Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af overenskomst af 3. november 1969 om ændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål.

BKI nr 68 af 17/08/1970Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet20. oktober 1970

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af overenskomst af 3. november

1969 om ændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende

internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål.

Ved kgl. resolution af 11. december 1969 har Danmark ratificeret den i

Stockholm den 3. november 1969 undertegnede overenskomst mellem Danmark,

Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af den nordiske konvention af 6.

februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om

ægteskab, adoption og værgemål, jfr. justitsministeriets bekendtgørelse nr.

323 af 28. december 1931 og udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 6 af 15.

februar 1954, Lovtidende C.

Overenskomsten har følgende ordlyd:

Overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om

ændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende

internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og

værgemål.

Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har aftalt, at

artiklerne 1, 2 og 10 og den nordiske konvention af 6. februar 1931

indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og

værgemål skal affattes således:

Artikel 1.

Søger en statsborger i en kontraherende stat prøvelse af

ægteskabsbetingelserne eller lysning hos en af de andre staters myndigheder,

prøves hans ret til at indgå ægteskab efter loven i denne stat, såfremt en af

parterne er bosat der, og ellers efter loven i den stat, hvor han har

statsborgerret. Den sidstnævnte lov skal dog altid anvendes, når den

pågældende anmoder derom. Skal retten til at indgå ægteskab prøves efter

statsborgerlandets lov, kan vedkommende myndighed kræve, at retten godtgøres

ved ægteskabsattest udstedet af statsborgerlandets myndigheder.

Om prøvelsen og lysningen gælder i øvrigt loven i den stat, som

vedkommende myndighed tilhører.

Læs alt

Artikel 2.

Har prøvelse af ægteskabsbetingelserne eller lysning fundet sted hos en

kontraherende stats myndighed, kan vielse, så længe prøvelsen eller lysningen

er gyldig, foretages af en anden kontraherende stats myndighed uden fornyet

prøvelse eller lysning. Dette gælder, uanset om parterne har statsborgerret i

en kontraherende stat.

Om vielsen gælder i øvrigt loven i den stat, som vielsesmyndigheden

tilhører.

Artikel 10.

Med hensyn til sager om omstødelse af ægteskab mellem personer, som er og

ved ægteskabets indgåelse var statsborgere i de kontraherende stater, finder

bestemmelserne i artiklerne 7-9 tilsvarende anvendelse. Spørgsmålet om,

hvorvidt betingelserne for omstødelse er til stede, skal dog, hvis sagen

rejses af en af ægtefællerne, bedømmes efter den lov, som blev anvendt ved

bedømmelsen af sagsøgerens ret til at indgå ægteskabet. Bliver sagen rejst

mod begge ægtefæller, kan omstødelse ikke finde sted, medmindre den

omstødelsesgrund, som påberåbes, giver grundlag for omstødelse efter loven i

hver af de stater, hvis lovgivning blev anvendt ved bedømmelsen af

ægtefællernes ret til at indgå ægteskab.

Denne overenskomst skal ratificeres og ratifikationsdokumenterne deponeres

i det svenske udenrigsministerium.

Overenskomsten træder i kraft den 1. januar eller den 1. juli, efter at

samtlige kontraherende stater har deponeret deres ratifikationsdokumenter.

Det danske justitsministerium kan efter forhandling med de øvrige

kontraherende staters justitsministeriet bestemme, at konventionen af 6.

februar 1931 med senere ændringer skal gælde for Grønland. For konventionens

anvendelse for Færøerne og Grønland kan det danske justitsministerium efter

iagttagelse af samme fremgangsmåde fastsætte sådanne afvigelser, som de

særlige færøske eller grønlandske forhold måtte tilsige.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede undertegnet denne

overenskomst.

Udfærdiget i Stockholm den 3. november 1969, i et eksemplar på hvert af

følgende sprog: dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, for så vidt angår

svensk i to tekster, en fra Finland og en fra Sverige.

A. Hessellund Jensen

Overenskomsten er ratificeret af samtlige signatarstater. Det sidste

ratifikationsinstrument (Finlands) blev deponeret den 29. december 1969,

hvorefter overenskomsten er trådt i kraft den 1. januar 1970.

Udenrigsministeriet, den 17. august

1970.

Poul Hartling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter