Bekendtgørelse af lov om registrerede revisorer(* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 45 afgørelser
Retsinformation 31, Klagenævn (Nævnenes Hus) 14
- § 11 b 16
- § 11 d 15
- § 4 a 8
- § 6 a 8
- § 1 8
- § 11 a 5
- § 11 3
- § 7 2
- § 10 2
- § 8 2
- § 6 2
- § 4 1
- § 11 c 1
- § 12 a 1
- § 1 a 1
De nyeste afgørelser
- 03-226.941 - Registreret revisor - krav om bestået kvalifikationseksamen (11. april 2005) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. april 2005
- God revisorskik Retsinformation · 1. august 2001
- God revisorskik Retsinformation · 30. maj 2001
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 22. december 2000
- God revisorskik Retsinformation · 8. september 1999
- God revisorskik Retsinformation · 7. september 1999
- Forældelse Retsinformation · 3. juni 1999
- Tilsidesat pligter stillingen som revisor medfører God revisorskik Retsinformation · 5. maj 1999
- Uforeneligt erhvervsarbejde med stillingen som revisor Udlejningsvirksomhed Retsinformation · 5. maj 1999
- God revisorskik Retsinformation · 5. maj 1999
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om registrerede
revisorer(* 1)
Herved bekendtgøres lov om registrerede revisorer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 763 af 22. august 1994, med de ændringer, der følger af
lov nr. 377 af 22. maj 1996 og lov nr. 386 af 22. maj 1996.
Kapitel 1
Optagelse i registret
§ 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører et
revisorregister.
Stk. 2. Ret til at blive optaget i Revisorregistret og
dermed til at benytte betegnelsen »registreret revisor« har enhver
person, der
1) har bopæl her i landet,
2)4) er myndig og ikke under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller
under samværgemål efter værgemålslovens § 7,
3) ikke har anmeldt betalingsstandsning og ikke er under konkurs,
4) har bestået eksaminer eller prøver, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
har godkendt til dette formål,
5) i mindst 3 år efter det fyldte 18. år har deltaget i udførelse af
navnlig opgaver, der vedrører revision af årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber eller tilsvarende finansielle oversigter, på en registreret eller
statsautoriseret revisors kontor og
6) er forsikret mod økonomiske krav, som måtte følge af udførelsen af
hvervet som registreret revisor. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter
regler herom, herunder om forsikringens omfang og art samt dens tidsmæssige
udstrækning.
Stk. 3. Optagelse i registret kan nægtes under de i
borgerlig straffelovs § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder. Endvidere kan
optagelse i registret nægtes, såfremt den pågældende i stilling eller erhverv
har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende
Læs alt
ikke vil drive virksomhed som registreret revisor på forsvarlig måde. Endelig
kan optagelse i registret nægtes, såfremt den pågældende har en forfalden
gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undtage fra
betingelserne i stk. 2, nr. 5. Registreringen kan i så fald tidsbegrænses.
§ 2. Ved optagelse i Revisorrregistret betales et af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsat gebyr. Styrelsen kan bestemme, at
gebyret kan opkræves efterfølgende, og at der kan fastsættes gebyr for
rykkerbreve m.v. ved for sen betaling. Der udleveres den pågældende et bevis
for den stedfundne registrering.
§ 2 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fratage en
registreret revisor retten til at være optaget i registret, såfremt den
pågældende har en forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. og
derover. Frakendelsen kan ske på tid fra 1 til 5 år eller indtil videre.
Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til domstolsprøvelse efter
stk. 2 og om fristen herfor.
Stk. 2. En afgørelse i henhold til stk. 1, kan af den,
afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende. Styrelsen anlægger sag mod den
pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende
virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under
sagens behandling skal have adgang til at udøve virksomhed som registreret
revisor. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den
ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt,
bestemme, at virksomheden som registreret revisor ikke må drives under
ankesagens behandling.
§ 3. En registreret revisor slettes i registreret,
1) når vedkommende dør,
2) hvis betingelserne i § 1, stk. 2, nr. l, 2, 3 eller 6, ikke længere er
opfyldt,
3) hvis retten til at være optaget i registret frakendes efter § 11, stk.
2, eller borgerlig straffelovs § 79, eller
4) hvis den pågældende driver et erhverv eller indtager en stilling, der
efter § 6 a, stk. 1 og 2, ikke kan forenes med virksomheden som registreret
revisor.
Stk. 2. Efter anmodning fra Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen skal en registreret revisor godtgøre at være dækket af en
forsikring som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 6. Dokumentation herfor skal være
modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at anmodningen
er meddelt. Er dette ikke tilfældet, slettes den pågældende i registret.
Stk. 3. Slettes en registreret revisor, skal
registreringsbeviset straks tilbageleveres Erhvervs og Selskabsstyrelsen. Det
samme gælder, hvis revisoren er slettet i registret efter § 2 a.
Stk. 4. Ophører grunden til, at en revisor er slettet,
skal den pågældende på ny optages i registret efter anmodning og uden
betaling af gebyr.
§ 4. Kun personer, der er optaget i Revisorregistret,
må benytte betegnelsen »registreret revisor«.
Kapitel 2
Registrerede revisorers virksomhed
§ 4 a. En registreret revisors virksomhed omfatter
revision af regnskaber m. v. samt rådgivning og assistance i forbindelse
hermed og inden for tilgrænsende områder.
Stk. 2. En registreret revisor skal udføre sit hverv
med omhu, nøjagtighed og den hurtighed, som hvervets beskaffenhed tillader,
samt i overensstemmelse med god revisorskik.
Stk. 3. En registreret revisor er offentlighedens
tillidsrepræsentant under udøvelse af revision. Det samme gælder ved
afgivelse af erklæringer og rapporter, der kræves i henhold til lovgivningen
eller ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens egen brug.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om registrerede revisorers virksomhed, påtegninger og andre
erklæringer samt for udførelse af revisionsarbejder.
§ 5. Registrerede revisorer samt selskaber, som
driver bogførings-, regnskabs- eller revisionsvirksomhed med registrerede
revisorer som deltagere eller ansatte, må kun have mere end et kontorsted,
hvis hvert kontor ledes af en til virksomheden knyttet registreret revisor,
der kun er leder af det pågældende kontor.
Stk. 2. Før et kontorsted etableres, skal der indgives
anmeldelse herom til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 6. En registreret revisors påtegning på et regnskab
anses, medmindre andet fremgår af påtegningen, som udtryk for, at regnskabet
er revideret af den pågældende, og at det er rigtigt opstillet på grundlag af
bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier,
rettigheder og forpligtelser og i overensstemmelse med lovgivningens og
eventuelle vedtægters krav til regnskabsaflæggelsen.
§ 6 a. Stillingen som registreret revisor kan ikke
forenes med nogen stats- eller kommunal tjenestemandsstilling eller anden
fastlønnet stilling i offentlig virksomhed bortset fra stilling som lærer ved
en undervisningsinstitution eller som medarbejder ved en videnskabelig
institution.
Stk. 2. Stillingen som registreret revisor er
uforenelig med udøvelsen af anden erhvervsvirksomhed end den i § 4 a nævnte
eller med stilling som bestyrelsesmedlem, direktør, administrator, likvidator
eller i øvrigt som ansat i en virksomhed, der driver anden erhvervsvirksomhed
end den i § 4 a nævnte.
Stk. 3. En registreret revisor må ikke have en sådan
ejerandel i en virksomhed, der driver anden virksomhed end den i § 4 a
nævnte, at revisor derved får indflydelse på eller en mere betydelig
økonomisk interesse i den pågældende virksomhed. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen kan fastsætte en frist for afhændelse af sådanne
ejerandele.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undtage fra
stk. 1-3, hvis det skønnes, at den omhandlede virksomhed eller stilling er
uden indflydelse på revisors uafhængighed.
Stk. 5. Ønsker en registreret revisor at udøve
virksomhed eller beklæde en stilling, der er uforenelig med stillingen som
registreret revisor, skal den pågældende, inden virksomheden påbegyndes eller
stillingen overtages, anmode Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om at blive
slettet i Revisorregistret.
§ 6 b. Virksomhed som registreret revisor, jf. § 4 a,
må kun udøves som enkeltmandsvirksomhed, interessentskab eller i aktie- eller
anpartsselskab. Virksomheden må alene drive revisionsvirksomhed og eje
revisionsvirksomhed.
Stk. 2. I interessentskaber skal alle interessenterne
være registrerede revisorer.
Stk. 3. I aktie- og anpartsselskaber skal flertallet af
bestyrelsesmedlemmerne være registrerede revisorer. Er anpartsselskabet uden
bestyrelse, skal direktionen alene bestå af registrerede revisorer.
Stk. 4. Aktier og anparter må alene ejes af
1) registrerede revisorer,
2) virksomheder, der i overensstemmelse med denne paragraf driver eller
ejer revisionsvirksomheder,
3) personer, der er fuldtidsbeskæftigede i revisionsvirksomheden,
4) personer, der er deltidsbeskæftigede i revisionsvirksomheden, og som
derudover ikke har anden erhvervsmæssig beskæftigelse,
5) medarbejderforeninger i den pågældende revisionsvirksomhed, der er
uafhængige af revisionsvirksomhedens ledelse og alene ejer aktier eller
anparter i revisionsvirksomheden samt alene har de under nr. 3 og 4 nævnte
personer som medlemmer, samt
6) personer, der har erhvervet aktierne eller anparterne som led i en
medarbejderordning.
Stk. 5. De i stk. 4, nr. 3, 4 og 6, nævnte personer,
der ikke er registrerede revisorer, samt de i stk. 4, nr. 5, nævnte
foreninger må tilsammen højst eje 30 pct. af aktie- eller indskudskapitalen
og må tilsammen højst råde over 30 pct. af stemmerettighederne i selskabet.
Stk. 6. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan tillade, at
andre end de i stk. 2 og 4 nævnte har ejerinteresser i en
revisionsvirksomhed, såfremt forholdene taler herfor. Styrelsen kan endvidere
tillade, at der drives revisionsvirksomhed sammen med udenlandske revisorer,
såfremt forholdene taler herfor.
Stk. 7. Aktier skal udstedes på navn og må ikke være
omsætningspapirer. En erhverver af en aktie eller anpart skal anmelde sin
adkomst til selskabet senest 4 uger efter erhvervelsen. Aktier eller anparter
skal afhændes senest 8 uger, efter at ejerforholdet er kommet i strid med
stk. 4 eller 5. Afhændes aktierne eller anparterne ikke rettidigt, skal
selskabet straks tvangsindløse aktierne eller anparterne. Ved
tvangsindløsningen finder reglerne i aktieselskabslovens §§ 20 b og 20 c
henholdsvis anpartsselskabslovens §§ 14 d og 14 e tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om udøvelse af revisionsvirksomhed i selskabsform, herunder
regler om offentliggørelse af ejerforholdene i revisionsvirksomheden, om
udøvelse af stemmeretten på aktierne eller anparterne i revisionsvirksomheden
samt om afhændelse af en aktie eller anpart i tilfælde af en aktionærs eller
anpartshavers død eller slettelse i Revisorregistret.
§ 6 c. Uanset bestemmelserne i § 6 a, stk. 2, og § 6
b, stk. 1, kan revisionsvirksomhed, jf. § 4 a, udøves i de landøkonomiske
foreningers rådgivningskontorer, der er tilknyttet eller drives under De
danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug eller Dansk
Erhvervsgartnerforening, og registrerede revisorer kan tage ansættelse i
disse rådgivningskontorer. Sådanne revisorer må alene udføre
revisionsvirksomhed for fysiske og juridiske personer, der driver
landbrugsvirksomhed, og hos hvem rådgivningskontoret i et regnskabsår ikke
har en større andel af sin omsætning end 5 pct.
Stk. 2. Registrerede revisorer, der er ansat på de i
stk. 1 nævnte rådgivningskontorer, må ikke udøve anden revisionsvirksomhed
eller have ejerandele i en revisionsvirksomhed.
§ 7. Ingen registreret revisor må i sin virksomhed
afgive erklæring, når
1) den pågældende ved tjenesteforhold, ved ægteskab, ved faste
samlivsforhold, ved adoptiv- eller plejeforhold eller ved slægts- eller
svogerskab i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nært som
søskendebørn er knyttet til den, som har begæret erklæringen, eller hos hvem
revisionen ønskes udført, eller til vedkommendes bogholder eller kasserer,
2) den pågældende i tilfælde af, at erklæringen er begæret af
erhvervsvirksomheder eller institutioner, eller revisionen ønskes udført hos
disse, på nogen af de under 1) angivne måder er knyttet til medlemmer af
vedkommende bestyrelse eller direktion eller til virksomhedens eller
institutionens kasserer eller bogholder,
3) den virksomhed, om hvis forhold erklæring ønskes afgivet, eller hos
hvem revisionen ønskes udført, har nogen form for økonomisk interesse i den
revisionsvirksomhed, hvortil revisor er knyttet,
4) den virksomhed, om hvis forhold erklæring ønskes afgivet, eller hos
hvem revisionen ønskes udført, eller denne virksomheds ledelsesmedlemmer
eller ansatte har ret til at udpege medlemmer til revisionsvirksomhedens
bestyrelse eller til bestyrelsen i revisionsvirksomhedens modervirksomhed,
5) revisor, dennes ægtefælle, forældre eller børn eller den, som revisor
lever sammen med i et fast samlivsforhold, har mere end en ubetydelig
økonomisk interesse i den virksomhed, om hvis forhold erklæring ønskes
afgivet, eller hos hvem revisionen ønskes udført, eller
6) der foreligger andre omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl
om revisors uafhængighed.
Stk. 2. En registreret revisor skal ved udførelsen af
revisionsopgaver uden for Danmark iagttage de bestemmelser om uafhængighed,
der gælder for lovpligtig revision i vedkommende land.
§ 8. En revisionsvirksomhed må ikke i hvert af tre på
hinanden følgende regnskabsår have en større andel af sin omsætning end 20
pct. hos en klient. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undtage herfra,
såfremt der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 2. Registrerede revisorer må ikke betinge sig
højere vederlag for deres arbejde, end der kan anses for rimeligt.
Stk. 3. Ej heller må registrerede revisorer for deres
arbejde betinge sig et vederlag, hvis betaling eller størrelse gøres afhængig
af et projekts gennemførelse, det økonomiske resultat eller andre økonomiske
konsekvenser af arbejdet.
§ 8 a. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om
klageadgangen for afgørelser, der træffes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
§ 8 b. Er der i lovgivningen eller i en virksomheds
vedtægter foreskrevet valg af flere revisorer, kan en valgt registreret
revisors personale eller revisorer, med hvilke der drives
revisionsvirksomhed, ikke vælges som medrevisorer. Vælges et revisionsselskab
eller en i et sådant ansat registreret revisor som den ene revisor, kan ingen
i revisionsselskabet ansat person vælges som medrevisor.
§ 8 c. En registreret revisor må højst beskæftige 3
revisormedarbejdere, som ikke i mindst 3 år efter det fyldte 18. år har
deltaget i udførelsen af navnlig opgaver, der vedrører revision af
årsregnskaber, konsoliderede regnskaber eller tilsvarende finansielle
oversigter, på en statsautoriseret eller registreret revisors kontor. Når
særlige omstændigheder taler derfor, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
undtage fra denne bestemmelse.
Kapitel 3
Bestemmelser vedrørende straf m.v.
§ 9. Overtrædelse af § 3, stk. 3, § 4, § 5, § 6 a,
stk. 1 og 2, § 6 b, stk. 1-5 og 7, § 6 c, § 7, stk. 1, nr. 1-5, og stk. 2, §
8, stk. 1 og 3, samt § 8 b straffes med bøde, medmindre strengere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. I forskrifter, der gives af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. En registreret revisor, der i sin virksomhed
afgiver urigtig skriftlig erklæring eller skriftligt bevidner noget, hvorom
den pågældende ingen kundskab har, eller underskriver på et regnskab, som
ikke er revideret af vedkommende, uden at dette fremgår af den afgivne
revisionserklæring, straffes med bøde eller hæfte, medmindre strengere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
§ 10. Borgerlig straffelovs §§ 144, 150-152 og
154-157 finder tilsvarende anvendelse på registrerede revisorer. For så vidt
angår disses medarbejdere, finder samme lovs §§ 144, 152 og 155 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. En registreret revisor, der fratræder et hverv,
har uanset straffelovens regler om tavshedspligt ret til at meddele den
revisor, der træder i stedet, grunden til sin fratræden.
§ 11. Foreningen af Registrerede Revisorer opretter
et Disciplinærnævn, hvis forretningsorden udstedes af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Disciplinærnævnet består af en formand, der skal være
dommer, og mindst 4 andre medlemmer, hvoraf 2 skal være registrerede
revisorer og 2 skal være repræsentanter for regnskabsbrugerne. Ved udvidelse
af medlemskredsen skal der udnævnes lige mange registrerede revisorer og
repræsentanter for regnskabsbrugerne. Nævnets formand og medlemmer udpeges af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der ligeledes kan udpege en dommer som
næstformand. Formandsskab og medlemmer udpeges for en periode af indtil 4 år.
Stk. 2. Ved Disciplinærnævnets behandling af en sag
skal foruden formanden eller næstformanden mindst deltage 1 registreret
revisor og 1 repræsentant for regnskabsbrugerne. Deltager flere medlemmer
skal antallet af registrerede revisorer svare til antallet af repræsentanter
for regnskabsbrugerne.
Stk. 3. Klager over, at en registreret revisor ved
udøvelsen af sin virksomhed har tilsidesat de pligter, som stillingen
medfører, kan indbringes for Disciplinærnævnet. Klager over revisors vederlag
samt kollegiale sager kan ikke indbringes for Disciplinærnævnet.
Disciplinærnævnet skal behandle klagerne uden hensyn til, om indklagede er
medlem af Foreningen af Registrerede Revisorer.
Stk. 4. Disciplinærnævnet eller formanden kan afvise at
behandle klager fra personer, der ikke har en retlig interesse i det forhold,
klagen angår, samt klager, der på forhånd må skønnes grundløse. Er en klage
indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren,
anklagemyndigheden eller Foreningen af Registrerede Revisorer, skal
Disciplinærnævnet behandle klagen.
Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte
regler om, at klageren skal betale et gebyr til Disciplinærnævnet for at få
behandlet en klage.
§ 11 a. En registreret revisor, der ved udøvelsen af
sin virksomhed tilsidesætter de pligter, som stillingen medfører, kan af
Disciplinærnævnet tildeles en advarsel eller pålægges en bøde på ikke over
200.000 kr. Bøden tilfalder statskassen.
Stk. 2. Finder Disciplinærnævnet, at det over for en
indklaget kan blive aktuelt at bringe rettighedsfrakendelse i anvendelse, jf.
§ 19 a, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer, skal nævnet med en
begrundet redegørelse henvise sagen til behandling i Revisornævnet.
Stk. 3. Disciplinærnævnet kan lade afhøring af parter
og vidner foretage ved byretten på det sted, hvor parten eller vidnet bor.
Stk. 4. Påhviler der den revisionsvirksomhed, hvori den
pågældende revisor er indehaver eller er ansat, et medansvar for forhold, som
nævnt i stk. 1, kan revisionsvirksomheden pålægges en advarsel eller en bøde,
der tilfalder statskassen, på ikke over 500.000 kr. Revisionsvirksomheden kan
alene pålægges sanktioner, såfremt virksomheden er inddraget som part i en
klagesag for Disciplinærnævnet eller Revisornævnet.
Stk. 5. Revisornævnets formand kan efter indstilling
fra formanden for Disciplinærnævnet i større og komplicerede sager udvælge en
sagkyndig til at forelægge sagen for Disciplinærnævnet og foretage afhøringer
for nævnet. Udgiften til den sagkyndige afholdes af Foreningen af
Registrerede Revisorer. I sager indbragt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Finanstilsynet, skatteministeren eller anklagemyndigheden afholdes udgiften
af den pågældende myndighed.
Stk. 6. Disciplinærnævnet kan bestemme, at en afgørelse
skal offentliggøres.
§ 11 b. Disciplinærnævnets afgørelse kan af sagens
parter indbringes for Revisornævnet. Indbringelsen skal være modtaget i
Revisornævnet senest 3 måneder efter afgørelsens meddelelse. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, skatteministeren, anklagemyndigheden og
Foreningen af Registrerede Revisorer kan inden for samme frist indbringe
enhver afgørelse, der er truffet af Disciplinærnævnet, for Revisornævnet.
Stk. 2. Sagens indbringelse for Revisornævnet har
opsættende virkning.
§ 11 c. Forældelsesfristen er 5 år regnet fra den
dag, da den pligtstridige handling eller undladelse er ophørt.
Stk. 2. Forældelsesfristen afbrydes ved indgivelse af
klage til Disciplinærnævnet.
§ 11 d. Erhvervs-og Selskabsstyrelsen kan bestemme,
at det i § 11 omhandlede Disciplinærnævn også kan behandle klager over
registrerede revisorer, der er registreret af den færøske
registreringsmyndighed.
Stk. 2. Reglerne i §§ 19-22 a i lov om
statsautoriserede revisorer finder anvendelse på Revisornævnets behandling af
sager vedrørende registrerede revisorer.
Kapitel 3 a
Frister
§ 11 e. De frister, der er fastsat i eller i henhold
til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den
begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af
såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf.
stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,
fandt sted.
Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen,
jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste
fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,
fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en
månedsdag, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden
uanset dens længde.
Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf.
stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,
fandt sted.
Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag,
grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den
førstkommende hverdag.
Kapitel 4
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 12. Loven træder i kraft den 1. november 1970.
Stk. 2. Revisorer har indtil den 1. november 1971 ret
til at blive optaget i Revisorregistret, hvis de
1) opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, nr. 1-5, jf. stk. 3, og gennem
mindst 3 år har drevet selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv,
2) opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, nr. 1-4, jf. stk. 3, og gennem
mindst 10 år har drevet selvstændig revisorvirksomhed som hovederhverv eller
3) opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, nr. 1-4, jf. stk. 3, og efter
det fyldte 40. år gennem mindst de seneste 10 år har været ansat hos en
statsautoriseret revisor og der deltaget i alle almindeligt forekommende
bogførings-, regnskabs- og revisionsarbejder.
§ 12 a. (Udeladt)
§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som
landsdelens særlige forhold tilsiger. Lov nr. 851 af 23. december 1987
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. januar 1988. Lov nr. 815 af 21. december 1988
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989,
således at den finder anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. januar 1989
eller senere.
Stk. 2-4. (Udeladt) Lov nr. 936 af 27. december 1991 indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 20
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 2)
§ 21
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. (Udeladt)
Stk. 3. §§ 3, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 16 kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 4. (Udeladt) Lov nr. 1003 af 19. december 1992
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1993.
Stk. 2. Revisornævnets formand bestemmer, om en
verserende sag for Revisornævnet skal behandles af dette nævn, eller om sagen
skal overgå til behandling i det pågældende Disciplinærnævn. Lov nr. 427 af
1. juni 1994 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
I § 4, stk. 1, fastsættes, at de ændringer, som angår § 1, stk. 2, nr. 5
og 6, § 1, stk. 3, sidstepkt., § 2 a, stk. 1, 1. pkt., § 3, stk. 1, nr. 4, §
4 a, § 6, stk. 2 (ophæves), §§ 6 a-c, § 7, stk. 1, § 7, stk. 1, nr. 3-6, § 8
og § 9, stk. 1, træder i kraft den 1. september 1994, jf. dog stk. 4-6.
Bestemmelserne i § 1, stk. 2, nr. 5, træder dog først i kraft den 1. januar
1996.
I § 4, stk. 2, fastsættes, at de ændringer, som angår § 11, stk. 1, 1.
pkt., § 11 a, stk. 2-5, og § 11 d træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.(* 3)
I § 4, stk. 4, fastsættes, at fysiske eller juridiske personer, der før
den 19. januar 1994 har erhvervet ejerandele i en virksomhed, senest den 1.
januar 1997 skal have bragt disse ejerandele i overensstemmelse med § 6 a,
stk. 3, og 6 b, stk. 4 og 5. Revisionsvirksomheder, der er oprettet før den
19. januar 1994, skal senest den 1. januar 1997 have bragt deres selskabsform
og ledelsesforhold i overensstemmelse med § 6 b, stk. 1, 3 og 7.
I § 4, stk. 5, fastsættes, at registrerede revisorer, der er omfattet af §
6 c, senest den 1. januar 1997 skal have bragt deres virksomhedsudøvelse i
overensstemmelse med § 6 c, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2.
I § 4, stk. 6, fastsættes, at bestemmelserne i § 8, stk. 1, finder
anvendelse på regnskabsår, der påbegyndes den 1. september 1994 eller senere.
I § 5 fastsættes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved
kgl. anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som denne
landsdels særlige forhold tilsiger. Lov nr. 377 af 22. maj 1996 indeholder
bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 14
I § 14, stk. 1, fastsættes det, at loven træder i kraft den 1. juni 1996.
I § 14, stk. 5, fastsættes det, at bestemmelsen i § 8, nr. 7, vedrørende
ændring af § 11 a, stk. 5, i lov om registrerede revisorer, tillige finder
anvendelse på sager, som er indbragt for Disciplinærnævnet, men som
Disciplinærnævnet ikke har påbegyndt behandlingen af den 1. juni 1996.
§ 17
I § 17 fastsættes det, at loven ikke gælder for Grønland og Færøerne, men
at bl.a. § 7, som vedrører ændring af lov om registrerede revisorer, kan
sættes i kraft ved kgl. anordning for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 386 af 22. maj 1996 indeholder
bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 34
I § 34 fastsættes det, at loven træder i kraft den 1. januar 1997(*
4).
§ 35
I § 35 fastsættes det, at loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland,
men at bl.a. § 11, som vedrører ændring i lov om registrerede revisorer, kan
sættes i kraft ved kgl. anordning for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Erhvervsministeriet, den 28. juni 1996
Yvonne Herløv Andersen
/ Niels Henrik Englev
Officielle noter
(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktivnr.
84/253, EF-Tidende 1984 L 126, s. 20.
(* 2) Lovnr. 936 af 27. december 1991, § 20:Bekendtgjort i Lovtidende den
28. december 1991.
(* 3) Lovnr. 427 af 1. juni 1994, § 4: Bekendtgjort i Lovtidende den 2.
juni 1994.
(* 4) Lov nr. 386 af 22. maj 1996 træder i kraft den 1. januar 1997.
Indtil da affattes § 1, stk. 2, nr. 2 således: »er myndig og ikke under
lavværgemål,».
Lignende dokumenter
- Kendelse af 16. juli 1996. 96-11.361 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. juli 1996
- 1995 LSF 127 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM UMYNDIGHED M.V. (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF VÆRGEMÅLSLOVEN) Retsinformation · 23. maj 1996
- 95-120.517, 30. april 1996 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. april 1996
- Kendelse af 16. juli 1996. 96-11.115 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. juli 1996
- Forslag til Lov om ændring af lov om translatører og tolke og lov om dispachører (Ophævelse af krav om indfødsret, bopæl og alder samt indførelse af mulighed for elektronisk ansøgning om beskikkelse og elektronisk beskikkelse) Retsinformation · 3. januar 2005
- Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om umyndighed m.v. (Ændringer som følge af værgemålsloven) Retsinformation · 23. maj 1996