Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 151/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
151/1999
Frederiksberggårdens Tandklinik ApS har ved advokat
Christian de Jonquieres i fortsættelse af Pressenævnets kendelse
i sag nr. 60/1999 klaget til Pressenævnet over tv-programmet "Rapporten
- Tandlæger som købmænd", idet firmaet mener, at god
presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Danmarks Radio har
afvist at bringe et genmæle. Programmet blev sendt første gang
på DR1 den 16. august 1999 og genudsendt på DR2 den 20. august
1999 og på DR1 den 23. august 1999.
I udsendelsen hed det bl.a.:
" Jersild: Nu til tandlæger og tandpasta. Her
på Colgate-pakken er der en anbefaling fra Dansk
Tandlægeforening, men den findes ikke her på denne her tandpasta
hvad er forskellen? Og hvad siger tandlægerne til Rapportens
afsløring af meget forskellig behandlingstid og meget høje
regninger?
Her er Rapportens testperson. Det er en kvinde på 38
år, hun vil nu gå ud til 7 vilkårligt udvalgte
tandlæger over hele landet for at få tjekket tænderne. Hvad
mener de, der bør behandles, og hvad vil det koste?
Alle tandlæger får de samme informationer.
Rapportens testperson fortæller, at hun ikke har været til
tandlæge i omkring 5 år. På den måde er alle
tandlæger nødt til at lave deres egen grundige
undersøgelse. Rapportens testperson fortæller også
tandlægerne, at hun skal ud og rejse i 1½ år. Hun vil nu bede om
deres bud på, hvad der skal laves for at undgå tandproblemer
undervejs. Rapportens undersøgelse viste, at der var stor forskel
på tandlægernes bud, prisen svingede fra kun 392 kr. og helt op
Læs alt
til 18.020 kr.
Mette Reissmann, Forbrugerrådet:
Jeg synes,
det er bemærkelsesværdigt, at øh.. den samme patient, der
går ind forskellige steder og åbner munden og dermed bliver
diagnosticeret prismæssigt så forskelligt, at det er alligevel
fantastisk, det kommer bag på mig, at man øh.. kan gøre
det.
Jersild:
Nogle tandlæger mente, at vores
testperson havde gode tænder, så der skulle næsten ikke
laves noget, men flere tandlæger ville skrive store regninger ud. Den
højeste var altså på over 18.000 kr. Men var det
rimeligt?
Rapporten lod både en dansk ekspert og for at
få det helt neutralt også en svensk ekspert til at se på
testpersonens tænder. Undersøgelserne viste stort set det samme.
Omkring 1.300 dk. kr. Det var prisen på det, der skulle laves her og
nu, før testpersonen rejste ifølge de råd, som
eksperterne gav, og den svenske ekspert, Sigvard Åkermann kan slet
ikke forstå, at flere danske tandlæger ville skrive meget store
regninger ud.
Sigvard Åkermann, overtandlæge:
(Oversat fra svensk) Når jeg kigger på
røgtenbillederne, ser jeg meget meget få problemer. Derfor mener
jeg ikke, man skal overbehandle, men blot lave det, der skal laves.
Jersild:
Men overbehandling, er det det de
danske tandlæger generelt anbefaler?
S.Å.:
(Oversat fra svensk) Sådan
som jeg får det fremlagt her, ja.
Jersild:
Og det højeste bud i Rapportens
test var altså på over 18.000 kr.
Det var her fra Frederiksberggårdens Tandklinik
på Frederiksberg i København, at Rapporten fik det meget dyre
tilbud. Det ville vi gerne tale med tandlægen om, så vi skrev til
klinikken, og her er svaret: Tandlægen er nu fyret, hun er bortvist med
øjeblikkelig varsel, skriver klinikkens ledelse. De siger, at hendes
behandlingsplan ikke er i overensstemmelse med de principper og krav, som man
siger, man har derinde. Sagen har nu medført en øjeblikkelig
opstramning på områderne, siger altså klinikkens
ledelse.
Tandklinikkens ledelse ville ikke udtale sig om, hvordan
det kunne være, at deres tandlæge havde skrevet så stor en
regning ud, men kunne det have noget at gøre med, hvordan
tandlægerne er aflønnet? Her er en ansættelseskontrakt fra
Dansk Tandlægeforening og af den fremgår det, at tandlæger,
der er ansat, de er også provisionslønnede, og de er ikke
provisionslønnede på samme måde, som vi kender det fra
bilsælgere eller tjenere, hvor der måske er en vis
grundløn også det ekstra, man kan få via provisionen. Nej,
ansatte tandlæger de er 100% provisionslønnede, d.v.s. al deres
løn kommer af provision.
Hver gang en ansat tandlæge skriver en regning ud,
så får tandlægen en %-del af pengene selv. Det normale er
30-35%, d.v.s. at hvis en tandlæge, som vi lige har set det, skriver en
regning ud på 18.000 kr., ja så går der 6.000 kr. direkte
ned i foret, kan man sige, til tandlægen selv som løn. Det
må siges at være en fristelse for tandlægerne at skrive
større regninger ud end nødvendigt, i hvert fald et dilemma, og
det dilemma ville vi gerne have talt med tandlægeforeningen om. De bor
herinde i et fint gammelt palæ, på en pæn adresse i den
indre by. Men de vil desværre ikke være med.
Sådan var det dengang, men nu har
tandlægeforeningen besluttet sig for at svare på Rapportens
spørgsmål om de høje regninger. Her er foreningens
formand Erik Schmølker, han mener, at Rapportens test rejste en
urimelig mistanke overfor tandlægerne. Der kan nemlig være gode
grunde til, at den ene tandlæge skriver en lav regning ud og den anden
en høj. Tænder kan være svære at bedømme, og
tandlægerne kan have en forskellig opfattelse af, hvordan de skal
behandles, siger Erik Schmølker.
Jersild:
Men forskellen kan være stor i
penge i den aktuelle situation?
Erik Schmølker, formand, Dansk
Tandlægeforening:
I penge kunne det være med til at forklare,
hvorfor det pludselig koster dobbelt så meget eller 5 gange så
meget.
Jersild:
Men hvad med tandlægernes
løn. Tandlægen her blev fyret efter at have skrevet en regning
ud på omkring 18.000 kr. En regning, der ville have givet hende en
personlig fortjeneste på omkring 6.000 kr. på en kunde. Men
tandlægernes formand mener ikke, at provisionslønnen kan
være med til at skrue priserne i vejret.
E.S.:
Man er ikke udsat for at blive øh..
charget for flere kroner, end man har behov for, fordi tandlægen har
brug for nogle flere penge. Det er en grov insinuation, jeg klart må
afvise.
Jersild:
Fristelsen til at måske fremskynde
en behandling, at gøre lidt mere ud af det, og så tjene 2.000
udbetalt kort tid efter selv på det, den må da være stor og
til stede?
E.S.:
Det er også derfor jeg er glad over, at
etikken i faget er så høj, at den slags ikke forekommer. Jeg har
ikke været præsenteret for det nogensinde, og jeg har dog trods
alt været tandlæge i en del år.
Jersild:
En af de tandlæger, som var med i
vores eksempel, blev jo fyret!
E.S.:
Det er muligt. Jeg vil ikke kommentere en
enkelt sag. Jeg ved ikke, hvorfor vedkommende er blevet fyret.
Jersild:
Erik Schmølker mener generelt,
at tandlænger har en høj etik, men hvor høj er den? Her
er der kursustilbud til tandlæger "Tandlægepraksis som
købmandsforretning" hedder et kursus med en leder, der har en
kommerciel indfaldsvinkel, men som samtidig kan se sig selv i spejlet,
står der. Ekstra kursus oprettet på stor opfordring, står
der også her om tandlægepraksis som
købmandsforretning.
E.S.:
Og hvis det kan lokke nogle kolleger ind, og
de kan blive lidt klogere af det, så er det da sikkert fint nok, det er
ikke noget vi beskæftiger os med.
Jersild:
Det er fint nok at have et kursus det
hedder: "Tandlægepraksis som købmandsforretning"?
E.S.:
Hvis det at have en købmandsforretning
består i, at man kan finde ud af at være virksomhedsleder og
behandle sine patienter og sine ansatte ordentligt, kan styre sine
omkostninger o.s.v. og derved muliggøre, at man kan fortsætte en
god forretning, så synes jeg, at det er fint nok.
Jersild:
Tandlægeskolen i København.
Her uddannes kommende tandlæger. Her er lederen af skolen. Han synes
ikke, at det er fint nok at kalde en tandlægepraksis for en
købmandsforretning.
Niels Erik Fiehn, leder, Tandlægeskolen i
København:
Det bekymrer mig, at der er den tendens, at øh..
dele af øh.. vores øh.. fag øh.. står for
sådanne holdninger, der vil jeg gerne være med til om .. om vi
ikke kan få .. få drejet det øh.., så det er det
faglige, der er i fokus, således at den indtjening, der naturligvis
skal være, den hviler på et sundt fagligt grundlag."
Klageren har på baggrund af udsendelsen
krævet, at Danmarks Radio skal bringe følgende
genmæle:
"I udsendelsen "Rapporten Tandlæger som
købmænd" sendt første gang den 16. august 1999 på
DR 1, og som efterfølgende er genudsendt på DR 2 den 20. august
1999 og på DR 1 den 23. august 1999 blev det ukorrekt oplyst, at
Frederiksberggårdens Tandklinik havde fyret en tandlæge som
følge af, at denne havde skrevet en regning ud på omkring kr.
18.000,00.
Afskedigelsen af den pågældende tandlæge
var ikke begrundet i, at denne skulle have skrevet en regning ud på
over kr. 18.000,00.
Det skal udtrykkeligt understreges, at der ikke har
været tale om, at tandklinikken havde skrevet en regning ud på
over kr. 18.000,00, men alene om at en medarbejder havde givet et overslag
på et nærmere angivet behandlingsforslag, der intet havde at
gøre med en egentlig detaljeret behandlingsplan.
Afskedigelsen var således begrundet i andre
årsager.
I den pågældende udsendelse blev det kraftigt
indikeret, at Frederiksberggårdens Tandklinik benytter sig at Dansk
Tandlægeforenings standardansættelseskontrakt, jfr. herved at
standardansættelseskontrakten blev vist i tv-udsendelsen foran
klinikken.
Det kan oplyses, at Frederiksberggårdens Tandklinik
benytter sig af en individuel kontrakt, der er væsentlig forskellig fra
Tandlægeforeningens standardkontrakt, der blev vist foran
Frederiksberggårdens Tandklinik.
Afsluttende tager Frederiksberggårdens Tandklinik
kraftig afstand fra udsendelsen tese om, at tandklinikken lader sig styre af
økonomiske interesser, der overskygger de lægefaglige
interesser, jfr. herved at klinikken helt og fuldt står inde for det
lægefaglinge niveau af sine behandlinger."
Klageren har anført, at det har betydning, at
Danmarks Radio har ændret billedserien i forbindelse med genudsendelsen
af programmet, idet der er tale om et bevidst valg fra Danmarks Radios side.
Når klagerens navn således nævnes som det eneste i
udsendelsen "Tandlæger som købmænd", og når der
samtidig vises billeder fra klagerens klinik, så siges det direkte, at
klageren lader sig styre af nogle økonomiske interesser, der
overskygger de tandlægefaglige interesser. Der er imidlertid ikke
dokumenteret noget som helst belæg for denne konklusion.
Klageren har endvidere anført, at man allerede i
forbindelse med, at Danmarks Radio bragte hele udsendelsen den 15. februar
1999 rejste en række indsigelser om, at der i udsendelsen blev
foretaget en urigtig og usaglig sammenligning af behandlingsforslag og
behandlingspriser. Allerede af denne grund burde Danmarks Radio ikke have
omtalt klageren under overskriften "Tandlæger som
købmænd", eller Danmarks Radio burde alternativt have
nævnt klagerens standpunkt om, at klinikken helt og fuldt kunne
stå inde for det lægefaglige niveau af klinikkens behandlinger,
eller Danmarks Radio burde have indhentet en udtalelse fra klageren i
anledning af den nyredigering af udsendelsen, der fandt sted. Danmarks Radio
har i stedet overtrådt reglerne for god presseskik, og Danmarks Radio
har retsstridigt gengivet kritikken under den tendentiøse overskrift
"Tandlæger som købmænd".
Klageren har endvidere anført, at det er i strid
med god presseskik, når det i udsendelsen nævnes, at "hvis en
tandlæge, som vi lige har set det, skriver en regning ud på kr.
18.000,00, ja så går der kr. 6.000,00 direkte ned i foret, kan
man sige til tandlægen selv som løn", idet der i realiteten
siges, at klageren er styret af økonomiske interesser, der overskygger
de lægefaglige interesser og hensyn. Dette er en grov sigtelse, der har
haft en ikke ubetydelig skadevirkning for klageren, der netop lægger
vægt på et højt tandlægefagligt niveau.
Klageren har endvidere anført, at oplysningen om,
at den tandlæge, der tidligere var ansat hos klageren, blev fyret efter
at have skrevet en regning ud på kr. 18.000,00, er forkert. For det
første skrev den pågældende tandlæge ikke en regning
ud, men tandlægen udarbejdede et behandlingsforslag med
tilhørende prisoverslag. For det andet var afskedigelsen af den
pågældende tandlæge ikke alene begrundet i tandlægens
medvirken i udsendelsen "Rapporten om tandlæger", hvilket også
fremgår af skrivelse af 11. maj 1999 fra advokat Christian
Skakkebæk til Danmarks Radio. Der blev således bragt faktisk
forkerte oplysninger i udsendelsen, og klageren kræver på denne
baggrund at få bragt sit genmæle. I hvert fald er udsendelsens
oplysning om, at tandlægen blev afskediget som følge af, at den
pågældende havde skrevet en regning ud på omkring kr.
18.000, ikke utvivlsom, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 1.
Klageren anfører endvidere, at klagerens
ansættelseskontrakter er væsentligt forskellige fra Dansk
Tandlægeforenings standardkontrakt, og det bestrides, at en af
klagerens ansatte telefonisk skulle have bekræftet, at klageren
benytter sig af provisionsaflønning af klinikkens ansatte.
Danmarks Radio har anført, at den udsendelse af
Rapporten, som klagerens genmælekrav vedrører, er en opsamling
fra tidligere udsendelser, og at indslaget om tandlæger er en
genudsendelse fra den 15. februar 1999. Da indslaget blev bragt i sin fulde
længde første gang den 15. februar 1999 indbragte klageren sagen
for Pressenævnet, der i denne anledning udtalte den16. juni 1999, at
"klageren ikke har godtgjort, at der er bragt forkerte oplysninger, der
vedrører klageren. Klageren er derfor ikke berettiget til
genmæle." Da der er tale om en genudsendelse, er klageren således
fortsat ikke berettiget til et genmæle. Danmarks Radio oplyser
endvidere, at genudsendelsen respekterer Pressenævnets kendelse i
sagen, idet genudsendelsen ikke indeholder optagelser foretaget med skjult
kamera.
Danmarks Radio har endvidere anført, at man vil
medgive, at sætningen "Tandlægen her blev fyret, fordi han havde
skrevet en regning ud på 18.000 kr." er uheldig, men at sætningen
skal ses og høres i den kontekst, som den indgår i. Lige forud
herfor havde studieværten udførligt redegjort for, hvordan
beløbet fremkom, og seerne vidste derfor, at der ikke var tale om en
regning, men om et behandlingstilbud med et medfølgende prisoverslag.
At den pågældende tandlæge skulle være afskediget af
helt andre årsager stemmer ikke med de oplysninger, klageren har givet
til Rapporten. At der var en sammenhæng fremgik således af
klagerens skrivelse af 28. december 1998 og af klagerens skrivelse af 21.
januar 1999. Spørgsmålet blev endvidere behandlet i sag nr.
60/1999, hvori Pressenævnet udtalte, at klageren ikke havde godtgjort,
at der i udsendelsen blev bragt forkerte oplysninger.
Danmarks Radio har endvidere anført, at klageren
oprindeligt stillede som betingelse for at ville medvirke i et interview, at
Danmarks Radio skulle acceptere, at man ikke ville nævne
behandlingsforslaget på kr. 18.000, men alene et senere udarbejdet
behandlingsforslag på 10.420 kr. Dette ville Danmarks Radio imidlertid
ikke acceptere, hvilket var baggrunden for, at der ikke blev bragt et
interview med klageren.
Danmarks Radio har endvidere anført, at det i
udsendelsen kun anføres, at den pågældende tandlæge
var ansat på en kontrakt, som på det helt centrale
spørgsmål om provisionsløn svarede til
standardkontraktens. Udsendelsen omhandler således ikke kontraktens
øvrige forhold. Programmet fortæller kun på et punkt om
ansættelseskontrakterne hos klageren, nemlig at medarbejderne er ansat
på provision, hvilket er begrundet i, at det ene og alene er den
oplysning, som er relevant. Oplysningen om, at klageren benytter sig af
provisionsaflønning af de ansatte, er indhentet hos klagerens
økonomi- og personalechef, inden udsendelsen blev bragt den 15.
februar 1999.
Danmarks Radio afviser på denne baggrund at bringe
klagerens genmæle, idet udsendelsen ikke bringer faktisk forkerte
oplysninger vedrørende afskedigelsen og kontraktforholdet for den
pågældende tandlæge. Genmælets øvrige indhold
er ikke begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og
Danmarks Radio er derfor ikke forpligtet til at bringe dette.
Danmarks Radio har med udsendelsen ønsket at oplyse
for den enkelte tandlæge patient, at den almindelige
aflønningsform for en tandlæge er præstationsløn,
og at den enkelte tandlæges månedsløn således
hænger direkte sammen med, hvilken behandling der vælges, og at
dette også gælder for klagerens klinik. Danmarks Radio afviser
på denne baggrund at have overtrådt reglerne for god
presseskik.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Aage Lundgaard, Tage Clausen og
Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Indledningsvis bemærkes, at den nyredigering af
udsendelsen fra den 15. februar 1999, som Danmarks Radio har foretaget efter
Pressenævnets opfattelse, respekterer nævnets kendelse i sag nr.
60/1999, idet udsendelsen ikke indeholder optagelser foretaget med skjult
kamera.
Det fremgår bl.a. af brev af 28. december 1998 fra
klageren til Danmarks Radio, at den tandlæge, der havde udarbejdet
behandlingsforslaget på kr. 18.000 i forbindelse hermed, var blevet
afskediget med øjeblikkelig varsel. Oplysningen i udsendelsen herom
kan på dette grundlag ikke anses for faktisk forkert, hvorfor klageren
ikke er berettiget til at få bragt et genmæle i denne
anledning.
Pressenævnet finder endvidere ikke, at klageren har
godtgjort, at der i udsendelsen er bragt faktisk forkerte oplysninger om,
hvilke ansættelsesvilkår klageren anvender. Klageren er derfor
heller ikke berettiget til at få bragt et genmæle herom.
Udsendelsen, der har overskriften "Tandlæger som
Købmænd" stiller spørgsmålstegn ved, om den enkelte
tandlæge alene lader sig motivere af tandlæge faglige interesser,
eller om der også er et økonomisk motiv ved at være ansat
på provisionsvilkår til f.eks. at skrive større regninger
ud eller at afgive for store behandlingstilbud. Da klageren i den
prissammenligning, som indklagede har foretaget, har vist sig at være
den dyreste af de tandlæger, man har undersøgt, og da det er i
overensstemmelse med Dansk Tandlægeforenings standardvilkår at
være ansat på 100%'s provisionsvilkår, finder
Pressenævnet, at udsendelsen er i overensstemmelse med god
presseskik.
Afsagt den 1. marts 2000.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-134 Retsinformation · 26. februar 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-82 Retsinformation · 10. oktober 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/2001 Retsinformation · 23. oktober 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 107/2002 Retsinformation · 20. december 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12898 Retsinformation · 27. november 2025
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 37/1998. Retsinformation · 15. marts 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00991/1 Retsinformation · 25. juni 2016
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 21/1998 Retsinformation · 15. marts 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00828 Retsinformation · 29. september 2015
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 93/1999 Retsinformation · 15. oktober 1999
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018