Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 149 af 21. juni 1977 om sygeplejepersonales beskæftigelse samt arbejds- og levevilkår (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 149 af 21.
juni 1977 om sygeplejepersonales beskæftigelse samt arbejds- og levevilkår (*
1)
I henhold til kgl. resolution af 20. maj 1981 har Danmark ratificeret den
af Den internationale Arbejdskonference i Geneve den 21. juni 1977 vedtagne
konvention nr. 149 om sygeplejepersonales beskæftigelse samt arbejds- og
levevilkår. Konventionen har følgende ordlyd:
Oversættelse
KONVENTION
nr. 149 om sygeplejepersonales beskæftigelse samt arbejds- og levevilkår
Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference,
som er sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus
styrelsesråd, og som den 1. juni 1977 er trådt sammen til sin
treogtresindstyvende samling, og
som erkender den betydelige rolle, som sygeplejepersonale - i samarbejde
med andet personale inden for sundhedssektoren - spiller for beskyttelse og
forbedring af befolkningens sundhed og velfærd, og
som erkender, at især den offentlige sektor, som beskæftiger
sygeplejepersonale, bør gå aktivt ind for forbedringen af dette personales
beskæftigelses- og arbejdsvilkår, og
som bemærker, at sygeplejepersonalets nuværende situation i mange lande,
hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft og hvor de eksisterende
personaleressourcer ikke altid udnyttes bedst muligt, er en hindring for
udviklingen af en effektiv sundhedstjeneste, og
som henviser til, at sygeplejepersonale er omfattet af adskillige
ILO-konventioner og -henstillinger, der fastsætter generelle normer for
beskæftigelse og arbejdsvilkår, såsom instrumenter vedrørende diskrimination,
foreningsfrihed og retten til at føre kollektive forhandlinger, om frivillig
mægling og voldgift, arbejdstid, ferie med løn samt betalt frihed til
uddannelse, social sikring og andre forsorgsforanstaltninger samt om
Læs alt
beskyttelse i tilfælde af graviditet og beskyttelse af arbejdstageres
sundhed, og
som mener, at de særlige omstændigheder, der knytter sig til
sygeplejegerningen, gør det ønskeligt at supplere de ovenfor nævnte generelle
normer med særlige retningslinier for sygeplejepersonale, udformet således,
at de sikrer dette personale vilkår, der svarer til dets rolle på
sundhedsområdet og er acceptable for det, og
som bemærker, at de følgende normer er blevet udarbejdet i samarbejde med
Verdenssundhedsorganisationen, og at der fortsat vil finde et samarbejde sted
med denne organisation med henblik på at fremme og sikre anvendelsen af disse
normer, og
som har besluttet at vedtage visse forslag med hensyn til
sygeplejepersonales beskæftigelse, arbejds- og levevilkår, hvilket spørgsmål
er optaget som 6. punkt på samlingens dagsorden, og
som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international
konvention,
vedtager i dag den 21. juni 1977 følgende konvention, der benævnes
konventionen om sygeplejepersonale, 1977:
Artikel 1
1) I denne konvention omfatter udtrykket »sygeplejepersonale«
alle kategorier af personer, der udøver sygeplejegerning.
2) Denne konvention gælder for alt sygeplejepersonale, uanset dets
arbejdssted.
3) Den kompetente myndighed kan - efter samråd med de pågældende
arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, hvor sådanne organisationer
findes - fastsætte særlige regler for sygeplejepersonale, der udøver sin
gerning på frivillig basis; disse regler må ikke afvige fra bestemmelserne i
denne konventions artikel 2, stk. 2 a), samt artiklerne 3, 4 og 7.
Artikel 2
1) Hvert medlem, som ratificerer denne konvention, skal i
overensstemmelse med nationale forhold vedtage og gennemføre en politik for
sygepleje og sygeplejepersonale, der inden for rammerne af et alment
sundhedsprogram, hvor et sådant program eksisterer, og inden for de
ressourcer, der står til rådighed for den almindelige sundhedspleje, skal
tage sigte på at sikre sygepleje på et sådant niveau kvantitativt og
kvalitativt, at befolkningen kan opnå den bedst mulige sundhedstilstand.
2) Medlemmet skal især træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre
sygeplejepersonalet -
a) tilstrækkelig teoretisk og praktisk uddannelse til varetagelse af dets
funktioner og
b) ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder karrieremæssige muligheder og
lønninger,
som vil kunne tiltrække og fastholde personer inden for dette erhverv.
3) Den politik, der omtales i denne artikels stk. 1, skal, hvor der
eksisterer arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer inden for området,
udformes i samråd med disse organisationer.
4) Denne politik skal koordineres med den politik, der føres på andre
områder af sundhedsplejen og med hensyn til andet personale inden for
sundhedssektoren i samråd med de pågældende arbejdsgiver- og
arbejdstagerorganisationer.
Artikel 3
1) De grundlæggende krav til sygeplejeuddannelsen og kontrollen med denne
uddannelse skal fastsættes gennem de nationale love eller bestemmelser eller
af den kompetente myndighed eller de kompetente faglige organer, der gennem
sådan lovgivning er blevet bemyndiget hertil.
2) Sygeplejeuddannelsen skal koordineres med uddannelse af andet
personale inden for sundhedssektoren.
Artikel 4
Nationale love eller bestemmelser skal fastsætte kravene til udøvelsen af
sygeplejegerningen og begrænse udøvelsen til de personer, der opfylder disse
krav.
Artikel 5
1) Der skal træffes foranstaltninger til at øge sygeplejepersonalets
deltagelse i planlægning af sygeplejetjenesten og i drøftelser angående
beslutninger, der vedrører dette personale, under en form, som er i
overensstemmelse med nationale forhold.
2) Fastsættelsen af beskæftigelses- og arbejdsvilkår skal fortrinsvis ske
ved forhandlinger mellem de pågældende arbejdstager- og
arbejdsgiverorganisationer.
3) Afgørelse af tvister i forbindelse med fastsættelsen af
beskæftigelsesvilkår og -forhold skal søges bilagt ved forhandling mellem
parterne eller - under en form, som nyder de implicerede parters tillid -
gennem et uafhængigt og upartisk system, såsom mægling og frivillig voldgift.
Artikel 6
Sygeplejepersonalets vilkår skal som et minimum modsvare vilkårene for det
pågældende lands øvrige arbejdstagere inden for følgende områder:
a) arbejdstid, herunder regler om og kompensation for overarbejde,
arbejde på ubekvemme tidspunkter og skifteholdsarbejde,
b) ugentlige hvileperioder,
c) årlig ferie med løn,
d) uddannelsesorlov,
e) barselorlov,
f) sygeorlov,
g) social sikring.
Artikel 7
Hvert medlem skal, hvor det er nødvendigt, forsøge at forbedre
eksisterende love og bestemmelser om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen
ved at tilpasse dem de særlige forhold, der gælder for sygeplejearbejde og
det miljø, hvori det udføres.
Artikel 8
Denne konventions bestemmelser skal, hvor de ikke på anden måde er
gennemført ved kollektive overenskomster, interne reglementer,
voldgiftskendelser, domstolskendelser eller på en sådan anden måde i
overensstemmelse med national praksis, som måtte være passende under hensyn
til landets særlige forhold, gennemføres ved nationale love eller
bestemmelser.
Artikel 9
De formelle ratifikationer af denne konvention skal sendes til Det
internationale Arbejdsbureaus generaldirektør med henblik på registrering.
Artikel 10
1) Denne konvention er kun bindende for de medlemmer af Den
internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet registreret
hos generaldirektøren.
2) Den træder i kraft tolv måneder efter den dato, da to medlemmers
ratifikationer er blevet registreret hos generaldirektøren.
3) Derefter træder konventionen i kraft for hvert medlem tolv måneder
efter, at dets ratifikation er blevet registreret.
Artikel 11
1) Et medlem, som har ratificeret denne konvention, kan opsige den efter
ti års forløb fra datoen for konventionens første ikrafttræden ved afgivelse
af en erklæring, der sendes til Det internationale Arbejdsbureaus
generaldirektør til registrering. Opsigelsen får først virkning et år efter
datoen for registreringen.
2) Hvert medlem, som har ratificeret denne konvention, og som ikke inden
et år efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede tiårsperiode gør brug af den i
denne artikel hjemlede opsigelsesret, er bundet i yderligere ti år og kan
derefter opsige denne konvention ved udløbet af hver tiårsperiode på de i
denne artikel fastsatte betingelser.
Artikel 12
1) Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal underrette alle
medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation om registreringen af alle
ratifikationer og opsigelser, som han modtager fra organisationens medlemmer.
2) Samtidig med at generaldirektøren underretter organisationens
medlemmer om registreringen af ratifikation nr. 2, skal han gøre
organisationens medlemmer opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.
Artikel 13
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i henhold til
artikel 102 i De forenede Nationers pagt sende udførlige oplysninger om alle
ratifikationer og opsigelser, som han har registreret i medfør af
bestemmelserne i de foranstående artikler, til De forenede Nationers
generalsekretær til registrering.
Artikel 14
Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for
nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om
gennemførelsen af denne konvention samt overveje ønskeligheden af at sætte
spørgsmålet om en hel eller delvis revision af den på konferencens dagsorden.
Artikel 15
1) Dersom konferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis
reviderer denne konvention, skal, medmindre andet måtte være bestemt i den
nye konvention,
a) et medlems ratifikation af den nye, reviderende konvention ipso jure
medføre øjeblikkelig opsigelse af denne konvention, uanset bestemmelserne i
artikel 11, såfremt og så snart den nye, reviderende konvention træder i
kraft;
b) denne konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemmerne fra den
dato at regne, da den nye, reviderende konvention træder i kraft.
2) Denne konvention forbliver under alle omstændigheder i kraft i sin
foreliggende form og med det foreliggende indhold for de medlemmer, som har
ratificeret den, men som ikke har ratificeret den reviderende konvention.
Artikel 16
De engelske og franske versioner af denne konventions tekst har samme
gyldighed.
Ovenstående er konventionens autentiske tekst, behørigt vedtaget af Den
internationale Arbejdsorganisations generalkonference under dens
treogtresindstyvende møde, der blev afholdt i Geneve og erklæret afsluttet
den toogtyvende juni 1977.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har vi påført vore underskrifter idag den
treogtyvende juni 1977.
(Underskrifter)
Konventionen trådte i kraft den 11. juli 1979.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos ILO den 5. juni 1981,
hvorefter konventionen i medfør af artikel 10, stk. 3, for Danmarks
vedkommende vil træde i kraft den 5. juni 1982. Ved deponeringen er der taget
forbehold med hensyn til konventionens anvendelse for Færøerne og Grønland.
Konventionen er foruden af Danmark ratificeret af: Bangladesh, Ecuador,
Finland, Den hviderussiske socialistiske Sovjetrepublik, Irak, Philippinerne,
Polen, Sovjetunionen, Sverige, Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik,
Uruguay og Zambia.
Udenrigsministeriet, den 2. juni 1982
Kjeld Olesen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1975 om landbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og sociale udvikling (* 1) (* 2) Retsinformation · 19. oktober 1979
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2) Retsinformation · 8. februar 1972
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 142 af 23. juni 1975 om erhvervsvejledning og erhvervsuddannelse (* 1) Retsinformation · 7. september 1982
- Bekendtgørelse af ILO-konventionen af 1976 om minimumsnormer i handelsskibe (* 2) Retsinformation · 23. november 1982
- Bekendtgørelse af ILO-konventionen af 1976 om tresidede forhandlinger til fremme af gennemførelsen af internationale arbejdsstandarder (* 1) (* 2) Retsinformation · 21. februar 1980
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1971 om beskyttelse af arbejderrepræsentanter i den enkelte virksomhed og om de faciliteter, der skal ydes dem (* 1) (* 2) Retsinformation · 19. oktober 1979