Danmarks tiltrædelse af ILO-konvention af 1970 om beskyttelse af søfarende mod erhvervsulykker (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Danmarks tiltrædelse af ILO-konvention af 1970
om beskyttelse af søfarende mod erhvervsulykker (* 1)
Ved kgl. resolution af 19. maj 1980 har Danmark ratificeret den af Den
internationale Arbejdskonference i Geneve i 1970 vedtagne konvention nr. 134
om beskyttelse af søfarende mod erhvervsulykker. Konventionen har følgende
ordlyd:
Oversættelse
KONVENTION
nr. 134 om beskyttelse af søfarende mod erhvervsulykker
Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference,
som er blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus
styrelsesråd, og som er trådt sammen til sin 55. møderække den 14. oktober
1970, og
som har bemærket sig indholdet af eksisterende internationale
arbejdskonventioner og -rekommandationer, der finder anvendelse på arbejde
ombord i skibe og i havn, og som vedrører beskyttelse af søfarende mod
erhvervsulykker, herunder især rekommandationen af 1926 om arbejdstilsyn, for
så vidt angår søfarende, rekommandationen af 1929 om forebyggelse af
erhvervsulykker, den i 1932 reviderede konvention om beskyttelse af
havnearbejdere mod ulykkestilfælde, konventionen af 1946 om lægeundersøgelse
af søfarende og konventionen og rekommandationen af 1963 om sikring af
maskineri, og
som har bemærket sig indholdet af konventionen af 1960 om sikkerhed for
menneskeliv på søen og de til den internationale lastelinjekonvention som
revideret i 1966 knyttede reglementer, der fastsætter bestemmelser om en
række sikkerhedsforanstaltninger i skibe til beskyttelse af de om bord
beskæftigede personer, og
som har besluttet at vedtage visse forslag vedrørende forebyggelse af
ulykker om bord i skibe til søs og i havn, hvilket spørgsmål er punkt 5 på
møderækkens dagsorden, og
Læs alt
som har bestemt, at disse forslag skal udformes som en international
konvention, og
som er opmærksom på, at det er betydningsfuldt for at opnå et godt
resultat af foranstaltninger vedrørende forebyggelse af ulykker om bord i
skibe, at Den internationale Arbejdsorganisation og den mellemstatlige
rådgivende søfartsorganisation inden for hver sit område opretholder snævert
samarbejde, og
som har bemærket sig, at nedenstående normer i overensstemmelse hermed er
blevet udarbejdet under medvirken af den mellemstatlige rådgivende
søfartsorganisation, og at det påtænkes fremover at søge organisationens
medvirken ved anvendelsen af disse normer,
har den 30. oktober 1970 vedtaget følgende konvention, der benævnes
konventionen om forebyggelse af ulykker (søfarende), 1970.
Artikel 1.
1. I nærværende konvention omfatter udtrykket
»søfarende« alle personer, der er beskæftiget i en hvilken som
helst egenskab om bord i skibe bortset fra krigsskibe, der er registreret som
hjemmehørende i et område, for hvilket konventionen er i kraft, og som
normalt er beskæftiget i søfart.
2. Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt en kategori
af personer skal anses som søfarende i nærværende konventions forstand, skal
spørgsmålet afgøres af den kompetente myndighed i det enkelte land efter
forhandling med de pågældende organisationer af redere og søfarende.
3. I nærværende konvention omfatter udtrykket
»erhvervsulykker« alle ulykker, der tilstøder søfarende som følge
af eller under deres beskæftigelse.
Artikel 2.
1. Den kompetente myndighed i ethvert søfartsland skal
træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at erhvervsulykker bliver
fyldestgørende indberettet og undersøgt, og at omfattende statistik over
sådanne ulykker føres og analyseres.
2. Alle erhvervsulykker skal indberettes, og
statistikken skal ikke være begrænset til ulykker med dødelig udgang eller
til ulykker, hvori skibet er impliceret.
3. Statistikken skal registrere antallet, arten og
følger af samt årsager til erhvervsulykker, med en tydelig angivelse af den
afdeling om bord i skibet - f. eks. dæk, maskine eller restauration - og det
sted f. eks. i søen eller i havn - hvor ulykken indtraf.
4. Den kompetente myndighed skal foretage en
undersøgelse af årsager og omstændigheder ved erhvervsulykker, der medfører
tab af liv eller alvorlig personskade, og af sådanne andre ved national
lovgivning eller forskrift nærmere angivne ulykker.
Artikel 3.
For at tilvejebringe et forsvarligt grundlag for forebyggelse af ulykker,
der skyldes den særlige risiko, som er forbundet med beskæftigelse til søs,
skal der foretages undersøgelser vedrørende den almindelige tendens og
vedrørende de risikomomenter, som fremgår af statistikken.
Artikel 4.
1. Bestemmelser om forebyggelse af erhvervsulykker
skal fastsættes ved love, forskrifter eller reglementer, eller på anden
hensigtsmæssig måde.
2. Disse bestemmelser skal henvises til sådanne
almindelige bestemmelser om forebyggelse af ulykker og om sundhedsmæssige
foranstaltninger under tjenesten, som måtte finde anvendelse på søfarendes
arbejde, og skal nærmere angive de forholdsregler, der skal træffes til
undgåelse af ulykker, som er karakteristiske for bekæftigelse til søs.
3. Bestemmelserne skal især omfatte følgende punkter:
a. generelle og principielle bestemmelser;
b. skibets konstruktionsmæssige forhold;
c. maskineri;
d. særlige sikkerhedsforanstaltninger på og under dæk;
e. laste- og lossegrejer;
f. forebyggelse af brand og brandbekæmpelse;
g. ankre, kæder og trosser;
h. farlig ladning og ballast;
i. personligt beskyttelsesudstyr for søfarende.
Artikel 5.
1. De i artikel 4 omhandlede bestemmelser om
forebyggelse af ulykker skal indeholde en klar angivelse af rederes,
søfarendes og andre impliceredes forpligtelse til at overholde dem.
2. I almindelighed skal der i forbindelse med en
rederen påhvilende forpligtelse til at tilvejebringe beskyttelsesudstyr eller
andet værn mod ulykker foreligge vejledning for søfarende i brugen af sådanne
beskyttelsesforanstaltninger tillige med et påbud om, at de skal iagttage
gældende forskrifter om forebyggelse af ulykker.
Artikel 6.
1. Der skal ved hjælp af hensigtsmæssigt tilsyn eller
på anden måde træffes egnede foranstaltninger for at sikre, at de i artikel 4
omhandlede bestemmelser anvendes på forsvarlig måde.
2. Der skal træffes egnede foranstaltninger for at
sikre, at nævnte bestemmelser overholdes.
3. Der skal tages alle nødvendige skridt for at sikre,
at tilsynsmyndigheder og myndigheder, der overvåger bestemmelsernes
overholdelse, er fortrolige med arbejdsforhold og arbejdets udførelse om bord
i skibe.
4. For at fremme bestemmelsernes anvendelse skal
kopier eller sammendrag heraf bringes til de søfarendes kundskab, f. eks. ved
opslag på iøjnefaldende sted om bord i skibet.
Artikel 7.
Der skal drages omsorg for, at der blandt besætningsmedlemmerne udpeges en
egnet person eller egnede personer eller en egnet komite, som over for
føreren er ansvarlig for forebyggelse af ulykker.
Artikel 8.
1. Planer vedrørende forebyggelse af erhvervsulykker
skal udarbejdes af den kompetente myndighed i samarbejde med redernes og de
søfarendes organisationer.
2. Gennemførelse af disse planer skal tilrettelægges
således, at den kompetente myndighed, redere og søfarende eller deres
repræsentanter og andre interesserede organer kan tage aktiv del deri.
3. Der skal navnlig nedsættes nationale eller lokale
fælleskomiteer vedrørende forebyggelse af ulykker eller ad hoc
arbejdsgrupper, hvori såvel redernes som de søfarendes organisationer er
repræsenteret.
Artikel 9.
1. Den kompetente myndighed skal fremme og i det
omfang, det er hensigtsmæssigt efter nationale forhold, drage omsorg for, at
der som led i undervisning i faglige hverv medtages instruktion i
forebyggelse af ulykker og sundhedsmæssige foranstaltninger under arbejde i
undervisningsplaner for alle kategorier og grader af søfarende på skoler for
faglig uddannelse.
2. Der skal endvidere træffes alle hensigtsmæssige og
mulige foranstaltninger med henblik på at gøre de søfarende bekendt med
oplysninger om særlige risikomomenter, f. eks. ved hjælp af officielle
meddelelser indeholdende fornøden vejledning.
Artikel 10.
Medlemmerne skal med bistand i fornødent omfang fra mellemstatlige og
andre internationale organisationer bestræbe sig for i samarbejde med
hinanden at opnå størst mulig ensartethed vedrørende andre foranstaltninger
til forebyggelse af erhvervsulykker.
Artikel 11.
De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til
generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau til registrering.
Artikel 12.
1. Nærværende konvention er kun bindende for de
medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er
blevet registreret hos generaldirektøren.
2. Konventionen træder i kraft 12 måneder efter den
dato, på hvilken to medlemmers ratifikationer er blevet registreret hos
generaldirektøren.
3. Derefter træder konventionen i kraft for et medlem
12 måneder efter den dato, på hvilken dets ratifikation er blevet
registreret.
Artikel 13.
1. Et medlem, som har ratificeret nærværende
konvention, kan opsige den efter udløbet af ti år regnet fra den dato, på
hvilken konventionen første gang træder i kraft, ved afgivelse af en
erklæring, der fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus
generaldirektør til indregistrering. En sådan opsigelse får ikke virkning før
et år efter den dato, på hvilken den blev registreret.
2. Ethvert medlem, som har ratificeret nærværende
konvention, og som ikke inden for et år efter udløbet af den i det foregående
stykke omhandlede tiårs periode benytter sig af den i nærværende artikel
hjemlede opsigelsesret, er bundet i yderligere ti år og kan derefter opsige
nærværende konvention ved udløbet af hver tiårs periode på de i nærværende
artikel anførte betingelser.
Artikel 14.
1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør
skal underrette alle Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om
registrering af samtlige ratifikationer og opsigelser, der tilstilles ham af
organisationens medlemmer.
2. Samtidig med at underrette organisationens
medlemmer om registreringen af den anden ratifikation, der tilstilles ham,
skal generaldirektøren henlede organisationens medlemmers opmærksomhed på
datoen for konventionens ikrafttræden.
Artikel 15. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal med
henblik på registrering i henhold til artikel 102 i De forenede Nationers
pagt fremsende udførlige oplysninger til De forenede Nationers
generalsekretær om samtlige ratifikationer og erklæringer om opsigelse, som
han har registreret i henhold til bestemmelserne i de foregående artikler.
Artikel 16.
På tidspunkter, hvor Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd anser
det for nødvendigt, skal rådet aflægge beretning til generalkonferencen om
nærværende konventions gennemførelse og skal undersøge ønskeligheden af at
sætte spørgsmålet om en hel eller delvis revision af konventionen på
konferencens dagsorden.
Artikel 17.
1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der
helt eller delvis reviderer nærværende konvention, skal, medmindre den nye
konvention bestemmer andet,
a. et medlems ratifikation af den nye reviderede konvention ipso jure
medføre øjeblikkelig opsigelse af nærværende konvention uanset bestemmelserne
i artikel 13 ovenfor, såfremt og når den nye reviderede konvention træder i
kraft; b. nærværende konvention ophøre at være åben for ratifikation af
medlemmerne fra den dato, på hvilken den nye reviderede konvention træder i
kraft.
2. Nærværende konvention skal under alle
omstændigheder forblive i kraft i sin foreliggende form og ordlyd for de
medlemmer, som har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den
reviderede konvention.
Artikel 18.
De engelske og franske versioner af nærværende konvention har samme
gyldighed.
Ovenstående er konventionens autentiske tekst, behørigt vedtaget af Den
internationale Arbejdsorganisations generalkonference under dens
femoghalvtredsindstyvende møde, der blev afholdt i Geneve og erklæret
afsluttet den tredivte oktober 1970.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har vi påført vore underskrifter i dag den tredivte
oktober 1970.
(Underskrifter)
Konventionen trådte i kraft den 17. februar 1973.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos ILO den 28. juli 1980,
hvorefter Konventionen i medfør af artikel 12, stk. 3, for Danmarks
vedkommende vil træde i kraft den 28. juli 1981.
Konventionen er foruden af Danmark ratificeret af: Costa Rica, Finland,
Frankrig, Grækenland, Guinea, Japan, Mexico, New Zealand, Nigeria, Norge,
Rumænien, Spanien, Sverige, Forbundsrepublikken Tyskland og Uruguay.
Udenrigsministeriet, den 20. marts 1981
Kjeld Olesen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af ILO-konventionen af 1976 om minimumsnormer i handelsskibe (* 2) Retsinformation · 23. november 1982
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1958 om nationale identitetsdokumenter for søfolk. (* 1) Retsinformation · 13. september 1972
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2) Retsinformation · 8. februar 1972
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om hygiejne i handels- og kontorvirksomheder (* 1) Retsinformation · 8. februar 1972
- Bekendtgørelse af ILO-konventionen af 1976 om tresidede forhandlinger til fremme af gennemførelsen af internationale arbejdsstandarder (* 1) (* 2) Retsinformation · 21. februar 1980
- Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1971 om beskyttelse af arbejderrepræsentanter i den enkelte virksomhed og om de faciliteter, der skal ydes dem (* 1) (* 2) Retsinformation · 19. oktober 1979