Kommunens overtagelse af grundejernes snerydningspligt
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kommunens overtagelse af grundejernes
snerydningspligt
I breve af 2. og 19. januar 1987 har De klaget over D Byråds beslutning om
at overtage al snerydning i kommunens byzonebyer.
Det fremgår af sagen, at byrådet den 2. december 1986 i medfør af § 10 i
lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje besluttede at overtage
den forpligtelse til snerydning, som efter lovens §§ 5 og 7 påhvilede
grundejerne i byerne, og at opkræve vederlag for arbejdets udførelse.
Vederlaget blev fastsat til 300 kr. pr. parcel for alle grundejere, uanset
om ejendommene grænser til offentlig vej eller privat fællesvej og for
offentlige vejes vedkommende, uanset om der er fortov langs den enkelte
ejendoms facade mod vejen.
Ifølge beslutningen påhviler glatførebekæmpelse og renholdelse af fortove
og private fællesveje grundejerne som hidtil.
De har dels klaget over, at alle lodsejere i byerne afkræves 300 kr. over
ejendomsskattebilletten, dels over, at kommunens snerydning efterlader
glatføre, og dels over, at kommunen ikke overtager ansvaret i forbindelse med
snerydningen.
Ministeriet skal indledningsvis bemærke, at byrådets beslutninger i medfør
af vintervedligeholdelsesloven ikke kan påklages til ministeriet. Dette
fremgår af § 3 i bekendtgørelse nr. 488 af 18. november 1985 om begrænsning
af klageadgang efter vejlovgivningen. Ministeriet kan i denne forbindelse
alene tage stilling til, om beslutningen er lovlig.
Ministeriet kan oplyse, at ifølge lovens § 5, stk. 1, kan en vejbestyrelse
efter forhandling med politiet bestemme, at ejerne af ejendomme, der grænser
til en offentlig vej eller sti i byer og bymæssige bebyggelser, bl.a. skal
rydde fortov og sti ud for ejendommene for sne. Med fortov og sti sidestilles
færdselsareal, der er overvejende bestemt for gående færdsel.
Ifølge lovens § 7 påhviler det i byer og bymæssige bebyggelser inden for
områder, der fastsættes af byrådet efter forhandling med politiet, ejerne af
Læs alt
ejendomme, der grænser til en privat fællesvej eller sti, at rydde vejen
(stien) for sne ud for ejendommene, at træffe foranstaltninger mod glat føre
på vejen (stien) samt at renholde vejen.
Efter lovens § 10 kan vejbestyrelsen bestemme, at de forpligtelser, der er
pålagt grundejerne efter § 5 eller påhviler dem efter § 7, helt eller delvist
skal udføres ved vejbestyrelsens foranstaltning for de forpligtedes regning,
eventuelt mod et fast årligt vederlag. Fordelingen af udgifterne mellem de
forpligtede fastsættes af vejbestyrelsen.
På denne baggrund anmodede ministeriet i brev af 12. februar 1987 byrådet
om en supplerende udtalelse, idet ministeriet oplyste følgende:
1. Efter vintervedligeholdelseslovens § 10 kan byrådet kun kræve, at
grundejerne skal betale snerydningen i det omfang, grundejerne er forpligtet
til at foretage snerydning efter lovens §§ 5 eller 7. Dette medfører, at
grundejere, der ikke kan pålægges snerydning efter § 5, stk. 1, fordi deres
ejendomme ikke grænser til offentlig vej med fortov eller offentlig sti, ikke
kan forpligtes til at betale vederlag for kommunens snerydning af offentlige
fortove eller stier.
2. Selv om lovens § 10 ikke indeholder nærmere regler om, hvordan
vederlagets størrelse fastsættes, og fordelingen af udgifterne mellem de
forpligtede gennemføres, er det ministeriets opfattelse, at der må være et
rimeligt forhold mellem prisen og den forpligtelse, som kommunen overtager.
Der bør derfor ikke kræves samme vederlag fra den grundejer, der alene
fritages for at rydde et fortov, og den grundejer, der fritages for at rydde
hele færdselsarealet på en privat fællesvej.
3. Vedrørende snerydningens omfang er det ministeriets opfattelse, at den,
der har forpligtelsen til at foretage snerydning, i forbindelse hermed må
sikre, at rydningen foretages på en sådan måde, at vejen eller fortovet ikke
efterlades glat. Den fornødne sikring heraf må betragtes som en del af
snerydningspligten og kan ikke henføres under glatførebekæmpelsen.
4. For så vidt angår det ansvar, der følger med forpligtelsen til at
snerydde, er det ministeriets opfattelse, at vejbestyrelsen ved at overtage
grundejernes forpligtelser tillige påtager sig ansvaret for eventuelle
forsømmelser med hensyn til foranstaltningernes gennemførelse i samme omfang,
som grundejerne efter dansk rets almindelige erstatningsregler vil kunne
gøres ansvarlige.
5. Det fremgår ikke af sagens akter, om byrådets beslutning om at overtage
snerydningen også omfatter snerydning langs offentlige veje, hvor kommunen
ikke er vejbestyrelse, og om kommunen i givet fald har bemyndigelse til at
træffe beslutningen for disse vejes vedkommende
Kommunen her i udtalelse af 23. marts 1987 meddelt følgende vedrørende de
ovennævnte punkter:
Ad 1. Kommunen er ikke enig med ministeriet i, at kun ejere af ejendomme,
der grænser til offentlig vej mod fortov eller offentlig sti, kan pålægges
snerydningspligt til offentlige veje.
Det anføres, at det fremgår helt klart af vintervedligeholdelseslovens §
5, stk. 1, at kommunen kan pålægge andre end parceller med fortov pligten til
at rydde færdselsarealer, idet der står i sidste punktum: »Med fortov og
sti sidestilles færdselsareal, der er overvejende bestemt for gående
færdsel«.
Kommunen opfatter de små blinde veje boligveje, der skal benyttes af de
gående, fordi der ikke er fortov, som værende sidestillet med fortove og
offentlige stier, hvorfor den er af den bestemte opfattelse, at lodsejerne
her kan pålægges snerydningspligt.
Ad 2. Kommunen kan ikke tiltræde ministeriets betragtninger, idet ingen af
de private fællesveje har fortove, og lodsejerne derfor kun er forpligtet til
at snerydde et areal, der næppe er meget større end et fortovsareal.
Ad 3. Kommunen er enig i, at rydningen ikke må efterlade et glat
færdselsareal. Det oplyses, at dette heller ikke er tilfældet, idet kommunen
i en arbejdsgang udfører fejning af fortovet med efterfølgende
saltning/grusning, alt efter behov.
Endvidere oplyses, at de tilfælde, hvor kommunen overlader
glatførebekæmpelsen til lodsejerne, er den situation, hvor et vådt fortov på
grund af frostvejr bliver glat, uden at der i øvrigt falder sne.
Ad 4. Kommunen er igen enig med ministeriet, og den anfører, at hvis der
er sket forsømmelser, er kommunen rede til at tage et eventuelt ansvar for
uheld og har i den anledning tegnet en ansvarsforsikring til dækning af
forhold, hvor kommunen bliver kendt erstatningspligtig.
Ad 5. Kommunen oplyser, at snerydningen omfatter alle fortove i de 6
byzonebyer, også ved veje, hvor amtsrådet er vejbestyrelse. A Amtskommune har
bemyndiget kommunen til at overtage den snerydning, der hidtil har været
pålagt lodsejerne langs amtsvejene.
Det er supplerende over for ministeriet telefonisk oplyst, at de under
punkt 1 omtalte blinde boligveje tjener som adgangsveje for såvel kørende som
gående trafik til et mindre antal boliger. Vejene har stillevejsagtig
karakter uden dog at være afmærket som stilleveje. Grundejerne langs disse
boligveje har ikke hidtil været pålagt snerydningspligt efter lovens § 5 stk.
1, 2. punkt.
Ministeriet kan herefter oplyse, at det må fastholde, at det er en
forudsætning for, at grundejere langs en offentlig vej kan pålægges
snerydningspligt, at der langs vejen findes fortov, og snerydningspligten
omfatter kun et eventuelt fortov. I tilfælde, hvor der alene er fortov i den
ene vejside, kan kun grundejerne langs denne side pålægges snerydningspligt.
Det forhold, at gående som følgende af manglende fortov er henvist til at
benytte kørebanen, medfører ikke, at kørebanearealet kan sidestilles med
færdselsareal, der er overvejende bestemt til gående færdsel. Bestemelsen kan
kun anvendes, såfremt kørebanearealet er afmærket som gågade, opholdsgade
eller lignende.
For så vidt angår vederlagets størrelse har ministeriet taget til
efterretning, at kommunen skønner, at forpligtelsen til snerydning af private
fællesveje kan sidestilles med forpligtelsen til at snerydde fortov langs
offentlig vej. Kommunens opkrævning af lige store beløb må herefter anses for
at være i overensstemmelse med lovens § 10.
De øvrige oplysninger har ministeriet taget til efterretning.
Ministeriet har herefter meddelt byrådet, at det ikke kan opkræve bidrag
fra grundejere, hvis ejendomme ikke grænser til et fortov langs offentlig
vej, og at eventuelle betalte bidrag må tilbagebetales.
Officielle noter
Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.
Lignende dokumenter
- Kommunes overtagelse af grundejerforpligtelser Retsinformation · 7. oktober 2008
- Snerydningspligt til fortov langs offentlig vej Retsinformation · 1. oktober 1997
- Vejledning i lov om offentlige veje Samlet vejledning Retsinformation · 14. januar 2016
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om offentlige veje m.v. Retsinformation · 18. december 2014
- Forslag til lov om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v., lov om private fællesveje og jernbaneloven (Opgavebortfald og forenkling af sagsgange ved vejmyndighedernes dispositioner over veje samt hjemmel til undtagelse fra kravet om miljøkonsekvensvurdering for vej- og jernbaneprojekter til forsvarsformål og civile beredskabsformål) Retsinformation · 24. april 2025
- Snerydning af fortov, adgang Retsinformation · 1. oktober 1997