Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 29. april 1958 om den kontinentale sokkel.

BKI nr 3 af 13/01/1967Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet16. marts 1967

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af

konventionen af 29. april 1958 om den kontinentale sokkel.

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 16 af 5. juli

1963, og nr. 37 af 21. august 1964, Lovtidende C, bringes det herved til

almindelig kundskab, at yderligere følgende lande med virkning fra de anførte

datoer har ratificeret eller tiltrådt den i Geneve den 29. april 1958

undertegnede konvention om den kontinentale sokkel:

Den dominikanske Republik ...... 10. september 1964

Uganda ......................... 14. oktober 1964

Albanien ....................... 6. januar 1965

New Zealand .................... 17. februar 1965

Finland ........................ 18. marts 1965

Frankrig ....................... 14. juli 1965

Jamaica ........................ 7. november 1965

Malawi ......................... 3. december 1965

Jugoslavien .................... 27. februar 1966

Nederlandene ................... 20. marts 1966

Schweiz ........................ 17. juni 1966

Sverige ........................ 1. juli 1966

Mexico ......................... 1. september 1966.

Endvidere har Malta, til hvis territorium konventionens gyldighed var

udstrakt, før landet opnåede selvstændighed, meddelt De forenede Nationers

generalsekretær, at det anser sig for bundet af konventionen med virkning fra

den 21. september 1964,

I sit tiltrædelsesinstrument har Frankrig afgivet følgende erklæringer:

Artikel 1: Efter den franske regerings opfattelse indebærer udtrykket

»som grænser op til« en forestilling om geofysisk, geologisk og

geografisk afhængighed, som ipso, facto udelukker en ubegrænset udstrækning

af kontinentalsokkelen.

Artikel 2, stk. 4: Den franske regering mener, at udtrykket »levende

Læs alt

organismer tilhørende sedentære arter« skal fortolkes som ikke

omfattende krebsdyr med undtagelse af krabbearten betegnet

»andeskæl«.

Frankrig har desuden formuleret følgende forbehold i sit

tiltrædelsesinstrument:

Artikel 4: Den franske regering kan kun acceptere denne artikel på

betingelse af, at den kyststat, som hævder, at de foranstaltninger, den agter

at gennemføre, er »rimelige«, er enig i, at spørgsmålet, hvis deres

rimelighed bliver anfægtet, skal afgøres ved voldgift.

Artikel 5, stk. 1: Den franske regering accepterer bestemmelserne i

artikel 5, stk. 1 med følgende forbehold:

(a) Et vigtigt element til brug ved bedømmelsen af ethvert

»indgreb« i bevarelsen af havets levende rigdomskilder, som følger

af udnyttelsen af den kontinentale sokkel, især på ynglepladser for

opretholdelse af fiskebestanden, skal være den tekniske rapport fra de

internationale videnskabelige organer, som er ansvarlige for bevarelsen af

havets rigdomskilder i de områder, som er specificeret i henholdsvis artikel

1 i konventionen af 8. februar 1949 om fiskeriet i det nordvestlige

Atlanterhav og artikel 1 i konventionen af 24. januar 1959 angående fiskeriet

i det nordøstlige Atlanterhav.

(b) Enhver begrænsning, der foretages i udøvelsen af erhvervede

fiskerirettigheder i farvande over den kontinentale sokkel, skal medføre ret

til erstatning.

(c) Hvis der rejses indsigelse, skal det være muligt at fastslå ved

voldgift, om udforskningen af den kontinentale sokkel og udnyttelsen af den

naturforekomster medfører et indgreb i de andre ved artikel 5, stk. 1

beskyttede former for aktivitet, som er »uberettiget« forstyrrende.

Artikel 6, skt. 1 og 2: I mangel af en udtrykkelig aftale kan den franske

regering ikke acceptere, at en afgrænsning af den kontinentale sokkel, som er

fastsat ved anvendelse af princippet om lige afstand skal kunne påberåbes

over for den

- hvis en sådan afgrænsning er beregnet fra basislinier, som er fastsat

efter 29. april 1958,

- hvis den strækker sig ud over det punkt, hvor de overliggende vandmasser

har en dybde på 200 meter,

- hvis den er beliggende i områder, hvor der efter den franske regerings

opfattelse foreligger »særlige omstændigheder« i artikel 6, stk. 1

og 2's forstand, det vil sige: Den biscaviske bugt, Granville-bugten sam

havområderne i Doverstrædet og Nordsøen ud for den franske kyst.'

Endvidere har Jugoslavien taget følgende forbehold over for konventionens

artikel 6:

»Ved afgrænsningen af sin kontinentale sokkel anerkender Jugoslavien

ingen »særlige omstændigheder«, som kan påvirke denne afgrænsning.'

Udenrigsministeriet, den 13. januar

1967.

F.M.

Paul Fischer.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter