Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (BESKATNING AF INVESTERINGSFORENINGER OG DERES MEDLEMMER, AFGRÆNSNING AF »TOMME« SELSKABER, UNDERSKUDSBEGRÆNSNING VED SKATTEFRI FUSION M.V.)

1995/1 LSF 117Lovforslag som fremsatFolketinget23. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995,

foretages følgende ændringer:

1. I § 7 F, stk. 1, nr. 7, ændres ».« til:

»,», og som nr. 8 indsættes:

»8) tilskud, som i medfør af § 9, stk. 4, i lov om jordfordeling

mellem landejendomme ydes til udgifter, som afholdes af lodsejerne.«

2. I § 15, stk. 5, indsættes som 5. og 6.

pkt.:

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere,

såfremt kreditor eller kautionist, jf. stk. 4, på grund af reglerne i

kursgevinstlovens § 6 B på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af

fordringen ikke ville have haft fradrag for et eventuelt tab på fordringen

eller for kautionistens vedkommende den regresfordring, som ville være opnået

ved en eventuel kautionsbetaling. Formindskelsen efter 5. pkt. opgøres som

forskellen mellem på den ene side kreditors anskaffelsessum for den

pågældende fordring eller den anskaffelsessum for regresfordringen,

kautionisten ville have efter en eventuel kautionsbetaling vedrørende den

pågældende fordring, og på den anden side fordringens kursværdi på

indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det foretagne

kapitalindskud.«

3. I § 15, stk. 6, ændres »personskattelovens §

13« til: »personskattelovens § 13 og § 13 a«.

4. § 15, stk. 7, 3. pkt., affattes således:

»Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller ændring af

stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke nedbringe

den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller foreningen på

tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller

for ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk

Læs alt

risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et

eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen.«

5. I § 15, stk. 7, 4. pkt., ændres »aftale om

overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om« til:

»ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for«.

6. I § 15, stk. 8, nr. 1, indsættes efter

»renteudgifter«: »samt fradrag efter § 6«.

7. I § 15, stk. 10, indsættes som 3.-8. pkt.:

»Et moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem

begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori

underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog vælge at

anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i moderselskabet er noteret på

navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 3. pkt.

ophører med at være børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved

anvendelsen af stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds

efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et

børsnoteret selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig virkning

vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret på navn. 1.

pkt. finder tilsvarende anvendelse for ikkebørsnoterede moderselskaber og

moderforeninger, der har hjemsted i en stat, med hvilken Danmark har indgået

en dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne eller i et land

inden for Den Europæiske Union. Det gælder dog kun, såfremt ejerandele i

datterselskabet mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det

indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten

moderselskabet efter 6. pkt. eller et andet datterselskab, hvori

moderselskabet i den nævnte periode ejer mindst 25 pct. af ejerandelene. 6.

og 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse for foreninger.«

8. § 16 A, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,

jf. § 16 C, stk. 1, er skattefri i det omfang, der fremgår af stk. 6 og 7,

hvis udlodningerne modtages af personer m.v. omfattet af kildeskattelovens §

1. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af udlodningen omfattes af

kursgevinstlovens § 3.«

9. I § 16 A indsættes som stk. 6 og 7:

»Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5

opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden

side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens

nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk.

4, 1. og 2. pkt., stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 2. pkt.

Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter

stk. 5 ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra

investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10,

nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 3.«

10. Efter § 16 B indsættes:

» § 16 C. Ved udloddende investeringsforeninger forstås

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes

indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse for et

indkomstår foretager en udlodning, der mindst skal udgøre det efter stk. 2-6

opgjorte beløb (minimumsudlodningen), og som ifølge deres vedtægter er

forpligtet til at foretage en sådan udlodning.

Stk. 2. Minimumsudlodningen udgør summen af indkomstårets

indtægter og nettobeløb som nævnt i stk. 3 med fradrag for tab og udgifter

efter stk. 4-6.

Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende

indtægter:

1) Indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.

2) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter § 16 B, som

ikke omfattes af nr. 9.

3) Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i

kursgevinstlovens § 6.

4) Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der

opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7.

5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§

8 C-8 G fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i

kursgevinstlovens § 8 F, stk. 2-5, og § 8 G, stk. 2 og 3.

6) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2

fratrukket tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.

7) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2

a.

8) Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, ved afståelse

af beviser for indskud i investeringsforeninger.

9) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter § 16 B, som

for skattepligtige personer ville være omfattet af personskattelovens § 4 a,

stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6.

10) Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der

opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7, fratrukket tab på

sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke

overstiger gevinsterne.

Stk. 4. I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-8, fradrages

tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6 samt

tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for

skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 ville have været

fradragsberettigede efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Et

negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter stk. 3,

nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i

nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.

Stk. 5. Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af

minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration, i det omfang

udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter

stk. 3 og 4. Fradraget efter 1. pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive

nettobeløb opgjort efter

1) stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter stk. 4, 1. pkt.,

2) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 2 pkt., og

3) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 3. pkt.

Stk. 6. Er det samlede beløb, der opgøres til udlodning efter stk.

3 og 4, negativt, kan dette for investeringsforeningens fem efterfølgende

indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes efter stk.

3-5. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for

et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte

fradrag fordeles efter reglerne i stk. 4 i det år, hvori fradrag

foretages.«

11. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 6«

til: »nr. 5«.

12. I § 33 G, stk. 3, ændres »nr. 7« til:

»nr. 6«.

§ 2

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 770 af 19. september 1995, som ændret ved § 110 i lov

nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 2 affattes således:

» § 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne deres andel af:

1) Indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.

2) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer

efter ligningslovens § 16 B.

3) Gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven.

4) Realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme

bestemmelse, realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a, realiserede fortjenester som omhandlet i

avancebeskatningslovens § 2 d ved afståelse af beviser for indskud i

investeringsforeninger nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse og

realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter samme

bestemmelse.

Medregning skal ske i overensstemmelse med de for det pågældende medlem

almindeligt gældende skatteregler, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Ved indkomstopgørelsen skal medregnes de i stk. 1 nævnte

beløb, som foreningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med

eller udløber i medlemmets indkomstår.

Stk. 3. Den i aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4 nævnte frist

på tre år vedrørende erhvervelsen af aktierne regnes fra det tidspunkt, hvor

medlemmet foretager sit indskud i investeringsforeningen, dog tidligst fra

det tidspunkt, hvor investeringsforeningen erhverver aktierne.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 2, finder aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, anvendelse på

fortjenester ved afståelse af børsnoterede aktier.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5

opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8.«

2. § 3 affattes således:

»§ 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori et medlem hæver af sit indskud, skal medlemmet ud over de i

§ 2 omhandlede beløb medregne fortjenester eller tab på en til det hævede

indskud svarende andel af investeringsforeningens værdipapirer på tidspunktet

for hævningen af indskuddet. Medlemmets andel af fortjenester eller tab anses

for realiseret ved hævningen af indskuddet. Hæves kun en del af indskuddet,

anses det først indskudte beløb som først hævet. Medregning sker efter de for

det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler. § 2, stk. 3-5,

finder dog tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en

investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i

pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger

m.v., sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en

investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing

i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. sidestilles med indskud.«

3. I § 4 ændres »skattepligtige almindelige

indkomst« til: »skattepligtige indkomst«.

§ 3

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som

senest ændret ved § 2 i lov nr. 228 af 27. marts 1996, foretages følgende

ændringer:

1. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »og 6« til:

»og 5«.

2. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »og 7« til:

»og 6«.

3. § 4, stk. 1, nr. 5 b, ophæves.

4. § 4, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

5. § 4 a, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del af udlodningerne,

der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af

udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra

foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr.

1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og

stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt. Den omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke

overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive

nettoindtægter i form af indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3,

nr. 9, nedsat med det efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, opgjorte

beløb og forhøjet eller nedsat med foreningens nettogevinster eller -tab ved

afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det

indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller

-tabene ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4

opgøres under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.

1, 3 og 4, samt § 6,».

6. § 4 a, stk. 1, nr. 5, ophæves.

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 5 og 6.

7. I § 4 a, stk. 1, nr. 7, 2. pkt. , der bliver § 4 a, stk.

1, nr. 6, 2. pkt., ændres »Nr. 6« til: »Nr. 5«.

8. § 4 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Stk. 1 omfatter heller ikke fortjeneste og tab ved afståelse af

medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste eller

tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelse 3 år eller

mere efter erhvervelsen af omsættelige investeringsbeviser i

investeringsforeninger.«

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, som senest ændret ved §

4 i lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, affattes således:

»5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens §

16 C, stk. 1, omfattes dog af nr. 6,».

2. § 1, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

3. I § 3, stk. 1, nr. 16, ændres »§ 15 X« til:

»§ 31«.

4. § 13, stk. 4, 2. og 3. pkt., samt § 13, stk.

5, 4. pkt., ophæves.

5. I § 13 indsættes som stk. 6-9:

»Stk. 6. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,

jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang,

der fremgår af stk. 7 og 8. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de

beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 7. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 6 opgøres

som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den

del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens minimumsudlodning beregnet

efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.

Stk. 8. Uanset stk. 7 kan den skattefri del af de samlede

udlodninger efter stk. 6 dog ikke overstige foreningens positive

nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger

vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.

Stk. 9. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på den del af

udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16

C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den

skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af

udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af

ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens §

16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og

3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige

den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens indtægter omfattet af

ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C,

stk. 5, nr. 2. Stk. 4 og 5 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for

indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3.«

6. § 33 A, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun

anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på

overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved

erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere

datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.«

§ 5

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 26. juli 1995, som senest ændret ved § 5 i

lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Af gaver, som ydes til stiftelse af fonde som nævnt i 2. pkt.,

svares en afgift på 20 pct., jf. dog 1. pkt.«

2. § 8, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Dog kan fradrag for renteudgifter og fradrag efter ligningslovens §

6 foretages, uanset om udgifterne eller tabene ikke vedrører erhvervelsen af

de skattepligtige indtægter.«

3. § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., samt stk. 4, 5.

pkt., ophæves.

4. I § 10 indsættes som stk. 5-8:

»Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,

jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang,

der fremgår af stk. 6 og 7. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de

beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres

som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den

del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens

minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.

Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af de samlede

udlodninger efter stk. 5 dog ikke overstige investeringsforeningens

nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger

vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.

Stk. 8. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på den del af

udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16

C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den

skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af

udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter

omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter

ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6,

jf. stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan

dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra

investeringsforeningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3,

nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3 og 4 finder

dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger,

udlodningerne hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §

3.«

5. I § 22, 1. pkt., ændres »overgangsskatteåret«

til: »det indkomstår, hvori fonden eller foreningen første gang

beskattes efter fondsbeskatningsloven«.

§ 6

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 3 e, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter højst må foretage

anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som

nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og kontanter i tilknytning hertil inden for en

samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må

anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, eller §

3 a bortset fra foreningens administrationsbygning, er kursværdiændringer og

realiserede kursgevinster og -tab afgiftsfri.«

2. I § 3 e, stk. 2, ophæves 1. pkt., og i stedet

indsættes som nye punktummer:

»Hvis en investeringsforenings anbringelse af aktivmassen overskrider

eller ifølge vedtægterne må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser og

det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. sker

i mere end fem på hinanden følgende bankdage, er udbytter, kursværdiændringer

og realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3. Der ses

dog bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25

pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold

til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og

der ses bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25

pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes

investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom.«

3. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter

»udloddende investeringsforening«: », jf. ligningslovens § 16

C, stk. 1,».

4. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 3,

stk. 1«: », eller § 3 a«.

5. § 3 e, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2 medregnes aktiver

som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, med værdien af de underliggende

aktiver.«

6. I § 3 e indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Ved anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt

i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og kontanter i tilknytning hertil forstås

anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i

Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at

anbringe midler i finansielle instrumenter samt at indgå

terminsforretninger.«

7. I § 3 f, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »et beløb

svarende til«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

8. I § 3 f, stk. 3, 4. pkt., indsættes efter

»nedsættelsen«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

9. I § 3 f, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter

»udgør«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

10. § 10 a, stk. 1, affattes således:

»Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, af investeringsbeviser

i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter

ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger),

udskilles som et særskilt afgiftsgrundlag.«

§ 7

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli

1995, som ændret ved § 108 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages

følgende ændringer:

1. § 2, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Endvidere skal udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens

§ 16 C, stk. 1, opgøre fortjeneste og tab efter § 6.«

2. § 2 d, stk. 1, affattes således:

»Fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i

udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke

anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet

til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning

og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i §

2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og til højst

at foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i

aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G og kontanter i tilknytning

hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse.

Ved anbringelse på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8

C-8 G og kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende

aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om

investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle

instrumenter samt at indgå terminsforretninger. Anbringelse på

anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens

anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de

i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte

grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, finder

1. pkt. anvendelse. Der ses dog bort fra overskridelser af den i 2. pkt.

nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter

tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med

nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af

den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen

ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Ved

opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. medregnes

aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G med værdien af det

underliggende aktiv.«

3. I § 2 d, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »en del

af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår

investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning

og i«.

4. I § 2 d, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »en del

af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår

investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning

og i«.

5. I § 2 d indsættes som stk. 6 :

»Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om

administrationen af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.«

6. I § 6, stk. 7, nr. 3, indsættes efter

»anpartskapitalen«: »i kreditorselskabet«.

§ 8

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 19. juli 1995, som

ændret ved § 112 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende

ændringer:

1. § 8, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Aktiver og passiver, der er erhvervet af det

indskydende selskab i spekulationshensigt eller som led i næring, behandles

ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de

var erhvervet af dette selskab i spekulationshensigt henholdsvis som led i

næring. Det forhold, at et aktiv eller et passiv ved fusionen er overgået fra

det indskydende selskab til det modtagende selskab, er ikke til hinder for,

at aktivet eller passivet ved opgørelsen af det modtagende selskabs

skattepligtige indkomst anses for erhvervet i spekulationshensigt eller som

led i næring.«

2. § 8, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, skal udbytte, der er modtaget af

det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«

3. § 8, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Ved fusion kan underskud i et af de fusionerende

selskaber fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle

de fusionerende selskaber, ikke nedbringe den skattepligtige indkomst i det

modtagende selskab til et beløb mindre end selskabets positive

nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra udlejning af

afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Underskuddet opgøres før

skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger. Endvidere kan et underskud for

samme periode i et af de fusionerende selskaber ikke nedbringe den

skattepligtige indkomst i det modtagende selskab, såfremt det eller de

pågældende selskaber på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen i det

væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved

erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet

ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse,

såfremt de i fusionen deltagende selskaber, der har underskud som nævnt i

1.-3. pkt., er koncernforbundne fra fusionsdatoen og til den dag, hvor

fusionen er vedtaget i de nævnte fusionerende selskaber. Som koncernforbundne

selskaber anses selskaber, hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte

ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller

indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Begrænsningen i 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan nedbringe den

skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive

nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud i selskaber som nævnt i

ligningslovens § 15, stk. 12.«

4. § 14, stk. 1, affattes således:

»Bestemmelserne i kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse:

1) Ved fusion af sparekasser som omhandlet i selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 2 a.

2) Når en af de i nr. 1 nævnte sparekasser fusionerer med et aktieselskab

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, der har tilladelse til

at drive pengeinstitutvirksomhed, og den modtagende sparekasse besidder

samtlige aktier i det indskydende selskab.

3) Ved fusion af andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter

kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. som omhandlet i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a.

4) Ved fusion af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5

og 6, beskattede gensidige forsikringsforeninger.«

5. I § 15, stk. 2, 3 og 4, § 15 b, stk. 1 og

2, og § 15 d, stk. 2 og 3, ændres »§ 8, stk. 1-4 og

7,» til: »§ 8, stk. 1-4,».

§ 9

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996,

foretages følgende ændringer:

1. I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »tilskrivning

eller forfald af renter og udbytter m.v.« til:

»kalenderårsperiodisering af renter og tilskrivning eller forfald af

udbytter m.v.«

2. I § 10 B, stk. 1, 2. pkt., ændres »samt hel eller

delvis hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening«

til: »samt om hævninger, herunder om tidspunktet for den enkelte

hævning, af indestående i en kontoførende investeringsforening, samt den til

den enkelte hævning svarende del af urealiseret fortjeneste eller tab på den

kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for

hævningen«.

§ 10

I lov nr. 256 af 19. april 1995 om ændring af selskabsskatteloven og

fusionsskatteloven. (Sikkerhedsfonde) foretages følgende ændring:

1. I § 3 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Forsikringsselskaber, der har et andet indkomstår

end kalenderåret, kan endvidere i stedet for at anvende det i

selskabsskattelovens § 13 C, som affattet ved denne lovs § 1, nævnte

opgørelsestidspunkt, den 31. december 1994, vælge at opgøre de

forsikringsmæssige reserver for egen regning bortset fra bonushensættelser og

sikkerhedsfondshenlæggelser ultimo det indkomstår, der træder i stedet for

kalenderåret 1994.«

§ 11

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden

af § 1, nr. 1. § 1, nr. 1, har virkning for tilskud ydet fra og med den 15.

februar 1995.

Stk. 2. § 1, nr. 2-12, og §§ 2-10 træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning, når nedbringelsen eller

indfrielsen sker den 18. januar 1995 eller senere. § 1, nr. 4, 6 og 7, har

virkning for ændring af ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for

ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 18. januar 1995 eller

senere, dog har § 1, nr. 4, indtil den 6. december 1995 kun virkning for

aftaler om overdragelse af kapitalandele m.v. eller aftale om ændring af

råden over stemmeværdien. § 1, nr. 5, har virkning for ændring af ejerforhold

til kapitalandele eller andele eller ændring af råden over stemmeværdien, der

indtræder den 6. december 1995 eller senere. Ligningslovens § 15, stk. 10,

6.-8. pkt. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder ikke anvendelse på

ændring af ejerforhold til kapitalandele m.v. eller på ændring af råden over

stemmeværdien, der indtræder i perioden 18. januar 1995-1. maj 1996, såfremt

ændringen i den nævnte periode udgør 50 pct. eller derunder, og såfremt

ændringen af ejerforhold til kapitalandele m.v. eller andele eller ændringen

af råden over stemmeværdien i det udenlandske ikkebørsnoterede moderselskab

eller moderforening i perioden udgør mere end 50 pct.

Stk. 4. § 1, nr. 8-12, §§ 2 og 3, § 4, nr. 1, 2, 4 og 5, § 5, nr.

3 og 4, og §§ 7 og 9 har virkning fra og med den 1. januar 1996. Et negativt

beløb, som efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4, 2. og 3. pkt., jf.

lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, ville kunne fremføres til

fradrag efter den 1. januar 1996, kan fradrages efter ligningslovens § 16 C,

stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, i indtil det femte

indkomstår efter det indkomstår, hvori det negative beløb er opstået. Dette

gælder dog kun, i det omfang det negative beløb udgøres af tab som omhandlet

i kursgevinstlovens § 6. I perioden fra og med den 1. januar 1996 til og med

den 31. december 1996 kan investeringsforeningen som alternativ til de i

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2.-7. pkt., som affattet ved

denne lovs § 7, nr. 2, omhandlede vedtægtskrav og placeringsregler i

tilknytning til kontanter samt aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8

G og kontanter i tilknytning hertil anvende de tilsvarende regler i

realrenteafgiftslovens § 3 e som ændret ved denne lovs § 6, nr. 1-6, som har

virkning for den nævnte periode, jf. stk. 8. De i

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2.-7. pkt., som affattet ved

denne lovs § 7, nr. 2, omhandlede vedtægtskrav anses i den i 4. pkt. nævnte

periode for opfyldt, såfremt investeringsforeningen faktisk placerer sine

midler i overensstemmelse med vedtægtskravene og investeringsforeningen

senest med virkning fra og med den 1. januar 1997 har ændret sine vedtægter

således, at de opfylder vedtægtskravene.

Stk. 5. § 4, nr. 6, har virkning for overdragelser, hvorom der

indgås bindende aftaler den 1. juli 1994 eller senere.

Stk. 6. § 5, nr. 1, har virkning fra og med den 1. juli 1995.

Stk. 7. § 5, nr. 2 og 5, har virkning fra og med indkomståret

1996.

Stk. 8. § 6, nr. 1 og 6, har virkning for

investeringsforeningernes anskaffelser efter 1. januar 1997. § 6, nr. 4, og

opregningen i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1, 1. pkt., af aktier som

nævnt i realrenteafgiftslovens § 3 a blandt de aktiver, der medfører

afgiftspligt af kursgevinster, har virkning for investeringsforeningens

anskaffelser efter 1. januar 1996. § 6, nr. 2 og 5, og opregningen af

foreningens administrationsbygning i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1, 1.

pkt., blandt aktiver, der ikke medfører afgiftspligt af kursgevinster, har

virkning for afgiftsåret 1995 og senere afgiftsår. § 6, nr. 3 og 7-10, har

virkning for afgiftsåret 1996 og senere afgiftsår. Realrenteafgiftslovens § 3

e, stk. 3, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995,

gælder også for afgiftsåret 1995.

Stk. 9. § 8, nr. 1, 2 og 5, har virkning for fusioner, der

vedtages den 6. december 1995 eller senere.

Stk. 10. § 8, nr. 3, har virkning for fusioner, når fusionsdatoen

er den 6. december 1995 eller senere.

Stk. 11. § 8, nr. 4, har virkning for fusioner, der vedtages dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende eller senere.

Stk. 12. § 10 har virkning fra og med den 18. januar 1995.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995,

foretages følgende ændringer:

1. I § 7 F, stk. 1, nr. 7, ændres ».« til:

»,», og som nr. 8 indsættes:

»8) tilskud, som i medfør af § 9, stk. 4, i lov om jordfordeling

mellem landejendomme ydes til udgifter, som afholdes af lodsejerne.«.

2. I § 15, stk. 5, indsættes som 5. og 6. pkt.:

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere,

såfremt kreditor på grund af reglerne i kursgevinstlovens § 6 B på

tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen ikke ville have

haft fradrag for et eventuelt tab på fordringen. Formindskelsen efter 5. pkt.

opgøres som forskellen mellem på den ene side kreditors anskaffelsessum for

den pågældende fordring og på den anden side fordringens kursværdi på

indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det foretagne

kapitalindskud.«.

3. I § 15, stk. 6, ændres »personskattelovens §

13« til: »personskattelovens § 13 og § 13 a«.

4. § 15, stk. 7, 3. pkt., affattes således:

»Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller ændring af

stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke nedbringe

den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller foreningen på

tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller

for ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk

risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et

eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen.«.

5. I § 15, stk. 7, 4., pkt., ændres »aftale om

overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om« til:

»ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for«.

6. I § 15, stk. 8, nr. 1, indsættes efter

»renteudgifter«: »samt fradrag efter ligningslovens § 6«.

7. I § 15, stk. 10, indsættes som 3.-5. pkt. :

»Et moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem

begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori

underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog vælge at

anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i moderselskabet er noteret på

navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 3. pkt.

ophører med at være børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved

anvendelsen af stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds

efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et

børsnoteret selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig virkning

vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret på

navn.«.

8. § 16 A, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger

jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri i det omfang, der fremgår af

stk. 6 og 7, hvis udlodningerne modtages af personer m.v. omfattet af

kildeskattelovens § 1. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af

udlodningen omfattes af kursgevinstlovens § 3.«.

9. I § 16 A indsættes som stk. 6 og 7 :

» Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5

opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden

side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens

nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk.

4, 1. og 2. pkt., stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 2. pkt.

Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter

stk. 5 ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra

investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10,

nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 3.«.

10. Efter § 16 B indsættes:

» § 16 C. Ved udloddende investeringsforeninger forstås

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes

indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse for et

indkomstår foretager en udlodning, der mindst skal udgøre det efter stk. 2-6

opgjorte beløb (minimumsudlodningen), og som ifølge deres vedtægter er

forpligtet til at foretage en sådan udlodning.

Stk. 2. Minimumsudlodningen udgør summen af indkomstårets

indtægter og nettobeløb som nævnt i stk. 3 med fradrag for tab og udgifter

efter stk. 4-6.

Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende

indtægter:

1) Indtjente renter, fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.

2) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer

efter ligningslovens § 16 B, som ikke omfattes af nr. 9.

3) Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i

kursgevinstlovens § 6.

4) Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der

opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7.

5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§

8 C - 8 G, fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i

kursgevinstlovens § 8 F, stk. 2-5, og § 8 G, stk. 2-3.

6) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2

fratrukket tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.

7) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2

a.

8) Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, ved afståelse

af beviser for indskud i investeringsforeninger.

9) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer

efter ligningslovens § 16 B, som for skattepligtige personer ville være

omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6.

10) Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der

opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7, fratrukket tab på

sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes i det omfang, tabene ikke

overstiger gevinsterne.

Stk. 4. I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-8, fradrages

tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6 samt

tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for

skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 ville have været

fradragsberettigede efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Et

negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter stk. 3,

nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i

nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.

Stk. 5. Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af

minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration i det omfang,

udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter

stk. 3-4. Fradraget efter 1. pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive

nettobeløb opgjort efter

1) stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter stk. 4, 1. pkt.,

2) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 2 pkt., og

3) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 3. pkt.

Stk. 6. Er det samlede beløb, der opgøres til udlodning efter stk.

3-4, negativt, kan dette for investeringsforeningens fem efterfølgende

indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes efter stk.

3-5. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for

et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte

fradrag fordeles efter reglerne i stk. 4 i det år, hvori fradrag

foretages.«.

11. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 6«

til: »nr. 5«.

12. I § 33 G, stk. 3, ændres »nr. 7« til:

»nr. 6«.

§ 2

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 770 af 19. september 1995, foretages følgende

ændringer:

1. § 2 affattes således:

» § 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne deres andel af:

1) Indtjente renter, fordelt over den periode renteindtægten vedrører.

2) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer

efter ligningslovens § 16 B.

3) Gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven.

4) Realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2, nedsat med eventuelle tab efter samme

bestemmelse, realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a, realiserede fortjenester som omhandlet i

avancebeskatningslovens § 2 d ved afståelse af beviser for indskud i

investeringsforeninger, nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, og

realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 4, nedsat med eventuelle tab efter samme

bestemmelse.

Medregning skal ske i overensstemmelse med de for det pågældende medlem

almindeligt gældende skatteregler, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Ved indkomstopgørelsen skal medregnes de i stk. 1 nævnte

beløb, som foreningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med

eller udløber i medlemmets indkomstår.

Stk. 3. Den i aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4 nævnte frist

på tre år vedrørende erhvervelsen af aktierne regnes fra det tidspunkt, hvor

medlemmet foretager sit indskud i investeringsforeningen, dog tidligst fra

det tidspunkt, hvor investeringsforeningen erhverver aktierne.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 2, finder aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, anvendelse på

fortjenester ved afståelse af børsnoterede aktier.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5

opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8.«.

2. § 3 affattes således:

» § 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori et medlem hæver af sit indskud, skal medlemmet ud over de i

§ 2 omhandlede beløb medregne fortjenester eller tab på en til det hævede

indskud svarende andel af investeringsforeningens værdipapirer på tidspunktet

for hævningen af indskuddet. Medlemmets andel af fortjenester eller tab anses

for realiseret ved hævningen af indskuddet. Hæves kun en del af indskuddet,

anses det først indskudte beløb som først hævet. Medregning sker efter de for

det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler. § 2, stk. 3-5,

finder dog tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en

investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i

pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger

m.v., sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en

investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing

i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. sidestilles med indskud.«.

3. I § 4 ændres »skattepligtige almindelige

indkomst« til: »skattepligtige indkomst«.

§ 3

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som ændret ved lov nr.

826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »og 6« til:

»og 5«.

2. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »og 7« til:

»og 6«.

3. § 4, stk. 1, nr. 5 b, ophæves.

4. § 4, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

5. § 4 a, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del af udlodningerne,

der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af

udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra

foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr.

1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og

stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt. Den omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke

overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive

nettoindtægter i form af indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3,

nr. 9, nedsat med det efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, opgjorte

beløb og forhøjet eller nedsat med foreningens nettogevinster eller -tab ved

afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det

indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller

-tabene ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4

opgøres under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.

1, 3 og 4, samt § 6,».

6. § 4 a, stk. 1, nr. 5, ophæves.

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 5 og 6.

7. I § 4 a, stk. 1, nr. 7, 2. pkt. , der bliver § 4 a, stk.

1, nr. 6, 2. pkt., ændres »Nr. 6« til: »Nr. 5«.

8. § 4 a, stk. 2, 2.-5. pkt., affattes således:

»Stk. 1 omfatter heller ikke fortjeneste og tab ved afståelse af

medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste ved

afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen af omsættelige

investeringsbeviser i investeringsforeninger, som ifølge vedtægterne er

forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens

administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i

aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier som omhandlet i § 2 a og

konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og til højst at

anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i aktiver som omhandlet i

kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G til afdækning af kursrisiko. Anbringelse på

anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens

anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de

i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte

grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende børsdage, finder

stk. 1 ikke anvendelse. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte

grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C

- 8 G med værdien af de underliggende aktiver.«.

9. I § 4 a indsættes som stk. 4 :

» Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om

administrationen af den i stk. 2, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.«.

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, foretages følgende

ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, affattes således:

»5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens §

16 C, stk. 1, omfattes dog af nr. 6,».

2. § 1, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

3. § 13, stk. 4, 2. og 3. pkt., samt § 13, stk. 5, 4.

pkt., ophæves.

4. I § 13 indsættes som stk. 6-9 :

» Stk. 6. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,

jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang,

der fremgår af stk. 7-8. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser

for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet

af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 7. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 6 opgøres

som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den

del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens minimumsudlodning beregnet

efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.

Stk. 8. Uanset stk. 7 kan den skattefri del af de samlede

udlodninger efter stk. 6 dog ikke overstige foreningens positive

nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger

vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.

Stk. 9. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på den del af

udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16

C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den

skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af

udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af

ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens §

16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og

3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige

den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens indtægter omfattet af

ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C,

stk. 5, nr. 2. Stk. 4 og 5 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for

indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3.«.

5. § 33 A, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun

anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på

overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved

erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere

datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen.«.

§ 5

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 26. juli 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Af gaver, som ydes til stiftelse af fonde som nævnt i 2. pkt.,

svares en afgift på 20 pct., jf. dog 1. pkt.«.

2. § 8, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Dog kan fradrag for renteudgifter og fradrag efter ligningslovens §

6 foretages, uanset om udgifterne eller tabene ikke vedrører erhvervelsen af

de skattepligtige indtægter.«.

3. § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., samt stk. 4, 5.

pkt., ophæves.

4. I § 10 indsættes som stk. 5-8 :

» Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,

jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang,

der fremgår af stk. 6-7. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser

for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet

af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres

som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den

del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens

minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.

Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af de samlede

udlodninger efter stk. 5 dog ikke overstige investeringsforeningens

nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger

vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4 samt § 6.

Stk. 8. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på den del af

udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16

C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den

skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af

udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter

omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter

ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6,

jf. stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan

dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra

investeringsforeningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3,

nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3 og 4 finder

dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger,

udlodningerne hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §

3.«.

5. I § 22, 1. pkt., ændres »overgangsskatteåret«

til: »det indkomstår, hvori fonden eller foreningen første gang

beskattes efter fondsbeskatningsloven«.

§ 6

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 e, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andre

aktiver som nævnt i § 3, stk. 1,»: »eller § 3 a bortset fra

foreningens administrationsbygning«.

2. § 3 e, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Hvis en investeringsforenings anbringelse af aktivmassen overskrider

eller ifølge vedtægterne må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser, og

det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. sker

i mere end fem på hinanden følgende børsdage, er udbytter, kursværdiændringer

og realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3.«.

3. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter

»udloddende investeringsforening«: », jf. ligningslovens § 16

C, stk. 1,».

4. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 3,

stk. 1«: », eller § 3 a«.

5. § 3 e, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2 medregnes aktiver

som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, med værdien af de underliggende

aktiver.«.

6. I § 3 f, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »et beløb

svarende til«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

7. I § 3 f, stk. 3, 4. pkt., indsættes efter

»nedsættelsen«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

8. I § 3 f, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter

»udgør«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

9. § 10 a, stk. 1, affattes således:

»Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, af investeringsbeviser

i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter

ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger),

udskilles som et særskilt afgiftsgrundlag.«.

§ 7

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli

1995, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Endvidere skal udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens

§ 16 C, stk. 1, opgøre fortjeneste og tab efter § 6.«.

2. § 2 d, stk. 1, affattes således:

»Fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i

udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke

anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet

til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning

og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i §

2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og til højst

at anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i aktiver som omhandlet i

kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G til afdækning af kursrisiko. Anbringelse på

anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens

anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de

i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte

grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende børsdage, finder

1. pkt. anvendelse. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte

grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C

- 8 G med værdien af de underliggende aktiver.«.

3. I § 2 d, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »en del

af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår

investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning

og i«.

4. I § 2 d, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »en del

af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår

investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning

og i«.

5. I § 2 d indsættes som stk. 6 :

» Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om

administrationen af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.«.

6. I § 6, stk. 7, nr. 3, indsættes efter

»anpartskapitalen«: »i kreditorselskabet«.

§ 8

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 19. juli 1995,

foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Aktiver og passiver, der er erhvervet af det

indskydende selskab i spekulationshensigt eller som led i næring, behandles

ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de

var erhvervet af dette selskab i spekulationshensigt henholdsvis som led i

næring. Det forhold, at et aktiv eller et passiv ved fusionen er overgået fra

det indskydende selskab til det modtagende selskab, er ikke til hinder for,

at aktivet eller passivet ved opgørelsen af det modtagende selskabs

skattepligtige indkomst anses for erhvervet i spekulationshensigt eller som

led i næring.«.

2. § 8, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, skal udbytte, der er modtaget af

det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«.

3. § 8, stk. 7, affattes således:

» Stk. 7. Ved fusion kan underskud i et af de fusionerende

selskaber fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle

de fusionerende selskaber, ikke nedbringe den skattepligtige indkomst i det

modtagende selskab til et beløb mindre end selskabets positive

nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra udlejning af

afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Underskuddet opgøres før

skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger. Endvidere kan underskud for

samme periode ikke nedbringe den skattepligtige indkomst i det modtagende

selskab, såfremt et af de fusionerende selskaber på tidspunktet for

vedtagelse af fusionen i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved

erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere

datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. 1.-3.

pkt. finder ikke anvendelse, når de fusionerende selskaber i den i 1. pkt.

nævnte periode er datterselskaber af samme moderselskab, og betingelsen for

sambeskatning er opfyldt, jf. selskabsskattelovens § 31, eller når et

moderselskab fusionerer med et eller flere datterselskaber, og betingelsen

for sambeskatning er opfyldt, jf. selskabsskattelovens § 31. 1.-3. pkt.

finder heller ikke anvendelse, såfremt alle de fusionerende selskaber er

børsnoterede. Begrænsningen i 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan

nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets

positive nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud i selskaber som

nævnt i ligningslovens § 15, stk. 12.«.

4. I § 15, stk. 2, 3 og 4, § 15 b, stk. 1 og 2, og § 15 d, stk.

2 og 3, ændres »§ 8, stk. 1-4 og 7,» til : »§ 8, stk.

1-4,».

§ 9

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af 21. juni 1995,

foretages følgende ændringer:

1. I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »tilskrivning

eller forfald af renter og udbytter m.v.« til:

»kalenderårsperiodisering af renter og tilskrivning eller forfald af

udbytter m.v.«.

2. I § 10 B, stk. 1, 2. pkt., ændres »samt hel eller

delvis hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening«

til: »samt om hævninger, herunder om tidspunktet for den enkelte

hævning, af indestående i en kontoførende investeringsforening, samt den til

den enkelte hævning svarende del af urealiseret fortjeneste eller tab på den

kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for

hævningen«.

§ 10

I lov nr. 256 af 19. april 1995 om ændring af selskabsskatteloven og

fusionsskatteloven foretages følgende ændring:

1. I § 3 indsættes som stk. 3 :

» Stk. 3. Forsikringsselskaber, der har et andet indkomstår

end kalenderåret, kan endvidere i stedet for at anvende det i

selskabsskattelovens § 13 C, som affattet ved denne lovs § 1, nævnte

opgørelsestidspunkt, den 31. december 1994, vælge at opgøre de

forsikringsmæssige reserver for egen regning, bortset fra bonushensættelser,

og sikkerhedsfondshenlæggelser ultimo det indkomstår, der træder i stedet for

kalenderåret 1994.«.

§ 11

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden

af § 1, nr. 1. § 1, nr. 1, har virkning for tilskud ydet fra og med den 15.

februar 1995.

Stk. 2. § 1, nr. 2-12, og §§ 2-10 træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning, når nedbringelsen eller

indfrielsen sker den 18. januar 1995 eller senere. § 1, nr. 4, 6 og 7, har

virkning for ændring af ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for

ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 18. januar 1995 eller

senere, dog har § 1, nr. 4, indtil den 6. december 1995 kun virkning for

aftaler om overdragelse af kapitalandele m.v. eller aftale om ændring af

råden over stemmeværdien. § 1, nr. 5, har virkning for ændring af ejerforhold

til kapitalandele eller andele eller ændring af råden over stemmeværdien, der

indtræder den 6. december 1995 eller senere.

Stk. 4. § 1, nr. 8-12, §§ 2 og 3, § 4, nr. 1-4, § 5, nr. 3 og 4,

og §§ 7 og 9 har virkning fra og med den 1. januar 1996.

Stk. 5. § 4, nr. 5, har virkning for overdragelser, hvorom der

indgås bindende aftaler den 1. juli 1994 eller senere.

Stk. 6. § 5, nr. 1, har virkning fra og med den 1. juli 1995.

Stk. 7. § 5, nr. 2 og 5, har virkning fra og med indkomståret

1996.

Stk. 8. § 6, nr. 1, 2, 4 og 5, har virkning for afgiftsåret 1995

og senere afgiftsår. Indsættelsen af henvisningen til realrenteafgiftslovens

§ 3 a i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1, 1. pkt., har dog først virkning

for afgiftsåret 1996 og senere afgiftsår. § 6, nr. 3 og 6-9, har virkning for

afgiftsåret 1996 og senere afgiftsår. § 3 e, stk. 3, som affattet ved

lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, gælder også for afgiftsåret

1995.

Stk. 9. § 8 har virkning for fusioner, der vedtages den 6.

december 1995 eller senere.

Stk. 10. § 10 har virkning fra og med den 18. januar 1995.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til præcisering og forenkling af

beskatningsreglerne vedrørende udloddende og kontoførende

investeringsforeninger. Derudover indeholder lovforslaget en række mindre

ændringer inden for selskabs- og fondsbeskatningen.

De enkelte elementer i lovforslaget er følgende:

a. Justering af transparensprincippet for beskatning af udlodninger fra

udloddende investeringsforeninger samt forenkling af definitionen på en

udloddende investeringsforening - omtales nærmere under pkt. 2.

b. Præcisering og forenkling af de gældende beskatningsregler for

medlemmer af kontoførende investeringsforeninger - omtales nærmere under pkt.

3.

c. Justering af de ved lov nr. 425 af 14. juni 1995 vedtagne regler om

realrenteafgift af investeringsbeviser samt harmonisering af definitionen i

aktieavancebeskatningsloven af rene aktieafdelinger med den tilsvarende

definition i realrenteafgiftsloven - omtales nærmere under pkt. 4.

d. Præcisering af en bestemmelse i lov nr. 412 af 14. juni 1995 (handel

med underskudsselskaber m.v.). Præciseringen vedrører underskudsbegrænsning i

relation til kapitalforhøjelse og -nedsættelse. Indskrænkning af begrebet

»tomme« selskaber i underskudsbegrænsningsreglerne i ligningslovens

§ 15, stk. 7, og i hæftelsesreglen for selskabsskat i selskabsskattelovens §

33 A. Endvidere foreslås underskudsbegrænsning ved visse skattefri fusioner

for underskud opstået efter fusionsdatoen. Endelig foreslås en udvidelse af

anvendelsesområdet for nedsættelsesreglen i ligningslovens § 15, stk. 5.

Ændringerne omtales nærmere under pkt. 5.

e. Tilføjelse til ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 256 af 19. april

1995 (forsikringsselskabers sikkerhedsfonde), idet det har vist sig, at loven

har utilsigtede virkninger for forsikringsselskaber med forskudt indkomstår.

Ændringen omtales nærmere under pkt. 6.

f. Der foreslås indført skattefrihed for tilskud til lodsejere efter

jordfordelingslovens § 9, stk. 4 - omtales nærmere under pkt. 7.

g. Sidestillelse af kurstabsfradrag i forbindelse med omlægning af

kontantlån, jf. ligningslovens § 6, med renteudgifter - omtales nærmere under

pkt. 8.

h. Præcisering af, at fusionsskattelovens § 8, stk. 2, ikke er til hinder

for beskatning på grundlag af det modtagende selskabs forhold, og ophævelse

af § 8, stk. 4 - omtales nærmere under pkt. 9.

2. Udloddende investeringsforeninger

Ved lov nr. 299 af 27. april 1994 er der gennemført ændringer i

beskatningen af investeringsforeninger og deres medlemmer. For så vidt angår

de udloddende investeringsforeninger er beskatningsreglerne så vidt muligt

tilrettelagt således, at den samlede beskatning hos medlemmet af udlodninger

fra investeringsforeningen og af fortjeneste og tab ved afståelse af beviser

i investeringsforeningen svarer til den beskatning, der ville være blevet

foretaget, hvis medlemmet selv havde investeret i værdipapirer af den

karakter, som findes i den pågældende investeringsforening. Dette

beskatningsprincip betegnes almindeligvis som transparensprincippet.

I dette lovforslag fastholdes transparensprincippet som beskatningsprincip

vedrørende de udloddende investeringsforeninger. Det foreslås præciseret, at

der skal foretages sammenligning med de skatteregler, der ville have været

gældende, hvis en privatperson havde foretaget tilsvarende investeringer

(persontransparens). Der foreslås i lyset heraf en række justeringer i

transparensprincippet. Præciseringerne berører såvel reglerne om, hvilke

indtægter, avancer og tab, der skal udloddes, som beskatningsregler

vedrørende udlodningen.

De materielle ændringer af transparensprincippet omtales kort nedenfor.

Udlodningsreglerne foreslås ændret, således at de udloddende

investeringsforeninger så vidt muligt bliver forpligtet til at udlodde netop

de indtægter og avancer, der ville være skattepligtige hos personer ved

direkte investering, og således, at foreningerne så vidt muligt kan foretage

fradrag i udlodningen for netop de tab, der ville være fradragsberettigede

hos personer ved direkte investering.

Dette medfører, at adgangen til at fradrage tab på fordringer, der ikke

opfylder mindsterentekravet (sortstemplede fordringer), ophører, og at

adgangen til at fradrage tab på finansielle kontrakter indskrænkes.

For kursgevinster og -tab på fordringer, der opfylder kravet til

mindsterenten i kursgevinstlovens § 7, foreslås en særregel, hvorefter

kursgevinster skal udloddes, uanset at de ville være skattefri hos personer,

mens kurstab kan fragå i kursgevinster i samme indkomstår på andre

fordringer, der opfylder mindsterentekravet, men ikke i andre indtægter,

kursgevinster eller avancer, som investeringsforeningen er forpligtet til at

udlodde.

Beskatningsreglerne for udlodningen foreslås ændret således, at

selskaber m.v., der modtager udlodning fra udloddende investeringsforeninger,

ikke skal beskattes af den del af udlodningen, der hidrører fra indtægter,

der ville være skattefri, hvis selskabet selv havde foretaget investeringen.

Som en nyskabelse foreslås en egentlig definition af, hvad en udloddende

investeringsforening i skattemæssig forstand er.

Uddybende kommentarer til ændringerne i transparensprincippet og til

definitionsbestemmelsen findes i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

10, (ligningslovens § 16 C).

I forbindelse med de materielle ændringer i regelsættet er der foretaget

en samlet omskrivning af reglerne, hvorved det tilsigtes at gøre dem mere

præcise og lettere gennemskuelige.

3. Kontoførende investeringsforeninger

Kontoførende investeringsforeninger er ikke selvstændige skattesubjekter.

De kontoførende investeringsforeninger anses alene for at være

administratorer af medlemmernes indskud i foreningerne.

De enkelte medlemmer beskattes efter de for det pågældende medlem gældende

almindelige skatteregler af deres andel af foreningens indtjente renter og

udbytter, gevinster og tab som omhandlet i kursgevinstloven, realiserede

fortjenester og tab ved afståelse af aktier m.v.

Medlemmet skal medregne sin andel af de beløb, som foreningen har

indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med eller udløber i medlemmets

indkomstår. Dette gælder, uanset om beløbene udloddes til medlemmet eller

ikke. Udgifterne ved foreningens administration er udgifter til

formueadministration, der er omfattet af reglerne i ligningslovens § 17 C.

Det vil sige, at private personer ikke har fradrag for deres andel af

udgifterne ved foreningens administration. Afholdes udgifterne derimod af

selskaber, skattepligtige fonde eller foreninger eller af en person som led i

den pågældendes næring, er der fradrag for andelen af udgifterne.

Handelsomkostninger såsom kurtage og lignende medregnes ved opgørelsen af

gevinster og tab efter de for aktier og fordringer almindeligt gældende

regler.

Det foreslås præciseret , at medlemmerne skal beskattes i

overensstemmelse med de for det pågældende medlem almindeligt gældende

regler. Dette princip foreslås dog af hensyn til investeringsforeningernes

administration fraveget for så vidt angår periodiseringen af renter og for så

vidt angår opgørelsen af anskaffelsessummen for aktier. Det foreslås

endvidere, at aktieavancebeskatningslovens såkaldte 100.000 kr.s grænse for

beskatning af fortjeneste på børsnoterede aktier ikke skal finde anvendelse.

Det foreslås præciseret, hvorledes aktieavancebeskatningslovens treårsfrist

skal beregnes.

I indkomstår, hvori medlemmet hæver af sit indestående i foreningen, skal

medlemmet desuden beskattes efter nærmere fastsatte regler af en andel af

fortjeneste eller tab, der tilskrives eller fraskrives medlemmets indestående

i foreningen hidrørende fra foreningens aktier, obligationer, pantebreve og

lignende værdipapirer. For fysiske personer gælder dette dog som hovedregel

ikke for så vidt angår fortjeneste eller tab på blåstemplede obligationer, og

for selskaber gælder dette ikke for så vidt angår fortjeneste og tab ved

afståelse af aktier mere end tre år efter, at indskuddet i foreningen er

foretaget. Beskatningen efter de gældende regler indebærer, at medlemmerne

stort set beskattes på samme måde, som de ville være blevet beskattet,

såfremt de havde investeret direkte uden om investeringsforeningen.

De gældende regler foreslås forenklet, idet de foreslås afløst af

en bestemmelse om, at medlemmet skal medregne fortjenester og tab på en til

det hævede indskud svarende andel af investeringsforeningens værdipapirer på

tidspunktet for hævningen. Medlemmets andel af fortjenesten eller tabet anses

for realiseret ved hævningen af indskuddet. Medregningen skal med samme

undtagelser som ovenfor nævnt ske efter de for det pågældende medlem

almindeligt gældende skatteregler.

4. Realrenteafgift af investeringsbeviser

Efter lov nr. 425 af 14. juni 1995 er afkastet fra investeringsbeviser

realrenteafgiftsfri, når foreningen alene investerer i realrenteafgiftsfri

aktiver og derudover højst må anbringe 25 pct. af aktiverne i kontanter og

kurssikringselementer. Det foreslås, at investeringsforeninger, der kommer i

konflikt med 25 pct.s grænsen på grund af kursudsving i aktivmassen, får en

frist på 5 børsdage til at bringe sig i overensstemmelse med grænsen på ny.

Endvidere foreslås definitionerne i aktieavancebeskatningsloven og

personskatteloven af rene aktieafdelinger harmoniseret med den tilsvarende

definition i realrenteafgiftsloven, og reglerne for rene

obligationsafdelinger foreslås justeret. Der gives således mulighed for, at

de rene aktieafdelinger indenfor visse rammer kan placere sine midler i

kursafdækningsinstrumenter og i kontanter, og det foreslås, at såvel rene

aktieafdelinger som rene obligationsafdelinger får mulighed for at eje deres

egne administrationsbygninger, og at rene obligationsafdelinger får mulighed

for at eje aktier i det administrationsselskab, som står for administrationen

af afdelingen.

5. Underskudsbegrænsning og afgrænsning af »tomme«

selskaber

Der foreslås fire ændringer i det gældende regelsæt:

a. Fritagelse for underskudsbegrænsning

Det foreslås for det første at indføre mulighed for, at et selskab kan

undgå underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15 ved et ejerskifte m.v.

på mere end 50 pct. i visse af de situationer, hvor det reelle

ejerskifte er mindre end 50 pct. At det reelle ejerskifte i visse tilfælde er

mindre end det ejerskifte, som bestemmelsen medfører, skyldes, at

underskudsbegrænsningsreglerne kun gælder for ejerskifte i ikke børsnoterede

selskaber og en regel om, at i et selskab, der ejer mere end 25 pct. af

aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskab), anses aktionærerne i

moderselskabet og ikke moderselskabet selv for at være ejer af

datterselskabet.

I det tilfælde, hvor et ikke børsnoteret moderselskab bliver børsnoteret,

og i det tilfælde, hvor et børsnoteret moderselskab ved en aktieombytning

bliver det erhvervende selskab, sker der efter ligningslovens § 15, stk. 10,

et teknisk ejerskifte på mere end 50 pct. De reelle ejerforhold kan

imidlertid være enten helt uændrede eller ikke ændrede i samme omfang.

Det findes ikke rimeligt, at der indtræder underskudsbegrænsning i dette

tilfælde.

Det foreslås derfor, at et moderselskab, hvis aktier i den relevante

periode er blevet børsnoterede, kan vælge, at moderselskabets aktionærer skal

anses for at være ejere. Det er dog en betingelse, at aktierne er noteret på

navn. Endvidere foreslås det, at hvis aktierne i et moderselskab i den

relevante periode ophører med at være børsnoterede, foreligger der ikke

herved et ejerskifte ved anvendelsen af § 15, stk. 7. Det foreslås endelig,

at et børsnoteret moderselskab kan vælge, at dets aktionærer skal anses for

at være ejere i det tilfælde, hvor dette bliver det erhvervende selskab ved

en aktieombytning mellem et børsnoteret og et ikke børsnoteret selskab.

Det foreslås for det andet at indskrænke anvendelsesområdet for

ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., om selskaber, der i det væsentlige er

uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet. Et holdingselskab skal

efter den foreslåede ændring ikke i alle tilfælde anses for at være uden

økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, når holdingselskabet ejer

datterselskaber, der har en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

»Tomme« selskaber i ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., vil

efter forslaget blive afgrænset på samme måde som i selskabsskattelovens § 33

A, der foreslås ændret tilsvarende, jf. nedenfor under pkt. b.

For det tredje foreslås det i samme bestemmelse præciseret, at

underskudsbegrænsning indtræder ved såvel overdragelse af kapitalandele som

kapitalforhøjelse eller -nedsættelse m.v.

b. Ændring af hæftelsesreglen for selskabsskat

Der foreslås en ændring af selskabsskattelovens § 33 A, idet det har vist

sig, at bestemmelsen er for vidtgående. Den gældende bestemmelse omfatter

selskaber, der i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig

aktivitet.

Bestemmelsen foreslås ændret således, at det er afgørende, om der i det

væsentlige er en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet i selskabet

selv eller ved datterselskabers erhvervsmæssige aktivitet. Et datterselskab

afgrænses som et selskab, hvori et andet selskab (moderselskab) ejer mindst

25 pct. af aktiekapitalen.

Et holdingselskab vil efter den foreslåede ændring således ikke altid

skulle anses for at være »tomt« efter selskabsskattelovens § 33 A.

c. Underskudsbegrænsning ved fusion

Der foreslås en regel i fusionsskatteloven, hvorefter

underskudsbegrænsning ved visse skattefri fusioner skal indtræde i samme

omfang som efter reglerne i ligningslovens § 15 ved et ejerskifte m.v.

Efter forslaget kan et underskud i et af de fusionerende selskaber, der

vedrører perioden fra fusionsdatoen og frem til det tidspunkt, hvor det

sidste selskab vedtager fusion, ikke føres til fradrag i det modtagende

selskabs nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst ved udlejning af

afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Endvidere kan et underskud

hidrørende fra samme periode efter den foreslåede bestemmelse heller ikke

bringes til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt et

eller flere af de fusionerende selskaber er uden økonomisk risiko ved

erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et

datterselskab på det tidspunkt, hvor de respektive selskaber, der fusionerer,

vedtager fusionen.

Såfremt de fusionerende selskaber i den relevante periode er

datterselskaber af samme moderselskab, og betingelsen for sambeskatning er

opfyldt, eller et moderselskab fusionerer med et eller flere datterselskaber,

og betingelsen for sambeskatning er opfyldt, skal de foreslåede regler ikke

finde anvendelse.

d. Justering af reglerne for begrænsning af underskud i ligningslovens

§ 15.

Ved gældseftergivelser og ved konvertering af gæld til indskudskapital

nedsættes det beløb, hvormed uudnyttede underskud begrænses, når kreditor og

skyldneren er koncernforbundne. Underskudsbegrænsningen hos skyldneren

nedsættes således, når kreditor ikke har fradragsret for tabet på fordringen

på grund af reglen i kursgevinstlovens § 6 B. Visse tilfælde af

kapitalindskud efterfulgt af indfrielse af fordringer sidestilles på andre

punkter med gældseftergivelser i relation til reglerne om

underskudsbegrænsning. Det foreslås, at denne sidestillelse også sker i

relation til den ovenfor beskrevne regel om nedsættelse af

underskudsbegrænsningen.

6. Sikkerhedsfonde i forsikringsselskaber med forskudt regnskabsår

Ved lov nr. 256 af 19. april 1995 er beskatningstidspunktet for

forsikringsselskabers sikkerhedsfondshenlæggelser fremrykket. Ved

udformningen af loven er der taget udgangspunkt i, at de berørte

forsikringsselskabers indkomstår fulgte kalenderåret.

Det har imidlertid efter lovens vedtagelse vist sig, at et

forsikringsselskab også kan have et indkomstår, der afviger fra kalenderåret

(forskudt indkomstår).

Der foreslås derfor en ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen i loven,

således at utilsigtede virkninger af loven fjernes.

Om detaljerne i forslaget henvises til bemærkningerne til lovforslagets §

10.

7. Jordfordeling

I henhold til Landbrugsministeriets lov om jordfordeling mellem

landejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 25. marts 1994, kan staten

yde tilskud til dækning af lodsejeres udgifter til matrikulære berigtigelser

ved gennemførelsen af en ny type jordfordelingssager.

Det foreslås, at sådanne tilskud skal være skattefri for modtageren.

Om detaljerne i forslaget henvises til bemærkningerne til lovforslagets §

1, nr. 1, (ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 8).

Jordfordelingslovens tilskudselement er notificeret for og godkendt af

EU-Kommissionen. I lyset heraf skal lovændringen også notificeres for

EU-Kommissionen. Lovændringen kan derfor først sættes i kraft, når

Kommissionens godkendelse foreligger.

8. Kurstabsfradrag

Det foreslås, at kurstabsfradrag i forbindelse med omlægning af

kontantlån, jf. ligningslovens § 6, sidestilles med renteudgifter i

skattemæssig henseende. I en række tilfælde sidestilles kurstabsfradragene

allerede i dag med renteudgifter. På to punkter foreslås reglerne ændret,

således at kurstabene også på disse punkter for fremtiden sidestilles med

renteudgifter: For det første foreslås det, at kurstabsfradraget sidestilles

med renteudgifter i forbindelse med beregningen af nettokapitalindkomsten i

ligningslovens § 15, stk. 8. Konsekvensen af denne sidestillelse er, at i de

situationer, hvor der er tale om handel med underskudsselskaber, vil

underskuddet kunne nedbringe den skattepligtige indkomst lidt mere. For det

andet foreslås det, at fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2, ændres således, at

arbejdsmarkedssammenslutninger kan udnytte kurstabsfradragene efter

ligningslovens § 6.

9. Fusion

Fusionsskattelovens § 8, stk. 2, indebærer, at har det indskydende selskab

erhvervet et aktiv eller et passiv i spekulationsøjemed eller som led i

næring, anses aktivet eller passivet også ved det modtagende selskabs

indkomstopgørelse for erhvervet i spekulationshensigt henholdsvis som led i

næring.

Det antages, at bestemmelsen ikke er til hinder for beskatning i den

modsatte situation, hvor aktiverne eller passiverne er erhvervet af det

indskydende selskab i anlægshensigt, men hvor det modtagende selskab har

spekulationshensigt eller driver næring med den pågældende art aktiver eller

passiver.

Det foreslås at præcisere bestemmelsen, således at det klart kommer til at

fremgå, at bestemmelsen ikke er til hinder for beskatning på grundlag af det

modtagende selskabs forhold.

Efter reglerne i fusionsskattelovens § 8, stk. 4, skal gevinst og tab ved

det modtagende selskabs afhændelse eller indfrielse af offentlige

obligationer, private pantebreve eller fordringer, som ved fusionen er

overtaget fra det indskydende selskab, behandles efter de regler, som skulle

være bragt i anvendelse, såfremt gevinsten eller tabet var blevet realiseret

i det indskydende selskab.

I februar 1992 fremsatte den daværende skatteminister et forslag til

ændring af kursgevinstloven og forskellige andre skattelove (L 231 -

koncerninterne fordringer m.v.), som bl.a. indeholdt et forslag om ophævelse

af fusionsskattelovens § 8, stk. 4.

Under behandlingen af lovforslaget opstod der tvivl om, hvorvidt ændringen

var i overensstemmelse med fusionsdirektivets artikel 4. Det besluttedes

derfor at lade forslaget om ophævelse af fusionsskattelovens § 8, stk. 4,

udgå samt at forelægge spørgsmålet om fortolkningen af direktivets artikel 4

for EU-Kommissionen.

Efter at det ovenfor nævnte spørgsmål om fortolkningen af

fusionsdirektivet er afklaret, foreslås det atter, at fusionsskattelovens §

8, stk. 4, ophæves.

Provenumæssige konsekvenser

Udloddende investeringsforeninger

De foreslåede begrænsninger i fradragsretten for tab på obligationer og på

finansielle kontrakter vil medføre et merprovenu, mens forslaget om

skattefrihed for selskabers andel i avancer på aktier ejet i mere end 3 år

vil medføre et provenutab. Samlet skønnes forslaget nogenlunde

provenuneutralt.

Kontoførende investeringsforeninger

Forslaget om periodisering af renteindtægter vil medføre fremrykning af

beskatningen af personers renteindtægter fra kontoførende

investeringsforeninger. Provenuvirkningen heraf skønnes at være begrænset.

Realrenteafgift af investeringsbeviser

På den ene side medfører forslaget om realrenteafgiftspligt af andele i

investeringsforeninger med aktier i finansielle selskaber i lavskattelande og

forslaget om ændringer af værdiansættelsesreglerne for

kurssikringsinstrumenter ved opgørelsen af 25 pct.sgrænsen for

realrenteafgiftsfrihed et merprovenu.

På den anden side medfører forslaget om, at realrenteafgiftsfriheden først

bortfalder efter 5 dages overskridelse af 25 pct.s grænsen imod 1 dag efter

gældende regler, og forslaget om adgang til, at foreningen kan besidde

foreningens administrationsbygning uden bortfald af realrenteafgiftsfriheden,

et provenutab. Samlet skønnet disse provenubevægelser, der må antages at være

af begrænset størrelse, at være nogenlunde provenuneutrale.

Underskudsbegrænsning og afgrænsning af »tomme«

selskaber

Med forslagene afhjælpes utilsigtede virkninger af

underskudsbegrænsningsreglerne m.v. Med de foreslåede indskrænkninger i

anvendelsen af underskudsbegrænsningsreglerne vedrørende tekniske

ejerskifter, holdingselskaber og visse gældseftergivelsessituationer

vedrørende koncernforbundne selskaber gives der afkald på et utilsigtet

merprovenu. Forslaget om udvidet anvendelse af underskudsbegrænsning ved

fusion modvirker på den anden side et utilsigtet provenutab.

Sikkerhedsfonde i forsikringsselskaber med forskudt regnskabsår

Med lovforslaget neutraliseres en utilsigtet fremrykning af

beskatningstidspunktet af sikkerhedsfonde i forsikringsselskaber med forskudt

regnskabsår.

Jordfordeling

Tilskudsudgiften skønnes årligt at udgøre 200.000 kr. Da tilskuddet er

udmålt under forudsætning om skattefrihed, indebærer forslaget ikke et

egentligt provenutab.

Kurstabsfradrag

Med forslagene om at sidestille kurstabsfradrag med renteudgifter i

forbindelse med underskudsbegrænsningsreglerne i ligningslovens § 15 og i

fondsbeskatningsloven bortfalder et utilsigtet merprovenu.

Fusion

Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for

tabsbegrænsningsreglerne vedrørende koncerninterne fordringer vil medføre et

merprovenu, som det dog ikke er muligt at skønne over.

Administrative konvekvenser

Forslaget skønnes at ville medføre engangsudgifter for ToldaSkat på 1

mill. kr. i 1996 til EDB.

Herudover skønnes forslaget ikke at ville have nævneværdige administrative

konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

De erhvervsøkonomiske virkninger af forslagene skønnes at være meget

begrænsede. Det bemærkes dog, at for investeringsforeningernes vedkommende er

forslagene i alt væsentligt i overensstemmelse med branchens ønsker, og det

vurderes, at de foreslåede regler vil medføre en forenkling og en

administrativ lettelse for foreningerne.

Den foreslåede underskudsbegrænsning ved visse skattefri fusioner

indebærer, at fusionsdatoen ikke bliver den endelige skæringsdato i relation

til fremførsel af underskud. Fusionsdatoen anerkendes generelt som

skæringsdato i relation til fremførsel af underskud.

Den foreslåede regel kan derfor medføre en vis meradministration for det

modtagende selskab og kan føre til en vis usikkerhed for såvel de selskaber,

der ønsker at fusionere, som selskabernes samarbejdspartnere.

Den foreslåede ændring har til formål at hindre en utilsigtet udnyttelse

af fusionsskatteloven. Ændringen retter sig imidlertid kun mod en begrænset

kreds af selskaber, herunder »tomme« selskaber, der ikke kan indgå

i en sambeskatning. Hertil kommer, at for et fusionerende selskab vil der

helt generelt kunne være nogen usikkerhed om udviklingen i de selskaber, der

fusioneres med, fra fusionsdatoen og indtil fusionen vedtages.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser af den pågældende ændring af

fusionsskatteloven må på den baggrund skønnes at være begrænsede.

Miljømæssige konvekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde elementer, der har miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lov om jordfordeling mellem landejendomme, jf. afsnit 7 ovenfor, er

notificeret for og godkendt af EU-Kommissionen. Opgørelse af udbetalte

tilskud indgår i den årlige indberetning af nationale støtteordninger til

EU-Kommissionen for landbrug.

Da jordfordelingslovens tilskudselement er notificeret for og godkendt af

EU-Kommissionen, skal nærværende lovforslags § 1, nr. 1, også notificeres for

EU-Kommissionen.

De øvrige dele af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget har til formål at skabe skattemæssig neutralitet for tilskud,

som i henhold til den nye jordfordelingslov, jf. Landbrugsministeriets

lovbekendtgørelse nr. 231 af 25. marts 1994, ydes til dækning af lodsejernes

udgifter til matrikulær berigtigelse i en ny type jordfordelingssager.

Med den nye jordfordelingslov er der åbnet mulighed for at gennemføre en

ny type jordfordelingssager efter lovens § 2 a.

Den ny type jordfordelingssager adskiller sig fra de almindelige

jordfordelingssager ved at være mindre af omfang (antal deltagende lodsejere)

og ved, at lodsejerne selv kan vælge at afholde udgifterne til matrikulær

berigtigelse mod at få de afholdte udgifter refunderet ved et tilskud fra

staten.

Den nye jordfordelingslov har således skabt mulighed for, at statens

afholdelse af udgifter ved gennemførelse af jordfordelingssager efter lovens

§ 2 a erstattes af et tilskud til udgifter, som afholdes af lodsejerne.

I henhold til den nye jordfordelingslov af 22. december 1993 er det

bestemt, jf. Landbrugs- og Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 78 af 1.

februar 1995, at staten ved gennemførelsen af den ny type jordfordelingssager

enten selv kan forestå den matrikulære berigtigelse eller yde tilskud til

matrikulære udgifter, som afholdes af de deltagende lodsejere.

Efter de gældende skatteregler er tilskud, som udbetales til dækning af

lodsejernes matrikulære udgifter ved gennemførelse af den ny type

jordfordelingssager, skattepligtige for modtageren.

Statens afholdelse af de matrikulære udgifter har derimod ingen

konsekvenser for lodsejerne.

For at ligestille tilskudsordningen med den ordning, hvor staten afholder

udgifterne til den matrikulære berigtigelse, foreslås det, at tilskuddet

gøres skattefrit for modtageren.

Det sikres samtidig, at de til tilskuddet svarende udgifter ikke kan

fradrages, medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige

afskrivninger eller medregnes til anskaffelsessummen for fast ejendom.

Jordfordelingslovens tilskudselement er notificeret for og godkendt af

EU-Kommissionen. I lyset heraf skal lovændringen også notificeres for

EU-Kommissionen. Loven vil på dette punkt derfor først blive sat i kraft, når

Kommissionens godkendelse foreligger. Skatteministeren bemyndiges derfor til

at fastsætte tidspunktet for denne del af lovens ikrafttræden.

Til nr. 2

Ændringen indeholder en mindre justering af reglerne i ligningslovens §

15, stk. 5, om begrænsning i adgangen til udnyttelse af uudnyttede underskud

i forbindelse med gældseftergivelser m.v.

Efter de gældende regler nedsættes det beløb, hvormed underskuddet

begrænses, med tab på den eftergivne fordring, som kreditoren ikke har kunnet

fradrage grundet reglerne om fordringer mellem koncernforbundne selskaber i

kursgevinstlovens § 6 B. Dette gælder imidlertid alene i forbindelse med

egentlige gældseftergivelser og i forbindelse med konvertering af gæld til

aktier eller konvertible obligationer, som sidestilles med

gældseftergivelser.

Efter den foreslåede ændring kan der ske en lignende nedsættelse af

underskudsbegrænsningsbeløbet i forbindelse med de kapitalindskud efterfulgt

af indfrielse af fordringer, som ved lov nr. 412 af 14. juni 1995 blev

sidestillet med gældseftergivelser.

Det er en forudsætning for, at reglen finder anvendelse, at et tab på den

indfriede fordring ikke ville have været fradragsberettiget for kreditor på

grund af kursgevinstlovens § 6 B. Det afgørende er i denne forbindelse

forholdene på indfrielsestidspunktet.

Det beløb, underskudsbegrænsningen nedsættes med, udgøres af det tab,

kreditor ville have haft, hvis den indfriede fordring eller delfordring var

blevet indfriet til kursværdien på indfrielsestidspunktet, idet der dog ses

bort fra det foretagne kapitalindskud ved opgørelsen af kursværdien.

Til nr. 3

Ligningslovens § 15 indeholder regler for, i hvilket omfang underskud, der

er fremkommet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et

indkomstår, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i de

nærmest følgende 5 indkomstår.

§ 15 gælder imidlertid alene for selskaber, fonde, foreninger og dødsboer,

hvorfor der i den nugældende affattelse af stk. 6 er foretaget en henvisning

til hvilke regler, der på området gælder for personer.

Henvisningen er imidlertid ikke udtømmende, idet der med § 2 i lov nr. 363

af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove og konkursloven, som §

13 a blev indsat nye regler i personskatteloven om begrænsninger i personlige

skyldneres adgang til at fremføre skattemæssige underskud, når skyldnerens

gæld nedsættes ved tvangsakkord, gældssanering og frivillig akkord, både i og

uden for konkurs.

Til nr. 4

Den foreslåede ændrede affattelse af bestemmelsen indeholder to ændringer:

1) Efter ligningslovens § 15, stk. 7, 1. pkt., kan et underskud i et

selskab m.v. ikke føres til fradrag i nettokapitalindtægter med tillæg af

indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe.

Dette gælder dog kun, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen m.v. ved

udløbet af det pågældende indkomstår ejes af andre aktionærer eller medlemmer

end ved begyndelsen af det indkomstår, hvori underskuddet opstod. Efter

ligningslovens § 15, stk. 7, 2. pkt., indtræder den samme

underskudsbegrænsning ved en ændring af råden over stemmeværdien med mere end

50 pct. Det er efter § 15, stk. 7, 1. og 2. pkt., uden betydning, hvorledes

den ændrede indflydelse i selskabet på mere end 50 pct. er kommet i stand.

Endvidere kan et underskud efter ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt.,

ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, hvis selskabet på det tidspunkt,

hvor der indgås aftale om overdragelse af kapitalandele m.v. i et selskab

eller af andele i en forening, i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved

erhvervsmæssig aktivitet, dvs. at selskabet er »tomt«. Sidstnævnte

bestemmelse blev gennemført ved lov nr. 412 af 14. juni 1995.

Underskudsbegrænsningsreglerne finder efter lovteksten i § 15, stk. 7, 1.

pkt., anvendelse, såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen ved

indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer end ved begyndelsen af

underskudsåret. Dette gælder, uanset hvordan ejerskiftet er kommet i stand. I

det tilfælde, hvor en kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse eller

lignende ændrer ejerkredsen med mere end 50 pct., er det således tilsigtet,

at der indtræder underskudsbegrænsning.

§ 15, stk. 7, 3. pkt., som fastlægger det relevante tidspunkt for, hvornår

selskabet skal være »tomt« for at være omfattet af reglerne, taler

imidlertid om tidspunktet for »overdragelse« af kapitalandele.

Dette udtryk omfatter ikke umiddelbart ejerskifte, der er sket ved

kapitalforhøjelser m.v. Der kan således opstå tvivl om bestemmelsens

forståelse og rækkevidde ved kapitalforhøjelser m.v.

Bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., foreslås affattet

således, at der indtræder underskudsbegrænsning, såfremt selskabet m.v. på

tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller

for ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk

risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

Med den foreslåede præcisering bringes bestemmelsen i 3. pkt. på dette

punkt i overensstemmelse med bestemmelserne i 1. og 2. pkt.

2) Efter ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., kan et underskud fra et

tidligere indkomstår som nævnt ovenfor ikke føres til fradrag ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet i det væsentlige er uden

økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

§ 15, stk. 7, 3. pkt., har med den valgte affattelse fået det indhold, at

den økonomiske risiko, der er afgørende for, om der indtræder

underskudsbegrænsning, kun er knyttet til en erhvervsmæssig aktivitet i

selskabet selv.

Bestemmelsen er for vidtgående, idet et holdingselskab, hvis virksomhed

alene er begrænset til at eje aktier i et eller flere datterselskaber, efter

bestemmelsens ordlyd må anses for at være uden økonomisk risiko ved

erhvervsmæssig aktivitet. Det vil sige, at holdingselskabet altid er

»tomt« efter bestemmelsen. Dette er ikke tilsigtet.

Det foreslås derfor at indskrænke anvendelsesområdet for bestemmelsen i

ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt. Efter den foreslåede affattelse af

bestemmelsen er det afgørende, om der er en økonomisk risiko ved

erhvervsmæssig aktivitet i selskabet selv eller ved datterselskabers (eller

datterselskabers datterselskabers) erhvervsmæssige aktivitet. Et

datterselskab afgrænses som et selskab, hvori et andet selskab (moderselskab)

ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Det vil sige, at et holdingselskab herefter ikke i alle tilfælde skal

anses for at være »tomt« efter ligningslovens § 15, stk. 7. Hvis

aktiebesiddelsen er mindre end 25 pct., er der ikke tale om et datterselskab.

Den foreslåede regel kan i dette tilfælde ikke finde anvendelse. Det er

således ikke tilstrækkeligt til at undgå underskudsbegrænsning, at der er en

økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet i et selskab, hvori

aktiebesiddelsen er mindre end 25 pct.

Et holdingselskab, der ikke selv har økonomisk risiko ved erhvervsmæssig

aktivitet, er efter den foreslåede bestemmelse kun »tomt«, hvis

enten datterselskaberne er uden erhvervsmæssig aktivitet, eller

datterselskabernes erhvervsmæssige aktivitet er ubetydelig. Det samme gælder,

hvis der i datterselskaberne nok er en betydelig erhvervsmæssig aktivitet,

men hvor der er indgået en bindende aftale om afhændelse af den

erhvervsmæssige aktivitet til en pris, der enten er fastsat eller kan

fastsættes ensidigt af selskabet eller erhververen.

Udøver datterselskabet derimod en erhvervsmæssig aktivitet, hvortil der er

knyttet en økonomisk risiko, er datterselskabets økonomiske betydning for

moderselskabet afgørende for, om moderselskabet må anses for i det væsentlige

at være uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet. Derimod er

datterselskabets størrelse uden selvstændig betydning, idet afgørende kun er

datterselskabets relative økonomiske betydning for moderselskabet. Afgørende

er således kun, om datterselskabet har en så ringe økonomisk betydning for

moderselskabet, at moderselskabet må anses for i det væsentlige at være uden

økonomisk risiko ved den erhvervsmæssige aktivitet i datterselskabet.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den i lovforslagets § 1,

nr. 4, foreslåede præcisering af, at underskudsbegrænsning indtræder, uanset

på hvilken måde et ejerskifte på mere end 50 pct. er kommet i stand.

Til nr. 6

Ligningslovens § 15, stk. 7, omhandler underskudsbegrænsning, når der sker

ejerskifte på mere end 50 pct. i selskabet. Det fremgår af denne bestemmelse,

at underskuddene højst kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb

svarende til selskabets positive kapitalindtægter med tillæg af visse

udlejningsindtægter. Nettokapitalindtægterne opgøres efter ligningslovens §

15, stk. 8. I beregningen af nettokapitalindtægterne efter stk. 8, nr. 1,

indgår renteindtægter og renteudgifter. Det foreslås, at kurstabsfradrag ved

omlægning af kontantlån, jf. ligningslovens § 6, sidestilles med

renteudgifter, således at dette fradrag også indgår ved beregningen af

nettokapitalindtægterne.

Til nr. 7

Ligningslovens § 15, stk. 10, er en regel om gennemsigtighed for

moderselskaber ved opgørelsen af, om der er sket et ejerskifte på mere end 50

pct. i selskabet, jf. ligningslovens § 15, stk. 7.

Efter ligningslovens § 15, stk. 10, gælder, at når et moderselskab ejer

mere end 25 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, anses aktionærerne i

moderselskabet og ikke moderselskabet selv for at være aktionærer ved

opgørelsen af, om der er sket et ejerskifte på mere end 50 pct. i

datterselskabet. Reglen gælder dog ikke for moderselskaber, hvis aktier er

børsnoterede. Underskudsbegrænsningsreglerne i ligningslovens § 15, stk. 7,

gælder tilsvarende ikke for selskaber, hvis aktier er børsnoterede.

Formålet med reglen er at sikre, at begrænsningen af retten til at

fremføre underskud også indtræder, såfremt et selskab med underskud

overdrages ved overdragelse af aktierne i et moderselskab. Hvis aktierne i et

moderselskab overdrages, og moderselskabet ejer et eller flere tomme

datterselskaber med skattemæssigt underskud, ville køberen - uden denne regel

- kunne skyde overskudsgivende aktiver ind i datterselskabet og modregne

underskuddet i nettokapitalindtægter med tillæg af indtægter fra udlejning af

afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe.

Reglerne har den virkning, at i det tilfælde, hvor et ikke-børsnoteret

selskab bliver børsnoteret, skal aktionærerne i det ikke børsnoterede selskab

ikke længere anses for at være ejere af datterselskabet efter ligningslovens

§ 15, stk. 7. I stedet anses det børsnoterede selskab for at være ejer. Der

sker med andre ord et teknisk ejerskifte i det underliggende datterselskab.

Der sker eksempelvis et ejerskifte på 100 pct. i datterselskabet efter

ligningslovens § 15, stk. 7, hvis datterselskabet er 100 pct. ejet af

moderselskabet. Reelt kan datterselskabets ejerforhold ved moderselskabets

børsnotering dog være ændret med mindre end 50 pct.

Med den foreslåede ændring af ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., jf. §

1, nr. 4, i dette lovforslag, skal et holdingselskab, der ejer

datterselskaber, som har en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet,

ikke anses for at være »tomt«. Den foreslåede regel sikrer, at der

ikke fortabes underskud i et holdingselskab ved et ejerskifte på mere end 50

pct. Det gælder også i et tilfælde, hvor ejerskiftet er et teknisk

ejerskifte.

Uanset den foreslåede regel vil et underskud i et holdingselskab

imidlertid ikke kunne fremføres til fradrag i nettokapitalindtægter med

tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og

skibe.

Det er utilsigtet, at der indtræder underskudsbegrænsning i denne

situation.

Også ved en aktieombytning kan der i visse tilfælde ske et teknisk

ejerskifte med det resultat, at der indtræder underskudsbegrænsning. Der

sigtes til det tilfælde, hvor aktierne i et unoteret selskab indskydes i et

børsnoteret selskab, og det børsnoterede selskab bliver det erhvervende

selskab. Efter ligningslovens § 15, stk. 10, skal det erhvervende

børsnoterede selskab, og ikke de hidtidige aktionærer i det ikke børsnoterede

selskab, efter aktieombytningen anses for at være ejer af datterselskabet.

Dette indebærer, at der også i dette tilfælde indtræder et teknisk ejerskifte

i dette og underliggende selskaber, uanset størrelsen af det reelle

ejerskifte. Det er ligeledes utilsigtet, at der indtræder

underskudsbegrænsning i denne situation.

Det foreslås derfor, at moderselskaber, hvis aktier er blevet børsnoterede

i tidsrummet mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det

indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, kan vælge, at reglen om

gennemsigtighed i § 15, stk. 10, 1. pkt., skal finde anvendelse. I så fald

vil aktionærerne i det børsnoterede selskab blive anset for at være ejere

efter ligningslovens § 15, stk. 7.

Har et selskab, der er blevet børsnoteret, valgt, at dets aktionærer skal

anses for at være ejere efter bestemmelsen, er det herefter afgørende, om der

er sket et ejerskifte i denne aktionærkreds på mere end 50 pct. I tilfælde af

en børsnotering kan aktionærkredsen i det (tidligere) ikke børsnoterede

selskab i det konkrete tilfælde blive ændret med mere end 50 pct. Er det

tilfældet, kan et selskab ikke ved at vælge gennemsigtighedsreglen i

ligningslovens § 15, stk. 10, således undgå begrænsningen af adgangen til at

fremføre underskud i nettokapitalindtægter med tillæg af indtægter fra

udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe.

Et børsnoteret selskab, der har valgt, at aktionærerne skal anses for at

være ejere, kan efter forslaget ikke senere vælge, at det børsnoterede

selskab skal anses for at være ejer. Hvis selskabet senere ophører med at

være børsnoteret, vil aktionærerne i selskabet blive anset for at være ejere

efter bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 10, 1. pkt.

Den foreslåede lempelse er begrænset til børsnoterede selskaber, hvis

aktier er noteret på navn. Kravet gør det lettere for moderselskabet over for

skattemyndighederne at dokumentere, om der er sket et ejerskifte i selskabet

på mere end 50 pct.

Der foreslås endvidere en lempelse i det tilfælde, hvor et børsnoteret

selskab er ophørt med at være børsnoteret. Efter gældende regler vil en sådan

overgang fra børsnotering til ikke-børsnotering indebære et teknisk

ejerskifte, idet ejerkredsen efter § 15, stk. 10, skifter fra det

børsnoterede selskab selv til aktionærerne i det ikke-børsnoterede selskab.

Aktionærkredsen i selskabet er imidlertid uændret. Det er heller ikke

tilsigtet, at der skal indtræde underskudsbegrænsning i denne situation.

Det foreslås, at hvis aktierne i et moderselskab er ophørt med at være

børsnoterede i tidsrummet mellem begyndelsen af underskudsåret og

afslutningen af indkomståret, foreligger der ikke herved et ejerskifte ved

anvendelsen af ligningslovens § 15, stk. 7. Det vil sige, at når aktierne i

moderselskabet ophører med at være børsnoterede i perioden, skal aktionærerne

i moderselskabet anses for at være ejere ved anvendelsen af ligningslovens §

15, stk. 7, såvel ved begyndelsen af underskudsåret som ved afslutningen af

det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget.

Afgørende for, om der indtræder underskudsbegrænsning, er dermed, om der i

den pågældende periode er sket et ejerskifte i moderselskabets aktionærkreds

med mere end 50 pct.

I bestemmelsen foreslås endvidere en tilsvarende mulighed for at vælge

gennemsigtighed ved en aktieombytning mellem et ikke børsnoteret og et

børsnoteret selskab. I det tilfælde, hvor en aktieombytning vil medføre et

skift i et selskabs ejerkreds efter § 15, stk. 10, 2. pkt., fra aktionærerne

i et ikke børsnoteret moderselskab til et børsnoteret moderselskab, idet det

børsnoterede moderselskab bliver det erhvervende selskab, kan det

erhvervende, børsnoterede moderselskab med fremtidig virkning vælge, at dets

aktionærer skal anses for at være ejere.

Vælger et moderselskab, at der skal gælde gennemsigtighed til

moderselskabets aktionærer, er det afgørende for, om der indtræder

underskudsbegrænsning efter § 15, stk. 7, om der er sket et ejerskifte i

moderselskabets aktionærkreds med mere end 50 pct.

Det er svarende til det, der gælder ved den foreslåede valgmulighed ved en

børsnotering, en betingelse, at aktierne i moderselskabet er noteret på navn.

Har et selskab valgt, at der skal gælde et princip om gennemsigtighed til

moderselskabets aktionærer, kan selskabet ikke senere vælge, at selskabet - i

stedet for selskabets aktionærer - skal anses for at være ejer efter

bestemmelserne.

Til nr. 8 og 9

De tre foreslåede nye stykker i ligningslovens § 16 A indeholder regler

om, i hvilket omfang udlodninger fra udloddende investeringsforeninger er

skattefri for personer m.v. Som efter de gældende regler præciseres det ved

stk. 5, 2. pkt., at skattefriheden ikke gælder for personer og dødsboer, der

udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed

ved finansiering, jf. kursgevinstlovens § 3.

I stk. 6 fastslås det, at den skattefri del af udlodningen er det,

der bliver tilbage efter fradrag af den del af udlodningen, der skulle være

beskattet som kapitalindkomst eller aktieindkomst, hvis en

ikkenæringsdrivende person havde foretaget sådanne investeringer.

I stk. 7 fastslås det, at den skattefri del af udlodningen ikke kan

overstige investeringsforeningens nettogevinster på blåstemplede fordringer,

jf. herved bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 10, ad

ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 10.

Der er tale om to maksimeringsregler således, at den skattefri del af

udlodningen udgør det mindste af de beløb, som opgøres efter henholdsvis stk.

6 og 7. Stk. 7 medfører, at investeringsforeningen ikke kan foretage

skattefri udlodning af formuen. Det skyldes, at formuen kan bestå af

elementer, der ved udlodning vil være skattepligtige.

Til nr. 10

Den foreslåede nye § 16 C i ligningsloven er den centrale bestemmelse om

udloddende investeringsforeninger.

Efter de gældende regler skal udloddende investeringsforeninger dels

udstede omsættelige beviser for medlemmernes indskud og dels være

vedtægtsmæssigt forpligtet til at foretage årlige udlodninger af visse

indtægter. De udloddende investeringsforeninger står derved i modsætning både

til de kontoførende investeringsforeninger, der ikke udsteder omsættelige

beviser for medlemmernes indskud, og til de akkumulerende

investeringsforeninger, der ikke er vedtægtsmæssigt forpligtet til at

foretage udlodninger.

Investeringsforeningens udlodningsforpligtelser har afgørende betydning

for beskatningsreglerne for eventuel udlodning fra foreningen. Udlodninger

fra udloddende investeringsforeninger beskattes efter transparensprincippet,

jf. afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til dette lovforslag. Derimod

behandles akkumulerende investeringsforeninger i det hele skattemæssigt som

aktieselskaber, hvilket bl.a. betyder, at udlodninger fra akkumulerende

investeringsforeninger skattemæssigt behandles som aktieudbytte.

Ved stk. 1 foreslås en egentlig definition på udloddende

investeringsforeninger i skattemæssig forstand. Der skal - som efter de

gældende regler - være tale om investeringsforeninger, der udsteder

omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som er vedtægtsmæssigt

forpligtet til og rent faktisk foretager årlige udlodninger. Disse årlige

udlodninger skal mindst udgøre et beløb (minimumsudlodningen), der beregnes

efter stk. 2-6, og som bl.a. baseres på de i årets løb optjente indtægter.

Baggrunden for, at investeringsforeningerne ikke kun skal foretage en

udlodning af en vis størrelse, men også skal være vedtægtsmæssigt forpligtet

dertil, er, at udlodning fra akkumulerende investeringsforeninger fortsat

skattemæssigt bør behandles som aktieudbytte. Hvis man ikke fastholdt

vedtægtskravet, ville udlodning fra en akkumulerende investeringsforening i

et enkelt indkomstår blive beskattet efter reglerne om udloddende

investeringsforeninger, såfremt udlodningen i dette indkomstår oversteg

minimumsudlodningen efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6. Dette kunne -

afhængigt af investeringernes sammensætning - medføre en skærpet beskatning.

I stk. 2 angives det, at udlodningen fra en udloddende

investeringsforening mindst skal udgøre summen af de i stk. 3 opregnede

indtægter og nettobeløb med fradrag af de i stk. 4 nævnte tab,

administrationsomkostninger som nævnt i stk. 5 og de efter stk. 6 overførte

negative beløb.

Der er tale om et minimumskrav. Det vil sige, at enhver udloddende

investeringsforening kan vælge at udlodde mere end det, der kræves efter

ligningslovens § 16 C.

Minimumsudlodningen som opgjort efter stk. 3-4 kan godt blive negativ, men

investeringsforeningen kan kun udlodde positive beløb. Negativ

minimumsudlodning omfattes af fremførselsreglen i stk. 6.

Reglerne om, hvordan udlodningen beskattes hos personer m.v., foreslås

indsat i ligningslovens § 16 A, stk. 5-7, og personskattelovens § 4 a, stk.

1, nr. 3. For selskaber m.v. foreslås beskatningsreglerne indsat i

selskabsskattelovens § 13, stk. 6-9 og for fonde i fondsbeskatningslovens §

10, stk. 5-8. Disse beskatningsregler foreslås konstrueret således, at der

tages højde for, at investeringsforeningerne kan vælge at udlodde mere end

minimumsudlodningen.

Stk. 3 og 4 indeholder reglerne om udlodningspligtige indtægter og om tab,

der kan fratrækkes i disse indtægter ved beregningen af minimumsudlodningen.

Alle udlodningspligtige indtægter nævnes i stk. 3. På tabssiden forekommer

der dels tab, der kun kan fradrages i tilsvarende indtægter, og dels tab, der

kan fradrages i alle indtægter. De tab, der kun kan fradrages i tilsvarende

indtægter, er omfattet af stk. 3, således at visse af de beløb, der opregnes

i stk. 3, er nettobeløb. De tab, der kan fradrages i de samlede indtægter, er

derimod omfattet af stk. 4.

Udgangspunktet for udlodningskravet er transparensprincippet for personer,

jf. herved afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til dette lovforslag.

Der gøres dog enkelte afvigelser fra transparensprincippet. De omtales

nedenfor. Endvidere omtales de tilfælde, hvor de foreslåede regler afviger

materielt fra de gældende regler.

I stk. 3 opregnes udlodningspligtige indtægter og nettobeløb.

Nr. 1 omfatter indtjente renter, fordelt over den periode,

renteindtægten vedrører.

Nr. 2 omfatter visse aktieudbytter omfattet af ligningslovens § 16

A og visse afståelsessummer, der efter ligningslovens § 16 B behandles efter

samme principper som aktieudbytter. De pågældende indtægter ville være

kapitalindkomst for personer.

Omfattet af ligningslovens § 16 A er udbytte af aktier, anparter,

andelsbeviser, investeringsbeviser m.v.

Udbytter fra danske aktie- og anpartsselskaber, andre

aktieselskabslignende selskaber, selskabsbeskattede andelsforeninger,

akkumulerende investeringsforeninger og udenlandske tilstrækkeligt beskattede

selskaber medregnes efter personskattelovens § 4 a til aktieindkomsten for

personer. Disse indtægter omfattes derfor ikke af nr. 2, men derimod af nr.

9.

Nr. 2 omfatter herefter hovedsagelig udbytter, udlodninger o.lign. fra

andelsselskaber, udloddende investeringsforeninger og udenlandske aktie- og

anpartsselskaber undergivet lav beskatning.

Nr. 3 omfatter gevinst på fordringer i fremmed valuta som

omhandlet i kursgevinstlovens § 6. Der gælder dog ikke som for personers

direkte investeringer en bagatelgrænse på 800 kr. (reguleret efter

personskattelovens § 20). Afvigelsen er begrundet i hensynet til

foreningernes administration.

Tab på fordringer i fremmed valuta kan fratrækkes i alle indtægter, jf.

stk. 4.

Nr. 4 omfatter gevinst på fordringer, der ikke opfylder

mindsterentekravet i kursgevinstlovens § 7, også betegnet sortstemplede

fordringer.

Efter de gældende regler kan tab på sortstemplede fordringer fradrages

fuldt ud ved opgørelsen af minimumsudlodningen. Da personer ikke ville have

en sådan fradragsret ved direkte investering, foreslås det, at denne

tabsfradragsret afskaffes.

Nr. 5 omfatter gevinster på finansielle kontrakter som omhandlet i

kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G (terminskontrakter og aftaler om købe- og

salgsretter).

I gevinsterne kan fradrages tab på kontrakter, der indeholder ret eller

pligt til at afstå aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, i det

omfang, der ville være fradragsret for sådanne tab efter kursgevinstlovens §

8 F, stk. 2-5, samt tab på andre finansielle kontrakter i det omfang, der

ville være fradragsret for sådanne tab efter kursgevinstlovens § 8 G, stk.

2-3. Nr. 5 udgør således et nettobeløb, der ikke kan være negativt.

Reglerne er i forhold til de gældende regler ændret således, at der gives

mulighed for fradrag i det omfang, en skattepligtig person udenfor

næringstilfælde ville have haft fradragsret for tab på finansielle

kontrakter, som ikke har tilknytning til en erhvervsmæssig virksomhed. For så

vidt angår de aktiebaserede salgskontrakter er dette ingen ændring i forhold

til de gældende regler, men for så vidt angår aktiebaserede købekontrakter og

ikke-aktiebaserede kontrakter indebærer de foreslåede regler en skærpelse af

adgangen til fradrag for tab.

Nr. 6 omfatter gevinst ved afståelse af aktier m.v. omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2, dvs. aktier m.v., som

investeringsforeningen afstår efter mindre end tre års ejertid. Efter

aktieavancebeskatningslovens § 1 anvendes den nævnte lov foruden på aktier

også på anparter, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Ved lignende

værdipapirer forstås bl.a. beviser i investeringsforeninger, jf. dog herom

nedenfor ad nr. 8. I gevinsterne kan fradrages tab ved afståelse af aktier

m.v., der har været ejet i mindre end tre år, i det omfang, personer ville

have haft fradragsret efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2. Nr. 6

udgør således et nettobeløb, der for det enkelte indkomstår ikke kan være

negativt.

Nr. 7 omfatter gevinst ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a, dvs. aktier m.v. i visse lavt beskattede

udenlandske selskaber. Tab på sådanne aktier m.v. kan ikke fradrages, hverken

efter de gældende eller de foreslåede regler.

Nr. 8 omfatter gevinst ved afståelse af investeringsbeviser i

udloddende investeringsforeninger. Investeringsbeviser omfattes af

aktieavancebeskatningsloven, jf. udtrykket »lignende værdipapirer«

i aktieavancebeskatningslovens § 1. Fortjeneste ved afståelse af

investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger omfattes i de fleste

tilfælde af særreglen i aktieavancebeskatningslovens § 2 d. § 2 d finder dog

ikke anvendelse på investeringsbeviser i rene aktieafdelinger. Rene

aktieafdelinger defineres i § 2 d, stk. 1, som foreslås ændret ved § 7, nr.

2, i dette lovforslag. Der henvises til bemærkningerne dertil. Fortjeneste og

tab på investeringsbeviser i sådanne rene aktieafdelinger omfattes af de

almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, henholdsvis § 2 om

afståelse efter mindre end tre års ejertid og § 4 om afståelse efter tre års

ejertid eller mere. En investeringsforenings gevinst ved afståelse af sådanne

beviser medregnes efter nr. 6 ved beregningen af minimumsudlodningen, hvis de

afstås inden en ejertid på tre år. Ellers indgår de ikke ved beregningen af

minimumsudlodningen.

Tab på investeringsbeviser i afdelinger, der alene investerer i fordringer

i fremmed valuta, kan fradrages i alle indtægter, jf. stk. 4. Tab på andre

investeringsbeviser omfattet af § 2 d kan ikke fradrages.

Fælles for nr. 1-8 er, at der ville have været tale om

kapitalindkomst ved personers direkte investering.

Nr. 9 omfatter udbytter og afståelsessummer fra danske aktie- og

anpartsselskaber, andre aktieselskabslignende selskaber, selskabsbeskattede

andelsforeninger, akkumulerende investeringsforeninger og udenlandske

tilstrækkeligt beskattede selskaber. Disse indtægter ville have været

aktieindkomst ved personers direkte investering efter personskattelovens § 4

a.

Nr. 10 omfatter gevinst på fordringer og gæld, der opfylder

mindsterentekravet i kursgevinstlovens § 7, dvs. blåstemplede fordringer m.v.

Sådanne gevinster ville ikke have været skattepligtige hos personer ved

direkte investering, men er alligevel omfattet af det gældende

udlodningskrav.

Det foreslås, at udlodningskravet fortsat skal være gældende, idet

selskaber m.v., der ville være skattepligtige af tilsvarende gevinster ved

direkte investering, ellers kunne opnå skatteudskydelse. Samtidig foreslås

skattefrihedsreglen for personer for den del af udlodningen, der hidrører fra

blåstemplede fordringer (det nuværende § 16 A, stk. 5), videreført, jf. § 1,

nr. 8 og 9, i dette lovforslag og bemærkningerne hertil.

Efter de gældende regler er det tvivlsomt, om tab på blåstemplede

fordringer kan fradrages fuldt ud ved opgørelsen af minimumsudlodningen. Da

personer ikke ville have en sådan fradragsret ved direkte investering, mens

selskaber m.v. på den anden side ville have fuld fradragsret, foreslås det

præciseret, at denne tabsfradragsret ikke er ubegrænset. Herefter kan tab

alene fradrages i gevinster på andre blåstemplede fordringer i samme

indkomstår.

I stk. 4 , 1. pkt., nævnes de tab, som kan fradrages fuldt ud ved

beregningen af minimumsudlodningen. Baggrunden for denne fradragsret er, at

personer ved direkte investering kunne have medregnet disse tab fuldt ud ved

opgørelsen af kapitalindkomsten.

De tab, der kan fradrages fuldt ud, er tab på fordringer i fremmed valuta

som omhandlet i kursgevinstlovens § 6 samt tab ved afståelse af beviser for

indskud i udloddende investeringsforeninger, der udelukkende investerer i

sådanne fordringer.

Det foreslås, at de fuldt fradragsberettigede tab i første række nedsætter

den del af udlodningen, der skal beskattes som kapitalindkomst hos personer.

Fradragsretten kan imidlertid medføre, at kapitalindkomstdelen af den samlede

udlodning bliver negativ. Det foreslås ved stk. 4, 2. og 3. pkt., at et

sådant negativt beløb i første række skal fragå i aktieindkomstdelen og i

anden række i den skattefri del af udlodningen. Rækkefølgen får betydning i

relation til de foreslåede regler om beskatning af udlodningerne.

For de tilfælde, hvor minimumsudlodningen beregnet efter stk. 3-4 er

positiv, foreslås det i stk. 5 , at administrationsomkostninger i

investeringsforeningen kan fradrages ved opgørelsen af årets

minimumsudlodning, og at omkostningerne i tilfælde, hvor udlodningen

skattemæssigt opsplittes i flere komponenter, fordeles forholdsmæssigt på

disse. Fradraget for administrationsomkostninger kan dog ikke overstige den

efter stk. 3-4 beregnede minimumsudlodning. Der er tale om en lovfæstelse af

en hidtil gældende praksis, hvorefter administrationsomkostningerne kan

fradrages ved opgørelsen af minimumsudlodningen, og hvorefter fradraget

fordeles forholdsmæssigt på de enkelte komponenter.

For de tilfælde, hvor minimumsudlodningen beregnet efter stk. 3-4 er

negativ, foreslås det i stk. 6 , at dette tab kan fremføres til

investeringsforeningens fem efterfølgende indkomstår og i disse år fradrages

ved beregningen af minimumsudlodningen. Der er tale om en videreførelse af

den gældende regel i selskabsskattelovens § 1, stk. 4, der dog i modsætning

til den nu foreslåede regel ikke gælder for tab på investeringsbeviser.

I lighed med den gældende regel foreslås det, at et tab kun skal kunne

fremføres til et efterfølgende indkomstår, i det omfang det ikke kan udnyttes

i et forudgående indkomstår.

De overførte negative beløb modregnes i de beløb, der efter de foreslåede

bestemmelser i ligningslovens § 16 A, stk. 6, personskattelovens § 4 a, stk.

1, nr. 3, selskabsskattelovens § 13, stk. 7 og 9, og fondsbeskatningslovens §

10, stk. 6 og 8, skal fradrages i udlodningen henholdsvis den skattepligtige

del af udlodningen, ved beregningen af henholdsvis de skattefrie og de lavt

beskattede dele af udlodningen. Dette betyder for personer, at de fremførte

tab i første række modregnes i de kapitalindkomstbeskattede komponenter,

dernæst i de aktieindkomstbeskattede komponenter og endelig i de skattefri

komponenter.

Til nr. 11 og 12

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringerne under § 3, nr.

3 og 6.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at medlemmer af kontoførende investeringsforeninger ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne deres andel af de af

foreningen indtjente renter, fordelt over den periode renteindtægten

vedrører. Ændringen skyldes et hensyn til investeringsforeningernes

administration af de indskudte midler.

Iøvrigt er ændringerne af § 2, stk. 1, i lov om beskatning af medlemmer af

investeringsforeninger af redaktionel eller præciserende karakter.

Det foreslås præciseret, at medregningen af de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte

indkomstarter som hovedregel skal ske i overensstemmelse med de for det

pågældende medlem almindeligt gældende regler. Det vil sige de regler, der

ville have været gældende, såfremt medlemmet i stedet for at foretage

investeringen via indskud i en kontoførende investeringsforening selv havde

investeret i værdipapirer af den karakter, som findes i den pågældende

investeringsforening.

Som hidtil skal medlemmet medregne de i § 2, stk. 1, nævnte beløb, som

investeringsforeningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med

eller udløber i medlemmets indkomstår (§ 2, stk. 2).

Ved beskatning af fortjeneste og tab på aktier sondres der mellem aktier,

der har været ejet i mindre end tre år (aktieavancebeskatningslovens § 2), og

aktier, der har været ejet i tre år eller mere (aktieavancebeskatningslovens

§ 4). Det præciseres i den foreslåede § 2, stk. 3, at der ved beregningen af,

om ejertiden er over eller under tre år, regnes fra det tidspunkt, hvor

medlemmet foretager sit indskud i investeringsforeningen, dog tidligst fra

det tidspunkt, hvor investeringsforeningen erhverver aktierne.

Fortjenester ved afståelse af børsnoterede aktier, som har været ejet i

tre år eller mere, er skattepligtige for fysiske personer i medfør af

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1. Dog er fortjenester på børsnoterede

aktier skattefrie, hvis aktierne sælges fra en beholdning af børsnoterede

aktier, der er omfattet af den såkaldte 100.000 kr.s regel i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2. Af hensyn til

investeringsforeningernes mulighed for at give medlemmerne fyldestgørende

information om den skattemæssige behandling af de indskudte midler foreslås

det i § 2, stk. 4, at 100.000 kr.s reglen i aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 2, ikke skal finde anvendelse på fortjeneste, der erhverves ved

investeringsforeningens afståelse af børsnoterede aktier. Fortjeneste ved en

investeringsforenings afståelse af børsnoterede aktier er således

skattepligtig i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1. Til

gengæld skal medlemmets andel af de børsnoterede aktier i en kontoførende

investeringsforening ikke medregnes ved opgørelsen af medlemmets beholdning

af børsnoterede aktier i relation til 100.000 kr.s reglen.

Af hensyn til investeringsforeningernes administration af de indskudte

midler foreslås det i § 2, stk. 5, at fortjeneste eller tab, der realiseres

ved investeringsforeningernes afståelse af aktier, altid skal opgøres efter

den såkaldte gennemsnitsmetode i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8,

og ikke efter den såkaldte aktie-for-aktiemetode i

aktieavancebeskatningslovens § 5.

Til nr. 2

Ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori et medlem hæver af sit

indskud, skal medlemmet medregne sin del af foreningens renter, udbytter,

gevinster og tab efter kursgevinstloven og realiserede fortjenester og tab på

aktier m.v. efter reglerne i § 2.

Derudover skal medlemmet medregne fortjenester eller tab på en til det

hævede indskud svarende del af investeringsforeningens værdipapirer på

tidspunktet for hævningen. De nævnte fortjenester og tab anses i forhold til

medlemmet for realiseret ved hævningen af indskuddet. Det vil sige, at i

relation til medlemmets indkomstopgørelse anses en til det hævede indskud

svarende del af investeringsforeningens værdipapirer for afstået på

tidspunktet for hævningen. Hæver medlemmet kun en del af sit indskud, anses

det først foretagne indskud for først hævet. Beskatningen skal ske efter de

for medlemmet almindeligt gældende regler. De i bemærkningerne til nr. 1

omtalte regler i § 2, stk. 3-5, finder dog tilsvarende anvendelse ved

opgørelsen af medlemmets andel af de urealiserede fortjenester og tab på

foreningens værdipapirer.

Indestående i en kontoførende investeringsforening bestående af beløb, der

beskattes efter reglerne i § 2, anses ikke som indskud. Hævning af et sådant

indestående anses derfor ikke som hævning af indskud.

Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, svarer til den gældende

bestemmelse i § 3, stk. 13.

Til nr. 3

Der er tale om en redaktional ændring.

Til § 3

Til nr. 1, 2, 4 og 7

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringerne under nr. 3 og

6.

Til nr. 3 og 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ved § 2, nr. 2,

foretagne ændring af § 3 i lov om beskatning af medlemmer af

investeringsforeninger. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 2.

Til nr. 5

Personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3, foreslås omformuleret som

konsekvens af ændringerne i ligningslovens § 16 A og § 16 C, jf. § 1, nr.

8-10, i dette lovforslag.

Den foreslåede bestemmelse bygger på reglerne i ligningslovens § 16 A,

stk. 5-7, hvorefter en del af udlodningen fra en udloddende

investeringsforening er skattefri for personer. I den foreslåede bestemmelse

foretages herefter en afgrænsning af, hvor stor en del af den skattepligtige

udlodning der skal beskattes som aktieindkomst hos personer, idet det

resterende beløb beskattes som kapitalindkomst. Aktieindkomst er efter

bestemmelsen den del af udlodningerne, der overstiger de

kapitalindkomstbeskattede elementer. Den aktieindkomstbeskattede del kan dog

ikke overstige den del af udlodningen, der hidrører fra udbytte fra danske

aktieselskaber m.v., (jf. herom bemærkningerne til § 1, nr. 10, ad

ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 2), samt den del, der hidrører fra avance

i det indkomstår, udlodningen vedrører, ved salg af aktier m.v., som

investeringsforeningen har ejet i tre år eller mere.

Gevinst og tab på aktier m.v. ejet i tre år eller mere opgøres efter

gennemsnitsmetoden, og tabene fradrages efter de regler, der gælder for

personer ved direkte investeringer. 100.000 kr.s grænsen for børsnoterede

aktier finder dog ikke anvendelse. Tab på børsnoterede aktier kan således

fradrages i tilsvarende gevinster efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3. Opstår der et nettotab på unoterede

aktier, skal dette modregnes i nettogevinsterne på børsnoterede aktier og i

udbytteindtægterne ved beregningen af den aktieindkomstbeskattede del af

udlodningen.

Der er tale om to maksimeringsregler således, at den

aktieindkomstbeskattede del af udlodningen udgør det mindste af de to nævnte

beløb.

Til nr. 8 og 9

De foreslåede ændringer indebærer en harnomisering af definitionen af rene

aktieafdelinger i realrenteafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og

personskatteloven. Der henvises til bemærkningerne til § 7, nr. 2 og 5.

Til § 4

Til nr. 1

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, foreslås omformuleret som følge

af den nye § 16 C i ligningsloven, jf. § 1, nr. 10, i dette lovforslag og

bemærkningerne til § 16 C, stk. 1.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, omfatter i den foreslåede

formulering alene de akkumulerende investeringsforeninger.

Efter de gældende regler indeholder § 1, stk. 1, nr. 5 a, såvel de

vedtægtsmæssige krav til udloddende investeringsforeninger som en del af

reglerne om beregning af minimumsudlodning.

Ved den foreslåede revision af bestemmelserne om de udloddende

investeringsforeninger foreslås de vedtægtsmæssige krav placeret i

ligningslovens § 16 C, stk. 1, mens udlodningskravet overføres til

ligningslovens § 16 C, stk. 2-6, jf. § 1, nr. 10, i nærværende lovforslag.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under § 1, nr. 10,

foreslåede indsættelse af en ny § 16 C i ligningsloven.

Det gældende § 1, stk. 4, i selskabsskatteloven indeholder regler om

fremførselsret for negativ minimumsudlodning i udloddende

investeringsforeninger. Disse regler foreslås ved revisionen af

bestemmelserne overført til ligningslovens § 16 C, stk. 6.

Til nr. 3

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de ved nr. 4 foreslåede

ændringer, hvor reglerne om beskatningen af udlodning fra udloddende

investeringsforeninger foreslås udskilt i stk. 6-9 i selskabsskattelovens §

13.

Til nr. 4

Selskabsskattelovens § 13 indeholder reglerne om beskatning hos selskaber

af udbytter, herunder udlodninger fra udloddende investeringsforeninger.

Bestemmelsen foreslås omformuleret, således at reglerne om udlodninger samles

i stk. 6-9. Heraf omhandler stk. 6-8 den del af udlodningen, der skal være

skattefri, mens stk. 9 omhandler opdelingen af den skattepligtige del af

udlodningen i en del, der skal medregnes fuldt ud, og en del, der kun skal

medregnes med 66 pct.

Stk. 6-8 er således nye i forhold til de gældende regler, mens stk. 9 er

en videreførelse af reglerne i § 13, stk. 4, 2. og 3. pkt., og stk. 5, 4.

pkt.

I stk. 6 foreslås det, at udlodning i et nærmere bestemt omfang er

skattefri. Hensigten er, at skattefriheden skal omfatte gevinst ved afståelse

af aktier, der omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 4, dvs. aktier, som

investeringsforeningen afstår efter en ejertid på tre år eller mere. En

tilsvarende skattefrihedsbestemmelse findes ikke efter de gældende regler.

Skattefriheden er fundet rimelig under hensyn til, at gevinsterne ville have

været skattefri hos selskaber ved direkte investering.

Det præciseres i 2. pkt., at skattefriheden ikke gælder for selskaber

m.v., der er næringsdrivende med køb og salg af aktier, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 3. Det svarer til den indskrænkning, der efter

de gældende regler er i anvendelsen af 66 pct.s-reglen.

I stk. 7 fastslås det, at den skattefri del af udlodningen er det,

der bliver tilbage efter fradrag af den del af udlodningen, der skulle være

beskattet, hvis et selskab havde foretaget sådanne investeringer direkte.

I stk. 8 fastslås det, at den skattefri del af udlodningen ikke kan

overstige investeringsforeningens positive nettogevinster på aktier, der

omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 4. Nettogevinsterne opgøres efter

de regler, der gælder for personer ved direkte investeringer. Et nettotab på

unoterede aktier modregnes i nettogevinster på børsnoterede aktier. Der

henvises i øvrigt i tilknytning til reglerne for opgørelsen af

nettogevinsterne til bemærkningerne til § 3, nr. 5, i nærværende lovforslag.

Der er tale om to maksimeringsregler således, at den skattefri del af

udlodningen udgør det mindste af de beløb, som opgøres efter henholdsvis stk.

7 og 8. Stk. 8 medfører, at investeringsforeningen ikke kan foretage

skattefri udlodning af formuen. Det skyldes, at formuen kan bestå af

elementer, der ved udlodning vil være skattepligtige for selskaber.

Ved det foreslåede stk. 9 videreføres de gældende regler om, at man

kun beskatter 66 pct. af den del af udlodningen, der kan henføres til

investeringsforeningens udbytter af aktier m.v. i danske aktieselskaber m.v.

(stk. 4) og udenlandske tilstrækkeligt beskattede selskaber (stk. 5). Det

præciseres i 2. pkt., at skattefriheden ikke gælder for selskaber m.v., der

er næringsdrivende med køb og salg af aktier, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 3. Dette svarer til de gældende regler.

Til nr. 5

I forbindelse med selskabstømmerlovgivningen m.v. i foråret 1994 (lov nr.

442 af 1. juni 1994) blev der i selskabsskattelovens § 33 A gennemført en

regel om hæftelse for selskabsskat.

Reglen går i korthed ud på, at den, som overdrager eller rådgiver ved

overdragelsen af et likvidationsmodent selskab til overpris, hæfter for

selskabets skattegæld på overdragelsestidspunktet. Reglen finder anvendelse

på personers overdragelse af hovedaktionæraktier og på selskabers

overdragelse af aktier i koncernforbundne selskaber, idet hovedaktionærstatus

anses at foreligge, når der er tale om 10 pct.s ejerskab.

Reglen finder kun anvendelse på salg af aktier i selskaber, der reelt er

frigjort for risikoen ved aktiv erhvervsmæssig aktivitet. Nettoværdien i

selskabet kan i dette tilfælde opgøres forholdsvis præcist under hensyn til

likvide aktiver og påhvilende gæld, herunder pålignede og latente skatter

samt likvidationsprovenu.

Ved selskaber, der i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved

erhvervsmæssig aktivitet, forstås, jf. bemærkningerne til

selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3, navnlig selskaber, hvor den

erhvervsmæssige aktivitet er ophørt, eller hvor den erhvervsmæssige aktivitet

er ubetydelig, dvs. at den erhvervsmæssige aktivitet er så ringe, at der kan

ses bort fra den som erhvervsmæssig aktivitet. Bestemmelsen kan dog også

omfatte selskaber, der på overdragelsestidspunktet nok har en væsentlig

erhvervsmæssig aktivitet, men hvor der er indgået en bindende aftale om

mulighed for at afhænde den erhvervsmæssige aktivitet til en pris, der enten

er fastsat eller kan fastsættes ensidigt af selskabet eller erhververen. Der

henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 9, i lovforslag nr. L 234 om

selskabstømninger m.v., der blev fremsat i foråret 1994 og vedtaget som lov

nr. 442 af 1. juni 1994.

Bestemmelsen har med den valgte affattelse fået det indhold, at den

økonomiske risiko, der er afgørende for, om en hæftelse efter § 33 A kan

gøres gældende, kun er knyttet til en erhvervsmæssig aktivitet i selskabet

selv.

Bestemmelsen er herved blevet for vidtgående, idet et holdingselskab, hvis

virksomhed alene er begrænset til at eje aktier i et eller flere

datterselskaber, efter bestemmelsens ordlyd må anses for at være uden

økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet. Det vil sige, at

holdingselskabet er »tomt« efter bestemmelsen. Dette er ikke

tilsigtet. Hertil kommer, at såfremt et holdingselskab må anses for at være

»tomt«, opstår der usikkerhed om, hvorvidt kapitalandele i

moderselskabet overdrages til overpris, idet selskabets nettoværdi kan være

vanskelig at opgøre.

Det foreslås derfor at indskrænke anvendelsesområdet for bestemmelsen i

selskabsskattelovens § 33 A. Efter den foreslåede affattelse af bestemmelsen

er det afgørende, om der er en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet

i selskabet selv eller ved datterselskabers (eller datterselskabers

datterselskabers) erhvervsmæssige aktivitet. Et datterselskab afgrænses som

et selskab, hvori et andet selskab (moderselskab) ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen.

Det vil sige, at et holdingselskab herefter ikke i alle tilfælde skal

anses for at være »tomt« efter selskabsskattelovens § 33 A. Hvis

aktiebesiddelsen er mindre end 25 pct., foreligger der ikke et datterselskab.

I så fald kan den foreslåede regel ikke finde anvendelse. Det er således ikke

tilstrækkeligt, at der er en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet i

et selskab, hvis det pågældende selskabs aktiebesiddelse er under 25 pct. Der

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Til § 5

Til nr. 1

Ved lov nr. 180 af 23. marts 1995 blev den tidligere gældende

dispensationspraksis for beskatning af gaver til fonde objektiveret.

Det præciseres, at det alene er gaver, der tilfalder grundkapitalen i

forbindelse med stiftelse af en familiefond, som bliver pålagt en afgift på

20 pct. I andre tilfælde finder de almindelige regler om beskatning af gaver

i § 3, stk. 3, 1. pkt. anvendelse.

Til nr. 2

Efter fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2, kan

arbejdsmarkedssammenslutninger alene fradrage udgifter, som vedrører

indtægter, som er skattepligtige. Dog kan renteudgifter fradrages, uanset om

de ikke vedrører skattepligtige indtægter. Det foreslås, at kurstabsfradrag i

forbindelse med omlægning af kontantlån, jf. ligningslovens § 6, sidestilles

med renteudgifter, således at kurstabsfradraget kan udnyttes, selv om det

ikke vedrører skattepligtige indtægter.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de ved § 4, nr. 3 og 4,

foretagne ændringer i selskabsskattelovens § 13, idet de deri omhandlede

regler anvendes tilsvarende for fonde m.v., jf. fondsbeskatningslovens § 10.

Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 4.

Til nr. 5

Ændringen er af teknisk karakter.

Ved lov nr. 180 af 23. marts 1995 blev skatteårsbegrebet, der hidtil er

blevet anvendt for selskaber og fonde m.v., i selskabsskatteloven afskaffet.

Ved en fejl blev udtrykket »overgangsskatteåret« ikke erstattet

af et andet udtryk i fondsbeskatningslovens § 22.

Med den foreslåede ændring erstattes »overgangsskatteåret« i

fondsbeskatningslovens § 22 af det samme udtryk, som der i lov nr. 180 af 23.

marts 1995 er anvendt i stedet for »overgangsskatteåret«.

Til § 6

Ved lov nr. 425 af 14. juni 1995 vedtog Folketinget bl. a. en række regler

om realrenteafgift af investeringsbeviser, når disse indgår i

realrenteafgiftspligtig pensionsopsparing.

Nærværende forslag er en præcisering af de dengang vedtagne regler.

Realrenteafgiftsloven betyder, at der betales realrenteafgift af afkastet

af værdipapirer, der er indskudt i en pensionsopsparing. I hovedtræk gælder

afgiftspligten alt formueafkast bortset fra aktier og indeksobligationer, der

er realrenteafgiftsfri aktiver.

Efter lov nr. 425 af 14. juni 1995 er kursgevinster på beviser i en

investeringsforening realrenteafgiftsfri, når investeringsforeningen alene

investerer i realrenteafgiftsfri aktiver og derudover højst må anbringe 25

pct. af aktivmassen i kontanter (herunder bankbog på anfordring) og

kurssikringsinstrumenter. Undtagelsen med de 25 pct. er betinget af, at

investeringsforeningerne i et rimeligt mål skal kunne handle med deres

afgiftsfri aktiver uden at miste afgiftsfriheden af kursgevinster. I den

sammenhæng er det nødvendigt, at investeringsforeningen i et vist omfang kan

kurssikre, ligesom den for en kortere periode kan komme til at ligge med et

kontantbeløb. Tankegangen bag 25 pct.s grænsen er, at så længe

investeringsforeningens indtjening fra disse aktiver er af begrænset

karakter, mistes afgiftsfriheden af kursgevinster ikke, selv om de pågældende

indkomster ville være realrenteafgiftspligtige, hvis de blev oppebåret

direkte og ikke igennem en investeringsforening.

Til nr. 1 og 4

Efter gældende regler kan en investeringsforening besidde aktier i lavt

beskattede udenlandske finansielle selskaber, uden at der indtræder

realrenteafgiftspligt, selv om der er realrenteafgiftspligt ved direkte eje.

Dette foreslås rettet.

Investeringsforeninger kan efter investeringsforeningsloven eje fast

ejendom, hvorfra de driver virksomhed. Besiddelse af foreningens

administrationsbygning fører efter gældende regler til afgiftspligt, også for

foreninger, som i øvrigt alene anskaffer afgiftsfri aktiver. Dette foreslås

ændret, således at besiddelse af foreningens administrationsbygning ikke

medfører afgiftspligt af kursgevinsterne. Ved en administrationsbygning

forstås en bygning, der alene eller i overvejende grad anvendes til

foreningens administration.

Til nr. 2

Efter gældende regler indtræder afgiftspligt af kursgevinster, når blot 25

pct.s grænsen overskrides en enkelt dag.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at investeringsforeningerne uden

overhovedet at disponere over deres aktiver kan komme i konflikt med 25

pct.sgrænsen, nemlig hvis værdien af deres aktiver svinger. Det foreslås

derfor med henblik på sådanne situationer, at der gives

investeringsforeningerne fem børsdage til igen at komme under 25 pct.s

grænsen.

Ved overskridelse af 25 pct.s grænsen indtræder afgiftspligten i

overskridelsesåret og de følgende år. Det gælder dog ikke depoter, der er

hævet inden overskridelsen, og pengeinstituttet hæfter ikke for

realrenteafgift, der er udbetalt, inden det fik underretning om

overskridelsen.

Til nr. 3 og 9

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den under § 1, nr. 10,

foreslåede indsættelse af en ny § 16 C i ligningsloven. Der henvises til

bemærkningerne til § 1, nr. 10, ad ligningslovens § 16 C, stk. 1,

(definitionsbestemmelsen).

Til nr. 5

Den foreslåede ændring handler om, med hvilken værdi

kurssikringsinstrumenter skal optages ved beregningen af, om 25 pct.s grænsen

overskrides. Det foreslås at regne med værdien af de underliggende aktiver.

Selve værdien af kurssikringsinstrumentet er så ringe, at man, hvis det var

den, der blev regnet med, ville gøre 25 pct.s grænsen illusorisk.

Til nr. 6-8

Ændringerne er redaktionelle.

§ 3 f, stk. 3 og 4, vedrører spørgsmålet om, hvornår der i en

realrenteafgiftspligtigs datterselskab inden for den finansielle sektor

foreligger overkapitalisering, der udløser tillægsrealrenteafgift. § 3 f blev

gennemført ved lov nr. 425 af 14. juni 1995. Grænsen for overkapitalisering

skulle imidlertid ikke formuleres som en grænse, der vedrørte kapitalen, men

som en grænse, der vedrørte kapitalafkastet. Det skulle gøres ved at gange

grænsen for kapitalens størrelse med nyplaceringsrenten. Denne omsætning fra

formue til indkomst faldt imidlertid i et vist omfang ud af lovteksten ved en

redaktionel fejl, som nu foreslås udbedret.

Til § 7

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under § 1, nr. 10,

foreslåede indsættelse af en ny § 16 C i ligningsloven. Der henvises til

bemærkningerne til § 1, nr. 10, ad ligningslovens § 16 C, stk. 1,

(definitionsbestemmelsen).

Til nr. 2 og 5

Efter de gældende regler indeholder både realrenteafgiftslovens § 3 e,

stk. 1, aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, og personskattelovens § 4

a, stk. 2, særlige regler for udloddende investeringsforeninger af typen rene

aktieafdelinger. Efter realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1, er kursgevinster

og -tab på investeringsbeviser i sådanne afdelinger afgiftsfri, og

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, og personskattelovens § 4 a, stk.

2, sikrer, at gevinster og tab på investeringsbeviser i sådanne

aktieafdelinger beskattes efter samme regler, som gælder for almindelige

aktier. Imidlertid er de rene aktieafdelinger ikke defineret ens i på den ene

side realrenteafgiftsloven og på den anden side aktieavancebeskatningsloven

og personskatteloven. De rene aktieafdelinger har efter realrenteafgiftsloven

mulighed for at anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i

finansielle kontrakter til afdækning af kursrisici. Efter

aktieavancebeskatningsloven og personskatteloven eksisterer der ikke denne

adgang. Dette forekommer uhensigtsmæssigt.

Efter den foreslåede nye affattelse af aktieavancebeskatningslovens § 2 d,

stk. 1, gives der mulighed for, at rene aktieafdelinger kan anbringe 25 pct.

af aktivmassen i kontanter samt i finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter. Herudover kan de rene

aktieafdelinger alene investere i aktier m.v. omfattet af

aktieavancebeskatningslovens regler, dog ikke i aktier i lavt beskattede

udenlandske finansielle selskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

eller i konvertible obligationer eller tegningsretter til sådanne papirer.

Det er endvidere et krav, at investeringsforeningen efter sine vedtægter er

forpligtet til at overholde disse placeringsregler. Overskrides 25 pct.s

grænsen i mere end fem på hinanden følgende børsdage, bliver

investeringsforeningen ikke længere behandlet som en ren aktieafdeling. Ved

beregningen af, om 25 pct.s-grænsen overtrædes, medregnes finansielle

instrumenter med værdien af det underliggende aktiv.

Investeringsforeninger kan efter investeringsforeningsloven eje fast

ejendom, hvorfra de driver virksomhed. Besiddelse af foreningens

administrationsbygning fører efter de gældende regler til, at der ikke kan

være tale om en ren aktieafdeling. Dette foreslås ændret, således at

besiddelse af foreningens administrationsbygning ikke forhindrer, at

investeringsbeviser i foreningen kan behandles efter reglerne for rene

aktieafdelinger.

Fra tidspunktet for en overskridelse af de grænser, der opstilles i

placeringsreglerne, vil investeringsbeviserne i den pågældende

investeringsforening ikke længere kunne være omfattet af de regler, der

gælder for rene aktieafdelinger.

Herudover indeholder den foreslåede nye affattelse af

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, en konsekvensændring som følge

af, at definitionen af udloddende investeringsforeninger med nærværende

lovforslag foreslås indsat i ligningslovens § 16 C.

Efter det foreslåede nye stk. 6 i aktieavancebeskatningslovens § 2 d gives

der mulighed for, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

administration af 25 pct.s grænsen i det foreslåede stk. 1. Denne hjemmel

svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 28, stk. 1,

nr. 12, og den foreslåede bestemmelse i personskattelovens § 4 a, stk. 4. Det

er tanken, at der udformes en fælles bekendtgørelse.

Til nr. 3 og 4

Tab på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, som ikke

er rene aktieafdelinger, jf. bemærkningerne til nr. 2 ovenfor, kan for

selskaber alene fradrages, hvis foreningen alene investerer i fordringer

omfattet af kursgevinstloven, dog ikke konvertible obligationer. For personer

kan tab på investeringsbeviserne i udloddende investeringsforeninger, som

ikke er rene aktieafdelinger, kun fradrages, hvis foreningen udelukkende

investerer i fremmedmøntede fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 6. For

både personer og selskaber afskæres fradragsretten dog ikke, hvis foreningen

inden for visse rammer placerer sine midler i finansielle kontrakter.

Investeringsforeninger kan efter investeringsforeningsloven eje fast

ejendom, hvorfra de driver virksomhed. For foreninger, som i øvrigt opfylder

betingelserne for, at medlemmerne kan have fradragsret for tab på

investeringsbeviserne, medfører besiddelse af foreningens

administrationsbygning efter de gældende regler, at tabene ikke er

fradragsberettigede. Dette foreslås ændret, således at besiddelse af

foreningens administrationsbygning ikke forhindrer, at tab på

investeringsbeviserne kan fradrages af medlemmerne.

Investeringsforeninger er ofte organiseret således, at administrationen af

foreningen er samlet i et administrationsselskab, som er ejet af foreningens

afdelinger. Med henblik på at sikre, at en sådan organisation ikke bevirker,

at fradragsretten for tab på investeringsbeviserne afskæres, foreslås det, at

fradragsretten for tab på investeringsbeviserne ikke afskæres, hvis

foreningen ejer aktier i det administrationsselskab, som står for foreningens

administration. Det er i denne forbindelse en betingelse for, at

fradragsretten bevares, at administrationsselskabets eneste virksomhed består

i at forestå administration af investeringsforeninger.

Til nr. 6

Der er tale om en rettelse af korrekturmæssig karakter.

Til § 8

Til nr. 1 og 2

Ved fusionsskattelovens § 8 er artikel 4 i fusionsdirektivet (90/434/EØF)

og det deri indeholdte successionsprincip blevet gennemført i dansk

lovgivning.

Ifølge fusionsdirektivets artikel 4, stk. 1, medfører fusion eller

spaltning ingen form for skat på kapitalvinding beregnet som forskellen

mellem den indre værdi af de overførte aktiver og passiver og disses

skattemæssige værdi. Ifølge artikel 4, stk. 2, skal medlemsstaterne anvende

bestemmelserne i stk. 1 under forudsætning af, at det modtagende selskab

beregner nye afskrivninger og kapitalvinding eller -tab på overførte aktiver

og passiver i henhold til de regler, der ville have været gældende for det

indskydende selskab eller selskaber, såfremt fusionen eller spaltningen ikke

havde fundet sted.

Fusionsskattelovens § 8, stk. 1, fastslår, at aktiver og passiver, der er

i behold hos det indskydende selskab ved fusionen, ved opgørelsen af det

modtagende selskabs skattepligtige indkomst skal behandles som om de var

anskaffet af det modtagende selskab på de tidspunkter, hvor de er erhvervet

af det indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er

erhvervet af dette selskab.

Fusionsskattelovens § 8, stk. 2 , fastslår, at det forhold, at et

aktiv eller et passiv ved fusionen er overgået fra det indskydende selskab

til det modtagende selskab, er uden betydning ved afgørelsen af, om det må

anses for erhvervet i spekulationsøjemed eller som led i næring.

Bestemmelsen indebærer, at har det indskydende selskab erhvervet et aktiv

eller et passiv i spekulationsøjemed eller som led i næring, anses aktivet

eller passivet også ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse for

erhvervet i spekulationshensigt henholdsvis som led i næring.

Det antages, at bestemmelsen ikke er til hinder for beskatning i den

modsatte situation, hvor aktiverne og passiverne er erhvervet af det

indskydende selskab i anlægshensigt, men hvor det modtagende selskab har

spekulationshensigt eller driver næring med den pågældende art aktiver eller

passiver.

Det foreslås at præcisere bestemmelsen, således at det klart kommer til at

fremgå, at bestemmelsen ikke er til hinder for beskatning på grundlag af det

modtagende selskabs forhold. Fusionsdirektivets artikel 4 er, jf. nedenfor,

ikke til hinder for en sådan beskatning.

Efter reglerne i fusionsskattelovens § 8, stk. 4 , skal gevinst og

tab ved det modtagende selskabs afhændelse eller indfrielse af offentlige

obligationer, private pantebreve eller fordringer, som ved fusionen er

overtaget fra det indskydende selskab, behandles efter de regler, som skulle

være bragt i anvendelse, såfremt gevinsten eller tabet var blevet realiseret

i det indskydende selskab.

I februar 1992 fremsatte den daværende skatteminister et forslag til

ændring af kursgevinstloven og forskellige andre skattelove (L 231 -

koncerninterne fordringer m.v.), som bl.a. indeholdt et forslag om ophævelse

af fusionsskattelovens § 8, stk. 4.

Begrundelsen herfor var for det første, at selskaber efter vedtagelsen af

lov nr. 394 af 6. juni 1991 er blevet generelt skattepligtige af

kursgevinster. Det indskydende og det modtagende selskab beskattes altid

efter samme regler, nemlig kursgevinstlovens § 2, hvorfor der ikke er behov

for en successionsbestemmelse. For det andet, at det kun er i forhold til

reglen i kursgevinstlovens § 6 B om koncerninterne fordringer, der kan være

en forskel, og her ønskede man, at det skulle være det modtagende selskabs

forhold, der skulle være afgørende ved beskatningen. Det vil sige, at det

afgørende burde være, om det modtagende selskab er koncernforbundet med

debitor.

Under behandlingen af lovforslaget opstod der tvivl om, hvorvidt ændringen

- hvorefter alene det modtagende selskabs forhold skulle være afgørende i

forhold til kursgevinstlovens § 6 B - var i overensstemmelse med

fusionsdirektivets artikel 4. Det besluttedes derfor at lade forslaget om

ophævelse af fusionsskattelovens § 8, stk. 4, udgå samt at forelægge

spørgsmålet om fortolkningen af direktivets artikel 4 for Europa

Kommissionen.

Skatteministeriet rettede herefter henvendelse til Kommissionen, idet man

bad Kommissionen bekræfte, at fusionsdirektivets artikel 4 og det deri

indholdte successionsprincip ikke er til hinder for, at der i det modtagende

selskab indtræder en beskatning af de ved fusionen overtagne aktiver, uanset

at en sådan beskatning ikke var gældende i det indskydende selskab. Det vil

sige, at fusionsdirektivets artikel 4 kun tager sigte på at fastholde en

beskatningsmulighed.

Kommissionens svar indeholdt den ønskede bekræftelse. Det vil sige, at det

vil være fuldt i overensstemmelse med fusionsdirektivets artikel 4 at

tilvejebringe en situation, hvor det modtagende selskabs forhold bliver

afgørende i forhold til kursgevinstlovens § 6 B. Svaret indebærer således, at

fusionsdirektivets artikel 4 ikke er til hinder for en ophævelse af

fusionsdirektivets § 8, stk. 4.

Det foreslås derfor atter, at bestemmelsen i fusionsskattelovens § 8, stk.

4, ophæves.

Det foreslås af redaktionelle grunde at flytte den gældende bestemmelse i

fusionsskattelovens § 8, stk. 7, så den bliver § 8, stk. 4.

Til nr. 3

Den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 8, stk. 7, går ud på at

lade underskudsbegrænsningsreglerne i ligningslovens § 15, stk. 7, finde

anvendelse ved en fusion.

Efter fusionsskattelovens § 8, stk. 6, gælder, at hvis der ved en fusion

foreligger et underskud fra tidligere indkomstår, hvilket vil sige indkomstår

forud for fusionsdatoen, kan dette underskud uanset bestemmelserne i

ligningslovens § 15 ikke fremføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for det

modtagende selskab. Dette gælder for underskud i såvel det indskydende

selskab som det modtagende selskab.

Adgangen til at fremføre skattemæssige underskud bortfalder dog ikke, hvis

et moderselskab fusionerer med et datterselskab, som det har været

sambeskattet med indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 forudgående

indkomstår.

Det er for anvendelse af fusionsskattelovens regler en betingelse, at det

modtagende selskab senest 6 måneder efter fusionsdatoen indsender kopi af de

dokumenter, der i henhold til selskabslovgivningen eller i henhold til den

konkrete tilladelse kræves udarbejdet i forbindelse med fusionen.

Dokumenterne kan indsendes i udkast, men det er en forudsætning, at de

endelige dokumenter ikke afviger herfra på væsentlige punkter.

Skattemyndighederne kan under ganske særlige omstændigheder se bort fra

fristen. En fusion kan med skattemæssig virkning ske med tilbagevirkende

kraft.

Efter fusionsskattelovens § 5 er fusionsdatoen i skattemæssig henseende

datoen for den åbningsstatus, der skal udarbejdes for det modtagende selskab.

Det en betingelse for anvendelse af fusionsskatteloven, at fusionsdatoen er

sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.

Gældende regler indebærer, at et underskud i et af de fusionerende

selskaber, der vedrører perioden fra fusionsdatoen og frem til det tidspunkt,

hvor selskaberne vedtager en fusion, ikke omfattes af begrænsningen i

fusionsskattelovens § 8, stk. 6. Denne bestemmelse begrænser som anført kun

underskud fra før fusionsdatoen. Der indtræder heller ikke begrænsning af

adgangen til at fremføre skattemæssige underskud efter reglerne i

ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt.

Et overskud i et selskab kan ved en skattefri fusion med et andet selskab

modregnes i underskud fra fusionsdatoen og frem til det tidspunkt, hvor

fusionen vedtages. Den samme situation opstår ikke ved en skattepligtig

fusion, idet den ikke kan ske med tilbagevirkende kraft.

Hvis aktionærerne i et selskab, der har overskud, i stedet for at

fusionere med et selskab med underskud køber et selskab med underskud

oparbejdet i den nævnte periode, således at mere end 50 pct. af

aktiekapitalen i dette selskab skifter ejer, indtræder der begrænsning af

adgangen til at fremføre underskuddet efter ligningslovens § 15, stk. 7, for

de efterfølgende indkomstår. Da aktionærerne i et selskab med overskud i en

række tilfælde således ikke kan eller ikke fuldt ud kan udnytte et underskud

i et andet selskab ved køb af dette selskab, findes det rimeligt, at et

sådant underskud heller ikke kan udnyttes ved en fusion mellem de to

selskaber. Efter bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 7, er der ingen

begrænsning af underskud inden for indkomståret. Det vil sige, at et

underskud fra før ejerskiftet, f.eks. første halvår, kan udnyttes af nye

ejere i andet halvår, der lægger overskudsgivende aktiviteter ind i

selskabet.

Det foreslås derfor i fusionsskattelovens § 8, stk. 7, fastsat, at den

underskudsbegrænsning, der indtræder efter ligningslovens § 15, stk. 7, skal

indtræde i samme omfang for visse skattefri fusioner efter

fusionsskatteloven.

Efter den foreslåede bestemmelse kan et underskud i et af de fusionerende

selskaber, der vedrører perioden fra fusionsdatoen og frem til det tidspunkt,

hvor det sidste selskab vedtager fusionen, ikke føres til fradrag i det

modtagende selskabs nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst ved

udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Endvidere kan et

underskud hidrørende fra samme periode efter den foreslåede bestemmelse

heller ikke bringes til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, såfremt et eller flere af de fusionerende selskaber er uden

økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet på det tidspunkt, hvor de

respektive selskaber, der fusionerer, vedtager fusionen. Det samme gælder ved

erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet

ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. Den foreslåede begræsning af underskud

finder anvendelse ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse for

fusionsåret. Det vil sige, at et underskud fra før vedtagelsen af fusionen

ikke kan modregnes i overskud hos det modtagende selskab inden for samme

indkomstår. Underskuddet kan heller ikke modregnes i overskud hos det

modtagende selskab i de efterfølgende indkomstår.

Såfremt de fusionerende selskaber i den pågældende periode er

datterselskaber af samme moderselskab, eller såfremt et moderselskab

fusionerer med et eller flere datterselskaber, skal de foreslåede regler ikke

finde anvendelse, når betingelsen for sambeskatning er opfyldt, jf.

selskabsskattelovens § 31. Denne undtagelse for selskaber, der kunne

sambeskattes, er for det første begrundet med, at de pågældende selskaber kan

opnå samme adgang med hensyn til fremførsel af underskud ved at vælge

sambeskatning efter reglerne i selskabsskattelovens § 31. For det andet

antages undtagelsen at friholde de almindeligt forekommende

koncernomlægninger fra den foreslåede underskudsbegrænsning.

Hvis moderselskabet igen ejes af et andet moderselskab, er det dette andet

moderselskab, der er afgørende for, om de fusionerende selskaber skal anses

for at have samme moderselskab.

Det foreslås, at der ikke skal indtræde underskudsbegrænsning, såfremt

alle de i fusionen involverede selskaber er børsnoterede.

Forslaget indebærer, at det modtagende selskab skal foretage en opgørelse

af hver af de fusionerende selskabers indtægter og udgifter. Dette er

nødvendigt for kunne tage stilling til, om der for perioden fra fusionsdatoen

og til det tidspunkt, hvor det sidste af de fusionerende selskaber træffer

beslutning om fusionen, er et skattemæssigt underskud i et eller flere af de

fusionerende selskaber.

I opgørelsen af indtægter og udgifter for perioden fra fusionsdatoen og

til det sidste selskabs vedtagelse af fusionen indgår ikke skattemæssige

afskrivninger og nedskrivninger, dvs. at opgørelsen er excl. skattemæssige

afskrivninger og nedskrivninger.

Den foreslåede underskudsbegrænsning i fusionsskattelovens § 8, stk. 7, 1.

pkt., hvorefter et underskud ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst

til et beløb mindre end selskabets nettokapitalindtægter, gælder ikke for

underskud i selskaber i den finansielle sektor som nævnt i ligningslovens §

15, stk. 12. Med den foreslåede undtagelse undtages underskud i selskaber i

den finansielle sektor på samme måde som underskud efter ligningslovens § 15,

stk. 7, 1. pkt., jf. ligningslovens § 15, stk. 12.

Til nr. 4

Bestemmelserne i fusionsskattelovens § 15, stk. 2, 3 og 4, § 15 b, stk. 1

og 2, og § 15 d, stk. 2 og 3, foreslås konsekvensrettet som følge af

ændringerne i lovens § 8, jf. nr. 1-3 ovenfor.

Til § 9

Forslagene er konsekvenser af de ved § 2 foreslåede ændringer i lov om

beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.

Det præciseres samtidig, at der vedrørende hævninger i kontoførende

investeringsforeninger skal foretages indberetning om tidspunktet for den

enkelte hævning.

Til § 10

For at sikre en mere ensartet udvikling i forsikringsselskabers

ubeskattede sikkerhedsfondshenlæggelser og deres policebestande vedtog

Folketinget ved lov nr. 256 af 19. april 1995 at fremrykke

beskatningstidspunktet for forsikringsselskabers sikkerhedsfondshenlæggelser.

Dette skete ved indsættelsen af en ny § 13 C i selskabsskatteloven.

Efter § 13 C i selskabsskatteloven tages der ved opgørelsen af et

eventuelt beskatningsgrundlag udgangspunkt i den del af et

forsikringsselskabs ubeskattede sikkerhedsfondshenlæggelser, der ikke var

anvendt pr. 31. december 1994, og i forsikringsselskabets

forsikringsportefølje pr. 31. december 1994. Det er herved forudsat, at

forsikringsselskabernes indkomstår følger kalenderåret.

Det har imidlertid efter lovens vedtagelse vist sig, at det kan forekomme,

at et forsikringsselskab har et indkomstår, der afviger fra kalenderåret

(forskudt indkomstår). Det foreslås derfor, at der indsættes en regel i

ikrafttrædelsesbestemmelsen som § 3, stk. 3, om, at et forsikringsselskab med

forskudt indkomstår i stedet for at foretage opgørelsen af

forsikringsporteføljen og sikkerhedsfondshenlæggelserne pr. 31. december 1994

kan vælge at foretage opgørelsen ultimo det forskudte indkomstår, der træder

i stedet for kalenderåret 1994.

Forslaget til lov nr. 256 af 19. april 1995 (L 140 Folketinget 1994-95)

blev fremsat den 18. januar 1995. Det er derfor i ikrafttrædelsesbestemmelsen

som § 3, stk. 2, bestemt, at forsikringsselskaberne i stedet for at foretage

opgørelsen af forsikringsporteføljen og sikkerhedsfondshenlæggelserne pr. 31.

december 1994 kan vælge at foretage opgørelsen pr. 17. januar 1995. Denne

bestemmelse gælder alle forsikringsselskaber, det vil sige også for

forsikringsselskaber, der har forskudt indkomstår.

Til § 11

Til stk. 1

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte

ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 1, (ændring af ligningslovens § 7 F

ad jordfordelingssager). Baggrunden herfor er, at jordfordelingslovens

tilskudselement er notificeret for EU-Kommissionen. I lyset heraf skal også

ændringen af ligningslovens § 7 F notificeres.

Landbrugs- og Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 78 af 1. februar 1995

har virkning fra og med den 15. februar 1995. Det foreslås derfor, at

skattefritagelsen - når EU-Kommissionen har godkendt denne - skal have

virkning for tilskud, som ydes fra og med den 15. februar 1995.

Til stk. 2

Det foreslås, at alle øvrige bestemmelser i loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 3

Det foreslås, at de ændrede regler i lovforslagets § 1, nr. 4, 6 og 7, jf.

dog endenfor får virkning for ændring af ejerforhold til kapitalandele eller

andele eller for ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 18.

januar 1995 eller senere, og at ændringen i § 1, nr. 2, får virkning for

tilfælde, hvor nedbringelsen eller indfrielsen sker på den nævnte dato eller

senere. Herved svarer virkningstidspunktet til det virkningstidspunkt, der i

lov nr. 412 af 14. juni 1995 er fastsat for reglerne om underskudsbegrænsning

ved handel med »tomme« underskudsselskaber. Da disse regler som

redegjort for i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, indeholder en

utilsigtet konsekvens, findes det rimeligt, at den regel, der fjerner den

utilsigtede konsekvens, får samme virkningstidspunkt som disse regler.

Det foreslås dog, at lovforslagets § 1, nr. 4, fra den 18. januar og

indtil den 6. december 1995, kun skal finde anvendelse for aftaler om

overdragelse af kapitalandele m.v. og om ændring af råden over stemmeværdien,

uanset at den foreslåede ændring af bestemmelsen på dette punkt er af

præciserende art. Den foreslåede lempelse for holdingselskaber har således

virkning for aftaler om overdragelse af kapitalandele m.v., der indgås den

18. januar 1995 eller senere. Lovforslagets § 1, nr. 5, skal efter

lovforslaget have virkning for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller

andele eller for ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 6.

december 1995 eller senere.

Til stk. 4

Det foreslås, at ændringerne vedrørende de udloddende

investeringsforeninger og deres medlemmer samt vedrørende medlemmer af de

kontoførende investeringsforeninger skal have virkning fra og med den 1.

januar 1996.

Det vil sige, at ændringerne får virkning for beløb som nævnt i

ligningslovens § 16 C og § 2 i lov om beskatning af medlemmer af

investeringsforeninger, der indvindes den 1. januar 1996 eller senere.

Ændringerne får endvidere virkning for fortjeneste eller tab ved hævning af

indskud, jf. § 3 i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger,

der realiseres den 1. januar 1996 eller senere.

Ændringerne i beskatningsreglerne for udlodning fra udloddende

investeringsforeninger finder første gang anvendelse på den udlodning, der

opgøres på grundlag af foreningernes indtjening m.v. i kalenderåret 1996, og

som skal foretages inden fristen for indgivelse af selvangivelse for

foreningernes indkomstår 1996. Det vil sige, at udlodningen for de fleste

medlemmers vedkommende henføres til beskatning i indkomståret 1997. For den

udlodning, der opgøres på grundlag af foreningernes indtjening m.v. i

kalenderåret 1995, og som skal foretages inden fristen for indgivelse af

selvangivelse for foreningernes indkomstår 1995, finder de nugældende

beskatningsregler anvendelse.

Til stk. 5

Det foreslås, at ændringen i selskabsskattelovens § 33 A, stk. 1, skal

have virkning for overdragelser, hvorom der indgås bindende aftaler den 1.

juli 1994 eller senere. Den foreslåede ikrafttræden svarer til

ikrafttrædelsen af selskabsskattelovens § 33 A, som blev gennemført ved lov

nr. 442 af 1. juni 1994.

Til nr. 6

Det foreslås, at ændringen af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, skal

have virkning fra og med den 1. juli 1995 i overensstemmelse med

virkningstidspunktet for den ved lov nr. 180 af 23. marts 1995 foretagne

objektivering af den tidligere gældende dispensationspraksis. Der henvises

til § 10, stk. 11, i lov nr. 180 af 23. marts 1995.

Til stk. 7

Det foreslås, at § 5, nr. 2, (ændring af fondsbeskatningslovens § 8, stk.

2) og § 5, nr. 5, (ændring af fondsbeskatningslovens § 22) får virkning fra

og med indkomståret 1996. Dette svarer til virkningstidspunktet for

afskaffelse af skatteårsbegrebet i selskabsskatteloven, jf. lov nr. 180 af

23. marts 1995.

Til stk. 8

Det foreslås, at § 6, nr. 1, 2, 4 og 5, (ændring af realrenteafgiftslovens

§ 3 e) har virkning fra afgiftsåret 1995. Det gælder dog ikke ændringen

vedrørende § 3 a, der først skal have virkning fra afgiftsåret 1996. Nr. 3 og

9, der er rene konsekvenser af den ved § 1, nr. 10, foreslåede nye § 16 C i

ligningsloven, skal først have virkning fra afgiftsåret 1996. Det samme

gælder nr. 6-8, der hænger sammen med ændringer i realrenteafgiftslovens § 3

f.

Til stk. 9

Det foreslås, at § 8 (ændringer i fusionsskattelovens § 8) får virkning

for fusioner, der vedtages den 6. december 1995 eller senere.

Til stk. 10

Det foreslås, at § 10 (tilføjelse til ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov

nr. 256 af 19. april 1995 om ændring af selskabsskatteloven og

fusionsskatteloven) får virkning fra samme tidspunkt som den nævnte lov, dvs.

fra den 18. januar 1995.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995,

foretages følgende ændringer:

1. I § 7 F, stk. 1, nr. 7, ændres ».« til:

»,», og som nr. 8 indsættes:

»8) tilskud, som i medfør af § 9, stk. 4, i lov om jordfordeling

mellem landejendomme ydes til udgifter, som afholdes af lodsejerne.«.

§ 7 F. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1)-6) - - -

7) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af elopvarmede

bygninger,

Stk. 2.-4. - - -

2. I § 15, stk. 5, indsættes som 5. og 6. pkt.:

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere,

såfremt kreditor på grund af reglerne i kursgevinstlovens § 6 B på

tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen ikke ville have

haft fradrag for et eventuelt tab på fordringen. Formindskelsen efter 5. pkt.

opgøres som forskellen mellem på den ene side kreditors anskaffelsessum for

den pågældende fordring og på den anden side fordringens kursværdi på

indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det foretagne

kapitalindskud.«.

3. I § 15, stk. 6, ændres »personskattelovens §

13« til: »personskattelovens § 13 og § 13 a«.

4. § 15, stk. 7, 3. pkt., affattes således:

»Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller ændring af

stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke nedbringe

den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller foreningen på

tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller

for ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk

risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et

eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen.«.

5. I § 15, stk. 7, 4., pkt., ændres »aftale om

overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om« til:

»ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for«.

6. I § 15, stk. 8, nr. 1, indsættes efter

»renteudgifter«: »samt fradrag efter ligningslovens § 6«.

7. I § 15, stk. 10, indsættes som 3.-5. pkt. :

»Et moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem

begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori

underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog vælge at

anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i moderselskabet er noteret på

navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 3. pkt.

ophører med at være børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved

anvendelsen af stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds

efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et

børsnoteret selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig virkning

vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret på

navn.«.

§ 15. - - -

Stk. 2.-4. - - -

Stk. 5. Stk. 4 finder kun anvendelse, hvis nedbringelsen eller

indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes

kreditorer. Såfremt kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhvervelse af

aktier eller konvertible obligationer i skyldnerselskabet, finder § 15, stk.

2, sidste pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af nedsættelsesbeløbet

bortses fra det foretagne kapitalindskud. Nedsættelsesbeløbet formindskes med

den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra det foretagne

kapitalindskud.

Stk. 6. For personer anvendes personskattelovens § 13 og

virksomhedsskattelovens § 13.

Stk. 7. Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab

eller andelene i en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 1, 2 eller 4, ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller

deltagere end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori den

skattepligtige indkomst udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbinge den

skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive

nettokapitalindtægter, jf. stk. 8, med tillæg af indkomst fra udlejning af

afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Tilsvarende gælder, såfremt

andre aktionærer eller deltagere ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen

af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Ved

ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller ændring af stemmeværdien som

nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke nedbringe den skattepligtige

indkomst, såfremt selskabet eller foreningen på tidspunktet for aftale om

overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om ændring af råden

over stemmeværdien i det væsentlige er uden økononmisk risiko ved

erhvervsmæssig aktivitet. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt

selskabet eller foreningen fra stiftelsen og indtil tidspunktet for aftale om

overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om ændring af råden

over stemmeværdien ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 8. Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af

1) renteindtægter og renteudgifter,

2)-5) - - -

Stk. 9. - - -

Stk. 10. Såfremt et selskab eller en forening omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ejer 25 pct. eller

derover (moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet

selskab (datterselskabet) eller af andelene i en anden forening

(datterforeningen), anses ikke moderselskabet eller moderforeningen, men

aktionærerne i moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen ved

anvendelsen af stk. 7 for at eje aktierne i datterselskabet eller andele i

datterforeningen efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets

aktiekapital eller af moderforeningens andele. Dette gælder dog ikke

moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede.

Stk. 11.-12. - - -

8. § 16 A, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger

jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri i det omfang, der fremgår af

stk. 6 og 7, hvis udlodningerne modtages af personer m.v. omfattet af

kildeskattelovens § 1. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af

udlodningen omfattes af kursgevinstlovens § 3.«.

9. I § 16 A indsættes som stk. 6 og 7 :

» Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5

opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden

side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens

nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk.

4, 1. og 2. pkt., stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 2. pkt.

Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter

stk. 5 ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra

investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10,

nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 3.«.

§ 16 A. - - -

Stk. 2.-4. - - -

Stk. 5. Udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder

omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge vedtægterne er

forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det

pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente beløb som nævnt

i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 4, (udloddende investeringsforeninger), er

skattefri for skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, der ikke omfattes

af kursgevinstlovens § 3. Det gælder dog kun, i det omfang udlodningen

hidhører fra kursgevinster på fordringer i danske kroner, der opfylder

mindsterentekravet, og højst det beløb, hvormed udlodningen overstiger

a) nettobeløbet af investeringsforeningens indtjente renter fordelt over

den periode, renteindtægten vedrører, realiserede gevinster og tab på

fordringer i fremmed valuta og fordringer i danske kroner, som ikke opfylder

mindsterentekravet, erhvervede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 8

C-8 F, realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens

§ 2 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede

fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt

realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 d

nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse og

b) investeringsforeningens udbytter nedsat med eventuelle nettotab som

omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4.

10. Efter § 16 B indsættes:

» § 16 C. Ved udloddende investeringsforeninger forstås

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes

indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse for et

indkomstår foretager en udlodning, der mindst skal udgøre det efter stk. 2-6

opgjorte beløb (minimumsudlodningen), og som ifølge deres vedtægter er

forpligtet til at foretage en sådan udlodning.

Stk. 2. Minimumsudlodningen udgør summen af indkomstårets

indtægter og nettobeløb som nævnt i stk. 3 med fradrag for tab og udgifter

efter stk. 4-6.

Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende

indtægter:

1) Indtjente renter, fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.

2) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer

efter ligningslovens § 16 B, som ikke omfattes af nr. 9.

3) Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i

kursgevinstlovens § 6.

4) Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der

opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7.

5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§

8 C - 8 G, fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i

kursgevinstlovens § 8 F, stk. 2-5, og § 8 G, stk. 2-3.

6) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2

fratrukket tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.

7) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2

a.

8) Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, ved afståelse

af beviser for indskud i investeringsforeninger.

9) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer

efter ligningslovens § 16 B, som for skattepligtige personer ville være

omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6.

10) Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der

opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7, fratrukket tab på

sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes i det omfang, tabene ikke

overstiger gevinsterne.

Stk. 4. I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-8, fradrages

tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6 samt

tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for

skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 ville have været

fradragsberettigede efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Et

negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter stk. 3,

nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i

nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.

Stk. 5. Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af

minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration i det omfang,

udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter

stk. 3-4. Fradraget efter 1. pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive

nettobeløb opgjort efter

1) stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter stk. 4, 1. pkt.,

2) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 2 pkt.,

3) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 3. pkt.

Stk. 6. Er det samlede beløb, der opgøres til udlodning efter stk.

3-4, negativt, kan dette for investeringsforeningens fem efterfølgende

indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes efter stk.

3-5. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for

et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte

fradrag fordeles efter reglerne i stk. 4 i det år, hvori fradrag

foretages.«.

11. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 6«

til: »nr. 5«.

12. I § 33 G, stk. 3, ændres »nr. 7« til:

»nr. 6«.

§ 33 G. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for en person

indgår aktieudbytte efter § 16 A fra selskaber, der er hjemmehørende i

udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1,

nr. 6, kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning

eftergive den skattepligtige en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives

et større beløb end det beløb, hvormed summen af det beløb, som det

udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der

ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som den skattepligtige har

udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger

summen af de beløb, der skulle have været udredet i skat af henholdsvis det

udbyttegivende selskab og den skattepligtige, såfremt det udbyttegivende

selskab skulle have været beskattet her i landet af den til grund for

udbyttet liggende indkomst.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse af afståelsesummer

efter § 16 B, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og

som ikke er omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 7.

Stk. 4. - - -

§ 2

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 770 af 19. september 1995, foretages følgende

ændringer:

1. § 2 affattes således:

» § 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne deres andel af:

1) Indtjente renter, fordelt over den periode renteindtægten vedrører.

2) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer

efter ligningslovens § 16 B.

3) Gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven.

4) Realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2, nedsat med eventuelle tab efter samme

bestemmelse, realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a, realiserede fortjenester som omhandlet i

avancebeskatningslovens § 2 d ved afståelse af beviser for indskud i

investeringsforeninger, nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, og

realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 4, nedsat med eventuelle tab efter samme

bestemmelse.

Medregning skal ske i overensstemmelse med de for det pågældende medlem

almindeligt gældende skatteregler, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Ved indkomstopgørelsen skal medregnes de i stk. 1 nævnte

beløb, som foreningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med

eller udløber i medlemmets indkomstår.

Stk. 3. Den i aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4 nævnte frist

på tre år vedrørende erhvervelsen af aktierne regnes fra det tidspunkt, hvor

medlemmet foretager sit indskud i investeringsforeningen, dog tidligst fra

det tidspunkt, hvor investeringsforeningen erhverver aktierne.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 2, finder aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, anvendelse på

fortjenester ved afståelse af børsnoterede aktier.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5

opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8.«.

§ 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved opgørelsen af

den skattepligtige almindelige indkomst medregne deres andel af:

1) indtjente renter og udbytter,

2) erhvervede eller skattepligtige gevinster og tab som omhandlet i

kursgevinstloven og

3) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens §

2 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester

som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, realiserede fortjenester

som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 d nedsat med eventuelle tab

efter samme bestemmelse samt realiserede fortjenester som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter samme

bestemmelse.

Stk. 2. Ved indkomstopgørelsen skal medregnes de i stk. 1 nævnte

beløb, som foreningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med

eller udløber i medlemmets indkomstår.

2. § 3 affattes således:

» § 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori et medlem hæver af sit indskud, skal medlemmet ud over de i

§ 2 omhandlede beløb medregne fortjenester eller tab på en til det hævede

indskud svarende andel af investeringsforeningens værdipapirer på tidspunktet

for hævningen af indskuddet. Medlemmets andel af fortjenester eller tab anses

for realiseret ved hævningen af indskuddet. Hæves kun en del af indskuddet,

anses det først indskudte beløb som først hævet. Medregning sker efter de for

det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler. § 2, stk. 3-5,

finder dog tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en

investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i

pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger

m.v., sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en

investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing

i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. sidestilles med indskud.«.

§ 3. Ud over de i § 2 omhandlede beløb skal medlemmerne af en

investeringsforening i det i stk. 2-14 angivne omfang ved opgørelsen af deres

skattepligtige indkomst medregne fortjeneste eller tab, der tilskrives eller

fraskrives deres indestående i foreningen som hidrørende fra foreningens

aktier, obligationer, pantebreve og lignende værdipapirer. Det er uden

betydning for beskatningen, om fortjeneste eller tab skyldes kursændringer på

beholdningen af værdipapirer eller er fremkommet ved afståelse af

værdipapirer. For skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, der ikke

omfattes af kursgevinstlovens § 3, gælder dette dog ikke for så vidt angår

fordringer i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet i

kursgevinstlovens § 7. Tilskrivninger eller fraskrivninger på medlemmernes

indestående i foreningen anses for at hidhøre fra nettogevinster på

fordringer i fremmed valuta, fordringer i danske kroner, som ikke opfylder

mindsterentekravet, samt kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8

C-8 F forud for kursgevinster på fordringer i danske kroner, der opfylder

mindsterentekravet.

Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede fortjenester eller tab skal af

medlemmet først medregnes ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori

han hæver af sit indestående, og kun i det omfang, hvori de vedrører den del

af hans indskud, der hæves.

Stk. 3. Når et medlem hæver af sit indestående i en

investeringsforening, betragtes de først indskudte beløb med tilskrivning

eller fraskrivning som følge af fortjeneste eller tab på værdipapirer som

først hævet.

Stk. 4. Hvis et medlem helt eller delvis hæver sit indskud i en

investeringsforening, før der er forløbet 3 år regnet fra indskuddets

foretagelse, skal de i stk. 1 omhandlede fortjenester og tab fuldt ud

medregnes ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst.

For så vidt angår tab finder bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens §

2, stk. 2, 2.-5. pkt., dog tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Hvis et medlem helt eller delvis hæver sit indskud på et

tidspunkt, hvor der er forløbet tre år eller mere regnet fra indskuddets

foretagelse, skal de i stk. 1 omhandlede fortjenester medregnes fuldt ud ved

opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst. For så vidt

angår tab finder bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,

2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-5 b, eller

fondsbeskatningsloven i det omfang fortjenesten og tabet hidhører fra aktier

m.v. Dette gælder dog ikke fortjeneste eller tab, der hidrører fra afståelse

af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a og

investeringsbeviser som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 d. 1.

pkt. finder ikke anvendelse, hvis indskuddet må anses for foretaget som led i

den skattepligtiges næring.

Stk. 7. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-2 b og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven kan ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fradrage tab på fordringer som omhandlet i

kursgevinstloven, dog ikke konvertible obligationer og retten til at tegne

sådanne, ved hævning af indskud som omhandlet i stk. 1. Tab anses for at

hidhøre fra fordringer i fremmed valuta, fordringer i danske kroner, som ikke

opfylder mindsterentekravet, samt kontrakter som omhandlet i

kursgevinstlovens §§ 8 C-8 F forud for tab på fordringer i danske kroner, der

opfylder mindsterentekravet.

Stk. 8. Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 kan ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab på fordringer i

fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6 ved hævning af indskud

som omhandlet i stk. 1.

Stk. 9. Ved et medlems hele eller delvise hævning af sit indskud i

en investeringsforening medregnes de i stk. 1 omhandlede fortjenester, som

ikke er omfattet af § 2, ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige

almindelige indkomst, i det omfang indskuddet er foretaget for lånte midler

og investeringsforeningen i det væsentlige må antages at indtjene overskud

eller anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne

omstændigheder, at foreningens overskud eller værditilvækst over en periode

med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd. Stk. 4-8 finder ikke anvendelse på

fortjenester, som omfattes af 1. pkt.

Stk. 10. Indskud for lånte midler efter stk. 9 anses at foreligge,

hvis den skattepligtige i forbindelse med indskuddet har optaget lån, der

står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges

øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen

mellem indskud og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved

indskuddet. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 11. Stk. 9 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige

godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun

i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige fortjenester

fra det pågældende indskud. Stk. 9 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den

skattepligtige godtgør, at fortjenesten fra det pågældende indskud uden

beskatning efter stk. 9 ikke overstiger de samlede udgifter vedrørende lånet

og indskuddet.

Stk. 12. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter

stk. 9 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.

Stk. 13. Indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i

en investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed eller i en

opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatningen af

pensionsordninger m.v., sidestilles det med hævning. Udlodning af et

indestående i en investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed

eller en opsparing i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. sidestilles med

indskud.

Stk. 14. Beløb, der er tilskrevet eller fraskrevet medlemmernes

indestående, og som vedrører tiden forud for 1. januar 1962, omfattes ikke af

bestemmelserne i stk. 1.

3. I § 4 ændres »skattepligtige almindelige

indkomst« til: »skattepligtige indkomst«.

§ 4. Skatteministeren kan efter indhentet erklæring fra

Ligningsrådet fastsætte særlige regler for opgørelsen af den del af

medlemmernes skattepligtige almindelige indkomst, der hidrører fra

foreningens værdipapirer.

§ 3

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som ændret ved lov nr.

826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »og 6« til:

»og 5«.

2. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »og 7« til:

»og 6«.

3. § 4, stk. 1, nr. 5 b, ophæves.

4. § 4, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

1)-3) - - -

4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A bortset

fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1, 3 og 6,

5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige

afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d og 4

eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr.

2, 4 og 7,

5 a) - - -

5 b) skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab som omhandlet i §

3 i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, bortset fra

beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 5,

6)-16) - - -

Stk. 2.-4. - - -

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes

udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende

aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til den

personlige indkomst. Tilsvarende gælder fortjeneste og tab som nævnt i stk.

1, nr. 5 b, i det omfang fortjenesten og tabet hidrører fra aktier.

Stk. 6-7. - - -

5. § 4 a, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del af udlodningerne,

der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af

udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra

foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr.

1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og

stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt. Den omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke

overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive

nettoindtægter i form af indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3,

nr. 9, nedsat med det efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, opgjorte

beløb og forhøjet eller nedsat med foreningens nettogevinster eller -tab ved

afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det

indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller

-tabene ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4

opgøres under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.

1, 3 og 4, samt § 6,».

6. § 4 a, stk. 1, nr. 5, ophæves.

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 5 og 6.

7. I § 4 a, stk. 1, nr. 7, 2. pkt., der bliver § 4 a, stk.

1, nr. 6, 2. pkt., ændres »Nr. 6« til: »Nr. 5«.

8. § 4 a, stk. 2, 2.-5. pkt., affattes således:

»Stk. 1 omfatter heller ikke fortjeneste og tab ved afståelse af

medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste ved

afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen af omsættelige

investeringsbeviser i investeringsforeninger, som ifølge vedtægterne er

forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens

administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i

aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier som omhandlet i § 2 a og

konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og til højst at

anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i aktiver som omhandlet i

kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G til afdækning af kursrisiko. Anbringelse på

anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens

anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de

i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte

grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende børsdage, finder

stk. 1 ikke anvendelse. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte

grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C

- 8 G med værdien af de underliggende aktiver.«.

9. I § 4 a indsættes som stk. 4 :

» Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om

administrationen af den i stk. 2, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.«.

§ 4 a. Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:

1)-2) - - -

3) udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige

beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet

til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i

indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som

nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 4. Dette gælder dog kun den del af beløbet,

som overstiger de i 1. pkt. nævnte renter, kursgevinster, aktieavancer og

udbytter fra selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, bortset fra udbytte fra udenlandske

selskaber som omhandlet i nr. 6, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens

§ 1, stk. 4,

4) - - -

5) fortjeneste og tab som omhandlet i § 3, stk. 5, i lov om beskatning af

medlemmer af investeringsforeninger, i det omfang fortjenesten og tabet

hidrører fra aktier m.v. Dette gælder dog ikke fortjeneste eller tab, der

hidrører fra afståelse af aktier og investeringsbeviser som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a og § 2 d,

6) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A, som modtages fra selskaber,

der er hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, såfremt den

skattepligtige godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber,

hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst

beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i

landet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om betingelserne for,

at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en del af udbyttet til den

skattepligtige fra et selskab, hvor beskatningen ikke opfylder det nævnte

krav, anses denne del af udbyttet ikke som aktieindkomst,

7) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, som modtages fra

selskaber, der er hjemmehørende i udlandet. Nr. 6, 2.-4. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udbytter og fortjenester samt

afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Stk. 1 omfatter heller ikke fortjeneste

og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse

af fortjeneste ved afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen af

omsættelige investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udelukkende

investerer i aktier m.v. som omhandlet i aktieavancebeskatningsloven, dog

ikke konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne.

Stk. 3. - - -

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, foretages følgende

ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, affattes således:

»5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens §

16 C, stk. 1, omfattes dog af nr. 6,».

2. § 1, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet

hjemmehørende:

1)-5) - - -

5a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud, medmindre foreningen ifølge sine vedtægter er

forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det

pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret:

a) indtjente renter, fordelt over den periode renteindtægten vedrører, og

udbytter,

b) erhvervede eller skattepligtige gevinster og tab som omhandlet i

kursgevinstloven og

c) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens §

2 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester

som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede

fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 d nedsat med

eventuelle tab efter samme bestemmelse,

5b)-6) - - -

Stk. 2.-3. - - -

Stk. 4. Et eventuelt negativt beløb efter stk. 1, nr. 5 a, litra

b, kan fradrages ved opgørelsen af det beløb, der skal udloddes. Er det

samlede beløb, der herefter opgøres til udlodning, negativt, kan dette for de

fem efterfølgende indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal

udloddes. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det

ikke for et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes.

Stk. 5.-7. - - -

3. § 13, stk. 4, 2. og 3. pkt., samt § 13, stk. 5, 4.

pkt., ophæves.

4. I § 13 indsættes som stk. 6-9 :

» Stk. 6. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,

jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang,

der fremgår af stk. 7-8. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser

for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet

af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 7. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 6 opgøres

som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den

del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens minimumsudlodning beregnet

efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.

Stk. 8. Uanset stk. 7 kan den skattefri del af de samlede

udlodninger efter stk. 6 dog ikke overstige foreningens positive

nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger

vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.

Stk. 9. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på den del af

udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16

C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den

skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af

udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af

ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens §

16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og

3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige

den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens indtægter omfattet af

ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C,

stk. 5, nr. 2. Stk. 4 og 5 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for

indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3.«.

§ 13. - - -

Stk. 2-3. - - -

Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages

fra selskaber m.v. der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller

5 a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af

udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller § 3. 1. pkt. finder tilsvarende

anvendelse på udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder

omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter

er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de

i indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som

nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter § 1, stk. 4. Det gælder

dog kun den del af beløbet, som overstiger de i 2. pkt. nævnte renter,

kursgevinster, aktieavancer og udbytter fra selskaber, der ikke er

skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, bortset fra udbytte

fra udenlandske selskaber som omhandlet i stk. 5, eventuelt nedsat efter § 1,

stk. 4.

Stk. 5. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på udbytte, som

modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er

omfattet af stk. 3. Dette gælder dog kun, såfremt det udbyttemodtagende

selskab godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den

til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter

regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Stk. 3,

2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. For udlodninger fra udenlandske

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes

indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til inden fristen for

indgivelse af selvangivelse at udlodde de i indkomståret indtjente renter,

udbytter, kursgevinster og aktieavancer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5 a,

eventuelt nedsat som nævnt i § 1, stk. 4, gælder dette endvidere kun den del

af beløbet, som overstiger de nævnte renter, kursgevinster, aktieavancer og

udbytter fra selskaber, der ikke er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1,

2, 4 eller 5 a, bortset fra udbytte fra udenlandske selskaber omfattet af

dette stykke, eventuelt nedsat som nævnt i § 1, stk. 4.

5. § 33 A, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun

anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på

overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved

erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere

datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen.«.

§ 33 A. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun anvendelse, når

overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på

overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved

erhvervsmæssig aktivitet.

Stk. 4.-6. - - -

§ 5

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 26. juli 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Af gaver, som ydes til stiftelse af fonde som nævnt i 2. pkt.,

svares en afgift på 20 pct., jf. dog 1. pkt.«.

§ 3. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Gaver til fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, skal kun

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gaven skal

anvendes til uddeling eller det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet

af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling. Gaver til fonde, i

hvis vedtægter der tillægges medlemmer af bestemte familier fortrinsret til

uddelinger fra fonden eller fortrinsret til at indtage bestemte stillinger

m.v., jf. § 7 i lov om fonde og § 8 i lov om erhvervsdrivende fonde,

medregnes ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst, såfremt der er

tale om en gave, hvorved en fonds grundkapital udvides. Af gaver, som ydes

til stiftelse af fonde som nævnt i 2. pkt., svares en afgift på 20 pct.

Stk. 4. - - -

2. § 8, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Dog kan fradrag for renteudgifter og fradrag efter ligningslovens §

6 foretages, uanset om udgifterne eller tabene ikke vedrører erhvervelsen af

de skattepligtige indtægter.«.

§ 8. - - -

Stk. 2. Ved opgørelsen af indkomst efter stk. 1 kan alene

fradrages udgifter, der vedrører de indtægter, som er skattepligtige. Dog kan

renteudgifter fradrages, uanset om disse ikke vedrører erhvervelsen af de

skattepligtige indtægter.

Stk. 3. - - -

3. § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., samt stk. 4, 5.

pkt., ophæves.

4. I § 10 indsættes som stk. 5-8 :

» Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,

jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang,

der fremgår af stk. 6-7. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser

for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet

af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres

som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den

del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens

minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.

Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af de samlede

udlodninger efter stk. 5 dog ikke overstige investeringsforeningens

nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger

vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.

Stk. 8. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på den del af

udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16

C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den

skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af

udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter

omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter

ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6,

jf. stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan

dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra

investeringsforeningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3,

nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3 og 4 finder

dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger,

udlodningerne hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §

3.«.

§ 10. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages

fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende

selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3. 1. pkt. finder

tilsvarende anvendelse på udlodninger fra investeringsforeninger, der

udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres

vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at

udlodde de i indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og

aktieavancer, som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,

eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4. Det gælder dog kun

den del af beløbet, som overstiger de i 2. pkt. nævnte renter, kursgevinster,

aktieavancer og udbytter fra selskaber, der ikke er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, bortset fra udbytte

fra udenlandske selskaber som omhandlet i stk. 4, eventuelt nedsat efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 4.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på udbytte, som

modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er

omfattet af stk. 2. Dette gælder dog kun, såfremt den udbyttemodtagende fond

eller forening godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber,

hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst

beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i

landet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om betingelserne for,

at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en del af udbyttet til den

udbyttemodtagende fond eller forening fra et selskab, hvor beskatningen ikke

opfylder det nævnte krav, finder stk. 3 ikke anvendelse på denne del af

udbyttet. For udlodninger fra udenlandske investeringsforeninger, der

udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres

vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at

udlodde de i indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og

aktieavancer som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuel

nedsat som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 4, gælder dette endvidere

kun den del af beløbet, som overstiger de nævnte renter, kursgevinster,

aktieavancer og udbytter fra selskaber, der ikke er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, bortset fra udbytte

fra udenlandske selskaber omfattet af dette stykke, eventuelt nedsat som

nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 4.

5. I § 22, 1. pkt., ændres »overgangsskatteåret«

til: »det indkomstår, hvori fonden eller foreningen første gang

beskattes efter fondsbeskatningsloven«.

§ 22. Har en fond eller forening foretaget henlæggelser som nævnt

i selskabsskattelovens § 3, stk. 3, jf. samme lovs § 3, stk. 2, og § 1, stk.

1, nr. 6, skal henlæggelserne være benyttet i deres helhed til et eller flere

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål inden 5 år efter

udløbet af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for

overgangsskatteåret. § 4, stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på

hensættelser som nævnt i 1. pkt. Det samme gælder § 4, stk. 6, for så vidt

angår forlængelse af fristen for anvendelse af hensættelser.

§ 6

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 e, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andre

aktiver som nævnt i § 3, stk. 1,»: »eller § 3 a bortset fra

foreningens administrationsbygning«.

2. § 3 e, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Hvis en investeringsforenings anbringelse af aktivmassen overskrider

eller ifølge vedtægterne må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser, og

det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. sker

i mere end fem på hinanden følgende børsdage, er udbytter, kursværdiændringer

og realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3.«.

3. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter

»udloddende investeringsforening«: », jf. ligningslovens § 16

C, stk. 1,».

4. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 3,

stk. 1«: », eller § 3 a«.

5. § 3 e, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2 medregnes aktiver

som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, med værdien af de underliggende

aktiver.«.

§ 3 e. Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter højst må

anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i aktiver som nævnt i § 3,

stk. 1, nr. 2 a, til afdækning af kursrisiko og i øvrigt ikke må anbringe

dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, er

kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab afgiftsfri.

Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses for

fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3,

stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr.

3. Den resterende del er afgiftsfri.

Stk. 2. Hvis en investeringsforenings anbringelser i

afgiftspligtige aktiver samt i konvertible obligationer må overskride eller

overskrider de i stk. 1 anførte grænser, er udbytter, kursværdiændringer og

realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3. Udbytte fra

en udloddende investeringsforening anses for fortrinsvis at hidrøre fra

afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3, stk. 1. Denne del af

udbyttet fra den udloddende investeringsforening er omfattet af bestemmelsen

i § 3, stk. 1, nr. 3. Den resterende del er afgiftsfri.

Stk. 3. Ved en udloddende investeringsforening forstås en

investeringsforening, som ifølge vedtægterne er forpligtet til inden fristen

for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i

indkomståret indtjente beløb som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 5 a, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4.

6. I § 3 f, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »et beløb

svarende til«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

7. I § 3 f, stk. 3, 4. pkt., indsættes efter

»nedsættelsen«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

8. I § 3 f, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter

»udgør«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

§ 3 f. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. I koncernforbundne selskaber, der driver virksomhed som

skadesforsikringsselskab eller livsforsikringsselskab, udgør afkastet efter

stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med

egenkapitalen pr. 31. december i afgiftsåret. I skadesforsikringsselskaberne

udgør nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 3. pkt., et beløb svarende til

nyplaceringsrenten ganget med 7 gange det lovpligtige solvenskrav pr. 31.

december i afgiftsåret. I livsforsikringsselskaberne udgør nedsættelsen efter

stk. 1, 3. pkt., i det år, hvori selskabets virksomhed påbegyndes, og i de

følgende fire år et beløb svarende til 7 gange det lovpligtige solvenskrav.

For år herudover udgør nedsættelsen tre gange det lovpligtige solvenskrav.

Stk. 4. I koncernforbundne pengeinstitutter udgør afkastet efter

stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb, der beregnes som nyplaceringsrenten gange

instituttets ansvarlige kapital pr. 31. december i afgiftsåret. Nedsættelsen

efter stk. 1, 3. pkt., udgør det største af følgende beløb, enten 3 gange

solvenskravet efter bank- og sparekasselovens § 21, stk. 1, eller 1,5 gange

mindstekravet til den ansvarlige kapital i samme lovs § 24, stk. 2.

Stk. 5.-12. - - -

9. § 10 a, stk. 1, affattes således:

»Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, af investeringsbeviser

i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter

ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger),

udskilles som et særskilt afgiftsgrundlag.«.

§ 10 a. Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, af

investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke ifølge vedtægterne er

forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det

pågældende indkomstår at udlodde det i indkomståret indtjente afkast som

nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a (akkumulerende

investeringsforeninger), udskilles som et særskilt afgiftsgrundlag.

Stk. 2. - - -

§ 7

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli

1995, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Endvidere skal udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens

§ 16 C, stk. 1, opgøre fortjeneste og tab efter § 6.«.

§ 2. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Fortjeneste og tab opgøres efter § 5. Fortjeneste og tab

på unoterede aktier opgøres dog efter § 6. Endvidere skal

investeringsforeninger, som ifølge vedtægterne er forpligtet til inden

fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at

udlodde de i indkomståret indtjente beløb som nævnt i selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4,

(udloddende investeringsforeninger), opgøre fortjeneste og tab efter § 6.

Tilsvarende opgøres fortjeneste og tab for skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-5 b, eller

fondsbeskatningsloven efter § 6. For skattepligtige, som har erhvervet aktier

som led i deres næringsvej, opgøres fortjeneste og tab efter § 3.

2. § 2 d, stk. 1, affattes således:

»Fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i

udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke

anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet

til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning

og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i §

2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og til højst

at anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i aktiver som omhandlet i

kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G til afdækning af kursrisiko. Anbringelse på

anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens

anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de

i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte

grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende børsdage, finder

1. pkt. anvendelse. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte

grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C

- 8 G med værdien af de underliggende aktiver.«.

3. I § 2 d, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »en del

af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår

investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning

og i«.

4. I § 2 d, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »en del

af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår

investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning

og i«.

5. I § 2 d indsættes som stk. 6 :

» Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om

administrationen af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.«.

§ 2 d. Fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for

indskud i investeringsforeninger, som ifølge vedtægterne er forpligtet til

inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår

at udlodde de i indkomståret indtjente beløb som nævnt i selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk.

4, (udloddende investeringsforeninger), medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, medmindre det godtgøres, at investeringsforeningen

udelukkende investerer i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke

aktier som omhandlet i § 2 a og konvertible obligationer og retten til at

tegne sådanne.

Stk. 2. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-2 b og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven kan ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som

omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende

investerer i fordringer som omhandlet i kursgevinstloven, dog ikke

konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne. 1. pkt. finder

tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i

fordringer har anbragt en del af midlerne i finansielle kontrakter omfattet

af kursgevinstloven, dog forudsat at det godtgøres, at

investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder

reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om investeringsforeningers

adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå

terminsforretninger.

Stk. 3. Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 kan ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af

investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at

investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta

som omhandlet i kursgevinstlovens § 6. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse,

hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer i fremmed

valuta har anbragt en del af midlerne i finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstloven, dog forudsat at investeringsforeningen er omfattet af

direktiv 85/611/EØF og det godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse

af finansielle kontrakter opfylder reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19.

juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i

finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger.

Stk. 4.-5. - - -

6. I § 6, stk. 7, nr. 3, indsættes efter

»anpartskapitalen«: »i kreditorselskabet«.

§ 6. - - -

Stk. 2.-6. - - -

Stk. 7. I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring

sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab

m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen, reduceres anskaffelsessummen for de herved erhvervede

aktier med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger

fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af

reduktionen ses bort fra det foretagne kapitalindskud. Reduktionen foretages,

når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:

1)-2) - - -

3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller

indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller råder

over mere end 50 pct. af stemmerne.

4)-6) - - -

Stk. 8. - - -

§ 8

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 19. juli 1995,

foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Aktiver og passiver, der er erhvervet af det

indskydende selskab i spekulationshensigt eller som led i næring, behandles

ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de

var erhvervet af dette selskab i spekulationshensigt henholdsvis som led i

næring. Det forhold, at et aktiv eller et passiv ved fusionen er overgået fra

det indskydende selskab til det modtagende selskab, er ikke til hinder for,

at aktivet eller passivet ved opgørelsen af det modtagende selskabs

skattepligtige indkomst anses for erhvervet i spekulationshensigt eller som

led i næring.«.

2. § 8, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, skal udbytte, der er modtaget af

det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«.

3. § 8, stk. 7, affattes således:

» Stk. 7. Ved fusion kan underskud i et af de fusionerende

selskaber fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle

de fusionerende selskaber, ikke nedbringe den skattepligtige indkomst i det

modtagende selskab til et beløb mindre end selskabets positive

nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra udlejning af

afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Underskuddet opgøres før

skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger. Endvidere kan underskud for

samme periode ikke nedbringe den skattepligtige indkomst i det modtagende

selskab, såfremt et af de fusionerende selskaber på tidspunktet for

vedtagelse af fusionen i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved

erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere

datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. 1.-3.

pkt. finder ikke anvendelse, når de fusionerende selskaber i den i 1. pkt.

nævnte periode er datterselskaber af samme moderselskab, og betingelsen for

sambeskatning er opfyldt, jf. selskabsskattelovens § 31, eller når et

moderselskab fusionerer med et eller flere datterselskaber, og betingelsen

for sambeskatning er opfyldt, jf. selskabsskattelovens § 31. 1.-3. pkt.

finder heller ikke anvendelse, såfremt alle de fusionerende selskaber er

børsnoterede. Begrænsningen i 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan

nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets

positive nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud i selskaber som

nævnt i ligningslovens § 15, stk. 12.«.

§ 8. - - -

Stk. 2. Det forhold, at et aktiv eller et passiv ved fusionen er

overgået fra det indskydende til det modtagende selskab, jf. stk. 1, 1. pkt.,

er uden betydning ved afgørelsen af, om det må anses for erhvervet i

spekulationshensigt eller som led i næring.

Stk. 3. - - -

Stk. 4. Opnår det modtagende selskab gevinst, eller lider tab ved

afhændelse eller indfrielse af offentlige obligationer, private pantebreve

eller fordringer, som ved fusionen er overtaget fra det indskydende selskab,

behandles sådan gevinst eller tab efter samme regler, som skulle have været

bragt i anvendelse, såfremt gevinst eller tab var blevet realiseret hos det

indskydende selskab.

Stk. 5. - - -

Stk. 6. - - -

Stk. 7. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, skal udbytte, der er modtaget af

det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.

4. I § 15, stk. 2, 3 og 4, § 15 b, stk. 1 og 2, og § 15 d, stk.

2 og 3, ændres »§ 8, stk. 1-4 og 7,» til: »§ 8, stk.

1-4,».

§ 15. - - -

Stk. 2. Ophører et i udlandet hjemmehørende aktieselskab,

anpartsselskab eller selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en

medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, ved fusion med et her

hjemmehørende selskab, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. §

8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende

selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til

et her hjemmehørende modtagende selskab. Fortjeneste og tab på andre aktiver

og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre

det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for

fusionen var sambeskattet med det modtagende selskab, jf.

selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og

passiver, der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs

faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af det modtagende selskabs

skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på

fusionsdatoen.

Stk. 3. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved fusion med

et i udlandet hjemmehørende selskab, og er såvel det indskydende som det

modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3

i direktiv 90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. §

8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende

selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til

det udenlandske modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her

i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter

reglerne i selskabsskattelovens § 7.

Stk. 4. Ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med et

udenlandsk selskab, og er såvel det indskydende som det modtagende selskab

omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv

90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4

og 7, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver

og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende

selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Fortjeneste og

tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i

selskabsskattelovens § 5.

Stk. 5.-6. - - -

§ 15 b. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved spaltning,

finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, § 8 og § 10 tilsvarende

anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på de af det

indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen

er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i

udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste

ejendom her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det

indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og

henlæggelser, der vedrører de overtagne aktiver. Sikkerhedsfondshenlæggelser

som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som

udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede

forsikringsbestand på spaltningstidspunktet. Ligningsrådet kan fastsætte en

anden fordeling. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende

selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et

eller flere af de modtagende selskaber. Fortjeneste og tab på andre aktiver

og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre

det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for

spaltningen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab,

jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver

og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til det modtagende

selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets

skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på

spaltningsdatoen.

Stk. 2. Ophører et her i landet hjemmehørende selskab ved

spaltning, finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, § 8 og § 10

tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på de

af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af

spaltningen er knyttet til et her i landet hjemmehørende modtagende selskab

eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted

eller faste ejendom her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage

den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger,

nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de overtagne aktiver.

Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk.

1, fordeles som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer

og den samlede forsikringsbestand på spaltningstidspunktet. Ligningsrådet kan

fastsætte en anden fordeling. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det

indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter

overføres til et eller flere af de modtagende selskaber. Fortjeneste eller

tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i

selskabsskattelovens § 5.

Stk. 3.-5. - - -

§ 15 d. - - -

Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver fra et her hjemmehørende selskab

finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 8, stk.

1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs

aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her

hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende

modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Det

modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs

skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører den

eller de tilførte virksomhedsgrene. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet

i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangspunkt efter

forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand

på tilførselsstidspunktet. Ligningsrådet kan fastsætte en anden fordeling.

Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil knyttede indskud i

pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et modtagende selskab.

Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først foretagne henlæggelser

for overført til det eller de modtagende selskaber.

Stk. 3. Ved tilførsel af aktiver fra et i udlandet hjemmehørende

selskab finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. §

8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende

selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til

et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende

modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Det

modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs

skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører den

eller de tilførte virksomhedsgrene. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet

i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, for-deles som udgangspunkt efter

forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand

på tilførselstidspunktet. Ligningsrådet kan fastsætte en anden fordeling.

Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil knyttede indskud i

pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et modtagende selskab.

Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først foretagne henlæggelser

for overført til det eller de modtagende selskaber. Medmindre det indskydende

selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for tilførslen var

sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab, jf.

selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og

passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til det modtagende selskabs

faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets skattepligtige

indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på tilførselsdatoen.

Stk. 4. - - -

§ 9

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af 21. juni 1995,

foretages følgende ændringer:

1. I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »tilskrivning

eller forfald af renter og udbytter m.v.« til:

»kalenderårsperiodisering af renter og tilskrivning eller forfald af

udbytter m.v.«.

§ 10 A. Offentlige kasser, realkreditinstitutter,

Værdipapircentralen, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser,

investeringsforeninger, vekselerere og andre, som indløser rentekuponer eller

tilskriver renter vedrørende obligationer, skal til brug ved skatteligningen

mindst en gang årligt uden opfordring efter nærmere af skatteministeren

fastsatte regler give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om

beløbsstørrelsen af den enkelte obligationsejers indløste rentekuponer eller

tilskrevne renter det foregående år og om den pågældende obligations

betegnelse og kursværdi ved samme års udløb samt oplysninger som nævnt i stk.

2 og 4. På samme måde skal oplysning gives om indfrielse af udbyttekuponer

vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger eller tilskrivning

eller forfald af renter og udbytter m.v. fra kontoførende

investeringsforeninger samt investeringsbevisernes respektive den

kontoførende investeringsforenings betegnelse og kursværdien ved årets

udgang. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at indberetningspligtige som

nævnt i 1. pkt. indbyrdes skal afgive oplysninger til brug for opfyldelse af

indberetningspligten over for de statslige told- og skattemyndigheder. På

tilsvarende måde skal oplysning endvidere gives om indfrielse af

obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende

rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 7.

Stk. 2.-4. - - -

2. I § 10 B, stk. 1, 2. pkt., ændres »samt hel eller

delvis hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening«

til: »samt om hævninger, herunder om tidspunktet for den enkelte

hævning, af indestående i en kontoførende investeringsforening, samt den til

den enkelte hævning svarende del af urealiseret fortjeneste eller tab på den

kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for

hævningen«.

§ 10 B. Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal

der gives de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om overdragelse

af obligationer og rentekuponer, herunder oplysning om overdragelse af

obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende

rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 7. Det samme gælder om

overdragelse af investeringsbeviser og udbyttekuponer vedrørende sådanne samt

hel eller delvis hævning af indestående i en kontoførende

investeringsforening. Oplysningspligten kan pålægges den, der formidler

overdragelsen, eller erhververen eller overdrageren. Der kan pålægges

formidleren pligt til at underrette parterne om de oplysninger, der skal

indberettes til de statslige told- og skattemyndigheder. Der kan pålægges

parterne pligt til at oplyse personnummer m.v. som nævnt i § 10 A, stk. 2 og

4.

Stk. 2-3. - - -

§ 10

I lov nr. 256 af 19. april 1995 om ændring af selskabsskatteloven og

fusionsskatteloven foretages følgende ændring:

1. I § 3 indsættes som stk. 3 :

» Stk. 3. Forsikringsselskaber, der har et andet indkomstår

end kalenderåret, kan endvidere i stedet for at anvende det i

selskabsskattelovens § 13 C, som affattet ved denne lovs § 1, nævnte

opgørelsestidspunkt, den 31. december 1994, vælge at opgøre de

forsikringsmæssige reserver for egen regning, bortset fra bonushensættelser,

og sikkerhedsfondshenlæggelser ultimo det indkomstår, der træder i stedet for

kalenderåret 1994.«.

Efter 2. behandling den 25. april 1996

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995,

foretages følgende ændringer:

1. I § 7 F, stk. 1, nr. 7, ændres ».« til:

»,», og som nr. 8 indsættes:

»8) tilskud, som i medfør af § 9, stk. 4, i lov om jordfordeling

mellem landejendomme ydes til udgifter, som afholdes af lodsejerne.«

2. I § 15, stk. 5, indsættes som 5. og 6.

pkt.:

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere,

såfremt kreditor eller kautionist, jf. stk. 4, på grund af reglerne i

kursgevinstlovens § 6 B på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af

fordringen ikke ville have haft fradrag for et eventuelt tab på fordringen

eller for kautionistens vedkommende den regresfordring, som ville være opnået

ved en eventuel kautionsbetaling. Formindskelsen efter 5. pkt. opgøres som

forskellen mellem på den ene side kreditors anskaffelsessum for den

pågældende fordring eller den anskaffelsessum for regresfordringen,

kautionisten ville have efter en eventuel kautionsbetaling vedrørende den

pågældende fordring, og på den anden side fordringens kursværdi på

indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det foretagne

kapitalindskud.«

3. I § 15, stk. 6, ændres »personskattelovens §

13« til: »personskattelovens § 13 og § 13 a«.

4. § 15, stk. 7, 3. pkt., affattes således:

»Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller ændring af

stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke nedbringe

den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller foreningen på

tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller

for ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk

risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et

eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen.«

5. I § 15, stk. 7, 4. pkt., ændres »aftale om

overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om« til:

»ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for«.

6. I § 15, stk. 8, nr. 1, indsættes efter

»renteudgifter«: »samt fradrag efter § 6«.

7. I § 15, stk. 10, indsættes som 3.-8. pkt.:

»Et moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem

begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori

underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog vælge at

anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i moderselskabet er noteret på

navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 3. pkt.

ophører med at være børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved

anvendelsen af stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds

efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et

børsnoteret selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig virkning

vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret på navn. 1.

pkt. finder tilsvarende anvendelse for ikkebørsnoterede moderselskaber og

moderforeninger, der har hjemsted i en stat, med hvilken Danmark har indgået

en dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne eller i et land

inden for Den Europæiske Union. Det gælder dog kun, såfremt ejerandele i

datterselskabet mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det

indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten

moderselskabet efter 6. pkt. eller et andet datterselskab, hvori

moderselskabet i den nævnte periode ejer mindst 25 pct. af ejerandelene. 6.

og 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse for foreninger.«

8. § 16 A, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,

jf. § 16 C, stk. 1, er skattefri i det omfang, der fremgår af stk. 6 og 7,

hvis udlodningerne modtages af personer m.v. omfattet af kildeskattelovens §

1. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af udlodningen omfattes af

kursgevinstlovens § 3.«

9. I § 16 A indsættes som stk. 6 og 7:

»Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5

opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden

side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens

nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk.

4, 1. og 2. pkt., stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 2. pkt.

Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter

stk. 5 ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra

investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10,

nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 3.«

10. Efter § 16 B indsættes:

» § 16 C. Ved udloddende investeringsforeninger forstås

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes

indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse for et

indkomstår foretager en udlodning, der mindst skal udgøre det efter stk. 2-6

opgjorte beløb (minimumsudlodningen), og som ifølge deres vedtægter er

forpligtet til at foretage en sådan udlodning.

Stk. 2. Minimumsudlodningen udgør summen af indkomstårets

indtægter og nettobeløb som nævnt i stk. 3 med fradrag for tab og udgifter

efter stk. 4-6.

Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende

indtægter:

1) Indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.

2) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter § 16 B, som

ikke omfattes af nr. 9.

3) Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i

kursgevinstlovens § 6.

4) Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der

opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7.

5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§

8 C-8 G fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i

kursgevinstlovens § 8 F, stk. 2-5, og § 8 G, stk. 2 og 3.

6) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2

fratrukket tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.

7) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2

a.

8) Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, ved afståelse

af beviser for indskud i investeringsforeninger.

9) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter § 16 B, som

for skattepligtige personer ville være omfattet af personskattelovens § 4 a,

stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6.

10) Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der

opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7, fratrukket tab på

sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke

overstiger gevinsterne.

Stk. 4. I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-8, fradrages

tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6 samt

tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for

skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 ville have været

fradragsberettigede efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Et

negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter stk. 3,

nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i

nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.

Stk. 5. Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af

minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration, i det omfang

udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter

stk. 3 og 4. Fradraget efter 1. pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive

nettobeløb opgjort efter

1) stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter stk. 4, 1. pkt.,

2) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 2 pkt., og

3) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 3. pkt.

Stk. 6. Er det samlede beløb, der opgøres til udlodning efter stk.

3 og 4, negativt, kan dette for investeringsforeningens fem efterfølgende

indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes efter stk.

3-5. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for

et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte

fradrag fordeles efter reglerne i stk. 4 i det år, hvori fradrag

foretages.«

11. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 6«

til: »nr. 5«.

12. I § 33 G, stk. 3, ændres »nr. 7« til:

»nr. 6«.

§ 2

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 770 af 19. september 1995, som ændret ved § 110 i lov

nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 2 affattes således:

» § 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne deres andel af:

1) Indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.

2) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer

efter ligningslovens § 16 B.

3) Gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven.

4) Realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme

bestemmelse, realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 2 a, realiserede fortjenester som omhandlet i

avancebeskatningslovens § 2 d ved afståelse af beviser for indskud i

investeringsforeninger nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse og

realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter samme

bestemmelse.

Medregning skal ske i overensstemmelse med de for det pågældende medlem

almindeligt gældende skatteregler, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Ved indkomstopgørelsen skal medregnes de i stk. 1 nævnte

beløb, som foreningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med

eller udløber i medlemmets indkomstår.

Stk. 3. Den i aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4 nævnte frist

på tre år vedrørende erhvervelsen af aktierne regnes fra det tidspunkt, hvor

medlemmet foretager sit indskud i investeringsforeningen, dog tidligst fra

det tidspunkt, hvor investeringsforeningen erhverver aktierne.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 2, finder aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, anvendelse på

fortjenester ved afståelse af børsnoterede aktier.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5

opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8.«

2. § 3 affattes således:

»§ 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori et medlem hæver af sit indskud, skal medlemmet ud over de i

§ 2 omhandlede beløb medregne fortjenester eller tab på en til det hævede

indskud svarende andel af investeringsforeningens værdipapirer på tidspunktet

for hævningen af indskuddet. Medlemmets andel af fortjenester eller tab anses

for realiseret ved hævningen af indskuddet. Hæves kun en del af indskuddet,

anses det først indskudte beløb som først hævet. Medregning sker efter de for

det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler. § 2, stk. 3-5,

finder dog tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en

investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i

pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger

m.v., sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en

investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing

i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. sidestilles med indskud.«

3. I § 4 ændres »skattepligtige almindelige

indkomst« til: »skattepligtige indkomst«.

§ 3

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som senest ændret ved § 2

i lov nr. 228 af 27. marts 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »og 6« til:

»og 5«.

2. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »og 7« til:

»og 6«.

3. § 4, stk. 1, nr. 5 b, ophæves.

4. § 4, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

5. § 4 a, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del af udlodningerne,

der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af

udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra

foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr.

1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og

stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt. Den omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke

overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive

nettoindtægter i form af indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3,

nr. 9, nedsat med det efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, opgjorte

beløb og forhøjet eller nedsat med foreningens nettogevinster eller -tab ved

afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det

indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller

-tabene ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4

opgøres under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.

1, 3 og 4, samt § 6,».

6. § 4 a, stk. 1, nr. 5, ophæves.

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 5 og 6.

7. I § 4 a, stk. 1, nr. 7, 2. pkt. , der bliver § 4 a, stk.

1, nr. 6, 2. pkt., ændres »Nr. 6« til: »Nr. 5«.

8. § 4 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Stk. 1 omfatter heller ikke fortjeneste og tab ved afståelse af

medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste eller

tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelse 3 år eller

mere efter erhvervelsen af omsættelige investeringsbeviser i

investeringsforeninger.«

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, som senest ændret ved §

4 i lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, affattes således:

»5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens §

16 C, stk. 1, omfattes dog af nr. 6,».

2. § 1, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

3. I § 3, stk. 1, nr. 16, ændres »§ 15 X« til:

»§ 31«.

4. § 13, stk. 4, 2. og 3. pkt., samt § 13, stk.

5, 4. pkt., ophæves.

5. I § 13 indsættes som stk. 6-9:

»Stk. 6. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,

jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang,

der fremgår af stk. 7 og 8. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de

beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 7. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 6 opgøres

som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den

del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens minimumsudlodning beregnet

efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.

Stk. 8. Uanset stk. 7 kan den skattefri del af de samlede

udlodninger efter stk. 6 dog ikke overstige foreningens positive

nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger

vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.

Stk. 9. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på den del af

udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16

C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den

skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af

udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af

ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens §

16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og

3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige

den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens indtægter omfattet af

ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C,

stk. 5, nr. 2. Stk. 4 og 5 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for

indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 3.«

6. § 33 A, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun

anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på

overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved

erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere

datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.«

§ 5

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 26. juli 1995, som senest ændret ved § 5 i

lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Af gaver, som ydes til stiftelse af fonde som nævnt i 2. pkt.,

svares en afgift på 20 pct., jf. dog 1. pkt.«

2. § 8, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Dog kan fradrag for renteudgifter og fradrag efter ligningslovens §

6 foretages, uanset om udgifterne eller tabene ikke vedrører erhvervelsen af

de skattepligtige indtægter.«

3. § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., samt stk. 4, 5.

pkt., ophæves.

4. I § 10 indsættes som stk. 5-8:

»Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,

jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang,

der fremgår af stk. 6 og 7. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de

beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres

som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den

del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens

minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.

Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af de samlede

udlodninger efter stk. 5 dog ikke overstige investeringsforeningens

nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger

vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.

Stk. 8. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på den del af

udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16

C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den

skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af

udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter

omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter

ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6,

jf. stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan

dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra

investeringsforeningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3,

nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3 og 4 finder

dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger,

udlodningerne hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §

3.«

5. I § 22, 1. pkt., ændres »overgangsskatteåret«

til: »det indkomstår, hvori fonden eller foreningen første gang

beskattes efter fondsbeskatningsloven«.

§ 6

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 3 e, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter højst må foretage

anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som

nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og kontanter i tilknytning hertil inden for en

samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må

anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, eller §

3 a bortset fra foreningens administrationsbygning, er kursværdiændringer og

realiserede kursgevinster og -tab afgiftsfri.«

2. I § 3 e, stk. 2, ophæves 1. pkt., og i stedet

indsættes som nye punktummer:

»Hvis en investeringsforenings anbringelse af aktivmassen overskrider

eller ifølge vedtægterne må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser og

det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. sker

i mere end fem på hinanden følgende bankdage, er udbytter, kursværdiændringer

og realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3. Der ses

dog bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25

pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold

til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og

der ses bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25

pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes

investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom.«

3. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter

»udloddende investeringsforening«: », jf. ligningslovens § 16

C, stk. 1,».

4. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 3,

stk. 1«: », eller § 3 a«.

5. § 3 e, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2 medregnes aktiver

som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, med værdien af de underliggende

aktiver.«

6. I § 3 e indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Ved anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt

i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og kontanter i tilknytning hertil forstås

anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i

Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at

anbringe midler i finansielle instrumenter samt at indgå

terminsforretninger.«

7. I § 3 f, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »et beløb

svarende til«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

8. I § 3 f, stk. 3, 4. pkt., indsættes efter

»nedsættelsen«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

9. I § 3 f, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter

»udgør«: »nyplaceringsrenten ganget med«.

10. § 10 a, stk. 1, affattes således:

»Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, af investeringsbeviser

i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter

ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger),

udskilles som et særskilt afgiftsgrundlag.«

§ 7

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli

1995, som ændret ved § 108 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages

følgende ændringer:

1. § 2, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Endvidere skal udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens

§ 16 C, stk. 1, opgøre fortjeneste og tab efter § 6.«

2. § 2 d, stk. 1, affattes således:

»Fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i

udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke

anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet

til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning

og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i §

2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og til højst

at foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i

aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G og kontanter i tilknytning

hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse.

Ved anbringelse på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8

C-8 G og kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende

aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om

investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle

instrumenter samt at indgå terminsforretninger. Anbringelse på

anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens

anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de

i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte

grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, finder

1. pkt. anvendelse. Der ses dog bort fra overskridelser af den i 2. pkt.

nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter

tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med

nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af

den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen

ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Ved

opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. medregnes

aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G med værdien af det

underliggende aktiv.«

3. I § 2 d, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »en del

af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår

investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning

og i«.

4. I § 2 d, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »en del

af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår

investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning

og i«.

5. I § 2 d indsættes som stk. 6 :

»Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om

administrationen af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.«

6. I § 6, stk. 7, nr. 3, indsættes efter

»anpartskapitalen«: »i kreditorselskabet«.

§ 8

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.

(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 19. juli 1995, som

ændret ved § 112 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende

ændringer:

1. § 8, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Aktiver og passiver, der er erhvervet af det

indskydende selskab i spekulationshensigt eller som led i næring, behandles

ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de

var erhvervet af dette selskab i spekulationshensigt henholdsvis som led i

næring. Det forhold, at et aktiv eller et passiv ved fusionen er overgået fra

det indskydende selskab til det modtagende selskab, er ikke til hinder for,

at aktivet eller passivet ved opgørelsen af det modtagende selskabs

skattepligtige indkomst anses for erhvervet i spekulationshensigt eller som

led i næring.«

2. § 8, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, skal udbytte, der er modtaget af

det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«

3. § 8, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Ved fusion kan underskud i et af de fusionerende

selskaber fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle

de fusionerende selskaber, ikke nedbringe den skattepligtige indkomst i det

modtagende selskab til et beløb mindre end selskabets positive

nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra udlejning af

afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Underskuddet opgøres før

skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger. Endvidere kan et underskud for

samme periode i et af de fusionerende selskaber ikke nedbringe den

skattepligtige indkomst i det modtagende selskab, såfremt det eller de

pågældende selskaber på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen i det

væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved

erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet

ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse,

såfremt de i fusionen deltagende selskaber, der har underskud som nævnt i

1.-3. pkt., er koncernforbundne fra fusionsdatoen og til den dag, hvor

fusionen er vedtaget i de nævnte fusionerende selskaber. Som koncernforbundne

selskaber anses selskaber, hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte

ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller

indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Begrænsningen i 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan nedbringe den

skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive

nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud i selskaber som nævnt i

ligningslovens § 15, stk. 12.«

4. § 14, stk. 1, affattes således:

»Bestemmelserne i kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse:

1) Ved fusion af sparekasser som omhandlet i selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 2 a.

2) Når en af de i nr. 1 nævnte sparekasser fusionerer med et aktieselskab

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, der har tilladelse til

at drive pengeinstitutvirksomhed, og den modtagende sparekasse besidder

samtlige aktier i det indskydende selskab.

3) Ved fusion af andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter

kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. som omhandlet i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a.

4) Ved fusion af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5

og 6, beskattede gensidige forsikringsforeninger.«

5. I § 15, stk. 2, 3 og 4, § 15 b, stk. 1 og

2, og § 15 d, stk. 2 og 3, ændres »§ 8, stk. 1-4 og

7,» til: »§ 8, stk. 1-4,».

§ 9

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996,

foretages følgende ændringer:

1. I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »tilskrivning

eller forfald af renter og udbytter m.v.« til:

»kalenderårsperiodisering af renter og tilskrivning eller forfald af

udbytter m.v.«

2. I § 10 B, stk. 1, 2. pkt., ændres »samt hel eller

delvis hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening«

til: »samt om hævninger, herunder om tidspunktet for den enkelte

hævning, af indestående i en kontoførende investeringsforening, samt den til

den enkelte hævning svarende del af urealiseret fortjeneste eller tab på den

kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for

hævningen«.

§ 10

I lov nr. 256 af 19. april 1995 om ændring af selskabsskatteloven og

fusionsskatteloven. (Sikkerhedsfonde) foretages følgende ændring:

1. I § 3 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Forsikringsselskaber, der har et andet indkomstår

end kalenderåret, kan endvidere i stedet for at anvende det i

selskabsskattelovens § 13 C, som affattet ved denne lovs § 1, nævnte

opgørelsestidspunkt, den 31. december 1994, vælge at opgøre de

forsikringsmæssige reserver for egen regning bortset fra bonushensættelser og

sikkerhedsfondshenlæggelser ultimo det indkomstår, der træder i stedet for

kalenderåret 1994.«

§ 11

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden

af § 1, nr. 1. § 1, nr. 1, har virkning for tilskud ydet fra og med den 15.

februar 1995.

Stk. 2. § 1, nr. 2-12, og §§ 2-10 træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning, når nedbringelsen eller

indfrielsen sker den 18. januar 1995 eller senere. § 1, nr. 4, 6 og 7, har

virkning for ændring af ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for

ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 18. januar 1995 eller

senere, dog har § 1, nr. 4, indtil den 6. december 1995 kun virkning for

aftaler om overdragelse af kapitalandele m.v. eller aftale om ændring af

råden over stemmeværdien. § 1, nr. 5, har virkning for ændring af ejerforhold

til kapitalandele eller andele eller ændring af råden over stemmeværdien, der

indtræder den 6. december 1995 eller senere.

Stk. 4. § 1, nr. 8-12, §§ 2 og 3, § 4, nr. 1, 2, 4 og 5, § 5, nr.

3 og 4, og §§ 7 og 9 har virkning fra og med den 1. januar 1996. Et negativt

beløb, som efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4, 2. og 3. pkt., jf.

lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, ville kunne fremføres til

fradrag efter den 1. januar 1996, kan fradrages efter ligningslovens § 16 C,

stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, i indtil det femte

indkomstår efter det indkomstår, hvori det negative beløb er opstået. Dette

gælder dog kun, i det omfang det negative beløb udgøres af tab som omhandlet

i kursgevinstlovens § 6. I perioden fra og med den 1. januar 1996 til og med

den 31. december 1996 kan investeringsforeningen som alternativ til de i

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2.-7. pkt., som affattet ved

denne lovs § 7, nr. 2, omhandlede vedtægtskrav og placeringsregler i

tilknytning til kontanter samt aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8

G og kontanter i tilknytning hertil anvende de tilsvarende regler i

realrenteafgiftslovens § 3 e som ændret ved denne lovs § 6, nr. 1-6, som har

virkning for den nævnte periode, jf. stk. 8.

Stk. 5. § 4, nr. 6, har virkning for overdragelser, hvorom der

indgås bindende aftaler den 1. juli 1994 eller senere.

Stk. 6. § 5, nr. 1, har virkning fra og med den 1. juli 1995.

Stk. 7. § 5, nr. 2 og 5, har virkning fra og med indkomståret

1996.

Stk. 8. § 6, nr. 1 og 6, har virkning for

investeringsforeningernes anskaffelser efter 1. januar 1997. § 6, nr. 4, og

opregningen i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1, 1. pkt., af aktier som

nævnt i realrenteafgiftslovens § 3 a blandt de aktiver, der medfører

afgiftspligt af kursgevinster, har virkning for investeringsforeningens

anskaffelser efter 1. januar 1996. § 6, nr. 2 og 5, og opregningen af

foreningens administrationsbygning i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1, 1.

pkt., blandt aktiver, der ikke medfører afgiftspligt af kursgevinster, har

virkning for afgiftsåret 1995 og senere afgiftsår. § 6, nr. 3 og 7-10, har

virkning for afgiftsåret 1996 og senere afgiftsår. Realrenteafgiftslovens § 3

e, stk. 3, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995,

gælder også for afgiftsåret 1995.

Stk. 9. § 8, nr. 1, 2 og 5, har virkning for fusioner, der

vedtages den 6. december 1995 eller senere.

Stk. 10. § 8, nr. 3, har virkning for fusioner, når fusionsdatoen

er den 6. december 1995 eller senere.

Stk. 11. § 8, nr. 4, har virkning for fusioner, der vedtages dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende eller senere.

Stk. 12. § 10 har virkning fra og med den 18. januar 1995.

Ændringsforslag

Af skatteministeren:

Til § 11 1) I stk. 3 indsættes som 4. pkt.:

»Ligningslovens § 15, stk. 10, 6.-8. pkt., som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 7, finder ikke anvendelse på ændring af ejerforhold til

kapitalandele m.v. eller på ændring af råden over stemmeværdien, der

indtræder i perioden 18. januar 1995-1. maj 1996, såfremt ændringen i den

nævnte periode udgør 50 pct. eller derunder, og såfremt ændringen af

ejerforhold til kapitalandele m.v. eller andele eller ændringen af råden over

stemmeværdien i det udenlandske ikkebørsnoterede moderselskab eller

moderforening i perioden udgør mere end 50 pct.«

2) I stk. 4 indsættes som 5. pkt.:

»De i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2.-7. pkt., som

affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, omhandlede vedtægtskrav anses i den i 4.

pkt. nævnte periode for opfyldt, såfremt investeringsforeningen faktisk

placerer sine midler i overensstemmelse med vedtægtskravene og

investeringsforeningen senest med virkning fra og med den 1. januar 1997 har

ændret sine vedtægter således, at de opfylder vedtægtskravene.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget vedrører alene et overgangsproblem.

Efter lovforslaget skal den foreslåede regel om gennemsigtighed i visse

tilfælde til aktionærer i udenlandske ikke-børsnoterede moderselskaber og

moderforeninger have virkning for ændring af ejerforhold til kapitalandele

m.v. eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien, der

indtræder den 18. januar 1995 eller senere.

Lovforslaget kan i en særlig situation herved i forhold til gældende

regler få skærpende virkning med tilbagevirkende kraft. Det gælder den

situation, hvor der mellem den 18. januar 1995 og nu er sket en overdragelse

af kapitalandele i et selskab med 50 pct. eller derunder, samtidig med at der

er sket en ændring i ejerforholdene i det udenlandske ikkebørsnoterede

moderselskab med mere end 50 pct.

Ændringsforslaget går ud på, at transparensreglerne i ligningslovens § 15,

stk. 10, 6.-8. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, ikke skal finde

anvendelse på ændring af ejerforhold til kapitalandele m.v. eller på ændring

af råden over stemmeværdien, der indtræder i perioden 18. januar 1995-1. maj

1996, når en bestemt betingelse er opfyldt. Betingelsen er, at ændringen af

ejerforhold til kapitalandele eller ændringen af råden over stemmeværdien i

det danske selskab i perioden 18. januar 1995-1. maj 1996 udgør 50 pct. eller

derunder, og ændringen i ejerforholdene m.v. i det udenlandske

ikkebørsnoterede moderselskab m.v. i samme periode udgør mere end 50 pct.

Til nr. 2 Efter den hidtil gældende § 2 d i aktieavancebeskatningsloven

stilles der intet krav til udformningen af vedtægterne i rene

aktieafdelinger, men alene krav til, hvorledes afdelingerne faktisk skal

placere sine midler. Efter de foreslåede regler stilles der imidlertid krav

til, at det af vedtægterne fremgår, at afdelingen alene må investere i de

aktiver, rene aktieafdelinger må investere i. De foreslåede regler har

virkning fra og med den 1. januar 1996. Foreninger, som i deres vedtægter

allerede har indarbejdet et krav om at placere midlerne i overensstemmelse

med reglerne i realrenteafgiftslovens § 3 e og aktieavancebeskatningslovens §

2 d for rene aktieafdelinger vil på grund af den foreslåede bestemmelse i

lovforslagets § 11, stk. 4, 4. pkt., opfylde de krav, der stilles til rene

aktieafdelinger - også inden en vedtægtsændring, som tager højde for de

foreslåede nye regler. Imidlertid er opmærksomheden blevet henledt på, at der

findes afdelinger, som ikke har indrettet deres vedtægter på denne måde.

Gøres vedtægtskravet gældende for disse afdelinger fra og med den 1. januar

1996, vil de ikke længere være at anse for rene aktieafdelinger, medmindre de

nødvendige ændringer af vedtægterne har været foretaget inden den 1. januar

1996.

Da det forekommer uhensigtsmæssigt, at det for disse afdelingers

vedkommende kræves, at vedtægterne er ændret forud for lovforslagets

vedtagelse, foreslås det, at en afdeling i kalenderåret 1996 kan anses for en

ren aktieafdeling, uanset at kravene til vedtægterne i

aktieavancebeskatningslovens § 2 d ikke er opfyldt. Dette kræver dog, at

afdelingens faktiske placeringer af formuen opfylder de placeringsregler, som

følger af kravene til vedtægterne, og det kræver, at vedtægterne senest med

virkning fra og med 1. januar 1997 indrettes således, at de krav, der i

aktieavancebeskatningslovens § 2 d stilles til vedtægterne, opfyldes.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter