Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af to europæiske midlertidige overenskomster af 11. december 1953 om social tryghed. (* 5)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af to
europæiske midlertidige overenskomster af 11. december 1953 om social
tryghed. (* 5)
Ved kgl. resolution af 17. juni 1954 har Danmark ratificeret to europæisk
midlertidige overenskomster om social tryghed, hvis tekster lyder som følger:
Europæiske midlertidige overenskomst om social tryghed med hensyn til
alderdom og nedsat erhvervsevne samt for efterlevende.
Undertegnede regeringer, som er medlemmer af Det europæiske Råd, og som
anser, at Det europæiske Råds mål er at tilvejebringe en fastere enhed
mellem dets medlemmer bl.a. i det øjemed at lette deres sociale fremskridt;
bekræfter princippet om, at statsborgere fra ethvert af de deltagende
lande i henhold til et andet deltagende lands love og bestemmelser vedrørende
ydelser ved alderdom og nedsat erhvervsevne samt for efterlevende bør
ligestilles med dette lands egne statsborgere, hvilket princip er knæsat ved
Den internationale Arbejdsorganisations konventioner;
endvidere bekræfter princippet om, at statsborgere fra ethvert af de
deltagende lande bør kunne nyde fordel af sådanne overenskomster om ydelser
ved alderdom og nedsat erhvervsevne samt for efterlevende, som er afsluttet
mellem to eller flere af de øvrige deltagende lande;
ønsker at gennemføre disse principper ved en midlertidig overenskomst,
indtil der afsluttes en almindelig konvention på grundlag af et system af
tosidige overenskomster,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1.
1. Denne overenskomst finder anvendelse på alle love
og bestemmelser om social tryghed, som er gældende på datoen for
overenskomstens undertegnelse, eller som senere måtte træde i kraft i nogen
del af de deltagende landes territorier, og som angår:
a) Ydelser ved alderdom,
b) ydelser ved nedsat erhvervsevne med undtagelse af ydelser, som tilstås
Læs alt
i anledning af tilskadekomst under arbejde eller erhvervssygdomme,
c) ydelser til efterlevende med undtagelse af ydelser ved dødsfald og
ydelser, der tilstås i anledning af tilskadekomst under arbejde eller
erhvervssygdomme.
2. Denne overenskomst finder anvendelse på ordninger
såvel på forsikringsmæssigt som ikke-forsikringsmæssigt grundlag. Den finder
ikke anvendelse på offentlig forsorgshjælp, særlige ordninger for
tjenestemænd eller på ydelser, der udbetales i anledning af krigsskader eller
skader, der skyldes besættelse af fremmed magt.
3. I denne overenskomst omfatter »ydelse«
alle forhøjelser af eller tillæg til ydelsen.
4. Udtrykkene et deltagende lands
»statsborgere« og »territorium« skal have den betydning,
der tillægges dem af vedkommende land i en til Det europæiske Råds
generalsekretær stilet erklæring til videregivelse til hvert af de øvrige
deltagende lande (* 1).
Artikel 2.
1. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 9 er
statsborgere i et af de deltagende lande berettiget til ydelser i henhold til
de i ethvert andet deltagende land gældende love og bestemmelser på samme
vilkår, som landets egne statsborgere, dog under forudsætning af at de:
a) for så vidt angår ydelser i anledning af nedsat erhvervsevne ifølge
forsikringsmæssige eller ikke-forsikringsmæssige ordninger har taget fast
bopæl inden for sidstnævnte lands territorium før den første lægelige
konstatering af den sygdom, der er årsag til den nedsatte erhvervsevne;
b) for så vidt angår ydelser ifølge en ikke-forsikringsmæssig ordning har
opholdt sig i det pågældende territorium i et samlet tidsrum af mindst femten
år efter det fyldte tyvende år, at de uden afbrydelse har været fast bosat
inden for det pågældende territorium i mindst fem år umiddelbart forud for
indgivelse af begæring om ydelsen, og at de vedbliver at være fast bosat
inden for det pågældende territorium,
c) for så vidt angår ydelser ifølge en forsikringsmæssig ordning opholder
sig inden for et deltagende lands territorium.
2. Hvor et deltagende lands love og bestemmelser
begrænser rettighederne for dets statsborgere, som ikke er født inden for
dets territorium, skal enhver af de øvrige deltagende landes statsborgere,
der er født inden for sidstnævnte lands territorium, behandles som om han var
statsborger i førstnævnte deltagende land og født inden for dettes
territorium.
Artikel 3.
1. Overenskomster vedrørende de i artikel 1 omhandlede
love og bestemmelser,som er eller måtte blive afsluttet mellem to eller flere
af de deltagende lande, skal med forbehold af bestemmelserne i artikel 9
finde anvendelse på statsborgere i de øvrige deltagende lande, som om de
pågældende var statsborgere i et af de førstnævnte lande, for så vidt
overenskomsterne med hensyn til disse love og bestemmelser fastsætter regler
om:
a) efter hvilke love og bestemmelser en person skal være forsikret,
b) bevarelsen af erhvervede rettigheder eller rettigheder under
erhvervelse og i særdeleshed om sammenlægning af forsikringsperioder og
dertil svarende perioder med henblik på at fastslå retten til modtagelse af
ydelser eller beregning af forfaldne ydelsers størrelse,
c) udbetaling af ydelser til personer, der opholder sig i et i en sådan
overenskomst deltagende parts territorium,
d) supplering og anvendelse af bestemmelserne i en sådan overenskomst.
2. Bestemmelserne i denne artikels stk. 1 finder ikke
anvendelse på nogen bestemmelse i den pågældende overenskomst, som angår
ydelser ifølge en ikke-forsikringsmæssig ordning, medmindre den pågældende
statsborger har opholdt sig i det deltagende lands territorium, i henhold til
hvis love og bestemmelser han begærer en ydelse, i et samlet tidsrum af
mindst femten år efter sit fyldte tyvende år og har haft fast bopæl der uden
afbrydelse i et tidsrum af mindst fem år umiddelbart forud for begæringen om
en ydelse.
Artikel 4.
Med forbehold af eventuelle bestemmelser i to-eller flersidige
overenskomster skal ydelser, som ikke er blevet tilstået eller er stillet i
bero på en tid, da denne overenskomst ikke var gældende, tilstås eller
genoptages fra datoen for denne overenskomsts ikrafttræden for samtlige de
deltagende lande, der berøres af en begæring om de pågældende ydelser, under
forudsætning af at begæringen fremsættes inden eet år fra denne dato eller
inden en sådan længere frist, som måtte blive fastsat af det deltagende land,
i henhold til hvis love og bestemmelser ydelsen begæres. Hvis begæringen ikke
fremsættes inden en sådan frist, skal ydelsen tilstås eller genoptages fra
datoen for begæringen eller fra en sådan tidligere dato, som måtte blive
fastsat af det sidstnævnte deltagende land.
Artikel 5.
Bestemmelserne i denne overenskomst medfører ingen indskrænkninger i de
enkelte landes love og bestemmelser, i internationale konventioner eller i
to- eller flersidige overenskomster som er gunstigere for den der modtager
ydelsen.
Artikel 6.
Denne overenskomst har ingen indvirkning på bestemmelser i de enkelte
landes love eller bestemmelser, der angår de forsikredes eller andre deraf
berørte persongruppers deltagelse i administrationen af sociale
tryghedsordninger.
Artikel 7.
1. Tillæg I til denne overenskomst angiver for hvert
enkelte deltagende lands vedkommende de social tryghedsordninger, på hvilke
artikel 1 finder anvendelse, og som på datoen for denne overenskomsts
undertegnelse er i kraft i nogen del af dets territorium.
2. Ethvert deltagende land skal give Det europæiske
Råds generalsekretær meddelelse om alle nye love eller bestemmelser af en
sådan art, som ikke allerede for det pågældende lands i tillæg I. Sådanne
meddelelser skal af ethvert deltagende land afgives inden tre måneder fra
datoen for den nye lovs eller bestemmelses offentliggørelse eller - hvis
loven eller bestemmelsen offentliggøres før denne overenskomst ratificeres af
det deltagende land - på tidspunktet for ratifikationen.
Artikel 8.
1. Tillæg II til denne overenskomst angiver for hvert
enkelt deltagende lands vedkommende de af dette afsluttede overenskomster, på
hvilke artikel 3 finder anvendelse, og som er i kraft på datoen for denne
overenskomsts undertegnelse.
2. Ethvert deltagende land skal give Det europæiske
Råds generalsekretær meddelelse om enhver ny overenskomst, de afslutter, på
hvilken artikel 3 finder anvendelse. Sådanne meddelelser skal af ethvert
deltagende land afgives inden tre måneder fra overenskomstens ikrafttræden
eller - hvis en sådan ny overenskomst er trådt i kraft, forinden denne
overenskomst ratificeres - på datoen for ratifikationen.
Artikel 9.
1. Tillæg III til denne overenskomst angiver de
forbehold over for denne, som et taget ved overenskomstens undertegnelse (*
2).
2. De deltagende lande kan samtidig med at afgive
meddelelse i overensstemmelse med artikel 7 eller 8 tage forbehold med hensyn
til anvendelsen af denne overenskomst på enhver i meddelelsen omhandlet lov,
bestemmelse eller overenskomst. Erklæring om et sådant forbehold skal
fremsendes samtidig med den pågældende meddelelse og skal have virkning fra
datoen for den nye lovs, bestemmelses eller overenskomsts ikrafttræden.
3. De deltagende lande kan helt eller delvis
tilbagekalde de af dem tagne forbehold ved en meddelelse derom stilet til Det
europæiske Råds generalsekretær. En sådan meddelelse får virkning fra og med
den første dag i den måned, som følger efter den måned, da meddelelsen blev
modtaget, og denne overenskomst finder anvendelse i overensstemmelse dermed.
Artikel 10.
Tillæggene til denne overenskomst udgør en integrerende del af
overenskomsten (* 3).
Artikel 11.
1. Om fornødent skal der ved aftaler mellem de
deltagende landes kompetente myndigheder træffes bestemmelse om den måde,
hvorpå nærværende overenskomst skal iværksættes.
2. De deltagende landes kompetente myndigheder skal
bestræbe sig for at søge eventuelle tvister vedrørende denne overenskomsts
fortolkning eller anvendelse løst ved forhandling.
3. Hvis en tvist ikke er blevet løst ved forhandling
inden for en frist på tre måneder, skal den henvises til voldgift ved et
voldgiftsorgan, hvis sammensætning og forretningsgang skal aftales af
vedkommende deltagende lande; dersom en sådan aftale ikke er kommet i stand
inden for en frist af yderligere tre måneder, skal tvisten på begæring af et
af de pågældende lande forelægges en voldgiftsmand, valgt af formanden for
Den mellemfolkelige Domstol. Såfremt denne skulle være statsborger i et af de
lande, mellem hvilke tvisten er opstået, skal hvervet overdrages domstolens
næstformand eller den næste i anciennitet følgende dommer, som ikke er
statsborger i et af disse parters lande.
4. Voldgiftsorganets henholdsvis voldgiftsmandens
afgørelse skal træffes i overensstemmelse med denne overenskomsts principper
og ånd og skal være endelig og bindende.
Artikel 12.
Dersom denne overenskomst opsiges af noget deltagende land.
a) skal enhver rettighed bevares, som en person har erhvervet i medfør af
dens bestemmelser. I særdeleshed skal den, som i medfør af overenskomstens
bestemmelser har erhvervet ret til at modtage en ydelse i henhold til et af
de deltagende landes love og bestemmelser, medens han opholder sig i et andet
deltagende lands territorium, også fortsat nydes denne rettighed,
b) skal med forbehold af sådanne betingelser, som måtte blive fastsat ved
tillægsoverenskomster mellem vedkommende deltagende lande til afgørelse af
rettigheder under erhvervelse, nærværende overenskomsts bestemmelser fortsat
finde anvendelse på forsikringsperioder og dertil svarende perioder, som er
udløbet før datoen for opsigelsens ikrafttræden.
Artikel 13.
1. Denne overenskomst skal være åben for undertegnelse
af Det europæiske Råds medlemmer. Den skal ratificeres.
Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Det europæiske Råds
generalsekretær.
2. Denne overenskomst træder i kraft den første dag i
den måned, der følger efter datoen for deponeringen af det andet
ratifikationsinstrument.
3. For undertegnede lande, som senere ratificerer
overenskomsten, træder denne i kraft den første dag i den måned, der følger
efter deponeringen af vedkommende lands ratifikationsinstrument.
Artikel 14.
1. Det europæiske Råds ministerudvalg kan indbyde
stater, der ikke er medlemmer af Det europæiske Råd, til at tiltræde denne
overenskomst.
2. Tiltrædelse sker ved hos Det europæiske Råds
generalsekretær at deponere et tiltrædelsesdokument, som skal have virkning
fra og med den første dag i den måned, der følger efter datoen for
deponeringen.
3. Ethvert tiltrædelsesdokument, der deponeres i
overensstemmelse med denne artikel, skal være ledsaget af en meddelelse
indeholdende de oplysninger, som ville have været opført i tillæg I og II til
denne overenskomst, såfremt vedkommende stats regering på datoen for
tiltrædelsen have været blandt de undertegnede regeringer.
4. For denne overenskomsts formål skal enhver
oplysning, som meddeles i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, anses
at udgøre en del af det tillæg, hvori sådanne oplysninger ville have været
optaget, såfremt vedkommende lands regering ved tiltrædelsen have været
blandt de regeringer, der undertegnede overenskomsten.
Artikel 15.
Det europæiske Råds generalsekretær skal underrette
a) rådets medlemmer og Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør,
i) om datoen for denne overenskomsts ikrafttræden og om, hvilke medlemmer
der ratificerer den,
ii) om deponeringen af tiltrædelsesdokumenter i overensstemmelse med
artikel 14 og om de meddelelser, som dermed modtages,
iii) om meddelelser, der modtages i overensstemmelse med artikel 16 og om
datoen, på hvilken den træder i kraft;
b) de deltagende lande og Det internationale Arbejdsbureaus
generaldirektør
i) om meddelelser, der modtages i overensstemmelse med artikel 7 og 8.
i) om forbehold, der tages i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2,
iii) om tilbagekaldelse af forbehold i overensstemmelse med artikel 9,
stk. 3.
Artikel 16.
Denne overenskomst forbliver i kraft i et tidsrum af to år fra datoen for
dens ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2. Den skal
derefter vedblivende være i kraft fra år til år for de deltagende lande, der
ikke ved en til Det europæiske Råds generalsekretær stilet meddelelse har
opsagt mindst seks måneder før udløbet enten af den første to-årige periode
eller af en efterfølgende et-årig periode. En sådan meddelelse får virkning
fra udgangen af den periode, som den angår.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede dertil behørigt bemyndigede
underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i Paris den 11. december 1953 på engelsk og fransk, således at
begge tekster har lige gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal forblive
deponeret i Det europæiske Råds arkiv, og hvoraf generalsekretæren skal sende
bekræftende genparter til enhver af de undertegnede lande og til Det
internationale Arbejdsbureau generaldirektør.
(Underskrifter)
Europæisk midlertidig overenskomst om social tryghed undtagen
ordninger med hensyn til alderdom, nedsat erhvervsevne og for
efterlevende.
Undertegnede regeringer, som er medlemmer af Det europæiske Råd, og som
anser, at Det europæiske Råds mål er st tilvejebringe en fastere enhed
mellem dets medlemmer bl.a. i det øjemed at lette deres sociale fremskridt;
bekræfter princippet om, at statsborgere fra ethvert af de deltagende
lande i henhold til et andet deltagende lands love og bestemmelser vedrørende
ydelser ved alderdom og nedsat erhvervsevne samt for efterlevende bør
ligestilles med dette lands egne statsborgere, hvilket princip er knæsat ved
Den internationale Arbejdsorganisations konventioner;
endvidere bekræfter princippet om, at statsborgere fra ethvert af de
deltagende lande bør kunne nyde fordel af sådanne overenskomster om ydelser
ved alderdom og nedsat erhvervsevne samt for efterlevende, som er afsluttet
mellem to eller flere af de øvrige deltagende lande;
ønsker at gennemføre disse principper ved en midlertidig overenskomst,
indtil der afsluttes en almindelig konvention på grundlag af et system af
tosidige overenskomster,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1.
1. Denne overenskomst finder anvendelse på alle love
og bestemmelser om social tryghed, som er gældende på datoen for
overenskomstens undertegnelse, eller som senere måtte træde i kraft i nogen
del af de deltagende landes territorier, og som angår:
a) sygdom, moderskab og død (ydelser ved dødsfald), herunder sygehjælp,
forsåvidt den ikke er betinget af en trangsbedømmelse,
b) ulykkestilfælde under arbejde og erhvervssygdomme,
c) arbejdsløshed,
d) familieydelse.
2. Denne overenskomst finder anvendelse på såvel
forsikringsmæssige som ikke forsikringsmæssige ordninger, herunder
arbejdsgiveres forpligtelse til at yde erstatning for ulykkestilfælde under
arbejde samt for erhvervssygdomme. Den finder ikke anvendelse på offentlig
forsorgshjælp, særlige ordninger for tjenestemænd eller på ydelser, der
udbetales i anledning af krigsskader eller skader, der skyldes besættelse af
fremmed magt.
3. I denne overenskomst omfatter »ydelse«
alle forhøjelser af eller tillæg til ydelsen.
4. Udtrykkene et deltagende lands
»statsborgere« og »territorium« skal have den betydning,
der tillægges den af vedkommende land i en til Det europæiske Råds
generalsekretær stilet erklæring til videregivelse til hvert af de øvrige
deltagende lande (* 1).
Artikel 2.
1. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 9 er
statsborgere i et af de deltagende lande berettiget til ydelser i henhold til
de i ethvert andet deltagende land gældende love og bestemmelser på samme
vilkår som landets egne statsborgere,
a) for så vidt angår ydelser ved ulykkestilfælde under arbejde og
erhvervssygdomme, under forudsætning af at vedkommende opholde sig i et af de
deltagende landes territorium,
b) for så vidt angår andre ydelser under forudsætning af, at vedkommende
er fast bosat i det sidstnævnte deltagende lands territorium,
c) for så vidt angår ydelser ved sygdom, moderskab eller arbejdsløshed
under forudsætning af, at vedkommende var fast bosat i det sidstnævnte
deltagende lands territorium før henholdsvis den første lægelige konstatering
af sygdommen, den formodede dato for barnets avling og arbejdsløshedens
indtræden.
d) for så vidt angår ydelser ifølge en ikke-forsikringsmæssig ordning -
bortset fra ydelser ved ulykkestilfælde under arbejde eller erhvervssygdomme
- under forudsætning af, at vedkommende i seks måneder har opholdt sig i det
sidstnævnte deltagende lands territorium.
2. Hvor et af de deltagende landes love og
bestemmelser begrænser rettighederne for det pågældende lands statsborgere,
der ikke er født inden for dets territorium, skal enhver af de øvrige
deltagende landes statsborgere, der er født inden for det sidstnævnte lands
territorium, behandles, som om han var en af det førstnævnte deltagende lands
statsborgere og født indenfor dets territorium.
3. I tilfælde, hvor der i et deltagende lands love og
bestemmelser ved fastsættelse af retten til ydelser gøres forskel på grund at
et barns statsborgerforhold, skal et barn, der er statsborger i et af de
øvrige deltagende lande behandles, som om det var statsborger i det
førstnævnte deltagende land.
Artikel 3.
1. Overenskomster vedrørende de i artikel 1 omhandlede
love og bestemmelser, som er eller måtte blive afsluttet mellem to eller
flere af de deltagende lande, skal med forbehold af bestemmelserne i artikel
9 finde anvendelse på statsborgere i de øvrige deltagende lande, som om de
pågældende var statsborgere i et af de førstnævnte lande, for så vidt
overenskomsterne med hensyn til disse love og bestemmelser fastsætter regler
om:
a) efter hvilke love og bestemmelser en person skal være forsikret,
b) bevarelsen af erhvervede rettigheder eller rettigheder under
erhvervelse og i særdeleshed om sammenlægning af forsikringsperioder og
dertil svarende perioder med henblik på at fastslå retten til modtagelse af
ydelser eller beregning af forfaldne ydelsers størrelse,
c) udbetaling af ydelser til personer, der opholder sig i et i en sådan
overenskomst deltagende parts territorium,
d) supplering og anvendelse af bestemmelserne i en sådan overenskomst.
2. Bestemmelserne i denne artikels stk. 1 finder ikke
anvendelse på nogen bestemmelse i den pågældende overenskomst, som angår
ydelser ifølge en ikke forsikringsmæssig ordning, medmindre den pågældende
statsborger i seks måneder har opholdt sig i det deltagende lands
territorium, i henhold til hvis love og bestemmelser han begærer en ydelse.
Artikel 4.
Med forbehold af eventuelle bestemmelser i to- eller flersidige
overenskomster skal ydelser, som ikke er blevet tilstået eller er stillet i
bero på en tid, da denne overenskomst ikke var gældende, tilstås eller
genoptages fra datoen for denne overenskomsts ikrafttræden for samtlige de
deltagende lande, der berøres af en begæring om de pågældende ydelser under
forudsætning, af at begæringen fremsættes inden eet år fra denne dato eller
inden en sådan længere frist, som måtte blive fastsat af det deltagende land,
i henhold til hvis love og bestemmelser ydelsen begæres. Hvis begæringen ikke
fremsættes inden en sådan frist, skal ydelsen tilstås eller genoptages fra
datoen for begæringen eller fra en sådan tidligere dato, som måtte blive
fastsat af det sidstnævnte deltagende land.
Artikel 5.
Bestemmelserne i denne overenskomst medfører ingen indskrænkning i de
enkelte landes love og bestemmelser, i internationale konventioner eller i
to- eller flersidige overenskomster, som er gunstigere for den der modtager
ydelsen.
Artikel 6.
Denne overenskomst har ingen indvirkning på bestemmelser i de enkelte
landes love eller bestemmelser, der angår de forsikredes eller andre deraf
berørte persongruppers deltagelse i administrationen af sociale
tryghedsordninger.
Artikel 7.
1. Tillæg I til denne overenskomst angiver for hvert
enkelt deltagende lands vedkommende de sociale tryghedsordninger, på hvilke
artikel 1 finder anvendelse, og som på datoen for denne overenskomsts
undertegnelse er i kraft i nogen del af dets territorium.
2. Ethvert deltagende land skal give Det europæiske
Råds generalsekretær meddelelse om alle nye love eller bestemmelser af en
sådan art, som ikke allerede for det pågældende lands vedkommende er optaget
i tillæg I. Sådanne meddelelser skal af ethvert deltagende land afgives inden
tre måneder fra datoen for den nye lovs eller bestemmelses offentliggørelse
eller - hvis loven eller bestemmelsen offentliggøres, før denne overenskomst
ratificeres af det deltagende land - på tidspunktet for ratifikationen.
Artikel 8.
1. Tillæg II til denne overenskomst angiver for hvert
enkelt deltagende lands vedkommende de af dette afsluttede overenskomster, på
hvilke artikel 3 finder anvendelse, og som er i kraft på datoen for denne
overenskomsts undertegnelse.
2. Ethvert deltagende land skal give Det europæiske
Råds generalsekretær meddelelse om enhver ny overenskomst, det afslutter, på
hvilken artikel 3 finder anvendelse. Sådanne meddelelser skal af ethvert
deltagende land afgives inden tre måneder fra overenskomstens ikrafttræden
eller - hvis en sådan ny overenskomst er trådt i kraft rårificeres - på
datoen fra ratifikationen.
Artikel 9.
1. Tillæg III til denne overenskomst angiver de
forbehold over for denne, som er taget ved overenskomstens undertegnelse (*
4).
2. De deltagende lande kan, samtidig med at afgive
meddelelse i overensstemmelse med artikel 7 eller 8, tage forbehold med
hensyn til anvendelsen af denne overenskomst på enhver i meddelelsen
omhandlet lov, bestemmelse eller overenskomst. Erklæring om et sådant
forbehold skal fremsendes samtidig med den pågældende meddelelse og skal have
virkning fra datoen for den nye lovs, bestemmelses eller overenskomsts
ikrafttræden.
3. De deltagende lande kan helt eller delvis
tilbagekalde de af dem tagne forbehold ved en meddelelse derom stilet til Det
europæiske Råds generalsekretær. En sådan meddelelse får virkning fra og med
den første dag i den måned, som følger efter den måned, da meddelelsen blev
modtaget, og denne overenskomst finder anvendelse i overensstemmelse dermed.
Artikel 10.
Tillæggene til denne overenskomst udgør en integrerende del af
overenskomsten (* 3).
Artikel 11.
1. Om fornødent skal der ved aftaler mellem de
deltagende landes kompetente myndigheder træffes bestemmelse om den måde,
hvorpå nærværende overenskomst skal iværksættes.
2. De deltagende landes kompetente myndigheder skal
søge eventuelle tvister vedrørende denne overenskomsts fortolkning eller
anvendelse løst ved forhandling.
3. Hvis en tvist ikke er blevet løst ved forhandling
inden for en frist af tre måneder, skal den henvises til voldgift ved et
voldgiftsorgan, hvis sammensætning og forretningsgang skal aftales af
vedkommende deltagende lande; dersom en sådan aftale ikke er kommet i stand
inden for en frist af yderligere tre måneder, skal tvisten på begæring af et
af de pågældende lande forelægges en voldgiftsmand, valgt af formanden for
Den mellemfolkelige Domstol. Såfremt denne skulle være statsborger i et af de
lande, mellem hvilke tvisten er opstået, skal hvervet overdrages domstolens
næstformand eller den næste i anciennitet følgende dommer, som ikke er
statsborger i et af disse parters lande.
4. Voldgiftsorganets henholdsvis voldgiftsmandens
afgørelse skal træffes i overensstemmelse med denne overenskomsts principper
og ånd og skal være endelig og bindende.
Artikel 12.
Dersom denne overenskomst opsiges af noget deltagende land,
a) skal enhver rettighed bevares som en person har erhvervet i medfør af
dens bestemmelser. I særdeleshed skal den, som i medfør af overenskomstens
bestemmelser har erhvervet ret til at modtage en ydelse i henhold til et af
de deltagende landes love og bestemmelser, medens han opholder sig i et andet
deltagende lands territorium, også fortsat nyde denne rettighed,
b) skal med forbehold af sådanne betingelser, som måtte blive fastsat ved
tillægsoverenskomster mellem vedkommende deltagende lande til afgørelse af
rettigheder under erhvervelse, nærværende overenskomsts bestemmelser fortsat
finde anvendelse på forsikringsperioder og dertil svarende perioder, som er
udløbet før datoen for opsigelsens ikrafttræden.
Artikel 13.
1. Denne overenskomst skal være åben for undertegnelse
af Det europæiske Råds medlemmer. Den skal ratificeres.
Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Det europæiske Råds
generalsekretær.
2. Denne overenskomst træder i kraft den første dag i
den måned, der følger efter datoen for deponeringen af det andet
ratifikationsinstrument.
3. For undertegnende lande, som senere ratificerer
overenskomsten, træder denne i kraft den første dag i den måned, der følger
efter deponeringen af vedkommende lands ratifikationsinstrument.
Artikel 14.
1. Det europæiske Råds ministerudvalg kan indbyde
stater, der ikke er medlemmer af Det europæiske Råd til at tiltræde denne
overenskomst.
2. Tiltrædelse sker ved hos Det europæiske Råds
generalsekretær at deponere et tiltrædelsesdokument, som skal have virkning
fra og med den første dag i den måned, der følger efter datoen for
deponeringen.
3. Ethvert tiltrædelsesdokument, der deponeres i
overensstemmelse med denne artikel, skal være ledsaget af en meddelelse
indeholdende de oplysninger, som ville have været opført i tillæg I og II til
denne overenskomst, såfremt vedkommende stats regering på datoen for
tiltrædelsen havde været blandt de undertegnende regeringer.
4. For denne overenskomsts formål skal enhver
oplysning, som meddeles i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, anses
at udgøre en del af det tillæg hvori sådanne oplysninger ville have været
optaget såfremt vedkommende land regering ved tiltrædelsen havde været blandt
de regeringer, der undertegnede overenskomsten.
Artikel 15.
Det europæiske Råds generalsekretær skal underrette
a) Rådets medlemmer og Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør,
i) om datoen for denne overenskomsts ikrafttræden og om hvilke medlemmer
der ratificerer den,
ii) om deponeringen af tiltrædelsesdokumenter i overensstemmelse med
artikel 14 og om de meddelelser, som dermed modtages,
iii) om meddelelser, der modtages i overensstemmelse med artikel 16 og om
datoen, på hvilken de træder i kraft;
b) de deltagende lande og Det internationale Arbejdsbureaus
generaldirektør
i) om meddelelser, der modtages i overensstemmelse med artikel 7 og 8,
ii) om forbehold, der tages i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2,
iii) om tilbagekaldelse af forbehold i overensstemmelse med artikel 9,
stk. 3.
Artikel 16.
Denne overenskomst forbliver i kraft i et tidsrum af to år fra datoen for
dens ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2. Den skal
derefter vedblivende være i kraft fra år til år for de deltagende lande, der
ikke ved en til Det europæiske Råds generalsekretær stilet meddelelse har
opsagt den mindst seks måneder før udløbet enten af den første to-årige
periode eller af en efterfølgende et-årig periode. En sådan meddelelse får
virkning fra udgangen af den periode, som den angår.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede dertil behørigt bemyndigede
underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i Paris den 11. december 1953 på engelsk og fransk at begge
tekster har lige gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal forblive
deponeret i Det europæiske Råds arkiv, og hvoraf generalsekretæren skal sende
bekræftede genparter til ethvert af de undertegnende lande og til Det
internationale Arbejdsbureaus generaldirektør.
(Underskrifter)
Foruden af Danmark, hvis ratifikationsinstrumenter deponeres hos Det
europæiske Råds generalsekretær den 30. juni 1954, er overenskomsterne
ratificeret af Irland, Nederlandene, Norge, Saar, Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland og Sverige. Overenskomsterne er i medfør af
artikel 13, stk. 2. trådt i kraft den 1. juli 1954.
Udenrigsministeriet, den 20. juli 1955.
H. C. Hansen.
Officielle noter
(* 1) For Danmarks vedkommende er »statsborgere« bestemt som
»personer, som er i besiddelse af dansk indfødsret« og
»territorium« som »Danmark« undtagen Færøerne og
Grønland.
(* 2) For Danmarks vedkommende er det ved undertegnelsen taget følgende
forbehold: Den danske lov vedrørende alders- og invaliderente finder ikke
anvendelse på statsborgere i et deltagende land, der har ophævet sine
lovbestemmelser angående alders- og invaliderente.
(* 3) Tillæggene omfattes ikke af bekendtgørelsen.
(* 4) For Danmarks vedkommende er der ved undertegnelsen taget følgende
forbehold:
Bestemmelserne i den danske lov af 10. maj 1915 vedrørende smitsomme
sygdomme, ifølge hvilken der udkræves eet års ophold, såfremt vedkommende
hverken er dansk statsborger eller medlem af en statsanerkendt sygekasse,
skal anses omfattet af denne overenskomst.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af protokollerne af 11. december 1953 til to europæiske midlertidige overenskomster af samme dato om social tryghed Retsinformation · 13. maj 1966
- Domstolens Dom af 11. oktober 2001. - Mervett Khalil (C-95/99), Issa Chaaban (C-96/99) og Hassan Osseili (C-97/99) mod Bundesanstalt für Arbeit og Mohamad Nasser (C-98/99) mod Landeshauptstadt Stuttgart og Meriem Addou (C-180/99) mod Land Nordrhein-Westfalen. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Bundessozialgericht - Tyskland. - Social sikring - EØF-traktatens artikel 51 (EF-traktatens artikel 5… EU-domme · 11. oktober 2001
- Bekendtgørelse om Spaniens ratifikation af de to europæiske midlertidige overenskomster af 11. december 1953 om social tryghed med tilhørende protokoller Retsinformation · 21. august 1996
- Bekendtgørelse af international arbejdskonvention af 28. juni 1962 om ligestilling af ind- og udlændinge i henseende til social tryghed. (* 2) Retsinformation · 11. december 1970
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i København den 14. august 1953 undertegnede overenskomst mellem kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland om Social tryghed med tilhørende slutprotokol og tillægsoverenskomst. Retsinformation · 4. november 1954
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af Den europæiske Konvention af 11. december 1953 om social og sundhedsmæssig hjælp med dertil hørende protokol. (* 3) Retsinformation · 26. august 1955