Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i Geneve den 26. September 1927 aabnede Overenskomst angaaende Eksekution af Voldgiftskendelser afsagt i Udlandet. (* 1)

BKI nr 150 af 28/06/1929Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet6. juli 1929

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i

Geneve den 26. September 1927 aabnede Overenskomst angaaende Eksekution af

Voldgiftskendelser afsagt i Udlandet. (* 1)

Ved Kgl. Resolution af 16. April 1929 har Danmark ratificeret følgende i

Geneve den 26. September 1927 aabnede Overenskomst angaaende Eksekution af

Voldgiftskendelser afsagt i Udlandet: Oversættelse

OVERENSKOMST ANGAAENDE EKSEKUTION AF VOLDGIFTSKENDELSER, AFSAGT I

UDLANDET.

Det tyske Riges Præsident; Præsidenten for Republiken Østrig; Hans

Majestæt Belgiernes Konge; Hans Majestæt Kongen af Storbritannien, Irland og

de britiske oversøiske Lande, Kejser af Indien; Hans Majestæt Kongen af

Danmark; Præsidenten for Republiken Estland; Præsidenten for den franske

Republik; Hans Majestæt Kongen af Italien; Præsidenten for Republiken

Nicaragua; Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene; Hans Majestæt Kongen

af Rumænien;

Der har undertegnet den i Geneve den 24. September 1923 aabnede Protokol

om Voldgiftsklausuler,

og ønsker at afslutte en Overenskomst, der skal supplere denne Protokol,

har som deres Befuldmægtigede udnævnt følgende:

Det tyske Riges Præsident:

Hr. ADOLF MüLLER, Overordentlig Gesandt og Befuldmægtiget Minister

ved det schweiziske Forbundsraad;

Præsidenten for Republiken Østrig:

Hr. EMERICH PFLüGL Befuldmægtiget Minister, den østrigske federale

Regerings Repræsentant ved Folkenes Forbund;

Hans Majestæt Belgiernes Konge: Hr. J. BRUNET, Overordentlig Gesandt og

Befuldmægtiget Minister;

Hans Majestæt Kongen af Storbritannien, Irland og de Britiske oversøiske

Lande, Kejser af Indien:

For Storbritannien og Nord-Irland saavelsom alle Dele af det Britiske

Læs alt

Rige, som ikke særskilt er Medlemmer af Folkenes Forbund:

Sir AUSTEN CHAMBERLAIM, K. G., M. P., Hans Britiske Majestæts

Statssekretær for Udenrigsanliggender;

For Ny Zealand: Sir C. J. PARR, Højkommissær for New Zealand i London;

Hans Majestæt Kongen af Danmark:

Hr. A. OLDENBURG, Overordentlig Gesandt og Befuldmægtiget Minister ved det

schweiziske Forbundsraad, fast Repræsentant ved Folkenes Forbund;

Præsidenten for Republiken Estland: Hr. H. SCHMIDT, Fungerende

Udenrigsminister;

Præsidenten for den franske Republik: Hr. ARISTIDE BRIAND

Udenrigsminister;

Hans Majestæt Kongen af Italien: Hr. VITTORIO SCIALOJA Senator;

Præsidenten for Republiken Nicaragua:

Hr. T.F. MEDINA; Overordentlig Gesandt og Befuldmægtiget Minister hos

Præsidenten for den franske Republik;

Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene: Jonkheer F. BEELAERTS VAN

BLOKLAND, Udenrigsminister;

Hans Majestæt Kongen af Rumænien: Hr. C. ANTONIADE, Befuldmægtiget

Minister, Rumæniens faste Repræsentant ved Folkenes Forbund;

som efter at have meddelt hinanden deres Fuldmagter, der fandtes at være i

god og behørig Form, er blevet enige om følgende Bestemmelser:

Artikel 1.

En Voldgiftskendelse, der paa et af de høje kontraherende Parters

Omraader, hvor denne Overenskomst finder Anvendelse, er blevet afsagt i

Henhold til en særlig Voldgiftsaftale eller en almindelig Voldgiftsklausul,

som falder ind under den i Geneve den 24. September 1923 aabnede Protokol

angaaende Voldgiftsklausuler, skal anerkendes og skal eksekveres i

Overensstemmelse med Procesreglerne paa det Omraade, hvor Kendelsen gøres

gældende, naar Kendelsen er blevet afsagt paa et af de høje kontraherende

Parters Omraade, hvor denne Overenskomst finder Anvendelse, og imellem

Personer, der er underkastet en af de høje kontraherende Parters

Jurisdiktion.

For at opnaa denne Anerkendelse eller denne Eksekution vil det endvidere

være nødvendigt:

a) at Kendelsen er blevet afsagt i Henhold til en Voldgiftsoverenskomst

eller en Voldgiftsklausul, der er gyldig ifølge den Lovgivning, som er

anvendelig paa dem;

b) at det Spørgsmål, der er Genstand for Kendelsen; kan ordnes ved

Voldgift ifølge Lovgivningen i det Land, hvor Kendelsen paaberaabes;

c) at Kendelse er blevet afsagt af den Voldgiftsdomstol, der er blevet

bestemt i Voldgiftsoverenskomsten eller Voldgiftsklausulen, eller blevet

oprettet paa den Maade, Parterne er enedes om og i Overensstemmelse med de

Retsregler, som er anvendelige paa Voldgiftsproceduren;

d) at Kendelsen er endelig i det Land, hvor den er afsagt, saaledes at

den ikke betragtes som saadan, hvis den kan gøres til Genstand for

Indsigelse, Appel eller Krav om Kassation (i de Lande, hvor der findes Adgang

til saadanne Behandlingsformer), eller hvis det godtgøres, at der allerede

finder en Procedure Sted, som gaar ud paa at bestride Kendelsens Gyldighed;

e) at Anerkendelsen eller Eksekutionen af Kendelsen ikke er i Strid med

den offentlige Orden eller den offentlige Rets Grundsætninger i det Land,

hvor den paaberaabes.

Artikel 2.

Selv om de i Artikel 1 fastsatte Betingelser er opfyldt, vil Kendelsen

ikke kunne anerkendes eller eksekveres, hvis Retten kommer til det Resultat:

a) at Kendelsen er blevet omstødt i det Land, hvor den er blevet afsagt;

b) at den Part, overfor hvem Kendelsen søges gjort gældende, ikke har

faaet Underretning om Voldgiftsbehandlingen saa betids, at han har kunnet

fremstille sin Sag, eller at han har været lovlig forhindret uden at have

været behørigt repræsenteret;

c) at Kendelsen ikke angaar de Uoverensstemmelser, hvortil der er sigtet

i Voldgiftsoverenskomsten, eller ikke falder ind under Bestemmelserne i

Voldgiftsklausulen, eller at den indeholder Afgørelser, som gaar ud over

Bestemmelserne i Voldgiftsoverenskomsten eller Voldgiftsklausulen.

Hvis Kendelsen ikke har afgjort alle de Spørgsmaal der er blevet forelagt

Voldgiftsdomstolen, kan den kompetente Myndighed i det Land, hvor der søges

Anerkendelse eller Eksekution af Kendelsen, hvis den finder Anledning dertil,

udsætte denne Anerkendelse eller Eksekution eller gøre den afhængig af en

saadan Sikkerhedsstillelse, som denne Myndighed bestemmer.

Artikel 3.

Hvis den Part, hvem Kendelsen er gaaet imod, godtgør, at der ifølge de

Retsregler, som er anvendelige paa Voldgiftsproceduren, findes en anden Grund

end de i Artikel 1 a) og c) og i Artikel 2 b) og c) nævnte Grunde, der

berettiger ham til at bestride Kendelsens Gyldighed for en Domstol, kan

Dommeren, hvis han finder Anledning dertil, enten nægte Anerkendelse eller

Eksekution af Kendelsen eller foretage en Udsættelse, saaledes at der gives

Parten en rimelig Tid til at faa Kendelsen omstødt af den kompetente Domstol.

Artikel 4.

Den Part som gør Kendelsen gældende eller forlanger den eksekveret, maa

navnlig tilvejebringe:

1) den originale Kendelse eller en Genpart, som behørig er bekræftet i

Overensstemmelse med Lovgivningen i det Land, hvor Kendelse er blevet afsagt;

2) Aktstykker og Oplysninger, der godtgør, at Kendelsen paa den i Artikel

1 d) nærmere fastsatte Maade er endelig i det Land, hvor den er blevet

afsagt;

3) i paakommende Tilfælde, Aktstykker og Oplysninger, som godtgør, at de

i Artikel 1, 1. Stk. og 2. Stk. a) og c) nævnte Betingelser er tilstede.

Der kan forlanges en Oversættelse af Kendelsen og de andre i denne Artikel

nævnte Aktstykker til det Lands officielle Sprog, hvor Kendelsen paaberaabes.

Denne Oversættelse skal være bekræftet af en diplomatisk eller konsulær

Repræsentant for det Land, hvor den Part, der gør Kendelsen gældende, er

hjemmehørende, eller af en edsvoren Translatør i det Land, hvor Kendelsen

paaberaabes.

Artikel 5.

De i foranstaaende Artikler indeholdte Bestemmelser skal ikke berøve nogen

af de interesserede Parter Retten til at gøre en Voldgiftskendelse gældende

paa den Maade og i den Udstrækning, der er hjemlet ved Lovgivningen eller

Traktaterne i det Land, hvor en saadan Kendelse paaberaabes.

Artikel 6.

Denne Overenskomst omfatter kun de Voldgiftskendelser, der er afsagt,

efter at den i Geneve den 24. September 1923 aabnede Protokol angaaende

Voldgiftsklausuler er traadt i Kraft.

Artikel 7.

Denne Overenskomst, der skal staa aaben til Undertegnelse for alle

Undertegnere af Protokollen af 1923 angaaende Voldgiftsklausuler, skal

ratificeres.

Den kan kun ratificeres af saadanne Medlemmer af Folkeforbundet og af

saadanne Stater, som ikke er Medlemmer af Forbundet, paa hvis Vegne ogsaa

Protokollen af 1923 er blevet ratificeret.

Ratifikationerne skal saa snart som muligt deponeres hos Generalsekretæren

for Folkenes Forbund, der vil give alle dem, som undertegner, Meddelelse om

Deponeringen.

Artikel 8.

Denne Overenskomst træder i kraft tre Maaneder efter, at den er blevet

ratificeret af to af de høje kontraherende Parter. I senere Tilfælde træder

den for hver af de høje kontraherende Parters Vedkommende i Kraft tre

Maaneder efter, at dens Ratifikation er blevet deponeret hos

Generalsekretæren for Folkenes Forbund.

Artikel 9.

Denne Overenskomst kan opsiges baade af ethvert Folkeforbundsmedlem og af

enhver Stat, som ikke er Medlem. Opsigelsen meddeles skriftligt til

Generalsekretæren for folkenes Forbund, som straks skal sende en bekræftet

Genpart af Meddelelsen til alle de andre kontraherende Parter, ledsaget af en

Angivelse af den Dag paa hvilken han har modtaget den.

Opsigelsen gælder kun for den høje kontraherende Part, der har meddelt

den, og først et Aar efter, at denne Meddelelse er kommet til

Generalsekretæren for Folkenes Forbund.

Opsigelsen af Protokollen angaaende Voldgiftsklausuler medfører tillige

Opsigelsen af denne Overenskomst.

Artikel 10.

Denne Overenskomst gælder ikke uden videre for de høje kontraherende

Parter Kolonier, Protektorater eller for Omraader, som er stiller under deres

Overøvrighed eller Mandat.

Denne Overenskomst kan altid ved en Erklæring til Generalsekretæren for

Folkenes Forbund fra en de høje kontraherende Parter gøres anvendelig med

Hensyn til en eller flere af saadan Kolonier, Protektorater eller Omraader,

for hvilke den i Geneve den 24. September 1923 aabnede Protokol angaaende

Voldgiftsklausuler er gældende.

En saadan Erklæring skal have Virkning tre Maaneder efter, at den er

blevet deponeret.

De høje kontraherende Parter kan til enhver Tid opsige Konventionen for

alle eller nogle af de Ovennævnte Kolonier, Protektorater eller Omraader. Ved

en saadan Opsigelse finder Artikel 9 Anvendelse.

Artikel 11.

En bekræftet Genpart af denne Overenskomst skal af Generalsekretæren for

Folkenes Forbund tilstilles hvert Medlem af Folkeforbundet of hver Stat, der

ikke er Medlem, men undertegner nævnte Overenskomst.

Til Bekræftelse heraf har de ovennævnte Befuldmægtigede undertegnet denne

Overenskomst.

Udfærdiget i Geneve den seks og tyvende September nitten Hundrede og syv

og tyve, i eet Eksemplar, hvis engelske og franske Tekst begge betragtes som

autentiske, og som vil blive opbevaret i Folkeforbundets Arkiv.

Tyskland

Dr. ADOLF MüLLER.

ØSTRIG

E. PFLüGL.

BELGIEN

Belgien forbeholdet sig Ret til at begrænse Forpligtelsen i Artikel 1 til

Kontrakter, der efter dets nationale Ret betragtes som Handelskontrakter.

J. BRUNET.

STORBRITANNIEN OG NORD-IRLAND

såvel alle Dele af det Britiske Rige, som ikke særskilt er Medlemmer af

Folkenes Forbund.

AUSTEN CHAMBERLAIN:

NY ZEALAND

C. J. PARR.

Derunder ogsaa Vest-Samoa.

C. J. P.

DANMARK

Efter dansk Ret er Voldgiftskendelser afsagt af en Voldgiftsret ikke

umiddelbart eksigible, men det vil i hvert enkelt Tilfælde være nødvendigt,

saafremt Eksekution skal foretages, at anlægge sædvanligt Søgsmaal, under

hvilket den paagældende Voldgiftskendelse dog i Almindelighed uden nærmere

Prøvelse vil blive lagt til Grund ved Sagens Paadømmelse. Med Forbehold af

Ratifikation.

A. OLDENBURG.

ESTLAND.

Den estniske Regering forbeholdet sig Retten til at begrænse Forpligtelsen

i Art. 1 til Kontrakter, der af dens nationale Ret betragtes som

Handelskontrakter.

H. SCHMIDT.

FRANKRIG

Den franske Regering forbeholder sig Retten til at begrænse Forpligtelsen

i Art. 1 til Kontrakter der af dens nationale Ret betragtes som

Handelskontrakter.

ARISTIDE BRIAND.

ITALIEN

VITTORIO SCIALOJA.

NICARAGUA

T. F. MEDINA.

NEDERLANDENE

BEELAERETS VAN BLOKLAND.

RUMÆNIEN

Den rumænske Regering forbeholder sig Retten til at begrænse Forpligtelsen

i Art. 1 til Kontrakter, der af dens nationale Ret betragtes som

Handelskontrakter.

C. ANTONIADE.

Den 25. April 1929 deponeredes Danmarks Ratifikation af fornævnte

Overenskomst i Folkeforbundssekretariatet i Geneve.

Ifølge Meddelelse fra Folkeforbundssekretariatet har Ny Zealand deponeret

sin Ratifikation den 9. April 1929. Overenskomsten træder i Henhold til Art.

8 i Kraft 3 Maaneder fra den 25. April 1929 at regne, Datoen for den anden

Ratifikations Deponering. Senere har Belgien deponeret sin Ratifikation den

27. April 1929 og Estland sin Ratifikation den 16. Maj 1929 i Sekretariatet.

Protokollen af 24. September 1923 vedrørende Voldgiftsklausuler i

Handelskontrakter findes i Udenrigsministeriets Bekendtgørelse Nr. 167 af 15.

Maj 1925.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 28. Juni 1929.

P. Munch.

Lignende dokumenter