Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 151/1999

KEN nr 11090 af 01/03/2000Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet3. marts 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

151/1999

Frederiksberggårdens Tandklinik ApS har ved advokat

Christian de Jonquieres i fortsættelse af Pressenævnets kendelse

i sag nr. 60/1999 klaget til Pressenævnet over tv-programmet "Rapporten

- Tandlæger som købmænd", idet firmaet mener, at god

presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Danmarks Radio har

afvist at bringe et genmæle. Programmet blev sendt første gang

på DR1 den 16. august 1999 og genudsendt på DR2 den 20. august

1999 og på DR1 den 23. august 1999.

I udsendelsen hed det bl.a.:

" Jersild: Nu til tandlæger og tandpasta. Her

på Colgate-pakken er der en anbefaling fra Dansk

Tandlægeforening, men den findes ikke her på denne her tandpasta

hvad er forskellen? Og hvad siger tandlægerne til Rapportens

afsløring af meget forskellig behandlingstid og meget høje

regninger?

Her er Rapportens testperson. Det er en kvinde på 38

år, hun vil nu gå ud til 7 vilkårligt udvalgte

tandlæger over hele landet for at få tjekket tænderne. Hvad

mener de, der bør behandles, og hvad vil det koste?

Alle tandlæger får de samme informationer.

Rapportens testperson fortæller, at hun ikke har været til

tandlæge i omkring 5 år. På den måde er alle

tandlæger nødt til at lave deres egen grundige

undersøgelse. Rapportens testperson fortæller også

tandlægerne, at hun skal ud og rejse i 1½ år. Hun vil nu bede om

deres bud på, hvad der skal laves for at undgå tandproblemer

undervejs. Rapportens undersøgelse viste, at der var stor forskel

på tandlægernes bud, prisen svingede fra kun 392 kr. og helt op

Læs alt

til 18.020 kr.

Mette Reissmann, Forbrugerrådet:

Jeg synes,

det er bemærkelsesværdigt, at øh.. den samme patient, der

går ind forskellige steder og åbner munden og dermed bliver

diagnosticeret prismæssigt så forskelligt, at det er alligevel

fantastisk, det kommer bag på mig, at man øh.. kan gøre

det.

Jersild:

Nogle tandlæger mente, at vores

testperson havde gode tænder, så der skulle næsten ikke

laves noget, men flere tandlæger ville skrive store regninger ud. Den

højeste var altså på over 18.000 kr. Men var det

rimeligt?

Rapporten lod både en dansk ekspert og for at

få det helt neutralt også en svensk ekspert til at se på

testpersonens tænder. Undersøgelserne viste stort set det samme.

Omkring 1.300 dk. kr. Det var prisen på det, der skulle laves her og

nu, før testpersonen rejste ifølge de råd, som

eksperterne gav, og den svenske ekspert, Sigvard Åkermann kan slet

ikke forstå, at flere danske tandlæger ville skrive meget store

regninger ud.

Sigvard Åkermann, overtandlæge:

(Oversat fra svensk) Når jeg kigger på

røgtenbillederne, ser jeg meget meget få problemer. Derfor mener

jeg ikke, man skal overbehandle, men blot lave det, der skal laves.

Jersild:

Men overbehandling, er det det de

danske tandlæger generelt anbefaler?

S.Å.:

(Oversat fra svensk) Sådan

som jeg får det fremlagt her, ja.

Jersild:

Og det højeste bud i Rapportens

test var altså på over 18.000 kr.

Det var her fra Frederiksberggårdens Tandklinik

på Frederiksberg i København, at Rapporten fik det meget dyre

tilbud. Det ville vi gerne tale med tandlægen om, så vi skrev til

klinikken, og her er svaret: Tandlægen er nu fyret, hun er bortvist med

øjeblikkelig varsel, skriver klinikkens ledelse. De siger, at hendes

behandlingsplan ikke er i overensstemmelse med de principper og krav, som man

siger, man har derinde. Sagen har nu medført en øjeblikkelig

opstramning på områderne, siger altså klinikkens

ledelse.

Tandklinikkens ledelse ville ikke udtale sig om, hvordan

det kunne være, at deres tandlæge havde skrevet så stor en

regning ud, men kunne det have noget at gøre med, hvordan

tandlægerne er aflønnet? Her er en ansættelseskontrakt fra

Dansk Tandlægeforening og af den fremgår det, at tandlæger,

der er ansat, de er også provisionslønnede, og de er ikke

provisionslønnede på samme måde, som vi kender det fra

bilsælgere eller tjenere, hvor der måske er en vis

grundløn også det ekstra, man kan få via provisionen. Nej,

ansatte tandlæger de er 100% provisionslønnede, d.v.s. al deres

løn kommer af provision.

Hver gang en ansat tandlæge skriver en regning ud,

så får tandlægen en %-del af pengene selv. Det normale er

30-35%, d.v.s. at hvis en tandlæge, som vi lige har set det, skriver en

regning ud på 18.000 kr., ja så går der 6.000 kr. direkte

ned i foret, kan man sige, til tandlægen selv som løn. Det

må siges at være en fristelse for tandlægerne at skrive

større regninger ud end nødvendigt, i hvert fald et dilemma, og

det dilemma ville vi gerne have talt med tandlægeforeningen om. De bor

herinde i et fint gammelt palæ, på en pæn adresse i den

indre by. Men de vil desværre ikke være med.

Sådan var det dengang, men nu har

tandlægeforeningen besluttet sig for at svare på Rapportens

spørgsmål om de høje regninger. Her er foreningens

formand Erik Schmølker, han mener, at Rapportens test rejste en

urimelig mistanke overfor tandlægerne. Der kan nemlig være gode

grunde til, at den ene tandlæge skriver en lav regning ud og den anden

en høj. Tænder kan være svære at bedømme, og

tandlægerne kan have en forskellig opfattelse af, hvordan de skal

behandles, siger Erik Schmølker.

Jersild:

Men forskellen kan være stor i

penge i den aktuelle situation?

Erik Schmølker, formand, Dansk

Tandlægeforening:

I penge kunne det være med til at forklare,

hvorfor det pludselig koster dobbelt så meget eller 5 gange så

meget.

Jersild:

Men hvad med tandlægernes

løn. Tandlægen her blev fyret efter at have skrevet en regning

ud på omkring 18.000 kr. En regning, der ville have givet hende en

personlig fortjeneste på omkring 6.000 kr. på en kunde. Men

tandlægernes formand mener ikke, at provisionslønnen kan

være med til at skrue priserne i vejret.

E.S.:

Man er ikke udsat for at blive øh..

charget for flere kroner, end man har behov for, fordi tandlægen har

brug for nogle flere penge. Det er en grov insinuation, jeg klart må

afvise.

Jersild:

Fristelsen til at måske fremskynde

en behandling, at gøre lidt mere ud af det, og så tjene 2.000

udbetalt kort tid efter selv på det, den må da være stor og

til stede?

E.S.:

Det er også derfor jeg er glad over, at

etikken i faget er så høj, at den slags ikke forekommer. Jeg har

ikke været præsenteret for det nogensinde, og jeg har dog trods

alt været tandlæge i en del år.

Jersild:

En af de tandlæger, som var med i

vores eksempel, blev jo fyret!

E.S.:

Det er muligt. Jeg vil ikke kommentere en

enkelt sag. Jeg ved ikke, hvorfor vedkommende er blevet fyret.

Jersild:

Erik Schmølker mener generelt,

at tandlænger har en høj etik, men hvor høj er den? Her

er der kursustilbud til tandlæger "Tandlægepraksis som

købmandsforretning" hedder et kursus med en leder, der har en

kommerciel indfaldsvinkel, men som samtidig kan se sig selv i spejlet,

står der. Ekstra kursus oprettet på stor opfordring, står

der også her om tandlægepraksis som

købmandsforretning.

E.S.:

Og hvis det kan lokke nogle kolleger ind, og

de kan blive lidt klogere af det, så er det da sikkert fint nok, det er

ikke noget vi beskæftiger os med.

Jersild:

Det er fint nok at have et kursus det

hedder: "Tandlægepraksis som købmandsforretning"?

E.S.:

Hvis det at have en købmandsforretning

består i, at man kan finde ud af at være virksomhedsleder og

behandle sine patienter og sine ansatte ordentligt, kan styre sine

omkostninger o.s.v. og derved muliggøre, at man kan fortsætte en

god forretning, så synes jeg, at det er fint nok.

Jersild:

Tandlægeskolen i København.

Her uddannes kommende tandlæger. Her er lederen af skolen. Han synes

ikke, at det er fint nok at kalde en tandlægepraksis for en

købmandsforretning.

Niels Erik Fiehn, leder, Tandlægeskolen i

København:

Det bekymrer mig, at der er den tendens, at øh..

dele af øh.. vores øh.. fag øh.. står for

sådanne holdninger, der vil jeg gerne være med til om .. om vi

ikke kan få .. få drejet det øh.., så det er det

faglige, der er i fokus, således at den indtjening, der naturligvis

skal være, den hviler på et sundt fagligt grundlag."

Klageren har på baggrund af udsendelsen

krævet, at Danmarks Radio skal bringe følgende

genmæle:

"I udsendelsen "Rapporten Tandlæger som

købmænd" sendt første gang den 16. august 1999 på

DR 1, og som efterfølgende er genudsendt på DR 2 den 20. august

1999 og på DR 1 den 23. august 1999 blev det ukorrekt oplyst, at

Frederiksberggårdens Tandklinik havde fyret en tandlæge som

følge af, at denne havde skrevet en regning ud på omkring kr.

18.000,00.

Afskedigelsen af den pågældende tandlæge

var ikke begrundet i, at denne skulle have skrevet en regning ud på

over kr. 18.000,00.

Det skal udtrykkeligt understreges, at der ikke har

været tale om, at tandklinikken havde skrevet en regning ud på

over kr. 18.000,00, men alene om at en medarbejder havde givet et overslag

på et nærmere angivet behandlingsforslag, der intet havde at

gøre med en egentlig detaljeret behandlingsplan.

Afskedigelsen var således begrundet i andre

årsager.

I den pågældende udsendelse blev det kraftigt

indikeret, at Frederiksberggårdens Tandklinik benytter sig at Dansk

Tandlægeforenings standardansættelseskontrakt, jfr. herved at

standardansættelseskontrakten blev vist i tv-udsendelsen foran

klinikken.

Det kan oplyses, at Frederiksberggårdens Tandklinik

benytter sig af en individuel kontrakt, der er væsentlig forskellig fra

Tandlægeforeningens standardkontrakt, der blev vist foran

Frederiksberggårdens Tandklinik.

Afsluttende tager Frederiksberggårdens Tandklinik

kraftig afstand fra udsendelsen tese om, at tandklinikken lader sig styre af

økonomiske interesser, der overskygger de lægefaglige

interesser, jfr. herved at klinikken helt og fuldt står inde for det

lægefaglinge niveau af sine behandlinger."

Klageren har anført, at det har betydning, at

Danmarks Radio har ændret billedserien i forbindelse med genudsendelsen

af programmet, idet der er tale om et bevidst valg fra Danmarks Radios side.

Når klagerens navn således nævnes som det eneste i

udsendelsen "Tandlæger som købmænd", og når der

samtidig vises billeder fra klagerens klinik, så siges det direkte, at

klageren lader sig styre af nogle økonomiske interesser, der

overskygger de tandlægefaglige interesser. Der er imidlertid ikke

dokumenteret noget som helst belæg for denne konklusion.

Klageren har endvidere anført, at man allerede i

forbindelse med, at Danmarks Radio bragte hele udsendelsen den 15. februar

1999 rejste en række indsigelser om, at der i udsendelsen blev

foretaget en urigtig og usaglig sammenligning af behandlingsforslag og

behandlingspriser. Allerede af denne grund burde Danmarks Radio ikke have

omtalt klageren under overskriften "Tandlæger som

købmænd", eller Danmarks Radio burde alternativt have

nævnt klagerens standpunkt om, at klinikken helt og fuldt kunne

stå inde for det lægefaglige niveau af klinikkens behandlinger,

eller Danmarks Radio burde have indhentet en udtalelse fra klageren i

anledning af den nyredigering af udsendelsen, der fandt sted. Danmarks Radio

har i stedet overtrådt reglerne for god presseskik, og Danmarks Radio

har retsstridigt gengivet kritikken under den tendentiøse overskrift

"Tandlæger som købmænd".

Klageren har endvidere anført, at det er i strid

med god presseskik, når det i udsendelsen nævnes, at "hvis en

tandlæge, som vi lige har set det, skriver en regning ud på kr.

18.000,00, ja så går der kr. 6.000,00 direkte ned i foret, kan

man sige til tandlægen selv som løn", idet der i realiteten

siges, at klageren er styret af økonomiske interesser, der overskygger

de lægefaglige interesser og hensyn. Dette er en grov sigtelse, der har

haft en ikke ubetydelig skadevirkning for klageren, der netop lægger

vægt på et højt tandlægefagligt niveau.

Klageren har endvidere anført, at oplysningen om,

at den tandlæge, der tidligere var ansat hos klageren, blev fyret efter

at have skrevet en regning ud på kr. 18.000,00, er forkert. For det

første skrev den pågældende tandlæge ikke en regning

ud, men tandlægen udarbejdede et behandlingsforslag med

tilhørende prisoverslag. For det andet var afskedigelsen af den

pågældende tandlæge ikke alene begrundet i tandlægens

medvirken i udsendelsen "Rapporten om tandlæger", hvilket også

fremgår af skrivelse af 11. maj 1999 fra advokat Christian

Skakkebæk til Danmarks Radio. Der blev således bragt faktisk

forkerte oplysninger i udsendelsen, og klageren kræver på denne

baggrund at få bragt sit genmæle. I hvert fald er udsendelsens

oplysning om, at tandlægen blev afskediget som følge af, at den

pågældende havde skrevet en regning ud på omkring kr.

18.000, ikke utvivlsom, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 1.

Klageren anfører endvidere, at klagerens

ansættelseskontrakter er væsentligt forskellige fra Dansk

Tandlægeforenings standardkontrakt, og det bestrides, at en af

klagerens ansatte telefonisk skulle have bekræftet, at klageren

benytter sig af provisionsaflønning af klinikkens ansatte.

Danmarks Radio har anført, at den udsendelse af

Rapporten, som klagerens genmælekrav vedrører, er en opsamling

fra tidligere udsendelser, og at indslaget om tandlæger er en

genudsendelse fra den 15. februar 1999. Da indslaget blev bragt i sin fulde

længde første gang den 15. februar 1999 indbragte klageren sagen

for Pressenævnet, der i denne anledning udtalte den16. juni 1999, at

"klageren ikke har godtgjort, at der er bragt forkerte oplysninger, der

vedrører klageren. Klageren er derfor ikke berettiget til

genmæle." Da der er tale om en genudsendelse, er klageren således

fortsat ikke berettiget til et genmæle. Danmarks Radio oplyser

endvidere, at genudsendelsen respekterer Pressenævnets kendelse i

sagen, idet genudsendelsen ikke indeholder optagelser foretaget med skjult

kamera.

Danmarks Radio har endvidere anført, at man vil

medgive, at sætningen "Tandlægen her blev fyret, fordi han havde

skrevet en regning ud på 18.000 kr." er uheldig, men at sætningen

skal ses og høres i den kontekst, som den indgår i. Lige forud

herfor havde studieværten udførligt redegjort for, hvordan

beløbet fremkom, og seerne vidste derfor, at der ikke var tale om en

regning, men om et behandlingstilbud med et medfølgende prisoverslag.

At den pågældende tandlæge skulle være afskediget af

helt andre årsager stemmer ikke med de oplysninger, klageren har givet

til Rapporten. At der var en sammenhæng fremgik således af

klagerens skrivelse af 28. december 1998 og af klagerens skrivelse af 21.

januar 1999. Spørgsmålet blev endvidere behandlet i sag nr.

60/1999, hvori Pressenævnet udtalte, at klageren ikke havde godtgjort,

at der i udsendelsen blev bragt forkerte oplysninger.

Danmarks Radio har endvidere anført, at klageren

oprindeligt stillede som betingelse for at ville medvirke i et interview, at

Danmarks Radio skulle acceptere, at man ikke ville nævne

behandlingsforslaget på kr. 18.000, men alene et senere udarbejdet

behandlingsforslag på 10.420 kr. Dette ville Danmarks Radio imidlertid

ikke acceptere, hvilket var baggrunden for, at der ikke blev bragt et

interview med klageren.

Danmarks Radio har endvidere anført, at det i

udsendelsen kun anføres, at den pågældende tandlæge

var ansat på en kontrakt, som på det helt centrale

spørgsmål om provisionsløn svarede til

standardkontraktens. Udsendelsen omhandler således ikke kontraktens

øvrige forhold. Programmet fortæller kun på et punkt om

ansættelseskontrakterne hos klageren, nemlig at medarbejderne er ansat

på provision, hvilket er begrundet i, at det ene og alene er den

oplysning, som er relevant. Oplysningen om, at klageren benytter sig af

provisionsaflønning af de ansatte, er indhentet hos klagerens

økonomi- og personalechef, inden udsendelsen blev bragt den 15.

februar 1999.

Danmarks Radio afviser på denne baggrund at bringe

klagerens genmæle, idet udsendelsen ikke bringer faktisk forkerte

oplysninger vedrørende afskedigelsen og kontraktforholdet for den

pågældende tandlæge. Genmælets øvrige indhold

er ikke begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og

Danmarks Radio er derfor ikke forpligtet til at bringe dette.

Danmarks Radio har med udsendelsen ønsket at oplyse

for den enkelte tandlæge patient, at den almindelige

aflønningsform for en tandlæge er præstationsløn,

og at den enkelte tandlæges månedsløn således

hænger direkte sammen med, hvilken behandling der vælges, og at

dette også gælder for klagerens klinik. Danmarks Radio afviser

på denne baggrund at have overtrådt reglerne for god

presseskik.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Aage Lundgaard, Tage Clausen og

Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Indledningsvis bemærkes, at den nyredigering af

udsendelsen fra den 15. februar 1999, som Danmarks Radio har foretaget efter

Pressenævnets opfattelse, respekterer nævnets kendelse i sag nr.

60/1999, idet udsendelsen ikke indeholder optagelser foretaget med skjult

kamera.

Det fremgår bl.a. af brev af 28. december 1998 fra

klageren til Danmarks Radio, at den tandlæge, der havde udarbejdet

behandlingsforslaget på kr. 18.000 i forbindelse hermed, var blevet

afskediget med øjeblikkelig varsel. Oplysningen i udsendelsen herom

kan på dette grundlag ikke anses for faktisk forkert, hvorfor klageren

ikke er berettiget til at få bragt et genmæle i denne

anledning.

Pressenævnet finder endvidere ikke, at klageren har

godtgjort, at der i udsendelsen er bragt faktisk forkerte oplysninger om,

hvilke ansættelsesvilkår klageren anvender. Klageren er derfor

heller ikke berettiget til at få bragt et genmæle herom.

Udsendelsen, der har overskriften "Tandlæger som

Købmænd" stiller spørgsmålstegn ved, om den enkelte

tandlæge alene lader sig motivere af tandlæge faglige interesser,

eller om der også er et økonomisk motiv ved at være ansat

på provisionsvilkår til f.eks. at skrive større regninger

ud eller at afgive for store behandlingstilbud. Da klageren i den

prissammenligning, som indklagede har foretaget, har vist sig at være

den dyreste af de tandlæger, man har undersøgt, og da det er i

overensstemmelse med Dansk Tandlægeforenings standardvilkår at

være ansat på 100%'s provisionsvilkår, finder

Pressenævnet, at udsendelsen er i overensstemmelse med god

presseskik.

Afsagt den 1. marts 2000.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter