Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Finland afsluttet Konvention angaaende fredelig Afgørelse af Tvistigheder. (* 1)

BKI nr 206 af 14/08/1926Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet19. august 1926

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Finland

afsluttet Konvention angaaende fredelig Afgørelse af Tvistigheder. (* 1)

Under 30. Januar 1926 er der mellem den danske og den finske Regering

afsluttet følgende Konvention angaaende fredelig Afgørelse af Tvistigheder:

KONVENTION

mellem Danmark og Finland angaaende fredelig Afgørelse af Tvistigheder.

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island og Republiken Finlands

Præsident, som er besjælet af Ønsket om at fremme Bestræbelserne for

Afgørelse ad fredelig Vej af mellemfolkelige Tvistigheder, er i dette Øjemed

kommet overens om i Tilslutning til den Konvention om Oprettelse af et

staaende Undersøgelses- og Forligsnævn, som blev indgaaet mellem Danmark og

Finland den 27. Juni 1924, at afslutte en Konvention angaaende fredelig

Afgørelse af Tvistigheder og har til deres Befuldmægtigede til at afslutte en

saadan Konvention udnævnt:

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island: Sin overordentlige Gesandt og

befuldmægtigede Minister Kammerherre Flemming Lerche og

Republiken Finlands Præsident:

Udenrigsminister Dr. phil. E.N. Setælæ,

som med behørig Bemyndigelse er kommet overens om følgende Bestemmelser:

Artikel 1.

Retstvistigheder, som maatte opstaa mellem Danmark og Finland, og som kan

henføres til nogen af de i Artikel 36, 2. Stk., i Statuen for den faste

Domstol for mellemfolkelig Retspleje nævnte Arter, skal, saafremt de ikke har

kunnet løses ad diplomatisk Vej, henvises til Afgørelse af nævnte Domstol i

Henhold til Bestemmelserne i den omhandlede Status.

Dog skal Tvistigheden, saafremt Parterne bliver enige derom, forinden

gøres til Genstand for den i Konventionen af 27. Juni 1924 angaaende

Oprettelse af et staaende Undersøgelses- og Forligsnævn omhandlede

Undersøgelses- og Forligsbehandling.

Tvistigheder, som de kontraherende Parter ved andre mellem dem gældende

Læs alt

Overenskomster har forpligtet sig til at løse gennem Anvendelsen af en særlig

Behandling ved Domstol eller Voldgiftsret, skal behandles i Henhold til

Bestemmelserne i disse Overenskomster.

Meningsforskelligheder vedrørende Fortolkningen og Anvendelsen af denne

Overenskomst skal afgøres af den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje.

Artikel 2.

De kontraherende Parter forpligter sig til at henvise til

Voldgiftsbehandling ifølge nedenstaaende Bestemmelser alle andre end de i

Artikel 1 nævnte Tvistigheder, dog først efter at de i Medfør af Konventionen

af 27. Juni 1924 angaaende Oprettelsen af et staaende Undersøgelses- og

Forligsnævn er blevet gjort til Genstand for en Undersøgelses- og

Forligsbehandling uden derigennem at have fundet deres Løsning.

Parterne er enige om, at de Tvistigheder, som omhandles i denne Artikel,

skal afgøres efter Grundsætningerne for Ret og Billighed.

Artikel 3.

Forsaavidt Parterne ikke træffer anden Overenskomst, skal Voldgiftsretten

til Behandling af Tvistigheder ifølge Artikel 2 i denne Overenskomst

nedsættes i Overensstemmelse i Afsnit IV, Kapitel II i Haagerkonventionen af

18. Oktober 1907 til Afgørelse ad fredelig Vej af mellemfolkelige

Tvistigheder.

Artikel 4.

I det Omfang, Parterne ikke har truffet anden Bestemmelse angaaende

Behandling ved Voldgift, skal de dertil egnede Bestemmelser i Afsnit IV,

Kapitel III i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 til Afgørelse ad

fredelig Vej af mellemfolkelige Tvistigheder komme til Anvendelse.

Saafremt saadan Voldgiftsaftale som omhandlet i den nævnte

Haagerkonvention ikke undertegnes inden 6 Maaneder, efter at den ene Part

overfor den anden har fremsat Begæring om Tvistighedens Henvisning til

Voldgift, skal Voldgiftsaftalen paa Begæring af enhver af Parterne fastsættes

af Voldgiftsretten.

I de Tilfælde, hvor nærværende Konvention henviser til Bestemmelserne i

Haagerkonventionen, skal disse Bestemmelser anvendes mellem Parterne ogsaa i

Tilfælde af, at begge Parter eller en af dem har fratraadt den sidstnævnte

Konvention.

Artikel 5.

Voldgiftsretten skal paa Begæring af en af Parterne angive de foreløbige

Forholdsregler, som bør iagttages til Værn af denne Parts Retsstilling,

forsaavidt disse Foranstaltninger kan træffes ad administrativ Vej.

Artikel 6.

Voldgiftsdommen skal, naar der findes Anledning dertil, indeholde en

Tilkendegivelse af, hvorledes den skal bringes til Udførelse, navnlig

vedrørende de Tidsfrister, som derved skal iagttages.

Artikel 7.

Hvad angaar Spørgsmaal, som i Medfør af Lovgivningen i det Land, mod

hvilket Krav fremsættes, skal afgøres af Domstolene, hvorved i denne

Forbindelse ogsaa forstaas Forvaltningsdomstole, kan vedkommende Part ikke

forlange, at den i Artikel 1 eller 2 omhandlede Fremgangsmaade kommer til

Anvendelse, forinden endelig Afgørelse er truffet gennem Sagens Behandling

ved Domstolen. I dette Tilfælde skal Tvistighedens Henvisning til Domstol

eller Voldgiftsret ske senest et Aar efter saadan Afgørelse.

Artikel 8.

Dersom det i en Dom eller Voldgiftskendelse erklæres, at en Beslutning

eller en Foranstaltning af en Domstol eller anden Myndighed i den ene Stat

helt eller delvis er i Strid med Folkeretten, og kan ifølge denne Stats

Forfatning Følgerne af saadan Beslutning eller Foranstaltning ikke helt eller

delvis afbødes, er Parterne enige om, at der ved Dommen eller

Voldgiftskendelsen kan tilkendes den forurettede Part passende Godtgørelse

paa anden Maade.

Artikel 9.

De kontraherende Parter forpligter sig til under den stedfindende

Domstols- eller Voldgiftsbehandling i størst muligt Omfang at undgaa enhver

Foranstaltning, som kan modvirke Dommens eller Voldgiftskendelsens

Fuldbyrdelse.

Parterne skal efterkomme den ved Dommen eller Voldgiftskendelsen trufne

Afgørelse paa Tro og Love.

Artikel 10.

Tvistigheder, sam maatte opstaa mellem Parterne angaaende Fortolkningen

eller Gennemførelsen af Dommen eller Voldgiftskendelsen, skal i Mangel af

anden Bestemmelse afgøres af den Ret, som har afsagt Dommen eller

Voldgiftskendelsen.

Artikel 11.

Denne Konvention er affattet paa det danske, finske, svenske og franske

Sprog. I alle Spørgsmaal om Konventionens Fortolkning skal den franske Tekst

være afgørende.

Artikel 12.

Denne Konvention skal ratificeres. Ratifikationerne skal udveksles i

København.

Artikel 13.

Denne Konvention træder i Kraft paa den Dag, Ratifikationerne udveksles.

Den gælder for en Tid af 20 Aar regnet fra ovennævnte Dag. Saafremt den ikke

bliver opsagt senest 2 Aar før Udgangen af nævnte Tidsrum, skal den gælde for

yderligere 20 Aar, og skal den ogsaa fremtidig anses forlænget for Tidsrum af

20 Aar, saafremt den ikke bliver opsagt mindst 2 Aar før Udgangen af den

nærmest forudgaaende Tyveaarsperiode.

Tvistigheder, som ved Udløbet af Konventionens Gyldighedstid er Genstand

for Domstols- eller Voldgiftsbehandling efter denne Konvention, skal

færdigbehandles i Overensstemmelse med Konventionens Bestemmelser.

Til Bekræftelse heraf har de vedkommende befuldmægtigede undertegnet denne

Konvention og forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i to Eksemplarer i Helsingfors den 30. Januar 1926.

F. Lerche.

(L.S.)

UNDERTEGNELSESPROTOKOL.

I Forbindelse med Undertegnelsen i Dag af en Konvention mellem Danmark og

Finland om fredelig Bilæggelse af Tvistigheder er undertegnede behørigt

befuldmægtigede kommet overens om, at Konventionen af 27. Juni 1924 angaaende

Oprettelsen af et fast Undersøgelses- og Forligsnævn, uanset Bestemmelsen i

sidstnævnte Konventions Artikel 18, skal have Gyldighed, saa længe den i Dag

undertegnede Konvention angaaende fredelig Bilæggelse af Tvistigheder

forbliver i Kraft.

Til Bekræftelse heraf har de vedkommende befuldmægtigede undertegnet denne

Protokol og forsynet den med deres Segl.Udfærdiget i to Eksemplarer i

Helsingfors den 30. Januar 1926.

Det bemærkes, at Ratifikationerne til Konventionerne under 26. Juli d. A.

er blevet udvekslet i København, samt at Konventionen i Overensstemmelse med

Art. 18 i Pagten for Folkenes Forbund under 29. s.M. er blevet registreret

ved Folkeforbundssekretariatet under Nr. 1242.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 14. August

1926.

C. Moltke.

Lignende dokumenter