Bekendtgørelse af nordisk konvention af 29. juni 1989 med Finland, Island, Norge og Sverige om arbejdsmiljø
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af nordisk konvention af 29. juni
1989 med Finland, Island, Norge og Sverige om arbejdsmiljø
Den 6. november 1989 har Danmark godkendt en i Stockholm den 29. juni
1989 undertegnet konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og
Sverige om arbejdsmiljø.
Konventionen har følgende ordlyd:
KONVENTION MELLEM DANMARK, FINLAND, ISLAND, NORGE OG SVERIGE OM
ARBEJDSMILJØ
Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,
som mener, at et godt arbejdsmiljø er af grundlæggende betydning for den
almene velfærd,
som mener, at et godt arbejdsmiljø forudsætter sikre og sunde
arbejdsforhold og forhold, som i øvrigt fremmer velbefindende og tilfredshed
under arbejdet,
som er enige om, at arbejdsmiljøet bør udvikles i takt med den tekniske og
sociale udvikling i samfundet,
som er enige om, at et godt arbejdsmiljø fremmer produktivitet og
udvikling i samfundet,
som erindrer om sammenhængen mellem arbejdsmiljøet og det ydre miljø, især
forsåvidt angår kemiske emner,
som mener, at sikkerhedsarbejdet på arbejdspladsen er af grundlæggende
betydning for udviklingen af et godt arbejdsmiljø,
som erindrer om, at arbejdsmarkedets parter har stor indflydelse på
arbejdsmiljøpolitikken i de nordiske lande,
som mener, at arbejdsmiljømyndighederne har en vigtig rolle i arbejdet for
at fremme udviklingen af arbejdsmiljøet og gennemførelsen af
arbejdsmiljøpolitikken,
som mener, at et nordisk samarbejde er af stor betydning for effektivt at
kunne udnytte tilgængelige ressourcer og for at fremme en positiv udvikling
af arbejdsmiljøet,
Læs alt
som er enige om, at samarbejdsbestræbelserne skal have til hensigt at
udvikle et stadigt bedre arbejdsmiljø i de forskellige lande ved gensidig
påvirkning og erfaringsudveksling,
som mener, at de nordiske lande bør bestræbe sig på at fjerne umotiverede
forskelle mellem de regler, som bestemmer arbejdsmiljøforholdene i de
forskellige lande,
som mener, at fælles nordisk holdning i arbejdsmiljøspørgsmålet er af
værdi i det internationale samarbejde,
som erindrer om, at der i lang tid er foregået et frugtbart samarbejde
mellem de nordiske lande på arbejdsmiljøområdet,
som henviser til samarbejdsoverenskomsten mellem Danmark, Finland, Island,
Norge og Sverige af 1962 med ændringer af 1971,
som den 6. marts 1982 indgik en overenskomst om fælles nordisk
arbejdsmarked,
som er enige om, at det nordiske samarbejde på arbejdsmiljøområdet
yderligere bør udvides, fordybes, effektiviseres og befæstes,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Denne overenskomst har til hensigt at styrke og udvikle det nordiske
samarbejde med henblik på at fremme en udvikling mod stadig bedre
arbejdsmiljø i samtlige nordiske lande,
gennem udveksling af erfaringer og kundskaber og gennem samordning,
samvirken og arbejdsfordeling at fremme en fornuftig anvendelse af
tilgængelige ressourcer og gensidigt støtte udviklingen af arbejdsmiljøet i
de nordiske lande,
at fremme samordning af krav og regler, som angår arbejdsmiljø,
at fremme en fælles nordisk holdning i arbejdsmiljøspørgsmål, som
behandles i internationale organisationer og i andre internationale
sammenhænge.
Der skal tages hensyn til den stærke stilling, som arbejdsmarkedets parter
traditionelt indtager på arbejdsmiljøområdet, og til at spørgsmål, som angår
arbejdsmiljø, i en vis udstrækning reguleres gennem aftale mellem parterne. I
det nordiske samarbejde skal der også tages hensyn til hvert lands ret til at
udforme sin egen arbejdsmiljøpolitik i national samvirken med parterne i
arbejdslivet.
Artikel 2
De nordiske lande skal arbejde for en udvikling af arbejdsmiljøet ud fra
følgende principper:
1. Et veludviklet sikkerhedsarbejde, som er nært
knyttet til den øvrige virksomhed på arbejdspladsen, er en vigtig
forudsætning for at skabe sunde og sikre arbejdsforhold.
2. Bedriftssundhedstjenesten bør indrettes i takt med
nationale behov og forudsætninger og virke i nær tilknytning til
sikkerhedsarbejdet på arbejdspladserne.
3. Arbejdsmiljømyndighederne skal støtte
sikkerhedsarbejdet på arbejdspladsen ved kundskabsformidling og ved
udformning af arbejdsmiljøregler samt ved at føre tilsyn med, at de
efterleves.
4. Arbejdsgiverne har hovedansvaret for
arbejdsforholdene, men arbejdstagerne skal have medindflydelse ved
udformningen af deres arbejdsmiljø og skal have pligt til at medvirke til at
skabe sikre og sunde arbejdsforhold.
5. Arbejdet skal planlægges, organiseres og udføres på
en sådan måde, at risikoen for arbejdstagerens fysiske og psykiske sundhed
forebygges.
6. Ved udformning af arbejdsmiljøet skal der tages
hensyn til muligheden for, at mænd og kvinder på lige vilkår kan deltage og
udvikles i arbejdslivet.
7. Ved valg af arbejdsmetoder, processer og udstyr
samt ved bedømmelse af, hvilke kemiske og andre emner der skal anvendes, skal
der altid tages hensyn til muligheden for at forebygge ulykkestilfælde og
andre sundhedsskader i arbejdet.
8. Personlige værnemidler skal anvendes, såfremt
betryggende sikkerhed ikke kan opnås på andre måder.
9. Arbejdstagerne skal have den uddannelse og den
information og instruktion, som er nødvendig, for at de kan udføre deres
arbejde på en forsvarlig måde.
10. Arbejdstagerne skal have adgang til at forlade et
arbejde, som udgør en overhængende og alvorlig fare for deres liv og helbred,
uden at de derved pådrager sig et erstatningsretsligt ansvar eller andre
uretmæssige følger.
Artikel 3
De nordiske lande skal samarbejde for at udvikle arbejdsmiljøet i takt med
den sociale og tekniske udvikling i samfundet. Dette skal ske i nært
samarbejde med arbejdsmarkedets parter i det enkelte land.
For at fremme udviklingen af tilsynsarbejdet skal
arbejdsmiljømyndighederne i de nordiske lande indbyrdes udveksle erfaringer
vedrørende sikkerheds- og andre arbejdsmiljøspørgsmål, herunder
tilsynsmetoder og andre spørgsmål af betydning for at gennemføre målene med
arbejdsmiljøpolitikken.
Artikel 4
De nordiske lande skal fortsætte og udbygge samarbejdet for at samordne og
tilpasse arbejdsmiljøreglerne mellem landene.
Målsætningen med samarbejdet skal være til stadighed at forbedre
arbejdsmiljøet og at harmonisere reglerne på et kvalitativt højt niveau.
I regelsamarbejdet skal der tages hensyn til nordiske og andre
internationale bestræbelser på at undgå handelshindringer.
Artikel 5
De nordiske lande skal virke for at fremme nordiske og andre
internationale bestræbelser for fællesgyldige afprøvnings- og kontrolmetoder
samt ensartede former for anerkendelse af produkter, som anvendes i
arbejdslivet. Målsætningen skal være så vidt muligt at nå til gensidige
anerkendelser af prøvningsresultater og produkter og udvikle systemer, som
garanterer dette.
Artikel 6
Arbejdsmiljøreglerne i de nordiske lande skal så vidt muligt bygge på
relevante standarder. Arbejdsmiljømyndighederne skal søge aktivt at påvirke
standardiseringsarbejdet.
Med henblik på at fremføre nordiske synspunkter i det internationale
standardiseringsarbejde skal landene stræbe efter en samordnet nordisk
holdning.
I det omfang det er muligt skal deltagelse i internationalt
standardiseringsarbejde fordeles mellem landene. Det land, som deltager i et
projekt, indhenter og fremfører de øvrige landes synspunkter.
Artikel 7
De nordiske lande skal virke for at konsekvensberegninger, som udføres i
forbindelse med arbejdsmiljøregler, udarbejdes på et sammenligneligt
grundlag.
Arbejdsmiljømyndighederne skal holde hinanden underrettet om arbejdet med
konsekvensberegninger og udveksle erfaringer samt sende udarbejdede
konsekvensberegninger til hinanden.
Artikel 8
For at fremme en fornuftig udbygning af bedriftssundhedstjenesten bør der
ske udveksling af erfaringer mellem dem, som i de forskellige lande har
ansvaret for tilrettelæggelse af bedriftssundhedstjenesten, eller som
medvirker i denne.
Artikel 9
Det nordiske samarbejde indenfor arbejdsmiljøforskningen skal fremmes og
videreudvikles med henblik på gennem udveksling af erfaringer og
forskningsresultater samt ved opdeling af forskningsindsatsen at kunne
bidrage til en effektiv udnyttelse af tilgængelige ressourcer og
forskningsresultater. Opmærksomheden skal især henledes på forskningsområder,
som egner sig for fællesnordiske projekter.
De offentlige institutioner i de nordiske lande, som bevilger bidrag til
forskning, uddannelse og information indenfor arbejdsmiljøområdet, bør holde
regelmæssige kontakter for at udveksle erfaringer og diskutere fordeling af
støtte til forskellige områder, herunder overveje muligheden for fælles
støtte til samnordiske projekter.
Artikel 10
De offentlige institutioner, som i de forskellige lande planlægger og
gennemfører specialuddannelse indenfor arbejdsmiljøområdet, bør holde løbende
kontakt med hinanden. I det omfang det er formålstjenligt med hensyn til
uddannelseskrav og ressourcer i de enkelte lande, bør der arrangeres fælles
uddannelser.
Artikel 11
For at fremme udviklingen af information og dokumentation bør der
etableres et nært samarbejde mellem de offentlige institutioner, som i de
enkelte lande har ansvaret for sådan virksomhed. Særlig opmærksomhed skal
henledes på muligheden for samordning og fælles udnyttelse af de forskellige
landes dokumentationssystemer og muligheder for informationssøgning i de
enkelte lande for at få hurtig adgang til den eksisterende dokumentation.
Artikel 12
De nordiske lande skal stræbe efter at udarbejde sammenlignelig statistik
over arbejdsskader og arbejdsbetingede sygdomme.
Artikel 13
For at virkeliggøre målsætningen med denne konvention og iøvrigt fremme
udviklingen af det nordiske samarbejde på arbejdsmiljøområdet skal Nordisk
Ministerråd (arbejdsmiljøministrene) vedtage et nordisk samarbejdsprogram for
arbejdsmiljøområdet. Samarbejdsprogrammet skal vurderes og revideres
regelmæssigt i nært samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
Artikel 14
Spørgsmål om anvendelsen af denne konvention skal behandles af den
nordiske embedsmandskomite for arbejdsmiljøspørgsmål, som har til opgave på
nordisk plan at virke for samordning og samarbejde i arbejdsmiljøspørgsmål.
Komiteen er således Nordisk Ministerråds (arbejdsmiljøministrenes) udvalg.
Artikel 15
Nordisk Ministerråd (arbejdsmiljøministrene) og den nordiske
embedsmandskomite for arbejdsmiljøspørgsmål skal jævnlig have konsultation
med arbejdsmarkedets parter om spørgsmål, som angår arbejdsmiljø i Norden og
gennemførelsen af denne konvention.
Artikel 16
Konventionen træder i kraft 30 dage efter den dag, da samtlige parter har
givet det svenske udenrigsministerium meddelelse om deres godkendelse af
konventionen.
Det svenske udenrigsministerium underretter de øvrige parter om
modtagelsen af disse meddelelser og om tidspunktet for konventionens
ikrafttrædelse.
Artikel 17
Et land kan opsige konventionen ved skriftlig meddelelse herom til det
svenske udenrigsministerium, som underretter de øvrige lande om modtagelsen
af en sådan meddelelse og om dens indhold. En opsigelse gælder kun for den
part, som har fremsendt opsigelsen, og får virkning seks måneder efter den
dag, da det svenske udenrigsministerium har modtaget meddelelsen om
opsigelsen.
Artikel 18
Originalteksten til denne konvention deponeres hos det svenske
udenrigsministerium, som tilsender de øvrige lande en bekræftet kopi heraf.
Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede undertegnet denne konvention.
Udfærdiget i Stockholm den 29. juni 1989 i eet eksemplar på dansk, finsk,
islandsk, norsk og svensk sprog som har samme gyldighed.
For Danmarks regering:
Jørgen Bent Kristensen
For Finlands regering:
Bjørn Alholm
For Islands regering:
Margreeti Jonsdottur
For Norges regering:
Oscar Vaernø
For Sveriges regering:
Ingela Thaleen
Den danske undertegnelse omfatter Færøerne og Grønland, der har ønsket
sig omfattet af konventionen.
Konventionen trådte i medfør af artikel 16 i kraft den 24. marts 1990.
Udenrigsministeriet, den 21. september
1990
Uffe Ellemann-Jensen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 20. september 2007 1 Sag C-435/06 EU-domme · 20. september 2007
- Bekendtgørelse af overenskomst af 3. november 1969 om ændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål. Retsinformation · 20. oktober 1970
- Bekendtgørelse af nordisk overenskomst af 6. februar 2001 om ændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål Retsinformation · 11. december 2002
- Bekendtgørelse af aftale af 12. april 1973 om Det nordiske Ministerråds sekretariater og deres retlige stilling, med tillægsprotokol af 15. maj 1973 om Nordisk Råds præsidiesekretariat og dets retlige stilling. Retsinformation · 21. december 1973
- Bekendtgørelse angaaende Danmarks Ratifikation af den i Stockholm den 6. Februar 1931 indgaaede Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal med tilhørende Slutprotokol af samme dato. Retsinformation · 31. december 1931
- Bekendtgørelse af overenskomst af 26. januar 2006 om ændring af nordisk konvention af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål Retsinformation · 22. januar 2009