Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af nordisk konvention af 29. juni 1989 med Finland, Island, Norge og Sverige om arbejdsmiljø

BKI nr 93 af 21/09/1990Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet3. oktober 1990

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af nordisk konvention af 29. juni

1989 med Finland, Island, Norge og Sverige om arbejdsmiljø

Den 6. november 1989 har Danmark godkendt en i Stockholm den 29. juni

1989 undertegnet konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og

Sverige om arbejdsmiljø.

Konventionen har følgende ordlyd:

KONVENTION MELLEM DANMARK, FINLAND, ISLAND, NORGE OG SVERIGE OM

ARBEJDSMILJØ

Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

som mener, at et godt arbejdsmiljø er af grundlæggende betydning for den

almene velfærd,

som mener, at et godt arbejdsmiljø forudsætter sikre og sunde

arbejdsforhold og forhold, som i øvrigt fremmer velbefindende og tilfredshed

under arbejdet,

som er enige om, at arbejdsmiljøet bør udvikles i takt med den tekniske og

sociale udvikling i samfundet,

som er enige om, at et godt arbejdsmiljø fremmer produktivitet og

udvikling i samfundet,

som erindrer om sammenhængen mellem arbejdsmiljøet og det ydre miljø, især

forsåvidt angår kemiske emner,

som mener, at sikkerhedsarbejdet på arbejdspladsen er af grundlæggende

betydning for udviklingen af et godt arbejdsmiljø,

som erindrer om, at arbejdsmarkedets parter har stor indflydelse på

arbejdsmiljøpolitikken i de nordiske lande,

som mener, at arbejdsmiljømyndighederne har en vigtig rolle i arbejdet for

at fremme udviklingen af arbejdsmiljøet og gennemførelsen af

arbejdsmiljøpolitikken,

som mener, at et nordisk samarbejde er af stor betydning for effektivt at

kunne udnytte tilgængelige ressourcer og for at fremme en positiv udvikling

af arbejdsmiljøet,

Læs alt

som er enige om, at samarbejdsbestræbelserne skal have til hensigt at

udvikle et stadigt bedre arbejdsmiljø i de forskellige lande ved gensidig

påvirkning og erfaringsudveksling,

som mener, at de nordiske lande bør bestræbe sig på at fjerne umotiverede

forskelle mellem de regler, som bestemmer arbejdsmiljøforholdene i de

forskellige lande,

som mener, at fælles nordisk holdning i arbejdsmiljøspørgsmålet er af

værdi i det internationale samarbejde,

som erindrer om, at der i lang tid er foregået et frugtbart samarbejde

mellem de nordiske lande på arbejdsmiljøområdet,

som henviser til samarbejdsoverenskomsten mellem Danmark, Finland, Island,

Norge og Sverige af 1962 med ændringer af 1971,

som den 6. marts 1982 indgik en overenskomst om fælles nordisk

arbejdsmarked,

som er enige om, at det nordiske samarbejde på arbejdsmiljøområdet

yderligere bør udvides, fordybes, effektiviseres og befæstes,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Denne overenskomst har til hensigt at styrke og udvikle det nordiske

samarbejde med henblik på at fremme en udvikling mod stadig bedre

arbejdsmiljø i samtlige nordiske lande,

gennem udveksling af erfaringer og kundskaber og gennem samordning,

samvirken og arbejdsfordeling at fremme en fornuftig anvendelse af

tilgængelige ressourcer og gensidigt støtte udviklingen af arbejdsmiljøet i

de nordiske lande,

at fremme samordning af krav og regler, som angår arbejdsmiljø,

at fremme en fælles nordisk holdning i arbejdsmiljøspørgsmål, som

behandles i internationale organisationer og i andre internationale

sammenhænge.

Der skal tages hensyn til den stærke stilling, som arbejdsmarkedets parter

traditionelt indtager på arbejdsmiljøområdet, og til at spørgsmål, som angår

arbejdsmiljø, i en vis udstrækning reguleres gennem aftale mellem parterne. I

det nordiske samarbejde skal der også tages hensyn til hvert lands ret til at

udforme sin egen arbejdsmiljøpolitik i national samvirken med parterne i

arbejdslivet.

Artikel 2

De nordiske lande skal arbejde for en udvikling af arbejdsmiljøet ud fra

følgende principper:

1. Et veludviklet sikkerhedsarbejde, som er nært

knyttet til den øvrige virksomhed på arbejdspladsen, er en vigtig

forudsætning for at skabe sunde og sikre arbejdsforhold.

2. Bedriftssundhedstjenesten bør indrettes i takt med

nationale behov og forudsætninger og virke i nær tilknytning til

sikkerhedsarbejdet på arbejdspladserne.

3. Arbejdsmiljømyndighederne skal støtte

sikkerhedsarbejdet på arbejdspladsen ved kundskabsformidling og ved

udformning af arbejdsmiljøregler samt ved at føre tilsyn med, at de

efterleves.

4. Arbejdsgiverne har hovedansvaret for

arbejdsforholdene, men arbejdstagerne skal have medindflydelse ved

udformningen af deres arbejdsmiljø og skal have pligt til at medvirke til at

skabe sikre og sunde arbejdsforhold.

5. Arbejdet skal planlægges, organiseres og udføres på

en sådan måde, at risikoen for arbejdstagerens fysiske og psykiske sundhed

forebygges.

6. Ved udformning af arbejdsmiljøet skal der tages

hensyn til muligheden for, at mænd og kvinder på lige vilkår kan deltage og

udvikles i arbejdslivet.

7. Ved valg af arbejdsmetoder, processer og udstyr

samt ved bedømmelse af, hvilke kemiske og andre emner der skal anvendes, skal

der altid tages hensyn til muligheden for at forebygge ulykkestilfælde og

andre sundhedsskader i arbejdet.

8. Personlige værnemidler skal anvendes, såfremt

betryggende sikkerhed ikke kan opnås på andre måder.

9. Arbejdstagerne skal have den uddannelse og den

information og instruktion, som er nødvendig, for at de kan udføre deres

arbejde på en forsvarlig måde.

10. Arbejdstagerne skal have adgang til at forlade et

arbejde, som udgør en overhængende og alvorlig fare for deres liv og helbred,

uden at de derved pådrager sig et erstatningsretsligt ansvar eller andre

uretmæssige følger.

Artikel 3

De nordiske lande skal samarbejde for at udvikle arbejdsmiljøet i takt med

den sociale og tekniske udvikling i samfundet. Dette skal ske i nært

samarbejde med arbejdsmarkedets parter i det enkelte land.

For at fremme udviklingen af tilsynsarbejdet skal

arbejdsmiljømyndighederne i de nordiske lande indbyrdes udveksle erfaringer

vedrørende sikkerheds- og andre arbejdsmiljøspørgsmål, herunder

tilsynsmetoder og andre spørgsmål af betydning for at gennemføre målene med

arbejdsmiljøpolitikken.

Artikel 4

De nordiske lande skal fortsætte og udbygge samarbejdet for at samordne og

tilpasse arbejdsmiljøreglerne mellem landene.

Målsætningen med samarbejdet skal være til stadighed at forbedre

arbejdsmiljøet og at harmonisere reglerne på et kvalitativt højt niveau.

I regelsamarbejdet skal der tages hensyn til nordiske og andre

internationale bestræbelser på at undgå handelshindringer.

Artikel 5

De nordiske lande skal virke for at fremme nordiske og andre

internationale bestræbelser for fællesgyldige afprøvnings- og kontrolmetoder

samt ensartede former for anerkendelse af produkter, som anvendes i

arbejdslivet. Målsætningen skal være så vidt muligt at nå til gensidige

anerkendelser af prøvningsresultater og produkter og udvikle systemer, som

garanterer dette.

Artikel 6

Arbejdsmiljøreglerne i de nordiske lande skal så vidt muligt bygge på

relevante standarder. Arbejdsmiljømyndighederne skal søge aktivt at påvirke

standardiseringsarbejdet.

Med henblik på at fremføre nordiske synspunkter i det internationale

standardiseringsarbejde skal landene stræbe efter en samordnet nordisk

holdning.

I det omfang det er muligt skal deltagelse i internationalt

standardiseringsarbejde fordeles mellem landene. Det land, som deltager i et

projekt, indhenter og fremfører de øvrige landes synspunkter.

Artikel 7

De nordiske lande skal virke for at konsekvensberegninger, som udføres i

forbindelse med arbejdsmiljøregler, udarbejdes på et sammenligneligt

grundlag.

Arbejdsmiljømyndighederne skal holde hinanden underrettet om arbejdet med

konsekvensberegninger og udveksle erfaringer samt sende udarbejdede

konsekvensberegninger til hinanden.

Artikel 8

For at fremme en fornuftig udbygning af bedriftssundhedstjenesten bør der

ske udveksling af erfaringer mellem dem, som i de forskellige lande har

ansvaret for tilrettelæggelse af bedriftssundhedstjenesten, eller som

medvirker i denne.

Artikel 9

Det nordiske samarbejde indenfor arbejdsmiljøforskningen skal fremmes og

videreudvikles med henblik på gennem udveksling af erfaringer og

forskningsresultater samt ved opdeling af forskningsindsatsen at kunne

bidrage til en effektiv udnyttelse af tilgængelige ressourcer og

forskningsresultater. Opmærksomheden skal især henledes på forskningsområder,

som egner sig for fællesnordiske projekter.

De offentlige institutioner i de nordiske lande, som bevilger bidrag til

forskning, uddannelse og information indenfor arbejdsmiljøområdet, bør holde

regelmæssige kontakter for at udveksle erfaringer og diskutere fordeling af

støtte til forskellige områder, herunder overveje muligheden for fælles

støtte til samnordiske projekter.

Artikel 10

De offentlige institutioner, som i de forskellige lande planlægger og

gennemfører specialuddannelse indenfor arbejdsmiljøområdet, bør holde løbende

kontakt med hinanden. I det omfang det er formålstjenligt med hensyn til

uddannelseskrav og ressourcer i de enkelte lande, bør der arrangeres fælles

uddannelser.

Artikel 11

For at fremme udviklingen af information og dokumentation bør der

etableres et nært samarbejde mellem de offentlige institutioner, som i de

enkelte lande har ansvaret for sådan virksomhed. Særlig opmærksomhed skal

henledes på muligheden for samordning og fælles udnyttelse af de forskellige

landes dokumentationssystemer og muligheder for informationssøgning i de

enkelte lande for at få hurtig adgang til den eksisterende dokumentation.

Artikel 12

De nordiske lande skal stræbe efter at udarbejde sammenlignelig statistik

over arbejdsskader og arbejdsbetingede sygdomme.

Artikel 13

For at virkeliggøre målsætningen med denne konvention og iøvrigt fremme

udviklingen af det nordiske samarbejde på arbejdsmiljøområdet skal Nordisk

Ministerråd (arbejdsmiljøministrene) vedtage et nordisk samarbejdsprogram for

arbejdsmiljøområdet. Samarbejdsprogrammet skal vurderes og revideres

regelmæssigt i nært samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Artikel 14

Spørgsmål om anvendelsen af denne konvention skal behandles af den

nordiske embedsmandskomite for arbejdsmiljøspørgsmål, som har til opgave på

nordisk plan at virke for samordning og samarbejde i arbejdsmiljøspørgsmål.

Komiteen er således Nordisk Ministerråds (arbejdsmiljøministrenes) udvalg.

Artikel 15

Nordisk Ministerråd (arbejdsmiljøministrene) og den nordiske

embedsmandskomite for arbejdsmiljøspørgsmål skal jævnlig have konsultation

med arbejdsmarkedets parter om spørgsmål, som angår arbejdsmiljø i Norden og

gennemførelsen af denne konvention.

Artikel 16

Konventionen træder i kraft 30 dage efter den dag, da samtlige parter har

givet det svenske udenrigsministerium meddelelse om deres godkendelse af

konventionen.

Det svenske udenrigsministerium underretter de øvrige parter om

modtagelsen af disse meddelelser og om tidspunktet for konventionens

ikrafttrædelse.

Artikel 17

Et land kan opsige konventionen ved skriftlig meddelelse herom til det

svenske udenrigsministerium, som underretter de øvrige lande om modtagelsen

af en sådan meddelelse og om dens indhold. En opsigelse gælder kun for den

part, som har fremsendt opsigelsen, og får virkning seks måneder efter den

dag, da det svenske udenrigsministerium har modtaget meddelelsen om

opsigelsen.

Artikel 18

Originalteksten til denne konvention deponeres hos det svenske

udenrigsministerium, som tilsender de øvrige lande en bekræftet kopi heraf.

Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Stockholm den 29. juni 1989 i eet eksemplar på dansk, finsk,

islandsk, norsk og svensk sprog som har samme gyldighed.

For Danmarks regering:

Jørgen Bent Kristensen

For Finlands regering:

Bjørn Alholm

For Islands regering:

Margreeti Jonsdottur

For Norges regering:

Oscar Vaernø

For Sveriges regering:

Ingela Thaleen

Den danske undertegnelse omfatter Færøerne og Grønland, der har ønsket

sig omfattet af konventionen.

Konventionen trådte i medfør af artikel 16 i kraft den 24. marts 1990.

Udenrigsministeriet, den 21. september

1990

Uffe Ellemann-Jensen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter