Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Polen afsluttet Forligs- og Voldgiftstraktat. (* 1)

BKI nr 99 af 05/05/1927Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet18. maj 1927

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Polen

afsluttet Forligs- og Voldgiftstraktat. (* 1)

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island

og

Præsidenten for den polske Republik,

som er besjælede af Ønsket om at udvikle de venskabelige Forhold, som

bestaar mellem Danmark og Polen,

og som er besluttede paa i deres indbyrdes Forhold at give de

Grundsætninger, som har fundet Udtryk i Folkenes Forbund, en omfattende

Anvendelse,

har besluttet at afslutte en Forligs- og Voldgiftstraktat og har i dette

Øjemed udnævnt til deres Befuldmægtigede:

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island:

Sin Udenrigsminister Carl Poul Oscar Greve Moltke,

og

Den polske Republiks Præsident:

Polens overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Danmark

Constantin Jordan Rozwadowski,

og Afdelingschef i det polske Udenrigsministerium, Dr. juris Juljan

Makowski, som efter at have meddelt hinanden deres Fuldmagter, der

anerkendtes at være i god og behørig Form, er bleven enige om følgende

Bestemmelser:

I Del.

Artikel 1.

1. De Kontraherende Parter forpligter sig til at gøre

alle Stridigheder, der maatte opstaa mellem Danmark og Polen, og som ikke

maatte kunne løses af diplomatisk Vej inden en rimelig tid, til Genstand for

Forligs- eller for Voldgiftsbehandling.

2. Tvistigheder, for hvis Løsning en særlig

Fremgangsmaade er foreskrevet ved andre mellem de Kontraherende Parter

Læs alt

bestaaende Overenskomster, skal behandles i Overensstemmelse med

Forskrifterne i saadanne Overenskomster.

Artikel 2.

1. Drejer det sig om en Tvistighed, hvis Genstand

efter den ene af Parternes indre Lovgivning henhører under dette Lands egne

Domstole, derunder indbefattet Forvaltningsdomstole, skal denne Tvistighed

først underkastes en af de i denne Traktat foreskrevne Behandlingsmaader,

naar der er afsagt en endelig Dom af vedkommende Domstolsmyndighed i det

paagældende Land.

2. Begæring om forligsbehandling skal i dette Tilfælde

fremsættes senest et Aar efter den endelige Doms Afsigelse.

Artikel 3.

1. Enhver Stridighed, som kan behandles paa den

ovenfor angivne Maade, skal underkastes Forligsbehandling med mindre Parterne

bliver enige om umiddelbart at henvise den til Voldgift.

2. I Tilfælde af at den af det staende Forligsnævn

udarbejde Beretning ikke antages af begge Parter, skal Stridigheden

underkastes Voldgift, hvis en af Parterne forlanger det.

Artikel 4.

1. I Løbet af seks Maaneder efter Udvekslingen af

Ratifikationerne til denne Traktat opretter de Kontraherende Parter et

staaende Forligsnævn bestaaende af fem Medlemmer.

2. Parterne udnævner hver to Medlemmer, af hvilke det

ene kan vælges blandt deres egne Statsborgere. Det femte Medlem, som skal

være Nævnets Formand, skal tilhøre en anden Nationalitet end de øvrige

Nævnsmedlemmer. Dette sidste Medlem maa ikke have Bopæl paa de Kontraherende

Parters Omraade eller i deres Tjeneste.

3. Hvis udnævnelsen af Formanden ikke har fundet Sted

inden Forløbet af nævnte Tid af seks Maaneder eller, i Tilfælde af

Formandsskifte, indenfor tre Maaneder at regne fra det Tidspunkt, da

Stillingen blev ledig, skal i Mangel af anden Overenskomst Præsidenten fro

det schweiziske anmodes om at foretage det fornødne Valg.

Artikel 5.

1. Nævnets Medlemmer udnævnes for tre Aar; deres

Bemyndigelse kan fornyes. Hvis der ikke ved Udløbet af et Medlems

Funktionstid træffes Bestemmelse om hans Afløsning, anses hans Hverv for

fornyet for et Tidsrum af tre Aar, dog skal paa Begæring af en af Parterne

Formandens Hverv ophøre ved Udløbet af hans Funktionstid. Nævnets Medlemmer

forbliver i Virksomhed, indtil de afløses, og i alle tilfælde indtil de har

fuldført de Arbejder, der foreligger paa det Tidspunkt, da deres Bemyndigelse

ophører.

2. I Tilfælde af Ledighed, som maatte opstaa som Følge

af Dødsfald. Udtræden eller enhver anden Forhindring, træffes der hurtigst

muligt Foranstaltninger efter samme Fremgangsmaade, som er fastsat for de

opringelige Udnævnelser.

Artikel 6.

1. Striden forelægges for det staaende Forligsnævn

gennem en Anmodning, rettet til dets Formand af begge Parter ifølge fælles

Overenskomst eller i mangel heraf, af den ene eller den andet af Parterne.

2. Anmodninge skal foruden en Angivelse af Stridens

Genstand indeholde en Opfordring til Nævnet om at stille Forslag om alle

Foranstaltninger, som er egnet til at føre til et Forlig.

Artikel 7.

1. Indenfor en Frist af femten Dage at regne fra den

Dag, da en Uoverensstemmelse er forelagt det staaende Forligsnævn, skal hver

af Parterne ved Behandlingen af denne Uoverensstemmelse kunne erstatte et af

de af den valgte Medlemmer med en Person, som har særlig Sagkundskab i det

foreliggende Emne.

2. Den Part, som maatte benytte denne Ret, skal

uopholdelig gøre den anden Part bekendt dermed. Denne skal i saa Fald have

Ret til at foretage et tilsvarende Skridt indenfor en Frist af femten Dage at

regne fra Dagen, paa hvilken Underretningen er naaet den.

Artikel 8.

1. Det staaende Forligsnævn har til Opgave at

klarlægge de Spørgsmaal, som er Genstand for Strid, i dette Øjemed at samle

alle nyttige Oplysninger og at bestræbe sig for at forlige Parterne. Det kan

efter at have undersøgt Spørgsmaalet, overfor Parterne fremsætte de nærmere

Vilkaar for en Ordning, som vilde forekomme det passende, og give dem en

Frist til at udtale sig derom.

2. Ved Afslutningen af sin Virksomhed affatter Nævnet

en Protokol, der fastslaar, efter Omstændighederne enten at Parterne har

truffet en Ordning og i saa Fald de nærmere Vilkår for Ordningen, eller at

Parterne ikke har kunnet forliges. En begrundet Udtalelse fra de Medlemmer,

som er i Mindretal, skal optages i Protokollen.

3. Nævnets Arbejde skal være afsluttet indenfor en

Frist af seks Maaneder at regne fra den Dag, da det første Nævnsmøde fandt

Sted. Parterne kan ved fælles Overenskomst forlænge eller forkorte denne

Frist.

4. Nævnets Protokol skal hverken med Hensyn til

Fremstillingen af de faktiske Forhold eller med Hensyn til de retlige

Betragtninger have Karakteren af en Voldgiftskendelse.

Artikel 9.

1. Forhandlingerne for det staaende Forligsnævn skal

være kontradiktoriske.

2. Nævnet træffer selv Bestemmelse om den

Behandlingsmaade, der skal anvendes, idet det, saafremt anden Beslutning ikke

træffes enstemmigt, tager Hensyn til de Forskrifter, som indeholdes i den

III. Afdeling i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 om fredelig Bilæggelse

af mellemfolkelige Tvistigheder.

3. Nævnets Overvejelser finder Sted for lukkede Døre,

med mindre Nævnet efter Overenskomst med Parterne træffer anden Bestemmelse.

Artikel 10.

1. Det staaende Forligsnævn er kun beslutningsdygtigt,

naar alle dets Medlemmer er tilstede efter behørig Indkaldelse.

2. Hvor ikke andet er bestemt i denne Traktat, træffes

Nævnets Beslutninger med Stemmeflerhed. Hvert Medlem har en Stemme, saaledes

at Formandens Stemme er afgørende i Tilfælde af Stemmelighed.

Artikel 11.

1. Det staaende Forligsnævn sammentræder i Mangel af

anden Overenskomst mellem Parterne paa det Sted, som bestemmes af dets

Formand; dette Sted skal være beliggende udenfor Parternes Omraader.

Artikel 12.

1. Det staaende Forligsnævns Virksomhed kan kun gøres

offentlig bekendt, saafremt Nævnet træffer Beslutning herom enstemmigt og med

Parternes Samtykke.

Artikel 13.

1. Parterne møder for det staaende Forligsnævn ved

Forhandlere, der har til Opgave at tjene som Mellemled mellem dem og Nævnet;

de kan endvidere lade sig bistaa af Raadgivere og Sagkyndige, som udnævnes af

dem i dette Øjemed.

2. Nævnet har paa sin Side Ret til at kræve mundtlige

Fremstillinger af Forhandlerne, Raadgiverne og de Sagkyndige fra de to

Parter, saa vel som Meddelelse fra vedkommende Regerings Side af Erklæringer

fra enhver Person, hvis Vidneudsagn efter dets Skøn vil være af Betydning.

Artikel 14.

1. De Kontraherende Parter skal forsyne det staaende

Forligsnævn med alle nyttige Oplysninger samt i enhver Henseende og i hele

den Udstrækning, som det er muligt, lette det Udførelsen af det Hverv.

II. Del

Artikel 15.

1. Naar en Tvistighed i Henhold til Bestemmelserne i

Artikel 1 eller 3 i denne Traktat henvises til Voldgift, skal

Voldgiftsdomstolen oprettes efter Overenskomst mellem Parterne.

2. Er Voldgiftsdomstolen ikke blevet sammensat ved

Overenskomst mellem Parterne inden Udløbet af en Frist af tre Maaneder at

regne fra den Dag, da den ene af Parterne har tilstillet den anden Begæringen

om Voldgift skal følgende Fremgangsmaade iagttages:

Hver Part udnævner to dommere, af hvilke den ene udvælges af Fortegnelsen

over Medlemmerne af den permanente Voldgiftsdomstol, men ikke maa være nogen

af dens egne Statsborgere. De saaledes udpegede Dommere vælger i Forening

Domstolens Formand. I Tilfælde af Stemmelighed skal Præsidenten for det

schweiziske Forbundsraad anmodes om at foretage det fornødne Valg.

Artikel 16.

1. De Kontraherende Parter forpligter sig til i

Tilfælde af en Voldgiftssag imellem dem, indenfor en Frist af tre Maaneder at

regne fra den Dag, da den ene af Parterne har tilstiller den anden Begæringen

om Voldgift, at en særlig Voldgiftsaftale angaaende Tvistighedens Genstand og

Fremgangsmaaden ved Voldgiftsbehandlingen.

2. Hvis denne Voldgiftsaftale ikke kan blive afsluttet

indenfor den foreskrevne Frist, skal den tvungent fastsættes i

Overensstemmelse med den Fremgangsmaade, der er foreskrevet i IV. Afdeling i

Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 om fredelig Bilæggelse af mellem

folkelige Tvistigheder, som i dette Tilfælde kommer til Anvendelse paa

Henvisningen til Voldgift.

3. I det i Artikel 15, 2. Stk., omhandlede Tilfælde

regnes de ovenfor angiven Tidsfrister fra Tidspunktet for Domstolens

Oprettelse.

Artikel 17.

1. Voldgiftskendelsen er bindende og skal efterkommes

af Parterne paa Tro og Love.

2. Hvis Kendelsen imidlertid fastslaaar, at en

Afgørelse af en Domstol eller enhver anden Myndighed hørende under en af de

Kontraherende Parter, helt eller delvis er i Strid med Folkeretten, og kan

ifølge denne Parts Forfatning Følgende af den paagældende Afgørelse ikke

eller kun ufuldkomment afbødes af administrativ Vej, skal der tilkendes den

forurettede Part en passende Godtgørelse paa anden Maade.

Almindelige Bestemmelser.

Artikel 18.

1. I den Tid, i hvilken der virkelig finder en

Forligs- eller Voldgiftsbehandling Sted, oppebærer det Medlem af det staaende

Forligsnævn, som er valgt af Parterne i Forening, og Medlemmerne af

Voldgiftsdomstolen et Vederlag, hvis Størrelse fastsættes af de Kontraherende

Parter.

2. Hver Part afholder sine egne Omkostninger og en

lige Del af Nævnets og Domstolens fælles Omkostninger.

Artikel 19.

1. Saalænge Forligsbehandlingen og

Voldgiftsbehandlingen finder Sted, vil de Kontraherende Parter afholde sig

fra enhver Forholdsregel, som kan virke foregribende paa Antagelsen af det

staaende Forligsnævns Forslag eller paa Voldgiftskendelsens Udførelse.

Artikel 20.

1. Uoverensstemmelser, som maatte opstaa med Hensyn

til Fortolkningen eller Udførelsen af denne Traktats Bestemmelser, skal ved

en simpel Anmodning direkte henvises til Afgørelse af den faste Domstol for

mellemfolkelig Retspleje.

Artikel 21.

1. Denne Traktat skal ratificeres.

Ratifikationsinstrumenterne skal udveksles i Warshaw saa snart som muligt.

2. Traktaten træder i Kraft paa den tredivte Dag efter

Udvekslingen af Ratifikationerne og har en Gyldighed af tre Aar. Saafremt den

ikke er opsagt seks Maaneder før Udløbet af denne Tidsfrist, forbliver den i

Kraft for et nyt Tidsrum af tre Aar og saaledes fremdeles.

Til Bekræftelse heraf har de Befuldmægtigede undertegnet denne Traktat og

forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i København, den 23. April

1926.

(L.S.) C. Moltke.

(L.S.) K: Jordan Rozwadowski.

(L.S.) Dr. Juljan Makowski.

Det bemærkes, at Ratifikationerne til Traktaten under 4. April d. A. er

blevet udvekslet i Warschau, samt at Traktaten i Overensstemmelse med Art. 18

i Forbundspagten for Folkenes Forbund under 8. s. M. er blevet registreret

ved Folkeforbundssekretariatet som Nummer 1437.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 5. Maj 1927.

L. Moltesen.

Lignende dokumenter