Spring til indhold

Retsinformation

1992 BTB 75 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM RATIFIKATION AF DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION OM KLIMAÆNDRINGER NR B 75 1992-93, 1. SAMLING

1992/1 BTB 75Betænkning over beslutningsforslagFolketinget4. maj 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) beslutningsforslaget til vedtagelse

uændret .

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

beslutningsforslaget til forkastelse .

Konventionen vil bl.a. pålægge de industrialiserede lande at opstille

strategier og foranstaltninger til at imødegå klimaændringer, idet de

erkender, at tilbagevenden ved udgangen af dette årti til tidligere niveauer

for antropogene emissioner af CO2 og andre drivhusgasser, der ikke er

omfattet af Montreal-protokollen, vil medvirke til en sådan ændring i

udviklingen.

Der findes ikke entydigt videnskabeligt grundlag, der bekræfter eventuelle

klimaændringer på grund af antropogene emissioner. De forskellige teorier,

der findes, har alle varierende, divergerende og uafklarede konklusioner med

hensyn til drivhuseffekt og konsekvenserne af antropogene emissioner.

I den forbindelse vil mindretallet pege på et par af de forhold, der

modsiger den populære opfattelse af forholdet mellem drivhuseffekten og

antropogene emissioner.

F.eks. medtager mange af de store klima-computerprogrammer ikke

havtemperaturer i beregningerne, til trods for at 73 pct. af Jordens

overflade er dækket af hav. Målestationerne er placeret på landjorden og ikke

i oceanerne og hovedsaglig på den nordlige halvkugle og ikke på den sydlige

halvkugle. Havenes temperaturer er meget forskellige fra landjordens

temperaturer. Til trods for fejlplaceringerne har det i bestemte regioner end

ikke været muligt at påvise opvarmninger.

Den amerikanske professor i meteorologi Robert Balling kritiserer

kvaliteten af de havtemperaturmålinger, der er foretaget. Fra 1900 til 1930

brugte man lærredsspande til at indtage det vand, hvis temperatur skulle

måles, senere skiftede man til plasticspande, og senere igen blev vandet

Læs alt

taget direkte ind gennem måleskibenes kølesystemer. Adskillige undersøgelser

har vist, at spandenes type kan påvirke måleresultaterne meget markant.

Stephen Schneider fra det amerikanske Nationale Center for Atmosfærisk

Forskning (NCAR) siger til det amerikanske tidsskrift Newsweek den 1. juni

1992, at det er muligt, at alt det, der er målt i de sidste 30 års

temperaturmålinger, ikke er andet end støj (statistisk slang for målte små

bevægelser, der ikke passer præcist med virkeligheden).

Flere videnskabsfolk har påpeget, at vulkansk udslip bør inddrages i

vurderingen af, hvorvidt en eventuel opvarmning er antropogen eller naturlig.

Hvis der finder opvarmning sted, kan et stort vulkanudbrud modvirke det.

Vulkansk nedfald vil ofte nedkøle jordkloden, fordi partiklerne virker som et

filter mod sollyset. Således har den amerikanske videnskabsmand Poul Handler

fra Illinois Universitet præsenteret en tese om, at varmerekorderne i

1920'erne, 1930'erne og i de senere år har optrådt, fordi kun få vulkaner har

været i udbrud i disse år.

Ved vurderinger af klodens temperatur bør solens »opførsel«

tages med i betragtning. Den spiller en stor rolle for Jordens temperatur.

Solen »flimrer«, det vil sige, at den periodevis er svag og

periodevis mere klar og strålende. De første målinger af dette

»flimmer« blev foretaget den 4. april 1980, da en satellit, der

målte Solens stråler uden for Jordens atmosfære, målte et fald i strålingen

på 0,2 pct. De danske forskere Knud Lassen og Eigil Friis-Christensen har

opdaget en korrelation mellem solpletter og klimaskift. Disse opdagelser

påviser, at den svage opvarmning af atmosfæren gennem 1980'erne sandsynligvis

ikke skyldes svovludslip fra trafik og industri, men snarere solpletternes

skiftende varighed. Disse forskningsresultater understøttes bl.a. af

forskning foretaget af den amerikanske dr. John Eddy fra det amerikanske NCAR

(National Center for Atmospheric Research). Han har påvist sammenhæng mellem

årtier med lav solpletaktivitet og kolde perioder og årtier med høj

solpletaktivitet med varme temperaturer på Jorden.

Flere videnskabsfolk, bl.a. amerikanerne Solow og Ellsaesser, peger på, at

opvarmningen kan være et udtryk for eftervirkningerne fra en periode med

usædvanlig nedkøling, den såkaldte »lille istid«, der forekom

omkring 1880. Når temperaturen ikke længere køles ned, vil den naturligt

stige igen.

Dertil kommer, at der optræder deciderede fejl i computermodellerne.

Indtil for nylig antoges det, at vand i luften opfører sig på samme måde,

hvad enten det forefindes i form af damp eller iskrystaller. Imidlertid viser

eksperimenter, at der er stor forskel på de to tilstande. Efter at det

officielle britiske meteorologiske institut korrigerede sin klimamodel for

dette forhold, aftog varmeudsvingene ved de forudsagte drivhuseffekter med

ca. 33 pct.

Klimamodellerne er primitive i forhold til den virkelighed, som de

forsøger at beskrive. Derfor mislykkes det for dem, når de »køres

baglæns«, at forudsige de nuværende klimaforhold.

Forskere, der i klimamodellerne har indprogrammeret klimaforholdene i

1880, har påvist, at modellerne beregner, at temperaturerne i dag skulle være

steget med 5 grader. Men de faktiske stigninger i løbet af det sidste

århundrede er højst 1 grad.

Sammenfattende kan det konkluderes, at de modstridende og fejlagtige

teorier om drivhuseffekt og klimaforandringer ikke giver sagligt grundlag for

at træffe politiske beslutninger, der ændrer vores leveform.

Helen Beim (S) Henrik Dam Kristensen (S) Martin Glerup (S) Lise

Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen (S) Pelle Voigt (SF) Gade

(SF) nfmd. Svend Aage Jensen (CD) Jens Jørgensen (KF) Rønholt (KF)

Peter Hansen-Nord (V) Filt Jensen (V) Bodil Thrane (V) Aage Brusgaard

(FP) fmd. Ebbe Lundgaard (RV) Glønborg (KRF)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter