Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Grækenland afsluttet Konvention vedrørende Forligsbehandling, Voldgift og retlig Afgørelse. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om en mellem Danmark og
Grækenland afsluttet Konvention vedrørende Forligsbehandling, Voldgift og
retlig Afgørelse. (* 1)
Den 13. April 1933 er der i Athen mellem Danmark og Grækenland afsluttet
følgende Konvention vedrørende Forligsbehandling, Voldgift og retlig
Afgørelse:
KONVENTION
vedrørende Forligsbehandling, Voldgift og retlig afgørelse: mellem Danmark
og Grækenland
HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND OG PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE
REPUBLIK har, tilskyndet af det venskabelige Forhold, som lykkeligvis bestaar
mellem deres respektive Folk;
Besjælet af et alvorligt Ønske om ved fredelige Midler at sikre Afgørelsen
af de Uoverensstemmelser, Som maatte opstaa mellem deres Lande;
I Erkendelse af de internationale Domstoles Forpligtelse til at respektere
de Rettigheder, som er fastsat ved Traktater eller følger af Folkeretten;
I Erkendelse af, at den enkelte Stats Rettigheder ikke vil kunne ændres
uden dens Samtykke;
I Betragtning af, at den nøje Iagttagelse, under Folkeforbundets
Auspicier, af fredelige Fremgangsmaader gør det muligt at naa til en Ordning
af alle internationale Uoverensstemmelser;
Og idet de i høj Grad værdsætter den i Folkeforbundets Resolution af 26.
September 1928 indeholdte Henstilling til alle Stater om at afslutte
Konventioner til fredelig Bilæggelse af internationale Uoverensstemmelser;
besluttet gennem en Konvention at virkeliggøre deres fælles Forsæt og har
til deres Befuldmægtigede udnævnt:
HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND,
Hans Excellence Hr.PETER CHRISTIAN SCHOU, overordentlig Gesandt og
befuldmægtigede Minister
PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,
Læs alt
Hans Excellence Hr. DEMETRE MAXIMOS, Udenrigsminister
som, efter at have deponeret deres Fuldmagter, der er befundet at være i
god og behørig Form, er kommet overens om følgende Bestemmelser:
KAPITEL I.
Om fredelige Afgørelsesmaader i
Almindelighed.
Artikel 1.
Alle Slags Uoverensstemmelser, som maatte opstaa mellem Danmark og
Grækenland, og som ikke har kunnet ordnes ad diplomatisk Vej, skal under de i
nærværende Konvention fastsatte Betingelser henvises til retlig Afgørelse
eller Voldgift efter forudgaaende - efter Omstændighederne tvungen eller
fakultativ - Forligsbehandling.
Artikel 2.
Uoverensstemmelser, for hvis Løsning en særlig Fremgangsmaade er
foreskrevet ved andre mellem de Kontraherende Parter gældende Overenskomster,
skal ordnes i Overensstemmelse med Forskrifterne i disse Overenskomster. Hvis
Løsningen af en Uoverensstemmelse imidlertid ikke tilvejebringes ad denne
Vej, skal de i nærværende Konvention indeholdte Bestemmelser vedrørende
Voldgift eller retlig Afgørelse komme til Anvendelse.
Artikel 3.
1. Hvis det drejer sig om en Uoverensstemmelse, som
efter den ene af de Høje Kontraherende Parters indre Lovgivning henhører
under de dømmende eller administrative Myndigheders Kompetence, kan den
paagældende Part modsætte sig, at Uoverensstemmelsen, forinden en endelig
Afgørelse inden for en rimelig Tid er truffet af de kompetente Myndigheder,
underkastes de forskellige i nærværende Konvention foreskrevne
Fremgangsmaader.
2. Den Part, som i saa Fald agter at bringe de i
nærværende Konvention foreskrevne Fremgangsmaader til Anvendelse, skal
meddele den anden Part denne sin Hensigt inden for en Frist af et Aar at
regne fra ovennævnte Afgørelse.
KAPITEL II.
Om retlig Afgørelse.
Artikel 4.
Alle Uoverensstemmelser, hvorved Parterne indbyrdes strides om en Ret,
skal henvises til Afgørelse ved den faste Domstol for mellemfolkelig
Retspleje, medmindre Parterne i Henhold til de nedenfor angivne Bestemmelser
bliver enige om at forelægge Sagen for en Voldgiftsret.
Det er en Selvfølge, at de ovennævnte Stridigheder navnlig er saadanne,
som omfattes af Art. 36 i Statuten for den faste Domstol for mellemfolkelig
Retspleje.
Artikel 5.
Hvis Parterne er enige om at henvise de i den foregaaende Artikel
omhandlede Uoverensstemmelser til en Voldgiftsret, skal de oprette en særlig
Aftale, i hvilken de bestemmer Stridens Genstand, Valget af Voldgiftsmænd og
den Fremgangsmaade, der vil være at følge. I Mangel af tilstrækkelige
Angivelser eller Bestemmelser i Voldgiftsaftalen skal i fornødent Omfang
Forskrifterne i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 angaaende fredelig
Bilæggelse af mellemfolkelige Tvistigheder komme til Anvendelse. Hvis Aftalen
intet indeholder om hvilke Retsgrundsætninger, der vil være at anvende af
Voldgiftsmændene, skal Retten anvende de i Art. 38 i Statuten for den faste
Domstol for mellemfolkelig Retspleje nævnte Hovedregler.
Artikel 6.
Hvis Parterne ikke kan enes om den i den foregaaende Artikel omhandlede
Voldgiftsaftale eller undlader at udpege Voldgiftsmænd, skal det staa enhver
af Parterne frit for med tre Maaneders Varsel direkte gennem en Anmodning at
indbringe Uoverensstemmelsen for den faste Domstol for mellemfolkelig
Retspleje.
Artikel 7.
1. De i Artikel 4 nævnte Uoverensstemmelser kan forud
for enhver Behandling for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje
eller forud for enhver Voldgiftsbehandling efter fælles Overenskomst mellem
Parterne henvises til den i nærværende Konvention foreskrevne
Forligsbehandling.
2. Hvis Sagen henvises til Forligsbehandling, men
denne Fremgangsmaade ikke fører til Resultat, kan ingen af Parterne indbringe
Uoverensstemmelsen for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje eller
forlange den i Artikel 5 omhandlede Voldgiftsdomstol nedsat, forinden en
Maaned er hengaaet efter Afslutningen af Forligsnævnets Arbejde.
KAPITEL III.
Om Forlig.
Artikel 8.
Alle andre end de i Artikel 4 nævnte Uoverensstemmelser skal ubetinget
underkastes Forligsbehandling, forinden de kan gøres til Genstand for
Voldgift.
Artikel 9.
De i den foregaaende Artikel nævnte Uoverensstemmelser skal forelægges
enten for et staaende Forligsnævn eller for et af Parterne særlig nedsat
Forligsnævn.
Artikel 10.
Paa Begæring af den ene Høje Kontraherende Part rettet til den anden Part
skal der inden seks Maaneder nedsættes et staaende Forligsnævn.
Artikel 11.
I Mangel af anden Aftale mellem Parterne skal Forligsnævnet sammensættes
som følger:
1. Nævnet skal bestaa af fem Medlemmer. De Høje
Kontraherende Parter udnævner hver et Medlem, som kan vælges blandt deres
egne Statsborgere. De tre øvrige Nævnsmedlemmer udpeges efter fælles
Overenskomst blandt Borgere i andre Stater. De skal være af forskellig
Nationalitet og maa ikke være hjemmehørende paa Parternes Territorium eller
ansat i deres Tjeneste. Blandt disse tre Medlemmer udpeger de Høje
Kontraherende Parter Nævnets Formand.
2. Nævnets Medlemmer udnævnes for tre Aar. De skal
kunne genvælges. De i Forening udnævnte Medlemmer kan under Funktionsperioden
afløses af andre efter Aftale mellem Parterne. Hver af de Høje Kontraherende
Parter kan til enhver Tid afløse det af den selv valgte Medlem. Uden Hensyn
til Afløsning forbliver Nævnsmedlemmerne i Virksomhed indtil Afslutningen af
deres løbende Arbejde.
3. Ledige Pladser som Følge af Dødsfald, Udtræden
eller enhver anden Forhindring besættes snarest muligt i Overensstemmelse med
den for Udnævnelserne fastsatte Fremgangsmaade.
Artikel 12.
Hvis der ikke ved en Tvistigheds Opstaaen findes et af Parterne udnævnt
staaende Forligsnævn, skal der inden tre Maaneder at regne fra den Dato, paa
hvilken den ene af Parterne retter Anmodning herom til den anden Part,
nedsættes et særligt Nævn til Undersøgelse af Tvistigheden. Udnævnelserne
skal finde Sted i Overensstemmelse med Forskrifterne i den foregaaende
Artikel, medmindre Parterne træffer anden Bestemmelse.
Artikel 13.
1. Hvis Udnævnelsen af de Medlemmer, som skal udpeges
af Parterne i Forening, ikke har fundet Sted inden for de i Artiklerne 10 og
12 foreskrevne Frister, skal det overdrages en af Parterne i Forening valgt
tredie Stat at foretage de nødvendige Udnævnelser.
2. Hvis Enighed om Valget af en Stat ikke kan
tilvejebringes, skal hver af Parterne udpege en Stat, og Udnævnelserne
foretages af de saaledes valgte Stater i Forening.
3. Hvis de i det foregaaende Stykke nævnte to Stater
ikke er udpeget inden to Maaneder, eller hvis de to udpegede Stater ikke kan
naa til Enighed, skal de nødvendige Udnævnelser foretages af
Folkeforbundsraadets fungerende Formand, for hvem Sagen kan forelægges gennem
en almindelig Anmodning fra den ene eller den anden af de Høje Kontraherende
Parter.
Artikel 14.
1. Tvistigheden forelægges Forligsnævnet gennem en
Anmodning rettet til dets Formand af Parterne efter fælles Overenskomst
eller, i Mangel heraf, af den ene eller den anden af Parterne.
2. Anmodningen skal foruden en kort Redegørelse for
Tvistens Genstand indeholde en Opfordring til Nævnet om at træffe alle
Forholdsregler, som er egnet til at føre til et Forlig.
3.Hvis Anmodningen udgaar alene fra den ene af Parterne, skal den af
vedkommende Part ufortøvet meddeles Modparten.
Artikel 15.
1. Inden for en Frist af femten Dage at regne fra den
Dag, da en af Parterne har indbragt en Uoverensstemmelse for et staaende
Forligsnævn, kan hver af Parterne ved Behandlingen af den paagældende
Uoverensstemmelse erstatte det af den selvvalgte Medlem med en Person, som
besidder særlig Sagkundskab i det foreliggende Emne.
2. Den Part, som vil benytte sig af denne Ret, skal
uopholdelig gøre den anden Part bekendt hermed. Denne skal i saa Fald have
Ret til at foretage tilsvarende Skridt inden for en Frist af femten Dage at
regne fra den Dato, paa hvilken Underretningen naar frem til den.
Artikel 16.
1. Forligsnævnet samles, i Mangel af anden
Overenskomst mellem Parterne, hvor Folkeforbundet har sit Sæde eller paa et
hvilketsomhelst andet af dets Formand fastsat Sted.
2. Navnet kan under alle Omstændigheder anmode
Folkeforbundets Generalsekretær om Bistand i sit Arbejde.
Artikel 17.
Forligsnævnets Forhandlinger er ikke offentlige, medmindre Nævnet med
Parternes Samtykke træffer Bestemmelse herom.
Artikel 18.
1. I Mangel af anden Aftale mellem Parterne træffer
Nævnet selv Bestemmelse om Behandlingsmaaden, som i hvert Fald skal være
kontradiktorisk. Med Hensyn til Undersøgelser skal Nævnet, hvis det ikke
enstemmigt træffer anden Beslutning, følge Forskrifterne i Afdeling III i
Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 om fredelig Bilæggelse af
mellemfolkelige Tvistigheder.
2. Parterne møder for det staaende Forligsnævn ved
Forhandlere, der har til Opgave at tjene som Mellemled mellem dem og Nævnet;
de kan endvidere lade sig bistaa af Raadgivere og Sagkyndige, som de udnævner
i dette Øjemed, og begære Afhøring af alle Personer, hvis Vidnesbyrd synes
dem nyttigt.
3. Nævnet har paa sin Side Ret til at kræve mundtlige
Fremstillinger af de to Parters Forhandlere, Raadgivere og Sagkyndige saavel
som af alle Personer, som det skønner nyttigt at lade give Møde med deres
Regerings Samtykke.
Artikel 19.
I Mangel af anden Aftale mellem Parterne træffes Forligsnævnets
Beslutninger med Stemmeflerhed, og Nævnet kan kun udtale sig om Sagens
Realitet, naar samtlige dets Medlemmer er tilstede.
Artikel 20.
Parterne forpligter sig til at lette Forligsnævnets Virksomhed og navnlig
til i størst muligt Omfang at forsyne det med alle nyttige Aktstykker og
Oplysninger saavel som til at benytte de Midler, hvorover de raader, til at
give det Adgang til paa deres Omraade og i Overensstemmelse med deres
Lovgivning at indstævne Vidner eller Sagkyndige og at foretage Undersøgelser
paa Stedet.
Artikel 21.
1. Under deres Virksomhed modtager Forligsnævnets
Medlemmer en Godtgørelse, hvis Størrelse fastsættes ved Aftale mellem
Parterne, som hver bærer en lige Del deraf.
2. De almindelige Omkostninger forbundet med Nævnets
Virksomhed fordeles paa samme Maade.
Artikel 22.
1. Forligsnævnet har til Opgave at klarlægge de
omtvistede Spørgsmaal,i dette Øjemed at sande alle nyttige Oplysninger og at
bestræbe sig for at forlige Parterne. Det kan, efter at have undersøgt Sagen,
over for Parterne fremsætte de nærmere Vilkaar for en Ordning, som vilde
forekomme det passende, og give dem en Frist til at udtale sig herom.
2. Ved Afslutningen af sin Virksomhed opretter Nævnet
en Protokol, der fastslaar efter Omstændighederne, enten at Parterne har
truffet en Ordning og i saa Fald de nærmere Vilkaar for denne Ordning, eller
at Parterne ikke har kunnet forliges. Protokollen maa ikke omtale, hvorvidt
Nævnets Beslutninger er vedtaget enstemmigt eller ved Stemmeflerhed.
3. Nævnets Virksomhed skal, medmindre Parterne bliver
enige om andet, være afsluttet inden seks Maaneder at regne fra den Dag, paa
hvilken Uoverensstemmelsen blev forelagt Nævnet.
Artikel 23.
Den af Nævnet oprettede Protokol skal ufortøvet bringes til Parternes
Kundskab.Parterne afgør, hvorvidt den skal offentliggøres.
KAPITEL IV.
Om Voldgiftsafgørelse.
Artikel 24.
Hvis Parterne ikke en Maaned efter Afslutningen af Forligsnævnets Arbejde
er kommet til Forstaaelse, skal Sagen forelægges en Voldgiftsret, der i
Mangel af anden Aftale mellem Parterne oprettes som nedenfor foreskrevet.
Artikel 25.
Voldgiftsretten skal bestaa af fem Medlemmer. Parterne indnævner hver et
Medlem, som kan vælges blandt deres egne Statsborgere. De to øvrige
Voldgiftsmænd samt Formanden vælges efter fælles Overenskomst blandt Borgere
i andre Stater. Disse sidste skal være af forskellig Nationalitet og maa ikke
være hjemmehørende paa Parternes Territorium eller ansat i deres Tjeneste.
Artikel 26.
1. Hvis Medlemmerne af Voldgiftsretten ikke er udnævnt
inden tre Maaneder at regne fra den Dato paa hvilken en af Parterne rettede
Anmodning til den anden om Nedsættelse af en Voldgiftsret, skal det
overdrages en af Parterne i Forening udpeget tredie Stat at foretage de
fornødse Udnævnelser.
2. Hvis Enighed om Valget af en Stat ikke kan
tilvejebringes, udpeger hver af Parterne en Stat, og Udnævnelserne foretages
af de saaledes valgte Stater i Forening.
3. Hvis de saaledes udpegede Stater ikke inden tre
Maaneder naar til Enighed, eller hvis de i Stk. 2 omhandlede Stater ikke er
udpeget i Løbet af dette Tidsrum skal de fornødne Udnævnelser foretages af
Præsidenten for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, for hvem
Sagen kan indbringes gennem en almindelig Anmodning fra den ene eller den
anden af de Høje Kontraherende Parter. Hvis Præsidenten maatte være
forhindret, eller hvis han tilhører en af Parterne, skal Udnævnelserne
foretages af Vice-Præsidenten. Hvis han er forhindret, eller hvis han
tilhører en af Parterne, skal Udnævnelserne foretages af det ældste Medlem af
Domstolen, som ikke tilhører nogen af Parterne.
Artikel 27.
Ledige Pladser som Følge af Dødsfald, Udtræden eller enhver anden
Forhindring besættes snarest muligt i Overensstemmelde med den for
Udnævnelserne fastsatte Fremgangsmaade.
Artikel 28.
Parterne skal affatte en Voldgiftsaftale, der bestemmer Stridens Genstand
og den Behandlingsmaade, som vil være at følge.
Artikel 29.
I Mangel af tilstrækkelige Anvisninger eller Bestemmelser i
Voldgittsaftalen angaaende de i den foregaaende Artikel nævnte Punkter skal
Bestemmelserne i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 om fredelig
Bilæggelse af mellemfolkelige Tvistigheder finde Anvendelse i fornødent
Omfang.
Artikel 30.
Hvis en Voldgiftsaftale ikke er afsluttet inden for et Tidsrum af tre
Maaneder fra Voldgiftsrettens Nedsættelse, kan den ene eller den anden af
Parternegennem en Anmodning indbringe Sagen for Voldgiftsretten.
Artikel 31.
Hvis Voldgiftsaftalen intet udtaler herom, eller saafremt en
Voldgiftsaftale ikke er afsluttet, skal Voldgiftsretten bringe de i Artikel
38 i Statuten for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje givne
Grundsætninger til Anvendelse. Forsaavidt der ikke findes nogen Regel, som er
anvendelig paa Konflikten, skal Voldgiftsretten dømme ex aequo et bono.
KAPITEL V.
Almindelige Bestemmelser.
Artikel 32.
1. I alle Tilfælde, hvor Tvistigheden er Genstand for
Voldgift eller retlig Behandling, og navnlig hvis det Spørgsmaal, om hvilket
Parterne er uenige, er en Følge af Handlinger, der allerede er foretagne,
eller som er i Færd med at blive foretaget, skal den faste Domstol for
mellemfolkelig Retspleje, i Overensstemmelse med Statutens Artikel 41, eller
Voldgiftsretten snarest muligt angive, hvilke foreløbige Forholdsregler der
bør træffes. Parterne er forpligtet til at rette sig efter saadanne
Forholdsregler.
2. Hvis Tvistigheden er forelagt Forligsnævnet, kan
det anbefale Parterne saadanne foreløbige Forholdsregler, som det maatte
skønne nyttige.
3. Parterne forpligter sig til at afholde sig fra
enhver Foranstaltning, som kunde have en foregribende Virkning paa Udførelsen
af Rets- eller Voldgiftsafgørelsen eller paa den af Forligsnævnet foreslaaede
Ordning og til overhovedet ikke at foretage sig nogen Handling, af hvad Art
den end maatte være, som muligvis kunde skærpe eller udvide Konflikten.
Artikel 33.
Hvis Rets- eller Voldgiftskendelsen fastslaar, at en af en af de stridende
Parters Retsmyndigheder eller enhver anden Myndighed truffet Afgørelse eller
Foranstaltning er helt eller delvis i Strid med Folkeretten, og tillader
denne Parts Forfatning ikke eller kun delvis, at Følgerne af denne Afgørelse
eller Foranstaltning afbødes, er Parterne enige om, at der ved Rets- eller
Voldgiftskendelsen skaltilkendes den forurettede Part en passende
Godtgørelse.
Artikel 34.
1. Denne Konvention skal være anvendelig mellem de
Høje Kontraherende Parter, selv om en tredie Stat maatte være interesseret i
Tvistigheden.
2. Hvor det drejer sig om Forstaaelsen af en
Konvention, i hvilken andre Stater end Sagens Parter er Deltagere, skal
Retsskriveren ved den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje eller
Voldgiftsretten Ufortøvet give disse Stater Underretning.
Enhver af de saaledes underrettede Stater har Ret til at intervenere i
Sagen; hvis de benytter sig af Adgangen hertil, er den ved Afgørelsen
fastslaaede Fortolkning bindende for dem.
Artikel 35.
Tvistigheder angaaende Fortolkningen eller Anvendelsen af denne
Konvention, herunder indbefattet Uoverensstemmelser angaaende Stridens Art,
skal henvises til den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje..
Artikel 36.
Denne Konvention, der er i Overensstemmelse med Folkeforbundspagten, skal
ikke fortolkes som indskrænkende Forbundets Forpligtelse til naarsomhelst at
træffe passende Forholdsregler til virksomt at sikre Verdensfreden.
Artikel 37.
1. Denne Konvention skal ratificeres og Udvekslingen
af Ratifikationsdokumenterne finde Sted i København.
Den skal registreres i Folkeforbundets Sekretariat.
2. Konventionen er afsluttet for et Tidsrum af fem Aar
at regne fra Datoen for Udvekslingen af Ratifikationsdokumenterne.
3. Hvis den ikke er opsagt mindst 6 Maaneder forinden
Udløbet af dette Tidsrum, forbliver den i Kraft for et nyt Tidsrum af fem Aar
og saaledes fremdeles.
4. Uanset Opsigelse fra den ene af de Kontraherende
Parter skal de ved Periodens Udløb paabegyndte Behandlinger gennemføres til
deres normale Afslutning.
Til Bekræftelse heraf har de ovennævnte Befuldmægtigede undertegnet denne
Konvention.
Udfærdiget i Athen i to Eksemplarer, den
13.April 1933.
P.Schou. (L.S.)
D.Maxinos. (L.S.)
Ratifikationerne til ovenstaaende Konvention er den 17. August 1934 blevet
udvekslet i København, og Konventionen er i Overensstemmelse med Art. 18 i
Pagten for Folkenes Forbund den 29. August s.A.blevet registreret ved
Folkeforbundssekretariatet under No.3478.
Hvilket herved bringes til offentlig Kundskab.
Udenrigsministeriet, den 5.April 1935.
P.Munch.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Jugoslavien afsluttet Traktat vedrørende Forligsbehandling, Voldgift og retslig Afgørelse. Retsinformation · 17. maj 1938
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Bulgarien afsluttet Traktat vedrørende Forligsbehandling, Voldgift og retslig Afgørelse Retsinformation · 17. maj 1938
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Tyrkiet afsluttet Traktat vedrørende Forligsbehandling, retlig afgørelse og Voldgift. (* 1) Retsinformation · 12. april 1934
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Spanien afsluttet Traktat vedrørende Forligsbehandling, retslig Afgørelse og Voldgift. (* 1) Retsinformation · 4. august 1928
- Bekendtgørelse angaaende en mellem Danmark og Schweiz afsluttet Konvention om Forligsnævn. (* 1) Retsinformation · 7. juli 1925
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Finland afsluttet Konvention angaaende fredelig Afgørelse af Tvistigheder. (* 1) Retsinformation · 19. august 1926