Lov om dyrlæger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 30 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 27, Retsinformation 2, Domsdatabasen 1
De nyeste afgørelser
- Stadfæstelse af indskærpelse i sag om anvendelse af humanmedicin til dyr Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. september 2026
- Stadfæstelse af indskærpelse i sag om anvendelse af humanmedicin til dyr Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. august 2026
- Klage over dyrlægebehandling. Spørgsmål om nævnets kompetence og misligholdelse. Krav om erstatning Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. juli 2026
- Stadfæstelse af indskærpelse i sag om anvendelse af veterinærlægemidler i strid med markedsføringstilladelsen Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. februar 2026
- Stadfæstelse af indskærpelse i sag om udøvelse af dyrlægegerning Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. februar 2026
- Ophævelse og hjemvisning af indskærpelse i sag om dyrlægelovens krav til diagnostik for udlevering eller ordinering af receptpligtige lægemidler til syge dyr Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. september 2025
- Stadfæstelse af indskærpelse i sag om udfærdigelse af besætningsdiagnoser Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. september 2025
- Stadfæstelse af indskærpelser i sag om manglende angivelse af nøjagtig behandlingsperiode ved ordinering af lægemidler samt rutinemæssig og profylaktisk behandling Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. september 2025
- Afvisning af klage over varslet administrativt bødeforlæg Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. august 2025
- Ophævelse og hjemvisning af indskærpelse i sag om besætningsdiagnoser Klagenævn (Nævnenes Hus) · 3. april 2025
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Lov
om dyrlæger
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Loven omfatter retten til at udøve dyrlægegerning og dyrlægers pligter samt
veterinære laboratorier og Det Veterinære Sundhedsråd.
Kapitel 2
Dyrlægegerning
§ 2.
Ved
dyrlægegerning forstås
1)
at tage et dyr under
behandling, når der er grund til at antage, at dyret eller den besætning,
hvortil
det hører, lider af en smitsom sygdom, hvorom anmeldelse skal indgives i
henhold til lovgivningen om smitsomme sygdomme hos dyr,
2)
at tage andres dyr
under behandling for nogen anden sygdom, til hvis behandling der kræves
veterinær indsigt,
3)
at tage dyr under
behandling under anvendelse af lægemidler, der efter apotekerlovgivningen kun
må udleveres mod recept,
4)
Læs alt
at udøve veterinær
fødevarekontrol og -tilsyn, hvor den veterinære uddannelse er af væsentlig
betydning og
5)
at udøve anden
virksomhed, hvor den veterinære uddannelse er af væsentlig betydning.
Stk. 2.
Ret til at udøve
dyrlægegerning og betegne sig som dyrlæge har kun den, der har modtaget
autorisation som dyrlæge i henhold til § 3, stk. 1 eller 3, eller som har
adgang til at udøve dyrlægegerning i henhold til bestemmelser fastsat i
medfør
af § 35.
§ 3.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddeler efter anmodning
autorisation som dyrlæge til den, der har bestået veterinæreksamen ved Den
Kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole.
Stk. 2.
Ministeren
fastsætter regler om fremgangsmåden ved meddelelse af autorisation.
Stk. 3.
Ministeren kan
meddele personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan
sidestilles med den i stk. 1 nævnte uddannelse, autorisation som dyrlæge her
i
landet. Autorisationen kan gøres betinget af, at den pågældende forinden har
fulgt undervisningen i visse fag ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og
eventuelt aflagt prøve i disse fag. I autorisationen kan fastsættes
begrænsninger i den pågældendes udøvelse af dyrlægegerning.
Stk. 4.
Den, der
autoriseres som dyrlæge i medfør af stk. 1 eller 3, skal beherske det danske,
svenske eller norske sprog samt aflægge et dyrlægeløfte, hvis ordlyd
fastsættes
af ministeren. Ministeren kan dog i særlige tilfælde meddele tilladelse til,
at
en person, der ikke behersker det danske, svenske eller norske sprog,
autoriseres som dyrlæge.
Stk. 5.
Ministeren
offentliggør navnene på autoriserede dyrlæger.
§ 4.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele
veterinærstuderende,
der opfylder nærmere fastsatte studiekrav, midlertidig tilladelse til at
bistå
dyrlæger under udøvelse af dyrlægegerning, hvis behovet for dyrlægehjælp ikke
kan dækkes af dyrlæger.
Stk. 2.
Ministeren kan
fastsætte regler om, at personer, der ikke er uddannet som dyrlæge, kan yde
dyrlæger bistand under disses udøvelse af dyrlægegerning, der omfattes af
bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 2-5. Ministeren kan fastsætte regler om,
hvilke uddannelseskrav de pågældende skal opfylde. Ministeren kan bestemme,
hvilken faglig betegnelse sådanne personer må anvende, samt at en således
fastsat betegnelse kun må anvendes af personer, der har gennemgået den
uddannelse og bestået den prøve, som ministeren har foreskrevet.
Stk. 3.
Ministeren kan
meddele tilladelse til og fastsætte regler om, at personer, der ikke er
dyrlæger,
under udstationering ved danske styrker i udlandet eller om bord på skibe
udøver dyrlægegerning omfattet af bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3.
Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om, hvilke
uddannelseskrav
de pågældende skal opfylde.
§ 5.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter udtalelse fra Det
Veterinære Sundhedsråd og Retslægerådet nægte at meddele en person
autorisation
som dyrlæge, såfremt den pågældende må antages at være uegnet til at udøve
dyrlægegerning på grund af legemlige eller sjælelige mangler. Autorisation
kan
endvidere nægtes under de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte
omstændigheder.
Stk. 2.
Den, der nægtes
autorisation, kan forlange afgørelsen indbragt for domstolene. Ministeren
skal
vejlede den pågældende om prøvelsesretten. Begæring om prøvelse skal
fremsættes
inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 6.
Ved
en praktiserende dyrlæge forstås en dyrlæge, der udøver de i lovens § 2, stk.
1, nr. 1-3, omhandlede rettigheder.
Stk. 2.
Ved en
dyrlægepraksis forstås en virksomhed, hvorfra en eller flere praktiserende
dyrlæger udfører deres arbejde.
Stk. 3.
En dyrlæge, der
som selvstændig eller ansat vil udøve virksomhed som praktiserende dyrlæge,
skal
anmeldes til registrering, jf. § 16, stk. 2. Det samme gælder en
dyrlægepraksis.
Stk. 4.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, i hvilket omfang de i
§
2, stk. 1, nr. 1-3, nævnte aktiviteter kun må udøves af dyrlæger, der har
modtaget bekræftelse på, at de er registreret som praktiserende dyrlæger
efter
stk. 3.
§ 7.
Tilladelse til at betegne sig som specialist meddeles af ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren fastsætter regler for meddelelse
af
tilladelse.
Kapitel 3
Dyrlægers pligter
§ 8.
En
dyrlæge er under udøvelsen af sin gerning forpligtet til at vise omhu og
samvittighedsfuldhed.
Stk. 2.
Får en dyrlæge
under udøvelsen af sin gerning kendskab til, at dyrenes sundhed ikke
tilgodeses,
eller til, at der på bedrifter med dyr til fødevareproduktion ikke tages de
fornødne hensyn vedrørende hygiejne, medicinanvendelse og andre forhold af
betydning for fødevaresikkerheden, skal dyrlægen gøre dyreejeren eller den
besætningsansvarlige opmærksom herpå med henblik på at få forholdene ændret
eller om nødvendigt rette henvendelse til rette myndighed. Ministeren for
fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte regler herom.
§ 9.
En
praktiserende dyrlæge er forpligtet til på anmodning at yde den første
fornødne
hjælp til alvorligt tilskadekomne dyr eller dyr med smertevoldende sygdomme
eller fødselshindringer, når hurtig hjælp efter de foreliggende oplysninger
må
anses for nødvendig. Dyrlægen er dog fritaget for denne forpligtelse, hvis
den
pågældende har gyldigt forfald eller rettidig hjælp kan ydes af en anden, som
efter forholdene er nærmere dertil.
§ 10.
En
praktiserende dyrlæge har inden for det geografiske område, hvor den
pågældende
har sit sædvanlige klientel, pligt til at påtage sig veterinært arbejde som
et
led i offentlig bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos dyr.
Stk. 2.
Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om vederlaget for
praktiserende
dyrlægers udførelse af veterinært arbejde som led i offentlig bekæmpelse af
smitsomme sygdomme hos dyr.
§ 11.
En
dyrlæge skal afgive de indberetninger og anmeldelser, som ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri afkræver den pågældende med henblik på
konstatering og bekæmpelse af sygdomme hos dyr samt vedrørende den veterinære
fødevarekontrol og det veterinære fødevaretilsyn. Ministeren kan fastsætte
regler for, i hvilket omfang og på hvilken måde dyrlæger af hensyn til
indberetnings-
og anmeldepligten skal føre ordnede optegnelser over visse dele af deres
virksomhed.
Stk. 2.
En dyrlæge skal
på forlangende give ministeren enhver oplysning om forhold i forbindelse med
den pågældendes udøvelse af dyrlægegerning.
Stk. 3.
En dyrlæge skal
føre optegnelser over anvendte, ordinerede og udleverede receptpligtige
lægemidler. Ministeren kan fastsætte regler herom samt om, at anvendelse,
ordinering og udlevering af receptpligtige lægemidler skal indberettes til
eller stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden.
Stk. 4.
Ministeren kan
bestemme og fastsætte regler om, at dyrlæger skal føre optegnelser over
udlevering
og anvendelse af andre end de i stk. 3 nævnte lægemidler.
Stk. 5.
Ministeren kan
som led i tilsynet med dyrlægers ordinationer af euforiserende stoffer påbyde
en dyrlæge at føre nøjagtige optegnelser over disse ordinationer.
Stk. 6.
En dyrlæge skal
basere indberetninger, attester og udtalelser på en omhyggelig undersøgelse
af
grundlaget herfor.
Kapitel 4
Lægemidler til dyr
§ 12.
En
dyrlæge må kun udlevere eller ordinere receptpligtige lægemidler til
behandling
af sygdomstilfælde hos dyr, når dyrlægen selv har stillet en diagnose for
sygdommen, jf. dog § 13. Diagnosen skal være stillet
1)
efter en fagligt
forsvarlig klinisk undersøgelse, som dyrlægen personligt har foretaget af det
eller de syge dyr,
2)
efter, at dyrlægen
har undersøgt materiale fra det eller de syge dyr eller ladet materialet
undersøge
på et statsligt eller andet dertil af ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri godkendt laboratorium, jf. dog stk. 2, eller
3)
efter, at dyrlægen
har gennemgået sygdommens symptomer og forløb med ejeren eller den, der på
dennes vegne tager vare på dyrene, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
I de i stk. 1,
nr. 2 og 3, nævnte tilfælde er det en betingelse, at dyrlægen har et sådant
kendskab
til helbredstilstanden i dyreholdet og til ejeren eller den, der på dennes
vegne
tager vare på dyrene, at det er fagligt forsvarligt at stille diagnosen på
dette grundlag.
Stk. 3.
Ministeren kan
fastsætte regler for anvendelse af lægemidler til forebyggende behandling.
Stk. 4.
Ministeren kan
fastsætte regler om anvendelse af lægemidler og andre biologisk virksomme
stoffer til dyr, herunder om begrænsning eller forbud mod anvendelsen af
bestemte arter af sådanne stoffer.
§ 13.
Selv om betingelserne i § 12, stk. 1, er opfyldt, må en dyrlæge ikke udlevere
eller ordinere receptpligtige lægemidler til besætningsejerens eller dennes
repræsentants efterbehandling af voksent kvæg, jf. dog stk. 2 og § 14, stk.
2.
Stk. 2.
Ministeren kan
fastsætte regler om udlevering eller ordinering af receptpligtige lægemidler
til besætningsejerens eller dennes repræsentants efterbehandling af voksent
kvæg.
§ 14.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om
indgåelse
af skriftlige sundhedsrådgivningsaftaler mellem en dyrlæge og en
besætningsejer
eller dennes repræsentant, herunder om indholdet af aftalerne og om
anmeldelse
af indgåede aftaler.
Stk. 2.
Indgår
en besætningsejer eller dennes
repræsentant en skriftlig aftale med en dyrlæge om sundhedsrådgivning i en
besætning af voksent kvæg, kan dyrlægen, uanset bestemmelsen i § 13, ordinere
eller udlevere receptpligtige lægemidler til besætningsejerens eller dennes
repræsentants efterbehandling af dyrene under forudsætning af, at dyrlægen
har
stillet diagnose for og påbegyndt behandling af det enkelte dyr.
Stk. 3.
Indgår en
besætningsejer eller dennes repræsentant en skriftlig aftale med en dyrlæge
om
sundhedsrådgivning i en svinebesætning eller en besætning af kalve indtil 1
år,
kan dyrlægen ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler til
besætningsejerens eller dennes repræsentants behandling af de af besætningens
dyr, der må forventes at blive angrebet af en sygdom, som dyrlægen allerede
har
diagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1.
Stk. 4.
Til brug for
fjerkræbesætninger, der er omfattet af en af ministeren fastsat
sundhedskontrol,
kan en dyrlæge ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler til
besætningsejerens eller dennes repræsentants behandling af dyr, der må
forventes at blive angrebet af en sygdom, som dyrlægen allerede har
diagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1.
Stk. 5.
Ministeren kan
fastsætte regler om, at en dyrlæge i en besætning af andre dyr end de i stk.
2
og 3 nævnte, som er omfattet af en skriftlig sundhedsrådgivningsaftale, kan
ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler til besætningsejerens eller
dennes repræsentants behandling af dyr i besætningen, der må forventes at
blive
angrebet af en sygdom, som dyrlægen allerede har diagnosticeret i
besætningen,
jf. § 12, stk. 1.
Stk. 6.
For besætninger,
hvor der er indgået en sundhedsrådgivningsaftale, kan ministeren fastsætte
regler om, at en dyrlæge kan ordinere eller udlevere receptpligtige
lægemidler
til besætningsejeren eller dennes repræsentant til indledende behandling af
en
sygdom, som dyrlægen ikke selv har diagnosticeret, hvis besætningen
underkastes
særlig overvågning af den dyrlæge, der har indgået
sundhedsrådgivningsaftalen.
Stk. 7.
I de i stk. 3-6
omhandlede tilfælde skal dyrlægen over for besætningsejeren eller dennes
repræsentant nøje beskrive de kliniske symptomer, som skal være konstateret,
før behandlingen påbegyndes.
§ 15.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler for dyrlægers
udlevering og ordinering af receptpligtige lægemidler, jf. §§ 2, 4 og 12
og § 14, stk. 2-6. Ministeren kan herunder fastsætte særlige regler for
udlevering og ordinering af receptpligtige lægemidler til dyr, der ikke
anvendes til konsum.
Kapitel 5
Registre
§ 16.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan oprette et register, der
indeholder oplysninger om dyrlæger, herunder om praktiserende dyrlæger og om
dyrlægepraksis. Registeret kan indeholde oplysninger om omfanget af
rettigheder
samt om fraskrivelse, fratagelse og frakendelse af dyrlægers rettigheder.
Registeret kan endvidere indeholde oplysninger om overtrædelse af
bestemmelser
i loven eller regler fastsat i medfør heraf samt af lovgivningen i øvrigt,
når
overtrædelsen er sket i forbindelse med udøvelse af dyrlægegerning.
Stk. 2.
Ministeren kan
fastsætte regler om registerets drift og opbygning, om dyrlægers pligt til at
foretage anmeldelse til registrering, herunder om de oplysninger, der skal
fremgå af anmeldelsen, samt om pligten til at indberette ændringer.
Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om begrænsninger i adgangen til at få
oplysninger fra registeret samt om opkrævning af betaling i forbindelse med
udtræk af oplysninger fra registeret.
§ 17.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om drift
af
medicinregisteret Vetstat, herunder om dyrlægers indberetning af oplysninger
til registeret, om begrænsninger i adgangen til at få oplysninger fra
registeret samt om opkrævning af betaling i forbindelse med udtræk af
oplysninger fra registeret.
Kapitel 6
Fratagelse af dyrlægers rettigheder
§ 18.
Ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fratage en dyrlæge autorisationen, når
der er grund til at antage, at den pågældende på grund af legemlige eller
sjælelige mangler, jf. § 5, stk. 1, eller på grund af udvist grov uduelighed
ikke fremtidig vil udøve virksomhed på forsvarlig måde.
Stk. 2.
Under tilsvarende
betingelser som anført i stk. 1 kan ministeren fratage en dyrlæge følgende
rettigheder:
1)
Retten til at udøve
virksomhed som praktiserende dyrlæge, jf. § 6.
2)
Retten til at udføre
offentlige forretninger i henhold til de herom gældende bestemmelser samt til
at udføre de i henhold til lovgivningen om smitsomme sygdomme hos dyr påbudte
diagnostiske undersøgelser og udtage materiale til sådanne undersøgelser.
Samtidig bortfalder retten til at udstede attester om resultatet af
diagnostiske undersøgelser.
3)
Retten til at
ordinere lægemidler, der efter apotekerlovgivningen kun må udleveres mod
recept.
4)
Retten til at
distribuere lægemidler i henhold til apotekerlovgivningen.
Stk. 3.
Fratagelse af
rettigheder i henhold til stk. 1 og 2 sker for et tidsrum af mellem 1 og 5 år
eller
for bestandig.
§ 19.
Inden ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri træffer afgørelse om
fratagelse af autorisation eller dele heraf i henhold til § 18, skal sagen
forelægges Det Veterinære Sundhedsråd til udtalelse.
Stk. 2.
Det Veterinære
Sundhedsråd skal give dyrlægen lejlighed til at udtale sig skriftligt og
mundtligt, inden det afgiver sin udtalelse.
Stk. 3.
Er der tale om
fratagelse af autorisation eller dele heraf på grund af legemlige eller
sjælelige
mangler, skal sagen endvidere forelægges Retslægerådet.
Stk. 4.
Under sagens
behandling har dyrlægen ret til at optræde ved eller sammen med en af den
pågældende valgt bisidder, ligesom dyrlægen og bisidderen har ret til at gøre
sig bekendt med sagens akter.
Stk. 5.
Skønner
ministeren, at betingelserne for fratagelse foreligger, kan autorisationen
eller dele heraf midlertidigt inddrages.
§ 20.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fratage en dyrlæge retten
til
at ordinere alle eller enkelte grupper af euforiserende stoffer, hvis
dyrlægen
1)
har overtrådt et
påbud meddelt efter § 11, stk. 5,
2)
ordinerer
euforiserende stoffer på uforsvarlig måde eller
3)
ordinerer
euforiserende stoffer til eget eller andre menneskers brug.
Stk. 2.
Fratagelse af
den i stk. 1 omhandlede ret sker for et tidsrum af mellem 1 og 5 år eller for
bestandig.
§ 21.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fratage en dyrlæge en
autorisation, der er givet på grundlag af en autorisation i et andet land,
hvis
autorisationen i det andet land fratages dyrlægen eller på anden måde taber
sin
gyldighed.
§ 22.
En
afgørelse efter § 18, § 19, stk. 5, § 20 eller § 21 kan af den, afgørelsen
vedrører, forlanges indbragt for domstolene.
Stk. 2.
Begæring herom
skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde
oplysning
om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor, er meddelt
den
pågældende. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri anlægger sag mod
den
pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3.
Begæring om
sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at
den
pågældende under sagens behandling ikke må udøve vedkommende rettighed.
Såfremt
ministerens afgørelse findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at
anke ikke har opsættende virkning.
§ 23.
En
dyrlæge kan ved dom frakendes autorisationen eller dele heraf, jf. § 18, stk.
2, såfremt vedkommende
1)
under tilsidesættelse
af væsentlige hensyn til fødevaresikkerheden eller dyresundheden har forvoldt
skade på menneskers eller dyrs sundhed eller har fremkaldt fare herfor eller
2)
har gjort sig skyldig
i gentagne overtrædelser af bestemmelser i loven eller regler udstedt i
medfør
af loven, dog bortset fra de i § 24 nævnte bestemmelser og regler.
Stk. 2.
Skønner ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri, at betingelserne efter stk. 1 er opfyldt,
kan ministeren, såfremt der er nærliggende fare for misbrug, midlertidigt
inddrage autorisationen eller dele heraf. Den, hvis autorisation eller dele
heraf er inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet ved domstolene.
Ministeren
skal vejlede dyrlægen om prøvelsesretten. Begæring om prøvelse skal
fremsættes
inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Det tidsrum, hvori autorisationen eller
dele heraf har været inddraget, fradrages i frakendelsestiden.
Stk. 3.
Frakendelse af
autorisationen eller dele heraf sker for et tidsrum af mellem 1 og 5 år eller
for bestandig.
Stk. 4.
Frakendelse kan
ske for bestandig, hvis vedkommende
1)
forsætligt har
forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller forsætligt har
fremkaldt
nærliggende fare herfor,
2)
er frakendt
autorisationen eller dele heraf i et tidsrum af mellem 1 og 5 år og det nye
forhold er begået i frakendelsestiden eller
3)
flere gange har fået
frakendt autorisationen eller dele heraf i et tidsrum af mellem 1 og 5 år.
§ 24.
Såfremt en dyrlæge gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af §
14,
stk. 2-4, eller regler fastsat i medfør af § 14, stk. 5 og 6, eller
§ 15,
kan vedkommende ved dom frakendes retten til at indgå aftaler om
sundhedsrådgivning og til at ordinere eller udlevere receptpligtige
lægemidler
efter § 14, stk. 2-6
.
Stk. 2.
Skønner
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, at betingelserne efter stk. 1
er
opfyldt, kan ministeren, såfremt der er nærliggende fare for misbrug,
midlertidigt inddrage retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til
at
ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 2-6. Den,
hvis rettigheder er inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet ved
domstolene.
Ministeren skal vejlede dyrlægen om prøvelsesretten. Begæring om prøvelse
skal
fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Det
tidsrum, hvori retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at
ordinere
eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 2-6, har været
inddraget, fradrages i frakendelsestiden.
Stk. 3.
Frakendelse af
retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller
udlevere
receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 2-6, sker for et tidsrum af mellem
1
og 5 år eller for bestandig.
Stk. 4.
Frakendelse kan
ske for bestandig, hvis vedkommende
1)
er frakendt retten
til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller udlevere
receptpligtige
lægemidler efter § 14, stk. 2-6, i et tidsrum af mellem 1 og 5 år og det nye
forhold er begået i frakendelsestiden eller
2)
flere gange har fået
frakendt retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere
eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 2-6, i et tidsrum
af
mellem 1 og 5 år.
§ 25.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan til enhver tid efter
ansøgning ophæve en i henhold til § 18, § 19, stk. 5, § 20 eller § 21
foretaget
fratagelse af rettigheder. Er fratagelse sket for bestandig, og afslår
ministeren ansøgning om ophævelse af fratagelsen, kan den pågældende forlange
afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt der er forløbet 1 år efter
fratagelsen og mindst 1 år efter, at generhvervelse af retten senest er
nægtet
ved dom. § 22, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Er der ved dom
sket frakendelse for bestandig af autorisationen eller dele heraf eller af
retten
til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller udlevere
receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 2-6, jf. §§ 23 og 24, kan
spørgsmålet om generhvervelse tidligst indbringes for domstolene, når der er
forløbet 5 år fra frakendelsestidspunktet og mindst 2 år efter, at
generhvervelse af retten senest er nægtet. Afgørelsen træffes ved kendelse.
§ 26.
En
dyrlæge kan fraskrive sig autorisationen eller en eller flere af de i § 18,
stk. 2, omhandlede rettigheder. Fraskrivelsen kan være begrænset til at angå
ordinering af euforiserende stoffer eller en nærmere angiven gruppe af
sådanne
stoffer. Autorisationen eller fraskrevne rettigheder generhverves, når en
fastsat tidsfrist fra fraskrivelsen er udløbet, og kan i øvrigt generhverves
efter ansøgning, såfremt der ikke foreligger omstændigheder, der ville kunne
begrunde fratagelse af autorisationen eller rettigheder efter §§ 18, 20, 21,
23
og 24.
Stk. 2.
Såfremt
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afslår generhvervelse af
fraskrevne rettigheder, kan afgørelsen efter reglerne i § 22, stk. 2,
forlanges
indbragt for domstolene.
Stk. 3.
Bestemmelsen i §
25 finder tilsvarende anvendelse.
§ 27.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udsender meddelelse om
fratagelse, frakendelse, fraskrivelse eller generhvervelse af autorisationen
eller en eller flere rettigheder, jf. § 18, § 19, stk. 5, og §§ 20, 21, 23,
24
og 26.
Kapitel 7
Det Veterinære Sundhedsråd
§ 28.
Det Veterinære Sundhedsråd består af 5 medlemmer.
Stk. 2.
Rådet nedsættes
af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren skal ved
sammensætningen
af rådet så vidt muligt sikre, at der blandt rådets medlemmer er personer med
indsigt i de faglige discipliner, der er af særlig betydning for løsning af
de
opgaver, der er henlagt til rådet. Ministeren udpeger blandt rådets medlemmer
en formand og en næstformand.
Stk. 3.
Ministeren
fastsætter regler om rådets virksomhed.
Stk. 4.
Ministeren
fastsætter regler om oprettelse af et rådssekretariat og om sammensætningen
og
driften heraf.
§ 29.
Det Veterinære Sundhedsråd afgiver veterinærfaglige udtalelser i sager, der
forelægges rådet af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren
kan fastsætte regler om, hvilke myndigheder der over for rådet kan fremsætte
begæring om en udtalelse fra rådet, og i hvilke sager dette kan ske.
Stk. 2.
Rådet skal på
begæring af de i stk. 1 nævnte myndigheder inden for disses ressort afgive
udtalelser om særlige spørgsmål af principiel karakter vedrørende forhold af
veterinær betydning.
Stk. 3.
Rådet kan
indhente udtalelser hos særligt sagkyndige eller anmode sådanne sagkyndige om
at deltage i sagens behandling eller i behandlingen af det forelagte
spørgsmål,
når behandlingen af en for rådet forelagt sag eller et forelagt spørgsmål
forudsætter en sagkundskab, som rådets medlemmer ikke i tilstrækkeligt omfang
er i besiddelse af.
Kapitel 8
Veterinære laboratorier
§ 30.
Oprettelse og drift af laboratorier, som erhvervsmæssigt påtager sig at
foretage diagnostiske laboratoriemæssige undersøgelser for andre med henblik
på
konstatering af husdyrsygdomme, skal godkendes af ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri.
Stk. 2.
Fremstilling af
vacciner, sera og lignende produkter til forebyggelse af husdyrsygdomme eller
til behandling af syge dyr må kun finde sted efter godkendelse fra
ministeren.
Ministeren kan fastsætte regler for meddelelse af godkendelse.
Godkendelseskravet
gælder dog ikke for statens medicinske og veterinære laboratorier og
institutter.
Stk. 3.
Ministeren kan
fastsætte regler om godkendelse af laboratoriers indretning og drift.
Ministeren
kan endvidere fastsætte regler for de godkendte laboratoriers anvendelse af
betegnelser, hvori ordet »godkendt« eller lignende indgår.
Stk. 4.
Ministeren fører
tilsyn med de godkendte laboratorier og de virksomheder, der opnår
godkendelse
i henhold til stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler for udøvelse af og
betaling for tilsyn.
Kapitel 9
Tilsyn, klage og betaling
§ 31.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris veterinærvæsen forestås af en
veterinærdirektør, der skal være uddannet som dyrlæge.
§ 32.
Dyrlæger er undergivet tilsyn af ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri.
Stk. 2.
De ved statslige
undervisnings- og forskningsinstitutter beskæftigede dyrlæger er, for så vidt
angår deres virksomhed ved disse institutter, undtaget fra bestemmelsen i
stk.
1.
Stk. 3.
Dyrlæger skal
efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har
betydning
for tilsynet, samt vederlagsfrit yde tilsynsmyndigheden fornøden bistand ved
tilsyn, undersøgelser og udtagning af prøver samt andre foranstaltninger, der
iværksættes i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven eller
af
Det Europæiske Fællesskabs forordninger.
§ 33.
Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, har til
enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til
offentlige
og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger og
papirer
m.v., herunder elektroniske data, for at tilvejebringe oplysninger til brug
for
løsning af opgaver i henhold til loven eller til regler, som er fastsat i
medfør af loven eller Det Europæiske Fællesskabs forordninger, og kan
vederlagsfrit udtage prøver til undersøgelse.
Stk. 2.
Politiet yder om
nødvendigt bistand hertil. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
efter aftale med justitsministeren fastsætte regler herom.
§ 34.
Ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele de påbud og forbud, der anses
for nødvendige for at sikre overholdelse af loven og regler fastsat i medfør
af
loven og af Det Europæiske Fællesskabs forordninger.
§ 35.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler med
henblik
på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om
forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs
forordninger om forhold, som er omfattet af loven.
§ 36.
Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter
loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om
adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at
afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om
myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
Dette
gælder dog ikke sager efter kapitel 6.
Stk. 2.
Efter
forhandling med den pågældende minister eller vedkommende kommunale
organisation
kan ministeren fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller
institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren
kan
fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders og
institutioners afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes
for
anden administrativ myndighed, og om myndigheders eller institutioners adgang
til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
§ 37.
Betalingsforpligtelser, der er fastsat ved forordning inden for denne lovs
område, i denne lov eller i regler udstedt i henhold til denne lov, og som
ikke
betales rettidigt, tillægges, medmindre andet er fastsat i EF-retsakter, en
årlig rente svarende til den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg
fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For
erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr., som reguleres med
tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til
nærmeste med 10 delelige kronebeløb.
Stk. 2.
Der er
udpantningsret for de i stk. 1 nævnte beløb samt for vedtagne bøder, jf. §
39.
Stk. 3.
Der kan ske
inddrivelse ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven for skyldige beløb som
omhandlet i stk. 2.
Kapitel 10
Straf
§ 38.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med
bøde den, der
1)
overtræder § 2, stk.
2, § 6, stk. 3, §§ 8 og 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 3 og 6, § 12, stk. 1, §
13,
stk. 1, § 14, stk. 2-4 og 7, og § 30, stk. 1 og 2,
2)
uden tilladelse efter
§ 7 betegner sig som specialist,
3)
undlader at
efterkomme påbud efter § 11, stk. 5, eller påbud eller forbud efter § 34,
4)
undlader at meddele
oplysninger, som er afkrævet vedkommende efter § 11, stk. 1, 1. pkt., § 11,
stk. 2, og § 32, stk. 3, eller
5)
undlader at yde
bistand efter § 32, stk. 3.
Stk. 2.
Straffen kan
stige til fængsel i indtil 2 år, hvis
1)
overtrædelsen er
begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er forvoldt
skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor eller
2)
overtrædelsen er
begået med forsæt, og der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået
en
økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved
besparelser.
Stk. 3.
Såfremt en
person, der helt eller delvis har mistet retten til at virke som dyrlæge,
udøver sådan virksomhed, straffes vedkommende med bøde eller fængsel i indtil
2
år.
Stk. 4.
I regler, der er
udstedt i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af
bestemmelser i reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsættes straf af
bøde
for overtrædelse af regler fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold,
som
er omfattet af denne lov. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige
til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende betingelser som anført i stk. 2.
Stk. 5.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens
5. kapitel.
§ 39.
Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegive, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen,
erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i
tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn til
den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder reglerne i retsplejeloven om krav
til indholdet i et anklageskrift og om ikke at have pligt til at udtale sig
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Betales bøden i
rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller
afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Kapitel 11
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 40.
Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Stk. 2.
Ministeren kan i
den forbindelse fastsætte, at lov om dyrlægegerning m.v., jf.
lovbekendtgørelse
nr. 43 af 23. januar 2003, helt eller delvis ophæves.
Stk. 3.
Regler, der er
udstedt i medfør af eller opretholdt ved den i stk. 2 nævnte lov,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af bestemmelser udstedt i
medfør af denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil
gældende
regler.
Stk. 4.
Personer, der
ved denne lovs ikrafttræden er berettiget til at udøve dyrlægegerning, er
uanset
bestemmelsen i § 2 fortsat berettiget til at udøve sådan gerning og til at
betegne sig som dyrlæge, idet de skal betragtes som autoriseret efter denne
lov.
Stk. 5.
En dyrlæge, som
ved denne lovs ikrafttræden har fået tilladelse til at betegne sig som
specialist,
er uanset bestemmelsen i § 7 fortsat berettiget til at virke og betegne sig
som
specialdyrlæge.
Stk. 6.
Diagnostiske
laboratorier, der er godkendt før lovens ikrafttræden, skal uanset
bestemmelsen
i § 30 betragtes som godkendt efter denne lov.
Stk. 7.
Virksomheder,
der fremstiller vacciner, sera og lignende produkter, og som er godkendt før
lovens ikrafttræden, skal uanset bestemmelsen i § 30 betragtes som godkendt
efter denne lov.
§ 41.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 9. juni
2004
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Mariann Fischer Boel
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om dyrlæger Retsinformation · 27. maj 2004
- Bekendtgørelse af lov om dyrlæger Retsinformation · 24. januar 2024
- 1996 LSF 232 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VETERINÆRVÆSENET SAMT OM UDØVELSE AF DYRLÆGEGERNING(ÆNDRET ORGANISATION OG OPGAVE) Retsinformation · 13. juni 1997
- 1986 LSF 188 FORSLAG TIL LOV OM HUSDYRSYGDOMME Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 LSF 29 FORSLAG TIL LOV OM HUSDYRSYGDOMME Retsinformation · 17. maj 1989
- Bekendtgørelse om veterinære laboratorier og officielt udpegede laboratorier Retsinformation · 28. maj 2025