Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af to europæiske midlertidige overenskomster af 11. december 1953 om social tryghed. (* 5)

BKI nr 34 af 20/07/1955Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet26. august 1955

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af to

europæiske midlertidige overenskomster af 11. december 1953 om social

tryghed. (* 5)

Ved kgl. resolution af 17. juni 1954 har Danmark ratificeret to europæisk

midlertidige overenskomster om social tryghed, hvis tekster lyder som følger:

Europæiske midlertidige overenskomst om social tryghed med hensyn til

alderdom og nedsat erhvervsevne samt for efterlevende.

Undertegnede regeringer, som er medlemmer af Det europæiske Råd, og som

anser, at Det europæiske Råds mål er at tilvejebringe en fastere enhed

mellem dets medlemmer bl.a. i det øjemed at lette deres sociale fremskridt;

bekræfter princippet om, at statsborgere fra ethvert af de deltagende

lande i henhold til et andet deltagende lands love og bestemmelser vedrørende

ydelser ved alderdom og nedsat erhvervsevne samt for efterlevende bør

ligestilles med dette lands egne statsborgere, hvilket princip er knæsat ved

Den internationale Arbejdsorganisations konventioner;

endvidere bekræfter princippet om, at statsborgere fra ethvert af de

deltagende lande bør kunne nyde fordel af sådanne overenskomster om ydelser

ved alderdom og nedsat erhvervsevne samt for efterlevende, som er afsluttet

mellem to eller flere af de øvrige deltagende lande;

ønsker at gennemføre disse principper ved en midlertidig overenskomst,

indtil der afsluttes en almindelig konvention på grundlag af et system af

tosidige overenskomster,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1.

1. Denne overenskomst finder anvendelse på alle love

og bestemmelser om social tryghed, som er gældende på datoen for

overenskomstens undertegnelse, eller som senere måtte træde i kraft i nogen

del af de deltagende landes territorier, og som angår:

a) Ydelser ved alderdom,

b) ydelser ved nedsat erhvervsevne med undtagelse af ydelser, som tilstås

Læs alt

i anledning af tilskadekomst under arbejde eller erhvervssygdomme,

c) ydelser til efterlevende med undtagelse af ydelser ved dødsfald og

ydelser, der tilstås i anledning af tilskadekomst under arbejde eller

erhvervssygdomme.

2. Denne overenskomst finder anvendelse på ordninger

såvel på forsikringsmæssigt som ikke-forsikringsmæssigt grundlag. Den finder

ikke anvendelse på offentlig forsorgshjælp, særlige ordninger for

tjenestemænd eller på ydelser, der udbetales i anledning af krigsskader eller

skader, der skyldes besættelse af fremmed magt.

3. I denne overenskomst omfatter »ydelse«

alle forhøjelser af eller tillæg til ydelsen.

4. Udtrykkene et deltagende lands

»statsborgere« og »territorium« skal have den betydning,

der tillægges dem af vedkommende land i en til Det europæiske Råds

generalsekretær stilet erklæring til videregivelse til hvert af de øvrige

deltagende lande (* 1).

Artikel 2.

1. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 9 er

statsborgere i et af de deltagende lande berettiget til ydelser i henhold til

de i ethvert andet deltagende land gældende love og bestemmelser på samme

vilkår, som landets egne statsborgere, dog under forudsætning af at de:

a) for så vidt angår ydelser i anledning af nedsat erhvervsevne ifølge

forsikringsmæssige eller ikke-forsikringsmæssige ordninger har taget fast

bopæl inden for sidstnævnte lands territorium før den første lægelige

konstatering af den sygdom, der er årsag til den nedsatte erhvervsevne;

b) for så vidt angår ydelser ifølge en ikke-forsikringsmæssig ordning har

opholdt sig i det pågældende territorium i et samlet tidsrum af mindst femten

år efter det fyldte tyvende år, at de uden afbrydelse har været fast bosat

inden for det pågældende territorium i mindst fem år umiddelbart forud for

indgivelse af begæring om ydelsen, og at de vedbliver at være fast bosat

inden for det pågældende territorium,

c) for så vidt angår ydelser ifølge en forsikringsmæssig ordning opholder

sig inden for et deltagende lands territorium.

2. Hvor et deltagende lands love og bestemmelser

begrænser rettighederne for dets statsborgere, som ikke er født inden for

dets territorium, skal enhver af de øvrige deltagende landes statsborgere,

der er født inden for sidstnævnte lands territorium, behandles som om han var

statsborger i førstnævnte deltagende land og født inden for dettes

territorium.

Artikel 3.

1. Overenskomster vedrørende de i artikel 1 omhandlede

love og bestemmelser,som er eller måtte blive afsluttet mellem to eller flere

af de deltagende lande, skal med forbehold af bestemmelserne i artikel 9

finde anvendelse på statsborgere i de øvrige deltagende lande, som om de

pågældende var statsborgere i et af de førstnævnte lande, for så vidt

overenskomsterne med hensyn til disse love og bestemmelser fastsætter regler

om:

a) efter hvilke love og bestemmelser en person skal være forsikret,

b) bevarelsen af erhvervede rettigheder eller rettigheder under

erhvervelse og i særdeleshed om sammenlægning af forsikringsperioder og

dertil svarende perioder med henblik på at fastslå retten til modtagelse af

ydelser eller beregning af forfaldne ydelsers størrelse,

c) udbetaling af ydelser til personer, der opholder sig i et i en sådan

overenskomst deltagende parts territorium,

d) supplering og anvendelse af bestemmelserne i en sådan overenskomst.

2. Bestemmelserne i denne artikels stk. 1 finder ikke

anvendelse på nogen bestemmelse i den pågældende overenskomst, som angår

ydelser ifølge en ikke-forsikringsmæssig ordning, medmindre den pågældende

statsborger har opholdt sig i det deltagende lands territorium, i henhold til

hvis love og bestemmelser han begærer en ydelse, i et samlet tidsrum af

mindst femten år efter sit fyldte tyvende år og har haft fast bopæl der uden

afbrydelse i et tidsrum af mindst fem år umiddelbart forud for begæringen om

en ydelse.

Artikel 4.

Med forbehold af eventuelle bestemmelser i to-eller flersidige

overenskomster skal ydelser, som ikke er blevet tilstået eller er stillet i

bero på en tid, da denne overenskomst ikke var gældende, tilstås eller

genoptages fra datoen for denne overenskomsts ikrafttræden for samtlige de

deltagende lande, der berøres af en begæring om de pågældende ydelser, under

forudsætning af at begæringen fremsættes inden eet år fra denne dato eller

inden en sådan længere frist, som måtte blive fastsat af det deltagende land,

i henhold til hvis love og bestemmelser ydelsen begæres. Hvis begæringen ikke

fremsættes inden en sådan frist, skal ydelsen tilstås eller genoptages fra

datoen for begæringen eller fra en sådan tidligere dato, som måtte blive

fastsat af det sidstnævnte deltagende land.

Artikel 5.

Bestemmelserne i denne overenskomst medfører ingen indskrænkninger i de

enkelte landes love og bestemmelser, i internationale konventioner eller i

to- eller flersidige overenskomster som er gunstigere for den der modtager

ydelsen.

Artikel 6.

Denne overenskomst har ingen indvirkning på bestemmelser i de enkelte

landes love eller bestemmelser, der angår de forsikredes eller andre deraf

berørte persongruppers deltagelse i administrationen af sociale

tryghedsordninger.

Artikel 7.

1. Tillæg I til denne overenskomst angiver for hvert

enkelte deltagende lands vedkommende de social tryghedsordninger, på hvilke

artikel 1 finder anvendelse, og som på datoen for denne overenskomsts

undertegnelse er i kraft i nogen del af dets territorium.

2. Ethvert deltagende land skal give Det europæiske

Råds generalsekretær meddelelse om alle nye love eller bestemmelser af en

sådan art, som ikke allerede for det pågældende lands i tillæg I. Sådanne

meddelelser skal af ethvert deltagende land afgives inden tre måneder fra

datoen for den nye lovs eller bestemmelses offentliggørelse eller - hvis

loven eller bestemmelsen offentliggøres før denne overenskomst ratificeres af

det deltagende land - på tidspunktet for ratifikationen.

Artikel 8.

1. Tillæg II til denne overenskomst angiver for hvert

enkelt deltagende lands vedkommende de af dette afsluttede overenskomster, på

hvilke artikel 3 finder anvendelse, og som er i kraft på datoen for denne

overenskomsts undertegnelse.

2. Ethvert deltagende land skal give Det europæiske

Råds generalsekretær meddelelse om enhver ny overenskomst, de afslutter, på

hvilken artikel 3 finder anvendelse. Sådanne meddelelser skal af ethvert

deltagende land afgives inden tre måneder fra overenskomstens ikrafttræden

eller - hvis en sådan ny overenskomst er trådt i kraft, forinden denne

overenskomst ratificeres - på datoen for ratifikationen.

Artikel 9.

1. Tillæg III til denne overenskomst angiver de

forbehold over for denne, som et taget ved overenskomstens undertegnelse (*

2).

2. De deltagende lande kan samtidig med at afgive

meddelelse i overensstemmelse med artikel 7 eller 8 tage forbehold med hensyn

til anvendelsen af denne overenskomst på enhver i meddelelsen omhandlet lov,

bestemmelse eller overenskomst. Erklæring om et sådant forbehold skal

fremsendes samtidig med den pågældende meddelelse og skal have virkning fra

datoen for den nye lovs, bestemmelses eller overenskomsts ikrafttræden.

3. De deltagende lande kan helt eller delvis

tilbagekalde de af dem tagne forbehold ved en meddelelse derom stilet til Det

europæiske Råds generalsekretær. En sådan meddelelse får virkning fra og med

den første dag i den måned, som følger efter den måned, da meddelelsen blev

modtaget, og denne overenskomst finder anvendelse i overensstemmelse dermed.

Artikel 10.

Tillæggene til denne overenskomst udgør en integrerende del af

overenskomsten (* 3).

Artikel 11.

1. Om fornødent skal der ved aftaler mellem de

deltagende landes kompetente myndigheder træffes bestemmelse om den måde,

hvorpå nærværende overenskomst skal iværksættes.

2. De deltagende landes kompetente myndigheder skal

bestræbe sig for at søge eventuelle tvister vedrørende denne overenskomsts

fortolkning eller anvendelse løst ved forhandling.

3. Hvis en tvist ikke er blevet løst ved forhandling

inden for en frist på tre måneder, skal den henvises til voldgift ved et

voldgiftsorgan, hvis sammensætning og forretningsgang skal aftales af

vedkommende deltagende lande; dersom en sådan aftale ikke er kommet i stand

inden for en frist af yderligere tre måneder, skal tvisten på begæring af et

af de pågældende lande forelægges en voldgiftsmand, valgt af formanden for

Den mellemfolkelige Domstol. Såfremt denne skulle være statsborger i et af de

lande, mellem hvilke tvisten er opstået, skal hvervet overdrages domstolens

næstformand eller den næste i anciennitet følgende dommer, som ikke er

statsborger i et af disse parters lande.

4. Voldgiftsorganets henholdsvis voldgiftsmandens

afgørelse skal træffes i overensstemmelse med denne overenskomsts principper

og ånd og skal være endelig og bindende.

Artikel 12.

Dersom denne overenskomst opsiges af noget deltagende land.

a) skal enhver rettighed bevares, som en person har erhvervet i medfør af

dens bestemmelser. I særdeleshed skal den, som i medfør af overenskomstens

bestemmelser har erhvervet ret til at modtage en ydelse i henhold til et af

de deltagende landes love og bestemmelser, medens han opholder sig i et andet

deltagende lands territorium, også fortsat nydes denne rettighed,

b) skal med forbehold af sådanne betingelser, som måtte blive fastsat ved

tillægsoverenskomster mellem vedkommende deltagende lande til afgørelse af

rettigheder under erhvervelse, nærværende overenskomsts bestemmelser fortsat

finde anvendelse på forsikringsperioder og dertil svarende perioder, som er

udløbet før datoen for opsigelsens ikrafttræden.

Artikel 13.

1. Denne overenskomst skal være åben for undertegnelse

af Det europæiske Råds medlemmer. Den skal ratificeres.

Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Det europæiske Råds

generalsekretær.

2. Denne overenskomst træder i kraft den første dag i

den måned, der følger efter datoen for deponeringen af det andet

ratifikationsinstrument.

3. For undertegnede lande, som senere ratificerer

overenskomsten, træder denne i kraft den første dag i den måned, der følger

efter deponeringen af vedkommende lands ratifikationsinstrument.

Artikel 14.

1. Det europæiske Råds ministerudvalg kan indbyde

stater, der ikke er medlemmer af Det europæiske Råd, til at tiltræde denne

overenskomst.

2. Tiltrædelse sker ved hos Det europæiske Råds

generalsekretær at deponere et tiltrædelsesdokument, som skal have virkning

fra og med den første dag i den måned, der følger efter datoen for

deponeringen.

3. Ethvert tiltrædelsesdokument, der deponeres i

overensstemmelse med denne artikel, skal være ledsaget af en meddelelse

indeholdende de oplysninger, som ville have været opført i tillæg I og II til

denne overenskomst, såfremt vedkommende stats regering på datoen for

tiltrædelsen have været blandt de undertegnede regeringer.

4. For denne overenskomsts formål skal enhver

oplysning, som meddeles i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, anses

at udgøre en del af det tillæg, hvori sådanne oplysninger ville have været

optaget, såfremt vedkommende lands regering ved tiltrædelsen have været

blandt de regeringer, der undertegnede overenskomsten.

Artikel 15.

Det europæiske Råds generalsekretær skal underrette

a) rådets medlemmer og Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør,

i) om datoen for denne overenskomsts ikrafttræden og om, hvilke medlemmer

der ratificerer den,

ii) om deponeringen af tiltrædelsesdokumenter i overensstemmelse med

artikel 14 og om de meddelelser, som dermed modtages,

iii) om meddelelser, der modtages i overensstemmelse med artikel 16 og om

datoen, på hvilken den træder i kraft;

b) de deltagende lande og Det internationale Arbejdsbureaus

generaldirektør

i) om meddelelser, der modtages i overensstemmelse med artikel 7 og 8.

i) om forbehold, der tages i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2,

iii) om tilbagekaldelse af forbehold i overensstemmelse med artikel 9,

stk. 3.

Artikel 16.

Denne overenskomst forbliver i kraft i et tidsrum af to år fra datoen for

dens ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2. Den skal

derefter vedblivende være i kraft fra år til år for de deltagende lande, der

ikke ved en til Det europæiske Råds generalsekretær stilet meddelelse har

opsagt mindst seks måneder før udløbet enten af den første to-årige periode

eller af en efterfølgende et-årig periode. En sådan meddelelse får virkning

fra udgangen af den periode, som den angår.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede dertil behørigt bemyndigede

underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i Paris den 11. december 1953 på engelsk og fransk, således at

begge tekster har lige gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal forblive

deponeret i Det europæiske Råds arkiv, og hvoraf generalsekretæren skal sende

bekræftende genparter til enhver af de undertegnede lande og til Det

internationale Arbejdsbureau generaldirektør.

(Underskrifter)

Europæisk midlertidig overenskomst om social tryghed undtagen

ordninger med hensyn til alderdom, nedsat erhvervsevne og for

efterlevende.

Undertegnede regeringer, som er medlemmer af Det europæiske Råd, og som

anser, at Det europæiske Råds mål er st tilvejebringe en fastere enhed

mellem dets medlemmer bl.a. i det øjemed at lette deres sociale fremskridt;

bekræfter princippet om, at statsborgere fra ethvert af de deltagende

lande i henhold til et andet deltagende lands love og bestemmelser vedrørende

ydelser ved alderdom og nedsat erhvervsevne samt for efterlevende bør

ligestilles med dette lands egne statsborgere, hvilket princip er knæsat ved

Den internationale Arbejdsorganisations konventioner;

endvidere bekræfter princippet om, at statsborgere fra ethvert af de

deltagende lande bør kunne nyde fordel af sådanne overenskomster om ydelser

ved alderdom og nedsat erhvervsevne samt for efterlevende, som er afsluttet

mellem to eller flere af de øvrige deltagende lande;

ønsker at gennemføre disse principper ved en midlertidig overenskomst,

indtil der afsluttes en almindelig konvention på grundlag af et system af

tosidige overenskomster,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1.

1. Denne overenskomst finder anvendelse på alle love

og bestemmelser om social tryghed, som er gældende på datoen for

overenskomstens undertegnelse, eller som senere måtte træde i kraft i nogen

del af de deltagende landes territorier, og som angår:

a) sygdom, moderskab og død (ydelser ved dødsfald), herunder sygehjælp,

forsåvidt den ikke er betinget af en trangsbedømmelse,

b) ulykkestilfælde under arbejde og erhvervssygdomme,

c) arbejdsløshed,

d) familieydelse.

2. Denne overenskomst finder anvendelse på såvel

forsikringsmæssige som ikke forsikringsmæssige ordninger, herunder

arbejdsgiveres forpligtelse til at yde erstatning for ulykkestilfælde under

arbejde samt for erhvervssygdomme. Den finder ikke anvendelse på offentlig

forsorgshjælp, særlige ordninger for tjenestemænd eller på ydelser, der

udbetales i anledning af krigsskader eller skader, der skyldes besættelse af

fremmed magt.

3. I denne overenskomst omfatter »ydelse«

alle forhøjelser af eller tillæg til ydelsen.

4. Udtrykkene et deltagende lands

»statsborgere« og »territorium« skal have den betydning,

der tillægges den af vedkommende land i en til Det europæiske Råds

generalsekretær stilet erklæring til videregivelse til hvert af de øvrige

deltagende lande (* 1).

Artikel 2.

1. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 9 er

statsborgere i et af de deltagende lande berettiget til ydelser i henhold til

de i ethvert andet deltagende land gældende love og bestemmelser på samme

vilkår som landets egne statsborgere,

a) for så vidt angår ydelser ved ulykkestilfælde under arbejde og

erhvervssygdomme, under forudsætning af at vedkommende opholde sig i et af de

deltagende landes territorium,

b) for så vidt angår andre ydelser under forudsætning af, at vedkommende

er fast bosat i det sidstnævnte deltagende lands territorium,

c) for så vidt angår ydelser ved sygdom, moderskab eller arbejdsløshed

under forudsætning af, at vedkommende var fast bosat i det sidstnævnte

deltagende lands territorium før henholdsvis den første lægelige konstatering

af sygdommen, den formodede dato for barnets avling og arbejdsløshedens

indtræden.

d) for så vidt angår ydelser ifølge en ikke-forsikringsmæssig ordning -

bortset fra ydelser ved ulykkestilfælde under arbejde eller erhvervssygdomme

- under forudsætning af, at vedkommende i seks måneder har opholdt sig i det

sidstnævnte deltagende lands territorium.

2. Hvor et af de deltagende landes love og

bestemmelser begrænser rettighederne for det pågældende lands statsborgere,

der ikke er født inden for dets territorium, skal enhver af de øvrige

deltagende landes statsborgere, der er født inden for det sidstnævnte lands

territorium, behandles, som om han var en af det førstnævnte deltagende lands

statsborgere og født indenfor dets territorium.

3. I tilfælde, hvor der i et deltagende lands love og

bestemmelser ved fastsættelse af retten til ydelser gøres forskel på grund at

et barns statsborgerforhold, skal et barn, der er statsborger i et af de

øvrige deltagende lande behandles, som om det var statsborger i det

førstnævnte deltagende land.

Artikel 3.

1. Overenskomster vedrørende de i artikel 1 omhandlede

love og bestemmelser, som er eller måtte blive afsluttet mellem to eller

flere af de deltagende lande, skal med forbehold af bestemmelserne i artikel

9 finde anvendelse på statsborgere i de øvrige deltagende lande, som om de

pågældende var statsborgere i et af de førstnævnte lande, for så vidt

overenskomsterne med hensyn til disse love og bestemmelser fastsætter regler

om:

a) efter hvilke love og bestemmelser en person skal være forsikret,

b) bevarelsen af erhvervede rettigheder eller rettigheder under

erhvervelse og i særdeleshed om sammenlægning af forsikringsperioder og

dertil svarende perioder med henblik på at fastslå retten til modtagelse af

ydelser eller beregning af forfaldne ydelsers størrelse,

c) udbetaling af ydelser til personer, der opholder sig i et i en sådan

overenskomst deltagende parts territorium,

d) supplering og anvendelse af bestemmelserne i en sådan overenskomst.

2. Bestemmelserne i denne artikels stk. 1 finder ikke

anvendelse på nogen bestemmelse i den pågældende overenskomst, som angår

ydelser ifølge en ikke forsikringsmæssig ordning, medmindre den pågældende

statsborger i seks måneder har opholdt sig i det deltagende lands

territorium, i henhold til hvis love og bestemmelser han begærer en ydelse.

Artikel 4.

Med forbehold af eventuelle bestemmelser i to- eller flersidige

overenskomster skal ydelser, som ikke er blevet tilstået eller er stillet i

bero på en tid, da denne overenskomst ikke var gældende, tilstås eller

genoptages fra datoen for denne overenskomsts ikrafttræden for samtlige de

deltagende lande, der berøres af en begæring om de pågældende ydelser under

forudsætning, af at begæringen fremsættes inden eet år fra denne dato eller

inden en sådan længere frist, som måtte blive fastsat af det deltagende land,

i henhold til hvis love og bestemmelser ydelsen begæres. Hvis begæringen ikke

fremsættes inden en sådan frist, skal ydelsen tilstås eller genoptages fra

datoen for begæringen eller fra en sådan tidligere dato, som måtte blive

fastsat af det sidstnævnte deltagende land.

Artikel 5.

Bestemmelserne i denne overenskomst medfører ingen indskrænkning i de

enkelte landes love og bestemmelser, i internationale konventioner eller i

to- eller flersidige overenskomster, som er gunstigere for den der modtager

ydelsen.

Artikel 6.

Denne overenskomst har ingen indvirkning på bestemmelser i de enkelte

landes love eller bestemmelser, der angår de forsikredes eller andre deraf

berørte persongruppers deltagelse i administrationen af sociale

tryghedsordninger.

Artikel 7.

1. Tillæg I til denne overenskomst angiver for hvert

enkelt deltagende lands vedkommende de sociale tryghedsordninger, på hvilke

artikel 1 finder anvendelse, og som på datoen for denne overenskomsts

undertegnelse er i kraft i nogen del af dets territorium.

2. Ethvert deltagende land skal give Det europæiske

Råds generalsekretær meddelelse om alle nye love eller bestemmelser af en

sådan art, som ikke allerede for det pågældende lands vedkommende er optaget

i tillæg I. Sådanne meddelelser skal af ethvert deltagende land afgives inden

tre måneder fra datoen for den nye lovs eller bestemmelses offentliggørelse

eller - hvis loven eller bestemmelsen offentliggøres, før denne overenskomst

ratificeres af det deltagende land - på tidspunktet for ratifikationen.

Artikel 8.

1. Tillæg II til denne overenskomst angiver for hvert

enkelt deltagende lands vedkommende de af dette afsluttede overenskomster, på

hvilke artikel 3 finder anvendelse, og som er i kraft på datoen for denne

overenskomsts undertegnelse.

2. Ethvert deltagende land skal give Det europæiske

Råds generalsekretær meddelelse om enhver ny overenskomst, det afslutter, på

hvilken artikel 3 finder anvendelse. Sådanne meddelelser skal af ethvert

deltagende land afgives inden tre måneder fra overenskomstens ikrafttræden

eller - hvis en sådan ny overenskomst er trådt i kraft rårificeres - på

datoen fra ratifikationen.

Artikel 9.

1. Tillæg III til denne overenskomst angiver de

forbehold over for denne, som er taget ved overenskomstens undertegnelse (*

4).

2. De deltagende lande kan, samtidig med at afgive

meddelelse i overensstemmelse med artikel 7 eller 8, tage forbehold med

hensyn til anvendelsen af denne overenskomst på enhver i meddelelsen

omhandlet lov, bestemmelse eller overenskomst. Erklæring om et sådant

forbehold skal fremsendes samtidig med den pågældende meddelelse og skal have

virkning fra datoen for den nye lovs, bestemmelses eller overenskomsts

ikrafttræden.

3. De deltagende lande kan helt eller delvis

tilbagekalde de af dem tagne forbehold ved en meddelelse derom stilet til Det

europæiske Råds generalsekretær. En sådan meddelelse får virkning fra og med

den første dag i den måned, som følger efter den måned, da meddelelsen blev

modtaget, og denne overenskomst finder anvendelse i overensstemmelse dermed.

Artikel 10.

Tillæggene til denne overenskomst udgør en integrerende del af

overenskomsten (* 3).

Artikel 11.

1. Om fornødent skal der ved aftaler mellem de

deltagende landes kompetente myndigheder træffes bestemmelse om den måde,

hvorpå nærværende overenskomst skal iværksættes.

2. De deltagende landes kompetente myndigheder skal

søge eventuelle tvister vedrørende denne overenskomsts fortolkning eller

anvendelse løst ved forhandling.

3. Hvis en tvist ikke er blevet løst ved forhandling

inden for en frist af tre måneder, skal den henvises til voldgift ved et

voldgiftsorgan, hvis sammensætning og forretningsgang skal aftales af

vedkommende deltagende lande; dersom en sådan aftale ikke er kommet i stand

inden for en frist af yderligere tre måneder, skal tvisten på begæring af et

af de pågældende lande forelægges en voldgiftsmand, valgt af formanden for

Den mellemfolkelige Domstol. Såfremt denne skulle være statsborger i et af de

lande, mellem hvilke tvisten er opstået, skal hvervet overdrages domstolens

næstformand eller den næste i anciennitet følgende dommer, som ikke er

statsborger i et af disse parters lande.

4. Voldgiftsorganets henholdsvis voldgiftsmandens

afgørelse skal træffes i overensstemmelse med denne overenskomsts principper

og ånd og skal være endelig og bindende.

Artikel 12.

Dersom denne overenskomst opsiges af noget deltagende land,

a) skal enhver rettighed bevares som en person har erhvervet i medfør af

dens bestemmelser. I særdeleshed skal den, som i medfør af overenskomstens

bestemmelser har erhvervet ret til at modtage en ydelse i henhold til et af

de deltagende landes love og bestemmelser, medens han opholder sig i et andet

deltagende lands territorium, også fortsat nyde denne rettighed,

b) skal med forbehold af sådanne betingelser, som måtte blive fastsat ved

tillægsoverenskomster mellem vedkommende deltagende lande til afgørelse af

rettigheder under erhvervelse, nærværende overenskomsts bestemmelser fortsat

finde anvendelse på forsikringsperioder og dertil svarende perioder, som er

udløbet før datoen for opsigelsens ikrafttræden.

Artikel 13.

1. Denne overenskomst skal være åben for undertegnelse

af Det europæiske Råds medlemmer. Den skal ratificeres.

Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Det europæiske Råds

generalsekretær.

2. Denne overenskomst træder i kraft den første dag i

den måned, der følger efter datoen for deponeringen af det andet

ratifikationsinstrument.

3. For undertegnende lande, som senere ratificerer

overenskomsten, træder denne i kraft den første dag i den måned, der følger

efter deponeringen af vedkommende lands ratifikationsinstrument.

Artikel 14.

1. Det europæiske Råds ministerudvalg kan indbyde

stater, der ikke er medlemmer af Det europæiske Råd til at tiltræde denne

overenskomst.

2. Tiltrædelse sker ved hos Det europæiske Råds

generalsekretær at deponere et tiltrædelsesdokument, som skal have virkning

fra og med den første dag i den måned, der følger efter datoen for

deponeringen.

3. Ethvert tiltrædelsesdokument, der deponeres i

overensstemmelse med denne artikel, skal være ledsaget af en meddelelse

indeholdende de oplysninger, som ville have været opført i tillæg I og II til

denne overenskomst, såfremt vedkommende stats regering på datoen for

tiltrædelsen havde været blandt de undertegnende regeringer.

4. For denne overenskomsts formål skal enhver

oplysning, som meddeles i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, anses

at udgøre en del af det tillæg hvori sådanne oplysninger ville have været

optaget såfremt vedkommende land regering ved tiltrædelsen havde været blandt

de regeringer, der undertegnede overenskomsten.

Artikel 15.

Det europæiske Råds generalsekretær skal underrette

a) Rådets medlemmer og Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør,

i) om datoen for denne overenskomsts ikrafttræden og om hvilke medlemmer

der ratificerer den,

ii) om deponeringen af tiltrædelsesdokumenter i overensstemmelse med

artikel 14 og om de meddelelser, som dermed modtages,

iii) om meddelelser, der modtages i overensstemmelse med artikel 16 og om

datoen, på hvilken de træder i kraft;

b) de deltagende lande og Det internationale Arbejdsbureaus

generaldirektør

i) om meddelelser, der modtages i overensstemmelse med artikel 7 og 8,

ii) om forbehold, der tages i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2,

iii) om tilbagekaldelse af forbehold i overensstemmelse med artikel 9,

stk. 3.

Artikel 16.

Denne overenskomst forbliver i kraft i et tidsrum af to år fra datoen for

dens ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2. Den skal

derefter vedblivende være i kraft fra år til år for de deltagende lande, der

ikke ved en til Det europæiske Råds generalsekretær stilet meddelelse har

opsagt den mindst seks måneder før udløbet enten af den første to-årige

periode eller af en efterfølgende et-årig periode. En sådan meddelelse får

virkning fra udgangen af den periode, som den angår.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede dertil behørigt bemyndigede

underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i Paris den 11. december 1953 på engelsk og fransk at begge

tekster har lige gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal forblive

deponeret i Det europæiske Råds arkiv, og hvoraf generalsekretæren skal sende

bekræftede genparter til ethvert af de undertegnende lande og til Det

internationale Arbejdsbureaus generaldirektør.

(Underskrifter)

Foruden af Danmark, hvis ratifikationsinstrumenter deponeres hos Det

europæiske Råds generalsekretær den 30. juni 1954, er overenskomsterne

ratificeret af Irland, Nederlandene, Norge, Saar, Det Forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland og Sverige. Overenskomsterne er i medfør af

artikel 13, stk. 2. trådt i kraft den 1. juli 1954.

Udenrigsministeriet, den 20. juli 1955.

H. C. Hansen.

Officielle noter

(* 1) For Danmarks vedkommende er »statsborgere« bestemt som

»personer, som er i besiddelse af dansk indfødsret« og

»territorium« som »Danmark« undtagen Færøerne og

Grønland.

(* 2) For Danmarks vedkommende er det ved undertegnelsen taget følgende

forbehold: Den danske lov vedrørende alders- og invaliderente finder ikke

anvendelse på statsborgere i et deltagende land, der har ophævet sine

lovbestemmelser angående alders- og invaliderente.

(* 3) Tillæggene omfattes ikke af bekendtgørelsen.

(* 4) For Danmarks vedkommende er der ved undertegnelsen taget følgende

forbehold:

Bestemmelserne i den danske lov af 10. maj 1915 vedrørende smitsomme

sygdomme, ifølge hvilken der udkræves eet års ophold, såfremt vedkommende

hverken er dansk statsborger eller medlem af en statsanerkendt sygekasse,

skal anses omfattet af denne overenskomst.

Lignende dokumenter