Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 155 af 22. juni 1981 om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø (* 1)

BKI nr 3 af 01/02/1996Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet14. februar 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 155 af 22.

juni 1981 om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 16. juni 1995 har Danmark ratificeret en

på Den Internationale Arbejdsorganisations 67. samling i Geneve den 22. juni

1981 vedtagen konvention nr. 155 om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og

arbejdsmiljø.

Konventionen har følgende ordlyd:

Oversættelse

KONVENTION NR. 155

OM SIKKERHED OG SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG ARBEJDSMILJØ

Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er

sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus

styrelsesråd, og som den 3. juni 1981 er trådt sammen til sin 67.

samling, og

som har besluttet at vedtage visse forslag vedrørende sikkerhed og sundhed

og arbejdsmiljø, hvilket spørgsmål er optaget som 6. punkt på samlingens

dagsorden, og

som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international

konvention,

vedtager i dag den 22. juni 1981 følgende konvention, der betegnes

konvention om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, 1981.

KAPITEL I

Anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1

1. Denne konvention finder anvendelse på enhver form

for erhvervsmæssig virksomhed.

2. Enhver medlemsstat, der ratificerer denne

konvention, kan, efter høring på et så tidligt tidspunkt som muligt af de

berørte arbejdsgiveres og arbejdstageres repræsentative organisationer, helt

eller delvist undtage visse former for erhvervsmæssig virksomhed, som for

Læs alt

eksempel søfart og fiskeri, fra konventionens anvendelsesområde, såfremt

anvendelsen heraf ville give anledning til særlige problemer af væsentlig

art.

3. Enhver medlemsstat, der ratificerer denne

konvention, skal i den første rapport om konventionens gennemførelse, som

afgives i henhold til artikel 22 i Den internationale Arbejdsorganisations

statut, anføre, hvilke former for erhvervsvirksomhed, der er undtaget i

medfør af denne artikels stk. 2, og begrundelserne herfor og endvidere

beskrive, hvilke foranstaltninger, der er truffet med henblik på

tilstrækkelig beskyttelse af arbejdstagerne i de undtagne sektorer, samt i

efterfølgende rapporter oplyse om ethvert fremskridt henimod en videre

anvendelse af konventionens bestemmelser.

Artikel 2

1. Denne konvention finder anvendelse på alle

arbejdstagere inden for de erhvervssektorer, der er omfattet.

2. Enhver medlemsstat, der ratificerer denne

konvention, kan, efter høring på et så tidligt tidspunkt som muligt af de

berørte arbejdsgiveres og arbejdstageres repræsentative organisationer, helt

eller delvist undtage begrænsede kategorier af arbejdstagere fra

konventionens anvendelsesområde, såfremt anvendelsen heraf over for disse

arbejdstagere ville give anledning til særlige problemer.

3. Enhver medlemsstat, der ratificerer denne

konvention, skal i den første rapport om konventionens gennemførelse, som

afgives i henhold til artikel 22 i Den internationale Arbejdsorganisations

statut, anføre, hvilke begrænsede kategorier af arbejdstagere, der måtte være

undtaget i medfør af denne artikels stk. 2 og begrundelserne herfor, samt i

efterfølgende rapporter oplyse om ethvert fremskridt henimod en videre

anvendelse af konventionens bestemmelser.

Artikel 3

I denne konvention dækker udtrykket:

a) »erhvervsmæssig virksomhed« alle sektorer, der beskæftiger

arbejdstagere, herunder den offentlige sektor,

b) »arbejdstagere« alle personer, der er beskæftiget af en

arbejdsgiver, herunder også offentligt ansatte,

c) »arbejdsplads« alle steder, hvor arbejdstagere skal befinde

sig eller begive sig til i forbindelse med deres arbejde og som står under

arbejdsgiverens direkte eller indirekte kontrol,

d) »forskrifter« alle bestemmelser, der er givet lovkraft af

den eller de kompetente myndigheder,

e) »sundhed« i forbindelse med arbejde, ikke blot manglende

tilstedeværelse af sygdom eller svagelighed; det omfatter også fysiske og

psykiske elementer, der har indvirkning på sundheden, og som er direkte

knyttet til sikkerhed og hygiejne på arbejdspladsen.

KAPITEL II

Principper for den nationale politik

Artikel 4

1. Hver enkelt medlemsstat skal, i lyset af nationale

forhold og praksis og i samarbejde med de mest repræsentative arbejdstager-

og arbejdsgiverorganisationer, udforme, gennemføre og med mellemrum revidere

en generel national politik vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen

og arbejdsmiljø.

2. Målet for denne politik skal være at forebygge

ulykker og sundhedsfare, der opstår som følge af, i forbindelse med eller

under udførelsen af arbejdet, ved i det omfang, det er rimeligt og muligt, at

reducere de risikoelementer, der findes i arbejdsmiljøet, til et minimum.

Artikel 5

Den i denne konventions artikel 4 nævnte politik skal tage hensyn til

følgende, vigtige aktionsområder i det omfang de berører sikkerheden og

sundheden på arbejdspladsen og arbejdsmiljøet:

a) udformning, afprøvning, udvælgelse, udskiftning, installering,

tilpasning, brug og vedligeholdelse af de vigtigste arbejdselementer

(arbejdslokaler, arbejdsmiljø, redskaber, maskiner og udstyr, kemiske,

fysiske og biologiske stoffer og agenser, arbejdsprocesser),

b) forholdet mellem de vigtigste arbejdselementer og de personer, der

udfører eller overvåger arbejdet, samt tilpasning af maskiner, udstyr,

arbejdstid, arbejdets tilrettelæggelse og arbejdsprocesser til

arbejdstagernes fysiske og psykiske formåen,

c) uddannelse, herunder nødvendig videreuddannelse, kvalifikationer og

motivation i relation til de personer, der, i den ene eller den anden

egenskab, deltager i arbejdet med at opnå et tilstrækkeligt højt niveau for

sikkerhed og sundhed,

d) kommunikation og samarbejde på arbejdsgruppe- og virksomhedsniveau og

på alle andre niveauer op til og med det nationale niveau.

e) beskyttelse af arbejdstagerne og disses repræsentanter mod

disciplinære foranstaltninger som følge af skridt, som de med god ret har

taget i overensstemmelse med den i denne konventions artikel 4 nævnte

politik.

Artikel 6

Udformningen af den i denne konventions artikel 4 omhandlede politik bør

angive de funktioner og arbejdsopgaver med hensyn til sikkerhed og sundhed på

arbejdspladsen og arbejdsmiljø, som påhviler offentlige myndigheder,

arbejdsgivere, arbejdstagere og andre, under hensyntagen til både sådanne

arbejdsopgavers supplerende karakter og til nationale forhold og praksis.

Artikel 7

Situationen med hensyn til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og

arbejdsmiljø skal tages op til revision med passende mellemrum, enten

generelt eller inden for visse områder, med henblik på at kortlægge vigtige

problemer, udvikle effektive metoder til løsning af dem og til prioritering

af indsatsen samt evaluering af resultaterne.

KAPITEL III

Indsats på nationalt plan

Artikel 8

Hver enkelt medlemsstat skal, gennem lovgivning eller administrative

forskrifter eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med

nationale forhold og praksis, og i samråd med de repræsentative arbejdsgiver-

og arbejdstagerorganisationer, træffe de foranstaltninger, der er nødvendige

for at gennemføre denne konventions artikel 4.

Artikel 9

1. Overholdelsen af love og forskrifter vedrørende

sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø skal sikres gennem et

passende og tilstrækkeligt tilsynssystem.

2. Håndhævelsessystemet bør omfatte passende

sanktioner i tilfælde af overtrædelse af love og forskrifter.

Artikel 10

Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at yde vejledning til

arbejdsgivere og arbejdstagere, således at de hjælpes til at overholde deres

forpligtelser i henhold til gældende lov.

Artikel 11

Med henblik på at føre den i denne konventions artikel 4 nævnte politik ud

i livet, skal den eller de kompetente myndigheder sikre, at følgende

funktioner gradvist gennemføres:

a) fastlæggelse, hvor det er påkrævet under hensyntagen til risicienes

art og grad, af betingelser vedrørende udformning, opførelse og indretning af

virksomheder, iværksættelse af driften, større ombygninger og ændringer af

virksomheder og ændringer i deres formål, sikkerheden af det tekniske udstyr,

der anvendes i forbindelse med arbejdet, samt anvendelse af metoder, der er

fastsat af de kompetente myndigheder,

b) fastlæggelse af hvilke arbejdsprocesser, stoffer og agenser, der skal

forbydes, begrænses, eller gøres afhængige af tilladelse fra eller kontrol af

den eller de kompetente myndigheder; sundhedsrisici, der skyldes, at

arbejdstageren udsættes for flere stoffer eller agenser samtidigt, skal tages

i betragtning,

c) udarbejdelse og gennemførelse af procedurer for anmeldelse af

arbejdsulykker og erhvervssygdomme fra arbejdsgivere og, hvor det skønnes

hensigtsmæssigt, fra forsikringsselskaber og andre direkte berørte parter, og

for udarbejdelse af årlige statistikker vedrørende arbejdsulykker og

erhvervssygdomme,

d) iværksættelse af undersøgelse i de tilfælde hvor arbejdsulykker,

erhvervssygdomme eller andre helbredsskader, der opstår under udførelsen af

eller i forbindelse med arbejdet, synes at have været udtryk for farlige

situationer,

e) en årlig offentliggørelse af oplysninger om foranstaltninger, truffet

i medfør af den i denne konventions artikel 4 omhandlede politik, og om

arbejdsulykker, erhvervssygdomme og andre helbredsskader, der opstår under

udførelsen af eller i forbindelse med arbejdet,

f) indførelse eller udbygning af systemer - under hensyntagen til

nationale forhold og muligheder - til undersøgelse af kemiske, fysiske og

biologiske agenser i relation til eventuel sundhedsfare for arbejdstagerne.

Artikel 12

Der skal træffes foranstaltninger, i overensstemmelse med national

lovgivning og praksis, med henblik på at sikre at personer, der udformer,

fremstiller, importerer, handler med eller overdrager maskiner, udstyr eller

stoffer til erhvervsmæssigt brug:

a) sikrer sig, i det omfang det er rimeligt muligt, at de pågældende

maskiner, udstyr eller stoffer ikke medfører nogen sikkerheds- eller

sundhedsfare for personer, der anvender dem korrekt,

b) oplyser om den korrekte installering og brug af maskiner og udstyr og

den korrekte brug af stoffer og oplyser om farer i forbindelse med maskiner

og udstyr og farlige egenskaber hos kemiske stoffer og fysiske og biologiske

agenser eller produkter samt giver instruktioner for, hvorledes kendte risici

kan undgås,

c) foretager undersøgelser og iværksætter forskning eller på anden måde

holder sig underrettet om den videnskabelige og tekniske viden, der er

nødvendig for at opfylde forpligtelserne i henhold til denne artikels litra

a) og b).

Artikel 13

En arbejdstager, der har forladt en arbejdssituation, som han har rimelig

grund til at tro udgør en overhængende og alvorlig fare for hans liv og

helbred, skal være beskyttet mod uberettigede følger heraf i overensstemmelse

med nationale forhold og praksis.

Artikel 14

Der skal træffes foranstaltninger med henblik på - på en måde, der er

afpasset nationale forhold og praksis - at fremme, at spørgsmål vedrørende

sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø indføres på alle

undervisningsniveauer, herunder videregående tekniske, medicinske og andre

fagstudier på en måde, der opfylder alle arbejdstageres uddannelsesbehov.

Artikel 15

1. Med henblik på at sikre sammenhængen i den politik,

der er nævnt i denne konventions artikel 4, og

gennemførelsesforanstaltningerne skal hver enkelt medlemsstat, efter høring

på et så tidligt tidspunkt som muligt af de mest repræsentative arbejdsgiver-

og arbejdstagerorganisationer og af andre relevante organer, træffe

foranstaltninger, der er afpasset nationale forhold og praksis, for at sikre

den nødvendige koordinering mellem de forskellige myndigheder og organer, der

er ansvarlige for gennemførelsen af denne konventions kapitel II og III.

2. I de tilfælde, hvor omstændighederne gør det

påkrævet og hvor de nationale forhold og praksis gør det muligt, skal disse

foranstaltninger omfatte oprettelse af et centralt organ.

KAPITEL IV

Indsats på virksomhedsplan

Artikel 16

1. Arbejdsgiverne skal være forpligtede til, i det

omfang det er rimeligt og muligt, at sikre at arbejdssteder, maskiner, udstyr

og arbejdsprocesser, som står under deres kontrol, er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt forsvarlige.

2. Arbejdsgiverne skal være forpligtede til, i det

omfang det er rimeligt og muligt, at sikre at kemiske, fysiske og biologiske

stoffer og agenser, som står under deres kontrol, ikke udgør nogen

sundhedsfare, når der er truffet passende beskyttelsesforanstaltninger.

3. Arbejdsgiverne skal være forpligtede til i de

tilfælde, hvor det er nødvendigt, at sørge for særligt arbejdstøj og

personlige værnemidler med henblik på, i det omfang det er rimeligt og

muligt, at forebygge ulykkesrisici eller sundhedsskadelige virkninger.

Artikel 17

I tilfælde af at to eller flere virksomheder på samme tid udfører arbejde

på samme arbejdssted, skal de samarbejde med henblik på anvendelsen af denne

konventions bestemmelser.

Artikel 18

Arbejdsgiverne skal i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, tage initiativ

til foranstaltninger til imødegåelse af nødsituationer og ulykker, herunder

passende førstehjælpsforanstaltninger.

Artikel 19

Der skal på virksomhedsniveau træffes foranstaltninger i henhold til

hvilke:

a) arbejdstagerne, i forbindelse med udførelsen af deres arbejde,

samarbejder om arbejdsgiverens opfyldelse af de forpligtelser der påhviler

ham,

b) arbejdstagerrepræsentanter i virksomheden samarbejder med

arbejdstageren på det sikkerheds- og sundhedsmæssige område,

c) arbejdstagerrepræsentanter i virksomheden gives fyldestgørende

oplysninger om foranstaltninger, som træffes af arbejdsgiveren for at sikre

sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen, og kan rådføre sig med deres

repræsentative organisationer om sådanne oplysninger på betingelse af, at de

ikke afslører forretningshemmeligheder,

d) arbejdstagerne og deres repræsentanter i virksomheden gives passende

undervisning på det sikkerheds- og sundhedsmæssige område,

e) arbejdstageren eller deres repræsentanter og eventuelt deres

repræsentative organisationer i virksomheden opnår ifølge national lovgivning

og praksis mulighed for at få indsigt i og høres af arbejdsgiveren i alle

spørgsmål vedrørende sikkerhed og sundhed i forbindelse med deres arbejde; i

denne forbindelse kan der, efter fælles overenskomst, gøres brug af teknisk

ekspertbistand uden for virksomheden,

f) en arbejdstager indberetter straks til sin nærmeste foresatte enhver

situation, som han har rimelig grund til at antage udgør en overhængende og

alvorlig fare for hans liv eller helbred; indtil arbejdsgiveren har truffet

foranstaltninger til om fornødent at afhjælpe en sådan situation, kan

arbejdsgiveren ikke kræve, at arbejdstagerne vender tilbage til en

arbejdssituation, hvor der er en fortsat overhængende og alvorlig fare for

liv eller helbred.

Artikel 20

Samarbejde mellem ledelse og arbejdstagere og/eller deres repræsentanter i

virksomheden skal være et væsentligt element i de organisatoriske og andre

foranstaltninger, der træffes i medfør af denne konventions artikel 16-19.

Artikel 21

Foranstaltninger vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen skal

ikke medføre udgifter for arbejdstagerne.

KAPITEL V

Afsluttende bestemmelser

Artikel 22

Denne konvention reviderer ikke nogen eksisterende konvention eller

henstilling vedtaget af Den internationale Arbejdsorganisation.

Artikel 23

De officielle ratifikationer af denne konvention skal sendes til Det

internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.

Artikel 24

1. Denne konvention er kun bindende for de medlemmer

af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet

indregistreret hos generaldirektøren.

2. Den træder i kraft 1 år efter den dato, da to

medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

3. Derefter træder konventionen i kraft for hver

enkelt medlemsstat 1 år efter at dens ratifikation er blevet indregistreret.

Artikel 25

1. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne

konvention, kan opsige den efter 10 års forløb fra datoen for konventionens

første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der sendes til Det

internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering. Opsigelsen

får først virkning 1 år efter datoen for indregistreringen.

2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne

konvention, og som ikke inden 1 år efter forløbet af den i stk. 1 omhandlede

10-års-periode gør brug af den i denne artikel hjemlede opsigelsesret, er

bundet i yderligere 10 år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet af

hver 10-års-periode på de i denne artikel fastsatte betingelser.

Artikel 26

1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør

skal underrette alle medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation om

indregistreringen af alle de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra

organisationens medlemmer.

2. Samtidig med at generaldirektøren underretter

organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal

han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel 27

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel

102 i De forenede Nationers pagt sende udførlige oplysninger om de

ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til

bestemmelserne i de foregående artikler til De forenede Nationers

generalsekretær til indregistrering.

Artikel 28

Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for

nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om

gennemførelsen af denne konvention og overveje ønskeligheden af at sætte

spørgsmålet om en hel eller delvis revision af den på konferencens dagsorden.

Artikel 29

1. Dersom konferencen vedtager en ny konvention, der

helt eller delvis reviderer denne konvention, skal, med mindre andet måttet

være bestemt i den nye konvention,

a) en medlemsstats ratifikation af den ny reviderede konvention ipso jure

medføre øjeblikkelig opsigelse af denne konvention, uanset bestemmelserne i

artikel 25, såfremt og så snart den ny, reviderede konvention træder i kraft;

b) denne konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra

den dato at regne, da den ny reviderede konvention træder i kraft.

2. Denne konvention skal under alle omstændigheder

forblive i kraft i den foreliggende form og med det foreliggende indhold for

de medlemmer, der har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den

reviderede konvention.

Artikel 30

De engelske og franske versioner af denne konventionstekst er lige

autentiske.

Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret den 10. juli 1995 hos

generaldirektøren i ILO, og konventionen træder i kraft for Danmarks

vedkommende den 10. juli 1996.

Ved deponeringen afgav Danmark erklæring om, at konventionen ikke skal

finde anvendelse for Færøerne og Grønland.

Foruden af Danmark er konventionen ratificeret af Bosnien-Herzegovina,

Brasilien, Cuba, Cypern, Etiopien, Finland, Island, Kroatien, Letland,

Mexico, Nederlandene, Nigeria, Norge, Portugal, Slovakiet, Slovenien,

Spanien, Sverige, Tjekkiet, Ungarn, Uruguay, Venezuela og Vietnam.

Selve konventionen trådte i kraft den 11. august 1983.

Udenrigsministeriet, den 1. februar 1996

Niels Helveg Petersen

Lignende dokumenter