Forslag til Lov om dyrlæger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj 2004
Forslag
til
Lov
om dyrlæger
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Loven omfatter retten til at udøve
dyrlægegerning og dyrlægers pligter samt veterinære laboratorier og Det
Veterinære Sundhedsråd.
Kapitel 2
Dyrlægegerning
§ 2.
Ved dyrlægegerning forstås
1)
at tage et dyr under behandling, når der er
grund til at antage, at dyret eller den besætning, hvortil det hører, lider
af
en smitsom sygdom, hvorom anmeldelse skal indgives i henhold til lovgivningen
om smitsomme sygdomme hos dyr,
2)
at tage andres dyr under behandling for nogen
anden sygdom, til hvis behandling der kræves veterinær indsigt,
3)
at tage dyr under behandling under anvendelse
af lægemidler, der efter apotekerlovgivningen kun må udleveres mod recept,
4)
at udøve veterinær fødevarekontrol og
-tilsyn, hvor den veterinære uddannelse er af væsentlig betydning og
Læs alt
5)
at udøve anden virksomhed, hvor den
veterinære uddannelse er af væsentlig betydning.
Stk. 2.
Ret til at udøve dyrlægegerning og betegne sig som dyrlæge har kun den, der
har
modtaget autorisation som dyrlæge i henhold til § 3, stk. 1 eller 3, eller
som
har adgang til at udøve dyrlægegerning i henhold til bestemmelser fastsat i
medfør af § 35.
§ 3.
Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri meddeler efter anmodning autorisation som dyrlæge til den, der har
bestået veterinæreksamen ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Stk. 2.
Ministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved meddelelse af
autorisation.
Stk. 3.
Ministeren kan meddele personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse,
som kan sidestilles med den i stk. 1 nævnte uddannelse, autorisation som
dyrlæge her i landet. Autorisationen kan gøres betinget af, at den pågældende
forinden har fulgt undervisningen i visse fag ved Den Kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole og eventuelt aflagt prøve i disse fag. I autorisationen kan
fastsættes begrænsninger i den pågældendes udøvelse af dyrlægegerning.
Stk. 4.
Den, der autoriseres som dyrlæge i medfør af stk. 1 eller 3, skal beherske
det
danske, svenske eller norske sprog samt aflægge et dyrlægeløfte, hvis ordlyd
fastsættes af ministeren. Ministeren kan dog i særlige tilfælde meddele
tilladelse til, at en person, der ikke behersker det danske, svenske eller
norske sprog, autoriseres som dyrlæge.
Stk. 5.
Ministeren offentliggør navnene på autoriserede dyrlæger.
§ 4.
Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan meddele veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte
studiekrav, midlertidig tilladelse til at bistå dyrlæger under udøvelse af
dyrlægegerning, hvis behovet for dyrlægehjælp ikke kan dækkes af dyrlæger.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om, at personer, der ikke er uddannet som
dyrlæge, kan yde dyrlæger bistand under disses udøvelse af dyrlægegerning,
der
omfattes af bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 2-5. Ministeren kan fastsætte
regler om, hvilke uddannelseskrav de pågældende skal opfylde. Ministeren kan
bestemme, hvilken faglig betegnelse sådanne personer må anvende, samt at en
således fastsat betegnelse kun må anvendes af personer, der har gennemgået
den
uddannelse og bestået den prøve, som ministeren har foreskrevet.
Stk. 3.
Ministeren kan meddele tilladelse til og fastsætte regler om, at personer,
der
ikke er dyrlæger, under udstationering ved danske styrker i udlandet eller om
bord på skibe udøver dyrlægegerning omfattet af bestemmelserne i § 2, stk. 1,
nr. 2 og 3. Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om,
hvilke
uddannelseskrav de pågældende skal opfylde.
§ 5.
Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan efter udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd og Retslægerådet
nægte at meddele en person autorisation som dyrlæge, såfremt den pågældende
må
antages at være uegnet til at udøve dyrlægegerning på grund af legemlige
eller
sjælelige mangler. Autorisation kan endvidere nægtes under de i straffelovens
§
78, stk. 2, nævnte omstændigheder.
Stk. 2.
Den, der nægtes autorisation, kan forlange afgørelsen indbragt for
domstolene.
Ministeren skal vejlede den pågældende om prøvelsesretten. Begæring om
prøvelse
skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 6.
Ved en praktiserende dyrlæge forstås en
dyrlæge, der udøver de i lovens § 2, stk. 1, nr. 1-3, omhandlede rettigheder.
Stk. 2.
Ved en dyrlægepraksis forstås en virksomhed, hvorfra en eller flere
praktiserende dyrlæger udfører deres arbejde.
Stk. 3.
En dyrlæge, der som selvstændig eller ansat vil udøve virksomhed som
praktiserende dyrlæge, skal anmeldes til registrering, jf. § 16, stk. 2. Det
samme gælder en dyrlægepraksis.
Stk. 4.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, i
hvilket omfang de i § 2, stk. 1, nr. 1-3, nævnte aktiviteter kun må udøves af
dyrlæger, der har modtaget bekræftelse på, at de er registreret som
praktiserende dyrlæger efter stk. 3.
§ 7.
Tilladelse til at betegne sig som
specialist meddeles af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Ministeren fastsætter regler for meddelelse af tilladelse.
Kapitel 3
Dyrlægers
pligter
§ 8.
En dyrlæge er under udøvelsen af sin
gerning forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed.
Stk. 2.
Får en dyrlæge under udøvelsen af sin gerning kendskab til, at dyrenes
sundhed
ikke tilgodeses, eller til, at der på bedrifter med dyr til
fødevareproduktion
ikke tages de fornødne hensyn vedrørende hygiejne, medicinanvendelse og andre
forhold af betydning for fødevaresikkerheden, skal dyrlægen gøre dyreejeren
eller den besætningsansvarlige opmærksom herpå med henblik på at få
forholdene
ændret eller om nødvendigt rette henvendelse til rette myndighed. Ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler herom.
§ 9.
En praktiserende dyrlæge er forpligtet
til på anmodning at yde den første fornødne hjælp til alvorligt tilskadekomne
dyr eller dyr med smertevoldende sygdomme eller fødselshindringer, når hurtig
hjælp efter de foreliggende oplysninger må anses for nødvendig. Dyrlægen er
dog
fritaget for denne forpligtelse, hvis den pågældende har gyldigt forfald
eller
rettidig hjælp kan ydes af en anden, som efter forholdene er nærmere dertil.
§ 10.
En praktiserende dyrlæge har inden for
det geografiske område, hvor den pågældende har sit sædvanlige klientel,
pligt
til at påtage sig veterinært arbejde som et led i offentlig bekæmpelse af
smitsomme sygdomme hos dyr.
Stk. 2.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om vederlaget
for praktiserende dyrlægers udførelse af veterinært arbejde som led i
offentlig
bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos dyr.
§ 11.
En dyrlæge skal afgive de indberetninger
og anmeldelser, som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afkræver
den
pågældende med henblik på konstatering og bekæmpelse af sygdomme hos dyr samt
vedrørende den veterinære fødevarekontrol og det veterinære fødevaretilsyn.
Ministeren kan fastsætte regler for, i hvilket omfang og på hvilken måde
dyrlæger af hensyn til indberetnings- og anmeldepligten skal føre ordnede
optegnelser over visse dele af deres virksomhed.
Stk. 2.
En dyrlæge skal på forlangende give ministeren enhver oplysning om forhold i
forbindelse med den pågældendes udøvelse af dyrlægegerning.
Stk. 3.
En dyrlæge skal føre optegnelser over anvendte, ordinerede og udleverede
receptpligtige lægemidler. Ministeren kan fastsætte regler herom samt om, at
anvendelse, ordinering og udlevering af receptpligtige lægemidler skal
indberettes til eller stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden.
Stk. 4.
Ministeren kan bestemme og fastsætte regler om, at dyrlæger skal føre
optegnelser over udlevering og anvendelse af andre end de i stk. 3 nævnte
lægemidler.
Stk. 5.
Ministeren kan som led i tilsynet med dyrlægers ordinationer af euforiserende
stoffer påbyde en dyrlæge at føre nøjagtige optegnelser over disse
ordinationer.
Stk. 6.
En dyrlæge skal basere indberetninger, attester og udtalelser på en
omhyggelig
undersøgelse af grundlaget herfor.
Kapitel 4
Lægemidler
til dyr
§ 12.
En dyrlæge må kun udlevere eller
ordinere receptpligtige lægemidler til behandling af sygdomstilfælde hos dyr,
når dyrlægen selv har stillet en diagnose for sygdommen, jf. dog § 13.
Diagnosen skal være stillet
1)
efter en fagligt forsvarlig klinisk
undersøgelse, som dyrlægen personligt har foretaget af det eller de syge dyr,
2)
efter, at dyrlægen har undersøgt materiale
fra det eller de syge dyr eller ladet materialet undersøge på et statsligt
eller andet dertil af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri godkendt
laboratorium, jf. dog stk. 2, eller
3)
efter, at dyrlægen har gennemgået sygdommens
symptomer og forløb med ejeren eller den, der på dennes vegne tager vare på
dyrene, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
I de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte tilfælde er det en betingelse, at dyrlægen
har et sådant kendskab til helbredstilstanden i dyreholdet og til ejeren
eller
den, der på dennes vegne tager vare på dyrene, at det er fagligt forsvarligt
at
stille diagnosen på dette grundlag.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler for anvendelse af lægemidler til forebyggende
behandling.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om anvendelse af lægemidler og andre
biologisk
virksomme stoffer til dyr, herunder om begrænsning eller forbud mod
anvendelsen
af bestemte arter af sådanne stoffer.
§ 13.
Selv om betingelserne i § 12, stk. 1, er
opfyldt, må en dyrlæge ikke udlevere eller ordinere receptpligtige lægemidler
til besætningsejerens eller dennes repræsentants efterbehandling af voksent
kvæg, jf. dog stk. 2 og § 14, stk. 2.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om udlevering eller ordinering af
receptpligtige lægemidler til besætningsejerens eller dennes repræsentants
efterbehandling af voksent kvæg.
§ 14.
Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan fastsætte regler om indgåelse af skriftlige
sundhedsrådgivningsaftaler mellem en dyrlæge og en besætningsejer eller
dennes
repræsentant, herunder om indholdet af aftalerne og om anmeldelse af indgåede
aftaler.
Stk. 2.
Indgår
en besætningsejer eller
dennes repræsentant en skriftlig aftale med en dyrlæge om sundhedsrådgivning
i
en besætning af voksent kvæg, kan dyrlægen, uanset bestemmelsen i § 13,
ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler til besætningsejerens eller
dennes
repræsentants efterbehandling af dyrene under forudsætning af, at dyrlægen
har
stillet diagnose for og påbegyndt behandling af det enkelte dyr.
Stk. 3.
Indgår en besætningsejer eller dennes repræsentant en skriftlig aftale med en
dyrlæge om sundhedsrådgivning i en svinebesætning eller en besætning af kalve
indtil 1 år, kan dyrlægen ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler
til
besætningsejerens eller dennes repræsentants behandling af de af besætningens
dyr, der må forventes at blive angrebet af en sygdom, som dyrlægen allerede
har
diagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1.
Stk. 4.
Til brug for fjerkræbesætninger, der er omfattet af en af ministeren fastsat
sundhedskontrol, kan en dyrlæge ordinere eller udlevere receptpligtige
lægemidler til besætningsejerens eller dennes repræsentants behandling af
dyr,
der må forventes at blive angrebet af en sygdom, som dyrlægen allerede har
diagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte regler om, at en dyrlæge i en besætning af andre dyr
end de i stk. 2 og 3 nævnte, som er omfattet af en skriftlig
sundhedsrådgivningsaftale, kan ordinere eller udlevere receptpligtige
lægemidler til besætningsejerens eller dennes repræsentants behandling af dyr
i
besætningen, der må forventes at blive angrebet af en sygdom, som dyrlægen
allerede har diagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1.
Stk. 6.
For besætninger, hvor der er indgået en sundhedsrådgivningsaftale, kan
ministeren fastsætte regler om, at en dyrlæge kan ordinere eller udlevere
receptpligtige lægemidler til besætningsejeren eller dennes repræsentant til
indledende behandling af en sygdom, som dyrlægen ikke selv har
diagnosticeret,
hvis besætningen underkastes særlig overvågning af den dyrlæge, der har
indgået
sundhedsrådgivningsaftalen.
Stk. 7.
I de i stk. 3-6 omhandlede tilfælde skal dyrlægen over for besætningsejeren
eller dennes repræsentant nøje beskrive de kliniske symptomer, som skal være
konstateret, før behandlingen påbegyndes.
§ 15.
Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri fastsætter regler for dyrlægers udlevering og ordinering af
receptpligtige lægemidler, jf. §§ 2, 4 og 12 og § 14, stk. 2-6.
Ministeren kan herunder fastsætte særlige regler for udlevering og ordinering
af receptpligtige lægemidler til dyr, der ikke anvendes til konsum.
Kapitel 5
Registre
§ 16.
Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan oprette et register, der indeholder oplysninger om dyrlæger,
herunder om praktiserende dyrlæger og om dyrlægepraksis. Registeret kan
indeholde oplysninger om omfanget af rettigheder samt om fraskrivelse,
fratagelse og frakendelse af dyrlægers rettigheder. Registeret kan endvidere
indeholde oplysninger om overtrædelse af bestemmelser i loven eller regler
fastsat i medfør heraf samt af lovgivningen i øvrigt, når overtrædelsen er
sket
i forbindelse med udøvelse af dyrlægegerning.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om registerets drift og opbygning, om
dyrlægers
pligt til at foretage anmeldelse til registrering, herunder om de
oplysninger,
der skal fremgå af anmeldelsen, samt om pligten til at indberette ændringer.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om begrænsninger i adgangen til at
få
oplysninger fra registeret samt om opkrævning af betaling i forbindelse med
udtræk af oplysninger fra registeret.
§ 17.
Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan fastsætte regler om drift af medicinregisteret Vetstat, herunder
om
dyrlægers indberetning af oplysninger til registeret, om begrænsninger i
adgangen til at få oplysninger fra registeret samt om opkrævning af betaling
i
forbindelse med udtræk af oplysninger fra registeret.
Kapitel 6
Fratagelse
af dyrlægers rettigheder
§ 18.
Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan fratage en dyrlæge autorisationen, når der er grund til at
antage,
at den pågældende på grund af legemlige eller sjælelige mangler, jf. § 5,
stk.
1, eller på grund af udvist grov uduelighed ikke fremtidig vil udøve
virksomhed
på forsvarlig måde.
Stk. 2.
Under tilsvarende betingelser som anført i stk. 1 kan ministeren fratage en
dyrlæge følgende rettigheder:
1)
Retten til at udøve virksomhed som
praktiserende dyrlæge, jf. § 6.
2)
Retten til at udføre offentlige forretninger
i henhold til de herom gældende bestemmelser samt til at udføre de i henhold
til lovgivningen om smitsomme sygdomme hos dyr påbudte diagnostiske
undersøgelser og udtage materiale til sådanne undersøgelser. Samtidig
bortfalder retten til at udstede attester om resultatet af diagnostiske
undersøgelser.
3)
Retten til at ordinere lægemidler, der efter
apotekerlovgivningen kun må udleveres mod recept.
4)
Retten til at distribuere lægemidler i
henhold til apotekerlovgivningen.
Stk. 3.
Fratagelse af rettigheder i henhold til stk. 1 og 2 sker for et tidsrum af
mellem 1 og 5 år eller for bestandig.
§ 19.
Inden ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri træffer afgørelse om fratagelse af autorisation eller dele heraf i
henhold til § 18, skal sagen forelægges Det Veterinære Sundhedsråd til
udtalelse.
Stk. 2.
Det Veterinære Sundhedsråd skal give dyrlægen lejlighed til at udtale sig
skriftligt og mundtligt, inden det afgiver sin udtalelse.
Stk. 3.
Er der tale om fratagelse af autorisation eller dele heraf på grund af
legemlige eller sjælelige mangler, skal sagen endvidere forelægges
Retslægerådet.
Stk. 4.
Under sagens behandling har dyrlægen ret til at optræde ved eller sammen med
en
af den pågældende valgt bisidder, ligesom dyrlægen og bisidderen har ret til
at
gøre sig bekendt med sagens akter.
Stk. 5.
Skønner ministeren, at betingelserne for fratagelse foreligger, kan
autorisationen eller dele heraf midlertidigt inddrages.
§ 20.
Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan fratage en dyrlæge retten til at ordinere alle eller enkelte
grupper af euforiserende stoffer, hvis dyrlægen
1)
har overtrådt et påbud meddelt efter § 11,
stk. 5,
2)
ordinerer euforiserende stoffer på
uforsvarlig måde eller
3)
ordinerer euforiserende stoffer til eget
eller andre menneskers brug.
Stk. 2.
Fratagelse af den i stk. 1 omhandlede ret sker for et tidsrum af mellem 1 og
5
år eller for bestandig.
§ 21.
Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan fratage en dyrlæge en autorisation, der er givet på grundlag af
en
autorisation i et andet land, hvis autorisationen i det andet land fratages
dyrlægen eller på anden måde taber sin gyldighed.
§ 22.
En afgørelse efter § 18, § 19, stk. 5, §
20 eller § 21 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for
domstolene.
Stk. 2.
Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal
indeholde oplysning om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen
herfor, er meddelt den pågældende. Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3.
Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse
bestemme,
at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve vedkommende
rettighed.
Såfremt ministerens afgørelse findes lovlig ved dommen, kan det i denne
bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
§ 23.
En dyrlæge kan ved dom frakendes
autorisationen eller dele heraf, jf. § 18, stk. 2, såfremt vedkommende
1)
under tilsidesættelse af væsentlige hensyn
til fødevaresikkerheden eller dyresundheden har forvoldt skade på menneskers
eller dyrs sundhed eller har fremkaldt fare herfor eller
2)
har gjort sig skyldig i gentagne
overtrædelser af bestemmelser i loven eller regler udstedt i medfør af loven,
dog bortset fra de i § 24 nævnte bestemmelser og regler.
Stk. 2.
Skønner ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, at betingelserne efter
stk. 1 er opfyldt, kan ministeren, såfremt der er nærliggende fare for
misbrug,
midlertidigt inddrage autorisationen eller dele heraf. Den, hvis autorisation
eller dele heraf er inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet ved
domstolene.
Ministeren skal vejlede dyrlægen om prøvelsesretten. Begæring om prøvelse
skal
fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Det tidsrum, hvori autorisationen eller
dele heraf har været inddraget, fradrages i frakendelsestiden.
Stk. 3.
Frakendelse af autorisationen eller dele heraf sker for et tidsrum af mellem
1
og 5 år eller for bestandig.
Stk. 4.
Frakendelse kan ske for bestandig, hvis vedkommende
1)
forsætligt har forvoldt skade på menneskers
eller dyrs sundhed eller forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor,
2)
er frakendt autorisationen eller dele heraf i
et tidsrum af mellem 1 og 5 år og det nye forhold er begået i
frakendelsestiden
eller
3)
flere gange har fået frakendt autorisationen
eller dele heraf i et tidsrum af mellem 1 og 5 år.
§ 24.
Såfremt en dyrlæge gør sig skyldig i
grov eller gentagen overtrædelse af § 14, stk. 2-4, eller regler fastsat i
medfør af § 14, stk. 5 og 6, eller § 15, kan vedkommende ved dom
frakendes
retten til at indgå aftaler om sundhedsrådgivning og til at ordinere eller
udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 2-6
.
Stk. 2.
Skønner ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, at betingelserne efter
stk. 1 er opfyldt, kan ministeren, såfremt der er nærliggende fare for
misbrug,
midlertidigt inddrage retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til
at
ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 2-6. Den,
hvis rettigheder er inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet ved
domstolene.
Ministeren skal vejlede dyrlægen om prøvelsesretten. Begæring om prøvelse
skal
fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Det
tidsrum, hvori retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at
ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 2-6, har
været
inddraget, fradrages i frakendelsestiden.
Stk. 3.
Frakendelse af retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at
ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 2-6, sker
for et tidsrum af mellem 1 og 5 år eller for bestandig.
Stk. 4.
Frakendelse kan ske for bestandig, hvis vedkommende
1)
er frakendt retten til at indgå
sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller udlevere receptpligtige
lægemidler efter § 14, stk. 2-6, i et tidsrum af mellem 1 og 5 år og det nye
forhold er begået i frakendelsestiden eller
2)
flere gange har fået frakendt retten til at
indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller udlevere
receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 2-6, i et tidsrum af mellem 1 og 5
år.
§ 25.
Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan til enhver tid efter ansøgning ophæve en i henhold til § 18, §
19,
stk. 5, § 20 eller § 21 foretaget fratagelse af rettigheder. Er fratagelse
sket
for bestandig, og afslår ministeren ansøgning om ophævelse af fratagelsen,
kan
den pågældende forlange afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt der er
forløbet 1 år efter fratagelsen og mindst 1 år efter, at generhvervelse af
retten senest er nægtet ved dom. § 22, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Er der ved dom sket frakendelse for bestandig af autorisationen eller dele
heraf eller af retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at
ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 2-6, jf.
§§
23 og 24, kan spørgsmålet om generhvervelse tidligst indbringes for
domstolene,
når der er forløbet 5 år fra frakendelsestidspunktet og mindst 2 år efter, at
generhvervelse af retten senest er nægtet. Afgørelsen træffes ved kendelse.
§ 26.
En dyrlæge kan fraskrive sig
autorisationen eller en eller flere af de i § 18, stk. 2, omhandlede
rettigheder. Fraskrivelsen kan være begrænset til at angå ordinering af
euforiserende stoffer eller en nærmere angiven gruppe af sådanne stoffer.
Autorisationen eller fraskrevne rettigheder generhverves, når en fastsat
tidsfrist
fra fraskrivelsen er udløbet, og kan i øvrigt generhverves efter ansøgning,
såfremt der ikke foreligger omstændigheder, der ville kunne begrunde
fratagelse
af autorisationen eller rettigheder efter §§ 18, 20, 21, 23 og 24.
Stk. 2.
Såfremt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afslår generhvervelse
af
fraskrevne rettigheder, kan afgørelsen efter reglerne i § 22, stk. 2,
forlanges
indbragt for domstolene.
Stk. 3.
Bestemmelsen i § 25 finder tilsvarende anvendelse.
§ 27.
Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri udsender meddelelse om fratagelse, frakendelse, fraskrivelse eller
generhvervelse af autorisationen eller en eller flere rettigheder, jf. § 18,
§
19, stk. 5, og §§ 20, 21, 23, 24 og 26.
Kapitel 7
Det
Veterinære Sundhedsråd
§ 28.
Det Veterinære Sundhedsråd består af 5
medlemmer.
Stk. 2.
Rådet nedsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren
skal ved sammensætningen af rådet så vidt muligt sikre, at der blandt rådets
medlemmer er personer med indsigt i de faglige discipliner, der er af særlig
betydning for løsning af de opgaver, der er henlagt til rådet. Ministeren
udpeger blandt rådets medlemmer en formand og en næstformand.
Stk. 3.
Ministeren fastsætter regler om rådets virksomhed.
Stk. 4.
Ministeren fastsætter regler om oprettelse af et rådssekretariat og om
sammensætningen og driften heraf.
§ 29.
Det Veterinære Sundhedsråd afgiver
veterinærfaglige udtalelser i sager, der forelægges rådet af ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke
myndigheder der over for rådet kan fremsætte begæring om en udtalelse fra
rådet, og i hvilke sager dette kan ske.
Stk. 2.
Rådet skal på begæring af de i stk. 1 nævnte myndigheder inden for disses
ressort afgive udtalelser om særlige spørgsmål af principiel karakter
vedrørende forhold af veterinær betydning.
Stk. 3.
Rådet kan indhente udtalelser hos særligt sagkyndige eller anmode sådanne
sagkyndige om at deltage i sagens behandling eller i behandlingen af det
forelagte spørgsmål, når behandlingen af en for rådet forelagt sag eller et
forelagt spørgsmål forudsætter en sagkundskab, som rådets medlemmer ikke i
tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af.
Kapitel 8
Veterinære
laboratorier
§ 30.
Oprettelse og drift af laboratorier, som
erhvervsmæssigt påtager sig at foretage diagnostiske laboratoriemæssige
undersøgelser for andre med henblik på konstatering af husdyrsygdomme, skal
godkendes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Stk. 2.
Fremstilling af vacciner, sera og lignende produkter til forebyggelse af
husdyrsygdomme eller til behandling af syge dyr må kun finde sted efter
godkendelse fra ministeren. Ministeren kan fastsætte regler for meddelelse af
godkendelse. Godkendelseskravet gælder dog ikke for statens medicinske og
veterinære laboratorier og institutter.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om godkendelse af laboratoriers indretning og
drift. Ministeren kan endvidere fastsætte regler for de godkendte
laboratoriers
anvendelse af betegnelser, hvori ordet »godkendt« eller lignende indgår.
Stk. 4.
Ministeren fører tilsyn med de godkendte laboratorier og de virksomheder, der
opnår godkendelse i henhold til stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler for
udøvelse af og betaling for tilsyn.
Kapitel 9
Tilsyn,
klage og betaling
§ 31.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris veterinærvæsen forestås af en veterinærdirektør, der skal være
uddannet som dyrlæge.
§ 32.
Dyrlæger er undergivet tilsyn af
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Stk. 2.
De ved statslige undervisnings- og forskningsinstitutter beskæftigede
dyrlæger
er, for så vidt angår deres virksomhed ved disse institutter, undtaget fra
bestemmelsen i stk. 1.
Stk. 3.
Dyrlæger skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger,
som
har betydning for tilsynet, samt vederlagsfrit yde tilsynsmyndigheden
fornøden
bistand ved tilsyn, undersøgelser og udtagning af prøver samt andre
foranstaltninger, der iværksættes i henhold til loven eller regler fastsat i
medfør af loven eller af Det Europæiske Fællesskabs forordninger.
§ 33.
Tilsynsmyndigheden og personer, som er
særligt bemyndiget hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation og
uden
retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter,
transportmidler, forretningsbøger og papirer m.v., herunder elektroniske
data,
for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold
til
loven eller til regler, som er fastsat i medfør af loven eller Det Europæiske
Fællesskabs forordninger, og kan vederlagsfrit udtage prøver til
undersøgelse.
Stk. 2.
Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Ministeren for fødevarer,
landbrug
og fiskeri kan efter aftale med justitsministeren fastsætte regler herom.
§ 34.
Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre
overholdelse af loven og regler fastsat i medfør af loven og af Det
Europæiske
Fællesskabs forordninger.
§ 35.
Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Det Europæiske
Fællesskabs direktiver og beslutninger om forhold, der er omfattet af denne
lov. Ministeren kan endvidere fastsætte regler, som er nødvendige for
anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er
omfattet af loven.
§ 36.
Henlægger ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven til en myndighed under
ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over
myndighedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en
sag, efter at der er indgivet klage. Dette gælder dog ikke sager efter
kapitel
6.
Stk. 2.
Efter forhandling med den pågældende minister eller vedkommende kommunale
organisation kan ministeren fastsætte regler om andre offentlige myndigheders
eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven.
Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over disse
myndigheders og institutioners afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndigheders eller
institutioners adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet
klage.
§ 37.
Betalingsforpligtelser, der er fastsat
ved forordning inden for denne lovs område, i denne lov eller i regler
udstedt
i henhold til denne lov, og som ikke betales rettidigt, tillægges, medmindre
andet er fastsat i EF-retsakter, en årlig rente svarende til den i renteloven
fastsatte referencesats med tillæg fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte
rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser betales et gebyr på
100
kr., som reguleres med tilpasningsprocenten i lov om en
satsreguleringsprocent.
Beløbet afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.
Stk. 2.
Der er udpantningsret for de i stk. 1 nævnte beløb samt for vedtagne bøder,
jf.
§ 39.
Stk. 3.
Der kan ske inddrivelse ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter
reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven for skyldige
beløb som omhandlet i stk. 2.
Kapitel 10
Straf
§ 38.
Medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
1)
overtræder § 2, stk. 2, § 6, stk. 3, §§ 8 og
9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 3 og 6, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1, § 14, stk.
2-4
og 7, og § 30, stk. 1 og 2,
2)
uden tilladelse efter § 7 betegner sig som
specialist,
3)
undlader at efterkomme påbud efter § 11, stk.
5, eller påbud eller forbud efter § 34,
4)
undlader at meddele oplysninger, som er
afkrævet vedkommende efter § 11, stk. 1, 1. pkt., § 11, stk. 2, og § 32, stk.
3, eller
5)
undlader at yde bistand efter § 32, stk. 3.
Stk. 2.
Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis
1)
overtrædelsen er begået med forsæt eller grov
uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er forvoldt skade på menneskers eller
dyrs
sundhed eller fremkaldt fare herfor eller
2)
overtrædelsen er begået med forsæt, og der
ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for
den
pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3.
Såfremt en person, der helt eller delvis har mistet retten til at virke som
dyrlæge, udøver sådan virksomhed, straffes vedkommende med bøde eller fængsel
i
indtil 2 år.
Stk. 4.
I regler, der er udstedt i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde
for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. I reglerne kan der endvidere
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat af Det Europæiske
Fællesskab om forhold, som er omfattet af denne lov. Det kan endvidere
fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende
betingelser som anført i stk. 2.
Stk. 5.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
§ 39.
Skønnes en overtrædelse ikke at ville
medføre højere straf end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis
den,
der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer
sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder reglerne i
retsplejeloven om krav til indholdet i et anklageskrift og om ikke at have
pligt til at udtale sig tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse
inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Kapitel 11
Ikrafttræden
og overgangsbestemmelser
§ 40.
Tidspunktet for lovens eller dele af
lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri.
Stk. 2.
Ministeren kan i den forbindelse fastsætte, at lov om dyrlægegerning m.v.,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 43 af 23. januar 2003, helt eller delvis ophæves.
Stk. 3.
Regler, der er udstedt i medfør af eller opretholdt ved den i stk. 2
nævnte lov, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
bestemmelser
udstedt i medfør af denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de
hidtil gældende regler.
Stk. 4.
Personer, der ved denne lovs ikrafttræden er berettiget til at udøve
dyrlægegerning, er uanset bestemmelsen i § 2 fortsat berettiget til at udøve
sådan gerning og til at betegne sig som dyrlæge, idet de skal betragtes som
autoriseret efter denne lov.
Stk. 5.
En dyrlæge, som ved denne lovs ikrafttræden har fået tilladelse til at
betegne
sig som specialist, er uanset bestemmelsen i § 7 fortsat berettiget til at
virke og betegne sig som specialdyrlæge.
Stk. 6.
Diagnostiske laboratorier, der er godkendt før lovens ikrafttræden, skal
uanset
bestemmelsen i § 30 betragtes som godkendt efter denne lov.
Stk. 7.
Virksomheder, der fremstiller vacciner, sera og lignende produkter, og som er
godkendt før lovens ikrafttræden, skal uanset bestemmelsen i § 30 betragtes
som
godkendt efter denne lov.
§ 41.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om dyrlæger Retsinformation · 24. januar 2024
- 1996 LSF 232 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VETERINÆRVÆSENET SAMT OM UDØVELSE AF DYRLÆGEGERNING(ÆNDRET ORGANISATION OG OPGAVE) Retsinformation · 13. juni 1997
- Overskud af virksomhed i 2013 Landsskatteretten · 12. maj 2020
- Fastsættelse af momstilsvar for 1. og 2. halvår 2013 Landsskatteretten · 12. maj 2020
- Tiltale for bl.a. overtrædelse af dyrevelfærdsloven §58, da 67 grise under transport blev udsat for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling og var døde eller døende som følge af overophedning, kreds-løbskollaps og chok ved ankomst. Påstand om frakendelse af erhvervsmæssig transport af dyr Domsdatabasen · 2. februar 2026
- 1986 LSF 188 FORSLAG TIL LOV OM HUSDYRSYGDOMME Retsinformation · 21. maj 1988