Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Tyrkiet afsluttet Traktat vedrørende Forligsbehandling, retlig afgørelse og Voldgift. (* 1)

BKI nr 104 af 06/03/1934Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet12. april 1934

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Tyrkiet

afsluttet Traktat vedrørende Forligsbehandling, retlig afgørelse og Voldgift.

(* 1)

Under 8. Marts 1932 er der mellem den danske og den tyrkiske Regering

sluttet følgende Traktat vedrørende Forligsbehandling, retlig Afgørelse og

Voldgift:

Oversættelse.

TRAKTAT VEDRØRENDE FORLIGSBEHANDLING, RETLIG AFGØRELSE OG VOLDGIFT

MELLEM DANMARK OG TYRKIET.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND OG HANS EXCELLENCE PRÆSIDENTEN

FOR DEN TYRKISKE REPUBLIK, der er besjælet af ønsket om at styrke de

venskabelige Baand, som bestaar mellem Danmark og Tyrkiet, og af ønsket om at

løse de Stridigheder, der maatte opstaa mellem de to Lande, i

Overensstemmelse med Folkerettens mest ophøjede Grundsætninger, har besluttet

at afslutte en Traktat i dette Øjemed og har som deres Befuldmægtigede

udnævnt:

HANS MAJESTÆT KONKEN AF DANMARK OG ISLAND:

Sin Udenrigsminister, Dr. Peter Munch,

og

HANS EXCELLENCE PRÆSIDENTEN FOR DEN TYRKISKE REPUBLIK:

Sin Udenrigsminister, Dr. Tevfik Rouchdi Bey,

som efter at have meddelt hinanden deres Fuldmagter, der fandtes at være i

god og i behørig Form, er blevet enige om følgende Bestemmelser:

Art. 1.

De Høje Kontraherende Parter forpligter sig gensidig til at afgøre ad

fredelig vej og efter de Fremgangsmaader, der er foreskrevet i nærværende

Traktat, alle Stridigheder eller Tvistigheder af hvilken Art de maatte være,

som maatte opstaa mellem Danmark og Tyrkiet, og som ikke har kunnet løses ved

almindelige diplomatiske Forhandlinger.

Art. 2.

Læs alt

Alle Stridigheder mellem de Høje Kontraherende Parter af hvilken Art de

maatte være, hvor Parterne gensidig tvistes om en Ret, og som ikke maatte

kunne ordnes paa venskabelig Maade ved almindelige diplomatiske

Forhandlinger, skal henvises til Afgørelse ved den faste Domstol for

mellemfolkelig Retspleje eller ved en Voldgiftsret.

Tvistigheder, for hvis Løsning en særlig Fremgangsmaade er foreskrevet ved

andre mellem de Høje Kontraherende Parter gældende Overenskomster, skal

ordnes i Overensstemmelse med Forskrifterne i disse Overenskomster.

Art. 3.

Forud for Behandlingen ved den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje

eller ved Voldgiftsretten kan Uoverensstemmelsen ved Parternes fælles

Overenskomst forelægges til Forligsbehandling for et staaende mellemfolkeligt

Nævn. der benævnes »Det staaende Forligsnævn«, og oprettes i

Overensstemmelse med denne Traktat.

Art. 4.

Hvis det drejer sig om en Uoverensstemmelse, hvis genstand efter den ene

af Parternes indre Lovgivning henhører under dette Lands egne Domstole, kan

denne Part modsætte sig, at Sagen behandles efter de i denne Traktat

indeholdte Forskrifter, forinden endelig Dom indenfor en rimelig Frist maatte

være afsagt af ved kommende Domsmyndighed.

Art. 5.

Det staaende Forligsnævn skal sammensættes af 5 Medlemmer. De

Kontraherende Parter udnævner hver et Medlem efter eget ønske og udpeger

efter fælle Overenskomst de tre andre og blandt disse sidste Nævnets Formand.

Disse tre Medlemmer maa hverken høre til de Kontraherende Parters

Statsborgere eller vær bosatte paa deres Territorium eller være ansat i deres

Tjeneste. De skal alle tre være af forskellig Nationalitet.

Nævnets Medlemmer udnævnes for tre Aar. Hvis der ved Udløbet af et

Nævnsmedlems Funktionsperiode ikke er truffet Bestemmelse om dets Afløsning,

skal dets Hverv betragtes som fornyet for en Periode af tre Aar. De

Kontraherende Parter forbeholder sig dog Ret til ved Udløbet af en treaarig

Periode at overdrage Formandsskabet til et andet af de i Fællesskab udpegede

Nævnsmedlemmer.

Et Medlem, hvis Hverv udløber under en stedfindende Behandling af en Sag,

fortsætter med at deltage i Behandlingen af Striden, indtil Sagens Behandling

er sluttet, uanset den Omstændighed, at hans Efterfølger allerede maatte være

udpeget.

I Tilfælde af et Nævnsmedlems Død eller Udtræden, skal der, om muligt

inden tre Maaneder, og i hvert Fald saasnart et Stridsspørgsmaal forelægges

Nævnet, træffes Bestemmelse om dets Afløsning for Resten af

Funktionsperioden.

Art. 6.

Det staaende Forligsnævn skal oprettes inden 6 Maaneder efter Udvekslingen

af denne Traktats Ratifikationer.

Hvis Udnævnelsen af de Nævnsmedlemmer, der skal udpeges i Fællesskab, ikke

finder Sted indenfor dette Tidsrum eller, i Tilfælde af Afløsning, indenfor

tre Maaneder efter at Stillingen er blevet ledig, skal i Mangel af anden

Overenskomst Præsidenten for det schweiziske Forbund eller Hendes Majestæt

Dronningen af Nederlandene anmodes om at foretage de nødvendige Udnævnelser.

Art. 7.

Tvistigheden forelægges det staaende Forligsnævn ved en Anmodning, rettet

til dets Formand af de to Parter efter fælles Overenskomst.

Anmodningen skal foruden en kort Angivelse af Stridens genstand indeholde

en Opfordring til Nævnet om at træffe alle Foranstaltninger, som er egnet til

at føre til et Forlig.

Art. 8.

Indenfor en Frist af 15 Dage, at regne fra den Dag, da Uoverensstemmelsen

er blevet forelagt det staaende Forligsnævn, skal enhver af Parterne ved

Behandlingen af denne Uoverensstemmelse kunne erstatte det af den selv

udpegede Nævnsmedlem med en Person, der besidder særlig Sagkundskab i det

foreliggende Spørgsmaal. Den Part. der vil benytte denne Ret, skal

uopholdelig gøre den anden Part bekendt dermed; denne skal i saa Fald have

Ret til at foretage tilsvarende Skridt indenfor en Frist af 15 Dage at regne

fra Dagen, paa hvilken Underretningen er naaet frem til den.

Hver Part forbeholder sig straks at udnævne en Stedfortræder til

midlertidigt at erstatte det af den udnævnte faste Nævnsmedlem, som paa grund

af Sygdom eller andre Omstændigheder forbigaaende maatte være forhindret i at

tage Del i Nævnets Arbejde.

I Tilfælde af, at et af de af de Kontraherende Parter i Fællesskab

udnævnte Nævnsmedlemmer paa grund af Sygdom eller andre Omstændigheder

forbigaaende maatte være forhindret i at tage Del i Nævnets Arbejde, skal

Parterne i Fællesskab udnævne en Stedfortræder, som midlertidigt skal

overtage hans Plads. Hvis Udnævnelsen af denne Stedfortræder ikke finder Sted

i Løbet af en Maaned at regne fra Pladsens midlertidige Ledighed, skal der

gaas frem i Overensstemmelse med nærværende Traktats Art. 6.

Art. 9.

Det staaende Forligsnævn har til Opgave at klarlægge de Spørgsmaal, som er

genstand for Strid, i dette øjemed at samle alle nyttige Oplysninger ved

Hjælp af en Undersøgelse eller paa anden Maade, og at bestræbe sig for at

forlige Parterne. Det kan efter at have undersøgt Sagen overfor Parterne

fremsætte de nærmere Vilkaar for en Ordning, som forekommer det passende, og

give dem en Frist til at udtale sig derom.

Ved Afslutningen af sin Virksomhed opretter Nævnet en Protokol, der

fastslaar efter Omstændighederne, enten at Parterne har truffet en Ordning,

og i saa Fald de nærmere Vilkaar for Ordningen, eller at Parterne ikke har

kunnet forliges.

Nævnets Virksomhed skal, medmindre Parterne bliver enige om noget andet,

være afsluttet indenfor en Frist af 6 Maaneder at regne fra den Dag, paa

hvilken Striden er blevet forelagt Nævnet.

Art. 10.

Forsaavidt ikke anden særlig Overenskomst er truffet, fastsætter det

staaende Forligsnævn selv den Behandlingsmaade, der skal anvendes, hvilken i

alle Tilfælde skal være kontradiktorisk. Med Hensyn til Undersøgelser skal

Nævnet, hvis det ikke enstemnigt træffer anden Beslutning, følge

Forskrifterne i III. Afdeling (internationale Undersøgelseskommissioner) i

Haag-Konventionen af 18.Oktober 1907 om fredelig Bilæggelse af

mellemfolkelige Stridigheder.

Art. 11.

Det staaende Forligsnævn sammentræder, i Mangel af anden Overenskomst

mellem Parterne, paa det Sted som bestemmes af dets Formand.

Art. 12.

Det staaende Forligsnævns Virksomhed skal kun foregaa offentligt, saafremt

Nævnet beslutter dette med Parternes Samtykke.

Art. 13.

Parterne møder for det staaende Forligsnævn ved Forhandlere, der har til

Opgave at tjene som Mellemled mellem dem og Nævnet; de kan endvidere lade sig

bistaa af Raadgivere og Sagkyndige, som udnævnes af dem i dette øjemed, og

forlange Afhøring af alle Personer, hvis Vidnesbyrd forekommer dem nyttigt.

Nævnet har paa sin Side Ret til at kræve mundtlige Fremstillinger af de to

Parters Forhandlere, Raadgivere og Sagkyndige saa vel som af alle Personer,

som det skønner nyttigt at lade give Møde med deres Regerings Samtykke.

Art. 14.

Hvor ikke andet er bestemt i denne Traktat, skal det staaende Forligsnævns

Beslutninger træffes ved Stemmeflerhed. I Tilfælde af Stemmelighed skal

Formandens Stemme være afgørende.

Art. 15.

De Kontraherende Parter forpligter sin til at lette det staaende

Forligsnævns Virksomhed og særlig til i størst muligt Omfang at forsyne det

med alle nyttige Aktstykker og Oplysninger saavel som til at benyte de

Midler, hvorover de raader, for at give det Adgang til paa deres Omraade og i

Overensstemmelse med deres Lovgivning at indstævne og afhøre Vidner og

Sagkyndige og foretage Undersøgelser paa Stedet.

Art. 16.

1 den Tid det staaen de Forligsnævns Virksomhed finder Sted, modtager

hvert Nævnsmedlem en Godtgørelse, hvis Størrelse fastsættes ved fælles

Overenskomst mellem de Kontraherende Parter.

Hver Regering bærer sine egne Omkostninger og en lige Del af de fælles

Udgifter til Nævnet; de i første Stykke omhandlede Godtgørelser henregnes til

de fælles Udgifter.

Art 17

Saafremt der ikke kan tilvejebringes en Ordning hvorved Stridsspørgsmaalet

indbringes for det staande Forligsnævn eller saafremt en saadan Ordning

træffes men Forlig ikke opnaaes for det staaende Forligsnævn, skal

Tvistigheden ved en særlig Voldgiftsaftale henskydes til Afgørelse enten af

den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje i Overensstemmelse med de

Bestemmelser og den Behandlingsmaade, som er foreskrevet i dennes Statut,

eller af en Voldgiftsret i Overensstemmelse med de Bestemmelser og den

Behandlingsmaade, som er foreskrevet i Haag-Konventionen af 18. Oktober 1907

om fredelig Bilæggelse af mellemfolkelige Stridigheder.

Hvis en Overenskomst ikke er tilvejebragt inden tre Maaneder at regne fra

den Dag, da en af Parterne har modtaget Anmodningen om retslig Afgørelse,

skal enhver af Parterne efter et forudgaaende Varsel af en Maaned have Ret

til direkte gennem en Anmodming at forelægge Tvistigheden for den faste

Domstol for mellemfolkelig Retspleje.

Art. 18.

Alle Spørgsmaal, om hvilke de to Høje Kontraherende Parters Regeringer er

af forskellig Mening uden at kunne løse dem paa venskabelig Maade ved

almindelige diplomatiske Forhandlinger, og for hvilke en Løsning ikke vil

kunne søges ved Dom overensstemmende med nærværende Traktats Art. 2, samt for

hvis Ordning en Behandlingsmaade ikke allerede er foreskrevet ved en mellem

Parterne gældende Traktat eller Overenskomst, skal forelægges det staaende

Forligsnævn.

Den i Artiklerne 7.-16 i nærværende Traktat foreskrevne Fremgangsmaade

skal bringes til Anvendelse.

Kan parterne ikke blive enige om i Fællesskab at rette Anmodning til

Nævnet, har enhver af dem Ret til efter et forudgaaende Varsel af en Maaned,

direkte at forelægge Spørgsmaalet for Nævnet.

Hvis Anmodningen udgaar fra den en af Parterne, skal den uopholdelig af

denne meddeles Modparten.

Art. 19.

Hvis der ikke har kunnet opnaas Forlig mellem Parterne, skal

Stridsspørgsmaale paa en af Parternes Anmodning henskyde til Afgørelse for en

Voldgiftsdomstol, som er beføjet til at træffe Afgørelse efter Ret og

Billighed, for saa vidt ingen folkeretlig Regel kan finde Anvendelse derpaa.

Denne Domstol skal, saafremt ikke andet er bestemt, bestaa af 5 Medlemmer

der udnævnes i Overensstemmelse med de i nærværende Traktats Artikler 5 og 6

for Sammensætningen af Forligsnævnet forskrevne Fremgangsmaade. Domstolen

skal være oprettet inden 6 Maaneder efter Begæringen om Voldgift.

Voldgiftsdomstolens Afgørelse er bindende for Parterne.

Art. 20.

I Tilfælde af Voldgift mellem de kontraherende Parter forpligter disse sig

til inden 6 Maaneder efter Begæringen om Voldgift at afslutte en særlig

Voldgiftsaftale saavel angaaende Stridens genstand som den nærmere

Fremgangsmaade ved Behandlingen.

Hvis denne Voldgiftsaftale ikke kan afsluttes indenfor det foreskrevne

Tidsrum, har hver af Parterne Ret til ved en simpel Anmodning at forelægge

Sagen for Domstolen. I dette Tilfælde bestemmer Voldgiftsdomstolen selv

Behandlingsmaaden.

Art. 21.

Nærværende Traktats Bestemmelser finder ikke Anvendelse paa Stridigheder,

som efter en af Parternes Mening ifølge Folkerettens Grundsætninger

udelukkende henhøre under dens Suverænitet eller ifølge en mellem dem

gældende Traktat hører under dens udelukkende Kompetence.

Den anden Part kan dog rette Henvendelse til den faste Domstol for

mellemfolkelig Retspleje til Afgørelse af dette forudgaaende Spørgsmaal.

Art. 22.

Under Forligsbehandling, retlig Behandling eller voldgiftsbehandling skal

de Kontraherende Parter afholde sig fra en hver Foranstaltning, som kunde

have en foregribende Virkning med Hensyn til Antagelsen af Forligsnævnets

Forslag eller Udførelsen af den af den faste Domstol for mellemfolkelig

Retspleje trufne Afgørelse eller den af Voldgiftsretten afsagte Dom.

Art. 23.

Hvis den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje eller Voldgiftsretten

fastslaar, at en af en Retsmyndighed eller en hver anden af de Konraherende

Parters Myndigheder i truffet Afgørelse helt eller delvis er i Strid med

Folkeretten, og hvis denne Parts Forfatningsret ikke eller kun delvis

tillader ad administrativ Vej at afbøde Følgerne af den Afgørelse, hvorom det

drejer sig, skal Rets- eller Voldgiftskendelsen bestemme Karakteren og

Omfanget af den Erstatning, der skal tilkendes den forurettede Part.

Art. 24.

Tvistigheder angaaende Fortolkningen eller Anvendelsen af denne Traktat

skal i Mangel af anden Aftale direkte henvises til den faste Domstol for

mellemfolkelig Retspleje ved simpel Anmodning.

Art. 25.

Denne Traktat skal ratificeres. Ratifikationsdokumenterne skal udveksles i

København saa snart som muligt.

Art. 26.

Traktaten skal træde i Kraft paa den Dag, Ratifikationsdokumenterne

udveksles, og have en Varighed af 10 Aar, at regne fra i dens Ikrafttræden.

Hvis den ikke opsiges 6 Maaneder forinden Udløbet af denne Frist, skal den

anses for fornyet for en ny Periode af 10 Aar og saaledes fremdeles.

Hvis ved nærværende Traktats Udløb en Forligsbehandling eller en Rets-

eller Voldgiftsbehandling er svævende, skal dens Behandling føres til Ende:

Til Bekræftelse heraf har de ovennævnte Befuldmægtigede undertegnet

nærværende traktat og forsynet samme med deres Segl.

Udfærdiget i Geneve i to Eksemplarer den 8. marts 1932.

P. Munch. (L.S.)

Dr. T. Rustu. (L.S.)

Ratifikationsdokumenterne udveksledes den 18.December 1933 i København, og

i Overensstemmelse med Art. 18 i Pagten for Folkeforbundet er Traktaten

derefter den 28. December s. A. blevet registreret ved

Folkeforbundssekretariatet under Nr. 3310.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 6. Marts 1934.

P. Munch.

Lignende dokumenter