Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i København den 14. august 1953 undertegnede overenskomst mellem kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland om Social tryghed med tilhørende slutprotokol og tillægsoverenskomst.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i
København den 14. august 1953 undertegnede overenskomst mellem kongeriget
Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland om Social tryghed med tilhørende
slutprotokol og tillægsoverenskomst.
Ved kgl. resolution af 28. august 1954 har Danmark ratificeret ovennævnte
overenskomst med tilhørende slutprotokol og tillægsoverenskomst, hvis tekster
lyder som følger:
OVERENSKOMST
Mellem kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland om social
tryghed.
HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLANDS PRÆSIDENT
er ud fra ønsket om at ordne de gensidige forbindelser mellem de to lande
op den sociale trygheds område kommet overens om af afslutte en overenskomst
og har i denne anledning som deres befuldmægtigede udnævnt:
Hans Majestæt Kongen af Danmark:
Justitsminister Helga Pedersen,
Forbundsrepublikken Tysklands præsident:
Arbejdsminister Anton Storch,
hvilke efter at have udvekslet deres fuldmagter, der er fundet at være i
god behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser:
Afsnit I.
Almindelige principper.
1. Denne overenskomst finder anvendelse på
lovgivningen
i kongeriget Danmark vedrørende
a) sygeforsikring (forsikring for tilfælde af sygdom, fødsel og dødsfald
- begravelseshjælp),
b) ulykkesforsikring (forsikring imod ulykkestilfælde under arbejdet og
erhvervssygdomme),
c) invaliderente,
Læs alt
d) aldersrente,
e) hjælp til forældreløse børn og til børn af enker og enkemænd;
i Forbundsrepublikken Tyskland vedrørende
a) sygeforsikring (forsikring for tilfælde af sygdom, fødsel og dødsfald
- begravelseshjælp),
b) ulykkesforsikring (forsikring imod følger af ulykkestilfælde under
arbejdet og erhvervssygdomme),
c) renteforsikring for arbejdere, renteforsikring for funktionærer og
renteforsikring for minearbejdere (forsikringer imod følger af invaliditet
eller arbejdsudygtighed, alderdom og dødsfald - renter).
2. Denne overenskomst finder anvendelse på alle love
og administrative bestemmelser, som ændrer eller supplerer den i stk. 1
nævnte lovgivning.
Den finder dog kun anvendelse med hensyn til:
a) love og administrative bestemmelser, som omfatter en ny gren af den
sociale tryghed, såfremt der træffes aftale herom mellem de to kontraherende
stater,
b) love og administrative bestemmelser, som udvider de gældende regler
til at omfatte nye persongrupper, såfremt der ikke rejses indvending herimod
af regeringen i en af de kontraherende stater overfor den anden stats
regering inden for 3 måneder efter den officielle bekendtgørelse af de
pågældende bestemmelser.
Artikel 2.
1. Danske statsborgere i Forbundsrepublikken Tyskland
og tyske statsborgere i kongeriget Danmark er underkastet den i artikel 1
omhandlede lovgivning. De har herved de samme rettigheder og pligter som
opholdslandets statsborgere, forsåvidt intet herfra afvigende er fastsat i
nærværende overenskomst.
2. Danske og tyske statsborgere, som bor i en af de to
kontraherende stater, og som udtrådt af en forsikring i den anden af de
kontraherende stater, kan i det land, hvor de har bopæl, frivilligt forsikre
sig under de samme betingelser som sådanne forsikrede, der er udtrådt af den
i det pågældende land gældende forsikring. I dette øjemed skal de
forsikringsperioder, der i de to kontraherende stater kommer i betragtning
ved bedømmelsen af retten til frivillig forsikring, sammenlægges uden hensyn
til, om disse perioder hidrører fra eller tidligere har hidrørt fra en
tvungen eller en frivillig forsikring. Har en forsikret efter foranstående
bestemmelser adgang til fortsat forsikring i den tyske renteforsikring for
arbejdere eller i den tyske renteforsikring for funktionærer, kan
forsikringen kun videreføres i den af de to forsikringsgrene, der kommer i
betragtning under hensyn til arten af den pågældendes sidste beskæftigelse i
kongeriget Danmark. Har den forsikrede ikke i kongeriget Danmark udøvet en
beskæftigelse, som ville medføre forsikringspligt efter de i
Forbundsrepublikken Tyskland gældende bestemmelser, kan fortsat forsikring
kun finde sted i den tyske renteforsikring for funktionærer.
Artikel 3.
1. Danske og tyske statsborgere, som bor i en af de
kontraherende
stater, har ret til de ydelser inden for den sociale tryghed, der
udredes efter bestemmelserne i hver af de kontraherende stater under
hensyn til reglerne i denne overenskomst, herunder ret til tilskud af
offentlige midler uden nogen indskrænkning, medmindre der måtte være
eller blive truffet anden bestemmelse i nærværende overenskomst eller
i en i tilslutning hertil afsluttet tillægsoverenskomst.
2. Ydelser, der af den ene af de kontraherende stater
udredes indenfor den sociale tryghed, herunder tilskud af offentlige midler,
ydes statsborgere i den anden kontraherende stat, der opholder sig i en
tredie stat, under de samme betingelser og i samme omfang, som til den
førstnævnte stats egne statsborgere, der opholder sig vedkommende tredie
stat.
3. Bestemmelser gældende i en af de kontraherende
stater, hvorefter et krav bortfalder, eller hvorefter ydelser stilles i bero
eller bortfalder på grund af bopæl i udlandet, er ikke til hinder for
anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-2.
4. Ved anvendelsen af sådanne i en af de kontraherende
stater gældende bestemmelser på den sociale trygheds område, der vedrører
ydelsen af en affindelsessum eller ydelsen af andre beløb een gang for alle,
anses ophold på den anden kontraherende stats område for danske og tyske
statsborgeres vedkommende ikke som ophold i udlandet.
Artikel 4.
1. Forsikrede, der er beskæftigede i en af de
kontraherende stater, er undergivet den på deres arbejdssted gældende
lovgivning.
2. Fra hovedreglen i stk. 1 gælder følgende
undtagelser:
1. Hvis en beskæftiget person af en virksomhed, der
har sit sæde i en af de to kontraherende stater, bliver udsendt for begrænset
tid til den anden stats område, finder bestemmelserne i den stat, hvori
virksomheden har sit sæde, vedblivende anvendelse, når opholdet i den anden
stat ikke overstiger 6 måneder. Kommer beskæftigelsen i den anden
kontraherende stat af uforudseelige grund til at overskride den oprindelige
frist på 6 måneder, kan bestemmelserne i den stat, hvori virksomheden har sit
sæde, undtagelsesvis med samtykke af de øverste administrative myndigheder i
den stat, i hvilken den midlertidige beskæftigelse udøves, forsat bringes i
anvendelse.
2. Hvis en virksomhed i grænseområdet deles af den
fælles grænse mellem de to kontraherende stater, skal alene bestemmelserne i
den stat, hvori virksomheden har sit sæde, finde anvendelse på de i denne
virksomhed beskæftigede personer.
3. Hvis personale i en virksomhed, der tjener den
offentlige trafik, og som har sit sæde i en af de to kontraherende stater,
bliver beskæftiget
a) midlertidigt som rejsende personale eller
b) midlertidigt eller varigt på forbindelsesstrækninger, grænsebanegårde
eller grænsehavne
i den anden kontraherende stat, finder udelukkende de bestemmelser
anvendelse, som gælder i den stat, hvori virksomheden har sit sæde. Dette
gælder også for personalet i et luftfartsfortagende, der har sit sæde i en af
de to kontraherende stater, forsåvidt de pågældende er statsborgere i
vedkommende stat og er beskæftiget som flyvende personale eller som personale
på landjorden på den anden stats område, samt for sådanne virksomheders
øvrige personale - uden hensyn til deres statsborgerforhold - der
midlertidigt bliver udsendt til tjeneste i den anden kontraherende stat.
4. Et søgående skibs besætning er undergivet
bestemmelserne i den stat, hvis flag skibet fører. Personer, der i en havn i
en af de to kontraherende stater er antaget i lastnings-, losnings- eller
reparationsarbejder eller til vagttjeneste, er undergivet bestemmelserne i
den stat, til hvilken havnen hører.
5. Personale ved offentlige administrationsorganer,
der af en af de kontraherende stater er udsendt til tjeneste i den anden stat
(told, post, paskontrol o.s.v.), er undergivet de bestemmelser, der gælder i
den stat, hvorfra de er udsendt.
6. Personale ved de kontraherende staters diplomatiske
og udsendte konsulære repræsentationer og de i personligt tjenesteforhold hos
disse stående personer er undergivet bestemmelserne i den af de kontraherende
stater, i hvilken de er statsborgere. De i personligt tjenesteforhold stående
personer kan imidlertid i løbet af 6 uger efter denne overenskomsts
ikrafttræden eller, hvis deres beskæftigelse først er begyndt efter dette
tidspunkt, i løbet af 6 uger efter påbegyndelsen af beskæftigelsen, ansøge om
at blive forsikrede efter bestemmelserne i den stat, i hvilken de er
beskæftigede.
3. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 - 2, finder
tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor en person, som driver selvstændigt
erhverv i en af de to kontraherende stater, i medfør af dette erhverv er
beskæftiget i den anden kontraherende stat.
4. De øverste administrative myndigheder i de to
kontraherende stater kan ved overenskomst gøre yderligere undtagelse fra
hovedreglen i stk. 1. De kan også ved gensidig overenskomst give tilladelse
til, at der i enkelte tilfælde eller grupper af tilfælde gøres afvigelse fra
bestemmelserne i stk. 2.
Artikel 5.
Forsåvidt en ydelse fra den sociale tryghed eller modtagelse af ydelser af
anden art eller udøvelsen af en virksomhed eller et socialforsikringsforhold
ifølge bestemmelserne i en af de kontraherende stater har retsvirkninger for
en ydelse indenfor den sociale tryghed, for forsikringspligten, for
fritagelsen for forsikringspligten eller for den frivillige forsikring, skal
der ved anvendelsen af den i vedkommende stat gældende lovgivning tillægges
modtagelsen af lignende ydelser fra den anden stat, udøvelsen af en
tilsvarende virksomhed eller et tilsvarende forsikringsforhold i den anden
stat, samme virkning.
Afsnit II.
Sygeforsikring.
(Forsikring for tilfælde af sygdom, moderskab og død).
Artikel 6.
1. Bor en tysk statsborger i kongeriget Danmark, har
han ret til at blive medlem af den statsanerkendt eller statskontrolleret
dansk sygekasse under samme forudsætninger som en dansk statsborger. Flytter
en tysk eller dansk statsborger, som har været sygeforsikret i
Forbundsrepublikken Tyskland, til kongeriget Danmark, så har han denne ret
uden hensyn til sin alder. De øverste administrative myndigheder i de to
stater træffer nærmere aftaler om, indenfor hvilke frister denne ret skal
gøres gældende.
2. Er en dansk statsborger beskæftiget i
Forbundsrepublikken Tyskland, så er han underkastet den tyske sygeforsikring
under de samme forudsætninger som tyske statsborgere. En dansk statsborger,
der bor i forbundsrepublikken Tyskland, og som ikke er underkastet
forpligtelsen til at være i sygeforsikring, har ret til at tegne frivillig
forsikring under de samme forudsætninger som en tysk statsborger. Andragendet
om videre forsikring indenfor den tyske sygeforsikring må fremsættes, inden
der er gået 3 måneder efter udgangen af den måned, i hvilken den berettigede
er flyttet til Forbundsrepublikken Tyskland.
Artikel 7.
Danske og tyske statsborgere, der opholder sig i den anden kontraherende
stat, og som er sygeforsikrede i denne stat efter artikel 6, modtager ydelser
fra sygeforsikringsinstitutionerne i denne stat til sig selv og til deres i
den pågældende stat boende pårørende efter de for disse institutioner
gældende bestemmelser.
Artikel 8.
Forsåvidt det er en forudsætning for et krav om ydelse, at den pågældende
har tilbagelagt bestemte forsikringstider indenfor sygeforsikringen, skal de
tider, som pågældende har tilbagelagt i begge staters sygeforsikringer,
sammenregnes.
Artikel 9.
1. Bestemmelser i en af de kontraherende stater,
hvorefter retten til en ydelse vedbliver at bestå, når
forsikringsbegivenheden finder sted indenfor en bestemt frist efter
udtrædelsen af forsikringen, finder ikke anvendelse, når
forsikringsbegivenheden finder sted på den anden kontraherende stats område.
2. Tager en af sygeforsikringen i en af de
kontraherende stater udtrådt person indenfor den i stk. 1 nævnte tidsfrist
ophold i den anden kontraherende stat, og vender han indenfor to måneder
efter udtrædelsen tilbage til den førstnævnte stat, bevarer han retten til at
rejse krav overfor forsikringsinstitutionen i denne stat for den del af
fristen, der på tidspunktet for udrejsen til den anden stat endnu var
tilbage; denne resterende del af fristen begynder med dagen for
grænseoverskridelsen.
Artikel 10.
Sygeforsikring, som knytter sig til modtagelse af rente, omfatter kun
rentemodtagere i den stat, i hvilken de bor, og efter hvis regler de således
er sygeforsikrede.
Afsnit III.
Ulykkesforsikring.
Artikel 11.
1. Den berettigede person, der har et krav imod en
ulykkesforsikringsinstitution i en af de to kontraherende stater på
naturalydelser som følge af et ulykkestilfælde under arbejdet eller en
erhvervssygdom, og som tager ophold i den anden kontraherende stat, bevarer
sit krav, såfremt vedkommende forsikringsinstitution i forvejen har givet
samtykke til flytningen. Dette samtykke kan kun nægtes på grund af den
berettigedes helbredstilstand. Forsikringsinstitutionen kan give
efterfølgende samtykke, såfremt betingelserne for meddelelsen af samtykke
foreligger, og den berettiggede af grunde, der ikke kan tilregnes ham, ikke
på forhånd kunne indhente samtykket.
2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde udredes ydelserne for
den forpligtede forsikringsinstitutions regning
i kongeriget Danmark af direktoratet for ulykkesforsikringen,
i Forbundsrepublikken Tyskland af den for den forsikredes opholdssted
kompetente sygeforsikringsinstitution
efter de for de respektive institutioner gældende bestemmelser.
3. Den forpligtede forsikringsinstitution refunderer
den institution, der har udredet ydelserne, de herved opståede udgifter.
Nærmere bestemmelser vedrørende denne refusion fastsættes ved overenskomst
mellem de øverste administrative myndigheder i de to kontraherende stater.
Artikel 12.
Pengeydelser, der udredes efter lovgivningen i en af de to kontraherende
stater, og som ikke er renteydelser eller begravelseshjælp, ydes den
tilskadekomne og dennes pårørende efter den forpligtede
ulykkesforsikringsinstitutions anmodning og for dens regering,
i kongeriget Danmark gennem direktoratet for ulykkesforsikringen,
i Forbundsrepublikken Tyskland gennem den for den forsikredes opholdssted
kompetente sygeforsikringsinstitution
efter de for den forpligtede forsikringsinstitution gældende bestemmelser.
Sidstnævnte institution skal give den udbetalende forsikringsinstitution
meddelelse om størrelsen og den længste varighed af pengeydelserne.
Bestemmelsen i artikel 11, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 13.
Ved fastsættelsen af ydelsespligten og af invaliditetsgraden i tilfælde af
ulykkestilfælde under arbejdet eller erhvervssygdomme, på hvilke den ene af
de kontraherende staters ret skal bringes i anvendelse, skal tidligere
ulykkestilfælde under arbejdet eller erhvervssygdomme, på hvilke den anden
kontraherende stats ret skal anvendes, tages i betragtning på samme måde som
tidligere ulykkestilfælde eller erhvervssygdomme, som skal behandles efter
førstnævnte stats ret. Som tidligere ulykkestilfælde under arbejdet eller
erhvervssygdomme anses både sådanne ulykkestilfælde eller erhvervssygdomme,
for hvilke der ydes erstatning, og sådanne, ved hvilke invaliditetsgraden
ligger under den for ydelse af erstatning fastsatte mindstegrad.
Artikel 14.
Rejser en forsikret person, der i en af de to kontraherende stater har
modtaget erstatning for en erhvervssygdom, krav i den anden kontraherende
stat vedrørende den samme sygdom, bliver forsikringsinstitutionen i
førstnævnte stat også forpligtet til fremdeles at udrede de den påhvilende
ydelser.
Artikel 15.
Arbejdsgivere må ikke ansættes til højere bidrag til ulykkesforsikringen i
den ene af de to kontraherende stater, fordi virksomheden har sit sæde i den
anden af de kontraherende stater.
Afsnit IV.
Renteydelser.
(Renteydelser ved invaliditet eller erhvervsudygtighed, alderdom og
dødsfald).
Kapitel 1.
Renteydelser ved alderdom.
Artikel 16.
Ved fastsættelsen af størrelsen af den aldersrente, der efter de tyske
bestemmelser ydes til tyske eller danske statsborgere i Forbundsrepublikken
Tyskland fra renteforsikringen for arbejdere, renteforsikringen for
funktionærer og renteforsikringen for minearbejdere, skal de efter det fyldte
enogtyvende år tilbagelagte opholdstider i kongeriget Danmark tages i
betragtning
a) med hensyn til opfyldelse af ventetid, såfremt det kan påvises, at den
pågældende i den tyske renteforsikring har haft mindst 260 bidragsuger eller
60 bidragsmåneder. Disse perioder må af danske statsborgere være tilbagelagt
umiddelbart forud for indgivelsen af rentebegæringen,
b) med hensyn til vedligeholdelse af rettigheder under erhvervelse,
forsåvidt disse opholdstider ikke falder sammen med forsikringstider i de
tyske renteforsikringer.
Artikel 17.
1. Rente, der ifølge artikel 16 skal ydes af de tyske
renteforsikringer, beregnes på følgende måde:
1. De af forsikringstiden uafhængige ydelser eller
dele af ydelser beregnes efter de tyske bestemmelser og udredes uden fradrag.
2. Forhøjelsestillæg ydes i overensstemmelse med de
tyske bestemmelser
a) for de i de tyske renteforsikringer tilbagelagte forsikringstider,
b) for opholdstider i kongeriget Danmark på grundlag af
gennemsnitsvederlag, som den forsikrede ville have oppebåret ved udøvelsen af
en lignende virksomhed i Forbundsrepublikken Tyskland, eller når den
forsikrede i kongeriget Danmark ikke har udøvet en virksomhed, der ville være
undergivet forsikringspligt efter tysk ret efter en gennemsnitsindtægt, hvis
størrelse fastsættes ved overenskomst mellem de kontraherende stater.
2. De i kongeriget Danmark tilbagelagte opholdstider
medregnes i Forbundsrepublikken Tyskland i den forsikringsgren, som er
kompetent efter arten af den berettigedes sidste beskæftigelse i kongeriget
Danmark. Har den forsikrede i kongeriget Danmark ikke udøvet en virksomhed,
der ville være undergivet forsikringspligt efter tysk ret, medregnes hans
opholdstid i kongeriget Danmark indenfor den tyske renteforsikring for
funktionærer.
3. Opholdstider i kongeriget Danmark medregnes højst
med indtil 15 år.
Artikel 18.
Tyske statsborgere i kongeriget Danmark opnår efter dansk lovgivning ret
til aldersrente, når de efter det fyldte enogtyvende år enten
a) har opholdt sig i kongeriget Danmark i mindst femten år, herunder
mindst fem år umiddelbart forud for indgivelsen af rentebegæringen, eller
b) har opholdt sig i kongeriget Danmark i mindre end femten år, men i
mindst fem år umiddelbart forud for indgivelsen af rentebegæringen, når
opholdstiden i kongeriget Danmark og forsikringsperioderne i de tyske
renteforsikringer tilsammen har udgjort mindst femten år,
forsåvidt disse perioder ikke falder sammen.
Artikel 19.
Har en dansk eller tysk statsborger i kongeriget Danmark, uden at
bestemmelserne i artikel 16 kommer til anvendelse, ret til både dansk
aldersrente og rente fra de tyske renteforsikringer, får han kun udbetalt den
del af den tyske rente, der overstiger den danske aldersrente.
Kapitel 2.
Renteydelser ved invaliditet eller
erhvervsudygtighed.
Artikel 20.
Ved fastsættelsen af størrelsen af de renter, der efter tyske bestemmelser
ydes ved invaliditet eller erhvervsudygtighed, finder artikel 16 tilsvarende
anvendelse, dog at der i stedet for 260 bidragsuger skal kunne påvises 52
bidragsuger og i stedet 60 bidragsmåneder 12 bidragsmåneder i den tyske
renteforsikring. Disse perioder må af danske statsborgere være tilbagelagt
umiddelbart forud for indgivelsen af rentebegæringen.
Artikel 21.
Ved beregningen af de renter, der ydes i henhold til artikel 20, gælder
artikel 17 med følgende ændringer:
Hvis den danske eller tyske statsborger, der opholder sig i
Forbundsrepublikken Tyskland, ikke ville modtage nogen ydelse under ophold i
kongeriget Danmark, fordi betingelserne herfor efter danske ret endnu ikke er
opfyldt, udbetales der dog ikke fra de tyske renteforsikringer den del af
forhøjelsestillægget, der hidrører fra opholdstiderne i Danmark, forinden
betingelserne efter dansk ret for ydelsen af rente ville være opfyldt. De af
forsikringstiden uafhængige ydelser eller dele af ydelser skal den pågældende
modtage uafkortet fra den tyske renteforsikring, når ventetiden efter de
tyske bestemmelser er opfyldt gennem forsikringsperioder, men de øvrige dele
kun i den udstrækning, hvori ventetiden er dækket med tyske
forsikringsperioder.
Artikel 22.
1. Tyske statsborgere i kongeriget Danmark modtager
dansk invaliderente efter danske regler, når de umiddelbart indgivelsen af
rentebegæringen enten
a) mindst har opholdt sig fem år i kongeriget Danmark eller
b) mindst har opholdt sig eet år i kongeriget Danmark og i løbet af dette
ophold i mindst eet år har været fysisk og psykisk i stand til at udøve et
normalt erhverv.
2. Personer, der oppebærer dansk invaliderente efter
stk. 1, har krav på at blive overført til aldersrente efter den danske lovs
forskrifter.
Artikel 23.
Har en dansk eller tysk statsborger i kongeriget Danmark, uden at
bestemmelserne i artikel 20 kommer til anvendelse, både ret til dansk
invaliderente og rente fra de tyske renteforsikringer, får han kun udbetalt
den del af den tyske rente, der overstiger den danske invaliderente.
Artikel 24.
I det omfang, hvori retten til ydelser fra den tyske forsikring for
minearbejdere er afhængig af, at pågældende i en periode har udført
væsentlige bjergvæksarbejder eller kulbrydningsarbejder i underjordiske
gruber eller miner, medregnes kun beskæftigelsesperioder af denne art ved
tilkendelsen og ved beregningen af renter.
Kapitel 3.
Ydelser ved dødsfald.
Artikel 25.
Ved fastsættelsen af de enkerenter, der efter de tyske bestemmelser ydes
af de tyske renteforsikringer til enker efter danske eller tyske statsborgere
i Forbundsrepublikken Tyskland, skal de af den afdøde ægtemand efter det
fyldte enogtyvende år tilbagelagte opholdstider i kongeriget Danmark tages i
betragtning:
a) med hensyn til opfyldelsen af ventetid, såfremt det kan påvises, at
den afdøde ægtemand i de tyske renteforsikringer har haft mindst 52
bidragsuger eller 12 bidragsmåneder, hvilke perioder af danske statsborgere
må være tilbagelagt umiddelbart før dødsfaldet,
b) med hensyn til vedligeholdelsen af rettigheder under erhvervelse,
forsåvidt disse perioder ikke falder sammen med forsikringstider i de tyske
renteforsikringer.
Artikel 26.
Enkerenter, der efter artikel 25 ydes af de tyske renteforsikringer,
beregnes på følgende måde:
1. De af forsikringstiden uafhængige ydelser eller
dele af ydelser beregnes efter de tyske bestemmelser og ydes uden fradrag.
2. Forhøjelsestillæg efter de tyske bestemmelser ydes
kun for de i de tyske renteforsikringer tilbagelagte forsikringsperioder.
Artikel 27.
Med hensyn til tilkendelsen og beregningen af renter, der efter de tyske
bestemmelser af de tyske renteforsikringer ydes til børn af enker eller
enkemænd samt forældreløse børn, finder artiklerne 25 - 26 tilsvarende
anvendelse, dog at forhøjelsestillæg også ydes for opholdsperioder, som den
afdøde af barnets forældre har tilbagelagt i kongeriget Danmark efter
bestemmelserne i artikel 17, stk. 1, nr. 2, litra b.
Artikel 28.
De i kongeriget Danmark boende børn af tyske enker og enkemænd og de i
kongeriget Danmark boende forældreløse børn efter tyske forældre modtager den
sådanne børn efter dansk lovgivning tilkommende hjælp, når den (de) afdøde
børns forældre umiddelbart før sin (deres) død mindst har opholdt sig eet år
i kongeriget Danmark.
Artikel 29.
Der skal bortses fra midlertidige afbrydelser i de i artiklerne 18, 22 og
28 omhandlede opholdstider.
Artikel v.
Forskellige bestemmelser.
Kapitel 1.
Overenskomstens område.
1. Som danske eller tyske statsborgere efter denne
overenskomst anses også personer, der i almindelighed er ligestillede med
sådanne.
2. Forsikringsinstitutionerne i Forbundsrepublikken
Tyskland overtager, for så vidt der ikke måtte blive truffet andre
bestemmelser ved en tillægsoverenskomst, følgende krav og rettigheder under
erhvervelse, som havde deres oprindelse i den tyske ulykkesforsikring, og i
de tyske renteforsikringer før den 8. maj 1945, eller som før dette tidspunkt
var blevet overtaget af disse forsikringer fra andre staters forsikringer:
1. indenfor ulykkesforsikringen krav hidrørende fra
ulykkestilfælde under arbejdet eller erhvervssygdomme, som er indtruffet på
Forbundsrepublikken Tysklands område eller om bord på skibe, hvis
hjemstedshavn fandtes inden for dette område, og som førte tyske flag - også
i tilfælde, der er indtruffet før Forbundsrepublikken Tysklands oprettelse,
Som ulykkestilfælde under arbejdet eller erhvervssygdomme anses også sådanne,
der er indtruffet i sammenhæng med en beskæftigelse på Forbundsrepublikken
Tysklands område, men uden for dette område,
2. i renteforsikringen krav og rettigheder under
erhvervselse hidrørende
a) fra bidragsperioder og bidragsfri perioder, som er tilbagelagt på
Forbundsrepublikken Tysklands område - også sådanne, som er tilbagelagt før
Forbundsrepublikken Tysklands oprettelse;
b) fra bidragsperioder og bidragsfri perioder, som er blevet tilbagelagt,
medens den pågældende var omfattet af de tyske renteforsikringer, men opholdt
sig uden for Forbundsrepublikken Tysklands område, for så vidt disse perioder
skal tages i betragtning for forsikringsberettigede med bopæl i
Forbundsrepublikken Tyskland, på betingelse af, at
aa) den forsikrede, medens har var omfattet af de tyske
renteforsikringer, senest under sit ophold på Forbundsrepublikken Tysklands
område var pligtmæssigt forsikret eller på dette område var overvejende
pligtmæssigt eller frivilligt forsikret, eller
bb) bidragsperioderne og de bidragsfri perioder allerede før denne
overenskomsts ikrafttræden er blevet taget i betragtning ved en ydelse, som
er blevet udredet af en forsikringsinstitution, som har sit sæde på
Forbundsrepublikken Tysklands område.
Kapitel 2.
Overførsel af betalinger - omregning mellem
valutaer.
Artikel 31.
1. Forsikringsinstitutioner, som efter nærværende
overenskomst er forpligtede til at udrede ydelser, kan med frigørende
virkning udrede disse i deres lands valuta.
2. Betalingsoverførsler, som opstår af nærværende
overenskomst, behandles som løbende betalinger og gennemførtes i
overensstemmelse med de herom mellem de to kontraherende stater på
tidspunktet for overførelsen gældende betalingsoverenskomster. Dette gælder
ligeledes med hensyn til overførsler til en tredie stat, når der med denne
stat findes en betalingsoverenskomst.
3. Såfremt bestemmelser i en af de to kontraherende
stater gør betalinger til udlandet afhængige af opfyldelsen af bestemte
formaliteter, finder de for statens egne statsborgere gældende bestemmelser
også anvendelse på de personer og institutioner, som på grundlag af
nærværende overenskomst skal modtage eller yde en betaling.
4. Der skal træffes nærmere aftale mellem de øverste
administrative myndigheder i de kontraherende stater vedrørende udbetaling af
kontante ydelser fra renteforsikringen og vedrørende udbetaling af renter og
begravelseshjælp fra ulykkesforsikringen i tilfælde, hvor sådanne beløb af
institutioner for social tryghed i en af de to kontraherende stater skal
udbetales til en berettiget i den anden kontraherende stat, herunder særlig
vedrørende den gensidige refusion og de fornødne betalingsanvisninger.
Artikel 32.
Skal der ved fastsættelsen af et beløb, som en person er berettiget til at
modtage fra en institution for social tryghed, i en af de kontraherende
stater tages hensyn til et beløb på den sociale trygheds område, som er
udtrykt i den anden kontraherende stats møntsort, skal det sidstnævnte beløb
omregnes efter bestemmelserne for overførelser af beløb på den sociale
trygheds område i den til enhver tid gældende betalingsoverenskomst mellem de
to stater under hensyntagen til de i hver af staterne til enhver tid gældende
afregningsbetingelser.
Kapitel 3.
Administrativ bistand.
Artikel 33.
1. Offentlige myndigheder, institutioner for social
tryghed og socialforsikringsforbund i begge de kontraherende stater yder ved
gennemførelsen af nærværende overenskomst hinanden gensidig bistand i samme
omfang, som hvis det drejer sig om gennemførelse af den kontraherende stats
egen lovgivning om social tryghed. Den gensidige hjælp ydes uden betaling.
2. Lægeundersøgelser, som finder sted ved
gennemførelsen af bestemmelser om social tryghed i den ene af de
kontraherende stater, og som vedrører personer i den anden kontraherende
stat, vil på begæring af den forpligtede institution for social tryghed og
for dennes regning blive foranlediget foretaget af en institution for social
tryghed i den stat, hvori de personer, der skal undersøges, opholder sig. De
øverste administrative myndigheder i de to kontraherende stater kan træffe
nærmere overenskomst vedrørende refusion af de herved opstående udgifter.
Artikel 34.
1. Den i en af de kontraherende staters lovgivning
fastsatte afgifts- og gebyrfritagelse for dokumenter, der skal forelægges
offentlige myndigheder og institutioner for social tryghed i vedkommende
stat, gælder også for dokumenter, som ved gennemførelsen af nærværende
overenskomst skal forelægges de tilsvarende myndigheder eller institutioner i
den anden kontraherende stat.
2. Samtlige akter, dokumenter og skriftlige
udfærdigelser, som skal forelægges ved gennemførelse af nærværende
overenskomst, skal være undtaget fra bekræftelse eller legalisering ved
diplomatiske eller konsulære myndigheder.
Artikel 35.
1. Offentlige myndigheder, domstole, institutioner for
social tryghed og socialforsikringsforbund i begge de kontraherende stater
kan ved gennemførelsen af nærværende overenskomst henvende sig direkte og i
deres eget sprog til hinanden, til de forsikrede og til disse repræsentanter.
2. Skriftlige indlæg, der er rettede til offentlige
myndigheder, domstole, institutioner for social tryghed og
socialforsikringsforbund i en af de to kontraherende stater såvel som andre
skriftlige indlæg, der tjener til gennemførelsen af social tryghed, må ikke
afvises, fordi de er affattet i den anden kontraherende stats sprog.
Artikel 36.
De diplomatiske og konsulære myndigheder i begge de kontraherende stater
er bemyndigede til uden at skulle indhente særlige fuldmagt at repræsentere
de til ydelser fra den sociale tryghed berettigede i vedkommende stat overfor
alle offentlige myndigheder, domstole og institutioner for social tryghed i
den anden kontraherende stat.
Artikel 37.
1. Ansøgninger, der indgives til institutioner for
social tryghed eller andre kompetente myndigheder i en af de kontraherende
stater, er også gyldige som ansøgninger til forsikringsinstitutioner eller
andre kompetente myndigheder i den anden kontraherende stat.
2. Anke, som skal iværksættes inden for en foreskreven
tidsfrist overfor en til modtagelse af anke kompetent myndighed, gælder som
rettidigt iværksat, også når den inden for denne tidsfrist er iværksat
overfor en tilsvarende myndighed i den anden kontraherende stat. I dette
tilfælde oversender den pågældende myndighed ufortøvet ankeskriftet til den
kompetente myndighed. Er den myndighed, overfor hvilken anken er iværksat,
ikke kendt med, hvem der er den kompetente myndighed, kan sagen afgives til
de kontraherende staters øverste administrative myndigheder.
Kapitel 4.
Gennemførelse og fortolkning af
overenskomsten.
Artikel 38.
1. De to kontraherende staters øverste administrative
myndigheder træffer indbyrdes nærmere aftale vedrørende de til gennemførelse
af nærværende overenskomst nødvendige forholdsregler, i det omfang, sådanne
regler kræver en gensidig aftale. De kan særligt træffe overenskomster
vedrørende følgende spørgsmål:
1. Oprettelse i begge stater af forbindelsessteder,
der skal lette gennemførelsen af overenskomsten og direkte skal forhandle
indbyrdes,
2. lægeligt og administrativt tilsyn med personer, der
er berettigede til ydelser inden for den sociale tryghed.
Såfremt der oprettes forbindelsessteder, påhviler det i
Forbundsrepublikken Tyskland også det for renteforsikringen for arbejdere,
renteforsikringen for funktionærer og renteforsikringen for minearbejdere
kompetente forbindelsessted at afgøre de på grundlag af nærværende
overenskomsts afsnit IV fremsatte krav, for så vidt kompetencen hertil ikke
tilkommer forbundsbaneforsikringsanstalten eller søkassen. Afgørelse
vedrørende indankning af de af disse organer trufne afgørelser, der ønskes
indanket af en berettiget person med bopæl uden for Forbundsrepublikken
Tyskland, træffes af det overeordnede forsikringskontor
(Oberversicherungsamt), i hvis område det organ, hvis afgørelse indankes, har
sit sæde.
2. De øverste administrative myndigheder skal
endvidere til stadighed gensidigt holde hinanden underrettet om ændringer i
de i vedkommende stat gældende bestemmelser på den sociale trygheds område.
3. Offentlige myndigheder, institutioner for social
tryghed og socialforsikringsforbund i de to kontraherende stater skal give
hinanden gensidig underretning om alle foranstaltninger, som de træffer til
gennemførelse af nærværende overenskomst.
Artikel 39.
1. Tvistigheder vedrørende fortolkningen eller
anvendelsen af nærværende overenskomst skal løses ved aftale mellem de
øverste administrative myndigheder i de kontraherende stater.
2. Kan en tvistighed ikke løses på denne måde, skal
den på begæring af en af de to kontraherende stater forelægges en
voldgiftsret.
3. Voldgiftsretten nedsættes for hvert enkelt
tilfælde, således at hver af de kontraherende stater beskikker en
repræsentant, og de således beskikkede medlemmer vælger i fællesskab en
statsborger i en tredie stat som opmand. Beskikkes repræsentanter og opmand
ikke i løbet af tre måneder efter, at en kontraherende stat har tilkendegivet
sin hensigt om at indbringe sagen for voldgiftsretten, kan hver af de
kontraherende stater, når der ikke foreligger aftale om en anden
fremgangsmåde, bede præsidenten for Den internationale Domstol i Haag om at
foretage de fornødne udnævnelser. I tilfælde af, at retspræsidenten skulle
være statsborger i en af de kontraherende stater eller af andre grunde er
forhindret, skal en stedfortræder i hans embede foretage de fornødne
udnævnelser.
4. Voldgiftsretten træffer sine afgørelser på grundlag
af nærværende overenskomst under hensyntagen til de almindeligt anerkendte
retsgrundsætninger.
5. Voldgiftsrettens beslutninger træffes ved
stemmeflerhed. Afgørelserne er bindende. Hver af de kontraherende stater
bærer omkostningerne vedrørende sin repræsentant. De øvrige omkostninger
deles ligeligt mellem de to kontraherende stater. Iøvrigt fastsætter
voldgiftsretten selv sin forretningsgang.
Artikel 40.
Er der udredet bidrag til en forsikringsinstitution i en af de
kontraherende stater, uagtet de burde have været udredet til en
forsikringsinstitution i den anden kontraherende stat, anses førstnævnte
forsikringsinstitution som kompetent, indtil spørgsmålet om
forsikringsinstitutionernes indbyrdes kompetence er blevet afgjort ved
gensidig aftale, eller en tvist vedrørende kompetencespørgsmålet retskraftigt
er afgjort efter artikel 39. Den ved aftale tilvejebragt løsning eller
afgørelsen har kun virkning for de fremtidigt forfaldende forsikringsbidrag
og for fremtidigt indtrædende forsikringsbegivenheder.
Artikel 41.
1. Opstår der uoverensstemmelse mellem to staters
offentlige myndigheder eller institutioner for social tryghed om, hvilken
stats ret der skal anvendes, skal der tillægges den berettigede en foreløbig
ydelse, indtil der er truffet afgørelse vedrørende uoverensstemmelsen efter
artiklernes 39 eller 40.
2. Den foreløbige ydelse udredes af den institution
for social tryghed, i hvilken ansøgeren senest var forsikret, i
tvivlstilfælde af den institution for social tryghed, til hvilken der først
blev indgivet andragende.
3. Denne institution skal som foreløbig ydelse til den
berettigede udrede de ydelser, den ville være forpligtet til efter de for den
gældende bestemmelser.
4. Den endeligt forpligtede institution skal refundere
den institution, der har udredet den foreløbige ydelse, de udredede beløb
under eet. Er det beløb, som den berettigede har modtaget som foreløbig
ydelse, højere end de ham for samme tidsrum tilkommende endelige ydelser,
skal forskelsbeløbet af den endeligt forpligtede institution trækkes fra i de
fremtidig løbende ydelser, således at højst en trediedel af de enkelte
ydelsers værdi må medgå hertil.
Artikel 42.
De i de to kontraherende stater gældende bestemmelser om de forsikredes og
deres arbejdsgivers valgret og valgbarhed til organer for social tryghed og
til forbund af sådanne organer samt til offentlige myndigheder, der
administrerer social tryghed, berøres ikke af bestemmelserne i artikel 2.
Artikel 43.
Ved de øverste administrative myndigheder forstås i konventionen i
kongeriget Danmark arbejds- og socialministeren
i Forbundsrepublikken Tyskland forbunds-arbejdsministeren.
Afsnit VI.
Overgangs- og slutningsbestemmelser.
Artikel 44.
1. Bestemmelserne i nærværende overenskomst gældende
også for forsikringsbegivenheder, der er indtruffet før dens ikrafttræden;
ydelser skal dog kun udredes, for så vidt de forfalder efter overenskomstens
ikrafttræden. Ved anvendelsen af nærværende overenskomst skal der også tages
hensyn til bidragsperioder og bidragsfri perioder, som er tilbagelagt før
dens ikrafttræden, ligesom ophold i kongeriget Danmark før overenskomstens
ikrafttræden medregnes i den udstrækning , hvori sådanne opholdstider skal
tages i betragtning efter bestemmelserne i nærværende overenskomst.
2. Ydelser, der skal ydes efter denne overenskomst, og
som før dens ikrafttræden ikke blev ydet eller hvilede, fordi den berettigede
ikke boede i den af de kontraherende stater, i hvilken den forpligtede
forsikringsorganisation har sit sæde, skal ydes efter begæring. Ydelser, der
er fastsat før dens ikrafttræden og som forfalder senere, skal efter
ansøgning fastsættes påny i overensstemmelse med overenskomstens
bestemmelser; de kan også fastsættes påny ex officio; tidligere afgørelsers
retskaft er ikke til hinder herfor. hvis ansøgningen bliver fremsat indenfor
2 år efter overenskomstens ikrafttræden, skal ydelsen nyfastsættes eller
udbetales fra overenskomstens ikrafttræden at regne; bliver ansøgningen
fremsat senere, fra den 1. i den efter ansøgningsdagen følgende måned.
Ny-fastsættelse ex officio får virkning fra den 1. i den følgende måned.
3. For tiden før nærværende overenskomsts ikrafttræden
vil ydelser, der støttes på de heri indeholdte bestemmelser, ikke bliver
udredet, for så vidt intet andet måtte blive bestemt i en
tillægsoverenskomst.
4. Bestemmelserne i stk. 1, 1. punktum, og i stk, 2,
gælder ikke sygeforsikringsydelser.
Artikel 45.
Ved anvendelsen af bestemmelserne i nærværende overenskomst kan den
indsigelse, at forældelses- eller andre tidsfrister er udløbne, ikke gøres
gældende, såfremt de nødvendige begæringer indgives i løbet af en frist på
eet år efter nærværende overenskomsts ikrafttræden. Bestemmelserne i artikel
44, stk. 2, 3. punktum, berøres ikke heraf.
Artikel 46.
Nærværende overenskomst gælder også for landet Berlin, med mindre
Forbundsrepublikken Tysklands regering inden 3 måneder efter overenskomstens
ikrafttræden afgiver modstående erklæring overfor kongeriget Danmarks
regering.
Artikel 47.
1. Nærværende overenskomst er indgået for et tidsrum
af eet år fra tidspunktet for dens ikrafttræden at regne. Den fornyes
stiltiende fra år til år, medmindre den skriftligt opsiges af regeringen i en
af de to kontraherende stater, hvilket skal ske mindst 3 måneder før udløbet
af en eet- årig periode.
2. I tilfælde af opsigelse beholder nærværende
overenskomsts bestemmelser gyldighed for allerede erhvervede rettigheder;
bestemmelser, der begrænser udredelse af en ydelse indenfor den sociale
tryghed i tilfælde af ophold i udlandet, får ikke virkning for disse
rettigheder.
3. Med hensyn til rettigheder under erhvervelse, der
er erhvervet på det tidspunkt, de nærværende overenskomst ophører med at være
i kraft, skal overenskomstens bestemmelser med regler, der vil blive fastsat
i en tillægsoverenskomst.
Artikel 48.
1. Nærværende overenskomst skal ratificeres og
ratifikationsinstrumenterne udveksles i Bonn så snart som muligt.
2. Nærværende overenskomst træder i kraft den første
dag i den anden måned efter udgangen af den måned, i hvilken
ratifikationsinstrumenterne udveksles.
Til bekræftelse heraf har undertegnede underskrevet nærværende
overenskomst og forsynet den med deres segl.
Udfærdiget i København den 14. august 1953 i to eksemplarer på dansk og på
tysk, idet ordlyden i begge sprog har samme gyldighed.
For kongeriget Danmarks regering:
(sign.) Helga Pedersen
L.S.
For Forbundsrepublikken Tysklands regering:
(sign.) Anton Storch
L.S.
SLUTPROTOKOL.
Ved undertegnelsen af den i dag mellem kongeriget Danmark og
Forbundsrepublikken Tyskland afsluttede overenskomst om social tryghed
afgiver de to kontraherende staters befuldmægtigede erklæring om, at der
består enighed om følgende:
1. Overenskomsten gælder danske og tyske statsborgere
og de med disse i almindelighed ligestillede personer.
2. Ved forsikrede forstås i overenskomsten personer,
hvem der tilkommer rettigheder efter lovgivningen i en af de to kontraherende
stater under hensyntagen til overenskomsten på grundlag af et
forsikringsforhold, der vedrører dem selv eller et afledt forsikringsforhold.
3. Anvendelsen af bestemmelserne i overenskomstens
artikel 3, stk. 2, på renteforsikringens område beror på særlige aftaler
mellem de kontraherende stater.
4. Ved hjælp til børn af enker og enkemænd og til
forældreløse børn efter overenskomstens artikel 28 forstås ydelserne efter
lov om offentlig forsorg af 20 maj 1933 §§ 219 - 223 og 225- 230.
5. Ved frivillig forsikring forstås i overenskomsten
den frivillige selvforsikring eller frivillig videreforsikring i en af de to
kontraherende staters socialforsikring.
6. Med hensyn til overenskomstens anvendelse i landet
Berlin gælder følgende regler:
a. I stedet for de i artikel 30, stk. 2, nævnte forsikringsinstitutioner i
Forbundsrepublikken Tyskland indsættes de i landet Berlin kompetente
institutioner for ulykkesforsikring og renteforsikring.
b. Ved bidragsperioder og perioder med hvilende bidrag inden for
renteforsikringerne i overenskomstens artikel 30, stk 2, nr. 2, litra a, i
forbindelse med artikel 46, for så vidt disse perioder er tilbagelagt i
landet Berlin, forstås:
for tiden indtil 30. juni 1945 perioder, i hvilke den pågældende har været
medlem af de autoriserede institutioner for renteforsikring for arbejdere og
for renteforsikring for funktionærer,
for tiden fra 1. juli 1945 til 31. januar 1949 perioder, i hvilke den
pågældende har været medlem af »Versicherungsanstalt Berlin«,
for tiden fra 1. februar 1949 til 31. marts 1952 perioder, i hvilke den
pågældende har været medlem af »Versicherungsanstalt
Berlin-Wilmersdorf« og
for tiden efter 1. april 1952 perioder, i hvilke den pågældende har været
medlem af »Landesversicherungsanstalt Berlin«.
c. Ved Forsikringsinstitutioner med sæde i landet Berlin forstås i
overenskomstens artikel 30, stk. 2, nr. 2, litra b), underafsnit bb), i
forbindelse med artikel 46 for så vidt angår de under b) angivne tidsrum de
der nævnte forsikringsinstitutioner.
d. »Reichsversicherungsansalt für Angestellte«,
»Reichsknappschaft« og »Landesversicherungsanstalt
Brandenburg« skal ikke betragtes som forsikringsinstitutioner med sæde i
Forbundsrepublikken Tyskland og landet Berlin i medfør af overenskomstens
artikel 30, stk. 2, litra b), underafsnit bb), i forbindelse med artikel 46.
7. Kongeriget Danmarks regering vil anvende loven af
30. marts 1946 om konfiskation af tysk og japansk ejendom således, at
rettigheder, der følger af overenskomsten, ikke berøres heraf.
8. Ved medlemsskab i den danske sygeforsikring forstås
i overenskomstens afsnit II både nydende og bidragende medlemsskab.
9. Ved ydelsen af ventetillæg til dansk aldersrente
til en tysk statsborger tages opholdstider, der er tilbagelagt i Danmark før
overenskomstens ikrafttræden og efter det fyldte 65. år, kun i betragtning,
for så vidt og i det omfang, den pågældende tyske statsborger har udført
erhvervsmæssigt arbejde.
10. Den i overenskomstens artikel 17, stk. 1, nr. 2,
litra b), omhandlede gennemsnitlige årsindtægt fastsættes indtil videre til 3
000 D.M.
11. Som midlertidig afbrydelse i overenskomstens
artikel 29 forstås ved opholdsperioder på mindst femten år eller mindst fem
år afbrydelser, der hver for sig ikke overstiger fire måneder, og ved
opholdsperioder på mindst eet år afbrydelser, der hver for sig ikke
overstiger en måned. I begge tilfælde kan en noget længere afbrydelse anses
som midlertidig, når særlige grunde taler derfor. Der skal herved tages
hensyn til varigheden af pågældendes samlede ophold i opholdslandet og
grunden til, at opholdet er blevet afbrudt.
12. De to kontraherende staters regeringer påtænker
efter en passende tids forløb at iværksætte en undersøgelse af virkningerne
af overenskomstens afsnit IV eller af enkelte bestemmelser i dette afsnit,
særlig artikel 17, stk. 3, og artikel 21, og under hensyn til denne
undersøgelses resultat at gennemføre en tilpasning eller ændring af
overenskomsten, såfremt dens gennemførelse viser sig at medføre ensidig
belastning af den ene kontraherende stat eller utilsigtet ugunstig behandling
af de berettigede i en af de kontraherende stater.
De øverste administrative myndigheder i de to kontraherende stater træffer
nærmere aftale om, hvilke bevisligheder der vil være nødvendige ved den
efterfølgende undersøgelse af de økonomiske virkninger.
13. Forbundsrepublikken Tysklands regering har overfor
kongeriget Danmarks regering givet udtryk for sit ønske om, at man, så vidt
muligt snart, tager spørgsmålet op om udbetaling af dansk alders- og
invaliderente til renteberettigede i Forbundsrepublikken Tyskland eller i
tredieland. Repræsentanterne for kongeriget Danmarks regering har taget dette
ønske til efterretning og stillet i udsigt, at spørgsmålet til sin tid vil
blive overvejet.
14. De to kontraherende staters regeringer er enige
om, at der snarest muligt skal afsluttes en overenskomst mellem de to stater
om arbejdsløshedsforsikring.
15. Bestemmelserne i »Tillægsoverenskomst til
overenskomsten af 14. august 1953 mellem kongeriget Danmark og
Forbundsrepublikken Tyskland om social tryghed angående ydelse af renter for
tiden forud for overenskomstens ikrafttræden og angående særlige bestemmelser
for visse persongrupper« skal anvendes analogt på udbetaling af de
tillægsrenter fra afdeling B i det preussisch-hessische jernbaneselskabs
tidligere pensionskasse, som allerede blev udbetalt før den 8. maj 1945.
Forbundstrafikministeren skal for Forbundsrepublikken Tyskland varetage den
øverste administrative myndigheds beføjelser.
Nærværende slutprotokol udgør en del af overenskomsten mellem kongeriget
Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland om social tryghed og har gyldighed
under samme forudsætninger og i samme tidsrum som denne.
Udfærdiget i København den 14. august 1953 i to eksemplarer på dansk og
tysk, idet ordlyden i begge sprog har samme gyldighed.
For kongeriget Danmarks regering:
(sign.) Helga Pedersen
For Forbundsrepublikken Tysklands regering:
(sign.) Anton Storch
TILLÆGSOVERENSKOMST
til overenskomsten af 14. august 1953 mellem kongeriget Danmark og
Forbundsrepublikken Tyskland om social tryghed angående ydelse af renter for
tiden forud for overenskomstens ikrafttræden og angående særlige bestemmelser
for visse persongrupper.
Hans majestæt kongen af Danmark og Forbundsrepublikken Tysklands præsident
er kommet overens om at afslutte denne tillægsoverenskomst til gennemførelsen
af overenskomsten af 14. august 1953 mellem kongeriget Danmark og
Forbundsrepublikken Tyskland om social tryghed og har i denne anledning til
deres befuldmægtigede udnævnt:
HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK:
Justitsminister Helga Pedersen;
FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND's PRÆSIDENT:
Arbejdsminister Anton Storch,
hvilke efter at have udvekslet deres fuldmagter, der er fundet at være i
god behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser:
Afsnit I.
Ulykkesforsikring.
Artikel 1.
For tiden før overenskomsten af 14. august 1953 mellem kongeriget Danmark
og Forbundsrepublikken Tyskland om social tryghed - i det følgende betegnet
som overenskomsten - træder i kraft, skal der til danske og tyske
statsborgere, der opholder sig i en af de to kontraherende stater ydes renter
fra ulykkesforsikringen (forsikring mod følger af ulykkestilfælde indtruffet
under arbejdet og erhvervssygdomme), herunder også kapitalbeløb og dagpenge
efter dansk ret, efter de bestemmelser, der gælder for den til fastsættelsen
at renterne kompetente forsikringsinstitution.
Afsnit II.
Renteforsikringer.
Artikel 2.
Til personer, som enten
a) i medfør af Versaillestraktatens artikel 112 har erhvervet dansk
statsborgerret
eller
b) medfør af Versaillestraktatens artikel 113 har opteret for Danmark,
og som forud for 8. maj 1945 har erhvervet krav på rente fra den tyske
renteforsikring for funktionærer, skal der ydes renter efter de bestemmelser,
som gælder for den kompetente tyske forsikringsinstitution.
det samme gælder for forsikrede eller deres efterladte, for hvilke
betingelserne for at modtage rente fra den tyske renteforsikring for
funktionærer var opfyldt før overenskomstens ikrafttræden, eller blive
opfyldt gennem efterbetaling af bidrag, men for hvilke renten dog endnu ikke
er blevet fastsat.
Artikel 3.
De i artikel 2 nævnte personer, som har vedligeholdt deres rettigheder
under erhvervelse i den tyske renteforsikring for funktionærer indtil den 8.
maj 1945, kan efterbetale rettigheder for perioder efter 8. maj 1945 og
indtil nærværende tillægsoverenskomsts ikrafttræden eller, såfremt
forsikringsbegivenheden er indtrådt før overenskomstens ikrafttræden, indtil
dette tidspunkt. Efterbetaling kan kun finde sted indenfor en frist på to år
regnet fra nærværende tillægsoverenskomsts ikrafttræden. For perioder fra 1.
juni 1949 at regne kan der også udredes bidrag for at sikre sig en højere
rente.
Artikel 4.
Bestemmelserne i overenskomstens afsnit IV, artikel 30, stk. 2, nr. 2, og
artikel 44 gælder ikke for de i artiklerne 2 og 3 nævnte personer.
Artikel 5.
Til danske statsborgere, der indenfor tiden fra 1. september 1939 indtil
overenskomstens ikrafttræden er flyttet fra Forbundsrepublikken Tyskland til
kongeriget Danmark og som forud for den 8. maj 1945 har erhvervet krav i de
tyske renteforsikringer, ydes der renter efter de bestemmelser, der gælder
for den kompetente tyske forsikringsinstitution.
Det samme gælder for forsikrede eller deres efterladte, for hvilke
betingelserne for at modtage rente fra den tyske renteforsikring for
funktionærer var opfyldt før overenskomstens ikrafttræden, eller bliver
opfyldt gennem efterbetaling af bidrag, men for hvilke renten dog endnu ikke
er blevet fastsat.
Artikel 6.
De i artikel 5 nævnte personer, som har vedligeholdt deres rettigheder
under erhvervelse i de tyske renteforsikringer indtil deres flytning til
kongeriget Danmark, kan for fortsat at vedligeholde rettigheder under
erhvervelse efterbetale bidrag for perioder efter bortrejsen fra
Forbundsrepublikken Tyskland indtil nærværende tillægsoverenskomstens
ikrafttræden eller, såfremt forsikringsbegivenheden er indtrådt før
overenskomstens ikrafttræden, indtil dette tidspunkt. Bestemmelserne i
artikel 3, 2. og 3. punktum, finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 7.
Bestemmelserne i overenskomstens afsnit IV og artikel 44 gælder for de i
artiklerne 5 og 6 nævnte personer ikke for tiden forud for dens ikrafttræden.
For tiden derefter gælder overenskomsten uindskrænket.
Afsnit II.
Fælles bestemmelser.
Artikel 8.
Bestemmelserne i overenskomsten mellem kongeriget Danmark og
Forbundsrepublikken Tyskland om social tryghed og den til gennemførelse eller
supplering af denne trufne overenskomst finder anvendelse, medmindre der er
fastsat andet i denne tillægsoverenskomst.
Artikel 9.
1. Tillæg til og forhøjelser af renter ydes også for
tiden før overenskomstens ikrafttræden efter de til enhver tid i vedkommende
stat gælder bestemmelser.
2. Renteudbetalinger for tiden forud for 1. juni 1948
omregnes efter forholdet 10 Reichsmark = 1 Deutsche Mark.
3. Er en person, der er berettiget til at oppebære en
rente, afgået ved døden før modtagelsen af renten, finder de i vedkommende
stat gældende regler anvendelse med hensyn til retten til at oppebære endnu
ikke udbetalte renter og med hensyn til den fremgangsmåde, der fortsat skal
følges; bestemmelserne i overenskomstens artikel 37 skal anvendes analogt. Er
en forsikret eller en person, der er berettiget til at oppebære enke- eller
enkemandsrente, afgået ved døden før overenskomstens ikrafttræden uden at
have andraget en rente, betragtes andragendet om rente som fremsat i den
måned, i hvilken forsikringsbegivenheden påviselig er indtrådt. For perioder
indtil overenskomstens ikrafttræden ydes der ikke udbetalinger til juridiske
personer.
Artikel 10.
1. Ydelserne fastsættes på begæring eller for
ulykkesforsikringens vedkommende også af myndighederne ex officio. Tidligere
afgørelsers retskraft skal ikke være til hinder herfor. renterne ydes -
uanset bestemmelserne i nærværende overenskomst - fra det tidspunkt, der
følger af de i de enkelte stater gældende bestemmelser, og ikke for noget
tidsrum, der ligger forud for den 1. juli 1945. har den berettigede ikke
fremsat andragende om rente før overenskomstens ikrafttræden, betragtes
andragendet som fremsat i den måned, i hvilken forsikringsbegivenheden
påviselig er indtrådt. Forsåvidt vedkommende myndigheder ikke fastsætter
ydelserne ex officio, kan begæringer om ydelsernes fastsættelse fremsættes
indenfor et tidsrum af to år fra overenskomstens ikrafttræden.
2. Begæring om rente skal rettes til det
forbindelsessted, der er kompetent ifølge den administrative aftale, der
træffes i tilknytning til overenskomsten, og som findes i den af de
kontraherende stater, i hvilken ansøgeren opholder sig.
Artikel 11.
De overførsler, der skal finde sted i medfør af nærværende
tillægsoverenskomst, skal behandles som løbende betalinger efter
overenskomstens artikel 31, stk. 2. Dette gælder også renter, som af de
forpligtede forsikringsinstitutioner er blevet indsat på spærrede konti til
kredit for modtageren.
Afsnit IV.
Slutningsbestemmelser.
Artikel 12.
De øverste administrative myndigheder i i de to kontraherende stater kan
fastsætte nærmere bestemmelser til gennemførelse af nærværende
tillægsoverenskomst.
Artikel 13.
1. Nærværende tillægsoverenskomst skal ratificeres.
ratifikationsinstrumenterne skal udveksles i Bonn så snart som muligt.
2. Nærværende tillægsoverenskomst træder i kraft
samtidig med overenskomsten; den vil være gældende for samme tidsrum som
overenskomsten.
Til bekræftelse heraf har undertegnede underskrevet nærværende
tillægsoverenskomst og forsynet den med deres segl.
Udfærdiget i København den 14. august 1953 i to eksemplarer på dansk og på
tysk, idet ordlyden i begge sprog har samme gyldighed.
For kongeriget Danmarks regering:
(sign.) Helga Pedersen
L.S.
For Forbundsrepublikken Tysklands regering:
(sign.) Anton Storch
L.S.
Udvekslingen af det danske og det tyske ratifikationsinstrument har fundet
sted i Bonn den 28. september 1954, og overenskomsten med tilhørende
slutprotokol samt tillægsoverenskomst vil derefter i henhold til
overenskomstens artikel 48 og tillægsoverenskomstens artikel 13 træde i kraft
den 1. november 1954.
Udenrigsministeriet, den 7. oktober
1954.
Hans Hedtoft.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af protokollerne af 11. december 1953 til to europæiske midlertidige overenskomster af samme dato om social tryghed Retsinformation · 13. maj 1966
- Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996 om ændring og ajourfoering af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og af forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemfoerelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 EU-lovgivning · 2. december 1996
- Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne (Tiltrædelsesakten) Bilag til Tiltrædelsesakten Bilag I. Den i Tiltrædelsesaktens artikel 29 nævnte liste (* 1) Retsinformation · 16. november 1972
- Bekendtgørelse af den internationale konvention af 6. december 1951 om plantebeskyttelse. (* 1) Retsinformation · 15. august 1962
- Bekendtgørelse om genanvendelse af dansk-tyske overenskomster. Retsinformation · 26. september 1960
- Bekendtgørelse af protokol at 31. oktober 1963 vedrørende privilegier og immuniteter for Den europæiske Rumforskningsorganisation (ESRO) (* 1) Retsinformation · 28. august 1968