Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 148 af 20. juni 1977 om beskyttelse af arbejdere mod arbejdsmiljøets farer fremkaldt af luftforurening, støj og vibration (* 1)

BKI nr 17 af 02/05/1996Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet15. maj 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 148 af 20.

juni 1977 om beskyttelse af arbejdere mod arbejdsmiljøets farer fremkaldt af

luftforurening, støj og vibration (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 1. december 1987 har Danmark

ratificeret den på Den Internationale Arbejdsorganisations 63.

samling i Geneve den 20. juni 1977 vedtagne konvention nr. 148 om

beskyttelse af arbejdere mod arbejdsmiljøets farer fremkaldt af

luftforurening, støj og vibration.

Konventionen har følgende ordlyd:

Oversættelse

Konvention nr. 148

KONVENTION OM BESKYTTELSE AF

ARBEJDERE MOD ARBEJDSMILJØETS

FARER FREMKALDT AF

LUFTFORURENING, STØJ OG

VIBRATION

Den Internationale Arbejdsorganisations generalkonference,

der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det Internationale Arbejdsbureaus

styrelsesråd, og som den 1. juli 1977 er trådt sammen til sin 63. samling, og

som henviser til gældende bestemmelser i relevante ILO-konventioner og

-henstillinger, herunder især henstilling om Beskyttelse af arbejdernes

sundhed, 1953, henstilling om Indførelse af sundhedstjeneste på

arbejdspladserne, 1959, konvention og henstilling om Beskyttelse mod

stråling, 1960, konvention og henstilling om Sikring af maskineri, 1963,

konvention om Ydelser i anledning af tilskadekomst under arbejdet, 1964,

konvention og henstilling om Hygiejne i handels- og kontorvirksomheder, 1964,

konvention og henstilling om Benzen, 1971, og konvention og henstilling om

Kræft som erhvervssygdom, 1974, og

som har besluttet at vedtage forskellige forslag med henblik på

arbejdsmiljøet: luftforurening, støj og vibration, hvilket er det 4. punkt på

Læs alt

samlingens dagsorden, og

som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international

konvention,

vedtager i dag den 20. juni 1977 følgende konvention, der betegnes

konvention om Arbejdsmiljø: Luftforurening, støj og vibration af 1977:

Kapitel I

Anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1

1. Denne konvention finder anvendelse på alle områder

af økonomisk aktivitet.

2. En medlemsstat, som ratificerer denne konvention,

kan i samråd med de repræsentative organisationer for de berørte

arbejdsgivere og arbejdstagere, hvor sådanne organisationer findes, undtage

særlige områder af økonomisk aktivitet fra konventionens bestemmelser, hvis

der opstår særlige problemer af væsentligt omfang i forbindelse med

konventionens anvendelse på disse områder.

3. Enhver medlemsstat, som ratificerer denne

konvention, skal i sin første rapport om konventionens gennemførelse ifølge

artikel 22 i Den Internationale Arbejdsorganisations statut opføre ethvert

område af økonomisk aktivitet, for hvilket der er gjort undtagelse i henhold

til denne artikels stk. 2, og angive årsagerne hertil, samt i følgende

rapporter angive den gældende lovgivning og administrative praksis med

henblik på førnævnte områder og oplyse, i hvilket omfang konventionen har

fået gyldighed eller påtænkes at få gyldighed for dem.

Artikel 2

1. Enhver medlemsstat kan i samråd med de

repræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, hvor sådanne

organisationer findes, påtage sig de i denne konvention indeholdte

forpligtelser inden for en af følgende kategorier:

a) luftforurening;

b) støj; og

c) vibration.

2. En medlemsstat, som ikke påtager sig konventionens

forpligtelser inden for en eller flere af de anførte kategorier af farer,

skal præcisere dette i sin ratifikation og skal desuden i sin første rapport

om konventionens gennemførelse, ifølge artikel 22 i Den Internationale

Arbejdsorganisations statut, angive årsagerne hertil; derpå skal følgende

rapporter angive den gældende lovgivning og administrative praksis med

henblik på den eller de undtagne kategorier af farer, samt oplyse i hvilket

omfang konventionen har fået gyldighed eller påtænkes at få gyldighed for

disse kategorier af farer.

3. Enhver medlemsstat, som ikke ved ratifikationen har

påtaget sig de i denne konvention indeholdte forpligtelser inden for alle

kategorier af farer, skal senere, når det er fundet godtgjort, at

omstændighederne tillader det, meddele Det Internationale Arbejdsbureaus

generaldirektør, at den har påtaget sig konventionens forpligtelser inden for

den eller de kategorier af farer, for hvilke(n) der tidligere blev gjort

undtagelse.

Artikel 3

I denne konvention -

a) dækker udtrykket »luftforurening« enhver forekomst i luft af

stoffer der - uanset deres fysiske form - er sundhedsskadelige eller på anden

måde farlige;

b) dækker udtrykket »støj« alle lyde, der kan medføre

høreskader, være sundhedsskadelige eller på anden måde farlige;

c) dækker udtrykket »vibration« enhver form for svingninger,

der overføres til det menneskelige legeme gennem faste konstruktioner, og som

er sundhedsskadelige eller på anden måde farlige.

Kapitel II

Almindelige bestemmelser

Artikel 4

1. Den nationale lovgivning skal bestemme, at der skal

træffes foranstaltninger til at forebygge, kontrollere og beskytte mod

arbejdsmiljøets farer fremkaldt af luftforurening, støj og vibration.

2. Der kan ved tekniske standarder, anvisninger og

andre hensigtsmæssige metoder fastsættes bestemmelser vedrørende de

forannævnte foranstaltningers praktiske gennemførelse.

Artikel 5

1. Ved ikraftsættelsen af denne konventions

bestemmelser skal den kompetente myndighed handle i samråd med de berørte

arbejdsgiveres og arbejdstageres mest repræsentative organisationer.

2. Arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter skal

inddrages i udarbejdelsen af bestemmelser vedrørende den praktiske

gennemførelse af de i artikel 4 foreskrevne foranstaltninger.

3. Der bør på ethvert niveau tilstræbes et så nært

samarbejde som muligt mellem arbejdsgivere og arbejdstagere ved

gennemførelsen af de i denne konvention foreskrevne foranstaltninger.

4. I en virksomhed skal repræsentanter for

arbejdsgiveren og arbejdstagerne have mulighed for at ledsage inspektører,

der fører tilsyn med gennemførelsen af de i denne konvention foreskrevne

foranstaltninger, medmindre inspektørerne på baggrund af generelle direktiver

fra den kompetente myndighed skønner, at dette kan være til skade for

udførelsen af deres arbejde.

Artikel 6

1. Arbejdsgiverne skal gøres ansvarlige for

overholdelsen af de foreskrevne foranstaltninger.

2. Når to eller flere arbejdsgivere samtidig udøver

virksomhed på den samme arbejdsplads, skal de være forpligtet til at

samarbejde om overholdelsen af de foreskrevne foranstaltninger, uden at hver

arbejdsgivers ansvar for sine ansattes sundhed og sikkerhed derved

formindskes. Når omstændighederne taler herfor, skal den kompetente myndighed

foreskrive de generelle retningslinier for et sådant samarbejde.

Artikel 7

1. Det skal kræves af arbejdstagerne, at de overholder

sikkerhedsreglerne, der tjener til at forebygge, kontrollere og beskytte mod

arbejdsmiljøets farer fremkaldt af luftforurening, støj og vibration.

2. Arbejdstagerne, eller deres repræsentanter, skal

være berettiget til at forelægge forslag, at erhverve oplysning og uddannelse

og til at rette henvendelse til de rette organer for at sikre beskyttelse mod

arbejdsmiljøets farer fremkaldt af luftforurening, støj og vibration.

Kapitel III

Forebyggende og beskyttende

foranstaltninger

Artikel 8

1. Den kompetente myndighed skal fastsætte kriterier

for, hvordan skadelig påvirkning af luftforurening, støj og vibration i

arbejdsmiljøet skal bedømmes, og, hvor det er hensigtsmæssigt, skal der på

grundlag af disse kriterier fastsættes grænser for tilladelig skadelig

påvirkning.

2. Ved udarbejdelsen af sådanne kriterier og

fastsættelsen af grænser for påvirkning skal den kompetente myndighed tage

hensyn til udtalelser fra teknisk kompetente personer, udpeget af de mest

repræsentative organisationer af berørte arbejdsgivere og arbejdstagere.

3. Kriterier og grænser for påvirkning skal fastsættes

og regelmæssigt suppleres og revideres på baggrund af ny viden i ind- og

udland, og der bør så vidt muligt tages hensyn til enhver forøgelse af farer

fremkaldt af samtidig skadelig påvirkning på arbejdspladsen.

Artikel 9

Arbejdsmiljøet skal så vidt muligt holdes frit for enhver risiko fremkaldt

af luftforurening, støj eller vibration, enten ved

a) tekniske midler anvendt ved konstruktion, installation eller

indførelse af nye anlæg eller arbejdsgange, eller i forbindelse med allerede

eksisterende anlæg eller arbejdsgange; eller, hvor dette ikke er muligt, ved

b) reorganisering af selve arbejdet.

Artikel 10

Når de i henhold til artikel 9 trufne foranstaltninger ikke begrænser

luftforurening, støj og vibration i arbejdsmiljøet til det i henhold til

artikel 8 fastsatte omfang, skal arbejdsgiveren tilvejebringe og vedligeholde

passende personligt beskyttelsesudstyr.

Artikel 11

1. Med passende mellemrum og under omstændigheder, der

er nærmere bestemt af den kompetente myndighed, skal der føres tilsyn med

sundhedstilstanden hos de arbejdstagere, som er udsat eller risikerer at

blive udsat for farer fremkaldt af luftforurening, støj eller vibration i

arbejdsmiljøet. Et sådant tilsyn skal omfatte lægeundersøgelse forud for

tildeling af arbejdet og periodiske undersøgelser, efter regler fastsat af

den kompetente myndighed.

2. Det i denne artikels stk. 1 omtalte tilsyn skal ske

uden udgift for de berørte arbejdstagere.

3. Hvor det af helbredsmæssige grunde skønnes

tilrådeligt at fjerne en arbejdstager fra et arbejde, der medfører påvirkning

af luftforurening, støj eller vibration, skal der - i overensstemmelse med

landets skik og særlige omstændigheder - gøres alt for at skaffe den

pågældende arbejdstager anden passende beskæftigelse, eller opretholde den

pågældendes indkomst gennem sociale sikringsydelser eller på anden vis.

4. Ved gennemførelsen af denne konvention må

arbejdstagernes rettigheder i henhold til lovgivningen om social sikring ikke

forringes.

Artikel 12

Anvendelsen af arbejdsgange, stoffer, maskineri og udstyr, der medfører

arbejdstagernes udsættelse for farer i arbejdsmiljøet, fremkaldt af

luftforurening, støj eller vibration, skal meddeles den kompetente myndighed,

og den komptente myndighed kan, hvor det skønnes hensigtsmæssige, godkende

sådan anvendelse på visse betingelser eller forbyde den.

Artikel 13

Alle berørte personer skal være tilstrækkeligt og rimeligt -

a) informeret om mulige farer i arbejdsmiljøet fremkaldt af

luftforurening, støj og vibration; og

b) instrueret i de til rådighed stående midler til at forebygge,

kontrollere og beskytte sig mod disse farer.

Artikel 14

Under hensyntagen til landets ressourcer og særlige omstændigheder skal

der træffes foranstaltninger til at fremme forskning inden for forebyggelse

og kontrol af farer i arbejdsmiljøet fremkaldt af luftforurening, støj og

vibration.

Kapitel IV

Gennemførelse

Artikel 15

Arbejdsgiveren skal - under omstændigheder, der er nærmere bestemt af den

kompetente myndighed - være forpligtet til at udnævne en kompetent person,

eller benytte et kompetent uafhængigt organ eller et organ, der er fælles for

flere virksomheder, til at behandle sager vedrørende forebyggelse og kontrol

af og beskyttelse imod luftforurening, støj og vibration i arbejdsmiljøet.

Artikel 16

Enhver medlemsstat skal -

a) ved logvining eller enhver anden fremgangsmåde, der stemmer overens

med landets skik og særlige forhold, træffe de nødvendige foranstaltninger

til at sætte denne konventions bestemmelser i kraft, herunder også fastsætte

passende straffebestemmelser;

b) oprette hensigtsmæssige organer til at føre tilsyn med gennemførelsen

af denne konventions bestemmelser, eller sikre, at der føres passende tilsyn

hermed.

Kapitel V

Afsluttende bestemmelser

Artikel 17

De officielle ratifikationer af denne konvention skal sendes til Det

Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.

Artikel 18

1. Denne konvention er kun bindende for de medlemmer

af Den Internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet

indregistreret hos generaldirektøren.

2. Den træder i kraft 1 år efter den dato, da to

medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

3. Derefter træder konventionen i kraft for enhver

medlemsstat 1 år efter at dens ratifikation er blevet indregistreret.

Artikel 19

1. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne

konvention, kan opsige den, i sin helhed eller med hensyn til en eller flere

af de i konventionens artikel 2 omtalte kategorier af farer, efter 10 års

forløb fra datoen for konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en

erklæring, der sendes til Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør

til indregistrering. Opsigelsen får først virkning 1 år efter datoen for

indregistreringen.

2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne

konvention, og som ikke inden 1 år efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede

10 års-periode gør brug af den i denne artikel hjemlede opsigelsesret, er

forpligtet i yderligere 10 år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet

af hver 10 års-periode under de i denne artikel fastsatte betingelser.

Artikel 20

1. Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør

skal underrette alle Den Internationale Arbejdsorganisations medlemmer om

indregistreringen af de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra

organisationens medlemmer.

2. Samtidig med at generaldirektøren underretter

organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal

han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel 21

Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel

102 i De Forenede Nationers pagt sende udførlige oplysninger om de

ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til

bestemmelserne i de foranstående artikler, til De Forenede Nationers

generalsekretær til indregistrering.

Artikel 22

Når Det Internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for

nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om

gennemførelsen af denne konvention samt overveje ønskeligheden af at sætte

spørgsmålet om en hel eller delvis ændring af den på konferencens dagsorden.

Artikel 23

1. Dersom konferencen vedtager en ny konvention, der

helt eller delvis ændrer denne konvention, skal, medmindre andet måtte være

bestemt i denne nye konvention,

a) en medlemsstats ratifikation af den nye ændrede konvention ipso jure

medføre øjeblikkelig opsigelse af denne konvention, uanset bestemmelserne i

artikel 19, såfremt og så snart den nye, ændrede konvention træder i kraft;

b) denne konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra

den dato at regne, da den nye, ændrede konvention træder i kraft.

2. Denne konvention forbliver under alle

omstændigheder i kraft i den foreliggende form og med det foreliggende

indhold for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har

ratificeret den ændrede konvention.

Artikel 24

De engelske og franske tekster til denne konvention er begge lige

autoritative. Konventionen trådte i kraft den 11. juli 1979.

Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret den 8. januar 1987 hos

generaldirektøren i ILO, og konventionen trådte i kraft for Danmarks

vedkommende den 8. januar 1988.

Ved ratifikationen afgav Danmark erklæring om, at konventionen ikke skal

finde anvendelse for Færøerne og Grønland.

Konventionen er, foruden af Danmark, ratificeret af Azerbajdzhan, Belgien,

Bosnien-Herzegovina, Brasilien, Costa Rica, Cuba, Ecuador, Egypten, Finland,

Frankrig, Ghana, Guinea, Irak, Italien, Jugoslavien, Kirgizstan, Kroatien,

Letland, Malta, Niger, Norge, Portugal, Rusland, San Marino, Den Slovakiske

Republik, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Nordirland, Sverige,

Tadzhikistan, Tanzania, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Ungarn, Uruguay og

Zambia.

Malta, Tanzania samt Storbritannien og Nordirland har ved

ratifikationen i h.t. art. 2 taget forbehold for støj og vibration.

Spanien har i h.t. art. 2 taget forbehold for vibration.

Udenrigsministeriet, den 2. maj 1996

Niels Helveg Petersen

Lignende dokumenter