Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Paris den 28. august 1952 undertegnede protokol om status for internationale militære hovedkvarterer oprettet i henhold til Den nordatlantiske Traktat. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i
Paris den 28. august 1952 undertegnede protokol om status for internationale
militære hovedkvarterer oprettet i henhold til Den nordatlantiske Traktat. (*
1)
Med hjemmel i lov nr. 143 af 29. april 1955 om gennemførelse af
overenskomst om retsstillingen for NATO-styrker og af protokol om NATOs
militære hovedkvarterer har Danmark ved kgl. resolution af 10. maj 1955
ratificeret den i Paris den 28. august 1952 undertegnede protokol om status
for internationale militære hovedkvarterer oprettet i henhold til Den
nordatlantiske Traktat.
Protokollen har følgende ordlyd:
PROTOKOL OM STATUS FOR INTERNATIONALE
MILITÆRE HOVEDKVARTERER OPRETTET I HENHOLD TIL
DEN NORDATLANTISKE TRAKTAT
Deltagerne i Den nordatlantiske Traktat, undertegnet i Washington den 4.
april 1949,
som tager i betragtning, at internationale militære hovedkvarterer kan
blive oprettet på deres territorier ved særaftale i henhold til Den
nordatlantiske Traktat, og
som ønsker at fastsætte status for sådanne hovedkvarterer og dertil
knyttet personel indenfor Den nordatlantiske Traktats område,
er blevet enige om nærværende protokol til den i London den 19. juni 1951
undertegnede overenskomst om status for deres styrker:
Artikel 1.
I nærværende protokol betyder udtrykket:
( a ) »overenskomsten« - den i London den 19. juni 1951
af deltagerne i Den nordatlantiske Traktat undertegnede overenskomst
vedrørende status for deres styrker;
( b ) »øverste hovedkvarter« - det øverste hovedkvarter
for de allierede styrker i Europa, hovedkvarteret for den allierede
Læs alt
øverstkommanderende i Atlanterhavsområdet og ethvert tilsvarende
internationalt militært hovedkvarter oprettet i henhold til Den
nordatlantiske Traktat;
( c ) »allieret hovedkvarter« - ethvert øverste
hovedkvarter og ethvert internationalt militært hovedkvarter, som er oprettet
i henhold til Den nordatlantiske Traktat og direkte underordnet et øverste
hovedkvarter;
( d ) »Det nordatlantiske Råd« - det i henhold til art. 9
i Den nordatlantiske Traktat oprettede råd eller ethvert af dets underordnede
organer, der er bemyndiget til at handle på dets vegne.
Artikel 2.
Under forbehold af de følgende bestemmelser i denne protokol skal
overenskomsten finde anvendelse på allierede hovedkvarterer oprettet på et
territorium indenfor Den nordatlantiske Traktats område tilhørende en
deltager i nærværende protokol og på sådanne hovedkvarterers militære og
civile personel samt deres pårørende - i det omfang de er omfattet af
definitionerne i denne protokols art. 3, stk. 1 ( a ), ( b ) og
( c ), - når dette personel befinder sig på sådant territorium i
forbindelse med udøvelsen af et tjenstligt hverv eller, forsåvidt angår
pårørende, et deres ægtefælle eller forældre påhvilende tjenstligt hverv.
Artikel 3.
1. Med henblik på overenskomstens anvendelse på et
allieret hovedkvarter skal udtrykkene »styrke«, »civilt
element« og »pårørende«, overalt hvor de forekommer i
overenskomsten have den nedenfor angivne betydning:
( a ) »styrke« betyder det personel, som er knyttet til
det allierede hovedkvarter, og som tilhører en af Den nordatlantiske Traktats
deltageres land-, sø- eller luftstridskræfter;
( b ) »civilt element« betyder det civile personel, som
ikke er statsløse personer eller statsborgere i et land, der ikke er deltager
i traktaten, og som ej heller er statsborgere i eller har sædvanlig bopæl i
modtagerlandet, og som (i) er knyttet til det allierede hovedkvarter og har
ansættelse ved et værn tilhørende en deltager i Den nordatlantiske Traktat,
eller (ii) tilhører visse af Det nordatlantiske Råd fastsatte kategorier af
civilt personel, som har ansættelse ved det allierede hovedkvarter;
( c ) »pårørende« betyder ægtefællen til et medlem af en
styrke eller af et civilt element, således som defineret i afsnit ( a
) og ( b ) i nærværende stykke, eller børn af et sådant medlem, der er
afhængige af underhold fra den pågældende.
2. Et allieret hovedkvarter skal anses som en styrke
forsåvidt angår overenskomstens artikler II, V, stk. 2, VII, stk. 10, IX,
stk. 2, 3, 4, 7 og 8 samt XIII.
Artikel 4.
De rettigheder og forpligtelser, som overenskomsten tillægger eller
pålægger afsenderlandet eller dets myndigheder med hensyn til dets styrker,
civile elementer eller disses pårørende, skal forsåvidt angår et allieret
hovedkvarter, dets personel og dettes pårørende, på hvilke overenskomsten i
overensstemmelse med nærværende protokols art. 2 finder anvendelse, tilkomme
eller pålægges vedkommende øverste hovedkvarter og dets undergivne
myndigheder med følgende undtagelser:
( a ) den ret til at udøve kriminel og disciplinær jurisdiktion,
som ved overenskomstens art. VII er tillagt afsenderlandets militære
myndigheder, tilkommer de militære myndigheder i det land, hvis militære
lovgivning den pågældende person eventuelt måtte være undergivet;
( b ) de forpligtelser, der i henhold til overenskomstens art. II,
III stk. 4, VII stk. 5 ( a ) og 6 ( a ), VIII stk. 9 og 10 samt
XIII er pålagt afsenderlandet eller dets myndigheder skal påhvile både det
allierede hovedkvarter og det land, om hvis værn eller dertil hørende
medlemmer eller funktionærer eller sådannes pårørende der er tale:
( c ) ved anvendelsen af overenskomstens art. III stk. 2 ( a
) og 5 samt art. XIV skal forsåvidt angår medlemmer af en styrke og deres
pårørende, det land, anses som afsenderland, hvis værn medlemmet tilhører
eller, forsavidt angår medlemmer af et civilt element og deres pårørende,
hvis værn medlemmet er ansat ved;
( d ) de forpligtelser, der i henhold til overenskomstens art. VIII
stk. 6 og 7 er pålagt afsenderlandet, skal påhvile det land, hvis værn den
person tilhører, som ved sin handling eller undladelse har givet anledning
til erstatningskravet, eller forsåvidt angår et medlem af et civilt element
det land, ved hvis værn han er ansat, eller såfremt et sådant land ikke
findes, det allierede hovedkvarter, som den pågældende tilhører.
Både det land, som forpligtelser måtte påhvile i henhold til dette stykke,
og vedkommende allierede hovedkvarter skal have et afsenderlands rettigheder
med hensyn til udnævnelse af en voldgiftsmand i henhold til artikel VIII stk.
8.
Artikel 5.
Ethvert medlem af et allieret hovedkvarter skal være i besiddelse af et af
hovedkvarteret udstedt personligt identitetskort forsynet med fotografi og
angivelse af fulde navn, fødselssted og -dato, nationalitet, rang eller grad,
eventuelt stamnummer samt gyldighedsperiode. Dette kort skal forevises på
forlangende.
Artikel 6.
1. De forpligtelser, der i henhold til overenskomstens
art. VIII er pålagt de kontraherende parter til at frafalde erstatningskrav,
skal påhvile både det allierede hovedkvarter og enhver i betragtning kommende
deltager i denne protokol.
2. Ved anvendelsen af overenskomstens art. VIII stk. 1
og 2 skal:
( a ) ejendom, der tilhører et allieret hovedkvarter eller en
deltager i denne protokol, og som anvendes af et allieret hovedkvarter, anses
som ejendom, der tilhører en kontraherende part og anvendes af dennes værn;
( b ) skade forvoldt af et medlem af en styrke eller et civilt
element - således som defineret i denne protokols art. 3 stk. 1 - eller af
enhver anden funktionær ved et allieret hovedkvarter, anses som skade
forvoldt af et medlem eller en funktionær tilhørende en kontraherende parts
værn;
( c ) bestemmelserne i overenskomstens art. VIII stk. 3 finde
anvendelse på et allieret hovedkvarter, der vil blive anset som
»kontraherende part« i nævnte stykkes forstand.
3. Erstatningskrav, på hvilke overenskomstens art.
VIII stk. 5 finder anvendelse, skal omfatte erstatningskrav (bortset fra
kontraktmæssige krav og krav, på hvilke nævnte artikels stk. 6 og 7 finder
anvendelse), der opstår som følge af handlinger eller undladelser, der må
tilskrives en funktionær ved et allieret hovedkvarter, eller som følge af
enhver anden handling, undladelse eller begivenhed, for hvilken et allieret
hovedkvarter er retlig ansvarlig, og som på modtagerlandets territorium
forvolder skade for trediemand, som ikke er deltager i denne protokol.
Artikel 7.
1. Den skattefritagelse, der i henhold til
overenskomstens art. X indrømmes medlemmer af en styrke eller et civilt
element med hensyn til lønninger og emolumenter, skal forsåvidt angår et
allieret hovedkvarters personel, således som defineret i denne protokols art.
3 stk. 1 ( a ) og ( b ) (i), finde anvendelse på lønninger og
emolumenter, der er udbetalt dem i deres egenskab af sådant personel af det
værn, de tilhører eller er ansat ved; dog skal nærværende stykke ikke fritage
noget sådant medlem eller funktionær for beskatning pålagt af det land, i
hvilket den pågældende er statsborger.
2. De af Det nordatlantiske Råd fastsatte kategorier
af funktionærer ved et allieret hovedkvarter skal fritages for beskatning af
de lønninger og emolumenter, som et allieret hovedkvarter udbetaler dem i
deres egenskab af sådanne funktionærer. Enhver deltager i nærværende protokol
kan imidlertid indgå en aftale med det allierede hovedkvarter, hvorefter en
sådan deltager ansætter og til det allierede hovedkvarter anviser alle de af
dens statsborgere (dog, såfremt den pågældende deltager ønsker det, med
undtagelse af sådanne, der ikke har sædvanlig bopæl indenfor dens
territorium), som skal gøre tjeneste ved det allierede hovedkvarters stab, og
af sine egne midler betaler lønninger og emolumenter til sådanne personer i
henhold til en af denne deltager fastsat skala.De således ydede lønninger og
emolumenter kan beskattes af den pågældende deltager, men skel fritages for
beskatning af enhver anden deltager. Såfremt en sådan aftale indgås af nogen
deltager i nærværende protokol og senere ændres eller bringes til ophør, skal
deltagerne i nærværende protokol ikke længere være forpligtet til i henhold
til første punktum i nærværende stykke at fritage deres statsborgere for
beskatning af de lønninger og emolumenter, der ydes dem.
Artikel 8.
1. For at lette allierede hovedkvarterers oprettelse,
opførelse, vedligeholdelse og drift skal disse hovedkvarterer i videst mulige
omfang fritages for afgifter og skatter, der berører udgifter, de afholder i
det fælles forsvars interesse, og som anvendes til hovedkvarterernes
tjenstlige formål og udelukkende kommer hovedkvartererne til gode, og enhver
deltager i nærværende protokol skal optage forhandlinger med de allierede
hovedkvarterer, der er oprettet på dets territorium, med henblik på at
afslutte en overenskomst til denne bestemmelses gennemførelse.
2. Et allieret hovedkvarter skel have de rettigheder,
der i henhold til overenskomstens art. XI indrømmes en styrke og på de samme
betingelser.
3. Bestemmelserne i overenskomstens art. XI stk. 5 og
6 skal ikke finde anvendelse på modtagerlandets statsborgere, medmindre
sådanne statsborgere hører under et værn tilhørende en anden deltager i denne
protokol.
4. Udtrykket »afgifter og skatter« i denne
artikel omfatter ikke betaling, som opkræves for ydede tjenester.
Artikel 9.
Forsåvidt Det nordatlantiske Råd ikke måtte træffe anden bestemmelse skal:
( a ) ethvert aktiv erhvervet for et allieret hovedkvarters
internationale midler afsat på dets kapitalbudget, og som hovedkvarteret ikke
længere behøver, realiseres i overensstemmelse med en af Det nordatlantiske
Råd godkendt ordning, og udbyttet skal fordeles imellem eller krediteres
deltagerne i Den nordatlantiske Traktat i det forhold, hvori de har ydet
bidrag til hovedkvarterets kapitaludgifter. Modtagerlandet skal have
fortrinsret til at erhverve fast ejendom, der således realiseres på dets
territorium, under forudsætning af, at det tilbyder vilkår, der ikke er
mindre fordelagtige end de vilkår, der er tilbudt af trediemand.
( b ) Grunde, bygninger eller faste installationer, der af
modtagerlandet er stillet til et allieret hovedkvarters rådighed uden
vederlag (eller kun for et nominelt vederlag), og som hovedkvarteret ikke
længere behøver, tilbagegives modtagerlandet, og enhver værdiforøgelse eller
-forringelse af den af modtagerlandet til rådighed stillede faste ejendom,
der skyldes hovedkvarterets brug deraf, skal fastsættes af Det nordatlantiske
Råd (under hensyntagen til modtagerlandets herhenhørende lovgivning) og
fordeles imellem, krediteres eller debiteres deltagerne i Den nordatlantiske
Traktat i det forhold, hvori de har ydet bidrag til hovedkvarterets
kapitaludgifter.
Artikel 10.
Ethvert øverste hovedkvarter er en juridisk person; det skal kunne indgå
kontrakter samt erhverve og afhænde ejendom. Modtagerlandet kan imidlertid
gøre udøvelsen af denne ret betinget af særaftaler mellem dette og det
øverste hovedkvarter eller et underordnet allieret hovedkvarter der handler
på det øverste hovedkvarters vegne.
Artikel 11.
1. Under forbehold af bestemmelserne i overenskomstens
artikel VIII kan et øverste hovedkvarter optræde som sagsøger eller sagsøgt i
retssager. Det kan imidlertid aftales mellem det øverste hovedkvarter eller
et af dette bemyndiget underordnet allieret hovedkvarter og et modtagerland,
at modtagerlandet skal handle på det øverste hovedkvarters vegne i retssager,
i hvilke hovedkvarteret er part ved modtagerlandets domstole.
2. Intet tvangsfuldbyrdelsesskridt eller
forholdsregler, der tilsigter beslaglæggelse af eller arrest i ejendom eller
midler, kan tages mod et allieret hovedkvarter undtagen forsåvidt angår de i
overenskomstens artikel VII stk. 6 ( a ) og artikel XIII omhandlede
formål.
Artikel 12.
1. Et allieret hovedkvarter kan af hensyn til
gennemførelsen af sit internationale budget besidde valuta af enhver art og
disponere over konti i en hvilkensomhelst valuta.
2. Deltagerne i nærværende protokol skal efter
anmodning fra et allieret hovedkvarter lette overførsler af et sådant
hovedkvarters midler fra et land til et andet og ombytning af enhver valuta,
som et allieret hovedkvarter besidder, til en hvilkensomhelst anden valuta,
når det er nødvendigt for at imødekomme et allieret hovedkvarters behov.
Artikel 13.
Et allieret hovedkvarters arkiv og andre officielle aktstykker, som
opbevares i lokaler, der anvendes af et sådant hovedkvarter, eller som
befinder sig hos et behørigt bemyndiget medlem af hovedkvarteret, skal være
ukrænkelige medmindre hovedkvarteret måtte have givet afkald på denne
immunitet. På modtagerlandets anmodning skal hovedkvarteret i nærværelse af
en repræsentant for dette land bekræfte dokumenternes natur for at fastslå,
om de er berettiget til immunitet i henhold til denne artikel.
Artikel 14.
1. Det nordatlantiske Råd kan beslutte, at nærværende
protokol eller overenskomsten helt eller delvis skal finde anvendelse på
ethvert i henhold til Den nordatlantiske Traktat oprettet internationalt
militært hovedkvarter eller international militær organisation (som ikke
omfattes af definitionerne i denne protokols artikel 1 ( b ) og (
c ).
2. Når Det europæiske Forsvarsfællesskab er oprettet,
kan nærværende protokol bringes til anvendelse på personel fra de europæiske
forsvarsstyrker tilknyttet et allieret hovedkvarter og på dette personels
pårørende fra det tidspunkt og på den måde, som Det nordatlantiske Råd måtte
bestemme.
Artikel 15.
Alle uoverensstemmelser mellem deltagerne i nærværende protokol eller
mellem sådanne deltagere og et allieret hovedkvarter vedrørende fortolkningen
eller anvendelsen af protokollen skal afgøres ved forhandling mellem de
uenige parter uden rekurs til nogen udenforstående myndighed. Med undtagelse
af de tilfælde, hvor der i nærværende protokol eller i overenskomsten
foreligger anden udtrykkelig bestemmelse, skal uoverensstemmelser, der ikke
kan afgøres ved direkte forhandling, henvises til Det nordatlantiske Råd.
Artikel 16.
1. Overenskomstens artikel XV samt artiklerne XVII til
XX skal finde anvendelse på nærværende protokol, som var de en uadskillelig
bestanddel heraf, men således at protokollen kan revideres, suspenderes,
ratificeres, tiltrædes, opsiges eller udvides i overensstemmelse med disse
bestemmelser uafhængigt af overenskomsten.
2. Nærværende protokol kan suppleres ved tosidig
overenskomst mellem modtagerlandet og et øverste hovedkvarter; et
modtagerlands myndigheder og et øverste hovedkvarter kan aftale, at de
forinden ratificering ad administrativ vej vil sætte de bestemmelser i
nærværende protokol eller i overenskomsten, som modtagerlandet har besluttet
at anvende, i kraft.
Til bekræftelse heraf har de nedenfor anførte befuldmægtigede underskrevet
nærværende protokol.
Udfærdiget i Paris den 28. august 1952 på engelsk og fransk, begge tekster
af lige gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal deponeres i Amerikas
forenede Staters regerings arkiver. Amerikas forenede Staters regering skal
tilstille bekræftede genparter heraf til alle lande, der har undertegnet
eller tiltrådt protokollen.
For Kongeriget Belgien:
ANDRE DE STAERCKE.
For Canada:
A. D. P. HEENEY.
For Kongeriget Danmark:
SANDAGER JEPPESEN.
For Amerikas forenede Stater:
WILLIAM H. DRAPER, JR.
For Frankrig:
HERVE ALPHAND.
For Kongeriget Grækenland:
P. PIPINELIS.
For Island:
GUNNLAUGUR PETURSSON.
For Italien:
A. ROSSI-LONGHI.
For Storhertugdømmet Luxembourg:
G. HEISBOURG.
For Kongeriget Norge:
S. CHR. SOMMERFELT.
For Kongeriget Nederlandene:
A. W. L. TJARDA VAN STARKENBORGH-STACHOUWER.
For Portugal:
H. CALDEIRA QUEIROZ.
For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irland:
FR. HOYER MILLAR.
For Tyrkiet:
TAHA CARIN.
Protokollen er ratificeret af nedennævnte lande. Den vedføjede dato
angiver dagen for deponeringen af ratifikationsinstrumentet:
Norge...............................................24. februar 1953
Island..............................................11. maj 1953
Amerikas forenede Stater............................24. juli 1953
Belgien.............................................11. marts 1954
Tyrkiet.............................................18. maj 1954
Nederlandene........................................22. juni 1954
Luxembourg..........................................23. juli 1954
Grækenland..........................................26. juli 1954
Frankrig............................................20. januar 1955
Danmark.............................................28. maj 1955.
Protokollen er, efter at det for dens ikrafttræden fornødne antal stater
den 11. marts 1954 havde deponeret deres ratifikationsinstrumenter, i medfør
af protokollens artikel 16 trådt i kraft mellem disse den 10. april 1954. For
de landes vedkommende, der ratificerer protokollen efter den 11. marts 1954,
træder denne i kraft 30 dage efter deponeringen af ratifikationsinstrumentet.
I forhold til Danmark er protokollen trådt i kraft den 27. juni 1955.
Udenrigsministeriet, den 11. august
1955.
H. C. Hansen.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om gennemførelse af overenskomst om retsstillingen for NATO-styrker og af protokol om NATO's militære hovedkvarterer Retsinformation · 13. januar 1999
- Bekendtgørelse om andre landes ratifikation af protokollen af 28. august 1952 om status for internationale militære hovedkvarterer oprettet i henhold til Den nordatlantiske Traktat. Retsinformation · 13. maj 1966
- Bekendtgørelse af overenskomst af 19. juni 1995 mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat og de øvrige deltagende stater i Partnerskab for Fred vedrørende status for deres styrker samt to tillægsprotokoller af 19. juni 1995 og 19. december 1997 Retsinformation · 20. december 2000
- Bekendtgørelse af overenskomst af 13. december 2001 mellem deltagerne i den Multinationale Stand-by Brigade på Højt Beredskab for FN-operationer vedrørende status for deres styrker Retsinformation · 12. februar 2003
- Bekendtgørelse af NATO-aftale af 19. oktober 1970 om videregivelse af tekniske oplysninger til forsvarsformål. (* 1) Retsinformation · 20. november 1973
- Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning til oprettelsen af et fælles dansk-tysk-polsk korps, Multinational Corps Northeast. Retsinformation · 25. februar 1999