Bekendtgørelse af international arbejdskonvention af 28. juni 1962 om ligestilling af ind- og udlændinge i henseende til social tryghed. (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af international
arbejdskonvention af 28. juni 1962 om ligestilling af ind- og udlændinge i
henseende til social tryghed. (* 2)
I henhold til kgl. resolution af 14. maj 1969 har Danmark, efter at
folketinget den 21. januar 1965 havde meddelt sit samtykke dertil,
ratificeret den af den internationale arbejdskonference den 28. juni 1962
vedtagne konvention om ligestilling af ind- og udlændinge i henseende til
social tryghed.
Konventionens ordlyd er som følger (den franske tekst er udeladt her):
KONVENTION NR. 118 OM LIGESTILLING AF IND- OG UDLÆNDINGE I HENSEENDE TIL
SOCIAL TRYGHED
Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference,
der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus
styrelsesråd, og som den 6. juni 1962 er trådt sammen til sin 46. samling,og
som er blevet enig om visse forslag med hensyn til ligestilling af ind- og
udlændinge i henseende til social tryghed, hvilket spørgsmål er optaget som
5. punkt på dagsordenen, og
som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international
konvention,
vedtager i dag den 28. juni 1962 følgende konvention, der betegnes
konventionen om ligestilling (social tryghed) af 1962:
Artikel 1.
I nærværende konvention
a) omfatter ordet »lovgivning« alle regler samt love og
administrative bestemmelser om social tryghed;
b) refererer ordet »ydelser« sig til alle ydelser, renter og
pensioner, herunder eventuelle tillæg eller forhøjelser;
c) betyder ordene »ydelser tilstået i henhold til
overgangsordninger« enten ydelser, der tilstås personer, der var over en
fastsat alder på det tidspunkt, da den pågældende lovgivning trådte i kraft,
Læs alt
eller ydelser, der tilstås som en midlertidig foranstaltning på grundlag af
begivenheder, der er indtrådt, eller perioder, der er tilbagelagt uden for de
nuværende grænser af en medlemsstats territorium;
d) betyder ordene »ydelse ved dødsfald« ethvert engangsbeløb,
der ydes i anledning af dødsfald;
e) betyder ordet »bopæl« fast bopæl;
f) betyder ordet »fastsat« fastsat ved eller i medfør af
national lovgivning, som defineret ovenfor under pkt. a);
g) har ordet »flygtning« den i artikel 1 i konventionen om
flygtninges retsstilling af 28. juli 1951 anførte betydning;
h) har ordene »statsløs person« den i artikel 1 i konventionen
om statsløse personers retsstilling af 28. september 1954 anførte betydning.
Artikel 2.
1. Enhver medlemsstat kan påtage sig de i nærværende
konvention indeholdte forpligtelser med hensyn til en eller flere af følgende
grene af den sociale tryghed, for hvilke der gælder lovgivning, der omfatter
dens egne statsborgere inden for dens eget territorium:
a) lægebehandling;
b) ydelser i anledning af sygdom;
c) moderskabsydelser;
d) invaliditetsydelser;
e) ydelser ved alderdom;
f) ydelser til efterladte;
g) ydelser ved tilskadekomst under arbejdet;
h) arbejdsløshedsunderstøttelse; og
i) familieydelser:
2. Enhver medlemsstat, for hvilken nærværende
konvention er gældende, skal opfylde dens bestemmelser med hensyn til den
eller de grene af den sociale tryghed, med hensyn til hvilke den har påtaget
sig de i konventionen indeholdte forpligtelser.
3. Enhver medlemsstat skal i sin ratifikation angive
den eller de grene af den sociale tryghed, med hensyn til hvilke den påtager
sig de i konventionen indeholdte forpligtelser.
4. Enhver medlemsstat, som har ratificeret nærværende
konvention, kan senere ved afgivelse af en erklæring underrette Det
internationale Arbejdsbureaus generaldirektør om, at den påtager sig
konventionens forpligtelser med hensyn til en eller flere grene af den
sociale tryghed, som ikke allerede er angivet i dens ratifikation.
5. Den i nærværende artikels stk. 4 omhandlede
erklæring om påtagelse af forpligtelser skal anses for en fast bestanddel af
ratifikationen og skal have ratifikationsvirkning fra erklæringens dato at
regne.
6. Med henblik på nærværende konventions gennemførelse
skal enhver medlemsstat, der påtager sig konventionens forpligtelser med
hensyn til en gren af den sociale tryghed, for hvilken der er gennemført
lovgivning om ret til ydelser af den under pkt. a) eller b) nedenfor angivne
art, fremsende en erklæring til Det internationale Arbejdsbureaus
generaldirektør med angivelse af de efter dens lovgivning hjemlede ydelser,
som den anser for at være
a) andre ydelser end sådanne, hvis tilståelse enten beror på direkte
bidrag fra de forsikredes eller deres arbejdsgivers side eller på
tilbagelæggelsen af en beskæftigelsesperiode; eller
b) ydelser i henhold til overgangsordninger.
7. Den i nærværende artikels stk. 6 omhandlede
erklæring skal afgives samtidig med ratifikationen eller samtidig med den i
nærværende artikels stk. 4 nævnte erklæring, for så vidt angår eventuel ny
lovgivning, skal erklæringen afgives senest tre måneder efter vedtagelsen af
sådan lovgivning.
Artikel 3.
1. Enhver medlemsstat, for hvilken nærværende
konvention er gældende, skal inden for sit territorium yde statsborgere i
enhver anden medlemsstat, for hvilken konventionen er gældende, ligestilling
efter dens lovgivning med dens egne statsborgere, både for så vidt angår
område som retten til ydelser, for så vidt angår enhver gren inden for den
sociale tryghed, med hensyn til hvilken den har påtaget sig de i konventionen
indeholdte forpligtelser.
2. For så vidt angår ydelser til efterladte, skal en
sådan ligestilling også ydes efterladte efter statsborgere i en medlemsstat,
for hvilken konventionen er gældende, uanset sådanne efterladtes
nationalitet.
3. Bestemmelserne i nærværende artikels stk. 1 og 2
forpligter ikke en medlemsstat til at anvende disse bestemmelser, for så vidt
angår ydelserne i en bestemt gren af den sociale tryghed, på statsborgere i
en anden medlemsstat, som har gennemført lovgivning vedrørende den pågældende
gren, men som ikke ligestiller den førstnævnte medlemsstats statsborgere med
dens egne statsborgere i den nævnte henseende.
Artikel 4.
1. Ligestilling med hensyn til tilståelse af ydelser
skal indrømmes uden nogen bopælsbetingelse, dog således at ligestilling med
hensyn til ydelser inden for en bestemt gren af den sociale tryghed kan gøres
betinget af bopæl, hvor det drejer sig om statsborgere i en medlemsstat, hvis
lovgivning gør tilståelse af sådanne ydelser betinget af bopæl inden for dens
territorium.
2. Uanset bestemmelserne i nærværende artikels stk. 1,
kan tilståelse af de i artikel 2, stk. 6, a), omhandlede ydelser - med
undtagelse af lægebehandling, ydelser i anledning af sygdom, ydelser ved
tilskadekomst under arbejdet og familieydelser - gøres betinget af, at
modtageren har været bosat inden for den medlemsstats territorium, efter hvis
lovgivning ydelsen udbetales eller - hvor det drejer sig om efterladte - at
afdøde havde været bosat der i et tidsrum af højst
a) seks måneder forud for ansøgningens indgivelse, for så vidt angår
moderskabsydelser og arbejdsløshedsunderstøttelse;
b) fem år i sammenhæng umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse, for
så vidt angår invaliditetsydelser eller umiddelbart forud for dødsfaldet, for
så vidt angår ydelser til efterladte;
c) ti år efter det fyldte 18. år, der kan omfatte fem år i sammenhæng
umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse, for så vidt angår ydelser ved
alderdom.
3. Der kan fastsættes særlige bestemmelser med hensyn
til ydelser i henhold til overgangsordninger.
4. De fornødne foranstaltninger til forebyggelse af
samtidig udbetaling af flere ydelser skal om nødvendigt fastsættes ved særlig
aftale mellem de pågældende medlemsstater.
Artikel 5.
1. Udover bestemmelserne i artikel 4 skal enhver
medlemsstat, som har påtaget sig nærværende konventions forpligtelser med
hensyn til den eller de pågældende grene af den sociale tryghed, garantere
både sine egne statsborgere og statsborgerne i enhver anden medlemsstat, som
har påtaget sig nærværende konventions forpligtelser med hensyn til den eller
de pågældende grene, udbetaling af invaliditetsydelser, ydelser ved alderdom,
ydelser til efterladte og ved dødsfald samt erstatninger for tilskadekomst
under arbejdet under ophold i udlandet, dog således at der, om nødvendigt,
gennemføres foranstaltninger med henblik herpå i henhold til artikel 8.
2. I tilfælde af ophold i udlandet kan udbetaling af
ydelser ved invaliditet og alderdom samt af ydelser til efterladte af den i
artikel 2, stk. 6 a) omhandlede art gøres betinget af, at de pågældende
medlemsstater deltager i ordninger til bevarelse af rettigheder, som nærmere
fastsat i artikel 7.
3. Nærværende artikels bestemmelser finder ikke
anvendelse på ydelser i henhold til overgangsordninger.
Artikel 6.
Udover bestemmelserne i artikel 4 skal enhver medlemsstat, der har påtaget
sig nærværende konventions forpligtelser med hensyn til familieydelser,
garantere ydelse af børnetilskud både til sine egne statsborgere og til
statsborgerne i enhver anden medlemsstat, som har påtaget sig nærværende
konventions forpligtelser med hensyn til sådanne ydelser, til børn, der er
bosiddende inden for en sådan medlemsstats territorium, på de vilkår og inden
for de grænser, der måtte blive fastsat af de pågældende medlemsstater.
Artikel 7.
1. Medlemsstater, for hvilke nærværende konvention er
gældende skal på de vilkår, der i henhold til artikel 8 måtte blive fastsat
mellem de pågældende medlemsstater, bestræbe sig på at deltage i ordninger
til bevarelse af rettigheder, der er erhvervet eller er under erhvervelse i
henhold til deres lovgivning, for statsborgere i medlemsstater, for hvilke
konventionen er gældende, for så vidt angår samtlige de grene af den sociale
tryghed, med hensyn til hvilke de pågældende medlemsstater har påtaget sig
konventionens forpligtelser.
2. Disse ordninger skal i særdeleshed indeholde
bestemmelser om sammenlægning af forsikrings-, beskæftigelses- eller
opholdsperioder eller dermed ligestillede perioder med henblik på
erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af rettigheder samt beregning af
ydelser.
3. Udgifterne ved de således fastsatte ydelser i
anledning af invaliditet og aldersom samt ved ydelser til efterladte skal
enten fordeles på de pågældende medlemsstater eller afholdes af den
medlemsstat, inden for hvis territorium modtagerne er bosiddende, således som
det måtte blive aftalt mellem de pågældende medlemsstater.
Artikel 8.
De medlemsstater, for hvilke nærværende konvention er gældende, kan
opfylde deres forpligtelser i henhold til artiklerne 5 og 7 ved at ratificere
konventionen af 1935 om vandrende arbejderes bevarelse af ret til sociale
ydelser, ved at gennemføre den nævnte konventions bestemmelser mellem
medlemsstaterne efter fælles overenskomst eller ved indgåelse af en fler-
eller tosidig overenskomst til opfyldelse af de nævnte forpligtelser.
Artikel 9.
Nærværende konventions bestemmelser kan fraviges ved overenskomster mellem
medlemsstater, der ikke berører andre medlemsstaters rettigheder og
forpligtelser, og som indeholder bestemmelser om bevarelse af rettigheder
under erhvervelse eller af erhvervede rettigheder på betingelser, der i det
hele er mindst lige så gunstige som de i nærværende konvention fastsatte.
Artikel 10.
1. Nærværende konventions bestemmelser finder
anvendelse på flygtninge og statsløse personer uden nogen betingelse med
hensyn til gensidighed.
2. Nærværende konvention finder ikke anvendelse på
særlige ordninger for tjenestemænd, særlige ordninger for krigsinvalider
eller på offentlig forsorg.
3. Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at anvende
nærværende konventions bestemmelser på personer, som i henhold til
internationale aftaler er undtaget fra den enkelte medlemsstats lovgivning om
social tryghed.
Artikel 11.
De medlemsstater, for hvilke nærværende konvention er gældende, skal yde
hinanden gratis administrativ bistand med henblik på at lette konventionens
gennemførelse og gennemførelsen af deres respektive lovgivning om social
tryghed.
Artikel 12.
1. Nærværende konvention finder ikke anvendelse på
ydelser, der forfalder til udbetaling forud for konventionens ikrafttræden
for den pågældende medlemsstat, for så vidt angår den gren af den sociale
tryghed, i henhold til hvilken ydelsen udbetales.
2. Spørgsmålet om, i hvilket omfang konventionen
finder anvendelse på ydelser i anledning af trangstilfælde, der opstår forud
for dens ikrafttræden for den pågældende medlemsstat, for så vidt angår den
gren af den sociale tryghed, i henhold til hvilken ydelsen udbetales, skal
afgøres ved flersidig eller tosidig overenskomst eller, i mangel heraf, efter
den pågældende medlemsstats lovgivning.
Artikel 13.
Nærværende konvention skal ikke anses som en ændring af nogen bestående
konvention.
Artikel 14.
De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.
Artikel 15.
1. Nærværende konvention er kun bindende for de
medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er
blevet indregistreret hos generaldirektøren.
2. Den træder i kraft 1 år efter det tidspunkt, da to
medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.
3. Derefter træder nærværende konvention i kraft for
enhver medlemsstat et år efter, at dens ratifikation er blevet
indregistreret.
Artikel 16.
1. En medlemsstat, som har ratificeret nærværende
konvention, kan opsige den efter ti års forløb fra tidspunktet for
konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der
fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til
indregistrering. En sådan opsigelse træder først i kraft et år efter datoen
for dens indregistrering.
2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret nærværende
konvention, og som ikke inden for et år efter udløbet af den i foregående
stykke omhandlede tiårs-periode benytter sig af den i nærværende artikel
hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i yderligere ti år og kan derefter
opsige konventionen ved udløbet af hver tiårs-periode på de i nærværende
artikel fastsatte betingelser.
Artikel 17.
1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør
skal underrette samtlige Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om
indregistreringen af de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra
organisationens medlemmer.
2. Samtidig med at generaldirektøren underretter
Organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal
han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.
Artikel 18.
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel
102 i De forenede Nationers pagt fremsende udførlige oplysninger om de
ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til
bestemmelserne i de foregående artikler, til De forenede Nationers
generalsekretær til indregistrering.
Artikel 19.
Når det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for
nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om
gennemførelsen af nærværende konvention og overveje ønskeligheden af at sætte
spørgsmålet om en hel eller delvis ændring af den på konferencens dagsorden.
Artikel 20.
1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der
helt eller delvis ændrer nærværende konvention, skal, medmindre andet måtte
være bestemt i den nye konvention,
a) en medlemsstats ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso
jure medføre øjeblikkelig opsigelse af nærværende konvention uanset
bestemmelserne i artikel 16 ovenfor, såfremt og så snart den nye, ændrede
konvention træder i kraft;
b) nærværende konvention ikke længere kunne ratificeres af
medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye ændrede konvention træder i
kraft.
2. Nærværende konvention skal under alle
omstændigheder forblive i kraft i den foreliggende form og det foreliggende
indhold for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har
ratificeret den ændrede konvention.
Artikel 21.
De engelske og franske gengivelser af nærværende konventions tekst er lige
autentiske.
Konventionen trådte i medfør af artikel 15, stk. 2 i kraft den 25. april
1964.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos Det internationale
Arbejdsbureaus generaldirektør den 17. juni 1969, hvorefter konventionen i
medfør af artikel 15, stk. 3 trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 17.
juni 1970. Ratifikationen omfatter de i artikel 2 under punkt a, b, g og h
nævnte grene af den sociale tryghed.
Ved ratifikationen blev der afgivet erklæring om, at konventionen ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Foruden af Danmark er konventionen ratificeret af følgende lande for så
vidt angår de angivne områder:
Brasilien: artikel 2 a) og g)
Den centralafrikanske Republik: artikel 2 c), e), g) og i)
Congo (Kinshasa): artikel 2 d) e) og g)
Ecuador: artikel 2 a), b), c), d), f) og g)
Finland: artikel 2 a), b) og g)
Guatemala: artikel 2 c)
Guinea: artikel 2 a), b), c), e), f), g) og i)
Indien: artikel 2 a), b) og c)
Irland: artikel 2 a), b), h) og i)
Israel: artikel 2 c), e), f), g) og i)
Italien: artikel 2 a) og i)
Jordan: artikel 2 c), d), f) og g)
Kina (Formosa) (* 1): artikel 2 a), c), d), e), f) og g)
Madagascar: artikel 2 b), c), d) og g)
Mauritanien: artikel 2 d), e), f), g) og i)
Nederlandene: artikel 2 a) og i)
Norge: artikel 2 f) og i)
Sverige: artikel 2 a), b), c), g) og h)
Syrien: artikel 2 d) og g)
Tunesien: artikel 2 a), b), c), g) og i).
Udenrigsministeriet, den 24. september
1970.
Poul Hartling.
Officielle noter
(* 1) Ikke anerkendt af Danmark.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1) Retsinformation · 15. maj 1961
- Bekendtgørelse af konventionen af 26. juni 1961 om delvis ændring af de af Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference på dens første 32 møder vedtagne konventioner. (* 1) Retsinformation · 5. februar 1964
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2) Retsinformation · 8. februar 1972
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1960 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling. (* 1) Retsinformation · 9. januar 1975
- Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ændring af Den Internationale Arbejdsorganisations statut Retsinformation · 4. oktober 2000
- Danmarks tiltrædelse af ILO-konvention af 1970 om beskyttelse af søfarende mod erhvervsulykker (* 1) Retsinformation · 4. juni 1981