Spring til indhold

Retsinformation

Kommunens overtagelse af grundejernes snerydningspligt

KEN nr 17375 af 21/05/1987Endelig adm. afgørelseBy-, Land- og Transportministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kommunens overtagelse af grundejernes

snerydningspligt

I breve af 2. og 19. januar 1987 har De klaget over D Byråds beslutning om

at overtage al snerydning i kommunens byzonebyer.

Det fremgår af sagen, at byrådet den 2. december 1986 i medfør af § 10 i

lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje besluttede at overtage

den forpligtelse til snerydning, som efter lovens §§ 5 og 7 påhvilede

grundejerne i byerne, og at opkræve vederlag for arbejdets udførelse.

Vederlaget blev fastsat til 300 kr. pr. parcel for alle grundejere, uanset

om ejendommene grænser til offentlig vej eller privat fællesvej og for

offentlige vejes vedkommende, uanset om der er fortov langs den enkelte

ejendoms facade mod vejen.

Ifølge beslutningen påhviler glatførebekæmpelse og renholdelse af fortove

og private fællesveje grundejerne som hidtil.

De har dels klaget over, at alle lodsejere i byerne afkræves 300 kr. over

ejendomsskattebilletten, dels over, at kommunens snerydning efterlader

glatføre, og dels over, at kommunen ikke overtager ansvaret i forbindelse med

snerydningen.

Ministeriet skal indledningsvis bemærke, at byrådets beslutninger i medfør

af vintervedligeholdelsesloven ikke kan påklages til ministeriet. Dette

fremgår af § 3 i bekendtgørelse nr. 488 af 18. november 1985 om begrænsning

af klageadgang efter vejlovgivningen. Ministeriet kan i denne forbindelse

alene tage stilling til, om beslutningen er lovlig.

Ministeriet kan oplyse, at ifølge lovens § 5, stk. 1, kan en vejbestyrelse

efter forhandling med politiet bestemme, at ejerne af ejendomme, der grænser

til en offentlig vej eller sti i byer og bymæssige bebyggelser, bl.a. skal

rydde fortov og sti ud for ejendommene for sne. Med fortov og sti sidestilles

færdselsareal, der er overvejende bestemt for gående færdsel.

Ifølge lovens § 7 påhviler det i byer og bymæssige bebyggelser inden for

områder, der fastsættes af byrådet efter forhandling med politiet, ejerne af

Læs alt

ejendomme, der grænser til en privat fællesvej eller sti, at rydde vejen

(stien) for sne ud for ejendommene, at træffe foranstaltninger mod glat føre

på vejen (stien) samt at renholde vejen.

Efter lovens § 10 kan vejbestyrelsen bestemme, at de forpligtelser, der er

pålagt grundejerne efter § 5 eller påhviler dem efter § 7, helt eller delvist

skal udføres ved vejbestyrelsens foranstaltning for de forpligtedes regning,

eventuelt mod et fast årligt vederlag. Fordelingen af udgifterne mellem de

forpligtede fastsættes af vejbestyrelsen.

På denne baggrund anmodede ministeriet i brev af 12. februar 1987 byrådet

om en supplerende udtalelse, idet ministeriet oplyste følgende:

1. Efter vintervedligeholdelseslovens § 10 kan byrådet kun kræve, at

grundejerne skal betale snerydningen i det omfang, grundejerne er forpligtet

til at foretage snerydning efter lovens §§ 5 eller 7. Dette medfører, at

grundejere, der ikke kan pålægges snerydning efter § 5, stk. 1, fordi deres

ejendomme ikke grænser til offentlig vej med fortov eller offentlig sti, ikke

kan forpligtes til at betale vederlag for kommunens snerydning af offentlige

fortove eller stier.

2. Selv om lovens § 10 ikke indeholder nærmere regler om, hvordan

vederlagets størrelse fastsættes, og fordelingen af udgifterne mellem de

forpligtede gennemføres, er det ministeriets opfattelse, at der må være et

rimeligt forhold mellem prisen og den forpligtelse, som kommunen overtager.

Der bør derfor ikke kræves samme vederlag fra den grundejer, der alene

fritages for at rydde et fortov, og den grundejer, der fritages for at rydde

hele færdselsarealet på en privat fællesvej.

3. Vedrørende snerydningens omfang er det ministeriets opfattelse, at den,

der har forpligtelsen til at foretage snerydning, i forbindelse hermed må

sikre, at rydningen foretages på en sådan måde, at vejen eller fortovet ikke

efterlades glat. Den fornødne sikring heraf må betragtes som en del af

snerydningspligten og kan ikke henføres under glatførebekæmpelsen.

4. For så vidt angår det ansvar, der følger med forpligtelsen til at

snerydde, er det ministeriets opfattelse, at vejbestyrelsen ved at overtage

grundejernes forpligtelser tillige påtager sig ansvaret for eventuelle

forsømmelser med hensyn til foranstaltningernes gennemførelse i samme omfang,

som grundejerne efter dansk rets almindelige erstatningsregler vil kunne

gøres ansvarlige.

5. Det fremgår ikke af sagens akter, om byrådets beslutning om at overtage

snerydningen også omfatter snerydning langs offentlige veje, hvor kommunen

ikke er vejbestyrelse, og om kommunen i givet fald har bemyndigelse til at

træffe beslutningen for disse vejes vedkommende

Kommunen her i udtalelse af 23. marts 1987 meddelt følgende vedrørende de

ovennævnte punkter:

Ad 1. Kommunen er ikke enig med ministeriet i, at kun ejere af ejendomme,

der grænser til offentlig vej mod fortov eller offentlig sti, kan pålægges

snerydningspligt til offentlige veje.

Det anføres, at det fremgår helt klart af vintervedligeholdelseslovens §

5, stk. 1, at kommunen kan pålægge andre end parceller med fortov pligten til

at rydde færdselsarealer, idet der står i sidste punktum: »Med fortov og

sti sidestilles færdselsareal, der er overvejende bestemt for gående

færdsel«.

Kommunen opfatter de små blinde veje boligveje, der skal benyttes af de

gående, fordi der ikke er fortov, som værende sidestillet med fortove og

offentlige stier, hvorfor den er af den bestemte opfattelse, at lodsejerne

her kan pålægges snerydningspligt.

Ad 2. Kommunen kan ikke tiltræde ministeriets betragtninger, idet ingen af

de private fællesveje har fortove, og lodsejerne derfor kun er forpligtet til

at snerydde et areal, der næppe er meget større end et fortovsareal.

Ad 3. Kommunen er enig i, at rydningen ikke må efterlade et glat

færdselsareal. Det oplyses, at dette heller ikke er tilfældet, idet kommunen

i en arbejdsgang udfører fejning af fortovet med efterfølgende

saltning/grusning, alt efter behov.

Endvidere oplyses, at de tilfælde, hvor kommunen overlader

glatførebekæmpelsen til lodsejerne, er den situation, hvor et vådt fortov på

grund af frostvejr bliver glat, uden at der i øvrigt falder sne.

Ad 4. Kommunen er igen enig med ministeriet, og den anfører, at hvis der

er sket forsømmelser, er kommunen rede til at tage et eventuelt ansvar for

uheld og har i den anledning tegnet en ansvarsforsikring til dækning af

forhold, hvor kommunen bliver kendt erstatningspligtig.

Ad 5. Kommunen oplyser, at snerydningen omfatter alle fortove i de 6

byzonebyer, også ved veje, hvor amtsrådet er vejbestyrelse. A Amtskommune har

bemyndiget kommunen til at overtage den snerydning, der hidtil har været

pålagt lodsejerne langs amtsvejene.

Det er supplerende over for ministeriet telefonisk oplyst, at de under

punkt 1 omtalte blinde boligveje tjener som adgangsveje for såvel kørende som

gående trafik til et mindre antal boliger. Vejene har stillevejsagtig

karakter uden dog at være afmærket som stilleveje. Grundejerne langs disse

boligveje har ikke hidtil været pålagt snerydningspligt efter lovens § 5 stk.

1, 2. punkt.

Ministeriet kan herefter oplyse, at det må fastholde, at det er en

forudsætning for, at grundejere langs en offentlig vej kan pålægges

snerydningspligt, at der langs vejen findes fortov, og snerydningspligten

omfatter kun et eventuelt fortov. I tilfælde, hvor der alene er fortov i den

ene vejside, kan kun grundejerne langs denne side pålægges snerydningspligt.

Det forhold, at gående som følgende af manglende fortov er henvist til at

benytte kørebanen, medfører ikke, at kørebanearealet kan sidestilles med

færdselsareal, der er overvejende bestemt til gående færdsel. Bestemelsen kan

kun anvendes, såfremt kørebanearealet er afmærket som gågade, opholdsgade

eller lignende.

For så vidt angår vederlagets størrelse har ministeriet taget til

efterretning, at kommunen skønner, at forpligtelsen til snerydning af private

fællesveje kan sidestilles med forpligtelsen til at snerydde fortov langs

offentlig vej. Kommunens opkrævning af lige store beløb må herefter anses for

at være i overensstemmelse med lovens § 10.

De øvrige oplysninger har ministeriet taget til efterretning.

Ministeriet har herefter meddelt byrådet, at det ikke kan opkræve bidrag

fra grundejere, hvis ejendomme ikke grænser til et fortov langs offentlig

vej, og at eventuelle betalte bidrag må tilbagebetales.

Officielle noter

Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.

Lignende dokumenter