1996 LSF 232 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VETERINÆRVÆSENET SAMT OM UDØVELSE AF DYRLÆGEGERNING(ÆNDRET ORGANISATION OG OPGAVE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 492 af 28. juni 1990, som ændret ved lov nr. 171 af 16.
marts 1994, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om dyrlægegerning m.v.«
2. Kapitel 1 affattes således:
»Kapitel I
Anvendelsesområde
§ 1. Loven omfatter retten til at udøve dyrlægegerning, dyrlægers
rettigheder og pligter samt Det Veterinære Sundhedsråd.«
3. I § 2, stk. 3, udgår »veterinær
levnedsmiddelhygiejne,».
4. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Rådet skal være rådgivende for ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri i sager af principiel karakter vedrørende
forhold af veterinær betydning.«
5. I § 3, stk. 3, udgår »- eventuelt gennem
veterinærdirektoratet -».
6. § 4, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Såfremt behovet for dyrlægehjælp ikke kan
fyldestgøres af autoriserede dyrlæger, kan ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri meddele veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte
studiekrav, midlertidig tilladelse til at bistå autoriserede dyrlæger under
udøvelse af dyrlægegerning.«
7. § 4, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
bestemmelser, der åbner mulighed for, at personer, der ikke er uddannet som
dyrlæge, yder autoriserede dyrlæger assistance under disses udøvelse af
dyrlægegerning, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1, litra b, c, d og
Læs alt
e.«
8. I § 5, stk. 1, 2, 5 og 7, og § 8, 2. pkt.,
ændres »Veterinærdirektoratet« til: »Ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri«.
9. I § 6, stk. 1 og 3, 3 steder i § 8, 1.
pkt., i § 12, stk. 1 og 3, i § 15, stk. 4, og i §
16 ændres »veterinærdirektoratet« til: »ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri«.
10. § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afgør
på grundlag af indstilling herom fra et nævn, jf. stk. 3, inden for hvilke
grene af dyrlægernes arbejdsområde en dyrlæge kan opnå tilladelse til at
betegne sig som specialist, og fastsætter de nærmere betingelser, hvorunder
en sådan tilladelse kan opnås.«
11. I § 6, stk. 3, ændres »det veterinærvidenskabelige
fagråd« til: »Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole«.
12. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres
»Veterinærdirektoratet« til: »Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri«.
13. § 7, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Enhver autoriseret dyrlæge skal afgive de
indberetninger og anmeldelser, som ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri afkræver den pågældende med henblik på konstatering og bekæmpelse af
sygdomme hos husdyrene samt vedrørende den veterinære levnedsmiddelkontrol og
det veterinære levnedsmiddeltilsyn. Endvidere skal den pågældende på
forlangende give ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri enhver
oplysning om forhold i forbindelse med den pågældendes udøvelse af
dyrlægegerning. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
regler for, i hvilket omfang og på hvilken måde dyrlæger af hensyn til
indberetnings- og anmeldepligten skal føre ordnede optegnelser over visse
dele af deres virksomhed.«
14. I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Lederen af veterinærtjenesten i Veterinær- og
Fødevaredirektoratet, veterinærdirektøren, skal være uddannet som
dyrlæge.«
15. § 12, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Under sagens behandling har den pågældende dyrlæge
ret til at optræde ved eller i forening med en af den pågældende valgt
tillidsmand, ligesom den pågældende og tillidsmanden på den pågældendes vegne
har ret til at gøre sig bekendt med samtlige sagens akter, således som disse
foreligger for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.«
16. I § 15, stk. 1, ændres »kan landbrugsministeren
efter indstilling fra veterinærdirektoratet og« til: »kan
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri«.
17. I § 15 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »overfor
veterinærdirektoratet«.
18. I § 15 a, stk. 1, 3. pkt., udgår »til
veterinærdirektoratet«.
19. § 15 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Såfremt ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri afslår at tillade generhvervelse af fraskrevne rettigheder, kan
afgørelsen efter reglerne i § 13 forlanges indbragt for domstolene.«
20. § 18, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fører
tilsyn med de i henhold til stk. 1 godkendte laboratorier og de virksomheder,
der opnår autorisation i henhold til stk. 2. Ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for udøvelse af tilsynet,
herunder om betaling for tilsynet og om morarenter og om gebyr for
erindringsskrivelser ved for sen betaling. Der er udpantningsret for disse
beløb.«
21. I kapitel X affattes overskriften således:
»Kapitel X
Administration, straffebestemmelser«.
22. Efter § 18 indsættes i kapitel X:
» § 18 a. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri sine beføjelser efter loven til institutioner under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, kan ministeren for fødevarer landbrug og
fiskeri fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders
afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed. Dette gælder dog ikke sager efter kapitel VII.
Stk. 2. Efter forhandling med den pågældende minister eller
vedkommende kommunale organisation kan ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller
institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om adgangen til at
klage over disse myndigheders og institutioners afgørelser, herunder om, at
afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om private institutioners medvirken ved varetagelse af
opgaver efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven og om klage
over disse institutioners afgørelse.«
23. § 19, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
Loven træder i kraft den 15. juni 1997.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 492 af 28. juni 1990, som ændret ved lov nr.
171 af 16. marts 1994, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således: »Lov om
dyrlægegerning m.v.«.
2. Kapitel 1 affattes således:
»Kapitel I
Anvendelsesområde § 1. Loven omfatter retten til at udøve
dyrlægegerning, dyrlægers rettigheder og pligter samt Det Veterinære
Sundhedsråd.«.
3. § 2, stk. 1 og 2, affattes således:
»Det Veterinære Sundhedsråd består af en af ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri udpeget repræsentant for Veterinær- og
Fødevaredirektoratet og 5 andre medlemmer.
Stk. 2. Medlemmerne udnævnes af kongen for 6 år ad gangen.«.
4. I § 2, stk. 3, udgår: »veterinær
levnedsmiddelhygiejne,».
5. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Rådet skal være rådgivende for ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri i sager af principiel karakter vedrørende
forhold af veterinær betydning.«.
6. I § 3, stk. 3, udgår: »- eventuelt gennem
veterinærdirektoratet -».
7. § 4, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Såfremt behovet for dyrlægehjælp ikke kan
fyldestgøres af autoriserede dyrlæger, kan ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri meddele veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte
studiekrav, midlertidig tilladelse til at bistå autoriserede dyrlæger under
udøvelse af dyrlægegerning.«.
8. § 4, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
bestemmelser, der åbner mulighed for, at personer, der ikke er uddannet som
dyrlæge, yder autoriserede dyrlæger assistance under disses udøvelse af
dyrlægegerning, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1, litra b, c, d, og
e.«.
9. I § 5, stk. 1, 2, 5 og 7, og § 8, 2. pkt., ændres
»Veterinærdirektoratet« til: »Ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri«.
10. I § 6, stk. 1 og 3, 3 steder i § 8, 1. pkt., i
§ 12, stk. 1 og 3, § 15, stk. 4, og § 16 ændres
»veterinærdirektoratet« til: »ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri«.
11. § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afgør
på grundlag af indstilling herom fra et nævn, jf. stk. 3, inden for hvilke
grene af dyrlægernes arbejdsområde en dyrlæge kan opnå tilladelse til at
betegne sig som specialist, og fastsætter de nærmere betingelser, hvorunder
en sådan tilladelse kan opnås.«.
12. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres
»Veterinærdirektoratet« til: »Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri«.
13. § 7, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Enhver autoriseret dyrlæge skal afgive de
indberetninger og anmeldelser, som ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri afkræver ham med henblik på konstatering og bekæmpelse af sygdomme
hos husdyrene samt vedrørende den veterinære levnedsmiddelkontrol og det
veterinære levnedsmiddeltilsyn. Endvidere skal han på forlangende give
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri enhver oplysning om forhold i
forbindelse med hans udøvelse af dyrlægegerning. Ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte regler for, i hvilket omfang og på hvilken
måde dyrlæger af hensyn til indberetnings- og anmeldepligten, skal føre
ordnede optegnelser over visse dele af deres virksomhed.«.
14. § 12, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Under sagens behandling har den pågældende dyrlæge
ret til at optræde ved eller i forening med en af ham valgt tillidsmand,
ligesom han og tillidsmanden på hans vegne har ret til at gøre sig bekendt
med samtlige sagens akter, således som disse foreligger for ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri.«.
15. I § 15, stk. 1, ændres »kan landbrugsministeren
efter indstilling fra veterinærdirektoratet og« til: »kan
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri«.
16. I § 15 a, stk. 1, 1. pkt., udgår: »overfor
veterinærdirektoratet«.
17. I § 15 a, stk. 1, 3. pkt., udgår: »til
veterinærdirektoratet«.
18. § 15 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2 Såfremt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
afslår at tillade generhvervelse af fraskrevne rettigheder, kan afgørelsen
efter reglerne i § 13 forlanges indbragt for domstolene.«.
19. § 18, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fører
tilsyn med de i henhold til stk. 1 godkendte laboratorier og de virksomheder,
der opnår autorisation i henhold til stk. 2. Ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for udøvelse af tilsynet,
herunder om betaling for tilsynet og om morarenter og om gebyr for
erindringsskrivelser ved for sen betaling. Der er udpantningsret for disse
beløb.«.
20. I Kapitel X affattes overskriften således:
»Kapitel X
Administration, straffebestemmelser« 21. Efter §
18 indsættes i kapitel X:
» § 18 a. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri sine beføjelser efter loven til institutioner under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, kan ministeren for fødevarer landbrug og
fiskeri fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders
afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed. Dette gælder dog ikke sager efter kapitel VII.
Stk. 2. Efter forhandling med den pågældende minister eller
vedkommende kommunale organisation kan ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller
institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om adgangen til at
klage over disse myndigheder og institutioners afgørelser, herunder om at
afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om private institutioners medvirken ved varetagelse af
opgaver efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven og om klage
over disse institutioners afgørelse.«.
22. § 19, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 1997.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Ved kongelig resolution af 30. december 1996 blev det daværende
Landbrugs- og Fiskeriministerium ændret til Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og til dette ministerium overførtes
sager vedrørende ernærings- og levnedsmiddellovgivningen samt
Levnedsmiddelstyrelsen.
Herved blev kontrollen med levnedsmidler, der udføres gennem
Levnedsmiddelstyrelsen og Veterinærdirektoratet samlet under samme
ministerium. For at sikre den fornødne organisatoriske integration af den
samlede statslige levnedsmiddelkontrol med henblik på at etablere en
enstrenget kontrolinstitution, der dækker hele fødevareproduktionen fra jord
til bord, vil de to institutioner organisatorisk skulle sammenlægges til et
direktorat.
En sådan samling nødvendiggør en ændring af lov om veterinærvæsenet samt
om udøvelse af dyrlægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af 28. juni
1990, som ændret ved lov nr. 171 af 16. marts 1994, der bl.a. indeholder
regler om det nuværende Veterinærdirektorat og dets opgaver. Disse
bestemmelser vil skulle tilpasses den organisatoriske struktur på området.
Samtidig foreslås det at gennemføre en modernisering af loven, således at
de specifikke regler om Veterinærdirektoratets opgaver og ledelsesforhold
udelades.
Dette indebærer, at loven efter forslaget ændres således, at de enkelte
beføjelser tillægges ministeren. Ministeren vil i overensstemmelse med
gældende praksis kunne videredelegere disse beføjelser til egne styrelser,
eller til styrelser under andre ministerier eller til kommunale institutioner
m.v., jf. forslagets § 1, nr. 21.
Under den hidtidige struktur har Veterinærdirektoratet varetaget såvel
opgaverne forbundet med overvågningen af sundhedstilstanden blandt husdyrene
som opgaverne med den veterinære levnedsmiddelkontrol og -tilsyn inden for
kød-, mælke-, æg- og fiskeområderne.
Tilsvarende har Levnedsmiddelstyrelsen varetaget overtilsynet med
levnedsmiddelkontrollen generelt, herunder den tværgående regulering af og
kontrol med tilsætningsstoffer og levnedsmiddelforureninger m.v.
Ved en sammenlægning af Veterinærdirektoratet og Levnedsmiddelstyrelsen
til et direktoratet vil alle nuværende funktioner skulle opretholdes, og der
vil således blive tale om et direktorat med et meget bredt fagligt
ansvarsområde. Dette vil ud over det veterinærfaglige område omfatte bl.a.
kemi, mikrobiologi, toksikologi, pharmakologi og ernæringsvidenskab.
Henset hertil vil det således ikke være hensigtsmæssigt at fastholde den
nuværende lovs uddannelsesmæssige krav til institutionens chef.
Det skal dog bemærkes, at funktionen som veterinærdirektør forudsættes
opretholdt inden for rammerne af det samlede direktorat. Af hensyn til de
særlige faglige krav ved og effektiviteten i en sygdomsbekæmpelsessituation,
forudsættes veterinærdirektørfunktionen tildelt selvstændig kompetence for så
vidt angår beredskab vedrørende smitsomme husdyrsygdomme. Veterinærdirektøren
forudsættes at have en faglig og uddannelsesmæssig baggrund inden for sit
kompetenceområde.
Det forudsættes videre, at kompetencen i lovens § 5 om autorisation af
dyrlæger m.v. varetages af veterinærdirektørfunktionen.
Økonomiske og administrative konsekvenser Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen.
Følgende organisationer har været hørt over lovforslaget.
Landbrugsrådet
De Danske Landboforeninger
Dansk Familielandbrug
Den Danske Dyrlægeforening
Det Danske Fjerkræråd
Dansk Slagtefjerkræ
Danske Slagterier
Kødbranchens Fællesråd
Kødindustriens Fabrikantforening
Forbrugerrådet
Landsudvalget for Kvæg
Landsudvalget for Svin
Dansk Pelsdyravlerforening
Mejeriforeningen.
Endvidere har Det Veterinære Sundhedsråd været hørt over lovforslaget.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1 Til nr. 1
Efter forslaget ændres lovens titel, således at det allerede her
præciseres, at sigtet med loven er en regulering af dyrlægegerningen.
Til nr. 2
Det præciseres her, at hovedsigtet med loven fortsat er dyrlægernes
rettigheder og pligter. I tilknytning hertil vil loven som hidtil omfatte en
række bestemmelser om medicinanvendelse samt om Det Veterinære Sundhedsråd.
Til nr. 3 og 4
Ændringen er en konsekvens af ændringen af kapitel 1. Som nævnt i de
almindelige bemærkninger forudsættes funktionen som veterinærdirektør
opretholdt i det samlede direktorat. Det vil derfor være naturligt, at
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udpeger den, der varetager
denne funktion, som medlem af Det Veterinære Sundhedsråd.
Med hensyn til Det Veterinære Sundhedsråds arbejdsopgaver præciseres det,
at disse ikke længere omfatter levnedsmiddelhygiejne. Det fremgår af, at
kravene til de 3 medlemmer, der skal være lærere ved Den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole, ikke længere skal have indsigt i dette område.
Til nr. 5-19
Ændringerne er en konsekvens af moderniseringen af lovens bemyndigelser,
jf. det under de almindelige bemærkninger anførte.
Til nr. 21
I overensstemmelse med almindelig lovteknisk praksis anføres her en
bestemmelse, der regulerer proceduren ved videredelegation: En minister vil
altid have adgang til at fastlægge forholdene for styrelser m.v., der hører
under vedkommende ministers forretningsområde, herunder også adgangen til at
videredelegere sine beføjelser til disse styrelser m.v. Ønskes beføjelser
videredelegeret til eller varetagelse af opgaver udlagt til styrelser under
andre ministerier eller til kommunale institutioner, skal dette ske efter
forhandling med vedkommende minister eller kommunale organisation, f.eks.
Kommunernes Landsforening.
Bestemmelsen indeholder også mulighed for at fastsætte regler om klage,
herunder afskæring af klage. Denne beføjelse ventes udnyttet i
overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, hvorefter
hovedreglen er, at en administrativ afgørelse i almindelighed kan påklages en
gang til højere administrativ myndighed.
Til nr. 22
Ændringen er en konsekvens af ændring af straffeloven.
Skriftlig fremsættelse
Fødevareministeren (Bjørn Westh, fg.):
Hermed skal jeg for det høje Ting fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse
af dyrlægegerning. (Ændret organisation og opgave).
(Lovforslag nr. L 232).
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med oprettelsen af Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ved kgl. resolution af 30. december 1996. Der
skete herved en samling af kontrollen med levnedsmidler, som udføres gennem
Levnedsmiddelstyrelsen og Veterinærdirektoratet.
For at sikre den fornødne organisatoriske integration af den samlede
statslige levnedsmiddelkontrol, vil det være hensigtsmæssigt organisatorisk
at sammenlægge de to institutioner til et direktorat.
Den gældende lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning
indeholder bl. a. regler om det nuværende Veterinærdirektorat og dettes
opgaver. Det foreslåede nye direktorat vil imidlertid også skulle varetage
opgaver, som hidtil er blevet varetaget af Levnedsmiddelstyrelsen.
Direktoratet vil således få et bredt fagligt ansvarsområde, idet det ud over
opgaver på det veterinære område tillige skal varetage opgaver inden for
områderne kemi, toksikologi, pharmakologi og ernæringsvidenskab m.v. Det er
derfor ikke hensigtsmæssigt at fastholde den gældende lovs bestemmelser om
Veterinærdirektoratets opgaver og ledelse. Funktionen som veterinærdirektør
forudsættes imidlertid opretholdt inden for rammerne af det samlede
direktorat. Veterinærdirektørfunktionen forudsættes af hensyn til de særlige
faglige krav i forbindelse med bekæmpelse af husdyrsygdomme og af hensyn til
bekæmpelsens effektivitet tildelt selvstændig kompetence for så vidt angår
beredskabet vedrørende smitsomme husdyrsygdomme. Det forudsættes også, at
kompetencen vedrørende autorisation m.v. af dyrlæger varetages af
veterrinærdirektørfunktionen. Veterinærdirektøren forudsættes at have faglig
og uddannelsesmæssig baggrund inden for sit kompetenceområde.
Herudover indeholder lovforslaget en modernisering af loven således, at de
enkelte beføjelser tillægges ministeren. Ministeren vil i overensstemmelse
med gældende praksis kunne videredelegere disse beføjelser.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de dertil knyttede
bemærkninger, anbefaler jeg forslaget til Folketingets velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
1. Lovens titel affattes således: »Lov om
dyrlægegerning m.v.«.
2. Kapitel 1 affattes således:
»Kapitel I
Anvendelsesområde § 1. Loven omfatter retten til at udøve
dyrlægegerning, dyrlægers rettigheder og pligter samt Det Veterinære
Sundhedsråd.«.
Kapitel I
Veterinærdirektoratet § 1. Veterinærdirektoratet, der
hører under landbrugsministeriet, har til opgave
at føre tilsyn med landets veterinærvæsen,
at følge sundhedstilstanden blandt husdyrene i Danmark og i
fornødent omfang i andre lande samt
at overvåge den veterinære levnedsmiddelkontrol og det veterinære
levnedsmiddeltilsyn i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning
herom.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan overdrage veterinærdirektoratet at
varetage veterinære opgaver, som efter lovgivningen påhviler ministeren.
Stk. 3. Veterinærdirektoratet ledes af en direktør, som skal være
dyrlæge. Efter indhentede udtalelser fra Det veterinære sundhedsråd og
veterinærdirektoratet fastsætter landbrugsministeren veterinærdirektoratets
organisation under hensyntagen til de veterinære opgaver der til enhver tid
foreligger.
3. § 2, stk. 1 og 2, affattes således:
»Det Veterinære Sundhedsråd består af en af ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri udpeget repræsentant for Veterinær- og
Fødevaredirektoratet og 5 andre medlemmer.
Stk. 2. Medlemmerne udnævnes af Kongen for 6 år ad gangen.«.
4. I § 2, stk. 3, udgår: »veterinær
levnedsmiddelhygiejne,».
§ 2. Det veterinære sundhedsråd består af veterinærdirektøren og 5
andre medlemmer.
Stk. 2. De 5 medlemmer beskikkes af kongen for 6 år ad gangen.
Stk. 3. 3 af medlemmerne skal være lærere ved Den kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole og have særlig indsigt enten i medicinske eller kirurgiske
sygdomme (herunder fødselshjælp), veterinær retsmedicin, veterinær
levnedsmiddelhygiejne, patologisk anatomi eller farmakologi. 2 af medlemmerne
skal være praktiserende dyrlæger.
5. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Rådet skal være rådgivende for ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri i sager af principiel karakter vedrørende
forhold af veterinær betydning.«.
6. I § 3, stk. 3, udgår: »- eventuelt gennem
veterinærdirektoratet -».
Stk. 2. Rådet skal være rådgivende for landbrugsministeriet og
veterinærdirektoratet i sager af principiel karakter vedrørende forhold af
veterinær betydning.
Stk. 3. Rådet er berettiget til - eventuelt gennem
veterinærdirektoratet - at afkræve dyrlæger oplysninger af betydning for
rådets afgørelse af forelagte sager.
7. § 4, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Såfremt behovet for dyrlægehjælp ikke kan
fyldestgøres af autoriserede dyrlæger, kan ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri meddele veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte
studiekrav, midlertidig tilladelse til at bistå autoriserede dyrlæger under
udøvelse af dyrlægegerning.«.
Stk. 3. Såfremt behovet for dyrlægehjælp ikke kan fyldestgøres af
de autoriserede dyrlæger, kan veterinærdirektoratet efter bemyndigelse fra
landbrugsministeriet meddele veterinærstuderende, der opfylder nærmere af
veterinærdirektoratet fastsatte studiekrav, midlertidig tilladelse til at
bistå autoriserede dyrlæger under udøvelse af dyrlægegerning.
8. § 4, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
bestemmelser, der åbner mulighed for, at personer, der ikke er uddannet som
dyrlæge, yder autoriserede dyrlæger assistance under disses udøvelse af
dyrlægegerning, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1, litra b, c, d, og
e.«.
Stk. 4. Landbrugsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Det
veterinære sundhedsråd, Landbrugsrådet og Danske Husmandsforeninger og efter
forhandling med Den danske Dyrlægeforening fastsætte bestemmelser, der åbner
mulighed for, at personer, der ikke er uddannet som dyrlæge, yder
autoriserede dyrlæger assistance under disses udøvelse af dyrlægegerning, der
omfattes af bestemmelserne i stk. 1, litra b, c, d og e. Ministeren
fastsætter i det omfang, han anser det for nødvendigt, bestemmelser om,
hvilke uddannelseskrav de pågældende skal opfylde. Ministeren kan bestemme,
hvilken faglig betegnelse sådanne personer må anvende, samt at en således
fastsat betegnelse kun må anvendes af personer, der har gennemgået den
uddannelse og bestået den prøve, som ministeren har foreskrevet.
9. I § 5, stk. 1, 2, 5 og 7, og § 8, 2. pkt., ændres
»Veterinærdirektoratet« til: »Ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri«.
10. I § 6, stk. 1 og 3, 3 steder i § 8, 1. pkt., i
§ 12, stk. 1 og 3, § 15, stk. 4, og § 16 ændres
»veterinærdirektoratet« til: »ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri«.
11. § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afgør
på grundlag af indstilling herom fra et nævn, jf. stk. 3, inden for hvilke
grene af dyrlægernes arbejdsområde en dyrlæge kan opnå tilladelse til at
betegne sig som specialist, og fastsætter de nærmere betingelser, hvorunder
en sådan tilladelse kan opnås.«.
§ 5. Veterinærdirektoratet meddeler efter begæring autorisation
som dyrlæge til den, der har bestået veterinæreksamen ved Den kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole.
Stk. 2. Veterinærdirektoratet kan meddele personer, der i udlandet
har gennemgået en uddannelse, som kan sidestilles med den i stk. 1 nævnte
uddannelse, autorisation som dyrlæge her i landet. Autorisationen kan gøres
betinget af, at den pågældende forinden har fulgt undervisningen i visse fag
ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og eventuelt aflagt prøve i disse
fag. I autorisationen kan fastsættes begrænsninger i de pågældendes udøvelse
af dyrlægegerning, ligesom den kan tidsbegrænses.
Stk. 5. Veterinærdirektoratet kan efter erklæring fra Det
veterinære sundhedsråd og retslægerådet nægte at meddele en dyrlæge
autorisation, såfremt den pågældende må antages at være uegnet til at udøve
dyrlægegerning på grund af varig eller med mellemrum indtrædende mangelfuld
sjælstilstand, hvad enten denne skyldes sindssygdom, anden sjælelig svækkelse
eller misbrug af alkohol, euforiserende stoffer og lign. Autorisation kan
endvidere nægtes under de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte
omstændigheder.
Stk. 7. Veterinærdirektoratet offentliggør navnene på dyrlæger,
der autoriseres.
§ 6. En dyrlæge må ikke uden særlig tilladelse betegne sig som
specialist. En sådan tilladelse meddeles af veterinærdirektoratet efter
indstilling fra et i medfør af stk. 3 nedsat specialistnævn.
Stk. 2. Landbrugsministeren afgør på grundlag af en gennem
veterinærdirektoratet fremsendt indstilling fra et nævn sammensat som anført
i stk. 3, inden for hvilke grene af dyrlægernes arbejdsområde en dyrlæge kan
opnå tilladelse til at betegne sig som specialist, og fastsætter de nærmere
betingelser, hvorunder en sådan tilladelse kan opnås.
Stk. 3. På veterinærdirektoratets foranstaltning nedsættes i hvert
enkelt tilfælde et specialistnævn bestående af 4 medlemmer, hvoraf 2 udpeges
af det veterinærvidenskabelige fagråd og 2 af Den danske Dyrlægeforening.
§ 8. Såfremt veterinærdirektoratet anser det for ønskeligt, at der
føres kontrol med en dyrlæges ordinationer af euforiserende stoffer, kan
veterinærdirektoratet pålægge ham at føre nøjagtige optegnelser om disse
ordinationer, herunder om ordinationernes tidspunkt, art og mængde, dyrets
art, dets ejers navn og adresse samt indikationen for ordinationen, og at
indsende disse optegnelser til veterinærdirektoratet efter nærmere af dette
fastsatte bestemmelser. Veterinærdirektoratet fastsætter, hvad der i denne
paragraf skal forstås ved euforiserende stoffer.
§ 12. Opstår der spørgsmål om fratagelse af rettigheder i henhold
til § 11 eller § 11 a, forelægger veterinærdirektoratet sagen for Det
veterinære sundhedsråd. Forinden rådet tager stilling til sagen, skal det
give dyrlægen lejlighed til at udtale sig skriftligt og mundtligt. Er der
tale om fratagelse af rettigheder som følge af mangelfuld sjælstilstand, skal
sagen endvidere forelægges retslægerådet.
Stk. 3. Finder veterinærdirektoratet efter at have indhentet de i
stk. 1 nævnte udtalelser, at der bør ske fratagelse af rettigheder, afgiver
det indstilling til landbrugsministeren, der træffer afgørelse i sagen.
§ 15, stk. 4. Når en dyrlæge helt eller delvis har mistet retten
til at ordinere euforiserende stoffer, skal veterinærdirektoratet træffe en
ordning, således at en anden dyrlæge foretager de til dyrlægens praksis
fornødne ordinationer af sådanne stoffer.
§ 16. Når en dyrlæge mister, fraskriver sig eller generhverver en
eller flere af de i § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, nævnte rettigheder,
udsender veterinærdirektoratet i fornødent omfang meddelelse herom. Dog giver
Sundhedsstyrelsen apotekerne meddelelse om bortfald, fraskrivelse eller
generhvervelse af en dyrlæges ret til at foreskrive receptpligtige
lægemidler.
12. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres
»Veterinærdirektoratet« til: »Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri«.
Stk. 2. En autoriseret dyrlæge, der ønsker at udøve de i § 4, stk.
1, litra a-c, omhandlede rettigheder, skal registreres i
veterinærdirektoratet som praktiserende dyrlæge. Enhver praktiserende dyrlæge
er forpligtet til på begæring at yde den første fornødne hjælp til alvorligt
tilskadekomne dyr eller dyr med smertevoldende sygdomme eller
fødselshindringer, når hurtig hjælp efter de foreliggende oplysninger må
anses for nødvendig. Har dyrlægen gyldigt forfald, eller kan rettidig hjælp
ydes af en anden, som efter forholdene er nærmere dertil, er dyrlægen dog
fritaget for den omhandlede forpligtelse.
13. § 7, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Enhver autoriseret dyrlæge skal afgive de
indberetninger og anmeldelser, som ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri afkræver ham med henblik på konstatering og bekæmpelse af sygdomme
hos husdyrene samt vedrørende den veterinære levnedsmiddelkontrol og det
veterinære levnedsmiddeltilsyn. Endvidere skal han på forlangende give
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri enhver oplysning om forhold i
forbindelse med hans udøvelse af dyrlægegerning. Ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte regler for, i hvilket omfang og på hvilken
måde dyrlæger af hensyn til indberetnings- og anmeldepligten, skal føre
ordnede optegnelser over visse dele af deres virksomhed.«.
Stk. 4. Enhver autoriseret dyrlæge skal afgive de indberetninger
og anmeldelser, som veterinærdirektoratet afkræver ham med henblik på
konstatering og bekæmpelse af sygdomme hos husdyrene samt vedrørende den
veterinære levnedsmiddelkontrol og det veterinære levnedsmiddeltilsyn.
Endvidere skal han på forlangende give direktoratet enhver oplysning om
forhold i forbindelse med hans udøvelse af dyrlægegerning.
Landbrugsministeren kan fastsætte regler for, i hvilket omfang og på hvilken
måde dyrlæger af hensyn til indberetnings-, og anmeldepligten skal føre
ordnede optegnelser over visse dele af deres virksomhed.
14. § 12, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Under sagens behandling har den pågældende dyrlæge
ret til at optræde ved eller i forening med en af ham valgt tillidsmand,
ligesom han og tillidsmanden på hans vegne har ret til at gøre sig bekendt
med samtlige sagens akter, således som disse foreligger for ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri.«.
Stk. 2. Under sagens behandling i veterinærdirektoratet har den
pågældende dyrlæge ret til over for dette at optræde ved eller i forening med
en af ham valgt tillidsmand, ligesom han og tillidsmanden på hans vegne har
ret til at gøre sig bekendt med samtlige sagens akter, således som disse
foreligger for veterinærdirektoratet.
15. I § 15, stk. 1, ændres »kan landbrugsministeren
efter indstilling fra veterinærdirektoratet og« til: »kan
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri«.
§ 15. Dersom en dyrlæge, hvem der er meddelt pålæg efter § 8,
begår væsentlig overtrædelse af pålægget, eller dersom det af hans
optegnelser fremgår, at han ordinerer euforiserende stoffer på uforsvarlig
måde, kan landbrugsministeren efter indstilling fra veterinærdirektoratet og
efter forhandling med Det veterinære sundhedsråd fratage ham retten til at
ordinere alle eller enkelte grupper af disse stoffer for en tid fra 1 til 5
år eller indvidere videre.
16. I § 15 a, stk. 1, 1. pkt., udgår: »overfor
veterinærdirektoratet«.
17. I § 15 a, stk. 1, 3. pkt., udgår: »til
veterinærdirektoratet«.
18. § 15 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2 Såfremt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
afslår at tillade generhvervelse af fraskrevne rettigheder, kan afgørelsen
efter reglerne i § 13 forlanges indbragt for domstolene.«.
§ 15 a. En dyrlæge kan overfor veterinærdirektoratet fraskrive sig
sin autorisation eller en eller flere af de i § 11, stk. 2, omhandlede
rettigheder. Fraskrivelsen kan være begrænset til at angå ordinering af
euforiserende stoffer eller en nærmere angiven gruppe af sådanne stoffer.
Autorisationen eller fraskrevne rettigheder generhverves, når en fastsat
tidsfrist fra fraskrivelsen er udløbet, og kan i øvrigt generhverves efter
ansøgning til veterinærdirektoratet, såfremt der ikke foreligger
omstændigheder, der ville kunne begrunde fragelse af autorisationen eller
rettigheder efter § 11 eller § 11 a.
Stk. 2. Såfremt veterinærdirektoratet afslår at tillade
generhvervelse af fraskrevne rettigheder, kan afgørelsen påklages til
landbrugsministeren, hvis afgørelse efter reglerne i § 13 kan forlanges
indbragt for domstolene.
19. § 18, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fører
tilsyn med de i henhold til stk. 1 godkendte laboratorier og de virksomheder,
der opnår autorisation i henhold til stk. 2. Ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for udøvelse af tilsynet,
herunder om betaling for tilsynet og om morarenter og om gebyr for
erindringsskrivelser ved for sen betaling. Der er udpantningsret for disse
beløb.«.
Stk. 4. Veterinærdirektoratet fører tilsyn med de i henhold til
stk. 1 godkendte laboratorier og de virksomheder, der opnår autorisation i
henhold til stk. 2. Landbrugsministeriet kan fastsætte nærmere regler for
udøvelsen af tilsynet, herunder om betaling for tilsynet.
20. I Kapitel X affattes overskriften således:
»Kapitel X
Administration, straffebestemmelser«
Kapitel X
Straffebestemmelser 21. Efter § 18 indsættes i
kapitel X:
» § 18 a. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri sine beføjelser efter loven til institutioner under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, kan ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders
afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed. Dette gælder dog ikke sager efter kapitel VII.
Stk. 2. Efter forhandling med den pågældende minister eller
vedkommende kommunale organisation kan ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller
institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om adgangen til at
klage over disse myndigheder og institutioners afgørelser, herunder om, at
afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om private institutioners medvirken ved varetagelse af
opgaver efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven og om klage
over disse institutioners afgørelse.«.
22. § 19, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
Stk. 5. For overtrædelser der begås af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar.
Efter 2. behandling den 28. maj 1997
§ 1
I lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 492 af 28. juni 1990, som ændret ved lov nr. 171 af 16.
marts 1994, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om dyrlægegerning m.v.«
2. Kapitel 1 affattes således:
»Kapitel I
Anvendelsesområde
§ 1. Loven omfatter retten til at udøve dyrlægegerning, dyrlægers
rettigheder og pligter samt Det Veterinære Sundhedsråd.«
3. I § 2, stk. 3, udgår »veterinær
levnedsmiddelhygiejne,».
4. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Rådet skal være rådgivende for ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri i sager af principiel karakter vedrørende
forhold af veterinær betydning.«
5. I § 3, stk. 3, udgår »- eventuelt gennem
veterinærdirektoratet -».
6. § 4, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Såfremt behovet for dyrlægehjælp ikke kan
fyldestgøres af autoriserede dyrlæger, kan ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri meddele veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte
studiekrav, midlertidig tilladelse til at bistå autoriserede dyrlæger under
udøvelse af dyrlægegerning.«
7. § 4, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
bestemmelser, der åbner mulighed for, at personer, der ikke er uddannet som
dyrlæge, yder autoriserede dyrlæger assistance under disses udøvelse af
dyrlægegerning, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1, litra b, c, d og
e.«
8. I § 5, stk. 1, 2, 5 og 7, og § 8, 2. pkt.,
ændres »Veterinærdirektoratet« til: »Ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri«.
9. I § 6, stk. 1 og 3, 3 steder i § 8, 1.
pkt., i § 12, stk. 1 og 3, i § 15, stk. 4, og i §
16 ændres »veterinærdirektoratet« til: »ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri«.
10. § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afgør
på grundlag af indstilling herom fra et nævn, jf. stk. 3, inden for hvilke
grene af dyrlægernes arbejdsområde en dyrlæge kan opnå tilladelse til at
betegne sig som specialist, og fastsætter de nærmere betingelser, hvorunder
en sådan tilladelse kan opnås.«
11. I § 6, stk. 3, ændres »det veterinærvidenskabelige
fagråd« til: »Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole«.
12. I § 7, stk. 2, 1. pkt., ændres
»Veterinærdirektoratet« til: »Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri«.
13. § 7, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Enhver autoriseret dyrlæge skal afgive de
indberetninger og anmeldelser, som ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri afkræver den pågældende med henblik på konstatering og bekæmpelse af
sygdomme hos husdyrene samt vedrørende den veterinære levnedsmiddelkontrol og
det veterinære levnedsmiddeltilsyn. Endvidere skal den pågældende på
forlangende give ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri enhver
oplysning om forhold i forbindelse med den pågældendes udøvelse af
dyrlægegerning. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
regler for, i hvilket omfang og på hvilken måde dyrlæger af hensyn til
indberetnings- og anmeldepligten skal føre ordnede optegnelser over visse
dele af deres virksomhed.«
14. I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Lederen af veterinærtjenesten i Veterinær- og
Fødevaredirektoratet, veterinærdirektøren, skal være uddannet som
dyrlæge.«
15. § 12, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Under sagens behandling har den pågældende dyrlæge
ret til at optræde ved eller i forening med en af den pågældende valgt
tillidsmand, ligesom den pågældende og tillidsmanden på den pågældendes vegne
har ret til at gøre sig bekendt med samtlige sagens akter, således som disse
foreligger for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.«
16. I § 15, stk. 1, ændres »kan landbrugsministeren
efter indstilling fra veterinærdirektoratet og« til: »kan
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri«.
17. I § 15 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »overfor
veterinærdirektoratet«.
18. I § 15 a, stk. 1, 3. pkt., udgår »til
veterinærdirektoratet«.
19. § 15 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Såfremt ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri afslår at tillade generhvervelse af fraskrevne rettigheder, kan
afgørelsen efter reglerne i § 13 forlanges indbragt for domstolene.«
20. § 18, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fører
tilsyn med de i henhold til stk. 1 godkendte laboratorier og de virksomheder,
der opnår autorisation i henhold til stk. 2. Ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler for udøvelse af tilsynet,
herunder om betaling for tilsynet og om morarenter og om gebyr for
erindringsskrivelser ved for sen betaling. Der er udpantningsret for disse
beløb.«
21. I kapitel X affattes overskriften således:
»Kapitel X
Administration, straffebestemmelser«.
22. Efter § 18 indsættes i kapitel X:
» § 18 a. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri sine beføjelser efter loven til institutioner under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, kan ministeren for fødevarer landbrug og
fiskeri fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders
afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed. Dette gælder dog ikke sager efter kapitel VII.
Stk. 2. Efter forhandling med den pågældende minister eller
vedkommende kommunale organisation kan ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller
institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om adgangen til at
klage over disse myndigheders og institutioners afgørelser, herunder om, at
afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om private institutioners medvirken ved varetagelse af
opgaver efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven og om klage
over disse institutioners afgørelse.«
23. § 19, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 1997.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Behandling af klage over en på en dyreklinik foretaget behandling af en hund. Retsinformation · 25. september 1997
- 1996 BTL 232 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VETERINÆRVÆSENET SAMT OM UDØVELSE AF DYRLÆGEGERNING (ÆNDRET ORGANISATION OG OPGAVE) NR L 232 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 24. juni 1997
- Fratagelse af autorisation til at udøve dyrlægegerning samt undladelse af efter pålæg at indsende beretning om en foretaget behandling på baggrund af hvilken sagen blev rejst. Retsinformation · 25. september 1997
- Klage over dyrlægers behandling af en hund. Retsinformation · 25. september 1997
- Overskud af virksomhed i 2013 Landsskatteretten · 12. maj 2020
- Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om tiltale for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9, jf. §§ 1, 2 og 3, stk. 1, herunder at materiale fra kontrolbesøg kunne indgå i straffesag som lovligt tilvejebragte beviser Domsdatabasen · 3. september 2024