Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse angaaende en mellem Danmark og forskellige andre Stater vedtagen Ordning til Undertrykkelse af den såkaldte hvide Slavehandel. (* 1) (* 2)

BKI nr 57 af 07/04/1905Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet18. april 1905

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse angaaende en mellem Danmark og

forskellige andre Stater vedtagen Ordning til Undertrykkelse af den såkaldte

hvide Slavehandel. (* 1) (* 2)

Under 18de Maj f. A. er der mellem Repræsentanter for den danske Regering

og forskellige andre Staters Regeringer i Paris blevet afsluttet Overenskomst

om en Ordning, sigtende til Undertrykkelse af den saakaldte hvide

Slavehandel, hvilken Overenskomst, der er blevet ratificeret i Paris den 18de

Januar d. A., er saa lydende:

Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen, i det tyske Riges Navn;

Hans Majestæt Belgiernes Konge, Hans Majestæt Kongen af Danmark, Hans

Majestæt Kongen af Spanien, den franske Republiks Præsident, Hans Majestæt

Kongen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland, og af de

oversøiske britiske Besiddelser, Kejser af Indien, Hans Majestæt Kongen af

Italien, Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene, Hans Majestæt Kongen af

Portugal og Algarverne, Hans Majestæt Kejseren over alle Ruslande, Hans

Majestæt Kongen af Sverig og af Norge, og det schweiziske forbundsraad, der

ønske at sikre myndige Kvinder, over for hvilke der anvendes

Forførelseskunster eller Tvang, lige saa vel som umyndige, gifte eller ugifte

Kvinder, en virkningsfuld Beskyttelse mod den forbryderske Handel, der er

kendt under Navnet »Den hvide Slavehandel«, have besluttet at komme

overens om en Ordning, gaaende ud paa at aftale Forholdsregler egnede til at

naa dette Maal, og have udnævnt til deres befuldmægtigede:

Hans Majestæt den tydske Kejser, Konge af Preussen: Hans Durchlauchtighed

Fyrst Radolin, Hans Majestæts overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør

hos den franske Republiks Præsident;

Hans Majestæt Belgiernes Konge:

Hr. A. Leghait, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede

Minister hos den franske Republiks Præsident;

Hans Majestæt Kongen af Danmark:

Hr. Greve F. Reventlow, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og

Læs alt

befuldmægtigede Minister hos den franske Republiks Præsident;

Hans Majestæt Kongen af Spanien:

Hans Ekscellence Hr. F. de Leon y Castillo, Marqui del Muni, Hans

Majestæts overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør hos den franske

Republiks Præsident;

Præsidenten for den franske Republik:

Hans Ekscellence Hr. Th. Deelcasse, Medlem af Deputeretkammeret, den

franske Republiks Udenrigsminister;

Hans Majestæt Kongen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland og

af de oversøiske britiske Besiddelser, Kejser af Indien:

Hans Ekscellence Sir Edward Edmund Monson, Hans Majestæts overordentlige

og befuldmægtigede Ambassadør hos den franske Republiks Præsident;

Hans Majestæt Kongen af Italien:

Hans Ekscellence Hr. Greve Tornielli Brusati de Vergano, Hans Majestæts

overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør hos den franske Republiks

Præsident;

Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene: Hr. Jonkheer de Stuers, Hendes

Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos den franske

Republiks Præsident;

Hans Majestæt Kongen af Portugal og af Algarverne:

Hr. T. de Souza-Roza, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister hos den franske Republiks Præsident;

Hans Majestæt Kejseren over alle Ruslande:

Hans Ekscellence M. de Nelidow, Hans Majestæts overordentlige og

befuldmægtigede Ambassadør hos den franske Republiks Præsident;

Hans Majestæt Kongen af Sverige og af Norge: For Sverige og for Norge:

Hr. Åkerman, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede

Minister hos den franske Republiks Præsident; og det schweiziske

Forbundsraad:

H. Charles-Edouard Lardy, det schweiziske Edsforbunds overordentlige

Gesandt og befuldmægtigede Minister hos den franske Republiks Præsident.

Hvilke, efter at have udvekslet deres Fuldmagter, som fandtes i god og

rigtig Form, ere komme overens om følgende Bestemmelser:

Artikel 1.

Enhver af de kontraherende Regeringer forpligter sig til at oprette eller

udpege en Myndighed, til hvilken det overdrages at samle alle Oplysninger

angaaende Forlokkelse til Udlandet at gifte og ugifte Kvinder med utugtigt

Levnet for Øje. Denne Myndighed skal have Adgang til at brevveksle direkte

med den ligeartede Institution i enhver af de andre kontraherende Stater.

Artikel 2.

Enhver af Regeringerne forpligter sig til at lade et Tilsyn føre med det

Formaal at eftersøge, navnlig paa Jærnbanegaarde, Indskibsningshavne og under

Rejsen, de Personer, der optræde som Førere for gifte og ugifte Kvinder,

bestemte til utugtigt Levnet. Instruktioner ville i dette Øjemed blive givne

Embedsmænd eller en hvilken som helst anden i saa Henseende kompetent Person,

for at forskaffe, inden for Lovens Grænser, alle Oplysninger, der ere egnede

til at bringe paa Sporet af en forbrydersk Trafik.

Ankomsten af Personer, der klarlig synes Anstiftere af, meddelagtige i

eller Ofre for en saadan Trafik, skal anmeldes i paakommende Tilfælde, enten

til Bestemmelselsstedets Øvrighed eller til de vedkommende diplomatiske eller

konsulære Agenter eller til hvilken som helst ellers kompetent Myndighed.

Artikel 3.

Regeringerne forpligte sig til, i påkommende Tilfælde og inden for Lovens

Grænser, at modtage Erklæringer fra gifte og ugifte Kvinder af fremmed

Nationalitet, som give sig hen til Prostitution, for at fastslaa deres

Identitet og deres »Civilstand«, samt undersøge, hvem der har

bestemt dem til at forlade deres Land. De indhentede Oplysninger skulle

meddeles de nævnte gifte eller ugifte Kvinders Hjemlands-Myndigheder, for at

de eventuelt kunne blive hjemsendte.

Regeringerne forpligte sig til, inden for Lovens Grænser og saa vidt

muligt, at betro, foreløbig og med Hjemsendelse for Øje, Ofrene for en

forbrydersk Handel, naar de ere blottede for Hjælpekilder, til offentlige

eller private Hjælpeinstitutioner eller til private, der frembyde de fornødne

Garantier.

Regeringerne forpligte sig ligeledes, inden for Lovens Grænser og saa vidt

muligt, til at sende tilbage til deres Hjemland dem af disse gifte eller

ugifte Kvinder, som begære at blive hjemsendte eller som maatte blive krævede

tilbage af Personer, der have Myndighed over dem. Hjemsendelsen skal ikke

finde Sted, førend Enighed er opnaaet med Hensyn til Identiteten, saa vel som

om Stedet og Tidspunktet for Ankomsten til Grænsen. Ethvert af de

kontraherende Lande vil lette Overførelsen over dets Territorium.

Brevvekslingen vedrørende Hjemsendelsen foregaar, saa vidt muligt, ad den

direkte Vej.

Artikel 4.

For det Tilfælde, at den gifte eller ugifte Kvinde, der skal hjemsendes,

ikke selv skulde kunne betale Omkostningerne ved Rejsen, og hvor hun hverken

har Mand, Forældre eller Værge, som kunne betale for hende, skulle de ved

Hjemsendelsen foranledigede Omkostninger paahvile det Land, paa hvis

Territorium hun opholder sig, indtil den nærmeste Grænse eller

Indskibningshavn i Retning af Hjemlandet - og for Resten Hjemlandet.

Artikel 5.

Bestemmelserne i de ovenstaaende Artikler 3 og 4 sætte ikke de særlige

Konventioner ud af Kraft, som maatte bestaa mellem de kontraherende

Regeringer.

Artikel 6.

De kontraherende Regeringer forpligte sig til inden for Lovens Grænser,

saa vidt muligt at føre Tilsyn med de Bureauer eller Agenturer, som give sig

af med Anbringelsen i Udlandet af gifte eller ugifte Kvinder.

Artikel 7.

De Stater, der ikke have undertegnet, have Adgang til at tiltræde denne

Ordning. For at opnaa dette skulle de ad diplomatisk Vej tilkendegive deres

Hensigt for den franske Regering, som da bringer den til de kontraherende

Staters Kundskab.

Artikel 8.

Nærværende Ordning træder i Kraft 6 Maaneder efter Dagen for udvekslingen

af Ratifikationerne. For det Tilfælde, at en af de kontraherende Parter

maatte opsige den, skal Opsigelsen kun have Virkning for denne Part og det

først efter tolv Maaneders Forløb, at regne fra den Dag, da saadan Opsigelse

har fundet Sted.

Artikel 9.

Nærværende ordning ratificeres og Ratifikationerne skulle udveksles i

Paris snarest muligt.

Til Bekræftelse heraf have de respektive befuldmægtigede undertegnet

nærværende Ordning og forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i Paris den 18de Maj 1904 i et eneste Eksemplar, som skal

forblive nedlagt i den franske Republiks Udenrigsministeriums Arkiv, og

hvoraf en bekræftet Kopi vil blive tilstillet enhver af de kontraherende

Magter.

(L. S.) undert. Radolin.

(L. S.) undert. A. Leghait.

(L. S.) undert. F. Reventlow.

(L. S.) undert. F. de Leon y Castillo.

(L. S.) undert. Delcasse.

(L. S.) undert. Edmund Monson.

(L. S.) undert. G. Tornielli.

(L. S.) undert. A. de Stuers.

(L. S.) undert. T. de Souza-Roza.

(L. S.) undert. Nelidow.

For Sverige og Norge:

Sveriges og Norges Minister,

(L. S.) undert. Åkerman.

(L. S.) undert. Lardy.

Alberti.

/Holst.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at der til

Tilslutning til denne Overenskomst er truffet den Ordning, at den i

Overenskomstens Artikel 1 omhandlede Virksomhed som Centralmyndighed i disse

Sager for Danmarks Vedkommende udføres af Politidirektøren i Kjøbenhavn, der

i fornødent Fald vil fremsende de fra udlandet modtagne Meddelelser videre

til de kompetente Myndigheder uden for Hovedstaden.

Justitsministeriet, den 7de April 1905.

Lignende dokumenter