Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af konvention om Den kontinentale Sokkel. (* 1) (* 2)

BKI nr 16 af 05/07/1963Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet26. august 1963

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af konvention om Den kontinentale

Sokkel. (* 1) (* 2)

Efter at Folketinget den 2. maj 1963 havde meddelt sit samtykke til

Danmarks ratifikation af konventionen om Den kontinentale Sokkel, undertegnet

den 29. april 1958 på De forenede Nationers konference i Geneve, har Hans

Majestæt Kongen ved resolution af 31. maj 1963 ratificeret nævnte konvention,

hvis ordlyd er sålydende (den spanske, den russiske og den kinesiske tekst

udelades):

KONVENTION OM DEN

KONTINENTALE SOKKEL

De i nærværende konvention deltagende stater er blevet enige om følgende:

Artikel 1

I nærværende artikler betyder udtrykket »den kontinentale

sokkel« (a) havbunden og undergrunden i de undersøiske områder, som

grænser op til kysten, men ligger uden for det ydre territorialfarvand indtil

en dybde af 200 meter eller uden for denne grænse, sa langt havdybden

tillader udnyttelse af de pågældende områders naturforekomster; (b) havbunden

og undergrunden af tilsvarende undersøiske områder omkring øer.

Artikel 2

1. Kyststaten udøver højhedsretten over den

kontinentale sokkel, for så vidt angår udforskning og udnyttelse af dens

naturforekomster.

2. De i stk. 1 omhandlede rettigheder er eksklusive i

de forstand, at selvom kyststaten ikke selv udforsker de kontinentale sokkel

eller ud nytter dens naturforekomster, er ingen uden kyststatens udtrykkelige

samtykke berettiget til at udøve sådan virksomhed eller til at rejse krav

vedrørende den kontinentale sokkel.

3. Kyststatens rettigheder over den kontinentale

sokkel er ikke betinget af okkupation, det være sig effektiv eller symbolsk,

eller af en udtrykkelig erklæring.

Læs alt

4. De naturforekomster, der er omhandlet i nærværende

artikler, omfatter havbundens eller undergrundens mineralske og andre ikke-

levende forekomster samt levende organismer tilhørende sedentære arter,

d.v.s. organismer som, når de er fangstmodne, enten er fastsiddende på eller

under havbunden, eller er ude af stand til at bevæge sig uden i stadig fysisk

berøring med havbunden eller undergrunden.

Artikel 3

Kyststatens rettigheder over den kontinentale sokkel påvirker ikke den

retlige stilling for havet over soklen som åbent hav eller den retlige

stilling for luftrummet over dette hav.

Artikel 4

Med forbehold af retten til at gennemføre rimelige foranstaltninger til

udforskning af den kontinentale sokkel og udnyttelse af dens naturforekomster

må kyststaten ikke hindre udlægning og vedligeholdelse af undersøiske kabler

eller rørledninger på den kontinentale sokkel.

Artikel 5

1. Udforskningen af den kontinentale sokkel og

udnyttelsen af dens naturforekomster må ikke medføre uberettigede

forstyrrende indgreb i skibsfart og fiskeri eller i bevarelsen af havets

levende rigdomskilder og må ejheller medføre forstyrrende indgreb i

grundlæggende oceanografisk eller anden videnskabelig forskning, som drives

med offentliggørelse for øje.

2. Med de forbehold, der følger af bestemmelserne i

denne artikels stk. 1 og 6, er kyststaten berettiget til på den kontinentale

sokkel at opføre og opretholde eller drive installationer og andre anlæg, som

er nødvendige for dens udforskning og for udnyttelsen af dens

naturforekomster, til at oprette sikkerhedszoner omkring sådanne

installationer og anlæg og til i disse zoner at træffe de nødvendige

foranstaltninger til deres beskyttelse.

3. De i denne artikels stk. 2 omhandlede

sikkerhedszoner må højst have en udstrækning af 500 m omkring de opførte

installationer og andre anlæg målt fra ethvert punkt på disses ydre kant.

Skibe af enhver nationalitet skal respektere disse sikkerhedszoner.

4. Sådanne installationer og anlæg har ikke, uanset at

de er underlagt kyststatens jurisdiktion, status som øer. De har ikke eget

søterritorium, og deres tilstedeværelse påvirker ikke afgrænsningen af

kyststatens søterritorium.

5. Der skal gives behørig meddelelse om opførelse af

alle sådanne installationer, og der skal opretholdes permanente signaler, der

giver advarsel om deres tilstedeværelse. Enhver installation, som nedlægges,

eller som ikke længere anvendes, skal fjernes fuldstændigt

6. Hverken installationerne, anlæggene eller

sikkerhedszonerne omkring dem må oprettes, hvor det kan være til gene for

benyttelsen af anerkendte sejlruter, der er af væsentlig betydning for

international skibsfart.

7. Kyststaten er forpligtet til i sikkerhedszonerne at

træffe alle passende foranstaltninger til beskyttelse af havets levende

rigdomskilder mod skadelige stoffer.

8. Kyststatens samtykke skal indhentes til enhver

forskning, som vedrører den kontinentale sokkel, og som foretages der. I

almindelighed skal kyststaten dog ikke nægte at give sit samtykke, såfremt

anmodningen fremsættes af en anerkendt institution med henblik på at udføre

ren videnskabelig forskning vedrørende den kontinentale sokkels fysiske eller

biologiske forhold, dog er kyststaten berettiget til, om den ønsker det, at

deltage i eller være repræsenteret ved de videnskabelige undersøgelser,

ligesom resultaterne under alle omstændigheder skal offentliggøres.

Artikel 6

1. Hvor den samme kontinentale sokkel grænser op til

territorier tilhørende to eller flere stater, hvis kyster ligger over for

hinanden, skal afgrænsningen af den kontinentale sokkel tilhørende sådanne

stater fastsættes ved aftale mellem dem. I mangel af aftale og medmindre en

anden grænselinie retfærdiggøres af særlige omstændigheder, er grænsen den

midterlinie, som i ethvert punkt ligger lige langt fra de nærmeste punkter på

de basislinier, hvorfra bredden af hver stats ydre territorialfarvand måles.

2. Hvor den samme kontinentale sokkel grænser op til

territorier tilhørende to stater, som grænser op til hinanden, skal

afgrænsningen af den kontinentale sokkel fastsættes ved aftale mellem dem. I

mangel af aftale og medmindre en anden grænselinie retfærdiggøres af særlige

omstændigheder, skal grænsen fastsættes ved anvendelse af princippet om lige

afstand fra de nærmeste punkter på de basislinier, hvorfra bredden af hver

stats ydre territorialfarvand måles.

3. Ved fastsættelsen af grænserne for den kontinentale

sokkel bør enhver linie trukket i overensstemmelse med de i denne artikels

stk. 1 og 2 indeholdte principper angives med henvisning til kort og

geografiske kendetegn, som disse forefindes på en bestemt dato, og der bør

endvidere henvises til faste punkter på land, som til stadighed kan påvises.

Artikel 7

Bestemmelserne i disse artikler gør ingen indskrænkning i kyststatens ret

til at udnytte undergrunden ved hjælp af tunnelgravning uanset havdybden over

undergrunden.

Artikel 8

Denne konvention står ind til den 31. oktober 1958 åben for undertegnelse

af alle stater, der er medlemmer af De forenede Nationer eller af en af

særorganisationerne, og enhver anden stat, som af De forenede Nationers

plenarforsamling indbydes til at deltage i konventionen.

Artikel 9

Denne konvention skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal

deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 10

Denne konvention står åben for tiltrædelse af enhver stat, som falder ind

under en af de i artikel 8 nævnte kategorier. Tiltrædelsesinstrumenterne skal

deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 11

1. Denne konvention træder i kraft på den tredivte dag

efter datoen for deponeringen af det toogtyvende ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationers generalsekretær.

2. For enhver stat, som ratificerer eller tiltræder

konventionen efter deponeringen af det toogtyvende ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft på den tredivte dag efter

den pågældende stats deponering af sit ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrument.

Artikel 12

1. Ved undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse

kan enhver stat tage forbehold vedrørende konventionens artikler, bortset fra

artiklerne 1 til 3 inklusive.

2. Enhver kontraherende stat, som tager forbehold i

henhold til foranstående stk., kan til enhver tid trække forbeholdet tilbage

ved meddelelse herom til De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 13

1. Efter udløbet af en periode på 5 år fra

konventionens ikrafttrædelsesdato kan anmodning om revision af denne

konvention til enhver tid fremsættes af enhver deltager ved skriftlig

henvendelse til De forenede Nationers generalsekretær.

2. De forenede Nationers plenarforsamling træffer

beslutning om, hvorvidt, og i bekræftende fald hvilke skridt, der skal tages

i anledning af en sådan anmodning.

Artikel 14

De forenede Nationers generalsekretær skal underette alle De forenede

Nationers medlemsstater samt de øvrige i artikel 8 omhandlede stater:

(a) om undertegnelser af nærværende konvention og om deponering af

ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter i overensstemmelse med

artiklerne 8, 9 og 10;

(b) om konventionens ikrafttrædelsesdato i overensstemmelse med artikel

11;

(c) om anmodninger om revision i overensstemmelse med artikel 13;

(d) om forbehold til denne konvention i overensstemmelse med artikel 12.

kan til enhver tid trække forbeholdet tilbage ved meddelelse herom til De

forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 13

1. Efter udløbet af en periode på 5 år fra

konventionens ikrafttrædelsesdato kan anmodning om revision af denne

konvention til enhver tid fremsættes af enhver deltager ved skriftlig

henvendelse til De forenede Nationers generalsekretær.

2. De forenede Nationers plenarforsamling træffer

beslutning om, hvorvidt, og i bekræftende fald hvilke skridt, der skal tages

i anledning af en sådan anmodning.

Artikel 14

De forenede Nationers generalsekretær skal underrette alle De forenede

Nationers medlemsstater samt de øvrige i artikel 8 omhandlede stater:

(a) om undertegnelser af nærværende konvention og om deponering af

ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter i overensstemmelse med

artiklerne 8, 9 og 10;

(b) om konventionens ikrafttrædelsesdato i overensstemmelse med artikel

11;

(c) om anmodninger om revision i overensstemmelse med artikel 13;

(d) om forbehold til denne konvention i overensstemmelse med artikel 12.

Artikel 15

Denne konventions originaleksemplar, hvis kinesiske, engelske, franske,

russiske og spanske tekst er af lige gyldighed, skal deponeres hos De

forenede Nationers generalsekretær, som skal fremsende bekræftede genparter

til samtlige de i artikel 8 omhandlede stater.

Til bekræftelse heraf har de neden for anførte befuldmægtigede, som

behørigt er bemyndiget dertil af deres respektive regeringer, undertegnet

nærværende konvention.

Udfærdiget i Geneve den niogtyvende dag i april

nittenhundredeotteoghalvtreds.

For Afghanistan: A. R. Pazhuak..

(den 30. oktober 1958)

For Argentina: A. Lescure.

For Australien: R. Ronald Walker.

(den 30. oktober 1958)

For Bolivia: M. Tamayo.

(den 17. oktober 1958)

For Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik: K. Kiselev.

(den 31. oktober 1958)

For Canada: George A. Drew.

For Ceylon: C. Corea.

(den 30. oktober 1958)

For Chile: Josee Serrano.

(den 31. oktober 1958)

For Kina (* 1): Liu Chieh, Yu-chi Hsuch.

For Colombia: Juan Uribc Holguin

Josee Joaquin Caicedo Castilla.

For Costa Rica: Raul Trejos Flores.

For Cuba: F. V. Garcia Amador.

For Czekoslovakiet: Karel Kurka

(den 31. oktober 1958)

For Danmark: Max Sørensen, T. Oldenburg.

For Den dominikanske Republik:

A. Alvarez Aybar.

For Ecuador: Josee a.Correa.

(den 31. oktober 1958)

For Finland: G. A. Gripenberg.

(den 27. oktober 1958)

For Forbundsrepublikken Tyskland:

Werner Dankwort. (* 2)

(den 30. oktober 1958)

For Ghana: Richard Quarshie.

K. B. Asante.

For Guatemala: L. Aycinena Salazar.

For Haiti: Rigal.

For Island: H.G.andersen.

For Indonesien: Ahmad Soebardjo.

(den 8. maj 1958)

For Iran: Dr. A. Matine-Daftary (* 3).

(den 28. maj 1958)

For Irland: Frank Aiken.

(den 2. oktober 1958)

For Israel: Shabtai Rosenne.

For Libanon: N. Sadaka.

(den 29. maj 1958)

For Liberia: Rocheforte L. Weeks.

(den 27. maj 1958)

For Nepal: Rishikesh Shaha.

For Kongeriget Nederlandene:

C. Schurmann.

(den 31. oktober 1958)

For Ny Zealand: Foss Shanahan.

(den 29. oktober 1958)

For Pakistan: Aly Khan.

(den 31. oktober 1958)

For Panama: Carlos Sucre C.

(den 2. maj 1958)

For Peru: Alberto Ulloa.

(den 31. oktober 1958)

For Polen: J. Winiewicz.

(den 31. oktober 1958)

For Portugal: Vasco Vieira Garin.

(den 28. oktober 1958)

For Schweiz: F. Schnyder.

(den 22. oktober 1958)

For Thailand:

Luang Chakrapani Srisilvisuddhi

Commodore Jit Sangkhadul.

For Tunis: Mongi Slim.

(den 30. oktober 1958)

For Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik: L. Palamarchuk.

(den 31. oktober 1958)

For De socialistiske Sovjetrepublikkers

Union: V. Zorin.

(den 31. oktober 1958)

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland:

Pierson Dixon.

(den 9. september 1958)

For Amerikas Forenede Stater:

Arthur H. Dean.

(den 15. september 1958)

For Uruguay: Carlos Carbajal.

For Venezuela: Carlos Sosa Rodriguez. (* 4)

(den 30. oktober 1958)

For Jugoslavien: Milan Bartos.

V. Popovic.

Danmark ratifikationsinstrument er under 12. juni 1963 deponeret hos De

forenede Nationers generalsekretær i New York.

Foruden Danmark har følgende lande deponeret deres ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrumenter:

Amerikas Forenede Stater

Australien

Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik

Bulgarien

Cambodia

Columbia

Czekoslovakiet

Guatemala

Haiti

Israel

Madagascar

Malaya

Polen

Portugal

Rumæmenien

Senegal

Sovjetunionen

Den sydafrikanske Union

Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik

Venezuela

Konventionen træder i kraft på den 30. dag efter datoen for deponeringen

af det toogtyvende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument hos De

forenede Nationers generalsekretær, jfr. artikel 11, stk. 1.

Udenrigsministeriet, den 5. juli 1963.

Per Hækkerup.

Officielle noter

(* 1) Republikken Kina (Formosa).

(* 2)

»Ved sin undertegnelse af konventionen om den kontinentale sokkel af

28. april 1958 erklærer Forbundsrepublikken Tyskland for så vidt angår art.

5, stk. 1, i konventionen om den kontinentale sokkel, at efter

forbundsregeringers opfattelse garanterer art. 5, stk. 1, retten til fiskeri

i havet over den kontinentale sokkel som hidtil almindelig praktiseret«.

(* 3)

»Idet jeg undertegner nærværende konvention om den kontinentale

sokkel, tager jeg efter instruktion fra den iranske regering følgende

forbehold:

a) art. 4: Med hensyn til sætningen »må kyststaten ikke hindre

udlægning og vedligeholdelse af undersøiske kabler eller rørledninger på den

kontinentale sokkel«, forbeholder Irans regering sig sin ret til at

tillade eller ikke tillade udlægning og vedligeholdelse af undersøiske kabler

eller rørledninger på sin kontinentale sokkel;

b) art. 6: Med hensyn til sætningen »og medmindre en anden

grænselinie retfærdiggøres af særlige omstændigheder«, der findes i

denne artikels stk. 1 og 2, accepterer Irans regering denne sætning under den

forudsætning, at een af fremgangsmåderne ved fastsættelsen af grænselinien

under særlige omstændigheder kan være måling fra højvandsmærket.'

(* 4)

»Ved undertegnelsen af nærværende konvention erklærer republikken

Venezuela for så vidt angår art. 6, at der findes særlige omstændigheder, der

må tages i betragtning i følgende områder: Pariabugten i det omfang grænsen

ikke er fastsat ved eksisterende aftaler, og i områder der grænser op dertil;

området mellem Venezuelas kyst og øen Aruba; samt Venezuelabugten.«

Lignende dokumenter