Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Venezuelas Forenede Stater afsluttet Traktat vedrørende Voldgift, retlig Afgørelse og Forligsbehandling. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om en mellem Danmark og
Venezuelas Forenede Stater afsluttet Traktat vedrørende Voldgift, retlig
Afgørelse og Forligsbehandling. (* 1)
HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND
og
PRÆSIDENTEN FOR VENEZUELAS FORENEDE STATER.
der er besjælede af Ønsket om at styrke de venskabelige Baand, som
forbinder Danmark og Venezuelas Forenede Stater, og at fremme en fredelig
Afgørelse af Uoverensstemmelser, der maatte opstaa mellem de to Stater,
har besluttet i dette Øjemed at afslutte en Traktat, og har som deres
respektive Befuldmægtigede udnævnt:
Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island: Hans Exellence Hr. Harald
Scavenius, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for Danmark hos
Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene;
Præsidenten for Venezuelas Forenede Stater: Hr. Jose Ignacio Cardenas,
overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for Venezuelas Forenede
Stater hos Hans Majestæt Kongen af Danmark;
som, efter at have meddelt hinanden deres respektive Fuldmagter, der
fandtes at være i god og behørig Form, er kommet overens om følgende
Bestemmelser:
Art. 1.
De Høje Kontraherende Parter forpligter sig gensidig til paa venskabelig
Vis at afgøre de Tvistigheder og Uoverensstemmelser, som maatte opstaa mellem
Danmark og Venezuelas Forenede Stater, og som ikke inden for en rimelig Frist
har kunnet løses ved almindelige diplomatiske Forhandlinger.
Art. 2.
Alle Tvistigheder af retlig Karakter, som ikke har kunnet løses paa
venskabelig Maade ved almindelig diplomatisk Forhandling, herunder
Fortolkningen af nærværende Traktat, skal henvises enten til en Voldgiftret
eller til den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje i Overensstemmelse
Læs alt
med nedenstaaende Bestemmelser.
Bestemmelsen i det foregaaende Stykke kommer ikke til Anvendelse paa
Uoverensstemmelser, hvis Oprindelse ligger forud for nærværende Traktat og
som tilhører Fortiden, og heller ikke paa Uoverensstemmelser angaaende
Spørgsmaal, hvis Afgørelse ifølge Folkeretten udelukkende henhører under den
enkelte Stats Kompetence.
Uoverensstemmelser, for hvis Løsning en særlig Fremgangsmaade er
foreskrevet ved andre mellem de Høje Kontraherende Parter gældende Traktater,
skal afgøres i Henhold til Bestemmelserne i disse Traktater.
Art. 3.
Forinden Tvistigheden henvises til Behandling ved den faste Domstol for
mellemfolkelig Retspleje eller ved Voldgiftsretten, kan den efter
Overenskomst mellem Parterne forelægges til Forligsbehandling for en staaende
mellemfolkelig Kommission, kaldet det staaende Forligsnævn, der oprettes i
Henhold til nærværende Traktat.
Art. 4.
Hvis Parterne ikke har forelagt en af de i Art. 2 omhandlede
Uoverensstemmelser for det staaende Forligsnævn, eller hvis det ikke er
lykkedes Nævnet at forlige Parterne, skal Uoverensstemmelsen efter fælles
Overenskomst ved en særlig Voldgiftsaftale forelægges enten for en
Voldgiftsret, som skal træffe sin Afgørelse i Overensstemmelse med de
Bestemmelser og den Behandlingsmaade, der er foreskrevet i Haagerkonventionen
af 18. Oktober 1907 om fredelig Bilæggelse af mellemfolkelige Tvistigheder,
eller for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, som skal træffe sin
Afgørelse i Overensstemmelse med de Bestemmelser og den Behandlingsmaade, der
er foreskrevet i Domstolens Statut.
I Mangel af Enighed mellem Parterne om Valget af Domstol, om Indholdet af
Voldgiftsaftalen eller, hvor de har valgt Voldgift, om Valg af
Voldgiftsdommere, skal Tvistigheden indbringes for den faste Domstol for
mellemfolkelig Retspleje, der skal dømmes paa grundlag af de Anbringender,
som maatte blive den forelagt.
Art. 5.
Hvis det drejer sig om en Uoverensstemmelse, der har sin Oprindelse i et
Krav, som af en Borger i en af de to Stater er rejst mod den anden Stat, og
som efter sidstnævnte Parts indre Lovgivning henhører under dens nationale
Domstoles Kompetence, skal den i nærværende Traktat omhandlede Fremgangsmaade
kun være anvendelig i Tilfælde af: a) Retsnægtelse, herunder indbefattet
uretmæssig Forhaling fra Domstolens Side; b) en inappelabel Retsafgørelse,
som enten er uforenelig med de Forpligtelser, der paahviler Staten i Henhold
til en Traktat eller i Kraft af andre internationale Forpligtelser, eller som
er aabenbar uretfærdig.
Spørgsmaalet om, hvorvidt et af de ovennævnte Tilfælde foreligger, kan
søges afgjort ved Voldgift eller ved Retskendelse i Henhold til
Bestemmelserne i Art. 4.
Tvisten kan ikke underkastes den i nærværende Traktat foreskrevne
Behandlingsmaade før efter Udløbet af de almindelige lovbestemte Frister, som
Lovgivningen i den Stat, mod hvilken Kravet rejses, indrømmer Udlændinge.
Art. 6.
Hvis Voldgiftsretten eller den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje
erklærer, at en af en Retsmyndighed eller af enhver anden af de stridende
Parters Myndigheder truffet Afgørelse eller Forholdsregel helt eller delvis
er i Strid med Folkeretten, og hvis nævnte Parts Forfatningsret ikke eller
kun delvis tillader at afbøde Følgerne af denne Afgørelse eller
Forholdsregel, er de Høje Kontraherende Parter enige om, at der ved
Voldgiftsrettens eller Domstolens Afgørelse skal tilstaas den forurettede
Part en passende Erstatning.
Art. 7.
Alle Spørgsmaal, hvorom de høje kontraherende Parter maatte være uenige
uden at kunne løse dem ad venskabelig Vej ved almindelig diplomatisk
Forhandling, vil, hvis deres Løsning ikke vil kunne søges ved Dom i Henhold
til Nærværende Traktats Artikel 2, eller hvis en Afgørelsesmaade ikke
allerede maatte være anvist ved en mellem Parterne i Kraft værende Traktat
eller Overenskomst, være at henvise til det staaende Forligsnævn, som skal
foreslaa Parterne en antagelig Løsning og i hvert Fald forelægge dem en
Beretning. Denne Bestemmelse kommer ikke til Anvendelse paa
Uoverensstemmelser, der skyldes Kendsgerninger, som ligger forud for
nærværende Traktat og tilhører Fortiden.
I Mangel af Enighed mellem Parterne om Henvendelse til Nævnet skal enhver
af dem have Ret til, efter at have givet den anden Part en Maaneds Varsel,
direkte at forelægge Spørgsmaalet for Nævnet.
Hvis der er Uenighed mellem Parterne om, hvorvidt Tvisten er af den i Art.
2 foreskrevne Beskaffenhed og saaledes egnet til at afgøres ved Dom, skal
dette Spørgsmaal, forud for enhver Behandling for det staaende Forligsnævn,
henvises til Afgørelse af den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje.
Art. 8.
Det i nærværende Traktat omhandlede staaende Forligsnævn skal bestaa af
fem Medlemmer, der udpeges paa følgende Maade: De Høje Kontraherende Parter
udnævner hver et Medlem blandt deres respektive Statsborgere og udpeger efter
fælles Overenskomst de tre øvrige Medlemmer blandt Statsborgere i andre
Stater; disse tre Medlemmer skal være af forskellig Nationalitet, og blandt
disse udpeger de Høje Kontraherende Parter Nævnets Formand.
Medlemmerne udnævnes for tre Aar. Dersom Funktionstiden for et af de efter
fælles Overenskomst udpegede Medlemmerudløber, uden at nogen af Parterne
modsætter sig Fornyelse, skal hans Hverv anses for forlænget for et
yderligere Tidsrum af tre Aar. Ligeledes skal, dersom Funktionstiden for et
af den ene af Parterne valgt Medlem udløber, uden at denne Part har draget
Omsorg for hans Afløsning, hans Hverv anses for fornyet for tre Aar.
Et Medlem, hvis Funktionstid udløber, medens en Sag er under Behandling,
vedbliver at deltage i Undersøgelsen af denne Sag, indtil Behandlingen er
afsluttet, uanset om hans Efterfølger allerede maatte være udpeget.
I Tilfælde af, at et af Forligsnævnets Medlemmer afgaar ved døden eller
udtræder, skal der drages Omsorg for hans Afløsning for Resten af
Funktionstiden, om muligt inden tre Maaneder og i hvert Fald saa snart en
Tvist bliver forelagt Nævnet.
Art. 9.
Det staaende Forligsnævn skal oprettes inden seks Maaneder efter
Udvekslingen af Ratifikationsdokumenterne for nærværende Traktat.
Hvis Udnævnelsen af Medlemmer, der skal udpeges efter fælles Overenskomst,
ikke finder Sted inden for denne Frist, eller, i Tilfælde af Afløsning, inden
tre Maaneder efter at Stillingen er blevet ledig, skal de Høje Kontraherende
Parter, i Mangel af anden Aftale, anmode Præsidenten for den faste Domstol
for mellemfolkelig Retspleje om at foretage de fornødne Udnævnelser. Hvis
Præsidenten er forhindret, eller hvis han som Statsborger tilhører en af
Parterne, skal Vicepræsidenten anmodes om at foretage Udnævnelsen. Hvis denne
er forhindret eller som Statsborger tilhører en af Parterne, skal den ifølge
Domstolens Rangforordning første af de øvrige Dommere, der ikke som
Statsborger tilhører nogen af Parterne, anmodes om at foretage Udnævnelserne.
Art. 10.
Tvistigheden forelægges det staaende Forligsnævn gennem en til dets
Præsident rettet Anmodning under de henholdsvis i Art. 3 eller Art. 7
foreskrevne Betingelser.
Anmodningen skal foruden en Redegørelse for Stridens Genstand indeholde en
Opfordring til Nævnet om at træffe alle Forholdsregler, som er egnet til at
føre til Forlig.
Hvis Anmodningen fremsættes af den ene af Parterne alene, skal den af
vedkommende Part ufortøvet meddeles Modparten.
Art. 11.
Indenfor en Frist af femten Dage regnet fra den Dag, da en af Parterne har
indbragt en Uoverensstemmelse for det staaende Forligsnævn, skal enhver af
Parterne under Behandlingen af den paagældende Uoverensstemmelse kunne
erstatte det af den selv valgte Medlem med en Person, der besidder særlig
Sagkundskab i det foreliggende Emne.
Den Part, som maatte benytte sig af denne Ret, skal uopholdelig gøre den
anden Part bekendt hermed; denne skal i saa Fald have Ret til at foretage
tilsvarende Skridt indenfor en Frist af 15 Dage at regne fra den Dato, paa
hvilken Underretningen naar frem.
Art. 12.
Det staaende Forligsnævn har til Opgave at klarlægge de omtvistede
Spørgsmaal, i dette Øjemed at samle alle nyttige Oplysninger gennem
Undersøgelser eller paa anden Maade og at bestræbe sig for at forlige
Parterne. Det kan, efter at have undersøgt Sagen, overfor Parterne fremsætte
Vilkaarene for de Ordning, som maatte forekomme det passende og, naar der er
Grund dertil, give dem en passende Frist til at udtale sig.
Ved Afslutningen af sit Arbejde udfærdiger Nævnet en Beretning om det
opnaaede Resultat, af hvilken et Eksemplar overgives hver af Parterne.
Parterne skal aldrig være bundet af de faktiske, retlige eller andre
Betragtninger., Nævnet maatte anlægge.
Under Forbehold af Bestemmelsen i Art. 7, 3. Stk., skal Nævnets Arbejde,
medmindre Parterne enes om andet, være afsluttet inden seks Maaneder at regne
fra den Dag, på hvilken Uoverensstemmelsen forelægges det.
Art. 13.
Forsaavidt der ikke maatte være truffet anden særlig Bestemmelse,
fastsætter det staaende Forligsnævn selv Behandlingsmaaden, som under alle
Omstændigheder skal være kontradiktorisk. Forsåvidt angaar Undersøgelser skal
Nævnet, saafremt det ikke enstemmigt træffer anden Beslutning, handle i
Overensstemmelse med Bestemmelserne i Afsnit III (internationale
Undersøgelseskommissioner) i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 om
fredelig Bilæggelse af mellemfolkelige Tvistigheder.
Art. 14.
I Mangel af anden Overenskomst mellem Parterne træder det staaende
Forligsnævn sammen paa det Sted, som Formanden bestemmer.
Art. 15.
Det staaende Forligsnævns Virksomhed skal kun foregaa offentligt, saafremt
dette besluttes af Nævnet med Parternes Samtykke.
De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til ikke at offentliggøre
Resultatet af Nævnets Arbejde, forinden de har raadført sig med hverandre.
Art. 16.
Parterne møder for det staaende Forligsnævn ved Forhandlere, der har til
Opgave at tjene som Mellemled mellem dem og Nævnet; de kan endvidere lade sig
bistaa af Raadgivere og Sagkyndige, som udnævnes af dem i dette Øjemed, og
forlange Afhøring af alle Personer, hvis Vidnesbyrd forekommer dem nyttigt.
Nævnet har paa sin Side Ret til at forlange mundtlige Redegørelser af de
to Parters Forhandlere, Raadgivere og Sagkyndige, saavel som af alle
Personer, som det skønner nyttigt at lade give Møde med deres Regerings
Samtykke.
Art. 17.
I Mangel af anden Bestemmelse i nærværende Traktat skal det staaende
Forligsnævns Beslutninger træffes med Stemmeflerhed.
Nævnet kan kun træffe Beslutninger angaaende Sagens Realitet, hvis
samtlige Medlemmer er behørigt indkaldt og i hvert Fald alle de i Forening
valgte Medlemmer er til Stede.
Art. 18.
De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at lette det staaende
Forligsnævns Virksomhed og navnlig at sikre det Bistand af deres kompetente
Myndigheder, til i størst muligt Omfang at forsyne det med alle nyttige
Aktstykker og Oplysninger og til at træffe de nød vendige Forholdsregler for
at give Nævnet Adgang til indenfor deres Territorium at indstævne og afhøre
Vidner og Sagkyndige og foretage Undersøgelser paa Stedet.
Art. 19.
I den Tid, set staaende Forligsnævn er i Virksomhed, modtager hvert Medlem
en Godtgørelse, hvis Størrelse fastsættes ved Overenskomst mellem de Høje
Kontraherende Parter, som hver bærer en lige Del deraf.
Art. 20.
I alle Tilfælde, og navnlig hvis det Spørgsmaal, hvorom Partere er uenige,
er en Følge af Handlinger, der allerede er foretaget eller er i Færd med at
blive foretaget, kan, alt efter Omstændighederne, det staaende Forligsnævn
efter Overenskomst mellem Parterne, den faste Domstol for mellemfolkelig
Retspleje i Henhold til Staturens Art. 41 eller Voldgiftsretten indenfor den
kortest mulige Frist angive hvilke midlertidige Forholdsregler, der vil være
at træffe.
De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at afholde sig fra enhver
Foranstaltning, som kunne foregribe Udførelsen af Afgørelsen eller af den
Ordning, som maatte blive foreslaaet af det staaende Forligsnævn, og til
overhovedet ikke at foretage sig nogen Handling, af hvad Art den end maatte
være, der maatte kunne skærpe eller udvide Konflikten.
Art. 21.
Bestemmelserne i nærværende Traktat kommer ikke til Anvendelse paa
Uoverensstemmelser, som angaar en udenforstaaende Stats Interesser eller en
af en tredie Stat foretagen Handling.
Art. 22.
Denne Traktat skal ratificeres. Ratifikationerne skal udveksles i Haag,
saasnart som muligt.
Art. 23.
Nærværende Traktat træder i Kraft ved Ratifikationsdokumenternes
Udveksling og skal gælde i ti Aar at regne fra dens Ikrafttræden. Den skal
tilstilles Folkeforbundet til Registrering i Overensstemmelse med Pagtens
Art. 18. Hvis den ikke er opsagt seks Maaneder forinden Udløbet af denne
Periode, skal den betragtes som stiltiende fornyet for en ny Periode af fem
Aar og saaledes fremdeles.
Hvis der ved Udløbet af nærværende Traktat er en Sag under Behandling for
det staaende Forligsnævn, for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje
eller for Voldgiftsretten, skal Behandlingen tilendebringes.
Til Bekræftelse heraf har de ovennævnte Befuldmægtigede undertegnet denne
Traktat og forsynet den med deres Segl.
Udfærdiget i Haag i to Eksemplarer den 19. December 1933.
Harald Scavenius. (L.S.)
Jose Ig. Cardenas. (L.S.)
Ratifikationerne til ovenstaaende Traktat er den 17. December 1934 blevet
udvekslet i Haag, og Traktaten er i Overensstemmelse med Art. 18 i Pagten for
Folkenes Forbund den 4. April d.A. blevet registreret ved
Folkeforbundssekretariatet under Nr. 3635.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.
Udenrigsministeriet, den 6. Maj 1935.
P. Munch.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Polen afsluttet Forligs- og Voldgiftstraktat. (* 1) Retsinformation · 18. maj 1927
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Tyrkiet afsluttet Traktat vedrørende Forligsbehandling, retlig afgørelse og Voldgift. (* 1) Retsinformation · 12. april 1934
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Chile afsluttet Forligstraktat. (* 1) Retsinformation · 12. april 1934
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Grækenland afsluttet Konvention vedrørende Forligsbehandling, Voldgift og retlig Afgørelse. (* 1) Retsinformation · 6. maj 1935
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Republikken de brasilianske Forenede Stater afsluttet Konvention om tvungen Voldgift. (* 1) Retsinformation · 12. februar 1916
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag dem 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention angaaende fredelig Bilæggelse af internationale Stridigheder. (* 1) Retsinformation · 8. marts 1910