Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Venezuelas Forenede Stater afsluttet Traktat vedrørende Voldgift, retlig Afgørelse og Forligsbehandling. (* 1)

BKI nr 171 af 06/05/1935Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet18. maj 1935

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om en mellem Danmark og

Venezuelas Forenede Stater afsluttet Traktat vedrørende Voldgift, retlig

Afgørelse og Forligsbehandling. (* 1)

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND

og

PRÆSIDENTEN FOR VENEZUELAS FORENEDE STATER.

der er besjælede af Ønsket om at styrke de venskabelige Baand, som

forbinder Danmark og Venezuelas Forenede Stater, og at fremme en fredelig

Afgørelse af Uoverensstemmelser, der maatte opstaa mellem de to Stater,

har besluttet i dette Øjemed at afslutte en Traktat, og har som deres

respektive Befuldmægtigede udnævnt:

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island: Hans Exellence Hr. Harald

Scavenius, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for Danmark hos

Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene;

Præsidenten for Venezuelas Forenede Stater: Hr. Jose Ignacio Cardenas,

overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for Venezuelas Forenede

Stater hos Hans Majestæt Kongen af Danmark;

som, efter at have meddelt hinanden deres respektive Fuldmagter, der

fandtes at være i god og behørig Form, er kommet overens om følgende

Bestemmelser:

Art. 1.

De Høje Kontraherende Parter forpligter sig gensidig til paa venskabelig

Vis at afgøre de Tvistigheder og Uoverensstemmelser, som maatte opstaa mellem

Danmark og Venezuelas Forenede Stater, og som ikke inden for en rimelig Frist

har kunnet løses ved almindelige diplomatiske Forhandlinger.

Art. 2.

Alle Tvistigheder af retlig Karakter, som ikke har kunnet løses paa

venskabelig Maade ved almindelig diplomatisk Forhandling, herunder

Fortolkningen af nærværende Traktat, skal henvises enten til en Voldgiftret

eller til den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje i Overensstemmelse

Læs alt

med nedenstaaende Bestemmelser.

Bestemmelsen i det foregaaende Stykke kommer ikke til Anvendelse paa

Uoverensstemmelser, hvis Oprindelse ligger forud for nærværende Traktat og

som tilhører Fortiden, og heller ikke paa Uoverensstemmelser angaaende

Spørgsmaal, hvis Afgørelse ifølge Folkeretten udelukkende henhører under den

enkelte Stats Kompetence.

Uoverensstemmelser, for hvis Løsning en særlig Fremgangsmaade er

foreskrevet ved andre mellem de Høje Kontraherende Parter gældende Traktater,

skal afgøres i Henhold til Bestemmelserne i disse Traktater.

Art. 3.

Forinden Tvistigheden henvises til Behandling ved den faste Domstol for

mellemfolkelig Retspleje eller ved Voldgiftsretten, kan den efter

Overenskomst mellem Parterne forelægges til Forligsbehandling for en staaende

mellemfolkelig Kommission, kaldet det staaende Forligsnævn, der oprettes i

Henhold til nærværende Traktat.

Art. 4.

Hvis Parterne ikke har forelagt en af de i Art. 2 omhandlede

Uoverensstemmelser for det staaende Forligsnævn, eller hvis det ikke er

lykkedes Nævnet at forlige Parterne, skal Uoverensstemmelsen efter fælles

Overenskomst ved en særlig Voldgiftsaftale forelægges enten for en

Voldgiftsret, som skal træffe sin Afgørelse i Overensstemmelse med de

Bestemmelser og den Behandlingsmaade, der er foreskrevet i Haagerkonventionen

af 18. Oktober 1907 om fredelig Bilæggelse af mellemfolkelige Tvistigheder,

eller for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, som skal træffe sin

Afgørelse i Overensstemmelse med de Bestemmelser og den Behandlingsmaade, der

er foreskrevet i Domstolens Statut.

I Mangel af Enighed mellem Parterne om Valget af Domstol, om Indholdet af

Voldgiftsaftalen eller, hvor de har valgt Voldgift, om Valg af

Voldgiftsdommere, skal Tvistigheden indbringes for den faste Domstol for

mellemfolkelig Retspleje, der skal dømmes paa grundlag af de Anbringender,

som maatte blive den forelagt.

Art. 5.

Hvis det drejer sig om en Uoverensstemmelse, der har sin Oprindelse i et

Krav, som af en Borger i en af de to Stater er rejst mod den anden Stat, og

som efter sidstnævnte Parts indre Lovgivning henhører under dens nationale

Domstoles Kompetence, skal den i nærværende Traktat omhandlede Fremgangsmaade

kun være anvendelig i Tilfælde af: a) Retsnægtelse, herunder indbefattet

uretmæssig Forhaling fra Domstolens Side; b) en inappelabel Retsafgørelse,

som enten er uforenelig med de Forpligtelser, der paahviler Staten i Henhold

til en Traktat eller i Kraft af andre internationale Forpligtelser, eller som

er aabenbar uretfærdig.

Spørgsmaalet om, hvorvidt et af de ovennævnte Tilfælde foreligger, kan

søges afgjort ved Voldgift eller ved Retskendelse i Henhold til

Bestemmelserne i Art. 4.

Tvisten kan ikke underkastes den i nærværende Traktat foreskrevne

Behandlingsmaade før efter Udløbet af de almindelige lovbestemte Frister, som

Lovgivningen i den Stat, mod hvilken Kravet rejses, indrømmer Udlændinge.

Art. 6.

Hvis Voldgiftsretten eller den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje

erklærer, at en af en Retsmyndighed eller af enhver anden af de stridende

Parters Myndigheder truffet Afgørelse eller Forholdsregel helt eller delvis

er i Strid med Folkeretten, og hvis nævnte Parts Forfatningsret ikke eller

kun delvis tillader at afbøde Følgerne af denne Afgørelse eller

Forholdsregel, er de Høje Kontraherende Parter enige om, at der ved

Voldgiftsrettens eller Domstolens Afgørelse skal tilstaas den forurettede

Part en passende Erstatning.

Art. 7.

Alle Spørgsmaal, hvorom de høje kontraherende Parter maatte være uenige

uden at kunne løse dem ad venskabelig Vej ved almindelig diplomatisk

Forhandling, vil, hvis deres Løsning ikke vil kunne søges ved Dom i Henhold

til Nærværende Traktats Artikel 2, eller hvis en Afgørelsesmaade ikke

allerede maatte være anvist ved en mellem Parterne i Kraft værende Traktat

eller Overenskomst, være at henvise til det staaende Forligsnævn, som skal

foreslaa Parterne en antagelig Løsning og i hvert Fald forelægge dem en

Beretning. Denne Bestemmelse kommer ikke til Anvendelse paa

Uoverensstemmelser, der skyldes Kendsgerninger, som ligger forud for

nærværende Traktat og tilhører Fortiden.

I Mangel af Enighed mellem Parterne om Henvendelse til Nævnet skal enhver

af dem have Ret til, efter at have givet den anden Part en Maaneds Varsel,

direkte at forelægge Spørgsmaalet for Nævnet.

Hvis der er Uenighed mellem Parterne om, hvorvidt Tvisten er af den i Art.

2 foreskrevne Beskaffenhed og saaledes egnet til at afgøres ved Dom, skal

dette Spørgsmaal, forud for enhver Behandling for det staaende Forligsnævn,

henvises til Afgørelse af den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje.

Art. 8.

Det i nærværende Traktat omhandlede staaende Forligsnævn skal bestaa af

fem Medlemmer, der udpeges paa følgende Maade: De Høje Kontraherende Parter

udnævner hver et Medlem blandt deres respektive Statsborgere og udpeger efter

fælles Overenskomst de tre øvrige Medlemmer blandt Statsborgere i andre

Stater; disse tre Medlemmer skal være af forskellig Nationalitet, og blandt

disse udpeger de Høje Kontraherende Parter Nævnets Formand.

Medlemmerne udnævnes for tre Aar. Dersom Funktionstiden for et af de efter

fælles Overenskomst udpegede Medlemmerudløber, uden at nogen af Parterne

modsætter sig Fornyelse, skal hans Hverv anses for forlænget for et

yderligere Tidsrum af tre Aar. Ligeledes skal, dersom Funktionstiden for et

af den ene af Parterne valgt Medlem udløber, uden at denne Part har draget

Omsorg for hans Afløsning, hans Hverv anses for fornyet for tre Aar.

Et Medlem, hvis Funktionstid udløber, medens en Sag er under Behandling,

vedbliver at deltage i Undersøgelsen af denne Sag, indtil Behandlingen er

afsluttet, uanset om hans Efterfølger allerede maatte være udpeget.

I Tilfælde af, at et af Forligsnævnets Medlemmer afgaar ved døden eller

udtræder, skal der drages Omsorg for hans Afløsning for Resten af

Funktionstiden, om muligt inden tre Maaneder og i hvert Fald saa snart en

Tvist bliver forelagt Nævnet.

Art. 9.

Det staaende Forligsnævn skal oprettes inden seks Maaneder efter

Udvekslingen af Ratifikationsdokumenterne for nærværende Traktat.

Hvis Udnævnelsen af Medlemmer, der skal udpeges efter fælles Overenskomst,

ikke finder Sted inden for denne Frist, eller, i Tilfælde af Afløsning, inden

tre Maaneder efter at Stillingen er blevet ledig, skal de Høje Kontraherende

Parter, i Mangel af anden Aftale, anmode Præsidenten for den faste Domstol

for mellemfolkelig Retspleje om at foretage de fornødne Udnævnelser. Hvis

Præsidenten er forhindret, eller hvis han som Statsborger tilhører en af

Parterne, skal Vicepræsidenten anmodes om at foretage Udnævnelsen. Hvis denne

er forhindret eller som Statsborger tilhører en af Parterne, skal den ifølge

Domstolens Rangforordning første af de øvrige Dommere, der ikke som

Statsborger tilhører nogen af Parterne, anmodes om at foretage Udnævnelserne.

Art. 10.

Tvistigheden forelægges det staaende Forligsnævn gennem en til dets

Præsident rettet Anmodning under de henholdsvis i Art. 3 eller Art. 7

foreskrevne Betingelser.

Anmodningen skal foruden en Redegørelse for Stridens Genstand indeholde en

Opfordring til Nævnet om at træffe alle Forholdsregler, som er egnet til at

føre til Forlig.

Hvis Anmodningen fremsættes af den ene af Parterne alene, skal den af

vedkommende Part ufortøvet meddeles Modparten.

Art. 11.

Indenfor en Frist af femten Dage regnet fra den Dag, da en af Parterne har

indbragt en Uoverensstemmelse for det staaende Forligsnævn, skal enhver af

Parterne under Behandlingen af den paagældende Uoverensstemmelse kunne

erstatte det af den selv valgte Medlem med en Person, der besidder særlig

Sagkundskab i det foreliggende Emne.

Den Part, som maatte benytte sig af denne Ret, skal uopholdelig gøre den

anden Part bekendt hermed; denne skal i saa Fald have Ret til at foretage

tilsvarende Skridt indenfor en Frist af 15 Dage at regne fra den Dato, paa

hvilken Underretningen naar frem.

Art. 12.

Det staaende Forligsnævn har til Opgave at klarlægge de omtvistede

Spørgsmaal, i dette Øjemed at samle alle nyttige Oplysninger gennem

Undersøgelser eller paa anden Maade og at bestræbe sig for at forlige

Parterne. Det kan, efter at have undersøgt Sagen, overfor Parterne fremsætte

Vilkaarene for de Ordning, som maatte forekomme det passende og, naar der er

Grund dertil, give dem en passende Frist til at udtale sig.

Ved Afslutningen af sit Arbejde udfærdiger Nævnet en Beretning om det

opnaaede Resultat, af hvilken et Eksemplar overgives hver af Parterne.

Parterne skal aldrig være bundet af de faktiske, retlige eller andre

Betragtninger., Nævnet maatte anlægge.

Under Forbehold af Bestemmelsen i Art. 7, 3. Stk., skal Nævnets Arbejde,

medmindre Parterne enes om andet, være afsluttet inden seks Maaneder at regne

fra den Dag, på hvilken Uoverensstemmelsen forelægges det.

Art. 13.

Forsaavidt der ikke maatte være truffet anden særlig Bestemmelse,

fastsætter det staaende Forligsnævn selv Behandlingsmaaden, som under alle

Omstændigheder skal være kontradiktorisk. Forsåvidt angaar Undersøgelser skal

Nævnet, saafremt det ikke enstemmigt træffer anden Beslutning, handle i

Overensstemmelse med Bestemmelserne i Afsnit III (internationale

Undersøgelseskommissioner) i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 om

fredelig Bilæggelse af mellemfolkelige Tvistigheder.

Art. 14.

I Mangel af anden Overenskomst mellem Parterne træder det staaende

Forligsnævn sammen paa det Sted, som Formanden bestemmer.

Art. 15.

Det staaende Forligsnævns Virksomhed skal kun foregaa offentligt, saafremt

dette besluttes af Nævnet med Parternes Samtykke.

De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til ikke at offentliggøre

Resultatet af Nævnets Arbejde, forinden de har raadført sig med hverandre.

Art. 16.

Parterne møder for det staaende Forligsnævn ved Forhandlere, der har til

Opgave at tjene som Mellemled mellem dem og Nævnet; de kan endvidere lade sig

bistaa af Raadgivere og Sagkyndige, som udnævnes af dem i dette Øjemed, og

forlange Afhøring af alle Personer, hvis Vidnesbyrd forekommer dem nyttigt.

Nævnet har paa sin Side Ret til at forlange mundtlige Redegørelser af de

to Parters Forhandlere, Raadgivere og Sagkyndige, saavel som af alle

Personer, som det skønner nyttigt at lade give Møde med deres Regerings

Samtykke.

Art. 17.

I Mangel af anden Bestemmelse i nærværende Traktat skal det staaende

Forligsnævns Beslutninger træffes med Stemmeflerhed.

Nævnet kan kun træffe Beslutninger angaaende Sagens Realitet, hvis

samtlige Medlemmer er behørigt indkaldt og i hvert Fald alle de i Forening

valgte Medlemmer er til Stede.

Art. 18.

De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at lette det staaende

Forligsnævns Virksomhed og navnlig at sikre det Bistand af deres kompetente

Myndigheder, til i størst muligt Omfang at forsyne det med alle nyttige

Aktstykker og Oplysninger og til at træffe de nød vendige Forholdsregler for

at give Nævnet Adgang til indenfor deres Territorium at indstævne og afhøre

Vidner og Sagkyndige og foretage Undersøgelser paa Stedet.

Art. 19.

I den Tid, set staaende Forligsnævn er i Virksomhed, modtager hvert Medlem

en Godtgørelse, hvis Størrelse fastsættes ved Overenskomst mellem de Høje

Kontraherende Parter, som hver bærer en lige Del deraf.

Art. 20.

I alle Tilfælde, og navnlig hvis det Spørgsmaal, hvorom Partere er uenige,

er en Følge af Handlinger, der allerede er foretaget eller er i Færd med at

blive foretaget, kan, alt efter Omstændighederne, det staaende Forligsnævn

efter Overenskomst mellem Parterne, den faste Domstol for mellemfolkelig

Retspleje i Henhold til Staturens Art. 41 eller Voldgiftsretten indenfor den

kortest mulige Frist angive hvilke midlertidige Forholdsregler, der vil være

at træffe.

De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at afholde sig fra enhver

Foranstaltning, som kunne foregribe Udførelsen af Afgørelsen eller af den

Ordning, som maatte blive foreslaaet af det staaende Forligsnævn, og til

overhovedet ikke at foretage sig nogen Handling, af hvad Art den end maatte

være, der maatte kunne skærpe eller udvide Konflikten.

Art. 21.

Bestemmelserne i nærværende Traktat kommer ikke til Anvendelse paa

Uoverensstemmelser, som angaar en udenforstaaende Stats Interesser eller en

af en tredie Stat foretagen Handling.

Art. 22.

Denne Traktat skal ratificeres. Ratifikationerne skal udveksles i Haag,

saasnart som muligt.

Art. 23.

Nærværende Traktat træder i Kraft ved Ratifikationsdokumenternes

Udveksling og skal gælde i ti Aar at regne fra dens Ikrafttræden. Den skal

tilstilles Folkeforbundet til Registrering i Overensstemmelse med Pagtens

Art. 18. Hvis den ikke er opsagt seks Maaneder forinden Udløbet af denne

Periode, skal den betragtes som stiltiende fornyet for en ny Periode af fem

Aar og saaledes fremdeles.

Hvis der ved Udløbet af nærværende Traktat er en Sag under Behandling for

det staaende Forligsnævn, for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje

eller for Voldgiftsretten, skal Behandlingen tilendebringes.

Til Bekræftelse heraf har de ovennævnte Befuldmægtigede undertegnet denne

Traktat og forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i Haag i to Eksemplarer den 19. December 1933.

Harald Scavenius. (L.S.)

Jose Ig. Cardenas. (L.S.)

Ratifikationerne til ovenstaaende Traktat er den 17. December 1934 blevet

udvekslet i Haag, og Traktaten er i Overensstemmelse med Art. 18 i Pagten for

Folkenes Forbund den 4. April d.A. blevet registreret ved

Folkeforbundssekretariatet under Nr. 3635.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 6. Maj 1935.

P. Munch.

Lignende dokumenter