Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i Geneve den 26. September 1927 aabnede Overenskomst angaaende Eksekution af Voldgiftskendelser afsagt i Udlandet. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i
Geneve den 26. September 1927 aabnede Overenskomst angaaende Eksekution af
Voldgiftskendelser afsagt i Udlandet. (* 1)
Ved Kgl. Resolution af 16. April 1929 har Danmark ratificeret følgende i
Geneve den 26. September 1927 aabnede Overenskomst angaaende Eksekution af
Voldgiftskendelser afsagt i Udlandet: Oversættelse
OVERENSKOMST ANGAAENDE EKSEKUTION AF VOLDGIFTSKENDELSER, AFSAGT I
UDLANDET.
Det tyske Riges Præsident; Præsidenten for Republiken Østrig; Hans
Majestæt Belgiernes Konge; Hans Majestæt Kongen af Storbritannien, Irland og
de britiske oversøiske Lande, Kejser af Indien; Hans Majestæt Kongen af
Danmark; Præsidenten for Republiken Estland; Præsidenten for den franske
Republik; Hans Majestæt Kongen af Italien; Præsidenten for Republiken
Nicaragua; Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Hans Majestæt Kongen
af Rumænien;
Der har undertegnet den i Geneve den 24. September 1923 aabnede Protokol
om Voldgiftsklausuler,
og ønsker at afslutte en Overenskomst, der skal supplere denne Protokol,
har som deres Befuldmægtigede udnævnt følgende:
Det tyske Riges Præsident:
Hr. ADOLF MüLLER, Overordentlig Gesandt og Befuldmægtiget Minister
ved det schweiziske Forbundsraad;
Præsidenten for Republiken Østrig:
Hr. EMERICH PFLüGL Befuldmægtiget Minister, den østrigske federale
Regerings Repræsentant ved Folkenes Forbund;
Hans Majestæt Belgiernes Konge: Hr. J. BRUNET, Overordentlig Gesandt og
Befuldmægtiget Minister;
Hans Majestæt Kongen af Storbritannien, Irland og de Britiske oversøiske
Lande, Kejser af Indien:
For Storbritannien og Nord-Irland saavelsom alle Dele af det Britiske
Læs alt
Rige, som ikke særskilt er Medlemmer af Folkenes Forbund:
Sir AUSTEN CHAMBERLAIM, K. G., M. P., Hans Britiske Majestæts
Statssekretær for Udenrigsanliggender;
For Ny Zealand: Sir C. J. PARR, Højkommissær for New Zealand i London;
Hans Majestæt Kongen af Danmark:
Hr. A. OLDENBURG, Overordentlig Gesandt og Befuldmægtiget Minister ved det
schweiziske Forbundsraad, fast Repræsentant ved Folkenes Forbund;
Præsidenten for Republiken Estland: Hr. H. SCHMIDT, Fungerende
Udenrigsminister;
Præsidenten for den franske Republik: Hr. ARISTIDE BRIAND
Udenrigsminister;
Hans Majestæt Kongen af Italien: Hr. VITTORIO SCIALOJA Senator;
Præsidenten for Republiken Nicaragua:
Hr. T.F. MEDINA; Overordentlig Gesandt og Befuldmægtiget Minister hos
Præsidenten for den franske Republik;
Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene: Jonkheer F. BEELAERTS VAN
BLOKLAND, Udenrigsminister;
Hans Majestæt Kongen af Rumænien: Hr. C. ANTONIADE, Befuldmægtiget
Minister, Rumæniens faste Repræsentant ved Folkenes Forbund;
som efter at have meddelt hinanden deres Fuldmagter, der fandtes at være i
god og behørig Form, er blevet enige om følgende Bestemmelser:
Artikel 1.
En Voldgiftskendelse, der paa et af de høje kontraherende Parters
Omraader, hvor denne Overenskomst finder Anvendelse, er blevet afsagt i
Henhold til en særlig Voldgiftsaftale eller en almindelig Voldgiftsklausul,
som falder ind under den i Geneve den 24. September 1923 aabnede Protokol
angaaende Voldgiftsklausuler, skal anerkendes og skal eksekveres i
Overensstemmelse med Procesreglerne paa det Omraade, hvor Kendelsen gøres
gældende, naar Kendelsen er blevet afsagt paa et af de høje kontraherende
Parters Omraade, hvor denne Overenskomst finder Anvendelse, og imellem
Personer, der er underkastet en af de høje kontraherende Parters
Jurisdiktion.
For at opnaa denne Anerkendelse eller denne Eksekution vil det endvidere
være nødvendigt:
a) at Kendelsen er blevet afsagt i Henhold til en Voldgiftsoverenskomst
eller en Voldgiftsklausul, der er gyldig ifølge den Lovgivning, som er
anvendelig paa dem;
b) at det Spørgsmål, der er Genstand for Kendelsen; kan ordnes ved
Voldgift ifølge Lovgivningen i det Land, hvor Kendelsen paaberaabes;
c) at Kendelse er blevet afsagt af den Voldgiftsdomstol, der er blevet
bestemt i Voldgiftsoverenskomsten eller Voldgiftsklausulen, eller blevet
oprettet paa den Maade, Parterne er enedes om og i Overensstemmelse med de
Retsregler, som er anvendelige paa Voldgiftsproceduren;
d) at Kendelsen er endelig i det Land, hvor den er afsagt, saaledes at
den ikke betragtes som saadan, hvis den kan gøres til Genstand for
Indsigelse, Appel eller Krav om Kassation (i de Lande, hvor der findes Adgang
til saadanne Behandlingsformer), eller hvis det godtgøres, at der allerede
finder en Procedure Sted, som gaar ud paa at bestride Kendelsens Gyldighed;
e) at Anerkendelsen eller Eksekutionen af Kendelsen ikke er i Strid med
den offentlige Orden eller den offentlige Rets Grundsætninger i det Land,
hvor den paaberaabes.
Artikel 2.
Selv om de i Artikel 1 fastsatte Betingelser er opfyldt, vil Kendelsen
ikke kunne anerkendes eller eksekveres, hvis Retten kommer til det Resultat:
a) at Kendelsen er blevet omstødt i det Land, hvor den er blevet afsagt;
b) at den Part, overfor hvem Kendelsen søges gjort gældende, ikke har
faaet Underretning om Voldgiftsbehandlingen saa betids, at han har kunnet
fremstille sin Sag, eller at han har været lovlig forhindret uden at have
været behørigt repræsenteret;
c) at Kendelsen ikke angaar de Uoverensstemmelser, hvortil der er sigtet
i Voldgiftsoverenskomsten, eller ikke falder ind under Bestemmelserne i
Voldgiftsklausulen, eller at den indeholder Afgørelser, som gaar ud over
Bestemmelserne i Voldgiftsoverenskomsten eller Voldgiftsklausulen.
Hvis Kendelsen ikke har afgjort alle de Spørgsmaal der er blevet forelagt
Voldgiftsdomstolen, kan den kompetente Myndighed i det Land, hvor der søges
Anerkendelse eller Eksekution af Kendelsen, hvis den finder Anledning dertil,
udsætte denne Anerkendelse eller Eksekution eller gøre den afhængig af en
saadan Sikkerhedsstillelse, som denne Myndighed bestemmer.
Artikel 3.
Hvis den Part, hvem Kendelsen er gaaet imod, godtgør, at der ifølge de
Retsregler, som er anvendelige paa Voldgiftsproceduren, findes en anden Grund
end de i Artikel 1 a) og c) og i Artikel 2 b) og c) nævnte Grunde, der
berettiger ham til at bestride Kendelsens Gyldighed for en Domstol, kan
Dommeren, hvis han finder Anledning dertil, enten nægte Anerkendelse eller
Eksekution af Kendelsen eller foretage en Udsættelse, saaledes at der gives
Parten en rimelig Tid til at faa Kendelsen omstødt af den kompetente Domstol.
Artikel 4.
Den Part som gør Kendelsen gældende eller forlanger den eksekveret, maa
navnlig tilvejebringe:
1) den originale Kendelse eller en Genpart, som behørig er bekræftet i
Overensstemmelse med Lovgivningen i det Land, hvor Kendelse er blevet afsagt;
2) Aktstykker og Oplysninger, der godtgør, at Kendelsen paa den i Artikel
1 d) nærmere fastsatte Maade er endelig i det Land, hvor den er blevet
afsagt;
3) i paakommende Tilfælde, Aktstykker og Oplysninger, som godtgør, at de
i Artikel 1, 1. Stk. og 2. Stk. a) og c) nævnte Betingelser er tilstede.
Der kan forlanges en Oversættelse af Kendelsen og de andre i denne Artikel
nævnte Aktstykker til det Lands officielle Sprog, hvor Kendelsen paaberaabes.
Denne Oversættelse skal være bekræftet af en diplomatisk eller konsulær
Repræsentant for det Land, hvor den Part, der gør Kendelsen gældende, er
hjemmehørende, eller af en edsvoren Translatør i det Land, hvor Kendelsen
paaberaabes.
Artikel 5.
De i foranstaaende Artikler indeholdte Bestemmelser skal ikke berøve nogen
af de interesserede Parter Retten til at gøre en Voldgiftskendelse gældende
paa den Maade og i den Udstrækning, der er hjemlet ved Lovgivningen eller
Traktaterne i det Land, hvor en saadan Kendelse paaberaabes.
Artikel 6.
Denne Overenskomst omfatter kun de Voldgiftskendelser, der er afsagt,
efter at den i Geneve den 24. September 1923 aabnede Protokol angaaende
Voldgiftsklausuler er traadt i Kraft.
Artikel 7.
Denne Overenskomst, der skal staa aaben til Undertegnelse for alle
Undertegnere af Protokollen af 1923 angaaende Voldgiftsklausuler, skal
ratificeres.
Den kan kun ratificeres af saadanne Medlemmer af Folkeforbundet og af
saadanne Stater, som ikke er Medlemmer af Forbundet, paa hvis Vegne ogsaa
Protokollen af 1923 er blevet ratificeret.
Ratifikationerne skal saa snart som muligt deponeres hos Generalsekretæren
for Folkenes Forbund, der vil give alle dem, som undertegner, Meddelelse om
Deponeringen.
Artikel 8.
Denne Overenskomst træder i kraft tre Maaneder efter, at den er blevet
ratificeret af to af de høje kontraherende Parter. I senere Tilfælde træder
den for hver af de høje kontraherende Parters Vedkommende i Kraft tre
Maaneder efter, at dens Ratifikation er blevet deponeret hos
Generalsekretæren for Folkenes Forbund.
Artikel 9.
Denne Overenskomst kan opsiges baade af ethvert Folkeforbundsmedlem og af
enhver Stat, som ikke er Medlem. Opsigelsen meddeles skriftligt til
Generalsekretæren for folkenes Forbund, som straks skal sende en bekræftet
Genpart af Meddelelsen til alle de andre kontraherende Parter, ledsaget af en
Angivelse af den Dag paa hvilken han har modtaget den.
Opsigelsen gælder kun for den høje kontraherende Part, der har meddelt
den, og først et Aar efter, at denne Meddelelse er kommet til
Generalsekretæren for Folkenes Forbund.
Opsigelsen af Protokollen angaaende Voldgiftsklausuler medfører tillige
Opsigelsen af denne Overenskomst.
Artikel 10.
Denne Overenskomst gælder ikke uden videre for de høje kontraherende
Parter Kolonier, Protektorater eller for Omraader, som er stiller under deres
Overøvrighed eller Mandat.
Denne Overenskomst kan altid ved en Erklæring til Generalsekretæren for
Folkenes Forbund fra en de høje kontraherende Parter gøres anvendelig med
Hensyn til en eller flere af saadan Kolonier, Protektorater eller Omraader,
for hvilke den i Geneve den 24. September 1923 aabnede Protokol angaaende
Voldgiftsklausuler er gældende.
En saadan Erklæring skal have Virkning tre Maaneder efter, at den er
blevet deponeret.
De høje kontraherende Parter kan til enhver Tid opsige Konventionen for
alle eller nogle af de Ovennævnte Kolonier, Protektorater eller Omraader. Ved
en saadan Opsigelse finder Artikel 9 Anvendelse.
Artikel 11.
En bekræftet Genpart af denne Overenskomst skal af Generalsekretæren for
Folkenes Forbund tilstilles hvert Medlem af Folkeforbundet of hver Stat, der
ikke er Medlem, men undertegner nævnte Overenskomst.
Til Bekræftelse heraf har de ovennævnte Befuldmægtigede undertegnet denne
Overenskomst.
Udfærdiget i Geneve den seks og tyvende September nitten Hundrede og syv
og tyve, i eet Eksemplar, hvis engelske og franske Tekst begge betragtes som
autentiske, og som vil blive opbevaret i Folkeforbundets Arkiv.
Tyskland
Dr. ADOLF MüLLER.
ØSTRIG
E. PFLüGL.
BELGIEN
Belgien forbeholdet sig Ret til at begrænse Forpligtelsen i Artikel 1 til
Kontrakter, der efter dets nationale Ret betragtes som Handelskontrakter.
J. BRUNET.
STORBRITANNIEN OG NORD-IRLAND
såvel alle Dele af det Britiske Rige, som ikke særskilt er Medlemmer af
Folkenes Forbund.
AUSTEN CHAMBERLAIN:
NY ZEALAND
C. J. PARR.
Derunder ogsaa Vest-Samoa.
C. J. P.
DANMARK
Efter dansk Ret er Voldgiftskendelser afsagt af en Voldgiftsret ikke
umiddelbart eksigible, men det vil i hvert enkelt Tilfælde være nødvendigt,
saafremt Eksekution skal foretages, at anlægge sædvanligt Søgsmaal, under
hvilket den paagældende Voldgiftskendelse dog i Almindelighed uden nærmere
Prøvelse vil blive lagt til Grund ved Sagens Paadømmelse. Med Forbehold af
Ratifikation.
A. OLDENBURG.
ESTLAND.
Den estniske Regering forbeholdet sig Retten til at begrænse Forpligtelsen
i Art. 1 til Kontrakter, der af dens nationale Ret betragtes som
Handelskontrakter.
H. SCHMIDT.
FRANKRIG
Den franske Regering forbeholder sig Retten til at begrænse Forpligtelsen
i Art. 1 til Kontrakter der af dens nationale Ret betragtes som
Handelskontrakter.
ARISTIDE BRIAND.
ITALIEN
VITTORIO SCIALOJA.
NICARAGUA
T. F. MEDINA.
NEDERLANDENE
BEELAERETS VAN BLOKLAND.
RUMÆNIEN
Den rumænske Regering forbeholder sig Retten til at begrænse Forpligtelsen
i Art. 1 til Kontrakter, der af dens nationale Ret betragtes som
Handelskontrakter.
C. ANTONIADE.
Den 25. April 1929 deponeredes Danmarks Ratifikation af fornævnte
Overenskomst i Folkeforbundssekretariatet i Geneve.
Ifølge Meddelelse fra Folkeforbundssekretariatet har Ny Zealand deponeret
sin Ratifikation den 9. April 1929. Overenskomsten træder i Henhold til Art.
8 i Kraft 3 Maaneder fra den 25. April 1929 at regne, Datoen for den anden
Ratifikations Deponering. Senere har Belgien deponeret sin Ratifikation den
27. April 1929 og Estland sin Ratifikation den 16. Maj 1929 i Sekretariatet.
Protokollen af 24. September 1923 vedrørende Voldgiftsklausuler i
Handelskontrakter findes i Udenrigsministeriets Bekendtgørelse Nr. 167 af 15.
Maj 1925.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.
Udenrigsministeriet, den 28. Juni 1929.
P. Munch.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag dem 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention angaaende fredelig Bilæggelse af internationale Stridigheder. (* 1) Retsinformation · 8. marts 1910
- Protokol vedrørende Voldgiftsklausuler i Handelskontrakter. Geneve, 24. September 1923. (* 1) Retsinformation · 7. juli 1925
- Bekendtgørelse angaaende de paa den internationale Fredskonference i Haag den 29de Juli 1899 afsluttede og nu ratificerede Konventioner og Deklarationer. Retsinformation · 29. oktober 1900
- Bekendtgørelse om en mellem Danmark og forskellige Stater afsluttet Overenskomst vedrørende Adgang for Handelsflaadens Søfolk til Behandling af veneriske Sygdomme. (* 1) Retsinformation · 20. juni 1928
- Bekendtgørelse om den mellem de nedennævnte europæiske Stater afsluttede Konvention af 17. Juli 1905 angaaende en international Ordning med Hensyn til visse civilprocessuelle Forhold. (* 1) Retsinformation · 27. maj 1909
- Bekendtgørelse angaaende en mellem Danmark og forskellige andre Stater vedtagen Ordning til Undertrykkelse af den såkaldte hvide Slavehandel. (* 1) (* 2) Retsinformation · 18. april 1905