aftalerne skal fremsendes til kommunen

senest 1/2 år før, aftalen træder i kraft. De af Landskontoret for Landboret

udarbejdede standardkontrakter bør anvendes.«

Støjmåling

Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende støj er

velbegrundede, skal virksomheden for egen regning eftervise, at de stillede

støjkrav er overholdt.

Støjmåling kan maksimalt kræves een gang pr. år, og skal foretages i

overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984:

»Måling af ekstern støj fra virksomheder.«

Dokumentation for miljømæssig forsvarlig udbringning

- »Der skal til enhver tid over for tilsynsmyndigheden, x-kommune,

kunne fremlægges sædskifte- og gødningsplaner, som kan dokumentere, at

gødningen udbringes miljømæssig forsvarligt.«

Øvrige vilkår kontrolleres ved, at virksomheden i fornøden omfang

opbevarer dokumentation (kvitteringer) eller evt. fører protokol.

5.4. Generelle forhold

I slutningen af enhver godkendelse bør følgende forhold nævnes:

Udvidelse/ændring

- Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller

driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget forurening, før udvidelsen

eller ændringen er godkendt i henhold til § 35 i miljøbeskyttelsesloven.

Bygge- og anlægsarbejder

- Opmærksomheden henledes på § 72, stk. 3 i miljøbeskyttelsesloven,

hvorefter bygningsmæssige arbejder først må påbegyndes efter udløbet af

klagefristen, og da kun, såfremt klage ikke forinden er indgivet.

Kemikalieaffald

- Kemikalieaffald skal håndteres og bortskaffes i henhold til

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 17. marts 1976 om kemikalieaffald

med senere ændringer.

Beslutning og klage

Afgørelsen skal overholde de formelle regler om beslutning og klage, som

findes i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10 og 11. Ved alle godkendelser

efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 skal der altid foretages offentlig

annoncering.

6. Tilsyn og håndhævelse

Kommunalbestyrelsen

Ifølge miljøbeskyttelseslovens kapitel 7 er det kommunalbestyrelsen der

påser, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes,

og kontrollerer, at vilkår i godkendelsen og påbud eller forbud efterkommes.

Aktivt tilsyn

Det forudsættes, at tilsynsmyndigheden fører et aktivt tilsyn med

virksomhederne. Dette indebærer, at tilsynsmyndigheden med passende mellemrum

foretager kontrol på virksomhederne. Tilsynsmyndigheden kan således ikke

nøjes med at tage klager op til behandling.

I den sammenhæng er det vigtigt, at kommunen i godkendelserne har stillet

nogle klare vilkår om virksomhedens egenkontrol, da det er denne egenkontrol,

der skal danne grundlaget for et effektivt tilsynsarbejde.

Ved tilsyn med landbrugsvirksomheder kan det anbefales særligt at have

opmærksomheden henledt på, om godkendelsens bestemmelser om opmærksomheden

henledt på, om godkendelsens bestemmelser om opbevaring og anvendelse af

husdyrgødningen overholdes.

Effektiv håndhævelse

Der skal lægges meget vægt på, at der sikres en effektiv håndhævelse af

miljølovens regler. Derfor er det i miljøbeskyttelseslovens § 50a indskærpet,

at tilsynsmyndigheden har pligt til at søge et konstateret, ulovligt forhold

bragt til ophør, med mindre der er tale om forhold af ganske underordnet

betydning. Se Miljøministeriets cirkulære af 10. maj 1985 om håndhævelse af

miljøbeskyttelsesloven.

7. Forholdet til anden lovgivning

Inden der meddeles godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 bør

kommunalbestyrelsen sikre, at godkendelser, tilladelser og dispensationer

efter anden lovgivning er indhentet eller i selve godkendelsen indsætte et

vilkår om, at godkendelsen først kan udnyttes, når forholdet til anden

lovgivning er afklaret.

Af love som kan have betydning i forbindelse med etablering af en

virksomhed omfattet af denne vejledning kan nævnes region- og

kommuneplanlovgivningen, by- og landzoneloven, naturfredningsloven,

byggelovgivningen, vejlovgivningen samt til arbejdstilsynets regler.

Bilag 1

Staldanlæg til kvæg og svin

Drift af staldanlæg til kvæg og svin

Dyrenes gødning skal fjernes regelmæssigt (1-2 gang dagligt), så der er

sikret en god staldhygiejne.

Gødningen kan forekomme som:

1. Fast gødning og ajle

(fast gødning opbevares på mødding og ajle i lukkede gødningsbeholdere)

2. Flydende gødning, som er en naturlig blanding af

fast gødning og ajle.

(Flydende gødning opbevares i gødningsbeholder).

3. Dybstrøelse.

Opsamling af gødning:

Opsamling af gødning kan foregå på forskellige måder, afhængig af dyreart

og produktionssystem.

1. Gødningen opsamles i grebning (for køer) eller i rensegang (for

svin).

Systemet blev tidligere anvendt i næsten alle stalde og er velegnet, hvor

der anvendes halmstrøelse.

a. Den faste del af gødningen fjernes 1 eller 2 gang dagligt med skovl og

trillebør.

b. I nyere og moderniserede stalde fjernes den faste del ved hjælp af et

mekanisk skrabeanlæg.

c. Den flydende del løber af sig selv gennem gulvafløb, slam- kiste og

rørledning til gødningsbeholder. Efter rensning/udmugning bringes der

strømateriale til dyrene. (Gælder kun for de systemer, hvor der anvendes

strøelse).

2. Flydende gødning

I stalde, hvor der ikke anvendes strøelse er tørstofindholdet i gødningen

normalt så lille, at gødningen kan bringes til at flyde af sig selv, når der

tages behørigt hensyn hertil under udformningen af kanalsystemer. Eventuelt

kan der benyttes skrabeanlæg for at transportere gødningen til pumpebrønd.

a. Ved anlæg til flydende gødning skal gyllekanalen afdækkes med et

gulvmateriale, der tillader gødningen at passere, men tillige er sådan

udført, at dyr og mennesker kan færdes på det uden at komme til skade. (Der

skal udføres et solidt og sikkert drænet gulv).

b. I stedet for kontinuerlig tømning kan gødningen sluses ud i portioner.

Udslusningen foretages normalt, når kanalen er fyldt, (kaldet træk- og

slipsystemet). I disse anlæg forsynes kanalen med et spjæld, der holder

gødningen tilbage i en ønsket periode. Når der åbnes for spjældet, sluses

gødningen ud i forbeholderen i løbet af få minutter.

c. Udslusningen kan foregå gennem kanaler eller gennem rørledningen.

Rørledningerne kan f.eks. anbringes under gødningskanal, gødningskælder.

(Benævnes »Vakuum-udslusning«). Herved bliver det muligt at

sammenkoble flere staldes udslusningssystem, uden at ventalitationsluft kan

passere fra et staldafsnit til et andet gennem gødningssystemet.

I det følgende er der vist planer og skitser af forskellige stald- og

gødningssystemer, som er meget benyttede til kvæg og svin.

Plan af drægtighedstald til bundne søer

Snit i drægtighedstald

Plan af farestald til løsgående søer

Snit i farestald

Plan af farestald til bundne søer

Længdesnit i farestald

Plan af farestald til bundne søer

Snit i farestald

Plan af smågrisetald. 10 grise pr. sti

Snit i smågrisestald

Plan af smågrisestald. 10 grise pr. sti

Snit i smågrisestald

Plan af slagtesvinestald. 10 svin pr. sti

Snit i slagtesvinestald

Plan af slagtesvinestald. 10 svin pr. sti

Snit i slagtesvinestald

Plan af bindestald

Snit i bindestald med gødningsriste

Plan af fodersengestald

Snit i fodersengestald

Plan af sengebåsestald

Snit

Plan af ungkreaturstald

Snit i ungkreaturstald med spaltegulv

Plan af kalvestald

Bilag 2

Staldanlæg til fjerkræ

Konsumægsproduktion

Generelt

Producenterne indsætter opdrættet, når hønnikealderen er ca. 18 uger. I

produktionsperioden, som er ca. 15 måneder, kan de forventes at producere ca.

19 kg æg pr. høne, hvorefter hønerne sælges til slagtning.

Der fodres ca. 3 gange dagligt mens ægindsamling sker 1 gang dagligt.

Staldtemperaturen skal være ca. 20 grader C.

Indretning:

Der anvendes flere produktionssystemer:

1. Bure

2. Netgulv

3. Gulv

Burproduktionen genenmføres med forskellige burtyper:

1. Halvtrappebure

2. Reolbure med gødningsbånd

3. Een-etage bure (flat-deck)

Inventar:

Ventilationen er almindelig undertryksventilation, der styres over

termostat.

Luftskiftet er ved burproduktionen ca. 3,5 m(3)/høne/time

- - - netproduktion - 3,5 - - -

- - - gulvproduktion - 4,0 - - -

Fodringen sker ved næsten alle produktionsformer med automatiske

foderanlæg, kædetruge- eller skålfodringsanlæg. I enkelte mindre gulvhuse kan

der være håndfodring.

Vanding sker i buranlæg med drikkenipler. I de øvrige produktionssystemer

er også automatisk vanding med hængende kuppelvandere.

Reder: Ved driftsformerne netgulv og gulv indsamles æggene fra rederne.

Varme: Der er normalt ikke behov for tilførsel af varme.

Miljø:

Gødningshåndtering. Denne er meget forskellig ved de forskellige

produktionssystemer, bur og hustyper.

Burproduktion:

Halvtrappebure: Fast gødning i kælderstalde, eller gylle i huse med

gyllekanaler.

Reolbure: Fast gødning, der køres i gødningshus eller mødding.

Et-plansbure: Tørgødning i kælder.

(flat-deck)

Netgulv: Fast gødning i gødningskælder.

Gulvhuse: Fast gødning dybstrøelse.

Belægning af husene:

Bure: ca. 20 høner pr. m(2) hus

Netgulv: - 12 - - - -

Gulvhuse: - 7 - - - -

Halvtrappebur med gødningskælder

Reolbur med gødningsbånd

Netgulv

Gulvproduktion

Rugeægsproduktion

Generelt:

De enkelte rugeægsproducenter køber opdrættet, når hønnikealderen er 19-20

uger. Derefter foregår rugeægsproduktionen indtil hønsene er 61-62 uger.

Besætningens gennemsnitsstørrelse ligger omkring 8.000 høns, kun få

producenter har hold under 3.000 høns og kun få over 15.000 høns. Rugerierne

afhenter rugeæggene hos rugeægsproducenten 1-2 gange ugentlig.

Indretning:

Gulvdrift er den driftsform, der under danske forhold giver de bedste

ydelsesresultater. Den mest almindelige enhedsstørrelse ligger på 2.800-3.000

høns. Hver producent kan således køre flere enheder enten bygget sammen eller

særskilt. De fleste huse er bygget således, at bredden er 10-11 m og længden

40-50 m. Man benytter automatreder, der oftest er placeret midt i rummet. Man

opsætter sædvanligvis net foran reden, hvorover vandere er placeret. Herved

opnås færre gulvæg, renere æg og mere tør strøelse. Fodertrugene er placeret

i strøelsen uden for netrammerne. Der benyttes en belægning på 6-7 høner pr.

m(2), og der indsættes 7-10 pct. haner. Hjælperummet er placeret enten midt i

huset eller ved den ene gavl. Her er der mulighed for ægindsamling og

opbevaring af æg i ægrum.

Inventar:

Ventilation: Ved nyinvestering anvises undertryksventilation, hvor

indsugning foregår gennem vægventiler og udsugning sker gennem gennem

ventilatorer, der er placeret ved kip i tagfladen. Nogle producenter kører

dog med ligetryksanlæg. Anlægget dimensioneres med ca. 10 m(3)/h/dyr.

Foderanlæg: Foderanlægget består af: fodersilo, snegl, evt. fodervægt,

fodermaskine, fodertrug, kædetrug med 2 omløb (11-12 cm trugkant pr. dyr).

Vandere: 1 vander pr. 100 dyr, vandmåler og vitaminblander.

Reder: Tunnelreder.

Varme: Tilførsel af varme er under normale omstændigheder ikke nødvendig.

I øvrigt kan der benyttes alle former for varmeanlæg.

Miljø:

Gødningen opbevares i stalden gennem hele produktionsperioden. Ved

udskiftning af høns, bortkøres gødningen til mødding eller spredes direkte på

markjord.

Ved rengøring af stalden opsamles vaskevandet i opsamlingstank.

Rugeægsproduktion

Slagtekyllingeproduktion

Generelt:

Produktion af slagtekyllinger foregår i forholdsvis store stalde. Ved

nybyggeri anvises en enhedsstørrelse på 1.000-1.700 m(2), hvilket giver plads

til 25.000-40.000 kyll./hold. Produktionen foregår ved gulvdrift, hvor de

daggamle kyllinger indsættes med en belægning på ca. 25 kyll./m(2). Årligt

produceres ca. 6,2 hold. Produktionstiden for 1 hold kyllinger er ca. 38-45

dage.

Når kyllingerne er taget ud af stalden, rengøres den, hvorefter den står

tom i 1 uge eller mere. Derefter strøes der i stalden, og den opvarmes til

indsætning af et nyt hold.

Inventar:

Ventilationsanlæg

Kyllingestalden ventileres oftes med undertryksanlæg - dog anvendes

ligetryk i mindre antal stalde. Et enkelt staldanlæg ventileres med overtryk.

Udsugningskapaciteten er maksimalt 3,5 m(3)/time/kyll., men om vinteren og

i perioden med små kyllinger, vil ventilationsbehovet være under 1/10 heraf.

Ved nyinvesteringer bliver ventilationsanlægget fuldautomatisk reguleret

og udsugningerne er hastighedsregulerede således, at i de periode, hvor der

kun er behov for minimum ventilation, vil ventilatorerne køre på minimum

omdrejning, og dermed på et lavere støjniveau end det skønnede støjniveau,

som er ved maksmimal ventilation.

Ventilationsafkast sker ved kippen, og udmunder ca. 1 m over kip. Der er

ikke overdækning på, hvorved luften kastes mere lige op. Lufthastigheden i

luftafkastene er ved maksimal ventilation ca. 8 m/sek., men ved minimum

ventilation under 1 m/sek.

Foderanlæg

Foderanlægget består af: Fodersiloer, snegle, evt. vægt, fodermaskine,

fodertrug (kædetrug eller skålefodring) (1,5-3,0 cm trugkant/dyr).

Vandere

Der anvendes tre forskellige typer: De runde plastvandere, aflange vandere

og kopvandere (måske nipler).

Varme

Stalden kan opvarmes med alle former for varmeanlæg. Ved indsætning er

staldtemperaturen ca. 33 grader C. Temperaturen sænkes ca. 1/2 grad dagligt

indtil den er ca. 22 grader C.

Miljø

Som ved rugeægsproduktionen. Vaskevandet opsamles i beholder (1 m(3)/100

m(2) stald).

Slagtekyllingeproduktion

Kalkunproduktion

Slagtekalkunproduktionen foregår i bygninger tilsvarende

slagtekyllingeproduktionen.

Daggamle kalkunkyllinger kræver en rumtemperatur på 39 grader C, men mange

daggamle startes under en form for kyllingemoder. I disse tilfælde kan

rumtemperaturen være væsentligt lavere end de 39 grader C.

Temperaturen sænkes i løbet af 5 uger til 20-22 grader C. Det er

almindeligt at dele huset midt over, så kun den ene halvdel anvendes som

startrum. Ved 5 ugers alderen gives adgang til hele huset.

Der indsættes så mange dyr, at den maximale belægning på slagtetidspunktet

er 40 kg/m(2). Ved en slagtealder på 13 uger svarer det til en belægning på 8

dyr/m(2).

Træspåner er det foretrukne strøelsesmateriale.

Kalkunrugeægsproduktionen foregår også i klimastyrede huse med

gulvdrift. Alle dyr insemineres, så der findes en mindre afdeling med haner

(ca. 1 hane/20 høner).

Huset deles igennem midten med en gang ved hjælp af redekasser på begge

sider. Belægningen er 2 dyr/m(2).

Andeproduktion

Ællinger til slagtedyrsproduktion startes i isolerede huse ved en

temperatur på ca. 32 grader C. I løbet af 10 dage sænkes temperaturen til

udetemperatur (minimum 5 grader C).

Gulvet er enten strøet med halm eller der anvendes netgulv, hvorved

gødningen behandles som gylle. Færdigfedningen foregår enten i åbne markfolde

(50 pct.) eller i uisolerede haller. Slagtealderen er ca. 7 1/2 uge.

I begge systemer fodres der fra selvfodringssiloer, og vandet gives i

lange vandautomater. I hallerne er vanderne placeret på net over støbte

spildevandsskummer, og det øvrige gulv strøes her hver dag med halm.

Belægningen i hallerne er 3 dyr/m(2) og i markfoldene 1/2-1 and/m(2).

Rugeægsproduktionen foregår mest i haller eventuelt isolerede huse.

Indretning som ved slagtedyr.

Gåseproduktion

Slagtedyrsproduktionen foregår som med ænder, blot kommer alle dyr i

markfolde med højst 1/2 gås pr. m(2).

I rugeægsproduktionen anvendes løbegårde i forbindelse med

æglægningshuset. Normerne er min. 2 m(2) løbegård og 1/2 m(2) hus pr. gås.

Bilag 3

Ventilation og ventilationsanlæg

Ventilation af stalde til husdyr

I stalde til husdyr skal der sørges for et godt staldklima, der tager

hensyn til forskellige husdyrs krav til temperatur og luftskifte.

Ventilationsanlæg skal indrettes, så såvel husdyrs maksimal- som

minimumskrav til ventilation kan tilgodeses.

I nedenstående tabel er de forskellige husdyrs maksimal- og minimumskrav

til ventilation angivet:

Ventilation

---------------------------------------------------------------------

m(3)/time

------------------

Friskluftsbehov pr. dyr max. min.

---------------------------------------------------------------------

Kvægstalde

Kalvestalde (0-6 mdr.) 100 30

Ungkvægstalde, opdræt (6-24 mdr.) 200 40

Ungkvægstalde, slagtekvæg (6-15 mdr.) 250 50

Kostalde, Jersey 275 55

Kostalde, RDM/SDM 350 70

---------------------------------------------------------------------

Svinestald

Smågrisestalde, afgangsvægt 12 kg 20 2

Smågrisestalde, afgangsvægt 20 kg 30 3

Smågrisestalde, afgangsvægt 25 kg 35 3

Ungsvinestalde, afgangsvægt 45 kg 50 6

Slagtesvinestalde, bacon, kontinuerlig 75 15

Slagtesvinestalde, bacon, holddrift 100 15

Slagtesvinestalde, tunge, kontinuerlig 100 15

Slagtesvinestalde, tunge, holddrift 125 15

Løbe- og drægtighedsstalde 100 15

Farestalde (som med grise) 200 50

---------------------------------------------------------------------

Fjerkræhuse

Slagtekyllinger 3,5 (0)

Opdræt 6,0 (0)

Opdræt, let race 4,0 (0)

Æglæggende høner, dybstrøelse, tung race 10,0 1,7

Æglæggende høner, dybstrøelse, let race 6,0 1,0

Æglæggende høner, net og bure, let race 4,0 0,7

---------------------------------------------------------------------

Kilde: Håndbog for driftsplanlægning.

Ventilationsanlæg

I det følgende er de mest almindelige systemer og ventilationsanlæg

skitseret og beskrevet.

Undertryksanlæg:

Ved undertryksanlæg suges luft ud af stalden ved hjælp af en ventilator.

Der skabes herved et undertryk, og luft udefra suges ind i stalden gennem

indsugningsventiler i ydervæggene.

Luften vil også søge ind gennem utætheder, f.eks. ved vinduer og døre. I

værste fald finder den vej gennem ajleafløb og gylleanlæg, som derfor altid

skal være forsynet med en effektiv vandlås.

Udsugningen, der skal have den rigtige kapacitet, placeres normalt i

taget. Afgangsåbningen må gerne udformes, så luften blæses højt op, dels for

at mindske lugtgener uden for stalden, og dels for at modvirke tilstøvning af

taget. Regnhætte over skortstenen kan ofte undlades. Udsugningen har i øvrigt

ingen væsentlig indflydelse på selve staldklimaet.

Skorsten med ventilator

Overtryksanlæg:

Ved overtryksanlæg blæses luften ind i stalden gennem indblæsningsenheder

eller gennem et kanalsystem, som ved ligetryksanlæg. Luftafgangen sker gennem

store skorsten eller åbninger (luftafkast) i taget.

Indblæsningen giver samme fordele som ved ligetryksanlæg med god

luftfordeling, og systemet er kun lidt påvirket af vindforholdene.

Luftafkastet skal have et åbningsareal på min. 1 cm(2) pr. m(3) (1 m(2)

pr. 10.000 m(3)) indblæst luft i timen.

Det forholdsvis store åbningsareal kan bevirke, at der i perioder bliver

et for stort naturligt aftræk. Åbningen bør derfor forsynes med spjæld, som

automatisk indstilles efter ventilatorkapaciteten.

Et overtryk i stalden bevirker, at staldluft presses ud af stalden gennem

bygningskonstruktionen. Dette medfører stor risiko for dannelse af

kondensvand på kolde bygningsdele, især på undersiden af tagpladerne. For at

anvende denne anlægstype må luftafkastes have den rigtige størrelse, ligesom

bygningskonstruktionen må være udført omhyggeligt og korrekt med damspærre og

udluftning af tagrum.

Overtrykket modvirker trækgener, idet luften presses udad gennem

utætheder, f.eks. ved døre og vinduer. Vindforhold kan dog give lufttryk, som

er større end overtrykket i stalden.

Overtryksanlæg

Naturlig ventilation:

Naturlig ventilation anvendes en del i kvægstalde, men er ikke særlig

udbredt i svinestalde, især fordi anlæggene indtil videre har været

vanskelige at regulere. Der er nu anlæg, hvor kipoverdækningen er udformet

som et langtgående reguleringsspjæld, eventuelt som en ovenlyskuppel.

Regulering kan ske automatisk ved hjælp af en servomotor.

I varme perioder har det naturlige aftræk for lille kapacitet i hårdt

belagte stalde. Der skal derfor vælges store indsugningsventiler eller

-lemme, gerne dobbelt så store som ved et undertryksanlæg. Igangværende

undersøgelser vil vise, om princippet er egnet i svinestalde.

Vindskærm

Ovenlyskuppel (indstillelig)

Store insugningsventiler

Som alternativ til ovenlyskuppel kan man ved naturlig ventilation med

fordel bruge aftræk gennem store skorstene. Disse skorstene kan forsynes med

styrede ventilatorer, som først sætter i gang, når det naturlige aftræk alene

ikke er tilstrækkeligt. Derved fås et anlæg med lille strømforbrug og

tilstrækkelig kapacitet også i varme perioder.

Naturlig ventilation

Ligetryksanlæg:

Ved ligetryksanlæg anvendes ventilatorer til såvel udsugning som

indblæsning, og med samme kapacitet på udsugning og indblæsning bliver der

netop ligetryk i stalden. De første anlæg af denne type var udført med

udsugning og indblæsning i samme enhed, men i dag udføres anlæggene mest med

separate enheder for udsugning og indblæsning.

Indblæsningsenheden er enten udformet med dysekrans eller ledeplade.

Indblæsningen kan ske gennem indblæsningshoveder eller gennem et kanalsystem,

hvilket sidste især er en fordel i smalle stalde.

Såvel dyser som ledeplader bør være regulerbare, for at luftretningen kan

ændres og indblæsningsarealet tilpasses ventilatorkapaciteten. Manuel

regulering kan anvendes, men automatisk regulering bør foretrækkes.

Indblæsningsenheder med dyser giver de bedste muligheder for at dirigere

luften i forskellige retninger.

Indblæsningsenhederne er normalt forsynet med en recirkulationsanordning,

så ventilatorerne kan få mere luft at arbejde med. Samtidig opnås en

temperering af indblæsningsluften. Recirkulering giver støvproblemer og bør

derfor begrænses.

Lufthastigheden ved indblæsning er væsentlig større end ved

indsugningsventiler på undertryksanlæg. Derved fås en større

kastelængde og bedre muligheder for at ventilere brede stalde.

Ligetryksanlæg fungerer sikkert, med god luftfordeling i stalden, og er

stort set upåvirkeligt af udeklimaet. På grund af en høj anskaffelsespris og

et forholdsvis stort strømforbrug vælges ofte andre løsninger.

Ligetryksanlæg

Bilag 4

Forslag til standardvilkår for godkendelse af husdyrbrug

I dette bilag er opført de standardvilkår, som kan bruges ved godkendelse

af husdyrbrug. Det skal understreges, at ikke alle vilkår vil være nødvendige

ved enhver godkendelse. Ligeledes kan der være lokale forhold, der betinger,

at der skal tilføjes ekstra vilkår.

Generelle vilkår

- Godkendelsen omfatter x årssøer/slagtesvin produceret/årskøer/kyllinger

produceret/æglæggende høns svarende til i alt xx dyreenheder.

- Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med de

oplysninger, der ligger til grund for godkendelsen.

- Døde dyr transporteres snarest til destruktionsanstalt og må i

tidsrummet inden afhentning ikke give anledning til uhygiejniske forhold.

- Der skal overalt på ejendommen foretages en effektiv fluebekæmpelse i

overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadesdyrlaboratorium.

- Virksomhedens bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A)

målt i skel ved nærmeste nabobeboelse, må ikke overstige:

Dag kl. 07.00 - 18.00 55 dB(A)

Aften kl. 18.00 - 22.00 45 dB(A)

Nat kl. 22.00 - 07.00 40 dB(A)

Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 dB(A).

- Hele ejendommen og dens omgivelser renholdes således, at lugtgener

begrænses mest muligt.

- Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra

dato.

Vilkår i relation til husdyrgødningsbekendtgørelsen

- Gødningsopbevaringsanlægget skal have en kapacitet svarende til mindst x

måneders tilførsel.

- Der skal findes skriftlige aftaler, der sikrer, at der ialt rådes over

minimum x ha, hvorpå de kan udbringes gødning.

- Indretning og drift af stalde og opbevaringsanlæg for husdyrgødning samt

opbevaring og udbringning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse med

reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse

nr. 568 af 22. september 1988). Bekendtgørelsens bestemmelser skal overholdes

straks, uanset ikrafttrædelsesbestemmelserne i § 37.

Øvrige vilkår og specielle vilkår for fjerkræfarme

- Virksomheden må ikke give anledning til væsentlige lugtgener uden for

ejendommens areal.

- Kyllingegødningen kan opbevares i markstakke, der skal overdækkes.

Oplaget skal opfylde afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3,

stk. 1, og må ikke medføre risiko for forurening af grundvand og

overfladevand.

- Vaskevandet fra rensning af kyllingestaldene, fra ægvask og ægpakkeri

skal opsamles i beholder og opbevares og behandles som flydende husdyrgødning

i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om husdyrgødning og

ensilage m.v.

- Opsamlingsbeholderen skal have en kapacitet svarende til mindst een

afvaskning af staldene. For ægvaskevand skal opbevaringskapaciteten være

mindst 3 måneder.

- Belægningen i en markfold må højst være 1 and/m(2)/år eller (1/2

gås/m(2)/år).

- En markfold må højst bruges til opfedning af ænder/gæs hvert 2. år.

Foldene skal i øvrigt indgå i det almindelige sædskifte.

Kontrolvilkår

- Skriftlige aftaler om afsætning af overskydende gødning skal være af

mindst 1 års varighed. Kopi af aftalerne skal fremsendes til kommunen senest

1/2 år før, aftalen træder i kraft. De af Landskontoret for Landboret

udarbejdede standardkontraktr bør anvendes.

- Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende støj er

velbegrundede, skal virksomheden for egen regning eftervise, at de stillede

støjkrav er overholdt.

Støjmåling kan maksimalt kræves een gang pr. år, og skal foretages i

overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984: »Måling af

ekstern støj fra virksomheder.«

- Der skal til enhver tid over for tilsynsmyndigheden, x-kommune, kunne

fremlægges sædskifte- og gødningsplaner, som kan dokumentere, at gødningen

udbringes miljømæssigt forsvarligt.

- Øvrige vilkår kontrolleres ved, at virksomheden i fornøden omfang

opbevarer dokumentation (kvitteringer) eller evt. fører protokol.

Generelle forhold

- Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller

driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget forurening, før udvidelsen

eller ændringen er godkendt i henhold til § 35 i miljøbeskyttelsesloven.

- Opmærksomheden henledes på § 72, stk. 3 i miljøbeskyttelsesloven,

hvorefter bygningsmæssige arbejder først må påbegyndes efter udløbet af

klagefristen, og da kun, såfremt klage ikke forinden er indgivet.

- Kemikalieaffald skal håndteres og bortskaffes i henhold til

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 17. marts 1976 om kemikalieaffald

med senere ændringer.

Registreringsblad

Udgiver: Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K.

Serietitel, nr.: Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4 1988

Udgivelsesår: 1988

Titel: Godkendelse af husdyrbrug

Undertitel:

Engelsk titel: Approval of Animal Farming Activities

Forfatter(e) og/eller udførende institution(er):

Miljøstyrelsen

Resumee:

Med henblik på en rimelig ensartet sagsbehandling i kommunerne i

forbindelse med godkendelse af husdyrbrug efter miljøbeskyttelseslovens

kapitel 5, har Miljøbestyrelsen med denne vejledning udarbejdet

retningslinjer for lokalisering, lugt- og støjforhold samt opstillet en række

standardvilkår for godkendelse.

Standardiserede emneord (efter MDS-liste):

Retningslinier; husdyrhold; landbrug; staldgødning

Frie emneord:

ISBN: 87-503-7588-1

ISSN: 0108-6375

Pris (inkl. moms): kr. 55,-

Format: AS5

Sideantal: 52

Md./år for redaktionens afslutning: november 1988

Oplag: 2000

Andre oplysninger:

Tryk: Notex-Grafisk Service Center a.s., Søborg

Trykt på miljøpapir

Vejledning fra Miljøstyrelsen

1985

Nr. 1: Indsamling af papir fra offentlige institutioner

Nr. 2: Kontrol med badevand

Nr. 3: Pligter ved risikobetonede aktiviteter

Nr. 4: Begrænsning af lugtgener fra virksomheder

Nr. 5: Beregning af støj fra jernbaner

Nr. 6: Støj og vibrationer fra jernbaner

1986:

Nr. 1: Vandværkstakster

Nr. 2: Autoværksteder og miljøkrav

Nr. 3: Begrænsning af forurening fra affaldsforbrændingsanlæg

1987:

Nr. 1: Strandrensning I

1988

Nr. 1: Bekæmpelsesmidler - salg, anvendelse m.v.

Nr. 2: Flyvepladser og lufthavne

Nr. 3: Kontrol med svømmebade

Nr. 4: Godkendelse af husdyrbrug

Officielle noter

Nr. 4

Lignende dokumenter