Spring til indhold

Retsinformation

Lov om dyrlæger

Ikke gældende siden 2. december 2011 LOV nr 433 af 09/06/2004LovMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri10. juni 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 30 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 27, Retsinformation 2, Domsdatabasen 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Lov

om dyrlæger

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør

vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1.

Loven omfatter retten til at udøve dyrlægegerning og dyrlægers pligter samt

veterinære laboratorier og Det Veterinære Sundhedsråd.

Kapitel 2

Dyrlægegerning

§ 2.

Ved

dyrlægegerning forstås

1)

at tage et dyr under

behandling, når der er grund til at antage, at dyret eller den besætning,

hvortil

det hører, lider af en smitsom sygdom, hvorom anmeldelse skal indgives i

henhold til lovgivningen om smitsomme sygdomme hos dyr,

2)

at tage andres dyr

under behandling for nogen anden sygdom, til hvis behandling der kræves

veterinær indsigt,

3)

at tage dyr under

behandling under anvendelse af lægemidler, der efter apotekerlovgivningen kun

må udleveres mod recept,

4)

Læs alt

at udøve veterinær

fødevarekontrol og -tilsyn, hvor den veterinære uddannelse er af væsentlig

betydning og

5)

at udøve anden

virksomhed, hvor den veterinære uddannelse er af væsentlig betydning.

Stk. 2.

Ret til at udøve

dyrlægegerning og betegne sig som dyrlæge har kun den, der har modtaget

autorisation som dyrlæge i henhold til § 3, stk. 1 eller 3, eller som har

adgang til at udøve dyrlægegerning i henhold til bestemmelser fastsat i

medfør

af § 35.

§ 3.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddeler efter anmodning

autorisation som dyrlæge til den, der har bestået veterinæreksamen ved Den

Kgl.

Veterinær- og Landbohøjskole.

Stk. 2.

Ministeren

fastsætter regler om fremgangsmåden ved meddelelse af autorisation.

Stk. 3.

Ministeren kan

meddele personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan

sidestilles med den i stk. 1 nævnte uddannelse, autorisation som dyrlæge her

i

landet. Autorisationen kan gøres betinget af, at den pågældende forinden har

fulgt undervisningen i visse fag ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

eventuelt aflagt prøve i disse fag. I autorisationen kan fastsættes

begrænsninger i den pågældendes udøvelse af dyrlægegerning.

Stk. 4.

Den, der

autoriseres som dyrlæge i medfør af stk. 1 eller 3, skal beherske det danske,

svenske eller norske sprog samt aflægge et dyrlægeløfte, hvis ordlyd

fastsættes

af ministeren. Ministeren kan dog i særlige tilfælde meddele tilladelse til,

at

en person, der ikke behersker det danske, svenske eller norske sprog,

autoriseres som dyrlæge.

Stk. 5.

Ministeren

offentliggør navnene på autoriserede dyrlæger.

§ 4.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele

veterinærstuderende,

der opfylder nærmere fastsatte studiekrav, midlertidig tilladelse til at

bistå

dyrlæger under udøvelse af dyrlægegerning, hvis behovet for dyrlægehjælp ikke

kan dækkes af dyrlæger.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om, at personer, der ikke er uddannet som dyrlæge, kan yde

dyrlæger bistand under disses udøvelse af dyrlægegerning, der omfattes af

bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 2-5. Ministeren kan fastsætte regler om,

hvilke uddannelseskrav de pågældende skal opfylde. Ministeren kan bestemme,

hvilken faglig betegnelse sådanne personer må anvende, samt at en således

fastsat betegnelse kun må anvendes af personer, der har gennemgået den

uddannelse og bestået den prøve, som ministeren har foreskrevet.

Stk. 3.

Ministeren kan

meddele tilladelse til og fastsætte regler om, at personer, der ikke er

dyrlæger,

under udstationering ved danske styrker i udlandet eller om bord på skibe

udøver dyrlægegerning omfattet af bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3.

Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om, hvilke

uddannelseskrav

de pågældende skal opfylde.

§ 5.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter udtalelse fra Det

Veterinære Sundhedsråd og Retslægerådet nægte at meddele en person

autorisation

som dyrlæge, såfremt den pågældende må antages at være uegnet til at udøve

dyrlægegerning på grund af legemlige eller sjælelige mangler. Autorisation

kan

endvidere nægtes under de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte

omstændigheder.

Stk. 2.

Den, der nægtes

autorisation, kan forlange afgørelsen indbragt for domstolene. Ministeren

skal

vejlede den pågældende om prøvelsesretten. Begæring om prøvelse skal

fremsættes

inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 6.

Ved

en praktiserende dyrlæge forstås en dyrlæge, der udøver de i lovens § 2, stk.

1, nr. 1-3, omhandlede rettigheder.

Stk. 2.

Ved en

dyrlægepraksis forstås en virksomhed, hvorfra en eller flere praktiserende

dyrlæger udfører deres arbejde.

Stk. 3.

En dyrlæge, der

som selvstændig eller ansat vil udøve virksomhed som praktiserende dyrlæge,

skal

anmeldes til registrering, jf. § 16, stk. 2. Det samme gælder en

dyrlægepraksis.

Stk. 4.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, i hvilket omfang de i

§

2, stk. 1, nr. 1-3, nævnte aktiviteter kun må udøves af dyrlæger, der har

modtaget bekræftelse på, at de er registreret som praktiserende dyrlæger

efter

stk. 3.

§ 7.

Tilladelse til at betegne sig som specialist meddeles af ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren fastsætter regler for meddelelse

af

tilladelse.

Kapitel 3

Dyrlægers pligter

§ 8.

En

dyrlæge er under udøvelsen af sin gerning forpligtet til at vise omhu og

samvittighedsfuldhed.

Stk. 2.

Får en dyrlæge

under udøvelsen af sin gerning kendskab til, at dyrenes sundhed ikke

tilgodeses,

eller til, at der på bedrifter med dyr til fødevareproduktion ikke tages de

fornødne hensyn vedrørende hygiejne, medicinanvendelse og andre forhold af

betydning for fødevaresikkerheden, skal dyrlægen gøre dyreejeren eller den

besætningsansvarlige opmærksom herpå med henblik på at få forholdene ændret

eller om nødvendigt rette henvendelse til rette myndighed. Ministeren for

fødevarer,

landbrug og fiskeri kan fastsætte regler herom.

§ 9.

En

praktiserende dyrlæge er forpligtet til på anmodning at yde den første

fornødne

hjælp til alvorligt tilskadekomne dyr eller dyr med smertevoldende sygdomme

eller fødselshindringer, når hurtig hjælp efter de foreliggende oplysninger

må

anses for nødvendig. Dyrlægen er dog fritaget for denne forpligtelse, hvis

den

pågældende har gyldigt forfald eller rettidig hjælp kan ydes af en anden, som

efter forholdene er nærmere dertil.

§ 10.

En

praktiserende dyrlæge har inden for det geografiske område, hvor den

pågældende

har sit sædvanlige klientel, pligt til at påtage sig veterinært arbejde som

et

led i offentlig bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos dyr.

Stk. 2.

Ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om vederlaget for

praktiserende

dyrlægers udførelse af veterinært arbejde som led i offentlig bekæmpelse af

smitsomme sygdomme hos dyr.

§ 11.

En

dyrlæge skal afgive de indberetninger og anmeldelser, som ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri afkræver den pågældende med henblik på

konstatering og bekæmpelse af sygdomme hos dyr samt vedrørende den veterinære

fødevarekontrol og det veterinære fødevaretilsyn. Ministeren kan fastsætte

regler for, i hvilket omfang og på hvilken måde dyrlæger af hensyn til

indberetnings-

og anmeldepligten skal føre ordnede optegnelser over visse dele af deres

virksomhed.

Stk. 2.

En dyrlæge skal

på forlangende give ministeren enhver oplysning om forhold i forbindelse med

den pågældendes udøvelse af dyrlægegerning.

Stk. 3.

En dyrlæge skal

føre optegnelser over anvendte, ordinerede og udleverede receptpligtige

lægemidler. Ministeren kan fastsætte regler herom samt om, at anvendelse,

ordinering og udlevering af receptpligtige lægemidler skal indberettes til

eller stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden.

Stk. 4.

Ministeren kan

bestemme og fastsætte regler om, at dyrlæger skal føre optegnelser over

udlevering

og anvendelse af andre end de i stk. 3 nævnte lægemidler.

Stk. 5.

Ministeren kan

som led i tilsynet med dyrlægers ordinationer af euforiserende stoffer påbyde

en dyrlæge at føre nøjagtige optegnelser over disse ordinationer.

Stk. 6.

En dyrlæge skal

basere indberetninger, attester og udtalelser på en omhyggelig undersøgelse

af

grundlaget herfor.

Kapitel 4

Lægemidler til dyr

§ 12.

En

dyrlæge må kun udlevere eller ordinere receptpligtige lægemidler til

behandling

af sygdomstilfælde hos dyr, når dyrlægen selv har stillet en diagnose for

sygdommen, jf. dog § 13. Diagnosen skal være stillet

1)

efter en fagligt

forsvarlig klinisk undersøgelse, som dyrlægen personligt har foretaget af det

eller de syge dyr,

2)

efter, at dyrlægen

har undersøgt materiale fra det eller de syge dyr eller ladet materialet

undersøge

på et statsligt eller andet dertil af ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri godkendt laboratorium, jf. dog stk. 2, eller

3)

efter, at dyrlægen

har gennemgået sygdommens symptomer og forløb med ejeren eller den, der på

dennes vegne tager vare på dyrene, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

I de i stk. 1,

nr. 2 og 3, nævnte tilfælde er det en betingelse, at dyrlægen har et sådant

kendskab

til helbredstilstanden i dyreholdet og til ejeren eller den, der på dennes

vegne

tager vare på dyrene, at det er fagligt forsvarligt at stille diagnosen på

dette grundlag.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte regler for anvendelse af lægemidler til forebyggende behandling.

Stk. 4.

Ministeren kan

fastsætte regler om anvendelse af lægemidler og andre biologisk virksomme

stoffer til dyr, herunder om begrænsning eller forbud mod anvendelsen af

bestemte arter af sådanne stoffer.

§ 13.

Selv om betingelserne i § 12, stk. 1, er opfyldt, må en dyrlæge ikke udlevere

eller ordinere receptpligtige lægemidler til besætningsejerens eller dennes

repræsentants efterbehandling af voksent kvæg, jf. dog stk. 2 og § 14, stk.

2.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om udlevering eller ordinering af receptpligtige lægemidler

til besætningsejerens eller dennes repræsentants efterbehandling af voksent

kvæg.

§ 14.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om

indgåelse

af skriftlige sundhedsrådgivningsaftaler mellem en dyrlæge og en

besætningsejer

eller dennes repræsentant, herunder om indholdet af aftalerne og om

anmeldelse

af indgåede aftaler.

Stk. 2.

Indgår

en besætningsejer eller dennes

repræsentant en skriftlig aftale med en dyrlæge om sundhedsrådgivning i en

besætning af voksent kvæg, kan dyrlægen, uanset bestemmelsen i § 13, ordinere

eller udlevere receptpligtige lægemidler til besætningsejerens eller dennes

repræsentants efterbehandling af dyrene under forudsætning af, at dyrlægen

har

stillet diagnose for og påbegyndt behandling af det enkelte dyr.

Stk. 3.

Indgår en

besætningsejer eller dennes repræsentant en skriftlig aftale med en dyrlæge

om

sundhedsrådgivning i en svinebesætning eller en besætning af kalve indtil 1

år,

kan dyrlægen ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler til

besætningsejerens eller dennes repræsentants behandling af de af besætningens

dyr, der må forventes at blive angrebet af en sygdom, som dyrlægen allerede

har

diagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1.

Stk. 4.

Til brug for

fjerkræbesætninger, der er omfattet af en af ministeren fastsat

sundhedskontrol,

kan en dyrlæge ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler til

besætningsejerens eller dennes repræsentants behandling af dyr, der må

forventes at blive angrebet af en sygdom, som dyrlægen allerede har

diagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1.

Stk. 5.

Ministeren kan

fastsætte regler om, at en dyrlæge i en besætning af andre dyr end de i stk.

2

og 3 nævnte, som er omfattet af en skriftlig sundhedsrådgivningsaftale, kan

ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler til besætningsejerens eller

dennes repræsentants behandling af dyr i besætningen, der må forventes at

blive

angrebet af en sygdom, som dyrlægen allerede har diagnosticeret i

besætningen,

jf. § 12, stk. 1.

Stk. 6.

For besætninger,

hvor der er indgået en sundhedsrådgivningsaftale, kan ministeren fastsætte

regler om, at en dyrlæge kan ordinere eller udlevere receptpligtige

lægemidler

til besætningsejeren eller dennes repræsentant til indledende behandling af

en

sygdom, som dyrlægen ikke selv har diagnosticeret, hvis besætningen

underkastes

særlig overvågning af den dyrlæge, der har indgået

sundhedsrådgivningsaftalen.

Stk. 7.

I de i stk. 3-6

omhandlede tilfælde skal dyrlægen over for besætningsejeren eller dennes

repræsentant nøje beskrive de kliniske symptomer, som skal være konstateret,

før behandlingen påbegyndes.

§ 15.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler for dyrlægers

udlevering og ordinering af receptpligtige lægemidler, jf. §§ 2, 4 og 12

og § 14, stk. 2-6. Ministeren kan herunder fastsætte særlige regler for

udlevering og ordinering af receptpligtige lægemidler til dyr, der ikke

anvendes til konsum.

Kapitel 5

Registre

§ 16.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan oprette et register, der

indeholder oplysninger om dyrlæger, herunder om praktiserende dyrlæger og om

dyrlægepraksis. Registeret kan indeholde oplysninger om omfanget af

rettigheder

samt om fraskrivelse, fratagelse og frakendelse af dyrlægers rettigheder.

Registeret kan endvidere indeholde oplysninger om overtrædelse af

bestemmelser

i loven eller regler fastsat i medfør heraf samt af lovgivningen i øvrigt,

når

overtrædelsen er sket i forbindelse med udøvelse af dyrlægegerning.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte regler om registerets drift og opbygning, om dyrlægers pligt til at

foretage anmeldelse til registrering, herunder om de oplysninger, der skal

fremgå af anmeldelsen, samt om pligten til at indberette ændringer.

Ministeren

kan endvidere fastsætte regler om begrænsninger i adgangen til at få

oplysninger fra registeret samt om opkrævning af betaling i forbindelse med

udtræk af oplysninger fra registeret.

§ 17.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om drift

af

medicinregisteret Vetstat, herunder om dyrlægers indberetning af oplysninger

til registeret, om begrænsninger i adgangen til at få oplysninger fra

registeret samt om opkrævning af betaling i forbindelse med udtræk af

oplysninger fra registeret.

Kapitel 6

Fratagelse af dyrlægers rettigheder

§ 18.

Ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fratage en dyrlæge autorisationen, når

der er grund til at antage, at den pågældende på grund af legemlige eller

sjælelige mangler, jf. § 5, stk. 1, eller på grund af udvist grov uduelighed

ikke fremtidig vil udøve virksomhed på forsvarlig måde.

Stk. 2.

Under tilsvarende

betingelser som anført i stk. 1 kan ministeren fratage en dyrlæge følgende

rettigheder:

1)

Retten til at udøve

virksomhed som praktiserende dyrlæge, jf. § 6.

2)

Retten til at udføre

offentlige forretninger i henhold til de herom gældende bestemmelser samt til

at udføre de i henhold til lovgivningen om smitsomme sygdomme hos dyr påbudte

diagnostiske undersøgelser og udtage materiale til sådanne undersøgelser.

Samtidig bortfalder retten til at udstede attester om resultatet af

diagnostiske undersøgelser.

3)

Retten til at

ordinere lægemidler, der efter apotekerlovgivningen kun må udleveres mod

recept.

4)

Retten til at

distribuere lægemidler i henhold til apotekerlovgivningen.

Stk. 3.

Fratagelse af

rettigheder i henhold til stk. 1 og 2 sker for et tidsrum af mellem 1 og 5 år

eller

for bestandig.

§ 19.

Inden ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri træffer afgørelse om

fratagelse af autorisation eller dele heraf i henhold til § 18, skal sagen

forelægges Det Veterinære Sundhedsråd til udtalelse.

Stk. 2.

Det Veterinære

Sundhedsråd skal give dyrlægen lejlighed til at udtale sig skriftligt og

mundtligt, inden det afgiver sin udtalelse.

Stk. 3.

Er der tale om

fratagelse af autorisation eller dele heraf på grund af legemlige eller

sjælelige

mangler, skal sagen endvidere forelægges Retslægerådet.

Stk. 4.

Under sagens

behandling har dyrlægen ret til at optræde ved eller sammen med en af den

pågældende valgt bisidder, ligesom dyrlægen og bisidderen har ret til at gøre

sig bekendt med sagens akter.

Stk. 5.

Skønner

ministeren, at betingelserne for fratagelse foreligger, kan autorisationen

eller dele heraf midlertidigt inddrages.

§ 20.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fratage en dyrlæge retten

til

at ordinere alle eller enkelte grupper af euforiserende stoffer, hvis

dyrlægen

1)

har overtrådt et

påbud meddelt efter § 11, stk. 5,

2)

ordinerer

euforiserende stoffer på uforsvarlig måde eller

3)

ordinerer

euforiserende stoffer til eget eller andre menneskers brug.

Stk. 2.

Fratagelse af

den i stk. 1 omhandlede ret sker for et tidsrum af mellem 1 og 5 år eller for

bestandig.

§ 21.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fratage en dyrlæge en

autorisation, der er givet på grundlag af en autorisation i et andet land,

hvis

autorisationen i det andet land fratages dyrlægen eller på anden måde taber

sin

gyldighed.

§ 22.

En

afgørelse efter § 18, § 19, stk. 5, § 20 eller § 21 kan af den, afgørelsen

vedrører, forlanges indbragt for domstolene.

Stk. 2.

Begæring herom

skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde

oplysning

om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor, er meddelt

den

pågældende. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri anlægger sag mod

den

pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 3.

Begæring om

sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at

den

pågældende under sagens behandling ikke må udøve vedkommende rettighed.

Såfremt

ministerens afgørelse findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at

anke ikke har opsættende virkning.

§ 23.

En

dyrlæge kan ved dom frakendes autorisationen eller dele heraf, jf. § 18, stk.

2, såfremt vedkommende

1)

under tilsidesættelse

af væsentlige hensyn til fødevaresikkerheden eller dyresundheden har forvoldt

skade på menneskers eller dyrs sundhed eller har fremkaldt fare herfor eller

2)

har gjort sig skyldig

i gentagne overtrædelser af bestemmelser i loven eller regler udstedt i

medfør

af loven, dog bortset fra de i § 24 nævnte bestemmelser og regler.

Stk. 2.

Skønner ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri, at betingelserne efter stk. 1 er opfyldt,

kan ministeren, såfremt der er nærliggende fare for misbrug, midlertidigt

inddrage autorisationen eller dele heraf. Den, hvis autorisation eller dele

heraf er inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet ved domstolene.

Ministeren

skal vejlede dyrlægen om prøvelsesretten. Begæring om prøvelse skal

fremsættes

inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Det tidsrum, hvori autorisationen eller

dele heraf har været inddraget, fradrages i frakendelsestiden.

Stk. 3.

Frakendelse af

autorisationen eller dele heraf sker for et tidsrum af mellem 1 og 5 år eller

for bestandig.

Stk. 4.

Frakendelse kan

ske for bestandig, hvis vedkommende

1)

forsætligt har

forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller forsætligt har

fremkaldt

nærliggende fare herfor,

2)

er frakendt

autorisationen eller dele heraf i et tidsrum af mellem 1 og 5 år og det nye

forhold er begået i frakendelsestiden eller

3)

flere gange har fået

frakendt autorisationen eller dele heraf i et tidsrum af mellem 1 og 5 år.

§ 24.

Såfremt en dyrlæge gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af §

14,

stk. 2-4, eller regler fastsat i medfør af § 14, stk. 5 og 6, eller

§ 15,

kan vedkommende ved dom frakendes retten til at indgå aftaler om

sundhedsrådgivning og til at ordinere eller udlevere receptpligtige

lægemidler

efter § 14, stk. 2-6

.

Stk. 2.

Skønner

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, at betingelserne efter stk. 1

er

opfyldt, kan ministeren, såfremt der er nærliggende fare for misbrug,

midlertidigt inddrage retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til

at

ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 2-6. Den,

hvis rettigheder er inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet ved

domstolene.

Ministeren skal vejlede dyrlægen om prøvelsesretten. Begæring om prøvelse

skal

fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Det

tidsrum, hvori retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at

ordinere

eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 2-6, har været

inddraget, fradrages i frakendelsestiden.

Stk. 3.

Frakendelse af

retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller

udlevere

receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 2-6, sker for et tidsrum af mellem

1

og 5 år eller for bestandig.

Stk. 4.

Frakendelse kan

ske for bestandig, hvis vedkommende

1)

er frakendt retten

til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller udlevere

receptpligtige

lægemidler efter § 14, stk. 2-6, i et tidsrum af mellem 1 og 5 år og det nye

forhold er begået i frakendelsestiden eller

2)

flere gange har fået

frakendt retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere

eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 2-6, i et tidsrum

af

mellem 1 og 5 år.

§ 25.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan til enhver tid efter

ansøgning ophæve en i henhold til § 18, § 19, stk. 5, § 20 eller § 21

foretaget

fratagelse af rettigheder. Er fratagelse sket for bestandig, og afslår

ministeren ansøgning om ophævelse af fratagelsen, kan den pågældende forlange

afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt der er forløbet 1 år efter

fratagelsen og mindst 1 år efter, at generhvervelse af retten senest er

nægtet

ved dom. § 22, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Er der ved dom

sket frakendelse for bestandig af autorisationen eller dele heraf eller af

retten

til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller udlevere

receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 2-6, jf. §§ 23 og 24, kan

spørgsmålet om generhvervelse tidligst indbringes for domstolene, når der er

forløbet 5 år fra frakendelsestidspunktet og mindst 2 år efter, at

generhvervelse af retten senest er nægtet. Afgørelsen træffes ved kendelse.

§ 26.

En

dyrlæge kan fraskrive sig autorisationen eller en eller flere af de i § 18,

stk. 2, omhandlede rettigheder. Fraskrivelsen kan være begrænset til at angå

ordinering af euforiserende stoffer eller en nærmere angiven gruppe af

sådanne

stoffer. Autorisationen eller fraskrevne rettigheder generhverves, når en

fastsat tidsfrist fra fraskrivelsen er udløbet, og kan i øvrigt generhverves

efter ansøgning, såfremt der ikke foreligger omstændigheder, der ville kunne

begrunde fratagelse af autorisationen eller rettigheder efter §§ 18, 20, 21,

23

og 24.

Stk. 2.

Såfremt

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afslår generhvervelse af

fraskrevne rettigheder, kan afgørelsen efter reglerne i § 22, stk. 2,

forlanges

indbragt for domstolene.

Stk. 3.

Bestemmelsen i §

25 finder tilsvarende anvendelse.

§ 27.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udsender meddelelse om

fratagelse, frakendelse, fraskrivelse eller generhvervelse af autorisationen

eller en eller flere rettigheder, jf. § 18, § 19, stk. 5, og §§ 20, 21, 23,

24

og 26.

Kapitel 7

Det Veterinære Sundhedsråd

§ 28.

Det Veterinære Sundhedsråd består af 5 medlemmer.

Stk. 2.

Rådet nedsættes

af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren skal ved

sammensætningen

af rådet så vidt muligt sikre, at der blandt rådets medlemmer er personer med

indsigt i de faglige discipliner, der er af særlig betydning for løsning af

de

opgaver, der er henlagt til rådet. Ministeren udpeger blandt rådets medlemmer

en formand og en næstformand.

Stk. 3.

Ministeren

fastsætter regler om rådets virksomhed.

Stk. 4.

Ministeren

fastsætter regler om oprettelse af et rådssekretariat og om sammensætningen

og

driften heraf.

§ 29.

Det Veterinære Sundhedsråd afgiver veterinærfaglige udtalelser i sager, der

forelægges rådet af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren

kan fastsætte regler om, hvilke myndigheder der over for rådet kan fremsætte

begæring om en udtalelse fra rådet, og i hvilke sager dette kan ske.

Stk. 2.

Rådet skal på

begæring af de i stk. 1 nævnte myndigheder inden for disses ressort afgive

udtalelser om særlige spørgsmål af principiel karakter vedrørende forhold af

veterinær betydning.

Stk. 3.

Rådet kan

indhente udtalelser hos særligt sagkyndige eller anmode sådanne sagkyndige om

at deltage i sagens behandling eller i behandlingen af det forelagte

spørgsmål,

når behandlingen af en for rådet forelagt sag eller et forelagt spørgsmål

forudsætter en sagkundskab, som rådets medlemmer ikke i tilstrækkeligt omfang

er i besiddelse af.

Kapitel 8

Veterinære laboratorier

§ 30.

Oprettelse og drift af laboratorier, som erhvervsmæssigt påtager sig at

foretage diagnostiske laboratoriemæssige undersøgelser for andre med henblik

på

konstatering af husdyrsygdomme, skal godkendes af ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri.

Stk. 2.

Fremstilling af

vacciner, sera og lignende produkter til forebyggelse af husdyrsygdomme eller

til behandling af syge dyr må kun finde sted efter godkendelse fra

ministeren.

Ministeren kan fastsætte regler for meddelelse af godkendelse.

Godkendelseskravet

gælder dog ikke for statens medicinske og veterinære laboratorier og

institutter.

Stk. 3.

Ministeren kan

fastsætte regler om godkendelse af laboratoriers indretning og drift.

Ministeren

kan endvidere fastsætte regler for de godkendte laboratoriers anvendelse af

betegnelser, hvori ordet »godkendt« eller lignende indgår.

Stk. 4.

Ministeren fører

tilsyn med de godkendte laboratorier og de virksomheder, der opnår

godkendelse

i henhold til stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler for udøvelse af og

betaling for tilsyn.

Kapitel 9

Tilsyn, klage og betaling

§ 31.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris veterinærvæsen forestås af en

veterinærdirektør, der skal være uddannet som dyrlæge.

§ 32.

Dyrlæger er undergivet tilsyn af ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri.

Stk. 2.

De ved statslige

undervisnings- og forskningsinstitutter beskæftigede dyrlæger er, for så vidt

angår deres virksomhed ved disse institutter, undtaget fra bestemmelsen i

stk.

1.

Stk. 3.

Dyrlæger skal

efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har

betydning

for tilsynet, samt vederlagsfrit yde tilsynsmyndigheden fornøden bistand ved

tilsyn, undersøgelser og udtagning af prøver samt andre foranstaltninger, der

iværksættes i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven eller

af

Det Europæiske Fællesskabs forordninger.

§ 33.

Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, har til

enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til

offentlige

og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger og

papirer

m.v., herunder elektroniske data, for at tilvejebringe oplysninger til brug

for

løsning af opgaver i henhold til loven eller til regler, som er fastsat i

medfør af loven eller Det Europæiske Fællesskabs forordninger, og kan

vederlagsfrit udtage prøver til undersøgelse.

Stk. 2.

Politiet yder om

nødvendigt bistand hertil. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

efter aftale med justitsministeren fastsætte regler herom.

§ 34.

Ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele de påbud og forbud, der anses

for nødvendige for at sikre overholdelse af loven og regler fastsat i medfør

af

loven og af Det Europæiske Fællesskabs forordninger.

§ 35.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler med

henblik

på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om

forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan endvidere fastsætte

regler, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs

forordninger om forhold, som er omfattet af loven.

§ 36.

Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter

loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om

adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at

afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om

myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Dette

gælder dog ikke sager efter kapitel 6.

Stk. 2.

Efter

forhandling med den pågældende minister eller vedkommende kommunale

organisation

kan ministeren fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller

institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren

kan

fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders og

institutioners afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes

for

anden administrativ myndighed, og om myndigheders eller institutioners adgang

til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

§ 37.

Betalingsforpligtelser, der er fastsat ved forordning inden for denne lovs

område, i denne lov eller i regler udstedt i henhold til denne lov, og som

ikke

betales rettidigt, tillægges, medmindre andet er fastsat i EF-retsakter, en

årlig rente svarende til den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg

fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For

erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr., som reguleres med

tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til

nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

Stk. 2.

Der er

udpantningsret for de i stk. 1 nævnte beløb samt for vedtagne bøder, jf. §

39.

Stk. 3.

Der kan ske

inddrivelse ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven for skyldige beløb som

omhandlet i stk. 2.

Kapitel 10

Straf

§ 38.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med

bøde den, der

1)

overtræder § 2, stk.

2, § 6, stk. 3, §§ 8 og 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 3 og 6, § 12, stk. 1, §

13,

stk. 1, § 14, stk. 2-4 og 7, og § 30, stk. 1 og 2,

2)

uden tilladelse efter

§ 7 betegner sig som specialist,

3)

undlader at

efterkomme påbud efter § 11, stk. 5, eller påbud eller forbud efter § 34,

4)

undlader at meddele

oplysninger, som er afkrævet vedkommende efter § 11, stk. 1, 1. pkt., § 11,

stk. 2, og § 32, stk. 3, eller

5)

undlader at yde

bistand efter § 32, stk. 3.

Stk. 2.

Straffen kan

stige til fængsel i indtil 2 år, hvis

1)

overtrædelsen er

begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er forvoldt

skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor eller

2)

overtrædelsen er

begået med forsæt, og der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået

en

økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved

besparelser.

Stk. 3.

Såfremt en

person, der helt eller delvis har mistet retten til at virke som dyrlæge,

udøver sådan virksomhed, straffes vedkommende med bøde eller fængsel i indtil

2

år.

Stk. 4.

I regler, der er

udstedt i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse

af

bestemmelser i reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsættes straf af

bøde

for overtrædelse af regler fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold,

som

er omfattet af denne lov. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige

til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende betingelser som anført i stk. 2.

Stk. 5.

Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens

5. kapitel.

§ 39.

Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegive, at sagen kan

afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen,

erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en

nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i

tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn til

den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder reglerne i retsplejeloven om krav

til indholdet i et anklageskrift og om ikke at have pligt til at udtale sig

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales bøden i

rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller

afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Kapitel 11

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 40.

Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Stk. 2.

Ministeren kan i

den forbindelse fastsætte, at lov om dyrlægegerning m.v., jf.

lovbekendtgørelse

nr. 43 af 23. januar 2003, helt eller delvis ophæves.

Stk. 3.

Regler, der er

udstedt i medfør af eller opretholdt ved den i stk. 2 nævnte lov,

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af bestemmelser udstedt i

medfør af denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil

gældende

regler.

Stk. 4.

Personer, der

ved denne lovs ikrafttræden er berettiget til at udøve dyrlægegerning, er

uanset

bestemmelsen i § 2 fortsat berettiget til at udøve sådan gerning og til at

betegne sig som dyrlæge, idet de skal betragtes som autoriseret efter denne

lov.

Stk. 5.

En dyrlæge, som

ved denne lovs ikrafttræden har fået tilladelse til at betegne sig som

specialist,

er uanset bestemmelsen i § 7 fortsat berettiget til at virke og betegne sig

som

specialdyrlæge.

Stk. 6.

Diagnostiske

laboratorier, der er godkendt før lovens ikrafttræden, skal uanset

bestemmelsen

i § 30 betragtes som godkendt efter denne lov.

Stk. 7.

Virksomheder,

der fremstiller vacciner, sera og lignende produkter, og som er godkendt før

lovens ikrafttræden, skal uanset bestemmelsen i § 30 betragtes som godkendt

efter denne lov.

§ 41.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold

tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 9. juni

2004

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Mariann Fischer Boel

Lignende dokumenter