Spring til indhold

Retsinformation

Danmarks tiltrædelse af ILO-konvention af 1970 om beskyttelse af søfarende mod erhvervsulykker (* 1)

BKI nr 37 af 20/03/1981Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet4. juni 1981

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Danmarks tiltrædelse af ILO-konvention af 1970

om beskyttelse af søfarende mod erhvervsulykker (* 1)

Ved kgl. resolution af 19. maj 1980 har Danmark ratificeret den af Den

internationale Arbejdskonference i Geneve i 1970 vedtagne konvention nr. 134

om beskyttelse af søfarende mod erhvervsulykker. Konventionen har følgende

ordlyd:

Oversættelse

KONVENTION

nr. 134 om beskyttelse af søfarende mod erhvervsulykker

Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference,

som er blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus

styrelsesråd, og som er trådt sammen til sin 55. møderække den 14. oktober

1970, og

som har bemærket sig indholdet af eksisterende internationale

arbejdskonventioner og -rekommandationer, der finder anvendelse på arbejde

ombord i skibe og i havn, og som vedrører beskyttelse af søfarende mod

erhvervsulykker, herunder især rekommandationen af 1926 om arbejdstilsyn, for

så vidt angår søfarende, rekommandationen af 1929 om forebyggelse af

erhvervsulykker, den i 1932 reviderede konvention om beskyttelse af

havnearbejdere mod ulykkestilfælde, konventionen af 1946 om lægeundersøgelse

af søfarende og konventionen og rekommandationen af 1963 om sikring af

maskineri, og

som har bemærket sig indholdet af konventionen af 1960 om sikkerhed for

menneskeliv på søen og de til den internationale lastelinjekonvention som

revideret i 1966 knyttede reglementer, der fastsætter bestemmelser om en

række sikkerhedsforanstaltninger i skibe til beskyttelse af de om bord

beskæftigede personer, og

som har besluttet at vedtage visse forslag vedrørende forebyggelse af

ulykker om bord i skibe til søs og i havn, hvilket spørgsmål er punkt 5 på

møderækkens dagsorden, og

Læs alt

som har bestemt, at disse forslag skal udformes som en international

konvention, og

som er opmærksom på, at det er betydningsfuldt for at opnå et godt

resultat af foranstaltninger vedrørende forebyggelse af ulykker om bord i

skibe, at Den internationale Arbejdsorganisation og den mellemstatlige

rådgivende søfartsorganisation inden for hver sit område opretholder snævert

samarbejde, og

som har bemærket sig, at nedenstående normer i overensstemmelse hermed er

blevet udarbejdet under medvirken af den mellemstatlige rådgivende

søfartsorganisation, og at det påtænkes fremover at søge organisationens

medvirken ved anvendelsen af disse normer,

har den 30. oktober 1970 vedtaget følgende konvention, der benævnes

konventionen om forebyggelse af ulykker (søfarende), 1970.

Artikel 1.

1. I nærværende konvention omfatter udtrykket

»søfarende« alle personer, der er beskæftiget i en hvilken som

helst egenskab om bord i skibe bortset fra krigsskibe, der er registreret som

hjemmehørende i et område, for hvilket konventionen er i kraft, og som

normalt er beskæftiget i søfart.

2. Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt en kategori

af personer skal anses som søfarende i nærværende konventions forstand, skal

spørgsmålet afgøres af den kompetente myndighed i det enkelte land efter

forhandling med de pågældende organisationer af redere og søfarende.

3. I nærværende konvention omfatter udtrykket

»erhvervsulykker« alle ulykker, der tilstøder søfarende som følge

af eller under deres beskæftigelse.

Artikel 2.

1. Den kompetente myndighed i ethvert søfartsland skal

træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at erhvervsulykker bliver

fyldestgørende indberettet og undersøgt, og at omfattende statistik over

sådanne ulykker føres og analyseres.

2. Alle erhvervsulykker skal indberettes, og

statistikken skal ikke være begrænset til ulykker med dødelig udgang eller

til ulykker, hvori skibet er impliceret.

3. Statistikken skal registrere antallet, arten og

følger af samt årsager til erhvervsulykker, med en tydelig angivelse af den

afdeling om bord i skibet - f. eks. dæk, maskine eller restauration - og det

sted f. eks. i søen eller i havn - hvor ulykken indtraf.

4. Den kompetente myndighed skal foretage en

undersøgelse af årsager og omstændigheder ved erhvervsulykker, der medfører

tab af liv eller alvorlig personskade, og af sådanne andre ved national

lovgivning eller forskrift nærmere angivne ulykker.

Artikel 3.

For at tilvejebringe et forsvarligt grundlag for forebyggelse af ulykker,

der skyldes den særlige risiko, som er forbundet med beskæftigelse til søs,

skal der foretages undersøgelser vedrørende den almindelige tendens og

vedrørende de risikomomenter, som fremgår af statistikken.

Artikel 4.

1. Bestemmelser om forebyggelse af erhvervsulykker

skal fastsættes ved love, forskrifter eller reglementer, eller på anden

hensigtsmæssig måde.

2. Disse bestemmelser skal henvises til sådanne

almindelige bestemmelser om forebyggelse af ulykker og om sundhedsmæssige

foranstaltninger under tjenesten, som måtte finde anvendelse på søfarendes

arbejde, og skal nærmere angive de forholdsregler, der skal træffes til

undgåelse af ulykker, som er karakteristiske for bekæftigelse til søs.

3. Bestemmelserne skal især omfatte følgende punkter:

a. generelle og principielle bestemmelser;

b. skibets konstruktionsmæssige forhold;

c. maskineri;

d. særlige sikkerhedsforanstaltninger på og under dæk;

e. laste- og lossegrejer;

f. forebyggelse af brand og brandbekæmpelse;

g. ankre, kæder og trosser;

h. farlig ladning og ballast;

i. personligt beskyttelsesudstyr for søfarende.

Artikel 5.

1. De i artikel 4 omhandlede bestemmelser om

forebyggelse af ulykker skal indeholde en klar angivelse af rederes,

søfarendes og andre impliceredes forpligtelse til at overholde dem.

2. I almindelighed skal der i forbindelse med en

rederen påhvilende forpligtelse til at tilvejebringe beskyttelsesudstyr eller

andet værn mod ulykker foreligge vejledning for søfarende i brugen af sådanne

beskyttelsesforanstaltninger tillige med et påbud om, at de skal iagttage

gældende forskrifter om forebyggelse af ulykker.

Artikel 6.

1. Der skal ved hjælp af hensigtsmæssigt tilsyn eller

på anden måde træffes egnede foranstaltninger for at sikre, at de i artikel 4

omhandlede bestemmelser anvendes på forsvarlig måde.

2. Der skal træffes egnede foranstaltninger for at

sikre, at nævnte bestemmelser overholdes.

3. Der skal tages alle nødvendige skridt for at sikre,

at tilsynsmyndigheder og myndigheder, der overvåger bestemmelsernes

overholdelse, er fortrolige med arbejdsforhold og arbejdets udførelse om bord

i skibe.

4. For at fremme bestemmelsernes anvendelse skal

kopier eller sammendrag heraf bringes til de søfarendes kundskab, f. eks. ved

opslag på iøjnefaldende sted om bord i skibet.

Artikel 7.

Der skal drages omsorg for, at der blandt besætningsmedlemmerne udpeges en

egnet person eller egnede personer eller en egnet komite, som over for

føreren er ansvarlig for forebyggelse af ulykker.

Artikel 8.

1. Planer vedrørende forebyggelse af erhvervsulykker

skal udarbejdes af den kompetente myndighed i samarbejde med redernes og de

søfarendes organisationer.

2. Gennemførelse af disse planer skal tilrettelægges

således, at den kompetente myndighed, redere og søfarende eller deres

repræsentanter og andre interesserede organer kan tage aktiv del deri.

3. Der skal navnlig nedsættes nationale eller lokale

fælleskomiteer vedrørende forebyggelse af ulykker eller ad hoc

arbejdsgrupper, hvori såvel redernes som de søfarendes organisationer er

repræsenteret.

Artikel 9.

1. Den kompetente myndighed skal fremme og i det

omfang, det er hensigtsmæssigt efter nationale forhold, drage omsorg for, at

der som led i undervisning i faglige hverv medtages instruktion i

forebyggelse af ulykker og sundhedsmæssige foranstaltninger under arbejde i

undervisningsplaner for alle kategorier og grader af søfarende på skoler for

faglig uddannelse.

2. Der skal endvidere træffes alle hensigtsmæssige og

mulige foranstaltninger med henblik på at gøre de søfarende bekendt med

oplysninger om særlige risikomomenter, f. eks. ved hjælp af officielle

meddelelser indeholdende fornøden vejledning.

Artikel 10.

Medlemmerne skal med bistand i fornødent omfang fra mellemstatlige og

andre internationale organisationer bestræbe sig for i samarbejde med

hinanden at opnå størst mulig ensartethed vedrørende andre foranstaltninger

til forebyggelse af erhvervsulykker.

Artikel 11.

De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til

generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau til registrering.

Artikel 12.

1. Nærværende konvention er kun bindende for de

medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er

blevet registreret hos generaldirektøren.

2. Konventionen træder i kraft 12 måneder efter den

dato, på hvilken to medlemmers ratifikationer er blevet registreret hos

generaldirektøren.

3. Derefter træder konventionen i kraft for et medlem

12 måneder efter den dato, på hvilken dets ratifikation er blevet

registreret.

Artikel 13.

1. Et medlem, som har ratificeret nærværende

konvention, kan opsige den efter udløbet af ti år regnet fra den dato, på

hvilken konventionen første gang træder i kraft, ved afgivelse af en

erklæring, der fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus

generaldirektør til indregistrering. En sådan opsigelse får ikke virkning før

et år efter den dato, på hvilken den blev registreret.

2. Ethvert medlem, som har ratificeret nærværende

konvention, og som ikke inden for et år efter udløbet af den i det foregående

stykke omhandlede tiårs periode benytter sig af den i nærværende artikel

hjemlede opsigelsesret, er bundet i yderligere ti år og kan derefter opsige

nærværende konvention ved udløbet af hver tiårs periode på de i nærværende

artikel anførte betingelser.

Artikel 14.

1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør

skal underrette alle Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om

registrering af samtlige ratifikationer og opsigelser, der tilstilles ham af

organisationens medlemmer.

2. Samtidig med at underrette organisationens

medlemmer om registreringen af den anden ratifikation, der tilstilles ham,

skal generaldirektøren henlede organisationens medlemmers opmærksomhed på

datoen for konventionens ikrafttræden.

Artikel 15. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal med

henblik på registrering i henhold til artikel 102 i De forenede Nationers

pagt fremsende udførlige oplysninger til De forenede Nationers

generalsekretær om samtlige ratifikationer og erklæringer om opsigelse, som

han har registreret i henhold til bestemmelserne i de foregående artikler.

Artikel 16.

På tidspunkter, hvor Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd anser

det for nødvendigt, skal rådet aflægge beretning til generalkonferencen om

nærværende konventions gennemførelse og skal undersøge ønskeligheden af at

sætte spørgsmålet om en hel eller delvis revision af konventionen på

konferencens dagsorden.

Artikel 17.

1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der

helt eller delvis reviderer nærværende konvention, skal, medmindre den nye

konvention bestemmer andet,

a. et medlems ratifikation af den nye reviderede konvention ipso jure

medføre øjeblikkelig opsigelse af nærværende konvention uanset bestemmelserne

i artikel 13 ovenfor, såfremt og når den nye reviderede konvention træder i

kraft; b. nærværende konvention ophøre at være åben for ratifikation af

medlemmerne fra den dato, på hvilken den nye reviderede konvention træder i

kraft.

2. Nærværende konvention skal under alle

omstændigheder forblive i kraft i sin foreliggende form og ordlyd for de

medlemmer, som har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den

reviderede konvention.

Artikel 18.

De engelske og franske versioner af nærværende konvention har samme

gyldighed.

Ovenstående er konventionens autentiske tekst, behørigt vedtaget af Den

internationale Arbejdsorganisations generalkonference under dens

femoghalvtredsindstyvende møde, der blev afholdt i Geneve og erklæret

afsluttet den tredivte oktober 1970.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har vi påført vore underskrifter i dag den tredivte

oktober 1970.

(Underskrifter)

Konventionen trådte i kraft den 17. februar 1973.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos ILO den 28. juli 1980,

hvorefter Konventionen i medfør af artikel 12, stk. 3, for Danmarks

vedkommende vil træde i kraft den 28. juli 1981.

Konventionen er foruden af Danmark ratificeret af: Costa Rica, Finland,

Frankrig, Grækenland, Guinea, Japan, Mexico, New Zealand, Nigeria, Norge,

Rumænien, Spanien, Sverige, Forbundsrepublikken Tyskland og Uruguay.

Udenrigsministeriet, den 20. marts 1981

Kjeld Olesen

Lignende dokumenter