Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i København den 14. august 1953 undertegnede overenskomst mellem kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland om Social tryghed med tilhørende slutprotokol og tillægsoverenskomst.

BKI nr 44 af 07/10/1954Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet4. november 1954

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i

København den 14. august 1953 undertegnede overenskomst mellem kongeriget

Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland om Social tryghed med tilhørende

slutprotokol og tillægsoverenskomst.

Ved kgl. resolution af 28. august 1954 har Danmark ratificeret ovennævnte

overenskomst med tilhørende slutprotokol og tillægsoverenskomst, hvis tekster

lyder som følger:

OVERENSKOMST

Mellem kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland om social

tryghed.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLANDS PRÆSIDENT

er ud fra ønsket om at ordne de gensidige forbindelser mellem de to lande

op den sociale trygheds område kommet overens om af afslutte en overenskomst

og har i denne anledning som deres befuldmægtigede udnævnt:

Hans Majestæt Kongen af Danmark:

Justitsminister Helga Pedersen,

Forbundsrepublikken Tysklands præsident:

Arbejdsminister Anton Storch,

hvilke efter at have udvekslet deres fuldmagter, der er fundet at være i

god behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser:

Afsnit I.

Almindelige principper.

1. Denne overenskomst finder anvendelse på

lovgivningen

i kongeriget Danmark vedrørende

a) sygeforsikring (forsikring for tilfælde af sygdom, fødsel og dødsfald

- begravelseshjælp),

b) ulykkesforsikring (forsikring imod ulykkestilfælde under arbejdet og

erhvervssygdomme),

c) invaliderente,

Læs alt

d) aldersrente,

e) hjælp til forældreløse børn og til børn af enker og enkemænd;

i Forbundsrepublikken Tyskland vedrørende

a) sygeforsikring (forsikring for tilfælde af sygdom, fødsel og dødsfald

- begravelseshjælp),

b) ulykkesforsikring (forsikring imod følger af ulykkestilfælde under

arbejdet og erhvervssygdomme),

c) renteforsikring for arbejdere, renteforsikring for funktionærer og

renteforsikring for minearbejdere (forsikringer imod følger af invaliditet

eller arbejdsudygtighed, alderdom og dødsfald - renter).

2. Denne overenskomst finder anvendelse på alle love

og administrative bestemmelser, som ændrer eller supplerer den i stk. 1

nævnte lovgivning.

Den finder dog kun anvendelse med hensyn til:

a) love og administrative bestemmelser, som omfatter en ny gren af den

sociale tryghed, såfremt der træffes aftale herom mellem de to kontraherende

stater,

b) love og administrative bestemmelser, som udvider de gældende regler

til at omfatte nye persongrupper, såfremt der ikke rejses indvending herimod

af regeringen i en af de kontraherende stater overfor den anden stats

regering inden for 3 måneder efter den officielle bekendtgørelse af de

pågældende bestemmelser.

Artikel 2.

1. Danske statsborgere i Forbundsrepublikken Tyskland

og tyske statsborgere i kongeriget Danmark er underkastet den i artikel 1

omhandlede lovgivning. De har herved de samme rettigheder og pligter som

opholdslandets statsborgere, forsåvidt intet herfra afvigende er fastsat i

nærværende overenskomst.

2. Danske og tyske statsborgere, som bor i en af de to

kontraherende stater, og som udtrådt af en forsikring i den anden af de

kontraherende stater, kan i det land, hvor de har bopæl, frivilligt forsikre

sig under de samme betingelser som sådanne forsikrede, der er udtrådt af den

i det pågældende land gældende forsikring. I dette øjemed skal de

forsikringsperioder, der i de to kontraherende stater kommer i betragtning

ved bedømmelsen af retten til frivillig forsikring, sammenlægges uden hensyn

til, om disse perioder hidrører fra eller tidligere har hidrørt fra en

tvungen eller en frivillig forsikring. Har en forsikret efter foranstående

bestemmelser adgang til fortsat forsikring i den tyske renteforsikring for

arbejdere eller i den tyske renteforsikring for funktionærer, kan

forsikringen kun videreføres i den af de to forsikringsgrene, der kommer i

betragtning under hensyn til arten af den pågældendes sidste beskæftigelse i

kongeriget Danmark. Har den forsikrede ikke i kongeriget Danmark udøvet en

beskæftigelse, som ville medføre forsikringspligt efter de i

Forbundsrepublikken Tyskland gældende bestemmelser, kan fortsat forsikring

kun finde sted i den tyske renteforsikring for funktionærer.

Artikel 3.

1. Danske og tyske statsborgere, som bor i en af de

kontraherende

stater, har ret til de ydelser inden for den sociale tryghed, der

udredes efter bestemmelserne i hver af de kontraherende stater under

hensyn til reglerne i denne overenskomst, herunder ret til tilskud af

offentlige midler uden nogen indskrænkning, medmindre der måtte være

eller blive truffet anden bestemmelse i nærværende overenskomst eller

i en i tilslutning hertil afsluttet tillægsoverenskomst.

2. Ydelser, der af den ene af de kontraherende stater

udredes indenfor den sociale tryghed, herunder tilskud af offentlige midler,

ydes statsborgere i den anden kontraherende stat, der opholder sig i en

tredie stat, under de samme betingelser og i samme omfang, som til den

førstnævnte stats egne statsborgere, der opholder sig vedkommende tredie

stat.

3. Bestemmelser gældende i en af de kontraherende

stater, hvorefter et krav bortfalder, eller hvorefter ydelser stilles i bero

eller bortfalder på grund af bopæl i udlandet, er ikke til hinder for

anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-2.

4. Ved anvendelsen af sådanne i en af de kontraherende

stater gældende bestemmelser på den sociale trygheds område, der vedrører

ydelsen af en affindelsessum eller ydelsen af andre beløb een gang for alle,

anses ophold på den anden kontraherende stats område for danske og tyske

statsborgeres vedkommende ikke som ophold i udlandet.

Artikel 4.

1. Forsikrede, der er beskæftigede i en af de

kontraherende stater, er undergivet den på deres arbejdssted gældende

lovgivning.

2. Fra hovedreglen i stk. 1 gælder følgende

undtagelser:

1. Hvis en beskæftiget person af en virksomhed, der

har sit sæde i en af de to kontraherende stater, bliver udsendt for begrænset

tid til den anden stats område, finder bestemmelserne i den stat, hvori

virksomheden har sit sæde, vedblivende anvendelse, når opholdet i den anden

stat ikke overstiger 6 måneder. Kommer beskæftigelsen i den anden

kontraherende stat af uforudseelige grund til at overskride den oprindelige

frist på 6 måneder, kan bestemmelserne i den stat, hvori virksomheden har sit

sæde, undtagelsesvis med samtykke af de øverste administrative myndigheder i

den stat, i hvilken den midlertidige beskæftigelse udøves, forsat bringes i

anvendelse.

2. Hvis en virksomhed i grænseområdet deles af den

fælles grænse mellem de to kontraherende stater, skal alene bestemmelserne i

den stat, hvori virksomheden har sit sæde, finde anvendelse på de i denne

virksomhed beskæftigede personer.

3. Hvis personale i en virksomhed, der tjener den

offentlige trafik, og som har sit sæde i en af de to kontraherende stater,

bliver beskæftiget

a) midlertidigt som rejsende personale eller

b) midlertidigt eller varigt på forbindelsesstrækninger, grænsebanegårde

eller grænsehavne

i den anden kontraherende stat, finder udelukkende de bestemmelser

anvendelse, som gælder i den stat, hvori virksomheden har sit sæde. Dette

gælder også for personalet i et luftfartsfortagende, der har sit sæde i en af

de to kontraherende stater, forsåvidt de pågældende er statsborgere i

vedkommende stat og er beskæftiget som flyvende personale eller som personale

på landjorden på den anden stats område, samt for sådanne virksomheders

øvrige personale - uden hensyn til deres statsborgerforhold - der

midlertidigt bliver udsendt til tjeneste i den anden kontraherende stat.

4. Et søgående skibs besætning er undergivet

bestemmelserne i den stat, hvis flag skibet fører. Personer, der i en havn i

en af de to kontraherende stater er antaget i lastnings-, losnings- eller

reparationsarbejder eller til vagttjeneste, er undergivet bestemmelserne i

den stat, til hvilken havnen hører.

5. Personale ved offentlige administrationsorganer,

der af en af de kontraherende stater er udsendt til tjeneste i den anden stat

(told, post, paskontrol o.s.v.), er undergivet de bestemmelser, der gælder i

den stat, hvorfra de er udsendt.

6. Personale ved de kontraherende staters diplomatiske

og udsendte konsulære repræsentationer og de i personligt tjenesteforhold hos

disse stående personer er undergivet bestemmelserne i den af de kontraherende

stater, i hvilken de er statsborgere. De i personligt tjenesteforhold stående

personer kan imidlertid i løbet af 6 uger efter denne overenskomsts

ikrafttræden eller, hvis deres beskæftigelse først er begyndt efter dette

tidspunkt, i løbet af 6 uger efter påbegyndelsen af beskæftigelsen, ansøge om

at blive forsikrede efter bestemmelserne i den stat, i hvilken de er

beskæftigede.

3. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 - 2, finder

tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor en person, som driver selvstændigt

erhverv i en af de to kontraherende stater, i medfør af dette erhverv er

beskæftiget i den anden kontraherende stat.

4. De øverste administrative myndigheder i de to

kontraherende stater kan ved overenskomst gøre yderligere undtagelse fra

hovedreglen i stk. 1. De kan også ved gensidig overenskomst give tilladelse

til, at der i enkelte tilfælde eller grupper af tilfælde gøres afvigelse fra

bestemmelserne i stk. 2.

Artikel 5.

Forsåvidt en ydelse fra den sociale tryghed eller modtagelse af ydelser af

anden art eller udøvelsen af en virksomhed eller et socialforsikringsforhold

ifølge bestemmelserne i en af de kontraherende stater har retsvirkninger for

en ydelse indenfor den sociale tryghed, for forsikringspligten, for

fritagelsen for forsikringspligten eller for den frivillige forsikring, skal

der ved anvendelsen af den i vedkommende stat gældende lovgivning tillægges

modtagelsen af lignende ydelser fra den anden stat, udøvelsen af en

tilsvarende virksomhed eller et tilsvarende forsikringsforhold i den anden

stat, samme virkning.

Afsnit II.

Sygeforsikring.

(Forsikring for tilfælde af sygdom, moderskab og død).

Artikel 6.

1. Bor en tysk statsborger i kongeriget Danmark, har

han ret til at blive medlem af den statsanerkendt eller statskontrolleret

dansk sygekasse under samme forudsætninger som en dansk statsborger. Flytter

en tysk eller dansk statsborger, som har været sygeforsikret i

Forbundsrepublikken Tyskland, til kongeriget Danmark, så har han denne ret

uden hensyn til sin alder. De øverste administrative myndigheder i de to

stater træffer nærmere aftaler om, indenfor hvilke frister denne ret skal

gøres gældende.

2. Er en dansk statsborger beskæftiget i

Forbundsrepublikken Tyskland, så er han underkastet den tyske sygeforsikring

under de samme forudsætninger som tyske statsborgere. En dansk statsborger,

der bor i forbundsrepublikken Tyskland, og som ikke er underkastet

forpligtelsen til at være i sygeforsikring, har ret til at tegne frivillig

forsikring under de samme forudsætninger som en tysk statsborger. Andragendet

om videre forsikring indenfor den tyske sygeforsikring må fremsættes, inden

der er gået 3 måneder efter udgangen af den måned, i hvilken den berettigede

er flyttet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Artikel 7.

Danske og tyske statsborgere, der opholder sig i den anden kontraherende

stat, og som er sygeforsikrede i denne stat efter artikel 6, modtager ydelser

fra sygeforsikringsinstitutionerne i denne stat til sig selv og til deres i

den pågældende stat boende pårørende efter de for disse institutioner

gældende bestemmelser.

Artikel 8.

Forsåvidt det er en forudsætning for et krav om ydelse, at den pågældende

har tilbagelagt bestemte forsikringstider indenfor sygeforsikringen, skal de

tider, som pågældende har tilbagelagt i begge staters sygeforsikringer,

sammenregnes.

Artikel 9.

1. Bestemmelser i en af de kontraherende stater,

hvorefter retten til en ydelse vedbliver at bestå, når

forsikringsbegivenheden finder sted indenfor en bestemt frist efter

udtrædelsen af forsikringen, finder ikke anvendelse, når

forsikringsbegivenheden finder sted på den anden kontraherende stats område.

2. Tager en af sygeforsikringen i en af de

kontraherende stater udtrådt person indenfor den i stk. 1 nævnte tidsfrist

ophold i den anden kontraherende stat, og vender han indenfor to måneder

efter udtrædelsen tilbage til den førstnævnte stat, bevarer han retten til at

rejse krav overfor forsikringsinstitutionen i denne stat for den del af

fristen, der på tidspunktet for udrejsen til den anden stat endnu var

tilbage; denne resterende del af fristen begynder med dagen for

grænseoverskridelsen.

Artikel 10.

Sygeforsikring, som knytter sig til modtagelse af rente, omfatter kun

rentemodtagere i den stat, i hvilken de bor, og efter hvis regler de således

er sygeforsikrede.

Afsnit III.

Ulykkesforsikring.

Artikel 11.

1. Den berettigede person, der har et krav imod en

ulykkesforsikringsinstitution i en af de to kontraherende stater på

naturalydelser som følge af et ulykkestilfælde under arbejdet eller en

erhvervssygdom, og som tager ophold i den anden kontraherende stat, bevarer

sit krav, såfremt vedkommende forsikringsinstitution i forvejen har givet

samtykke til flytningen. Dette samtykke kan kun nægtes på grund af den

berettigedes helbredstilstand. Forsikringsinstitutionen kan give

efterfølgende samtykke, såfremt betingelserne for meddelelsen af samtykke

foreligger, og den berettiggede af grunde, der ikke kan tilregnes ham, ikke

på forhånd kunne indhente samtykket.

2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde udredes ydelserne for

den forpligtede forsikringsinstitutions regning

i kongeriget Danmark af direktoratet for ulykkesforsikringen,

i Forbundsrepublikken Tyskland af den for den forsikredes opholdssted

kompetente sygeforsikringsinstitution

efter de for de respektive institutioner gældende bestemmelser.

3. Den forpligtede forsikringsinstitution refunderer

den institution, der har udredet ydelserne, de herved opståede udgifter.

Nærmere bestemmelser vedrørende denne refusion fastsættes ved overenskomst

mellem de øverste administrative myndigheder i de to kontraherende stater.

Artikel 12.

Pengeydelser, der udredes efter lovgivningen i en af de to kontraherende

stater, og som ikke er renteydelser eller begravelseshjælp, ydes den

tilskadekomne og dennes pårørende efter den forpligtede

ulykkesforsikringsinstitutions anmodning og for dens regering,

i kongeriget Danmark gennem direktoratet for ulykkesforsikringen,

i Forbundsrepublikken Tyskland gennem den for den forsikredes opholdssted

kompetente sygeforsikringsinstitution

efter de for den forpligtede forsikringsinstitution gældende bestemmelser.

Sidstnævnte institution skal give den udbetalende forsikringsinstitution

meddelelse om størrelsen og den længste varighed af pengeydelserne.

Bestemmelsen i artikel 11, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 13.

Ved fastsættelsen af ydelsespligten og af invaliditetsgraden i tilfælde af

ulykkestilfælde under arbejdet eller erhvervssygdomme, på hvilke den ene af

de kontraherende staters ret skal bringes i anvendelse, skal tidligere

ulykkestilfælde under arbejdet eller erhvervssygdomme, på hvilke den anden

kontraherende stats ret skal anvendes, tages i betragtning på samme måde som

tidligere ulykkestilfælde eller erhvervssygdomme, som skal behandles efter

førstnævnte stats ret. Som tidligere ulykkestilfælde under arbejdet eller

erhvervssygdomme anses både sådanne ulykkestilfælde eller erhvervssygdomme,

for hvilke der ydes erstatning, og sådanne, ved hvilke invaliditetsgraden

ligger under den for ydelse af erstatning fastsatte mindstegrad.

Artikel 14.

Rejser en forsikret person, der i en af de to kontraherende stater har

modtaget erstatning for en erhvervssygdom, krav i den anden kontraherende

stat vedrørende den samme sygdom, bliver forsikringsinstitutionen i

førstnævnte stat også forpligtet til fremdeles at udrede de den påhvilende

ydelser.

Artikel 15.

Arbejdsgivere må ikke ansættes til højere bidrag til ulykkesforsikringen i

den ene af de to kontraherende stater, fordi virksomheden har sit sæde i den

anden af de kontraherende stater.

Afsnit IV.

Renteydelser.

(Renteydelser ved invaliditet eller erhvervsudygtighed, alderdom og

dødsfald).

Kapitel 1.

Renteydelser ved alderdom.

Artikel 16.

Ved fastsættelsen af størrelsen af den aldersrente, der efter de tyske

bestemmelser ydes til tyske eller danske statsborgere i Forbundsrepublikken

Tyskland fra renteforsikringen for arbejdere, renteforsikringen for

funktionærer og renteforsikringen for minearbejdere, skal de efter det fyldte

enogtyvende år tilbagelagte opholdstider i kongeriget Danmark tages i

betragtning

a) med hensyn til opfyldelse af ventetid, såfremt det kan påvises, at den

pågældende i den tyske renteforsikring har haft mindst 260 bidragsuger eller

60 bidragsmåneder. Disse perioder må af danske statsborgere være tilbagelagt

umiddelbart forud for indgivelsen af rentebegæringen,

b) med hensyn til vedligeholdelse af rettigheder under erhvervelse,

forsåvidt disse opholdstider ikke falder sammen med forsikringstider i de

tyske renteforsikringer.

Artikel 17.

1. Rente, der ifølge artikel 16 skal ydes af de tyske

renteforsikringer, beregnes på følgende måde:

1. De af forsikringstiden uafhængige ydelser eller

dele af ydelser beregnes efter de tyske bestemmelser og udredes uden fradrag.

2. Forhøjelsestillæg ydes i overensstemmelse med de

tyske bestemmelser

a) for de i de tyske renteforsikringer tilbagelagte forsikringstider,

b) for opholdstider i kongeriget Danmark på grundlag af

gennemsnitsvederlag, som den forsikrede ville have oppebåret ved udøvelsen af

en lignende virksomhed i Forbundsrepublikken Tyskland, eller når den

forsikrede i kongeriget Danmark ikke har udøvet en virksomhed, der ville være

undergivet forsikringspligt efter tysk ret efter en gennemsnitsindtægt, hvis

størrelse fastsættes ved overenskomst mellem de kontraherende stater.

2. De i kongeriget Danmark tilbagelagte opholdstider

medregnes i Forbundsrepublikken Tyskland i den forsikringsgren, som er

kompetent efter arten af den berettigedes sidste beskæftigelse i kongeriget

Danmark. Har den forsikrede i kongeriget Danmark ikke udøvet en virksomhed,

der ville være undergivet forsikringspligt efter tysk ret, medregnes hans

opholdstid i kongeriget Danmark indenfor den tyske renteforsikring for

funktionærer.

3. Opholdstider i kongeriget Danmark medregnes højst

med indtil 15 år.

Artikel 18.

Tyske statsborgere i kongeriget Danmark opnår efter dansk lovgivning ret

til aldersrente, når de efter det fyldte enogtyvende år enten

a) har opholdt sig i kongeriget Danmark i mindst femten år, herunder

mindst fem år umiddelbart forud for indgivelsen af rentebegæringen, eller

b) har opholdt sig i kongeriget Danmark i mindre end femten år, men i

mindst fem år umiddelbart forud for indgivelsen af rentebegæringen, når

opholdstiden i kongeriget Danmark og forsikringsperioderne i de tyske

renteforsikringer tilsammen har udgjort mindst femten år,

forsåvidt disse perioder ikke falder sammen.

Artikel 19.

Har en dansk eller tysk statsborger i kongeriget Danmark, uden at

bestemmelserne i artikel 16 kommer til anvendelse, ret til både dansk

aldersrente og rente fra de tyske renteforsikringer, får han kun udbetalt den

del af den tyske rente, der overstiger den danske aldersrente.

Kapitel 2.

Renteydelser ved invaliditet eller

erhvervsudygtighed.

Artikel 20.

Ved fastsættelsen af størrelsen af de renter, der efter tyske bestemmelser

ydes ved invaliditet eller erhvervsudygtighed, finder artikel 16 tilsvarende

anvendelse, dog at der i stedet for 260 bidragsuger skal kunne påvises 52

bidragsuger og i stedet 60 bidragsmåneder 12 bidragsmåneder i den tyske

renteforsikring. Disse perioder må af danske statsborgere være tilbagelagt

umiddelbart forud for indgivelsen af rentebegæringen.

Artikel 21.

Ved beregningen af de renter, der ydes i henhold til artikel 20, gælder

artikel 17 med følgende ændringer:

Hvis den danske eller tyske statsborger, der opholder sig i

Forbundsrepublikken Tyskland, ikke ville modtage nogen ydelse under ophold i

kongeriget Danmark, fordi betingelserne herfor efter danske ret endnu ikke er

opfyldt, udbetales der dog ikke fra de tyske renteforsikringer den del af

forhøjelsestillægget, der hidrører fra opholdstiderne i Danmark, forinden

betingelserne efter dansk ret for ydelsen af rente ville være opfyldt. De af

forsikringstiden uafhængige ydelser eller dele af ydelser skal den pågældende

modtage uafkortet fra den tyske renteforsikring, når ventetiden efter de

tyske bestemmelser er opfyldt gennem forsikringsperioder, men de øvrige dele

kun i den udstrækning, hvori ventetiden er dækket med tyske

forsikringsperioder.

Artikel 22.

1. Tyske statsborgere i kongeriget Danmark modtager

dansk invaliderente efter danske regler, når de umiddelbart indgivelsen af

rentebegæringen enten

a) mindst har opholdt sig fem år i kongeriget Danmark eller

b) mindst har opholdt sig eet år i kongeriget Danmark og i løbet af dette

ophold i mindst eet år har været fysisk og psykisk i stand til at udøve et

normalt erhverv.

2. Personer, der oppebærer dansk invaliderente efter

stk. 1, har krav på at blive overført til aldersrente efter den danske lovs

forskrifter.

Artikel 23.

Har en dansk eller tysk statsborger i kongeriget Danmark, uden at

bestemmelserne i artikel 20 kommer til anvendelse, både ret til dansk

invaliderente og rente fra de tyske renteforsikringer, får han kun udbetalt

den del af den tyske rente, der overstiger den danske invaliderente.

Artikel 24.

I det omfang, hvori retten til ydelser fra den tyske forsikring for

minearbejdere er afhængig af, at pågældende i en periode har udført

væsentlige bjergvæksarbejder eller kulbrydningsarbejder i underjordiske

gruber eller miner, medregnes kun beskæftigelsesperioder af denne art ved

tilkendelsen og ved beregningen af renter.

Kapitel 3.

Ydelser ved dødsfald.

Artikel 25.

Ved fastsættelsen af de enkerenter, der efter de tyske bestemmelser ydes

af de tyske renteforsikringer til enker efter danske eller tyske statsborgere

i Forbundsrepublikken Tyskland, skal de af den afdøde ægtemand efter det

fyldte enogtyvende år tilbagelagte opholdstider i kongeriget Danmark tages i

betragtning:

a) med hensyn til opfyldelsen af ventetid, såfremt det kan påvises, at

den afdøde ægtemand i de tyske renteforsikringer har haft mindst 52

bidragsuger eller 12 bidragsmåneder, hvilke perioder af danske statsborgere

må være tilbagelagt umiddelbart før dødsfaldet,

b) med hensyn til vedligeholdelsen af rettigheder under erhvervelse,

forsåvidt disse perioder ikke falder sammen med forsikringstider i de tyske

renteforsikringer.

Artikel 26.

Enkerenter, der efter artikel 25 ydes af de tyske renteforsikringer,

beregnes på følgende måde:

1. De af forsikringstiden uafhængige ydelser eller

dele af ydelser beregnes efter de tyske bestemmelser og ydes uden fradrag.

2. Forhøjelsestillæg efter de tyske bestemmelser ydes

kun for de i de tyske renteforsikringer tilbagelagte forsikringsperioder.

Artikel 27.

Med hensyn til tilkendelsen og beregningen af renter, der efter de tyske

bestemmelser af de tyske renteforsikringer ydes til børn af enker eller

enkemænd samt forældreløse børn, finder artiklerne 25 - 26 tilsvarende

anvendelse, dog at forhøjelsestillæg også ydes for opholdsperioder, som den

afdøde af barnets forældre har tilbagelagt i kongeriget Danmark efter

bestemmelserne i artikel 17, stk. 1, nr. 2, litra b.

Artikel 28.

De i kongeriget Danmark boende børn af tyske enker og enkemænd og de i

kongeriget Danmark boende forældreløse børn efter tyske forældre modtager den

sådanne børn efter dansk lovgivning tilkommende hjælp, når den (de) afdøde

børns forældre umiddelbart før sin (deres) død mindst har opholdt sig eet år

i kongeriget Danmark.

Artikel 29.

Der skal bortses fra midlertidige afbrydelser i de i artiklerne 18, 22 og

28 omhandlede opholdstider.

Artikel v.

Forskellige bestemmelser.

Kapitel 1.

Overenskomstens område.

1. Som danske eller tyske statsborgere efter denne

overenskomst anses også personer, der i almindelighed er ligestillede med

sådanne.

2. Forsikringsinstitutionerne i Forbundsrepublikken

Tyskland overtager, for så vidt der ikke måtte blive truffet andre

bestemmelser ved en tillægsoverenskomst, følgende krav og rettigheder under

erhvervelse, som havde deres oprindelse i den tyske ulykkesforsikring, og i

de tyske renteforsikringer før den 8. maj 1945, eller som før dette tidspunkt

var blevet overtaget af disse forsikringer fra andre staters forsikringer:

1. indenfor ulykkesforsikringen krav hidrørende fra

ulykkestilfælde under arbejdet eller erhvervssygdomme, som er indtruffet på

Forbundsrepublikken Tysklands område eller om bord på skibe, hvis

hjemstedshavn fandtes inden for dette område, og som førte tyske flag - også

i tilfælde, der er indtruffet før Forbundsrepublikken Tysklands oprettelse,

Som ulykkestilfælde under arbejdet eller erhvervssygdomme anses også sådanne,

der er indtruffet i sammenhæng med en beskæftigelse på Forbundsrepublikken

Tysklands område, men uden for dette område,

2. i renteforsikringen krav og rettigheder under

erhvervselse hidrørende

a) fra bidragsperioder og bidragsfri perioder, som er tilbagelagt på

Forbundsrepublikken Tysklands område - også sådanne, som er tilbagelagt før

Forbundsrepublikken Tysklands oprettelse;

b) fra bidragsperioder og bidragsfri perioder, som er blevet tilbagelagt,

medens den pågældende var omfattet af de tyske renteforsikringer, men opholdt

sig uden for Forbundsrepublikken Tysklands område, for så vidt disse perioder

skal tages i betragtning for forsikringsberettigede med bopæl i

Forbundsrepublikken Tyskland, på betingelse af, at

aa) den forsikrede, medens har var omfattet af de tyske

renteforsikringer, senest under sit ophold på Forbundsrepublikken Tysklands

område var pligtmæssigt forsikret eller på dette område var overvejende

pligtmæssigt eller frivilligt forsikret, eller

bb) bidragsperioderne og de bidragsfri perioder allerede før denne

overenskomsts ikrafttræden er blevet taget i betragtning ved en ydelse, som

er blevet udredet af en forsikringsinstitution, som har sit sæde på

Forbundsrepublikken Tysklands område.

Kapitel 2.

Overførsel af betalinger - omregning mellem

valutaer.

Artikel 31.

1. Forsikringsinstitutioner, som efter nærværende

overenskomst er forpligtede til at udrede ydelser, kan med frigørende

virkning udrede disse i deres lands valuta.

2. Betalingsoverførsler, som opstår af nærværende

overenskomst, behandles som løbende betalinger og gennemførtes i

overensstemmelse med de herom mellem de to kontraherende stater på

tidspunktet for overførelsen gældende betalingsoverenskomster. Dette gælder

ligeledes med hensyn til overførsler til en tredie stat, når der med denne

stat findes en betalingsoverenskomst.

3. Såfremt bestemmelser i en af de to kontraherende

stater gør betalinger til udlandet afhængige af opfyldelsen af bestemte

formaliteter, finder de for statens egne statsborgere gældende bestemmelser

også anvendelse på de personer og institutioner, som på grundlag af

nærværende overenskomst skal modtage eller yde en betaling.

4. Der skal træffes nærmere aftale mellem de øverste

administrative myndigheder i de kontraherende stater vedrørende udbetaling af

kontante ydelser fra renteforsikringen og vedrørende udbetaling af renter og

begravelseshjælp fra ulykkesforsikringen i tilfælde, hvor sådanne beløb af

institutioner for social tryghed i en af de to kontraherende stater skal

udbetales til en berettiget i den anden kontraherende stat, herunder særlig

vedrørende den gensidige refusion og de fornødne betalingsanvisninger.

Artikel 32.

Skal der ved fastsættelsen af et beløb, som en person er berettiget til at

modtage fra en institution for social tryghed, i en af de kontraherende

stater tages hensyn til et beløb på den sociale trygheds område, som er

udtrykt i den anden kontraherende stats møntsort, skal det sidstnævnte beløb

omregnes efter bestemmelserne for overførelser af beløb på den sociale

trygheds område i den til enhver tid gældende betalingsoverenskomst mellem de

to stater under hensyntagen til de i hver af staterne til enhver tid gældende

afregningsbetingelser.

Kapitel 3.

Administrativ bistand.

Artikel 33.

1. Offentlige myndigheder, institutioner for social

tryghed og socialforsikringsforbund i begge de kontraherende stater yder ved

gennemførelsen af nærværende overenskomst hinanden gensidig bistand i samme

omfang, som hvis det drejer sig om gennemførelse af den kontraherende stats

egen lovgivning om social tryghed. Den gensidige hjælp ydes uden betaling.

2. Lægeundersøgelser, som finder sted ved

gennemførelsen af bestemmelser om social tryghed i den ene af de

kontraherende stater, og som vedrører personer i den anden kontraherende

stat, vil på begæring af den forpligtede institution for social tryghed og

for dennes regning blive foranlediget foretaget af en institution for social

tryghed i den stat, hvori de personer, der skal undersøges, opholder sig. De

øverste administrative myndigheder i de to kontraherende stater kan træffe

nærmere overenskomst vedrørende refusion af de herved opstående udgifter.

Artikel 34.

1. Den i en af de kontraherende staters lovgivning

fastsatte afgifts- og gebyrfritagelse for dokumenter, der skal forelægges

offentlige myndigheder og institutioner for social tryghed i vedkommende

stat, gælder også for dokumenter, som ved gennemførelsen af nærværende

overenskomst skal forelægges de tilsvarende myndigheder eller institutioner i

den anden kontraherende stat.

2. Samtlige akter, dokumenter og skriftlige

udfærdigelser, som skal forelægges ved gennemførelse af nærværende

overenskomst, skal være undtaget fra bekræftelse eller legalisering ved

diplomatiske eller konsulære myndigheder.

Artikel 35.

1. Offentlige myndigheder, domstole, institutioner for

social tryghed og socialforsikringsforbund i begge de kontraherende stater

kan ved gennemførelsen af nærværende overenskomst henvende sig direkte og i

deres eget sprog til hinanden, til de forsikrede og til disse repræsentanter.

2. Skriftlige indlæg, der er rettede til offentlige

myndigheder, domstole, institutioner for social tryghed og

socialforsikringsforbund i en af de to kontraherende stater såvel som andre

skriftlige indlæg, der tjener til gennemførelsen af social tryghed, må ikke

afvises, fordi de er affattet i den anden kontraherende stats sprog.

Artikel 36.

De diplomatiske og konsulære myndigheder i begge de kontraherende stater

er bemyndigede til uden at skulle indhente særlige fuldmagt at repræsentere

de til ydelser fra den sociale tryghed berettigede i vedkommende stat overfor

alle offentlige myndigheder, domstole og institutioner for social tryghed i

den anden kontraherende stat.

Artikel 37.

1. Ansøgninger, der indgives til institutioner for

social tryghed eller andre kompetente myndigheder i en af de kontraherende

stater, er også gyldige som ansøgninger til forsikringsinstitutioner eller

andre kompetente myndigheder i den anden kontraherende stat.

2. Anke, som skal iværksættes inden for en foreskreven

tidsfrist overfor en til modtagelse af anke kompetent myndighed, gælder som

rettidigt iværksat, også når den inden for denne tidsfrist er iværksat

overfor en tilsvarende myndighed i den anden kontraherende stat. I dette

tilfælde oversender den pågældende myndighed ufortøvet ankeskriftet til den

kompetente myndighed. Er den myndighed, overfor hvilken anken er iværksat,

ikke kendt med, hvem der er den kompetente myndighed, kan sagen afgives til

de kontraherende staters øverste administrative myndigheder.

Kapitel 4.

Gennemførelse og fortolkning af

overenskomsten.

Artikel 38.

1. De to kontraherende staters øverste administrative

myndigheder træffer indbyrdes nærmere aftale vedrørende de til gennemførelse

af nærværende overenskomst nødvendige forholdsregler, i det omfang, sådanne

regler kræver en gensidig aftale. De kan særligt træffe overenskomster

vedrørende følgende spørgsmål:

1. Oprettelse i begge stater af forbindelsessteder,

der skal lette gennemførelsen af overenskomsten og direkte skal forhandle

indbyrdes,

2. lægeligt og administrativt tilsyn med personer, der

er berettigede til ydelser inden for den sociale tryghed.

Såfremt der oprettes forbindelsessteder, påhviler det i

Forbundsrepublikken Tyskland også det for renteforsikringen for arbejdere,

renteforsikringen for funktionærer og renteforsikringen for minearbejdere

kompetente forbindelsessted at afgøre de på grundlag af nærværende

overenskomsts afsnit IV fremsatte krav, for så vidt kompetencen hertil ikke

tilkommer forbundsbaneforsikringsanstalten eller søkassen. Afgørelse

vedrørende indankning af de af disse organer trufne afgørelser, der ønskes

indanket af en berettiget person med bopæl uden for Forbundsrepublikken

Tyskland, træffes af det overeordnede forsikringskontor

(Oberversicherungsamt), i hvis område det organ, hvis afgørelse indankes, har

sit sæde.

2. De øverste administrative myndigheder skal

endvidere til stadighed gensidigt holde hinanden underrettet om ændringer i

de i vedkommende stat gældende bestemmelser på den sociale trygheds område.

3. Offentlige myndigheder, institutioner for social

tryghed og socialforsikringsforbund i de to kontraherende stater skal give

hinanden gensidig underretning om alle foranstaltninger, som de træffer til

gennemførelse af nærværende overenskomst.

Artikel 39.

1. Tvistigheder vedrørende fortolkningen eller

anvendelsen af nærværende overenskomst skal løses ved aftale mellem de

øverste administrative myndigheder i de kontraherende stater.

2. Kan en tvistighed ikke løses på denne måde, skal

den på begæring af en af de to kontraherende stater forelægges en

voldgiftsret.

3. Voldgiftsretten nedsættes for hvert enkelt

tilfælde, således at hver af de kontraherende stater beskikker en

repræsentant, og de således beskikkede medlemmer vælger i fællesskab en

statsborger i en tredie stat som opmand. Beskikkes repræsentanter og opmand

ikke i løbet af tre måneder efter, at en kontraherende stat har tilkendegivet

sin hensigt om at indbringe sagen for voldgiftsretten, kan hver af de

kontraherende stater, når der ikke foreligger aftale om en anden

fremgangsmåde, bede præsidenten for Den internationale Domstol i Haag om at

foretage de fornødne udnævnelser. I tilfælde af, at retspræsidenten skulle

være statsborger i en af de kontraherende stater eller af andre grunde er

forhindret, skal en stedfortræder i hans embede foretage de fornødne

udnævnelser.

4. Voldgiftsretten træffer sine afgørelser på grundlag

af nærværende overenskomst under hensyntagen til de almindeligt anerkendte

retsgrundsætninger.

5. Voldgiftsrettens beslutninger træffes ved

stemmeflerhed. Afgørelserne er bindende. Hver af de kontraherende stater

bærer omkostningerne vedrørende sin repræsentant. De øvrige omkostninger

deles ligeligt mellem de to kontraherende stater. Iøvrigt fastsætter

voldgiftsretten selv sin forretningsgang.

Artikel 40.

Er der udredet bidrag til en forsikringsinstitution i en af de

kontraherende stater, uagtet de burde have været udredet til en

forsikringsinstitution i den anden kontraherende stat, anses førstnævnte

forsikringsinstitution som kompetent, indtil spørgsmålet om

forsikringsinstitutionernes indbyrdes kompetence er blevet afgjort ved

gensidig aftale, eller en tvist vedrørende kompetencespørgsmålet retskraftigt

er afgjort efter artikel 39. Den ved aftale tilvejebragt løsning eller

afgørelsen har kun virkning for de fremtidigt forfaldende forsikringsbidrag

og for fremtidigt indtrædende forsikringsbegivenheder.

Artikel 41.

1. Opstår der uoverensstemmelse mellem to staters

offentlige myndigheder eller institutioner for social tryghed om, hvilken

stats ret der skal anvendes, skal der tillægges den berettigede en foreløbig

ydelse, indtil der er truffet afgørelse vedrørende uoverensstemmelsen efter

artiklernes 39 eller 40.

2. Den foreløbige ydelse udredes af den institution

for social tryghed, i hvilken ansøgeren senest var forsikret, i

tvivlstilfælde af den institution for social tryghed, til hvilken der først

blev indgivet andragende.

3. Denne institution skal som foreløbig ydelse til den

berettigede udrede de ydelser, den ville være forpligtet til efter de for den

gældende bestemmelser.

4. Den endeligt forpligtede institution skal refundere

den institution, der har udredet den foreløbige ydelse, de udredede beløb

under eet. Er det beløb, som den berettigede har modtaget som foreløbig

ydelse, højere end de ham for samme tidsrum tilkommende endelige ydelser,

skal forskelsbeløbet af den endeligt forpligtede institution trækkes fra i de

fremtidig løbende ydelser, således at højst en trediedel af de enkelte

ydelsers værdi må medgå hertil.

Artikel 42.

De i de to kontraherende stater gældende bestemmelser om de forsikredes og

deres arbejdsgivers valgret og valgbarhed til organer for social tryghed og

til forbund af sådanne organer samt til offentlige myndigheder, der

administrerer social tryghed, berøres ikke af bestemmelserne i artikel 2.

Artikel 43.

Ved de øverste administrative myndigheder forstås i konventionen i

kongeriget Danmark arbejds- og socialministeren

i Forbundsrepublikken Tyskland forbunds-arbejdsministeren.

Afsnit VI.

Overgangs- og slutningsbestemmelser.

Artikel 44.

1. Bestemmelserne i nærværende overenskomst gældende

også for forsikringsbegivenheder, der er indtruffet før dens ikrafttræden;

ydelser skal dog kun udredes, for så vidt de forfalder efter overenskomstens

ikrafttræden. Ved anvendelsen af nærværende overenskomst skal der også tages

hensyn til bidragsperioder og bidragsfri perioder, som er tilbagelagt før

dens ikrafttræden, ligesom ophold i kongeriget Danmark før overenskomstens

ikrafttræden medregnes i den udstrækning , hvori sådanne opholdstider skal

tages i betragtning efter bestemmelserne i nærværende overenskomst.

2. Ydelser, der skal ydes efter denne overenskomst, og

som før dens ikrafttræden ikke blev ydet eller hvilede, fordi den berettigede

ikke boede i den af de kontraherende stater, i hvilken den forpligtede

forsikringsorganisation har sit sæde, skal ydes efter begæring. Ydelser, der

er fastsat før dens ikrafttræden og som forfalder senere, skal efter

ansøgning fastsættes påny i overensstemmelse med overenskomstens

bestemmelser; de kan også fastsættes påny ex officio; tidligere afgørelsers

retskaft er ikke til hinder herfor. hvis ansøgningen bliver fremsat indenfor

2 år efter overenskomstens ikrafttræden, skal ydelsen nyfastsættes eller

udbetales fra overenskomstens ikrafttræden at regne; bliver ansøgningen

fremsat senere, fra den 1. i den efter ansøgningsdagen følgende måned.

Ny-fastsættelse ex officio får virkning fra den 1. i den følgende måned.

3. For tiden før nærværende overenskomsts ikrafttræden

vil ydelser, der støttes på de heri indeholdte bestemmelser, ikke bliver

udredet, for så vidt intet andet måtte blive bestemt i en

tillægsoverenskomst.

4. Bestemmelserne i stk. 1, 1. punktum, og i stk, 2,

gælder ikke sygeforsikringsydelser.

Artikel 45.

Ved anvendelsen af bestemmelserne i nærværende overenskomst kan den

indsigelse, at forældelses- eller andre tidsfrister er udløbne, ikke gøres

gældende, såfremt de nødvendige begæringer indgives i løbet af en frist på

eet år efter nærværende overenskomsts ikrafttræden. Bestemmelserne i artikel

44, stk. 2, 3. punktum, berøres ikke heraf.

Artikel 46.

Nærværende overenskomst gælder også for landet Berlin, med mindre

Forbundsrepublikken Tysklands regering inden 3 måneder efter overenskomstens

ikrafttræden afgiver modstående erklæring overfor kongeriget Danmarks

regering.

Artikel 47.

1. Nærværende overenskomst er indgået for et tidsrum

af eet år fra tidspunktet for dens ikrafttræden at regne. Den fornyes

stiltiende fra år til år, medmindre den skriftligt opsiges af regeringen i en

af de to kontraherende stater, hvilket skal ske mindst 3 måneder før udløbet

af en eet- årig periode.

2. I tilfælde af opsigelse beholder nærværende

overenskomsts bestemmelser gyldighed for allerede erhvervede rettigheder;

bestemmelser, der begrænser udredelse af en ydelse indenfor den sociale

tryghed i tilfælde af ophold i udlandet, får ikke virkning for disse

rettigheder.

3. Med hensyn til rettigheder under erhvervelse, der

er erhvervet på det tidspunkt, de nærværende overenskomst ophører med at være

i kraft, skal overenskomstens bestemmelser med regler, der vil blive fastsat

i en tillægsoverenskomst.

Artikel 48.

1. Nærværende overenskomst skal ratificeres og

ratifikationsinstrumenterne udveksles i Bonn så snart som muligt.

2. Nærværende overenskomst træder i kraft den første

dag i den anden måned efter udgangen af den måned, i hvilken

ratifikationsinstrumenterne udveksles.

Til bekræftelse heraf har undertegnede underskrevet nærværende

overenskomst og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i København den 14. august 1953 i to eksemplarer på dansk og på

tysk, idet ordlyden i begge sprog har samme gyldighed.

For kongeriget Danmarks regering:

(sign.) Helga Pedersen

L.S.

For Forbundsrepublikken Tysklands regering:

(sign.) Anton Storch

L.S.

SLUTPROTOKOL.

Ved undertegnelsen af den i dag mellem kongeriget Danmark og

Forbundsrepublikken Tyskland afsluttede overenskomst om social tryghed

afgiver de to kontraherende staters befuldmægtigede erklæring om, at der

består enighed om følgende:

1. Overenskomsten gælder danske og tyske statsborgere

og de med disse i almindelighed ligestillede personer.

2. Ved forsikrede forstås i overenskomsten personer,

hvem der tilkommer rettigheder efter lovgivningen i en af de to kontraherende

stater under hensyntagen til overenskomsten på grundlag af et

forsikringsforhold, der vedrører dem selv eller et afledt forsikringsforhold.

3. Anvendelsen af bestemmelserne i overenskomstens

artikel 3, stk. 2, på renteforsikringens område beror på særlige aftaler

mellem de kontraherende stater.

4. Ved hjælp til børn af enker og enkemænd og til

forældreløse børn efter overenskomstens artikel 28 forstås ydelserne efter

lov om offentlig forsorg af 20 maj 1933 §§ 219 - 223 og 225- 230.

5. Ved frivillig forsikring forstås i overenskomsten

den frivillige selvforsikring eller frivillig videreforsikring i en af de to

kontraherende staters socialforsikring.

6. Med hensyn til overenskomstens anvendelse i landet

Berlin gælder følgende regler:

a. I stedet for de i artikel 30, stk. 2, nævnte forsikringsinstitutioner i

Forbundsrepublikken Tyskland indsættes de i landet Berlin kompetente

institutioner for ulykkesforsikring og renteforsikring.

b. Ved bidragsperioder og perioder med hvilende bidrag inden for

renteforsikringerne i overenskomstens artikel 30, stk 2, nr. 2, litra a, i

forbindelse med artikel 46, for så vidt disse perioder er tilbagelagt i

landet Berlin, forstås:

for tiden indtil 30. juni 1945 perioder, i hvilke den pågældende har været

medlem af de autoriserede institutioner for renteforsikring for arbejdere og

for renteforsikring for funktionærer,

for tiden fra 1. juli 1945 til 31. januar 1949 perioder, i hvilke den

pågældende har været medlem af »Versicherungsanstalt Berlin«,

for tiden fra 1. februar 1949 til 31. marts 1952 perioder, i hvilke den

pågældende har været medlem af »Versicherungsanstalt

Berlin-Wilmersdorf« og

for tiden efter 1. april 1952 perioder, i hvilke den pågældende har været

medlem af »Landesversicherungsanstalt Berlin«.

c. Ved Forsikringsinstitutioner med sæde i landet Berlin forstås i

overenskomstens artikel 30, stk. 2, nr. 2, litra b), underafsnit bb), i

forbindelse med artikel 46 for så vidt angår de under b) angivne tidsrum de

der nævnte forsikringsinstitutioner.

d. »Reichsversicherungsansalt für Angestellte«,

»Reichsknappschaft« og »Landesversicherungsanstalt

Brandenburg« skal ikke betragtes som forsikringsinstitutioner med sæde i

Forbundsrepublikken Tyskland og landet Berlin i medfør af overenskomstens

artikel 30, stk. 2, litra b), underafsnit bb), i forbindelse med artikel 46.

7. Kongeriget Danmarks regering vil anvende loven af

30. marts 1946 om konfiskation af tysk og japansk ejendom således, at

rettigheder, der følger af overenskomsten, ikke berøres heraf.

8. Ved medlemsskab i den danske sygeforsikring forstås

i overenskomstens afsnit II både nydende og bidragende medlemsskab.

9. Ved ydelsen af ventetillæg til dansk aldersrente

til en tysk statsborger tages opholdstider, der er tilbagelagt i Danmark før

overenskomstens ikrafttræden og efter det fyldte 65. år, kun i betragtning,

for så vidt og i det omfang, den pågældende tyske statsborger har udført

erhvervsmæssigt arbejde.

10. Den i overenskomstens artikel 17, stk. 1, nr. 2,

litra b), omhandlede gennemsnitlige årsindtægt fastsættes indtil videre til 3

000 D.M.

11. Som midlertidig afbrydelse i overenskomstens

artikel 29 forstås ved opholdsperioder på mindst femten år eller mindst fem

år afbrydelser, der hver for sig ikke overstiger fire måneder, og ved

opholdsperioder på mindst eet år afbrydelser, der hver for sig ikke

overstiger en måned. I begge tilfælde kan en noget længere afbrydelse anses

som midlertidig, når særlige grunde taler derfor. Der skal herved tages

hensyn til varigheden af pågældendes samlede ophold i opholdslandet og

grunden til, at opholdet er blevet afbrudt.

12. De to kontraherende staters regeringer påtænker

efter en passende tids forløb at iværksætte en undersøgelse af virkningerne

af overenskomstens afsnit IV eller af enkelte bestemmelser i dette afsnit,

særlig artikel 17, stk. 3, og artikel 21, og under hensyn til denne

undersøgelses resultat at gennemføre en tilpasning eller ændring af

overenskomsten, såfremt dens gennemførelse viser sig at medføre ensidig

belastning af den ene kontraherende stat eller utilsigtet ugunstig behandling

af de berettigede i en af de kontraherende stater.

De øverste administrative myndigheder i de to kontraherende stater træffer

nærmere aftale om, hvilke bevisligheder der vil være nødvendige ved den

efterfølgende undersøgelse af de økonomiske virkninger.

13. Forbundsrepublikken Tysklands regering har overfor

kongeriget Danmarks regering givet udtryk for sit ønske om, at man, så vidt

muligt snart, tager spørgsmålet op om udbetaling af dansk alders- og

invaliderente til renteberettigede i Forbundsrepublikken Tyskland eller i

tredieland. Repræsentanterne for kongeriget Danmarks regering har taget dette

ønske til efterretning og stillet i udsigt, at spørgsmålet til sin tid vil

blive overvejet.

14. De to kontraherende staters regeringer er enige

om, at der snarest muligt skal afsluttes en overenskomst mellem de to stater

om arbejdsløshedsforsikring.

15. Bestemmelserne i »Tillægsoverenskomst til

overenskomsten af 14. august 1953 mellem kongeriget Danmark og

Forbundsrepublikken Tyskland om social tryghed angående ydelse af renter for

tiden forud for overenskomstens ikrafttræden og angående særlige bestemmelser

for visse persongrupper« skal anvendes analogt på udbetaling af de

tillægsrenter fra afdeling B i det preussisch-hessische jernbaneselskabs

tidligere pensionskasse, som allerede blev udbetalt før den 8. maj 1945.

Forbundstrafikministeren skal for Forbundsrepublikken Tyskland varetage den

øverste administrative myndigheds beføjelser.

Nærværende slutprotokol udgør en del af overenskomsten mellem kongeriget

Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland om social tryghed og har gyldighed

under samme forudsætninger og i samme tidsrum som denne.

Udfærdiget i København den 14. august 1953 i to eksemplarer på dansk og

tysk, idet ordlyden i begge sprog har samme gyldighed.

For kongeriget Danmarks regering:

(sign.) Helga Pedersen

For Forbundsrepublikken Tysklands regering:

(sign.) Anton Storch

TILLÆGSOVERENSKOMST

til overenskomsten af 14. august 1953 mellem kongeriget Danmark og

Forbundsrepublikken Tyskland om social tryghed angående ydelse af renter for

tiden forud for overenskomstens ikrafttræden og angående særlige bestemmelser

for visse persongrupper.

Hans majestæt kongen af Danmark og Forbundsrepublikken Tysklands præsident

er kommet overens om at afslutte denne tillægsoverenskomst til gennemførelsen

af overenskomsten af 14. august 1953 mellem kongeriget Danmark og

Forbundsrepublikken Tyskland om social tryghed og har i denne anledning til

deres befuldmægtigede udnævnt:

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK:

Justitsminister Helga Pedersen;

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND's PRÆSIDENT:

Arbejdsminister Anton Storch,

hvilke efter at have udvekslet deres fuldmagter, der er fundet at være i

god behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser:

Afsnit I.

Ulykkesforsikring.

Artikel 1.

For tiden før overenskomsten af 14. august 1953 mellem kongeriget Danmark

og Forbundsrepublikken Tyskland om social tryghed - i det følgende betegnet

som overenskomsten - træder i kraft, skal der til danske og tyske

statsborgere, der opholder sig i en af de to kontraherende stater ydes renter

fra ulykkesforsikringen (forsikring mod følger af ulykkestilfælde indtruffet

under arbejdet og erhvervssygdomme), herunder også kapitalbeløb og dagpenge

efter dansk ret, efter de bestemmelser, der gælder for den til fastsættelsen

at renterne kompetente forsikringsinstitution.

Afsnit II.

Renteforsikringer.

Artikel 2.

Til personer, som enten

a) i medfør af Versaillestraktatens artikel 112 har erhvervet dansk

statsborgerret

eller

b) medfør af Versaillestraktatens artikel 113 har opteret for Danmark,

og som forud for 8. maj 1945 har erhvervet krav på rente fra den tyske

renteforsikring for funktionærer, skal der ydes renter efter de bestemmelser,

som gælder for den kompetente tyske forsikringsinstitution.

det samme gælder for forsikrede eller deres efterladte, for hvilke

betingelserne for at modtage rente fra den tyske renteforsikring for

funktionærer var opfyldt før overenskomstens ikrafttræden, eller blive

opfyldt gennem efterbetaling af bidrag, men for hvilke renten dog endnu ikke

er blevet fastsat.

Artikel 3.

De i artikel 2 nævnte personer, som har vedligeholdt deres rettigheder

under erhvervelse i den tyske renteforsikring for funktionærer indtil den 8.

maj 1945, kan efterbetale rettigheder for perioder efter 8. maj 1945 og

indtil nærværende tillægsoverenskomsts ikrafttræden eller, såfremt

forsikringsbegivenheden er indtrådt før overenskomstens ikrafttræden, indtil

dette tidspunkt. Efterbetaling kan kun finde sted indenfor en frist på to år

regnet fra nærværende tillægsoverenskomsts ikrafttræden. For perioder fra 1.

juni 1949 at regne kan der også udredes bidrag for at sikre sig en højere

rente.

Artikel 4.

Bestemmelserne i overenskomstens afsnit IV, artikel 30, stk. 2, nr. 2, og

artikel 44 gælder ikke for de i artiklerne 2 og 3 nævnte personer.

Artikel 5.

Til danske statsborgere, der indenfor tiden fra 1. september 1939 indtil

overenskomstens ikrafttræden er flyttet fra Forbundsrepublikken Tyskland til

kongeriget Danmark og som forud for den 8. maj 1945 har erhvervet krav i de

tyske renteforsikringer, ydes der renter efter de bestemmelser, der gælder

for den kompetente tyske forsikringsinstitution.

Det samme gælder for forsikrede eller deres efterladte, for hvilke

betingelserne for at modtage rente fra den tyske renteforsikring for

funktionærer var opfyldt før overenskomstens ikrafttræden, eller bliver

opfyldt gennem efterbetaling af bidrag, men for hvilke renten dog endnu ikke

er blevet fastsat.

Artikel 6.

De i artikel 5 nævnte personer, som har vedligeholdt deres rettigheder

under erhvervelse i de tyske renteforsikringer indtil deres flytning til

kongeriget Danmark, kan for fortsat at vedligeholde rettigheder under

erhvervelse efterbetale bidrag for perioder efter bortrejsen fra

Forbundsrepublikken Tyskland indtil nærværende tillægsoverenskomstens

ikrafttræden eller, såfremt forsikringsbegivenheden er indtrådt før

overenskomstens ikrafttræden, indtil dette tidspunkt. Bestemmelserne i

artikel 3, 2. og 3. punktum, finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 7.

Bestemmelserne i overenskomstens afsnit IV og artikel 44 gælder for de i

artiklerne 5 og 6 nævnte personer ikke for tiden forud for dens ikrafttræden.

For tiden derefter gælder overenskomsten uindskrænket.

Afsnit II.

Fælles bestemmelser.

Artikel 8.

Bestemmelserne i overenskomsten mellem kongeriget Danmark og

Forbundsrepublikken Tyskland om social tryghed og den til gennemførelse eller

supplering af denne trufne overenskomst finder anvendelse, medmindre der er

fastsat andet i denne tillægsoverenskomst.

Artikel 9.

1. Tillæg til og forhøjelser af renter ydes også for

tiden før overenskomstens ikrafttræden efter de til enhver tid i vedkommende

stat gælder bestemmelser.

2. Renteudbetalinger for tiden forud for 1. juni 1948

omregnes efter forholdet 10 Reichsmark = 1 Deutsche Mark.

3. Er en person, der er berettiget til at oppebære en

rente, afgået ved døden før modtagelsen af renten, finder de i vedkommende

stat gældende regler anvendelse med hensyn til retten til at oppebære endnu

ikke udbetalte renter og med hensyn til den fremgangsmåde, der fortsat skal

følges; bestemmelserne i overenskomstens artikel 37 skal anvendes analogt. Er

en forsikret eller en person, der er berettiget til at oppebære enke- eller

enkemandsrente, afgået ved døden før overenskomstens ikrafttræden uden at

have andraget en rente, betragtes andragendet om rente som fremsat i den

måned, i hvilken forsikringsbegivenheden påviselig er indtrådt. For perioder

indtil overenskomstens ikrafttræden ydes der ikke udbetalinger til juridiske

personer.

Artikel 10.

1. Ydelserne fastsættes på begæring eller for

ulykkesforsikringens vedkommende også af myndighederne ex officio. Tidligere

afgørelsers retskraft skal ikke være til hinder herfor. renterne ydes -

uanset bestemmelserne i nærværende overenskomst - fra det tidspunkt, der

følger af de i de enkelte stater gældende bestemmelser, og ikke for noget

tidsrum, der ligger forud for den 1. juli 1945. har den berettigede ikke

fremsat andragende om rente før overenskomstens ikrafttræden, betragtes

andragendet som fremsat i den måned, i hvilken forsikringsbegivenheden

påviselig er indtrådt. Forsåvidt vedkommende myndigheder ikke fastsætter

ydelserne ex officio, kan begæringer om ydelsernes fastsættelse fremsættes

indenfor et tidsrum af to år fra overenskomstens ikrafttræden.

2. Begæring om rente skal rettes til det

forbindelsessted, der er kompetent ifølge den administrative aftale, der

træffes i tilknytning til overenskomsten, og som findes i den af de

kontraherende stater, i hvilken ansøgeren opholder sig.

Artikel 11.

De overførsler, der skal finde sted i medfør af nærværende

tillægsoverenskomst, skal behandles som løbende betalinger efter

overenskomstens artikel 31, stk. 2. Dette gælder også renter, som af de

forpligtede forsikringsinstitutioner er blevet indsat på spærrede konti til

kredit for modtageren.

Afsnit IV.

Slutningsbestemmelser.

Artikel 12.

De øverste administrative myndigheder i i de to kontraherende stater kan

fastsætte nærmere bestemmelser til gennemførelse af nærværende

tillægsoverenskomst.

Artikel 13.

1. Nærværende tillægsoverenskomst skal ratificeres.

ratifikationsinstrumenterne skal udveksles i Bonn så snart som muligt.

2. Nærværende tillægsoverenskomst træder i kraft

samtidig med overenskomsten; den vil være gældende for samme tidsrum som

overenskomsten.

Til bekræftelse heraf har undertegnede underskrevet nærværende

tillægsoverenskomst og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i København den 14. august 1953 i to eksemplarer på dansk og på

tysk, idet ordlyden i begge sprog har samme gyldighed.

For kongeriget Danmarks regering:

(sign.) Helga Pedersen

L.S.

For Forbundsrepublikken Tysklands regering:

(sign.) Anton Storch

L.S.

Udvekslingen af det danske og det tyske ratifikationsinstrument har fundet

sted i Bonn den 28. september 1954, og overenskomsten med tilhørende

slutprotokol samt tillægsoverenskomst vil derefter i henhold til

overenskomstens artikel 48 og tillægsoverenskomstens artikel 13 træde i kraft

den 1. november 1954.

Udenrigsministeriet, den 7. oktober

1954.

Hans Hedtoft.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter