Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om dyrlæger

2003/1 LSV 101Lovforslag som vedtagetFolketinget27. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj 2004

Forslag

til

Lov

om dyrlæger

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1.

Loven omfatter retten til at udøve

dyrlægegerning og dyrlægers pligter samt veterinære laboratorier og Det

Veterinære Sundhedsråd.

Kapitel 2

Dyrlægegerning

§ 2.

Ved dyrlægegerning forstås

1)

at tage et dyr under behandling, når der er

grund til at antage, at dyret eller den besætning, hvortil det hører, lider

af

en smitsom sygdom, hvorom anmeldelse skal indgives i henhold til lovgivningen

om smitsomme sygdomme hos dyr,

2)

at tage andres dyr under behandling for nogen

anden sygdom, til hvis behandling der kræves veterinær indsigt,

3)

at tage dyr under behandling under anvendelse

af lægemidler, der efter apotekerlovgivningen kun må udleveres mod recept,

4)

at udøve veterinær fødevarekontrol og

-tilsyn, hvor den veterinære uddannelse er af væsentlig betydning og

Læs alt

5)

at udøve anden virksomhed, hvor den

veterinære uddannelse er af væsentlig betydning.

Stk. 2.

Ret til at udøve dyrlægegerning og betegne sig som dyrlæge har kun den, der

har

modtaget autorisation som dyrlæge i henhold til § 3, stk. 1 eller 3, eller

som

har adgang til at udøve dyrlægegerning i henhold til bestemmelser fastsat i

medfør af § 35.

§ 3.

Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri meddeler efter anmodning autorisation som dyrlæge til den, der har

bestået veterinæreksamen ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Stk. 2.

Ministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved meddelelse af

autorisation.

Stk. 3.

Ministeren kan meddele personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse,

som kan sidestilles med den i stk. 1 nævnte uddannelse, autorisation som

dyrlæge her i landet. Autorisationen kan gøres betinget af, at den pågældende

forinden har fulgt undervisningen i visse fag ved Den Kgl. Veterinær- og

Landbohøjskole og eventuelt aflagt prøve i disse fag. I autorisationen kan

fastsættes begrænsninger i den pågældendes udøvelse af dyrlægegerning.

Stk. 4.

Den, der autoriseres som dyrlæge i medfør af stk. 1 eller 3, skal beherske

det

danske, svenske eller norske sprog samt aflægge et dyrlægeløfte, hvis ordlyd

fastsættes af ministeren. Ministeren kan dog i særlige tilfælde meddele

tilladelse til, at en person, der ikke behersker det danske, svenske eller

norske sprog, autoriseres som dyrlæge.

Stk. 5.

Ministeren offentliggør navnene på autoriserede dyrlæger.

§ 4.

Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan meddele veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte

studiekrav, midlertidig tilladelse til at bistå dyrlæger under udøvelse af

dyrlægegerning, hvis behovet for dyrlægehjælp ikke kan dækkes af dyrlæger.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler om, at personer, der ikke er uddannet som

dyrlæge, kan yde dyrlæger bistand under disses udøvelse af dyrlægegerning,

der

omfattes af bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 2-5. Ministeren kan fastsætte

regler om, hvilke uddannelseskrav de pågældende skal opfylde. Ministeren kan

bestemme, hvilken faglig betegnelse sådanne personer må anvende, samt at en

således fastsat betegnelse kun må anvendes af personer, der har gennemgået

den

uddannelse og bestået den prøve, som ministeren har foreskrevet.

Stk. 3.

Ministeren kan meddele tilladelse til og fastsætte regler om, at personer,

der

ikke er dyrlæger, under udstationering ved danske styrker i udlandet eller om

bord på skibe udøver dyrlægegerning omfattet af bestemmelserne i § 2, stk. 1,

nr. 2 og 3. Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om,

hvilke

uddannelseskrav de pågældende skal opfylde.

§ 5.

Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan efter udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd og Retslægerådet

nægte at meddele en person autorisation som dyrlæge, såfremt den pågældende

må

antages at være uegnet til at udøve dyrlægegerning på grund af legemlige

eller

sjælelige mangler. Autorisation kan endvidere nægtes under de i straffelovens

§

78, stk. 2, nævnte omstændigheder.

Stk. 2.

Den, der nægtes autorisation, kan forlange afgørelsen indbragt for

domstolene.

Ministeren skal vejlede den pågældende om prøvelsesretten. Begæring om

prøvelse

skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 6.

Ved en praktiserende dyrlæge forstås en

dyrlæge, der udøver de i lovens § 2, stk. 1, nr. 1-3, omhandlede rettigheder.

Stk. 2.

Ved en dyrlægepraksis forstås en virksomhed, hvorfra en eller flere

praktiserende dyrlæger udfører deres arbejde.

Stk. 3.

En dyrlæge, der som selvstændig eller ansat vil udøve virksomhed som

praktiserende dyrlæge, skal anmeldes til registrering, jf. § 16, stk. 2. Det

samme gælder en dyrlægepraksis.

Stk. 4.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, i

hvilket omfang de i § 2, stk. 1, nr. 1-3, nævnte aktiviteter kun må udøves af

dyrlæger, der har modtaget bekræftelse på, at de er registreret som

praktiserende dyrlæger efter stk. 3.

§ 7.

Tilladelse til at betegne sig som

specialist meddeles af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Ministeren fastsætter regler for meddelelse af tilladelse.

Kapitel 3

Dyrlægers

pligter

§ 8.

En dyrlæge er under udøvelsen af sin

gerning forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed.

Stk. 2.

Får en dyrlæge under udøvelsen af sin gerning kendskab til, at dyrenes

sundhed

ikke tilgodeses, eller til, at der på bedrifter med dyr til

fødevareproduktion

ikke tages de fornødne hensyn vedrørende hygiejne, medicinanvendelse og andre

forhold af betydning for fødevaresikkerheden, skal dyrlægen gøre dyreejeren

eller den besætningsansvarlige opmærksom herpå med henblik på at få

forholdene

ændret eller om nødvendigt rette henvendelse til rette myndighed. Ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler herom.

§ 9.

En praktiserende dyrlæge er forpligtet

til på anmodning at yde den første fornødne hjælp til alvorligt tilskadekomne

dyr eller dyr med smertevoldende sygdomme eller fødselshindringer, når hurtig

hjælp efter de foreliggende oplysninger må anses for nødvendig. Dyrlægen er

dog

fritaget for denne forpligtelse, hvis den pågældende har gyldigt forfald

eller

rettidig hjælp kan ydes af en anden, som efter forholdene er nærmere dertil.

§ 10.

En praktiserende dyrlæge har inden for

det geografiske område, hvor den pågældende har sit sædvanlige klientel,

pligt

til at påtage sig veterinært arbejde som et led i offentlig bekæmpelse af

smitsomme sygdomme hos dyr.

Stk. 2.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om vederlaget

for praktiserende dyrlægers udførelse af veterinært arbejde som led i

offentlig

bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos dyr.

§ 11.

En dyrlæge skal afgive de indberetninger

og anmeldelser, som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afkræver

den

pågældende med henblik på konstatering og bekæmpelse af sygdomme hos dyr samt

vedrørende den veterinære fødevarekontrol og det veterinære fødevaretilsyn.

Ministeren kan fastsætte regler for, i hvilket omfang og på hvilken måde

dyrlæger af hensyn til indberetnings- og anmeldepligten skal føre ordnede

optegnelser over visse dele af deres virksomhed.

Stk. 2.

En dyrlæge skal på forlangende give ministeren enhver oplysning om forhold i

forbindelse med den pågældendes udøvelse af dyrlægegerning.

Stk. 3.

En dyrlæge skal føre optegnelser over anvendte, ordinerede og udleverede

receptpligtige lægemidler. Ministeren kan fastsætte regler herom samt om, at

anvendelse, ordinering og udlevering af receptpligtige lægemidler skal

indberettes til eller stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden.

Stk. 4.

Ministeren kan bestemme og fastsætte regler om, at dyrlæger skal føre

optegnelser over udlevering og anvendelse af andre end de i stk. 3 nævnte

lægemidler.

Stk. 5.

Ministeren kan som led i tilsynet med dyrlægers ordinationer af euforiserende

stoffer påbyde en dyrlæge at føre nøjagtige optegnelser over disse

ordinationer.

Stk. 6.

En dyrlæge skal basere indberetninger, attester og udtalelser på en

omhyggelig

undersøgelse af grundlaget herfor.

Kapitel 4

Lægemidler

til dyr

§ 12.

En dyrlæge må kun udlevere eller

ordinere receptpligtige lægemidler til behandling af sygdomstilfælde hos dyr,

når dyrlægen selv har stillet en diagnose for sygdommen, jf. dog § 13.

Diagnosen skal være stillet

1)

efter en fagligt forsvarlig klinisk

undersøgelse, som dyrlægen personligt har foretaget af det eller de syge dyr,

2)

efter, at dyrlægen har undersøgt materiale

fra det eller de syge dyr eller ladet materialet undersøge på et statsligt

eller andet dertil af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri godkendt

laboratorium, jf. dog stk. 2, eller

3)

efter, at dyrlægen har gennemgået sygdommens

symptomer og forløb med ejeren eller den, der på dennes vegne tager vare på

dyrene, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

I de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte tilfælde er det en betingelse, at dyrlægen

har et sådant kendskab til helbredstilstanden i dyreholdet og til ejeren

eller

den, der på dennes vegne tager vare på dyrene, at det er fagligt forsvarligt

at

stille diagnosen på dette grundlag.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler for anvendelse af lægemidler til forebyggende

behandling.

Stk. 4.

Ministeren kan fastsætte regler om anvendelse af lægemidler og andre

biologisk

virksomme stoffer til dyr, herunder om begrænsning eller forbud mod

anvendelsen

af bestemte arter af sådanne stoffer.

§ 13.

Selv om betingelserne i § 12, stk. 1, er

opfyldt, må en dyrlæge ikke udlevere eller ordinere receptpligtige lægemidler

til besætningsejerens eller dennes repræsentants efterbehandling af voksent

kvæg, jf. dog stk. 2 og § 14, stk. 2.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler om udlevering eller ordinering af

receptpligtige lægemidler til besætningsejerens eller dennes repræsentants

efterbehandling af voksent kvæg.

§ 14.

Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan fastsætte regler om indgåelse af skriftlige

sundhedsrådgivningsaftaler mellem en dyrlæge og en besætningsejer eller

dennes

repræsentant, herunder om indholdet af aftalerne og om anmeldelse af indgåede

aftaler.

Stk. 2.

Indgår

en besætningsejer eller

dennes repræsentant en skriftlig aftale med en dyrlæge om sundhedsrådgivning

i

en besætning af voksent kvæg, kan dyrlægen, uanset bestemmelsen i § 13,

ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler til besætningsejerens eller

dennes

repræsentants efterbehandling af dyrene under forudsætning af, at dyrlægen

har

stillet diagnose for og påbegyndt behandling af det enkelte dyr.

Stk. 3.

Indgår en besætningsejer eller dennes repræsentant en skriftlig aftale med en

dyrlæge om sundhedsrådgivning i en svinebesætning eller en besætning af kalve

indtil 1 år, kan dyrlægen ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler

til

besætningsejerens eller dennes repræsentants behandling af de af besætningens

dyr, der må forventes at blive angrebet af en sygdom, som dyrlægen allerede

har

diagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1.

Stk. 4.

Til brug for fjerkræbesætninger, der er omfattet af en af ministeren fastsat

sundhedskontrol, kan en dyrlæge ordinere eller udlevere receptpligtige

lægemidler til besætningsejerens eller dennes repræsentants behandling af

dyr,

der må forventes at blive angrebet af en sygdom, som dyrlægen allerede har

diagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1.

Stk. 5.

Ministeren kan fastsætte regler om, at en dyrlæge i en besætning af andre dyr

end de i stk. 2 og 3 nævnte, som er omfattet af en skriftlig

sundhedsrådgivningsaftale, kan ordinere eller udlevere receptpligtige

lægemidler til besætningsejerens eller dennes repræsentants behandling af dyr

i

besætningen, der må forventes at blive angrebet af en sygdom, som dyrlægen

allerede har diagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1.

Stk. 6.

For besætninger, hvor der er indgået en sundhedsrådgivningsaftale, kan

ministeren fastsætte regler om, at en dyrlæge kan ordinere eller udlevere

receptpligtige lægemidler til besætningsejeren eller dennes repræsentant til

indledende behandling af en sygdom, som dyrlægen ikke selv har

diagnosticeret,

hvis besætningen underkastes særlig overvågning af den dyrlæge, der har

indgået

sundhedsrådgivningsaftalen.

Stk. 7.

I de i stk. 3-6 omhandlede tilfælde skal dyrlægen over for besætningsejeren

eller dennes repræsentant nøje beskrive de kliniske symptomer, som skal være

konstateret, før behandlingen påbegyndes.

§ 15.

Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri fastsætter regler for dyrlægers udlevering og ordinering af

receptpligtige lægemidler, jf. §§ 2, 4 og 12 og § 14, stk. 2-6.

Ministeren kan herunder fastsætte særlige regler for udlevering og ordinering

af receptpligtige lægemidler til dyr, der ikke anvendes til konsum.

Kapitel 5

Registre

§ 16.

Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan oprette et register, der indeholder oplysninger om dyrlæger,

herunder om praktiserende dyrlæger og om dyrlægepraksis. Registeret kan

indeholde oplysninger om omfanget af rettigheder samt om fraskrivelse,

fratagelse og frakendelse af dyrlægers rettigheder. Registeret kan endvidere

indeholde oplysninger om overtrædelse af bestemmelser i loven eller regler

fastsat i medfør heraf samt af lovgivningen i øvrigt, når overtrædelsen er

sket

i forbindelse med udøvelse af dyrlægegerning.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler om registerets drift og opbygning, om

dyrlægers

pligt til at foretage anmeldelse til registrering, herunder om de

oplysninger,

der skal fremgå af anmeldelsen, samt om pligten til at indberette ændringer.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om begrænsninger i adgangen til at

få

oplysninger fra registeret samt om opkrævning af betaling i forbindelse med

udtræk af oplysninger fra registeret.

§ 17.

Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan fastsætte regler om drift af medicinregisteret Vetstat, herunder

om

dyrlægers indberetning af oplysninger til registeret, om begrænsninger i

adgangen til at få oplysninger fra registeret samt om opkrævning af betaling

i

forbindelse med udtræk af oplysninger fra registeret.

Kapitel 6

Fratagelse

af dyrlægers rettigheder

§ 18.

Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan fratage en dyrlæge autorisationen, når der er grund til at

antage,

at den pågældende på grund af legemlige eller sjælelige mangler, jf. § 5,

stk.

1, eller på grund af udvist grov uduelighed ikke fremtidig vil udøve

virksomhed

på forsvarlig måde.

Stk. 2.

Under tilsvarende betingelser som anført i stk. 1 kan ministeren fratage en

dyrlæge følgende rettigheder:

1)

Retten til at udøve virksomhed som

praktiserende dyrlæge, jf. § 6.

2)

Retten til at udføre offentlige forretninger

i henhold til de herom gældende bestemmelser samt til at udføre de i henhold

til lovgivningen om smitsomme sygdomme hos dyr påbudte diagnostiske

undersøgelser og udtage materiale til sådanne undersøgelser. Samtidig

bortfalder retten til at udstede attester om resultatet af diagnostiske

undersøgelser.

3)

Retten til at ordinere lægemidler, der efter

apotekerlovgivningen kun må udleveres mod recept.

4)

Retten til at distribuere lægemidler i

henhold til apotekerlovgivningen.

Stk. 3.

Fratagelse af rettigheder i henhold til stk. 1 og 2 sker for et tidsrum af

mellem 1 og 5 år eller for bestandig.

§ 19.

Inden ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri træffer afgørelse om fratagelse af autorisation eller dele heraf i

henhold til § 18, skal sagen forelægges Det Veterinære Sundhedsråd til

udtalelse.

Stk. 2.

Det Veterinære Sundhedsråd skal give dyrlægen lejlighed til at udtale sig

skriftligt og mundtligt, inden det afgiver sin udtalelse.

Stk. 3.

Er der tale om fratagelse af autorisation eller dele heraf på grund af

legemlige eller sjælelige mangler, skal sagen endvidere forelægges

Retslægerådet.

Stk. 4.

Under sagens behandling har dyrlægen ret til at optræde ved eller sammen med

en

af den pågældende valgt bisidder, ligesom dyrlægen og bisidderen har ret til

at

gøre sig bekendt med sagens akter.

Stk. 5.

Skønner ministeren, at betingelserne for fratagelse foreligger, kan

autorisationen eller dele heraf midlertidigt inddrages.

§ 20.

Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan fratage en dyrlæge retten til at ordinere alle eller enkelte

grupper af euforiserende stoffer, hvis dyrlægen

1)

har overtrådt et påbud meddelt efter § 11,

stk. 5,

2)

ordinerer euforiserende stoffer på

uforsvarlig måde eller

3)

ordinerer euforiserende stoffer til eget

eller andre menneskers brug.

Stk. 2.

Fratagelse af den i stk. 1 omhandlede ret sker for et tidsrum af mellem 1 og

5

år eller for bestandig.

§ 21.

Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan fratage en dyrlæge en autorisation, der er givet på grundlag af

en

autorisation i et andet land, hvis autorisationen i det andet land fratages

dyrlægen eller på anden måde taber sin gyldighed.

§ 22.

En afgørelse efter § 18, § 19, stk. 5, §

20 eller § 21 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for

domstolene.

Stk. 2.

Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal

indeholde oplysning om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen

herfor, er meddelt den pågældende. Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 3.

Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse

bestemme,

at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve vedkommende

rettighed.

Såfremt ministerens afgørelse findes lovlig ved dommen, kan det i denne

bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

§ 23.

En dyrlæge kan ved dom frakendes

autorisationen eller dele heraf, jf. § 18, stk. 2, såfremt vedkommende

1)

under tilsidesættelse af væsentlige hensyn

til fødevaresikkerheden eller dyresundheden har forvoldt skade på menneskers

eller dyrs sundhed eller har fremkaldt fare herfor eller

2)

har gjort sig skyldig i gentagne

overtrædelser af bestemmelser i loven eller regler udstedt i medfør af loven,

dog bortset fra de i § 24 nævnte bestemmelser og regler.

Stk. 2.

Skønner ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, at betingelserne efter

stk. 1 er opfyldt, kan ministeren, såfremt der er nærliggende fare for

misbrug,

midlertidigt inddrage autorisationen eller dele heraf. Den, hvis autorisation

eller dele heraf er inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet ved

domstolene.

Ministeren skal vejlede dyrlægen om prøvelsesretten. Begæring om prøvelse

skal

fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Det tidsrum, hvori autorisationen eller

dele heraf har været inddraget, fradrages i frakendelsestiden.

Stk. 3.

Frakendelse af autorisationen eller dele heraf sker for et tidsrum af mellem

1

og 5 år eller for bestandig.

Stk. 4.

Frakendelse kan ske for bestandig, hvis vedkommende

1)

forsætligt har forvoldt skade på menneskers

eller dyrs sundhed eller forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor,

2)

er frakendt autorisationen eller dele heraf i

et tidsrum af mellem 1 og 5 år og det nye forhold er begået i

frakendelsestiden

eller

3)

flere gange har fået frakendt autorisationen

eller dele heraf i et tidsrum af mellem 1 og 5 år.

§ 24.

Såfremt en dyrlæge gør sig skyldig i

grov eller gentagen overtrædelse af § 14, stk. 2-4, eller regler fastsat i

medfør af § 14, stk. 5 og 6, eller § 15, kan vedkommende ved dom

frakendes

retten til at indgå aftaler om sundhedsrådgivning og til at ordinere eller

udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 2-6

.

Stk. 2.

Skønner ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, at betingelserne efter

stk. 1 er opfyldt, kan ministeren, såfremt der er nærliggende fare for

misbrug,

midlertidigt inddrage retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til

at

ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 2-6. Den,

hvis rettigheder er inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet ved

domstolene.

Ministeren skal vejlede dyrlægen om prøvelsesretten. Begæring om prøvelse

skal

fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Det

tidsrum, hvori retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at

ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 2-6, har

været

inddraget, fradrages i frakendelsestiden.

Stk. 3.

Frakendelse af retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at

ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 2-6, sker

for et tidsrum af mellem 1 og 5 år eller for bestandig.

Stk. 4.

Frakendelse kan ske for bestandig, hvis vedkommende

1)

er frakendt retten til at indgå

sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller udlevere receptpligtige

lægemidler efter § 14, stk. 2-6, i et tidsrum af mellem 1 og 5 år og det nye

forhold er begået i frakendelsestiden eller

2)

flere gange har fået frakendt retten til at

indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller udlevere

receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 2-6, i et tidsrum af mellem 1 og 5

år.

§ 25.

Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan til enhver tid efter ansøgning ophæve en i henhold til § 18, §

19,

stk. 5, § 20 eller § 21 foretaget fratagelse af rettigheder. Er fratagelse

sket

for bestandig, og afslår ministeren ansøgning om ophævelse af fratagelsen,

kan

den pågældende forlange afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt der er

forløbet 1 år efter fratagelsen og mindst 1 år efter, at generhvervelse af

retten senest er nægtet ved dom. § 22, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Er der ved dom sket frakendelse for bestandig af autorisationen eller dele

heraf eller af retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at

ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 2-6, jf.

§§

23 og 24, kan spørgsmålet om generhvervelse tidligst indbringes for

domstolene,

når der er forløbet 5 år fra frakendelsestidspunktet og mindst 2 år efter, at

generhvervelse af retten senest er nægtet. Afgørelsen træffes ved kendelse.

§ 26.

En dyrlæge kan fraskrive sig

autorisationen eller en eller flere af de i § 18, stk. 2, omhandlede

rettigheder. Fraskrivelsen kan være begrænset til at angå ordinering af

euforiserende stoffer eller en nærmere angiven gruppe af sådanne stoffer.

Autorisationen eller fraskrevne rettigheder generhverves, når en fastsat

tidsfrist

fra fraskrivelsen er udløbet, og kan i øvrigt generhverves efter ansøgning,

såfremt der ikke foreligger omstændigheder, der ville kunne begrunde

fratagelse

af autorisationen eller rettigheder efter §§ 18, 20, 21, 23 og 24.

Stk. 2.

Såfremt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afslår generhvervelse

af

fraskrevne rettigheder, kan afgørelsen efter reglerne i § 22, stk. 2,

forlanges

indbragt for domstolene.

Stk. 3.

Bestemmelsen i § 25 finder tilsvarende anvendelse.

§ 27.

Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri udsender meddelelse om fratagelse, frakendelse, fraskrivelse eller

generhvervelse af autorisationen eller en eller flere rettigheder, jf. § 18,

§

19, stk. 5, og §§ 20, 21, 23, 24 og 26.

Kapitel 7

Det

Veterinære Sundhedsråd

§ 28.

Det Veterinære Sundhedsråd består af 5

medlemmer.

Stk. 2.

Rådet nedsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren

skal ved sammensætningen af rådet så vidt muligt sikre, at der blandt rådets

medlemmer er personer med indsigt i de faglige discipliner, der er af særlig

betydning for løsning af de opgaver, der er henlagt til rådet. Ministeren

udpeger blandt rådets medlemmer en formand og en næstformand.

Stk. 3.

Ministeren fastsætter regler om rådets virksomhed.

Stk. 4.

Ministeren fastsætter regler om oprettelse af et rådssekretariat og om

sammensætningen og driften heraf.

§ 29.

Det Veterinære Sundhedsråd afgiver

veterinærfaglige udtalelser i sager, der forelægges rådet af ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke

myndigheder der over for rådet kan fremsætte begæring om en udtalelse fra

rådet, og i hvilke sager dette kan ske.

Stk. 2.

Rådet skal på begæring af de i stk. 1 nævnte myndigheder inden for disses

ressort afgive udtalelser om særlige spørgsmål af principiel karakter

vedrørende forhold af veterinær betydning.

Stk. 3.

Rådet kan indhente udtalelser hos særligt sagkyndige eller anmode sådanne

sagkyndige om at deltage i sagens behandling eller i behandlingen af det

forelagte spørgsmål, når behandlingen af en for rådet forelagt sag eller et

forelagt spørgsmål forudsætter en sagkundskab, som rådets medlemmer ikke i

tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af.

Kapitel 8

Veterinære

laboratorier

§ 30.

Oprettelse og drift af laboratorier, som

erhvervsmæssigt påtager sig at foretage diagnostiske laboratoriemæssige

undersøgelser for andre med henblik på konstatering af husdyrsygdomme, skal

godkendes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Stk. 2.

Fremstilling af vacciner, sera og lignende produkter til forebyggelse af

husdyrsygdomme eller til behandling af syge dyr må kun finde sted efter

godkendelse fra ministeren. Ministeren kan fastsætte regler for meddelelse af

godkendelse. Godkendelseskravet gælder dog ikke for statens medicinske og

veterinære laboratorier og institutter.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om godkendelse af laboratoriers indretning og

drift. Ministeren kan endvidere fastsætte regler for de godkendte

laboratoriers

anvendelse af betegnelser, hvori ordet »godkendt« eller lignende indgår.

Stk. 4.

Ministeren fører tilsyn med de godkendte laboratorier og de virksomheder, der

opnår godkendelse i henhold til stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler for

udøvelse af og betaling for tilsyn.

Kapitel 9

Tilsyn,

klage og betaling

§ 31.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeris veterinærvæsen forestås af en veterinærdirektør, der skal være

uddannet som dyrlæge.

§ 32.

Dyrlæger er undergivet tilsyn af

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Stk. 2.

De ved statslige undervisnings- og forskningsinstitutter beskæftigede

dyrlæger

er, for så vidt angår deres virksomhed ved disse institutter, undtaget fra

bestemmelsen i stk. 1.

Stk. 3.

Dyrlæger skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger,

som

har betydning for tilsynet, samt vederlagsfrit yde tilsynsmyndigheden

fornøden

bistand ved tilsyn, undersøgelser og udtagning af prøver samt andre

foranstaltninger, der iværksættes i henhold til loven eller regler fastsat i

medfør af loven eller af Det Europæiske Fællesskabs forordninger.

§ 33.

Tilsynsmyndigheden og personer, som er

særligt bemyndiget hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation og

uden

retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter,

transportmidler, forretningsbøger og papirer m.v., herunder elektroniske

data,

for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold

til

loven eller til regler, som er fastsat i medfør af loven eller Det Europæiske

Fællesskabs forordninger, og kan vederlagsfrit udtage prøver til

undersøgelse.

Stk. 2.

Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Ministeren for fødevarer,

landbrug

og fiskeri kan efter aftale med justitsministeren fastsætte regler herom.

§ 34.

Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre

overholdelse af loven og regler fastsat i medfør af loven og af Det

Europæiske

Fællesskabs forordninger.

§ 35.

Ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Det Europæiske

Fællesskabs direktiver og beslutninger om forhold, der er omfattet af denne

lov. Ministeren kan endvidere fastsætte regler, som er nødvendige for

anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er

omfattet af loven.

§ 36.

Henlægger ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven til en myndighed under

ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over

myndighedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for

anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en

sag, efter at der er indgivet klage. Dette gælder dog ikke sager efter

kapitel

6.

Stk. 2.

Efter forhandling med den pågældende minister eller vedkommende kommunale

organisation kan ministeren fastsætte regler om andre offentlige myndigheders

eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven.

Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over disse

myndigheders og institutioners afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke

kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndigheders eller

institutioners adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet

klage.

§ 37.

Betalingsforpligtelser, der er fastsat

ved forordning inden for denne lovs område, i denne lov eller i regler

udstedt

i henhold til denne lov, og som ikke betales rettidigt, tillægges, medmindre

andet er fastsat i EF-retsakter, en årlig rente svarende til den i renteloven

fastsatte referencesats med tillæg fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte

rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser betales et gebyr på

100

kr., som reguleres med tilpasningsprocenten i lov om en

satsreguleringsprocent.

Beløbet afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

Stk. 2.

Der er udpantningsret for de i stk. 1 nævnte beløb samt for vedtagne bøder,

jf.

§ 39.

Stk. 3.

Der kan ske inddrivelse ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter

reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven for skyldige

beløb som omhandlet i stk. 2.

Kapitel 10

Straf

§ 38.

Medmindre højere straf er forskyldt

efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1)

overtræder § 2, stk. 2, § 6, stk. 3, §§ 8 og

9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 3 og 6, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1, § 14, stk.

2-4

og 7, og § 30, stk. 1 og 2,

2)

uden tilladelse efter § 7 betegner sig som

specialist,

3)

undlader at efterkomme påbud efter § 11, stk.

5, eller påbud eller forbud efter § 34,

4)

undlader at meddele oplysninger, som er

afkrævet vedkommende efter § 11, stk. 1, 1. pkt., § 11, stk. 2, og § 32, stk.

3, eller

5)

undlader at yde bistand efter § 32, stk. 3.

Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis

1)

overtrædelsen er begået med forsæt eller grov

uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er forvoldt skade på menneskers eller

dyrs

sundhed eller fremkaldt fare herfor eller

2)

overtrædelsen er begået med forsæt, og der

ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for

den

pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3.

Såfremt en person, der helt eller delvis har mistet retten til at virke som

dyrlæge, udøver sådan virksomhed, straffes vedkommende med bøde eller fængsel

i

indtil 2 år.

Stk. 4.

I regler, der er udstedt i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde

for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. I reglerne kan der endvidere

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat af Det Europæiske

Fællesskab om forhold, som er omfattet af denne lov. Det kan endvidere

fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende

betingelser som anført i stk. 2.

Stk. 5.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne

i straffelovens 5. kapitel.

§ 39.

Skønnes en overtrædelse ikke at ville

medføre højere straf end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis

den,

der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og

erklærer

sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan

forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder reglerne i

retsplejeloven om krav til indholdet i et anklageskrift og om ikke at have

pligt til at udtale sig tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse

inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Kapitel 11

Ikrafttræden

og overgangsbestemmelser

§ 40.

Tidspunktet for lovens eller dele af

lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri.

Stk. 2.

Ministeren kan i den forbindelse fastsætte, at lov om dyrlægegerning m.v.,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 43 af 23. januar 2003, helt eller delvis ophæves.

Stk. 3.

Regler, der er udstedt i medfør af eller opretholdt ved den i stk. 2

nævnte lov, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af

bestemmelser

udstedt i medfør af denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de

hidtil gældende regler.

Stk. 4.

Personer, der ved denne lovs ikrafttræden er berettiget til at udøve

dyrlægegerning, er uanset bestemmelsen i § 2 fortsat berettiget til at udøve

sådan gerning og til at betegne sig som dyrlæge, idet de skal betragtes som

autoriseret efter denne lov.

Stk. 5.

En dyrlæge, som ved denne lovs ikrafttræden har fået tilladelse til at

betegne

sig som specialist, er uanset bestemmelsen i § 7 fortsat berettiget til at

virke og betegne sig som specialdyrlæge.

Stk. 6.

Diagnostiske laboratorier, der er godkendt før lovens ikrafttræden, skal

uanset

bestemmelsen i § 30 betragtes som godkendt efter denne lov.

Stk. 7.

Virksomheder, der fremstiller vacciner, sera og lignende produkter, og som er

godkendt før lovens ikrafttræden, skal uanset bestemmelsen i § 30 betragtes

som

godkendt efter denne lov.

§ 41.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold

tilsiger.

Lignende dokumenter