Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af konvention af 29. april 1958 om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone. (* 13) (* 14)

BKI nr 50 af 14/05/1969Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet18. september 1969

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af konvention af 29. april 1958

om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone. (* 13) (* 14)

I henhold til kgl. resolution af 9. juli 1968 har Danmark, efter at

folketinget den 9. april 1968 havde meddelt sit samtykke dertil, ratificeret

den i Geneve den 29. april 1958 undertegnede konvention om det ydre

territorialfarvand og den tilstødende zone. Konventionens ordlyd er som

følger (den kinesiske, russiske og spanske tekst er udeladt her):

KONVENTION

om det ydre territorialfarvand og den tilstødende zone

De i denne konvention deltagende stater er blevet enige om følgende:

1. Del

Ydre territorialfarvand

Afsnit I

Almindelige bestemmelser.

Artikel 1

1. En stats højhedsret omfatter, udover dens

landområde og dens indre territorialfarvand, et bælte af havet, der grænser

op til dens kyst, benævnt det ydre territorialfarvand.

2. Denne højhedsret udøves med forbehold af

bestemmelserne i disse artikler og andre folkeretlige regler.

Artikel 2

En kyststats højhedsret omfatter såvel luftrummet over det ydre

territorialfarvand som havbunden og undergrunden under dette farvand.

Afsnit II

Det ydre territorialfarvands grænser

Artikel 3

Medmindre andet er fastsat i disse artikler, er basislinien for måling af

det ydre territorialfarvands bredde normalt lavvandslinien langs kysten, som

angivet på søkort, udfærdiget i stor målestok og officielt anerkendt af

kyststaten.

Læs alt

Artikel 4

1. På steder, hvor kystlinien har dybe indskæringer og

indhak, eller hvor der umiddelbart uden for kysten ligger en bræmme af øer,

kan den basislinie, hvorfra det ydre territorialfarvands bredde måles, drages

ved at benytte den metode, der består i at forbinde passende punkter med

rette basislinier.

2. Sådanne basislinier må ikke drages på en sådan

måde, at de kendeligt afviger fra kystens almindelige retning, og de

havområder, der ligger inden for linierne, må være tilstrækkelig nært knyttet

til landområdet til at være undergivet reglerne for indre territorialfarvand.

3. Basislinier må ikke trækkes til og fra skær eller

grunde, der kun er tørre ved lavvande, medmindre der på disse er bygget

fyrtårne eller lignende installationer, der til stadighed ligger over

havoverfladen.

4. Når man i henhold til bestemmelserne i stk. 1 kan

benytte den metode, der består i at forbinde passende punkter med rette

basislinier, kan der ved fastsættelsen af de enkelte basislinier tages hensyn

til økonomiske interesser, der er særegne for det pågældende område, og hvis

tilstedeværelse og betydning klart fremgår af lang tids sædvane.

5. En stat er ikke berettiget til at anvende rette

basislinier på en sådan måde, at en anden stats ydre territorialfarvand

derved afskæres fra det åbne hav.

6. Kyststaten skal tydeligt angive rette basislinier

på søkort, som skal offentliggøres på behørig måde.

Artikel 5

1. Farvandet inden for basislinien for det ydre

territorialfarvand udgør en del af statens indre territorialfarvand.

2. Hvor fastlæggelsen af en ret basislinie i

overensstemmelse med artikel 4 medfører, at områder, der tidligere

betragtedes som en del af det ydre territorialfarvand eller af det åbne hav,

afgrænses som indre territorialfarvand, vil der i sådanne farvande bestå ret

til uskadelig gennemfart, som fastsat i artiklerne 14 til 23.

Artikel 6

Den ydre grænse for det ydre territorialfarvand er den linie, som i

ethvert punkt har en afstand fra det nærmeste punkt på basislinien svarende

til det ydre territorialfarvands bredde.

Artikel 7

1. Denne artikel vedrører alene bugter, hvis kyster

tilhører en enkelt stat.

2. I disse artikler forstås ved en bugt en tydelig

indskæring, der er så dyb i forhold til bredden ved mundingen, at dens

farvand er omsluttet af land, og at den udgør mere end blot en krumning af

kysten. En indskæring anses dog ikke for en bugt, medmindre dens areal er

lige så stort som, eller større end, arealet af en halvcirkel, hvis diameter

er en linie trukket tværs over indskæringens munding.

3. Ved opmåling udgør en indskærings areal det område,

der ligger mellem lavvandsmærket langs indskæringens kyst, og en linie

trukket til lavvandsmærkerne ved indskæringens naturlige munding. Hvor en

indskæring på grund af forekomsten af øer har mere end een munding skal

halvcirklen tegnes på en linie, hvis længde er lig den samlede længde af

linierne tværs over de enkelte mundinger. Øer beliggende inde i en indskæring

skal medregnes, som om de udgjorde en del af indskæringens vandområde.

4. Hvis afstanden mellem lavvandsmærkerne ved en bugts

naturlige munding ikke overstiger fireogtyve sømil, kan en linie trækkes

mellem disse to lavvandsmærker, og det derved indesluttede farvand vil være

at anse som indre territorialfarvand.

5. Hvor afstanden mellem lavvandsmærkerne ved en bugts

naturlige munding overstiger fireogtyve sømil, skal en ret basislinie på

fireogtyve sømil trækkes inde i bugten på en sådan måde, at den indeslutter

et så stort vandområde, som det er muligt med en linie af denne længde.

6. Foranstående bestemmelser finder ikke anvendelse på

såkaldte »historiske« bugter, og ejheller i tilfælde hvor rette

basislinier anvendes i overensstemmelse med artikel 4.

Artikel 8

Ved afgrænsningen af det ydre territorialfarvand anses de yderste faste

havneinstallationer, der udgør en integrerende del af et havneanlæg, for en

del af kysten.

Artikel 9

Ankerpladser, som regelmæssigt benyttes til lastning, losning og opankring

af skibe, og som ellers ville være beliggende helt eller delvis uden for det

ydre territorialfarvands ydergrænse, henregnes til det ydre

territorialfarvand. Kyststaten skal tydeligt afmærke sådanne ankerpladser og

angive dem tilligemed deres grænser på søkort, som skal offentliggøres på

behørig måde.

Artikel 10

1. En ø er et af naturen dannet landområde, som er

omgivet af vand, og som ikke overskylles ved højvande.

2. En ø's ydre territorialfarvand beregnes i

overensstemmelse med bestemmelserne i disse artikler.

Artikel 11

1. En lavvandsgrund er et af naturen dannet

landområde, som omgives af og ligger over vandet ved lavvande, men

overskylles ved højvande. Hvor en lavvandsgrund helt eller delvis er

beliggende således, at afstanden fra fastlandet eller fra en ø, ikke

overstiger det ydre territorialfarvands bredde, kan den pågældende

lavvandsgrunds lavvandsmærke benyttes som basislinie ved måling af det ydre

territorialfarvands bredde.

2. Når en lavvandsgrund i sin helhed ligger i større

afstand end det ydre territorialfarvands bredde fra fastlandet eller en ø,

har den pågældende lavvandsgrund intet selvstændigt territorialfarvand.

Artikel 12

1. Hvor to staters kyster ligger overfor eller grænser

op til hinanden, har ingen af staterne ret til - medmindre der foreligger

anden aftale mellem dem - at udvide sit ydre territorialfarvand udover den

midterlinie, som i ethvert punkt ligger lige langt fra de nærmeste punkter på

de basislinier, hvorfra bredden af de to landes ydre territorialfarvand

måles. Bestemmelserne i dette stykke finder dog ikke anvendelse, når

historiske rettigheder eller andre særlige omstændigheder nødvendiggør en

afgrænsning af de to staters ydre territorialfarvand, på en måde som afviger

fra nærværende bestemmelse.

2. Hvor to stater ligger overfor eller grænser op til

hinanden, skal grænselinien mellem deres ydre territorialfarvand indtegnes på

søkort udfærdiget i stor målestok og officielt anerkendt af kyststaterne.

Artikel 13

Hvis en flod løber direkte ud i havet, er basislinien en ret linie trukket

over flodmundingen mellem punkter på breddernes lavvandslinier.

Afsnit III.

Ret til uskadelig gennemfart

Underafsnit A.

Bestemmelser gældende for alle skibe

Artikel 14

1. Med forbehold af bestemmelserne i disse artikler

nyder skibe fra alle stater, uanset om de er kyststater eller ej, ret til

uskadelig; gennemfart gennem det ydre territorialfarvand.

2. Gennemfart betyder sejlads gennem det ydre

territorialfarvand enten med henblik på gennemsejling af dette havområde uden

at sejle ind i det indre territorialfarvand eller med henblik på at fortsætte

ind i det indre territorialfarvand eller at sejle mod det åbne hav fra det

indre territorialfarvand.

3. Gennemfart omfatter standsning og ankring, dog kun

i det omfang dette sker i forbindelse med almindelig sejlads eller

nødvendiggøres af force majeure eller nød.

4. Gennemfart er uskadelig, i det omfang den ikke er

til skade for kyststatens fred, orden eller sikkerhed. Sådan gennemfart skal

finde sted i overensstemmelse med disse artikler og andre folkeretlige

regler.

5. Fremmede fiskefartøjers gennemfart betragtes ikke

som uskadelig, såfremt fartøjerne ikke overholder sådanne love og

bestemmelser, som kyststaten måtte udstede og bekendtgøre for at forhindre

disse fartøjer i at drive fiskeri i det ydre territorialfarvand.

6. Undervandsbåde skal sejle på overfladen og føre

deres flag.

Artikel 15

1. Kyststaten må ikke lægge hindringer i vejen for

uskadelig gennemfart gennem det ydre territorialfarvand.

2. Kyststaten skal på behørig vis udsende meddelelse

om enhver fare, som den har kendskab til, vedrørende sejladsen i det ydre

territorialfarvand.

Artikel 16

1. Kyststaten er berettiget til på sit ydre

territorialfarvand at træffe de nødvendige foranstaltninger til at hindre

gennemfart, som ikke er uskadelig.

2. Over for skibe på vej til indre territorialfarvand

har kyststaten ligeledes ret til at træffe de nødvendige foranstaltninger til

at hindre enhver overtrædelse af de bestemmelser, som gælder for skibes

adgang til sådant farvand.

3. Med forbehold af bestemmelserne i stk. 4 er

kyststaten berettiget til uden forskelsbehandling af fremmede skibe indbyrdes

i nærmere bestemte områder af dets ydre territorialfarvand midlertidigt at

ophæve fremmede skibes ret til uskadelig gennemfart, såfremt en sådan

ophævelse er af afgørende betydning for kyststatens sikkerhed. En sådan

midlertidig ophævelse træder først i kraft, når den er blevet behørigt

offentliggjort.

4. Der må ikke foretages midlertidig ophævelse af

fremmede skibes ret til uskadelig gennemfart gennem stræder, der benyttes til

international sejlads mellem en del af det åbne hav og en anden del af det

åbne hav eller en fremmed stats ydre territorialfarvand.

Artikel 17

Fremmede skibe, som benytter retten til uskadelig gennemfart, skal

overholde de love og forskrifter, som kyststaten har fremsat i

overensstemmelse med disse artikler og andre folkeretlige regler, og især

love og forskrifter vedrørende transport og sejlads.

Underafsnit B.

Bestemmelser gældende for handelsskibe

Artikel 18

1. Der må ikke afkræves fremmede skibe nogen afgift,

som alene er begrundet i deres gennemfart gennem det ydre territorialfarvand.

2. Der kan alene afkræves fremmede skibe, som passerer

gennem det ydre territorialfarvand, afgifter til betaling af bestemte

tjenester ydet det pågældende skib. Disse afgifter skal afkræves uden

forskelsbehandling.

Artikel 19

1. Kyststatens strafferetlige myndighed bør ikke på

fremmede skibe, der passerer det ydre territorialfarvand, udøves for at

anholde en person eller foretage politimæssig undersøgelse i forbindelse med

en forbrydelse begået om bord på skibet under dets gennemfart, undtagen i

følgende tilfælde:

(a) hvis forbrydelsens følger berører kyststaten; eller

(b) hvis forbrydelsen er en sådan, at den forstyrrer opretholdelsen af ro

og orden i landet eller ordenen i det ydre territorialfarvand; eller

(c) hvis skibets kaptajn eller konsulen for det land, hvis flag skibet

fører, har anmodet de lokale myndigheder om bistand, eller

(d) hvis det er nødvendigt til bekæmpelse af ulovlig handel med

narkotika.

2. Ovenstående bestemmelser berører ikke kyststatens

ret til at tage ethvert skridt hjemlet ved dens love med henblik på

anholdelse eller politimæssig undersøgelse om bord på et fremmed skib, som er

på vej igennem det ydre territorialfarvand efter at have forladt det indre

territorialfarvand.

3. I de i nærværende artikels stk. 1 og 2 omhandlede

tilfælde skal kyststaten på kaptajnens begæring underrette flagstatens

konsulære myndighed, før der træffes nogen foranstaltning, og lette

forbindelsen mellem denne myndighed og skibets besætning. I nødstilfælde kan

sådan underretning gives samtidig med iværksættelsen af de pågældende

foranstaltninger.

4. Ved overvejelsen af, hvorvidt og på hvilken måde en

anholdelse vil være at foretage, skal de lokale myndigheder tage behørigt

hensyn til søfartens interesser.

5. Kyststaten må ikke om bord på et fremmed skib, som

passerer det ydre territorialfarvand, træffe nogen foranstaltning til at

anholde en person eller foretage politimæssig undersøgelse i forbindelse med

en forbrydelse, begået før skibet sejlede ind i det ydre territorialfarvand,

såfremt skibet undervejs fra fremmed havn alene passerer gennem det ydre

territorialfarvand uden at indsejle i det indre territorialfarvand.

Artikel 20

1. Kyststaten bør ikke standse eller omdirigere et

fremmed skib, som passerer det ydre territorialfarvand, med henblik på at

udøve civil retsmyndighed over for en person om bord på skibet.

2. Kyststaten må ikke gøre udlæg eller arrest i skibet

til fremme af civilt søgsmål, medmindre dette vedrører forpligtelser, som

skibet har påtaget eller pådraget sig under eller med henblik på dets rejse

gennem kyststatens farvand.

3. Bestemmelserne i foregående stykke indebærer ikke

nogen indskrænkning i kyststatens ret til i medfør af sine love at gøre udlæg

eller foretage arrest i et fremmed skib for derved at fremme et civilt

søgsmål, når skibet ligger stille i det ydre territorialfarvand eller

passerer dette efter at have forladt det indre territorialfarvand.

Underafsnit C.

Bestemmelser gældende for statsskibe, bortset fra krigsskibe

Artikel 21

Bestemmelserne i underafsnit A og B finder tillige anvendelse på

statsskibe, som benyttes i kommercielt øjemed.

Artikel 22.

1. Bestemmelserne i underafsnit A og i artikel 18

finder anvendelse på statsskibe, som benyttes i ikke-kommercielt øjemed.

2. Med de undtagelser, som indeholdes i de i

foranstående stykke omhandlede bestemmelser, berører disse artikler ikke de

immuniteter, som sådanne skibe nyder i henhold til disse artikler eller andre

folkeretlige regler.

Underafsnit D.

Bestemmelse gældende for krigsskibe

Artikel 23

Hvis et krigsskib ikke overholder kyststatens forskrifter for gennemfart

gennem det ydre territorialfarvand og undlader at efterkomme en anmodning om

overholdelse af disse, som rettes til skibet, kan kyststaten forlange, at

krigsskibet forlader det ydre territorialfarvand.

II.Del

Tilstødende zone

Artikel 24

1. I en zone af det åbne hav, som støder op til en

kyststats ydre territorialfarvand, er denne berettiget til at udøve den

fornødne kontrol med henblik på:

(a) at forhindre, at dens told-, afgifts-, indvandrings- eller

sundhedsforskrifter overtrædes på dens territorium eller ydre

territorialfarvand;

(b) at straffe overtrædelse af ovennævnte forskrifter begået på dens

territorium eller ydre territorialfarvand.

2. Den tilstødende zone må ikke udvides ud over 12

sømil fra den basislinie, hvorfra bredden af det ydre territorialfarvand

måles.

3. Hvor to staters kyster ligger overfor eller grænser

op til hinanden, er ingen af de to stater berettiget til - medmindre der

foreligger anden aftale mellem dem - at udvide sin tilstødende zone ud over

den midterlinie, som i ethvert punkt ligger lige langt fra de nærmeste

punkter på de basislinier, hvorfra bredden af de to staters ydre

territorialfarvand måles.

III.Del

Afsluttende artikler

Artikel 25

Bestemmelserne i denne konvention berører ikke allerede gældende

konventioner eller mellemfolkelige overenskomster for så vidt angår de deri

deltagende stater.

Artikel 26

Denne konvention står indtil den 31. oktober 1958 åben for undertegnelse

af alle stater, der er medlemmer af De forenede Nationer eller af en af

særorganisationerne, og af enhver anden stat, som af De forenede Nationers

generalforsamling indbydes til at deltage i konventionen.

Artikel 27

Denne konvention skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal

deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 28

Denne konvention står åben for tiltrædelse af enhver stat, som falder ind

under en af de i artikel 26 nævnte kategorier. Tiltrædelsesinstrumenterne

skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 29

1. Denne konvention træder i kraft på den tredivte dag

efter datoen for deponeringen af det toogtyvende ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationers generalsekretær.

2. For enhver stat, som ratificerer eller tiltræder

konventionen efter deponeringen af det toogtyvende ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft på den tredivte dag efter

den pågældende stats deponering af sit ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrument.

Artikel 30

1. Efter udløbet af en periode på fem år fra

konventionens ikrafttrædelsesdato kan anmodning om revision af denne

konvention til enhver tid fremsættes af enhver deltager ved skriftlig

henvendelse til De forenede Nationers generalsekretær.

2. De forenede Nationers generalforsamling træffer

beslutning om, hvorvidt og i bekræftende fald hvilke skridt der skal tages i

anledning af en sådan anmodning.

Artikel 31

De forenede Nationers generalsekretær skal underrette alle De forenede

Nationers medlemsstater samt de øvrige i artikel 26 omhandlede stater:

(a) om undertegnelser af denne konvention og om deponering af

ratifikations eller tiltrædelsesinstrumenter i overensstemmelse med

artiklerne 26, 27 og 28;

(b) om konventionens ikrafttrædelsesdato i overensstemmelse med artikel

29;

(c) om anmodninger om revision i overensstemmelse med artikel 30.

Artikel 32

Denne konventions originaleksemplar, hvis engelske, franske, kinesiske,

russiske og spanske tekst er af lige gyldighed, skal deponeres hos De

forenede Nationers generalsekretær, som skal fremsende bekræftede genparter

til samtlige de i artikel 26 omhandlede stater.

Til bekræftelse heraf har de nedenfor anførte befuldmægtigede, som

behørigt er bemyndiget dertil af deres respektive regeringer, undertegnet

nærværende konvention.

Udfærdiget i Geneve den niogtyvende dag i april

nittenhundredeotteoghalvtreds.

For Afghanistan: A.R. Pazhwak

(den 30. oktober 1958)

For Amerikas forenede Stater:

Arthur H. Dean

(den 15. september 1958)

For Argentina: A. Lescure

For Australien: E. Ronald Walker

(den 30. oktober 1958)

For Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik:

K. Kiselev (* 1)

(den 30. oktober 1958)

For Bolivia: M. Tamayo

(den 17. oktober 1958)

For Bulgarien: Dr. Voutov (* 2)

(den 31. oktober 1958)

For Canada: George A. Drew

For Ceylon: C. Corea

(den 30. oktober 1958)

For Colombia: Juan Uribe Holguin (* 3)

Josee Joaquin Caicedo Castilla

For Costa Rica: Raul Trejos Flores

For Cuba: F.V. Garcia Amador

For Danmark: Max Sørensen, T. Oldenburg

For Den dominikanske Republik:

A. Alvarez Aybar

For Finland: G.A. Gripenberg

(den 27. oktober 1958)

For Ghana: Richard Quarshie

K.B. Asante

For Guatemala: L. Aycinena Salazar

For Haiti: Rigal

For Iran: Dr.A. Martine-Daftary (* 4)

(den 28. maj 1958)

For Irland: Frank Aiken

(den 2. oktober 1958)

For Island: H.G. Andersen

For Israel: Shabtai Rosenne

For Jugoslavien; under forbehold af ratifikation: Milan Bartos,

V. Popovic

For Republikken Kina (Formosa) (* 5):

Liu Chieh, Yu-chi Hsueh

For Liberia: Rocheforte L. Weeks

(den 27. maj 1958)

For Kongeriget Nederlandene:

C. Schurmann

(den 31. oktober 1958)

For Nepal: Rishikesh Shaha

For New Zealand: Foss Shanahan

(den 29. oktober 1958)

For Pakistan: Aly Khan

(den 31. oktober 1958)

For Panama: Carlos Sucre C.

(den 2. maj 1958)

For Pavestolen: P. Demeur

(den 30. april 1958)

For Portugal; under forbehold af ratifikation:

Vasco Vieira Garin

(den 28. oktober 1958)

For Rumænien: M. Magheru (* 6)

(den 31. oktober 1958)

For Schweiz: F. Schnyder

(den 22. oktober 1958)

For De socialistiske Sovjetrepublikkers Union:

V. Zorin (* 7)

(den 30. oktober 1958)

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland:

Pierson Dixon

(den 9. september 1958)

For Thailand: Luang Chakrapani

Srisilvisuddhi

For Tjekkoslovakiet: Karel Kurka (* 8)

(den 30. oktober 1958)

For Tunesien: Mongi Slim (* 9)

(den 30. oktober 1958)

For Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik:

L.Palamarchuk (* 10)

(den 30. oktober 1958)

For Ungarn: Dr.Szita Janos (* 11)

(den 31. oktober 1958)

For Uruguay: Carlos Carbajal

H.Martinez Montero

For Venezuela: Carlos Sosa Rodriguez (* 12)

(den 30. oktober 1958)

For Østrig: Dr.Franz Matsch

(den 27. oktober 1958)

Konventionen trådte i kraft den 10. september 1964.

Danmarks ratifikationsinstrument blev den 26. september 1968 deponeret hos

De forenede Nationers generalsekretær. For Danmarks vedkommende trådte

konventionen herefter i henhold til artikel 11, stk. 2 i kraft den 26.

oktober 1968.

Foruden Danmark har følgende stater deponeret deres ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrumenter:

Amerikas forenede Stater, Australien, Den bjelorussiske socialistiske

Sovjetrepublik, Bulgarien, Cambodja, Den dominikanske Republik, Finland,

Haiti, Israel, Italien, Jamaica, Japan, Jugoslavien, Madagascar, Malawi,

Malaysia, Malta, Mexico, Nederlandene, Nigeria, Portugal, Rumænien, Schweiz,

Senegal, Sierra Leone, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Det

forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den sydafrikanske Republik,

Thailand, Tjekkoslovakiet, Trinidad og Tobago, Uganda, Den ukrainske

socialistiske Sovjetrepublik, Ungarn og Venezuela.

Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik, Bulgarien, Rumænien, De

socialistiske Sovjetrepublikkers Union og Den ukrainske socialistiske

Sovjetrepublik har ved deponeringen af deres ratifikationsinstrumenter

opretholdt de ved undertegnelsen tagne forbehold med hensyn til artiklerne 20

og 23.

Italien har ved deponeringen af sit tiltrædelsesinstrument forbeholdt sig

foruden de af artikel 24, stk. 1 flydende rettigheder at udøve opsyn inden

for det område af havet, der ligger inden for 12 sømil fra kysten med henblik

på at forhindre og straffe krænkelser af dets toldforskrifter, hvor sådanne

krænkelser end måtte finde sted i dette område af havet.

Mexico har ved deponeringen af sit tiltrædelsesinstrument taget forbehold

med hensyn til artikel 21 i den udstrækning, den refererer sig til artikel

19, stk. 1, 2 og 3 og artikel 20, stk. 2 og 3.

Storbritannien har ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument

erklæret, at ratifikationen af denne konvention ikke vedrører de britiske

protektorater i Den persiske Golf.

Tjekkoslovakiet har ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument

opretholdt de ved undertegnelsen tagne forbehold med hensyn til artikel 14,

artikel 21, jfr. artiklerne 19 og 20, og artikel 23.

Ungarn har ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument opretholdt de

ved undertegnelsen tagne forbehold med hensyn til artiklerne 14, 21 og 23.

Venezuela har ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument taget

forbehold med hensyn til artikel 12 og artikel 24, stk. 2 og 3.

Danmark har samtidig med deponeringen af sit ratifikationsinstrument rejst

indsigelse mod følgende forbehold:

Tjekkoslovakiet og Ungarns forbehold med hensyn til artikel 14; Tunesiens

forbehold med hensyn til artikel 16, stk. 4; Tjekkoslovakiets forbehold med

hensyn til artikel 19; Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepubliks,

Bulgariens, Rumæniens, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union,

Tjekkoslovakiets og Den ukrainske socialistiske Sovjetrepubliks forbehold med

hensyn til artikel 20 samt Mexicos, Tjekkoslovakiets og Ungarns forbehold med

hensyn til artikel 21.

Udenrigsministeriet, den 14. maj 1969.

Poul Hartling.

Officielle noter

(* 1) Forbehold: Til art. 20: Den bjelorussiske socialistiske

Sovjetrepubliks regering er af den opfattelse, at statsskibe, der befinder

sig i fremmed territorialfarvand, nyder immunitet, og at de i denne artikel

omhandlede forholdsregler derfor alene med flagstatens indforståelse vil

kunne bringes i anvendelse på sådanne skibe.

Til art. 23: (Underafsnit D. Bestemmelse gældende for krigsskibe) - Den

bjelorussiske socialistiske Sovjetrepubliks regering er af den opfattelse, at

kyststaten har ret til at fastsætte regler for meddelelse af tilladelse til

fremmede krigsskibes fart gennem dens territorialfarvand.

(* 2) Forbehold: Til art. 20: Folkerepublikken Bulgariens regering er af

den opfattelse, at statsskibe, der finder sig i fremmed farvand, nyder

immunitet, og at de i denne artikel omhandlede forholdsregler derfor alene

med flagstatens indforståelse vil kunne bringes i anvendelse på sådanne

skibe. Til art. 23: (Underafsnit D. Bestemmelse gældende for krigsskibe)

-Folkerepublikken Bulgariens regering er af den opfattelse, at kyststaten har

ret til at fastsætte regler for meddelelse af tilladelse til fremmede

krigsskibes fart gennem dens territorialfarvand.

(* 3) Erklæring: For så vidt angår konventionen om det ydre

territorialfarvand og den tilstødende zone erklærer Colombias delegation, at

der i henhold til artikel 98 i Colombias forfatning kræves tilladelse fra

senatet til fremmede troppers passage gennem colombiansk område, og at der

analogt hermed også kræves en sådan tilladelse til fremmede krigsskibes

gennemfart gennem Colombias territorialfarvand.

(* 4) Forbehold: Ved undertegnelsen af konventionen om det ydre

territorialfarvand og den tilstødende zone tager jeg følgende forbehold:

artikel 14: Irans regering fastholder sin i kompetenceoverskridelse

begrundede indsigelse, som Irans delegation gav udtryk for på det 12.

plenarmøde den 25. april 1958 under konferencen om retsordenen på havet, mod

de af konferencens 5. udvalg foreslåede artikler, som delvis er indarbejdet i

denne konventions artikel 14.

Irans regering forbeholder sig følgelig alle rettigheder med hensyn til

indholdet af denne artikel for så vidt den berører lande uden kyster.

(* 5) Ikke anerkendt af Danmark.

(* 6) Forbehold: Til art. 20: Folkerepublikken Rumæniens regering er af

den opfattelse, at statsskibe nyder immunitet i fremmed territorialfarvand,

og at de i nærværende artikel forudsete foranstaltninger ikke kan finde

anvendelse på sådanne skibe uden flagstatens indforståelse.

Til art. 23: Folkerepublikken Rumæniens regering er af den opfattelse, at

kyststaten har ret til at bestemme, at fremmede krigsskibes gennemfart gennem

dens territorialfarvand betinges af dens forudgående tilladelse.

(* 7) Forbehold: Til art. 20: De socialistiske Sovjetrepublikkers Unions

regering er af den opfattelse, at statsskibe, der befinder sig i fremmed

territorialfarvand, nyder immunitet, og at de forholdsregler, der er fastsat

i denne artikel, derfor alene med flagstatens indforståelse vil kunne bringes

i anvendelse på sådanne skibe.

Til art. 23: (Underafsnit D. Bestemmelse gældende for krigsskibe) - De

socialistiske Sovjetrepublikkers Unions regering er af den opfattelse, at

kyststaten har ret til at fastsætte regler for meddelelse af tilladelse til

fremmede krigsskibes gennemfart gennem dens territorialfarvand.

(* 8) Forbehold: Til art. 14 og 23: I betragtning af, at konferencen ikke

vedtog en særlig artikel vedrørende krigsskibes gennemfart gennem fremmede

staters territorialfarvand, anser Den tjekkoslovakiske Republiks regering det

for nødvendigt at understrege, at artiklerne 14 og 23 på ingen måde vil kunne

fortolkes således, at der dermed er skabt ret for fremmede krigsskibes

uskadelige gennemfart gennem territorialfarvand.

Til art. 21: Den tjekkoslovakiske Republiks regering er af den opfattelse,

at alle statsskibe uden forskel nyder immunitet i henhold til gældende

folkeret, og den er derfor ikke enig i, at konventionens artikel 19 og 20

finder anvendelse på statsskibe, som benyttes i kommercielt øjemed.

(* 9) Forbehold: Den tunesiske Republiks regering anser sig ikke for

bundet af de i denne konventions artikel 16, stk. 4 indeholdte bestemmelser.

(* 10) Forbehold: Til art. 20: Den ukrainske socialistiske Sovjetrepubliks

regering er af den opfattelse, at statsskibe, der befinder sig i fremmed

territorialfarvand, nyder immunitet, og at de i denne artikel omhandlede

forholdsregler derfor alene med flagstatens indforståelse vil kunne bringes i

anvendelse på sådanne skibe.

Til art. 23: (Underafsnit D. Bestemmelse gældende for krigsskibe) - Den

ukrainske socialistiske Sovjetrepubliks regering er af den opfattelse, at

kyststaten har ret til at fastsætte regler for meddelelse af tilladelse til

fremmede krigsskibes gennemfart gennem dens territorialfarvand.

(* 11) Forbehold: art. 14 og 23: Den ungarske Folkerepubliks regering er

af den opfattelse, at kyststaten har ret til at gøre krigsskibes gennemfart

gennem dens territorialfarvand betinget af forudgående tilladelse.

Art. 21: Den ungarske Folkerepubliks regering er af den opfattelse, at de

i konventionens 1. del, afsnit III underafsnit B indeholdte regler i

almindelighed ikke kan finde anvendelse på statsskibe som benyttes i

kommercielt øjemed, for så vidt disse regler griber ind i de immuniteter, som

alle statsskibe i henhold til folkeretten nyder på fremmed

territorialfarvand, hvad enten der er tale om handels- eller andre skibe.

Følgelig kan bestemmelserne i underafsnit B, der begrænser immuniteterne for

statsskibe, som benyttes i kommercielt øjemed kun finde anvendelse, såfremt

den stat, hvis flag skibet fører, er indforstået dermed.

(* 12) Ved undertegnelsen af denne konvention erklærer republikken

Venezuela for så vidt angår artikel 12 at der findes særlige omstændigheder,

der må tages i betragtning i følgende områder: Pariabugten og de områder, der

grænser op dertil; området mellem Venezuelas kyst og øen Aruba samt

Venezuelabugten.

Lignende dokumenter