Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 93/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
93/1999
Scientologi Kirken Danmark har ved [K] klaget til
Pressenævnet over DR2's temalørdag, bragt den 12. juni 1999 og
genudsendt på DR1 den 26. juni 1999, idet Scientologi Kirken mener, at
god presseskik er tilsidesat.
Temaudsendelsen, der havde titlen "SCIENTOLOGY religion
eller pengemaskine", havde en varighed af ca. 2½ time og bestod af 4
dokumentarudsendelser, der blev kædet sammen af kommentarer i
studiet.
Indledningen til udsendelsen lød:
"Speak: The Church of Scientology har siden den tidligere
science fiction forfatter L. Ron Hubbard grundlagde den været
stærkt kontroversiel. Kritikkerne kalder den en pengemaskine og
bekæmper den med alle midler, mens tilhængerne forsvarer deres
religion lige så fanatisk.
Den verdensberømte skuespiller John Travolta er
scientolog. Hvorfor fortæller han om i programmet Church of
Scientology, som vi viser her om et lille øjeblik."
Temaudsendelsen startede med en amerikansk
dokumentarudsendelse, "Church of Scientology". I denne udsendelse bragtes
interview med skuespillerne John Travolta og Kirstie Alley, der begge er
scientologer. Også andre kendte amerikanere udtalte sig som
scientologer. Herudover blev bragt interview med en række tidligere
medlemmer, der udtalte sig kritisk om Scientologi i USA. Over for dette blev
bragt et interview med Mike Rinder, der er medlem af Sea Organization,
indenfor Scientology.
Herefter bragtes udsendelsen "Med Scientology i
Bakspejlet", der indeholdt interview med det tidligere medlem Jesse Prince.
Udtalelserne fra denne blev sendt skiftevis med udtalelser fra Aron C.
Læs alt
Mason, der er direktør for Public Affairs, Scientology.
Dernæst bragtes udsendelsen "Scientology Kirke i
Danmark", der beskrev den danske del af bevægelsen, bl.a. via et
interview med klagerens informationschef Anette Refstrup.
Efter dette bragtes en debat i studiet under titlen "Kan
vi godkende Scientology som trossamfund i Danmark". I debatten deltog
Michael Rothstein, religionshistoriker ved Københavns Universitet,
og Peter Lodberg, Lektor ved Århus Universitet, Teologisk Fakultet.
Sidstnævnte mente, at Scientologi ikke hverken kunne eller burde
godkendes som trossamfund i Danmark, mens den førstnævnte
tilkendegav, at det var en politisk beslutning, om der skulle gives en
sådan godkendelse, og at det lå inden for lovens muligheder at
meddele en godkendelse.
Det sidste indslag hed "På Broen til Frihed" og
omhandlede scientologers syn på familien og børneopdragelse.
Dette indslag indeholdt udtalelser fra fem tidligere scientologer og et
interview med informationschef Anette Refstrup. I indslaget blev vist en
rekonstruktion af en auditering. Auditering beskrives af klageren som
klagerens mest centrale religiøse praksis, der bliver givet af en
Scientologi pastor til en anden person for at lette denne person for livets
byrder og genopbygge vedkommendes egen personlighed og evner.
I dette indslag hed det bl.a.:
"(En kvinde og et barn sidder på hver side af et
bord med et E-meter, barnet holder dåserne, kvinden E-meteret).
(På skræmen står: Rekonstruktion)
Kvinde:
Hvad har nogen sagt til dig, du ikke
må fortælle til nogen?
Barn:
Ikke noget.
Kvinde:
Tak. Jeg vil gentage auditing
spørgsmålet: Hvad har nogen sagt til dig, du ikke må
fortælle til nogen?
Barn:
Ingenting.
Anette Refstrup
(vises på
skærmen): Synes du, det er forhør. Jeg tror, det er
noget alle forældre gør. Det er noget kig på, vær
villig til at opleve, hvad er det, der sker med dine børn, hvad er det
der sker med folk omkring dig (de to personer vises igen) og går
ind og hjælp dem med og få kigget på det og få gjort
noget ved det ( Anette Refstrup vises på skærmen). Det er
at lære af sine fejltagelser.
Kvinde:
jeg vil gentage auditing
spørgsmålet: Har du nogensinde slået et andet barn?
Barn:
Nej.
Kvinde:
Tak. Jeg vil gentage auditing
spørgsmålet: Har du nogensinde slået et andet barn?
Barn
(med tryk på hvert ord):
Nej jeg har ej."
I dette indslag blev endvidere bragt en udtalelse fra en
forstander for en københavnsk legeplads.
Efter denne del af udsendelsen hed det:
"Speak: Vi ville gerne have haft en Scientology familie
med i programmet her. I marts måned rettede vi derfor henvendelse til
Scientology Kirken i Danmark for at få hjælp til at finde
sådan en familie, der ville medvirke. Da optagelserne til det her
program sluttede næsten to måneder senere, var det trods gentagne
henvendelser til Scientology ikke lykkedes for dem at finde en familie, der
ville være med. Derfor møder vi altså ikke en familie i
programmet her."
Temalørdagen blev afsluttet med en diskussion i
studiet mellem formanden for Børnerådet, psykolog Per
Schultz-Jørgensen og medlem af Folketingets socialudvalg Anne
Baastrup (SF).
Klagen vedrører navnlig det indslag, der blev bragt
under titlen "På Broen til Frihed".
Klageren har indledningsvis anført, at klageren gik
ind på at deltage i det pågældende program, fordi klageren
fik stillet i udsigt, at man ville blive konfronteret med alle de anklager og
beskyldninger, der måtte fremkomme i programmet, og at klageren var
klar over, at der ville være tale om en kritisk udsendelse.
Klageren har vedrørende udsendelsen "På Broen
til Frihed" anført, at den konstruerede auditerings-session, der blev
vist gentagne gange i udsendelsen, var en forfalskning. Sekvensen
nedgør klagerens vigtigste religiøse praksis, auditering, og
viser et vrangbillede heraf. Klageren har i den forbindelse anført, at
scientologer ved, at auditering har hjulpet dem med at forbedre deres evne
til at ændre forhold i deres liv.
Klageren har videre anført, at den kvinde, der i
udsendelsen skal forestille at auditere et barn, er et tidligere medlem, der
har søgt og fået penge tilbage fra klageren, og hvis
certifikater til at auditere nogen er blevet annulleret. Denne kvinde er
derfor ikke upartisk.
Klageren har i relation til denne sekvens yderligere
anført, at det forhold, at klagerens informationschef klippes ind i
sekvensen, virker som en "bekræftelse" på indslaget autentisitet.
Imidlertid er informationschefen ikke på noget tidspunkt blevet
orienteret om indslagets eksistens.
Klageren har yderligere anført, at der i den
amerikansk producerede udsendelse "The Church of Scientology", der indledte
temalørdagen, var indeholdt en autentisk fremstilling af, hvordan
auditering foregår, og man kunne blot have henvist til denne
sekvens.
Klageren har desuden anført, at de kilder, der
benyttes i programmet for langt størstedelens vedkommende er tidligere
medlemmer af Scientologi, og at klageren ikke har fået lejlighed til at
imødegå disse kilders åbenbart forkerte og vildledende
udtalelser.
Klageren har videre anført, at de frafaldne dels
ikke er troværdige kilder dels er personer, der stort set alle har
forladt klageren for mange år siden. Disse personers beskrivelser er
endvidere ikke efterprøvet i tilstrækkeligt grad.
Klageren har i den forbindelse anført, at man forud
for programmets udsendelse har protesteret kraftigt imod anvendelsen af
Jesse Prince som en af udsendelsens vigtigste kilder, og at Jesse
Prince's udtalelser blev brugt uimodsagt gentagne gange igennem programmet.
Klageren var endvidere ikke bekendt med, at Jesse Prince også blev
interviewet i udsendelsen "På Broen til Frihed".
Klageren har anført, at der ikke var balance i
udsendelsen, idet der kun blev interviewet to nuværende medlemmer i
forhold til fem ex-medlemmer og en legepladsforstander, der var meget
negativt forudindtaget. Klageren har i den forbindelse anført, at
klageren midt i maj tilbød Danmarks Radio kontakt til en familie af
scientologer. Endvidere kunne der have været anvendt et interview, som
var produceret af klageren, og som blev givet til Danmarks Radio på
video forud for udsendelsen. Danmarks Radio ønskede dog ikke at
anvende dette.
Klageren har vedrørende en udtalelsen fra
legepladsbestyreren anført, at denne udtalte sig om en
enkeltstående episode, der var ca. 10 år gammel, og at denne
episode blev anvendt til at nedgøre scientologer.
Klageren har herudover anført, at speakerens
opsummering i udsendelsen af det, de forskellige ex-scientologer siger,
forstærker udtalelserne, og virkningen bliver, at det lyder som om det
er faktiske oplysninger.
Klageren har yderligere anført, at journalisten,
der var researcher på programmet "På Broen til Frihed", gentagne
gange har vist sin helt usædvanligt fjendtlige indstilling over for
klageren, og det må derfor være i strid med god presseskik, at
hun ikke desto mindre ifølge rulleteksterne - var den eneste
researcher.
Klageren har endelig anført, at klageren burde have
været repræsenteret ved den afsluttende debat i studiet.
Danmarks Radio har i en udtalelse om sagen anført,
at udsendelsen tog udgangspunkt i klagerens ansøgning til
Kirkeministeriet om at blive godkendt som et trossamfund med deraf
følgende privilegier.
Danmarks Radio har oplyst, at klageren uden held havde
søgt at få Fogedretten i Gladsaxe til at nedlægge
fogedforbud mod en genudsendelse af programmet.
Danmarks Radio har vedrørende anvendelsen af en
rekonstruktion af en auditering anført, at anvendelse af
rekonstruktioner er almindelig praksis, når det ikke er muligt at lave
autentiske optagelser, og når det ved skiltning gøres helt klart
for seerne, at der er tale om en rekonstruktion.
Danmarks Radio har videre anført, at producenten
havde fået afslag på at filme en autentisk auditering, samt at
det ikke var muligt at anvende den rekonstruktion af en auditering, som
forekommer i det amerikanske program, der blev anvendt som indledning til
temalørdagen, idet Danmarks Radio specielt ønskede at vise den
særlige form for auditering, der i klagerens terminologi hedder
"Security Check Children".
Danmarks Radio har i tilknytning hertil anført, at
der forud for optagelsen af rekonstruktionen var foretaget en omfattende
research for at sikre, at rekonstruktionen afspejlede en autentisk
situation.
Danmarks Radio har bestridt, at udsendelsens klipning
direkte fra rekonstruktionen til en udtalelse fra klagerens informationschef
kan virke som en bekræftelse på indslaget autenticitet.
Informationschefens udtalelse besvarede følgende
spørgsmål fra intervieweren: "En anden ting er, at nogle af de
teknikker, som I opfordrer forældre til at bruge over for deres
børn er meget forhørsteknikagtige." Af formmæssige og
redaktionelle årsager valgte redaktøren imidlertid at undlade at
medtage spørgsmålet i udsendelsen.
Vedrørende valget af medvirkende har Danmarks Radio
anført, at det fra starten blev gjort klageren klart, at der til den
del af studiedebatten, der skulle omfatte emnet "Scientology religion eller
pengemaskine?" skulle findes en tidligere scientolog som ville forfægte
det synspunkt, at bevægelsen er en pengemaskine. Det blev samtidig
understreget, at klageren suverænt måtte vælge en modpart.
Klageren reagerede imidlertid meget voldsomt på redaktørens valg
af Jesse Prince som detbattør.
Danmarks Radio har vedrørende den afsluttende
studiedebat anført, at det var et vilkår for de to
debattørers medvirken, at de ikke skulle ud i en studiedebat med en
eller flere medvirkende scientologer, men at de alene skulle kommentere
børns vilkår i Scientologi på baggrund af det foreviste
dokumentarprogram.
Danmarks Radio har vedrørende klagerens medvirken i
programmet anført, at klageren selv valgte, at klagerens
informationschef skulle stille op til et interview. Der blev ikke givet
klageren lejlighed til at besvare angreb fra de medvirkende ex-scientologer
alene af den grund, at der ikke blev fremsat angreb på navngivne
personer inden for klagerens organisation.
Danmarks Radio har vedrørende den mulige medvirken
af en familie af scientologer anført, at klageren præsenterede
producenten for en mor og voksen datter, som klageren tilbød kunne
medvirke i programmet. Klageren fremkom endvidere med et interview med de
pågældende. Danmarks Radio ønskede imidlertid ikke at
anvende dette interview.
Danmarks Radio har herudover anført, at producenten
nøje har gennemgået og efterprøvet kilders udsagn og
efterprøvet de informationer, man havde fået. Producenten havde
forelagt alle angreb på Scientologi Kirken for klageren, der havde
lejlighed til at kommentere dem.
Danmarks Radio har endelig anført, at klageren selv
har vanskeliggjort produktionsforløbet ved at indtage skiftende
holdninger til karakteren af sin medvirken i programmet. Et hovedelement for
klageren har været at mistænkeliggøre enhver af de
medvirkende ex-scientologer bl.a. ved at fremsætte personlige angreb
på dem i flere tilfælde i form af udokumenterede beskyldninger
af så grov karakter, at de kunne fortjene en prøvelse ved
domstolene.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Bo Maltesen, Kaare R.
Skou og Erling Fugl.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
nævnet alene kan tage stilling til det, der blev offentliggjort i
udsendelsen.
Danmarks Radio er som led i den redaktionelle frihed
berettiget til at afvise at bringe materiale, der er stillet til
rådighed for Danmarks Radio af andre i forbindelse med en udsendelse.
Det kan derfor ikke kritiseres, at Danmarks Radio ikke anvendte det interview
med to scientologer, som klageren stillede til rådighed for Danmarks
Radio.
Pressenævnet finder, at der ikke kan opstilles krav
om, at der skal medvirke lige mange personer til at repræsentere hver
sin holdning til et spørgsmål. Nævnet finder
således, at klageren er kommet til orde i tilstrækkeligt omfang
ved de anvendte interview med klagerens informationschef.
Pressenævnet kan ikke foretage bevisførelse
om forhold, som parterne er uenige om, og nævnet kan derfor ikke tage
stilling til, om den anvendte rekonstruktion af en auditering var
korrekt.
Nævnet finder, at redigeringen af udsendelsen burde
have været foretaget på en sådan måde, at der ikke
kunne opstå tvivl om, hvorvidt klagerens informationschef kommenterede
rekonstruktionen.
Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale
kritik.
Afsagt den 13. oktober 1999.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 59/1993 Retsinformation · 6. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0824 Retsinformation · 30. juni 2009
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-179 Retsinformation · 9. september 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 37/2003 Retsinformation · 28. maj 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 31/1993 Retsinformation · 6. august 1999
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat E. Tanchev fremsat den 9. november 2017. — Vera Egenberger mod Evangelisches Werk für Diakonie und Entwicklung e.V. EU-domme · 9. november 2017