Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 155 af 22. juni 1981 om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 155 af 22.
juni 1981 om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø (* 1)
I henhold til kgl. resolution af 16. juni 1995 har Danmark ratificeret en
på Den Internationale Arbejdsorganisations 67. samling i Geneve den 22. juni
1981 vedtagen konvention nr. 155 om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og
arbejdsmiljø.
Konventionen har følgende ordlyd:
Oversættelse
KONVENTION NR. 155
OM SIKKERHED OG SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG ARBEJDSMILJØ
Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er
sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus
styrelsesråd, og som den 3. juni 1981 er trådt sammen til sin 67.
samling, og
som har besluttet at vedtage visse forslag vedrørende sikkerhed og sundhed
og arbejdsmiljø, hvilket spørgsmål er optaget som 6. punkt på samlingens
dagsorden, og
som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international
konvention,
vedtager i dag den 22. juni 1981 følgende konvention, der betegnes
konvention om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, 1981.
KAPITEL I
Anvendelsesområde og definitioner
Artikel 1
1. Denne konvention finder anvendelse på enhver form
for erhvervsmæssig virksomhed.
2. Enhver medlemsstat, der ratificerer denne
konvention, kan, efter høring på et så tidligt tidspunkt som muligt af de
berørte arbejdsgiveres og arbejdstageres repræsentative organisationer, helt
eller delvist undtage visse former for erhvervsmæssig virksomhed, som for
Læs alt
eksempel søfart og fiskeri, fra konventionens anvendelsesområde, såfremt
anvendelsen heraf ville give anledning til særlige problemer af væsentlig
art.
3. Enhver medlemsstat, der ratificerer denne
konvention, skal i den første rapport om konventionens gennemførelse, som
afgives i henhold til artikel 22 i Den internationale Arbejdsorganisations
statut, anføre, hvilke former for erhvervsvirksomhed, der er undtaget i
medfør af denne artikels stk. 2, og begrundelserne herfor og endvidere
beskrive, hvilke foranstaltninger, der er truffet med henblik på
tilstrækkelig beskyttelse af arbejdstagerne i de undtagne sektorer, samt i
efterfølgende rapporter oplyse om ethvert fremskridt henimod en videre
anvendelse af konventionens bestemmelser.
Artikel 2
1. Denne konvention finder anvendelse på alle
arbejdstagere inden for de erhvervssektorer, der er omfattet.
2. Enhver medlemsstat, der ratificerer denne
konvention, kan, efter høring på et så tidligt tidspunkt som muligt af de
berørte arbejdsgiveres og arbejdstageres repræsentative organisationer, helt
eller delvist undtage begrænsede kategorier af arbejdstagere fra
konventionens anvendelsesområde, såfremt anvendelsen heraf over for disse
arbejdstagere ville give anledning til særlige problemer.
3. Enhver medlemsstat, der ratificerer denne
konvention, skal i den første rapport om konventionens gennemførelse, som
afgives i henhold til artikel 22 i Den internationale Arbejdsorganisations
statut, anføre, hvilke begrænsede kategorier af arbejdstagere, der måtte være
undtaget i medfør af denne artikels stk. 2 og begrundelserne herfor, samt i
efterfølgende rapporter oplyse om ethvert fremskridt henimod en videre
anvendelse af konventionens bestemmelser.
Artikel 3
I denne konvention dækker udtrykket:
a) »erhvervsmæssig virksomhed« alle sektorer, der beskæftiger
arbejdstagere, herunder den offentlige sektor,
b) »arbejdstagere« alle personer, der er beskæftiget af en
arbejdsgiver, herunder også offentligt ansatte,
c) »arbejdsplads« alle steder, hvor arbejdstagere skal befinde
sig eller begive sig til i forbindelse med deres arbejde og som står under
arbejdsgiverens direkte eller indirekte kontrol,
d) »forskrifter« alle bestemmelser, der er givet lovkraft af
den eller de kompetente myndigheder,
e) »sundhed« i forbindelse med arbejde, ikke blot manglende
tilstedeværelse af sygdom eller svagelighed; det omfatter også fysiske og
psykiske elementer, der har indvirkning på sundheden, og som er direkte
knyttet til sikkerhed og hygiejne på arbejdspladsen.
KAPITEL II
Principper for den nationale politik
Artikel 4
1. Hver enkelt medlemsstat skal, i lyset af nationale
forhold og praksis og i samarbejde med de mest repræsentative arbejdstager-
og arbejdsgiverorganisationer, udforme, gennemføre og med mellemrum revidere
en generel national politik vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen
og arbejdsmiljø.
2. Målet for denne politik skal være at forebygge
ulykker og sundhedsfare, der opstår som følge af, i forbindelse med eller
under udførelsen af arbejdet, ved i det omfang, det er rimeligt og muligt, at
reducere de risikoelementer, der findes i arbejdsmiljøet, til et minimum.
Artikel 5
Den i denne konventions artikel 4 nævnte politik skal tage hensyn til
følgende, vigtige aktionsområder i det omfang de berører sikkerheden og
sundheden på arbejdspladsen og arbejdsmiljøet:
a) udformning, afprøvning, udvælgelse, udskiftning, installering,
tilpasning, brug og vedligeholdelse af de vigtigste arbejdselementer
(arbejdslokaler, arbejdsmiljø, redskaber, maskiner og udstyr, kemiske,
fysiske og biologiske stoffer og agenser, arbejdsprocesser),
b) forholdet mellem de vigtigste arbejdselementer og de personer, der
udfører eller overvåger arbejdet, samt tilpasning af maskiner, udstyr,
arbejdstid, arbejdets tilrettelæggelse og arbejdsprocesser til
arbejdstagernes fysiske og psykiske formåen,
c) uddannelse, herunder nødvendig videreuddannelse, kvalifikationer og
motivation i relation til de personer, der, i den ene eller den anden
egenskab, deltager i arbejdet med at opnå et tilstrækkeligt højt niveau for
sikkerhed og sundhed,
d) kommunikation og samarbejde på arbejdsgruppe- og virksomhedsniveau og
på alle andre niveauer op til og med det nationale niveau.
e) beskyttelse af arbejdstagerne og disses repræsentanter mod
disciplinære foranstaltninger som følge af skridt, som de med god ret har
taget i overensstemmelse med den i denne konventions artikel 4 nævnte
politik.
Artikel 6
Udformningen af den i denne konventions artikel 4 omhandlede politik bør
angive de funktioner og arbejdsopgaver med hensyn til sikkerhed og sundhed på
arbejdspladsen og arbejdsmiljø, som påhviler offentlige myndigheder,
arbejdsgivere, arbejdstagere og andre, under hensyntagen til både sådanne
arbejdsopgavers supplerende karakter og til nationale forhold og praksis.
Artikel 7
Situationen med hensyn til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og
arbejdsmiljø skal tages op til revision med passende mellemrum, enten
generelt eller inden for visse områder, med henblik på at kortlægge vigtige
problemer, udvikle effektive metoder til løsning af dem og til prioritering
af indsatsen samt evaluering af resultaterne.
KAPITEL III
Indsats på nationalt plan
Artikel 8
Hver enkelt medlemsstat skal, gennem lovgivning eller administrative
forskrifter eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med
nationale forhold og praksis, og i samråd med de repræsentative arbejdsgiver-
og arbejdstagerorganisationer, træffe de foranstaltninger, der er nødvendige
for at gennemføre denne konventions artikel 4.
Artikel 9
1. Overholdelsen af love og forskrifter vedrørende
sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø skal sikres gennem et
passende og tilstrækkeligt tilsynssystem.
2. Håndhævelsessystemet bør omfatte passende
sanktioner i tilfælde af overtrædelse af love og forskrifter.
Artikel 10
Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at yde vejledning til
arbejdsgivere og arbejdstagere, således at de hjælpes til at overholde deres
forpligtelser i henhold til gældende lov.
Artikel 11
Med henblik på at føre den i denne konventions artikel 4 nævnte politik ud
i livet, skal den eller de kompetente myndigheder sikre, at følgende
funktioner gradvist gennemføres:
a) fastlæggelse, hvor det er påkrævet under hensyntagen til risicienes
art og grad, af betingelser vedrørende udformning, opførelse og indretning af
virksomheder, iværksættelse af driften, større ombygninger og ændringer af
virksomheder og ændringer i deres formål, sikkerheden af det tekniske udstyr,
der anvendes i forbindelse med arbejdet, samt anvendelse af metoder, der er
fastsat af de kompetente myndigheder,
b) fastlæggelse af hvilke arbejdsprocesser, stoffer og agenser, der skal
forbydes, begrænses, eller gøres afhængige af tilladelse fra eller kontrol af
den eller de kompetente myndigheder; sundhedsrisici, der skyldes, at
arbejdstageren udsættes for flere stoffer eller agenser samtidigt, skal tages
i betragtning,
c) udarbejdelse og gennemførelse af procedurer for anmeldelse af
arbejdsulykker og erhvervssygdomme fra arbejdsgivere og, hvor det skønnes
hensigtsmæssigt, fra forsikringsselskaber og andre direkte berørte parter, og
for udarbejdelse af årlige statistikker vedrørende arbejdsulykker og
erhvervssygdomme,
d) iværksættelse af undersøgelse i de tilfælde hvor arbejdsulykker,
erhvervssygdomme eller andre helbredsskader, der opstår under udførelsen af
eller i forbindelse med arbejdet, synes at have været udtryk for farlige
situationer,
e) en årlig offentliggørelse af oplysninger om foranstaltninger, truffet
i medfør af den i denne konventions artikel 4 omhandlede politik, og om
arbejdsulykker, erhvervssygdomme og andre helbredsskader, der opstår under
udførelsen af eller i forbindelse med arbejdet,
f) indførelse eller udbygning af systemer - under hensyntagen til
nationale forhold og muligheder - til undersøgelse af kemiske, fysiske og
biologiske agenser i relation til eventuel sundhedsfare for arbejdstagerne.
Artikel 12
Der skal træffes foranstaltninger, i overensstemmelse med national
lovgivning og praksis, med henblik på at sikre at personer, der udformer,
fremstiller, importerer, handler med eller overdrager maskiner, udstyr eller
stoffer til erhvervsmæssigt brug:
a) sikrer sig, i det omfang det er rimeligt muligt, at de pågældende
maskiner, udstyr eller stoffer ikke medfører nogen sikkerheds- eller
sundhedsfare for personer, der anvender dem korrekt,
b) oplyser om den korrekte installering og brug af maskiner og udstyr og
den korrekte brug af stoffer og oplyser om farer i forbindelse med maskiner
og udstyr og farlige egenskaber hos kemiske stoffer og fysiske og biologiske
agenser eller produkter samt giver instruktioner for, hvorledes kendte risici
kan undgås,
c) foretager undersøgelser og iværksætter forskning eller på anden måde
holder sig underrettet om den videnskabelige og tekniske viden, der er
nødvendig for at opfylde forpligtelserne i henhold til denne artikels litra
a) og b).
Artikel 13
En arbejdstager, der har forladt en arbejdssituation, som han har rimelig
grund til at tro udgør en overhængende og alvorlig fare for hans liv og
helbred, skal være beskyttet mod uberettigede følger heraf i overensstemmelse
med nationale forhold og praksis.
Artikel 14
Der skal træffes foranstaltninger med henblik på - på en måde, der er
afpasset nationale forhold og praksis - at fremme, at spørgsmål vedrørende
sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø indføres på alle
undervisningsniveauer, herunder videregående tekniske, medicinske og andre
fagstudier på en måde, der opfylder alle arbejdstageres uddannelsesbehov.
Artikel 15
1. Med henblik på at sikre sammenhængen i den politik,
der er nævnt i denne konventions artikel 4, og
gennemførelsesforanstaltningerne skal hver enkelt medlemsstat, efter høring
på et så tidligt tidspunkt som muligt af de mest repræsentative arbejdsgiver-
og arbejdstagerorganisationer og af andre relevante organer, træffe
foranstaltninger, der er afpasset nationale forhold og praksis, for at sikre
den nødvendige koordinering mellem de forskellige myndigheder og organer, der
er ansvarlige for gennemførelsen af denne konventions kapitel II og III.
2. I de tilfælde, hvor omstændighederne gør det
påkrævet og hvor de nationale forhold og praksis gør det muligt, skal disse
foranstaltninger omfatte oprettelse af et centralt organ.
KAPITEL IV
Indsats på virksomhedsplan
Artikel 16
1. Arbejdsgiverne skal være forpligtede til, i det
omfang det er rimeligt og muligt, at sikre at arbejdssteder, maskiner, udstyr
og arbejdsprocesser, som står under deres kontrol, er sikkerheds- og
sundhedsmæssigt forsvarlige.
2. Arbejdsgiverne skal være forpligtede til, i det
omfang det er rimeligt og muligt, at sikre at kemiske, fysiske og biologiske
stoffer og agenser, som står under deres kontrol, ikke udgør nogen
sundhedsfare, når der er truffet passende beskyttelsesforanstaltninger.
3. Arbejdsgiverne skal være forpligtede til i de
tilfælde, hvor det er nødvendigt, at sørge for særligt arbejdstøj og
personlige værnemidler med henblik på, i det omfang det er rimeligt og
muligt, at forebygge ulykkesrisici eller sundhedsskadelige virkninger.
Artikel 17
I tilfælde af at to eller flere virksomheder på samme tid udfører arbejde
på samme arbejdssted, skal de samarbejde med henblik på anvendelsen af denne
konventions bestemmelser.
Artikel 18
Arbejdsgiverne skal i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, tage initiativ
til foranstaltninger til imødegåelse af nødsituationer og ulykker, herunder
passende førstehjælpsforanstaltninger.
Artikel 19
Der skal på virksomhedsniveau træffes foranstaltninger i henhold til
hvilke:
a) arbejdstagerne, i forbindelse med udførelsen af deres arbejde,
samarbejder om arbejdsgiverens opfyldelse af de forpligtelser der påhviler
ham,
b) arbejdstagerrepræsentanter i virksomheden samarbejder med
arbejdstageren på det sikkerheds- og sundhedsmæssige område,
c) arbejdstagerrepræsentanter i virksomheden gives fyldestgørende
oplysninger om foranstaltninger, som træffes af arbejdsgiveren for at sikre
sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen, og kan rådføre sig med deres
repræsentative organisationer om sådanne oplysninger på betingelse af, at de
ikke afslører forretningshemmeligheder,
d) arbejdstagerne og deres repræsentanter i virksomheden gives passende
undervisning på det sikkerheds- og sundhedsmæssige område,
e) arbejdstageren eller deres repræsentanter og eventuelt deres
repræsentative organisationer i virksomheden opnår ifølge national lovgivning
og praksis mulighed for at få indsigt i og høres af arbejdsgiveren i alle
spørgsmål vedrørende sikkerhed og sundhed i forbindelse med deres arbejde; i
denne forbindelse kan der, efter fælles overenskomst, gøres brug af teknisk
ekspertbistand uden for virksomheden,
f) en arbejdstager indberetter straks til sin nærmeste foresatte enhver
situation, som han har rimelig grund til at antage udgør en overhængende og
alvorlig fare for hans liv eller helbred; indtil arbejdsgiveren har truffet
foranstaltninger til om fornødent at afhjælpe en sådan situation, kan
arbejdsgiveren ikke kræve, at arbejdstagerne vender tilbage til en
arbejdssituation, hvor der er en fortsat overhængende og alvorlig fare for
liv eller helbred.
Artikel 20
Samarbejde mellem ledelse og arbejdstagere og/eller deres repræsentanter i
virksomheden skal være et væsentligt element i de organisatoriske og andre
foranstaltninger, der træffes i medfør af denne konventions artikel 16-19.
Artikel 21
Foranstaltninger vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen skal
ikke medføre udgifter for arbejdstagerne.
KAPITEL V
Afsluttende bestemmelser
Artikel 22
Denne konvention reviderer ikke nogen eksisterende konvention eller
henstilling vedtaget af Den internationale Arbejdsorganisation.
Artikel 23
De officielle ratifikationer af denne konvention skal sendes til Det
internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.
Artikel 24
1. Denne konvention er kun bindende for de medlemmer
af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet
indregistreret hos generaldirektøren.
2. Den træder i kraft 1 år efter den dato, da to
medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.
3. Derefter træder konventionen i kraft for hver
enkelt medlemsstat 1 år efter at dens ratifikation er blevet indregistreret.
Artikel 25
1. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne
konvention, kan opsige den efter 10 års forløb fra datoen for konventionens
første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der sendes til Det
internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering. Opsigelsen
får først virkning 1 år efter datoen for indregistreringen.
2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne
konvention, og som ikke inden 1 år efter forløbet af den i stk. 1 omhandlede
10-års-periode gør brug af den i denne artikel hjemlede opsigelsesret, er
bundet i yderligere 10 år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet af
hver 10-års-periode på de i denne artikel fastsatte betingelser.
Artikel 26
1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør
skal underrette alle medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation om
indregistreringen af alle de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra
organisationens medlemmer.
2. Samtidig med at generaldirektøren underretter
organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal
han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.
Artikel 27
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel
102 i De forenede Nationers pagt sende udførlige oplysninger om de
ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til
bestemmelserne i de foregående artikler til De forenede Nationers
generalsekretær til indregistrering.
Artikel 28
Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for
nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om
gennemførelsen af denne konvention og overveje ønskeligheden af at sætte
spørgsmålet om en hel eller delvis revision af den på konferencens dagsorden.
Artikel 29
1. Dersom konferencen vedtager en ny konvention, der
helt eller delvis reviderer denne konvention, skal, med mindre andet måttet
være bestemt i den nye konvention,
a) en medlemsstats ratifikation af den ny reviderede konvention ipso jure
medføre øjeblikkelig opsigelse af denne konvention, uanset bestemmelserne i
artikel 25, såfremt og så snart den ny, reviderede konvention træder i kraft;
b) denne konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra
den dato at regne, da den ny reviderede konvention træder i kraft.
2. Denne konvention skal under alle omstændigheder
forblive i kraft i den foreliggende form og med det foreliggende indhold for
de medlemmer, der har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den
reviderede konvention.
Artikel 30
De engelske og franske versioner af denne konventionstekst er lige
autentiske.
Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret den 10. juli 1995 hos
generaldirektøren i ILO, og konventionen træder i kraft for Danmarks
vedkommende den 10. juli 1996.
Ved deponeringen afgav Danmark erklæring om, at konventionen ikke skal
finde anvendelse for Færøerne og Grønland.
Foruden af Danmark er konventionen ratificeret af Bosnien-Herzegovina,
Brasilien, Cuba, Cypern, Etiopien, Finland, Island, Kroatien, Letland,
Mexico, Nederlandene, Nigeria, Norge, Portugal, Slovakiet, Slovenien,
Spanien, Sverige, Tjekkiet, Ungarn, Uruguay, Venezuela og Vietnam.
Selve konventionen trådte i kraft den 11. august 1983.
Udenrigsministeriet, den 1. februar 1996
Niels Helveg Petersen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 187 af 15. juni 2006 om rammer for fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen Retsinformation · 13. marts 2010
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 149 af 21. juni 1977 om sygeplejepersonales beskæftigelse samt arbejds- og levevilkår (* 1) Retsinformation · 7. september 1982
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 142 af 23. juni 1975 om erhvervsvejledning og erhvervsuddannelse (* 1) Retsinformation · 7. september 1982
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 148 af 20. juni 1977 om beskyttelse af arbejdere mod arbejdsmiljøets farer fremkaldt af luftforurening, støj og vibration (* 1) Retsinformation · 15. maj 1996
- Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 167 af 20. juni 1988 om sikkerhed og sundhed indenfor bygge- og anlægssektoren (* 1) Retsinformation · 15. maj 1996
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1974 om forebyggelse af og kontrol med sundhedsmæssige farer på arbejdspladsen forårsaget af kræftfremkaldende stoffer og midler (* 1) (* 2) Retsinformation · 19. oktober 1979