Bekendtgørelse angaaende en mellem Danmark og Schweiz afsluttet Konvention om Forligsnævn. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse angaaende en mellem Danmark og
Schweiz afsluttet Konvention om Forligsnævn. (* 1)
Bekendtgørelse angaaende en mellem Danmark og Schweiz afsluttet Konvention
om Forligsnævn.
Under 6. Juni 1924 er der mellem den danske og den schweiziske Regering
afsluttet følgende Konvention om Forligsnævn mellem Danmark og Schweiz:
HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND OG DET SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD,
som er besjælet af Ønsket om at styrke det venskabelige Forhold, som
bestaar mellem Danmark og Schweiz og i den almindelige Freds Interesse at
fremme Udviklingen af Forligsbehandlingen af mellemfolkelige Stridigheder,
og som ønsker i det indbyrdes Forhold mellem de to Lande i størst muligt
Omfang
at anvende de Grundsætninger, som er blevet opstillet ved
Folkeforbundsforsamlingens Beslutning af 22. September 1922 vedrørende
Oprettelsen af Forligsnævn mellem Stater,
har besluttet i dette Øjemed at indgaa en Konvention og har som deres
Befuldmægtigede udpeget:
HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND
Sin Udenrigsminister, Greve Carl Poul Oscar Moltke:
DET SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD Herr Henri Schreiber, det schweiziske
Forbunds overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hans Majestæt
Kongen af Danmark,
som efter at have meddelt hinanden deres Fuldmagter, som fandtes at være i
god og behørig Form, er blevet enige om følgende Bestemmelser:
Artikel 1.
De kontraherende Parter forpligter sig til at forelægge for et staaende
Forligsnævn alle Stridigheder, der maatte opstaa mellem dem, og som ikke
maatte kunne løses ad diplomatisk Vej eller være egnet til Behandling af
Domstol eller Voldgiftsret i Overensstemmelse med Artikel 36,
Stk. 2 i Statuten for den faste mellemfolkelige Domstol
Læs alt
eller en hvilken som helst anden mellem Parterne gældende international
Konvention.
Hver af Parterne skal have Ret til at afgøre, fra hvilket Tidspunkt
Forligsforhandlingerne skal træde i Stedet for de diplomatiske Forhandlinger.
De kontraherende Parter kan enes om, at en Tvist, som vilde være egnet til
Behandling af Domstol eller Voldgiftsret, først henvises til
Forligsforhandling.
Artikel 2.
Det staaende Forligsnævn bestaar af 5 Medlemmer.
De kontraherende Parter udnævner hver frit et Medlem og udpeger de tre
andre Medlemmer ved en fælles Overenskomst. Disse tre Medlemmer maa ikke være
Statsborgere i de kontraherende Stater, ej heller have deres Bopæl indenfor
disses Omraader eller være i deres Tjeneste.
Nævnets Formand udnævnes efter en fælles Overenskomst blandt de i Forening
udpegede Medlemmer.
Nævnet skal nedsættes indenfor 6 Maaneder efter Udveksling af
Ratifikationerne til denne Overenskomst.
Dersom Udnævnelse af de Medlemmer, som skal udpeges i Forening, eller af
Formanden ikke finder Sted indenfor 6 Maaneder at regne fra Udvekslingerne af
Ratifikationerne, eller i Tilfælde af Tilbagetræden eller Dødsfald indenfor 2
Maaneder at regne fra det Tidspunkt, da Stillingen er blevet ledig, udnævner
hver af de kontraherende Parter et af de Medlemmer, der opfylder
Betingelserne i Artiklens Stykke
2, medens Udnævnelsen af Formanden om fornødent paa Begæring af en enkelt
af Parterne foretages af Præsidenten for den faste mellemfolkelige Domstol,
eller hvis denne er Statsborger i en af de kontraherende Stater, af
Vicepræsidenten eller af det ældste Medlem af Domstolen, som ikke er
Statsborger i en af de kontraherende Stater.
Artikel 3.
Nævnets Medlemmer udnævnes for 3 Aar. Saafremt anden Aftale ikke er
truffet mellem de kontraherende Parter, kan Medlemmernes Hverv ikke
tilbagekaldes i deres Funktionstid.
Dersom Funktionstiden for et Medlem, der er udpeget ved fælles
Overenskomst, udløber uden at nogen af Parterne modsætter sig Fornyelse, skal
dets Hverv anses for fornyet for et yderligere Tidsrum af 3 Aar. Dersom
Funktionstiden for et Medlem, der er udnævnt af en af Parterne, udløber uden
at denne Part har draget Omsorg for at erstatte dette, skal dets Hverv
ligeledes anses for fornyet for tre Aar.
Et Medlem hvis Funktionstid udløber, medens en Sag er under Behandling,
vedbliver at tage Del i Stridens Undersøgelse indtil Behandlingen deraf er
afsluttet.
Artikel 4.
Indenfor 14 Dage, efter at en Anmodning om Forligsbehandling er blevet
fremsat for det staaende Nævn, skal hver af Parterne kunne erstatte det
Medlem, som den selv frit har udpeget i Overensstemmelse med Artikel 2, 2,
Stykke, med en Person, som besidder særlig Sagkundskab paa det Omraade, som
udgør Stridens Genstand.
Den Part, som agter at benytte denne Ret, skal straks give Modparten
Underretning herom; denne skal; i saa Fald kunne benytte samme Ret indenfor
et Tidsrum af 14 Dage at regne fra det Tidspunkt, da den har modtaget
Underretningen.
Artikel 5.
Det staaende Forligsnævn har til Opgave at lette Stridens Løsning derved,
at det gennem en upartisk og samvittighedsfuld Undersøgelse klarlægger de
faktiske Forhold og fremsætter Forslag til Stridens Bilæggelse.
Sagen bringes for Nævnet ved en Henvendelse rettet til dets Formand af en
af de kontraherende Parter.
Meddelelse om denne Henvendelse skal samtidig gives Modparten af den Part,
som fremsætter Anmodning om, at Forligsbehandlingen skal paabegyndes.
Artikel 6.
Nævnet sammentræder i Mangel af anden Overenskomst paa det Sted, som
betegnes af dets Formand.
Artikel 7.
De kontraherende Parter har Ret til at udnævne særlige Forhandlere ved
Nævnet, hvilke samtidig skal tjene som Mellemmænd mellem dem og Nævnet.
Artikel 8.
De kontraherende Parter forpligter sig til i størst muligt Omfang at lette
Nævnets Arbejde og særlig at anvende alle de Midler, som de efter deres indre
Lovgivning raader over, for at muliggøre, at Nævnet indenfor deres Omraade
kan stevne og afhøre Vidner eller Sagkyndige samt foretage Undersøgelser paa
Stedet.
Artikel 9.
Nævnets Overvejelser finder Sted for lukkede Døre, medmindre Nævnet efter
Overenskomst med Parterne træffer anden Bestemmelse.
Artikel 10.
Forhandlingerne for Nævnet er kontradiktoriske.
Nævnet træffer selv Bestemmelse om Behandlingsmaaden, idet det, saafremt
ikke anden Beslutning træffes enstemmigt, tager Hensyn til de Forskrifter,
som indeholdes i det 3. Kapitel i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 om
fredelig Bilæggelse af mellemfolkelige Tvistigheder.
Artikel 11.
Hvor ikke andet er bestemt i denne Overenskomst, træffes Nævnets
Beslutninger med almindelig Stemmeflerhed.
Nævnet kan gyldig behandle Sagen, hvis samtlige Medlemmer har været
behørigt indkaldt, og hvis Formanden og i det mindste to andre Medlemmer er
til Stede.
Artikel 12.
Nævnet skal afgive sin Beretning indenfor 6 Maaneder at regne fra den Dag,
da Striden er blevet forelagt samme, med mindre de kontraherende Parter efter
fælles overenskomst beslutter at forkorte eller forlænge denne Frist.
En begrundet Meningstilkendegivelse fra de Medlemmer, som er i Mindretal,
skal optages i Beretningen.
Et Eksemplar af Beretningen skal tilstilles hver af Parterne.
Beretningen har hverken med Hensyn til Fremstillingen af de faktiske
Forhold eller med Hensyn til de retlige Betragtninger Karakteren af en
Voldgiftskendelse.
Det tilkommer Parterne ved fælles Overenskomst at træffe Beslutning om,
hvorvidt Nævnets Beretning skal offentliggøres.
Artikel 13.
Det staaende Forligsnævn skal fastsætte den Frist, indenfor hvilken
Parterne vil have at udtale sig med Hensyn til dets Forslag. Denne Frist maa
dog ikke overskride et Tidsrum af 3 Maaneder.
Artikel 14.
Saalænge Sagens Behandling virkelig finder Sted, oppebærer Forligsnævnets
Medlemmer et Vederlag, hvis Størrelse fastsættes af de kontraherende Parter.
Hver Part afholder sine egne Omkostninger og en lige Del af Nævnets
Omkostninger.
Artikel 15.
Saalænge Sagens Behandling for Nævnet finder Sted, vil de kontraherende
Parter afholde sig fra enhver Handling, som kan virke foregribende paa
Spørgsmaalet om Antagelse af det staaende Forligsnævns Forslag.
Artikel 16.
Denne Overenskomst skal ratificeres og Ratifikationsinstrumenterne
udveksles saa snart som muligt.
Overenskomsten er afsluttet for et Tidsrum af 10 Aar at regne fra
Udvekslingen af Ratifikationerne. Saafremt den ikke er opsagt mindst 6
Maaneder før Udløbet af denne Tidsfrist, forbliver den i Kraft for et nyt
Tidsrum af 5 Aar og saaledes fremdeles.
Til Bekræftelse heraf har de Befuldmægtigede undertegnet denne
Overenskomst og forsynet den med deres Segl.
Udfærdiget i to Eksemplarer i København,
den 6. Juni 1924.
Det bemærkes, at Ratifikationerne til
Konventionen
under 18. Maj d. A. er blevet udvekslet i Bern, samt at Konventionen i
Overensstemmelse med Art. 18 i Forbundspagten for Folkenes Forbund under 26.
s. M. er blevet registreret ved Folkeforbundssekretariatet som Nummer 873.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.
Udenrigsministeriet, den 16. Juni 1925.
C. Moltke.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Tyrkiet afsluttet Traktat vedrørende Forligsbehandling, retlig afgørelse og Voldgift. (* 1) Retsinformation · 12. april 1934
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Jugoslavien afsluttet Traktat vedrørende Forligsbehandling, Voldgift og retslig Afgørelse. Retsinformation · 17. maj 1938
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Spanien afsluttet Traktat vedrørende Forligsbehandling, retslig Afgørelse og Voldgift. (* 1) Retsinformation · 4. august 1928
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Bulgarien afsluttet Traktat vedrørende Forligsbehandling, Voldgift og retslig Afgørelse Retsinformation · 17. maj 1938
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Polen afsluttet Forligs- og Voldgiftstraktat. (* 1) Retsinformation · 18. maj 1927
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Grækenland afsluttet Konvention vedrørende Forligsbehandling, Voldgift og retlig Afgørelse. (* 1) Retsinformation · 6. maj 1935