Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 148 af 20. juni 1977 om beskyttelse af arbejdere mod arbejdsmiljøets farer fremkaldt af luftforurening, støj og vibration (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 148 af 20.
juni 1977 om beskyttelse af arbejdere mod arbejdsmiljøets farer fremkaldt af
luftforurening, støj og vibration (* 1)
I henhold til kgl. resolution af 1. december 1987 har Danmark
ratificeret den på Den Internationale Arbejdsorganisations 63.
samling i Geneve den 20. juni 1977 vedtagne konvention nr. 148 om
beskyttelse af arbejdere mod arbejdsmiljøets farer fremkaldt af
luftforurening, støj og vibration.
Konventionen har følgende ordlyd:
Oversættelse
Konvention nr. 148
KONVENTION OM BESKYTTELSE AF
ARBEJDERE MOD ARBEJDSMILJØETS
FARER FREMKALDT AF
LUFTFORURENING, STØJ OG
VIBRATION
Den Internationale Arbejdsorganisations generalkonference,
der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det Internationale Arbejdsbureaus
styrelsesråd, og som den 1. juli 1977 er trådt sammen til sin 63. samling, og
som henviser til gældende bestemmelser i relevante ILO-konventioner og
-henstillinger, herunder især henstilling om Beskyttelse af arbejdernes
sundhed, 1953, henstilling om Indførelse af sundhedstjeneste på
arbejdspladserne, 1959, konvention og henstilling om Beskyttelse mod
stråling, 1960, konvention og henstilling om Sikring af maskineri, 1963,
konvention om Ydelser i anledning af tilskadekomst under arbejdet, 1964,
konvention og henstilling om Hygiejne i handels- og kontorvirksomheder, 1964,
konvention og henstilling om Benzen, 1971, og konvention og henstilling om
Kræft som erhvervssygdom, 1974, og
som har besluttet at vedtage forskellige forslag med henblik på
arbejdsmiljøet: luftforurening, støj og vibration, hvilket er det 4. punkt på
Læs alt
samlingens dagsorden, og
som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international
konvention,
vedtager i dag den 20. juni 1977 følgende konvention, der betegnes
konvention om Arbejdsmiljø: Luftforurening, støj og vibration af 1977:
Kapitel I
Anvendelsesområde og definitioner
Artikel 1
1. Denne konvention finder anvendelse på alle områder
af økonomisk aktivitet.
2. En medlemsstat, som ratificerer denne konvention,
kan i samråd med de repræsentative organisationer for de berørte
arbejdsgivere og arbejdstagere, hvor sådanne organisationer findes, undtage
særlige områder af økonomisk aktivitet fra konventionens bestemmelser, hvis
der opstår særlige problemer af væsentligt omfang i forbindelse med
konventionens anvendelse på disse områder.
3. Enhver medlemsstat, som ratificerer denne
konvention, skal i sin første rapport om konventionens gennemførelse ifølge
artikel 22 i Den Internationale Arbejdsorganisations statut opføre ethvert
område af økonomisk aktivitet, for hvilket der er gjort undtagelse i henhold
til denne artikels stk. 2, og angive årsagerne hertil, samt i følgende
rapporter angive den gældende lovgivning og administrative praksis med
henblik på førnævnte områder og oplyse, i hvilket omfang konventionen har
fået gyldighed eller påtænkes at få gyldighed for dem.
Artikel 2
1. Enhver medlemsstat kan i samråd med de
repræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, hvor sådanne
organisationer findes, påtage sig de i denne konvention indeholdte
forpligtelser inden for en af følgende kategorier:
a) luftforurening;
b) støj; og
c) vibration.
2. En medlemsstat, som ikke påtager sig konventionens
forpligtelser inden for en eller flere af de anførte kategorier af farer,
skal præcisere dette i sin ratifikation og skal desuden i sin første rapport
om konventionens gennemførelse, ifølge artikel 22 i Den Internationale
Arbejdsorganisations statut, angive årsagerne hertil; derpå skal følgende
rapporter angive den gældende lovgivning og administrative praksis med
henblik på den eller de undtagne kategorier af farer, samt oplyse i hvilket
omfang konventionen har fået gyldighed eller påtænkes at få gyldighed for
disse kategorier af farer.
3. Enhver medlemsstat, som ikke ved ratifikationen har
påtaget sig de i denne konvention indeholdte forpligtelser inden for alle
kategorier af farer, skal senere, når det er fundet godtgjort, at
omstændighederne tillader det, meddele Det Internationale Arbejdsbureaus
generaldirektør, at den har påtaget sig konventionens forpligtelser inden for
den eller de kategorier af farer, for hvilke(n) der tidligere blev gjort
undtagelse.
Artikel 3
I denne konvention -
a) dækker udtrykket »luftforurening« enhver forekomst i luft af
stoffer der - uanset deres fysiske form - er sundhedsskadelige eller på anden
måde farlige;
b) dækker udtrykket »støj« alle lyde, der kan medføre
høreskader, være sundhedsskadelige eller på anden måde farlige;
c) dækker udtrykket »vibration« enhver form for svingninger,
der overføres til det menneskelige legeme gennem faste konstruktioner, og som
er sundhedsskadelige eller på anden måde farlige.
Kapitel II
Almindelige bestemmelser
Artikel 4
1. Den nationale lovgivning skal bestemme, at der skal
træffes foranstaltninger til at forebygge, kontrollere og beskytte mod
arbejdsmiljøets farer fremkaldt af luftforurening, støj og vibration.
2. Der kan ved tekniske standarder, anvisninger og
andre hensigtsmæssige metoder fastsættes bestemmelser vedrørende de
forannævnte foranstaltningers praktiske gennemførelse.
Artikel 5
1. Ved ikraftsættelsen af denne konventions
bestemmelser skal den kompetente myndighed handle i samråd med de berørte
arbejdsgiveres og arbejdstageres mest repræsentative organisationer.
2. Arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter skal
inddrages i udarbejdelsen af bestemmelser vedrørende den praktiske
gennemførelse af de i artikel 4 foreskrevne foranstaltninger.
3. Der bør på ethvert niveau tilstræbes et så nært
samarbejde som muligt mellem arbejdsgivere og arbejdstagere ved
gennemførelsen af de i denne konvention foreskrevne foranstaltninger.
4. I en virksomhed skal repræsentanter for
arbejdsgiveren og arbejdstagerne have mulighed for at ledsage inspektører,
der fører tilsyn med gennemførelsen af de i denne konvention foreskrevne
foranstaltninger, medmindre inspektørerne på baggrund af generelle direktiver
fra den kompetente myndighed skønner, at dette kan være til skade for
udførelsen af deres arbejde.
Artikel 6
1. Arbejdsgiverne skal gøres ansvarlige for
overholdelsen af de foreskrevne foranstaltninger.
2. Når to eller flere arbejdsgivere samtidig udøver
virksomhed på den samme arbejdsplads, skal de være forpligtet til at
samarbejde om overholdelsen af de foreskrevne foranstaltninger, uden at hver
arbejdsgivers ansvar for sine ansattes sundhed og sikkerhed derved
formindskes. Når omstændighederne taler herfor, skal den kompetente myndighed
foreskrive de generelle retningslinier for et sådant samarbejde.
Artikel 7
1. Det skal kræves af arbejdstagerne, at de overholder
sikkerhedsreglerne, der tjener til at forebygge, kontrollere og beskytte mod
arbejdsmiljøets farer fremkaldt af luftforurening, støj og vibration.
2. Arbejdstagerne, eller deres repræsentanter, skal
være berettiget til at forelægge forslag, at erhverve oplysning og uddannelse
og til at rette henvendelse til de rette organer for at sikre beskyttelse mod
arbejdsmiljøets farer fremkaldt af luftforurening, støj og vibration.
Kapitel III
Forebyggende og beskyttende
foranstaltninger
Artikel 8
1. Den kompetente myndighed skal fastsætte kriterier
for, hvordan skadelig påvirkning af luftforurening, støj og vibration i
arbejdsmiljøet skal bedømmes, og, hvor det er hensigtsmæssigt, skal der på
grundlag af disse kriterier fastsættes grænser for tilladelig skadelig
påvirkning.
2. Ved udarbejdelsen af sådanne kriterier og
fastsættelsen af grænser for påvirkning skal den kompetente myndighed tage
hensyn til udtalelser fra teknisk kompetente personer, udpeget af de mest
repræsentative organisationer af berørte arbejdsgivere og arbejdstagere.
3. Kriterier og grænser for påvirkning skal fastsættes
og regelmæssigt suppleres og revideres på baggrund af ny viden i ind- og
udland, og der bør så vidt muligt tages hensyn til enhver forøgelse af farer
fremkaldt af samtidig skadelig påvirkning på arbejdspladsen.
Artikel 9
Arbejdsmiljøet skal så vidt muligt holdes frit for enhver risiko fremkaldt
af luftforurening, støj eller vibration, enten ved
a) tekniske midler anvendt ved konstruktion, installation eller
indførelse af nye anlæg eller arbejdsgange, eller i forbindelse med allerede
eksisterende anlæg eller arbejdsgange; eller, hvor dette ikke er muligt, ved
b) reorganisering af selve arbejdet.
Artikel 10
Når de i henhold til artikel 9 trufne foranstaltninger ikke begrænser
luftforurening, støj og vibration i arbejdsmiljøet til det i henhold til
artikel 8 fastsatte omfang, skal arbejdsgiveren tilvejebringe og vedligeholde
passende personligt beskyttelsesudstyr.
Artikel 11
1. Med passende mellemrum og under omstændigheder, der
er nærmere bestemt af den kompetente myndighed, skal der føres tilsyn med
sundhedstilstanden hos de arbejdstagere, som er udsat eller risikerer at
blive udsat for farer fremkaldt af luftforurening, støj eller vibration i
arbejdsmiljøet. Et sådant tilsyn skal omfatte lægeundersøgelse forud for
tildeling af arbejdet og periodiske undersøgelser, efter regler fastsat af
den kompetente myndighed.
2. Det i denne artikels stk. 1 omtalte tilsyn skal ske
uden udgift for de berørte arbejdstagere.
3. Hvor det af helbredsmæssige grunde skønnes
tilrådeligt at fjerne en arbejdstager fra et arbejde, der medfører påvirkning
af luftforurening, støj eller vibration, skal der - i overensstemmelse med
landets skik og særlige omstændigheder - gøres alt for at skaffe den
pågældende arbejdstager anden passende beskæftigelse, eller opretholde den
pågældendes indkomst gennem sociale sikringsydelser eller på anden vis.
4. Ved gennemførelsen af denne konvention må
arbejdstagernes rettigheder i henhold til lovgivningen om social sikring ikke
forringes.
Artikel 12
Anvendelsen af arbejdsgange, stoffer, maskineri og udstyr, der medfører
arbejdstagernes udsættelse for farer i arbejdsmiljøet, fremkaldt af
luftforurening, støj eller vibration, skal meddeles den kompetente myndighed,
og den komptente myndighed kan, hvor det skønnes hensigtsmæssige, godkende
sådan anvendelse på visse betingelser eller forbyde den.
Artikel 13
Alle berørte personer skal være tilstrækkeligt og rimeligt -
a) informeret om mulige farer i arbejdsmiljøet fremkaldt af
luftforurening, støj og vibration; og
b) instrueret i de til rådighed stående midler til at forebygge,
kontrollere og beskytte sig mod disse farer.
Artikel 14
Under hensyntagen til landets ressourcer og særlige omstændigheder skal
der træffes foranstaltninger til at fremme forskning inden for forebyggelse
og kontrol af farer i arbejdsmiljøet fremkaldt af luftforurening, støj og
vibration.
Kapitel IV
Gennemførelse
Artikel 15
Arbejdsgiveren skal - under omstændigheder, der er nærmere bestemt af den
kompetente myndighed - være forpligtet til at udnævne en kompetent person,
eller benytte et kompetent uafhængigt organ eller et organ, der er fælles for
flere virksomheder, til at behandle sager vedrørende forebyggelse og kontrol
af og beskyttelse imod luftforurening, støj og vibration i arbejdsmiljøet.
Artikel 16
Enhver medlemsstat skal -
a) ved logvining eller enhver anden fremgangsmåde, der stemmer overens
med landets skik og særlige forhold, træffe de nødvendige foranstaltninger
til at sætte denne konventions bestemmelser i kraft, herunder også fastsætte
passende straffebestemmelser;
b) oprette hensigtsmæssige organer til at føre tilsyn med gennemførelsen
af denne konventions bestemmelser, eller sikre, at der føres passende tilsyn
hermed.
Kapitel V
Afsluttende bestemmelser
Artikel 17
De officielle ratifikationer af denne konvention skal sendes til Det
Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.
Artikel 18
1. Denne konvention er kun bindende for de medlemmer
af Den Internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet
indregistreret hos generaldirektøren.
2. Den træder i kraft 1 år efter den dato, da to
medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.
3. Derefter træder konventionen i kraft for enhver
medlemsstat 1 år efter at dens ratifikation er blevet indregistreret.
Artikel 19
1. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne
konvention, kan opsige den, i sin helhed eller med hensyn til en eller flere
af de i konventionens artikel 2 omtalte kategorier af farer, efter 10 års
forløb fra datoen for konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en
erklæring, der sendes til Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør
til indregistrering. Opsigelsen får først virkning 1 år efter datoen for
indregistreringen.
2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne
konvention, og som ikke inden 1 år efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede
10 års-periode gør brug af den i denne artikel hjemlede opsigelsesret, er
forpligtet i yderligere 10 år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet
af hver 10 års-periode under de i denne artikel fastsatte betingelser.
Artikel 20
1. Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør
skal underrette alle Den Internationale Arbejdsorganisations medlemmer om
indregistreringen af de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra
organisationens medlemmer.
2. Samtidig med at generaldirektøren underretter
organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal
han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.
Artikel 21
Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel
102 i De Forenede Nationers pagt sende udførlige oplysninger om de
ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til
bestemmelserne i de foranstående artikler, til De Forenede Nationers
generalsekretær til indregistrering.
Artikel 22
Når Det Internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for
nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om
gennemførelsen af denne konvention samt overveje ønskeligheden af at sætte
spørgsmålet om en hel eller delvis ændring af den på konferencens dagsorden.
Artikel 23
1. Dersom konferencen vedtager en ny konvention, der
helt eller delvis ændrer denne konvention, skal, medmindre andet måtte være
bestemt i denne nye konvention,
a) en medlemsstats ratifikation af den nye ændrede konvention ipso jure
medføre øjeblikkelig opsigelse af denne konvention, uanset bestemmelserne i
artikel 19, såfremt og så snart den nye, ændrede konvention træder i kraft;
b) denne konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra
den dato at regne, da den nye, ændrede konvention træder i kraft.
2. Denne konvention forbliver under alle
omstændigheder i kraft i den foreliggende form og med det foreliggende
indhold for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har
ratificeret den ændrede konvention.
Artikel 24
De engelske og franske tekster til denne konvention er begge lige
autoritative. Konventionen trådte i kraft den 11. juli 1979.
Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret den 8. januar 1987 hos
generaldirektøren i ILO, og konventionen trådte i kraft for Danmarks
vedkommende den 8. januar 1988.
Ved ratifikationen afgav Danmark erklæring om, at konventionen ikke skal
finde anvendelse for Færøerne og Grønland.
Konventionen er, foruden af Danmark, ratificeret af Azerbajdzhan, Belgien,
Bosnien-Herzegovina, Brasilien, Costa Rica, Cuba, Ecuador, Egypten, Finland,
Frankrig, Ghana, Guinea, Irak, Italien, Jugoslavien, Kirgizstan, Kroatien,
Letland, Malta, Niger, Norge, Portugal, Rusland, San Marino, Den Slovakiske
Republik, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Nordirland, Sverige,
Tadzhikistan, Tanzania, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Ungarn, Uruguay og
Zambia.
Malta, Tanzania samt Storbritannien og Nordirland har ved
ratifikationen i h.t. art. 2 taget forbehold for støj og vibration.
Spanien har i h.t. art. 2 taget forbehold for vibration.
Udenrigsministeriet, den 2. maj 1996
Niels Helveg Petersen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 167 af 20. juni 1988 om sikkerhed og sundhed indenfor bygge- og anlægssektoren (* 1) Retsinformation · 15. maj 1996
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 152 af 25. juni 1979 om sikkerhed og sundhed i forbindelse med havnearbejde (* 1) Retsinformation · 1. maj 1991
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om hygiejne i handels- og kontorvirksomheder (* 1) Retsinformation · 8. februar 1972
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 155 af 22. juni 1981 om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø (* 1) Retsinformation · 14. februar 1996
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 149 af 21. juni 1977 om sygeplejepersonales beskæftigelse samt arbejds- og levevilkår (* 1) Retsinformation · 7. september 1982
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1974 om forebyggelse af og kontrol med sundhedsmæssige farer på arbejdspladsen forårsaget af kræftfremkaldende stoffer og midler (* 1) (* 2) Retsinformation · 19. oktober 1979