Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af overenskomst af 19. juni 1995 mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat og de øvrige deltagende stater i Partnerskab for Fred vedrørende status for deres styrker samt to tillægsprotokoller af 19. juni 1995 og 19. december 1997

BKI nr 57 af 11/12/2000Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet20. december 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse

af

overenskomst af 19. juni 1995 mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat

og de øvrige deltagende stater i Partnerskab for Fred

vedrørende status for deres styrker samt to tillægsprotokoller

af 19. juni 1995 og 19. december 1997

Danmark har den 8. juli 1999 godkendt en den 19. juni 1995

i Bruxelles undertegnet overenskomst mellem deltagerne i Den Nordatlantiske

Traktatorganisation og de stater, som har taget imod invitationen til

Partnerskab for Fred og tilsluttet sig Partnerskab for Fred-rammedokumentet

samt to tillægsprotokoller.

Overenskomsten indebærer, at bestemmelserne i

overenskomst mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat vedrørende

status for deres styrker (NATO-statusoverenskomsten) udstrækkes til

også at omfatte partnerlande. Overenskomsten fastlægger status

for deltagerlandes styrker i forbindelse med militære

samarbejdsaktiviteter mellem partnerlande og NATO-lande, når de

opholder sig på et andet deltagerlands territorium.

Tillægsprotokollerne vedrører fraskrivelse af

retten til at eksekvere dødsstraf og status for personel fra

partnerlande, som opholder sig i NATO's militære hovedkvarter.

Overenskomsten har følgende ordlyd:

Oversættelse

OVERENSKOMST MELLEM DELTAGERNE I DEN NORDATLANTISKE

TRAKTAT OG DE ØVRIGE DELTAGENDE STATER I PARTNERSKAB FOR FRED

VEDRØRENDE STATUS FOR DERES

STYRKER

De deltagende stater i Den Nordatlantiske Traktat,

undertegnet i Washington den 4. april 1949, og de stater, der tager imod

invitationen til Partnerskab for Fred, udfærdiget og undertegnet af

Læs alt

stats- og regeringscheferne i Den Nordatlantiske Traktats Organisation i

Bruxelles den 10. januar 1994, og som tilslutter sig Partnerskab for

Fred-rammedokumentet;

som tilsammen udgør de deltagende stater i

Partnerskab for Fred;

som tager i betragtning, at en deltagers styrker

ifølge aftale kan blive udsendt til og modtaget på en anden

deltagers territorium;

som er indforstået med, at beslutninger om

udsendelse og modtagelse af styrker fortsat vil være genstand for

særaftaler mellem vedkommende deltagere;

som imidlertid ønsker at fastsætte status for

sådanne styrker, når disse opholder sig på en anden

deltagers territorium;

som erindrer den i London den 19. juni 1951

udfærdigede overenskomst mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat

vedrørende status for deres styrker;

er blevet enige om følgende:

ARTIKEL I

Medmindre andet er bestemt i nærværende

overenskomst og eventuelle tillægsprotokoller med hensyn til deltagerne

i overenskomsten, skal alle deltagende stater i nærværende

overenskomst anvende bestemmelserne i den i London den 19. juni 1951

udfærdigede overenskomst mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat

vedrørende status for deres styrker, i det følgende kaldet

NATO/SOFA-overenskomsten, som om alle deltagerne i nærværende

overenskomst deltog i NATO/SOFA-overenskomsten.

ARTIKEL II

1. Ud over NATO/SOFA-overenskomstens

gyldighedsområde skal nærværende overenskomst finde

anvendelse på territoriet tilhørende alle de deltagere i

nærværende overenskomst, der ikke deltager i

NATO/SOFA-overenskomsten.

2. Med henblik på nærværende

overenskomst skal henvisninger i NATO/SOFA-overenskomsten til Den

Nordatlantiske Traktats område anses for også at omfatte de i

nærværende artikels stk. 1 omtalte territorier, og

henvisninger til Den Nordatlantiske Traktat skal anses for at omfatte

Partnerskab for Fred.

ARTIKEL III

Med henblik på gennemførelsen af

nærværende overenskomst for så vidt angår forhold

vedrørende deltagende stater, som ikke deltager i

NATO/SOFA-overenskomsten, skal bestemmelserne i NATO/SOFA-overenskomsten om,

at anmodninger skal rettes til eller uoverensstemmelser henvises til Det

Nordatlantiske Råd, Det Nordatlantiske Stedfortræderråds

formand eller en voldgiftsmand, forstås således, at

spørgsmålet kræves afgjort ved forhandling mellem de

berørte deltagere uden rekurs til nogen udenforstående

myndighed.

ARTIKEL IV

Nærværende overenskomst kan suppleres eller

på anden måde ændres i overensstemmelse med

folkeretten.

ARTIKEL V

1. Nærværende overenskomst står

åben for undertegnelse af enhver stat, der enten er kontraherende part

i NATO/SOFA-overenskomsten, eller som tager imod invitationen til Partnerskab

for Fred og tilslutter sig Partnerskab for Fred-rammedokumentet.

2. Nærværende overenskomst skal ratificeres,

tiltrædes eller godkendes. Ratifikations-, tiltrædelses- eller

godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos Amerikas Forenede Staters

regering, som skal underrette alle signatarstaterne om hver enkelt

deponering.

3. 30 dage efter at tre signatarstater, hvoraf mindst

én er kontraherende part i NATO/SOFA-overenskomsten, og én har

taget imod invitationen til Partnerskab for Fred og tilsluttet sig

Partnerskab for Fred-rammedokumentet, har deponeret deres ratifikations-,

tiltrædelses- eller godkendelsesinstrumenter, træder

nærværende overenskomst i kraft i forhold til de

pågældende stater. I forhold til enhver anden signatarstat

træder konventionen i kraft 30 dage efter deponeringen af den

pågældende stats instrument.

ARTIKEL VI

Nærværende overenskomst kan opsiges af enhver

af deltagerne i overenskomsten ved skriftlig opsigelsesmeddelelse til

Amerikas Forenede Staters regering, som skal underrette alle signatarstater

om enhver sådan meddelelse. Opsigelsen skal træde i kraft et

år efter, at Amerikas Forenede Staters regering har modtaget

meddelelsen. Efter udløbet af denne periode på et år skal

nærværende overenskomst ophøre med at være i kraft i

forhold til den part, som har opsagt den, bortset fra afvikling af

udestående krav opstået inden datoen for opsigelsens

ikrafttrædelse, men skal forblive i kraft imellem de øvrige

deltagere.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er

behørigt bemyndigede af deres respektive regeringer, underskrevet

nærværende overenskomst.

Udfærdiget i Bruxelles den 19. juni 1995 på

engelsk og fransk, begge tekster af samme gyldighed, i et enkelt

originaleksemplar, som skal deponeres i Amerikas Forenede Staters regerings

arkiver. Amerikas Forenede Staters regering skal fremsende bekræftede

genparter heraf til samtlige signatarstater.

Oversættelse

TILLÆGSPROTOKOL TIL OVERENSKOMST MELLEM DELTAGERNE

I DEN NORDATLANTISKE TRAKTAT OG DE ØVRIGE DELTAGENDE STATER I

PARTNERSKAB FOR FRED VEDRØRENDE STATUS FOR DERES STYRKER

De deltagende stater i nærværende

tillægsprotokol til overenskomst mellem deltagerne i Den Nordatlantiske

Traktat og de øvrige deltagende stater i Partnerskab for Fred

vedrørende status for deres styrker, i det følgende kaldet

»overenskomsten«;

som tager i betragtning, at der i nogle af

overenskomstdeltagernes nationale lovgivning ikke forskrives

dødsstraf;

er blevet enige om følgende:

ARTIKEL I

Enhver deltagende stat i nærværende

tillægsprotokol, forsåvidt den pågældende stat har

jurisdiktion i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten, må

ikke fuldbyrde en dødsstraf for så vidt angår medlemmer af

en styrke og et civilt element og sådanne medlemmers

pårørende fra enhver anden deltagende stat i

nærværende tillægsprotokol.

ARTIKEL II

1. Nærværende protokol står åben

for undertegnelse af enhver signatarstat i overenskomsten.

2. Nærværende protokol skal ratificeres,

tiltrædes eller godkendes. Ratifikations-, tiltrædelses- eller

godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos Amerikas Forenede Staters

regering, som skal underrette alle signatarstaterne om hver enkelt

deponering.

3. Nærværende protokol træder i kraft 30

dage efter den dato, hvor ratifikations-, tiltrædelses- eller

godkendelsesinstrumenterne er deponeret af tre signatarstater, hvoraf mindst

én er kontraherende part i NATO/SOFA-overenskomsten, og én har

taget imod invitationen til Partnerskab for Fred og tilsluttet sig

Partnerskab for Fred-rammedokumentet.

4. Nærværende protokol træder i kraft i

forhold til enhver anden signatarstat på datoen for den

pågældende stats deponering af sit ratifikations-,

tiltrædelses- eller godkendelsesinstrument hos Amerikas Forenede

Staters regering.

Udfærdiget i Bruxelles den 19. juni 1995 på

engelsk og fransk, begge tekster af samme gyldighed, i et enkelt

originaleksemplar, som skal deponeres i Amerikas Forenede Staters regerings

arkiver. Amerikas Forenede Staters regering skal fremsende bekræftede

genparter heraf til samtlige signatarstater.

Oversættelse

YDERLIGERE TILLÆGSPROTOKOL TIL OVERENSKOMST

MELLEM

DELTAGERNE I DEN NORDATLANTISKE TRAKTAT OG DE ØVRIGE DELTAGENDE STATER

I PARTNERSKAB FOR FRED VEDRØRENDE STATUS FOR DERES STYRKER

De deltagende stater i nærværende

tillægsprotokol,

som tager hensyn til »Overenskomsten mellem deltagerne i

Den Nordatlantiske Traktat og de øvrige deltagende stater i

Partnerskab for Fred vedrørende status for deres styrker« og

tillægsprotokollen dertil, begge udfærdiget i Bruxelles den 19.

juni 1995;

som tager i betragtning, at der er behov for at etablere

og regulere status for NATO's militære hovedkvarterer og

hovedkvarterpersonel på de i Partnerskab for Fred deltagende staters

territorium med henblik på at lette samarbejdet med individuelle

Partnerskab for Fred-nationers væbnede styrker;

som tager i betragtning, at der er behov for at sikre en

passende status for det personel i de deltagende staters væbnede

styrker, der er knyttet til eller forbundet med NATO's militære

hovedkvarterer; og

som tager i betragtning, at det på grund af

forholdene i navnlig NATO's medlemsstater og partnerstater kan være

ønskværdigt at tage nærværende protokol i anvendelse

til at imødekomme de ovenfor anførte behov;

er blevet enige om følgende:

ARTIKEL I

I nærværende protokol anvendes følgende

terminologi:

1.»Paris-Protokollen« betyder »Protokollen om status for

internationale militære hovedkvarterer oprettet i henhold til Den

Nordatlantiske Traktat«, udfærdiget i Paris den 28. august

1952.

a. »Overenskomsten«, uanset hvor udtrykket måtte forekomme i

Paris-Protokollen, skal forstås som NATO's overenskomst om styrkernes

status, som har fået gyldighed ved »Overenskomsten mellem deltagerne i

Den Nordatlantiske Traktat og de øvrige deltagende stater i

Partnerskab for Fred vedrørende status for deres styrker«,

udfærdiget i Bruxelles den 19. juni 1995.

b. »Styrke« og »civilt element«, uanset hvor udtrykkene måtte

forekomme i Paris-Protokollen, skal forstås som defineret i

Paris-Protokollens artikel 3 og omfatter endvidere sådanne personer,

der er knyttet til eller forbundet med NATO's militære hovedkvarterer,

og som kommer fra andre deltagende stater i Partnerskab for Fred.

c. »Pårørende«, uanset hvor udtrykket måtte

forekomme i Paris-Protokollen, skal forstås som ægtefællen

til et medlem af en styrke eller et civilt element som defineret i

stk. b. i nærværende artikel eller et sådant medlems

barn, som er økonomisk afhængig af det pågældende

medlem.

2. »PfF/SOFA-overenskomsten«, uanset hvor udtrykket

måtte forekomme i nærværende protokol, skal forstås

som »Overenskomsten mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat og de

øvrige deltagende stater i Partnerskab for Fred vedrørende

status for deres styrker«, udfærdiget i Bruxelles den 19. juni

1995.

3. »NATO« skal forstås som Den Nordatlantiske

Traktats organisation.

4. »NATO's militære hovedkvarterer« skal

forstås som det allierede hovedkvarter samt andre internationale

militære hovedkvarterer eller organisationer, der er omfattet af

artikel 1 og artikel 14 i Paris-Protokollen.

ARTIKEL II

Uden præjudice for de staters rettigheder, der er

medlemmer af NATO eller deltager i Partnerskab for Fred, men som ikke

deltager i nærværende protokol, skal deltagerne i

nærværende protokol anvende de samme bestemmelser som de i

Paris-Protokollen indeholdte bestemmelser, medmindre der er foretaget

ændringer heraf i nærværende Protokol, for så vidt

angår aktiviteter, der udføres af NATO's militære

hovedkvarterer og disses militære og civile personel på en i

nærværende Protokols deltagende stats territorium.

ARTIKEL III

1. Ud over Paris-Protokollens gyldighedsområde skal

nærværende protokol finde anvendelse på territoriet

tilhørende alle de deltagende stater i nærværende protokol

som beskrevet i artikel II, stk. 1, i PfP/SOFA-overenskomsten.

2. Med henblik på nærværende protokol

skal henvisninger i Paris-Protokollen til Den Nordatlantiske Traktats

område anses for også at omfatte de i nærværende

artikels stk. 1 omtalte territorier.

ARTIKEL IV

Med henblik på gennemførelsen af

nærværende protokol for så vidt angår forhold

vedrørende partnerstater, skal bestemmelserne i Paris-Protokollen om,

at uoverensstemmelser henvises til Det Nordatlantiske Råd,

forstås således, at spørgsmålet kræves afgjort

ved forhandling mellem de berørte deltagere uden rekurs til nogen

udenforstående myndighed.

ARTIKEL V

1. Nærværende protokol står åben

for undertegnelse af enhver stat, der er kontraherende part i

PfF/SOFA-overenskomsten.

2. Nærværende protokol skal ratificeres,

tiltrædes eller godkendes. Ratifikations-, tiltrædelses- eller

godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos Amerikas Forenede Staters

regering, som skal underrette alle signatarstaterne om hver enkelt

deponering.

3. Så snart to eller flere signatarstater har

deponeret deres ratifikations-, tiltrædelses- eller

godkendelsesinstrumenter, træder nærværende protokol i

kraft i forhold til de pågældende stater. I forhold til enhver

anden signatarstat træder konventionen i kraft pr. datoen for

deponeringen af den pågældende stats instrument.

ARTIKEL VI

Nærværende protokol kan opsiges af enhver af

deltagerne i protokollen ved skriftlig opsigelsesmeddelelse til Amerikas

Forenede Staters regering, som skal underrette alle signatarstater om enhver

sådan meddelelse. Opsigelsen skal træde i kraft et år,

efter at Amerikas Forenede Staters regering har modtaget meddelelsen. Efter

udløbet af denne periode på et år skal

nærværende protokol ophøre med at være i kraft i

forhold til den part, som har opsagt den, bortset fra afvikling af

udestående krav opstået inden datoen for opsigelsens

ikrafttrædelse, men skal forblive i kraft imellem de øvrige

deltagere.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er

behørigt bemyndigede af deres respektive regeringer, underskrevet

nærværende protokol.

Udfærdiget i Bruxelles den 19. december 1997

på engelsk og fransk, begge tekster af samme gyldighed, i et enkelt

originaleksemplar, som skal deponeres i Amerikas Forenede Staters regerings

arkiver. Amerikas Forenede Staters regering skal fremsende bekræftede

genparter heraf til samtlige signatarstater.

Overenskomsten med de 2 tillægsprotokoller

trådte for Danmarks vedkommende i kraft den 7. august 1999.

Danmarks ratifikation indeholder et forbehold om, at

protokollerne ikke finder anvendelse på Færøerne og

Grønland, indtil videre beslutning foreligger.

Nedenfor følger lister over samtlige

deltagerstaters dato for underskrift, ratifikation og

ikrafttrædelse.

OVERENSKOMST MELLEM DELTAGERNE I DEN NORDATLANTISKE TRAKTAT

OG DE ØVRIGE DELTAGENDE STATER I PARTNERSKAB FOR FRED

VEDRØRENDE STATUS FOR DERES STYRKER

(PfP-statusoverenskomsten)

Liste over deltagere pr. 13. juli 2000

Land

Underskrift

Dato for ratifikation

Ikrafttrædelsesdato

Albanien

10. oktober 1995

9. maj 1996

8. juni 1996

Azerbajdjan

15. januar 1998

3. marts 2000

2. april 2000

Belgien

31. oktober 1995

10. oktober 1997

9. november 1997

Bulgarien

16. oktober 1995

29. maj 1996

28. juni 1996

Canada

13. oktober 1995

2. maj 1996

1. juni 1996

Danmark

3. juli 1995

8. juli 19991

7. august 1999

Estland

29. august 1995

7. august 1996

6. september 1996

Finland

16. december 1996

2. juli 19972

1. august 1997

Frankrig

1. december 1995

1. februar 2000

2. marts 2000

Georgien

18. juli 1995

19. maj 1997

18. juni 1997

Grækenland

9. oktober 19973

Island

10. marts 1997

Italien

14. marts 1996

23. september 1998

23. oktober 1998

Kazakstan

31. juli 1996

6. november 1997

6. december 1997

Letland

13. december 1995

19. april 1996

19. maj 1996

Litauen

31. januar 1996

15. august 1996

14. september 1996

Luxembourg

18. februar 1997

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

30. maj 1996

19. juni 1996

19. juli 1996

Moldova

6. september 1996

1. oktober 1997

31. oktober 1997

Nederlandene

5. februar 1996

26. juni 19974

26. juli 1997

Norge

19. juni 1995

4. oktober 19965

3. november 1996

Polen

3. november 1995

4. april 1997

4. maj 1997

Portugal

8. september 1997

4. februar 2000

5. marts 2000

Rumænien

3. november 1995

5. juni 1996

5. juli 1996

Slovakiet

11. august 1995

13. december 1995

13. januar 1996

Slovenien

31. juli 1995

18. januar 1996

17. februar 1996

Spanien

16. december 1996

4. februar 19986

6. marts 1998

Storbritannien

5. marts 1996

22. juni 19997

22. juli 1999

Sverige

4. april 1996

13. november 19968

13. december 1996

Den Tjekkiske Republik

2. november 1995

27. marts 1996

26. april 1996

Tyrkiet

5. februar 1996

Tyskland

20. juli 1995

24. september 19989

24. oktober 1998

Ukraine

6. maj 1996

Ungarn

21. juni 1995

14. december 1995

13. januar 1996

USA

19. juni 1995

9. august 1995

13. januar 1996

Uzbekistan

24. juli 1996

30. januar 1997

1. marts 1997

Østrig

16. januar 199710

3. august 199811

2. september 1998

____________

1 Danmarks ratifikation indeholder et forbehold om, at

Protokollen ikke finder anvendelse på Færøerne og

Grønland, indtil videre beslutning foreligger.

2 Finlands ratifikation indbefatter den følgende

erklæring:

"Finlands accept af jurisdiktionen af militære myndigheder fra en

udsendende stat i overensstemmelse med artikel VII i Overenskomsten mellem

deltagerne i den Nordatlantiske Traktat og de øvrige deltagende stater

i Partnerskab for Fred vedrørende status for deres styrker finder ikke

anvendelse på udøvelse, på Finlands territorium, af

domsmagt af en udsendende stats domstol.

3 Ledsaget af den følgende erklæring:

»Angående Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens undertegnelse

af denne aftale, erklærer Republikken Grækenland, at dens

egen undertegnelse af den nævnte aftale ikke på nogen måde

kan fortolkes som accept fra dennes side, eller som anerkendelse i nogen form

og indhold af et navn andet end »Den Tidligere Jugoslaviske Republik

Makedonien«, under hvilket Republikken Grækenland har anerkendt det

nævnte land, og under hvilket sidstnævnte har tilsluttet sig

NATOs« »Partnerskab for Fred« Program, hvor FNs Sikkerhedsråds

Resolution 817/93 blev taget i betragtning«.

4 Accepteret af Kongedømmet i Europa og ledsaget af de

følgende forbehold:

»Kongedømmet Nederlandene vil kun være bundet af

Overenskomsten mellem deltagerne i den Nordatlantiske Traktat og de

øvrige deltagende stater i Partnerskab for Fred vedrørende

status for deres styrker, med hensyn til disse andre Stater som deltager i

Partnerskab for Fred som udover at ratificere, acceptere eller godkende

aftalen også ratificerer, accepterer eller godkender aftalens

tillægsprotokol.«

5 Ledsaget af følgende forbehold:

»Norges regering vil kun være bundet af Overenskomsten mellem

deltagerne i den Nordatlantiske Traktat og de øvrige deltagende stater

i Partnerskab for Fred vedrørende status for deres styrker, med hensyn

til disse andre Stater som deltager i Partnerskab for Fred som udover at

ratificere aftalen også ratificerer aftalens tillægsprotokol

mellem Overenskomsten mellem deltagerne i den Nordatlantiske Traktat og de

øvrige deltagende stater i Partnerskab for Fred vedrørende

status for deres styrker «.

6 Ratifikation indbefatter de følgende forbehold:

»Spanien forbliver kun bundet af Overenskomsten mellem deltagerne i

den Nordatlantiske Traktat og de øvrige deltagende stater i

Partnerskab for Fred vedrørende status for deres styrker, med hensyn

til de andre Stater som deltager i Partnerskab for Fred som har ratificeret

aftalen og aftalens tillægsprotokol«.

7 Ratifikation indbefatter de følgende forbehold:

ratifikation er] underlagt det forbehold, at enhver

undtagelse fra afgifter eller skatter finder anvendelse i den

udstrækning som tillades under det Europæiske Fællesskabs

love.

8 Ledsaget af følgende forbehold:

»Sveriges regering betragter ikke sig selv som bundet af artikel I i

Overenskomsten mellem deltagerne i den Nordatlantiske Traktat og de

øvrige deltagende stater i Partnerskab for Fred vedrørende

status for deres styrker, i den udstrækning som denne artikel refererer

til bestemmelserne i aftalens artikel VII mellem parterne i Den

Nordatlantiske Traktat vedrørende status for dens styrker, som giver

udsendende stater ret til at udøve jurisdiktion indenfor en modtagende

stats territorium, når Sverige er en sådan modtagende stat.

Forbeholdet dækker ikke passende forholdsregler taget af den udsendende

stats militære myndigheder, som er umiddelbart nødvendige for at

sikre opretholdelsen af orden og sikkerhed indenfor styrken.«

9 Ratifikation deponeret af Forbundsrepublikken Tyskland

ledsaget af to forståelser:

»Det er Forbundsrepublikken Tysklands forståelse, at artikel I i

Overenskomsten mellem deltagerne i den Nordatlantiske Traktat og de

øvrige deltagende stater i Partnerskab for Fred vedrørende

status for deres styrker, ikke har indflydelse på den EU lovgivning,

som finder anvendelse i Forbundsrepublikken Tyskland med hensyn til

undtagelse af fremmede væbnede styrker og deres medlemmer fra skatter

og afgifter.

»Det er Forbundsrepublikken Tysklands forståelse at, i overensstemmelse

med betydningen og formålet med Overenskomsten mellem deltagerne i den

Nordatlantiske Traktat og de øvrige deltagende stater i Partnerskab

for Fred vedrørende status for deres styrker, dennes artikel II ikke

står i konflikt med aftalens anvendelse på hele

Forbundsrepublikken Tysklands territorium.«

10 Undertegnelse sammen med verbalnote af 16. januar 1997, som

erklærer at »...under henvisning til Østrigs

undertegnelse af Overenskomsten mellem deltagerne i den Nordatlantiske

Traktat og de øvrige deltagende stater i Partnerskab for Fred

vedrørende status for deres styrker, har den ære at drage det

til NATOs opmærksomhed, at Republikken Østrig, under

forudsætning af Østrigs parlaments godkendelse, har intention om

at gøre de tilknyttede erklæringer ved Østrigs

ratifikation af den overfor anført aftale.« Se fodnote 11.

11 Ratifikationen indbefatter de følgende erklæringer:

Erklæringer gjort af Østrig i anledning af ratifikationen

af »Overenskomsten mellem deltagerne i den Nordatlantiske Traktat og de

øvrige deltagende stater i Partnerskab for Fred vedrørende

status for deres styrker (PfP/SOFA)«

Ved indgåelsen af denne aftale ønsker Østrigs

regering at gøre PfP undertegnerne opmærksomme på, at

Østrigs accept af jurisdiktionen af militære myndigheder

fra den udsendende stat i overensstemmelse med artikel VII i »Overenskomsten

mellem deltagerne i den Nordatlantiske Traktat og de øvrige deltagende

stater i Partnerskab for Fred vedrørende status for deres styrker

(NATO/SOFA)« ikke finder anvendelse på udøvelse, på

Østrigs territorium, af domsmagt af en udsendende stats domstole;

Østrig vil udlevere medlemmer af en styrke eller civile elementer

eller deres husstandsmedlemmer, hvor forsørgerpligt foreligger til den

udsendende stats myndigheder i overensstemmelse med denne aftales artikel

VII, stk. 5 A, under den betingelse at dødstraf ikke vil blive

påtvunget af den udsendende stat i udøvelsen af kriminalretslig

domsmagt ifølge bestemmelserne i artikel VII i denne aftale.

Erklæringer gjort af Østrig vedrørende

fortolkningen af »Overenskomsten mellem deltagerne i den Nordatlantiske

Traktat og de øvrige deltagende stater i Partnerskab for Fred

vedrørende status for deres styrker (PfP/SOFA)«

Det er Østrigs forståelse

1.

at artikel II af »Aftalen mellem de Stater som er Parter i

Den Nordatlantiske Traktat (NATO-PfP/SOFA)« også finder anvendelse

på militære myndigheders akriviteter under denne aftales artikel

VII;

2.

at Østrigs lov, som skal respekteres i

overensstemmelse med artikel II af NATO/SOFA, blandt andet

omfatter

(i)

de relevante internationale instrumenter som finder

anvendelse under østrigsk lov;

(ii)

Østrigsk lovgivning som er relevant for

indførsel, udførsel og overførsel af krigsmateriel under

denne aftale (se vedlagte liste); [Liste ikke vedlagt]

3.

og at eksisterende østrigsk forfatningslovgivning

indenfor området sikkerhed og forsvar ikke vil blive påvirket ved

denne aftales anvendelse.

YDERLIGERE TILLÆGSPROTOKOL TIL OVERENSKOMST MELLEM

DELTAGERNE I DEN NORDATLANTISKE TRAKTAT OG DE ØVRIGE DELTAGENDE STATER

I PARTNERSKAB FOR FRED VEDRØRENDE STATUS FOR DERES STYRKER

Liste deltagere pr. 13. juli 2000

Land

Underskrift

Dato for ratifikation

Ikrafttrædelsesdato

Belgien

9. november 1998

Danmark

30. januar 1998

8. juli 19991

7. august 1999

Grækenland

21. oktober 1999

Letland

18. august 1998

15. april 1999

15. april 1999

Nederlandene

2. juni 1998

24. februar 19992

15. april 1999

Norge

9. december 1999

20. januar 2000

20. januar 2000

Portugal

5. marts 1998

Rumænien

25. juni 1999

Den Slovakiske Republik

28. juli 1999

24. januar 2000

24. januar 2000

Den Tjekkiske Republik

18. marts 1999

Ukraine

3. december 1999

___________

1 Danmarks ratifikation indeholder et forbehold om, at

Protokollen ikke finder anvendelse på Færøerne og

Grønland, indtil videre beslutning foreligger.

2 For Kongedømmet i Europa

TILLÆGSPROTOKOL TIL OVERENSKOMST MELLEM DELTAGERE I

DEN NORDATLANTISKE TRAKTAT OG DE ØVRIGE DELTAGENDE STATER I

PARTNERSKAB FOR FRED VEDRØRENDE STATUS FOR DERES STYRKER

Liste over deltagere pr. 13. juli 2000

Land

Underskrift

Dato for ratifikation

Ikrafttrædelsesdato

Albanien

10. oktober 1995

9. maj 1996

8. juni 1996

Azerbajdjan

15. januar 1998

3. marts 2000

2. april 2000

Belgien

31. oktober 1995

10. oktober 1997

9. november 1997

Bulgarien

16. oktober 1995

29. maj 1996

28. juni 1996

Canada

13. oktober 1995

2. maj 1996

1. juni 1996

Danmark

3. juli 1995

8. juli 19991

7. august 1999

Estland

29. august 1995

7. august 1996

6. september 1996

Finland

16. december 1996

1. august 1997

1. august 1997

Frankrig

1. december 1995

1. februar 2000

2. marts 2000

Georgien

18. juli 1995

19. maj 1997

18. juni 1997

Grækenland

9. oktober 19972

Island

10. marts 1997

Italien

14. marts 1996

23. september 1998

23. oktober 1998

Kazakstan

31. juli 1996

6. november 1997

6. december 1997

Letland

13. december 1995

19. april 1996

1. juni 1996

Litauen

31. januar 1996

15. august 1996

14. september 1996

Luxembourg

18. februar 1997

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

30. maj 1996

19. juni 1996

19. juli 1996

Moldova

6. september 1996

1. oktober 1997

31. oktober 1997

Nederlandene

5. februar 1996

26. juni 19973

26. juli 1997

Norge

19. juni 19954

4. oktober 1996

3. november 1996

Polen

3. november 1995

4. april 1997

4. maj 1997

Portugal

8. september 1997

4. februar 2000

5. marts 2000

Rumænien

3. november 1995

5. juni 1996

5. juli 1996

Den Slovakiske Republik

11. august 1995

18. september 1996

18. september 1996

Slovenien

31. juli 1995

18. januar 1996

1. juni 1996

Spanien

16. december 1996

4. februar 19985

6. marts 1998

Sverige

4. april 1996

13. november 1996

3. december 1996

Den Tjekkiske Republik

2. november 1995

27. marts 1996

1. juni 1996

Tyskland

20. juli 1995

24. september 19986

24. oktober 1998

Ungarn

21. juni 1995

14. december 1995

1. juni 1996

Uzbekistan

24. juli 1996

30. januar 1997

1. marts 1997

Østrig

27. marts 1997

2. september 1998

2. september 1998

1 Danmarks ratifikation indeholder et forbehold om,

at protokollen ikke finder anvendelse på Færøerne og

Grønland, indtil videre beslutning foreligger.

2 Ledsaget af den følgende erklæring:

»Angående Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens undertegnelse

af denne aftale, erklærer Republikken Grækenland, at dens

egen undertegnelse af den nævnte aftale ikke på nogen måde

kan fortolkes som accept fra dennes side, eller som anerkendelse i nogen form

og indhold af et navn andet end »Den Tidligere Jugoslaviske Republik

Makedonien«, under hvilket Republikken Grækenland har anerkendt det

nævnte land, og under hvilket sidstnævnte har tilsluttet sig

NATOs Partnerskab for Fred Program, hvor FNs Sikkerhedsråds Resolution

817/93 blev taget i betragtning«.

3 Accepteret af Kongedømmet i Europa og ledsaget af de

følgende forbehold:

»Kongedømmet Nederlandene vil være bundet af

Overenskomsten mellem deltagerne i den Nordatlantiske Traktat og de

øvrige deltagende stater i Partnerskab for Fred vedrørende

status for deres styrker, med hensyn til disse andre stater som deltager i

Partnerskab for Fred som udover at ritificere, acceptere eller godkende

aftalen også ratificerer, accepterer eller godkender aftalens

tillægsprotokol«.

4 Ledsaget af følgende forbehold:

»Norges regering vil kun være bundet af Overenskomsten mellem

deltagerne i den Nordatlantiske Traktat og de øvrige deltagende stater

i Partnerskab for Fred vedrørende status for deres styrker, med hensyn

til disse andre stater som deltager i Partnerskab for Fred som udover at

ratificere aftalen også ratificerer aftalens tillægsprotokol

mellem Overenskomsten mellem deltagerne i den Nordatlantiske Traktat og de

øvrige deltagende stater i Partnerskab for Fred vedrørende

status for deres styrker«.

5 Ratifikation indbefatter de følgende forbehold:

»Spanien forbliver kun bundet af Overenskomsten mellem deltagerne i

den Nordatlantiske Traktat og de øvrige deltagende stater i

Partnerskab for Fred vedrørende status for deres styrker, med hensyn

til de andre stater som deltager i Partnerskab for Fred som har ratificeret

aftalen og aftalens tillægsprotokol«.

6 Ratifikation deponeret af Forbundsrepublikken Tyskland

medfulgt af to forståelser:

Det er Forbundsrepublikken Tysklands forståelse, at artikel I i

Overenskomsten mellem deltagerne i den Nordatlantiske Traktat og de

øvrige deltagende stater i Partnerskab for Fred vedrørende

status for deres styrker ikke har indflydelse på den EU lovgivning, som

finder anvendelse i Forbundsrepublikken Tyskland med hensyn til undtagelse af

fremmede væbnede styrker og deres medlemmer fra skatter og

afgifter.

Det er Forbundsrepublikken Tysklands forståelse at, i overensstemmelse

med betydning og formålet med Overenskomsten mellem deltagerne i den

Nordatlantiske Traktat og de øvrige deltagende stater i Partnerskab

for Fred vedrørende status for deres styrker, dennes artikel II ikke

står i konflikt med aftalens anvendelse på hele

Forbundsrepublikken Tysklands territorium.

Udenrigsministeriet, den 11. december

2000

Niels Helveg Petersen

Lignende dokumenter