Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Grækenland afsluttet Konvention vedrørende Forligsbehandling, Voldgift og retlig Afgørelse. (* 1)

BKI nr 148 af 05/04/1935Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet6. maj 1935

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om en mellem Danmark og

Grækenland afsluttet Konvention vedrørende Forligsbehandling, Voldgift og

retlig Afgørelse. (* 1)

Den 13. April 1933 er der i Athen mellem Danmark og Grækenland afsluttet

følgende Konvention vedrørende Forligsbehandling, Voldgift og retlig

Afgørelse:

KONVENTION

vedrørende Forligsbehandling, Voldgift og retlig afgørelse: mellem Danmark

og Grækenland

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND OG PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE

REPUBLIK har, tilskyndet af det venskabelige Forhold, som lykkeligvis bestaar

mellem deres respektive Folk;

Besjælet af et alvorligt Ønske om ved fredelige Midler at sikre Afgørelsen

af de Uoverensstemmelser, Som maatte opstaa mellem deres Lande;

I Erkendelse af de internationale Domstoles Forpligtelse til at respektere

de Rettigheder, som er fastsat ved Traktater eller følger af Folkeretten;

I Erkendelse af, at den enkelte Stats Rettigheder ikke vil kunne ændres

uden dens Samtykke;

I Betragtning af, at den nøje Iagttagelse, under Folkeforbundets

Auspicier, af fredelige Fremgangsmaader gør det muligt at naa til en Ordning

af alle internationale Uoverensstemmelser;

Og idet de i høj Grad værdsætter den i Folkeforbundets Resolution af 26.

September 1928 indeholdte Henstilling til alle Stater om at afslutte

Konventioner til fredelig Bilæggelse af internationale Uoverensstemmelser;

besluttet gennem en Konvention at virkeliggøre deres fælles Forsæt og har

til deres Befuldmægtigede udnævnt:

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND,

Hans Excellence Hr.PETER CHRISTIAN SCHOU, overordentlig Gesandt og

befuldmægtigede Minister

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs alt

Hans Excellence Hr. DEMETRE MAXIMOS, Udenrigsminister

som, efter at have deponeret deres Fuldmagter, der er befundet at være i

god og behørig Form, er kommet overens om følgende Bestemmelser:

KAPITEL I.

Om fredelige Afgørelsesmaader i

Almindelighed.

Artikel 1.

Alle Slags Uoverensstemmelser, som maatte opstaa mellem Danmark og

Grækenland, og som ikke har kunnet ordnes ad diplomatisk Vej, skal under de i

nærværende Konvention fastsatte Betingelser henvises til retlig Afgørelse

eller Voldgift efter forudgaaende - efter Omstændighederne tvungen eller

fakultativ - Forligsbehandling.

Artikel 2.

Uoverensstemmelser, for hvis Løsning en særlig Fremgangsmaade er

foreskrevet ved andre mellem de Kontraherende Parter gældende Overenskomster,

skal ordnes i Overensstemmelse med Forskrifterne i disse Overenskomster. Hvis

Løsningen af en Uoverensstemmelse imidlertid ikke tilvejebringes ad denne

Vej, skal de i nærværende Konvention indeholdte Bestemmelser vedrørende

Voldgift eller retlig Afgørelse komme til Anvendelse.

Artikel 3.

1. Hvis det drejer sig om en Uoverensstemmelse, som

efter den ene af de Høje Kontraherende Parters indre Lovgivning henhører

under de dømmende eller administrative Myndigheders Kompetence, kan den

paagældende Part modsætte sig, at Uoverensstemmelsen, forinden en endelig

Afgørelse inden for en rimelig Tid er truffet af de kompetente Myndigheder,

underkastes de forskellige i nærværende Konvention foreskrevne

Fremgangsmaader.

2. Den Part, som i saa Fald agter at bringe de i

nærværende Konvention foreskrevne Fremgangsmaader til Anvendelse, skal

meddele den anden Part denne sin Hensigt inden for en Frist af et Aar at

regne fra ovennævnte Afgørelse.

KAPITEL II.

Om retlig Afgørelse.

Artikel 4.

Alle Uoverensstemmelser, hvorved Parterne indbyrdes strides om en Ret,

skal henvises til Afgørelse ved den faste Domstol for mellemfolkelig

Retspleje, medmindre Parterne i Henhold til de nedenfor angivne Bestemmelser

bliver enige om at forelægge Sagen for en Voldgiftsret.

Det er en Selvfølge, at de ovennævnte Stridigheder navnlig er saadanne,

som omfattes af Art. 36 i Statuten for den faste Domstol for mellemfolkelig

Retspleje.

Artikel 5.

Hvis Parterne er enige om at henvise de i den foregaaende Artikel

omhandlede Uoverensstemmelser til en Voldgiftsret, skal de oprette en særlig

Aftale, i hvilken de bestemmer Stridens Genstand, Valget af Voldgiftsmænd og

den Fremgangsmaade, der vil være at følge. I Mangel af tilstrækkelige

Angivelser eller Bestemmelser i Voldgiftsaftalen skal i fornødent Omfang

Forskrifterne i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 angaaende fredelig

Bilæggelse af mellemfolkelige Tvistigheder komme til Anvendelse. Hvis Aftalen

intet indeholder om hvilke Retsgrundsætninger, der vil være at anvende af

Voldgiftsmændene, skal Retten anvende de i Art. 38 i Statuten for den faste

Domstol for mellemfolkelig Retspleje nævnte Hovedregler.

Artikel 6.

Hvis Parterne ikke kan enes om den i den foregaaende Artikel omhandlede

Voldgiftsaftale eller undlader at udpege Voldgiftsmænd, skal det staa enhver

af Parterne frit for med tre Maaneders Varsel direkte gennem en Anmodning at

indbringe Uoverensstemmelsen for den faste Domstol for mellemfolkelig

Retspleje.

Artikel 7.

1. De i Artikel 4 nævnte Uoverensstemmelser kan forud

for enhver Behandling for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje

eller forud for enhver Voldgiftsbehandling efter fælles Overenskomst mellem

Parterne henvises til den i nærværende Konvention foreskrevne

Forligsbehandling.

2. Hvis Sagen henvises til Forligsbehandling, men

denne Fremgangsmaade ikke fører til Resultat, kan ingen af Parterne indbringe

Uoverensstemmelsen for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje eller

forlange den i Artikel 5 omhandlede Voldgiftsdomstol nedsat, forinden en

Maaned er hengaaet efter Afslutningen af Forligsnævnets Arbejde.

KAPITEL III.

Om Forlig.

Artikel 8.

Alle andre end de i Artikel 4 nævnte Uoverensstemmelser skal ubetinget

underkastes Forligsbehandling, forinden de kan gøres til Genstand for

Voldgift.

Artikel 9.

De i den foregaaende Artikel nævnte Uoverensstemmelser skal forelægges

enten for et staaende Forligsnævn eller for et af Parterne særlig nedsat

Forligsnævn.

Artikel 10.

Paa Begæring af den ene Høje Kontraherende Part rettet til den anden Part

skal der inden seks Maaneder nedsættes et staaende Forligsnævn.

Artikel 11.

I Mangel af anden Aftale mellem Parterne skal Forligsnævnet sammensættes

som følger:

1. Nævnet skal bestaa af fem Medlemmer. De Høje

Kontraherende Parter udnævner hver et Medlem, som kan vælges blandt deres

egne Statsborgere. De tre øvrige Nævnsmedlemmer udpeges efter fælles

Overenskomst blandt Borgere i andre Stater. De skal være af forskellig

Nationalitet og maa ikke være hjemmehørende paa Parternes Territorium eller

ansat i deres Tjeneste. Blandt disse tre Medlemmer udpeger de Høje

Kontraherende Parter Nævnets Formand.

2. Nævnets Medlemmer udnævnes for tre Aar. De skal

kunne genvælges. De i Forening udnævnte Medlemmer kan under Funktionsperioden

afløses af andre efter Aftale mellem Parterne. Hver af de Høje Kontraherende

Parter kan til enhver Tid afløse det af den selv valgte Medlem. Uden Hensyn

til Afløsning forbliver Nævnsmedlemmerne i Virksomhed indtil Afslutningen af

deres løbende Arbejde.

3. Ledige Pladser som Følge af Dødsfald, Udtræden

eller enhver anden Forhindring besættes snarest muligt i Overensstemmelse med

den for Udnævnelserne fastsatte Fremgangsmaade.

Artikel 12.

Hvis der ikke ved en Tvistigheds Opstaaen findes et af Parterne udnævnt

staaende Forligsnævn, skal der inden tre Maaneder at regne fra den Dato, paa

hvilken den ene af Parterne retter Anmodning herom til den anden Part,

nedsættes et særligt Nævn til Undersøgelse af Tvistigheden. Udnævnelserne

skal finde Sted i Overensstemmelse med Forskrifterne i den foregaaende

Artikel, medmindre Parterne træffer anden Bestemmelse.

Artikel 13.

1. Hvis Udnævnelsen af de Medlemmer, som skal udpeges

af Parterne i Forening, ikke har fundet Sted inden for de i Artiklerne 10 og

12 foreskrevne Frister, skal det overdrages en af Parterne i Forening valgt

tredie Stat at foretage de nødvendige Udnævnelser.

2. Hvis Enighed om Valget af en Stat ikke kan

tilvejebringes, skal hver af Parterne udpege en Stat, og Udnævnelserne

foretages af de saaledes valgte Stater i Forening.

3. Hvis de i det foregaaende Stykke nævnte to Stater

ikke er udpeget inden to Maaneder, eller hvis de to udpegede Stater ikke kan

naa til Enighed, skal de nødvendige Udnævnelser foretages af

Folkeforbundsraadets fungerende Formand, for hvem Sagen kan forelægges gennem

en almindelig Anmodning fra den ene eller den anden af de Høje Kontraherende

Parter.

Artikel 14.

1. Tvistigheden forelægges Forligsnævnet gennem en

Anmodning rettet til dets Formand af Parterne efter fælles Overenskomst

eller, i Mangel heraf, af den ene eller den anden af Parterne.

2. Anmodningen skal foruden en kort Redegørelse for

Tvistens Genstand indeholde en Opfordring til Nævnet om at træffe alle

Forholdsregler, som er egnet til at føre til et Forlig.

3.Hvis Anmodningen udgaar alene fra den ene af Parterne, skal den af

vedkommende Part ufortøvet meddeles Modparten.

Artikel 15.

1. Inden for en Frist af femten Dage at regne fra den

Dag, da en af Parterne har indbragt en Uoverensstemmelse for et staaende

Forligsnævn, kan hver af Parterne ved Behandlingen af den paagældende

Uoverensstemmelse erstatte det af den selvvalgte Medlem med en Person, som

besidder særlig Sagkundskab i det foreliggende Emne.

2. Den Part, som vil benytte sig af denne Ret, skal

uopholdelig gøre den anden Part bekendt hermed. Denne skal i saa Fald have

Ret til at foretage tilsvarende Skridt inden for en Frist af femten Dage at

regne fra den Dato, paa hvilken Underretningen naar frem til den.

Artikel 16.

1. Forligsnævnet samles, i Mangel af anden

Overenskomst mellem Parterne, hvor Folkeforbundet har sit Sæde eller paa et

hvilketsomhelst andet af dets Formand fastsat Sted.

2. Navnet kan under alle Omstændigheder anmode

Folkeforbundets Generalsekretær om Bistand i sit Arbejde.

Artikel 17.

Forligsnævnets Forhandlinger er ikke offentlige, medmindre Nævnet med

Parternes Samtykke træffer Bestemmelse herom.

Artikel 18.

1. I Mangel af anden Aftale mellem Parterne træffer

Nævnet selv Bestemmelse om Behandlingsmaaden, som i hvert Fald skal være

kontradiktorisk. Med Hensyn til Undersøgelser skal Nævnet, hvis det ikke

enstemmigt træffer anden Beslutning, følge Forskrifterne i Afdeling III i

Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 om fredelig Bilæggelse af

mellemfolkelige Tvistigheder.

2. Parterne møder for det staaende Forligsnævn ved

Forhandlere, der har til Opgave at tjene som Mellemled mellem dem og Nævnet;

de kan endvidere lade sig bistaa af Raadgivere og Sagkyndige, som de udnævner

i dette Øjemed, og begære Afhøring af alle Personer, hvis Vidnesbyrd synes

dem nyttigt.

3. Nævnet har paa sin Side Ret til at kræve mundtlige

Fremstillinger af de to Parters Forhandlere, Raadgivere og Sagkyndige saavel

som af alle Personer, som det skønner nyttigt at lade give Møde med deres

Regerings Samtykke.

Artikel 19.

I Mangel af anden Aftale mellem Parterne træffes Forligsnævnets

Beslutninger med Stemmeflerhed, og Nævnet kan kun udtale sig om Sagens

Realitet, naar samtlige dets Medlemmer er tilstede.

Artikel 20.

Parterne forpligter sig til at lette Forligsnævnets Virksomhed og navnlig

til i størst muligt Omfang at forsyne det med alle nyttige Aktstykker og

Oplysninger saavel som til at benytte de Midler, hvorover de raader, til at

give det Adgang til paa deres Omraade og i Overensstemmelse med deres

Lovgivning at indstævne Vidner eller Sagkyndige og at foretage Undersøgelser

paa Stedet.

Artikel 21.

1. Under deres Virksomhed modtager Forligsnævnets

Medlemmer en Godtgørelse, hvis Størrelse fastsættes ved Aftale mellem

Parterne, som hver bærer en lige Del deraf.

2. De almindelige Omkostninger forbundet med Nævnets

Virksomhed fordeles paa samme Maade.

Artikel 22.

1. Forligsnævnet har til Opgave at klarlægge de

omtvistede Spørgsmaal,i dette Øjemed at sande alle nyttige Oplysninger og at

bestræbe sig for at forlige Parterne. Det kan, efter at have undersøgt Sagen,

over for Parterne fremsætte de nærmere Vilkaar for en Ordning, som vilde

forekomme det passende, og give dem en Frist til at udtale sig herom.

2. Ved Afslutningen af sin Virksomhed opretter Nævnet

en Protokol, der fastslaar efter Omstændighederne, enten at Parterne har

truffet en Ordning og i saa Fald de nærmere Vilkaar for denne Ordning, eller

at Parterne ikke har kunnet forliges. Protokollen maa ikke omtale, hvorvidt

Nævnets Beslutninger er vedtaget enstemmigt eller ved Stemmeflerhed.

3. Nævnets Virksomhed skal, medmindre Parterne bliver

enige om andet, være afsluttet inden seks Maaneder at regne fra den Dag, paa

hvilken Uoverensstemmelsen blev forelagt Nævnet.

Artikel 23.

Den af Nævnet oprettede Protokol skal ufortøvet bringes til Parternes

Kundskab.Parterne afgør, hvorvidt den skal offentliggøres.

KAPITEL IV.

Om Voldgiftsafgørelse.

Artikel 24.

Hvis Parterne ikke en Maaned efter Afslutningen af Forligsnævnets Arbejde

er kommet til Forstaaelse, skal Sagen forelægges en Voldgiftsret, der i

Mangel af anden Aftale mellem Parterne oprettes som nedenfor foreskrevet.

Artikel 25.

Voldgiftsretten skal bestaa af fem Medlemmer. Parterne indnævner hver et

Medlem, som kan vælges blandt deres egne Statsborgere. De to øvrige

Voldgiftsmænd samt Formanden vælges efter fælles Overenskomst blandt Borgere

i andre Stater. Disse sidste skal være af forskellig Nationalitet og maa ikke

være hjemmehørende paa Parternes Territorium eller ansat i deres Tjeneste.

Artikel 26.

1. Hvis Medlemmerne af Voldgiftsretten ikke er udnævnt

inden tre Maaneder at regne fra den Dato paa hvilken en af Parterne rettede

Anmodning til den anden om Nedsættelse af en Voldgiftsret, skal det

overdrages en af Parterne i Forening udpeget tredie Stat at foretage de

fornødse Udnævnelser.

2. Hvis Enighed om Valget af en Stat ikke kan

tilvejebringes, udpeger hver af Parterne en Stat, og Udnævnelserne foretages

af de saaledes valgte Stater i Forening.

3. Hvis de saaledes udpegede Stater ikke inden tre

Maaneder naar til Enighed, eller hvis de i Stk. 2 omhandlede Stater ikke er

udpeget i Løbet af dette Tidsrum skal de fornødne Udnævnelser foretages af

Præsidenten for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, for hvem

Sagen kan indbringes gennem en almindelig Anmodning fra den ene eller den

anden af de Høje Kontraherende Parter. Hvis Præsidenten maatte være

forhindret, eller hvis han tilhører en af Parterne, skal Udnævnelserne

foretages af Vice-Præsidenten. Hvis han er forhindret, eller hvis han

tilhører en af Parterne, skal Udnævnelserne foretages af det ældste Medlem af

Domstolen, som ikke tilhører nogen af Parterne.

Artikel 27.

Ledige Pladser som Følge af Dødsfald, Udtræden eller enhver anden

Forhindring besættes snarest muligt i Overensstemmelde med den for

Udnævnelserne fastsatte Fremgangsmaade.

Artikel 28.

Parterne skal affatte en Voldgiftsaftale, der bestemmer Stridens Genstand

og den Behandlingsmaade, som vil være at følge.

Artikel 29.

I Mangel af tilstrækkelige Anvisninger eller Bestemmelser i

Voldgittsaftalen angaaende de i den foregaaende Artikel nævnte Punkter skal

Bestemmelserne i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 om fredelig

Bilæggelse af mellemfolkelige Tvistigheder finde Anvendelse i fornødent

Omfang.

Artikel 30.

Hvis en Voldgiftsaftale ikke er afsluttet inden for et Tidsrum af tre

Maaneder fra Voldgiftsrettens Nedsættelse, kan den ene eller den anden af

Parternegennem en Anmodning indbringe Sagen for Voldgiftsretten.

Artikel 31.

Hvis Voldgiftsaftalen intet udtaler herom, eller saafremt en

Voldgiftsaftale ikke er afsluttet, skal Voldgiftsretten bringe de i Artikel

38 i Statuten for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje givne

Grundsætninger til Anvendelse. Forsaavidt der ikke findes nogen Regel, som er

anvendelig paa Konflikten, skal Voldgiftsretten dømme ex aequo et bono.

KAPITEL V.

Almindelige Bestemmelser.

Artikel 32.

1. I alle Tilfælde, hvor Tvistigheden er Genstand for

Voldgift eller retlig Behandling, og navnlig hvis det Spørgsmaal, om hvilket

Parterne er uenige, er en Følge af Handlinger, der allerede er foretagne,

eller som er i Færd med at blive foretaget, skal den faste Domstol for

mellemfolkelig Retspleje, i Overensstemmelse med Statutens Artikel 41, eller

Voldgiftsretten snarest muligt angive, hvilke foreløbige Forholdsregler der

bør træffes. Parterne er forpligtet til at rette sig efter saadanne

Forholdsregler.

2. Hvis Tvistigheden er forelagt Forligsnævnet, kan

det anbefale Parterne saadanne foreløbige Forholdsregler, som det maatte

skønne nyttige.

3. Parterne forpligter sig til at afholde sig fra

enhver Foranstaltning, som kunde have en foregribende Virkning paa Udførelsen

af Rets- eller Voldgiftsafgørelsen eller paa den af Forligsnævnet foreslaaede

Ordning og til overhovedet ikke at foretage sig nogen Handling, af hvad Art

den end maatte være, som muligvis kunde skærpe eller udvide Konflikten.

Artikel 33.

Hvis Rets- eller Voldgiftskendelsen fastslaar, at en af en af de stridende

Parters Retsmyndigheder eller enhver anden Myndighed truffet Afgørelse eller

Foranstaltning er helt eller delvis i Strid med Folkeretten, og tillader

denne Parts Forfatning ikke eller kun delvis, at Følgerne af denne Afgørelse

eller Foranstaltning afbødes, er Parterne enige om, at der ved Rets- eller

Voldgiftskendelsen skaltilkendes den forurettede Part en passende

Godtgørelse.

Artikel 34.

1. Denne Konvention skal være anvendelig mellem de

Høje Kontraherende Parter, selv om en tredie Stat maatte være interesseret i

Tvistigheden.

2. Hvor det drejer sig om Forstaaelsen af en

Konvention, i hvilken andre Stater end Sagens Parter er Deltagere, skal

Retsskriveren ved den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje eller

Voldgiftsretten Ufortøvet give disse Stater Underretning.

Enhver af de saaledes underrettede Stater har Ret til at intervenere i

Sagen; hvis de benytter sig af Adgangen hertil, er den ved Afgørelsen

fastslaaede Fortolkning bindende for dem.

Artikel 35.

Tvistigheder angaaende Fortolkningen eller Anvendelsen af denne

Konvention, herunder indbefattet Uoverensstemmelser angaaende Stridens Art,

skal henvises til den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje..

Artikel 36.

Denne Konvention, der er i Overensstemmelse med Folkeforbundspagten, skal

ikke fortolkes som indskrænkende Forbundets Forpligtelse til naarsomhelst at

træffe passende Forholdsregler til virksomt at sikre Verdensfreden.

Artikel 37.

1. Denne Konvention skal ratificeres og Udvekslingen

af Ratifikationsdokumenterne finde Sted i København.

Den skal registreres i Folkeforbundets Sekretariat.

2. Konventionen er afsluttet for et Tidsrum af fem Aar

at regne fra Datoen for Udvekslingen af Ratifikationsdokumenterne.

3. Hvis den ikke er opsagt mindst 6 Maaneder forinden

Udløbet af dette Tidsrum, forbliver den i Kraft for et nyt Tidsrum af fem Aar

og saaledes fremdeles.

4. Uanset Opsigelse fra den ene af de Kontraherende

Parter skal de ved Periodens Udløb paabegyndte Behandlinger gennemføres til

deres normale Afslutning.

Til Bekræftelse heraf har de ovennævnte Befuldmægtigede undertegnet denne

Konvention.

Udfærdiget i Athen i to Eksemplarer, den

13.April 1933.

P.Schou. (L.S.)

D.Maxinos. (L.S.)

Ratifikationerne til ovenstaaende Konvention er den 17. August 1934 blevet

udvekslet i København, og Konventionen er i Overensstemmelse med Art. 18 i

Pagten for Folkenes Forbund den 29. August s.A.blevet registreret ved

Folkeforbundssekretariatet under No.3478.

Hvilket herved bringes til offentlig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 5.April 1935.

P.Munch.

Lignende dokumenter