Bekendtgørelse af konvention af 29. april 1958 om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone. (* 13) (* 14)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af konvention af 29. april 1958
om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone. (* 13) (* 14)
I henhold til kgl. resolution af 9. juli 1968 har Danmark, efter at
folketinget den 9. april 1968 havde meddelt sit samtykke dertil, ratificeret
den i Geneve den 29. april 1958 undertegnede konvention om det ydre
territorialfarvand og den tilstødende zone. Konventionens ordlyd er som
følger (den kinesiske, russiske og spanske tekst er udeladt her):
KONVENTION
om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone
De i denne konvention deltagende stater er blevet enige om følgende:
1. Del
Ydre territorialfarvand
Afsnit I
Almindelige bestemmelser.
Artikel 1
1. En stats højhedsret omfatter, udover dens
landområde og dens indre territorialfarvand, et bælte af havet, der grænser
op til dens kyst, benævnt det ydre territorialfarvand.
2. Denne højhedsret udøves med forbehold af
bestemmelserne i disse artikler og andre folkeretlige regler.
Artikel 2
En kyststats højhedsret omfatter såvel luftrummet over det ydre
territorialfarvand som havbunden og undergrunden under dette farvand.
Afsnit II
Det ydre territorialfarvands grænser
Artikel 3
Medmindre andet er fastsat i disse artikler, er basislinien for måling af
det ydre territorialfarvands bredde normalt lavvandslinien langs kysten, som
angivet på søkort, udfærdiget i stor målestok og officielt anerkendt af
kyststaten.
Læs alt
Artikel 4
1. På steder, hvor kystlinien har dybe indskæringer og
indhak, eller hvor der umiddelbart uden for kysten ligger en bræmme af øer,
kan den basislinie, hvorfra det ydre territorialfarvands bredde måles, drages
ved at benytte den metode, der består i at forbinde passende punkter med
rette basislinier.
2. Sådanne basislinier må ikke drages på en sådan
måde, at de kendeligt afviger fra kystens almindelige retning, og de
havområder, der ligger inden for linierne, må være tilstrækkelig nært knyttet
til landområdet til at være undergivet reglerne for indre territorialfarvand.
3. Basislinier må ikke trækkes til og fra skær eller
grunde, der kun er tørre ved lavvande, medmindre der på disse er bygget
fyrtårne eller lignende installationer, der til stadighed ligger over
havoverfladen.
4. Når man i henhold til bestemmelserne i stk. 1 kan
benytte den metode, der består i at forbinde passende punkter med rette
basislinier, kan der ved fastsættelsen af de enkelte basislinier tages hensyn
til økonomiske interesser, der er særegne for det pågældende område, og hvis
tilstedeværelse og betydning klart fremgår af lang tids sædvane.
5. En stat er ikke berettiget til at anvende rette
basislinier på en sådan måde, at en anden stats ydre territorialfarvand
derved afskæres fra det åbne hav.
6. Kyststaten skal tydeligt angive rette basislinier
på søkort, som skal offentliggøres på behørig måde.
Artikel 5
1. Farvandet inden for basislinien for det ydre
territorialfarvand udgør en del af statens indre territorialfarvand.
2. Hvor fastlæggelsen af en ret basislinie i
overensstemmelse med artikel 4 medfører, at områder, der tidligere
betragtedes som en del af det ydre territorialfarvand eller af det åbne hav,
afgrænses som indre territorialfarvand, vil der i sådanne farvande bestå ret
til uskadelig gennemfart, som fastsat i artiklerne 14 til 23.
Artikel 6
Den ydre grænse for det ydre territorialfarvand er den linie, som i
ethvert punkt har en afstand fra det nærmeste punkt på basislinien svarende
til det ydre territorialfarvands bredde.
Artikel 7
1. Denne artikel vedrører alene bugter, hvis kyster
tilhører en enkelt stat.
2. I disse artikler forstås ved en bugt en tydelig
indskæring, der er så dyb i forhold til bredden ved mundingen, at dens
farvand er omsluttet af land, og at den udgør mere end blot en krumning af
kysten. En indskæring anses dog ikke for en bugt, medmindre dens areal er
lige så stort som, eller større end, arealet af en halvcirkel, hvis diameter
er en linie trukket tværs over indskæringens munding.
3. Ved opmåling udgør en indskærings areal det område,
der ligger mellem lavvandsmærket langs indskæringens kyst, og en linie
trukket til lavvandsmærkerne ved indskæringens naturlige munding. Hvor en
indskæring på grund af forekomsten af øer har mere end een munding skal
halvcirklen tegnes på en linie, hvis længde er lig den samlede længde af
linierne tværs over de enkelte mundinger. Øer beliggende inde i en indskæring
skal medregnes, som om de udgjorde en del af indskæringens vandområde.
4. Hvis afstanden mellem lavvandsmærkerne ved en bugts
naturlige munding ikke overstiger fireogtyve sømil, kan en linie trækkes
mellem disse to lavvandsmærker, og det derved indesluttede farvand vil være
at anse som indre territorialfarvand.
5. Hvor afstanden mellem lavvandsmærkerne ved en bugts
naturlige munding overstiger fireogtyve sømil, skal en ret basislinie på
fireogtyve sømil trækkes inde i bugten på en sådan måde, at den indeslutter
et så stort vandområde, som det er muligt med en linie af denne længde.
6. Foranstående bestemmelser finder ikke anvendelse på
såkaldte »historiske« bugter, og ejheller i tilfælde hvor rette
basislinier anvendes i overensstemmelse med artikel 4.
Artikel 8
Ved afgrænsningen af det ydre territorialfarvand anses de yderste faste
havneinstallationer, der udgør en integrerende del af et havneanlæg, for en
del af kysten.
Artikel 9
Ankerpladser, som regelmæssigt benyttes til lastning, losning og opankring
af skibe, og som ellers ville være beliggende helt eller delvis uden for det
ydre territorialfarvands ydergrænse, henregnes til det ydre
territorialfarvand. Kyststaten skal tydeligt afmærke sådanne ankerpladser og
angive dem tilligemed deres grænser på søkort, som skal offentliggøres på
behørig måde.
Artikel 10
1. En ø er et af naturen dannet landområde, som er
omgivet af vand, og som ikke overskylles ved højvande.
2. En ø's ydre territorialfarvand beregnes i
overensstemmelse med bestemmelserne i disse artikler.
Artikel 11
1. En lavvandsgrund er et af naturen dannet
landområde, som omgives af og ligger over vandet ved lavvande, men
overskylles ved højvande. Hvor en lavvandsgrund helt eller delvis er
beliggende således, at afstanden fra fastlandet eller fra en ø, ikke
overstiger det ydre territorialfarvands bredde, kan den pågældende
lavvandsgrunds lavvandsmærke benyttes som basislinie ved måling af det ydre
territorialfarvands bredde.
2. Når en lavvandsgrund i sin helhed ligger i større
afstand end det ydre territorialfarvands bredde fra fastlandet eller en ø,
har den pågældende lavvandsgrund intet selvstændigt territorialfarvand.
Artikel 12
1. Hvor to staters kyster ligger overfor eller grænser
op til hinanden, har ingen af staterne ret til - medmindre der foreligger
anden aftale mellem dem - at udvide sit ydre territorialfarvand udover den
midterlinie, som i ethvert punkt ligger lige langt fra de nærmeste punkter på
de basislinier, hvorfra bredden af de to landes ydre territorialfarvand
måles. Bestemmelserne i dette stykke finder dog ikke anvendelse, når
historiske rettigheder eller andre særlige omstændigheder nødvendiggør en
afgrænsning af de to staters ydre territorialfarvand, på en måde som afviger
fra nærværende bestemmelse.
2. Hvor to stater ligger overfor eller grænser op til
hinanden, skal grænselinien mellem deres ydre territorialfarvand indtegnes på
søkort udfærdiget i stor målestok og officielt anerkendt af kyststaterne.
Artikel 13
Hvis en flod løber direkte ud i havet, er basislinien en ret linie trukket
over flodmundingen mellem punkter på breddernes lavvandslinier.
Afsnit III.
Ret til uskadelig gennemfart
Underafsnit A.
Bestemmelser gældende for alle skibe
Artikel 14
1. Med forbehold af bestemmelserne i disse artikler
nyder skibe fra alle stater, uanset om de er kyststater eller ej, ret til
uskadelig; gennemfart gennem det ydre territorialfarvand.
2. Gennemfart betyder sejlads gennem det ydre
territorialfarvand enten med henblik på gennemsejling af dette havområde uden
at sejle ind i det indre territorialfarvand eller med henblik på at fortsætte
ind i det indre territorialfarvand eller at sejle mod det åbne hav fra det
indre territorialfarvand.
3. Gennemfart omfatter standsning og ankring, dog kun
i det omfang dette sker i forbindelse med almindelig sejlads eller
nødvendiggøres af force majeure eller nød.
4. Gennemfart er uskadelig, i det omfang den ikke er
til skade for kyststatens fred, orden eller sikkerhed. Sådan gennemfart skal
finde sted i overensstemmelse med disse artikler og andre folkeretlige
regler.
5. Fremmede fiskefartøjers gennemfart betragtes ikke
som uskadelig, såfremt fartøjerne ikke overholder sådanne love og
bestemmelser, som kyststaten måtte udstede og bekendtgøre for at forhindre
disse fartøjer i at drive fiskeri i det ydre territorialfarvand.
6. Undervandsbåde skal sejle på overfladen og føre
deres flag.
Artikel 15
1. Kyststaten må ikke lægge hindringer i vejen for
uskadelig gennemfart gennem det ydre territorialfarvand.
2. Kyststaten skal på behørig vis udsende meddelelse
om enhver fare, som den har kendskab til, vedrørende sejladsen i det ydre
territorialfarvand.
Artikel 16
1. Kyststaten er berettiget til på sit ydre
territorialfarvand at træffe de nødvendige foranstaltninger til at hindre
gennemfart, som ikke er uskadelig.
2. Over for skibe på vej til indre territorialfarvand
har kyststaten ligeledes ret til at træffe de nødvendige foranstaltninger til
at hindre enhver overtrædelse af de bestemmelser, som gælder for skibes
adgang til sådant farvand.
3. Med forbehold af bestemmelserne i stk. 4 er
kyststaten berettiget til uden forskelsbehandling af fremmede skibe indbyrdes
i nærmere bestemte områder af dets ydre territorialfarvand midlertidigt at
ophæve fremmede skibes ret til uskadelig gennemfart, såfremt en sådan
ophævelse er af afgørende betydning for kyststatens sikkerhed. En sådan
midlertidig ophævelse træder først i kraft, når den er blevet behørigt
offentliggjort.
4. Der må ikke foretages midlertidig ophævelse af
fremmede skibes ret til uskadelig gennemfart gennem stræder, der benyttes til
international sejlads mellem en del af det åbne hav og en anden del af det
åbne hav eller en fremmed stats ydre territorialfarvand.
Artikel 17
Fremmede skibe, som benytter retten til uskadelig gennemfart, skal
overholde de love og forskrifter, som kyststaten har fremsat i
overensstemmelse med disse artikler og andre folkeretlige regler, og især
love og forskrifter vedrørende transport og sejlads.
Underafsnit B.
Bestemmelser gældende for handelsskibe
Artikel 18
1. Der må ikke afkræves fremmede skibe nogen afgift,
som alene er begrundet i deres gennemfart gennem det ydre territorialfarvand.
2. Der kan alene afkræves fremmede skibe, som passerer
gennem det ydre territorialfarvand, afgifter til betaling af bestemte
tjenester ydet det pågældende skib. Disse afgifter skal afkræves uden
forskelsbehandling.
Artikel 19
1. Kyststatens strafferetlige myndighed bør ikke på
fremmede skibe, der passerer det ydre territorialfarvand, udøves for at
anholde en person eller foretage politimæssig undersøgelse i forbindelse med
en forbrydelse begået om bord på skibet under dets gennemfart, undtagen i
følgende tilfælde:
(a) hvis forbrydelsens følger berører kyststaten; eller
(b) hvis forbrydelsen er en sådan, at den forstyrrer opretholdelsen af ro
og orden i landet eller ordenen i det ydre territorialfarvand; eller
(c) hvis skibets kaptajn eller konsulen for det land, hvis flag skibet
fører, har anmodet de lokale myndigheder om bistand, eller
(d) hvis det er nødvendigt til bekæmpelse af ulovlig handel med
narkotika.
2. Ovenstående bestemmelser berører ikke kyststatens
ret til at tage ethvert skridt hjemlet ved dens love med henblik på
anholdelse eller politimæssig undersøgelse om bord på et fremmed skib, som er
på vej igennem det ydre territorialfarvand efter at have forladt det indre
territorialfarvand.
3. I de i nærværende artikels stk. 1 og 2 omhandlede
tilfælde skal kyststaten på kaptajnens begæring underrette flagstatens
konsulære myndighed, før der træffes nogen foranstaltning, og lette
forbindelsen mellem denne myndighed og skibets besætning. I nødstilfælde kan
sådan underretning gives samtidig med iværksættelsen af de pågældende
foranstaltninger.
4. Ved overvejelsen af, hvorvidt og på hvilken måde en
anholdelse vil være at foretage, skal de lokale myndigheder tage behørigt
hensyn til søfartens interesser.
5. Kyststaten må ikke om bord på et fremmed skib, som
passerer det ydre territorialfarvand, træffe nogen foranstaltning til at
anholde en person eller foretage politimæssig undersøgelse i forbindelse med
en forbrydelse, begået før skibet sejlede ind i det ydre territorialfarvand,
såfremt skibet undervejs fra fremmed havn alene passerer gennem det ydre
territorialfarvand uden at indsejle i det indre territorialfarvand.
Artikel 20
1. Kyststaten bør ikke standse eller omdirigere et
fremmed skib, som passerer det ydre territorialfarvand, med henblik på at
udøve civil retsmyndighed over for en person om bord på skibet.
2. Kyststaten må ikke gøre udlæg eller arrest i skibet
til fremme af civilt søgsmål, medmindre dette vedrører forpligtelser, som
skibet har påtaget eller pådraget sig under eller med henblik på dets rejse
gennem kyststatens farvand.
3. Bestemmelserne i foregående stykke indebærer ikke
nogen indskrænkning i kyststatens ret til i medfør af sine love at gøre udlæg
eller foretage arrest i et fremmed skib for derved at fremme et civilt
søgsmål, når skibet ligger stille i det ydre territorialfarvand eller
passerer dette efter at have forladt det indre territorialfarvand.
Underafsnit C.
Bestemmelser gældende for statsskibe, bortset fra krigsskibe
Artikel 21
Bestemmelserne i underafsnit A og B finder tillige anvendelse på
statsskibe, som benyttes i kommercielt øjemed.
Artikel 22.
1. Bestemmelserne i underafsnit A og i artikel 18
finder anvendelse på statsskibe, som benyttes i ikke-kommercielt øjemed.
2. Med de undtagelser, som indeholdes i de i
foranstående stykke omhandlede bestemmelser, berører disse artikler ikke de
immuniteter, som sådanne skibe nyder i henhold til disse artikler eller andre
folkeretlige regler.
Underafsnit D.
Bestemmelse gældende for krigsskibe
Artikel 23
Hvis et krigsskib ikke overholder kyststatens forskrifter for gennemfart
gennem det ydre territorialfarvand og undlader at efterkomme en anmodning om
overholdelse af disse, som rettes til skibet, kan kyststaten forlange, at
krigsskibet forlader det ydre territorialfarvand.
II.Del
Tilstødende zone
Artikel 24
1. I en zone af det åbne hav, som støder op til en
kyststats ydre territorialfarvand, er denne berettiget til at udøve den
fornødne kontrol med henblik på:
(a) at forhindre, at dens told-, afgifts-, indvandrings- eller
sundhedsforskrifter overtrædes på dens territorium eller ydre
territorialfarvand;
(b) at straffe overtrædelse af ovennævnte forskrifter begået på dens
territorium eller ydre territorialfarvand.
2. Den tilstødende zone må ikke udvides ud over 12
sømil fra den basislinie, hvorfra bredden af det ydre territorialfarvand
måles.
3. Hvor to staters kyster ligger overfor eller grænser
op til hinanden, er ingen af de to stater berettiget til - medmindre der
foreligger anden aftale mellem dem - at udvide sin tilstødende zone ud over
den midterlinie, som i ethvert punkt ligger lige langt fra de nærmeste
punkter på de basislinier, hvorfra bredden af de to staters ydre
territorialfarvand måles.
III.Del
Afsluttende artikler
Artikel 25
Bestemmelserne i denne konvention berører ikke allerede gældende
konventioner eller mellemfolkelige overenskomster for så vidt angår de deri
deltagende stater.
Artikel 26
Denne konvention står indtil den 31. oktober 1958 åben for undertegnelse
af alle stater, der er medlemmer af De forenede Nationer eller af en af
særorganisationerne, og af enhver anden stat, som af De forenede Nationers
generalforsamling indbydes til at deltage i konventionen.
Artikel 27
Denne konvention skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal
deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.
Artikel 28
Denne konvention står åben for tiltrædelse af enhver stat, som falder ind
under en af de i artikel 26 nævnte kategorier. Tiltrædelsesinstrumenterne
skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.
Artikel 29
1. Denne konvention træder i kraft på den tredivte dag
efter datoen for deponeringen af det toogtyvende ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationers generalsekretær.
2. For enhver stat, som ratificerer eller tiltræder
konventionen efter deponeringen af det toogtyvende ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft på den tredivte dag efter
den pågældende stats deponering af sit ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument.
Artikel 30
1. Efter udløbet af en periode på fem år fra
konventionens ikrafttrædelsesdato kan anmodning om revision af denne
konvention til enhver tid fremsættes af enhver deltager ved skriftlig
henvendelse til De forenede Nationers generalsekretær.
2. De forenede Nationers generalforsamling træffer
beslutning om, hvorvidt og i bekræftende fald hvilke skridt der skal tages i
anledning af en sådan anmodning.
Artikel 31
De forenede Nationers generalsekretær skal underrette alle De forenede
Nationers medlemsstater samt de øvrige i artikel 26 omhandlede stater:
(a) om undertegnelser af denne konvention og om deponering af
ratifikations eller tiltrædelsesinstrumenter i overensstemmelse med
artiklerne 26, 27 og 28;
(b) om konventionens ikrafttrædelsesdato i overensstemmelse med artikel
29;
(c) om anmodninger om revision i overensstemmelse med artikel 30.
Artikel 32
Denne konventions originaleksemplar, hvis engelske, franske, kinesiske,
russiske og spanske tekst er af lige gyldighed, skal deponeres hos De
forenede Nationers generalsekretær, som skal fremsende bekræftede genparter
til samtlige de i artikel 26 omhandlede stater.
Til bekræftelse heraf har de nedenfor anførte befuldmægtigede, som
behørigt er bemyndiget dertil af deres respektive regeringer, undertegnet
nærværende konvention.
Udfærdiget i Geneve den niogtyvende dag i april
nittenhundredeotteoghalvtreds.
For Afghanistan: A.R. Pazhwak
(den 30. oktober 1958)
For Amerikas forenede Stater:
Arthur H. Dean
(den 15. september 1958)
For Argentina: A. Lescure
For Australien: E. Ronald Walker
(den 30. oktober 1958)
For Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik:
K. Kiselev (* 1)
(den 30. oktober 1958)
For Bolivia: M. Tamayo
(den 17. oktober 1958)
For Bulgarien: Dr. Voutov (* 2)
(den 31. oktober 1958)
For Canada: George A. Drew
For Ceylon: C. Corea
(den 30. oktober 1958)
For Colombia: Juan Uribe Holguin (* 3)
Josee Joaquin Caicedo Castilla
For Costa Rica: Raul Trejos Flores
For Cuba: F.V. Garcia Amador
For Danmark: Max Sørensen, T. Oldenburg
For Den dominikanske Republik:
A. Alvarez Aybar
For Finland: G.A. Gripenberg
(den 27. oktober 1958)
For Ghana: Richard Quarshie
K.B. Asante
For Guatemala: L. Aycinena Salazar
For Haiti: Rigal
For Iran: Dr.A. Martine-Daftary (* 4)
(den 28. maj 1958)
For Irland: Frank Aiken
(den 2. oktober 1958)
For Island: H.G. Andersen
For Israel: Shabtai Rosenne
For Jugoslavien; under forbehold af ratifikation: Milan Bartos,
V. Popovic
For Republikken Kina (Formosa) (* 5):
Liu Chieh, Yu-chi Hsueh
For Liberia: Rocheforte L. Weeks
(den 27. maj 1958)
For Kongeriget Nederlandene:
C. Schurmann
(den 31. oktober 1958)
For Nepal: Rishikesh Shaha
For New Zealand: Foss Shanahan
(den 29. oktober 1958)
For Pakistan: Aly Khan
(den 31. oktober 1958)
For Panama: Carlos Sucre C.
(den 2. maj 1958)
For Pavestolen: P. Demeur
(den 30. april 1958)
For Portugal; under forbehold af ratifikation:
Vasco Vieira Garin
(den 28. oktober 1958)
For Rumænien: M. Magheru (* 6)
(den 31. oktober 1958)
For Schweiz: F. Schnyder
(den 22. oktober 1958)
For De socialistiske Sovjetrepublikkers Union:
V. Zorin (* 7)
(den 30. oktober 1958)
For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland:
Pierson Dixon
(den 9. september 1958)
For Thailand: Luang Chakrapani
Srisilvisuddhi
For Tjekkoslovakiet: Karel Kurka (* 8)
(den 30. oktober 1958)
For Tunesien: Mongi Slim (* 9)
(den 30. oktober 1958)
For Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik:
L.Palamarchuk (* 10)
(den 30. oktober 1958)
For Ungarn: Dr.Szita Janos (* 11)
(den 31. oktober 1958)
For Uruguay: Carlos Carbajal
H.Martinez Montero
For Venezuela: Carlos Sosa Rodriguez (* 12)
(den 30. oktober 1958)
For Østrig: Dr.Franz Matsch
(den 27. oktober 1958)
Konventionen trådte i kraft den 10. september 1964.
Danmarks ratifikationsinstrument blev den 26. september 1968 deponeret hos
De forenede Nationers generalsekretær. For Danmarks vedkommende trådte
konventionen herefter i henhold til artikel 11, stk. 2 i kraft den 26.
oktober 1968.
Foruden Danmark har følgende stater deponeret deres ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrumenter:
Amerikas forenede Stater, Australien, Den bjelorussiske socialistiske
Sovjetrepublik, Bulgarien, Cambodja, Den dominikanske Republik, Finland,
Haiti, Israel, Italien, Jamaica, Japan, Jugoslavien, Madagascar, Malawi,
Malaysia, Malta, Mexico, Nederlandene, Nigeria, Portugal, Rumænien, Schweiz,
Senegal, Sierra Leone, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Det
forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den sydafrikanske Republik,
Thailand, Tjekkoslovakiet, Trinidad og Tobago, Uganda, Den ukrainske
socialistiske Sovjetrepublik, Ungarn og Venezuela.
Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik, Bulgarien, Rumænien, De
socialistiske Sovjetrepublikkers Union og Den ukrainske socialistiske
Sovjetrepublik har ved deponeringen af deres ratifikationsinstrumenter
opretholdt de ved undertegnelsen tagne forbehold med hensyn til artiklerne 20
og 23.
Italien har ved deponeringen af sit tiltrædelsesinstrument forbeholdt sig
foruden de af artikel 24, stk. 1 flydende rettigheder at udøve opsyn inden
for det område af havet, der ligger inden for 12 sømil fra kysten med henblik
på at forhindre og straffe krænkelser af dets toldforskrifter, hvor sådanne
krænkelser end måtte finde sted i dette område af havet.
Mexico har ved deponeringen af sit tiltrædelsesinstrument taget forbehold
med hensyn til artikel 21 i den udstrækning, den refererer sig til artikel
19, stk. 1, 2 og 3 og artikel 20, stk. 2 og 3.
Storbritannien har ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument
erklæret, at ratifikationen af denne konvention ikke vedrører de britiske
protektorater i Den persiske Golf.
Tjekkoslovakiet har ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument
opretholdt de ved undertegnelsen tagne forbehold med hensyn til artikel 14,
artikel 21, jfr. artiklerne 19 og 20, og artikel 23.
Ungarn har ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument opretholdt de
ved undertegnelsen tagne forbehold med hensyn til artiklerne 14, 21 og 23.
Venezuela har ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument taget
forbehold med hensyn til artikel 12 og artikel 24, stk. 2 og 3.
Danmark har samtidig med deponeringen af sit ratifikationsinstrument rejst
indsigelse mod følgende forbehold:
Tjekkoslovakiet og Ungarns forbehold med hensyn til artikel 14; Tunesiens
forbehold med hensyn til artikel 16, stk. 4; Tjekkoslovakiets forbehold med
hensyn til artikel 19; Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepubliks,
Bulgariens, Rumæniens, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union,
Tjekkoslovakiets og Den ukrainske socialistiske Sovjetrepubliks forbehold med
hensyn til artikel 20 samt Mexicos, Tjekkoslovakiets og Ungarns forbehold med
hensyn til artikel 21.
Udenrigsministeriet, den 14. maj 1969.
Poul Hartling.
Officielle noter
(* 1) Forbehold: Til art. 20: Den bjelorussiske socialistiske
Sovjetrepubliks regering er af den opfattelse, at statsskibe, der befinder
sig i fremmed territorialfarvand, nyder immunitet, og at de i denne artikel
omhandlede forholdsregler derfor alene med flagstatens indforståelse vil
kunne bringes i anvendelse på sådanne skibe.
Til art. 23: (Underafsnit D. Bestemmelse gældende for krigsskibe) - Den
bjelorussiske socialistiske Sovjetrepubliks regering er af den opfattelse, at
kyststaten har ret til at fastsætte regler for meddelelse af tilladelse til
fremmede krigsskibes fart gennem dens territorialfarvand.
(* 2) Forbehold: Til art. 20: Folkerepublikken Bulgariens regering er af
den opfattelse, at statsskibe, der finder sig i fremmed farvand, nyder
immunitet, og at de i denne artikel omhandlede forholdsregler derfor alene
med flagstatens indforståelse vil kunne bringes i anvendelse på sådanne
skibe. Til art. 23: (Underafsnit D. Bestemmelse gældende for krigsskibe)
-Folkerepublikken Bulgariens regering er af den opfattelse, at kyststaten har
ret til at fastsætte regler for meddelelse af tilladelse til fremmede
krigsskibes fart gennem dens territorialfarvand.
(* 3) Erklæring: For så vidt angår konventionen om det ydre
territorialfarvand og den tilstødende zone erklærer Colombias delegation, at
der i henhold til artikel 98 i Colombias forfatning kræves tilladelse fra
senatet til fremmede troppers passage gennem colombiansk område, og at der
analogt hermed også kræves en sådan tilladelse til fremmede krigsskibes
gennemfart gennem Colombias territorialfarvand.
(* 4) Forbehold: Ved undertegnelsen af konventionen om det ydre
territorialfarvand og den tilstødende zone tager jeg følgende forbehold:
artikel 14: Irans regering fastholder sin i kompetenceoverskridelse
begrundede indsigelse, som Irans delegation gav udtryk for på det 12.
plenarmøde den 25. april 1958 under konferencen om retsordenen på havet, mod
de af konferencens 5. udvalg foreslåede artikler, som delvis er indarbejdet i
denne konventions artikel 14.
Irans regering forbeholder sig følgelig alle rettigheder med hensyn til
indholdet af denne artikel for så vidt den berører lande uden kyster.
(* 5) Ikke anerkendt af Danmark.
(* 6) Forbehold: Til art. 20: Folkerepublikken Rumæniens regering er af
den opfattelse, at statsskibe nyder immunitet i fremmed territorialfarvand,
og at de i nærværende artikel forudsete foranstaltninger ikke kan finde
anvendelse på sådanne skibe uden flagstatens indforståelse.
Til art. 23: Folkerepublikken Rumæniens regering er af den opfattelse, at
kyststaten har ret til at bestemme, at fremmede krigsskibes gennemfart gennem
dens territorialfarvand betinges af dens forudgående tilladelse.
(* 7) Forbehold: Til art. 20: De socialistiske Sovjetrepublikkers Unions
regering er af den opfattelse, at statsskibe, der befinder sig i fremmed
territorialfarvand, nyder immunitet, og at de forholdsregler, der er fastsat
i denne artikel, derfor alene med flagstatens indforståelse vil kunne bringes
i anvendelse på sådanne skibe.
Til art. 23: (Underafsnit D. Bestemmelse gældende for krigsskibe) - De
socialistiske Sovjetrepublikkers Unions regering er af den opfattelse, at
kyststaten har ret til at fastsætte regler for meddelelse af tilladelse til
fremmede krigsskibes gennemfart gennem dens territorialfarvand.
(* 8) Forbehold: Til art. 14 og 23: I betragtning af, at konferencen ikke
vedtog en særlig artikel vedrørende krigsskibes gennemfart gennem fremmede
staters territorialfarvand, anser Den tjekkoslovakiske Republiks regering det
for nødvendigt at understrege, at artiklerne 14 og 23 på ingen måde vil kunne
fortolkes således, at der dermed er skabt ret for fremmede krigsskibes
uskadelige gennemfart gennem territorialfarvand.
Til art. 21: Den tjekkoslovakiske Republiks regering er af den opfattelse,
at alle statsskibe uden forskel nyder immunitet i henhold til gældende
folkeret, og den er derfor ikke enig i, at konventionens artikel 19 og 20
finder anvendelse på statsskibe, som benyttes i kommercielt øjemed.
(* 9) Forbehold: Den tunesiske Republiks regering anser sig ikke for
bundet af de i denne konventions artikel 16, stk. 4 indeholdte bestemmelser.
(* 10) Forbehold: Til art. 20: Den ukrainske socialistiske Sovjetrepubliks
regering er af den opfattelse, at statsskibe, der befinder sig i fremmed
territorialfarvand, nyder immunitet, og at de i denne artikel omhandlede
forholdsregler derfor alene med flagstatens indforståelse vil kunne bringes i
anvendelse på sådanne skibe.
Til art. 23: (Underafsnit D. Bestemmelse gældende for krigsskibe) - Den
ukrainske socialistiske Sovjetrepubliks regering er af den opfattelse, at
kyststaten har ret til at fastsætte regler for meddelelse af tilladelse til
fremmede krigsskibes gennemfart gennem dens territorialfarvand.
(* 11) Forbehold: art. 14 og 23: Den ungarske Folkerepubliks regering er
af den opfattelse, at kyststaten har ret til at gøre krigsskibes gennemfart
gennem dens territorialfarvand betinget af forudgående tilladelse.
Art. 21: Den ungarske Folkerepubliks regering er af den opfattelse, at de
i konventionens 1. del, afsnit III underafsnit B indeholdte regler i
almindelighed ikke kan finde anvendelse på statsskibe som benyttes i
kommercielt øjemed, for så vidt disse regler griber ind i de immuniteter, som
alle statsskibe i henhold til folkeretten nyder på fremmed
territorialfarvand, hvad enten der er tale om handels- eller andre skibe.
Følgelig kan bestemmelserne i underafsnit B, der begrænser immuniteterne for
statsskibe, som benyttes i kommercielt øjemed kun finde anvendelse, såfremt
den stat, hvis flag skibet fører, er indforstået dermed.
(* 12) Ved undertegnelsen af denne konvention erklærer republikken
Venezuela for så vidt angår artikel 12 at der findes særlige omstændigheder,
der må tages i betragtning i følgende områder: Pariabugten og de områder, der
grænser op dertil; området mellem Venezuelas kyst og øen Aruba samt
Venezuelabugten.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af konvention af 29. april 1958 om det åbne hav (* 12) (* 13) Retsinformation · 18. september 1969
- Bekendtgørelse af konvention af 29. april 1958 om fiskeri på det åbne hav og bevarelse af dets levende rigdomskilder. (* 2) (* 3) Retsinformation · 18. september 1969
- Bekendtgørelse af traktat af 11 februar 1971 om forbud mod anbringelse af kernevåben og andre masseødelæggelsesvåben på havbunden og i dens undergrund. (* 2) Retsinformation · 22. oktober 1976
- Bekendtgørelse af konvention om Den kontinentale Sokkel. (* 1) (* 2) Retsinformation · 26. august 1963
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 29. april 1958 om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone. Retsinformation · 16. juli 1975
- Bekendtgørelse af valgfri protokol af 29. april 1958 vedrørende tvungen bilæggelse af tvister angående fortolkningen eller anvendelsen af konventionerne af 29. april 1958 om retsordenen på havet. Retsinformation · 18. september 1969