Bekendtgørelse af overenskomst af 3. november 1969 om ændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af overenskomst af 3. november
1969 om ændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende
internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål.
Ved kgl. resolution af 11. december 1969 har Danmark ratificeret den i
Stockholm den 3. november 1969 undertegnede overenskomst mellem Danmark,
Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af den nordiske konvention af 6.
februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om
ægteskab, adoption og værgemål, jfr. justitsministeriets bekendtgørelse nr.
323 af 28. december 1931 og udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 6 af 15.
februar 1954, Lovtidende C.
Overenskomsten har følgende ordlyd:
Overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om
ændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende
internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og
værgemål.
Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har aftalt, at
artiklerne 1, 2 og 10 og den nordiske konvention af 6. februar 1931
indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og
værgemål skal affattes således:
Artikel 1.
Søger en statsborger i en kontraherende stat prøvelse af
ægteskabsbetingelserne eller lysning hos en af de andre staters myndigheder,
prøves hans ret til at indgå ægteskab efter loven i denne stat, såfremt en af
parterne er bosat der, og ellers efter loven i den stat, hvor han har
statsborgerret. Den sidstnævnte lov skal dog altid anvendes, når den
pågældende anmoder derom. Skal retten til at indgå ægteskab prøves efter
statsborgerlandets lov, kan vedkommende myndighed kræve, at retten godtgøres
ved ægteskabsattest udstedet af statsborgerlandets myndigheder.
Om prøvelsen og lysningen gælder i øvrigt loven i den stat, som
vedkommende myndighed tilhører.
Læs alt
Artikel 2.
Har prøvelse af ægteskabsbetingelserne eller lysning fundet sted hos en
kontraherende stats myndighed, kan vielse, så længe prøvelsen eller lysningen
er gyldig, foretages af en anden kontraherende stats myndighed uden fornyet
prøvelse eller lysning. Dette gælder, uanset om parterne har statsborgerret i
en kontraherende stat.
Om vielsen gælder i øvrigt loven i den stat, som vielsesmyndigheden
tilhører.
Artikel 10.
Med hensyn til sager om omstødelse af ægteskab mellem personer, som er og
ved ægteskabets indgåelse var statsborgere i de kontraherende stater, finder
bestemmelserne i artiklerne 7-9 tilsvarende anvendelse. Spørgsmålet om,
hvorvidt betingelserne for omstødelse er til stede, skal dog, hvis sagen
rejses af en af ægtefællerne, bedømmes efter den lov, som blev anvendt ved
bedømmelsen af sagsøgerens ret til at indgå ægteskabet. Bliver sagen rejst
mod begge ægtefæller, kan omstødelse ikke finde sted, medmindre den
omstødelsesgrund, som påberåbes, giver grundlag for omstødelse efter loven i
hver af de stater, hvis lovgivning blev anvendt ved bedømmelsen af
ægtefællernes ret til at indgå ægteskab.
Denne overenskomst skal ratificeres og ratifikationsdokumenterne deponeres
i det svenske udenrigsministerium.
Overenskomsten træder i kraft den 1. januar eller den 1. juli, efter at
samtlige kontraherende stater har deponeret deres ratifikationsdokumenter.
Det danske justitsministerium kan efter forhandling med de øvrige
kontraherende staters justitsministeriet bestemme, at konventionen af 6.
februar 1931 med senere ændringer skal gælde for Grønland. For konventionens
anvendelse for Færøerne og Grønland kan det danske justitsministerium efter
iagttagelse af samme fremgangsmåde fastsætte sådanne afvigelser, som de
særlige færøske eller grønlandske forhold måtte tilsige.
Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede undertegnet denne
overenskomst.
Udfærdiget i Stockholm den 3. november 1969, i et eksemplar på hvert af
følgende sprog: dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, for så vidt angår
svensk i to tekster, en fra Finland og en fra Sverige.
A. Hessellund Jensen
Overenskomsten er ratificeret af samtlige signatarstater. Det sidste
ratifikationsinstrument (Finlands) blev deponeret den 29. december 1969,
hvorefter overenskomsten er trådt i kraft den 1. januar 1970.
Udenrigsministeriet, den 17. august
1970.
Poul Hartling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af nordisk overenskomst af 6. februar 2001 om ændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål Retsinformation · 11. december 2002
- Bekendtgørelse af overenskomst af 26. januar 2006 om ændring af nordisk konvention af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål Retsinformation · 22. januar 2009
- Bekendtgørelse af nordisk overenskomst af 20. november 1973 om ændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål. Retsinformation · 12. september 1974
- Bekendtgørelse om ikrafttræden af overenskomst af 26. januar 2006 om ændring af konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål undertegnet i Stockholm den 6. februar 1931 Retsinformation · 28. november 2008
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Stockholm den 26. marts 1953 indgåede overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af konventionen mellem samme stater af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål. Retsinformation · 16. marts 1954
- Anordning om ikrafttræden af bestemmelserne i den under 26. marts 1953 indgåede overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af konventionen mellem samme stater af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption, og værgemål. Retsinformation · 4. marts 1954