Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning til oprettelsen af et fælles dansk-tysk-polsk korps, Multinational Corps Northeast.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 25. februar 1999 af forsvarsministeren
(Hans Hækkerup)
Forslag til folketingsbeslutning
om Danmarks tilslutning til oprettelsen af et fælles dansk-tysk-polsk
korps, Multinational Corps Northeast.
Folketinget giver sit samtykke til, at Danmark meddeler
Forbundsrepublikken Tyskland og Polen, at konventionen om oprettelse af et
fælles dansk-tysk-polsk korps, Multinational Corps Northeast, kan
tiltrædes.
Oversættelse
Konvention
Mellem
Regeringen i Kongeriget Danmark
Regeringen i Forbundsrepublikken Tyskland og Regeringen i Republikken
Polen
om
Multinational Corps Northeast
Regeringen i Kongeriget Danmark
Regeringen i Forbundsrepublikken Tyskland og
Regeringen i Republikken Polen -
har med henvisning til
Republikken Polens tiltrædelse af den Nordatlantiske Traktat af 4.
april 1949 som ændret 17. oktober 1951 og tiltrædelsen af aftalen
mellem medlemmerne af det nordatlantiske samarbejde om status for deres
styrker (NATO SOFA) af 19. juni 1951,
Memorandum of Understanding mellem landenes forsvarsministre af 17. august
1995,
Beslutningen truffet af deres forsvarsministre den 16. april 1998 om
etablering af Multinational Corps Northeast (herefter benævnt korpset)
-
Læs alt
aftalt følgende:
Artikel 1
Konventionens formål
1. Formålet med denne konvention er at definere
pligterne for de kontraherende parter, principperne for organisation og
samarbejde i korpset og status for dets hovedkvarter.
2. Implementeringsaftaler kan vedtages af
forsvarsminstrene.
Artikel 2
Definitioner
Følgende definitioner benyttes ved anvendelse af
denne konvention:
a) Korps. Alle elementer nævnt i konventionens artikel 4,
inklusive personel, materiel og varer, som de kontraherende parter har
bidraget med i samarbejdet om de fælles mål,
b) Hovedkvarter. Alle dele nævnt i konventionens artikel 4,
stk. 1, litra a og b, inklusive personel, materiel og varer, som de
kontraherende parter har bidraget med til samarbejdet om de fælles
mål,
c) Aftalen: Aftale om drift af Multinational Corps Northeast,
Artikel 3
Opgaver og formål
1. Inden for medlemmernes konstitutionelle rammer og i
overensstemmelse med FN Konventionens bestemmelser kan korpset efter
beslutning truffet af medlemmernes kompetente organer få til
opgave:
a) at planlægge og gennemføre fælles forsvarsopgaver
under artikel 5 i den Nordatlantiske Traktat,
b) at bidrage med dets hovedkvarter til multinationale
krisestyringsopgaver, herunder fredsstøttende operationer, evt. med
styrker, som er underordnet eller tilført korpset til disse
formål, f.eks. som Land Component Command i en Combined Joint Task
Force kontekst eller som en Force Command - inden for rammerne af FN, NATO
eller regionale ordninger i henhold til kapitel VIII i FN-Konventionen,
c) med dets hovedkvarter at planlægge, forberede og på
anmodning at føre kommando og kontrol med humanitære- og
redningsaktioner, herunder redningsaktioner som følge af
naturkatastrofer.
2. Korpset vil blive tilknyttet NATO og i denne forbindelse primært
tilknyttet enhedskommandoen Baltic Approaches (BALTAP)/Joint Headquarters
Northeast (JHQ Northeast) i forbindelse med fælles uddannelses- og
øvelsesformål. Det kan stilles til rådighed for andre
relevante organisationer på ad hoc basis efter beslutning truffet af de
kompetente nationale organer.
3. Nationale bidrag til korpset skal ligeledes være til
rådighed for nationale formål.
Artikel 4
Korpsets organisationsstruktur
1. Korpset vil bestå af
a) et multinationalt hovedkvarter, indeholdende korpsstaben, inklusive
en multinational Communications and Informations Systems Centre (CISC)
Platoon (deling) samt et hovedkvarterskompagni, som stilles af Polen,
b) et multinationalt Command Support Brigade hovedkvarter, som i
fredstidsorganisationen er integreret med et element i korpsstaben (G6);
og
c) nationale bidrag tilknyttet korpset, som det fremgår af
Aftalen, eller som er stillet til rådighed for korpset af de
kontraherende parter på ad hoc basis.
2. Korpset støttes af et kolokeret Air Operations Co-ordination
Center (AOCC) og en Maritime Liaison Cell (MLC).
3. Nationale bidrag til hovedkvarteret støttes af nationale
støtteelementer (NSE).
Artikel 5
Sprog
Engelsk vil være korpsets officielle
arbejdssprog.
Artikel 6
Juridisk status
1. NATO SOFA ens bestemmelser finder anvendelse i
hovedkvarteret og for dets militære og civile personel samt deres
familier. For så vidt angår korpsets personel og materiel,
suppleres NATO SOFA ens bestemmelser af denne konvention, men består i
øvrigt uændrede.
2. Med henblik på at anvende NATO SOFA ens bestemmelser i
hovedkvarteret skal udtrykkene »styrke«, »civilt element« og »familie«,
når de optræder i NATO SOFA en, forstås på
følgende måde:
a) »styrke« betyder personel tilknyttet hovedkvarteret, som
tilhører en kontraherende parts land-, sø- eller
luftforsvarsstyrker.
b) »civilt element« betyder civilt personel, som ikke er
statsløse, som ikke er statsborgere i et land, der ikke er
kontraherende part, som ikke er statsborgere eller normalt bosiddende i den
modtagende stat, og som er tilknyttet hovedkvarteret og ansat i en
kontraherende stats forsvarsstyrker.
c) »familie« betyder ægtefælle til et medlem af en styrke
eller civilt element som defineret i dette stykkes litra a og b, eller et
barn af et sådant medlem, som er afhængig af det
pågældende medlem.
3. Hovedkvarteret skal betegnes som en styrke med henblik på
anvendelse af artikel II, artikel V, stk. 2, artikel VII, stk. 10,
artikel VIII, stk. 5, artikel IX, stk. 2, 3, 4, 7 og 8, og artikel
XIII i NATO SOFA en.
Artikel 7
Betaling af krav
Tredjeparters krav, der opstår som følge af
handlinger eller undladelser, der kan henføres til medlemmer af de
elementer af korpset, som er nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a,
(eksklusiv de elementer af hovedkvarterskompagniet, som er ansvarlige for
administration, vagt og tilsyn med kasernen) og stk. 1, litra b, som
ikke hidrører fra et kontraktsmæssigt forhold, som er sket i
forbindelse med disse medlemmers udøvelse af tjenstlig virksomhed
eller tjenstlig brug af materiel, og hvor der sker en skade, skal deles
ligeligt mellem de kontraherende parter og betales fra det multinationale
budget som defineret i artikel 10.
Artikel 8
Fritagelse for beskatning
1. Fritagelse for beskatning som foreskrevet i artikel X i
NATO SOFA en for medlemmer af en styrke eller et civilt element
vedrørende deres løn og ydelser skal finde anvendelse på
hovedkvarterets personel, for så vidt angår løn og
ydelser, der modtages som led i deres ansættelse ved de væbnede
styrker, som de tilhører, dog således at denne bestemmelse ikke
kan fritage for beskatning pålagt af afsenderstaten.
2. Med henblik på at lette etablering, byggeri, vedligeholdelse og
drift af hovedkvarteret skal skatter og afgifter for varer og tjenesteydelser
i relation hertil frafaldes i videst muligt omfang. Detaljer skal reguleres i
aftaler mellem hovedkvarteret og de kompetente polske myndigheder.
3. Varer og tjenesteydelser importeret af hovedkvarterets personel eller
deres familier til deres egen private fortæring eller brug skal
fritages for skatter og afgifter. Art og mængde af disse varer og
tjenesteydelser skal specificeres i aftaler mellem hovedkvarteret og de
kompetente polske myndigheder.
4. Varer og tjenesteydelser importeret af hovedkvarteret til brug for
hovedkvarteret eller salg i messer, kantiner eller barer i hovedkvarteret
skal fritages for skatter og afgifter. Art og mængde af disse varer og
tjenesteydelser skal specificeres i aftaler mellem hovedkvarteret og de
kompetente polske myndigheder.
5. Overskydende og brugt udstyr importeret eller anskaffet skattefrit af
hovedkvarteret må kun sælges eller stilles til rådighed for
andre brugere i overensstemmelse med relevante bestemmelser i
modtagerlandet.
6. Bestemmelserne i NATO SOFA ens artikel XI, stk. 5 og 6 finder ikke
anvendelse på statsborgere i modtagerstaten medmindre de
pågældende tilhører en af afsenderlandenes væbnede
styrker.
7. Udtrykket »skatter og afgifter« inkluderer ikke krav for udførte
tjenester.
Artikel 9
Konti
1. Hovedkvarteret må bruge enhver møntfod og
have konti i enhver møntfod for at kunne administrere det
multinationale budget.
2. De kontraherende parter skal lette overførelsen af midler til
hovedkvarteret fra et land til et andet og vekslingen fra en møntfod
til en anden, når dette er nødvendigt for hovedkvarteret.
3. Hovedkvarterets bankkonti kan undtages fra nationale valutareguleringer
og fra nødtiltag mod bankkonti i henhold til aftale herom
indgået mellem banken og hovedkvarteret.
Artikel 10
Det multinationale budget
1. Der skal være et fællesfinansieret budget
for elementerne af korpset som nævnt i stk 2. Omfanget og
finansieringen af korpsbudgettet skal aftales årligt af
forsvarsministrene i overensstemmelse med nationale bestemmelser.
2. De dele af korpset, som skal fællesfinansieres af de
kontraherende parter, er nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a,
(eksklusive de elementer af hovedkvarterskompagniet, som er ansvarlig for
administration, vagt og tilsyn med kasernen), stk. 1, litra b, og
artikel 2.
3. Principperne, som nedfældet i gældende NATO bestemmelser og
regulativer for administration og finansiel drift, finder anvendelse,
medmindre andet aftales.
4. Korpsbudgettet skal revideres årligt af medlemmernes kompetente
nationale revisionsmyndigheder på rotationsbasis. Revisionen omfatter
finansiel og forvaltningsmæssig revision. Revisionen skal baseres
på gensidigt accepterede revisionsstandarder og -procedurer.
5. Uafhængigt af revisionen på rotationsbasis har de nationale
revisionsmyndigheder adgang til at udbede sig al information og
gennemgå alle akter, som de måtte finde nødvendige for at
foretage revision af de nationale bidrag eller for at informere regeringer
eller parlamenter. Sådanne henvendelser skal ske gennem
korpschefen.
Artikel 11
Kontraktsmæssig bemyndigelse
1. Korpsets hovedkvarter har bemyndigelse til på
medlemsstaternes vegne at
a) indgå kontrakter,
b) anskaffe og skille sig af med løsøre og
c) indgive, vurdere og afslutte eller fastsætte krav i denne
sammenhæng.
2. Kontrakter til fælles formål, som debiteres korpsbudgettet,
afsluttes med juridisk bindende virkning for medlemmerne. På grundlag
af de behov, korpschefen måtte anføre, skal medlemmernes
kompetente myndigheder samarbejde i fælles forståelse.
3. Alle anskaffelser, som er finansieret over korpsbudgettet, er
medlemmernes fælles ejendom. Bestemmelser og procedurer for
afhændelse af fælles ejendom fastlægges i separate
aftaler.
4. Hvis retlige søgsmål gennemføres, som følge
af kontrakter, som nævnt i stk. 1, skal modtagerlandet
påtage sig ansvaret for den juridiske repræsentation. I
tredielande skal det land, hvor personen, som er bemyndiget til at
indgå kontrakter, er statsborger, påtage sig dette ansvar.
Omkostningerne til retlige processer skal dækkes af korpsbudgettet.
5. Alle udgifter, som følger af eller har sammenhæng med
kontrakter, som nævnt i stk. 1, skal dækkes af
korpsbudgettet.
Artikel 12
Officielle dokumenters ukrænkelighed
Hovedkvarterets arkiver og andre officielle dokumenter,
som opbevares i bygninger benyttet af hovedkvarteret, eller som et
behørigt autoriseret medlem af hovedkvarteret er i besiddelse af, er
ukrænkelige, medmindre hovedkvarteret har afskrevet denne immunitet.
På modtagerlandets anmodning skal hovedkvarteret under
overværelse af en repræsentant fra modtagerlandet verificere
ethvert dokuments oprindelse med henblik på at bekræfte
dokumentets ukrænkelighed i henhold til denne artikel.
Artikel 13
Områdets ukrænkelighed
1. Modtagerlandets lovgivning finder anvendelse på
hovedkvarterets område. Domstole eller andre bemyndigede organer i
modtagerlandet har jurisdiktion i henhold til anvendelig lovgivning og i
overensstemmelse med NATO SOFA ens bestemmelser over handlinger,
transaktioner og undladelser, som finder sted på hovedkvarterets
område.
2.
I henhold til følgende bestemmelser er hovedkvarterets
område ukrænkeligt.
a) Myndighedspersoner, herunder toldbetjente og
arbejdsmiljøinspektører, som i henhold til modtagerlandets
lovgivning har adgang til området for at udføre deres officielle
pligter, skal alene have denne adgang, når korpschefen eller dennes
stedfortræder har givet den fornødne autorisation.
b) I nødstilfælde eller i medfør af en ordre
udstedt af en undersøgende myndighed skal autorisation gives til de
personer, der er bemyndiget til at besigtige området eller
installationer i sådanne sager.
3. Hovedkvarteret vil tage alle mulige skridt for at afværge, at
dets område bruges som skjul for personer, som forsøger at
undgå arrestation i henhold til modtagerlandets lov, som modtagerlandet
af et andet land er anmodet om at udlevere, eller som søger at
undgå retslig forfølgelse.
Artikel 14
Kommunikation
1. Efter aftale med de relevante myndigheder i
modtagerlandet om indretning og tekniske specifikationer for udstyr kan
hovedkvarteret importere, etablere, have adgang til og vedligeholde - enten
midlertidigt eller permanent indenfor eller udenfor hovedkvarterets
område - sådanne telekommunikationsfaciliteter og militære
radiostationer, som er nødvendige for de operative opgaver,
militære øvelser, manøvrer og nødsituationer.
2. Frekvenser aftales med modtagerlandets myndigheder. Modtagerlandets
myndigheder og hovedkvarteret vil tage skridt til at undgå eller
udelukke nogen indbyrdes påvirkning mellem civil og militær
telekommunikationstjeneste og elektriske faciliteter.
3. Hovedkvarterets militære radio- og telekommunikationsstationer
vil kun blive brugt i tjenstligt øjemed.
4. Vilkår, bestemmelser og ydelser for arbejde og tjenester
udført af telekommunikationsoperatører skal ikke være
mindre favorable end de, som gælder for modtagerlandets væbnede
styrker.
5. Hovedkvarteret skal i etableringen og brugen af
telekommunikationsfaciliteterne overholde bestemmelserne i den Internationale
Telekommunikations Konstitution og Konvention af 22. december 1992 og anden
international regulering af telekommunikation, som er gældende i
modtagerlandet. Hovedkvarteret er undtaget fra denne bestemmelse i det
omfang, modtagerlandets væbnede styrker er undtaget.
6. Hovedkvarteret skal have adgang til at afsende og modtage beskeder i
kode.
Artikel 15
Posttjeneste
1. Hovedkvarterets officielle post kan sendes med
modtagerlandets post- eller kurertjeneste eller gennem nationale
militære kanaler. Hvor det er muligt, skal posten undtages fra
forudbetalt porto på samme måde som den post, modtagerlandets
væbnede styrker sender.
2. Al post og kurermateriale, der er betegnet som officiel og addresseret
til eller sendt af hovedkvarteret, skal undtages fra toldundersøgelse
og censur. Sådan post eller materiale vil blive markeret med
»Headquarters Multinational Corps Northeast Official Mail«. Kurerpost vil
ikke blive sendt gennem modtagerlandets civile posttjeneste.
Artikel 16
Trafik og motorkøretøjer
1. Modtagerlandets færdselsregler finder anvendelse
på hovedkvarterets officielle motorkøretøjer og
anhængere samt på private køretøjer og
anhængere, som tilhører medlemmer af styrken, det civile element
eller familie, i henhold til følgende bestemmelser.
2. Nummerpladerne på hovedkvarterets officielle
køretøjer og anhængere udstedes af hovedkvarteret. Disse
officielle køretøjer og anhængere skal ikke være
undergivet nogen af modtagerlandets regler vedrørende obligatorisk
forsikring for indehavere af motorkøretøjer.
3. Hovedkvarterets officielle køretøjer skal behandles efter
samme regler om betaling og afgifter for brug af vejnettet, som gælder
for køretøjer, der tilhører de polske væbnede
styrker.
4. Modtagerlandets kompetente myndigheder skal undtage hovedkvarterets
motorkøretøjer og anhængere fra modtagerlandets regler om
konstruktion, design og udstyr af motorkøretøjer og
anhængere, i det omfang dette er nødvendigt for, at
hovedkvarteret kan varetage sine opgaver, idet der skal tages behørigt
hensyn til offentlig orden og sikkerhed.
5. Afvigelser fra regler om adfærd i trafikken skal tillades
hovedkvarteret på sådanne betingelser og i et sådant
omfang, som gives modtagerlandets væbnede styrker, hvis
køretøjer og anhængere er klart markeret som
tilhørende hovedkvarteret.
Artikel 17
Sikkerhed
1. NATO klassificeret materiale skal inden for korpset
behandles i overensstemmelse med relevante NATO sikkerhedsbestemmelser.
2. Hovedkvarteret vil udarbejde fælles implementeringsbestemmelser
vedrørende sikkerhed, herunder for informations teknologi (IT
sikkerhed), som godkendes af de kompetente nationale myndigheder.
3. De kontraherende parter skal samarbejde om implementeringen af denne
artikel og bistå hinanden i at sikre dens overholdelse.
Artikel 18
Beskyttelse af personlige data
1. Personlige data må alene videregives og
bearbejdes til de formål, der er nævnt i NATO SOFA en og i denne
konvention. Restriktioner i national lovgivning hos den kontraherende part,
som afgiver oplysningerne, skal iagttages. De kontraherende parter skal
aftale fælles regler om indsamling, bearbejdning og brug af personlige
data.
2. Denne artikel kan ikke pålægge en kontraherende part at
foretage skridt, som ville være i strid med dens lovgivning eller i
strid med overordnede interesser om beskyttelse af landets og befolkningens
sikkerhed.
Artikel 19
Afklaring af uenighed
Enhver uenighed om fortolkning eller anvendelighed af
denne konvention skal afklares gennem forhandlinger mellem de kontraherende
parter uden forelæggelse for tredjepart. Såfremt det er relevant,
skal erfaring og almindelig praksis fra anvendelsen af Protokol af 28. august
1952 om Status for Internationale Militære hovedkvarterer under Den
Nordatlantiske Traktat anvendes som fortolkningsgrundlag.
Artikel 20
Andre staters tiltrædelse
Andre stater, som er medlemmer af NATO, kan af de
kontraherende parter inviteres til at tiltræde denne konvention
nærmere aftalte betingelser.
Artikel 21
Ikrafttrædelse, FN registrering,
ændringer og revision af konventionen
1. Denne konvention træder i kraft 30 dage efter
datoen for den sidste notifikation om, at de nationale krav til
ikrafttrædelsen er opfyldt.
2. Så snart denne konvention træder i kraft, skal den polske
regering registrere denne ved FN s Sekretariat i overensstemmelse med artikel
102 i FN Konventionen. Polens regering skal informere den danske regering og
den tyske regering om registreringen og registreringsnummeret, så snart
Sekretariatet notificerer herom.
3. Konventionen kan ændres eller udbygges efter de kontraherende
parters gensidige skriftlige tilslutning og i overensstemmelse med de
nødvendige nationale procedurer.
4. Konventionen skal gennemgås på anmodning fra en af de
kontraherende parter.
5. Konventionen kan opsiges af enhver af de kontraherende parter ved
skriftlig henvendelse til de andre parter 12 måneder i forvejen. De
kontraherende parter skal konsultere hinanden med henblik på at
nå til enighed om gensidigt acceptable betingelser for opsigelse.
Undertegnet i Szczecin den 5. september 1998 i tre enslydende,
engelsksprogede eksemplarer.
På vegne af Kongeriget Danmarks regering
På vegne af Forbundsrepublikken Tysklands regering
På vegne af Republikken Polens regering
Bemærkninger til forslaget
1. Indledning
Konventionen om oprettelse af Multinational Corps
Northeast er resultatet af ønsket om at inddrage Polen i det
integrerede samarbejde, der eksisterer mellem Tyskland og Danmark på
det forsvarsmæssige område. Korpsets politiske og militære
betydning skal således ses i sammenhæng med Folketingets samtykke
den 3. februar 1998 til, at NATO udvider sin medlemskreds med Polen, Tjekkiet
og Ungarn.
Korpsets oprettelse er udtryk for en videreudvikling af
det hidtidige multinationale militære samarbejde i Alliancen i
tråd med NATO s interne og eksterne tilpasning. Det skal desuden ses i
forlængelse af det hidtidige militære samarbejde omkring
Østersøen. Der er tale om et samarbejde mellem dele af de tre
landes hærstyrker, og korpset baseres på det eksisterende
dansk-tyske korpssamarbejde, Allied Land Forces Schleswig - Holstein and
Jutland (LANDJUT) i Rendsburg, der
ophører samtidig med Multinational Corps Northeast s oprettelse.
Korpssamarbejdet vil danne rammen for dansk forsvars fortsatte bidrag til
NATO s multinationale styrkestruktur med en substantiel dansk
landmilitær hovedforsvarsstyrke. Korpset anses for væsentligt som
led i fastholdelsen af NATO-hovedkvarteret i Karup (Allied Forces Baltic
Approaches, BALTAP) i den nye kommandostruktur. Korpssamarbejdet vurderes at
ville bidrage til Polens fulde integration i Alliancens militære
samarbejde, snarest efter at medlemskabet er en realitet. Det påregnes,
at det intensiverede samarbejde tager sin begyndelse, når Polen i 1999
optages i NATO.
Der er tale om, at to nuværende alliancemedlemmer
vil indgå i et integrationsfremmende og dermed også
stabilitetsskabende militært samarbejde med et kommende alliancemedlem.
Samarbejdet indebærer tillige, at anvendelsen af korpset vil være
et fælles anliggende, hvilket understreger korpsets defensive natur. I
et bredere perspektiv er det videre sigte med korpset, at det skal kunne
indgå i og fremme tilids- og stabilitetsskabende samarbejdsformer og
opgaver, f.eks. inden for rammerne af Partnerskab for Fred samarbejdet med
andre lande i Østersøområdet, og dermed være en
katalysator for en fortsat fredelig udvikling i regionen.
2. Konventionens tilblivelse
Forsvarsministrene fra Tyskland, Polen og Danmark har
gennem en årrække haft et samarbejde blandt andet med
møder ca. 2 gange årligt. Under et sådant trilateralt
forsvarsministermøde, som blev afholdt i Omulew i Polen i august 1997,
blev det besluttet, at man ville lade en arbejdsgruppe sammensat af
repræsentanter fra de tre lande undersøge mulighederne for at
etablere et fælles korps. Arbejdsgruppen rapporterede i marts 1998, at
man anså det for muligt at oprette et fælles dansk-tysk-polsk
korps med hovedkvarter i Polen.
Forsvarsministrene underskrev på denne baggrund i
april 1998 et Letter of Intent - en hensigtserklæring -
vedrørende Multinational Corps Northeast s oprettelse og
korpshovedkvarterets placering i Szczecin i Polen. Ministrene undertegnede
samtidig et Memorandum of Understanding - en fælles forståelse -
som grundlag for renovering m.v. af kasernebygninger så betids, at de
fysiske forudsætninger for hovedkvarterets etablering i Szczecin er til
stede i forbindelse med korpsets oprettelse i 1999. Finansudvalget
tiltrådte ved akt 170 den 17. juni 1998, at Danmark kan bidrage til
dette projekt. Arbejdsgruppen redegjorde endvidere for de rammer, som man
fandt var nødvendige for at etablere et sådant samarbejde. Som
resultat heraf blev der udarbejdet en konvention med henblik på at
fastlægge de overordnede retningslinier for korpssamarbejdet.
Aftalegrundlaget består af en konvention, som blev
undertegnet af forsvarsministrene på et trilateralt møde den 5.
september 1998. Underskrivelse af konventionen skete med forbehold for
Folketingets samtykke i henhold til Grl. § 19, stk.1. Konventionen
udgør det formelle og juridisk bindende grundlag for korpsets
oprettelse, korpsets opgaver og overordnede organisatoriske forhold, korpsets
legale status samt andre generelle forhold. I henhold til de overordnede
bestemmelser i konventionen er der udarbejdet en aftale af administrativ
karakter, som fastlægger bl.a. de nationale styrkebidrag, fordeling af
chefsposter, kommando- og kontrolforhold, trænings- og
øvelsesvirksomhed, infrastruktur og budgetmæssige forhold.
Underskrivelse af aftalen afventer folketingets samtykke til konventionens
ikrafttrædelse.
Folketinget er senest blevet orienteret om det
forberedende arbejde i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag,
B39, om opfordring til at trække aktstykke nr. 170 tilbage fra
Finansudvalget. Forsvarsministeren har desuden redegjort for det forberedende
arbejde i besvarelsen af Forsvarsudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm.
Del bilag 14) af 3. april 1998 samt i besvarelsen af spørgsmål
S3251 af 9. september 1997. Korpssamarbejdet indgik i Udenrigsministerens
besvarelse af spørgsmål 1 i forbindelse med Folketingets
behandling af NATO s udvidelse (Beslutningsforslag B92).
3. Formål
Korpset vil som helhed have én opgave, mens
korpshovedkvarteret vil få yderligere to opgaver:
Opgaven for korpset som helhed (artikel 5)
Korpset vil i sin helhed - dvs. inklusiv det
multinationale korpshovedkvarter på ca. 150 personer og de nationale
styrkebidrag blive tilmeldt NATO med henblik på at løse
opgaver i relation til det kollektive forsvar som en del af styrkestrukturens
hovedforsvarsstyrker. Som led i den fælles uddannelses- og
øvelsesvirksomhed vil korpset endvidere primært være
tilknyttet BALTAP. Korpset vil således overtage det dansk-tyske korps
LANDJUT s nuværende opgave i den nordlige del af Europa. Korpset vil i
denne sammenhæng indgå i Alliancens krisestyring og forsvar med
den primære opgave i givet fald at kunne indsættes som led i
modkoncentrationsoperationer i samarbejde med styrker fra andre værn og
andre allierede.
Opgaver, som vedrører korpsets hovedkvarter (ikke-artikel 5)
Korpsets hovedkvarter skal desuden kunne indsættes i
forbindelse med multinationale krisestyringsopgaver og fredsstøttende
operationer. Hovedkvarteret skal bl.a. kunne varetage rollen som et Land
Component Command hovedkvarter i rammen af NATO s Combined Joint Task Force
(CJTF) operationer. Hovedkvarteret vil i denne sammenhæng kunne stilles
til rådighed for andre organisationer. En eventuel indsættelse
vil desuden kunne foregå med underlagte enheder, f.eks. telegrafenheder
fra et eller flere lande, eller andre til formålet egnede styrkebidrag
afhængig af national beslutning. Enhver deployering vil kræve
konkret politisk stillingtagen og tilslutning fra alle tre lande. Endelig
skal det multinationale hovedkvarter kunne bistå i forbindelse med
humanitære operationer, katastrofehjælpssituationer o.lign. med
henblik på bl.a. at tilvejebringe kommunikation og bistå ved
koordination og planlægning. Indsættelse vil i givet fald ske
efter konkret national godkendelse og vil typisk foregå i snævert
samarbejde med civile myndigheder.
Korpsstaben vil være multinational, mens korpsets
dispositionsenheder vil være og forblive nationale enheder. Command
Support Brigaden, der vil blive sammensat af de tre nationale telegrafenheder
samt af et »hoved« i form af et hovedkvarterskompagni og en stabs- og
føringsenhed, som Polen bidrager med, vil blive etableret i
forbindelse med visse øvelser og operationer. I
fredstidshovedkvarteret indgår Command Support Brigaden med nogle
få personer i en af stabens afdelinger. Denne brigade er således
ikke aktiveret i fredstid. I tilfælde, hvor de tre lande bliver enige
om, og folketinget giver sit samtykke til, at korpshovedkvarteret skal
deltage i en ikke-artikel 5 operation, vil der også skulle deltage
telegrafenheder fra et eller flere af de tre lande. Den danske
telegrafbataljon, hvis den skal deltage, vil i sådant tilfælde
være bemandet med ansat personel. Der vil således ikke
indgå værnepligtigt personel.
Den overordnede organisation af korps-hovedkvarterets
fredstidsorganisation baseres på rotation af chefs-,
næstkommanderende- og stabschefsposterne og en fast fordeling af poster
i basisorganisationen. Danmark har chefsposten for korpset indtil år
2001. Danmark vil endvidere på permanent basis bestride de 2
chefsposter, der i korpsstaben har ansvaret for personel- og
pressespørgsmål samt korpsets fremadrettede policy og
planlægning, herunder budgetmæssige forhold.
4. Konventionen og dens indhold
Konventionen indeholder 21 artikler.
Artikel 1
Konventionens formål
Det fastlægges ved denne artikel, at de overordnede
rammer for samarbejdet skal indgå i konventionen, som godkendes
parlamentarisk af deltagerlandende. Forsvarsministrene bemyndiges til inden
for disse rammer at indgå administrative implementeringsaftaler.
Hensigten med denne konstruktion er, at de administrative forhold, som skal
kunne tilpasses i takt med udviklingen i de tre landes forsvar og som
følge af den europæiske sikkerhedspolitiske udvikling, reguleres
i et dokument, som vil kunne ændres ved en aftale mellem ministrene.
Herved er man sikret en fleksibel og operationel konstruktion.
Forsvarsministeren bemyndiges til at indgå denne aftale, idet
eventuelle ændringer forhandles med folketingets partier.
Artikel 2
Definitioner
Definitionerne fastlægger konventionens
begrebsanvendelse, og det er således disse afgrænsninger, der har
betydning for fortolkningen af konventionens øvrige bestemmelser.
Definitionerne svarer til de definitioner, der anvendes i NATO
samarbejdet.
Artikel 3 - 5
Opgaver og formål samt korpsets
organisationsstruktur
Korpset tilmeldes i sin helhed til NATO med henblik
på at løse opgaver i relation til det kollektive forsvar i
henhold til Atlantpagtens artikel 5.
Korpset skal desuden - med eller uden underlagte enheder
eller andre til formålet udpegede styrkebidrag - kunne bidrage med
korpshovedkvarteret til indsættelse i forbindelse med multinationale
krisestyringsopgaver og fredsstøttende operationer (ikke-artikel 5),
herunder i rammen af NATO s Combined Joint Task Force (CJTF) operationer.
Hovedkvarteret vil i denne sammenhæng - under forudsætning af
national godkendelse - kunne stilles til rådighed for andre
organisationer. Endelig skal hovedkvarteret kunne indsættes i
humanitære operationer, katastrofehjælpssituationer o.lign. Se
nærmere herom ovenfor under afsnit 3 om konventionens formål.
Danmark vil i lighed med det hidtidige bidrag til LANDJUT
bidrage med stabspersonel til det multinationale korpshovedkvarter samt med
korpstropper og Danske Division. Tyskland og Polen vil på lignende vis
bidrage til stab og korpstropper samt med 14 (tyske) og 12 (polske)
Division.
For de danske styrkebidrags vedkommende er der tale om
enheder, som enten eksisterer i dag, som i forvejen er planlagt etableret
eller er under indfasning i forsvarets struktur. Enhederne opstilles og
uddannes som hidtil som en del af den nationale styrkestruktur.
Styrkebidragene stilles til rådighed for korpset gennem et
såkaldt puljesystem, der indebærer, at enhederne også kan
anvendes til andre formål end opgaveløsning i korpsramme.
Korpsets tilmelding til NATOs hovedforsvarsstyrker
indebærer såvel et politisk som et styrkemæssigt tilsagn i
relation til forpligtelsen i Atlantpagtens artikel 5 om kollektivt forsvar.
Enhederne vil dog - i lighed med hvad der f.eks. gælder for Den Danske
Internationale Brigades tilknytning til NATO s hurtige reaktionsstyrker -
også kunne varetage andre opgaver.
En dansk telegrafbataljon vil sammen med tilsvarende
enheder fra Polen og Tyskland skulle indgå som en del af korpsets
multinationale Command Support Brigade. Det danske bidrag skal i denne
forbindelse muliggøre opstilling af ét af korpsets
føringshovedkvarterer. Telegrafbataljonen opstilles og uddannes
nationalt, og vil således tilgå korpset i forbindelse med visse
uddannelses- og øvelsesmæssige aktiviteter samt evt. operativ
indsættelse.
Engelsk, som er et af de officielle sprog i NATO, er valgt
som korpsets arbejdssprog. I denne forbindelse har det også haft
betydning, at uddannelse af polske officerer i engelsk har været blandt
de Øststøtteprogrammer, som forsvaret har været engageret
i med henblik på at lette Polens integration i NATO. Samarbejdet i
korpset ses som en mulighed for at videreføre dette arbejde.
Artikel 6 - 8
Korpsets status
I lighed med øvrigt samarbejde i NATO regi anvendes
»Agreement between the Parties to the North Atlantic Treaty regarding the
Status of their Forces« (NATO SOFA) af 19. juni 1951, som inden for rammerne
af NATO regulerer et medlemslands styrkers retsstilling, når disse
opholder sig i et andet medlemsland. NATO SOFA en er især udarbejdet
med henblik på øvelsessituationen, hvor man i et begrænset
tidsrum opholder sig med styrker på et andet medlemslands territorium.
Imidlertid er der med »Protocol on the Status of International Military
Headquarters set up pursuant to the North Atlantic Treaty« (Paris
Protokollen) af 28. august 1952 indgået en aftale, som gør NATO
SOFA ens bestemmelser anvendelige på internationale hovedkvarterer.
Paris Protokollen kan ikke anvendes direkte i denne sammenhæng, da der
ikke er tale om et hovedkvarter i NATO s kommandostruktur, men alene om et
multinationalt hovedkvarter blandt NATO medlemmer, som indgår i NATO s
styrkestruktur. NATO SOFA en og Paris Protokollen er gennemført i
Danmark ved lov nr. 143 af 29. april 1955 om gennemførelse af
overenskomst om retsstillingen for NATO-styrker og af protokol om NATO s
militære hovedkvarterer.
Bestemmelserne om korpsets status er udformet, så de
svarer til Paris Protokollens relevante bestemmelser med henblik på at
gøre NATO SOFA en anvendelig for hovedkvarteret. Den
væsentligste tillempning, der i den sammenhæng er foretaget,
vedrører eventuelle erstatningskrav, som måtte opstå som
følge af tjenstlige handlinger udført af en af de ansatte i det
multinationale korpshovedkvarter. Her har de tre lande i modsætning
til, hvad der ville følge af NATO SOFA ens bestemmelser, besluttet at
lade sådanne krav dele ligeligt og således følge
principperne for den almindelige byrdefordeling af udgifter til korpsets
drift.
Skattefritagelsesbestemmelserne er i overensstemmelse med
reglerne i andre internationale hovedkvarterer, hvor dansk personel
gør tjeneste. Rationalet bag disse skattebestemmelser er, at det
medlemsland (Polen), der er værtsland for fredstidshovedkvarteret, ikke
skal indkræve skat og moms fra de øvrige medlemslande. Dette
ville give en urimelig skævvridning mellem medlemslandenes udgifter til
korpset. Dertil kommer, at skattefritagelsesbestemmelserne alene
vedrører relationen mellem Polen på den ene side og Danmark og
Forbundsrepublikken Tyskland på den anden. Der er således ingen
regulering af den danske stats skatteopkrævning fra dansk personel, som
er lønnet af den danske stat under tjenesten ved korpset.
Artikel 9 11
Budget- og regnskabsmæssige bestemmelser
For at være uafhængig af forskellige former
for regulering af en møntenhed, har parterne aftalt, at korpset kan
anvende den møntfod, man måtte finde mest hensigtsmæssig.
Konventionens revisionsbestemmelser, som er godkendt af Rigsrevisionen,
sikrer, at der til enhver tid også nationalt kan indhentes
informationer om budget, revision m.v. fra korpshovedkvarteret. Udgifter
afholdes i overensstemmelse med det årlige multinationale budget, der
vedtages af de tre nationer. Inden for rammerne af medlemstaternes
budgetgodkendelser- og bevillinger har korpsets hovedkvarter mulighed for at
disponere i driftsmæssig sammenhæng med hensyn til indkøb
af diverse varer eller tjenesteydelser. Disse varer eller tjenesteydelser
betragtes som medlemmernes fælles ejendom.
Artikel 12 18
Sikkerhedsbestemmelser mv.
I lighed med hvad der gælder for et NATO
hovedkvarter, er der beskrevet visse sikkerhedsregler og procedurer, som har
til formål både at beskytte hovedkvarteret og dets dokumenter,
men også at sikre modtagerlandet Polen mod, at der sker en udnyttelse
af reglerne til skade for Polen. Det er endvidere sikret, at de danske regler
om, at staten selvforsikrer, kan opretholdes i dette samarbejde.
Artikel 19 21
Afsluttende bestemmelser
Bestemmelserne om afklaring i tilfælde af
fortolkningstvivl skal ses i sammenhæng med bestemmelserne om korpsets
status. Det er således aftalt, at man i tilfælde af
fortolkningstvivl om rækkevidden af bestemmelserne i konventionen mv.
vil anvende den praksis, der har udviklet sig inden for NATO samarbejdet om
fortolkningen af Paris Protokollens bestemmelser.
5. Statsfinansielle konsekvenser
Der forventes ikke at være væsentlige
merudgifter forbundet med de danske styrkebidrag set i forhold til det danske
bidrag til LANDJUT i dag. En række af de nødvendige anskaffelser
indgår i denne sammenhæng allerede i den eksisterende
planlægning. Der vil på sigt være behov for visse
investeringer i bl.a. fornyelse af stabskøretøjer og
kommunikations- og informationssystemer i forbindelse med bidraget med en
telegrafbataljon til støtte for korpshovedkvarteret. Sådan
fornyelse ville også skulle have fundet sted med en fortsættelse
af LANDJUT.
Den danske andel af fredstidsorganisationens i alt ca. 150
stabsstillinger forventes i forhold til vort bidrag til LANDJUT i dag
antalsmæssigt at være stort set uændret, hvilket vil sige
ca. 45 årsværk, inklusive et dansk nationalt
støtteelement.
De fælles udgifter forbundet med etablering og drift
af korpsets hovedkvarter vil, i lighed med hvad der i dag er tilfældet
for LANDJUT, generelt blive delt ligeligt mellem de tre nationer. Udgifterne
til etablering af hovedkvarteret i Szczecin i form af renovering m.v. af
kasernebygninger samt personelrelaterede engangsudgifter forventes for
Danmark at udgøre 35 - 50 mio. kr. Heraf udgør udgifterne til
renovering m.v. af kasernebygningerne i Szczecin ca. 31,7 mio. kr. i perioden
1998 - 2000 (jf. Finansudvalgets tiltrædelse den 17. juni 1998 af akt
170). Den danske andel af de årlige driftsudgifter sammenholdt med
udgifterne til LANDJUT-hovedkvarteret i dag forventes fra år 2000 at
resultere i en nettobesparelse i størrelsesordenen 3 mio. kr.
6. Opfyldelse af konventionen
Danmarks opfyldelse af konventionen medfører ikke
behov for lovændringer. Gennemførelsen af konventionen ses i
øvrigt ikke at have administrative konsekvenser for stat, amter eller
kommuner, ligesom der ikke ses at være erhvervsøkonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Endelig skønnes
forslaget ikke at have miljømæssige konsekvenser.
Aftalekomplekset har været i høring ved Udenrigsministeriet,
Justitsministeriet, Skatteministeriet og Rigsrevisionen.
7. Forholdet til EU
Da fredstidshovedkvarteret er beliggende i Polen, som ikke
er medlem af EU, finder EU-rettens regler ikke anvendelse. De skatte-, moms-
og afgiftsfritagelser, der er fastsat for korpset og dets personel, svarer
til, hvad der er gældende for andre militære hovedkvarterer i
Danmark eller hovedkvarterer i udlandet med dansk deltagelse. I det omfang
der måtte være en afledt påvirkning af
fællesskabsområdet som følge af, at dansk og tysk personel
gør tjeneste ved hovedkvarteret, vurderes dette at være i
overensstemmelse med EU reglerne på området, særligt
Rådets sjette direktiv af 17. maj 1977 om harmonisering af
medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter »Det fælles
merværdiafgiftssystem: Ensartet beregningsgrundlag (77/388)« med senere
ændringer.
8. Færøerne og Grønland
Konventionen finder som udgangspunkt anvendelse for hele
riget. Konventionen vurderes dog ikke at ville få praktisk betydning
for Færøerne eller Grønland i form af
øvelsesvirksomhed og lignende. Danmark vil i forbindelse med
tiltrædelsen tage et generelt forbehold for eventuelle områder i
konventionen, som måtte være grønlandske og
færøske selvstyreanliggender. Forbundsrepublikken Tyskland og
Polen er orienteret om det danske forbehold.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af konvention af 5. september 1998 mellem Danmark, Tyskland og Polen om oprettelsen af et fælles dansk-tysk-polsk korps, Multinational Corps Northeast Retsinformation · 6. september 2000
- Folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning til oprettelsen af et fælles dansk-tysk-polsk korps, Multinational Corps Northeast Retsinformation · 15. april 1999
- Skriftlig fremsættelse (25. februar 1999) - B 93 Retsinformation · 25. februar 1999
- 1997 BTB 92 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF DE I BRUXELLES DEN 16. DECEMBER 1997 UNDERTEGNEDE PROTOKOLLER OM POLENS, DEN TJEKKISKE REPUBLIKS OG UNGARNS TILTRÆDELSE AF DEN NORDATLANTISKE TRAKTAT. NR B 92 1997-98. 1. SAMLING Retsinformation · 6. februar 1998
- 1997 BSF 39 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 170 OM ANVENDELSE AF CA. 31,7 MIO. KR. I FORBINDELSE MED TILTRÆDELSE AF ET MEMORANDUM OF UNDERSTANDING VEDRØRENDE RENOVERING M.V. AF KASERNEBYGNINGER I SZCZECIN I POLEN TIL BRUG FOR ET DANSKTYSKPOLSK MULTINATIONALT KORPS TILBAGE FRA FINANSUDVALGET Retsinformation · 4. maj 1998
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning til oprettelsen af et fælles dansk-tysk-polsk korps, Multinational Corps Northeast Retsinformation · 13. april 1999