1995 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (BESKATNING AF INVESTERINGSFORENINGER OG DERES MEDLEMMER, AFGRÆNSNING AF »TOMME« SELSKABER, UNDERSKUDSBEGRÆNSNING VED SKATTEFRI FUSION M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995,
foretages følgende ændringer:
1. I § 7 F, stk. 1, nr. 7, ændres ».« til:
»,», og som nr. 8 indsættes:
»8) tilskud, som i medfør af § 9, stk. 4, i lov om jordfordeling
mellem landejendomme ydes til udgifter, som afholdes af lodsejerne.«
2. I § 15, stk. 5, indsættes som 5. og 6.
pkt.:
»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere,
såfremt kreditor eller kautionist, jf. stk. 4, på grund af reglerne i
kursgevinstlovens § 6 B på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af
fordringen ikke ville have haft fradrag for et eventuelt tab på fordringen
eller for kautionistens vedkommende den regresfordring, som ville være opnået
ved en eventuel kautionsbetaling. Formindskelsen efter 5. pkt. opgøres som
forskellen mellem på den ene side kreditors anskaffelsessum for den
pågældende fordring eller den anskaffelsessum for regresfordringen,
kautionisten ville have efter en eventuel kautionsbetaling vedrørende den
pågældende fordring, og på den anden side fordringens kursværdi på
indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det foretagne
kapitalindskud.«
3. I § 15, stk. 6, ændres »personskattelovens §
13« til: »personskattelovens § 13 og § 13 a«.
4. § 15, stk. 7, 3. pkt., affattes således:
»Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller ændring af
stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke nedbringe
den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller foreningen på
tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller
for ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk
Læs alt
risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et
eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen.«
5. I § 15, stk. 7, 4. pkt., ændres »aftale om
overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om« til:
»ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for«.
6. I § 15, stk. 8, nr. 1, indsættes efter
»renteudgifter«: »samt fradrag efter § 6«.
7. I § 15, stk. 10, indsættes som 3.-8. pkt.:
»Et moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem
begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori
underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog vælge at
anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i moderselskabet er noteret på
navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 3. pkt.
ophører med at være børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved
anvendelsen af stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds
efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et
børsnoteret selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig virkning
vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret på navn. 1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse for ikkebørsnoterede moderselskaber og
moderforeninger, der har hjemsted i en stat, med hvilken Danmark har indgået
en dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne eller i et land
inden for Den Europæiske Union. Det gælder dog kun, såfremt ejerandele i
datterselskabet mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det
indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten
moderselskabet efter 6. pkt. eller et andet datterselskab, hvori
moderselskabet i den nævnte periode ejer mindst 25 pct. af ejerandelene. 6.
og 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse for foreninger.«
8. § 16 A, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,
jf. § 16 C, stk. 1, er skattefri i det omfang, der fremgår af stk. 6 og 7,
hvis udlodningerne modtages af personer m.v. omfattet af kildeskattelovens §
1. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af udlodningen omfattes af
kursgevinstlovens § 3.«
9. I § 16 A indsættes som stk. 6 og 7:
»Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5
opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden
side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens
nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk.
4, 1. og 2. pkt., stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 2. pkt.
Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter
stk. 5 ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra
investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10,
nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 3.«
10. Efter § 16 B indsættes:
» § 16 C. Ved udloddende investeringsforeninger forstås
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes
indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse for et
indkomstår foretager en udlodning, der mindst skal udgøre det efter stk. 2-6
opgjorte beløb (minimumsudlodningen), og som ifølge deres vedtægter er
forpligtet til at foretage en sådan udlodning.
Stk. 2. Minimumsudlodningen udgør summen af indkomstårets
indtægter og nettobeløb som nævnt i stk. 3 med fradrag for tab og udgifter
efter stk. 4-6.
Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende
indtægter:
1) Indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.
2) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter § 16 B, som
ikke omfattes af nr. 9.
3) Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i
kursgevinstlovens § 6.
4) Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der
opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7.
5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§
8 C-8 G fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i
kursgevinstlovens § 8 F, stk. 2-5, og § 8 G, stk. 2 og 3.
6) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2
fratrukket tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.
7) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2
a.
8) Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, ved afståelse
af beviser for indskud i investeringsforeninger.
9) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter § 16 B, som
for skattepligtige personer ville være omfattet af personskattelovens § 4 a,
stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6.
10) Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der
opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7, fratrukket tab på
sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke
overstiger gevinsterne.
Stk. 4. I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-8, fradrages
tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6 samt
tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for
skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 ville have været
fradragsberettigede efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Et
negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter stk. 3,
nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i
nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.
Stk. 5. Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af
minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration, i det omfang
udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter
stk. 3 og 4. Fradraget efter 1. pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive
nettobeløb opgjort efter
1) stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter stk. 4, 1. pkt.,
2) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 2 pkt., og
3) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 3. pkt.
Stk. 6. Er det samlede beløb, der opgøres til udlodning efter stk.
3 og 4, negativt, kan dette for investeringsforeningens fem efterfølgende
indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes efter stk.
3-5. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for
et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte
fradrag fordeles efter reglerne i stk. 4 i det år, hvori fradrag
foretages.«
11. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 6«
til: »nr. 5«.
12. I § 33 G, stk. 3, ændres »nr. 7« til:
»nr. 6«.
§ 2
I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 770 af 19. september 1995, som ændret ved § 110 i lov
nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 2 affattes således:
» § 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne deres andel af:
1) Indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.
2) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B.
3) Gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven.
4) Realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme
bestemmelse, realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a, realiserede fortjenester som omhandlet i
avancebeskatningslovens § 2 d ved afståelse af beviser for indskud i
investeringsforeninger nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse og
realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter samme
bestemmelse.
Medregning skal ske i overensstemmelse med de for det pågældende medlem
almindeligt gældende skatteregler, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Ved indkomstopgørelsen skal medregnes de i stk. 1 nævnte
beløb, som foreningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med
eller udløber i medlemmets indkomstår.
Stk. 3. Den i aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4 nævnte frist
på tre år vedrørende erhvervelsen af aktierne regnes fra det tidspunkt, hvor
medlemmet foretager sit indskud i investeringsforeningen, dog tidligst fra
det tidspunkt, hvor investeringsforeningen erhverver aktierne.
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4,
stk. 2, finder aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, anvendelse på
fortjenester ved afståelse af børsnoterede aktier.
Stk. 5. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5
opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8.«
2. § 3 affattes således:
»§ 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori et medlem hæver af sit indskud, skal medlemmet ud over de i
§ 2 omhandlede beløb medregne fortjenester eller tab på en til det hævede
indskud svarende andel af investeringsforeningens værdipapirer på tidspunktet
for hævningen af indskuddet. Medlemmets andel af fortjenester eller tab anses
for realiseret ved hævningen af indskuddet. Hæves kun en del af indskuddet,
anses det først indskudte beløb som først hævet. Medregning sker efter de for
det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler. § 2, stk. 3-5,
finder dog tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en
investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i
pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger
m.v., sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en
investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing
i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. sidestilles med indskud.«
3. I § 4 ændres »skattepligtige almindelige
indkomst« til: »skattepligtige indkomst«.
§ 3
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som
senest ændret ved § 2 i lov nr. 228 af 27. marts 1996, foretages følgende
ændringer:
1. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »og 6« til:
»og 5«.
2. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »og 7« til:
»og 6«.
3. § 4, stk. 1, nr. 5 b, ophæves.
4. § 4, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
5. § 4 a, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del af udlodningerne,
der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af
udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra
foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr.
1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og
stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt. Den omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke
overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive
nettoindtægter i form af indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3,
nr. 9, nedsat med det efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, opgjorte
beløb og forhøjet eller nedsat med foreningens nettogevinster eller -tab ved
afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det
indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller
-tabene ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4
opgøres under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.
1, 3 og 4, samt § 6,».
6. § 4 a, stk. 1, nr. 5, ophæves.
Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 5 og 6.
7. I § 4 a, stk. 1, nr. 7, 2. pkt. , der bliver § 4 a, stk.
1, nr. 6, 2. pkt., ændres »Nr. 6« til: »Nr. 5«.
8. § 4 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Stk. 1 omfatter heller ikke fortjeneste og tab ved afståelse af
medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste eller
tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelse 3 år eller
mere efter erhvervelsen af omsættelige investeringsbeviser i
investeringsforeninger.«
§ 4
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, som senest ændret ved §
4 i lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, affattes således:
»5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens §
16 C, stk. 1, omfattes dog af nr. 6,».
2. § 1, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
3. I § 3, stk. 1, nr. 16, ændres »§ 15 X« til:
»§ 31«.
4. § 13, stk. 4, 2. og 3. pkt., samt § 13, stk.
5, 4. pkt., ophæves.
5. I § 13 indsættes som stk. 6-9:
»Stk. 6. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,
jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang,
der fremgår af stk. 7 og 8. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de
beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 7. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 6 opgøres
som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den
del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens minimumsudlodning beregnet
efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.
Stk. 8. Uanset stk. 7 kan den skattefri del af de samlede
udlodninger efter stk. 6 dog ikke overstige foreningens positive
nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger
vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.
Stk. 9. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på den del af
udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16
C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den
skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af
udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af
ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens §
16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og
3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige
den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens indtægter omfattet af
ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C,
stk. 5, nr. 2. Stk. 4 og 5 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for
indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3.«
6. § 33 A, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun
anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på
overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere
datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.«
§ 5
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 26. juli 1995, som senest ændret ved § 5 i
lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Af gaver, som ydes til stiftelse af fonde som nævnt i 2. pkt.,
svares en afgift på 20 pct., jf. dog 1. pkt.«
2. § 8, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Dog kan fradrag for renteudgifter og fradrag efter ligningslovens §
6 foretages, uanset om udgifterne eller tabene ikke vedrører erhvervelsen af
de skattepligtige indtægter.«
3. § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., samt stk. 4, 5.
pkt., ophæves.
4. I § 10 indsættes som stk. 5-8:
»Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,
jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang,
der fremgår af stk. 6 og 7. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de
beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres
som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den
del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens
minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.
Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af de samlede
udlodninger efter stk. 5 dog ikke overstige investeringsforeningens
nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger
vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.
Stk. 8. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på den del af
udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16
C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den
skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af
udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter
omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter
ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6,
jf. stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan
dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra
investeringsforeningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3,
nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3 og 4 finder
dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger,
udlodningerne hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §
3.«
5. I § 22, 1. pkt., ændres »overgangsskatteåret«
til: »det indkomstår, hvori fonden eller foreningen første gang
beskattes efter fondsbeskatningsloven«.
§ 6
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 3 e, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter højst må foretage
anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som
nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og kontanter i tilknytning hertil inden for en
samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må
anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, eller §
3 a bortset fra foreningens administrationsbygning, er kursværdiændringer og
realiserede kursgevinster og -tab afgiftsfri.«
2. I § 3 e, stk. 2, ophæves 1. pkt., og i stedet
indsættes som nye punktummer:
»Hvis en investeringsforenings anbringelse af aktivmassen overskrider
eller ifølge vedtægterne må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser og
det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. sker
i mere end fem på hinanden følgende bankdage, er udbytter, kursværdiændringer
og realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3. Der ses
dog bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25
pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold
til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og
der ses bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25
pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes
investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom.«
3. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»udloddende investeringsforening«: », jf. ligningslovens § 16
C, stk. 1,».
4. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 3,
stk. 1«: », eller § 3 a«.
5. § 3 e, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2 medregnes aktiver
som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, med værdien af de underliggende
aktiver.«
6. I § 3 e indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Ved anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt
i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og kontanter i tilknytning hertil forstås
anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i
Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at
anbringe midler i finansielle instrumenter samt at indgå
terminsforretninger.«
7. I § 3 f, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »et beløb
svarende til«: »nyplaceringsrenten ganget med«.
8. I § 3 f, stk. 3, 4. pkt., indsættes efter
»nedsættelsen«: »nyplaceringsrenten ganget med«.
9. I § 3 f, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter
»udgør«: »nyplaceringsrenten ganget med«.
10. § 10 a, stk. 1, affattes således:
»Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, af investeringsbeviser
i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter
ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger),
udskilles som et særskilt afgiftsgrundlag.«
§ 7
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli
1995, som ændret ved § 108 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages
følgende ændringer:
1. § 2, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Endvidere skal udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, opgøre fortjeneste og tab efter § 6.«
2. § 2 d, stk. 1, affattes således:
»Fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i
udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet
til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning
og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i §
2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og til højst
at foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i
aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G og kontanter i tilknytning
hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse.
Ved anbringelse på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8
C-8 G og kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende
aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om
investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle
instrumenter samt at indgå terminsforretninger. Anbringelse på
anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens
anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de
i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte
grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, finder
1. pkt. anvendelse. Der ses dog bort fra overskridelser af den i 2. pkt.
nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter
tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med
nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af
den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen
ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Ved
opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. medregnes
aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G med værdien af det
underliggende aktiv.«
3. I § 2 d, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »en del
af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår
investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning
og i«.
4. I § 2 d, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »en del
af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår
investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning
og i«.
5. I § 2 d indsættes som stk. 6 :
»Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om
administrationen af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.«
6. I § 6, stk. 7, nr. 3, indsættes efter
»anpartskapitalen«: »i kreditorselskabet«.
§ 8
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 19. juli 1995, som
ændret ved § 112 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende
ændringer:
1. § 8, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Aktiver og passiver, der er erhvervet af det
indskydende selskab i spekulationshensigt eller som led i næring, behandles
ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de
var erhvervet af dette selskab i spekulationshensigt henholdsvis som led i
næring. Det forhold, at et aktiv eller et passiv ved fusionen er overgået fra
det indskydende selskab til det modtagende selskab, er ikke til hinder for,
at aktivet eller passivet ved opgørelsen af det modtagende selskabs
skattepligtige indkomst anses for erhvervet i spekulationshensigt eller som
led i næring.«
2. § 8, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, skal udbytte, der er modtaget af
det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«
3. § 8, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Ved fusion kan underskud i et af de fusionerende
selskaber fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle
de fusionerende selskaber, ikke nedbringe den skattepligtige indkomst i det
modtagende selskab til et beløb mindre end selskabets positive
nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra udlejning af
afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Underskuddet opgøres før
skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger. Endvidere kan et underskud for
samme periode i et af de fusionerende selskaber ikke nedbringe den
skattepligtige indkomst i det modtagende selskab, såfremt det eller de
pågældende selskaber på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen i det
væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved
erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet
ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse,
såfremt de i fusionen deltagende selskaber, der har underskud som nævnt i
1.-3. pkt., er koncernforbundne fra fusionsdatoen og til den dag, hvor
fusionen er vedtaget i de nævnte fusionerende selskaber. Som koncernforbundne
selskaber anses selskaber, hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte
ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller
indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.
Begrænsningen i 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan nedbringe den
skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive
nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud i selskaber som nævnt i
ligningslovens § 15, stk. 12.«
4. § 14, stk. 1, affattes således:
»Bestemmelserne i kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse:
1) Ved fusion af sparekasser som omhandlet i selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2 a.
2) Når en af de i nr. 1 nævnte sparekasser fusionerer med et aktieselskab
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, der har tilladelse til
at drive pengeinstitutvirksomhed, og den modtagende sparekasse besidder
samtlige aktier i det indskydende selskab.
3) Ved fusion af andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter
kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. som omhandlet i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a.
4) Ved fusion af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5
og 6, beskattede gensidige forsikringsforeninger.«
5. I § 15, stk. 2, 3 og 4, § 15 b, stk. 1 og
2, og § 15 d, stk. 2 og 3, ændres »§ 8, stk. 1-4 og
7,» til: »§ 8, stk. 1-4,».
§ 9
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996,
foretages følgende ændringer:
1. I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »tilskrivning
eller forfald af renter og udbytter m.v.« til:
»kalenderårsperiodisering af renter og tilskrivning eller forfald af
udbytter m.v.«
2. I § 10 B, stk. 1, 2. pkt., ændres »samt hel eller
delvis hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening«
til: »samt om hævninger, herunder om tidspunktet for den enkelte
hævning, af indestående i en kontoførende investeringsforening, samt den til
den enkelte hævning svarende del af urealiseret fortjeneste eller tab på den
kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for
hævningen«.
§ 10
I lov nr. 256 af 19. april 1995 om ændring af selskabsskatteloven og
fusionsskatteloven. (Sikkerhedsfonde) foretages følgende ændring:
1. I § 3 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Forsikringsselskaber, der har et andet indkomstår
end kalenderåret, kan endvidere i stedet for at anvende det i
selskabsskattelovens § 13 C, som affattet ved denne lovs § 1, nævnte
opgørelsestidspunkt, den 31. december 1994, vælge at opgøre de
forsikringsmæssige reserver for egen regning bortset fra bonushensættelser og
sikkerhedsfondshenlæggelser ultimo det indkomstår, der træder i stedet for
kalenderåret 1994.«
§ 11
Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden
af § 1, nr. 1. § 1, nr. 1, har virkning for tilskud ydet fra og med den 15.
februar 1995.
Stk. 2. § 1, nr. 2-12, og §§ 2-10 træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning, når nedbringelsen eller
indfrielsen sker den 18. januar 1995 eller senere. § 1, nr. 4, 6 og 7, har
virkning for ændring af ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for
ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 18. januar 1995 eller
senere, dog har § 1, nr. 4, indtil den 6. december 1995 kun virkning for
aftaler om overdragelse af kapitalandele m.v. eller aftale om ændring af
råden over stemmeværdien. § 1, nr. 5, har virkning for ændring af ejerforhold
til kapitalandele eller andele eller ændring af råden over stemmeværdien, der
indtræder den 6. december 1995 eller senere. Ligningslovens § 15, stk. 10,
6.-8. pkt. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder ikke anvendelse på
ændring af ejerforhold til kapitalandele m.v. eller på ændring af råden over
stemmeværdien, der indtræder i perioden 18. januar 1995-1. maj 1996, såfremt
ændringen i den nævnte periode udgør 50 pct. eller derunder, og såfremt
ændringen af ejerforhold til kapitalandele m.v. eller andele eller ændringen
af råden over stemmeværdien i det udenlandske ikkebørsnoterede moderselskab
eller moderforening i perioden udgør mere end 50 pct.
Stk. 4. § 1, nr. 8-12, §§ 2 og 3, § 4, nr. 1, 2, 4 og 5, § 5, nr.
3 og 4, og §§ 7 og 9 har virkning fra og med den 1. januar 1996. Et negativt
beløb, som efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4, 2. og 3. pkt., jf.
lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, ville kunne fremføres til
fradrag efter den 1. januar 1996, kan fradrages efter ligningslovens § 16 C,
stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, i indtil det femte
indkomstår efter det indkomstår, hvori det negative beløb er opstået. Dette
gælder dog kun, i det omfang det negative beløb udgøres af tab som omhandlet
i kursgevinstlovens § 6. I perioden fra og med den 1. januar 1996 til og med
den 31. december 1996 kan investeringsforeningen som alternativ til de i
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2.-7. pkt., som affattet ved
denne lovs § 7, nr. 2, omhandlede vedtægtskrav og placeringsregler i
tilknytning til kontanter samt aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8
G og kontanter i tilknytning hertil anvende de tilsvarende regler i
realrenteafgiftslovens § 3 e som ændret ved denne lovs § 6, nr. 1-6, som har
virkning for den nævnte periode, jf. stk. 8. De i
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2.-7. pkt., som affattet ved
denne lovs § 7, nr. 2, omhandlede vedtægtskrav anses i den i 4. pkt. nævnte
periode for opfyldt, såfremt investeringsforeningen faktisk placerer sine
midler i overensstemmelse med vedtægtskravene og investeringsforeningen
senest med virkning fra og med den 1. januar 1997 har ændret sine vedtægter
således, at de opfylder vedtægtskravene.
Stk. 5. § 4, nr. 6, har virkning for overdragelser, hvorom der
indgås bindende aftaler den 1. juli 1994 eller senere.
Stk. 6. § 5, nr. 1, har virkning fra og med den 1. juli 1995.
Stk. 7. § 5, nr. 2 og 5, har virkning fra og med indkomståret
1996.
Stk. 8. § 6, nr. 1 og 6, har virkning for
investeringsforeningernes anskaffelser efter 1. januar 1997. § 6, nr. 4, og
opregningen i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1, 1. pkt., af aktier som
nævnt i realrenteafgiftslovens § 3 a blandt de aktiver, der medfører
afgiftspligt af kursgevinster, har virkning for investeringsforeningens
anskaffelser efter 1. januar 1996. § 6, nr. 2 og 5, og opregningen af
foreningens administrationsbygning i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1, 1.
pkt., blandt aktiver, der ikke medfører afgiftspligt af kursgevinster, har
virkning for afgiftsåret 1995 og senere afgiftsår. § 6, nr. 3 og 7-10, har
virkning for afgiftsåret 1996 og senere afgiftsår. Realrenteafgiftslovens § 3
e, stk. 3, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995,
gælder også for afgiftsåret 1995.
Stk. 9. § 8, nr. 1, 2 og 5, har virkning for fusioner, der
vedtages den 6. december 1995 eller senere.
Stk. 10. § 8, nr. 3, har virkning for fusioner, når fusionsdatoen
er den 6. december 1995 eller senere.
Stk. 11. § 8, nr. 4, har virkning for fusioner, der vedtages dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende eller senere.
Stk. 12. § 10 har virkning fra og med den 18. januar 1995.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995,
foretages følgende ændringer:
1. I § 7 F, stk. 1, nr. 7, ændres ».« til:
»,», og som nr. 8 indsættes:
»8) tilskud, som i medfør af § 9, stk. 4, i lov om jordfordeling
mellem landejendomme ydes til udgifter, som afholdes af lodsejerne.«.
2. I § 15, stk. 5, indsættes som 5. og 6. pkt.:
»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere,
såfremt kreditor på grund af reglerne i kursgevinstlovens § 6 B på
tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen ikke ville have
haft fradrag for et eventuelt tab på fordringen. Formindskelsen efter 5. pkt.
opgøres som forskellen mellem på den ene side kreditors anskaffelsessum for
den pågældende fordring og på den anden side fordringens kursværdi på
indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det foretagne
kapitalindskud.«.
3. I § 15, stk. 6, ændres »personskattelovens §
13« til: »personskattelovens § 13 og § 13 a«.
4. § 15, stk. 7, 3. pkt., affattes således:
»Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller ændring af
stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke nedbringe
den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller foreningen på
tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller
for ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk
risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et
eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen.«.
5. I § 15, stk. 7, 4., pkt., ændres »aftale om
overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om« til:
»ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for«.
6. I § 15, stk. 8, nr. 1, indsættes efter
»renteudgifter«: »samt fradrag efter ligningslovens § 6«.
7. I § 15, stk. 10, indsættes som 3.-5. pkt. :
»Et moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem
begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori
underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog vælge at
anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i moderselskabet er noteret på
navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 3. pkt.
ophører med at være børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved
anvendelsen af stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds
efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et
børsnoteret selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig virkning
vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret på
navn.«.
8. § 16 A, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger
jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri i det omfang, der fremgår af
stk. 6 og 7, hvis udlodningerne modtages af personer m.v. omfattet af
kildeskattelovens § 1. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af
udlodningen omfattes af kursgevinstlovens § 3.«.
9. I § 16 A indsættes som stk. 6 og 7 :
» Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5
opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden
side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens
nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk.
4, 1. og 2. pkt., stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 2. pkt.
Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter
stk. 5 ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra
investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10,
nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 3.«.
10. Efter § 16 B indsættes:
» § 16 C. Ved udloddende investeringsforeninger forstås
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes
indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse for et
indkomstår foretager en udlodning, der mindst skal udgøre det efter stk. 2-6
opgjorte beløb (minimumsudlodningen), og som ifølge deres vedtægter er
forpligtet til at foretage en sådan udlodning.
Stk. 2. Minimumsudlodningen udgør summen af indkomstårets
indtægter og nettobeløb som nævnt i stk. 3 med fradrag for tab og udgifter
efter stk. 4-6.
Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende
indtægter:
1) Indtjente renter, fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.
2) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B, som ikke omfattes af nr. 9.
3) Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i
kursgevinstlovens § 6.
4) Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der
opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7.
5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§
8 C - 8 G, fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i
kursgevinstlovens § 8 F, stk. 2-5, og § 8 G, stk. 2-3.
6) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2
fratrukket tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.
7) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2
a.
8) Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, ved afståelse
af beviser for indskud i investeringsforeninger.
9) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B, som for skattepligtige personer ville være
omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6.
10) Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der
opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7, fratrukket tab på
sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes i det omfang, tabene ikke
overstiger gevinsterne.
Stk. 4. I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-8, fradrages
tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6 samt
tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for
skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 ville have været
fradragsberettigede efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Et
negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter stk. 3,
nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i
nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.
Stk. 5. Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af
minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration i det omfang,
udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter
stk. 3-4. Fradraget efter 1. pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive
nettobeløb opgjort efter
1) stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter stk. 4, 1. pkt.,
2) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 2 pkt., og
3) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 3. pkt.
Stk. 6. Er det samlede beløb, der opgøres til udlodning efter stk.
3-4, negativt, kan dette for investeringsforeningens fem efterfølgende
indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes efter stk.
3-5. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for
et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte
fradrag fordeles efter reglerne i stk. 4 i det år, hvori fradrag
foretages.«.
11. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 6«
til: »nr. 5«.
12. I § 33 G, stk. 3, ændres »nr. 7« til:
»nr. 6«.
§ 2
I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 770 af 19. september 1995, foretages følgende
ændringer:
1. § 2 affattes således:
» § 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne deres andel af:
1) Indtjente renter, fordelt over den periode renteindtægten vedrører.
2) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B.
3) Gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven.
4) Realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2, nedsat med eventuelle tab efter samme
bestemmelse, realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a, realiserede fortjenester som omhandlet i
avancebeskatningslovens § 2 d ved afståelse af beviser for indskud i
investeringsforeninger, nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, og
realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 4, nedsat med eventuelle tab efter samme
bestemmelse.
Medregning skal ske i overensstemmelse med de for det pågældende medlem
almindeligt gældende skatteregler, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Ved indkomstopgørelsen skal medregnes de i stk. 1 nævnte
beløb, som foreningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med
eller udløber i medlemmets indkomstår.
Stk. 3. Den i aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4 nævnte frist
på tre år vedrørende erhvervelsen af aktierne regnes fra det tidspunkt, hvor
medlemmet foretager sit indskud i investeringsforeningen, dog tidligst fra
det tidspunkt, hvor investeringsforeningen erhverver aktierne.
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4,
stk. 2, finder aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, anvendelse på
fortjenester ved afståelse af børsnoterede aktier.
Stk. 5. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5
opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8.«.
2. § 3 affattes således:
» § 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori et medlem hæver af sit indskud, skal medlemmet ud over de i
§ 2 omhandlede beløb medregne fortjenester eller tab på en til det hævede
indskud svarende andel af investeringsforeningens værdipapirer på tidspunktet
for hævningen af indskuddet. Medlemmets andel af fortjenester eller tab anses
for realiseret ved hævningen af indskuddet. Hæves kun en del af indskuddet,
anses det først indskudte beløb som først hævet. Medregning sker efter de for
det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler. § 2, stk. 3-5,
finder dog tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en
investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i
pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger
m.v., sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en
investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing
i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. sidestilles med indskud.«.
3. I § 4 ændres »skattepligtige almindelige
indkomst« til: »skattepligtige indkomst«.
§ 3
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som ændret ved lov nr.
826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »og 6« til:
»og 5«.
2. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »og 7« til:
»og 6«.
3. § 4, stk. 1, nr. 5 b, ophæves.
4. § 4, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
5. § 4 a, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del af udlodningerne,
der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af
udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra
foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr.
1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og
stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt. Den omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke
overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive
nettoindtægter i form af indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3,
nr. 9, nedsat med det efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, opgjorte
beløb og forhøjet eller nedsat med foreningens nettogevinster eller -tab ved
afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det
indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller
-tabene ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4
opgøres under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.
1, 3 og 4, samt § 6,».
6. § 4 a, stk. 1, nr. 5, ophæves.
Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 5 og 6.
7. I § 4 a, stk. 1, nr. 7, 2. pkt. , der bliver § 4 a, stk.
1, nr. 6, 2. pkt., ændres »Nr. 6« til: »Nr. 5«.
8. § 4 a, stk. 2, 2.-5. pkt., affattes således:
»Stk. 1 omfatter heller ikke fortjeneste og tab ved afståelse af
medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste ved
afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen af omsættelige
investeringsbeviser i investeringsforeninger, som ifølge vedtægterne er
forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens
administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i
aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier som omhandlet i § 2 a og
konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og til højst at
anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i aktiver som omhandlet i
kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G til afdækning af kursrisiko. Anbringelse på
anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens
anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de
i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte
grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende børsdage, finder
stk. 1 ikke anvendelse. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte
grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C
- 8 G med værdien af de underliggende aktiver.«.
9. I § 4 a indsættes som stk. 4 :
» Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om
administrationen af den i stk. 2, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.«.
§ 4
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, foretages følgende
ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, affattes således:
»5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens §
16 C, stk. 1, omfattes dog af nr. 6,».
2. § 1, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
3. § 13, stk. 4, 2. og 3. pkt., samt § 13, stk. 5, 4.
pkt., ophæves.
4. I § 13 indsættes som stk. 6-9 :
» Stk. 6. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,
jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang,
der fremgår af stk. 7-8. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser
for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 7. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 6 opgøres
som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den
del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens minimumsudlodning beregnet
efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.
Stk. 8. Uanset stk. 7 kan den skattefri del af de samlede
udlodninger efter stk. 6 dog ikke overstige foreningens positive
nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger
vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.
Stk. 9. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på den del af
udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16
C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den
skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af
udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af
ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens §
16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og
3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige
den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens indtægter omfattet af
ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C,
stk. 5, nr. 2. Stk. 4 og 5 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for
indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3.«.
5. § 33 A, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun
anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på
overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere
datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen.«.
§ 5
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 26. juli 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Af gaver, som ydes til stiftelse af fonde som nævnt i 2. pkt.,
svares en afgift på 20 pct., jf. dog 1. pkt.«.
2. § 8, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Dog kan fradrag for renteudgifter og fradrag efter ligningslovens §
6 foretages, uanset om udgifterne eller tabene ikke vedrører erhvervelsen af
de skattepligtige indtægter.«.
3. § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., samt stk. 4, 5.
pkt., ophæves.
4. I § 10 indsættes som stk. 5-8 :
» Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,
jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang,
der fremgår af stk. 6-7. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser
for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres
som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den
del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens
minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.
Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af de samlede
udlodninger efter stk. 5 dog ikke overstige investeringsforeningens
nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger
vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4 samt § 6.
Stk. 8. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på den del af
udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16
C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den
skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af
udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter
omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter
ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6,
jf. stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan
dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra
investeringsforeningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3,
nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3 og 4 finder
dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger,
udlodningerne hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §
3.«.
5. I § 22, 1. pkt., ændres »overgangsskatteåret«
til: »det indkomstår, hvori fonden eller foreningen første gang
beskattes efter fondsbeskatningsloven«.
§ 6
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 e, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andre
aktiver som nævnt i § 3, stk. 1,»: »eller § 3 a bortset fra
foreningens administrationsbygning«.
2. § 3 e, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Hvis en investeringsforenings anbringelse af aktivmassen overskrider
eller ifølge vedtægterne må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser, og
det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. sker
i mere end fem på hinanden følgende børsdage, er udbytter, kursværdiændringer
og realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3.«.
3. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»udloddende investeringsforening«: », jf. ligningslovens § 16
C, stk. 1,».
4. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 3,
stk. 1«: », eller § 3 a«.
5. § 3 e, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2 medregnes aktiver
som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, med værdien af de underliggende
aktiver.«.
6. I § 3 f, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »et beløb
svarende til«: »nyplaceringsrenten ganget med«.
7. I § 3 f, stk. 3, 4. pkt., indsættes efter
»nedsættelsen«: »nyplaceringsrenten ganget med«.
8. I § 3 f, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter
»udgør«: »nyplaceringsrenten ganget med«.
9. § 10 a, stk. 1, affattes således:
»Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, af investeringsbeviser
i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter
ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger),
udskilles som et særskilt afgiftsgrundlag.«.
§ 7
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli
1995, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Endvidere skal udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, opgøre fortjeneste og tab efter § 6.«.
2. § 2 d, stk. 1, affattes således:
»Fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i
udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet
til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning
og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i §
2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og til højst
at anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i aktiver som omhandlet i
kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G til afdækning af kursrisiko. Anbringelse på
anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens
anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de
i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte
grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende børsdage, finder
1. pkt. anvendelse. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte
grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C
- 8 G med værdien af de underliggende aktiver.«.
3. I § 2 d, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »en del
af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår
investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning
og i«.
4. I § 2 d, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »en del
af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår
investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning
og i«.
5. I § 2 d indsættes som stk. 6 :
» Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om
administrationen af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.«.
6. I § 6, stk. 7, nr. 3, indsættes efter
»anpartskapitalen«: »i kreditorselskabet«.
§ 8
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 19. juli 1995,
foretages følgende ændringer:
1. § 8, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Aktiver og passiver, der er erhvervet af det
indskydende selskab i spekulationshensigt eller som led i næring, behandles
ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de
var erhvervet af dette selskab i spekulationshensigt henholdsvis som led i
næring. Det forhold, at et aktiv eller et passiv ved fusionen er overgået fra
det indskydende selskab til det modtagende selskab, er ikke til hinder for,
at aktivet eller passivet ved opgørelsen af det modtagende selskabs
skattepligtige indkomst anses for erhvervet i spekulationshensigt eller som
led i næring.«.
2. § 8, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, skal udbytte, der er modtaget af
det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«.
3. § 8, stk. 7, affattes således:
» Stk. 7. Ved fusion kan underskud i et af de fusionerende
selskaber fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle
de fusionerende selskaber, ikke nedbringe den skattepligtige indkomst i det
modtagende selskab til et beløb mindre end selskabets positive
nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra udlejning af
afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Underskuddet opgøres før
skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger. Endvidere kan underskud for
samme periode ikke nedbringe den skattepligtige indkomst i det modtagende
selskab, såfremt et af de fusionerende selskaber på tidspunktet for
vedtagelse af fusionen i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere
datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. 1.-3.
pkt. finder ikke anvendelse, når de fusionerende selskaber i den i 1. pkt.
nævnte periode er datterselskaber af samme moderselskab, og betingelsen for
sambeskatning er opfyldt, jf. selskabsskattelovens § 31, eller når et
moderselskab fusionerer med et eller flere datterselskaber, og betingelsen
for sambeskatning er opfyldt, jf. selskabsskattelovens § 31. 1.-3. pkt.
finder heller ikke anvendelse, såfremt alle de fusionerende selskaber er
børsnoterede. Begrænsningen i 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan
nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets
positive nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud i selskaber som
nævnt i ligningslovens § 15, stk. 12.«.
4. I § 15, stk. 2, 3 og 4, § 15 b, stk. 1 og 2, og § 15 d, stk.
2 og 3, ændres »§ 8, stk. 1-4 og 7,» til : »§ 8, stk.
1-4,».
§ 9
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af 21. juni 1995,
foretages følgende ændringer:
1. I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »tilskrivning
eller forfald af renter og udbytter m.v.« til:
»kalenderårsperiodisering af renter og tilskrivning eller forfald af
udbytter m.v.«.
2. I § 10 B, stk. 1, 2. pkt., ændres »samt hel eller
delvis hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening«
til: »samt om hævninger, herunder om tidspunktet for den enkelte
hævning, af indestående i en kontoførende investeringsforening, samt den til
den enkelte hævning svarende del af urealiseret fortjeneste eller tab på den
kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for
hævningen«.
§ 10
I lov nr. 256 af 19. april 1995 om ændring af selskabsskatteloven og
fusionsskatteloven foretages følgende ændring:
1. I § 3 indsættes som stk. 3 :
» Stk. 3. Forsikringsselskaber, der har et andet indkomstår
end kalenderåret, kan endvidere i stedet for at anvende det i
selskabsskattelovens § 13 C, som affattet ved denne lovs § 1, nævnte
opgørelsestidspunkt, den 31. december 1994, vælge at opgøre de
forsikringsmæssige reserver for egen regning, bortset fra bonushensættelser,
og sikkerhedsfondshenlæggelser ultimo det indkomstår, der træder i stedet for
kalenderåret 1994.«.
§ 11
Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden
af § 1, nr. 1. § 1, nr. 1, har virkning for tilskud ydet fra og med den 15.
februar 1995.
Stk. 2. § 1, nr. 2-12, og §§ 2-10 træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning, når nedbringelsen eller
indfrielsen sker den 18. januar 1995 eller senere. § 1, nr. 4, 6 og 7, har
virkning for ændring af ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for
ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 18. januar 1995 eller
senere, dog har § 1, nr. 4, indtil den 6. december 1995 kun virkning for
aftaler om overdragelse af kapitalandele m.v. eller aftale om ændring af
råden over stemmeværdien. § 1, nr. 5, har virkning for ændring af ejerforhold
til kapitalandele eller andele eller ændring af råden over stemmeværdien, der
indtræder den 6. december 1995 eller senere.
Stk. 4. § 1, nr. 8-12, §§ 2 og 3, § 4, nr. 1-4, § 5, nr. 3 og 4,
og §§ 7 og 9 har virkning fra og med den 1. januar 1996.
Stk. 5. § 4, nr. 5, har virkning for overdragelser, hvorom der
indgås bindende aftaler den 1. juli 1994 eller senere.
Stk. 6. § 5, nr. 1, har virkning fra og med den 1. juli 1995.
Stk. 7. § 5, nr. 2 og 5, har virkning fra og med indkomståret
1996.
Stk. 8. § 6, nr. 1, 2, 4 og 5, har virkning for afgiftsåret 1995
og senere afgiftsår. Indsættelsen af henvisningen til realrenteafgiftslovens
§ 3 a i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1, 1. pkt., har dog først virkning
for afgiftsåret 1996 og senere afgiftsår. § 6, nr. 3 og 6-9, har virkning for
afgiftsåret 1996 og senere afgiftsår. § 3 e, stk. 3, som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, gælder også for afgiftsåret
1995.
Stk. 9. § 8 har virkning for fusioner, der vedtages den 6.
december 1995 eller senere.
Stk. 10. § 10 har virkning fra og med den 18. januar 1995.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget indeholder forslag til præcisering og forenkling af
beskatningsreglerne vedrørende udloddende og kontoførende
investeringsforeninger. Derudover indeholder lovforslaget en række mindre
ændringer inden for selskabs- og fondsbeskatningen.
De enkelte elementer i lovforslaget er følgende:
a. Justering af transparensprincippet for beskatning af udlodninger fra
udloddende investeringsforeninger samt forenkling af definitionen på en
udloddende investeringsforening - omtales nærmere under pkt. 2.
b. Præcisering og forenkling af de gældende beskatningsregler for
medlemmer af kontoførende investeringsforeninger - omtales nærmere under pkt.
3.
c. Justering af de ved lov nr. 425 af 14. juni 1995 vedtagne regler om
realrenteafgift af investeringsbeviser samt harmonisering af definitionen i
aktieavancebeskatningsloven af rene aktieafdelinger med den tilsvarende
definition i realrenteafgiftsloven - omtales nærmere under pkt. 4.
d. Præcisering af en bestemmelse i lov nr. 412 af 14. juni 1995 (handel
med underskudsselskaber m.v.). Præciseringen vedrører underskudsbegrænsning i
relation til kapitalforhøjelse og -nedsættelse. Indskrænkning af begrebet
»tomme« selskaber i underskudsbegrænsningsreglerne i ligningslovens
§ 15, stk. 7, og i hæftelsesreglen for selskabsskat i selskabsskattelovens §
33 A. Endvidere foreslås underskudsbegrænsning ved visse skattefri fusioner
for underskud opstået efter fusionsdatoen. Endelig foreslås en udvidelse af
anvendelsesområdet for nedsættelsesreglen i ligningslovens § 15, stk. 5.
Ændringerne omtales nærmere under pkt. 5.
e. Tilføjelse til ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 256 af 19. april
1995 (forsikringsselskabers sikkerhedsfonde), idet det har vist sig, at loven
har utilsigtede virkninger for forsikringsselskaber med forskudt indkomstår.
Ændringen omtales nærmere under pkt. 6.
f. Der foreslås indført skattefrihed for tilskud til lodsejere efter
jordfordelingslovens § 9, stk. 4 - omtales nærmere under pkt. 7.
g. Sidestillelse af kurstabsfradrag i forbindelse med omlægning af
kontantlån, jf. ligningslovens § 6, med renteudgifter - omtales nærmere under
pkt. 8.
h. Præcisering af, at fusionsskattelovens § 8, stk. 2, ikke er til hinder
for beskatning på grundlag af det modtagende selskabs forhold, og ophævelse
af § 8, stk. 4 - omtales nærmere under pkt. 9.
2. Udloddende investeringsforeninger
Ved lov nr. 299 af 27. april 1994 er der gennemført ændringer i
beskatningen af investeringsforeninger og deres medlemmer. For så vidt angår
de udloddende investeringsforeninger er beskatningsreglerne så vidt muligt
tilrettelagt således, at den samlede beskatning hos medlemmet af udlodninger
fra investeringsforeningen og af fortjeneste og tab ved afståelse af beviser
i investeringsforeningen svarer til den beskatning, der ville være blevet
foretaget, hvis medlemmet selv havde investeret i værdipapirer af den
karakter, som findes i den pågældende investeringsforening. Dette
beskatningsprincip betegnes almindeligvis som transparensprincippet.
I dette lovforslag fastholdes transparensprincippet som beskatningsprincip
vedrørende de udloddende investeringsforeninger. Det foreslås præciseret, at
der skal foretages sammenligning med de skatteregler, der ville have været
gældende, hvis en privatperson havde foretaget tilsvarende investeringer
(persontransparens). Der foreslås i lyset heraf en række justeringer i
transparensprincippet. Præciseringerne berører såvel reglerne om, hvilke
indtægter, avancer og tab, der skal udloddes, som beskatningsregler
vedrørende udlodningen.
De materielle ændringer af transparensprincippet omtales kort nedenfor.
Udlodningsreglerne foreslås ændret, således at de udloddende
investeringsforeninger så vidt muligt bliver forpligtet til at udlodde netop
de indtægter og avancer, der ville være skattepligtige hos personer ved
direkte investering, og således, at foreningerne så vidt muligt kan foretage
fradrag i udlodningen for netop de tab, der ville være fradragsberettigede
hos personer ved direkte investering.
Dette medfører, at adgangen til at fradrage tab på fordringer, der ikke
opfylder mindsterentekravet (sortstemplede fordringer), ophører, og at
adgangen til at fradrage tab på finansielle kontrakter indskrænkes.
For kursgevinster og -tab på fordringer, der opfylder kravet til
mindsterenten i kursgevinstlovens § 7, foreslås en særregel, hvorefter
kursgevinster skal udloddes, uanset at de ville være skattefri hos personer,
mens kurstab kan fragå i kursgevinster i samme indkomstår på andre
fordringer, der opfylder mindsterentekravet, men ikke i andre indtægter,
kursgevinster eller avancer, som investeringsforeningen er forpligtet til at
udlodde.
Beskatningsreglerne for udlodningen foreslås ændret således, at
selskaber m.v., der modtager udlodning fra udloddende investeringsforeninger,
ikke skal beskattes af den del af udlodningen, der hidrører fra indtægter,
der ville være skattefri, hvis selskabet selv havde foretaget investeringen.
Som en nyskabelse foreslås en egentlig definition af, hvad en udloddende
investeringsforening i skattemæssig forstand er.
Uddybende kommentarer til ændringerne i transparensprincippet og til
definitionsbestemmelsen findes i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
10, (ligningslovens § 16 C).
I forbindelse med de materielle ændringer i regelsættet er der foretaget
en samlet omskrivning af reglerne, hvorved det tilsigtes at gøre dem mere
præcise og lettere gennemskuelige.
3. Kontoførende investeringsforeninger
Kontoførende investeringsforeninger er ikke selvstændige skattesubjekter.
De kontoførende investeringsforeninger anses alene for at være
administratorer af medlemmernes indskud i foreningerne.
De enkelte medlemmer beskattes efter de for det pågældende medlem gældende
almindelige skatteregler af deres andel af foreningens indtjente renter og
udbytter, gevinster og tab som omhandlet i kursgevinstloven, realiserede
fortjenester og tab ved afståelse af aktier m.v.
Medlemmet skal medregne sin andel af de beløb, som foreningen har
indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med eller udløber i medlemmets
indkomstår. Dette gælder, uanset om beløbene udloddes til medlemmet eller
ikke. Udgifterne ved foreningens administration er udgifter til
formueadministration, der er omfattet af reglerne i ligningslovens § 17 C.
Det vil sige, at private personer ikke har fradrag for deres andel af
udgifterne ved foreningens administration. Afholdes udgifterne derimod af
selskaber, skattepligtige fonde eller foreninger eller af en person som led i
den pågældendes næring, er der fradrag for andelen af udgifterne.
Handelsomkostninger såsom kurtage og lignende medregnes ved opgørelsen af
gevinster og tab efter de for aktier og fordringer almindeligt gældende
regler.
Det foreslås præciseret , at medlemmerne skal beskattes i
overensstemmelse med de for det pågældende medlem almindeligt gældende
regler. Dette princip foreslås dog af hensyn til investeringsforeningernes
administration fraveget for så vidt angår periodiseringen af renter og for så
vidt angår opgørelsen af anskaffelsessummen for aktier. Det foreslås
endvidere, at aktieavancebeskatningslovens såkaldte 100.000 kr.s grænse for
beskatning af fortjeneste på børsnoterede aktier ikke skal finde anvendelse.
Det foreslås præciseret, hvorledes aktieavancebeskatningslovens treårsfrist
skal beregnes.
I indkomstår, hvori medlemmet hæver af sit indestående i foreningen, skal
medlemmet desuden beskattes efter nærmere fastsatte regler af en andel af
fortjeneste eller tab, der tilskrives eller fraskrives medlemmets indestående
i foreningen hidrørende fra foreningens aktier, obligationer, pantebreve og
lignende værdipapirer. For fysiske personer gælder dette dog som hovedregel
ikke for så vidt angår fortjeneste eller tab på blåstemplede obligationer, og
for selskaber gælder dette ikke for så vidt angår fortjeneste og tab ved
afståelse af aktier mere end tre år efter, at indskuddet i foreningen er
foretaget. Beskatningen efter de gældende regler indebærer, at medlemmerne
stort set beskattes på samme måde, som de ville være blevet beskattet,
såfremt de havde investeret direkte uden om investeringsforeningen.
De gældende regler foreslås forenklet, idet de foreslås afløst af
en bestemmelse om, at medlemmet skal medregne fortjenester og tab på en til
det hævede indskud svarende andel af investeringsforeningens værdipapirer på
tidspunktet for hævningen. Medlemmets andel af fortjenesten eller tabet anses
for realiseret ved hævningen af indskuddet. Medregningen skal med samme
undtagelser som ovenfor nævnt ske efter de for det pågældende medlem
almindeligt gældende skatteregler.
4. Realrenteafgift af investeringsbeviser
Efter lov nr. 425 af 14. juni 1995 er afkastet fra investeringsbeviser
realrenteafgiftsfri, når foreningen alene investerer i realrenteafgiftsfri
aktiver og derudover højst må anbringe 25 pct. af aktiverne i kontanter og
kurssikringselementer. Det foreslås, at investeringsforeninger, der kommer i
konflikt med 25 pct.s grænsen på grund af kursudsving i aktivmassen, får en
frist på 5 børsdage til at bringe sig i overensstemmelse med grænsen på ny.
Endvidere foreslås definitionerne i aktieavancebeskatningsloven og
personskatteloven af rene aktieafdelinger harmoniseret med den tilsvarende
definition i realrenteafgiftsloven, og reglerne for rene
obligationsafdelinger foreslås justeret. Der gives således mulighed for, at
de rene aktieafdelinger indenfor visse rammer kan placere sine midler i
kursafdækningsinstrumenter og i kontanter, og det foreslås, at såvel rene
aktieafdelinger som rene obligationsafdelinger får mulighed for at eje deres
egne administrationsbygninger, og at rene obligationsafdelinger får mulighed
for at eje aktier i det administrationsselskab, som står for administrationen
af afdelingen.
5. Underskudsbegrænsning og afgrænsning af »tomme«
selskaber
Der foreslås fire ændringer i det gældende regelsæt:
a. Fritagelse for underskudsbegrænsning
Det foreslås for det første at indføre mulighed for, at et selskab kan
undgå underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15 ved et ejerskifte m.v.
på mere end 50 pct. i visse af de situationer, hvor det reelle
ejerskifte er mindre end 50 pct. At det reelle ejerskifte i visse tilfælde er
mindre end det ejerskifte, som bestemmelsen medfører, skyldes, at
underskudsbegrænsningsreglerne kun gælder for ejerskifte i ikke børsnoterede
selskaber og en regel om, at i et selskab, der ejer mere end 25 pct. af
aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskab), anses aktionærerne i
moderselskabet og ikke moderselskabet selv for at være ejer af
datterselskabet.
I det tilfælde, hvor et ikke børsnoteret moderselskab bliver børsnoteret,
og i det tilfælde, hvor et børsnoteret moderselskab ved en aktieombytning
bliver det erhvervende selskab, sker der efter ligningslovens § 15, stk. 10,
et teknisk ejerskifte på mere end 50 pct. De reelle ejerforhold kan
imidlertid være enten helt uændrede eller ikke ændrede i samme omfang.
Det findes ikke rimeligt, at der indtræder underskudsbegrænsning i dette
tilfælde.
Det foreslås derfor, at et moderselskab, hvis aktier i den relevante
periode er blevet børsnoterede, kan vælge, at moderselskabets aktionærer skal
anses for at være ejere. Det er dog en betingelse, at aktierne er noteret på
navn. Endvidere foreslås det, at hvis aktierne i et moderselskab i den
relevante periode ophører med at være børsnoterede, foreligger der ikke
herved et ejerskifte ved anvendelsen af § 15, stk. 7. Det foreslås endelig,
at et børsnoteret moderselskab kan vælge, at dets aktionærer skal anses for
at være ejere i det tilfælde, hvor dette bliver det erhvervende selskab ved
en aktieombytning mellem et børsnoteret og et ikke børsnoteret selskab.
Det foreslås for det andet at indskrænke anvendelsesområdet for
ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., om selskaber, der i det væsentlige er
uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet. Et holdingselskab skal
efter den foreslåede ændring ikke i alle tilfælde anses for at være uden
økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, når holdingselskabet ejer
datterselskaber, der har en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.
»Tomme« selskaber i ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., vil
efter forslaget blive afgrænset på samme måde som i selskabsskattelovens § 33
A, der foreslås ændret tilsvarende, jf. nedenfor under pkt. b.
For det tredje foreslås det i samme bestemmelse præciseret, at
underskudsbegrænsning indtræder ved såvel overdragelse af kapitalandele som
kapitalforhøjelse eller -nedsættelse m.v.
b. Ændring af hæftelsesreglen for selskabsskat
Der foreslås en ændring af selskabsskattelovens § 33 A, idet det har vist
sig, at bestemmelsen er for vidtgående. Den gældende bestemmelse omfatter
selskaber, der i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig
aktivitet.
Bestemmelsen foreslås ændret således, at det er afgørende, om der i det
væsentlige er en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet i selskabet
selv eller ved datterselskabers erhvervsmæssige aktivitet. Et datterselskab
afgrænses som et selskab, hvori et andet selskab (moderselskab) ejer mindst
25 pct. af aktiekapitalen.
Et holdingselskab vil efter den foreslåede ændring således ikke altid
skulle anses for at være »tomt« efter selskabsskattelovens § 33 A.
c. Underskudsbegrænsning ved fusion
Der foreslås en regel i fusionsskatteloven, hvorefter
underskudsbegrænsning ved visse skattefri fusioner skal indtræde i samme
omfang som efter reglerne i ligningslovens § 15 ved et ejerskifte m.v.
Efter forslaget kan et underskud i et af de fusionerende selskaber, der
vedrører perioden fra fusionsdatoen og frem til det tidspunkt, hvor det
sidste selskab vedtager fusion, ikke føres til fradrag i det modtagende
selskabs nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst ved udlejning af
afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Endvidere kan et underskud
hidrørende fra samme periode efter den foreslåede bestemmelse heller ikke
bringes til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt et
eller flere af de fusionerende selskaber er uden økonomisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et
datterselskab på det tidspunkt, hvor de respektive selskaber, der fusionerer,
vedtager fusionen.
Såfremt de fusionerende selskaber i den relevante periode er
datterselskaber af samme moderselskab, og betingelsen for sambeskatning er
opfyldt, eller et moderselskab fusionerer med et eller flere datterselskaber,
og betingelsen for sambeskatning er opfyldt, skal de foreslåede regler ikke
finde anvendelse.
d. Justering af reglerne for begrænsning af underskud i ligningslovens
§ 15.
Ved gældseftergivelser og ved konvertering af gæld til indskudskapital
nedsættes det beløb, hvormed uudnyttede underskud begrænses, når kreditor og
skyldneren er koncernforbundne. Underskudsbegrænsningen hos skyldneren
nedsættes således, når kreditor ikke har fradragsret for tabet på fordringen
på grund af reglen i kursgevinstlovens § 6 B. Visse tilfælde af
kapitalindskud efterfulgt af indfrielse af fordringer sidestilles på andre
punkter med gældseftergivelser i relation til reglerne om
underskudsbegrænsning. Det foreslås, at denne sidestillelse også sker i
relation til den ovenfor beskrevne regel om nedsættelse af
underskudsbegrænsningen.
6. Sikkerhedsfonde i forsikringsselskaber med forskudt regnskabsår
Ved lov nr. 256 af 19. april 1995 er beskatningstidspunktet for
forsikringsselskabers sikkerhedsfondshenlæggelser fremrykket. Ved
udformningen af loven er der taget udgangspunkt i, at de berørte
forsikringsselskabers indkomstår fulgte kalenderåret.
Det har imidlertid efter lovens vedtagelse vist sig, at et
forsikringsselskab også kan have et indkomstår, der afviger fra kalenderåret
(forskudt indkomstår).
Der foreslås derfor en ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen i loven,
således at utilsigtede virkninger af loven fjernes.
Om detaljerne i forslaget henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
10.
7. Jordfordeling
I henhold til Landbrugsministeriets lov om jordfordeling mellem
landejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 25. marts 1994, kan staten
yde tilskud til dækning af lodsejeres udgifter til matrikulære berigtigelser
ved gennemførelsen af en ny type jordfordelingssager.
Det foreslås, at sådanne tilskud skal være skattefri for modtageren.
Om detaljerne i forslaget henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 1, (ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 8).
Jordfordelingslovens tilskudselement er notificeret for og godkendt af
EU-Kommissionen. I lyset heraf skal lovændringen også notificeres for
EU-Kommissionen. Lovændringen kan derfor først sættes i kraft, når
Kommissionens godkendelse foreligger.
8. Kurstabsfradrag
Det foreslås, at kurstabsfradrag i forbindelse med omlægning af
kontantlån, jf. ligningslovens § 6, sidestilles med renteudgifter i
skattemæssig henseende. I en række tilfælde sidestilles kurstabsfradragene
allerede i dag med renteudgifter. På to punkter foreslås reglerne ændret,
således at kurstabene også på disse punkter for fremtiden sidestilles med
renteudgifter: For det første foreslås det, at kurstabsfradraget sidestilles
med renteudgifter i forbindelse med beregningen af nettokapitalindkomsten i
ligningslovens § 15, stk. 8. Konsekvensen af denne sidestillelse er, at i de
situationer, hvor der er tale om handel med underskudsselskaber, vil
underskuddet kunne nedbringe den skattepligtige indkomst lidt mere. For det
andet foreslås det, at fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2, ændres således, at
arbejdsmarkedssammenslutninger kan udnytte kurstabsfradragene efter
ligningslovens § 6.
9. Fusion
Fusionsskattelovens § 8, stk. 2, indebærer, at har det indskydende selskab
erhvervet et aktiv eller et passiv i spekulationsøjemed eller som led i
næring, anses aktivet eller passivet også ved det modtagende selskabs
indkomstopgørelse for erhvervet i spekulationshensigt henholdsvis som led i
næring.
Det antages, at bestemmelsen ikke er til hinder for beskatning i den
modsatte situation, hvor aktiverne eller passiverne er erhvervet af det
indskydende selskab i anlægshensigt, men hvor det modtagende selskab har
spekulationshensigt eller driver næring med den pågældende art aktiver eller
passiver.
Det foreslås at præcisere bestemmelsen, således at det klart kommer til at
fremgå, at bestemmelsen ikke er til hinder for beskatning på grundlag af det
modtagende selskabs forhold.
Efter reglerne i fusionsskattelovens § 8, stk. 4, skal gevinst og tab ved
det modtagende selskabs afhændelse eller indfrielse af offentlige
obligationer, private pantebreve eller fordringer, som ved fusionen er
overtaget fra det indskydende selskab, behandles efter de regler, som skulle
være bragt i anvendelse, såfremt gevinsten eller tabet var blevet realiseret
i det indskydende selskab.
I februar 1992 fremsatte den daværende skatteminister et forslag til
ændring af kursgevinstloven og forskellige andre skattelove (L 231 -
koncerninterne fordringer m.v.), som bl.a. indeholdt et forslag om ophævelse
af fusionsskattelovens § 8, stk. 4.
Under behandlingen af lovforslaget opstod der tvivl om, hvorvidt ændringen
var i overensstemmelse med fusionsdirektivets artikel 4. Det besluttedes
derfor at lade forslaget om ophævelse af fusionsskattelovens § 8, stk. 4,
udgå samt at forelægge spørgsmålet om fortolkningen af direktivets artikel 4
for EU-Kommissionen.
Efter at det ovenfor nævnte spørgsmål om fortolkningen af
fusionsdirektivet er afklaret, foreslås det atter, at fusionsskattelovens §
8, stk. 4, ophæves.
Provenumæssige konsekvenser
Udloddende investeringsforeninger
De foreslåede begrænsninger i fradragsretten for tab på obligationer og på
finansielle kontrakter vil medføre et merprovenu, mens forslaget om
skattefrihed for selskabers andel i avancer på aktier ejet i mere end 3 år
vil medføre et provenutab. Samlet skønnes forslaget nogenlunde
provenuneutralt.
Kontoførende investeringsforeninger
Forslaget om periodisering af renteindtægter vil medføre fremrykning af
beskatningen af personers renteindtægter fra kontoførende
investeringsforeninger. Provenuvirkningen heraf skønnes at være begrænset.
Realrenteafgift af investeringsbeviser
På den ene side medfører forslaget om realrenteafgiftspligt af andele i
investeringsforeninger med aktier i finansielle selskaber i lavskattelande og
forslaget om ændringer af værdiansættelsesreglerne for
kurssikringsinstrumenter ved opgørelsen af 25 pct.sgrænsen for
realrenteafgiftsfrihed et merprovenu.
På den anden side medfører forslaget om, at realrenteafgiftsfriheden først
bortfalder efter 5 dages overskridelse af 25 pct.s grænsen imod 1 dag efter
gældende regler, og forslaget om adgang til, at foreningen kan besidde
foreningens administrationsbygning uden bortfald af realrenteafgiftsfriheden,
et provenutab. Samlet skønnet disse provenubevægelser, der må antages at være
af begrænset størrelse, at være nogenlunde provenuneutrale.
Underskudsbegrænsning og afgrænsning af »tomme«
selskaber
Med forslagene afhjælpes utilsigtede virkninger af
underskudsbegrænsningsreglerne m.v. Med de foreslåede indskrænkninger i
anvendelsen af underskudsbegrænsningsreglerne vedrørende tekniske
ejerskifter, holdingselskaber og visse gældseftergivelsessituationer
vedrørende koncernforbundne selskaber gives der afkald på et utilsigtet
merprovenu. Forslaget om udvidet anvendelse af underskudsbegrænsning ved
fusion modvirker på den anden side et utilsigtet provenutab.
Sikkerhedsfonde i forsikringsselskaber med forskudt regnskabsår
Med lovforslaget neutraliseres en utilsigtet fremrykning af
beskatningstidspunktet af sikkerhedsfonde i forsikringsselskaber med forskudt
regnskabsår.
Jordfordeling
Tilskudsudgiften skønnes årligt at udgøre 200.000 kr. Da tilskuddet er
udmålt under forudsætning om skattefrihed, indebærer forslaget ikke et
egentligt provenutab.
Kurstabsfradrag
Med forslagene om at sidestille kurstabsfradrag med renteudgifter i
forbindelse med underskudsbegrænsningsreglerne i ligningslovens § 15 og i
fondsbeskatningsloven bortfalder et utilsigtet merprovenu.
Fusion
Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for
tabsbegrænsningsreglerne vedrørende koncerninterne fordringer vil medføre et
merprovenu, som det dog ikke er muligt at skønne over.
Administrative konvekvenser
Forslaget skønnes at ville medføre engangsudgifter for ToldaSkat på 1
mill. kr. i 1996 til EDB.
Herudover skønnes forslaget ikke at ville have nævneværdige administrative
konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
De erhvervsøkonomiske virkninger af forslagene skønnes at være meget
begrænsede. Det bemærkes dog, at for investeringsforeningernes vedkommende er
forslagene i alt væsentligt i overensstemmelse med branchens ønsker, og det
vurderes, at de foreslåede regler vil medføre en forenkling og en
administrativ lettelse for foreningerne.
Den foreslåede underskudsbegrænsning ved visse skattefri fusioner
indebærer, at fusionsdatoen ikke bliver den endelige skæringsdato i relation
til fremførsel af underskud. Fusionsdatoen anerkendes generelt som
skæringsdato i relation til fremførsel af underskud.
Den foreslåede regel kan derfor medføre en vis meradministration for det
modtagende selskab og kan føre til en vis usikkerhed for såvel de selskaber,
der ønsker at fusionere, som selskabernes samarbejdspartnere.
Den foreslåede ændring har til formål at hindre en utilsigtet udnyttelse
af fusionsskatteloven. Ændringen retter sig imidlertid kun mod en begrænset
kreds af selskaber, herunder »tomme« selskaber, der ikke kan indgå
i en sambeskatning. Hertil kommer, at for et fusionerende selskab vil der
helt generelt kunne være nogen usikkerhed om udviklingen i de selskaber, der
fusioneres med, fra fusionsdatoen og indtil fusionen vedtages.
De erhvervsøkonomiske konsekvenser af den pågældende ændring af
fusionsskatteloven må på den baggrund skønnes at være begrænsede.
Miljømæssige konvekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde elementer, der har miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lov om jordfordeling mellem landejendomme, jf. afsnit 7 ovenfor, er
notificeret for og godkendt af EU-Kommissionen. Opgørelse af udbetalte
tilskud indgår i den årlige indberetning af nationale støtteordninger til
EU-Kommissionen for landbrug.
Da jordfordelingslovens tilskudselement er notificeret for og godkendt af
EU-Kommissionen, skal nærværende lovforslags § 1, nr. 1, også notificeres for
EU-Kommissionen.
De øvrige dele af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget har til formål at skabe skattemæssig neutralitet for tilskud,
som i henhold til den nye jordfordelingslov, jf. Landbrugsministeriets
lovbekendtgørelse nr. 231 af 25. marts 1994, ydes til dækning af lodsejernes
udgifter til matrikulær berigtigelse i en ny type jordfordelingssager.
Med den nye jordfordelingslov er der åbnet mulighed for at gennemføre en
ny type jordfordelingssager efter lovens § 2 a.
Den ny type jordfordelingssager adskiller sig fra de almindelige
jordfordelingssager ved at være mindre af omfang (antal deltagende lodsejere)
og ved, at lodsejerne selv kan vælge at afholde udgifterne til matrikulær
berigtigelse mod at få de afholdte udgifter refunderet ved et tilskud fra
staten.
Den nye jordfordelingslov har således skabt mulighed for, at statens
afholdelse af udgifter ved gennemførelse af jordfordelingssager efter lovens
§ 2 a erstattes af et tilskud til udgifter, som afholdes af lodsejerne.
I henhold til den nye jordfordelingslov af 22. december 1993 er det
bestemt, jf. Landbrugs- og Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 78 af 1.
februar 1995, at staten ved gennemførelsen af den ny type jordfordelingssager
enten selv kan forestå den matrikulære berigtigelse eller yde tilskud til
matrikulære udgifter, som afholdes af de deltagende lodsejere.
Efter de gældende skatteregler er tilskud, som udbetales til dækning af
lodsejernes matrikulære udgifter ved gennemførelse af den ny type
jordfordelingssager, skattepligtige for modtageren.
Statens afholdelse af de matrikulære udgifter har derimod ingen
konsekvenser for lodsejerne.
For at ligestille tilskudsordningen med den ordning, hvor staten afholder
udgifterne til den matrikulære berigtigelse, foreslås det, at tilskuddet
gøres skattefrit for modtageren.
Det sikres samtidig, at de til tilskuddet svarende udgifter ikke kan
fradrages, medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige
afskrivninger eller medregnes til anskaffelsessummen for fast ejendom.
Jordfordelingslovens tilskudselement er notificeret for og godkendt af
EU-Kommissionen. I lyset heraf skal lovændringen også notificeres for
EU-Kommissionen. Loven vil på dette punkt derfor først blive sat i kraft, når
Kommissionens godkendelse foreligger. Skatteministeren bemyndiges derfor til
at fastsætte tidspunktet for denne del af lovens ikrafttræden.
Til nr. 2
Ændringen indeholder en mindre justering af reglerne i ligningslovens §
15, stk. 5, om begrænsning i adgangen til udnyttelse af uudnyttede underskud
i forbindelse med gældseftergivelser m.v.
Efter de gældende regler nedsættes det beløb, hvormed underskuddet
begrænses, med tab på den eftergivne fordring, som kreditoren ikke har kunnet
fradrage grundet reglerne om fordringer mellem koncernforbundne selskaber i
kursgevinstlovens § 6 B. Dette gælder imidlertid alene i forbindelse med
egentlige gældseftergivelser og i forbindelse med konvertering af gæld til
aktier eller konvertible obligationer, som sidestilles med
gældseftergivelser.
Efter den foreslåede ændring kan der ske en lignende nedsættelse af
underskudsbegrænsningsbeløbet i forbindelse med de kapitalindskud efterfulgt
af indfrielse af fordringer, som ved lov nr. 412 af 14. juni 1995 blev
sidestillet med gældseftergivelser.
Det er en forudsætning for, at reglen finder anvendelse, at et tab på den
indfriede fordring ikke ville have været fradragsberettiget for kreditor på
grund af kursgevinstlovens § 6 B. Det afgørende er i denne forbindelse
forholdene på indfrielsestidspunktet.
Det beløb, underskudsbegrænsningen nedsættes med, udgøres af det tab,
kreditor ville have haft, hvis den indfriede fordring eller delfordring var
blevet indfriet til kursværdien på indfrielsestidspunktet, idet der dog ses
bort fra det foretagne kapitalindskud ved opgørelsen af kursværdien.
Til nr. 3
Ligningslovens § 15 indeholder regler for, i hvilket omfang underskud, der
er fremkommet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et
indkomstår, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i de
nærmest følgende 5 indkomstår.
§ 15 gælder imidlertid alene for selskaber, fonde, foreninger og dødsboer,
hvorfor der i den nugældende affattelse af stk. 6 er foretaget en henvisning
til hvilke regler, der på området gælder for personer.
Henvisningen er imidlertid ikke udtømmende, idet der med § 2 i lov nr. 363
af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove og konkursloven, som §
13 a blev indsat nye regler i personskatteloven om begrænsninger i personlige
skyldneres adgang til at fremføre skattemæssige underskud, når skyldnerens
gæld nedsættes ved tvangsakkord, gældssanering og frivillig akkord, både i og
uden for konkurs.
Til nr. 4
Den foreslåede ændrede affattelse af bestemmelsen indeholder to ændringer:
1) Efter ligningslovens § 15, stk. 7, 1. pkt., kan et underskud i et
selskab m.v. ikke føres til fradrag i nettokapitalindtægter med tillæg af
indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe.
Dette gælder dog kun, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen m.v. ved
udløbet af det pågældende indkomstår ejes af andre aktionærer eller medlemmer
end ved begyndelsen af det indkomstår, hvori underskuddet opstod. Efter
ligningslovens § 15, stk. 7, 2. pkt., indtræder den samme
underskudsbegrænsning ved en ændring af råden over stemmeværdien med mere end
50 pct. Det er efter § 15, stk. 7, 1. og 2. pkt., uden betydning, hvorledes
den ændrede indflydelse i selskabet på mere end 50 pct. er kommet i stand.
Endvidere kan et underskud efter ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt.,
ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, hvis selskabet på det tidspunkt,
hvor der indgås aftale om overdragelse af kapitalandele m.v. i et selskab
eller af andele i en forening, i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet, dvs. at selskabet er »tomt«. Sidstnævnte
bestemmelse blev gennemført ved lov nr. 412 af 14. juni 1995.
Underskudsbegrænsningsreglerne finder efter lovteksten i § 15, stk. 7, 1.
pkt., anvendelse, såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen ved
indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer end ved begyndelsen af
underskudsåret. Dette gælder, uanset hvordan ejerskiftet er kommet i stand. I
det tilfælde, hvor en kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse eller
lignende ændrer ejerkredsen med mere end 50 pct., er det således tilsigtet,
at der indtræder underskudsbegrænsning.
§ 15, stk. 7, 3. pkt., som fastlægger det relevante tidspunkt for, hvornår
selskabet skal være »tomt« for at være omfattet af reglerne, taler
imidlertid om tidspunktet for »overdragelse« af kapitalandele.
Dette udtryk omfatter ikke umiddelbart ejerskifte, der er sket ved
kapitalforhøjelser m.v. Der kan således opstå tvivl om bestemmelsens
forståelse og rækkevidde ved kapitalforhøjelser m.v.
Bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., foreslås affattet
således, at der indtræder underskudsbegrænsning, såfremt selskabet m.v. på
tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller
for ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk
risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.
Med den foreslåede præcisering bringes bestemmelsen i 3. pkt. på dette
punkt i overensstemmelse med bestemmelserne i 1. og 2. pkt.
2) Efter ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., kan et underskud fra et
tidligere indkomstår som nævnt ovenfor ikke føres til fradrag ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet i det væsentlige er uden
økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.
§ 15, stk. 7, 3. pkt., har med den valgte affattelse fået det indhold, at
den økonomiske risiko, der er afgørende for, om der indtræder
underskudsbegrænsning, kun er knyttet til en erhvervsmæssig aktivitet i
selskabet selv.
Bestemmelsen er for vidtgående, idet et holdingselskab, hvis virksomhed
alene er begrænset til at eje aktier i et eller flere datterselskaber, efter
bestemmelsens ordlyd må anses for at være uden økonomisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet. Det vil sige, at holdingselskabet altid er
»tomt« efter bestemmelsen. Dette er ikke tilsigtet.
Det foreslås derfor at indskrænke anvendelsesområdet for bestemmelsen i
ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt. Efter den foreslåede affattelse af
bestemmelsen er det afgørende, om der er en økonomisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet i selskabet selv eller ved datterselskabers (eller
datterselskabers datterselskabers) erhvervsmæssige aktivitet. Et
datterselskab afgrænses som et selskab, hvori et andet selskab (moderselskab)
ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.
Det vil sige, at et holdingselskab herefter ikke i alle tilfælde skal
anses for at være »tomt« efter ligningslovens § 15, stk. 7. Hvis
aktiebesiddelsen er mindre end 25 pct., er der ikke tale om et datterselskab.
Den foreslåede regel kan i dette tilfælde ikke finde anvendelse. Det er
således ikke tilstrækkeligt til at undgå underskudsbegrænsning, at der er en
økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet i et selskab, hvori
aktiebesiddelsen er mindre end 25 pct.
Et holdingselskab, der ikke selv har økonomisk risiko ved erhvervsmæssig
aktivitet, er efter den foreslåede bestemmelse kun »tomt«, hvis
enten datterselskaberne er uden erhvervsmæssig aktivitet, eller
datterselskabernes erhvervsmæssige aktivitet er ubetydelig. Det samme gælder,
hvis der i datterselskaberne nok er en betydelig erhvervsmæssig aktivitet,
men hvor der er indgået en bindende aftale om afhændelse af den
erhvervsmæssige aktivitet til en pris, der enten er fastsat eller kan
fastsættes ensidigt af selskabet eller erhververen.
Udøver datterselskabet derimod en erhvervsmæssig aktivitet, hvortil der er
knyttet en økonomisk risiko, er datterselskabets økonomiske betydning for
moderselskabet afgørende for, om moderselskabet må anses for i det væsentlige
at være uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet. Derimod er
datterselskabets størrelse uden selvstændig betydning, idet afgørende kun er
datterselskabets relative økonomiske betydning for moderselskabet. Afgørende
er således kun, om datterselskabet har en så ringe økonomisk betydning for
moderselskabet, at moderselskabet må anses for i det væsentlige at være uden
økonomisk risiko ved den erhvervsmæssige aktivitet i datterselskabet.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den i lovforslagets § 1,
nr. 4, foreslåede præcisering af, at underskudsbegrænsning indtræder, uanset
på hvilken måde et ejerskifte på mere end 50 pct. er kommet i stand.
Til nr. 6
Ligningslovens § 15, stk. 7, omhandler underskudsbegrænsning, når der sker
ejerskifte på mere end 50 pct. i selskabet. Det fremgår af denne bestemmelse,
at underskuddene højst kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb
svarende til selskabets positive kapitalindtægter med tillæg af visse
udlejningsindtægter. Nettokapitalindtægterne opgøres efter ligningslovens §
15, stk. 8. I beregningen af nettokapitalindtægterne efter stk. 8, nr. 1,
indgår renteindtægter og renteudgifter. Det foreslås, at kurstabsfradrag ved
omlægning af kontantlån, jf. ligningslovens § 6, sidestilles med
renteudgifter, således at dette fradrag også indgår ved beregningen af
nettokapitalindtægterne.
Til nr. 7
Ligningslovens § 15, stk. 10, er en regel om gennemsigtighed for
moderselskaber ved opgørelsen af, om der er sket et ejerskifte på mere end 50
pct. i selskabet, jf. ligningslovens § 15, stk. 7.
Efter ligningslovens § 15, stk. 10, gælder, at når et moderselskab ejer
mere end 25 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, anses aktionærerne i
moderselskabet og ikke moderselskabet selv for at være aktionærer ved
opgørelsen af, om der er sket et ejerskifte på mere end 50 pct. i
datterselskabet. Reglen gælder dog ikke for moderselskaber, hvis aktier er
børsnoterede. Underskudsbegrænsningsreglerne i ligningslovens § 15, stk. 7,
gælder tilsvarende ikke for selskaber, hvis aktier er børsnoterede.
Formålet med reglen er at sikre, at begrænsningen af retten til at
fremføre underskud også indtræder, såfremt et selskab med underskud
overdrages ved overdragelse af aktierne i et moderselskab. Hvis aktierne i et
moderselskab overdrages, og moderselskabet ejer et eller flere tomme
datterselskaber med skattemæssigt underskud, ville køberen - uden denne regel
- kunne skyde overskudsgivende aktiver ind i datterselskabet og modregne
underskuddet i nettokapitalindtægter med tillæg af indtægter fra udlejning af
afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe.
Reglerne har den virkning, at i det tilfælde, hvor et ikke-børsnoteret
selskab bliver børsnoteret, skal aktionærerne i det ikke børsnoterede selskab
ikke længere anses for at være ejere af datterselskabet efter ligningslovens
§ 15, stk. 7. I stedet anses det børsnoterede selskab for at være ejer. Der
sker med andre ord et teknisk ejerskifte i det underliggende datterselskab.
Der sker eksempelvis et ejerskifte på 100 pct. i datterselskabet efter
ligningslovens § 15, stk. 7, hvis datterselskabet er 100 pct. ejet af
moderselskabet. Reelt kan datterselskabets ejerforhold ved moderselskabets
børsnotering dog være ændret med mindre end 50 pct.
Med den foreslåede ændring af ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., jf. §
1, nr. 4, i dette lovforslag, skal et holdingselskab, der ejer
datterselskaber, som har en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet,
ikke anses for at være »tomt«. Den foreslåede regel sikrer, at der
ikke fortabes underskud i et holdingselskab ved et ejerskifte på mere end 50
pct. Det gælder også i et tilfælde, hvor ejerskiftet er et teknisk
ejerskifte.
Uanset den foreslåede regel vil et underskud i et holdingselskab
imidlertid ikke kunne fremføres til fradrag i nettokapitalindtægter med
tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og
skibe.
Det er utilsigtet, at der indtræder underskudsbegrænsning i denne
situation.
Også ved en aktieombytning kan der i visse tilfælde ske et teknisk
ejerskifte med det resultat, at der indtræder underskudsbegrænsning. Der
sigtes til det tilfælde, hvor aktierne i et unoteret selskab indskydes i et
børsnoteret selskab, og det børsnoterede selskab bliver det erhvervende
selskab. Efter ligningslovens § 15, stk. 10, skal det erhvervende
børsnoterede selskab, og ikke de hidtidige aktionærer i det ikke børsnoterede
selskab, efter aktieombytningen anses for at være ejer af datterselskabet.
Dette indebærer, at der også i dette tilfælde indtræder et teknisk ejerskifte
i dette og underliggende selskaber, uanset størrelsen af det reelle
ejerskifte. Det er ligeledes utilsigtet, at der indtræder
underskudsbegrænsning i denne situation.
Det foreslås derfor, at moderselskaber, hvis aktier er blevet børsnoterede
i tidsrummet mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det
indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, kan vælge, at reglen om
gennemsigtighed i § 15, stk. 10, 1. pkt., skal finde anvendelse. I så fald
vil aktionærerne i det børsnoterede selskab blive anset for at være ejere
efter ligningslovens § 15, stk. 7.
Har et selskab, der er blevet børsnoteret, valgt, at dets aktionærer skal
anses for at være ejere efter bestemmelsen, er det herefter afgørende, om der
er sket et ejerskifte i denne aktionærkreds på mere end 50 pct. I tilfælde af
en børsnotering kan aktionærkredsen i det (tidligere) ikke børsnoterede
selskab i det konkrete tilfælde blive ændret med mere end 50 pct. Er det
tilfældet, kan et selskab ikke ved at vælge gennemsigtighedsreglen i
ligningslovens § 15, stk. 10, således undgå begrænsningen af adgangen til at
fremføre underskud i nettokapitalindtægter med tillæg af indtægter fra
udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe.
Et børsnoteret selskab, der har valgt, at aktionærerne skal anses for at
være ejere, kan efter forslaget ikke senere vælge, at det børsnoterede
selskab skal anses for at være ejer. Hvis selskabet senere ophører med at
være børsnoteret, vil aktionærerne i selskabet blive anset for at være ejere
efter bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 10, 1. pkt.
Den foreslåede lempelse er begrænset til børsnoterede selskaber, hvis
aktier er noteret på navn. Kravet gør det lettere for moderselskabet over for
skattemyndighederne at dokumentere, om der er sket et ejerskifte i selskabet
på mere end 50 pct.
Der foreslås endvidere en lempelse i det tilfælde, hvor et børsnoteret
selskab er ophørt med at være børsnoteret. Efter gældende regler vil en sådan
overgang fra børsnotering til ikke-børsnotering indebære et teknisk
ejerskifte, idet ejerkredsen efter § 15, stk. 10, skifter fra det
børsnoterede selskab selv til aktionærerne i det ikke-børsnoterede selskab.
Aktionærkredsen i selskabet er imidlertid uændret. Det er heller ikke
tilsigtet, at der skal indtræde underskudsbegrænsning i denne situation.
Det foreslås, at hvis aktierne i et moderselskab er ophørt med at være
børsnoterede i tidsrummet mellem begyndelsen af underskudsåret og
afslutningen af indkomståret, foreligger der ikke herved et ejerskifte ved
anvendelsen af ligningslovens § 15, stk. 7. Det vil sige, at når aktierne i
moderselskabet ophører med at være børsnoterede i perioden, skal aktionærerne
i moderselskabet anses for at være ejere ved anvendelsen af ligningslovens §
15, stk. 7, såvel ved begyndelsen af underskudsåret som ved afslutningen af
det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget.
Afgørende for, om der indtræder underskudsbegrænsning, er dermed, om der i
den pågældende periode er sket et ejerskifte i moderselskabets aktionærkreds
med mere end 50 pct.
I bestemmelsen foreslås endvidere en tilsvarende mulighed for at vælge
gennemsigtighed ved en aktieombytning mellem et ikke børsnoteret og et
børsnoteret selskab. I det tilfælde, hvor en aktieombytning vil medføre et
skift i et selskabs ejerkreds efter § 15, stk. 10, 2. pkt., fra aktionærerne
i et ikke børsnoteret moderselskab til et børsnoteret moderselskab, idet det
børsnoterede moderselskab bliver det erhvervende selskab, kan det
erhvervende, børsnoterede moderselskab med fremtidig virkning vælge, at dets
aktionærer skal anses for at være ejere.
Vælger et moderselskab, at der skal gælde gennemsigtighed til
moderselskabets aktionærer, er det afgørende for, om der indtræder
underskudsbegrænsning efter § 15, stk. 7, om der er sket et ejerskifte i
moderselskabets aktionærkreds med mere end 50 pct.
Det er svarende til det, der gælder ved den foreslåede valgmulighed ved en
børsnotering, en betingelse, at aktierne i moderselskabet er noteret på navn.
Har et selskab valgt, at der skal gælde et princip om gennemsigtighed til
moderselskabets aktionærer, kan selskabet ikke senere vælge, at selskabet - i
stedet for selskabets aktionærer - skal anses for at være ejer efter
bestemmelserne.
Til nr. 8 og 9
De tre foreslåede nye stykker i ligningslovens § 16 A indeholder regler
om, i hvilket omfang udlodninger fra udloddende investeringsforeninger er
skattefri for personer m.v. Som efter de gældende regler præciseres det ved
stk. 5, 2. pkt., at skattefriheden ikke gælder for personer og dødsboer, der
udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed
ved finansiering, jf. kursgevinstlovens § 3.
I stk. 6 fastslås det, at den skattefri del af udlodningen er det,
der bliver tilbage efter fradrag af den del af udlodningen, der skulle være
beskattet som kapitalindkomst eller aktieindkomst, hvis en
ikkenæringsdrivende person havde foretaget sådanne investeringer.
I stk. 7 fastslås det, at den skattefri del af udlodningen ikke kan
overstige investeringsforeningens nettogevinster på blåstemplede fordringer,
jf. herved bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 10, ad
ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 10.
Der er tale om to maksimeringsregler således, at den skattefri del af
udlodningen udgør det mindste af de beløb, som opgøres efter henholdsvis stk.
6 og 7. Stk. 7 medfører, at investeringsforeningen ikke kan foretage
skattefri udlodning af formuen. Det skyldes, at formuen kan bestå af
elementer, der ved udlodning vil være skattepligtige.
Til nr. 10
Den foreslåede nye § 16 C i ligningsloven er den centrale bestemmelse om
udloddende investeringsforeninger.
Efter de gældende regler skal udloddende investeringsforeninger dels
udstede omsættelige beviser for medlemmernes indskud og dels være
vedtægtsmæssigt forpligtet til at foretage årlige udlodninger af visse
indtægter. De udloddende investeringsforeninger står derved i modsætning både
til de kontoførende investeringsforeninger, der ikke udsteder omsættelige
beviser for medlemmernes indskud, og til de akkumulerende
investeringsforeninger, der ikke er vedtægtsmæssigt forpligtet til at
foretage udlodninger.
Investeringsforeningens udlodningsforpligtelser har afgørende betydning
for beskatningsreglerne for eventuel udlodning fra foreningen. Udlodninger
fra udloddende investeringsforeninger beskattes efter transparensprincippet,
jf. afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til dette lovforslag. Derimod
behandles akkumulerende investeringsforeninger i det hele skattemæssigt som
aktieselskaber, hvilket bl.a. betyder, at udlodninger fra akkumulerende
investeringsforeninger skattemæssigt behandles som aktieudbytte.
Ved stk. 1 foreslås en egentlig definition på udloddende
investeringsforeninger i skattemæssig forstand. Der skal - som efter de
gældende regler - være tale om investeringsforeninger, der udsteder
omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som er vedtægtsmæssigt
forpligtet til og rent faktisk foretager årlige udlodninger. Disse årlige
udlodninger skal mindst udgøre et beløb (minimumsudlodningen), der beregnes
efter stk. 2-6, og som bl.a. baseres på de i årets løb optjente indtægter.
Baggrunden for, at investeringsforeningerne ikke kun skal foretage en
udlodning af en vis størrelse, men også skal være vedtægtsmæssigt forpligtet
dertil, er, at udlodning fra akkumulerende investeringsforeninger fortsat
skattemæssigt bør behandles som aktieudbytte. Hvis man ikke fastholdt
vedtægtskravet, ville udlodning fra en akkumulerende investeringsforening i
et enkelt indkomstår blive beskattet efter reglerne om udloddende
investeringsforeninger, såfremt udlodningen i dette indkomstår oversteg
minimumsudlodningen efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6. Dette kunne -
afhængigt af investeringernes sammensætning - medføre en skærpet beskatning.
I stk. 2 angives det, at udlodningen fra en udloddende
investeringsforening mindst skal udgøre summen af de i stk. 3 opregnede
indtægter og nettobeløb med fradrag af de i stk. 4 nævnte tab,
administrationsomkostninger som nævnt i stk. 5 og de efter stk. 6 overførte
negative beløb.
Der er tale om et minimumskrav. Det vil sige, at enhver udloddende
investeringsforening kan vælge at udlodde mere end det, der kræves efter
ligningslovens § 16 C.
Minimumsudlodningen som opgjort efter stk. 3-4 kan godt blive negativ, men
investeringsforeningen kan kun udlodde positive beløb. Negativ
minimumsudlodning omfattes af fremførselsreglen i stk. 6.
Reglerne om, hvordan udlodningen beskattes hos personer m.v., foreslås
indsat i ligningslovens § 16 A, stk. 5-7, og personskattelovens § 4 a, stk.
1, nr. 3. For selskaber m.v. foreslås beskatningsreglerne indsat i
selskabsskattelovens § 13, stk. 6-9 og for fonde i fondsbeskatningslovens §
10, stk. 5-8. Disse beskatningsregler foreslås konstrueret således, at der
tages højde for, at investeringsforeningerne kan vælge at udlodde mere end
minimumsudlodningen.
Stk. 3 og 4 indeholder reglerne om udlodningspligtige indtægter og om tab,
der kan fratrækkes i disse indtægter ved beregningen af minimumsudlodningen.
Alle udlodningspligtige indtægter nævnes i stk. 3. På tabssiden forekommer
der dels tab, der kun kan fradrages i tilsvarende indtægter, og dels tab, der
kan fradrages i alle indtægter. De tab, der kun kan fradrages i tilsvarende
indtægter, er omfattet af stk. 3, således at visse af de beløb, der opregnes
i stk. 3, er nettobeløb. De tab, der kan fradrages i de samlede indtægter, er
derimod omfattet af stk. 4.
Udgangspunktet for udlodningskravet er transparensprincippet for personer,
jf. herved afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til dette lovforslag.
Der gøres dog enkelte afvigelser fra transparensprincippet. De omtales
nedenfor. Endvidere omtales de tilfælde, hvor de foreslåede regler afviger
materielt fra de gældende regler.
I stk. 3 opregnes udlodningspligtige indtægter og nettobeløb.
Nr. 1 omfatter indtjente renter, fordelt over den periode,
renteindtægten vedrører.
Nr. 2 omfatter visse aktieudbytter omfattet af ligningslovens § 16
A og visse afståelsessummer, der efter ligningslovens § 16 B behandles efter
samme principper som aktieudbytter. De pågældende indtægter ville være
kapitalindkomst for personer.
Omfattet af ligningslovens § 16 A er udbytte af aktier, anparter,
andelsbeviser, investeringsbeviser m.v.
Udbytter fra danske aktie- og anpartsselskaber, andre
aktieselskabslignende selskaber, selskabsbeskattede andelsforeninger,
akkumulerende investeringsforeninger og udenlandske tilstrækkeligt beskattede
selskaber medregnes efter personskattelovens § 4 a til aktieindkomsten for
personer. Disse indtægter omfattes derfor ikke af nr. 2, men derimod af nr.
9.
Nr. 2 omfatter herefter hovedsagelig udbytter, udlodninger o.lign. fra
andelsselskaber, udloddende investeringsforeninger og udenlandske aktie- og
anpartsselskaber undergivet lav beskatning.
Nr. 3 omfatter gevinst på fordringer i fremmed valuta som
omhandlet i kursgevinstlovens § 6. Der gælder dog ikke som for personers
direkte investeringer en bagatelgrænse på 800 kr. (reguleret efter
personskattelovens § 20). Afvigelsen er begrundet i hensynet til
foreningernes administration.
Tab på fordringer i fremmed valuta kan fratrækkes i alle indtægter, jf.
stk. 4.
Nr. 4 omfatter gevinst på fordringer, der ikke opfylder
mindsterentekravet i kursgevinstlovens § 7, også betegnet sortstemplede
fordringer.
Efter de gældende regler kan tab på sortstemplede fordringer fradrages
fuldt ud ved opgørelsen af minimumsudlodningen. Da personer ikke ville have
en sådan fradragsret ved direkte investering, foreslås det, at denne
tabsfradragsret afskaffes.
Nr. 5 omfatter gevinster på finansielle kontrakter som omhandlet i
kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G (terminskontrakter og aftaler om købe- og
salgsretter).
I gevinsterne kan fradrages tab på kontrakter, der indeholder ret eller
pligt til at afstå aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, i det
omfang, der ville være fradragsret for sådanne tab efter kursgevinstlovens §
8 F, stk. 2-5, samt tab på andre finansielle kontrakter i det omfang, der
ville være fradragsret for sådanne tab efter kursgevinstlovens § 8 G, stk.
2-3. Nr. 5 udgør således et nettobeløb, der ikke kan være negativt.
Reglerne er i forhold til de gældende regler ændret således, at der gives
mulighed for fradrag i det omfang, en skattepligtig person udenfor
næringstilfælde ville have haft fradragsret for tab på finansielle
kontrakter, som ikke har tilknytning til en erhvervsmæssig virksomhed. For så
vidt angår de aktiebaserede salgskontrakter er dette ingen ændring i forhold
til de gældende regler, men for så vidt angår aktiebaserede købekontrakter og
ikke-aktiebaserede kontrakter indebærer de foreslåede regler en skærpelse af
adgangen til fradrag for tab.
Nr. 6 omfatter gevinst ved afståelse af aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2, dvs. aktier m.v., som
investeringsforeningen afstår efter mindre end tre års ejertid. Efter
aktieavancebeskatningslovens § 1 anvendes den nævnte lov foruden på aktier
også på anparter, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Ved lignende
værdipapirer forstås bl.a. beviser i investeringsforeninger, jf. dog herom
nedenfor ad nr. 8. I gevinsterne kan fradrages tab ved afståelse af aktier
m.v., der har været ejet i mindre end tre år, i det omfang, personer ville
have haft fradragsret efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2. Nr. 6
udgør således et nettobeløb, der for det enkelte indkomstår ikke kan være
negativt.
Nr. 7 omfatter gevinst ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a, dvs. aktier m.v. i visse lavt beskattede
udenlandske selskaber. Tab på sådanne aktier m.v. kan ikke fradrages, hverken
efter de gældende eller de foreslåede regler.
Nr. 8 omfatter gevinst ved afståelse af investeringsbeviser i
udloddende investeringsforeninger. Investeringsbeviser omfattes af
aktieavancebeskatningsloven, jf. udtrykket »lignende værdipapirer«
i aktieavancebeskatningslovens § 1. Fortjeneste ved afståelse af
investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger omfattes i de fleste
tilfælde af særreglen i aktieavancebeskatningslovens § 2 d. § 2 d finder dog
ikke anvendelse på investeringsbeviser i rene aktieafdelinger. Rene
aktieafdelinger defineres i § 2 d, stk. 1, som foreslås ændret ved § 7, nr.
2, i dette lovforslag. Der henvises til bemærkningerne dertil. Fortjeneste og
tab på investeringsbeviser i sådanne rene aktieafdelinger omfattes af de
almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, henholdsvis § 2 om
afståelse efter mindre end tre års ejertid og § 4 om afståelse efter tre års
ejertid eller mere. En investeringsforenings gevinst ved afståelse af sådanne
beviser medregnes efter nr. 6 ved beregningen af minimumsudlodningen, hvis de
afstås inden en ejertid på tre år. Ellers indgår de ikke ved beregningen af
minimumsudlodningen.
Tab på investeringsbeviser i afdelinger, der alene investerer i fordringer
i fremmed valuta, kan fradrages i alle indtægter, jf. stk. 4. Tab på andre
investeringsbeviser omfattet af § 2 d kan ikke fradrages.
Fælles for nr. 1-8 er, at der ville have været tale om
kapitalindkomst ved personers direkte investering.
Nr. 9 omfatter udbytter og afståelsessummer fra danske aktie- og
anpartsselskaber, andre aktieselskabslignende selskaber, selskabsbeskattede
andelsforeninger, akkumulerende investeringsforeninger og udenlandske
tilstrækkeligt beskattede selskaber. Disse indtægter ville have været
aktieindkomst ved personers direkte investering efter personskattelovens § 4
a.
Nr. 10 omfatter gevinst på fordringer og gæld, der opfylder
mindsterentekravet i kursgevinstlovens § 7, dvs. blåstemplede fordringer m.v.
Sådanne gevinster ville ikke have været skattepligtige hos personer ved
direkte investering, men er alligevel omfattet af det gældende
udlodningskrav.
Det foreslås, at udlodningskravet fortsat skal være gældende, idet
selskaber m.v., der ville være skattepligtige af tilsvarende gevinster ved
direkte investering, ellers kunne opnå skatteudskydelse. Samtidig foreslås
skattefrihedsreglen for personer for den del af udlodningen, der hidrører fra
blåstemplede fordringer (det nuværende § 16 A, stk. 5), videreført, jf. § 1,
nr. 8 og 9, i dette lovforslag og bemærkningerne hertil.
Efter de gældende regler er det tvivlsomt, om tab på blåstemplede
fordringer kan fradrages fuldt ud ved opgørelsen af minimumsudlodningen. Da
personer ikke ville have en sådan fradragsret ved direkte investering, mens
selskaber m.v. på den anden side ville have fuld fradragsret, foreslås det
præciseret, at denne tabsfradragsret ikke er ubegrænset. Herefter kan tab
alene fradrages i gevinster på andre blåstemplede fordringer i samme
indkomstår.
I stk. 4 , 1. pkt., nævnes de tab, som kan fradrages fuldt ud ved
beregningen af minimumsudlodningen. Baggrunden for denne fradragsret er, at
personer ved direkte investering kunne have medregnet disse tab fuldt ud ved
opgørelsen af kapitalindkomsten.
De tab, der kan fradrages fuldt ud, er tab på fordringer i fremmed valuta
som omhandlet i kursgevinstlovens § 6 samt tab ved afståelse af beviser for
indskud i udloddende investeringsforeninger, der udelukkende investerer i
sådanne fordringer.
Det foreslås, at de fuldt fradragsberettigede tab i første række nedsætter
den del af udlodningen, der skal beskattes som kapitalindkomst hos personer.
Fradragsretten kan imidlertid medføre, at kapitalindkomstdelen af den samlede
udlodning bliver negativ. Det foreslås ved stk. 4, 2. og 3. pkt., at et
sådant negativt beløb i første række skal fragå i aktieindkomstdelen og i
anden række i den skattefri del af udlodningen. Rækkefølgen får betydning i
relation til de foreslåede regler om beskatning af udlodningerne.
For de tilfælde, hvor minimumsudlodningen beregnet efter stk. 3-4 er
positiv, foreslås det i stk. 5 , at administrationsomkostninger i
investeringsforeningen kan fradrages ved opgørelsen af årets
minimumsudlodning, og at omkostningerne i tilfælde, hvor udlodningen
skattemæssigt opsplittes i flere komponenter, fordeles forholdsmæssigt på
disse. Fradraget for administrationsomkostninger kan dog ikke overstige den
efter stk. 3-4 beregnede minimumsudlodning. Der er tale om en lovfæstelse af
en hidtil gældende praksis, hvorefter administrationsomkostningerne kan
fradrages ved opgørelsen af minimumsudlodningen, og hvorefter fradraget
fordeles forholdsmæssigt på de enkelte komponenter.
For de tilfælde, hvor minimumsudlodningen beregnet efter stk. 3-4 er
negativ, foreslås det i stk. 6 , at dette tab kan fremføres til
investeringsforeningens fem efterfølgende indkomstår og i disse år fradrages
ved beregningen af minimumsudlodningen. Der er tale om en videreførelse af
den gældende regel i selskabsskattelovens § 1, stk. 4, der dog i modsætning
til den nu foreslåede regel ikke gælder for tab på investeringsbeviser.
I lighed med den gældende regel foreslås det, at et tab kun skal kunne
fremføres til et efterfølgende indkomstår, i det omfang det ikke kan udnyttes
i et forudgående indkomstår.
De overførte negative beløb modregnes i de beløb, der efter de foreslåede
bestemmelser i ligningslovens § 16 A, stk. 6, personskattelovens § 4 a, stk.
1, nr. 3, selskabsskattelovens § 13, stk. 7 og 9, og fondsbeskatningslovens §
10, stk. 6 og 8, skal fradrages i udlodningen henholdsvis den skattepligtige
del af udlodningen, ved beregningen af henholdsvis de skattefrie og de lavt
beskattede dele af udlodningen. Dette betyder for personer, at de fremførte
tab i første række modregnes i de kapitalindkomstbeskattede komponenter,
dernæst i de aktieindkomstbeskattede komponenter og endelig i de skattefri
komponenter.
Til nr. 11 og 12
Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringerne under § 3, nr.
3 og 6.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at medlemmer af kontoførende investeringsforeninger ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne deres andel af de af
foreningen indtjente renter, fordelt over den periode renteindtægten
vedrører. Ændringen skyldes et hensyn til investeringsforeningernes
administration af de indskudte midler.
Iøvrigt er ændringerne af § 2, stk. 1, i lov om beskatning af medlemmer af
investeringsforeninger af redaktionel eller præciserende karakter.
Det foreslås præciseret, at medregningen af de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte
indkomstarter som hovedregel skal ske i overensstemmelse med de for det
pågældende medlem almindeligt gældende regler. Det vil sige de regler, der
ville have været gældende, såfremt medlemmet i stedet for at foretage
investeringen via indskud i en kontoførende investeringsforening selv havde
investeret i værdipapirer af den karakter, som findes i den pågældende
investeringsforening.
Som hidtil skal medlemmet medregne de i § 2, stk. 1, nævnte beløb, som
investeringsforeningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med
eller udløber i medlemmets indkomstår (§ 2, stk. 2).
Ved beskatning af fortjeneste og tab på aktier sondres der mellem aktier,
der har været ejet i mindre end tre år (aktieavancebeskatningslovens § 2), og
aktier, der har været ejet i tre år eller mere (aktieavancebeskatningslovens
§ 4). Det præciseres i den foreslåede § 2, stk. 3, at der ved beregningen af,
om ejertiden er over eller under tre år, regnes fra det tidspunkt, hvor
medlemmet foretager sit indskud i investeringsforeningen, dog tidligst fra
det tidspunkt, hvor investeringsforeningen erhverver aktierne.
Fortjenester ved afståelse af børsnoterede aktier, som har været ejet i
tre år eller mere, er skattepligtige for fysiske personer i medfør af
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1. Dog er fortjenester på børsnoterede
aktier skattefrie, hvis aktierne sælges fra en beholdning af børsnoterede
aktier, der er omfattet af den såkaldte 100.000 kr.s regel i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2. Af hensyn til
investeringsforeningernes mulighed for at give medlemmerne fyldestgørende
information om den skattemæssige behandling af de indskudte midler foreslås
det i § 2, stk. 4, at 100.000 kr.s reglen i aktieavancebeskatningslovens § 4,
stk. 2, ikke skal finde anvendelse på fortjeneste, der erhverves ved
investeringsforeningens afståelse af børsnoterede aktier. Fortjeneste ved en
investeringsforenings afståelse af børsnoterede aktier er således
skattepligtig i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1. Til
gengæld skal medlemmets andel af de børsnoterede aktier i en kontoførende
investeringsforening ikke medregnes ved opgørelsen af medlemmets beholdning
af børsnoterede aktier i relation til 100.000 kr.s reglen.
Af hensyn til investeringsforeningernes administration af de indskudte
midler foreslås det i § 2, stk. 5, at fortjeneste eller tab, der realiseres
ved investeringsforeningernes afståelse af aktier, altid skal opgøres efter
den såkaldte gennemsnitsmetode i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8,
og ikke efter den såkaldte aktie-for-aktiemetode i
aktieavancebeskatningslovens § 5.
Til nr. 2
Ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori et medlem hæver af sit
indskud, skal medlemmet medregne sin del af foreningens renter, udbytter,
gevinster og tab efter kursgevinstloven og realiserede fortjenester og tab på
aktier m.v. efter reglerne i § 2.
Derudover skal medlemmet medregne fortjenester eller tab på en til det
hævede indskud svarende del af investeringsforeningens værdipapirer på
tidspunktet for hævningen. De nævnte fortjenester og tab anses i forhold til
medlemmet for realiseret ved hævningen af indskuddet. Det vil sige, at i
relation til medlemmets indkomstopgørelse anses en til det hævede indskud
svarende del af investeringsforeningens værdipapirer for afstået på
tidspunktet for hævningen. Hæver medlemmet kun en del af sit indskud, anses
det først foretagne indskud for først hævet. Beskatningen skal ske efter de
for medlemmet almindeligt gældende regler. De i bemærkningerne til nr. 1
omtalte regler i § 2, stk. 3-5, finder dog tilsvarende anvendelse ved
opgørelsen af medlemmets andel af de urealiserede fortjenester og tab på
foreningens værdipapirer.
Indestående i en kontoførende investeringsforening bestående af beløb, der
beskattes efter reglerne i § 2, anses ikke som indskud. Hævning af et sådant
indestående anses derfor ikke som hævning af indskud.
Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, svarer til den gældende
bestemmelse i § 3, stk. 13.
Til nr. 3
Der er tale om en redaktional ændring.
Til § 3
Til nr. 1, 2, 4 og 7
Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringerne under nr. 3 og
6.
Til nr. 3 og 6
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ved § 2, nr. 2,
foretagne ændring af § 3 i lov om beskatning af medlemmer af
investeringsforeninger. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 2.
Til nr. 5
Personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3, foreslås omformuleret som
konsekvens af ændringerne i ligningslovens § 16 A og § 16 C, jf. § 1, nr.
8-10, i dette lovforslag.
Den foreslåede bestemmelse bygger på reglerne i ligningslovens § 16 A,
stk. 5-7, hvorefter en del af udlodningen fra en udloddende
investeringsforening er skattefri for personer. I den foreslåede bestemmelse
foretages herefter en afgrænsning af, hvor stor en del af den skattepligtige
udlodning der skal beskattes som aktieindkomst hos personer, idet det
resterende beløb beskattes som kapitalindkomst. Aktieindkomst er efter
bestemmelsen den del af udlodningerne, der overstiger de
kapitalindkomstbeskattede elementer. Den aktieindkomstbeskattede del kan dog
ikke overstige den del af udlodningen, der hidrører fra udbytte fra danske
aktieselskaber m.v., (jf. herom bemærkningerne til § 1, nr. 10, ad
ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 2), samt den del, der hidrører fra avance
i det indkomstår, udlodningen vedrører, ved salg af aktier m.v., som
investeringsforeningen har ejet i tre år eller mere.
Gevinst og tab på aktier m.v. ejet i tre år eller mere opgøres efter
gennemsnitsmetoden, og tabene fradrages efter de regler, der gælder for
personer ved direkte investeringer. 100.000 kr.s grænsen for børsnoterede
aktier finder dog ikke anvendelse. Tab på børsnoterede aktier kan således
fradrages i tilsvarende gevinster efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3. Opstår der et nettotab på unoterede
aktier, skal dette modregnes i nettogevinsterne på børsnoterede aktier og i
udbytteindtægterne ved beregningen af den aktieindkomstbeskattede del af
udlodningen.
Der er tale om to maksimeringsregler således, at den
aktieindkomstbeskattede del af udlodningen udgør det mindste af de to nævnte
beløb.
Til nr. 8 og 9
De foreslåede ændringer indebærer en harnomisering af definitionen af rene
aktieafdelinger i realrenteafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og
personskatteloven. Der henvises til bemærkningerne til § 7, nr. 2 og 5.
Til § 4
Til nr. 1
Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, foreslås omformuleret som følge
af den nye § 16 C i ligningsloven, jf. § 1, nr. 10, i dette lovforslag og
bemærkningerne til § 16 C, stk. 1.
Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, omfatter i den foreslåede
formulering alene de akkumulerende investeringsforeninger.
Efter de gældende regler indeholder § 1, stk. 1, nr. 5 a, såvel de
vedtægtsmæssige krav til udloddende investeringsforeninger som en del af
reglerne om beregning af minimumsudlodning.
Ved den foreslåede revision af bestemmelserne om de udloddende
investeringsforeninger foreslås de vedtægtsmæssige krav placeret i
ligningslovens § 16 C, stk. 1, mens udlodningskravet overføres til
ligningslovens § 16 C, stk. 2-6, jf. § 1, nr. 10, i nærværende lovforslag.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under § 1, nr. 10,
foreslåede indsættelse af en ny § 16 C i ligningsloven.
Det gældende § 1, stk. 4, i selskabsskatteloven indeholder regler om
fremførselsret for negativ minimumsudlodning i udloddende
investeringsforeninger. Disse regler foreslås ved revisionen af
bestemmelserne overført til ligningslovens § 16 C, stk. 6.
Til nr. 3
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de ved nr. 4 foreslåede
ændringer, hvor reglerne om beskatningen af udlodning fra udloddende
investeringsforeninger foreslås udskilt i stk. 6-9 i selskabsskattelovens §
13.
Til nr. 4
Selskabsskattelovens § 13 indeholder reglerne om beskatning hos selskaber
af udbytter, herunder udlodninger fra udloddende investeringsforeninger.
Bestemmelsen foreslås omformuleret, således at reglerne om udlodninger samles
i stk. 6-9. Heraf omhandler stk. 6-8 den del af udlodningen, der skal være
skattefri, mens stk. 9 omhandler opdelingen af den skattepligtige del af
udlodningen i en del, der skal medregnes fuldt ud, og en del, der kun skal
medregnes med 66 pct.
Stk. 6-8 er således nye i forhold til de gældende regler, mens stk. 9 er
en videreførelse af reglerne i § 13, stk. 4, 2. og 3. pkt., og stk. 5, 4.
pkt.
I stk. 6 foreslås det, at udlodning i et nærmere bestemt omfang er
skattefri. Hensigten er, at skattefriheden skal omfatte gevinst ved afståelse
af aktier, der omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 4, dvs. aktier, som
investeringsforeningen afstår efter en ejertid på tre år eller mere. En
tilsvarende skattefrihedsbestemmelse findes ikke efter de gældende regler.
Skattefriheden er fundet rimelig under hensyn til, at gevinsterne ville have
været skattefri hos selskaber ved direkte investering.
Det præciseres i 2. pkt., at skattefriheden ikke gælder for selskaber
m.v., der er næringsdrivende med køb og salg af aktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 3. Det svarer til den indskrænkning, der efter
de gældende regler er i anvendelsen af 66 pct.s-reglen.
I stk. 7 fastslås det, at den skattefri del af udlodningen er det,
der bliver tilbage efter fradrag af den del af udlodningen, der skulle være
beskattet, hvis et selskab havde foretaget sådanne investeringer direkte.
I stk. 8 fastslås det, at den skattefri del af udlodningen ikke kan
overstige investeringsforeningens positive nettogevinster på aktier, der
omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 4. Nettogevinsterne opgøres efter
de regler, der gælder for personer ved direkte investeringer. Et nettotab på
unoterede aktier modregnes i nettogevinster på børsnoterede aktier. Der
henvises i øvrigt i tilknytning til reglerne for opgørelsen af
nettogevinsterne til bemærkningerne til § 3, nr. 5, i nærværende lovforslag.
Der er tale om to maksimeringsregler således, at den skattefri del af
udlodningen udgør det mindste af de beløb, som opgøres efter henholdsvis stk.
7 og 8. Stk. 8 medfører, at investeringsforeningen ikke kan foretage
skattefri udlodning af formuen. Det skyldes, at formuen kan bestå af
elementer, der ved udlodning vil være skattepligtige for selskaber.
Ved det foreslåede stk. 9 videreføres de gældende regler om, at man
kun beskatter 66 pct. af den del af udlodningen, der kan henføres til
investeringsforeningens udbytter af aktier m.v. i danske aktieselskaber m.v.
(stk. 4) og udenlandske tilstrækkeligt beskattede selskaber (stk. 5). Det
præciseres i 2. pkt., at skattefriheden ikke gælder for selskaber m.v., der
er næringsdrivende med køb og salg af aktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 3. Dette svarer til de gældende regler.
Til nr. 5
I forbindelse med selskabstømmerlovgivningen m.v. i foråret 1994 (lov nr.
442 af 1. juni 1994) blev der i selskabsskattelovens § 33 A gennemført en
regel om hæftelse for selskabsskat.
Reglen går i korthed ud på, at den, som overdrager eller rådgiver ved
overdragelsen af et likvidationsmodent selskab til overpris, hæfter for
selskabets skattegæld på overdragelsestidspunktet. Reglen finder anvendelse
på personers overdragelse af hovedaktionæraktier og på selskabers
overdragelse af aktier i koncernforbundne selskaber, idet hovedaktionærstatus
anses at foreligge, når der er tale om 10 pct.s ejerskab.
Reglen finder kun anvendelse på salg af aktier i selskaber, der reelt er
frigjort for risikoen ved aktiv erhvervsmæssig aktivitet. Nettoværdien i
selskabet kan i dette tilfælde opgøres forholdsvis præcist under hensyn til
likvide aktiver og påhvilende gæld, herunder pålignede og latente skatter
samt likvidationsprovenu.
Ved selskaber, der i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet, forstås, jf. bemærkningerne til
selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3, navnlig selskaber, hvor den
erhvervsmæssige aktivitet er ophørt, eller hvor den erhvervsmæssige aktivitet
er ubetydelig, dvs. at den erhvervsmæssige aktivitet er så ringe, at der kan
ses bort fra den som erhvervsmæssig aktivitet. Bestemmelsen kan dog også
omfatte selskaber, der på overdragelsestidspunktet nok har en væsentlig
erhvervsmæssig aktivitet, men hvor der er indgået en bindende aftale om
mulighed for at afhænde den erhvervsmæssige aktivitet til en pris, der enten
er fastsat eller kan fastsættes ensidigt af selskabet eller erhververen. Der
henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 9, i lovforslag nr. L 234 om
selskabstømninger m.v., der blev fremsat i foråret 1994 og vedtaget som lov
nr. 442 af 1. juni 1994.
Bestemmelsen har med den valgte affattelse fået det indhold, at den
økonomiske risiko, der er afgørende for, om en hæftelse efter § 33 A kan
gøres gældende, kun er knyttet til en erhvervsmæssig aktivitet i selskabet
selv.
Bestemmelsen er herved blevet for vidtgående, idet et holdingselskab, hvis
virksomhed alene er begrænset til at eje aktier i et eller flere
datterselskaber, efter bestemmelsens ordlyd må anses for at være uden
økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet. Det vil sige, at
holdingselskabet er »tomt« efter bestemmelsen. Dette er ikke
tilsigtet. Hertil kommer, at såfremt et holdingselskab må anses for at være
»tomt«, opstår der usikkerhed om, hvorvidt kapitalandele i
moderselskabet overdrages til overpris, idet selskabets nettoværdi kan være
vanskelig at opgøre.
Det foreslås derfor at indskrænke anvendelsesområdet for bestemmelsen i
selskabsskattelovens § 33 A. Efter den foreslåede affattelse af bestemmelsen
er det afgørende, om der er en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet
i selskabet selv eller ved datterselskabers (eller datterselskabers
datterselskabers) erhvervsmæssige aktivitet. Et datterselskab afgrænses som
et selskab, hvori et andet selskab (moderselskab) ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen.
Det vil sige, at et holdingselskab herefter ikke i alle tilfælde skal
anses for at være »tomt« efter selskabsskattelovens § 33 A. Hvis
aktiebesiddelsen er mindre end 25 pct., foreligger der ikke et datterselskab.
I så fald kan den foreslåede regel ikke finde anvendelse. Det er således ikke
tilstrækkeligt, at der er en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet i
et selskab, hvis det pågældende selskabs aktiebesiddelse er under 25 pct. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
Til § 5
Til nr. 1
Ved lov nr. 180 af 23. marts 1995 blev den tidligere gældende
dispensationspraksis for beskatning af gaver til fonde objektiveret.
Det præciseres, at det alene er gaver, der tilfalder grundkapitalen i
forbindelse med stiftelse af en familiefond, som bliver pålagt en afgift på
20 pct. I andre tilfælde finder de almindelige regler om beskatning af gaver
i § 3, stk. 3, 1. pkt. anvendelse.
Til nr. 2
Efter fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2, kan
arbejdsmarkedssammenslutninger alene fradrage udgifter, som vedrører
indtægter, som er skattepligtige. Dog kan renteudgifter fradrages, uanset om
de ikke vedrører skattepligtige indtægter. Det foreslås, at kurstabsfradrag i
forbindelse med omlægning af kontantlån, jf. ligningslovens § 6, sidestilles
med renteudgifter, således at kurstabsfradraget kan udnyttes, selv om det
ikke vedrører skattepligtige indtægter.
Til nr. 3 og 4
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de ved § 4, nr. 3 og 4,
foretagne ændringer i selskabsskattelovens § 13, idet de deri omhandlede
regler anvendes tilsvarende for fonde m.v., jf. fondsbeskatningslovens § 10.
Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 4.
Til nr. 5
Ændringen er af teknisk karakter.
Ved lov nr. 180 af 23. marts 1995 blev skatteårsbegrebet, der hidtil er
blevet anvendt for selskaber og fonde m.v., i selskabsskatteloven afskaffet.
Ved en fejl blev udtrykket »overgangsskatteåret« ikke erstattet
af et andet udtryk i fondsbeskatningslovens § 22.
Med den foreslåede ændring erstattes »overgangsskatteåret« i
fondsbeskatningslovens § 22 af det samme udtryk, som der i lov nr. 180 af 23.
marts 1995 er anvendt i stedet for »overgangsskatteåret«.
Til § 6
Ved lov nr. 425 af 14. juni 1995 vedtog Folketinget bl. a. en række regler
om realrenteafgift af investeringsbeviser, når disse indgår i
realrenteafgiftspligtig pensionsopsparing.
Nærværende forslag er en præcisering af de dengang vedtagne regler.
Realrenteafgiftsloven betyder, at der betales realrenteafgift af afkastet
af værdipapirer, der er indskudt i en pensionsopsparing. I hovedtræk gælder
afgiftspligten alt formueafkast bortset fra aktier og indeksobligationer, der
er realrenteafgiftsfri aktiver.
Efter lov nr. 425 af 14. juni 1995 er kursgevinster på beviser i en
investeringsforening realrenteafgiftsfri, når investeringsforeningen alene
investerer i realrenteafgiftsfri aktiver og derudover højst må anbringe 25
pct. af aktivmassen i kontanter (herunder bankbog på anfordring) og
kurssikringsinstrumenter. Undtagelsen med de 25 pct. er betinget af, at
investeringsforeningerne i et rimeligt mål skal kunne handle med deres
afgiftsfri aktiver uden at miste afgiftsfriheden af kursgevinster. I den
sammenhæng er det nødvendigt, at investeringsforeningen i et vist omfang kan
kurssikre, ligesom den for en kortere periode kan komme til at ligge med et
kontantbeløb. Tankegangen bag 25 pct.s grænsen er, at så længe
investeringsforeningens indtjening fra disse aktiver er af begrænset
karakter, mistes afgiftsfriheden af kursgevinster ikke, selv om de pågældende
indkomster ville være realrenteafgiftspligtige, hvis de blev oppebåret
direkte og ikke igennem en investeringsforening.
Til nr. 1 og 4
Efter gældende regler kan en investeringsforening besidde aktier i lavt
beskattede udenlandske finansielle selskaber, uden at der indtræder
realrenteafgiftspligt, selv om der er realrenteafgiftspligt ved direkte eje.
Dette foreslås rettet.
Investeringsforeninger kan efter investeringsforeningsloven eje fast
ejendom, hvorfra de driver virksomhed. Besiddelse af foreningens
administrationsbygning fører efter gældende regler til afgiftspligt, også for
foreninger, som i øvrigt alene anskaffer afgiftsfri aktiver. Dette foreslås
ændret, således at besiddelse af foreningens administrationsbygning ikke
medfører afgiftspligt af kursgevinsterne. Ved en administrationsbygning
forstås en bygning, der alene eller i overvejende grad anvendes til
foreningens administration.
Til nr. 2
Efter gældende regler indtræder afgiftspligt af kursgevinster, når blot 25
pct.s grænsen overskrides en enkelt dag.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at investeringsforeningerne uden
overhovedet at disponere over deres aktiver kan komme i konflikt med 25
pct.sgrænsen, nemlig hvis værdien af deres aktiver svinger. Det foreslås
derfor med henblik på sådanne situationer, at der gives
investeringsforeningerne fem børsdage til igen at komme under 25 pct.s
grænsen.
Ved overskridelse af 25 pct.s grænsen indtræder afgiftspligten i
overskridelsesåret og de følgende år. Det gælder dog ikke depoter, der er
hævet inden overskridelsen, og pengeinstituttet hæfter ikke for
realrenteafgift, der er udbetalt, inden det fik underretning om
overskridelsen.
Til nr. 3 og 9
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den under § 1, nr. 10,
foreslåede indsættelse af en ny § 16 C i ligningsloven. Der henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 10, ad ligningslovens § 16 C, stk. 1,
(definitionsbestemmelsen).
Til nr. 5
Den foreslåede ændring handler om, med hvilken værdi
kurssikringsinstrumenter skal optages ved beregningen af, om 25 pct.s grænsen
overskrides. Det foreslås at regne med værdien af de underliggende aktiver.
Selve værdien af kurssikringsinstrumentet er så ringe, at man, hvis det var
den, der blev regnet med, ville gøre 25 pct.s grænsen illusorisk.
Til nr. 6-8
Ændringerne er redaktionelle.
§ 3 f, stk. 3 og 4, vedrører spørgsmålet om, hvornår der i en
realrenteafgiftspligtigs datterselskab inden for den finansielle sektor
foreligger overkapitalisering, der udløser tillægsrealrenteafgift. § 3 f blev
gennemført ved lov nr. 425 af 14. juni 1995. Grænsen for overkapitalisering
skulle imidlertid ikke formuleres som en grænse, der vedrørte kapitalen, men
som en grænse, der vedrørte kapitalafkastet. Det skulle gøres ved at gange
grænsen for kapitalens størrelse med nyplaceringsrenten. Denne omsætning fra
formue til indkomst faldt imidlertid i et vist omfang ud af lovteksten ved en
redaktionel fejl, som nu foreslås udbedret.
Til § 7
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den under § 1, nr. 10,
foreslåede indsættelse af en ny § 16 C i ligningsloven. Der henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 10, ad ligningslovens § 16 C, stk. 1,
(definitionsbestemmelsen).
Til nr. 2 og 5
Efter de gældende regler indeholder både realrenteafgiftslovens § 3 e,
stk. 1, aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, og personskattelovens § 4
a, stk. 2, særlige regler for udloddende investeringsforeninger af typen rene
aktieafdelinger. Efter realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1, er kursgevinster
og -tab på investeringsbeviser i sådanne afdelinger afgiftsfri, og
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, og personskattelovens § 4 a, stk.
2, sikrer, at gevinster og tab på investeringsbeviser i sådanne
aktieafdelinger beskattes efter samme regler, som gælder for almindelige
aktier. Imidlertid er de rene aktieafdelinger ikke defineret ens i på den ene
side realrenteafgiftsloven og på den anden side aktieavancebeskatningsloven
og personskatteloven. De rene aktieafdelinger har efter realrenteafgiftsloven
mulighed for at anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i
finansielle kontrakter til afdækning af kursrisici. Efter
aktieavancebeskatningsloven og personskatteloven eksisterer der ikke denne
adgang. Dette forekommer uhensigtsmæssigt.
Efter den foreslåede nye affattelse af aktieavancebeskatningslovens § 2 d,
stk. 1, gives der mulighed for, at rene aktieafdelinger kan anbringe 25 pct.
af aktivmassen i kontanter samt i finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter. Herudover kan de rene
aktieafdelinger alene investere i aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens regler, dog ikke i aktier i lavt beskattede
udenlandske finansielle selskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a,
eller i konvertible obligationer eller tegningsretter til sådanne papirer.
Det er endvidere et krav, at investeringsforeningen efter sine vedtægter er
forpligtet til at overholde disse placeringsregler. Overskrides 25 pct.s
grænsen i mere end fem på hinanden følgende børsdage, bliver
investeringsforeningen ikke længere behandlet som en ren aktieafdeling. Ved
beregningen af, om 25 pct.s-grænsen overtrædes, medregnes finansielle
instrumenter med værdien af det underliggende aktiv.
Investeringsforeninger kan efter investeringsforeningsloven eje fast
ejendom, hvorfra de driver virksomhed. Besiddelse af foreningens
administrationsbygning fører efter de gældende regler til, at der ikke kan
være tale om en ren aktieafdeling. Dette foreslås ændret, således at
besiddelse af foreningens administrationsbygning ikke forhindrer, at
investeringsbeviser i foreningen kan behandles efter reglerne for rene
aktieafdelinger.
Fra tidspunktet for en overskridelse af de grænser, der opstilles i
placeringsreglerne, vil investeringsbeviserne i den pågældende
investeringsforening ikke længere kunne være omfattet af de regler, der
gælder for rene aktieafdelinger.
Herudover indeholder den foreslåede nye affattelse af
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, en konsekvensændring som følge
af, at definitionen af udloddende investeringsforeninger med nærværende
lovforslag foreslås indsat i ligningslovens § 16 C.
Efter det foreslåede nye stk. 6 i aktieavancebeskatningslovens § 2 d gives
der mulighed for, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
administration af 25 pct.s grænsen i det foreslåede stk. 1. Denne hjemmel
svarer til den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 28, stk. 1,
nr. 12, og den foreslåede bestemmelse i personskattelovens § 4 a, stk. 4. Det
er tanken, at der udformes en fælles bekendtgørelse.
Til nr. 3 og 4
Tab på investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, som ikke
er rene aktieafdelinger, jf. bemærkningerne til nr. 2 ovenfor, kan for
selskaber alene fradrages, hvis foreningen alene investerer i fordringer
omfattet af kursgevinstloven, dog ikke konvertible obligationer. For personer
kan tab på investeringsbeviserne i udloddende investeringsforeninger, som
ikke er rene aktieafdelinger, kun fradrages, hvis foreningen udelukkende
investerer i fremmedmøntede fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 6. For
både personer og selskaber afskæres fradragsretten dog ikke, hvis foreningen
inden for visse rammer placerer sine midler i finansielle kontrakter.
Investeringsforeninger kan efter investeringsforeningsloven eje fast
ejendom, hvorfra de driver virksomhed. For foreninger, som i øvrigt opfylder
betingelserne for, at medlemmerne kan have fradragsret for tab på
investeringsbeviserne, medfører besiddelse af foreningens
administrationsbygning efter de gældende regler, at tabene ikke er
fradragsberettigede. Dette foreslås ændret, således at besiddelse af
foreningens administrationsbygning ikke forhindrer, at tab på
investeringsbeviserne kan fradrages af medlemmerne.
Investeringsforeninger er ofte organiseret således, at administrationen af
foreningen er samlet i et administrationsselskab, som er ejet af foreningens
afdelinger. Med henblik på at sikre, at en sådan organisation ikke bevirker,
at fradragsretten for tab på investeringsbeviserne afskæres, foreslås det, at
fradragsretten for tab på investeringsbeviserne ikke afskæres, hvis
foreningen ejer aktier i det administrationsselskab, som står for foreningens
administration. Det er i denne forbindelse en betingelse for, at
fradragsretten bevares, at administrationsselskabets eneste virksomhed består
i at forestå administration af investeringsforeninger.
Til nr. 6
Der er tale om en rettelse af korrekturmæssig karakter.
Til § 8
Til nr. 1 og 2
Ved fusionsskattelovens § 8 er artikel 4 i fusionsdirektivet (90/434/EØF)
og det deri indeholdte successionsprincip blevet gennemført i dansk
lovgivning.
Ifølge fusionsdirektivets artikel 4, stk. 1, medfører fusion eller
spaltning ingen form for skat på kapitalvinding beregnet som forskellen
mellem den indre værdi af de overførte aktiver og passiver og disses
skattemæssige værdi. Ifølge artikel 4, stk. 2, skal medlemsstaterne anvende
bestemmelserne i stk. 1 under forudsætning af, at det modtagende selskab
beregner nye afskrivninger og kapitalvinding eller -tab på overførte aktiver
og passiver i henhold til de regler, der ville have været gældende for det
indskydende selskab eller selskaber, såfremt fusionen eller spaltningen ikke
havde fundet sted.
Fusionsskattelovens § 8, stk. 1, fastslår, at aktiver og passiver, der er
i behold hos det indskydende selskab ved fusionen, ved opgørelsen af det
modtagende selskabs skattepligtige indkomst skal behandles som om de var
anskaffet af det modtagende selskab på de tidspunkter, hvor de er erhvervet
af det indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er
erhvervet af dette selskab.
Fusionsskattelovens § 8, stk. 2 , fastslår, at det forhold, at et
aktiv eller et passiv ved fusionen er overgået fra det indskydende selskab
til det modtagende selskab, er uden betydning ved afgørelsen af, om det må
anses for erhvervet i spekulationsøjemed eller som led i næring.
Bestemmelsen indebærer, at har det indskydende selskab erhvervet et aktiv
eller et passiv i spekulationsøjemed eller som led i næring, anses aktivet
eller passivet også ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse for
erhvervet i spekulationshensigt henholdsvis som led i næring.
Det antages, at bestemmelsen ikke er til hinder for beskatning i den
modsatte situation, hvor aktiverne og passiverne er erhvervet af det
indskydende selskab i anlægshensigt, men hvor det modtagende selskab har
spekulationshensigt eller driver næring med den pågældende art aktiver eller
passiver.
Det foreslås at præcisere bestemmelsen, således at det klart kommer til at
fremgå, at bestemmelsen ikke er til hinder for beskatning på grundlag af det
modtagende selskabs forhold. Fusionsdirektivets artikel 4 er, jf. nedenfor,
ikke til hinder for en sådan beskatning.
Efter reglerne i fusionsskattelovens § 8, stk. 4 , skal gevinst og
tab ved det modtagende selskabs afhændelse eller indfrielse af offentlige
obligationer, private pantebreve eller fordringer, som ved fusionen er
overtaget fra det indskydende selskab, behandles efter de regler, som skulle
være bragt i anvendelse, såfremt gevinsten eller tabet var blevet realiseret
i det indskydende selskab.
I februar 1992 fremsatte den daværende skatteminister et forslag til
ændring af kursgevinstloven og forskellige andre skattelove (L 231 -
koncerninterne fordringer m.v.), som bl.a. indeholdt et forslag om ophævelse
af fusionsskattelovens § 8, stk. 4.
Begrundelsen herfor var for det første, at selskaber efter vedtagelsen af
lov nr. 394 af 6. juni 1991 er blevet generelt skattepligtige af
kursgevinster. Det indskydende og det modtagende selskab beskattes altid
efter samme regler, nemlig kursgevinstlovens § 2, hvorfor der ikke er behov
for en successionsbestemmelse. For det andet, at det kun er i forhold til
reglen i kursgevinstlovens § 6 B om koncerninterne fordringer, der kan være
en forskel, og her ønskede man, at det skulle være det modtagende selskabs
forhold, der skulle være afgørende ved beskatningen. Det vil sige, at det
afgørende burde være, om det modtagende selskab er koncernforbundet med
debitor.
Under behandlingen af lovforslaget opstod der tvivl om, hvorvidt ændringen
- hvorefter alene det modtagende selskabs forhold skulle være afgørende i
forhold til kursgevinstlovens § 6 B - var i overensstemmelse med
fusionsdirektivets artikel 4. Det besluttedes derfor at lade forslaget om
ophævelse af fusionsskattelovens § 8, stk. 4, udgå samt at forelægge
spørgsmålet om fortolkningen af direktivets artikel 4 for Europa
Kommissionen.
Skatteministeriet rettede herefter henvendelse til Kommissionen, idet man
bad Kommissionen bekræfte, at fusionsdirektivets artikel 4 og det deri
indholdte successionsprincip ikke er til hinder for, at der i det modtagende
selskab indtræder en beskatning af de ved fusionen overtagne aktiver, uanset
at en sådan beskatning ikke var gældende i det indskydende selskab. Det vil
sige, at fusionsdirektivets artikel 4 kun tager sigte på at fastholde en
beskatningsmulighed.
Kommissionens svar indeholdt den ønskede bekræftelse. Det vil sige, at det
vil være fuldt i overensstemmelse med fusionsdirektivets artikel 4 at
tilvejebringe en situation, hvor det modtagende selskabs forhold bliver
afgørende i forhold til kursgevinstlovens § 6 B. Svaret indebærer således, at
fusionsdirektivets artikel 4 ikke er til hinder for en ophævelse af
fusionsdirektivets § 8, stk. 4.
Det foreslås derfor atter, at bestemmelsen i fusionsskattelovens § 8, stk.
4, ophæves.
Det foreslås af redaktionelle grunde at flytte den gældende bestemmelse i
fusionsskattelovens § 8, stk. 7, så den bliver § 8, stk. 4.
Til nr. 3
Den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 8, stk. 7, går ud på at
lade underskudsbegrænsningsreglerne i ligningslovens § 15, stk. 7, finde
anvendelse ved en fusion.
Efter fusionsskattelovens § 8, stk. 6, gælder, at hvis der ved en fusion
foreligger et underskud fra tidligere indkomstår, hvilket vil sige indkomstår
forud for fusionsdatoen, kan dette underskud uanset bestemmelserne i
ligningslovens § 15 ikke fremføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for det
modtagende selskab. Dette gælder for underskud i såvel det indskydende
selskab som det modtagende selskab.
Adgangen til at fremføre skattemæssige underskud bortfalder dog ikke, hvis
et moderselskab fusionerer med et datterselskab, som det har været
sambeskattet med indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 forudgående
indkomstår.
Det er for anvendelse af fusionsskattelovens regler en betingelse, at det
modtagende selskab senest 6 måneder efter fusionsdatoen indsender kopi af de
dokumenter, der i henhold til selskabslovgivningen eller i henhold til den
konkrete tilladelse kræves udarbejdet i forbindelse med fusionen.
Dokumenterne kan indsendes i udkast, men det er en forudsætning, at de
endelige dokumenter ikke afviger herfra på væsentlige punkter.
Skattemyndighederne kan under ganske særlige omstændigheder se bort fra
fristen. En fusion kan med skattemæssig virkning ske med tilbagevirkende
kraft.
Efter fusionsskattelovens § 5 er fusionsdatoen i skattemæssig henseende
datoen for den åbningsstatus, der skal udarbejdes for det modtagende selskab.
Det en betingelse for anvendelse af fusionsskatteloven, at fusionsdatoen er
sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår.
Gældende regler indebærer, at et underskud i et af de fusionerende
selskaber, der vedrører perioden fra fusionsdatoen og frem til det tidspunkt,
hvor selskaberne vedtager en fusion, ikke omfattes af begrænsningen i
fusionsskattelovens § 8, stk. 6. Denne bestemmelse begrænser som anført kun
underskud fra før fusionsdatoen. Der indtræder heller ikke begrænsning af
adgangen til at fremføre skattemæssige underskud efter reglerne i
ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt.
Et overskud i et selskab kan ved en skattefri fusion med et andet selskab
modregnes i underskud fra fusionsdatoen og frem til det tidspunkt, hvor
fusionen vedtages. Den samme situation opstår ikke ved en skattepligtig
fusion, idet den ikke kan ske med tilbagevirkende kraft.
Hvis aktionærerne i et selskab, der har overskud, i stedet for at
fusionere med et selskab med underskud køber et selskab med underskud
oparbejdet i den nævnte periode, således at mere end 50 pct. af
aktiekapitalen i dette selskab skifter ejer, indtræder der begrænsning af
adgangen til at fremføre underskuddet efter ligningslovens § 15, stk. 7, for
de efterfølgende indkomstår. Da aktionærerne i et selskab med overskud i en
række tilfælde således ikke kan eller ikke fuldt ud kan udnytte et underskud
i et andet selskab ved køb af dette selskab, findes det rimeligt, at et
sådant underskud heller ikke kan udnyttes ved en fusion mellem de to
selskaber. Efter bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 7, er der ingen
begrænsning af underskud inden for indkomståret. Det vil sige, at et
underskud fra før ejerskiftet, f.eks. første halvår, kan udnyttes af nye
ejere i andet halvår, der lægger overskudsgivende aktiviteter ind i
selskabet.
Det foreslås derfor i fusionsskattelovens § 8, stk. 7, fastsat, at den
underskudsbegrænsning, der indtræder efter ligningslovens § 15, stk. 7, skal
indtræde i samme omfang for visse skattefri fusioner efter
fusionsskatteloven.
Efter den foreslåede bestemmelse kan et underskud i et af de fusionerende
selskaber, der vedrører perioden fra fusionsdatoen og frem til det tidspunkt,
hvor det sidste selskab vedtager fusionen, ikke føres til fradrag i det
modtagende selskabs nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst ved
udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Endvidere kan et
underskud hidrørende fra samme periode efter den foreslåede bestemmelse
heller ikke bringes til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, såfremt et eller flere af de fusionerende selskaber er uden
økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet på det tidspunkt, hvor de
respektive selskaber, der fusionerer, vedtager fusionen. Det samme gælder ved
erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet
ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. Den foreslåede begræsning af underskud
finder anvendelse ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse for
fusionsåret. Det vil sige, at et underskud fra før vedtagelsen af fusionen
ikke kan modregnes i overskud hos det modtagende selskab inden for samme
indkomstår. Underskuddet kan heller ikke modregnes i overskud hos det
modtagende selskab i de efterfølgende indkomstår.
Såfremt de fusionerende selskaber i den pågældende periode er
datterselskaber af samme moderselskab, eller såfremt et moderselskab
fusionerer med et eller flere datterselskaber, skal de foreslåede regler ikke
finde anvendelse, når betingelsen for sambeskatning er opfyldt, jf.
selskabsskattelovens § 31. Denne undtagelse for selskaber, der kunne
sambeskattes, er for det første begrundet med, at de pågældende selskaber kan
opnå samme adgang med hensyn til fremførsel af underskud ved at vælge
sambeskatning efter reglerne i selskabsskattelovens § 31. For det andet
antages undtagelsen at friholde de almindeligt forekommende
koncernomlægninger fra den foreslåede underskudsbegrænsning.
Hvis moderselskabet igen ejes af et andet moderselskab, er det dette andet
moderselskab, der er afgørende for, om de fusionerende selskaber skal anses
for at have samme moderselskab.
Det foreslås, at der ikke skal indtræde underskudsbegrænsning, såfremt
alle de i fusionen involverede selskaber er børsnoterede.
Forslaget indebærer, at det modtagende selskab skal foretage en opgørelse
af hver af de fusionerende selskabers indtægter og udgifter. Dette er
nødvendigt for kunne tage stilling til, om der for perioden fra fusionsdatoen
og til det tidspunkt, hvor det sidste af de fusionerende selskaber træffer
beslutning om fusionen, er et skattemæssigt underskud i et eller flere af de
fusionerende selskaber.
I opgørelsen af indtægter og udgifter for perioden fra fusionsdatoen og
til det sidste selskabs vedtagelse af fusionen indgår ikke skattemæssige
afskrivninger og nedskrivninger, dvs. at opgørelsen er excl. skattemæssige
afskrivninger og nedskrivninger.
Den foreslåede underskudsbegrænsning i fusionsskattelovens § 8, stk. 7, 1.
pkt., hvorefter et underskud ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst
til et beløb mindre end selskabets nettokapitalindtægter, gælder ikke for
underskud i selskaber i den finansielle sektor som nævnt i ligningslovens §
15, stk. 12. Med den foreslåede undtagelse undtages underskud i selskaber i
den finansielle sektor på samme måde som underskud efter ligningslovens § 15,
stk. 7, 1. pkt., jf. ligningslovens § 15, stk. 12.
Til nr. 4
Bestemmelserne i fusionsskattelovens § 15, stk. 2, 3 og 4, § 15 b, stk. 1
og 2, og § 15 d, stk. 2 og 3, foreslås konsekvensrettet som følge af
ændringerne i lovens § 8, jf. nr. 1-3 ovenfor.
Til § 9
Forslagene er konsekvenser af de ved § 2 foreslåede ændringer i lov om
beskatning af medlemmer af investeringsforeninger.
Det præciseres samtidig, at der vedrørende hævninger i kontoførende
investeringsforeninger skal foretages indberetning om tidspunktet for den
enkelte hævning.
Til § 10
For at sikre en mere ensartet udvikling i forsikringsselskabers
ubeskattede sikkerhedsfondshenlæggelser og deres policebestande vedtog
Folketinget ved lov nr. 256 af 19. april 1995 at fremrykke
beskatningstidspunktet for forsikringsselskabers sikkerhedsfondshenlæggelser.
Dette skete ved indsættelsen af en ny § 13 C i selskabsskatteloven.
Efter § 13 C i selskabsskatteloven tages der ved opgørelsen af et
eventuelt beskatningsgrundlag udgangspunkt i den del af et
forsikringsselskabs ubeskattede sikkerhedsfondshenlæggelser, der ikke var
anvendt pr. 31. december 1994, og i forsikringsselskabets
forsikringsportefølje pr. 31. december 1994. Det er herved forudsat, at
forsikringsselskabernes indkomstår følger kalenderåret.
Det har imidlertid efter lovens vedtagelse vist sig, at det kan forekomme,
at et forsikringsselskab har et indkomstår, der afviger fra kalenderåret
(forskudt indkomstår). Det foreslås derfor, at der indsættes en regel i
ikrafttrædelsesbestemmelsen som § 3, stk. 3, om, at et forsikringsselskab med
forskudt indkomstår i stedet for at foretage opgørelsen af
forsikringsporteføljen og sikkerhedsfondshenlæggelserne pr. 31. december 1994
kan vælge at foretage opgørelsen ultimo det forskudte indkomstår, der træder
i stedet for kalenderåret 1994.
Forslaget til lov nr. 256 af 19. april 1995 (L 140 Folketinget 1994-95)
blev fremsat den 18. januar 1995. Det er derfor i ikrafttrædelsesbestemmelsen
som § 3, stk. 2, bestemt, at forsikringsselskaberne i stedet for at foretage
opgørelsen af forsikringsporteføljen og sikkerhedsfondshenlæggelserne pr. 31.
december 1994 kan vælge at foretage opgørelsen pr. 17. januar 1995. Denne
bestemmelse gælder alle forsikringsselskaber, det vil sige også for
forsikringsselskaber, der har forskudt indkomstår.
Til § 11
Til stk. 1
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte
ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 1, (ændring af ligningslovens § 7 F
ad jordfordelingssager). Baggrunden herfor er, at jordfordelingslovens
tilskudselement er notificeret for EU-Kommissionen. I lyset heraf skal også
ændringen af ligningslovens § 7 F notificeres.
Landbrugs- og Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 78 af 1. februar 1995
har virkning fra og med den 15. februar 1995. Det foreslås derfor, at
skattefritagelsen - når EU-Kommissionen har godkendt denne - skal have
virkning for tilskud, som ydes fra og med den 15. februar 1995.
Til stk. 2
Det foreslås, at alle øvrige bestemmelser i loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til stk. 3
Det foreslås, at de ændrede regler i lovforslagets § 1, nr. 4, 6 og 7, jf.
dog endenfor får virkning for ændring af ejerforhold til kapitalandele eller
andele eller for ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 18.
januar 1995 eller senere, og at ændringen i § 1, nr. 2, får virkning for
tilfælde, hvor nedbringelsen eller indfrielsen sker på den nævnte dato eller
senere. Herved svarer virkningstidspunktet til det virkningstidspunkt, der i
lov nr. 412 af 14. juni 1995 er fastsat for reglerne om underskudsbegrænsning
ved handel med »tomme« underskudsselskaber. Da disse regler som
redegjort for i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, indeholder en
utilsigtet konsekvens, findes det rimeligt, at den regel, der fjerner den
utilsigtede konsekvens, får samme virkningstidspunkt som disse regler.
Det foreslås dog, at lovforslagets § 1, nr. 4, fra den 18. januar og
indtil den 6. december 1995, kun skal finde anvendelse for aftaler om
overdragelse af kapitalandele m.v. og om ændring af råden over stemmeværdien,
uanset at den foreslåede ændring af bestemmelsen på dette punkt er af
præciserende art. Den foreslåede lempelse for holdingselskaber har således
virkning for aftaler om overdragelse af kapitalandele m.v., der indgås den
18. januar 1995 eller senere. Lovforslagets § 1, nr. 5, skal efter
lovforslaget have virkning for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller
andele eller for ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 6.
december 1995 eller senere.
Til stk. 4
Det foreslås, at ændringerne vedrørende de udloddende
investeringsforeninger og deres medlemmer samt vedrørende medlemmer af de
kontoførende investeringsforeninger skal have virkning fra og med den 1.
januar 1996.
Det vil sige, at ændringerne får virkning for beløb som nævnt i
ligningslovens § 16 C og § 2 i lov om beskatning af medlemmer af
investeringsforeninger, der indvindes den 1. januar 1996 eller senere.
Ændringerne får endvidere virkning for fortjeneste eller tab ved hævning af
indskud, jf. § 3 i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger,
der realiseres den 1. januar 1996 eller senere.
Ændringerne i beskatningsreglerne for udlodning fra udloddende
investeringsforeninger finder første gang anvendelse på den udlodning, der
opgøres på grundlag af foreningernes indtjening m.v. i kalenderåret 1996, og
som skal foretages inden fristen for indgivelse af selvangivelse for
foreningernes indkomstår 1996. Det vil sige, at udlodningen for de fleste
medlemmers vedkommende henføres til beskatning i indkomståret 1997. For den
udlodning, der opgøres på grundlag af foreningernes indtjening m.v. i
kalenderåret 1995, og som skal foretages inden fristen for indgivelse af
selvangivelse for foreningernes indkomstår 1995, finder de nugældende
beskatningsregler anvendelse.
Til stk. 5
Det foreslås, at ændringen i selskabsskattelovens § 33 A, stk. 1, skal
have virkning for overdragelser, hvorom der indgås bindende aftaler den 1.
juli 1994 eller senere. Den foreslåede ikrafttræden svarer til
ikrafttrædelsen af selskabsskattelovens § 33 A, som blev gennemført ved lov
nr. 442 af 1. juni 1994.
Til nr. 6
Det foreslås, at ændringen af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, skal
have virkning fra og med den 1. juli 1995 i overensstemmelse med
virkningstidspunktet for den ved lov nr. 180 af 23. marts 1995 foretagne
objektivering af den tidligere gældende dispensationspraksis. Der henvises
til § 10, stk. 11, i lov nr. 180 af 23. marts 1995.
Til stk. 7
Det foreslås, at § 5, nr. 2, (ændring af fondsbeskatningslovens § 8, stk.
2) og § 5, nr. 5, (ændring af fondsbeskatningslovens § 22) får virkning fra
og med indkomståret 1996. Dette svarer til virkningstidspunktet for
afskaffelse af skatteårsbegrebet i selskabsskatteloven, jf. lov nr. 180 af
23. marts 1995.
Til stk. 8
Det foreslås, at § 6, nr. 1, 2, 4 og 5, (ændring af realrenteafgiftslovens
§ 3 e) har virkning fra afgiftsåret 1995. Det gælder dog ikke ændringen
vedrørende § 3 a, der først skal have virkning fra afgiftsåret 1996. Nr. 3 og
9, der er rene konsekvenser af den ved § 1, nr. 10, foreslåede nye § 16 C i
ligningsloven, skal først have virkning fra afgiftsåret 1996. Det samme
gælder nr. 6-8, der hænger sammen med ændringer i realrenteafgiftslovens § 3
f.
Til stk. 9
Det foreslås, at § 8 (ændringer i fusionsskattelovens § 8) får virkning
for fusioner, der vedtages den 6. december 1995 eller senere.
Til stk. 10
Det foreslås, at § 10 (tilføjelse til ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov
nr. 256 af 19. april 1995 om ændring af selskabsskatteloven og
fusionsskatteloven) får virkning fra samme tidspunkt som den nævnte lov, dvs.
fra den 18. januar 1995.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995,
foretages følgende ændringer:
1. I § 7 F, stk. 1, nr. 7, ændres ».« til:
»,», og som nr. 8 indsættes:
»8) tilskud, som i medfør af § 9, stk. 4, i lov om jordfordeling
mellem landejendomme ydes til udgifter, som afholdes af lodsejerne.«.
§ 7 F. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1)-6) - - -
7) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af elopvarmede
bygninger,
Stk. 2.-4. - - -
2. I § 15, stk. 5, indsættes som 5. og 6. pkt.:
»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere,
såfremt kreditor på grund af reglerne i kursgevinstlovens § 6 B på
tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen ikke ville have
haft fradrag for et eventuelt tab på fordringen. Formindskelsen efter 5. pkt.
opgøres som forskellen mellem på den ene side kreditors anskaffelsessum for
den pågældende fordring og på den anden side fordringens kursværdi på
indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det foretagne
kapitalindskud.«.
3. I § 15, stk. 6, ændres »personskattelovens §
13« til: »personskattelovens § 13 og § 13 a«.
4. § 15, stk. 7, 3. pkt., affattes således:
»Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller ændring af
stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke nedbringe
den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller foreningen på
tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller
for ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk
risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et
eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen.«.
5. I § 15, stk. 7, 4., pkt., ændres »aftale om
overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om« til:
»ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for«.
6. I § 15, stk. 8, nr. 1, indsættes efter
»renteudgifter«: »samt fradrag efter ligningslovens § 6«.
7. I § 15, stk. 10, indsættes som 3.-5. pkt. :
»Et moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem
begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori
underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog vælge at
anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i moderselskabet er noteret på
navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 3. pkt.
ophører med at være børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved
anvendelsen af stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds
efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et
børsnoteret selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig virkning
vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret på
navn.«.
§ 15. - - -
Stk. 2.-4. - - -
Stk. 5. Stk. 4 finder kun anvendelse, hvis nedbringelsen eller
indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes
kreditorer. Såfremt kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhvervelse af
aktier eller konvertible obligationer i skyldnerselskabet, finder § 15, stk.
2, sidste pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af nedsættelsesbeløbet
bortses fra det foretagne kapitalindskud. Nedsættelsesbeløbet formindskes med
den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra det foretagne
kapitalindskud.
Stk. 6. For personer anvendes personskattelovens § 13 og
virksomhedsskattelovens § 13.
Stk. 7. Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab
eller andelene i en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 1, 2 eller 4, ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller
deltagere end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori den
skattepligtige indkomst udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbinge den
skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive
nettokapitalindtægter, jf. stk. 8, med tillæg af indkomst fra udlejning af
afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Tilsvarende gælder, såfremt
andre aktionærer eller deltagere ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen
af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Ved
ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller ændring af stemmeværdien som
nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke nedbringe den skattepligtige
indkomst, såfremt selskabet eller foreningen på tidspunktet for aftale om
overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om ændring af råden
over stemmeværdien i det væsentlige er uden økononmisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt
selskabet eller foreningen fra stiftelsen og indtil tidspunktet for aftale om
overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om ændring af råden
over stemmeværdien ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 8. Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af
1) renteindtægter og renteudgifter,
2)-5) - - -
Stk. 9. - - -
Stk. 10. Såfremt et selskab eller en forening omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ejer 25 pct. eller
derover (moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet
selskab (datterselskabet) eller af andelene i en anden forening
(datterforeningen), anses ikke moderselskabet eller moderforeningen, men
aktionærerne i moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen ved
anvendelsen af stk. 7 for at eje aktierne i datterselskabet eller andele i
datterforeningen efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets
aktiekapital eller af moderforeningens andele. Dette gælder dog ikke
moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede.
Stk. 11.-12. - - -
8. § 16 A, stk. 5, affattes således:
» Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger
jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri i det omfang, der fremgår af
stk. 6 og 7, hvis udlodningerne modtages af personer m.v. omfattet af
kildeskattelovens § 1. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af
udlodningen omfattes af kursgevinstlovens § 3.«.
9. I § 16 A indsættes som stk. 6 og 7 :
» Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5
opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden
side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens
nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk.
4, 1. og 2. pkt., stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 2. pkt.
Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter
stk. 5 ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra
investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10,
nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 3.«.
§ 16 A. - - -
Stk. 2.-4. - - -
Stk. 5. Udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder
omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge vedtægterne er
forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det
pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente beløb som nævnt
i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 4, (udloddende investeringsforeninger), er
skattefri for skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, der ikke omfattes
af kursgevinstlovens § 3. Det gælder dog kun, i det omfang udlodningen
hidhører fra kursgevinster på fordringer i danske kroner, der opfylder
mindsterentekravet, og højst det beløb, hvormed udlodningen overstiger
a) nettobeløbet af investeringsforeningens indtjente renter fordelt over
den periode, renteindtægten vedrører, realiserede gevinster og tab på
fordringer i fremmed valuta og fordringer i danske kroner, som ikke opfylder
mindsterentekravet, erhvervede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 8
C-8 F, realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens
§ 2 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede
fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt
realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 d
nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse og
b) investeringsforeningens udbytter nedsat med eventuelle nettotab som
omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4.
10. Efter § 16 B indsættes:
» § 16 C. Ved udloddende investeringsforeninger forstås
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes
indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse for et
indkomstår foretager en udlodning, der mindst skal udgøre det efter stk. 2-6
opgjorte beløb (minimumsudlodningen), og som ifølge deres vedtægter er
forpligtet til at foretage en sådan udlodning.
Stk. 2. Minimumsudlodningen udgør summen af indkomstårets
indtægter og nettobeløb som nævnt i stk. 3 med fradrag for tab og udgifter
efter stk. 4-6.
Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende
indtægter:
1) Indtjente renter, fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.
2) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B, som ikke omfattes af nr. 9.
3) Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i
kursgevinstlovens § 6.
4) Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der
opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7.
5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§
8 C - 8 G, fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i
kursgevinstlovens § 8 F, stk. 2-5, og § 8 G, stk. 2-3.
6) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2
fratrukket tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.
7) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2
a.
8) Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, ved afståelse
af beviser for indskud i investeringsforeninger.
9) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B, som for skattepligtige personer ville være
omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6.
10) Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der
opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7, fratrukket tab på
sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes i det omfang, tabene ikke
overstiger gevinsterne.
Stk. 4. I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-8, fradrages
tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6 samt
tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for
skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 ville have været
fradragsberettigede efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Et
negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter stk. 3,
nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i
nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.
Stk. 5. Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af
minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration i det omfang,
udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter
stk. 3-4. Fradraget efter 1. pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive
nettobeløb opgjort efter
1) stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter stk. 4, 1. pkt.,
2) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 2 pkt.,
3) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 3. pkt.
Stk. 6. Er det samlede beløb, der opgøres til udlodning efter stk.
3-4, negativt, kan dette for investeringsforeningens fem efterfølgende
indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes efter stk.
3-5. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for
et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte
fradrag fordeles efter reglerne i stk. 4 i det år, hvori fradrag
foretages.«.
11. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 6«
til: »nr. 5«.
12. I § 33 G, stk. 3, ændres »nr. 7« til:
»nr. 6«.
§ 33 G. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for en person
indgår aktieudbytte efter § 16 A fra selskaber, der er hjemmehørende i
udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1,
nr. 6, kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning
eftergive den skattepligtige en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives
et større beløb end det beløb, hvormed summen af det beløb, som det
udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der
ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som den skattepligtige har
udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger
summen af de beløb, der skulle have været udredet i skat af henholdsvis det
udbyttegivende selskab og den skattepligtige, såfremt det udbyttegivende
selskab skulle have været beskattet her i landet af den til grund for
udbyttet liggende indkomst.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse af afståelsesummer
efter § 16 B, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og
som ikke er omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 7.
Stk. 4. - - -
§ 2
I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 770 af 19. september 1995, foretages følgende
ændringer:
1. § 2 affattes således:
» § 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne deres andel af:
1) Indtjente renter, fordelt over den periode renteindtægten vedrører.
2) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B.
3) Gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven.
4) Realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2, nedsat med eventuelle tab efter samme
bestemmelse, realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a, realiserede fortjenester som omhandlet i
avancebeskatningslovens § 2 d ved afståelse af beviser for indskud i
investeringsforeninger, nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, og
realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 4, nedsat med eventuelle tab efter samme
bestemmelse.
Medregning skal ske i overensstemmelse med de for det pågældende medlem
almindeligt gældende skatteregler, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Ved indkomstopgørelsen skal medregnes de i stk. 1 nævnte
beløb, som foreningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med
eller udløber i medlemmets indkomstår.
Stk. 3. Den i aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4 nævnte frist
på tre år vedrørende erhvervelsen af aktierne regnes fra det tidspunkt, hvor
medlemmet foretager sit indskud i investeringsforeningen, dog tidligst fra
det tidspunkt, hvor investeringsforeningen erhverver aktierne.
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4,
stk. 2, finder aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, anvendelse på
fortjenester ved afståelse af børsnoterede aktier.
Stk. 5. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5
opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8.«.
§ 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved opgørelsen af
den skattepligtige almindelige indkomst medregne deres andel af:
1) indtjente renter og udbytter,
2) erhvervede eller skattepligtige gevinster og tab som omhandlet i
kursgevinstloven og
3) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens §
2 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester
som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, realiserede fortjenester
som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 d nedsat med eventuelle tab
efter samme bestemmelse samt realiserede fortjenester som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter samme
bestemmelse.
Stk. 2. Ved indkomstopgørelsen skal medregnes de i stk. 1 nævnte
beløb, som foreningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med
eller udløber i medlemmets indkomstår.
2. § 3 affattes således:
» § 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori et medlem hæver af sit indskud, skal medlemmet ud over de i
§ 2 omhandlede beløb medregne fortjenester eller tab på en til det hævede
indskud svarende andel af investeringsforeningens værdipapirer på tidspunktet
for hævningen af indskuddet. Medlemmets andel af fortjenester eller tab anses
for realiseret ved hævningen af indskuddet. Hæves kun en del af indskuddet,
anses det først indskudte beløb som først hævet. Medregning sker efter de for
det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler. § 2, stk. 3-5,
finder dog tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en
investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i
pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger
m.v., sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en
investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing
i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. sidestilles med indskud.«.
§ 3. Ud over de i § 2 omhandlede beløb skal medlemmerne af en
investeringsforening i det i stk. 2-14 angivne omfang ved opgørelsen af deres
skattepligtige indkomst medregne fortjeneste eller tab, der tilskrives eller
fraskrives deres indestående i foreningen som hidrørende fra foreningens
aktier, obligationer, pantebreve og lignende værdipapirer. Det er uden
betydning for beskatningen, om fortjeneste eller tab skyldes kursændringer på
beholdningen af værdipapirer eller er fremkommet ved afståelse af
værdipapirer. For skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, der ikke
omfattes af kursgevinstlovens § 3, gælder dette dog ikke for så vidt angår
fordringer i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet i
kursgevinstlovens § 7. Tilskrivninger eller fraskrivninger på medlemmernes
indestående i foreningen anses for at hidhøre fra nettogevinster på
fordringer i fremmed valuta, fordringer i danske kroner, som ikke opfylder
mindsterentekravet, samt kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8
C-8 F forud for kursgevinster på fordringer i danske kroner, der opfylder
mindsterentekravet.
Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede fortjenester eller tab skal af
medlemmet først medregnes ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori
han hæver af sit indestående, og kun i det omfang, hvori de vedrører den del
af hans indskud, der hæves.
Stk. 3. Når et medlem hæver af sit indestående i en
investeringsforening, betragtes de først indskudte beløb med tilskrivning
eller fraskrivning som følge af fortjeneste eller tab på værdipapirer som
først hævet.
Stk. 4. Hvis et medlem helt eller delvis hæver sit indskud i en
investeringsforening, før der er forløbet 3 år regnet fra indskuddets
foretagelse, skal de i stk. 1 omhandlede fortjenester og tab fuldt ud
medregnes ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst.
For så vidt angår tab finder bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens §
2, stk. 2, 2.-5. pkt., dog tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Hvis et medlem helt eller delvis hæver sit indskud på et
tidspunkt, hvor der er forløbet tre år eller mere regnet fra indskuddets
foretagelse, skal de i stk. 1 omhandlede fortjenester medregnes fuldt ud ved
opgørelsen af medlemmets skattepligtige almindelige indkomst. For så vidt
angår tab finder bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2,
2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-5 b, eller
fondsbeskatningsloven i det omfang fortjenesten og tabet hidhører fra aktier
m.v. Dette gælder dog ikke fortjeneste eller tab, der hidrører fra afståelse
af aktier som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a og
investeringsbeviser som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 d. 1.
pkt. finder ikke anvendelse, hvis indskuddet må anses for foretaget som led i
den skattepligtiges næring.
Stk. 7. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1-2 b og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fradrage tab på fordringer som omhandlet i
kursgevinstloven, dog ikke konvertible obligationer og retten til at tegne
sådanne, ved hævning af indskud som omhandlet i stk. 1. Tab anses for at
hidhøre fra fordringer i fremmed valuta, fordringer i danske kroner, som ikke
opfylder mindsterentekravet, samt kontrakter som omhandlet i
kursgevinstlovens §§ 8 C-8 F forud for tab på fordringer i danske kroner, der
opfylder mindsterentekravet.
Stk. 8. Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 kan ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab på fordringer i
fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6 ved hævning af indskud
som omhandlet i stk. 1.
Stk. 9. Ved et medlems hele eller delvise hævning af sit indskud i
en investeringsforening medregnes de i stk. 1 omhandlede fortjenester, som
ikke er omfattet af § 2, ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige
almindelige indkomst, i det omfang indskuddet er foretaget for lånte midler
og investeringsforeningen i det væsentlige må antages at indtjene overskud
eller anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne
omstændigheder, at foreningens overskud eller værditilvækst over en periode
med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd. Stk. 4-8 finder ikke anvendelse på
fortjenester, som omfattes af 1. pkt.
Stk. 10. Indskud for lånte midler efter stk. 9 anses at foreligge,
hvis den skattepligtige i forbindelse med indskuddet har optaget lån, der
står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges
øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen
mellem indskud og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved
indskuddet. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.
Stk. 11. Stk. 9 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige
godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun
i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige fortjenester
fra det pågældende indskud. Stk. 9 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den
skattepligtige godtgør, at fortjenesten fra det pågældende indskud uden
beskatning efter stk. 9 ikke overstiger de samlede udgifter vedrørende lånet
og indskuddet.
Stk. 12. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter
stk. 9 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.
Stk. 13. Indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i
en investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed eller i en
opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatningen af
pensionsordninger m.v., sidestilles det med hævning. Udlodning af et
indestående i en investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed
eller en opsparing i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. sidestilles med
indskud.
Stk. 14. Beløb, der er tilskrevet eller fraskrevet medlemmernes
indestående, og som vedrører tiden forud for 1. januar 1962, omfattes ikke af
bestemmelserne i stk. 1.
3. I § 4 ændres »skattepligtige almindelige
indkomst« til: »skattepligtige indkomst«.
§ 4. Skatteministeren kan efter indhentet erklæring fra
Ligningsrådet fastsætte særlige regler for opgørelsen af den del af
medlemmernes skattepligtige almindelige indkomst, der hidrører fra
foreningens værdipapirer.
§ 3
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som ændret ved lov nr.
826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »og 6« til:
»og 5«.
2. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »og 7« til:
»og 6«.
3. § 4, stk. 1, nr. 5 b, ophæves.
4. § 4, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af
1)-3) - - -
4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A bortset
fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1, 3 og 6,
5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige
afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d og 4
eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr.
2, 4 og 7,
5 a) - - -
5 b) skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab som omhandlet i §
3 i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, bortset fra
beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 5,
6)-16) - - -
Stk. 2.-4. - - -
Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes
udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende
aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3, dog til den
personlige indkomst. Tilsvarende gælder fortjeneste og tab som nævnt i stk.
1, nr. 5 b, i det omfang fortjenesten og tabet hidrører fra aktier.
Stk. 6-7. - - -
5. § 4 a, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del af udlodningerne,
der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af
udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra
foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr.
1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og
stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt. Den omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke
overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive
nettoindtægter i form af indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3,
nr. 9, nedsat med det efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, opgjorte
beløb og forhøjet eller nedsat med foreningens nettogevinster eller -tab ved
afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det
indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller
-tabene ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4
opgøres under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.
1, 3 og 4, samt § 6,».
6. § 4 a, stk. 1, nr. 5, ophæves.
Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 5 og 6.
7. I § 4 a, stk. 1, nr. 7, 2. pkt., der bliver § 4 a, stk.
1, nr. 6, 2. pkt., ændres »Nr. 6« til: »Nr. 5«.
8. § 4 a, stk. 2, 2.-5. pkt., affattes således:
»Stk. 1 omfatter heller ikke fortjeneste og tab ved afståelse af
medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste ved
afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen af omsættelige
investeringsbeviser i investeringsforeninger, som ifølge vedtægterne er
forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens
administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i
aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier som omhandlet i § 2 a og
konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og til højst at
anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i aktiver som omhandlet i
kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G til afdækning af kursrisiko. Anbringelse på
anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens
anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de
i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte
grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende børsdage, finder
stk. 1 ikke anvendelse. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte
grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C
- 8 G med værdien af de underliggende aktiver.«.
9. I § 4 a indsættes som stk. 4 :
» Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om
administrationen af den i stk. 2, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.«.
§ 4 a. Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:
1)-2) - - -
3) udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige
beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet
til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i
indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som
nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 4. Dette gælder dog kun den del af beløbet,
som overstiger de i 1. pkt. nævnte renter, kursgevinster, aktieavancer og
udbytter fra selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, bortset fra udbytte fra udenlandske
selskaber som omhandlet i nr. 6, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens
§ 1, stk. 4,
4) - - -
5) fortjeneste og tab som omhandlet i § 3, stk. 5, i lov om beskatning af
medlemmer af investeringsforeninger, i det omfang fortjenesten og tabet
hidrører fra aktier m.v. Dette gælder dog ikke fortjeneste eller tab, der
hidrører fra afståelse af aktier og investeringsbeviser som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a og § 2 d,
6) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A, som modtages fra selskaber,
der er hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, såfremt den
skattepligtige godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber,
hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst
beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i
landet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om betingelserne for,
at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en del af udbyttet til den
skattepligtige fra et selskab, hvor beskatningen ikke opfylder det nævnte
krav, anses denne del af udbyttet ikke som aktieindkomst,
7) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, som modtages fra
selskaber, der er hjemmehørende i udlandet. Nr. 6, 2.-4. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udbytter og fortjenester samt
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Stk. 1 omfatter heller ikke fortjeneste
og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse
af fortjeneste ved afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen af
omsættelige investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udelukkende
investerer i aktier m.v. som omhandlet i aktieavancebeskatningsloven, dog
ikke konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne.
Stk. 3. - - -
§ 4
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, foretages følgende
ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, affattes således:
»5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens §
16 C, stk. 1, omfattes dog af nr. 6,».
2. § 1, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet
hjemmehørende:
1)-5) - - -
5a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud, medmindre foreningen ifølge sine vedtægter er
forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det
pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret:
a) indtjente renter, fordelt over den periode renteindtægten vedrører, og
udbytter,
b) erhvervede eller skattepligtige gevinster og tab som omhandlet i
kursgevinstloven og
c) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens §
2 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester
som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede
fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 d nedsat med
eventuelle tab efter samme bestemmelse,
5b)-6) - - -
Stk. 2.-3. - - -
Stk. 4. Et eventuelt negativt beløb efter stk. 1, nr. 5 a, litra
b, kan fradrages ved opgørelsen af det beløb, der skal udloddes. Er det
samlede beløb, der herefter opgøres til udlodning, negativt, kan dette for de
fem efterfølgende indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal
udloddes. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det
ikke for et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes.
Stk. 5.-7. - - -
3. § 13, stk. 4, 2. og 3. pkt., samt § 13, stk. 5, 4.
pkt., ophæves.
4. I § 13 indsættes som stk. 6-9 :
» Stk. 6. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,
jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang,
der fremgår af stk. 7-8. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser
for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 7. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 6 opgøres
som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den
del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens minimumsudlodning beregnet
efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.
Stk. 8. Uanset stk. 7 kan den skattefri del af de samlede
udlodninger efter stk. 6 dog ikke overstige foreningens positive
nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger
vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.
Stk. 9. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på den del af
udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16
C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den
skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af
udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af
ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens §
16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og
3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige
den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens indtægter omfattet af
ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C,
stk. 5, nr. 2. Stk. 4 og 5 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for
indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3.«.
§ 13. - - -
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages
fra selskaber m.v. der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller
5 a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af
udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller § 3. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder
omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter
er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de
i indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som
nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter § 1, stk. 4. Det gælder
dog kun den del af beløbet, som overstiger de i 2. pkt. nævnte renter,
kursgevinster, aktieavancer og udbytter fra selskaber, der ikke er
skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, bortset fra udbytte
fra udenlandske selskaber som omhandlet i stk. 5, eventuelt nedsat efter § 1,
stk. 4.
Stk. 5. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på udbytte, som
modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er
omfattet af stk. 3. Dette gælder dog kun, såfremt det udbyttemodtagende
selskab godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den
til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter
regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Stk. 3,
2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. For udlodninger fra udenlandske
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes
indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til inden fristen for
indgivelse af selvangivelse at udlodde de i indkomståret indtjente renter,
udbytter, kursgevinster og aktieavancer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5 a,
eventuelt nedsat som nævnt i § 1, stk. 4, gælder dette endvidere kun den del
af beløbet, som overstiger de nævnte renter, kursgevinster, aktieavancer og
udbytter fra selskaber, der ikke er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1,
2, 4 eller 5 a, bortset fra udbytte fra udenlandske selskaber omfattet af
dette stykke, eventuelt nedsat som nævnt i § 1, stk. 4.
5. § 33 A, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun
anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på
overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere
datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen.«.
§ 33 A. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun anvendelse, når
overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på
overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet.
Stk. 4.-6. - - -
§ 5
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 26. juli 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Af gaver, som ydes til stiftelse af fonde som nævnt i 2. pkt.,
svares en afgift på 20 pct., jf. dog 1. pkt.«.
§ 3. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Gaver til fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, skal kun
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gaven skal
anvendes til uddeling eller det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet
af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling. Gaver til fonde, i
hvis vedtægter der tillægges medlemmer af bestemte familier fortrinsret til
uddelinger fra fonden eller fortrinsret til at indtage bestemte stillinger
m.v., jf. § 7 i lov om fonde og § 8 i lov om erhvervsdrivende fonde,
medregnes ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst, såfremt der er
tale om en gave, hvorved en fonds grundkapital udvides. Af gaver, som ydes
til stiftelse af fonde som nævnt i 2. pkt., svares en afgift på 20 pct.
Stk. 4. - - -
2. § 8, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Dog kan fradrag for renteudgifter og fradrag efter ligningslovens §
6 foretages, uanset om udgifterne eller tabene ikke vedrører erhvervelsen af
de skattepligtige indtægter.«.
§ 8. - - -
Stk. 2. Ved opgørelsen af indkomst efter stk. 1 kan alene
fradrages udgifter, der vedrører de indtægter, som er skattepligtige. Dog kan
renteudgifter fradrages, uanset om disse ikke vedrører erhvervelsen af de
skattepligtige indtægter.
Stk. 3. - - -
3. § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., samt stk. 4, 5.
pkt., ophæves.
4. I § 10 indsættes som stk. 5-8 :
» Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,
jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang,
der fremgår af stk. 6-7. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser
for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres
som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den
del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens
minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.
Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af de samlede
udlodninger efter stk. 5 dog ikke overstige investeringsforeningens
nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger
vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.
Stk. 8. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på den del af
udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16
C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den
skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af
udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter
omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter
ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6,
jf. stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan
dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra
investeringsforeningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3,
nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3 og 4 finder
dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger,
udlodningerne hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §
3.«.
§ 10. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages
fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende
selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3. 1. pkt. finder
tilsvarende anvendelse på udlodninger fra investeringsforeninger, der
udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres
vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at
udlodde de i indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og
aktieavancer, som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,
eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4. Det gælder dog kun
den del af beløbet, som overstiger de i 2. pkt. nævnte renter, kursgevinster,
aktieavancer og udbytter fra selskaber, der ikke er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, bortset fra udbytte
fra udenlandske selskaber som omhandlet i stk. 4, eventuelt nedsat efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 4.
Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på udbytte, som
modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er
omfattet af stk. 2. Dette gælder dog kun, såfremt den udbyttemodtagende fond
eller forening godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber,
hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst
beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i
landet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om betingelserne for,
at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en del af udbyttet til den
udbyttemodtagende fond eller forening fra et selskab, hvor beskatningen ikke
opfylder det nævnte krav, finder stk. 3 ikke anvendelse på denne del af
udbyttet. For udlodninger fra udenlandske investeringsforeninger, der
udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres
vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at
udlodde de i indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og
aktieavancer som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuel
nedsat som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 4, gælder dette endvidere
kun den del af beløbet, som overstiger de nævnte renter, kursgevinster,
aktieavancer og udbytter fra selskaber, der ikke er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, bortset fra udbytte
fra udenlandske selskaber omfattet af dette stykke, eventuelt nedsat som
nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 4.
5. I § 22, 1. pkt., ændres »overgangsskatteåret«
til: »det indkomstår, hvori fonden eller foreningen første gang
beskattes efter fondsbeskatningsloven«.
§ 22. Har en fond eller forening foretaget henlæggelser som nævnt
i selskabsskattelovens § 3, stk. 3, jf. samme lovs § 3, stk. 2, og § 1, stk.
1, nr. 6, skal henlæggelserne være benyttet i deres helhed til et eller flere
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål inden 5 år efter
udløbet af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for
overgangsskatteåret. § 4, stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på
hensættelser som nævnt i 1. pkt. Det samme gælder § 4, stk. 6, for så vidt
angår forlængelse af fristen for anvendelse af hensættelser.
§ 6
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 e, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »andre
aktiver som nævnt i § 3, stk. 1,»: »eller § 3 a bortset fra
foreningens administrationsbygning«.
2. § 3 e, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Hvis en investeringsforenings anbringelse af aktivmassen overskrider
eller ifølge vedtægterne må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser, og
det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. sker
i mere end fem på hinanden følgende børsdage, er udbytter, kursværdiændringer
og realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3.«.
3. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»udloddende investeringsforening«: », jf. ligningslovens § 16
C, stk. 1,».
4. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 3,
stk. 1«: », eller § 3 a«.
5. § 3 e, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2 medregnes aktiver
som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, med værdien af de underliggende
aktiver.«.
§ 3 e. Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter højst må
anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i aktiver som nævnt i § 3,
stk. 1, nr. 2 a, til afdækning af kursrisiko og i øvrigt ikke må anbringe
dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, er
kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab afgiftsfri.
Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Udbytte anses for
fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3,
stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr.
3. Den resterende del er afgiftsfri.
Stk. 2. Hvis en investeringsforenings anbringelser i
afgiftspligtige aktiver samt i konvertible obligationer må overskride eller
overskrider de i stk. 1 anførte grænser, er udbytter, kursværdiændringer og
realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3. Udbytte fra
en udloddende investeringsforening anses for fortrinsvis at hidrøre fra
afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 3, stk. 1. Denne del af
udbyttet fra den udloddende investeringsforening er omfattet af bestemmelsen
i § 3, stk. 1, nr. 3. Den resterende del er afgiftsfri.
Stk. 3. Ved en udloddende investeringsforening forstås en
investeringsforening, som ifølge vedtægterne er forpligtet til inden fristen
for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i
indkomståret indtjente beløb som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 5 a, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4.
6. I § 3 f, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »et beløb
svarende til«: »nyplaceringsrenten ganget med«.
7. I § 3 f, stk. 3, 4. pkt., indsættes efter
»nedsættelsen«: »nyplaceringsrenten ganget med«.
8. I § 3 f, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter
»udgør«: »nyplaceringsrenten ganget med«.
§ 3 f. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. I koncernforbundne selskaber, der driver virksomhed som
skadesforsikringsselskab eller livsforsikringsselskab, udgør afkastet efter
stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb svarende til nyplaceringsrenten ganget med
egenkapitalen pr. 31. december i afgiftsåret. I skadesforsikringsselskaberne
udgør nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 3. pkt., et beløb svarende til
nyplaceringsrenten ganget med 7 gange det lovpligtige solvenskrav pr. 31.
december i afgiftsåret. I livsforsikringsselskaberne udgør nedsættelsen efter
stk. 1, 3. pkt., i det år, hvori selskabets virksomhed påbegyndes, og i de
følgende fire år et beløb svarende til 7 gange det lovpligtige solvenskrav.
For år herudover udgør nedsættelsen tre gange det lovpligtige solvenskrav.
Stk. 4. I koncernforbundne pengeinstitutter udgør afkastet efter
stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb, der beregnes som nyplaceringsrenten gange
instituttets ansvarlige kapital pr. 31. december i afgiftsåret. Nedsættelsen
efter stk. 1, 3. pkt., udgør det største af følgende beløb, enten 3 gange
solvenskravet efter bank- og sparekasselovens § 21, stk. 1, eller 1,5 gange
mindstekravet til den ansvarlige kapital i samme lovs § 24, stk. 2.
Stk. 5.-12. - - -
9. § 10 a, stk. 1, affattes således:
»Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, af investeringsbeviser
i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter
ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger),
udskilles som et særskilt afgiftsgrundlag.«.
§ 10 a. Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, af
investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke ifølge vedtægterne er
forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det
pågældende indkomstår at udlodde det i indkomståret indtjente afkast som
nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a (akkumulerende
investeringsforeninger), udskilles som et særskilt afgiftsgrundlag.
Stk. 2. - - -
§ 7
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli
1995, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Endvidere skal udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, opgøre fortjeneste og tab efter § 6.«.
§ 2. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Fortjeneste og tab opgøres efter § 5. Fortjeneste og tab
på unoterede aktier opgøres dog efter § 6. Endvidere skal
investeringsforeninger, som ifølge vedtægterne er forpligtet til inden
fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at
udlodde de i indkomståret indtjente beløb som nævnt i selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4,
(udloddende investeringsforeninger), opgøre fortjeneste og tab efter § 6.
Tilsvarende opgøres fortjeneste og tab for skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-5 b, eller
fondsbeskatningsloven efter § 6. For skattepligtige, som har erhvervet aktier
som led i deres næringsvej, opgøres fortjeneste og tab efter § 3.
2. § 2 d, stk. 1, affattes således:
»Fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i
udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet
til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning
og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i §
2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og til højst
at anbringe 25 pct. af aktivmassen i kontanter samt i aktiver som omhandlet i
kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G til afdækning af kursrisiko. Anbringelse på
anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens
anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de
i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte
grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende børsdage, finder
1. pkt. anvendelse. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte
grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C
- 8 G med værdien af de underliggende aktiver.«.
3. I § 2 d, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »en del
af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår
investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning
og i«.
4. I § 2 d, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »en del
af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår
investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning
og i«.
5. I § 2 d indsættes som stk. 6 :
» Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om
administrationen af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.«.
§ 2 d. Fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for
indskud i investeringsforeninger, som ifølge vedtægterne er forpligtet til
inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår
at udlodde de i indkomståret indtjente beløb som nævnt i selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter selskabsskattelovens § 1, stk.
4, (udloddende investeringsforeninger), medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, medmindre det godtgøres, at investeringsforeningen
udelukkende investerer i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke
aktier som omhandlet i § 2 a og konvertible obligationer og retten til at
tegne sådanne.
Stk. 2. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1-2 b og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som
omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende
investerer i fordringer som omhandlet i kursgevinstloven, dog ikke
konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne. 1. pkt. finder
tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i
fordringer har anbragt en del af midlerne i finansielle kontrakter omfattet
af kursgevinstloven, dog forudsat at det godtgøres, at
investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder
reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om investeringsforeningers
adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå
terminsforretninger.
Stk. 3. Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 kan ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af
investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at
investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta
som omhandlet i kursgevinstlovens § 6. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse,
hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer i fremmed
valuta har anbragt en del af midlerne i finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstloven, dog forudsat at investeringsforeningen er omfattet af
direktiv 85/611/EØF og det godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse
af finansielle kontrakter opfylder reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19.
juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i
finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger.
Stk. 4.-5. - - -
6. I § 6, stk. 7, nr. 3, indsættes efter
»anpartskapitalen«: »i kreditorselskabet«.
§ 6. - - -
Stk. 2.-6. - - -
Stk. 7. I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring
sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab
m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen, reduceres anskaffelsessummen for de herved erhvervede
aktier med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger
fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af
reduktionen ses bort fra det foretagne kapitalindskud. Reduktionen foretages,
når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:
1)-2) - - -
3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller
indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller råder
over mere end 50 pct. af stemmerne.
4)-6) - - -
Stk. 8. - - -
§ 8
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 19. juli 1995,
foretages følgende ændringer:
1. § 8, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Aktiver og passiver, der er erhvervet af det
indskydende selskab i spekulationshensigt eller som led i næring, behandles
ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de
var erhvervet af dette selskab i spekulationshensigt henholdsvis som led i
næring. Det forhold, at et aktiv eller et passiv ved fusionen er overgået fra
det indskydende selskab til det modtagende selskab, er ikke til hinder for,
at aktivet eller passivet ved opgørelsen af det modtagende selskabs
skattepligtige indkomst anses for erhvervet i spekulationshensigt eller som
led i næring.«.
2. § 8, stk. 4, affattes således:
» Stk. 4. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, skal udbytte, der er modtaget af
det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«.
3. § 8, stk. 7, affattes således:
» Stk. 7. Ved fusion kan underskud i et af de fusionerende
selskaber fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle
de fusionerende selskaber, ikke nedbringe den skattepligtige indkomst i det
modtagende selskab til et beløb mindre end selskabets positive
nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra udlejning af
afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Underskuddet opgøres før
skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger. Endvidere kan underskud for
samme periode ikke nedbringe den skattepligtige indkomst i det modtagende
selskab, såfremt et af de fusionerende selskaber på tidspunktet for
vedtagelse af fusionen i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere
datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. 1.-3.
pkt. finder ikke anvendelse, når de fusionerende selskaber i den i 1. pkt.
nævnte periode er datterselskaber af samme moderselskab, og betingelsen for
sambeskatning er opfyldt, jf. selskabsskattelovens § 31, eller når et
moderselskab fusionerer med et eller flere datterselskaber, og betingelsen
for sambeskatning er opfyldt, jf. selskabsskattelovens § 31. 1.-3. pkt.
finder heller ikke anvendelse, såfremt alle de fusionerende selskaber er
børsnoterede. Begrænsningen i 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan
nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets
positive nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud i selskaber som
nævnt i ligningslovens § 15, stk. 12.«.
§ 8. - - -
Stk. 2. Det forhold, at et aktiv eller et passiv ved fusionen er
overgået fra det indskydende til det modtagende selskab, jf. stk. 1, 1. pkt.,
er uden betydning ved afgørelsen af, om det må anses for erhvervet i
spekulationshensigt eller som led i næring.
Stk. 3. - - -
Stk. 4. Opnår det modtagende selskab gevinst, eller lider tab ved
afhændelse eller indfrielse af offentlige obligationer, private pantebreve
eller fordringer, som ved fusionen er overtaget fra det indskydende selskab,
behandles sådan gevinst eller tab efter samme regler, som skulle have været
bragt i anvendelse, såfremt gevinst eller tab var blevet realiseret hos det
indskydende selskab.
Stk. 5. - - -
Stk. 6. - - -
Stk. 7. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, skal udbytte, der er modtaget af
det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.
4. I § 15, stk. 2, 3 og 4, § 15 b, stk. 1 og 2, og § 15 d, stk.
2 og 3, ændres »§ 8, stk. 1-4 og 7,» til: »§ 8, stk.
1-4,».
§ 15. - - -
Stk. 2. Ophører et i udlandet hjemmehørende aktieselskab,
anpartsselskab eller selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, ved fusion med et her
hjemmehørende selskab, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. §
8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende
selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til
et her hjemmehørende modtagende selskab. Fortjeneste og tab på andre aktiver
og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre
det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for
fusionen var sambeskattet med det modtagende selskab, jf.
selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og
passiver, der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs
faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af det modtagende selskabs
skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på
fusionsdatoen.
Stk. 3. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved fusion med
et i udlandet hjemmehørende selskab, og er såvel det indskydende som det
modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3
i direktiv 90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. §
8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende
selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til
det udenlandske modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her
i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter
reglerne i selskabsskattelovens § 7.
Stk. 4. Ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med et
udenlandsk selskab, og er såvel det indskydende som det modtagende selskab
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4
og 7, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver
og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende
selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Fortjeneste og
tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i
selskabsskattelovens § 5.
Stk. 5.-6. - - -
§ 15 b. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved spaltning,
finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, § 8 og § 10 tilsvarende
anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen
er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i
udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste
ejendom her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det
indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og
henlæggelser, der vedrører de overtagne aktiver. Sikkerhedsfondshenlæggelser
som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som
udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede
forsikringsbestand på spaltningstidspunktet. Ligningsrådet kan fastsætte en
anden fordeling. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende
selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et
eller flere af de modtagende selskaber. Fortjeneste og tab på andre aktiver
og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre
det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for
spaltningen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab,
jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver
og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til det modtagende
selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets
skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på
spaltningsdatoen.
Stk. 2. Ophører et her i landet hjemmehørende selskab ved
spaltning, finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, § 8 og § 10
tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på de
af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af
spaltningen er knyttet til et her i landet hjemmehørende modtagende selskab
eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted
eller faste ejendom her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage
den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger,
nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de overtagne aktiver.
Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk.
1, fordeles som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer
og den samlede forsikringsbestand på spaltningstidspunktet. Ligningsrådet kan
fastsætte en anden fordeling. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det
indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter
overføres til et eller flere af de modtagende selskaber. Fortjeneste eller
tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i
selskabsskattelovens § 5.
Stk. 3.-5. - - -
§ 15 d. - - -
Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver fra et her hjemmehørende selskab
finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 8, stk.
1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs
aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her
hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende
modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Det
modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs
skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører den
eller de tilførte virksomhedsgrene. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet
i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangspunkt efter
forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand
på tilførselsstidspunktet. Ligningsrådet kan fastsætte en anden fordeling.
Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil knyttede indskud i
pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et modtagende selskab.
Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først foretagne henlæggelser
for overført til det eller de modtagende selskaber.
Stk. 3. Ved tilførsel af aktiver fra et i udlandet hjemmehørende
selskab finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. §
8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende
selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til
et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende
modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Det
modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs
skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører den
eller de tilførte virksomhedsgrene. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet
i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, for-deles som udgangspunkt efter
forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand
på tilførselstidspunktet. Ligningsrådet kan fastsætte en anden fordeling.
Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil knyttede indskud i
pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et modtagende selskab.
Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først foretagne henlæggelser
for overført til det eller de modtagende selskaber. Medmindre det indskydende
selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for tilførslen var
sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab, jf.
selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og
passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til det modtagende selskabs
faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets skattepligtige
indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på tilførselsdatoen.
Stk. 4. - - -
§ 9
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af 21. juni 1995,
foretages følgende ændringer:
1. I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »tilskrivning
eller forfald af renter og udbytter m.v.« til:
»kalenderårsperiodisering af renter og tilskrivning eller forfald af
udbytter m.v.«.
§ 10 A. Offentlige kasser, realkreditinstitutter,
Værdipapircentralen, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser,
investeringsforeninger, vekselerere og andre, som indløser rentekuponer eller
tilskriver renter vedrørende obligationer, skal til brug ved skatteligningen
mindst en gang årligt uden opfordring efter nærmere af skatteministeren
fastsatte regler give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om
beløbsstørrelsen af den enkelte obligationsejers indløste rentekuponer eller
tilskrevne renter det foregående år og om den pågældende obligations
betegnelse og kursværdi ved samme års udløb samt oplysninger som nævnt i stk.
2 og 4. På samme måde skal oplysning gives om indfrielse af udbyttekuponer
vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger eller tilskrivning
eller forfald af renter og udbytter m.v. fra kontoførende
investeringsforeninger samt investeringsbevisernes respektive den
kontoførende investeringsforenings betegnelse og kursværdien ved årets
udgang. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at indberetningspligtige som
nævnt i 1. pkt. indbyrdes skal afgive oplysninger til brug for opfyldelse af
indberetningspligten over for de statslige told- og skattemyndigheder. På
tilsvarende måde skal oplysning endvidere gives om indfrielse af
obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende
rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 7.
Stk. 2.-4. - - -
2. I § 10 B, stk. 1, 2. pkt., ændres »samt hel eller
delvis hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening«
til: »samt om hævninger, herunder om tidspunktet for den enkelte
hævning, af indestående i en kontoførende investeringsforening, samt den til
den enkelte hævning svarende del af urealiseret fortjeneste eller tab på den
kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for
hævningen«.
§ 10 B. Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal
der gives de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om overdragelse
af obligationer og rentekuponer, herunder oplysning om overdragelse af
obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende
rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 7. Det samme gælder om
overdragelse af investeringsbeviser og udbyttekuponer vedrørende sådanne samt
hel eller delvis hævning af indestående i en kontoførende
investeringsforening. Oplysningspligten kan pålægges den, der formidler
overdragelsen, eller erhververen eller overdrageren. Der kan pålægges
formidleren pligt til at underrette parterne om de oplysninger, der skal
indberettes til de statslige told- og skattemyndigheder. Der kan pålægges
parterne pligt til at oplyse personnummer m.v. som nævnt i § 10 A, stk. 2 og
4.
Stk. 2-3. - - -
§ 10
I lov nr. 256 af 19. april 1995 om ændring af selskabsskatteloven og
fusionsskatteloven foretages følgende ændring:
1. I § 3 indsættes som stk. 3 :
» Stk. 3. Forsikringsselskaber, der har et andet indkomstår
end kalenderåret, kan endvidere i stedet for at anvende det i
selskabsskattelovens § 13 C, som affattet ved denne lovs § 1, nævnte
opgørelsestidspunkt, den 31. december 1994, vælge at opgøre de
forsikringsmæssige reserver for egen regning, bortset fra bonushensættelser,
og sikkerhedsfondshenlæggelser ultimo det indkomstår, der træder i stedet for
kalenderåret 1994.«.
Efter 2. behandling den 25. april 1996
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995,
foretages følgende ændringer:
1. I § 7 F, stk. 1, nr. 7, ændres ».« til:
»,», og som nr. 8 indsættes:
»8) tilskud, som i medfør af § 9, stk. 4, i lov om jordfordeling
mellem landejendomme ydes til udgifter, som afholdes af lodsejerne.«
2. I § 15, stk. 5, indsættes som 5. og 6.
pkt.:
»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere,
såfremt kreditor eller kautionist, jf. stk. 4, på grund af reglerne i
kursgevinstlovens § 6 B på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af
fordringen ikke ville have haft fradrag for et eventuelt tab på fordringen
eller for kautionistens vedkommende den regresfordring, som ville være opnået
ved en eventuel kautionsbetaling. Formindskelsen efter 5. pkt. opgøres som
forskellen mellem på den ene side kreditors anskaffelsessum for den
pågældende fordring eller den anskaffelsessum for regresfordringen,
kautionisten ville have efter en eventuel kautionsbetaling vedrørende den
pågældende fordring, og på den anden side fordringens kursværdi på
indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det foretagne
kapitalindskud.«
3. I § 15, stk. 6, ændres »personskattelovens §
13« til: »personskattelovens § 13 og § 13 a«.
4. § 15, stk. 7, 3. pkt., affattes således:
»Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller ændring af
stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke nedbringe
den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller foreningen på
tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller
for ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk
risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et
eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen.«
5. I § 15, stk. 7, 4. pkt., ændres »aftale om
overdragelse af kapitalandele eller andele eller aftale om« til:
»ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for«.
6. I § 15, stk. 8, nr. 1, indsættes efter
»renteudgifter«: »samt fradrag efter § 6«.
7. I § 15, stk. 10, indsættes som 3.-8. pkt.:
»Et moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem
begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori
underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog vælge at
anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i moderselskabet er noteret på
navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 3. pkt.
ophører med at være børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved
anvendelsen af stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds
efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et
børsnoteret selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig virkning
vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret på navn. 1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse for ikkebørsnoterede moderselskaber og
moderforeninger, der har hjemsted i en stat, med hvilken Danmark har indgået
en dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne eller i et land
inden for Den Europæiske Union. Det gælder dog kun, såfremt ejerandele i
datterselskabet mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det
indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten
moderselskabet efter 6. pkt. eller et andet datterselskab, hvori
moderselskabet i den nævnte periode ejer mindst 25 pct. af ejerandelene. 6.
og 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse for foreninger.«
8. § 16 A, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,
jf. § 16 C, stk. 1, er skattefri i det omfang, der fremgår af stk. 6 og 7,
hvis udlodningerne modtages af personer m.v. omfattet af kildeskattelovens §
1. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af udlodningen omfattes af
kursgevinstlovens § 3.«
9. I § 16 A indsættes som stk. 6 og 7:
»Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5
opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden
side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens
nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk.
4, 1. og 2. pkt., stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 2. pkt.
Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter
stk. 5 ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra
investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10,
nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 3.«
10. Efter § 16 B indsættes:
» § 16 C. Ved udloddende investeringsforeninger forstås
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes
indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse for et
indkomstår foretager en udlodning, der mindst skal udgøre det efter stk. 2-6
opgjorte beløb (minimumsudlodningen), og som ifølge deres vedtægter er
forpligtet til at foretage en sådan udlodning.
Stk. 2. Minimumsudlodningen udgør summen af indkomstårets
indtægter og nettobeløb som nævnt i stk. 3 med fradrag for tab og udgifter
efter stk. 4-6.
Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende
indtægter:
1) Indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.
2) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter § 16 B, som
ikke omfattes af nr. 9.
3) Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i
kursgevinstlovens § 6.
4) Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der
opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7.
5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§
8 C-8 G fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i
kursgevinstlovens § 8 F, stk. 2-5, og § 8 G, stk. 2 og 3.
6) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2
fratrukket tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.
7) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2
a.
8) Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, ved afståelse
af beviser for indskud i investeringsforeninger.
9) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter § 16 B, som
for skattepligtige personer ville være omfattet af personskattelovens § 4 a,
stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6.
10) Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der
opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7, fratrukket tab på
sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke
overstiger gevinsterne.
Stk. 4. I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-8, fradrages
tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6 samt
tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for
skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 ville have været
fradragsberettigede efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Et
negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter stk. 3,
nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i
nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.
Stk. 5. Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af
minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration, i det omfang
udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter
stk. 3 og 4. Fradraget efter 1. pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive
nettobeløb opgjort efter
1) stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter stk. 4, 1. pkt.,
2) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 2 pkt., og
3) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 3. pkt.
Stk. 6. Er det samlede beløb, der opgøres til udlodning efter stk.
3 og 4, negativt, kan dette for investeringsforeningens fem efterfølgende
indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes efter stk.
3-5. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for
et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte
fradrag fordeles efter reglerne i stk. 4 i det år, hvori fradrag
foretages.«
11. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 6«
til: »nr. 5«.
12. I § 33 G, stk. 3, ændres »nr. 7« til:
»nr. 6«.
§ 2
I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 770 af 19. september 1995, som ændret ved § 110 i lov
nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 2 affattes således:
» § 2. Medlemmer af en investeringsforening skal ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne deres andel af:
1) Indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.
2) Indtjente udbytter efter ligningslovens § 16 A og afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B.
3) Gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven.
4) Realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme
bestemmelse, realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 2 a, realiserede fortjenester som omhandlet i
avancebeskatningslovens § 2 d ved afståelse af beviser for indskud i
investeringsforeninger nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse og
realiserede fortjenester ved afståelse af aktier som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 4 nedsat med eventuelle tab efter samme
bestemmelse.
Medregning skal ske i overensstemmelse med de for det pågældende medlem
almindeligt gældende skatteregler, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Ved indkomstopgørelsen skal medregnes de i stk. 1 nævnte
beløb, som foreningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med
eller udløber i medlemmets indkomstår.
Stk. 3. Den i aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 4 nævnte frist
på tre år vedrørende erhvervelsen af aktierne regnes fra det tidspunkt, hvor
medlemmet foretager sit indskud i investeringsforeningen, dog tidligst fra
det tidspunkt, hvor investeringsforeningen erhverver aktierne.
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4,
stk. 2, finder aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, anvendelse på
fortjenester ved afståelse af børsnoterede aktier.
Stk. 5. Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5
opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8.«
2. § 3 affattes således:
»§ 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori et medlem hæver af sit indskud, skal medlemmet ud over de i
§ 2 omhandlede beløb medregne fortjenester eller tab på en til det hævede
indskud svarende andel af investeringsforeningens værdipapirer på tidspunktet
for hævningen af indskuddet. Medlemmets andel af fortjenester eller tab anses
for realiseret ved hævningen af indskuddet. Hæves kun en del af indskuddet,
anses det først indskudte beløb som først hævet. Medregning sker efter de for
det pågældende medlem almindeligt gældende skatteregler. § 2, stk. 3-5,
finder dog tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Indskyder et medlem helt eller delvis sit indestående i en
investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i
pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger
m.v., sidestilles det med hævning. Udlodning af et indestående i en
investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing
i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. sidestilles med indskud.«
3. I § 4 ændres »skattepligtige almindelige
indkomst« til: »skattepligtige indkomst«.
§ 3
I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som senest ændret ved § 2
i lov nr. 228 af 27. marts 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »og 6« til:
»og 5«.
2. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »og 7« til:
»og 6«.
3. § 4, stk. 1, nr. 5 b, ophæves.
4. § 4, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
5. § 4 a, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del af udlodningerne,
der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af
udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra
foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr.
1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og
stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt. Den omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke
overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive
nettoindtægter i form af indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3,
nr. 9, nedsat med det efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, opgjorte
beløb og forhøjet eller nedsat med foreningens nettogevinster eller -tab ved
afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det
indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller
-tabene ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4
opgøres under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.
1, 3 og 4, samt § 6,».
6. § 4 a, stk. 1, nr. 5, ophæves.
Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 5 og 6.
7. I § 4 a, stk. 1, nr. 7, 2. pkt. , der bliver § 4 a, stk.
1, nr. 6, 2. pkt., ændres »Nr. 6« til: »Nr. 5«.
8. § 4 a, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Stk. 1 omfatter heller ikke fortjeneste og tab ved afståelse af
medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste eller
tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelse 3 år eller
mere efter erhvervelsen af omsættelige investeringsbeviser i
investeringsforeninger.«
§ 4
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, som senest ændret ved §
4 i lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 5 a, affattes således:
»5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud. Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens §
16 C, stk. 1, omfattes dog af nr. 6,».
2. § 1, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
3. I § 3, stk. 1, nr. 16, ændres »§ 15 X« til:
»§ 31«.
4. § 13, stk. 4, 2. og 3. pkt., samt § 13, stk.
5, 4. pkt., ophæves.
5. I § 13 indsættes som stk. 6-9:
»Stk. 6. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,
jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang,
der fremgår af stk. 7 og 8. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de
beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 7. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 6 opgøres
som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den
del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens minimumsudlodning beregnet
efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.
Stk. 8. Uanset stk. 7 kan den skattefri del af de samlede
udlodninger efter stk. 6 dog ikke overstige foreningens positive
nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger
vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.
Stk. 9. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på den del af
udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16
C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den
skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af
udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af
ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens §
16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og
3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige
den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens indtægter omfattet af
ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C,
stk. 5, nr. 2. Stk. 4 og 5 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for
indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3.«
6. § 33 A, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun
anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på
overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere
datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.«
§ 5
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 26. juli 1995, som senest ændret ved § 5 i
lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Af gaver, som ydes til stiftelse af fonde som nævnt i 2. pkt.,
svares en afgift på 20 pct., jf. dog 1. pkt.«
2. § 8, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Dog kan fradrag for renteudgifter og fradrag efter ligningslovens §
6 foretages, uanset om udgifterne eller tabene ikke vedrører erhvervelsen af
de skattepligtige indtægter.«
3. § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., samt stk. 4, 5.
pkt., ophæves.
4. I § 10 indsættes som stk. 5-8:
»Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,
jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang,
der fremgår af stk. 6 og 7. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de
beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.
Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres
som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den
del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens
minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.
Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af de samlede
udlodninger efter stk. 5 dog ikke overstige investeringsforeningens
nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger
vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.
Stk. 8. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på den del af
udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16
C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den
skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af
udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter
omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter
ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6,
jf. stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan
dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra
investeringsforeningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3,
nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3 og 4 finder
dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger,
udlodningerne hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §
3.«
5. I § 22, 1. pkt., ændres »overgangsskatteåret«
til: »det indkomstår, hvori fonden eller foreningen første gang
beskattes efter fondsbeskatningsloven«.
§ 6
I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, foretages følgende ændringer:
1. § 3 e, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter højst må foretage
anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som
nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og kontanter i tilknytning hertil inden for en
samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må
anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, eller §
3 a bortset fra foreningens administrationsbygning, er kursværdiændringer og
realiserede kursgevinster og -tab afgiftsfri.«
2. I § 3 e, stk. 2, ophæves 1. pkt., og i stedet
indsættes som nye punktummer:
»Hvis en investeringsforenings anbringelse af aktivmassen overskrider
eller ifølge vedtægterne må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser og
det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. sker
i mere end fem på hinanden følgende bankdage, er udbytter, kursværdiændringer
og realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3. Der ses
dog bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25
pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold
til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og
der ses bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25
pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes
investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom.«
3. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter
»udloddende investeringsforening«: », jf. ligningslovens § 16
C, stk. 1,».
4. I § 3 e, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 3,
stk. 1«: », eller § 3 a«.
5. § 3 e, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2 medregnes aktiver
som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, med værdien af de underliggende
aktiver.«
6. I § 3 e indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Ved anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt
i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og kontanter i tilknytning hertil forstås
anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i
Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at
anbringe midler i finansielle instrumenter samt at indgå
terminsforretninger.«
7. I § 3 f, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »et beløb
svarende til«: »nyplaceringsrenten ganget med«.
8. I § 3 f, stk. 3, 4. pkt., indsættes efter
»nedsættelsen«: »nyplaceringsrenten ganget med«.
9. I § 3 f, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter
»udgør«: »nyplaceringsrenten ganget med«.
10. § 10 a, stk. 1, affattes således:
»Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, af investeringsbeviser
i investeringsforeninger, der ikke er udloddende investeringsforeninger efter
ligningslovens § 16 C, stk. 1, (akkumulerende investeringsforeninger),
udskilles som et særskilt afgiftsgrundlag.«
§ 7
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli
1995, som ændret ved § 108 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages
følgende ændringer:
1. § 2, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Endvidere skal udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, opgøre fortjeneste og tab efter § 6.«
2. § 2 d, stk. 1, affattes således:
»Fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i
udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet
til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning
og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i §
2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og til højst
at foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i
aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G og kontanter i tilknytning
hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse.
Ved anbringelse på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8
C-8 G og kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende
aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om
investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle
instrumenter samt at indgå terminsforretninger. Anbringelse på
anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens
anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de
i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte
grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, finder
1. pkt. anvendelse. Der ses dog bort fra overskridelser af den i 2. pkt.
nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter
tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med
nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af
den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen
ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Ved
opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. medregnes
aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G med værdien af det
underliggende aktiv.«
3. I § 2 d, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »en del
af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår
investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning
og i«.
4. I § 2 d, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »en del
af midlerne i«: »aktier i det administrationsselskab, som forestår
investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning
og i«.
5. I § 2 d indsættes som stk. 6 :
»Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om
administrationen af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.«
6. I § 6, stk. 7, nr. 3, indsættes efter
»anpartskapitalen«: »i kreditorselskabet«.
§ 8
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 19. juli 1995, som
ændret ved § 112 i lov nr. 1072 af 20. december 1995, foretages følgende
ændringer:
1. § 8, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Aktiver og passiver, der er erhvervet af det
indskydende selskab i spekulationshensigt eller som led i næring, behandles
ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst, som om de
var erhvervet af dette selskab i spekulationshensigt henholdsvis som led i
næring. Det forhold, at et aktiv eller et passiv ved fusionen er overgået fra
det indskydende selskab til det modtagende selskab, er ikke til hinder for,
at aktivet eller passivet ved opgørelsen af det modtagende selskabs
skattepligtige indkomst anses for erhvervet i spekulationshensigt eller som
led i næring.«
2. § 8, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, skal udbytte, der er modtaget af
det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«
3. § 8, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Ved fusion kan underskud i et af de fusionerende
selskaber fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle
de fusionerende selskaber, ikke nedbringe den skattepligtige indkomst i det
modtagende selskab til et beløb mindre end selskabets positive
nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra udlejning af
afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Underskuddet opgøres før
skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger. Endvidere kan et underskud for
samme periode i et af de fusionerende selskaber ikke nedbringe den
skattepligtige indkomst i det modtagende selskab, såfremt det eller de
pågældende selskaber på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen i det
væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved
erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet
ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse,
såfremt de i fusionen deltagende selskaber, der har underskud som nævnt i
1.-3. pkt., er koncernforbundne fra fusionsdatoen og til den dag, hvor
fusionen er vedtaget i de nævnte fusionerende selskaber. Som koncernforbundne
selskaber anses selskaber, hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte
ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller
indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.
Begrænsningen i 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan nedbringe den
skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive
nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud i selskaber som nævnt i
ligningslovens § 15, stk. 12.«
4. § 14, stk. 1, affattes således:
»Bestemmelserne i kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse:
1) Ved fusion af sparekasser som omhandlet i selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2 a.
2) Når en af de i nr. 1 nævnte sparekasser fusionerer med et aktieselskab
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, der har tilladelse til
at drive pengeinstitutvirksomhed, og den modtagende sparekasse besidder
samtlige aktier i det indskydende selskab.
3) Ved fusion af andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter
kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. som omhandlet i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a.
4) Ved fusion af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5
og 6, beskattede gensidige forsikringsforeninger.«
5. I § 15, stk. 2, 3 og 4, § 15 b, stk. 1 og
2, og § 15 d, stk. 2 og 3, ændres »§ 8, stk. 1-4 og
7,» til: »§ 8, stk. 1-4,».
§ 9
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996,
foretages følgende ændringer:
1. I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »tilskrivning
eller forfald af renter og udbytter m.v.« til:
»kalenderårsperiodisering af renter og tilskrivning eller forfald af
udbytter m.v.«
2. I § 10 B, stk. 1, 2. pkt., ændres »samt hel eller
delvis hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening«
til: »samt om hævninger, herunder om tidspunktet for den enkelte
hævning, af indestående i en kontoførende investeringsforening, samt den til
den enkelte hævning svarende del af urealiseret fortjeneste eller tab på den
kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for
hævningen«.
§ 10
I lov nr. 256 af 19. april 1995 om ændring af selskabsskatteloven og
fusionsskatteloven. (Sikkerhedsfonde) foretages følgende ændring:
1. I § 3 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Forsikringsselskaber, der har et andet indkomstår
end kalenderåret, kan endvidere i stedet for at anvende det i
selskabsskattelovens § 13 C, som affattet ved denne lovs § 1, nævnte
opgørelsestidspunkt, den 31. december 1994, vælge at opgøre de
forsikringsmæssige reserver for egen regning bortset fra bonushensættelser og
sikkerhedsfondshenlæggelser ultimo det indkomstår, der træder i stedet for
kalenderåret 1994.«
§ 11
Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden
af § 1, nr. 1. § 1, nr. 1, har virkning for tilskud ydet fra og med den 15.
februar 1995.
Stk. 2. § 1, nr. 2-12, og §§ 2-10 træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning, når nedbringelsen eller
indfrielsen sker den 18. januar 1995 eller senere. § 1, nr. 4, 6 og 7, har
virkning for ændring af ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for
ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 18. januar 1995 eller
senere, dog har § 1, nr. 4, indtil den 6. december 1995 kun virkning for
aftaler om overdragelse af kapitalandele m.v. eller aftale om ændring af
råden over stemmeværdien. § 1, nr. 5, har virkning for ændring af ejerforhold
til kapitalandele eller andele eller ændring af råden over stemmeværdien, der
indtræder den 6. december 1995 eller senere.
Stk. 4. § 1, nr. 8-12, §§ 2 og 3, § 4, nr. 1, 2, 4 og 5, § 5, nr.
3 og 4, og §§ 7 og 9 har virkning fra og med den 1. januar 1996. Et negativt
beløb, som efter selskabsskattelovens § 1, stk. 4, 2. og 3. pkt., jf.
lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, ville kunne fremføres til
fradrag efter den 1. januar 1996, kan fradrages efter ligningslovens § 16 C,
stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, i indtil det femte
indkomstår efter det indkomstår, hvori det negative beløb er opstået. Dette
gælder dog kun, i det omfang det negative beløb udgøres af tab som omhandlet
i kursgevinstlovens § 6. I perioden fra og med den 1. januar 1996 til og med
den 31. december 1996 kan investeringsforeningen som alternativ til de i
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2.-7. pkt., som affattet ved
denne lovs § 7, nr. 2, omhandlede vedtægtskrav og placeringsregler i
tilknytning til kontanter samt aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8
G og kontanter i tilknytning hertil anvende de tilsvarende regler i
realrenteafgiftslovens § 3 e som ændret ved denne lovs § 6, nr. 1-6, som har
virkning for den nævnte periode, jf. stk. 8.
Stk. 5. § 4, nr. 6, har virkning for overdragelser, hvorom der
indgås bindende aftaler den 1. juli 1994 eller senere.
Stk. 6. § 5, nr. 1, har virkning fra og med den 1. juli 1995.
Stk. 7. § 5, nr. 2 og 5, har virkning fra og med indkomståret
1996.
Stk. 8. § 6, nr. 1 og 6, har virkning for
investeringsforeningernes anskaffelser efter 1. januar 1997. § 6, nr. 4, og
opregningen i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1, 1. pkt., af aktier som
nævnt i realrenteafgiftslovens § 3 a blandt de aktiver, der medfører
afgiftspligt af kursgevinster, har virkning for investeringsforeningens
anskaffelser efter 1. januar 1996. § 6, nr. 2 og 5, og opregningen af
foreningens administrationsbygning i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 1, 1.
pkt., blandt aktiver, der ikke medfører afgiftspligt af kursgevinster, har
virkning for afgiftsåret 1995 og senere afgiftsår. § 6, nr. 3 og 7-10, har
virkning for afgiftsåret 1996 og senere afgiftsår. Realrenteafgiftslovens § 3
e, stk. 3, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995,
gælder også for afgiftsåret 1995.
Stk. 9. § 8, nr. 1, 2 og 5, har virkning for fusioner, der
vedtages den 6. december 1995 eller senere.
Stk. 10. § 8, nr. 3, har virkning for fusioner, når fusionsdatoen
er den 6. december 1995 eller senere.
Stk. 11. § 8, nr. 4, har virkning for fusioner, der vedtages dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende eller senere.
Stk. 12. § 10 har virkning fra og med den 18. januar 1995.
Ændringsforslag
Af skatteministeren:
Til § 11 1) I stk. 3 indsættes som 4. pkt.:
»Ligningslovens § 15, stk. 10, 6.-8. pkt., som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 7, finder ikke anvendelse på ændring af ejerforhold til
kapitalandele m.v. eller på ændring af råden over stemmeværdien, der
indtræder i perioden 18. januar 1995-1. maj 1996, såfremt ændringen i den
nævnte periode udgør 50 pct. eller derunder, og såfremt ændringen af
ejerforhold til kapitalandele m.v. eller andele eller ændringen af råden over
stemmeværdien i det udenlandske ikkebørsnoterede moderselskab eller
moderforening i perioden udgør mere end 50 pct.«
2) I stk. 4 indsættes som 5. pkt.:
»De i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2.-7. pkt., som
affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, omhandlede vedtægtskrav anses i den i 4.
pkt. nævnte periode for opfyldt, såfremt investeringsforeningen faktisk
placerer sine midler i overensstemmelse med vedtægtskravene og
investeringsforeningen senest med virkning fra og med den 1. januar 1997 har
ændret sine vedtægter således, at de opfylder vedtægtskravene.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringsforslaget vedrører alene et overgangsproblem.
Efter lovforslaget skal den foreslåede regel om gennemsigtighed i visse
tilfælde til aktionærer i udenlandske ikke-børsnoterede moderselskaber og
moderforeninger have virkning for ændring af ejerforhold til kapitalandele
m.v. eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien, der
indtræder den 18. januar 1995 eller senere.
Lovforslaget kan i en særlig situation herved i forhold til gældende
regler få skærpende virkning med tilbagevirkende kraft. Det gælder den
situation, hvor der mellem den 18. januar 1995 og nu er sket en overdragelse
af kapitalandele i et selskab med 50 pct. eller derunder, samtidig med at der
er sket en ændring i ejerforholdene i det udenlandske ikkebørsnoterede
moderselskab med mere end 50 pct.
Ændringsforslaget går ud på, at transparensreglerne i ligningslovens § 15,
stk. 10, 6.-8. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, ikke skal finde
anvendelse på ændring af ejerforhold til kapitalandele m.v. eller på ændring
af råden over stemmeværdien, der indtræder i perioden 18. januar 1995-1. maj
1996, når en bestemt betingelse er opfyldt. Betingelsen er, at ændringen af
ejerforhold til kapitalandele eller ændringen af råden over stemmeværdien i
det danske selskab i perioden 18. januar 1995-1. maj 1996 udgør 50 pct. eller
derunder, og ændringen i ejerforholdene m.v. i det udenlandske
ikkebørsnoterede moderselskab m.v. i samme periode udgør mere end 50 pct.
Til nr. 2 Efter den hidtil gældende § 2 d i aktieavancebeskatningsloven
stilles der intet krav til udformningen af vedtægterne i rene
aktieafdelinger, men alene krav til, hvorledes afdelingerne faktisk skal
placere sine midler. Efter de foreslåede regler stilles der imidlertid krav
til, at det af vedtægterne fremgår, at afdelingen alene må investere i de
aktiver, rene aktieafdelinger må investere i. De foreslåede regler har
virkning fra og med den 1. januar 1996. Foreninger, som i deres vedtægter
allerede har indarbejdet et krav om at placere midlerne i overensstemmelse
med reglerne i realrenteafgiftslovens § 3 e og aktieavancebeskatningslovens §
2 d for rene aktieafdelinger vil på grund af den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 11, stk. 4, 4. pkt., opfylde de krav, der stilles til rene
aktieafdelinger - også inden en vedtægtsændring, som tager højde for de
foreslåede nye regler. Imidlertid er opmærksomheden blevet henledt på, at der
findes afdelinger, som ikke har indrettet deres vedtægter på denne måde.
Gøres vedtægtskravet gældende for disse afdelinger fra og med den 1. januar
1996, vil de ikke længere være at anse for rene aktieafdelinger, medmindre de
nødvendige ændringer af vedtægterne har været foretaget inden den 1. januar
1996.
Da det forekommer uhensigtsmæssigt, at det for disse afdelingers
vedkommende kræves, at vedtægterne er ændret forud for lovforslagets
vedtagelse, foreslås det, at en afdeling i kalenderåret 1996 kan anses for en
ren aktieafdeling, uanset at kravene til vedtægterne i
aktieavancebeskatningslovens § 2 d ikke er opfyldt. Dette kræver dog, at
afdelingens faktiske placeringer af formuen opfylder de placeringsregler, som
følger af kravene til vedtægterne, og det kræver, at vedtægterne senest med
virkning fra og med 1. januar 1997 indrettes således, at de krav, der i
aktieavancebeskatningslovens § 2 d stilles til vedtægterne, opfyldes.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Cirkulære om afgrænsning af 'tomme' selskaber og underskudsbegrænsning ved skattefri fusion m.v. Retsinformation · 10. januar 1997
- 1994 LSF 139 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (HANDEL MED UNDERSKUDSSELSKABER, GÆLDSEFTERGIVELSE OG RENTER VED GÆLDSEFTERGIVELSE) Retsinformation · 15. juni 1995
- 1996 LSF 195 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE(KONSEKVENSÆNDRINGER M.V. I ANLEDNING AF LOVREVISION AF KURSGEVINSTLOVEN) Retsinformation · 13. juni 1997
- Afkald på regresfordring. Gældseftergivelse. Underskudsbegrænsning Retsinformation · 15. marts 2018
- 1995 BTL 117 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (BESKATNING AF INVESTERINGSFORENINGER OG DERES MEDLEMMER, AFGRÆNSNING AF »TOMME« SELSKABER, UNDERSKUDSBEGRÆNSNING VED SKATTEFRI FUSION M.V.) NR L 117 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 7. maj 1996
- Skattefrit afkald på regresfordring Retsinformation · 22. marts 2017