Vejledning om godkendelse af husdyr
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om godkendelse af husdyr
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Miljøbeskyttelseslovens godkendelsesregler
3. Ansøgning om godkendelse
3.1. Godkendelsesmyndigheden
3.2. Ansøgningens indhold
4. Vurdering af virksomheden
4.1. Lokalisering
4.2. Husdyrbrugets art
4.3. Staldindretning
4.4. Ventilationsanlæg
4.5. Gødningshåndtering
4.6. Spildevand
5. Godkendelsens omfang og indhold
5.1. § 35 og § 37-situationen
5.2. Godkendelsens omfang
5.3. Vilkår for godkendelse
5.4. Generelle forhold
6. Tilsyn og håndhævelse
7. Forholdet til anden lovgivning
Bilag 1. Staldanlæg til kvæg og svin
Bilag 2. Staldanlæg til fjerkræ
Bilag 3. Ventilation og ventilationsanlæg
Bilag 4. Forslag til standardvilkår for godkendelse af husdyrbrug
Registreringsblad
1. Indledning
Baggrund
Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af nye regler om godkendelse af
særligt store eller bolignære dyrhold, jf. bekendtgørelse nr. 783 af 21.
Læs alt
november 1986 om godkendelse af særligt forurenende virksomheder
(godkendelsesbekendtgørelsen). Vejledningen omfatter punkt J.1. fjerkræfarme,
punkt J.3. husdyrbrug på over 120 dyreenheder og punkt J.4. bolignære
husdyrbrug.
En lang række landbrug falder hermed ind under godkendelsesordningen.
Miljøstyrelsen har derfor fundet det hensigtsmæssigt at udarbejde generelle
retningslinjer for godkendelse af husdyrbrug.
Formål
Vejledningen er tænkt som en støtte for de kommunale myndigheder, som skal
meddele godkendelse. Det er Miljøstyrelsens håb, at vejledningen kan
resultere i en rimelig ensartet sagsbehandling fra kommune til kommune, samt
give kommunerne et grundlag for at vejlede landmændene i forbindelse med en
ansøgning om godkendelse. Vejledningen kan herved forhåbentlig være med til
at nedbringe generne fra landbruget samt begrænse antallet af klagesager.
Vejledningen er endvidere tænkt som en hjælp for landbrugets konsulenter i
deres rådgivning af landmænd, der ønsker enten at etablere sig eller udvide
deres nuværende produktion.
Landsudvalget for Fjerkræ og Landbrugets Rådgivningscenter har ydet faglig
bistand til udarbejdelsen af de tekniske bilag til vejledningen.
2. Miljøbeskyttelseslovens godkendelsesregler
(Lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985 med de ændringer, der følger af
lov nr. 329 af 4. juni 1986.
Bekendtgørelse nr. 783 af 21. november 1986 om godkendelse af særligt
forurenende virksomheder m.v. (godkendelsesbekendtgørelsen).
Cirkulære af 2. december 1986 om ændring af miljøbeskyttelsesloven.
Cirkulære nr. 108 af 15. maj 1974 om godkendelse af særligt forurenende
virksomheder m.v.)
Listens pkt. J.1, J.3 og J.4
Fjerkræfarme, husdyrbrug for mere end 120 dyreenheder og bolignære
husdyrbrug listens punkt J.1., J.3. og J.4., som er optrykt herunder er i
miljøbeskyttelseslovens forstand »særligt forurenende
virksomheder«, og kræver derfor myndighedernes godkendelse inden
etablering, udvidelse eller ændring (jf. godkendelsesbekendtgørelsensd § 1).
Listens punkt J.1., J.3. og J.4..
J.1. Fjerkræfarme med plads til mere end 20.000 slagtekyllinger eller
10.000 stk. andet fjerkræ.
J.3. Husdyrbrug for mere end 120 dyreenheder, heri ikke medregnet pelsdyr.
J.4. Husdyrbrug for mere end 15 dyreenheder (heri ikke medregnet pelsdyr)
når de tilhørende stalde eller gødningsopbevaringsanlæg ligger nærmere end 50
m fra nabobeboelse eller nærmere end 100 m fra byzone, sommerhusområder eller
områder i landzone, der er udlagt til boligformål eller til blandet bolig og
erhverv. Afstanden beregnes mellem de nærmeste punkter på bygningerne,
anlæggene eller f.s.v. angår de nævnte områder, disses afgrænsning.
Sagens gang
Kommunens afgørelse kan påklages til Miljøstyrelsen, og Miljøstyrelsens
afgørelse kan påklages til Miljøankenævnet. Det kan derfor anbefales at
indsende projekt med fornødne oplysninger om indretning og drift (se kapitel
3) til kommunens godkendelse i god tid før man påregner at sætte byggeriet
igang, jf. endvidere vejledningens kapitel 7 om anden lovgivning.
Bygge- og anlægsarbejder
Påklages afgørelsen til Miljøstyrelsen, må bygge- og anlægsarbejder ikke
påbegyndes, før Miljøstyrelsens afgørelse foreligger. Kommunalbestyrelsen kan
i forbindelse med godkendelse meddele tilladelse til påbegyndelse af bygge-
og anlægsarbejder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 3. Miljøstyrelsen
kan i forbindelse med behandling af klagesagen meddele tilladelse til
påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 72,
stk. 4. Påklages afgørelsen til Miljøankenævnet, er der ikke et sådant
byggeforbud, men sættes byggeriet igang inden Miljøankenævnets afgørelse
foreligger, sker det på eget ansvar.
3. Ansøgning om godkendelse
3.1. Godkendelsesmyndigheden
Altid kommunalbestyrelsen
Ansøgning om godkendelse indsendes til kommunalbestyrelsen i den kommune,
hvor virksomheden ligger eller agtes anlagt. Kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse om godkendelse af husdyrbruget. Dette gælder også, selv om der
udledes spildevand direkte til vandløb, søer eller havet, jf.
godkendelsesbekendtgørelsens § 2.
3.2. Ansøgningens indhold
Skriftlig ansøgning
Af godkendelsesbekendtgørelsens § 4 fremgår det, at en ansøgning skal være
skriftlig og ledsaget af oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for
myndighedernes bedømmelse af virksomhedens forurening af omgivelserne.
Herefter er der nævnt 26 punkter under hovedpunkterne A-H. Ikke alle disse
oplysninger skal foreligge ved enhver ansøgning. Her skal kort gennemgås de
oplysninger, der bør foreligge ved godkendelse af fjerkræfarme og husdyrbrug.
Etablering eller udvidelse
§ 35 ellere § 37
Det skal af ansøgningen fremgå, hvorvidt der er tale om en etablering, en
udvidelse eller en ændring af virksomheden. Det skal endvidere fremgå, om der
er tale om en lovpligtig godkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens §
37.
Herudover bør følgende oplysninger foreligge:
A. Planer over virksomhedens beliggenhed:
Beliggenhed i forhold til naboer m.v.
1. Plan i passende målestok (f.eks. 1:4.000), der
angiver ejendommens matrikelnummer samt viser virksomhedens nuværende og
ansøgte placering i forhold til omgivelserne. Af plantetegningerne skal
fremgå afstande fra stalde/gødningsopbevaringsanlæg til:
- naboskel og nabobeboelse,
- byzone, sommerhusområder eller områder i landzone, der er udlagt til
boligformål eller til blandet bolig og erhverv,
- offentlig vej,
- vandforsyningsanlæg - enkelt og fælles,
- søer og vandløb (herunder drænledninger),
- levnedsmiddelvirksomhed.
Placering på ejendommen
2. Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:500),
der viser den samlede virksomheds placering på ejendommen efter etableringen,
udvidelsen eller ændringen.
Planlægning
3. Oplysninger om den stedfundne fysiske planlægning
for det område, hvor ejendommen er beliggende og tilgrænsende områder.
B. Oplysninger om virksomhedens etablering:
4. De forventede tidspunkter for bygge- og
anlægsarbejders påbegyndelse og afslutning samt for påbegyndelse af
virksomhedens drift.
C. Oplysninger om virksomhedens indretning og drift:
Dyreart og størrelse
5. Oplysninger om dyreart, antal af dyreenheder for
hver enkelt art med beregningsgrundlaget herfor og antal af dyr/pladser ved
etablering eller før og efter en udvidelse eller ændring.
6. Oplysninger om staldsystem og staldindretning.
7. Oplysninger om ventilationsanlæg herunder
oplysninger om type, kapacitet, antal afkast, afkastenes placering,
lufthastighed i afkast m.v.
8. Oplysninger om opbevaring og/eller forarbejdning af
foder.
9. Mængden af vand til rengøring af stald, maskiner
m.v. oplyses.
10. Oplysninger om udmugningssystem.
11. Årsproduktion af husdyrgødning (mængde/typer).
Angivelse af overskudsgødning samt kontrakter om opbevaring og afsætning
heraf.
12. Gødningsopbevaringsanlæg for alle stalde (type,
størrelse og kapacitet).
13. Oplysning om der opbevares eller anvendes
husdyrgødning fra andre ejendomme.
Areal til udbringning
14. Oplysning om det areal angivet i ha, der er til
rådighed til udbringning af husdyrgødning, herunder både egne arealer og
arealer, der kan disponeres over i medfør af gødningsleveringsaftaler og
aftaler for forpagtning.
15. Oplysning om bivirksomhed - f.eks. dambrug,
pelsdyrfarm, biogasanlæg, komposteringsanlæg, halmfyr m.v.
D. Oplysninger om virksomhedens forurening:
Støjkilder
16. Angivelse af støjkilder, der kan give væsentlige
støjgener for omgivelserne (ventilationsanlæg, kompressorer,
korntørringsanlæg m.v.). Driftstid og driftsperiode angives.
Luftkilder
17. Oplysninger om luftforureningskilder, de kan
indebære væsentlige gener for omgivelserne.
Spildevand
18. Opgørelse af mængden og arten af rengøringsvand,
mælkerumsvand, sanitært spildevand og vand fra vaskepladser.
E. Oplysninger om forureningsbegrænsende foranstaltninger:
19. Beskrivelse af eventuelle rensningsanordninger på
luftforureningskilder.
20. Beskrivelse af eventuelle støjdæmpende
foranstaltninger.
21. Beskrivelse af bortskaffelsen af spildevand samt
eventuelle rensningsforanstaltninger.
F. Oplysninger om virksomhedens affald m.v.:
22. Oplysninger om opbevaring og bortskaffelse af døde
dyr.
G. Oplysning om andet affald m.v.:
23. Oplysninger om opbevaring/forarbejdning/anvendelse
af slam, slagteriaffald eller andet affald.
4. Vurdering af virksomheden
4.1. Lokalisering
Landbrugets erhvervsområde
Et af de vigtigste kriterier for, om godkendelse kan meddeles, er
virksomhedens lokalisering. Landzoneområderne incl. landsbyer betragtes som
udgangspunkt som landbrugets erhvervsområde. Landbrugsvirksomhedernes naboer
må derfor i landzonen acceptere miljømæssige gener i højere grad, end
tilfældet er i rene boligområde i byerne (byzoner). Virksomheder omfattet af
listens punkt J.1. fjerkræfarme og punkt J.3. husdyrbrug med mere end 120
dyreenheder vil derfor normalt kunne godkendes, både når det drejer sig om
nyetablering og om udvidelse/ændring. Det vil nemlig som regel være muligt i
forbindelse med godkendelsen at stille vilkår for driften, så der ikke opstår
unødige gener for omgivelserne.
Byzoner m.v.
I byzoner, sommerhusområder samt områder i landzone, der er udlagt til
boligformål kan der som udgangspunkt ikke meddeles godkendelse til etablering
af de virksomhedstyper, der er omfattet af denne vejledning.
Ved bolignære husdyrbrug - listens punkt J.4. - herunder også store
husdyrbrug (J.3.) og fjerkræfarme (J.1.), som ligger bolignært, kræver
beliggenheden i sig selv, at der sker en grundig vurdering af det konkrete
projekt.
Bolignære husdyrbrug
Som tommelfingerregel kan siges, at hvis det drejer sig om et husdyrbrug
nærmere end 50 m fra nabobeboelse i landzone kan en lille udvidelse som
udgangspunkt godkendes. En udvidelse af husdyrbrug på 5-10 procent samt
renovering og modernisering af eksisterende stalde kan normalt betragtes som
en lille udvidelse. Hvis der er tale om nyetablering eller en stor udvidelse,
må man konkret vurdere beliggenheden, topografien, dyreholdets art,
standindretning m.v. - se kapitel 4.2-4.6. Ofte vil der være muligt at
meddele godkendelse, da der er tale om landbrugets erhvervsområde.
Ved husdyrbrug nærmere end 100 m fra en landsby i landzone bør en mindre
udvidelse som regel godkendes. Større udvidelse eller nyetableringer må i det
konkrete tilfælde vurderes.
Ved husdyrbrug nærmere end 100 m fra byzone, sommerhusområde, campingplads
og lignende bør man som udgangspunkt være tilbageholdende med at meddele
godkendelse, når der er tale om nyetablering eller en stor udvidelse. Ved en
lille udvidelse bør der ske en konkret vurdering, jf. kapitel 4.2.-4.6.
Figur 1 viser med hvilke placeringer af virksomheden, der som udgangspunkt
bør meddeles godkendelse.
--------------------------------------------------------------------
Nyetablering Udvidelse
lille stor
--------------------------------------------------------------------
BYZONE - pkt. J.1., J.3. og J.4. nej nej nej
--------------------------------------------------------------------
LANDZONE:
Pkt. J.1. Fjerkræfarme ja ja ja
--------------------------------------------------------------------
Pkt. J.3. Husdyrbrug større end
120 dyreenh. ja ja ja
--------------------------------------------------------------------
Pkt. J.4. Bolignære husdyrbrug
- nærmere end 50 m fra nabobeboelse konkret ja konkret
vurdering vurdering
- nærmere end 100 m fra landsby i konkret ja konkret
landzone vurdering vurdering
- nærmere end 100 m fra byzone, nej konkret nej
sommerhusområde m.v. vurdering
--------------------------------------------------------------------
Fig. 1: Beliggenhed i forhold til meddelelse af godkendelse.
4.2 Husdyrbrugets art
Husdyrbrugets art har stor betydning ved en vurdering af, om der bør
meddeles godkendelse. Der er erfaringsmæssigt stor forskel på, hvor store
miljøproblemer de enkelte dyrearter giver anledning til - specielt
lugtgenerne er forskellige.
Kvæg
Ved kvæghold vil der relativt sjældent være problemer. Problemerne vil i
givet fald som regel vedrøre gødningshåndteringen.
Svin og fjerkræ
Anderledes med svin og fjerkræ. Her vil ventilationen fra staldanlægget
ofte kunne give lugtproblemer. Inden for svinebesætninger vil
slagtesvinestalde generelt give anledning til større lugtproblemer end
sostalde. Fjerkræstalde vil kunne give lugtproblemer af samme størrelsesorden
som slagtesvinestalde.
4. 3 Staldindretning
Lugt og støv fra husdyrproduktionen stammer fra de dyr, der er i stalden,
fra strøelsen og gødningen samt fra foderet.
Lugt og støv
Lugt- og støvgener kan i høj grad undgås ved at hindre, at de opstår. Det
er derfor vigtigt med en god staldhygiejne. Som målestok for staldhygiejne
kan f.eks. bruges: Tørheden af stiernes/båsenes bund, dyrenes renhed, støv-
og smudsbelægning i stalden, renheden af fodringssystemet.
Nedenfor er nævnt forhold, som kan have betydning for lugt- og støvgener
fra staldanlæg.
Fodringssystemet kan have en væsentlig indflydelse af støvudviklingen.
Drikkevandssystemer skal være indrettet, så der forekommer mindst muligt
vandspild.
4.4 Ventilationsanlæg
Formål med ventilation
Ventilation har til formål at fjerne varme og vanddampe fra stalden for at
holde et stabilt staldklima. Den øgede pruduktionsintensitet i husdyrbruget
stiller særlige krav til staldklimaet, og dermed til klima- og
ventilationsanlæggets udformning og effektivitet.
Ventilationsanlægget er oftest den enkeltfaktor på et landbrug, der giver
anledning til flest lugt-, støv- og støjgener.
Ventilationsanlæg kan deles i fire typer efter ventilationsprincip:
Undertryksanlæg, ligetryksanlæg, overtryksanlæg og naturlig ventilation. (En
nærmere beskrivelse se bilag 3).
Lugtindtryk
Det samlede lugtindtryk fra staldventilationen skyldes en lang række
lugtintensive stoffer, som optræder i forskellige blandinger og i ret små
mængder. De vigtigste stoffer er NH3, aminer, H2S, mercaptaner og fedtsyrer.
Lugtindikator?
Det er endnu uvist om enkelte af disse stoffer kan være indikatorer for
den samlede lugtemission. P-cresol og flygtige fedtsyrer anses indtil videre
for at være de bedste indikatorer. Det vil derfor ikke være muligt at
udtrykke lugten fra en landbrugsvirksomhed ved at opstille et emissionsvilkår
for et enkelt stof.
Reduktion af lugt fra ventilationsluften kan princpielt ske på to måder:
1. Ved at behandle afkastluften fra
ventilationsanlægget, så lugten uden for stalden formindskes. Behandling kan
f.eks. ske ved biofilter, biovasker eller lignende.
2. Ved at forhindre, at lugten opstår. Dvs. ved at
undersøge de forskellige lugtkilder, som f.eks. gødningssystem,
fodringssystem, staldindretning, staldhygiejene m.v.
Lufthastighed og afkasthøjde
Hastigheden af afgangsluften og afkasthøjden har stor betydning for, i
hvor høj grad fortynding finder sted. Afkast bør ske lodret gennem ikke
afdækkede skorstene og således, at afkasthøjden er mindst 0,7 m over tagryg.
Ventilationsanlæg indrettes oftest med automatisk styret kapacitet. Herved
opnås en effektiv ventilation med begrænset energiforbrug. Anlæggene er
indrettet til maksimal ydelse i varme perioder og minimal ydelse i kolde
perioder. Ydelsen varierer fra maksimum 7 m/s i varme perioder til 0 m/s
(ventilationen er stoppet) i kolde perioder.
Biologisk rensning
Det er muligt at behandle afgangsluften med en biologisk rensning. Det kan
ske enten med et biofilter eller med en biovasker. Omkostningerne er
imidlertid så store, at det kun i særlige tilfælde vil være praktisk
gennemførlige løsninger.
Kemisk rensning
Det kan ikke anbefales at anvende kemiske stoffer til forbedring af
staldluften. Virkningen svarer sjældent til forventningerne. Desuden er
kendskabet til mulige ulemper utilstrækkeligt.
Gulvudsugning
Stalde med gulvudsugningsanlæg kan give anledning til større lugtgener end
andre stalde, specielt hvis udsugningen foregår via gødningskanalerne.
Støjkilde
Ventilationsanlæg er sædvanligvis den væsentligste støjkilde i staldene.
Specielt gamle ventilationsanlæg kan forvolde støjgener, hvorimod nye anlæg
oftest er lydsvage.
Afhjælpning af eventuelle støjgener kan ske ved følgende foranstaltninger:
Afhjælpning af støjgener
1. Der monteres ventilatorer med et lav(ere)
omdrejningstal (frekvenstal).
Der monteres ventilatorer med specielle lydisolerede beslag (kan reducere
støjen med indtil 2 dB(A)).
3. Isolering af ventilationskanaler og skorstene med
støjdæmpende materialer som f.eks. mineraluld, svampet kunststof eller
lignende (kan reducere støjen med 5-8 dB(A)).
4. Opsætning af nye ventilationsanlæg, idet nye anlæg
er betydeligt mere støjsvage end ældre modeller. Hertil kommer, at nye anlæg
ikke kræver nær så stor en energimængde, hvorfor det også ofte vil være
økonomisk attraktivt at udskifte ældre, støjende anlæg med nye støjsvage
anlæg.
4.5. Gødningshåndtering
Gødningssystemer
Der findes principielt tre forskellige husdyrgødningssystemer: Flydende
gødning (gylle), fast gødning og ajle samt dybstrøelse. Der kan ikke siges
noget sikkert om, hvorvidt der er større miljømæssige gener ved det ene
system fremfor det andet, når der tales om gener fra staldanlægget.
Fra gyllebeholdere kan der være betydelige lugtgener ved omrøring. Fra
møddingen kan der være lugt- og fluegener.
I øvrigt er opbevaring og anvendelse af husdyrgødning i vidt omfang
reguleret af husdyrgødningsbekendtgørelsen.
4.6. Spildevand
Det er vigtigt i godkendelsen at få taget stilling til mulige
spildevandsforekomster.
Spildevandstyper
I husdyrproduktionen kan der f.eks. være tale om spildevand fra mælkerum,
fra vask af kyllingehuse, fra vask af redskaber og maskiner, ægvaskevand,
tagvand, vand fra befæstede arealer samt eventuelt husspildevand fra toilet
tilknyttet erhvervsvirksomheden til brug for de ansatte.
4.6.1. Spildevand fra mælkerum og fra vask af redskaber og maskiner
Udledning
Amtsrådet kan give udledningstilladelsen. Såfremt amtskommunen anser det
for muligt at udlede spildevandet til den pågældende recipient, vil
udledningstilladelsen indeholde vilkår om, hvilken rensning der skal
foretages samt krav til, hvad spildevandet må indeholde.
Nedsivning
Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til, at spildevandet nedsives
på visse vilkår, jf. bekendtgørelse nr. 139 af 15. april 1980
(nedsivningsbekendtgørlsen).
Opsamling i beholder
Spildevandet kan føres til beholder for flydende husdyrgødning, jf.
bekendtgørelse nr. 568 af 22. september 1998 (husdyrgødningsbekendtgørelsen)
§ 17. Ofte vil det være praktisk at lede spildevandet til særskilt beholder,
der kan være uden overdækning. Som følge af, at spildevandet må behandles
efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 17, kan det udbringes på landbrugsjord
uden særlig tilladelse, dog under overholdelse af reglerne i
husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Offentlig kloak
Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til eventuelt på nærmere
vilkår, at spildevandet tilledes kloaksystemet, jf. kapitel 4 i
miljøbeskyttelsesloven.
4.6.2. Tagvand og vand fra befæstede arealer
Nedsivning
Tagvand og vand fra befæstede arealer kan med kommunalbestyrelsens
tilladelse ledes til nedsivning på visse vilkår, jf.
nedsivningsbekendtgørelsen.
Udledning
Amtsrådet kan meddele tilladelse til, at spildevandet ledes direkte til
recipient, jf. bekendtgørelse nr. 248 af 19. maj 1986.
4.6.3. Vand fra ægvask og fra afvaskning af kyllingestalde
Opsamling i beholder
Dette spildevand betragtes som flydende husdyrgødning og skal derfor
tilledes beholder i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsens
regler.
5. Godkendelsens omfang og indhold
5.1. § 35 og § 37 situationen
Fjerkræfarme, store husdyrbrug og bolignære husdyrbrug er i
miljøbeskyttelseslovens forstand »særligt forurenende
virksomheder«. Etablering af en sådan virksomhed kræver derfor en
forudgående godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven § 35.
Godkendelsespligtens indtræden
Godkendelsespligten indtræder, når virksomhederne bliver større end det
kvantitative kriterium, der er nævnt i henholdsvis punkt J.1., J.3. og J.4.
Udvides f.eks. et husdyrbrug fra 100 dyreenheder til 130 dyreenheder, bliver
det omfattet af listens punkt J. 3. Der skal altså søges om godkendelse,
inden udvidelsen kan ske.
Fjerkræfarme
For fjerkræfarme indtræder godkendelsespligten først, når der enten er
plads til mere end 20.000 slagtekyllinger, eller hvis der er plads til mere
end 10.000 stk. andet fjerkræ. Således vil en fjerkræfarm med 19.000
slagtekyllinger og 9.000 stk. andet fjerkræ ikke være godkendelsespligtig
efter punkt J. 1.
Udvidelse
Virksomhederne skal endvidere have en godkendelse for at måtte udvide
eller ændre drift eller bygninger på en måde, der indebærer forøget
forurening.
Ombygning af gødningsopbevaringsanlæg
Sker der alene en udvidelse eller ombygning af gødningsopbevaringsanlægget
til opfyldelse af reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, vil det normalt
ikke være en udvidelse eller ændring, der kræver godkendelse efter
miljøbeskyttelseslovens § 35, da udvidelsen normalt ikke vil give anledning
til forøget forurening. Dog kan en godkendelse være påkrævet, hvis det nye
gødningsanlæg placeres tættere ved en nabo end et eksisterende, eller hvis
gødningshåndteringen omlægges fra fast gødning/ajle til gylle.
Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om en godkendelse i den konkrete
situation er påkrævet. En sådan afgørelse kan påklages efter reglerne i
miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 og 12.
Eksisterende virksomheder
En del landbrugsvirksomheder er den 1. februar 1986 blevet omfattet af
listen over godkendelsespligtige virksomheder, uden at de tidligere har været
omfattet. Sådanne ejendomme kan lovligt fortsætte den igangværende drift uden
at søge godkendelse. Dette gælder også ved ejerskifte. De kan, hvis de ønsker
det, søge om en frivillig godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 37.
Alle virksomheder skal dog opfylde reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Frivillig godkendelse
Ønsker en eksisterende virksomhed en frivillig godkendelse, f.eks. fordi
man ønsker klarhed med hensyn til fortsat virksomhed på stedet, vil der blive
stillet samme vilkår som for drift af en ny virksomhed. Begrundelsen herfor
er, at en frivillig godkendelse giver samme retsbeskyttelse som en
godkendelse efter § 35. Godkendelsen meddeles til virksomheden som sådan og
er uafhængig af ejerforhold. Driftsherren er ansvarlig for, at vilkår i
medfør af godkendelsen overholdes.
Virksomheden kan tilbagekalde sin ansøgning om frivillig godkendelse, hvis
virksomheden finder de fremtidige vilkår ufordelagtige.
5.2. Godkendelsens omfang
Hele virksomheden
Som udgangspunkt skal virksomheden som helhed godkendes. Det gælder også,
når der er tale om udvidelse eller ændringer. Det vil nemlig normalt ikke
være muligt at skelne, om eventuelle gener kommer fra den eksisterende
virksomhed eller fra udvidelsen.
Godkendelsen skal som hovedregel indeholde de endelige vilkår for
virksomhedens etablering og drift.
Primært lokalisering
For landbrugsvirksomheder skal man være opmærksom på, at
godkendelsesordningen primært kan bruges til at lokalisere virksomhederne.
Derimod vil det ofte være næsten umuligt at fastlægge lugtemissionen og
dermed fastsætte konkrete vilkår herom i godkendelsen.
Tidsbegrænsning
Tidsbegrænsede godkendelser bør være undtagelsen, da der i
miljøbeskyttelsesloven er åbnet mulighed for revision af utidssvarende vilkår
i godkendelsen efter 8 år, når det er miljømæssigt begrundet, eller hvis der
er udviklet bedre rensningsformer eller mindre forurenende
produktionsmetoder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 44.
5.3. Vilkår for godkendelse
5.3.1. Generelle vilkår
En lang række vilkår om virksomhedens størrelse, placering og lignende vil
kunne være standardvilkår i alle godkendelser. Det drejer sig først og
fremmest om følgende vilkår:
Produktionens omfang
- »Godkendelsen omfattet x årssøer/slagtesvin
produceret/årskøer/kyllinger produceret/æglæggende høns svarende til i alt xx
dyreenheder«
Grundlag for godkendelsen
- »Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med de
oplysninger, der ligger til grund for godkendelsen.«
Døde dyr
Døde dyr transporteres snarest til destruktionsanstalt og må i tidsrummet
inden afhentning ikke give anledning til uhygiejniske forhold.
Fluer
- »Der skal overalt på ejendommen foretages en effektiv
fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens
Skadedyrlaboratorium.«
Da landbrugsvirksomheder ligger i landzone, ofte i områder med både bolig
og erhverv, vil det være rimeligt at tage udgangspunkt i støjvejledningens
grænser for områder for blandet bolig og erhvervsbebyggelse, når der skal
fastsættes støjvilkår.
Støjvilkår kan derfor udformes således:
Støj
- »Virksomhedens bidrag til de ækvivalente, korrigerede støjniveau i
dB(A) målt i skel ved nærmeste nabobeboelse, må ikke overstige:
Dag kl. 07.00 - 18.00 55 dB(A)
Aften kl. 18.00 - 22.00 45 dB(A)
Nat kl. 22.00 - 07.00 40 dB(A)
Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55
dB(A).«
Hvor måles støjen
Det vil ikke altid være relevant at måle støjniveauet i skel. I stedet kan
støjniveauet måles ved nærmeste nabobeboelse - specielt hvis der er tale om
en enkelt beboelse i det åbne land, kan dette være relevant.
Ligger virksomheden i nærheden af byzone eller sommerhusområde, bør
støjvilkåret skærpes, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om
»Ekstern støj fra virksomheder«.
Hygiejne
- »Hele ejendommen og dens omgivelser renholdes således, at lugtgener
begrænses mest muligt.«
Udnyttelse af godkendelse
- »Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år
fra dato.«
5.3.2. Vilkår i relation til husdyrgødningsbekendtgørelsen
Mere vidtgående vilkår
Kommunalbestyrelsen kan ved en godkendelse fastsætte mere vidtgående
vilkår end bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der kan ikke
stilles lempeligere vilkår, men det vil i særlige tilfælde være muligt at
anvende bekendtgørelsens dispensationsmuligheder.
Der skal altid stilles vilkår om opbevaringskapacitet og om areal til
udspredning.
Opbevaringskapacitet for brug mellem 31 og 120 dyreenheder
For virksomheder med 31 dyreenheder og derover er udgangspunktet en
opbevaringskapacitet på 9 måneder - for virksomheder på 30 dyreenheder og
derunder er udgangspunktet 6 måneder. For husdyrbrug mellem 31 og 120
dyreenheder kan kommunalbestyrelsen godkende en lavere opbevaringskapacitet
end 9 måneder i forbindelse med kapitel 5-godkendelsen. Konkret overlades det
til landbrugets konsulenttjeneste at vurdere og anbefale en eventuel lavere
kapacitet end 9 måneder ud fra landmandens sædskifte- og gødningsplaner, samt
driftsforhold i øvrigt. Kapaciteten skal dog som minimum sættes til 6 måneder
for kvægbrug og 7 måneder for andre husdyrbrug (svinebrug).
Kommunalbestyrelsen kan derfor i forbindelse med godkendelsen meddele
godkendelse til en lavere opbevaringskapacitet end angivet i
husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Opbevaringskapacitet for brug over 120 dyreenheder
For virksomheder med mere end 120 dyreenheder gælder, at er der omkring 50
procent eller mere areal i overskud i forhold til harmonibestemmelsen i
husdyrgødningsbekendtgørelsens § 25, kan der, hvis gødningssædskifteplaner
dokumenterer en miljømæssig forsvarlig udbringning, godkendes en mindre
opbevaringskapacitet end 9 måneder. Der kan dog ikke godkendes mindre
kapacitet end 8 måneder.
»Harmonireglen«
Har virksomheden mere gødning, end der kan udbringes på egne inklusive
forpagtede og samdrevne arealer, skal der indgås aftaler om afsætning af den
overskydende gødning, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 25. Sådanne
aftaler kan ikke begrunde en lavere kapacitet end 9 måneder, da man som
leverandør af gødningen ikke har kontrol over, hvordan modtageren anvender
gødningen, og det derfor ikke vil være muligt at sikre, at denne gødning
bliver brugt miljømæssigt forsvarligt.
Opfylder virksomheden husdyrgødningsbekendtgørelsens § 25
(harmonibestemmelsen) uden at have arealer i overskud, skal man være varsom
med at tillade en mindre opbevaringskapacitet end 9 måneder. Der skal i
sådanne tilfælde kun få ændringer i sædskiftet til, førind gødningen ikke kan
anvendes miljømæssigt forsvarligt.
Mere end 9 måneders opbevaringskapacitet
I visse tilfælde vil der være behov for en opbevaringskapacitet på mere
end 9 måneder. Det kan bl.a. være aktuelt, hvis et særligt følsomt område
skal sikres mod husdyrgødningsudbringning på specielle tidspunkter af året.
Har virksomheden f.eks. vandlidende arealer, som gør, at husdyrgødning kun
kan udbringes i en meget begrænset periode af året, vil det også kunne
betinge en øget kapacitet.
Kapacitetskravet vil i godkendelsessager herefter være som det fremgår af
figur 2.
---------------------------------------------------------------------
Opfylder ikke Opfylder 50 pct. eller
harmonibest. harmonibest. mere areal
i § 25 i § 25 i overskud
i forhold
til harmoni-
best. i § 25
---------------------------------------------------------------------
Mere end 120 9 mdr. 9 mdr. mindre end
dyreenheder 9 mdr. hvis
sædskifte/
gødningsplan
dokumenterer
dette. Ikke
under 8 mdr.
---------------------------------------------------------------------
Fra 31 dyre- 9 mdr. mindre end mindre end
enheder til 9 mdr. hvis 9 mdr. hvis
og med 120 sædskifte/ sædskifte/
dyreenheder dokumenterer dokumenterer
dette. Ikke dette. Ikke
under 6-7 under 6-7
måneder måneder
---------------------------------------------------------------------
Fra 16 dyre- 6 mdr. 6 mdr. 6 mdr.
enheder til
og med 30
---------------------------------------------------------------------
Figur 2: Kapacitetskrav til gødningsopbevaringsanlæg i forbindelse med
kapitel 5-godkendelse.
Udover vilkår om opbevaringskapacitet og arealer til udspredning kan der
f.eks. stilles vilkår om aftagerkontrakter og om maksimal belastning af
husdyrgødning pr. ha.
Vilkårene i relation til husdyrgødningsbekendtgørelsen kan herefter være
følgende:
Opbevaringskapacitet
- »Gødningsopbevaringsanlægget skal have en kapacitet svarende til
mindst x måneders tilførsel.«
Areal til udspredning
- »Der skal findes skriftlige aftaler, der sikrer, at der ialt rådes
over minimum x ha, hvorpå der kan udbringes gødning.«
Husdyrgødningsbekendtgørelsen overholdes
- »Indretning og drift af stalde og opbevaringsanlæg for
husdyrgødning samt opbevaring og udbringning af husdyrgødning skal ske i
overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen
(Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 568 af 22. september 1988).
Bekendtgørelsens bestemmelser skal overholdes straks, uanset
ikrafttrædelsesbestemmelserne i § 37.«
5.3.3. Øvrige vilkår
Det vil ofte være nødvendigt i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug
at bruge vilkår af typen: »Virksomheden må ikke give anledning til
væsentlige lugtgener«.
Ulempevilkår
Sådanne vilkår kan anvendes, når virksomheden ikke kan give præcise
oplysninger om emissionernes størrelse, og hvis det i praksis vil være
umuligt at fastlægge en præcis grænse for den acceptable forurening.
Det vil ofte være næsten umuligt at fastlægge lugtemissionen fra
ventilationsanlæg på et husdyrbrug, jf. kapitel 4.4. I de situationer vil
følgende vilkår om lugt - kunne anvendes:
Lugt
- »Virksomheden må ikke give anledning til væsentlige lugtgener uden
for ejendommens areal.«
Det skal bemærkes, at det kan være relevant at udforme lugtvilkåret
således, at der ikke må være væsentlige lugtgener ved beboelse uden for
ejendommens areal.
I konkret afgørelser kan det være nødvendigt at stille vilkår om
bortskaffelse af spildevand, tagvand, vand fra befæstede arealer, spildevand
fra mælkerum og lignende. Se i øvrigt kapitel 4.6.
Vilkår til fjerkræfarme
Specielt fjerkræproduktionen kan give anledning til, at der bør stilles
særlige vilkår.
I slagtekyllingeproduktionen og enkelte andre produktionsformer anvendes
dybstrøelse på gulv. Gødningen har derfor en sammensætning og et
tørstoftindhold, der gør, at den kan opbevares i markstakke. Følgende vilkår
kan derfor bruges.
Kyllingegødning
- »Gødningen kan opbevares i markstakke, der skal overdækkes. Oplaget
skal opfylde afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, og
må ikke medføre risiko for forurening af grundvand og overfladevand.«
Ved kyllingeproduktionen afvaskes staldene mellem hvert hold kyllinger.
Spildevandet herfra betragtes som flydende gødning og skal behandles efter
reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Opbevaringskapaciteten kan dog
sættes til mindst een gang afvaskning. Der bruges ca. 1 m(3) vand pr. 100
m(2) stald.
Sådanne forhold kunne medføre følgende vilkår:
Vaskevand
- »Vaskevandet fra rensning af staldene, fra ægvask og ægpakkeri skal
opsamles i beholder og opbevares og behandles som flydende husdyrgødning i
overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om husdyrgødning og
ensilage m.v.«
- »Opsamlingsbeholderen skal have en kapacitet svarende til mindst
een afvaskning af staldene. For ægvaskevand skal opbevaringskapaciteten være
mindst 3 måneder.«
Andeproduktionen
Ved produktionen af slagteænder og gæs sker den sidste del af produktionen
ofte ved, at ænderne/gæssene går i åbne markfolde. Belægningen i markfoldene
er 1/2 - 1 and/m(2) (1/4 - 1/2 gås/m(2). En sådan produktion giver en meget
stor belastning med kvælstof og fosfor på de gældende arealer samt en stor
risiko for udvaskning af kvælstof. Derfor bør der i hvert enkelte tilfælde
stilles vilkår som brugen af f.eks. åbne markfolde.
Belægning
- »Belægningen må højst være 1 and/m(2)/år eller (1/2
gås/m(2)/år).«
Folde indgå i sædskifte
- »En markfold må højst bruges til opfedning af ænder/gæs hvert 2.
år. Foldene skal i øvrigt indgå i det almindelige sædskifte.«
Ved produktion i åbne folde kan spild fra vandingssystemet give anledning
til problemer. Der kan derfor være grund til at stille vilkår om, at dette
spild skal opsamles, eller at vandautomaterne skal flyttes rundt i folden.
Derfor skal man vælge mellem de to følgende vilkår.
Placering af vandere
- »Vanderne skal placeres over støbte kummer, hvori spildet kan
opsamles.«
- »Vanderne skal mellem hvert hold flyttes rundt i folden efter en
forud fastlagt plan.«
I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at stille skærpede vilkår for
at hindre overfladisk afstrømning fra foldene. Det kan være tilfældet, hvis
foldarealerne skråner stærkt mod et vandløb.
5.3.4. Kontrolvilkår
Det er vigtigt, at godkendelsen indeholder vilkår om den driftskontrol,
som virksomheden selv skal foretage, så myndighedernes tilsyn som
udgangspunkt kan begrænses til en stikprøvekontrol.
Kontrolvilkår kan udformes således:
Skriftlige aftaler
- »Skriftlige aftaler om afsætning af overskydende gødning skal være
af mindst 1 års virksomhed. Kopi af aftalerne skal fremsendes til kommunen
senest 1/2 år før, aftalen træder i kraft. De af Landskontoret for Landboret
udarbejdede standardkontrakter bør anvendes.«
Støjmåling
Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende støj er
velbegrundede, skal virksomheden for egen regning eftervise, at de stillede
støjkrav er overholdt.
Støjmåling kan maksimalt kræves een gang pr. år, og skal foretages i
overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984:
»Måling af ekstern støj fra virksomheder.«
Dokumentation for miljømæssig forsvarlig udbringning
- »Der skal til enhver tid over for tilsynsmyndigheden, x-kommune,
kunne fremlægges sædskifte- og gødningsplaner, som kan dokumentere, at
gødningen udbringes miljømæssig forsvarligt.«
Øvrige vilkår kontrolleres ved, at virksomheden i fornøden omfang
opbevarer dokumentation (kvitteringer) eller evt. fører protokol.
5.4. Generelle forhold
I slutningen af enhver godkendelse bør følgende forhold nævnes:
Udvidelse/ændring
- Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller
driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget forurening, før udvidelsen
eller ændringen er godkendt i henhold til § 35 i miljøbeskyttelsesloven.
Bygge- og anlægsarbejder
- Opmærksomheden henledes på § 72, stk. 3 i miljøbeskyttelsesloven,
hvorefter bygningsmæssige arbejder først må påbegyndes efter udløbet af
klagefristen, og da kun, såfremt klage ikke forinden er indgivet.
Kemikalieaffald
- Kemikalieaffald skal håndteres og bortskaffes i henhold til
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 17. marts 1976 om kemikalieaffald
med senere ændringer.
Beslutning og klage
Afgørelsen skal overholde de formelle regler om beslutning og klage, som
findes i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10 og 11. Ved alle godkendelser
efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 skal der altid foretages offentlig
annoncering.
6. Tilsyn og håndhævelse
Kommunalbestyrelsen
Ifølge miljøbeskyttelseslovens kapitel 7 er det kommunalbestyrelsen der
påser, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes,
og kontrollerer, at vilkår i godkendelsen og påbud eller forbud efterkommes.
Aktivt tilsyn
Det forudsættes, at tilsynsmyndigheden fører et aktivt tilsyn med
virksomhederne. Dette indebærer, at tilsynsmyndigheden med passende mellemrum
foretager kontrol på virksomhederne. Tilsynsmyndigheden kan således ikke
nøjes med at tage klager op til behandling.
I den sammenhæng er det vigtigt, at kommunen i godkendelserne har stillet
nogle klare vilkår om virksomhedens egenkontrol, da det er denne egenkontrol,
der skal danne grundlaget for et effektivt tilsynsarbejde.
Ved tilsyn med landbrugsvirksomheder kan det anbefales særligt at have
opmærksomheden henledt på, om godkendelsens bestemmelser om opmærksomheden
henledt på, om godkendelsens bestemmelser om opbevaring og anvendelse af
husdyrgødningen overholdes.
Effektiv håndhævelse
Der skal lægges meget vægt på, at der sikres en effektiv håndhævelse af
miljølovens regler. Derfor er det i miljøbeskyttelseslovens § 50a indskærpet,
at tilsynsmyndigheden har pligt til at søge et konstateret, ulovligt forhold
bragt til ophør, med mindre der er tale om forhold af ganske underordnet
betydning. Se Miljøministeriets cirkulære af 10. maj 1985 om håndhævelse af
miljøbeskyttelsesloven.
7. Forholdet til anden lovgivning
Inden der meddeles godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 bør
kommunalbestyrelsen sikre, at godkendelser, tilladelser og dispensationer
efter anden lovgivning er indhentet eller i selve godkendelsen indsætte et
vilkår om, at godkendelsen først kan udnyttes, når forholdet til anden
lovgivning er afklaret.
Af love som kan have betydning i forbindelse med etablering af en
virksomhed omfattet af denne vejledning kan nævnes region- og
kommuneplanlovgivningen, by- og landzoneloven, naturfredningsloven,
byggelovgivningen, vejlovgivningen samt til arbejdstilsynets regler.
Bilag 1
Staldanlæg til kvæg og svin
Drift af staldanlæg til kvæg og svin
Dyrenes gødning skal fjernes regelmæssigt (1-2 gang dagligt), så der er
sikret en god staldhygiejne.
Gødningen kan forekomme som:
1. Fast gødning og ajle
(fast gødning opbevares på mødding og ajle i lukkede gødningsbeholdere)
2. Flydende gødning, som er en naturlig blanding af
fast gødning og ajle.
(Flydende gødning opbevares i gødningsbeholder).
3. Dybstrøelse.
Opsamling af gødning:
Opsamling af gødning kan foregå på forskellige måder, afhængig af dyreart
og produktionssystem.
1. Gødningen opsamles i grebning (for køer) eller i rensegang (for
svin).
Systemet blev tidligere anvendt i næsten alle stalde og er velegnet, hvor
der anvendes halmstrøelse.
a. Den faste del af gødningen fjernes 1 eller 2 gang dagligt med skovl og
trillebør.
b. I nyere og moderniserede stalde fjernes den faste del ved hjælp af et
mekanisk skrabeanlæg.
c. Den flydende del løber af sig selv gennem gulvafløb, slam- kiste og
rørledning til gødningsbeholder. Efter rensning/udmugning bringes der
strømateriale til dyrene. (Gælder kun for de systemer, hvor der anvendes
strøelse).
2. Flydende gødning
I stalde, hvor der ikke anvendes strøelse er tørstofindholdet i gødningen
normalt så lille, at gødningen kan bringes til at flyde af sig selv, når der
tages behørigt hensyn hertil under udformningen af kanalsystemer. Eventuelt
kan der benyttes skrabeanlæg for at transportere gødningen til pumpebrønd.
a. Ved anlæg til flydende gødning skal gyllekanalen afdækkes med et
gulvmateriale, der tillader gødningen at passere, men tillige er sådan
udført, at dyr og mennesker kan færdes på det uden at komme til skade. (Der
skal udføres et solidt og sikkert drænet gulv).
b. I stedet for kontinuerlig tømning kan gødningen sluses ud i portioner.
Udslusningen foretages normalt, når kanalen er fyldt, (kaldet træk- og
slipsystemet). I disse anlæg forsynes kanalen med et spjæld, der holder
gødningen tilbage i en ønsket periode. Når der åbnes for spjældet, sluses
gødningen ud i forbeholderen i løbet af få minutter.
c. Udslusningen kan foregå gennem kanaler eller gennem rørledningen.
Rørledningerne kan f.eks. anbringes under gødningskanal, gødningskælder.
(Benævnes »Vakuum-udslusning«). Herved bliver det muligt at
sammenkoble flere staldes udslusningssystem, uden at ventalitationsluft kan
passere fra et staldafsnit til et andet gennem gødningssystemet.
I det følgende er der vist planer og skitser af forskellige stald- og
gødningssystemer, som er meget benyttede til kvæg og svin.
Plan af drægtighedstald til bundne søer
Snit i drægtighedstald
Plan af farestald til løsgående søer
Snit i farestald
Plan af farestald til bundne søer
Længdesnit i farestald
Plan af farestald til bundne søer
Snit i farestald
Plan af smågrisetald. 10 grise pr. sti
Snit i smågrisestald
Plan af smågrisestald. 10 grise pr. sti
Snit i smågrisestald
Plan af slagtesvinestald. 10 svin pr. sti
Snit i slagtesvinestald
Plan af slagtesvinestald. 10 svin pr. sti
Snit i slagtesvinestald
Plan af bindestald
Snit i bindestald med gødningsriste
Plan af fodersengestald
Snit i fodersengestald
Plan af sengebåsestald
Snit
Plan af ungkreaturstald
Snit i ungkreaturstald med spaltegulv
Plan af kalvestald
Bilag 2
Staldanlæg til fjerkræ
Konsumægsproduktion
Generelt
Producenterne indsætter opdrættet, når hønnikealderen er ca. 18 uger. I
produktionsperioden, som er ca. 15 måneder, kan de forventes at producere ca.
19 kg æg pr. høne, hvorefter hønerne sælges til slagtning.
Der fodres ca. 3 gange dagligt mens ægindsamling sker 1 gang dagligt.
Staldtemperaturen skal være ca. 20 grader C.
Indretning:
Der anvendes flere produktionssystemer:
1. Bure
2. Netgulv
3. Gulv
Burproduktionen genenmføres med forskellige burtyper:
1. Halvtrappebure
2. Reolbure med gødningsbånd
3. Een-etage bure (flat-deck)
Inventar:
Ventilationen er almindelig undertryksventilation, der styres over
termostat.
Luftskiftet er ved burproduktionen ca. 3,5 m(3)/høne/time
- - - netproduktion - 3,5 - - -
- - - gulvproduktion - 4,0 - - -
Fodringen sker ved næsten alle produktionsformer med automatiske
foderanlæg, kædetruge- eller skålfodringsanlæg. I enkelte mindre gulvhuse kan
der være håndfodring.
Vanding sker i buranlæg med drikkenipler. I de øvrige produktionssystemer
er også automatisk vanding med hængende kuppelvandere.
Reder: Ved driftsformerne netgulv og gulv indsamles æggene fra rederne.
Varme: Der er normalt ikke behov for tilførsel af varme.
Miljø:
Gødningshåndtering. Denne er meget forskellig ved de forskellige
produktionssystemer, bur og hustyper.
Burproduktion:
Halvtrappebure: Fast gødning i kælderstalde, eller gylle i huse med
gyllekanaler.
Reolbure: Fast gødning, der køres i gødningshus eller mødding.
Et-plansbure: Tørgødning i kælder.
(flat-deck)
Netgulv: Fast gødning i gødningskælder.
Gulvhuse: Fast gødning dybstrøelse.
Belægning af husene:
Bure: ca. 20 høner pr. m(2) hus
Netgulv: - 12 - - - -
Gulvhuse: - 7 - - - -
Halvtrappebur med gødningskælder
Reolbur med gødningsbånd
Netgulv
Gulvproduktion
Rugeægsproduktion
Generelt:
De enkelte rugeægsproducenter køber opdrættet, når hønnikealderen er 19-20
uger. Derefter foregår rugeægsproduktionen indtil hønsene er 61-62 uger.
Besætningens gennemsnitsstørrelse ligger omkring 8.000 høns, kun få
producenter har hold under 3.000 høns og kun få over 15.000 høns. Rugerierne
afhenter rugeæggene hos rugeægsproducenten 1-2 gange ugentlig.
Indretning:
Gulvdrift er den driftsform, der under danske forhold giver de bedste
ydelsesresultater. Den mest almindelige enhedsstørrelse ligger på 2.800-3.000
høns. Hver producent kan således køre flere enheder enten bygget sammen eller
særskilt. De fleste huse er bygget således, at bredden er 10-11 m og længden
40-50 m. Man benytter automatreder, der oftest er placeret midt i rummet. Man
opsætter sædvanligvis net foran reden, hvorover vandere er placeret. Herved
opnås færre gulvæg, renere æg og mere tør strøelse. Fodertrugene er placeret
i strøelsen uden for netrammerne. Der benyttes en belægning på 6-7 høner pr.
m(2), og der indsættes 7-10 pct. haner. Hjælperummet er placeret enten midt i
huset eller ved den ene gavl. Her er der mulighed for ægindsamling og
opbevaring af æg i ægrum.
Inventar:
Ventilation: Ved nyinvestering anvises undertryksventilation, hvor
indsugning foregår gennem vægventiler og udsugning sker gennem gennem
ventilatorer, der er placeret ved kip i tagfladen. Nogle producenter kører
dog med ligetryksanlæg. Anlægget dimensioneres med ca. 10 m(3)/h/dyr.
Foderanlæg: Foderanlægget består af: fodersilo, snegl, evt. fodervægt,
fodermaskine, fodertrug, kædetrug med 2 omløb (11-12 cm trugkant pr. dyr).
Vandere: 1 vander pr. 100 dyr, vandmåler og vitaminblander.
Reder: Tunnelreder.
Varme: Tilførsel af varme er under normale omstændigheder ikke nødvendig.
I øvrigt kan der benyttes alle former for varmeanlæg.
Miljø:
Gødningen opbevares i stalden gennem hele produktionsperioden. Ved
udskiftning af høns, bortkøres gødningen til mødding eller spredes direkte på
markjord.
Ved rengøring af stalden opsamles vaskevandet i opsamlingstank.
Rugeægsproduktion
Slagtekyllingeproduktion
Generelt:
Produktion af slagtekyllinger foregår i forholdsvis store stalde. Ved
nybyggeri anvises en enhedsstørrelse på 1.000-1.700 m(2), hvilket giver plads
til 25.000-40.000 kyll./hold. Produktionen foregår ved gulvdrift, hvor de
daggamle kyllinger indsættes med en belægning på ca. 25 kyll./m(2). Årligt
produceres ca. 6,2 hold. Produktionstiden for 1 hold kyllinger er ca. 38-45
dage.
Når kyllingerne er taget ud af stalden, rengøres den, hvorefter den står
tom i 1 uge eller mere. Derefter strøes der i stalden, og den opvarmes til
indsætning af et nyt hold.
Inventar:
Ventilationsanlæg
Kyllingestalden ventileres oftes med undertryksanlæg - dog anvendes
ligetryk i mindre antal stalde. Et enkelt staldanlæg ventileres med overtryk.
Udsugningskapaciteten er maksimalt 3,5 m(3)/time/kyll., men om vinteren og
i perioden med små kyllinger, vil ventilationsbehovet være under 1/10 heraf.
Ved nyinvesteringer bliver ventilationsanlægget fuldautomatisk reguleret
og udsugningerne er hastighedsregulerede således, at i de periode, hvor der
kun er behov for minimum ventilation, vil ventilatorerne køre på minimum
omdrejning, og dermed på et lavere støjniveau end det skønnede støjniveau,
som er ved maksmimal ventilation.
Ventilationsafkast sker ved kippen, og udmunder ca. 1 m over kip. Der er
ikke overdækning på, hvorved luften kastes mere lige op. Lufthastigheden i
luftafkastene er ved maksimal ventilation ca. 8 m/sek., men ved minimum
ventilation under 1 m/sek.
Foderanlæg
Foderanlægget består af: Fodersiloer, snegle, evt. vægt, fodermaskine,
fodertrug (kædetrug eller skålefodring) (1,5-3,0 cm trugkant/dyr).
Vandere
Der anvendes tre forskellige typer: De runde plastvandere, aflange vandere
og kopvandere (måske nipler).
Varme
Stalden kan opvarmes med alle former for varmeanlæg. Ved indsætning er
staldtemperaturen ca. 33 grader C. Temperaturen sænkes ca. 1/2 grad dagligt
indtil den er ca. 22 grader C.
Miljø
Som ved rugeægsproduktionen. Vaskevandet opsamles i beholder (1 m(3)/100
m(2) stald).
Slagtekyllingeproduktion
Kalkunproduktion
Slagtekalkunproduktionen foregår i bygninger tilsvarende
slagtekyllingeproduktionen.
Daggamle kalkunkyllinger kræver en rumtemperatur på 39 grader C, men mange
daggamle startes under en form for kyllingemoder. I disse tilfælde kan
rumtemperaturen være væsentligt lavere end de 39 grader C.
Temperaturen sænkes i løbet af 5 uger til 20-22 grader C. Det er
almindeligt at dele huset midt over, så kun den ene halvdel anvendes som
startrum. Ved 5 ugers alderen gives adgang til hele huset.
Der indsættes så mange dyr, at den maximale belægning på slagtetidspunktet
er 40 kg/m(2). Ved en slagtealder på 13 uger svarer det til en belægning på 8
dyr/m(2).
Træspåner er det foretrukne strøelsesmateriale.
Kalkunrugeægsproduktionen foregår også i klimastyrede huse med
gulvdrift. Alle dyr insemineres, så der findes en mindre afdeling med haner
(ca. 1 hane/20 høner).
Huset deles igennem midten med en gang ved hjælp af redekasser på begge
sider. Belægningen er 2 dyr/m(2).
Andeproduktion
Ællinger til slagtedyrsproduktion startes i isolerede huse ved en
temperatur på ca. 32 grader C. I løbet af 10 dage sænkes temperaturen til
udetemperatur (minimum 5 grader C).
Gulvet er enten strøet med halm eller der anvendes netgulv, hvorved
gødningen behandles som gylle. Færdigfedningen foregår enten i åbne markfolde
(50 pct.) eller i uisolerede haller. Slagtealderen er ca. 7 1/2 uge.
I begge systemer fodres der fra selvfodringssiloer, og vandet gives i
lange vandautomater. I hallerne er vanderne placeret på net over støbte
spildevandsskummer, og det øvrige gulv strøes her hver dag med halm.
Belægningen i hallerne er 3 dyr/m(2) og i markfoldene 1/2-1 and/m(2).
Rugeægsproduktionen foregår mest i haller eventuelt isolerede huse.
Indretning som ved slagtedyr.
Gåseproduktion
Slagtedyrsproduktionen foregår som med ænder, blot kommer alle dyr i
markfolde med højst 1/2 gås pr. m(2).
I rugeægsproduktionen anvendes løbegårde i forbindelse med
æglægningshuset. Normerne er min. 2 m(2) løbegård og 1/2 m(2) hus pr. gås.
Bilag 3
Ventilation og ventilationsanlæg
Ventilation af stalde til husdyr
I stalde til husdyr skal der sørges for et godt staldklima, der tager
hensyn til forskellige husdyrs krav til temperatur og luftskifte.
Ventilationsanlæg skal indrettes, så såvel husdyrs maksimal- som
minimumskrav til ventilation kan tilgodeses.
I nedenstående tabel er de forskellige husdyrs maksimal- og minimumskrav
til ventilation angivet:
Ventilation
---------------------------------------------------------------------
m(3)/time
------------------
Friskluftsbehov pr. dyr max. min.
---------------------------------------------------------------------
Kvægstalde
Kalvestalde (0-6 mdr.) 100 30
Ungkvægstalde, opdræt (6-24 mdr.) 200 40
Ungkvægstalde, slagtekvæg (6-15 mdr.) 250 50
Kostalde, Jersey 275 55
Kostalde, RDM/SDM 350 70
---------------------------------------------------------------------
Svinestald
Smågrisestalde, afgangsvægt 12 kg 20 2
Smågrisestalde, afgangsvægt 20 kg 30 3
Smågrisestalde, afgangsvægt 25 kg 35 3
Ungsvinestalde, afgangsvægt 45 kg 50 6
Slagtesvinestalde, bacon, kontinuerlig 75 15
Slagtesvinestalde, bacon, holddrift 100 15
Slagtesvinestalde, tunge, kontinuerlig 100 15
Slagtesvinestalde, tunge, holddrift 125 15
Løbe- og drægtighedsstalde 100 15
Farestalde (som med grise) 200 50
---------------------------------------------------------------------
Fjerkræhuse
Slagtekyllinger 3,5 (0)
Opdræt 6,0 (0)
Opdræt, let race 4,0 (0)
Æglæggende høner, dybstrøelse, tung race 10,0 1,7
Æglæggende høner, dybstrøelse, let race 6,0 1,0
Æglæggende høner, net og bure, let race 4,0 0,7
---------------------------------------------------------------------
Kilde: Håndbog for driftsplanlægning.
Ventilationsanlæg
I det følgende er de mest almindelige systemer og ventilationsanlæg
skitseret og beskrevet.
Undertryksanlæg:
Ved undertryksanlæg suges luft ud af stalden ved hjælp af en ventilator.
Der skabes herved et undertryk, og luft udefra suges ind i stalden gennem
indsugningsventiler i ydervæggene.
Luften vil også søge ind gennem utætheder, f.eks. ved vinduer og døre. I
værste fald finder den vej gennem ajleafløb og gylleanlæg, som derfor altid
skal være forsynet med en effektiv vandlås.
Udsugningen, der skal have den rigtige kapacitet, placeres normalt i
taget. Afgangsåbningen må gerne udformes, så luften blæses højt op, dels for
at mindske lugtgener uden for stalden, og dels for at modvirke tilstøvning af
taget. Regnhætte over skortstenen kan ofte undlades. Udsugningen har i øvrigt
ingen væsentlig indflydelse på selve staldklimaet.
Skorsten med ventilator
Overtryksanlæg:
Ved overtryksanlæg blæses luften ind i stalden gennem indblæsningsenheder
eller gennem et kanalsystem, som ved ligetryksanlæg. Luftafgangen sker gennem
store skorsten eller åbninger (luftafkast) i taget.
Indblæsningen giver samme fordele som ved ligetryksanlæg med god
luftfordeling, og systemet er kun lidt påvirket af vindforholdene.
Luftafkastet skal have et åbningsareal på min. 1 cm(2) pr. m(3) (1 m(2)
pr. 10.000 m(3)) indblæst luft i timen.
Det forholdsvis store åbningsareal kan bevirke, at der i perioder bliver
et for stort naturligt aftræk. Åbningen bør derfor forsynes med spjæld, som
automatisk indstilles efter ventilatorkapaciteten.
Et overtryk i stalden bevirker, at staldluft presses ud af stalden gennem
bygningskonstruktionen. Dette medfører stor risiko for dannelse af
kondensvand på kolde bygningsdele, især på undersiden af tagpladerne. For at
anvende denne anlægstype må luftafkastes have den rigtige størrelse, ligesom
bygningskonstruktionen må være udført omhyggeligt og korrekt med damspærre og
udluftning af tagrum.
Overtrykket modvirker trækgener, idet luften presses udad gennem
utætheder, f.eks. ved døre og vinduer. Vindforhold kan dog give lufttryk, som
er større end overtrykket i stalden.
Overtryksanlæg
Naturlig ventilation:
Naturlig ventilation anvendes en del i kvægstalde, men er ikke særlig
udbredt i svinestalde, især fordi anlæggene indtil videre har været
vanskelige at regulere. Der er nu anlæg, hvor kipoverdækningen er udformet
som et langtgående reguleringsspjæld, eventuelt som en ovenlyskuppel.
Regulering kan ske automatisk ved hjælp af en servomotor.
I varme perioder har det naturlige aftræk for lille kapacitet i hårdt
belagte stalde. Der skal derfor vælges store indsugningsventiler eller
-lemme, gerne dobbelt så store som ved et undertryksanlæg. Igangværende
undersøgelser vil vise, om princippet er egnet i svinestalde.
Vindskærm
Ovenlyskuppel (indstillelig)
Store insugningsventiler
Som alternativ til ovenlyskuppel kan man ved naturlig ventilation med
fordel bruge aftræk gennem store skorstene. Disse skorstene kan forsynes med
styrede ventilatorer, som først sætter i gang, når det naturlige aftræk alene
ikke er tilstrækkeligt. Derved fås et anlæg med lille strømforbrug og
tilstrækkelig kapacitet også i varme perioder.
Naturlig ventilation
Ligetryksanlæg:
Ved ligetryksanlæg anvendes ventilatorer til såvel udsugning som
indblæsning, og med samme kapacitet på udsugning og indblæsning bliver der
netop ligetryk i stalden. De første anlæg af denne type var udført med
udsugning og indblæsning i samme enhed, men i dag udføres anlæggene mest med
separate enheder for udsugning og indblæsning.
Indblæsningsenheden er enten udformet med dysekrans eller ledeplade.
Indblæsningen kan ske gennem indblæsningshoveder eller gennem et kanalsystem,
hvilket sidste især er en fordel i smalle stalde.
Såvel dyser som ledeplader bør være regulerbare, for at luftretningen kan
ændres og indblæsningsarealet tilpasses ventilatorkapaciteten. Manuel
regulering kan anvendes, men automatisk regulering bør foretrækkes.
Indblæsningsenheder med dyser giver de bedste muligheder for at dirigere
luften i forskellige retninger.
Indblæsningsenhederne er normalt forsynet med en recirkulationsanordning,
så ventilatorerne kan få mere luft at arbejde med. Samtidig opnås en
temperering af indblæsningsluften. Recirkulering giver støvproblemer og bør
derfor begrænses.
Lufthastigheden ved indblæsning er væsentlig større end ved
indsugningsventiler på undertryksanlæg. Derved fås en større
kastelængde og bedre muligheder for at ventilere brede stalde.
Ligetryksanlæg fungerer sikkert, med god luftfordeling i stalden, og er
stort set upåvirkeligt af udeklimaet. På grund af en høj anskaffelsespris og
et forholdsvis stort strømforbrug vælges ofte andre løsninger.
Ligetryksanlæg
Bilag 4
Forslag til standardvilkår for godkendelse af husdyrbrug
I dette bilag er opført de standardvilkår, som kan bruges ved godkendelse
af husdyrbrug. Det skal understreges, at ikke alle vilkår vil være nødvendige
ved enhver godkendelse. Ligeledes kan der være lokale forhold, der betinger,
at der skal tilføjes ekstra vilkår.
Generelle vilkår
- Godkendelsen omfatter x årssøer/slagtesvin produceret/årskøer/kyllinger
produceret/æglæggende høns svarende til i alt xx dyreenheder.
- Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med de
oplysninger, der ligger til grund for godkendelsen.
- Døde dyr transporteres snarest til destruktionsanstalt og må i
tidsrummet inden afhentning ikke give anledning til uhygiejniske forhold.
- Der skal overalt på ejendommen foretages en effektiv fluebekæmpelse i
overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadesdyrlaboratorium.
- Virksomhedens bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A)
målt i skel ved nærmeste nabobeboelse, må ikke overstige:
Dag kl. 07.00 - 18.00 55 dB(A)
Aften kl. 18.00 - 22.00 45 dB(A)
Nat kl. 22.00 - 07.00 40 dB(A)
Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 dB(A).
- Hele ejendommen og dens omgivelser renholdes således, at lugtgener
begrænses mest muligt.
- Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra
dato.
Vilkår i relation til husdyrgødningsbekendtgørelsen
- Gødningsopbevaringsanlægget skal have en kapacitet svarende til mindst x
måneders tilførsel.
- Der skal findes skriftlige aftaler, der sikrer, at der ialt rådes over
minimum x ha, hvorpå de kan udbringes gødning.
- Indretning og drift af stalde og opbevaringsanlæg for husdyrgødning samt
opbevaring og udbringning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse med
reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse
nr. 568 af 22. september 1988). Bekendtgørelsens bestemmelser skal overholdes
straks, uanset ikrafttrædelsesbestemmelserne i § 37.
Øvrige vilkår og specielle vilkår for fjerkræfarme
- Virksomheden må ikke give anledning til væsentlige lugtgener uden for
ejendommens areal.
- Kyllingegødningen kan opbevares i markstakke, der skal overdækkes.
Oplaget skal opfylde afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3,
stk. 1, og må ikke medføre risiko for forurening af grundvand og
overfladevand.
- Vaskevandet fra rensning af kyllingestaldene, fra ægvask og ægpakkeri
skal opsamles i beholder og opbevares og behandles som flydende husdyrgødning
i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om husdyrgødning og
ensilage m.v.
- Opsamlingsbeholderen skal have en kapacitet svarende til mindst een
afvaskning af staldene. For ægvaskevand skal opbevaringskapaciteten være
mindst 3 måneder.
- Belægningen i en markfold må højst være 1 and/m(2)/år eller (1/2
gås/m(2)/år).
- En markfold må højst bruges til opfedning af ænder/gæs hvert 2. år.
Foldene skal i øvrigt indgå i det almindelige sædskifte.
Kontrolvilkår
- Skriftlige aftaler om afsætning af overskydende gødning skal være af
mindst 1 års varighed. Kopi af aftalerne skal fremsendes til kommunen senest
1/2 år før, aftalen træder i kraft. De af Landskontoret for Landboret
udarbejdede standardkontraktr bør anvendes.
- Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende støj er
velbegrundede, skal virksomheden for egen regning eftervise, at de stillede
støjkrav er overholdt.
Støjmåling kan maksimalt kræves een gang pr. år, og skal foretages i
overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984: »Måling af
ekstern støj fra virksomheder.«
- Der skal til enhver tid over for tilsynsmyndigheden, x-kommune, kunne
fremlægges sædskifte- og gødningsplaner, som kan dokumentere, at gødningen
udbringes miljømæssigt forsvarligt.
- Øvrige vilkår kontrolleres ved, at virksomheden i fornøden omfang
opbevarer dokumentation (kvitteringer) eller evt. fører protokol.
Generelle forhold
- Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller
driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget forurening, før udvidelsen
eller ændringen er godkendt i henhold til § 35 i miljøbeskyttelsesloven.
- Opmærksomheden henledes på § 72, stk. 3 i miljøbeskyttelsesloven,
hvorefter bygningsmæssige arbejder først må påbegyndes efter udløbet af
klagefristen, og da kun, såfremt klage ikke forinden er indgivet.
- Kemikalieaffald skal håndteres og bortskaffes i henhold til
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 17. marts 1976 om kemikalieaffald
med senere ændringer.
Registreringsblad
Udgiver: Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K.
Serietitel, nr.: Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4 1988
Udgivelsesår: 1988
Titel: Godkendelse af husdyrbrug
Undertitel:
Engelsk titel: Approval of Animal Farming Activities
Forfatter(e) og/eller udførende institution(er):
Miljøstyrelsen
Resumee:
Med henblik på en rimelig ensartet sagsbehandling i kommunerne i
forbindelse med godkendelse af husdyrbrug efter miljøbeskyttelseslovens
kapitel 5, har Miljøbestyrelsen med denne vejledning udarbejdet
retningslinjer for lokalisering, lugt- og støjforhold samt opstillet en række
standardvilkår for godkendelse.
Standardiserede emneord (efter MDS-liste):
Retningslinier; husdyrhold; landbrug; staldgødning
Frie emneord:
ISBN: 87-503-7588-1
ISSN: 0108-6375
Pris (inkl. moms): kr. 55,-
Format: AS5
Sideantal: 52
Md./år for redaktionens afslutning: november 1988
Oplag: 2000
Andre oplysninger:
Tryk: Notex-Grafisk Service Center a.s., Søborg
Trykt på miljøpapir
Vejledning fra Miljøstyrelsen
1985
Nr. 1: Indsamling af papir fra offentlige institutioner
Nr. 2: Kontrol med badevand
Nr. 3: Pligter ved risikobetonede aktiviteter
Nr. 4: Begrænsning af lugtgener fra virksomheder
Nr. 5: Beregning af støj fra jernbaner
Nr. 6: Støj og vibrationer fra jernbaner
1986:
Nr. 1: Vandværkstakster
Nr. 2: Autoværksteder og miljøkrav
Nr. 3: Begrænsning af forurening fra affaldsforbrændingsanlæg
1987:
Nr. 1: Strandrensning I
1988
Nr. 1: Bekæmpelsesmidler - salg, anvendelse m.v.
Nr. 2: Flyvepladser og lufthavne
Nr. 3: Kontrol med svømmebade
Nr. 4: Godkendelse af husdyrbrug
Officielle noter
Nr. 4
Lignende dokumenter
- Sag om, hvordan fristen for husdyrbrugs overholdelse af kravet til maksimal totaldeposition af ammoniak skal fastsættes Domsdatabasen · 28. juni 2022
- Højesteret stadfæster Landsrettens sag om, hvordan fristen for husdyrbrugs overholdelse af kravet til maksimal totaldeposition af ammoniak, skal fastsættes Domsdatabasen · 19. april 2023
- Juridisk kategorisering af ejendom med dyrehold. Spørgsmål om hvorvidt dyreholdet udgjorde husdyrproduktion SKM-databasen · 31. marts 2026
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Ændring af regler om miljøgodkendelse m.v.) Retsinformation · 19. februar 2004
- Miljøgodkendelse til udvidelse af husdyrproduktion, Bøgeskovvej 124, Ullerslev. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. februar 2010
- Anvendelse af mineralolieprodukter og naturgas til brug for foderfremstilling ikke omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11 b, stk. 1, og gasafgiftslovens § 10 b, stk. 1 SKM-databasen · 7. september 2026