1992 BTB 75 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM RATIFIKATION AF DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION OM KLIMAÆNDRINGER NR B 75 1992-93, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) beslutningsforslaget til vedtagelse
uændret .
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse .
Konventionen vil bl.a. pålægge de industrialiserede lande at opstille
strategier og foranstaltninger til at imødegå klimaændringer, idet de
erkender, at tilbagevenden ved udgangen af dette årti til tidligere niveauer
for antropogene emissioner af CO2 og andre drivhusgasser, der ikke er
omfattet af Montreal-protokollen, vil medvirke til en sådan ændring i
udviklingen.
Der findes ikke entydigt videnskabeligt grundlag, der bekræfter eventuelle
klimaændringer på grund af antropogene emissioner. De forskellige teorier,
der findes, har alle varierende, divergerende og uafklarede konklusioner med
hensyn til drivhuseffekt og konsekvenserne af antropogene emissioner.
I den forbindelse vil mindretallet pege på et par af de forhold, der
modsiger den populære opfattelse af forholdet mellem drivhuseffekten og
antropogene emissioner.
F.eks. medtager mange af de store klima-computerprogrammer ikke
havtemperaturer i beregningerne, til trods for at 73 pct. af Jordens
overflade er dækket af hav. Målestationerne er placeret på landjorden og ikke
i oceanerne og hovedsaglig på den nordlige halvkugle og ikke på den sydlige
halvkugle. Havenes temperaturer er meget forskellige fra landjordens
temperaturer. Til trods for fejlplaceringerne har det i bestemte regioner end
ikke været muligt at påvise opvarmninger.
Den amerikanske professor i meteorologi Robert Balling kritiserer
kvaliteten af de havtemperaturmålinger, der er foretaget. Fra 1900 til 1930
brugte man lærredsspande til at indtage det vand, hvis temperatur skulle
måles, senere skiftede man til plasticspande, og senere igen blev vandet
Læs alt
taget direkte ind gennem måleskibenes kølesystemer. Adskillige undersøgelser
har vist, at spandenes type kan påvirke måleresultaterne meget markant.
Stephen Schneider fra det amerikanske Nationale Center for Atmosfærisk
Forskning (NCAR) siger til det amerikanske tidsskrift Newsweek den 1. juni
1992, at det er muligt, at alt det, der er målt i de sidste 30 års
temperaturmålinger, ikke er andet end støj (statistisk slang for målte små
bevægelser, der ikke passer præcist med virkeligheden).
Flere videnskabsfolk har påpeget, at vulkansk udslip bør inddrages i
vurderingen af, hvorvidt en eventuel opvarmning er antropogen eller naturlig.
Hvis der finder opvarmning sted, kan et stort vulkanudbrud modvirke det.
Vulkansk nedfald vil ofte nedkøle jordkloden, fordi partiklerne virker som et
filter mod sollyset. Således har den amerikanske videnskabsmand Poul Handler
fra Illinois Universitet præsenteret en tese om, at varmerekorderne i
1920'erne, 1930'erne og i de senere år har optrådt, fordi kun få vulkaner har
været i udbrud i disse år.
Ved vurderinger af klodens temperatur bør solens »opførsel«
tages med i betragtning. Den spiller en stor rolle for Jordens temperatur.
Solen »flimrer«, det vil sige, at den periodevis er svag og
periodevis mere klar og strålende. De første målinger af dette
»flimmer« blev foretaget den 4. april 1980, da en satellit, der
målte Solens stråler uden for Jordens atmosfære, målte et fald i strålingen
på 0,2 pct. De danske forskere Knud Lassen og Eigil Friis-Christensen har
opdaget en korrelation mellem solpletter og klimaskift. Disse opdagelser
påviser, at den svage opvarmning af atmosfæren gennem 1980'erne sandsynligvis
ikke skyldes svovludslip fra trafik og industri, men snarere solpletternes
skiftende varighed. Disse forskningsresultater understøttes bl.a. af
forskning foretaget af den amerikanske dr. John Eddy fra det amerikanske NCAR
(National Center for Atmospheric Research). Han har påvist sammenhæng mellem
årtier med lav solpletaktivitet og kolde perioder og årtier med høj
solpletaktivitet med varme temperaturer på Jorden.
Flere videnskabsfolk, bl.a. amerikanerne Solow og Ellsaesser, peger på, at
opvarmningen kan være et udtryk for eftervirkningerne fra en periode med
usædvanlig nedkøling, den såkaldte »lille istid«, der forekom
omkring 1880. Når temperaturen ikke længere køles ned, vil den naturligt
stige igen.
Dertil kommer, at der optræder deciderede fejl i computermodellerne.
Indtil for nylig antoges det, at vand i luften opfører sig på samme måde,
hvad enten det forefindes i form af damp eller iskrystaller. Imidlertid viser
eksperimenter, at der er stor forskel på de to tilstande. Efter at det
officielle britiske meteorologiske institut korrigerede sin klimamodel for
dette forhold, aftog varmeudsvingene ved de forudsagte drivhuseffekter med
ca. 33 pct.
Klimamodellerne er primitive i forhold til den virkelighed, som de
forsøger at beskrive. Derfor mislykkes det for dem, når de »køres
baglæns«, at forudsige de nuværende klimaforhold.
Forskere, der i klimamodellerne har indprogrammeret klimaforholdene i
1880, har påvist, at modellerne beregner, at temperaturerne i dag skulle være
steget med 5 grader. Men de faktiske stigninger i løbet af det sidste
århundrede er højst 1 grad.
Sammenfattende kan det konkluderes, at de modstridende og fejlagtige
teorier om drivhuseffekt og klimaforandringer ikke giver sagligt grundlag for
at træffe politiske beslutninger, der ændrer vores leveform.
Helen Beim (S) Henrik Dam Kristensen (S) Martin Glerup (S) Lise
Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen (S) Pelle Voigt (SF) Gade
(SF) nfmd. Svend Aage Jensen (CD) Jens Jørgensen (KF) Rønholt (KF)
Peter Hansen-Nord (V) Filt Jensen (V) Bodil Thrane (V) Aage Brusgaard
(FP) fmd. Ebbe Lundgaard (RV) Glønborg (KRF)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1992 BSF 75 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING FOLKETINGSBESLUTNING OM RATIFIKATION AF DE FORENEDE NATIONERS RAMMEKONVENTION OM KLIMAÆNDRINGER Retsinformation · 27. april 1993
- Bekendtgørelse af FN's rammekonvention af 9. juni 1992 om klimaændringer (* 2) (* 3) Retsinformation · 28. september 1994
- Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer Retsinformation · 3. april 2002
- Bekendtgørelse af Kyoto-protokollen af 11. december 1997 til FN's rammekonvention om klimaændringer Retsinformation · 9. november 2005
- 94/69/EF: Rådets afgørelse af 15. december 1993 om indgåelse af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer EU-lovgivning · 15. december 1993
- Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne CO2-afgifterne på erhvervslivet og de dertil hørende tilbageføringsordninger og erstatte dem med regler om fælles gennemførelse, det såkaldte joint implementation Retsinformation · 12. november 1998