Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 232 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VETERINÆRVÆSENET SAMT OM UDØVELSE AF DYRLÆGEGERNING(ÆNDRET ORGANISATION OG OPGAVE)

1996/1 LSF 232Lovforslag som fremsatFolketinget13. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 492 af 28. juni 1990, som ændret ved lov nr. 171 af 16.

marts 1994, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om dyrlægegerning m.v.«

2. Kapitel 1 affattes således:

»Kapitel I

Anvendelsesområde

§ 1. Loven omfatter retten til at udøve dyrlægegerning, dyrlægers

rettigheder og pligter samt Det Veterinære Sundhedsråd.«

3. I § 2, stk. 3, udgår »veterinær

levnedsmiddelhygiejne,».

4. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Rådet skal være rådgivende for ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri i sager af principiel karakter vedrørende

forhold af veterinær betydning.«

5. I § 3, stk. 3, udgår »- eventuelt gennem

veterinærdirektoratet -».

6. § 4, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Såfremt behovet for dyrlægehjælp ikke kan

fyldestgøres af autoriserede dyrlæger, kan ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri meddele veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte

studiekrav, midlertidig tilladelse til at bistå autoriserede dyrlæger under

udøvelse af dyrlægegerning.«

7. § 4, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte

bestemmelser, der åbner mulighed for, at personer, der ikke er uddannet som

dyrlæge, yder autoriserede dyrlæger assistance under disses udøvelse af

dyrlægegerning, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1, litra b, c, d og

Læs alt

e.«

8. I § 5, stk. 1, 2, 5 og 7, og § 8, 2. pkt.,

ændres »Veterinærdirektoratet« til: »Ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri«.

9. I § 6, stk. 1 og 3, 3 steder i § 8, 1.

pkt., i § 12, stk. 1 og 3, i § 15, stk. 4, og i §

16 ændres »veterinærdirektoratet« til: »ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri«.

10. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afgør

på grundlag af indstilling herom fra et nævn, jf. stk. 3, inden for hvilke

grene af dyrlægernes arbejdsområde en dyrlæge kan opnå tilladelse til at

betegne sig som specialist, og fastsætter de nærmere betingelser, hvorunder

en sådan tilladelse kan opnås.«

11. I § 6, stk. 3, ændres »det veterinærvidenskabelige

fagråd« til: »Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole«.

12. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres

»Veterinærdirektoratet« til: »Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri«.

13. § 7, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Enhver autoriseret dyrlæge skal afgive de

indberetninger og anmeldelser, som ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri afkræver den pågældende med henblik på konstatering og bekæmpelse af

sygdomme hos husdyrene samt vedrørende den veterinære levnedsmiddelkontrol og

det veterinære levnedsmiddeltilsyn. Endvidere skal den pågældende på

forlangende give ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri enhver

oplysning om forhold i forbindelse med den pågældendes udøvelse af

dyrlægegerning. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte

regler for, i hvilket omfang og på hvilken måde dyrlæger af hensyn til

indberetnings- og anmeldepligten skal føre ordnede optegnelser over visse

dele af deres virksomhed.«

14. I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Lederen af veterinærtjenesten i Veterinær- og

Fødevaredirektoratet, veterinærdirektøren, skal være uddannet som

dyrlæge.«

15. § 12, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Under sagens behandling har den pågældende dyrlæge

ret til at optræde ved eller i forening med en af den pågældende valgt

tillidsmand, ligesom den pågældende og tillidsmanden på den pågældendes vegne

har ret til at gøre sig bekendt med samtlige sagens akter, således som disse

foreligger for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.«

16. I § 15, stk. 1, ændres »kan landbrugsministeren

efter indstilling fra veterinærdirektoratet og« til: »kan

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri«.

17. I § 15 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »overfor

veterinærdirektoratet«.

18. I § 15 a, stk. 1, 3. pkt., udgår »til

veterinærdirektoratet«.

19. § 15 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Såfremt ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri afslår at tillade generhvervelse af fraskrevne rettigheder, kan

afgørelsen efter reglerne i § 13 forlanges indbragt for domstolene.«

20. § 18, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fører

tilsyn med de i henhold til stk. 1 godkendte laboratorier og de virksomheder,

der opnår autorisation i henhold til stk. 2. Ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for udøvelse af tilsynet,

herunder om betaling for tilsynet og om morarenter og om gebyr for

erindringsskrivelser ved for sen betaling. Der er udpantningsret for disse

beløb.«

21. I kapitel X affattes overskriften således:

»Kapitel X

Administration, straffebestemmelser«.

22. Efter § 18 indsættes i kapitel X:

» § 18 a. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri sine beføjelser efter loven til institutioner under Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, kan ministeren for fødevarer landbrug og

fiskeri fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders

afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed. Dette gælder dog ikke sager efter kapitel VII.

Stk. 2. Efter forhandling med den pågældende minister eller

vedkommende kommunale organisation kan ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller

institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om adgangen til at

klage over disse myndigheders og institutioners afgørelser, herunder om, at

afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om private institutioners medvirken ved varetagelse af

opgaver efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven og om klage

over disse institutioners afgørelse.«

23. § 19, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Loven træder i kraft den 15. juni 1997.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 492 af 28. juni 1990, som ændret ved lov nr.

171 af 16. marts 1994, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således: »Lov om

dyrlægegerning m.v.«.

2. Kapitel 1 affattes således:

»Kapitel I

Anvendelsesområde § 1. Loven omfatter retten til at udøve

dyrlægegerning, dyrlægers rettigheder og pligter samt Det Veterinære

Sundhedsråd.«.

3. § 2, stk. 1 og 2, affattes således:

»Det Veterinære Sundhedsråd består af en af ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri udpeget repræsentant for Veterinær- og

Fødevaredirektoratet og 5 andre medlemmer.

Stk. 2. Medlemmerne udnævnes af kongen for 6 år ad gangen.«.

4. I § 2, stk. 3, udgår: »veterinær

levnedsmiddelhygiejne,».

5. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Rådet skal være rådgivende for ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri i sager af principiel karakter vedrørende

forhold af veterinær betydning.«.

6. I § 3, stk. 3, udgår: »- eventuelt gennem

veterinærdirektoratet -».

7. § 4, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Såfremt behovet for dyrlægehjælp ikke kan

fyldestgøres af autoriserede dyrlæger, kan ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri meddele veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte

studiekrav, midlertidig tilladelse til at bistå autoriserede dyrlæger under

udøvelse af dyrlægegerning.«.

8. § 4, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte

bestemmelser, der åbner mulighed for, at personer, der ikke er uddannet som

dyrlæge, yder autoriserede dyrlæger assistance under disses udøvelse af

dyrlægegerning, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1, litra b, c, d, og

e.«.

9. I § 5, stk. 1, 2, 5 og 7, og § 8, 2. pkt., ændres

»Veterinærdirektoratet« til: »Ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri«.

10. I § 6, stk. 1 og 3, 3 steder i § 8, 1. pkt., i

§ 12, stk. 1 og 3, § 15, stk. 4, og § 16 ændres

»veterinærdirektoratet« til: »ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri«.

11. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afgør

på grundlag af indstilling herom fra et nævn, jf. stk. 3, inden for hvilke

grene af dyrlægernes arbejdsområde en dyrlæge kan opnå tilladelse til at

betegne sig som specialist, og fastsætter de nærmere betingelser, hvorunder

en sådan tilladelse kan opnås.«.

12. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres

»Veterinærdirektoratet« til: »Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri«.

13. § 7, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Enhver autoriseret dyrlæge skal afgive de

indberetninger og anmeldelser, som ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri afkræver ham med henblik på konstatering og bekæmpelse af sygdomme

hos husdyrene samt vedrørende den veterinære levnedsmiddelkontrol og det

veterinære levnedsmiddeltilsyn. Endvidere skal han på forlangende give

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri enhver oplysning om forhold i

forbindelse med hans udøvelse af dyrlægegerning. Ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan fastsætte regler for, i hvilket omfang og på hvilken

måde dyrlæger af hensyn til indberetnings- og anmeldepligten, skal føre

ordnede optegnelser over visse dele af deres virksomhed.«.

14. § 12, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Under sagens behandling har den pågældende dyrlæge

ret til at optræde ved eller i forening med en af ham valgt tillidsmand,

ligesom han og tillidsmanden på hans vegne har ret til at gøre sig bekendt

med samtlige sagens akter, således som disse foreligger for ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri.«.

15. I § 15, stk. 1, ændres »kan landbrugsministeren

efter indstilling fra veterinærdirektoratet og« til: »kan

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri«.

16. I § 15 a, stk. 1, 1. pkt., udgår: »overfor

veterinærdirektoratet«.

17. I § 15 a, stk. 1, 3. pkt., udgår: »til

veterinærdirektoratet«.

18. § 15 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2 Såfremt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

afslår at tillade generhvervelse af fraskrevne rettigheder, kan afgørelsen

efter reglerne i § 13 forlanges indbragt for domstolene.«.

19. § 18, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fører

tilsyn med de i henhold til stk. 1 godkendte laboratorier og de virksomheder,

der opnår autorisation i henhold til stk. 2. Ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for udøvelse af tilsynet,

herunder om betaling for tilsynet og om morarenter og om gebyr for

erindringsskrivelser ved for sen betaling. Der er udpantningsret for disse

beløb.«.

20. I Kapitel X affattes overskriften således:

»Kapitel X

Administration, straffebestemmelser« 21. Efter §

18 indsættes i kapitel X:

» § 18 a. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri sine beføjelser efter loven til institutioner under Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, kan ministeren for fødevarer landbrug og

fiskeri fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders

afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed. Dette gælder dog ikke sager efter kapitel VII.

Stk. 2. Efter forhandling med den pågældende minister eller

vedkommende kommunale organisation kan ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller

institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om adgangen til at

klage over disse myndigheder og institutioners afgørelser, herunder om at

afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om private institutioners medvirken ved varetagelse af

opgaver efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven og om klage

over disse institutioners afgørelse.«.

22. § 19, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Ved kongelig resolution af 30. december 1996 blev det daværende

Landbrugs- og Fiskeriministerium ændret til Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og til dette ministerium overførtes

sager vedrørende ernærings- og levnedsmiddellovgivningen samt

Levnedsmiddelstyrelsen.

Herved blev kontrollen med levnedsmidler, der udføres gennem

Levnedsmiddelstyrelsen og Veterinærdirektoratet samlet under samme

ministerium. For at sikre den fornødne organisatoriske integration af den

samlede statslige levnedsmiddelkontrol med henblik på at etablere en

enstrenget kontrolinstitution, der dækker hele fødevareproduktionen fra jord

til bord, vil de to institutioner organisatorisk skulle sammenlægges til et

direktorat.

En sådan samling nødvendiggør en ændring af lov om veterinærvæsenet samt

om udøvelse af dyrlægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af 28. juni

1990, som ændret ved lov nr. 171 af 16. marts 1994, der bl.a. indeholder

regler om det nuværende Veterinærdirektorat og dets opgaver. Disse

bestemmelser vil skulle tilpasses den organisatoriske struktur på området.

Samtidig foreslås det at gennemføre en modernisering af loven, således at

de specifikke regler om Veterinærdirektoratets opgaver og ledelsesforhold

udelades.

Dette indebærer, at loven efter forslaget ændres således, at de enkelte

beføjelser tillægges ministeren. Ministeren vil i overensstemmelse med

gældende praksis kunne videredelegere disse beføjelser til egne styrelser,

eller til styrelser under andre ministerier eller til kommunale institutioner

m.v., jf. forslagets § 1, nr. 21.

Under den hidtidige struktur har Veterinærdirektoratet varetaget såvel

opgaverne forbundet med overvågningen af sundhedstilstanden blandt husdyrene

som opgaverne med den veterinære levnedsmiddelkontrol og -tilsyn inden for

kød-, mælke-, æg- og fiskeområderne.

Tilsvarende har Levnedsmiddelstyrelsen varetaget overtilsynet med

levnedsmiddelkontrollen generelt, herunder den tværgående regulering af og

kontrol med tilsætningsstoffer og levnedsmiddelforureninger m.v.

Ved en sammenlægning af Veterinærdirektoratet og Levnedsmiddelstyrelsen

til et direktoratet vil alle nuværende funktioner skulle opretholdes, og der

vil således blive tale om et direktorat med et meget bredt fagligt

ansvarsområde. Dette vil ud over det veterinærfaglige område omfatte bl.a.

kemi, mikrobiologi, toksikologi, pharmakologi og ernæringsvidenskab.

Henset hertil vil det således ikke være hensigtsmæssigt at fastholde den

nuværende lovs uddannelsesmæssige krav til institutionens chef.

Det skal dog bemærkes, at funktionen som veterinærdirektør forudsættes

opretholdt inden for rammerne af det samlede direktorat. Af hensyn til de

særlige faglige krav ved og effektiviteten i en sygdomsbekæmpelsessituation,

forudsættes veterinærdirektørfunktionen tildelt selvstændig kompetence for så

vidt angår beredskab vedrørende smitsomme husdyrsygdomme. Veterinærdirektøren

forudsættes at have en faglig og uddannelsesmæssig baggrund inden for sit

kompetenceområde.

Det forudsættes videre, at kompetencen i lovens § 5 om autorisation af

dyrlæger m.v. varetages af veterinærdirektørfunktionen.

Økonomiske og administrative konsekvenser Ingen.

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige

aspekter.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser Ingen.

Miljømæssige konsekvenser Ingen.

Følgende organisationer har været hørt over lovforslaget.

Landbrugsrådet

De Danske Landboforeninger

Dansk Familielandbrug

Den Danske Dyrlægeforening

Det Danske Fjerkræråd

Dansk Slagtefjerkræ

Danske Slagterier

Kødbranchens Fællesråd

Kødindustriens Fabrikantforening

Forbrugerrådet

Landsudvalget for Kvæg

Landsudvalget for Svin

Dansk Pelsdyravlerforening

Mejeriforeningen.

Endvidere har Det Veterinære Sundhedsråd været hørt over lovforslaget.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1 Til nr. 1

Efter forslaget ændres lovens titel, således at det allerede her

præciseres, at sigtet med loven er en regulering af dyrlægegerningen.

Til nr. 2

Det præciseres her, at hovedsigtet med loven fortsat er dyrlægernes

rettigheder og pligter. I tilknytning hertil vil loven som hidtil omfatte en

række bestemmelser om medicinanvendelse samt om Det Veterinære Sundhedsråd.

Til nr. 3 og 4

Ændringen er en konsekvens af ændringen af kapitel 1. Som nævnt i de

almindelige bemærkninger forudsættes funktionen som veterinærdirektør

opretholdt i det samlede direktorat. Det vil derfor være naturligt, at

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udpeger den, der varetager

denne funktion, som medlem af Det Veterinære Sundhedsråd.

Med hensyn til Det Veterinære Sundhedsråds arbejdsopgaver præciseres det,

at disse ikke længere omfatter levnedsmiddelhygiejne. Det fremgår af, at

kravene til de 3 medlemmer, der skal være lærere ved Den kgl. Veterinær- og

Landbohøjskole, ikke længere skal have indsigt i dette område.

Til nr. 5-19

Ændringerne er en konsekvens af moderniseringen af lovens bemyndigelser,

jf. det under de almindelige bemærkninger anførte.

Til nr. 21

I overensstemmelse med almindelig lovteknisk praksis anføres her en

bestemmelse, der regulerer proceduren ved videredelegation: En minister vil

altid have adgang til at fastlægge forholdene for styrelser m.v., der hører

under vedkommende ministers forretningsområde, herunder også adgangen til at

videredelegere sine beføjelser til disse styrelser m.v. Ønskes beføjelser

videredelegeret til eller varetagelse af opgaver udlagt til styrelser under

andre ministerier eller til kommunale institutioner, skal dette ske efter

forhandling med vedkommende minister eller kommunale organisation, f.eks.

Kommunernes Landsforening.

Bestemmelsen indeholder også mulighed for at fastsætte regler om klage,

herunder afskæring af klage. Denne beføjelse ventes udnyttet i

overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, hvorefter

hovedreglen er, at en administrativ afgørelse i almindelighed kan påklages en

gang til højere administrativ myndighed.

Til nr. 22

Ændringen er en konsekvens af ændring af straffeloven.

Skriftlig fremsættelse

Fødevareministeren (Bjørn Westh, fg.):

Hermed skal jeg for det høje Ting fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse

af dyrlægegerning. (Ændret organisation og opgave).

(Lovforslag nr. L 232).

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med oprettelsen af Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ved kgl. resolution af 30. december 1996. Der

skete herved en samling af kontrollen med levnedsmidler, som udføres gennem

Levnedsmiddelstyrelsen og Veterinærdirektoratet.

For at sikre den fornødne organisatoriske integration af den samlede

statslige levnedsmiddelkontrol, vil det være hensigtsmæssigt organisatorisk

at sammenlægge de to institutioner til et direktorat.

Den gældende lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning

indeholder bl. a. regler om det nuværende Veterinærdirektorat og dettes

opgaver. Det foreslåede nye direktorat vil imidlertid også skulle varetage

opgaver, som hidtil er blevet varetaget af Levnedsmiddelstyrelsen.

Direktoratet vil således få et bredt fagligt ansvarsområde, idet det ud over

opgaver på det veterinære område tillige skal varetage opgaver inden for

områderne kemi, toksikologi, pharmakologi og ernæringsvidenskab m.v. Det er

derfor ikke hensigtsmæssigt at fastholde den gældende lovs bestemmelser om

Veterinærdirektoratets opgaver og ledelse. Funktionen som veterinærdirektør

forudsættes imidlertid opretholdt inden for rammerne af det samlede

direktorat. Veterinærdirektørfunktionen forudsættes af hensyn til de særlige

faglige krav i forbindelse med bekæmpelse af husdyrsygdomme og af hensyn til

bekæmpelsens effektivitet tildelt selvstændig kompetence for så vidt angår

beredskabet vedrørende smitsomme husdyrsygdomme. Det forudsættes også, at

kompetencen vedrørende autorisation m.v. af dyrlæger varetages af

veterrinærdirektørfunktionen. Veterinærdirektøren forudsættes at have faglig

og uddannelsesmæssig baggrund inden for sit kompetenceområde.

Herudover indeholder lovforslaget en modernisering af loven således, at de

enkelte beføjelser tillægges ministeren. Ministeren vil i overensstemmelse

med gældende praksis kunne videredelegere disse beføjelser.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de dertil knyttede

bemærkninger, anbefaler jeg forslaget til Folketingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

1. Lovens titel affattes således: »Lov om

dyrlægegerning m.v.«.

2. Kapitel 1 affattes således:

»Kapitel I

Anvendelsesområde § 1. Loven omfatter retten til at udøve

dyrlægegerning, dyrlægers rettigheder og pligter samt Det Veterinære

Sundhedsråd.«.

Kapitel I

Veterinærdirektoratet § 1. Veterinærdirektoratet, der

hører under landbrugsministeriet, har til opgave

at føre tilsyn med landets veterinærvæsen,

at følge sundhedstilstanden blandt husdyrene i Danmark og i

fornødent omfang i andre lande samt

at overvåge den veterinære levnedsmiddelkontrol og det veterinære

levnedsmiddeltilsyn i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning

herom.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan overdrage veterinærdirektoratet at

varetage veterinære opgaver, som efter lovgivningen påhviler ministeren.

Stk. 3. Veterinærdirektoratet ledes af en direktør, som skal være

dyrlæge. Efter indhentede udtalelser fra Det veterinære sundhedsråd og

veterinærdirektoratet fastsætter landbrugsministeren veterinærdirektoratets

organisation under hensyntagen til de veterinære opgaver der til enhver tid

foreligger.

3. § 2, stk. 1 og 2, affattes således:

»Det Veterinære Sundhedsråd består af en af ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri udpeget repræsentant for Veterinær- og

Fødevaredirektoratet og 5 andre medlemmer.

Stk. 2. Medlemmerne udnævnes af Kongen for 6 år ad gangen.«.

4. I § 2, stk. 3, udgår: »veterinær

levnedsmiddelhygiejne,».

§ 2. Det veterinære sundhedsråd består af veterinærdirektøren og 5

andre medlemmer.

Stk. 2. De 5 medlemmer beskikkes af kongen for 6 år ad gangen.

Stk. 3. 3 af medlemmerne skal være lærere ved Den kgl. Veterinær-

og Landbohøjskole og have særlig indsigt enten i medicinske eller kirurgiske

sygdomme (herunder fødselshjælp), veterinær retsmedicin, veterinær

levnedsmiddelhygiejne, patologisk anatomi eller farmakologi. 2 af medlemmerne

skal være praktiserende dyrlæger.

5. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Rådet skal være rådgivende for ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri i sager af principiel karakter vedrørende

forhold af veterinær betydning.«.

6. I § 3, stk. 3, udgår: »- eventuelt gennem

veterinærdirektoratet -».

Stk. 2. Rådet skal være rådgivende for landbrugsministeriet og

veterinærdirektoratet i sager af principiel karakter vedrørende forhold af

veterinær betydning.

Stk. 3. Rådet er berettiget til - eventuelt gennem

veterinærdirektoratet - at afkræve dyrlæger oplysninger af betydning for

rådets afgørelse af forelagte sager.

7. § 4, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Såfremt behovet for dyrlægehjælp ikke kan

fyldestgøres af autoriserede dyrlæger, kan ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri meddele veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte

studiekrav, midlertidig tilladelse til at bistå autoriserede dyrlæger under

udøvelse af dyrlægegerning.«.

Stk. 3. Såfremt behovet for dyrlægehjælp ikke kan fyldestgøres af

de autoriserede dyrlæger, kan veterinærdirektoratet efter bemyndigelse fra

landbrugsministeriet meddele veterinærstuderende, der opfylder nærmere af

veterinærdirektoratet fastsatte studiekrav, midlertidig tilladelse til at

bistå autoriserede dyrlæger under udøvelse af dyrlægegerning.

8. § 4, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte

bestemmelser, der åbner mulighed for, at personer, der ikke er uddannet som

dyrlæge, yder autoriserede dyrlæger assistance under disses udøvelse af

dyrlægegerning, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1, litra b, c, d, og

e.«.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Det

veterinære sundhedsråd, Landbrugsrådet og Danske Husmandsforeninger og efter

forhandling med Den danske Dyrlægeforening fastsætte bestemmelser, der åbner

mulighed for, at personer, der ikke er uddannet som dyrlæge, yder

autoriserede dyrlæger assistance under disses udøvelse af dyrlægegerning, der

omfattes af bestemmelserne i stk. 1, litra b, c, d og e. Ministeren

fastsætter i det omfang, han anser det for nødvendigt, bestemmelser om,

hvilke uddannelseskrav de pågældende skal opfylde. Ministeren kan bestemme,

hvilken faglig betegnelse sådanne personer må anvende, samt at en således

fastsat betegnelse kun må anvendes af personer, der har gennemgået den

uddannelse og bestået den prøve, som ministeren har foreskrevet.

9. I § 5, stk. 1, 2, 5 og 7, og § 8, 2. pkt., ændres

»Veterinærdirektoratet« til: »Ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri«.

10. I § 6, stk. 1 og 3, 3 steder i § 8, 1. pkt., i

§ 12, stk. 1 og 3, § 15, stk. 4, og § 16 ændres

»veterinærdirektoratet« til: »ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri«.

11. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afgør

på grundlag af indstilling herom fra et nævn, jf. stk. 3, inden for hvilke

grene af dyrlægernes arbejdsområde en dyrlæge kan opnå tilladelse til at

betegne sig som specialist, og fastsætter de nærmere betingelser, hvorunder

en sådan tilladelse kan opnås.«.

§ 5. Veterinærdirektoratet meddeler efter begæring autorisation

som dyrlæge til den, der har bestået veterinæreksamen ved Den kgl. Veterinær-

og Landbohøjskole.

Stk. 2. Veterinærdirektoratet kan meddele personer, der i udlandet

har gennemgået en uddannelse, som kan sidestilles med den i stk. 1 nævnte

uddannelse, autorisation som dyrlæge her i landet. Autorisationen kan gøres

betinget af, at den pågældende forinden har fulgt undervisningen i visse fag

ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og eventuelt aflagt prøve i disse

fag. I autorisationen kan fastsættes begrænsninger i de pågældendes udøvelse

af dyrlægegerning, ligesom den kan tidsbegrænses.

Stk. 5. Veterinærdirektoratet kan efter erklæring fra Det

veterinære sundhedsråd og retslægerådet nægte at meddele en dyrlæge

autorisation, såfremt den pågældende må antages at være uegnet til at udøve

dyrlægegerning på grund af varig eller med mellemrum indtrædende mangelfuld

sjælstilstand, hvad enten denne skyldes sindssygdom, anden sjælelig svækkelse

eller misbrug af alkohol, euforiserende stoffer og lign. Autorisation kan

endvidere nægtes under de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte

omstændigheder.

Stk. 7. Veterinærdirektoratet offentliggør navnene på dyrlæger,

der autoriseres.

§ 6. En dyrlæge må ikke uden særlig tilladelse betegne sig som

specialist. En sådan tilladelse meddeles af veterinærdirektoratet efter

indstilling fra et i medfør af stk. 3 nedsat specialistnævn.

Stk. 2. Landbrugsministeren afgør på grundlag af en gennem

veterinærdirektoratet fremsendt indstilling fra et nævn sammensat som anført

i stk. 3, inden for hvilke grene af dyrlægernes arbejdsområde en dyrlæge kan

opnå tilladelse til at betegne sig som specialist, og fastsætter de nærmere

betingelser, hvorunder en sådan tilladelse kan opnås.

Stk. 3. På veterinærdirektoratets foranstaltning nedsættes i hvert

enkelt tilfælde et specialistnævn bestående af 4 medlemmer, hvoraf 2 udpeges

af det veterinærvidenskabelige fagråd og 2 af Den danske Dyrlægeforening.

§ 8. Såfremt veterinærdirektoratet anser det for ønskeligt, at der

føres kontrol med en dyrlæges ordinationer af euforiserende stoffer, kan

veterinærdirektoratet pålægge ham at føre nøjagtige optegnelser om disse

ordinationer, herunder om ordinationernes tidspunkt, art og mængde, dyrets

art, dets ejers navn og adresse samt indikationen for ordinationen, og at

indsende disse optegnelser til veterinærdirektoratet efter nærmere af dette

fastsatte bestemmelser. Veterinærdirektoratet fastsætter, hvad der i denne

paragraf skal forstås ved euforiserende stoffer.

§ 12. Opstår der spørgsmål om fratagelse af rettigheder i henhold

til § 11 eller § 11 a, forelægger veterinærdirektoratet sagen for Det

veterinære sundhedsråd. Forinden rådet tager stilling til sagen, skal det

give dyrlægen lejlighed til at udtale sig skriftligt og mundtligt. Er der

tale om fratagelse af rettigheder som følge af mangelfuld sjælstilstand, skal

sagen endvidere forelægges retslægerådet.

Stk. 3. Finder veterinærdirektoratet efter at have indhentet de i

stk. 1 nævnte udtalelser, at der bør ske fratagelse af rettigheder, afgiver

det indstilling til landbrugsministeren, der træffer afgørelse i sagen.

§ 15, stk. 4. Når en dyrlæge helt eller delvis har mistet retten

til at ordinere euforiserende stoffer, skal veterinærdirektoratet træffe en

ordning, således at en anden dyrlæge foretager de til dyrlægens praksis

fornødne ordinationer af sådanne stoffer.

§ 16. Når en dyrlæge mister, fraskriver sig eller generhverver en

eller flere af de i § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, nævnte rettigheder,

udsender veterinærdirektoratet i fornødent omfang meddelelse herom. Dog giver

Sundhedsstyrelsen apotekerne meddelelse om bortfald, fraskrivelse eller

generhvervelse af en dyrlæges ret til at foreskrive receptpligtige

lægemidler.

12. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres

»Veterinærdirektoratet« til: »Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri«.

Stk. 2. En autoriseret dyrlæge, der ønsker at udøve de i § 4, stk.

1, litra a-c, omhandlede rettigheder, skal registreres i

veterinærdirektoratet som praktiserende dyrlæge. Enhver praktiserende dyrlæge

er forpligtet til på begæring at yde den første fornødne hjælp til alvorligt

tilskadekomne dyr eller dyr med smertevoldende sygdomme eller

fødselshindringer, når hurtig hjælp efter de foreliggende oplysninger må

anses for nødvendig. Har dyrlægen gyldigt forfald, eller kan rettidig hjælp

ydes af en anden, som efter forholdene er nærmere dertil, er dyrlægen dog

fritaget for den omhandlede forpligtelse.

13. § 7, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Enhver autoriseret dyrlæge skal afgive de

indberetninger og anmeldelser, som ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri afkræver ham med henblik på konstatering og bekæmpelse af sygdomme

hos husdyrene samt vedrørende den veterinære levnedsmiddelkontrol og det

veterinære levnedsmiddeltilsyn. Endvidere skal han på forlangende give

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri enhver oplysning om forhold i

forbindelse med hans udøvelse af dyrlægegerning. Ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan fastsætte regler for, i hvilket omfang og på hvilken

måde dyrlæger af hensyn til indberetnings- og anmeldepligten, skal føre

ordnede optegnelser over visse dele af deres virksomhed.«.

Stk. 4. Enhver autoriseret dyrlæge skal afgive de indberetninger

og anmeldelser, som veterinærdirektoratet afkræver ham med henblik på

konstatering og bekæmpelse af sygdomme hos husdyrene samt vedrørende den

veterinære levnedsmiddelkontrol og det veterinære levnedsmiddeltilsyn.

Endvidere skal han på forlangende give direktoratet enhver oplysning om

forhold i forbindelse med hans udøvelse af dyrlægegerning.

Landbrugsministeren kan fastsætte regler for, i hvilket omfang og på hvilken

måde dyrlæger af hensyn til indberetnings-, og anmeldepligten skal føre

ordnede optegnelser over visse dele af deres virksomhed.

14. § 12, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Under sagens behandling har den pågældende dyrlæge

ret til at optræde ved eller i forening med en af ham valgt tillidsmand,

ligesom han og tillidsmanden på hans vegne har ret til at gøre sig bekendt

med samtlige sagens akter, således som disse foreligger for ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri.«.

Stk. 2. Under sagens behandling i veterinærdirektoratet har den

pågældende dyrlæge ret til over for dette at optræde ved eller i forening med

en af ham valgt tillidsmand, ligesom han og tillidsmanden på hans vegne har

ret til at gøre sig bekendt med samtlige sagens akter, således som disse

foreligger for veterinærdirektoratet.

15. I § 15, stk. 1, ændres »kan landbrugsministeren

efter indstilling fra veterinærdirektoratet og« til: »kan

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri«.

§ 15. Dersom en dyrlæge, hvem der er meddelt pålæg efter § 8,

begår væsentlig overtrædelse af pålægget, eller dersom det af hans

optegnelser fremgår, at han ordinerer euforiserende stoffer på uforsvarlig

måde, kan landbrugsministeren efter indstilling fra veterinærdirektoratet og

efter forhandling med Det veterinære sundhedsråd fratage ham retten til at

ordinere alle eller enkelte grupper af disse stoffer for en tid fra 1 til 5

år eller indvidere videre.

16. I § 15 a, stk. 1, 1. pkt., udgår: »overfor

veterinærdirektoratet«.

17. I § 15 a, stk. 1, 3. pkt., udgår: »til

veterinærdirektoratet«.

18. § 15 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2 Såfremt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

afslår at tillade generhvervelse af fraskrevne rettigheder, kan afgørelsen

efter reglerne i § 13 forlanges indbragt for domstolene.«.

§ 15 a. En dyrlæge kan overfor veterinærdirektoratet fraskrive sig

sin autorisation eller en eller flere af de i § 11, stk. 2, omhandlede

rettigheder. Fraskrivelsen kan være begrænset til at angå ordinering af

euforiserende stoffer eller en nærmere angiven gruppe af sådanne stoffer.

Autorisationen eller fraskrevne rettigheder generhverves, når en fastsat

tidsfrist fra fraskrivelsen er udløbet, og kan i øvrigt generhverves efter

ansøgning til veterinærdirektoratet, såfremt der ikke foreligger

omstændigheder, der ville kunne begrunde fragelse af autorisationen eller

rettigheder efter § 11 eller § 11 a.

Stk. 2. Såfremt veterinærdirektoratet afslår at tillade

generhvervelse af fraskrevne rettigheder, kan afgørelsen påklages til

landbrugsministeren, hvis afgørelse efter reglerne i § 13 kan forlanges

indbragt for domstolene.

19. § 18, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fører

tilsyn med de i henhold til stk. 1 godkendte laboratorier og de virksomheder,

der opnår autorisation i henhold til stk. 2. Ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for udøvelse af tilsynet,

herunder om betaling for tilsynet og om morarenter og om gebyr for

erindringsskrivelser ved for sen betaling. Der er udpantningsret for disse

beløb.«.

Stk. 4. Veterinærdirektoratet fører tilsyn med de i henhold til

stk. 1 godkendte laboratorier og de virksomheder, der opnår autorisation i

henhold til stk. 2. Landbrugsministeriet kan fastsætte nærmere regler for

udøvelsen af tilsynet, herunder om betaling for tilsynet.

20. I Kapitel X affattes overskriften således:

»Kapitel X

Administration, straffebestemmelser«

Kapitel X

Straffebestemmelser 21. Efter § 18 indsættes i

kapitel X:

» § 18 a. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri sine beføjelser efter loven til institutioner under Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, kan ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders

afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed. Dette gælder dog ikke sager efter kapitel VII.

Stk. 2. Efter forhandling med den pågældende minister eller

vedkommende kommunale organisation kan ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller

institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om adgangen til at

klage over disse myndigheder og institutioners afgørelser, herunder om, at

afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om private institutioners medvirken ved varetagelse af

opgaver efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven og om klage

over disse institutioners afgørelse.«.

22. § 19, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

Stk. 5. For overtrædelser der begås af et aktieselskab,

anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som

sådant bødeansvar.

Efter 2. behandling den 28. maj 1997

§ 1

I lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 492 af 28. juni 1990, som ændret ved lov nr. 171 af 16.

marts 1994, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om dyrlægegerning m.v.«

2. Kapitel 1 affattes således:

»Kapitel I

Anvendelsesområde

§ 1. Loven omfatter retten til at udøve dyrlægegerning, dyrlægers

rettigheder og pligter samt Det Veterinære Sundhedsråd.«

3. I § 2, stk. 3, udgår »veterinær

levnedsmiddelhygiejne,».

4. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Rådet skal være rådgivende for ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri i sager af principiel karakter vedrørende

forhold af veterinær betydning.«

5. I § 3, stk. 3, udgår »- eventuelt gennem

veterinærdirektoratet -».

6. § 4, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Såfremt behovet for dyrlægehjælp ikke kan

fyldestgøres af autoriserede dyrlæger, kan ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri meddele veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte

studiekrav, midlertidig tilladelse til at bistå autoriserede dyrlæger under

udøvelse af dyrlægegerning.«

7. § 4, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte

bestemmelser, der åbner mulighed for, at personer, der ikke er uddannet som

dyrlæge, yder autoriserede dyrlæger assistance under disses udøvelse af

dyrlægegerning, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1, litra b, c, d og

e.«

8. I § 5, stk. 1, 2, 5 og 7, og § 8, 2. pkt.,

ændres »Veterinærdirektoratet« til: »Ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri«.

9. I § 6, stk. 1 og 3, 3 steder i § 8, 1.

pkt., i § 12, stk. 1 og 3, i § 15, stk. 4, og i §

16 ændres »veterinærdirektoratet« til: »ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri«.

10. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afgør

på grundlag af indstilling herom fra et nævn, jf. stk. 3, inden for hvilke

grene af dyrlægernes arbejdsområde en dyrlæge kan opnå tilladelse til at

betegne sig som specialist, og fastsætter de nærmere betingelser, hvorunder

en sådan tilladelse kan opnås.«

11. I § 6, stk. 3, ændres »det veterinærvidenskabelige

fagråd« til: »Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole«.

12. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres

»Veterinærdirektoratet« til: »Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri«.

13. § 7, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Enhver autoriseret dyrlæge skal afgive de

indberetninger og anmeldelser, som ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri afkræver den pågældende med henblik på konstatering og bekæmpelse af

sygdomme hos husdyrene samt vedrørende den veterinære levnedsmiddelkontrol og

det veterinære levnedsmiddeltilsyn. Endvidere skal den pågældende på

forlangende give ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri enhver

oplysning om forhold i forbindelse med den pågældendes udøvelse af

dyrlægegerning. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte

regler for, i hvilket omfang og på hvilken måde dyrlæger af hensyn til

indberetnings- og anmeldepligten skal føre ordnede optegnelser over visse

dele af deres virksomhed.«

14. I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Lederen af veterinærtjenesten i Veterinær- og

Fødevaredirektoratet, veterinærdirektøren, skal være uddannet som

dyrlæge.«

15. § 12, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Under sagens behandling har den pågældende dyrlæge

ret til at optræde ved eller i forening med en af den pågældende valgt

tillidsmand, ligesom den pågældende og tillidsmanden på den pågældendes vegne

har ret til at gøre sig bekendt med samtlige sagens akter, således som disse

foreligger for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.«

16. I § 15, stk. 1, ændres »kan landbrugsministeren

efter indstilling fra veterinærdirektoratet og« til: »kan

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri«.

17. I § 15 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »overfor

veterinærdirektoratet«.

18. I § 15 a, stk. 1, 3. pkt., udgår »til

veterinærdirektoratet«.

19. § 15 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Såfremt ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri afslår at tillade generhvervelse af fraskrevne rettigheder, kan

afgørelsen efter reglerne i § 13 forlanges indbragt for domstolene.«

20. § 18, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fører

tilsyn med de i henhold til stk. 1 godkendte laboratorier og de virksomheder,

der opnår autorisation i henhold til stk. 2. Ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for udøvelse af tilsynet,

herunder om betaling for tilsynet og om morarenter og om gebyr for

erindringsskrivelser ved for sen betaling. Der er udpantningsret for disse

beløb.«

21. I kapitel X affattes overskriften således:

»Kapitel X

Administration, straffebestemmelser«.

22. Efter § 18 indsættes i kapitel X:

» § 18 a. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri sine beføjelser efter loven til institutioner under Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, kan ministeren for fødevarer landbrug og

fiskeri fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders

afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed. Dette gælder dog ikke sager efter kapitel VII.

Stk. 2. Efter forhandling med den pågældende minister eller

vedkommende kommunale organisation kan ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller

institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om adgangen til at

klage over disse myndigheders og institutioners afgørelser, herunder om, at

afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan

fastsætte regler om private institutioners medvirken ved varetagelse af

opgaver efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven og om klage

over disse institutioners afgørelse.«

23. § 19, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 1997.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter