Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af international arbejdskonvention af 28. juni 1962 om ligestilling af ind- og udlændinge i henseende til social tryghed. (* 2)

BKI nr 90 af 24/09/1970Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet11. december 1970

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af international

arbejdskonvention af 28. juni 1962 om ligestilling af ind- og udlændinge i

henseende til social tryghed. (* 2)

I henhold til kgl. resolution af 14. maj 1969 har Danmark, efter at

folketinget den 21. januar 1965 havde meddelt sit samtykke dertil,

ratificeret den af den internationale arbejdskonference den 28. juni 1962

vedtagne konvention om ligestilling af ind- og udlændinge i henseende til

social tryghed.

Konventionens ordlyd er som følger (den franske tekst er udeladt her):

KONVENTION NR. 118 OM LIGESTILLING AF IND- OG UDLÆNDINGE I HENSEENDE TIL

SOCIAL TRYGHED

Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference,

der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus

styrelsesråd, og som den 6. juni 1962 er trådt sammen til sin 46. samling,og

som er blevet enig om visse forslag med hensyn til ligestilling af ind- og

udlændinge i henseende til social tryghed, hvilket spørgsmål er optaget som

5. punkt på dagsordenen, og

som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international

konvention,

vedtager i dag den 28. juni 1962 følgende konvention, der betegnes

konventionen om ligestilling (social tryghed) af 1962:

Artikel 1.

I nærværende konvention

a) omfatter ordet »lovgivning« alle regler samt love og

administrative bestemmelser om social tryghed;

b) refererer ordet »ydelser« sig til alle ydelser, renter og

pensioner, herunder eventuelle tillæg eller forhøjelser;

c) betyder ordene »ydelser tilstået i henhold til

overgangsordninger« enten ydelser, der tilstås personer, der var over en

fastsat alder på det tidspunkt, da den pågældende lovgivning trådte i kraft,

Læs alt

eller ydelser, der tilstås som en midlertidig foranstaltning på grundlag af

begivenheder, der er indtrådt, eller perioder, der er tilbagelagt uden for de

nuværende grænser af en medlemsstats territorium;

d) betyder ordene »ydelse ved dødsfald« ethvert engangsbeløb,

der ydes i anledning af dødsfald;

e) betyder ordet »bopæl« fast bopæl;

f) betyder ordet »fastsat« fastsat ved eller i medfør af

national lovgivning, som defineret ovenfor under pkt. a);

g) har ordet »flygtning« den i artikel 1 i konventionen om

flygtninges retsstilling af 28. juli 1951 anførte betydning;

h) har ordene »statsløs person« den i artikel 1 i konventionen

om statsløse personers retsstilling af 28. september 1954 anførte betydning.

Artikel 2.

1. Enhver medlemsstat kan påtage sig de i nærværende

konvention indeholdte forpligtelser med hensyn til en eller flere af følgende

grene af den sociale tryghed, for hvilke der gælder lovgivning, der omfatter

dens egne statsborgere inden for dens eget territorium:

a) lægebehandling;

b) ydelser i anledning af sygdom;

c) moderskabsydelser;

d) invaliditetsydelser;

e) ydelser ved alderdom;

f) ydelser til efterladte;

g) ydelser ved tilskadekomst under arbejdet;

h) arbejdsløshedsunderstøttelse; og

i) familieydelser:

2. Enhver medlemsstat, for hvilken nærværende

konvention er gældende, skal opfylde dens bestemmelser med hensyn til den

eller de grene af den sociale tryghed, med hensyn til hvilke den har påtaget

sig de i konventionen indeholdte forpligtelser.

3. Enhver medlemsstat skal i sin ratifikation angive

den eller de grene af den sociale tryghed, med hensyn til hvilke den påtager

sig de i konventionen indeholdte forpligtelser.

4. Enhver medlemsstat, som har ratificeret nærværende

konvention, kan senere ved afgivelse af en erklæring underrette Det

internationale Arbejdsbureaus generaldirektør om, at den påtager sig

konventionens forpligtelser med hensyn til en eller flere grene af den

sociale tryghed, som ikke allerede er angivet i dens ratifikation.

5. Den i nærværende artikels stk. 4 omhandlede

erklæring om påtagelse af forpligtelser skal anses for en fast bestanddel af

ratifikationen og skal have ratifikationsvirkning fra erklæringens dato at

regne.

6. Med henblik på nærværende konventions gennemførelse

skal enhver medlemsstat, der påtager sig konventionens forpligtelser med

hensyn til en gren af den sociale tryghed, for hvilken der er gennemført

lovgivning om ret til ydelser af den under pkt. a) eller b) nedenfor angivne

art, fremsende en erklæring til Det internationale Arbejdsbureaus

generaldirektør med angivelse af de efter dens lovgivning hjemlede ydelser,

som den anser for at være

a) andre ydelser end sådanne, hvis tilståelse enten beror på direkte

bidrag fra de forsikredes eller deres arbejdsgivers side eller på

tilbagelæggelsen af en beskæftigelsesperiode; eller

b) ydelser i henhold til overgangsordninger.

7. Den i nærværende artikels stk. 6 omhandlede

erklæring skal afgives samtidig med ratifikationen eller samtidig med den i

nærværende artikels stk. 4 nævnte erklæring, for så vidt angår eventuel ny

lovgivning, skal erklæringen afgives senest tre måneder efter vedtagelsen af

sådan lovgivning.

Artikel 3.

1. Enhver medlemsstat, for hvilken nærværende

konvention er gældende, skal inden for sit territorium yde statsborgere i

enhver anden medlemsstat, for hvilken konventionen er gældende, ligestilling

efter dens lovgivning med dens egne statsborgere, både for så vidt angår

område som retten til ydelser, for så vidt angår enhver gren inden for den

sociale tryghed, med hensyn til hvilken den har påtaget sig de i konventionen

indeholdte forpligtelser.

2. For så vidt angår ydelser til efterladte, skal en

sådan ligestilling også ydes efterladte efter statsborgere i en medlemsstat,

for hvilken konventionen er gældende, uanset sådanne efterladtes

nationalitet.

3. Bestemmelserne i nærværende artikels stk. 1 og 2

forpligter ikke en medlemsstat til at anvende disse bestemmelser, for så vidt

angår ydelserne i en bestemt gren af den sociale tryghed, på statsborgere i

en anden medlemsstat, som har gennemført lovgivning vedrørende den pågældende

gren, men som ikke ligestiller den førstnævnte medlemsstats statsborgere med

dens egne statsborgere i den nævnte henseende.

Artikel 4.

1. Ligestilling med hensyn til tilståelse af ydelser

skal indrømmes uden nogen bopælsbetingelse, dog således at ligestilling med

hensyn til ydelser inden for en bestemt gren af den sociale tryghed kan gøres

betinget af bopæl, hvor det drejer sig om statsborgere i en medlemsstat, hvis

lovgivning gør tilståelse af sådanne ydelser betinget af bopæl inden for dens

territorium.

2. Uanset bestemmelserne i nærværende artikels stk. 1,

kan tilståelse af de i artikel 2, stk. 6, a), omhandlede ydelser - med

undtagelse af lægebehandling, ydelser i anledning af sygdom, ydelser ved

tilskadekomst under arbejdet og familieydelser - gøres betinget af, at

modtageren har været bosat inden for den medlemsstats territorium, efter hvis

lovgivning ydelsen udbetales eller - hvor det drejer sig om efterladte - at

afdøde havde været bosat der i et tidsrum af højst

a) seks måneder forud for ansøgningens indgivelse, for så vidt angår

moderskabsydelser og arbejdsløshedsunderstøttelse;

b) fem år i sammenhæng umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse, for

så vidt angår invaliditetsydelser eller umiddelbart forud for dødsfaldet, for

så vidt angår ydelser til efterladte;

c) ti år efter det fyldte 18. år, der kan omfatte fem år i sammenhæng

umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse, for så vidt angår ydelser ved

alderdom.

3. Der kan fastsættes særlige bestemmelser med hensyn

til ydelser i henhold til overgangsordninger.

4. De fornødne foranstaltninger til forebyggelse af

samtidig udbetaling af flere ydelser skal om nødvendigt fastsættes ved særlig

aftale mellem de pågældende medlemsstater.

Artikel 5.

1. Udover bestemmelserne i artikel 4 skal enhver

medlemsstat, som har påtaget sig nærværende konventions forpligtelser med

hensyn til den eller de pågældende grene af den sociale tryghed, garantere

både sine egne statsborgere og statsborgerne i enhver anden medlemsstat, som

har påtaget sig nærværende konventions forpligtelser med hensyn til den eller

de pågældende grene, udbetaling af invaliditetsydelser, ydelser ved alderdom,

ydelser til efterladte og ved dødsfald samt erstatninger for tilskadekomst

under arbejdet under ophold i udlandet, dog således at der, om nødvendigt,

gennemføres foranstaltninger med henblik herpå i henhold til artikel 8.

2. I tilfælde af ophold i udlandet kan udbetaling af

ydelser ved invaliditet og alderdom samt af ydelser til efterladte af den i

artikel 2, stk. 6 a) omhandlede art gøres betinget af, at de pågældende

medlemsstater deltager i ordninger til bevarelse af rettigheder, som nærmere

fastsat i artikel 7.

3. Nærværende artikels bestemmelser finder ikke

anvendelse på ydelser i henhold til overgangsordninger.

Artikel 6.

Udover bestemmelserne i artikel 4 skal enhver medlemsstat, der har påtaget

sig nærværende konventions forpligtelser med hensyn til familieydelser,

garantere ydelse af børnetilskud både til sine egne statsborgere og til

statsborgerne i enhver anden medlemsstat, som har påtaget sig nærværende

konventions forpligtelser med hensyn til sådanne ydelser, til børn, der er

bosiddende inden for en sådan medlemsstats territorium, på de vilkår og inden

for de grænser, der måtte blive fastsat af de pågældende medlemsstater.

Artikel 7.

1. Medlemsstater, for hvilke nærværende konvention er

gældende skal på de vilkår, der i henhold til artikel 8 måtte blive fastsat

mellem de pågældende medlemsstater, bestræbe sig på at deltage i ordninger

til bevarelse af rettigheder, der er erhvervet eller er under erhvervelse i

henhold til deres lovgivning, for statsborgere i medlemsstater, for hvilke

konventionen er gældende, for så vidt angår samtlige de grene af den sociale

tryghed, med hensyn til hvilke de pågældende medlemsstater har påtaget sig

konventionens forpligtelser.

2. Disse ordninger skal i særdeleshed indeholde

bestemmelser om sammenlægning af forsikrings-, beskæftigelses- eller

opholdsperioder eller dermed ligestillede perioder med henblik på

erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af rettigheder samt beregning af

ydelser.

3. Udgifterne ved de således fastsatte ydelser i

anledning af invaliditet og aldersom samt ved ydelser til efterladte skal

enten fordeles på de pågældende medlemsstater eller afholdes af den

medlemsstat, inden for hvis territorium modtagerne er bosiddende, således som

det måtte blive aftalt mellem de pågældende medlemsstater.

Artikel 8.

De medlemsstater, for hvilke nærværende konvention er gældende, kan

opfylde deres forpligtelser i henhold til artiklerne 5 og 7 ved at ratificere

konventionen af 1935 om vandrende arbejderes bevarelse af ret til sociale

ydelser, ved at gennemføre den nævnte konventions bestemmelser mellem

medlemsstaterne efter fælles overenskomst eller ved indgåelse af en fler-

eller tosidig overenskomst til opfyldelse af de nævnte forpligtelser.

Artikel 9.

Nærværende konventions bestemmelser kan fraviges ved overenskomster mellem

medlemsstater, der ikke berører andre medlemsstaters rettigheder og

forpligtelser, og som indeholder bestemmelser om bevarelse af rettigheder

under erhvervelse eller af erhvervede rettigheder på betingelser, der i det

hele er mindst lige så gunstige som de i nærværende konvention fastsatte.

Artikel 10.

1. Nærværende konventions bestemmelser finder

anvendelse på flygtninge og statsløse personer uden nogen betingelse med

hensyn til gensidighed.

2. Nærværende konvention finder ikke anvendelse på

særlige ordninger for tjenestemænd, særlige ordninger for krigsinvalider

eller på offentlig forsorg.

3. Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at anvende

nærværende konventions bestemmelser på personer, som i henhold til

internationale aftaler er undtaget fra den enkelte medlemsstats lovgivning om

social tryghed.

Artikel 11.

De medlemsstater, for hvilke nærværende konvention er gældende, skal yde

hinanden gratis administrativ bistand med henblik på at lette konventionens

gennemførelse og gennemførelsen af deres respektive lovgivning om social

tryghed.

Artikel 12.

1. Nærværende konvention finder ikke anvendelse på

ydelser, der forfalder til udbetaling forud for konventionens ikrafttræden

for den pågældende medlemsstat, for så vidt angår den gren af den sociale

tryghed, i henhold til hvilken ydelsen udbetales.

2. Spørgsmålet om, i hvilket omfang konventionen

finder anvendelse på ydelser i anledning af trangstilfælde, der opstår forud

for dens ikrafttræden for den pågældende medlemsstat, for så vidt angår den

gren af den sociale tryghed, i henhold til hvilken ydelsen udbetales, skal

afgøres ved flersidig eller tosidig overenskomst eller, i mangel heraf, efter

den pågældende medlemsstats lovgivning.

Artikel 13.

Nærværende konvention skal ikke anses som en ændring af nogen bestående

konvention.

Artikel 14.

De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.

Artikel 15.

1. Nærværende konvention er kun bindende for de

medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er

blevet indregistreret hos generaldirektøren.

2. Den træder i kraft 1 år efter det tidspunkt, da to

medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

3. Derefter træder nærværende konvention i kraft for

enhver medlemsstat et år efter, at dens ratifikation er blevet

indregistreret.

Artikel 16.

1. En medlemsstat, som har ratificeret nærværende

konvention, kan opsige den efter ti års forløb fra tidspunktet for

konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der

fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til

indregistrering. En sådan opsigelse træder først i kraft et år efter datoen

for dens indregistrering.

2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret nærværende

konvention, og som ikke inden for et år efter udløbet af den i foregående

stykke omhandlede tiårs-periode benytter sig af den i nærværende artikel

hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i yderligere ti år og kan derefter

opsige konventionen ved udløbet af hver tiårs-periode på de i nærværende

artikel fastsatte betingelser.

Artikel 17.

1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør

skal underrette samtlige Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om

indregistreringen af de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra

organisationens medlemmer.

2. Samtidig med at generaldirektøren underretter

Organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal

han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel 18.

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel

102 i De forenede Nationers pagt fremsende udførlige oplysninger om de

ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til

bestemmelserne i de foregående artikler, til De forenede Nationers

generalsekretær til indregistrering.

Artikel 19.

Når det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for

nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om

gennemførelsen af nærværende konvention og overveje ønskeligheden af at sætte

spørgsmålet om en hel eller delvis ændring af den på konferencens dagsorden.

Artikel 20.

1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der

helt eller delvis ændrer nærværende konvention, skal, medmindre andet måtte

være bestemt i den nye konvention,

a) en medlemsstats ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso

jure medføre øjeblikkelig opsigelse af nærværende konvention uanset

bestemmelserne i artikel 16 ovenfor, såfremt og så snart den nye, ændrede

konvention træder i kraft;

b) nærværende konvention ikke længere kunne ratificeres af

medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye ændrede konvention træder i

kraft.

2. Nærværende konvention skal under alle

omstændigheder forblive i kraft i den foreliggende form og det foreliggende

indhold for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har

ratificeret den ændrede konvention.

Artikel 21.

De engelske og franske gengivelser af nærværende konventions tekst er lige

autentiske.

Konventionen trådte i medfør af artikel 15, stk. 2 i kraft den 25. april

1964.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos Det internationale

Arbejdsbureaus generaldirektør den 17. juni 1969, hvorefter konventionen i

medfør af artikel 15, stk. 3 trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 17.

juni 1970. Ratifikationen omfatter de i artikel 2 under punkt a, b, g og h

nævnte grene af den sociale tryghed.

Ved ratifikationen blev der afgivet erklæring om, at konventionen ikke

gælder for Færøerne og Grønland.

Foruden af Danmark er konventionen ratificeret af følgende lande for så

vidt angår de angivne områder:

Brasilien: artikel 2 a) og g)

Den centralafrikanske Republik: artikel 2 c), e), g) og i)

Congo (Kinshasa): artikel 2 d) e) og g)

Ecuador: artikel 2 a), b), c), d), f) og g)

Finland: artikel 2 a), b) og g)

Guatemala: artikel 2 c)

Guinea: artikel 2 a), b), c), e), f), g) og i)

Indien: artikel 2 a), b) og c)

Irland: artikel 2 a), b), h) og i)

Israel: artikel 2 c), e), f), g) og i)

Italien: artikel 2 a) og i)

Jordan: artikel 2 c), d), f) og g)

Kina (Formosa) (* 1): artikel 2 a), c), d), e), f) og g)

Madagascar: artikel 2 b), c), d) og g)

Mauritanien: artikel 2 d), e), f), g) og i)

Nederlandene: artikel 2 a) og i)

Norge: artikel 2 f) og i)

Sverige: artikel 2 a), b), c), g) og h)

Syrien: artikel 2 d) og g)

Tunesien: artikel 2 a), b), c), g) og i).

Udenrigsministeriet, den 24. september

1970.

Poul Hartling.

Officielle noter

(* 1) Ikke anerkendt af Danmark.

Lignende dokumenter