Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1960 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1960 om
beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling. (* 1)
Ved kgl. resolution af 24. november 1972, og efter at folketinget den 3.
maj 1962 havde meddelt sit samtykke dertil, har Danmark ratificeret den af
den internationale arbejdskonference i Geneve i 1960 vedtagne konvention nr.
115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling.
Konventionen har følgende ordlyd:
KONVENTION
nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling
Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference,
der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus
styrelsesråd, og som den 1. juni 1960 er trådt sammen til sin 44. samling;
der har besluttet at vedtage forskellige forslag vedrørende beskyttelse af
arbejdere mod ioniserende stråling hvilket spørgsmål er optaget som 4. punkt
på dagsordenen, og
som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international
konvention,
vedtager i dag den 22. juni 1960 nedenstående konvention, der betegnes
konventionen af 1960 om beskyttelse mod ioniserende stråling:
Afsnit I
Almindelige bestemmelser.
Artikel 1
Ethvert medlemsland af Den internationale Arbejdsorganisation, der
ratificerer denne konvention, forpligter sig til at gennemføre den ved
lovgivning, administrative bestemmelser, praktiske anvisninger eller andre
egnede midler. Ved gennemførelsen af konventionens bestemmelser skal
vedkommende myndighed rådføre sig med repræsentanter for arbejdsgivere og
arbejdere.
Artikel 2
1. Denne konvention finder anvendelse på enhver
Læs alt
beskæftigelse, der medfører, at arbejdere udsættes for ioniserende stråling
under deres arbejde.
2. Denne konvention finder ikke anvendelse på
radioaktive stoffer, hverken bundne (lukkede) eller ubundne (åbne), eller på
apparater, der udvikler ioniserende stråling, når disse stoffer og apparater
på grund af de svage strålingsdoser, der kan modtages fra dem, er undtagne
fra konventionens bestemmelser ved et af de i artikel 1 nævnte midler til
gennemførelse af konventionen.
Artikel 3
1. Med den til enhver tid foreliggende viden skal der
tages alle fornødne skridt til at sikre en effektiv beskyttelse af arbejdere
imod ioniserende stråling med henblik på deres sundhed og sikkerhed.
2. De til dette formål nødvendige bestemmelser og
foranstaltninger skal bringes i anvendelse, og data af væsentlig betydning
for en effektiv beskyttelse skal stilles til rådighed.
3. Med henblik på at sikre en sådan effektiv
beskyttelse
a) skal foranstaltninger til beskyttelse af arbejderne mod ioniserende
stråling, som gennemføres af et medlemsland efter ratifikation af
konventionen, være i overensstemmelse med konventionens bestemmelser;
b) skal vedkommende medlemsland så snart som muligt ændre de
foranstaltninger, som det har gennemført forud for ratifikationen, for at
bringe dem i overensstemmelse med konventionens bestemmelser, og fremme en
tilsvarende ændring af alle andre foranstaltninger, der fandtes på
ratifikationstidspunktet;
c) skal vedkommende medlemsland ved sin ratifikation af konventionen
sende Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør en erklæring, der
angiver på hvilken måde og på hvilke grupper af arbejdere, konventionen
finder anvendelse, og i sine indberetninger vedrørende konventionens
gennemførelse angive ethvert fremskridt, der finder sted i denne henseende;
d) skal Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd efter forløbet af
3 år efter nærværende konventions første ikrafttræden forelægge konferencen
en særlig redegørelsen vedrørende gennemførelsen af punkt b) i nærværende
stykke, ledsaget af sådanne forslag, som rådet måtte finde egnede til
fremtidige foranstaltninger på dette område.
Afsnit II
Beskyttelsesforanstaltninger.
Artikel 4
De i artikel 2 omhandlede arter af beskæftigelse skal tilrettelægges og
udføres på en måde, der sikrer den beskyttelse, der er fastsat i nærværende
afsnit af konventionen.
Artikel 5
Alle bestræbelser skal foretages for at begrænse udsættelsen af arbejdere
for ioniserende stråling til det mindst mulige, og enhver unødig udsættelse
for strålingspåvirkning skal søges undgået af alle vedkommende.
Artikel 6
1. De højest tilladelige doser af ioniserende
stråling, der må modtages fra kilder i eller uden for organismen, såvel som
de højest tilladelige mængder af radioaktive stoffer, der må indføres i
organismen, skal fastsættes i overensstemmelse med nærværende konventions
afsnit I for de forskellige grupper af arbejdere.
2. Disse højest tilladelige doser og mængder skal være
underkastet stadig revision efter den til enhver tid foreliggende viden.
Artikel 7
1. For så vidt angår arbejdere, som direkte er
beskæftiget ved arbejde med ioniserende stråling, skal passende grænseværdier
fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6
a) for dem, der er fyldt 18 år;
b) for dem der er under 18 år.
2. Ingen arbejder under 16 år må beskæftiges ved
arbejde med ioniserende stråling.
Artikel 8
Passende grænseværdier skal fastsættes i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 6 for arbejdere, der ikke direkte beskæftiges ved
arbejde med ioniserende stråling, men som opholder sig eller færdes på
steder, hvor de kan blive udsat for ioniserende stråling eller radioaktive
stoffer.
Artikel 9
1. En egnet form for advarsel skal benyttes for at
angive tilstedeværelsen af farer fra ioniserende stråling. Arbejderne skal
forsynes med alle i denne henseende fornødne oplysninger.
2. Alle arbejdere, der er direkte beskæftiget ved
arbejde med ioniserende stråling skal før og under sådan beskæftigelse have
fornøden instruktion om de forholdsregler, der skal tages for at beskytte
dem, for så vidt angår deres sundhed og sikkerhed, og om grundene hertil.
Artikel 10
På en i lovgivning eller administrative bestemmelser nærmere fastsat måde
skal der foreskrives anmeldelse af arbejde, der medfører, at arbejdere
udsættes for ioniserende stråling under arbejdet.
Artikel 11
En hensigtsmæssig kontrol af arbejdere og arbejdspladser skal gennemføres
for at måle, i hvilken udstrækning arbejderen er udsat for ioniserende
stråling og radioaktive stoffer, og derved konstatere, om de fastsatte
grænseværdier overholdes.
Artikel 12
Alle arbejdere, der direkte beskæftiges ved arbejde med ioniserende
stråling, skal gennemgå en passende lægeundersøgelse før eller kort efter
påbegyndelsen af sådant arbejde og skal senere med passende mellemrum
gennemgå lægeundersøgelser.
Artikel 13
Ved et af de i artikel 1 nævnte midler til konventionens gennemførelse
skal det angives, i hvilke tilfælde nedenstående foranstaltninger omgående
skal iværksættes på grund af strålingspåvirkningens art eller grad (eller en
kombination af begge dele):
a) arbejderen skal gennemgå en passende lægeundersøgelse;
b) arbejdsgiveren skal give vedkommende myndighed underretning i
overensstemmelse med de af denne udfærdigede forskrifter;
c) personer, som er kyndige i strålingsbeskyttelse, skal undersøge de
forhold, under hvilke arbejderen er beskæftiget;
d) arbejdsgiveren skal træffe alle nødvendige
afhjælpningsforanstaltninger på grundlag af, hvad der konstateres ved en
teknisk undersøgelse, og på grundlag af en læges råd.
Artikel 14
Ingen arbejder må i strid med en sagkyndig læges råd beskæftiges eller
vedblive at være beskæftiget ved arbejde, der vil kunne udsætte ham for
ioniserende stråling.
Artikel 15
Ethvert medlemsland, som ratificerer denne konvention, forpligter sig til
at tilvejebringe et hensigtsmæssigt tilsyn med gennemførelsen af dens
bestemmelser eller at forvisse sig om, at der udøves et hensigtsmæssigt
tilsyn.
Afsnit III
Slutbestemmelser.
Artikel 16
De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.
Artikel 17
1. Nærværende konvention er kun bindende for de
medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikation er
blevet indregistreret hos generaldirektøren.
2. Den træder i kraft 1 år efter det tidspunkt, da 2
medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.
3. Derefter træder denne konvention i kraft for enhver
medlemsstat 1 år efter, at dens ratifikation er blevet indregistreret.
Artikel 18
1. En medlemsstat, som har ratificeret nærværende
konvention, kan opsige den efter 5 års forløb fra tidspunktet for
konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der
fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til
indregistrering. En sådan opsigelse træder først i kraft 1 år efter datoen
for dens indregistrering.
2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret nærværende
konvention, og som ikke inden for 1 år efter udløbet af den i foregående
stykke omhandlede 5-årsperiode benytter sig af den i nærværende artikel
hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i yderligere 5 år og kan derefter
opsige konventionen ved udløbet af hver 5-årsperiode på de i nærværende
artikel anførte betingelser.
Artikel 19
1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør
skal underrette alle Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om
indregistreringen af de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra
organisationens medlemmer.
2. Samtidig med, at generaldirektøren underretter
organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal
han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.
Artikel 20
Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal med henblik på
indregistrering i medfør af artikel 102 i De forenede Nationers pagt til De
forenede Nationers generalsekretær fremsende udførlige oplysninger om de
ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til
bestemmelserne i de foregående artikler.
Artikel 21
Så ofte Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for
nødvendigt, skal rådet forelægge generalkonferencen en rapport om
gennemførelsen af nærværende konvention og overveje ønskeligheden af at sætte
spørgsmålet om en fuldstændig eller delvis ændring af den på konferencens
dagsorden.
Artikel 22.
1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der
helt eller delvis ændrer nærværende konvention, skal, medmindre andet måtte
være bestemt i den nye konvention,
a) en medlemsstats ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso jure
medføre øjeblikkelig opsigelse af nærværende konvention uanset bestemmelserne
i artikel 18 ovenfor, såfremt og så snart den nye, ændrede konvention træder
i kraft;
b) nærværende konvention ikke længere kunne ratificeres af
medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye, ændrede konvention træder
i kraft.
2. Nærværende konvention skal under alle
omstændigheder i den foreliggende form og med det foreliggende indhold
forblive i kraft for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke
har ratificeret den ændrede konvention.
Artikel 23
De engelske og franske gengivelser af nærværende konventions tekst er lige
autentiske.
Konventionen trådte i kraft den 17. juni 1962.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos ILO den 7. februar 1974,
og konventionen træder herefter i medfør af artikel 17, stk. 3 for Danmarks
vedkommende i kraft den 7. februar 1975.
Ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument har Danmark afgivet
erklæring om, at konventionen ikke finder anvendelse for Færøerne og
Grønland.
Konventionen er foruden af Danmark ratificeret af: Barbados, Belgien, Den
bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik, Brasilien, Ecuador, Frankrig,
Ghana, Guinea, Guyana, Irak, Italien, Japan, Nederlandene, Norge, Paraguay,
Polen, Schweiz, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Spanien, Det
forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sverige, Syrien,
Tjekkoslovakiet, Tyrkiet, Forbundsrepublikken Tyskland, Ungarn og Ægypten.
Udenrigsministeriet, den 21. oktober
1974.
Ove Guldberg.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1974 om forebyggelse af og kontrol med sundhedsmæssige farer på arbejdspladsen forårsaget af kræftfremkaldende stoffer og midler (* 1) (* 2) Retsinformation · 19. oktober 1979
- Bekendtgørelse af ILO-konventionen af 1976 om tresidede forhandlinger til fremme af gennemførelsen af internationale arbejdsstandarder (* 1) (* 2) Retsinformation · 21. februar 1980
- Danmarks tiltrædelse af ILO-konvention af 1970 om beskyttelse af søfarende mod erhvervsulykker (* 1) Retsinformation · 4. juni 1981
- Bekendtgørelse af ILO-konventionen af 1976 om minimumsnormer i handelsskibe (* 2) Retsinformation · 23. november 1982
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1971 om beskyttelse af arbejderrepræsentanter i den enkelte virksomhed og om de faciliteter, der skal ydes dem (* 1) (* 2) Retsinformation · 19. oktober 1979
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1975 om landbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og sociale udvikling (* 1) (* 2) Retsinformation · 19. oktober 1979