Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 93/1999

KEN nr 10641 af 13/10/1999Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet15. oktober 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

93/1999

Scientologi Kirken Danmark har ved [K] klaget til

Pressenævnet over DR2's temalørdag, bragt den 12. juni 1999 og

genudsendt på DR1 den 26. juni 1999, idet Scientologi Kirken mener, at

god presseskik er tilsidesat.

Temaudsendelsen, der havde titlen "SCIENTOLOGY religion

eller pengemaskine", havde en varighed af ca. 2½ time og bestod af 4

dokumentarudsendelser, der blev kædet sammen af kommentarer i

studiet.

Indledningen til udsendelsen lød:

"Speak: The Church of Scientology har siden den tidligere

science fiction forfatter L. Ron Hubbard grundlagde den været

stærkt kontroversiel. Kritikkerne kalder den en pengemaskine og

bekæmper den med alle midler, mens tilhængerne forsvarer deres

religion lige så fanatisk.

Den verdensberømte skuespiller John Travolta er

scientolog. Hvorfor fortæller han om i programmet Church of

Scientology, som vi viser her om et lille øjeblik."

Temaudsendelsen startede med en amerikansk

dokumentarudsendelse, "Church of Scientology". I denne udsendelse bragtes

interview med skuespillerne John Travolta og Kirstie Alley, der begge er

scientologer. Også andre kendte amerikanere udtalte sig som

scientologer. Herudover blev bragt interview med en række tidligere

medlemmer, der udtalte sig kritisk om Scientologi i USA. Over for dette blev

bragt et interview med Mike Rinder, der er medlem af Sea Organization,

indenfor Scientology.

Herefter bragtes udsendelsen "Med Scientology i

Bakspejlet", der indeholdt interview med det tidligere medlem Jesse Prince.

Udtalelserne fra denne blev sendt skiftevis med udtalelser fra Aron C.

Læs alt

Mason, der er direktør for Public Affairs, Scientology.

Dernæst bragtes udsendelsen "Scientology Kirke i

Danmark", der beskrev den danske del af bevægelsen, bl.a. via et

interview med klagerens informationschef Anette Refstrup.

Efter dette bragtes en debat i studiet under titlen "Kan

vi godkende Scientology som trossamfund i Danmark". I debatten deltog

Michael Rothstein, religionshistoriker ved Københavns Universitet,

og Peter Lodberg, Lektor ved Århus Universitet, Teologisk Fakultet.

Sidstnævnte mente, at Scientologi ikke hverken kunne eller burde

godkendes som trossamfund i Danmark, mens den førstnævnte

tilkendegav, at det var en politisk beslutning, om der skulle gives en

sådan godkendelse, og at det lå inden for lovens muligheder at

meddele en godkendelse.

Det sidste indslag hed "På Broen til Frihed" og

omhandlede scientologers syn på familien og børneopdragelse.

Dette indslag indeholdt udtalelser fra fem tidligere scientologer og et

interview med informationschef Anette Refstrup. I indslaget blev vist en

rekonstruktion af en auditering. Auditering beskrives af klageren som

klagerens mest centrale religiøse praksis, der bliver givet af en

Scientologi pastor til en anden person for at lette denne person for livets

byrder og genopbygge vedkommendes egen personlighed og evner.

I dette indslag hed det bl.a.:

"(En kvinde og et barn sidder på hver side af et

bord med et E-meter, barnet holder dåserne, kvinden E-meteret).

(På skræmen står: Rekonstruktion)

Kvinde:

Hvad har nogen sagt til dig, du ikke

må fortælle til nogen?

Barn:

Ikke noget.

Kvinde:

Tak. Jeg vil gentage auditing

spørgsmålet: Hvad har nogen sagt til dig, du ikke må

fortælle til nogen?

Barn:

Ingenting.

Anette Refstrup

(vises på

skærmen): Synes du, det er forhør. Jeg tror, det er

noget alle forældre gør. Det er noget kig på, vær

villig til at opleve, hvad er det, der sker med dine børn, hvad er det

der sker med folk omkring dig (de to personer vises igen) og går

ind og hjælp dem med og få kigget på det og få gjort

noget ved det ( Anette Refstrup vises på skærmen). Det er

at lære af sine fejltagelser.

Kvinde:

jeg vil gentage auditing

spørgsmålet: Har du nogensinde slået et andet barn?

Barn:

Nej.

Kvinde:

Tak. Jeg vil gentage auditing

spørgsmålet: Har du nogensinde slået et andet barn?

Barn

(med tryk på hvert ord):

Nej jeg har ej."

I dette indslag blev endvidere bragt en udtalelse fra en

forstander for en københavnsk legeplads.

Efter denne del af udsendelsen hed det:

"Speak: Vi ville gerne have haft en Scientology familie

med i programmet her. I marts måned rettede vi derfor henvendelse til

Scientology Kirken i Danmark for at få hjælp til at finde

sådan en familie, der ville medvirke. Da optagelserne til det her

program sluttede næsten to måneder senere, var det trods gentagne

henvendelser til Scientology ikke lykkedes for dem at finde en familie, der

ville være med. Derfor møder vi altså ikke en familie i

programmet her."

Temalørdagen blev afsluttet med en diskussion i

studiet mellem formanden for Børnerådet, psykolog Per

Schultz-Jørgensen og medlem af Folketingets socialudvalg Anne

Baastrup (SF).

Klagen vedrører navnlig det indslag, der blev bragt

under titlen "På Broen til Frihed".

Klageren har indledningsvis anført, at klageren gik

ind på at deltage i det pågældende program, fordi klageren

fik stillet i udsigt, at man ville blive konfronteret med alle de anklager og

beskyldninger, der måtte fremkomme i programmet, og at klageren var

klar over, at der ville være tale om en kritisk udsendelse.

Klageren har vedrørende udsendelsen "På Broen

til Frihed" anført, at den konstruerede auditerings-session, der blev

vist gentagne gange i udsendelsen, var en forfalskning. Sekvensen

nedgør klagerens vigtigste religiøse praksis, auditering, og

viser et vrangbillede heraf. Klageren har i den forbindelse anført, at

scientologer ved, at auditering har hjulpet dem med at forbedre deres evne

til at ændre forhold i deres liv.

Klageren har videre anført, at den kvinde, der i

udsendelsen skal forestille at auditere et barn, er et tidligere medlem, der

har søgt og fået penge tilbage fra klageren, og hvis

certifikater til at auditere nogen er blevet annulleret. Denne kvinde er

derfor ikke upartisk.

Klageren har i relation til denne sekvens yderligere

anført, at det forhold, at klagerens informationschef klippes ind i

sekvensen, virker som en "bekræftelse" på indslaget autentisitet.

Imidlertid er informationschefen ikke på noget tidspunkt blevet

orienteret om indslagets eksistens.

Klageren har yderligere anført, at der i den

amerikansk producerede udsendelse "The Church of Scientology", der indledte

temalørdagen, var indeholdt en autentisk fremstilling af, hvordan

auditering foregår, og man kunne blot have henvist til denne

sekvens.

Klageren har desuden anført, at de kilder, der

benyttes i programmet for langt størstedelens vedkommende er tidligere

medlemmer af Scientologi, og at klageren ikke har fået lejlighed til at

imødegå disse kilders åbenbart forkerte og vildledende

udtalelser.

Klageren har videre anført, at de frafaldne dels

ikke er troværdige kilder dels er personer, der stort set alle har

forladt klageren for mange år siden. Disse personers beskrivelser er

endvidere ikke efterprøvet i tilstrækkeligt grad.

Klageren har i den forbindelse anført, at man forud

for programmets udsendelse har protesteret kraftigt imod anvendelsen af

Jesse Prince som en af udsendelsens vigtigste kilder, og at Jesse

Prince's udtalelser blev brugt uimodsagt gentagne gange igennem programmet.

Klageren var endvidere ikke bekendt med, at Jesse Prince også blev

interviewet i udsendelsen "På Broen til Frihed".

Klageren har anført, at der ikke var balance i

udsendelsen, idet der kun blev interviewet to nuværende medlemmer i

forhold til fem ex-medlemmer og en legepladsforstander, der var meget

negativt forudindtaget. Klageren har i den forbindelse anført, at

klageren midt i maj tilbød Danmarks Radio kontakt til en familie af

scientologer. Endvidere kunne der have været anvendt et interview, som

var produceret af klageren, og som blev givet til Danmarks Radio på

video forud for udsendelsen. Danmarks Radio ønskede dog ikke at

anvende dette.

Klageren har vedrørende en udtalelsen fra

legepladsbestyreren anført, at denne udtalte sig om en

enkeltstående episode, der var ca. 10 år gammel, og at denne

episode blev anvendt til at nedgøre scientologer.

Klageren har herudover anført, at speakerens

opsummering i udsendelsen af det, de forskellige ex-scientologer siger,

forstærker udtalelserne, og virkningen bliver, at det lyder som om det

er faktiske oplysninger.

Klageren har yderligere anført, at journalisten,

der var researcher på programmet "På Broen til Frihed", gentagne

gange har vist sin helt usædvanligt fjendtlige indstilling over for

klageren, og det må derfor være i strid med god presseskik, at

hun ikke desto mindre ifølge rulleteksterne - var den eneste

researcher.

Klageren har endelig anført, at klageren burde have

været repræsenteret ved den afsluttende debat i studiet.

Danmarks Radio har i en udtalelse om sagen anført,

at udsendelsen tog udgangspunkt i klagerens ansøgning til

Kirkeministeriet om at blive godkendt som et trossamfund med deraf

følgende privilegier.

Danmarks Radio har oplyst, at klageren uden held havde

søgt at få Fogedretten i Gladsaxe til at nedlægge

fogedforbud mod en genudsendelse af programmet.

Danmarks Radio har vedrørende anvendelsen af en

rekonstruktion af en auditering anført, at anvendelse af

rekonstruktioner er almindelig praksis, når det ikke er muligt at lave

autentiske optagelser, og når det ved skiltning gøres helt klart

for seerne, at der er tale om en rekonstruktion.

Danmarks Radio har videre anført, at producenten

havde fået afslag på at filme en autentisk auditering, samt at

det ikke var muligt at anvende den rekonstruktion af en auditering, som

forekommer i det amerikanske program, der blev anvendt som indledning til

temalørdagen, idet Danmarks Radio specielt ønskede at vise den

særlige form for auditering, der i klagerens terminologi hedder

"Security Check Children".

Danmarks Radio har i tilknytning hertil anført, at

der forud for optagelsen af rekonstruktionen var foretaget en omfattende

research for at sikre, at rekonstruktionen afspejlede en autentisk

situation.

Danmarks Radio har bestridt, at udsendelsens klipning

direkte fra rekonstruktionen til en udtalelse fra klagerens informationschef

kan virke som en bekræftelse på indslaget autenticitet.

Informationschefens udtalelse besvarede følgende

spørgsmål fra intervieweren: "En anden ting er, at nogle af de

teknikker, som I opfordrer forældre til at bruge over for deres

børn er meget forhørsteknikagtige." Af formmæssige og

redaktionelle årsager valgte redaktøren imidlertid at undlade at

medtage spørgsmålet i udsendelsen.

Vedrørende valget af medvirkende har Danmarks Radio

anført, at det fra starten blev gjort klageren klart, at der til den

del af studiedebatten, der skulle omfatte emnet "Scientology religion eller

pengemaskine?" skulle findes en tidligere scientolog som ville forfægte

det synspunkt, at bevægelsen er en pengemaskine. Det blev samtidig

understreget, at klageren suverænt måtte vælge en modpart.

Klageren reagerede imidlertid meget voldsomt på redaktørens valg

af Jesse Prince som detbattør.

Danmarks Radio har vedrørende den afsluttende

studiedebat anført, at det var et vilkår for de to

debattørers medvirken, at de ikke skulle ud i en studiedebat med en

eller flere medvirkende scientologer, men at de alene skulle kommentere

børns vilkår i Scientologi på baggrund af det foreviste

dokumentarprogram.

Danmarks Radio har vedrørende klagerens medvirken i

programmet anført, at klageren selv valgte, at klagerens

informationschef skulle stille op til et interview. Der blev ikke givet

klageren lejlighed til at besvare angreb fra de medvirkende ex-scientologer

alene af den grund, at der ikke blev fremsat angreb på navngivne

personer inden for klagerens organisation.

Danmarks Radio har vedrørende den mulige medvirken

af en familie af scientologer anført, at klageren præsenterede

producenten for en mor og voksen datter, som klageren tilbød kunne

medvirke i programmet. Klageren fremkom endvidere med et interview med de

pågældende. Danmarks Radio ønskede imidlertid ikke at

anvende dette interview.

Danmarks Radio har herudover anført, at producenten

nøje har gennemgået og efterprøvet kilders udsagn og

efterprøvet de informationer, man havde fået. Producenten havde

forelagt alle angreb på Scientologi Kirken for klageren, der havde

lejlighed til at kommentere dem.

Danmarks Radio har endelig anført, at klageren selv

har vanskeliggjort produktionsforløbet ved at indtage skiftende

holdninger til karakteren af sin medvirken i programmet. Et hovedelement for

klageren har været at mistænkeliggøre enhver af de

medvirkende ex-scientologer bl.a. ved at fremsætte personlige angreb

på dem i flere tilfælde i form af udokumenterede beskyldninger

af så grov karakter, at de kunne fortjene en prøvelse ved

domstolene.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Bo Maltesen, Kaare R.

Skou og Erling Fugl.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at

nævnet alene kan tage stilling til det, der blev offentliggjort i

udsendelsen.

Danmarks Radio er som led i den redaktionelle frihed

berettiget til at afvise at bringe materiale, der er stillet til

rådighed for Danmarks Radio af andre i forbindelse med en udsendelse.

Det kan derfor ikke kritiseres, at Danmarks Radio ikke anvendte det interview

med to scientologer, som klageren stillede til rådighed for Danmarks

Radio.

Pressenævnet finder, at der ikke kan opstilles krav

om, at der skal medvirke lige mange personer til at repræsentere hver

sin holdning til et spørgsmål. Nævnet finder

således, at klageren er kommet til orde i tilstrækkeligt omfang

ved de anvendte interview med klagerens informationschef.

Pressenævnet kan ikke foretage bevisførelse

om forhold, som parterne er uenige om, og nævnet kan derfor ikke tage

stilling til, om den anvendte rekonstruktion af en auditering var

korrekt.

Nævnet finder, at redigeringen af udsendelsen burde

have været foretaget på en sådan måde, at der ikke

kunne opstå tvivl om, hvorvidt klagerens informationschef kommenterede

rekonstruktionen.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale

kritik.

Afsagt den 13. oktober 1999.

Lignende dokumenter