Bekendtgørelse angaaende en mellem Danmark og forskellige andre Stater vedtagen Ordning til Undertrykkelse af den såkaldte hvide Slavehandel. (* 1) (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse angaaende en mellem Danmark og
forskellige andre Stater vedtagen Ordning til Undertrykkelse af den såkaldte
hvide Slavehandel. (* 1) (* 2)
Under 18de Maj f. A. er der mellem Repræsentanter for den danske Regering
og forskellige andre Staters Regeringer i Paris blevet afsluttet Overenskomst
om en Ordning, sigtende til Undertrykkelse af den saakaldte hvide
Slavehandel, hvilken Overenskomst, der er blevet ratificeret i Paris den 18de
Januar d. A., er saa lydende:
Hans Majestæt den tyske Kejser, Konge af Preussen, i det tyske Riges Navn;
Hans Majestæt Belgiernes Konge, Hans Majestæt Kongen af Danmark, Hans
Majestæt Kongen af Spanien, den franske Republiks Præsident, Hans Majestæt
Kongen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland, og af de
oversøiske britiske Besiddelser, Kejser af Indien, Hans Majestæt Kongen af
Italien, Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene, Hans Majestæt Kongen af
Portugal og Algarverne, Hans Majestæt Kejseren over alle Ruslande, Hans
Majestæt Kongen af Sverig og af Norge, og det schweiziske forbundsraad, der
ønske at sikre myndige Kvinder, over for hvilke der anvendes
Forførelseskunster eller Tvang, lige saa vel som umyndige, gifte eller ugifte
Kvinder, en virkningsfuld Beskyttelse mod den forbryderske Handel, der er
kendt under Navnet »Den hvide Slavehandel«, have besluttet at komme
overens om en Ordning, gaaende ud paa at aftale Forholdsregler egnede til at
naa dette Maal, og have udnævnt til deres befuldmægtigede:
Hans Majestæt den tydske Kejser, Konge af Preussen: Hans Durchlauchtighed
Fyrst Radolin, Hans Majestæts overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør
hos den franske Republiks Præsident;
Hans Majestæt Belgiernes Konge:
Hr. A. Leghait, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede
Minister hos den franske Republiks Præsident;
Hans Majestæt Kongen af Danmark:
Hr. Greve F. Reventlow, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og
Læs alt
befuldmægtigede Minister hos den franske Republiks Præsident;
Hans Majestæt Kongen af Spanien:
Hans Ekscellence Hr. F. de Leon y Castillo, Marqui del Muni, Hans
Majestæts overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør hos den franske
Republiks Præsident;
Præsidenten for den franske Republik:
Hans Ekscellence Hr. Th. Deelcasse, Medlem af Deputeretkammeret, den
franske Republiks Udenrigsminister;
Hans Majestæt Kongen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland og
af de oversøiske britiske Besiddelser, Kejser af Indien:
Hans Ekscellence Sir Edward Edmund Monson, Hans Majestæts overordentlige
og befuldmægtigede Ambassadør hos den franske Republiks Præsident;
Hans Majestæt Kongen af Italien:
Hans Ekscellence Hr. Greve Tornielli Brusati de Vergano, Hans Majestæts
overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør hos den franske Republiks
Præsident;
Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene: Hr. Jonkheer de Stuers, Hendes
Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos den franske
Republiks Præsident;
Hans Majestæt Kongen af Portugal og af Algarverne:
Hr. T. de Souza-Roza, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og
befuldmægtigede Minister hos den franske Republiks Præsident;
Hans Majestæt Kejseren over alle Ruslande:
Hans Ekscellence M. de Nelidow, Hans Majestæts overordentlige og
befuldmægtigede Ambassadør hos den franske Republiks Præsident;
Hans Majestæt Kongen af Sverige og af Norge: For Sverige og for Norge:
Hr. Åkerman, Hans Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede
Minister hos den franske Republiks Præsident; og det schweiziske
Forbundsraad:
H. Charles-Edouard Lardy, det schweiziske Edsforbunds overordentlige
Gesandt og befuldmægtigede Minister hos den franske Republiks Præsident.
Hvilke, efter at have udvekslet deres Fuldmagter, som fandtes i god og
rigtig Form, ere komme overens om følgende Bestemmelser:
Artikel 1.
Enhver af de kontraherende Regeringer forpligter sig til at oprette eller
udpege en Myndighed, til hvilken det overdrages at samle alle Oplysninger
angaaende Forlokkelse til Udlandet at gifte og ugifte Kvinder med utugtigt
Levnet for Øje. Denne Myndighed skal have Adgang til at brevveksle direkte
med den ligeartede Institution i enhver af de andre kontraherende Stater.
Artikel 2.
Enhver af Regeringerne forpligter sig til at lade et Tilsyn føre med det
Formaal at eftersøge, navnlig paa Jærnbanegaarde, Indskibsningshavne og under
Rejsen, de Personer, der optræde som Førere for gifte og ugifte Kvinder,
bestemte til utugtigt Levnet. Instruktioner ville i dette Øjemed blive givne
Embedsmænd eller en hvilken som helst anden i saa Henseende kompetent Person,
for at forskaffe, inden for Lovens Grænser, alle Oplysninger, der ere egnede
til at bringe paa Sporet af en forbrydersk Trafik.
Ankomsten af Personer, der klarlig synes Anstiftere af, meddelagtige i
eller Ofre for en saadan Trafik, skal anmeldes i paakommende Tilfælde, enten
til Bestemmelselsstedets Øvrighed eller til de vedkommende diplomatiske eller
konsulære Agenter eller til hvilken som helst ellers kompetent Myndighed.
Artikel 3.
Regeringerne forpligte sig til, i påkommende Tilfælde og inden for Lovens
Grænser, at modtage Erklæringer fra gifte og ugifte Kvinder af fremmed
Nationalitet, som give sig hen til Prostitution, for at fastslaa deres
Identitet og deres »Civilstand«, samt undersøge, hvem der har
bestemt dem til at forlade deres Land. De indhentede Oplysninger skulle
meddeles de nævnte gifte eller ugifte Kvinders Hjemlands-Myndigheder, for at
de eventuelt kunne blive hjemsendte.
Regeringerne forpligte sig til, inden for Lovens Grænser og saa vidt
muligt, at betro, foreløbig og med Hjemsendelse for Øje, Ofrene for en
forbrydersk Handel, naar de ere blottede for Hjælpekilder, til offentlige
eller private Hjælpeinstitutioner eller til private, der frembyde de fornødne
Garantier.
Regeringerne forpligte sig ligeledes, inden for Lovens Grænser og saa vidt
muligt, til at sende tilbage til deres Hjemland dem af disse gifte eller
ugifte Kvinder, som begære at blive hjemsendte eller som maatte blive krævede
tilbage af Personer, der have Myndighed over dem. Hjemsendelsen skal ikke
finde Sted, førend Enighed er opnaaet med Hensyn til Identiteten, saa vel som
om Stedet og Tidspunktet for Ankomsten til Grænsen. Ethvert af de
kontraherende Lande vil lette Overførelsen over dets Territorium.
Brevvekslingen vedrørende Hjemsendelsen foregaar, saa vidt muligt, ad den
direkte Vej.
Artikel 4.
For det Tilfælde, at den gifte eller ugifte Kvinde, der skal hjemsendes,
ikke selv skulde kunne betale Omkostningerne ved Rejsen, og hvor hun hverken
har Mand, Forældre eller Værge, som kunne betale for hende, skulle de ved
Hjemsendelsen foranledigede Omkostninger paahvile det Land, paa hvis
Territorium hun opholder sig, indtil den nærmeste Grænse eller
Indskibningshavn i Retning af Hjemlandet - og for Resten Hjemlandet.
Artikel 5.
Bestemmelserne i de ovenstaaende Artikler 3 og 4 sætte ikke de særlige
Konventioner ud af Kraft, som maatte bestaa mellem de kontraherende
Regeringer.
Artikel 6.
De kontraherende Regeringer forpligte sig til inden for Lovens Grænser,
saa vidt muligt at føre Tilsyn med de Bureauer eller Agenturer, som give sig
af med Anbringelsen i Udlandet af gifte eller ugifte Kvinder.
Artikel 7.
De Stater, der ikke have undertegnet, have Adgang til at tiltræde denne
Ordning. For at opnaa dette skulle de ad diplomatisk Vej tilkendegive deres
Hensigt for den franske Regering, som da bringer den til de kontraherende
Staters Kundskab.
Artikel 8.
Nærværende Ordning træder i Kraft 6 Maaneder efter Dagen for udvekslingen
af Ratifikationerne. For det Tilfælde, at en af de kontraherende Parter
maatte opsige den, skal Opsigelsen kun have Virkning for denne Part og det
først efter tolv Maaneders Forløb, at regne fra den Dag, da saadan Opsigelse
har fundet Sted.
Artikel 9.
Nærværende ordning ratificeres og Ratifikationerne skulle udveksles i
Paris snarest muligt.
Til Bekræftelse heraf have de respektive befuldmægtigede undertegnet
nærværende Ordning og forsynet den med deres Segl.
Udfærdiget i Paris den 18de Maj 1904 i et eneste Eksemplar, som skal
forblive nedlagt i den franske Republiks Udenrigsministeriums Arkiv, og
hvoraf en bekræftet Kopi vil blive tilstillet enhver af de kontraherende
Magter.
(L. S.) undert. Radolin.
(L. S.) undert. A. Leghait.
(L. S.) undert. F. Reventlow.
(L. S.) undert. F. de Leon y Castillo.
(L. S.) undert. Delcasse.
(L. S.) undert. Edmund Monson.
(L. S.) undert. G. Tornielli.
(L. S.) undert. A. de Stuers.
(L. S.) undert. T. de Souza-Roza.
(L. S.) undert. Nelidow.
For Sverige og Norge:
Sveriges og Norges Minister,
(L. S.) undert. Åkerman.
(L. S.) undert. Lardy.
Alberti.
/Holst.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at der til
Tilslutning til denne Overenskomst er truffet den Ordning, at den i
Overenskomstens Artikel 1 omhandlede Virksomhed som Centralmyndighed i disse
Sager for Danmarks Vedkommende udføres af Politidirektøren i Kjøbenhavn, der
i fornødent Fald vil fremsende de fra udlandet modtagne Meddelelser videre
til de kompetente Myndigheder uden for Hovedstaden.
Justitsministeriet, den 7de April 1905.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse angående den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Bombardement fra Skibe i Krigstid. (* 1) Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om Anvendelse på Søkrigen af Grundsætningerne i Genferkonventionen. (* 1) (* 2) Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse angaaende de paa den internationale Fredskonference i Haag den 29de Juli 1899 afsluttede og nu ratificerede Konventioner og Deklarationer. Retsinformation · 29. oktober 1900
- Bekendtgørelse angaaende den paa den anden internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede konvention om Handelsskibes Forandring til Krigsskibe. Retsinformation · 8. marts 1910
- Bekendtgørelse om en den 2den Juni 1911 i Washington undertegnet Konvention, der ændrer den den 20de Marts 1883 i Paris afsluttede og den 14de December 1900 i Bryssel gennemsete Konvention om Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret, samt Danmarks Tiltræden af Konventionen. (* 1) Retsinformation · 26. september 1914
- Bekendtgørelse angaaende den paa den 2den internationale Fredskonference i Haag den 18de Oktober 1907 afsluttede Konvention om visse Indskrænkninger i Udøvelsen af Opbringelsesretten under Søkrig. (* 1) Retsinformation · 8. marts 1910