Bekendtgørelse af konvention af 29. april 1958 om fiskeri på det åbne hav og bevarelse af dets levende rigdomskilder. (* 2) (* 3)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af konvention af 29. april 1958
om fiskeri på det åbne hav og bevarelse af dets levende rigdomskilder. (* 2)
(* 3)
I henhold til kgl. resolution af 9. juli 1968 har Danmark, efter at
folketinget den 19. april 1968 havde Meddelt sit samtykke dertil, ratificeret
den i Geneve den 29. april 1958 undertegnede konvention om fiskeri på det
åbne hav og bevarelse af dets levende rigdomskilder.
Konventionens ordlyd er som følger (den kinesiske, russiske og spanske
tekst er udeladt her):
KONVENTION
om fiskeri på det åbne hav og bevarelse af dets levende rigdomskilder
De i denne konvention deltagende stater er
under hensyn til, at udviklingen af moderne teknik til udnyttelse af
havets levende rigdomskilder, hvorved menneskehedens muligheder for at dække
levnedsmiddelbehovet hos verdens voksende befolkning forøges, har medført
fare for rovdrift på nogle af disse kilder, og
under hensyn til at problemerne vedrørende bevarelse af det åbne havs
levende rigdomskilder er af en sådan karakter, at det er klart nødvendigt, at
de i videst muligt omfang søges løst på grundlag af internationalt samarbejde
gennem fælles indsats fra alle interesserede staters side,
blevet enige om følgende:
Artikel 1
1. Enhver stat er berettiget til at lade sine
statsborgere drive fiskeri på det åbne hav med forbehold (a) af dens
traktatmæssige forpligtelser, (b) af kyststaters interesser og rettigheder i
henhold til denne konvention og (c) af bestemmelserne i nedenstående artikler
vedrørende bevarelse af det åbne havs levende rigdomskilder.
2. Enhver stat er forpligtet til selv eller i
samarbejde med andre stater over for deres respektive statsborgere at
iværksætte sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige til bevarelse
Læs alt
af det åbne havs levende rigdomskilder.
Artikel 2
I denne konvention betyder udtrykket »bevarelse af det åbne havs
levende rigdomskilder« samtlige de foranstaltninger, som giver disse
kilder varige muligheder for at yde set størst mulige udbytte til sikring af
den størst mulige forsyning med levnedsmidler og andre produkter fra havet.
Beskyttelsesordninger skal først og fremmest udarbejdes med sigte på at sikre
forsyningen af levnedsmidler til menneskeføde.
Artikel 3
En stat, hvis statsborgere driver fiskeri på en eller flere fiskebestande
eller på andre levende rigdomskilder i havet på et område af det åbne hav,
hvor andre landes statsborgere ikke driver sådant fiskeri, skal over for sine
egne statsborgere iværksætte foranstaltninger i området, når dette er
nødvendigt, til bevarelse af de pågældende levende rigdomskilder.
Artikel 4
1. Når statsborgere fra to eller flere stater driver
fiskeri på samme fiskebestand eller -bestande eller på andre levende
rigdomskilder i havet i et eller flere områder af det åbne hav, skal disse
stater på begæring af en af dem optagne forhandlinger om en aftale med
henblik på over for deres respektive statsborgere at foreskrive
foranstaltninger til bevarelse af de pågældende levende rigdomskilder.
2. Såfremt vedkommende stater ikke inden tolv måneder
når til enighed, er enhver af parterne berettiget til at indlede den ved
artikel 9 hjemlede fremgangsmåde.
Artikel 5
1. Såfremt statsborgere fra andre stater efter
iværksættelsen af de i artiklerne 3 og 4 omhandlede foranstaltninger
påbegynder fiskeri på samme fiskebestand eller -bestande eller på andre
levende rigdomskilder i havet i et eller fler områder af det åbne hav, skal
disse andre stater bringe disse foranstaltninger, som hverken formelt eller
reelt må være diskriminerende, i anvendelse over for deres egne statsborgere
senest syv måneder efter den dato, på hvilken generaldirektøren for De
forenede Nationers Organisation for Ernæring og Landbrug har modtaget
underretning om de pågældende foranstaltninger. Generaldirektøren skal give
meddelelse om sådanne foranstaltninger til enhver stat, som anmoder derom,
samt under alle omstændigheder til enhver stat, som udpeges ad den stat, der
iværksætter foranstaltningerne.
2. Såfremt disse andre stater ikke kan godkende de
således iværksatte foranstaltninger, og såfremt der ikke inden tolv måneder
kan opnås enighed, er enhver af de interesserede parter berettiget til at
indlede den ved artikel 9 hjemlede fremgangsmåde. Med forbehold af artikel
10, stk. 2 skal de iværksatte foranstaltninger være bindende, indtil den
særlige kommission har truffet en afgørelse.
Artikel 6
1. En kyststat har en særlig interesse i
opretholdelsen af de levende rigdomskilders ydeevne i ethvert område af det
åbne hav, som grænser op til dens ydre territorialfarvand.
2. En kyststat er berettiget til på lige fod at
deltage i enhver form for undersøgelse og regulering med henblik på bevarelse
af det åbne havs levende rigdomskilder i det pågældende område, selv om dens
statsborgere ikke driver fiskeri der.
3. En stat, hvis statsborgere driver fiskeri i noget
område af det åbne hav, som grænser op til en kyststats ydre
territorialfarvand, skal på kyststatens begæring optage forhandlinger om en
aftale, der foreskriver iværksættelse af de nødvendige foranstaltninger til
bevarelse af det åbne havs levende rigdomskilder i det pågældende område.
4. En stat, hvis statsborgere driver fiskeri i noget
område af det åbne hav, som grænser op til en kyststats ydre
territorialfarvand, er ikke berettiget til i dette område at håndhæve
beskyttelsesforanstaltninger, som er i modstrid med de foranstaltninger, som
kyststaten har iværksat, men kan optage forhandlinger med kyststaten om efter
aftale at iværksætte de nødvendige foranstaltninger til bevarelse af det åbne
havs levende rigdomskilder i det pågældende område.
5. Hvis vedkommende stater ikke inden tolv måneder når
til enighed om beskyttelsesforanstaltninger, er enhver af parterne berettiget
til at indlede den ved artikel 9 hjemlede fremgangsmåde.
Artikel 7
1. Under hensyn til bestemmelserne i artikel 6, stk. 1
kan enhver kyststat med henblik på opretholdelse af havets levende
rigdomskilders ydeevne ensidigt iværksætte passende foranstaltninger til
bevarelse af enhver fiskebestand eller andre af havets rigdomskilder i
ethvert område af det åbne hav, som grænser op til dens ydre
territorialfarvand, hvis forhandlinger herom med andre interesserede stater
ikke inden seks måneder har ført til en aftale.
2. Foranstaltninger gennemført af kyststaten i henhold
til foranstående stykke skal kun have gyldighed over for andre stater,
såfremt følgende betingelser er opfyldt:
(a) at der i betragtning af det foreliggende kendskab til fiskeriet er et
behov for uopsættelig iværksættelse af beskyttelsesforanstaltninger;
(b) at de gennemførte foranstaltninger grunder sig på relevante
videnskabelige forskningsresultater;
(c) at foranstaltningerne hverken formelt eller reelt indebærer nogen
forskelsbehandling af udenlandske fiskere.
3. Foranstaltningerne skal forblive i kraft, indtil
der i overensstemmelse med denne konventions herom gældende bestemmelser
foreligger en afgørelse af enhver uoverensstemmelse om foranstaltningernes
gyldighed.
4. Såfremt foranstaltningerne ikke kan godtages af de
øvrige interesserede stater, kan enhver af parterne indlede den ved artikel 9
hjemlede fremgangsmåde. Med forbehold af artikel 10, stk. 2 skal de
iværksatte foranstaltninger være bindende, indtil den særlige kommission har
truffet afgørelse.
5. De principper om geografisk afgrænsning, som er
fastlagt i artikel 12 i konventionen om det ydre territorialfarvand og den
tilstødende zone, skal finde anvendelse, hvor det drejer sig om flere staters
kyster.
Artikel 8
1. Enhver stat, der har en særlig interesse i
bevarelsen af det åbne havs levende rigdomskilder i et område af det åbne
hav, der ikke grænser op til dens kyst, kan - uanset at dens statsborgere
ikke driver fiskeri i det pågældende område - anmode den eller de stater,
hvis statsborgere driver fiskeri der, om at iværksætte de nødvendige
beskyttelsesforanstaltninger i medfør af henholdsvis artikel 3 og 4. Den
pågældende stat skal samtidig udtale sig om de videnskabelige årsager, som
efter dens opfattelse gør sådanne foranstaltninger nødvendige, og gøre rede
for sin interesse heri.
2. Hvis der ikke inden tolv måneder opnås enighed, kan
den pågældende stat indlede den ved artikel 9 hjemlede fremgangsmåde.
Artikel 9
1. Enhver tvist, som måtte opstå mellem stater
vedrørende artiklerne 4, 5, 6, 7 og 8, skal på begæring af en af parterne
indbringes til bilæggelse for en særlig kommission på fem medlemmer,
medmindre parterne når til enighed om søge en løsning ved anden fredelig
bilæggelsesmåde i henhold til De forenede Nationers pagts artikel 33.
2. Kommissionens medlemmer, hvoraf eet skal udpeges
til formand, skal udnævnes ved aftale mellem de stridende stater inden tre
måneder fra fremsættelsen af anmodning om bilæggelse i henhold til
bestemmelserne i denne artikel. Såfremt enighed ikke opnås, skal medlemmerne
på begæring af en af de i tvisten implicerede parter udnævnes af de forenede
Nationers generalsekretær inden for en yderligere tremåneders periode i
samråd med de tvistende stater og med præsidenten for Den mellemfolkelige
Domstol og generaldirektøren for De forenede Nationers Organisation for
Ernæring og Landbrug, blandt velkvalificerede personer, som er statsborgere i
stater, der ikke er indblandet i tvisten, og som er sagkyndige i juridiske,
administrative eller videnskabelige spørgsmål vedrørende fiskeri, alt efter
beskaffenheden af den tvist, som skal bilægges. Enhver ledig plads, som
opstår efter den oprindelige udnævnelse, skal besættes på samme måde som
foreskrevet for den oprindelige udvælgelse.
3. Enhver stat, som er part i en sag, der behandles i
henhold til disse artikler, er berettiget til at udnævne en af sine
statsborgere til den særlige kommission med ret til fuldt ud at deltage i
forhandlingerne på lige fod med et kommissionsmedlem, men uden stemmeret
eller ret til at deltage i den skriftlige udarbejdelse af kommissionens
afgørelse.
4. Kommissionen vedtager selv sin forretningsorden,
der skal sikre hver af sagens parter fuld adgang til at blive hørt og til at
forelægge sin sag. Den fastsætter endvidere, hvorledes omkostningerne og
udgifterne skal fordeles mellem parterne i tvisten, medmindre aftale herom
foreligger mellem parterne.
5. Den særlige kommission skal fremlægge sin afgørelse
inden fem måneder fra tidspunktet for dens udnævnelse, medmindre den i
nødsfald beslutter at forlænge fristen med et tidsrum, der ikke må overstige
tre måneder.
6. Den særlige kommission skal ved sin afgørelse
henholde sig til disse artikler og til eventuelle særaftaler mellem de
stridende parter vedrørende tvistens bilæggelse.
7. Kommissionens beslutninger træffes ved simpelt
flertal.
Artikel 10
1. For så vidt angår tvister hidrørende fra
anvendelsen af artikel 7 skal den særlige kommission anvende de i den nævnte
artikels stk. 2 anførte kriterier. For så vidt angår tvister hidrørende fra
anvendelsen af artiklerne 4, 5, 6 og 8 skal kommissionen anvende følgende
kriterier, alt efter hvilke spørgsmål tvisten vedrører:
(a) Fælles for afgørelsen af tvister hidrørende fra anvendelsen af
artiklerne 4, 5 og 6, er følgende betingelser:
(i) at videnskabelige forskningsresultater påviser nødvendigheden af
beskyttelsesforanstaltninger;
(ii) at de konkrete foranstaltninger grunder sig på videnskabelige
forskningsresultater og er praktisk gennemførlige; samt
(iii) at foranstaltningerne hverken formelt eller reelt indebærer nogen
forskelsbehandling af fiskere fra andre stater.
(b) Ved afgørelsen af tvister hidrørende fra anvendelsen af artikel 8
kræves, at der foreligger videnskabelige forskningsresultater til påvisning
af, at beskyttelsesforanstaltningerne er nødvendige, eller at
beskyttelsesordningen alt efter de foreliggende omstændigheder er adækvat.
2. Den særlige kommission kan bestemme, at de
omtvistede foranstaltninger ikke må bringes i anvendelse i tidsrummet indtil
dens kendelse er afsagt; i tvister hidrørende fra anvendelsen af artikel 7
kan foranstaltningerne kun midlertidigt ophæves, når det på grundlag af
umiddelbare bevisligheder er åbenbart for kommissionen, at der ikke
foreligger nogen nødvendighed for uopsættelig anvendelse af sådanne
foranstaltninger.
Artikel 11
Den særlige kommissions afgørelse er bindende for de pågældende stater, og
bestemmelserne i De forenede Nationers pagts artikel 94, stk. 2 skal finde
anvendelse på disse afgørelser. Hvis afgørelserne ledsages af henstillinger,
skal der i videst muligt omfang tages hensyn til disse.
Artikel 12
1. Hvis det faktiske grundlag for den særlige
kommissions kendelse ændres ved væsentlige forandringer i de forhold, der gør
sig gældende for den eller de pågældende fiskebestande eller andre levende
rigdomskilder i havet eller i fiskerimetoder, kan enhver af de interesserede
stater anmode de øvrige stater om at indlede forhandlinger om en aftale om
gennemførelse af de nødvendige ændringer i beskyttelsesforanstaltningerne.
2. Såfremt enighed ikke opnås inden en rimelig frist,
kan enhver af de interesserede stater påny benytte sig af den ved artikel 9
hjemlede fremgangsmåde, forudsat mindst to år er forløbet siden den
oprindelige kendelse.
Artikel 13
1. Regler for fiskeri, der drives ved hjælp af
redskaber, som er fastgjort i havbunden i områder af det åbne hav, som
grænser op til en stats ydre territorialfarvand, kan fastsættes af denne
stat, hvis dens statsborgere gennem lang tid har drevet sådant fiskeri,
forudsat at ikke-statsborgere har adgang til at deltage i sådant fiskeri på
lige fod med statsborgere, undtagen i områder, hvor sådant fiskeri ifølge
lang tids sædvane er blevet udøvet udelukkende af nævnte statsborgere.
Sådanne regler skal dog ikke berøre de pågældende områders almindelige
stilling som områder af det åbne hav.
2. I denne artikel betyder udtrykket »fiskeri,
der drives ved hjælp af redskaber, som er fastgjort i havbunden«
fiskeri, hvortil benyttes grejer, hvoraf dele er fastgjort i havbunden,
bygget på en bestemt grund og efterladt der med varig benyttelse for øje
eller, hvis de fjernes, genanbringes på samme grund hver sæson.
Artikel 14
I artiklerne 1, 3, 4, 5, 6 og 8 betyder udtrykket »statsborgere«
fiskebåde eller -fartøjer af enhver størrelse, som i overensstemmelse med den
pågældende stats lovgivning har denne nationalitet uanset
besætningsmedlemmernes statsborgerforhold.
Artikel 15
Denne konvention står indtil den 31. oktober 1958 åben for undertegnelse
af alle stater, der er medlemmer af De forenede Nationer eller af en af
særorganisationerne, og af enhver anden stat, som af De forenede Nationers
generalforsamling indbydes til at deltage i konventionen.
Artikel 16
Denne konvention skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal
deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.
Artikel 17
Denne konvention står åben for tiltrædelse for enhver stat, som falder ind
under en af de i artikel 15 nævnte kategorier. Tiltrædelsesinstrumenterne
skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.
Artikel 18
1. Denne konvention træder i kraft på den tredivte dag
efter datoen for deponeringen af det toogtyvende ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationers generalsekretær.
2. For enhver stat, som ratificerer eller tiltræder
konventionen efter deponeringen af det toogtyvende ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft på den tredivte dag efter
den pågældende stats deponering af sit ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument.
Artikel 19
1. Ved undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse
kan enhver stat tage forbehold vedrørende konventionens artikler, bortset fra
artiklerne 6, 7, 9, 10, 11 og 12.
2. Enhver kontraherende stat, som tager forbehold i
henhold til foranstående stykke, kan til enhver tid trække forbeholdet
tilbage ved meddelelse herom til De forenede Nationers generalsekretær.
Artikel 20
1. Efter udløbet af en periode på fem år fra
konventionens ikrafttrædelsesdato kan anmodning om revision af denne
konvention til enhver deltager ved skriftlig henvendelse til De forenede
Nationers generalsekretær.
2. De forenede Nationers generalforsamling træffer
beslutning om, hvorvidt, og i bekræftende fald hvilke skridt der skal tages i
anledning af en sådan anmodning.
Artikel 21
De forenede Nationers generalsekretær skal underrette alle De forenede
Nationers medlemsstater samt de øvrige i artikel 15 omhandlede stater:
(a) om undertegnelser af denne konvention og om deponering af
ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter i overensstemmelse med
artiklerne 15, 16 og 17;
(b) om konventionens ikrafttrædelsesdato i overensstemmelse med artikel
18;
(c) om anmodninger om revision i overensstemmelse med artikel 20;
(d) om forbehold til denne konvention i overensstemmelse med artikel 19.
Artikel 22
Denne konventions originaleksemplar, hvis engelske, franske, kinesiske,
russiske og spanske tekst er af lige gyldighed, skal deponeres hos De
forenede Nationers generalsekretær, som skal fremsende bekræftede genparter
til samtlige de i artikel 15 omhandlede stater.
Til bekræftelse heraf har de nedenfor befuldmægtigede, som behørigt er
bemyndiget dertil af deres respektive regeringer, undertegnet denne
konvention.
Udfærdiget i Geneve den niogtyvende dag i april
nittenhundredeotteoghalvtreds.
For Afghanistan: A.R. Pazhwak
(den 30. oktober 1958)
For Amerikas forenede Stater: Arthur H. Dean
(den 15. september 1958)
For Argentina: A. Lescure
For Australien: E. Ronald Walker
(den 30. oktober 1958)
For Bolivia: M. Tamayo
(den 17. oktober 1958)
For Canada: George A. Drew
For Ceylon: C. Corea
(den 30. oktober 1958)
For Colombia: Juan Uribe Holguin
Jose Joaquin Caicedo Castilla
For Costa Rica: Raul Trejos Flores
For Cuba: F.V. Carcia Amador
For Danmark: Max Sørensen, T. Oldenburg
For Den dominikanske Republik: A. Alvarez Aybar
For Finland: G.A. Gripenberg
(den 27. oktober 1958)
For Frankrig: G. Georges-Picot
(den 30. oktober 1958)
For Ghana: Richard Quarshie K.B. Asante
For Haiti: Rigal
For Indonesien: Ahmed Soebardjo
(den 8. maj 1958)
For Iran: Dr. A. Martine-Daftary
(den 28. maj 1958)
For Irland: Frank Aiken
(den 2. oktober 1958)
For Island: H.G. Andersen
For Israel: Shabtai Rosenne
For Jugoslavien; under forbehold af ratifikation:
-Milan Bartos, V. Popovic
For Republikken Kina (Formosa) (* 1):
Liu Chieh, Yu-chi Hsueh
For Libanon: N. Sadaka
(den 29. maj 1958)
For Liberia: Rocheforte L. Weeks
(den 27. maj 1958)
For Nepal: Rishikesh Shaha
For Kongeriget Nederlandene: C. Schurmann
(den 31. oktober 1958)
For New Zealand: Foss Shanahan
(den 29. oktober 1958)
For Pakistan: Aly Khan
(den 31. oktober 1958)
For Panama: Carlos Sucre C.
(den 2. maj 1958)
For Portugal; under forbehold af ratifikation:
Vasco Vieira Garin
(den 22. oktober 1958)
For Schweiz: F. Schnyder
(den 22. oktober 1958)
For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland:
Person Dixon
(den 9. september 1958)
For Thailand: Luang Chakrapani
Srisilvisuddhi, Boon Indrambarya
For Tunesien: Mongi slim
(den 30. oktober1958)
For Uruguay: Alvaro Alvarez.
For Venezuela: (ad referendum)
Carlos Sosa Rodriquez
(den 30. oktober 1958)
Konventionen trådte i kraft den 20. marts 1966.
Danmarks ratifikationsinstrument blev den 26. september 1968 deponeret hos
De forenede Nationers generalsekretær. For Danmarks vedkommende trådte
konventionen herefter i henhold til artikel 18, stk. 2 i kraft den 26.
oktober 1968.
Danmarks ratifikation er sket med det forbehold, at Danmark ikke anser sig
for bundet af konventionens artikel 2, sidste punktum.
Foruden Danmark har følgende stater deponeret deres ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrumenter:
Amerikas forenede Stater, Australien, Cambodja, Columbia, Den dominikanske
Republik. Finland, Haiti, Jamaica, Jugoslavien, Madagascar, Malawi, Malaysia,
Mexico, Nederlandene, Nigeria, Portugal, Schweiz, Senegal, Sierra Leone, Det
forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den sydafrikanske Republik,
Thailand, Trinidad og Tobago, Uganda, Venezuela og Øvre Volta.
Amerikas forenede Stater har ved deponeringen af sit
ratifikationsinstrument afgivet en erklæring om, at ratifikationen ikke kan
fortolkes som indebærende nogen indskrænkning i anvendelsen af princippet om
afståelse fra fiskeri, som blev foreslået af Amerikas forenede Stater på
Søretskonferencen i Geneve 1958, men ikke blev gennemført.
Storbritannien har ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument
erklæret, at ratifikationen af denne konvention ikke vedrører de britiske
protektorater i Den persiske Golf.
Udenrigsministeriet, den 14. maj 1969.
Poul Hartling.
Officielle noter
(* 1) Ikke anerkendt af Danmark
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af valgfri protokol af 29. april 1958 vedrørende tvungen bilæggelse af tvister angående fortolkningen eller anvendelsen af konventionerne af 29. april 1958 om retsordenen på havet. Retsinformation · 18. september 1969
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 29. april 1958 om fiskeri på det åbne hav og bevarelse af dets levende rigdomskilder. Retsinformation · 10. februar 1973
- Bekendtgørelse af konvention om Den kontinentale Sokkel. (* 1) (* 2) Retsinformation · 26. august 1963
- Forenede forslag til afgørelse fra generaladvokat Capotorti fremsat den 15. september 1981. — Procureur général près la Cour d'appel de Pau m.fl. mod José Arbelaiz-Emazabel. EU-domme · 15. september 1981
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 29. april 1958 om den kontinentale sokkel. Retsinformation · 16. marts 1967
- Bekendtgørelse af konvention af 29. april 1958 om det åbne hav (* 12) (* 13) Retsinformation · 18. september 1969